Praktikrapport. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune

Transkript

1 Praktikrapport Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune Praktikevalueringer fra: Social- og sundhedshjælperelever Social- og sundhedsassistentelever Sygeplejerskestuderende Periode: august 2017 december 2018 Opgjort: februar 2019

2 Indholdsfortegnelse Indledning 2 Praktikevalueringer i SUF 3 Social- og sundhedshjælperuddannelsen 3 Social- og sundhedsassistentuddannelsen 11 Sygeplejerskeuddannelsen 20 Fordeling af praktikuger 28 Kompetenceudvikling af praktikvejledere 29 Læsevejledning 31 Bilag 1: Fordeling af praktikuger for elever og studerende på enhedsniveau 33 Bilag 2: Antal praktikuger pr. uddannelse pr. ansat 35 Udarbejdet af: Studieunit Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Ryesgade 20, 2200 København N 1

3 Indledning God uddannelse og gode praktikforløb for social- og sundhedshjælperelever, socialog sundhedsassistentelever samt sygeplejerskestuderende er et indsatsområde i Københavns Kommune, da uddannelse er en vej til at rekruttere fremtidige medarbejdere. Flere elever og studerende skal gennemføre deres uddannelse og bliver dygtige, så de efter endt uddannelse kan ansættes i SUF. En forudsætning for, at elever og studerende bliver dygtige og gennemfører deres uddannelse, er en styrket og prioriteret praktikvejledning med professionelle vejledere og dynamiske læringsmiljøer. Nye uddannelsesordninger og studieordninger, særligt ændringer på social- og sundhedsassistentuddannelsen, medfører skærpede krav til praktikuddannelsernes kvalitet og faglige indhold, men også til praktikpladskapaciteten i SUF, hvor antallet af praktikuger er stigende. Praktikforløbene I Københavns Kommune har derfor også større betydning for elever og studerendes læring, gennemførsel og fremtidige karrierevalg end tidligere. I denne praktikrapport finder du: - Evaluering af praktikforløb fra social- og sundhedshjælperelever, social- og sundhedsassistentelever og sygeplejerskestuderende. - Et overblik over fordeling af praktikuger - Et overblik over kompetenceudvikling af praktikvejledere Anvendelse af rapporten Praktikrapporten har til formål at kvalificere arbejdet med at udvikle gode praktikforløb for elever og studerende i SUF. Studieunit anbefaler, at rapporten indgår i drøftelserne af kvalitetsudvikling på den enkelte enhed, i lokalområdet og i SUF. Læsevejledningen til rapporten finder du sidst i rapporten. Du kan finde en beskrivelse af metode og dataindsamlingen for praktikevalueringerne på under publikationer. Her kan du også downloade denne praktikrapport. Hvis du har kommentarer, bemærkningerne eller spørgsmål til rapporten, kan du henvende dig til Studieunit på studieunit.suf.kk.dk eller direkte til analysemedarbejder, Lasse Rønaa hy8x@suf.kk.dk. God læselyst Studieunit Uddannelse & Arbejdsmiljø Sundheds-og omsorgsforvaltningen Ryesgade København N 2

4 Praktikevalueringer i SUF Social- og sundhedshjælperuddannelsen I dette afsnit præsenteres resultaterne fra praktikevalueringerne gennemført på social- og sundhedshjælperuddannelsen i perioden august december Svarprocenten for de udsendte praktikevalueringer er 60 %. Samlede resultater for social- og sundhedshjælperuddannelsen Denne tabel viser de samlede resultater for SUF opgjort på enkelte temaer i praktikevalueringen på social- og sundhedshjælperuddannelsen. Samlede resultater for social- og sundhedshjælperuddannelsen fordelt på temaer og lokalområder I de følgende tabeller vises resultatet for hvert tema i hvert lokalområde. Tabellen kan bruges til at sammenligne resultater for lokalområderne. Den nederste grå søjle I alt viser det samlede resultat for SUF. Introduktion 3

5 Tilrettelæggelse af praktikforløb Praktikvejledningen Læringsmiljøet Trivsel og arbejdsmiljø 4

6 Overordnede spørgsmål I de følgende tabeller præsenteres resultaterne på enkelte overordnede spørgsmål opgjort på lokalområde for social- og sundhedshjælperuddannelsen. Spørgsmål: Til min afsluttende vejledningssamtale fik jeg tilstrækkelig feedback på mit praktikforløb. Spørgsmål: Det jeg lærte på skolen, har jeg kunne bruge i min praktik. Spørgsmål: Alt i alt har jeg været godt tilfreds med mit praktikforløb 5

7 Spørgsmål: Praktikforløbet har givet mig tro på, at jeg i fremtiden kan løse opgaver som social- og sundhedshjælper. Spørgsmål: Praktikforløbet har givet mig lyst til at søge ansættelse som social- og sundhedshjælper i Københavns Kommune i fremtiden. Svarfordeling på enkelte spørgsmål på social- og sundhedshjælperuddannelsen De følgende tabeller viser de samlede resultater på de enkelte spørgsmål under hvert tema for SUF. Tabellerne viser svarfordelingen i procent. Introduktion 6

8 Tilrettelæggelse af praktikforløb Praktikvejledningen Læringsmiljøet Trivsel og arbejdsmiljø 7

9 Overordnede spørgsmål Åbne besvarelser, social- og sundhedshjælperuddannelsen I det følgende præsenteres eksempler på svar fra de åbne kommentarfelter, eleverne har mulighed for at benytte sig af i evalueringen af deres praktikforløb. Det åbne kommentarfelt er et tillæg til hvert spørgsmål under temaerne i praktikevalueringen. Det skal bemærkes, at eksemplerne er udvalgte og illustrerer nogle elevers oplevelse og vurdering af praktikforløbet. De er inddraget her for at give stemme til de oplevelser, som elever kan have i praktikken, positive såvel som negative. Besvarelser viser også, at elever har meget forskellige forventninger og behov i forhold til vejledning, struktur og opgaver i praktikforløbene. Betydning for læring Nedenfor har en social- og sundhedshjælperelev beskrevet, hvad der har haft størst betydning for læring i praktikforløbet: Min praktikvejleder har muliggjort min deltagelse i mange aktiviteter og plejeopgaver, samt introduceret mig til de fleste relevante tværfaglige samarbejdspartnere. Det har haft stor betydning i forbindelse med min læring og opnåelse af praktikmålene Som citatet er udtryk for, så har særligt praktikvejlederen en nøglerolle for at skabe rammer og betingelser for, at elever kan deltage i de rette aktiviteter og opgaver, der danner grundlag for læring og faglig udvikling. Hos en stor del af eleverne er det netop relationen til praktikvejlederen, der peges på at have en særlig betydning for et godt praktikforløb. Her beskriver en anden social- og sundhedshjælperelev, at tilliden fra vejleder samt passende udfordringer har stor betydning for læring: 8

10 Jeg føler mig stolt over, at mine to vejledere havde så stor tillid til min faglige viden, at jeg fik tildelt to meget komplekse beboer, som var meget ressourcekrævende. Det var ikke normalt beboere, der blev givet til elever. Så har virkeligt lært noget og jeg er blevet udfordret i min viden, men også i at skulle tænke kreativt Elevrolle og tryghed i læringsmiljøet En social-og sundhedshjælperelev beskriver sin oplevelse af nogle udfordringer i forhold til læringsmiljøet, og det at have en elevrolle på praktikstedet: I de perioder hvor min vejleder har haft fridage eller ferie, har det været rigtig svært at sige fra, da der ofte var mangel på personale. Jeg oplevede også en del misundelse de få gange jeg har haft "læse tid". Nogen sagde at "det er bare ren luksus at man læser i arbejdstiden". Ofte var jeg pålagt så mange opgaver som muligt, så jeg kunne ikke nå at bruge min forberedelsestid ( ). Der var nogle episoder, der gjorde mig rigtig ked af det og overvejede at stoppe min praktik. Det var min vejleder og uddannelsesansvarlige, der støttede mig og sørgede for, jeg kunne komme igennem min praktik. Ovenstående citat giver blik for nogle af de udfordringer og oplevelser, som flere elever peger på omkring elevrollen. Det gælder fx hvis elevrollen er uklar for resten af personalet på praktikstedet eller hvis eleven får for mange opgaver i forhold til det, eleven forventede og/eller kan klare. Jeg fik først sent at vide, hvem jeg kunne gå til, når min vejleder ikke var her. Det var efter, at min vejleder og jeg igen havde en samtale om, at hun var utilfreds med, at jeg ikke gik til hende nok - hun var bare sjældent tilstede. Hun havde korte vagter til kl.13, og dukkede først op efter morgenrutinen ved en 12-tiden, hvor vi andre havde travlt med frokosten. Derfor var der ikke mulighed for at spørge hende til råds, og jeg forhørte mig hos de andre kollegaer. Her beskriver en social- og sundhedshjælperelev, hvordan det kan skabe utryghed, hvis man som elev ikke ved, hvem man kan gå til, når ens vejleder ikke er til stede: En anden elev beskriver en lignende oplevelse: Det var lidt svært at vide, hvem man skulle gå til, for hende man oprindelig skulle gå til var virkelig ikke til at tale med, og man følte næsten man brændte sine finger, inden man tog fat i håndtaget ind til hendes kontor Begge ovenstående eksempler viser, hvordan elever kan opleve ikke at have adgang til vigtige fagpersoner i deres praktikforløb, men også at der kan være flere forskellige årsager, der kan ligge til grund for det; eksempelvis travlhed, struktur, manglende forventningsafstemning og relationen mellem eleven og praktikvejleder eller den uddannelsesansvarlige. Sammenhæng mellem skole og praktik En elev beskriver, hvordan han/hun har oplevet at kunne bruge teori fra skolen på en god måde under praktikforløbet ved at bruge refleksionsskemaer. 9

11 Jeg har kunnet bruge en del af teorien i praktikken. Teorien har givet mig en god forståelse om de situationer, som jeg har været inddraget i. Refleksionsskemaerne har givet mig en god sammenhæng mellem teori og praksis. Eleven ovenfor fremhæver, at brugen af refleksionsskemaer har haft betydning for en god sammenhæng mellem skole og praktik. I flere tilfælde peger elever på at brug af redskaber i vejledningen kan hjælpe dem med at reflektere over, hvordan de kan anvende teori fra skolen i praksis. Oplevelse af opgaver Nogle elever giver udtryk for, at de oplever, at nogle opgaver er kedelige eller fylder meget i forhold til, hvad de forventer at skulle udføre i praktikken. Det gælder denne elev: Jeg synes opgaven som rengøring fylder for meget i de daglige opgaver, så er man træt og så har man ikke lyst til eller magt til at lære andre opgaver. Ovenstående viser, at elever kan have meget forskellige oplevelser af, hvad det er, de skal lære og særligt i hvilke situationer, der er læringsmuligheder. Her er det vigtigt, at praktikvejlederen er opmærksom på at hjælpe eleven med at se læringsmulighederne i de forskellige opgaver, fx hvad der ligger bag udførelse af de daglige opgaver, så det ikke blot er opgaver, eleverne løser, men læringssituationer med fagligt indhold. Opmærksomhedspunkter, social- og sundhedshjælperuddannelsen På social- og sundhedshjælperuddannelsen vurderer eleverne overvejende praktikforløbene positivt. Den samlede tilfredshed med forløbene er høj, hvor 89 % af eleverne svarer, at de er enige eller overvejende enige i udsagnet Alt i alt har jeg været godt tilfreds med mit praktikforløb. Ligeledes vurderer 89 % af eleverne, at deres praktikforløb har givet dem lyst til at søge ansættelse i Københavns Kommune i fremtiden. Et opmærksomhedspunkt fremadrettet er elevernes oplevelse af læringsmiljøet og besvarelserne på spørgsmålet personalet på praktikstedet har forståelse for min rolle som elev, bekræfter dette. Her svarer 28 % af eleverne, at de er uenige, overvejende uenige eller hverken enige eller uenige på udsagnet. Som nogle af de åbne besvarelser også viser, så kan det være udfordrende for eleverne, hvis ikke der tidligt i praktikforløbet er afstemt forventninger mellem vejleder og eleven, herunder afklaring om elevrollen. Et andet opmærksomhedspunkt er introduktionen af elever til praktikstedet. Her svarer 12 % af eleverne, at de er uenige eller overvejende uenige i, at praktikstedet har været forberedt på deres ankomst. Det har stor betydning særligt i elevernes første praktik at praktikstedet har forberedt sig på, at eleven ankommer, da frafaldet på uddannelsen er størst i elevernes første praktik. 10

12 Social- og sundhedsassistentuddannelsen I dette afsnit præsenteres resultaterne fra praktikevalueringerne gennemført på social- og sundhedsassistentuddannelsen i perioden august december Svarprocenten er på 55 % for de udsendte praktikevalueringer. Samlede resultater for social- og sundhedsassistentuddannelsen Denne tabel viser de samlede resultater for SUF opgjort på enkelte temaer i praktikevalueringen på social- og sundhedsassistentuddannelsen. Samlede resultater for social-og sundhedsassistentuddannelsen fordelt på temaer og lokalområde I de følgende tabeller vises resultatet for hvert tema i hvert lokalområde. Tabellen kan bruges til at sammenligne resultater for lokalområderne. Den nederste grå søjle I alt i tabellen viser det samlede resultat for SUF. Introduktion 11

13 Tilrettelæggelse af praktikforløb Praktikvejledningen Læringsmiljøet Trivsel og arbejdsmiljø 12

14 Overordnede spørgsmål I de følgende tabeller præsenteres resultaterne på enkelte spørgsmål fra temaet overordnet opgjort pr. lokalområde på social- og sundhedsassistentuddannelsen. Spørgsmål: Til den afsluttende vejledningssamtale gav min praktikvejleder mig tilstrækkelig feedback på mit praktikforløb. Spørgsmål: Den teoretiske undervisning fra skoleperioden har været anvendelig i praktikforløbet. Spørgsmål: Alt i alt har jeg været godt tilfreds med mit praktikforløb. 13

15 Spørgsmål: Praktikforløbet har givet mig tro på, at jeg i fremtiden kan løse opgaver som social- og sundhedsassistent. Spørgsmål: Praktikforløbet har givet mig lyst til at søge ansættelse i Københavns Kommune i fremtiden. Samlede resultater på enkelte spørgsmål på social- og sundhedsassistentuddannelsen De følgende tabeller viser de samlede resultater på de enkelte spørgsmål under hvert tema for SUF. Tabellerne viser svarfordelingen i procent. Introduktion 14

16 Tilrettelæggelse af praktikforløb Praktikvejledningen Læringsmiljøet Trivsel og arbejdsmiljø 15

17 Overordnede spørgsmål Åbne besvarelser, social- og sundhedsassistentuddannelsen I det følgende præsenteres eksempler på svar fra de åbne kommentarfelter, eleverne har mulighed for at benytte sig af i evalueringen af deres praktikforløb. Det åbne kommentarfelt er et tillæg til hvert tema i praktikevalueringen. Det skal bemærkes, at eksemplerne er udvalgte og illustrerer nogle elevers oplevelse og vurdering af praktikforløbet. Eksemplerne er inddraget her for at give stemme til de oplevelser, som elever kan have i praktikken, positive såvel som negative. Besvarelserne viser generelt, at eleverne har meget forskellige forventninger og behov i forhold til vejledning, struktur, læringsmiljø og opgaver i praktikforløbene. Betydning for læring Gennemgående viser social- og sundhedsassistentelevernes åbne besvarelser, at det særligt er deres faglige og sociale relation til deres praktikvejleder, som har betydning for deres læring. Flere elever beskriver, at det er gennem samarbejdet med praktikvejlederen, at de får adgang til faget og arbejdspladsens fællesskab, og at det samtidig har stor betydning, at praktikvejlederen har tid til og er engageret i vejledningsopgaven. Dette beskriver en social-og sundhedsassistentelev her: Jeg har haft en fagligt dygtig vejleder, der har vist engagement i sin rolle som praktikvejleder. Gennem hele praktikken har vi sammen evalueret min faglige indsats i forhold til praktikmålene, hvilket har givet mig et unikt indblik i min egen læringsproces. Ligeledes har min vejleder samt størstedelen af det øvrige personale vist stor interesse i min person, hvilket har fået mig til at føle mig inkluderet i det kollegiale fællesskab. En anden social- og sundhedsassistentelev beskriver, at det er praktikvejlederens: integritet, evne til at vejlede og strukturere, samt hendes talent til at lære fra sig 16

18 af sine uvurderlige erfaringer, enorme viden og faglighed. der har haft størst betydning for hans/hendes læring. I de åbne besvarelser peger flere elever også på, at det har betydning for deres læring, at de møder borgerne. En elev beskriver dette konkret på spørgsmålet om, hvad der har haft størst betydning for læring: Først og fremmest alle de borgere, som hilste mig velkommen i deres hjem, så jeg kunne hjælpe dem. Det har været en stor oplevelse for mig. Jeg kom til at lære og kende dem. Jeg drak kaffe hver morgen med dem og deres smil og deres historier fik mig til at sætte pris på livet mere end nogensinde. Observation og kommunikation har været det vigtigste for min læring i løbet af dette praktikforløb. Læringsmiljøet er et fælles anliggende Mange af social- og sundhedsassistentelevernes åbne besvarelser, om hvad der har størst betydning for deres læring, relaterer sig til praktikstedets læringsmiljø. Det gælder fx mulighed for at deltage de faglige miljøer på praktikstedet, hvor der kan sparres om opgaverne, men i særdeleshed at det er hele praktikstedet, som er med til at skabe rammerne om et godt læringsmiljø for eleverne. En social- og sundhedsassistent beskriver det på følgende vis: Personalet (faste og vikarer) har alle været meget hjælpsomme og åbne overfor elever. Til de daglige møder har vi reflekteret over dilemmaer og problemstillinger. Personalet har gode faglige diskussioner, hvor jeg som elev er velkommen til at deltage. En anden social- og sundhedsassistentelev beskriver en lignende situation, og pointerer betydningen af både leder og kollegers støtte: Min gruppeleder og alle kollegaer i min gruppe har støttet mig. De har været søde og hjælpsomme, og jeg fik alt den hjælp, jeg havde brug for, og når som helst jeg havde et problem, var de klar til at lytte og hjælpe.. Dog er der også social- og sundhedsassistenter, der oplever, hvordan et dårligt læringsmiljø kan stå i vejen for læring og de gode oplevelser i praktikken: Der var meget bagtalen og generelt en meget nedladende tone overfor hinandens faglighed. Der blev talt meget grimt om andre faggrupper, hvilket ikke er noget, jeg vil stå inde for, da jeg værdsætter, at man har respekt for hinandens faglighed og kompetence. Var jeg utryg ved at skulle ud til borgere, jeg ikke kendte eller aldrig havde mødt før, blev jeg sendt afsted alligevel. Tilrettelæggelse og muligheder for læring i praktikken I de åbne besvarelser beskriver nogle elever oplevelser med ustrukturerede praktikforløb med manglende tilrettelæggelse og begrænsede muligheder for 17

19 læring. For eleverne opleves dette fx ved typen af opgaver og/eller manglende udfordringer tilpasset elevens faglige niveau og forudsætninger. Nedenfor beskriver en elev en oplevelse med et ustruktureret forløb, hvor der ikke var klarhed om opgaverne: Forløbet har været meget rodet, og der har ikke på noget tidspunkt været styr på, hvad vi måtte og ikke måtte. Det var svært som elev at arbejde selvstændigt, da der hele tiden var tvivl om arbejdsopgaverne. En anden elev beskriver også, hvordan han/hun har oplevet, at det kan være problematisk, hvis der på enheden ikke er et samarbejde blandt personalet i forhold til at tilrettelægge praktikforløbene. Der er en udbredt mangel på forståelse for at have elever på praktikstedet. Især fra disponeringens side, hvor alt for mange opgaver pålægges elever ud fra, hvor der er behov for hænder, fremfor hvilken læring der skal understøttes hos eleven. Dette giver et kaotisk forløb, hvor man som elev aldrig er helt sikker på, hvad man skal eller ikke skal eller hvad dagen bringer, før man møder ind og ser sin køreliste. Flere elever peger på, at manglende klarhed omkring opgaverne kan være en barriere for læring. Ligesom manglende udfordringer kan være en barriere for læring. En elev har svaret: Jeg har ikke fået ret mange nye udfordringer. Der var opgaver, vi ikke måtte udføre den ene dag, og den næste dag måtte vi godt. Jeg følte meget, at jeg arbejdede som social- og sundhedshjælper Og en anden elev beskriver en helt modsat oplevelse, hvor eleven har fået et godt indblik i opgaverne og arbejdet som social- og sundhedsassistent: Med ni års erfaring i hjemmeplejen, synes jeg, at jeg alt i alt har haft nogle spændende opgaver og oplevelser, der matcher fint med oplevelsen af at arbejde som sosu-assistent. Ovenstående viser, at det er vigtigt, at der er i vejledningen er en opmærksomhed på at hjælpe eleverne med at se, hvilke læringsmuligheder, der er i de forskellige opgaver. Ydermere skal vejlederen tydeliggøre, hvorfor eleven må varetage konkrete opgaver. Ellers kan eleven opleve, at han/hun kun udfører opgaver, og overse at det er læringssituationer med fagligt indhold. Eleverne har forskellige forudsætninger, og det er vigtigt, at der i praktikken tages højde for det. Opmærksomhedspunkter, social- og sundhedsassistentuddannelsen Eleverne på social- og sundhedsassistentuddannelsen vurderer praktikken meget forskelligt. Her skal det følgelig tages i betragtning, at nogle elever har meget erfaring fra området fx som social- og sundhedshjælpere, andre elever er meget unge og har lidt erfaring. Svarfordelingen på spørgsmålet alt i alt har jeg været tilfreds med mit praktikforløb viser, at 23 % af eleverne svarer, at de er uenig, 18

20 overvejende uenig eller hverken enig eller uenig, hvilket betyder, at mere end hver 1/5 elev ikke er tilfreds med praktikforløbet. Et opmærksomhedspunkt fremadrettet er tilrettelæggelsen af praktikforløbene med fokus på at sikre, at eleverne oplever, at de bliver fagligt udfordret. 28 % af elever svarer, at de er uenig, overvejende uenig eller hverken enig eller uenig i, at de har fået tilstrækkeligt med faglige udfordringer i deres praktikforløb. I forlængelse heraf svarer eleverne også mindre positivt på spørgsmålene vedr. læringsmiljøet på praktikstederne. Her svarer 28 % af eleverne, at de er uenig, overvejende uenig eller hverken enig eller uenig på spørgsmålet personalet på praktikstedet havde en god forståelse for min rolle som elev. Som det fremgik af de åbne besvarelser, så oplever nogle elever, at de ikke løser opgaver, hvor de kan lærer noget i forhold til at uddanne sig som social- og sundhedsassistent. Et andet opmærksomhedspunkt er anvendeligheden af den teoretiske undervisning fra skoleperioden i praktikken. Her svarer hele 35 %, at de er uenig, overvejende uenig eller hverken enig eller uenig på spørgsmålet Den teoretiske undervisning fra skoleperioden har været anvendelig i praktikforløbet. Derudover er det værd at bemærke, at 16 % af eleverne svarer, at de er hverken enig eller uenig i spørgsmålet praktikforløbet har givet mig lyst til at ansættelse i Københavns Kommune i fremtiden. Således er der i denne gruppe af tvivlere et væsentligt potentiale i forhold til at få flere social-og sundhedsassistentelever til at se Københavns Kommune, som en fremtidig arbejdsplads undervejs i deres praktik. 19

21 Sygeplejerskeuddannelsen I dette afsnit præsenteres resultaterne fra praktikevalueringerne gennemført på sygeplejerskeuddannelsen i perioden august december Svarprocenten er på 50 % for de udsendte praktikevalueringer. Samlede resultater for sygeplejerskeuddannelsen Denne tabel viser de samlede resultater for SUF opgjort på enkelte temaer i praktikevalueringerne på sygeplejerskeuddannelsen. Resultater på sygeplejerskeuddannelsen fordelt på temaer og lokalområde I de følgende tabeller vises resultatet for hvert tema i hvert lokalområde. Tabellen kan bruges til at sammenligne resultater for lokalområderne. Den nederste grå søjle I alt viser det samlede resultat for SUF. Introduktion 1 I denne rapport er 6.semester fra efteråret 2018 med afslutning i januar 2019 inkluderet. 20

22 Tilrettelæggelse af praktikforløb Den kliniske vejledning Læringsmiljøet Trivsel og arbejdsmiljø 21

23 Overordnede spørgsmål I de følgende tabeller præsenteres resultaterne på enkelte spørgsmål fra temaet overordnet opgjort pr. lokalområde på sygeplejerskeuddannelsen. Spørgsmål: Den teoretiske undervisning fra Københavns Professionshøjskole har været meget anvendelig i det kliniske undervisningsforløb. Spørgsmål: Alt i alt har jeg været godt tilfreds med mit forløb i klinikken. Spørgsmål: Mit kliniske forløb har givet mig lyst til at søge ansættelse i Københavns Kommune i fremtiden. Resultater på enkelte spørgsmål på sygeplejerskeuddannelsen De følgende tabeller viser resultatet på de enkelte spørgsmål under hvert tema i praktikevalueringerne for hele SUF. Tabellerne viser svarfordelingen i procent. 22

24 Introduktion Tilrettelæggelse af praktikforløb Den kliniske vejledning Læringsmiljøet 23

25 Trivsel og arbejdsmiljø Overordnede spørgsmål 2 2 På spørgsmålet Den teoretiske undervisnings fra Københavns Professionshøjskole har været meget anvendelig i det kliniske undervisningsforløb svarer de studerende ofte ud fra, om de kan bruge den specifikke undervisning, der er på det pågældende semester, de er i praktik. Fx har det betydning på 4. semester, hvor en del af de studerende er i praktik forud for undervisningen på Københavns Professionshøjskole. 24

26 Åbne besvarelser, sygeplejerskeuddannelsen I det følgende præsenteres eksempler på svar fra de åbne kommentarfelter, de studerende har mulighed for at benytte sig af i evalueringen af deres praktikforløb. Det åbne kommentarfelt er et tillæg til hvert spørgsmål under temaerne i praktikevalueringen. Det skal bemærkes, at eksemplerne er udvalgte og illustrerer nogle studerendes oplevelse og vurdering af praktikforløbet. De er inddraget her for at give stemme til de oplevelser, som studerende kan have i praktikken, positive såvel som negative. Betydning for læring På tværs af de studerendes besvarelser fremgår det, at det, de studerende vurderer har størst betydning for deres læring, er forholde til og samarbejdet med den kliniske vejleder på praktikstedet. Dette gælder i særdeleshed som faglig sparringspartner og rollemodel, og som guide ind i faget og på arbejdspladsen. Flere peger også på, at det har stor betydning, at vejlederen har tillid til og tror på, at den studerende har de rette kvaliteter for at kunne begå sig i faget. En studerende beskriver det således: Jeg havde en sindssygt dygtig, tålmodig og ikke mindst positiv vejleder. Hun gjorde mig lynhurtigt tryg, hvilket meget hurtigt skabte tillid og en afslappet atmosfære, der gjorde, at jeg havde de bedste betingelser for læring. En anden studerende beskriver også vejlederens betydning: En god relation til min vejleder og støtte og forståelse var utrolig vigtigt for mig og det fik jeg helt sikkert under denne praktik, og det hjalp mig med at få overskud. Flere studerende peger også på, at det har stor betydning for deres læring, at de får lov til at afprøve og udføre forskellige sygeplejefaglige opgaver. En studerende skriver Det, der havde størst betydning for mig var, at jeg fik lov at prøve kræfter med en masse forskellige sygepleje-faglige opgaver. Jeg blev inddraget og fik udfordret mig selv. Det var dejligt ikke bare at stå på sidelinjen og se på, at en sygeplejerske udførte opgaverne. En anden studerende beskriver betydningen af at erfare den praktiske del af faget: Det at komme med ud med min vejleder eller andre sygeplejersker, har givet mig meget i forhold til min læring. Da sygeplejefaget er et praktisk fag, mener jeg det er i klinik, jeg lærer mest, da men ser sygeplejen på flere niveauer. Det er meget givende og lærerigt at se hvordan andre tackler situationer, fra første møde med borgeren og til at stå i uventede situationer. Et godt læringsmiljø med adgang til faglige fællesskaber 25

27 Et andet gennemgående tema i besvarelserne er de studerendes mulighed for at indgå i og have adgang til det faglige miljø og de faglige diskussioner, der foregår blandt medarbejderne eller med andre studerende på praktikstedet. En af de studerende skriver: At blive taget alvorligt og taget med i sygeplejefaglige diskussioner og problematikker, at blive set som ligeværdig i relationen og at blive udfordret på viden og faglighed gennem både praktiske opgaver hos borgere og gennem refleksion og undervisning på praktikstedet. En anden studerende beskriver også betydningen af et godt læringsmiljø i følgende: Personalet på afdelingen var enormt imødekommende, og altid gode til at hjælpe, og mine daglige vejledere var gode. De var generelt gode til at tage hånd om os studerende. Der var andre sygeplejestuderende på samme semester som mig, som jeg fik reflekteret en del med. Det betød meget for mig forløb, at jeg havde dem, da det var rart at snakke med nogen som en selv. Nedenfor beskriver en studerende, hvordan oplevelsen af et dårligt læringsmiljø har påvirket praktikforløbet: Jeg oplevede mit praktiksted som et enormt dårligt læringsmiljø med mennesker der var utilfredse og startede hvert morgenmøde med at brokke sig. Derudover talte man som studerende ofte med i normeringen, fordi de var så pressede med personalemangel. Det blev ofte påduttet fra ledelsen af også. Og så er det jo svært at sige nej. Nogle studerende oplever, at den kliniske vejledning i deres praktikforløb ikke var tilfredsstillende og at de borgersituationer, de er blevet præsenteret for, ikke har udfordret dem i forhold til deres faglige udvikling. Besvarelserne relaterer sig også til manglende struktur i og tilrettelæggelse af den kliniske vejledning. Nedenfor er en række eksempler på dette: Det var meget uklart, hvad jeg skulle, da jeg ikke havde nogle at følges med. Jeg har intet at sætte på deres intentioner. Men praksis var helt anderledes. De insisterede på, at vi skulle være der 30 timer ugentligt, også selvom det betød, vi skulle sidde på hænderne, mens de gik til møder. De gik ualmindeligt meget til møder. Det var ikke særlig klart, hvilke sygeplejefaglige opgaver, som blev udført på klinikstedet. Jeg fulgtes med forskellige sygeplejersker, og jeg oplevede i meget lav grad at blive udfordret med opfølgende spørgsmål eller refleksion. Fordi jeg fulgtes med forskellige sygeplejersker mødte jeg mange 26

28 forskellige borgere og nåede derfor kun enkelte kontinuerlige forløb. Jeg føler dette påvirkede mit læringsudbytte i høj grad. Der var blandt personalet ikke meget hjælp at hente, for slet ikke at tale om manglen på opgaver. Kunne altid stille spørgsmål, hvis der var noget, men hvis klokken var over 13, så var der ikke rigtig nogen at spørge eller noget at lave, da de fleste fik fri kl.12 eller 13. Gik ikke sammen med en sygeplejerske, så det daglige personale (sosu-assistenterne) kunne ikke hjælpe med sygeplejefaglige opgaver (der skulle vi have fat i vores vejleder). Personalet gjorde hurtigt brug af os som arbejdskraft. Ovenstående viser, at studerende har forskellige forudsætninger og at det er vigtigt, at praktikstedet tager højde for dette i tilrettelæggelse og gennemførelse af vejledningen. Desuden er det vigtigt, at sygeplejersken, den studerende følger, er opmærksom på at synliggøre læringsmuligheder i de forskellige situationer. Opmærksomhedspunkter, sygeplejerskeuddannelsen De studerende på sygeplejerskeuddannelsen vurderer introduktionen til praktikstedet og deres trivsel positivt. Dette gælder eksempelvis trivslen blandt andre medarbejdere på praktikstedet, og de oplever, at personalet på praktikstedet er klar til deres ankomst. I forhold til de studerendes besvarelser er det et vigtigt opmærksomhedspunkt fremadrettet, at forløbene bør tilrettelægges bedre. Således er det kun 66 % af de studerende, der er enige eller overvejende enige i spørgsmålene Jeg blev tilstrækkeligt udfordret i forbindelse med borgersituationer/forløb i klinikken og Der var god sammenhæng mellem den kliniske undervisning og det planlagte læringsudbytte for semestret. Derudover skal der også rettes opmærksomhed mod den kliniske vejledning, hvor mere end hver ¼ studerende (25 % eller mere) svarer, at de er uenig, overvejende uenig eller hverken enig eller uenig på spørgsmål om fx den kliniske vejleder bidrog til den studerendes læring ved opgaver, spørgsmål og feedback. Det er også værd at bemærke, at praktikforløbene ikke giver anledning til, at de studerende har lyst til at søge ansættelse i Københavns Kommune. Her er der en interessant forskel mellem svarfordeling på spørgsmålet Alt i alt har jeg været godt tilfreds med mit forløb i klinikken, hvor over 75% er enig / overvejende enig i udsagnet, mens kun 47% af de studerende svarer enig / overvejende enig i spørgsmålet Mit kliniske forløb har givet mig lyst til at søge ansættelse i Københavns Kommune i fremtiden. 27

29 Fordeling af praktikuger Fordeling af praktikuger for elever og studerende opgjort pr. lokalområde Tabellen viser fordelingen af social- og sundhedsassistentelever, social- og sundhedshjælperelever og sygeplejestuderende i SUF. Tabellen viser det samlede antal praktikuger og fordelingen af ugerne opgjort pr. lokalområde på de tre uddannelser. Det forventes, at antallet af både elevuger og uger med sygeplejerskestuderende vil stige yderligere allerede i Udviklingstallet viser ændringen fra år 2017 til år Se bilag 1 for fordeling af praktikuger på enhedsniveau. Antal praktikuger lokalområde pr. Social- og sundhedsassistentuddannelsen 2018 Udvikling ift Udvikling ift Social- og sundhedshjælperuddannelsen 2018 Sygeplejerskeuddannelsen 2018 Udvikling ift AMA BIN IBØ VBH VKV Total i SUF Kilde: Eduadm og egne beregninger, Studieunit Fordeling af praktikuger opdelt på lokalområde og ansatte årsværk Tabellen viser forholdet mellem fordelingen af praktikuger og antallet af ansatte årsværk* indenfor uddannelsens faggruppe opgjort pr. lokalområde. Totalen er det samlede antal praktikuger i forhold til antallet af ansatte indenfor uddannelsens faggruppe i hele SUF. Se også bilag 2 for opgørelse på enhedsniveau. Udviklingstallet viser ændringen fra år 2017 til år Antal praktikuger Social- og Udvikling Social- og Udvikling Sygeplejerskeuddannelsen Udvikling pr. sundhedsassistentuddannelsen ift sundhedshjælperuddannelsen ift ift lokalområde/antal ansatte årsværk AMA 8,6 +1,5 3,7 +0,6 3,8-1,0 BIN 8,0 +3,2 1,9-0,3 5,3 +1,0 IBØ 7,8 +0,7 2,3-0,2 4,1-0,7 VBH 7,7 +0,5 2,6-0,3 5,5 +0,8 VKV 7,2 +1,0 2,1 +0,1 4,6 +0,1 Total i SUF 7,8 +1,4 2,5 +0,1 4,7 0,0 *Antal årsværk er baseret på antal fuldtidsansatte årsværk opgjort for den pågældende faggruppe med ikke-administrative opgaver i hhv og 2018 (social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent og sygeplejersker) 28

30 Kompetenceudvikling af praktikvejledere SUF har behov for at tiltrække og rekruttere et stort antal kompetente social- og sundhedshjælpere og -assistenter. Det forudsætter, at SUF uddanner flere dygtige social- og sundhedshjælpere og -assistenter, der i løbet af deres uddannelse oplever kommunen som en attraktiv arbejdsplads. Kompetent praktikvejledning er et væsentligt middel til at sikre dette. Der er ved budget sat et måltal på, at 500 praktikvejledere i perioden kommer på praktikvejlederkursus. Det svarer til 167 om året. Årene 2017 og 2018 var præget af implementering af CURA og mange indsatser med kursustilbud. Alligevel sendte enhederne mange praktikvejledere på kursus i I år 2018 har der dog været et fald i det samlede antal af deltagere på praktikvejlederkurserne, og måltallet er ikke blevet indfriet. Flere kurser har i 2018 haft manglende fremmøde hos tilmeldte deltagere. Skal målet indfries, er der et behov for øget deltagelse på kurser i Hvor der i 2017 var 70 praktikvejledere på ajourføringskurset for praktikvejledere, har kun 7 praktikvejledere deltaget på kurset i I 2018 har der været mange deltagere på overbygningskurset for praktikvejledere, hvor der en stigning på 60 % flere deltagere sammenlignet med Dette er positivt, da vi med de nye uddannelser har brug for et højere kompetenceniveau hos praktikvejlederne. Deltagere på praktikvejlederkurser Tabellen viser det samlede antal deltagere på praktikvejlederkurser for social- og sundhedselever i hele år 2017 og 2018 inddelt på lokalområde. Deltagelsen er ikke lige fordelt mellem lokalområderne, og flere lokalområder indfrier ikke måltallet. Tabellen viser et fald i antal deltagere i Lokalområde Antal kursister 2017 Måltal 2017 Målopfyldelse 2017 Antal kursister 2018 Måltal 2018 Målopfyldelse 2018 Samlet målopfyldelse 2017 & 2018 AMA BIN IBØ VBH VKV Samlet i SUF * Måltal og målopfyldelse på de enkelte lokalområder er vægtet efter antal ansatte årsværk pr. lokalområde. Kilde: Plan2Learn og OPUS bearbejdet af Studieunit 29

31 Deltagere på praktikvejlederkurser opdelt på faggrupper Tabellen viser antallet af deltagere på praktikvejlederkurser for social- og sundhedsassistent- og hjælperelever samt lokalområde for Udviklingstallet viser ændringen i antallet af deltagere fra år 2017 til år Lokalområde Social- og sundhedsassistenter Social- og sundhedshjælpere Andre Antal deltagere 2018 Udvikling ift Antal deltagere 2018 Udvikling ift Antal deltagere 2018 Udvikling ift AMA BIN IBØ VBH VKV Samlet Kilde: Plan2learn, bearbejdet af Studieunit Fordeling af deltagere på praktikvejlederkurser opdelt på kursustype og lokalområde Denne tabel viser antallet og fordelingen af gennemførte praktikvejlederkurser for praktikvejledere lokalområde og samlet for SUF i perioden Lokalområde Basis Ajour Overbygning Akademimodul Basis Ajour Overbygning Akademimodul AMA BIN IBØ VBH VKV Samlet Kilde: Plan2learn bearbejdet af Studieunit Der udbydes fire typer af kurser for praktikvejledere. Et basiskursus for nye praktikvejledere på 11 dage. Ajourføringskurset, der er for praktikvejledere med en praktikvejlederuddannelse fra før 2013, dette kursus varer 3 dage. Et overbygningskursus på 12 dage for praktikvejledere, hvor vejlederen opnår særlig viden og lærer om pædagogik, læring, dokumentation, evaluering og kvalitetsudvikling af praktikforløb. De tre kurser udbydes i AMU-regi. Endeligt udbydes der et akademimodul i Pædagogik og Kommunikation på Københavns Erhvervsakademi, hvor praktikvejledere tilegner sig særlige kommunikative og vejledningsfaglige kompetencer, der understøtter elevers læring og bidrager til udvikling af dynamiske læringsmiljøer på praktikstedet. Modulet varer 8 dage, og Studieunit opfordrer især praktiksteder med EUX-elever til at prioritere dette kursus. 30

32 Læsevejledning Om resultater fra praktikevalueringerne Ved afslutningen af praktikforløb i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen evaluerer social-og sundhedselever og sygeplejerskestuderende deres praktik. Resultaterne fra evalueringerne er samlet i denne rapport. Resultaterne fra praktikevalueringerne er opgjort på og inddelt efter henholdsvis social- og sundhedshjælperuddannelsen, social- og sundhedsassistentuddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen. Vi anbefaler, at der ikke laves sammenligninger på tværs af de tre uddannelser. Om tabellerne: I den første tabel under hver uddannelse vises de samlede resultater på spørgeskemaets temaer i hele SUF. Dernæst følger et afsnit med tabeller, der sammenligner resultaterne på hvert tema mellem lokalområderne. Efterfølgende præsenteres tabeller med den samlede svarfordeling i procent på hvert spørgsmål i praktikevalueringen. Der anvendes to typer af tabeller i denne rapport. 1) Tabeller der viser et gennemsnitligt resultat af en svarfordeling på et tema eller et enkelt spørgsmål. I tabellerne er svarfordelingen omregnet til et indeks 0-100, der er udtryk for den gennemsnitlige svarfordeling på en skala fra Resultatet for et tema introduktion består af en sammenlægning af de enkelte spørgsmål indenfor temaet, som derved udgør det samlede resultat. 100 repræsenterer enig og 0 repræsenterer Uenig. Denne type tabel er oplagt at anvende med henblik på sammenligninger mellem resultater fra lokalområderne. 2) Tabeller der viser svarfordelingen på enkelte spørgsmål i procent baseret på svarkategorierne uenig (1), overvejende uenig (2), hverken enig eller uenig (3), overvejende enig (4), enig (5). Til højre i alle tabellerne fremgår antallet af elever eller studerende (respondenter), der er inkluderet i tabellen. Om spørgsmålene På kan du finde en beskrivelse af metode og dataindsamlingen, hvor der også er et overblik over spørgsmålene i spørgerammerne for praktikevaluering, som benyttes på uddannelserne. Åbne besvarelser I praktikevalueringerne kan elever og studerende benytte åbne kommentarfelter, hvor de kan uddybe deres valg af svarkategori. I denne rapport indgår der kun eksempler, der har til formål at understøtte det kvantitative datamateriale samt give stemme til elever og studerendes oplevelse, når de er i praktik i SUF. Om fordeling af praktikuger i SUF I rapporten finder du også opgørelser over fordelingen af praktikuger for elever og studerende i SUF. Denne kan bruges til at vurdere kapaciteten af praktikpladser samt udviklingen i antallet af praktikuger over tid. 31

33 Om kompetenceudvikling af praktikvejledere I denne rapport indgår opgørelser over kompetenceudviklingen af praktikvejledere, som giver en status på den aktuelle målopfyldelse i forhold til beslutning i BR-budget , hvor der er en målsætning om, at 500 praktikvejledere skal deltage i kompetenceudvikling i perioden. 32

34 BILAG 1: FORDELING AF PRAKTIKUGER FOR ELEVER OG STUDERENDE PÅ ENHEDSNIVEAU Tabellen viser fordelingen af social- og sundhedsassistentelever, social- og sundhedshjælperelever og sygeplejerskestuderende på SUFs enheder. Tabellen viser det samlede antal praktikuger og fordelingen af ugerne opgjort pr. lokalområde på de tre uddannelser samt udviklingen fra 2017 til LOKALOMRÅDE Enhed Social- og sundhedsassistent 2018 Udvikling fra 2017 Social- og sundhedshjælper 2018 Udvikling fra 2017 Sygeplejerske 2018 Udvikling fra 2017 AMA BIN IBØ VBH Peder Lykke Centret Bomi-Parken Højdevang Sogn Hjemmesygeplejen og Hjemmeplejen Amager Plejecentret Hørgården Ørestad Plejecenter Total Plejecentret Aftensol Bispebjerghjemmet Rehabiliteringscenter Bispebjerg* Haandværkerforeningens Plejehjem Kastanjehusene Møllehuset Klarahus Pleje- og demenscenter Slottet Sølund Hjemmepleje og Hjemmesygepleje Bispebjerg/Nørrebro Total Kærbo Kildevæld Sogns Plejehjem Fælledgården Plejecenter Deborah Centret Ryholtgård Rosenborgcentret Hjemmeplejen/Sygeplejen ndre by/østerbro Nybodergården Rehabiliteringscenter Indre by/østerbro Total Tingbjerghjemmet Poppelbo Johannesgåden

35 VKV Hjemmeplejen/Sygeplejen Vanløse/Brønshøj/Husum Damsøgård Plejehjem Plejecentret Bonderupgård Pilehuset Bystævneparken Lærkebo Hjortespring Egebo Bystævneparkenn Skjulhøjgård Hjerneskade- og rehabiliteringscentret** Total Dronning Ingrids Hjem Kirsebærhaven Solgavehjemmet Solterrasserne Rehabiliteringscenter Vigerslevhus Hjemmepleje/Sygepleje Vesterbro/Kgs. Enghave/Valby Absalonhus Aalholmhjemmet Rundskuedagen Vesterbro Bryggergården Langgadehus Verdishave Total Total i SUF *Rehabiliteringscenter Bispebjerg omfatter Dortheagården samt Rehabiliteringscenter Emdrup ** Hjerneskade og Rehabiliteringscentret er bydækkende, men er inkluderet under Lokalområde Vanløse/Brønshøj/Husum i denne rapport. 34

36 BILAG 2: ANTAL PRAKTIKUGER PR. UDDANNELSE PR. ANSAT Tabellen viser forholdet mellem fordelingen af praktikuger og antallet af ansatte årsværk indenfor uddannelsens faggruppe opgjort pr. enhed/lokalområde. Totalen er det samlede antal praktikuger i forhold til antallet af ansatte indenfor uddannelsens faggruppe i lokalområdet. Udviklingstallet viser ændringen fra 2017 til LOKALOMRÅDE Enhed Social- og sundhedsassistent Social- og sundhedshjælper Sygeplejerske 2018 Udvikling fra Udvikling fra Udvikling fra 2017 AMA Peder Lykke Centret 9,2 +1,8 6,3-1,1 - - Bomi-Parken 8,7 +2,0 9,4 +6,8 - - Højdevang Sogn 6,6-0,4 3,8 +1,3 - - Hjemmesygeplejen og Hjemmeplejen Amager 13,8 +5,1 2,9 +0,8 3,2-1,7 Plejecentret Hørgården 4,0-2,0 1,1-2,1 - - Ørestad Plejecenter 8,1 +2,1 4,7-1,0 13,8 +1,7 Total 8,6 +1,5 3,7 +0,6 3,8-1,0 BIN Plejecentret Aftensol 10,4 +6,2 4,5-2,1 - - Bispebjerghjemmet 13,8 +3,8 1,5-3,6 9,0 +0,2 Rehabiliteringscenter Bispebjerg* 6,1 +3, ,4 +2,3 Haandværkerforeningens Plejehjem 10,4 +3,7 3,7 +0,9 4,7-5,1 Kastanjehusene 6,3 +3,5 1,4-0,3 5,3 +5,3 Møllehuset 8,7 +3,3 4,1 +4,1 - - Klarahus 4,5 +1,9 1,5-1,0 8,7 +1,3 Slottet 10,1 +7,4 2,3 +2,3 29,0 +29,0 Sølund 4,0-0,3 1,0-0,6 2,6-3,1 Hjemmepleje og Hjemmesygepleje Bispebjerg/Nørrebro 13,0 +2,4 1,7-0,6 3,3-0,7 Total 8,0 +3,2 1,9-0,3 5,3 +1,0 IBØ Kærbo 6,6-3,1 13,3 +8,8 - - Kildevæld Sogns Plejehjem 18,9 +5,4 - -9,2 22,0 +9,2 Fælledgården Plejecenter 6,2 +0,1 4,7 +2,0 8,3-2,6 Deborah Centret 6,8 +1,6 - -3,9 - - Ryholtgård 6,0-4,5 7,8 +4,5 - - Rosenborgcentret 9,9 +1,0 11,2 +4,6 0,8 +0,8 Hjemmeplejen/Sygeplejen Indre by/østerbro 6,1 +1,1 - -1,4 2,6-1,0 Nybodergården 12,2 +6, ,0 - Rehabiliteringscenter Indre by/østerbro 8,0-0, ,0 +0,4 Total 7,8 +0,7 2,3-0,2 4,1-0,7 VBH Tingbjerghjemmet 6,7 +1,8 6,0 +1,8 - - Poppelbo 12,2-3,5 0,8-0,5 2,4 +2,4 Johannesgården 10,1 +2,9 15,5 +10,7 8,0 +2,7 Hjemmeplejen/Sygeplejen Vanløse/Brønshøj/Husum 12,5 +4,5 2,3-1,0 7,1 +3,2 35

37 VKV Damsøgaard Plejehjem 9,1-2,9 5,4-6,6 - - Plejecentret Bonderupgård 11,2-0,2 4,9 +3,7 - - Pilehuset Bystævneparken 3,6-1,5 0,3-0,5 4,4 +4,4 Lærkebo 15,9-0,4 0,5-1, ,7 Hjortespring 5,1-0,4 0,7-2,0 - - Egebo Bystævneparken 8,8 +3,5 1,7-1,6 - - Skjulhøjgård 12,1 +0,4 16,0 +12,1 - - Hjerneskade- og Rehabiliteringscentret 3,0-0, ,1 +6,1 Total 7,7 0,5 2,6-0,3 5,5 +0,8 Dronning Ingrids Hjem 5,2 +1,7 2,7 +1, ,3 Kirsebærhaven 12,8 +8,2 1,5-2,4 42,0 +6,0 Solgavehjemmet 5,2-1,2 3,5-0,5 1,8-16,5 Solterrasserne 3,6-2,5 1,5-1,9 - -2,0 Rehabiliteringscenter Vigerslevhus 8,1 +3, ,6 +1,6 Hjemmepleje/Sygepleje Vesterbro/Kgs. Enghave/Valby 9,3 +0,8 1,4 +0,5 4,8 +0,6 Absalonhus 8,2-1,7 5,4-1,3 - - Aalholmhjemmet 4,4-0,9 - -1,3 - - Rundskuedagen Vesterbro 9,7 +0,4 7,7 +6,0 - - Bryggergården 6,1-2, Langgadehus 6,7 +2,8 0,7-4,8 - -5,3 Verdishave 7,9-0,8 4,7-0,7 1,0-0,4 Total 7,2 +1,0 2,1 +0,1 4,6 +0,1 Total i SUF 7,8 +1,4 2,5-0,1 4, *Rehabiliteringscenter Bispebjerg omfatter Dortheagården samt Rehabiliteringscenter Emdrup ** Hjerneskade og Rehabiliteringscentret er bydækkende, men er inkl. under Lokalområde Vanløse/Brønshøj/Husum 36