Billedkunst C Hf Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Billedkunst C Hf Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010"

Transkript

1 Billedkunst C Hf Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser, herunder læreplanerne. Denne Vejledning/Råd og vink indeholder forklarende kommentarer til nogle af disse bestemmelser, men indfører ikke nye bindende krav. Desuden gives eksempler på god praksis samt anbefalinger og inspiration, og den udgør dermed et af ministeriets bidrag til faglig og pædagogisk fornyelse. Citater fra læreplanen er anført i kursiv. 1. Identitet og formål Fagets genstandsfelt på hf C-niveau er alle fænomener fra hele det visuelle felt herunder billedkunst og arkitektur. Siden stort set alt, som kan ses, er sådan et fænomen, kan læreren med fordel tilpasse genstandsfeltet til kursisternes interesser. I forbindelse med vælg af undervisningsmateriale er der dog to punkter som læreren bør holde øje med. Det første er, om materialet er bred nok (se 2.2. kernestof) således at kursisterne opnår C-niveauet, og om kursisterne om nødvendigt kan danne en kombinationsklasse på B- niveau med stx-elever. 2. Faglige mål og fagligt indhold Det er mening, at kursisterne bibeholder og udvikler en personlig tilgang til kunst og billedverden. Samtidig med denne subjektive tilgang lærer kursisterne, at analyser udvider deres visuelle kompetencer. De bliver således introduceret til de visuelle fænomeners kommunikative muligheder og begrænsninger, deres fremstillingsmåder, deres synliggørelse af menneskernes forskellige måder at opfatte og oversætte det sete på, og den sammenhæng der kan findes mellem visuelle fænomener og samfundet. (Dog kun to ud af tre analytiske synsvinkler.) Det er vigtigt at billedkunstkursister ved, at det, at analysere kræver undersøgende handlinger på kursisternes C-niveau; handlinger som kan være praktiske og teoretiske, baseret på eksperimenter, læsning i faglitteratur, refleksioner ud fra kursisternes personlige erfaringer, og sammenligninger af visuelle fænomener. I læreplanernes formuleringer lægges op til, at kursisterne lærer en vis selvstændighed og ikke er afhængige af lærerens eksempler. a. elementære visualiseringsopgaver Visualiseringsopgaverne kan laves som led af det undersøgende arbejde eller som et led i undervisningen i og om kreativitet. Vejledning / Råd og vink hf2-bekendtgørelsen 2010 Billedkunst C 1

2 På C-niveau er det begrænset hvad kursisterne kan nå, og kursisterne har ofte ringe eller ingen forudsætninger, men der er på mange hold en eller to kursister, som har en del erfaringer med visualiseringer. Kunsten er, at formulere opgaver, som er er interessante for begge kursisttyper. Heldigvis kan en samme type opgave løses på de forskellige niveauer. Læreren kan formulere en opgave således, at de forudsætningsløse kursister kan anvende "madopskrifter", som beskriver hvordan de kan gribe opgaverne konkret an, mens de mere erfarne kursister kan tage en større fortolkningsfrihed i forhold til opgaven. Læreren kan med fordel formulere opgaverne således, at kursisterne kan arbejde med det materiale, som de føler sig trygge ved. It-baserede løsninger, digitalfotografi, collage eller lignende er for bestemte kursister mere tilfredsstillende tilgange end tegning. Det er dog vigtigt ikke kun at tænke på hvad kursisterne kan lave, men fokusere på det, de kan lære med deres visualiseringsopgaver, og fortælle dem, hvad de præcis får ud af arbejdet med den ene eller den anden visualiseringsopgave. I billedkunst møder kursisterne kreativitetsaspektet af visualiseringen fx udvikling og anvendelse af fantasi. De kan bl.a. lære at udvikle visuelle ideer, at kombinere elementer på en måde, som de ikke har set før, eller at gengive elementer fra virkeligheden, på en måde som er ny for dem. Det er vigtigt at dette arbejde foregår på kursisternes C-niveau betingelser. I kernestoffet nævnes ved mange punkter, at kursisterne arbejder "praktisk og teoretisk" med stoffet, såvel med disciplinerne, med analytiske aspekter og selvsagt med gengivelsesstrategier. Det betyder, at der er lagt op til, at kursisterne ikke blot læser sig frem til forståelsen, men at de ligeledes eksperimenterer sig frem til en større viden. Den direkte anledning til undersøgende visualiseringsopgaver kan være noget, som er kommet frem i klassediskussioner, noget som de har læst i deres undervisningsmaterialer eller noget som de har mødt i andre visualiseringsopgaver. Abstraktionsniveauet må gerne forblive på C-niveau. Spørgsmålet, hvor mørke skyggerne minimalt bør være for at kunne forstås som skygger, eller hvorfor bestemte værker opleves som dynamiske kompositioner, er fine C-niveau projekter, som kan undersøges på mange niveauer og ved hjælp af forskellige ligeværdige fremstillingsmåder: digital behandling af fotoer, tegninger eller digitaliserede tegninger, digitale tegninger. Andre eksempler på den eksperimentelle tilgang til stof, som og ofte opfattes som teoretisk, er at undersøge en bygning ved hjælp af en billedserie, hvor kursisterne viser bestemte elementer, som efter deres begrundede mening er kendetegnede for bygningen. Undersøgelsen kan have en betydningsanalytisk sigte (hvordan kan vi synliggøre bygningens udtryk, som giver bestemte oplevelser). Undersøgelsen kan baseres på et formalanalytisk spørgsmål (hvilke typiske kendetegn har bygningen?). Og undersøgelsen kan forsøge at dokumentere brugernes anvendelse af bygningen, som er et socialanalytisk problematik. Kursisternes egne praktiske erfaringer vil gøre, at kursisterne opdager, at nogle lovmæssigheder i praksis ikke er så firkantet end de (eller deres undervisningsmateriale) i første omgang antog. At lære kursisterne at stole på disse erfaringer giver kursisterne en bedre - og mindre mekanisk - opfattelse af visuelle fænomener. I det hele taget viser erfaringer, at en kombination af egne visualiserende eksperimenter kombineret med refleksion og læsning er en effektiv læringsstrategi og ikke kun for selve billedkunst, men også i andre fag er en dobbeltstrategi (læse og visualisere) effektiv. Vejledning / Råd og vink hf2-bekendtgørelsen 2010 Billedkunst C 2

3 Samarbejde med andre fag kan i denne forbindelse være oplagt. Dels kan kursisterne visualiserende forstå komplekse elementer i andre fag, omvendt kan de forstå visualiseringens muligheder med erfaringer i disse samarbejdsfag. b. gengivelsesstrategier Gengivelsesstrategier kan bruges i forbindelse med at opnå flere faglige mål herunder de kreative, analytiske og de kunsthistoriske mål. Netop gengivelsesstrategier vil sædvanligvis undervises ud fra kursisternes egne praktiske erfaringer. Deres mere eller mindre instinktive strategier kan i reflekterende klassesamtaler tydeliggøres. I sidste ende må en enkel kursist have eksperimenteret med to gengivelsesstrategier, som kursisten må kunne holde fra hinanden i kursistens refleksioner over resultaterne af visualiseringsopgaverne og værker af andre. Det er ikke sagt at hele holdet arbejder med, reflekterer over, eller læser om de samme strategier. Siden kursisterne har erfaringer, som er meget forskellige, vil det være en fordel at lade kursisterne eksperimentere med forskellige strategier. I praksis viser det sig, at en del kursister har det svært med upræcise kategorier som "følelsen" og "tanken", hvor forskellen er på et højt abstrakt niveau, som kursisterne ikke når på C-niveau. Abstraktionen gør, at kursisterne oplever inddelingen som arbitrær. Det er i langt de fleste tilfælde svært at afgøre om kursisternes arbejde eller de eksempler, som kursisterne finder, entydig kan placeres i den ene eller den anden kategori. Læreren kan med fordel evt. sammen med holdet udvikle en analytisk /praktisk arbejdsmetode, hvor de to forskellige strategier skilles ad i forhold til nogle få parametre. Kursisterne kan på denne måde lære, at der er mange kombinationsmuligheder. Skema 1 og 2 viser eksempler på denne tilgang. Disse skemaerne har et hold billedkunstkursister med læreren udviklet som efterrationalisering i en drøftelse af konkrete kursist-arbejder. Samme skema kan bruges i forbindelse med en analyse af værker, lavet af andre, eller som redskab til at klargøre nogle spilleregler i forbindelse med visualiseringsopgaver. (analyse af et bestemt "hvordan ser betydning kendetegn Materiale / teknik eksempel) vi?" Form /figur "som kamera" Det er det det ligner Mange detaljer og præcise kendetegn Omrids først / udfyldning bagefter Overfladeaspekter "at gengive overfladen så fotografisk som muligt" (betyder bare at tingene er forskellige) Stof-udtryk, fx lys skygge effekter på materialer ubegrænset palet Bløde pensler efterlader ikke synlige spor Rum "som kamera" Lineær perspektiv Øjenhøjde er der som konstruktionslinie, er ikke synligt i resultatet Skema 1. (analyse af et bestemt "hvordan ser vi?" betydning kendetegn Materiale / teknik eksempel) Form /figur Subjektivt syn: vi Udtrykker og Kun Omrids hvor Vejledning / Råd og vink hf2-bekendtgørelsen 2010 Billedkunst C 3

4 Overfladeaspekter Rum Skema 2. ser hvad det udtrykkes (forskelle ikke fordi det kan ses, men på grund af udtrykket) Form figur og rum danner helhed symboliserer vildskab Udtrykker vildskab Intim rum udtryksnødvendige kendetegn Kendetegn der forbindes med fart, uro o.l. Optisk sammenhæng rum / figur nødvendigt Synlige spor "urolige, vilde" penselstrøg c. kreativitet Ved siden af eller som aspekt af visualiseringsopgaver med en undersøgende analytisk sigte, lærer kursisterne ved hjælp af visualiseringsopgaver at arbejde med kreativitet. På den ene side afprøver kursisterne mere eller mindre lærestyrede opgaver, som sætter skub i kreativitetsudvikling. Ideen er at kursisterne på deres niveau og med deres viden oplever, at de kan "styre" det skabende visualiseringsarbejde. Ikke blot udføre en "madopskrift", men også selv kan udvikle noget, som de oplever som nyt. Det teoretiske arbejde vil oftest betyde, at kursisterne set i bakspejl reflektere over deres arbejdsproces. d. teori og praksis Praksis og teori hænger sammen således, at teori kan give anledning til praksis og kursisternes selvfremstillede opgaver inddrages i reflekterende teoridannelse. I begge tilfælde er målet at forstå undervisningens pointe. Nogle analytiske elementer forstår kursisterne nemmest, ved at de selv arbejder praktisk med dem, andre elementer vil forblive teoretiske. Nogle lærere eller nogle klasser vil lægge undervisningens tyngdepunkt i en undervisning, som tager udgangspunkt i andres værker, andre klasser eller lærere tager oftere udgangspunkt i visualiseringsopgaver. I begge tilfælde kan slutresultatet være det samme. De forskellige tyngdepunkter har selvsagt indflydelse på den måde, eksamensopgaverne vil blive stillet. Har udgangspunktet overvejende været kursisternes egne visualiseringsopgaver, må en eksamensopgave tage udgangspunkt i disse. Hvis udgangspunktet overvejende har været andres værker, må eksamensopgaven afspejle dette. e. analyse Følgende fire faglige mål kan med fordel læses i sammenhæng: løse elementære visualiseringsopgaver med vægt på billedkommunikation vælge og analysere et relevant billedmateriale med udgangspunkt i en overskuelig faglig problemstilling. Kursistens eget arbejde skal indgå i billedmaterialet. samle analytiske resultater i en konklusion Vejledning / Råd og vink hf2-bekendtgørelsen 2010 Billedkunst C 4

5 forstå kunstfaglige tekster i medierne og i undervisningsmaterialet på et elementært niveau At analysere er ikke det samme som at holde de billedsamtaler, som kursisterne kender fra folkeskolen. På gymnasialt niveau må man kunne gå ud fra, at kursisterne behersker denne kompetence på et tilfredsstillende niveau. At analysere er heller ikke lig med at svare ustruktureret på mange spørgsmål fra et analyseskema, som stritter i mange forskellige retninger. Et analyseskema kan ikke komme hele vejen rundt på en måde, at alt af et værk forstås udtømmende. Derudover inviterer de fleste skemaer til mere eller mindre udvidede billedsamtaler, og ikke til egentlige analyser. I billedkunst kommer de faglige metoder i brug på grund af konkrete spørgsmål, konkrete temaer eller faglige problemstillinger. Disse faglige problemstillinger gør bestemte undersøgelsesmetoder mere eller netop mindre opportun. Problemstillinger kan være overskueligt og konkret (Hvor forskelligt kan græssets grøn være, uden at beskueren oplever at græsset har en forkert farve?) til og med mere komplekst (Hvordan kan (bestemte former for) kunst være med til at påvirke beskuerne? I mange tilfælde kan en samme spørgsmål besvares på forskellige niveauer, og enkle, konkrete spørgsmål kan vise sig mere komplekst end man tror. Meget overordnet kan de metoder, som kursisterne lære at bruge i forbindelse med analysearbejet beskrives som: 1. finde oplysninger, og placere disse i rette sammenhæng 2. finde og undersøge relevant billedmateriale, 3. reflektere over oplevelse af visuelle fænomener, 4. undersøge visuelle fænomener eksperimentelt, 5. anvende og reflektere over skabende processer. Specielt hf klasser kan have gavn af en tæt sammenhæng mellem de mere praktiske og teoretiske dele af faget, og elementære visualiseringsopgaver kan bruges til at påbegynde det analytiske arbejde, hvor kursisterne kan inddrage deres praktiske erfaringer i deres analytiske arbejde, i stedet for omvendt: at starte arbejdet med analysen. På gymnasiet vælges en overskuelige problemstilling, som kan behandles på en måde, at bestemte aspekter af et værk eller flere værker kan gøres forståeligt. Problemstillingens størrelse og dybgang tilpasses kursisternes niveau og erfaringer. Problemstillingen kan være, hvordan en bestemt effekt praktisk er lavet, hvordan en bygning inviterer beskueren indenfor, hvordan et værk kan fortolkes, hvordan publikummet bliver inddraget i et kunstværk osv. For at kunne lave det analyserende arbejde, lærer kursisterne at der skal læses tekster på et elementært niveau og her kan lærebøgerne eller undervisningsmaterialer fra musserne bruges, tekster, som kursisterne eller læreren finder på internettet eller i dagspressen. De lærer at overføre noget som de læser om det ene værk, til anvendelse i et andet værks analyse. På C-niveau er det tilstrækkeligt at kursisterne anvender kilder, og er der ikke rigtig tid til at lære kursisterne kildekritik. Læreren må gerne være rummeligt, og påskynde undersøgelsen, selvom kilden ikke Vejledning / Råd og vink hf2-bekendtgørelsen 2010 Billedkunst C 5

6 holder på universitetsniveau. Kursisterne må dog gerne i den forstand være kritisk, at de ikke tager udsagn som de ikke forstår, for givet. På C-niveau anvendes forskellige typer kilder eksempelvis: Kilder, som beskriver et bestemt værk eller en værktype, som undersøges,. Kilder skriver om en kunstner eller kunstnerens omgivelser eller tid. Eller kilder filosoferer over den faglige problemstilling, som kursisterne beskæftiger sig med. Kilderne kan være fortolkninger af dele (fx symboler) eller hele kunstværker, beskrivelser af antagelser eller vurderinger og begrundelser for disse, som er skrevet af eksperter, kunstneren eller andre. Det, kilderne skriver kan give anledning til nærmere undersøgelser eksempelvis praktiske undersøgelser eller en undersøgelse hvor en større billedmateriale inddrages. Oprindelige fortællinger, som illustreres i et værk, er selvsagt også et godt kildemateriale Kursisterne lærer at undersøge, finde og vælge visuelt materiale, som genstand for undersøgelser. Undersøgelserne baseres oftest på komparative analyser med den faglige problemstilling som udgangspunkt. Er der forskel på den måde det omgivende rum gengives? Er der gamle billeder, hvor rosen optræder som kærlighedssymbol? Hvordan er et bestemt fortælling synliggjort i forskellige perioder, og synliggøres altid de samme elementer fra den samme konkrete fortælling? Den metode som kursisterne bruger i deres undersøgelse af visuelt materiale er iagttagelse og beskrivelse af og refleksion over iagttagelsen. Visuelt materiale - meget gerne set i virkeligheden - og tekster kan bruges i forbindelse med alle former for analyse. Som sagt før: I stedet for at læse sig til svar, kan HF-kursister undersøge bestemte aspekter ved at lave visualiseringsopgaver. Billedbehandlingsprogrammer kan være en god hjælp i denne forbindelse. Mange aspekter af faget kan undersøges på denne måde. Det er oplagt at introducere billedelementer som komposition og rumgengivelse på denne måde. At undersøge hvordan en bestemt teknik virker, hvilke handlinger teknikken kræver, og hvilke muligheder og begrænsninger teknikken har, kan næsten ikke udføres uden eksperimenter med teknikken. Undersøgelser, hvordan de kan kommunikere et budskab visuelt effektivt, kan kursisterne med fordel gøre i et tværfagligt samarbejde, hvor planchens æstetiske effektivitet kan undersøges i billedkunst, mens planchens indhold overlades til samarbejdsfaget. Jfr. læreplanen 2.3: I det supplerende stof indgår andre værker, anvendelsesrettede opgaver eller udstillingsbesøg, der uddyber kernestoffet, så der fremdrages flere dimensioner og perspektiver. En del af det analytiske arbejde er at kunne forklare bestemte anvendte begreber (eller principper) og at konkretisere disse i forhold til de værker, som kursisterne analyserer. Det analytiske arbejde kan endda tage et stikord eller begreb som udgangspunkt. Spørgsmålet, hvad er komposition for noget, er i sig selv en fagligt problemstilling, som i øvrigt kan besvares på C niveau eller på B niveau og på tværs at de disciplinerne arkitektur, skulptur herunder installationer og malerkunst. Vejledning / Råd og vink hf2-bekendtgørelsen 2010 Billedkunst C 6

7 Den måde begreberne kan håndteres på, kan beskrives som taksonomi, hvorved den laveste forudsætter de efterfølgende. Et eksempel på anvendelse af begrebet komposition fra det simple til det mere komplekse er (og selvsagt skal følgende ses i sammenhæng med det undervisningsmateriale der er anvendt): ordforklaring: Hvad betyder begrebet komposition? Hvad betyder et delbegreb som kompositionsstruktur? konceptforklaring: Hvilke kompositionskoncepter findes? Hvilke konklusioner kan drages af en kompositionsstrukturanalyse? Er et 1500-tallets koncept anderledes end et af nutidens koncepter? Hvad betyder komposition som led i en (eller anden) kunstnerteori? Hvad betyder komposition som led i en stilanalytisk kunsthistorisk teori? anvendelse i en bestemt sammenhæng: Hvordan kan jeg vise, hvad en komposition indeholder? Hvordan kan jeg i forhold til et konkret eksempel forklare, hvad komposition ifølge den teori som vi har behandlet, er eller opfattes som? f. kursisterne lærer at vælge selv I læreplanerne kan læses, at kursisterne lærer at vælge selv: vælge og analysere et relevant billedmateriale med udgangspunkt i en overskuelig faglig problemstilling. Læreren skal derfor være forsigtigt med at servicere kursisterne for meget. Det anbefales at opfordre kursisterne til at finde et ekstra billede, hver gang læreren inddrager et billede. Kursisterne inddrager således supplerende stof (2.3) som er formuleret i læreplanen således: Kursisterne kan kun opfylde de faglige mål ved at inddrage værker, som kursisterne selv vælger eller formgiver. De kursisttilføjelser må gerne bestå af billedmaterialer, som kursisterne selv er interesseret i jfr. 2.3, Fænomener, fra hele det visuelle felt som står kursisterne nært, inddrages. Det er nemmere for kursisterne at arbejde med visuel udtryk, som de opfatter som relevant.. Kursist inddraget materiale kan meget forskelligartet. Munch og van Gogh kan optræde ved siden af Harry Potter illustrationer, Gorillaz tegneserie-figurer, 20-kroners-smykker, powerpoint templates og japansk punk æstetik. Kunsten er, at introducere kursisterne for temaer, som opfordrer dem til at se visuelle fænomener som nærtliggende og vedkommende. Kursisterne lærer at anvende deres eget billedmateriale således, at de kan kommunikere om og ved hjælp af visuelle udtryk. Kursisterne lærer at notere nødvendige oplysninger, som de finder sammen med billedmaterialet. Kursisterne noterer ligeledes analytiske pointer, sammenhængen billedet går ind i ned. At kommunikere om visuelle udtryk vil altså sige, at kursisterne lærer at formidle billedkunst og arkitektur samt fænomener fra hele det visuelle felt. I denne formidling lærer kursisterne at vælge de rigtige billeder i den rigtige sammenhæng ud fra den opgave, som de har fået, og som kan være med til synliggøre den pointe de gerne vil forklare. I forbindelse med eksaminationen er dette en af de afgørende kompetencer, som kursisterne viser. Vejledning / Råd og vink hf2-bekendtgørelsen 2010 Billedkunst C 7

8 g. analyse: præcisering i forhold til 2008 læreplanerne I læreplanerne er formuleringen omkring de analytiske synsvinkler ændret således, at der ikke kan herske tvivl om, hvordan læreplanen skal fortolkes: praktisk og teoretisk arbejde med følgende tre typer faglige problemstillinger: formalanalytiske, betydningsanalytiske og socialanalytiske De faglige problemstillinger og ikke de valgte metoder er formalanalytiske, betydningsanalytiske og socialanalytiske. At kursisterne kommer til at blande forskellige analytiske tilgange, behøver ikke at være katastrofalt, så længe kursisten er i gang med at forholde sig til den faglige problemstilling som kursisten eller læreren har formuleret. Hvis det faglige problem er beskrevet klart, vil det analytiske arbejde ikke blive afsporet, når en kursist fx analyserer socialanalytiske aspekter i forhold til en betydningsanalytisk problemstilling. Læreren kan eventuelt sætte kursisterne med enkle spørgsmål på spor igen: hvordan hænger det, du siger nu, sammen med det, vi gerne vil vide og undersøge. I denne sammenhæng skal det understreges, at (eksamens)spørgsmålet "lav en betydningsanalyse" ikke er i overensstemmelse med læreplanerne. Spørgsmålet udpeger ikke en problemstilling men en analysemetode. En betydningsanalytisk problemstilling kan være: rekonstruer hvad et bestemt billede dengang sandsynligvis har betydet - og i denne forbindelse kan læreren og kursisterne i undervisningssituationen finde tekster, andre billeder, eller internetoplysninger, som kan belyse netop dette tema. Spørgsmålet kan også være, at undersøge hvad billedet fortæller mennesker i dag, og at finde ud af, hvordan billedets tema i dag er blevet synliggjort. Andre betydningsanalytiske problemstillinger kan være: visuel-slang (fx undersøgelse af visuelle symbolers anvendelse i ungdomskultur). Hvordan bliver nationalitets følelser udtrykt i bestemte bygningsværker? Eller hvordan form, farve og overflade behandling er med til at skabe et bestemt værks stemning. Typiske formalanalytiske problemstillinger har at gøre med stilspørgsmål, med udvikling af gengivelse af eksempelvis landskab, med æstetik og med fremstillingsprocessen. Socialanalytiske problemstillinger vil ofte være problemstillinger som kunstnerens position i samtiden, med kommunikations afhængighed af målgruppe, eller publikummets rolle i kunstværkets tilblivelse. Om denne problematik kan med fordel læses billedkunst B niveau vejledningen (3h). Teksten er dog skrevet med et B niveau hold for øje. Siden kursisterne selv skal kunne bakse med stoffet, må de lære at genkende type problemstillinger (ledes efter fakta, er vi interesseret i fortolkning eller vil vi vide hvordan forholder værket eller værkets skaber sig til samfundet), og kende en måde opgaverne kan gribes an på. Som skrevet før lærer kursisterne på C- niveau: - at finde relevant billedmateriale som kilder, og som "bevis materialer" af bestemte antagelser; - at finde relevante tekstdele herunder tekster, som forklarer deres analytiske parametre (hvad menes med komposition), som informerer om værket eller sammenlignelige værker; - at eksperimentere praktisk med problemstillingen (kursisten lærer at tale ud fra praktiske erfaringer). Vejledning / Råd og vink hf2-bekendtgørelsen 2010 Billedkunst C 8

9 h. kunsthistorie på C niveau I de reviderede læreplaner er formuleringen om kunsthistorisk spredning forenklet således, at der kun er 3 perioder tilbage. Grunden til forenklingen har været, at nogle lærere har ment at netop denne kunsthistoriske del krævede for meget af kursisterne. Efter 2010 revisionen kræver læreplanen, at kursisterne kan skelne mellem tre udvalgte kunsthistoriske perioder med den i kernestof nævnte spredning og beskrive disse periodes væsentligste træk. I kernestof afsnittet nævnes følgende spredning: udvalgte værker og tekster herom med følgende spredning: 1. før ca. 1750, 2. efter ca samt 3. kunst fra de seneste fem år, herunder global samtidskunst. Inden for disse perioder vælges værker fra tre kategorier: a. billeder på flader, b. skulpturer og installationer samt c. arkitektur. Målet og tilhørende kernstof-punktet begrænser og udpeger læreplanens kunsthistoriske ambitioner. Ideen er, at kursisterne selv lærer at lege kunsthistoriker frem for at huske svarene fra læreren og bogen udenad. Det anbefales at stimulere kursisterne i selv at fremstille inddelinger baseret på et overskueligt materiale. Kursisterne lærer således at konstruere deres egen kunsthistorie. Der er valgt tre (og ikke flere) perioder, således at kursisterne indenfor rimelighedsgrænser kan lære at skelne disse tre udvalgte perioder på grundlag af selvlavede analyser. Der er ikke krav om at kunne skelne kunsthistoriske finfordelinger indenfor de tre nævnte perioder. Det skal understreges at den sidstnævnte del kunst fra de seneste fem år, herunder global samtidskunst ikke er en kunsthistorisk periode. I den kunsthistoriske periodisering er de sidste fem år del af udviklingen fra perioden efter ca (" efter ca " skal læses som nu). Begrundelse for forpligtigelse at inddrage kunst fra de seneste 5 år er snarere didaktisk / pædagogisk end kunsthistorisk. Kursisterne må gerne forlade hfkurset i visheden om, at visuelle fænomener også laves i dag, og at nutidens kunst fortæller om nutidens problemer. At der skal inddrages global samtidskunst i forbindelse med kunst fra de sidste fem år, vil selvfølgelig sige, at global samtidskunst, som er ældre end 5 år meget gerne må (men ikke skal) indgå i behandling af kunst efter Definitionen af global samtidskunst kan være forskelligt i forskellige undervisningsmaterialer. Definitionen kan derfor uden problemer hentes fra holdets undervisningsmateriale. Meget overordnet kan global samtidskunst defineres som den form for kunst, der som sådan udstilles eller er udstillet på de international anerkendte udstillingssteder. Indenfor de tre (eller historisk set: to) perioder kan læreren eller kursisterne vælge nedslag. For at kunne nå det mål, at kursisterne selv kan skelne mellem perioder og finde ud af hvordan de typiske træk kan beskrives, bliver læreren nødt til at tænke i store klare modsætninger. Der er ikke tid til samtlige "ismer", og de kunsthistoriografiske problemer som knytter sig til "ismerne" er ikke C-niveau stof. Kunsthistorie, som beskrevet i de fleste undervisningsbøger, er en blanding af forskellige kunsthistoriografiske teorier: fx stilmæssige sammenhænge, sociale kunstnersammenslutninger, avantgarde ideologier, og evolutionære Vejledning / Råd og vink hf2-bekendtgørelsen 2010 Billedkunst C 9

10 teorier. De kursister, som vil forstå, hvad kunsthistorisk finfordeling præcis handler om, har ingen chance. Problemet med visuelle fænomener er imidlertid, at de i kraft af deres umiddelbarhed afslører denne kunsthistoriografiske problematik længe før kursisterne kan sætte ord på det. Der er ikke krav om kunsthistoriografisk viden på C niveau (som er et valg-område på B niveau). Derfor kan målet med at skelne mellem forskellige perioder med fordel kombineres med det analytiske arbejde, i stedet for den kulturhistoriske tilgang. Siden det "at skelne" er målet, kan der med fordel arbejdes med sammenlignende analyser på tværs af historien og baseret på de faglige problemstillinger der arbejdes med i undervisningen i øvrigt. i. kategorier eller discipliner Læreplanen nævner følgende tre disciplin-kategorier: 1. flader, 2. skulpturer og installationer samt 3. arkitektur. I læreplanerne opfattes således installationer som variationer af skulpturgenren. Det er klart, at der findes kunstformer, som er svært at placere indenfor en af de tre kategorier. Visuelle fænomener er generelt ikke tænkt disciplinært. Nogle kunstnere arbejder gerne i grænseområder. Overordnet handler det om, at kursisterne møder forskelligartede former for kunst. Læreren skønner om bredden er i overensstemmelse med læreplanens intensioner. Indenfor de tre perioder arbejder kursisterne med tre disciplin-kategorier, der er de samme tre kategorier som de beskæftiger sig med i deres praktisk og teoretisk i deres analytiske arbejde, herunder arbejdet med gengivelsesstrategier og i deres visualiseringsopgaver. Analyse, at skelne mellem perioder, gengivelse og visualiseringsopgaver kan derfor med fordel opfattes som mere eller mindre sammenhængende eller i det mindste som arbejdsområder, som kursisterne kan arbejde parallelt med. j. Supplerende stof Det stof, der kan inddrages som supplerende stof, er stof, som giver flere perspektiver til kernestoffets emner. Det kan hentes mange steder fra, også eller især fra andre fag. Hfs anvendelsesorienterede profil kan give anledning til dyrkelse af netop disse samarbejdsformer. Eksempelvis kan biologibøger anvendes for at få en anden tilgang til det at se. Molekyle-modeller fra kemi kan undersøges som visualiseringer af normalt usynlige fænomener. Kursisternes egne skitser i forbindelse med et naturvidenskabelig eksperiment kan undersøges og analyseres for at øge kursisternes forståelse for formidling ved hjælp af naturvidenskabelige visualiseringer. Grafer og skemaer fra samfundsfag kan ligeledes undersøges på deres kommunikative muligheder og begrænsninger. I disse tilfælde kan der være tale om tværfaglig samarbejde, men kursisterne kan også opfordres til at finde relevant billedmateriale i de bøger, som de har fået udleveret i de andre fag. I det hele taget er det vigtigt at give kursisterne chance for at inddrage deres eget billedmateriale (fra andre fag, fra deres fritid, eller fra billedkunstfaget) i undervisningen. Vejledning / Råd og vink hf2-bekendtgørelsen 2010 Billedkunst C 10

11 k. Samspil med andre fag I forbindelse med visualiseringsopgaver og analyse er der i de forskellige afsnit i denne vejledning lagt op til at eksperimentere med samspilsformer. Hvis undervisningen gennemtænkes er det svært at forestille sig at en "redskabsfunktion" af billedkunst i et samarbejde ikke også kan gavne faget selv. Kursisterne kan lære meget om "at kommunikere om og ved hjælp af visuelle udtryk" ved at lave en plakat til biologi. 3. Tilrettelæggelse / Didaktiske principper a. tilrettelæggelse, arbejdsformer og mål På C-niveau vil en del øvelser og opgaver være korte og tydeligt struktureret ud fra præcis de mål og de læringselementer, der sigtes på. Det anbefales, at der på C-niveau ikke arbejdes mod for mange mål på en gang, specielt ikke i starten af året. Se eksemplet i skema 3. En god klasse kan i slutningen af året lave mere komplekse projekter, hvor de fx selv vælger mål og evalueringskriterier. Se eksemplet i skema 4. Men kursisterne skal også til eksamen kunne gøre rede for projektet på en måde, der knytter projektet direkte til faglige mål og kernestof. Opgaveplan / forløbspapir / opgaveformulering 2.1 / 2.2 (overordnet) (skal angives i undervisningsbeskrivelse) Målsætning Analyse Visualiseringsopgave Kernestof Betydningsanalytisk emne: ro og uro Konkret (kan angives i undervisningsbeskrivelse) Hvordan kan et billedes udtryk formgives? Udtryk / ekspressive symboler Praksis + teori Find og lav selv et eksempel på ro uro (rækkefølge: først selv prøve, formulere regler på grund af eget eksperiment, derefter findes eksempler) Kursister formulerer deres regler for ro uro, anvender disse på andres og egne billeder Evalueringskrite rier Tekst om emnet 1. Virker visualiseringsopgaverne efter hensigten? 2. Kan kursisten fortælle og sandsynliggøre reglerne? 3. Kan kursisten bruge teksten i forhold til visualiseringsopgaverne Skema 3. På C-niveau anbefales det, at læreren afgrænser lærestoffet og tilpasser det til timetallets størrelse samt kursisternes alder og erfaring. Det er bedre at kursisterne har forstået lidt færre ting, som de kan bruge i deres praktiske og teoretiske analysearbejde, end at alle muligheder nævnes, som kursisterne ikke kan Vejledning / Råd og vink hf2-bekendtgørelsen 2010 Billedkunst C 11

12 bruge, da alle muligheder er for omfattende. Læreplanen kræver to gengivelsesstrategier, og to typer faglige problemstillinger, tre discipliner og to (eller tre) kunsthistoriske perioder. Hvis de samme elementer anvendes i praktiske og teoretiske opgaver, bliver disse elementer nemmere at bruge i forbindelse med analytisk arbejde med andre og egne tiltag. Hvis elementerne kommer igen på senere tidspunkter, bliver kursisterne mere fortrolige med det. Læreren bør huske, at læreplanen beskriver hvad kursisterne skal gå igennem. EVAs evaluering af de kunstneriske fag peger på, at specielt hf-lærere oplever billedkunstlæreplaner som meget krævende. Set i det lys er der ikke tid til at gøre undervisningen mere omfattende end læreplanen foreskriver. Eksempler på forløb, sammensat af forskellige dele: kort kursus forløb, klasseundervisning og emnebaseret projekt. Timer til hele forløbet: 12 timer Eksempel 1 Hvornår? Begyndelse af skoleåret mål / kernestof: Visualiseringsopgave Betydningsanalyse Gengivelsesstrategi i malerkunst (før 1400, , nu, sidste 5 år.) 1. Kort kursusforløb 2 timer At overføre et billede (fotografi / skitse) ved hjælp af projektion (lysbillede, overhead, epidiaskop e.l.) samt farvelægning teori: - ideer / meninger om at overføre billeder - variationer samt metoder 2. klasseundervisning 1 time Anvendelse af hjælpemidler i kunsten: forskellige strategier: skakbræt, karton, projektion teori: - ideer / meninger om at overføre billeder - variationer samt metoder 3. klasseundervisning 1 timer Betydning: kropsholdning og ansigtsudtryk teori: - konvention (kultur afhængigt kropssprog) versus kropsudtryk (indlevelse) 4. emnebaseret projekt 7 timer + evaluering 1 time Emne + pointe: Det modsatte : Med et billede fra portfolioen som udgangspunkt laves at stort billede (mindst: 100 x 50) hvor kropsholdning og/eller mine signalerer det modsatte af originalen. Timer til hele forløbet: 18 timer Eksempel 2 Hvornår? Halvvejs 5. klasseundervisning 2 timer Tilfældighed som element i kunsten fra ca 1600 til i dag som 6. kursusforløb 5 timer Praktiske eksperimenter med tilfældig-udseende 7. klasseundervisning 2 timer Løbende evaluering: hvordan laves effekterne, hvad blev 8. emnebaseret projekt 8 timer + evaluering 1 time Emne + pointe: tilfælde som element i valgfrit emne Vejledning / Råd og vink hf2-bekendtgørelsen 2010 Billedkunst C 12

13 mål / kernestof: Visualiseringsopgave Formal-analyse Gengivelsesstrategi 2 Kunst fra efter 1400 formelt element. Eksemplerne tages fra arkitektur fx. overfladestruktur, (naturlige strukturer i sten), sammensætning af elementer (stensammensætning af Inka-tempel), komposition (Gehry skitser), skulptur (fx spor i ler spor i bronze), og malerkunst fx drippings, evt. som led i en gengivelsesstrategi (drippings der forestiller regn) teknikker i forskellige discip iner de brugt til? Hvad kan jeg bruge dem til? readymade: Evt. Duchamp: 3 Standard Snore ( ) Timer til hele forløbet: 20 timer Eksempel 3 Hvornår? Slut til dygtig 1.g mål / kernestof: Alle elementer kan indgå (kursisten bestemmer) 9. problemorienteret projekt (10, 11 og 12 planlægges og specificeres som led af projektet) Her brænder jeg for (kursisten stiller selv emnet + spilleregler op, finder relevant materiale udenfor og indenfor portfolioen) 10. klasseundervisning 2 timer Kursistpræsentationer af projektet vha fundet billedmateriale 11. kursusforløb a, kursusforløb b 2-4 timer pr gruppe (en gruppe modtager kursusforløb som undervisning, de andre kursister arbejder selvstændigt videre på deres projekt) Klassen inddeles i grupper med sammenlignelige kursusbehov fx. fotoredigering, perspektiv, fremstilling af papmodeller 12. klasseundervisning 2 timer Emne + pointe: Evaluering / præsentation af projekterne Skema 4. Vejledning / Råd og vink hf2-bekendtgørelsen 2010 Billedkunst C 13

14 b. eksamensprojektet I eksamensafsnittet (Prøveform 4.2) kan læses, at kursisterne fremstiller et eksamensprojekt: Prøvedelen i eksaminandens eksamensprojekt Grundlaget for denne del af prøven er eksaminandens eksamensprojekt. Denne del af eksaminationen består af et indledende oplæg, hvor eksaminanden redegør for og diskuterer centrale elementer i projektet, samt af en uddybende samtale mellem eksaminand og eksaminator. Eksaminationstiden er maksimalt 10 minutter for denne del af prøven. Projektet kan med fordel planlægges i den sidste del af undervisningsåret. Som projekt anbefales det, at stille nogle klare spilleregler, at gøre klart overfor kursisterne, hvordan praktiske og teoretiske elementer hænger sammen, og at forberede kursisterne på præsentationen af projektet, som maksimalt må vare 10 minutter. Læreren og holdet kan vælge ét fælles tema eller mange individuelle temaer. "Individuelle temaer" som overskrift er en fordel for stærke kursister, en ulempe for svagere kursister. Et fælles tema kan være et emne som "krig", det kan være en disciplin som arkitektur (hvor kursisterne eksempelvis formgiver en model af en rumoplevelse som de selv har fundet frem til: "kongelig rum", "helligt rum", "labyrinth" osv.) I forbindelse med projektet fremstiller kursisterne et værk eller værker, og finder de relevant billedmateriale i øvrigt. 4. Evaluering a. Løbende evaluering Kursistens arbejde, progression og selvevaluering fastholdes i portfolioen. Portfolioen indeholder ofte: - kursistfremstillede værker samt noter - værker (eller fotos af værker) fremstillet af andre, valgt af læreren samt noter - værker (eller fotos af værker) fremstillet af andre, valgt af kursisten selv samt noter - undervisningsmateriale, uddelt af læreren (herunder: opgavebeskrivelser, undervisningsmaterialer i øvrigt.) samt noter - materiale, som andre fag har bidraget med samt noter - evt. materiale som kursisten selv har fundet frem til samt noter - evt. bemærkninger vedr. (løbende) evaluering Indholdet af portfolioen må i store træk kunne læses i undervisningsbeskrivelsen. Med udgangspunkt i portfolioen vurderes kursistens arbejde løbende i forhold til de stillede opgaver. Kursisten redigerer portfolioen, så teoretiske og praktiske problemformuleringer, researchmateriale og opgaveløsninger tydeligt formidles. Vejledning / Råd og vink hf2-bekendtgørelsen 2010 Billedkunst C 14

15 I forbindelse med evalueringen - både den løbende (eller: formative) og summative evalueringer - bør det være klart, hvad evalueringen baseres på. Dels baseres evalueringen på de krav, som kan læses i læreplaner. I læreplanerne er kravene formuleret generelt. Specifikke krav, som stilles i et konkret forløb må også være så klare og utalte som muligt. Dels kan kravene fremgå af opgaven, som læreren har formuleret og dels kan kursisterne selv have formuleret evalueringskriterier. Læreren bør være bevidst om evalueringsfaldgruber: misforståelser vedr. kriterier mellem lærer og kursister, lærerens "smag" som evalueringskriterium, og mangel på tid til evaluering (en god evaluering tager meget forberedelsestid, som i dagligdags undervisning næppe er plads til). b. Prøveform Eksamen er ændret i forhold til 2009 læreplan. Der er indføjet en eksamination af eksamensprojektet i prøveformen. Herved bliver eksamenen på C-niveau todelt: Der afholdes en mundtlig prøve, som består af to dele: - en prøve i eksaminandens eksamensprojekt - en prøve i det teoretisk-analytiske stof på grundlag af en opgave, som tager udgangspunkt i eksaminandens portfolio, jf. pkt Eksaminanden vælger rækkefølgen eller kan vælge at flette de to dele sammen. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Forberedelsestiden er ca. 60 minutter pr. eksaminand. Prøvedelen i eksaminandens eksamensprojekt Grundlaget for denne del af prøven er eksaminandens eksamensprojekt. Denne del af eksaminationen består af et indledende oplæg, hvor eksaminanden redegør for og diskuterer centrale elementer i projektet, samt af en uddybende samtale mellem eksaminand og eksaminator. Eksaminationstiden er maksimalt 10 minutter for denne del af prøven. Prøvedelen i det teoretisk-analytiske stof på grundlag af eksaminandens portfolio. Opgaven formuleres af eksaminator inden for et emne, der er valgt således, at eksaminanden kan inddrage eksempler på tværs af portfolioen, jf. pkt Eksemplerne er dels fremstillet af eksaminanden, dels fotografier eller reproduktioner af eksempler fremstillet af andre. Eksaminanden besvarer opgaven med udgangspunkt i portfolioens indhold. Besvarelsen uddybes i en efterfølgende samtale mellem eksaminand og eksaminator. Opgaven til det teoretisk - analytiske del skal formuleres således at: 1. Formuleres indenfor et emne (og ikke på grundlag af ekstemporalt billedmateriale) 2. Eksaminanden må kunne inddrage eksempler på tværs af portfolioen. (og ikke kun vedrøre et forløb i portfolioen) Vejledning / Råd og vink hf2-bekendtgørelsen 2010 Billedkunst C 15

16 3. Eksemplerne er dels fremstillet af eksaminanden, dels fotografier eller reproduktioner af eksempler fremstillet af andre. (NB både selvfremstillede og værker fremstillet af andre må kunne inddrages) I opgaveformuleringen kan med fordel de krav der stilles til eksaminanderne formuleres. Fx kan der stå, at der inddrages eksempler, som er behandlet i forbindelse med forskellige forløb. Selvom eksamensformen er ændret, er hovedformålet med anden del den samme som før. De gamle vejledninger kan med fordel bruges som inspiration. c. Den selvstuderende Afsnittet, som har ligget på uvms billedkunstsite, er nu integreret i læreplanen: Til eksamenen har eksaminanderne lavet en portfolio, som er i overensstemmelse med læreplanens krav. Portfolioen indeholder en samling selvlavede arbejder, reproduktioner eller værker lavet af andre samt relevant litteratur. Portfolioen skal indeholde materiale, så eksaminanderne kan vise, at de har opnået de nødvendige faglige mål, jf. pkt. 2.1., og portfolioen skal have den bredde, der nævnes i læreplanens afsnit om kernestoffet, jf. pkt. 2.2., samt supplerende stof, jf. pkt Eksamen foregår i øvrigt som beskrevet i læreplanen. Eksaminator formulerer én eksamensopgave på grundlag af portfolioens indhold. Vær opmærksom på, at en selvstuderende, som ikke kan fremvise en brugbar portfolio, ikke kan gå op til eksamen. Eksamensopgaven til den selvstuderende skal formuleres således, at den er i overensstemmelse med portfolioens indhold. d. Bedømmelseskriterier Selvom eksaminationen er delt i to dele, gives én karakter på grundlag af en helhedvurdering. Billedkunst C-niveau stx og hf Billedkunst B-niveau stx Karakter Vejledende beskrivelse Vejledende beskrivelse 12 Gives for den fremragende Eksaminanden: Eksaminanden præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. inddrager forskellige aspekter af analyser af velvalgte egne og andres eksempler i en sammenhængende tolkende eller perspektiverende konklusion uden at tabe fokus. udvælger et velfungerende visuelt materiale fra sin portfolio, herunder egne arbejder, der fungerer fremragende som eksempler ved besvarelsen af eksamensopgaven. gør rede for analysens fokus, og relaterer det til analytiske synsvinkler og / eller gengivelsesstrategier. forklarer sammenhængen mellem analytiske aspekter og praktisk arbejde. samler adskillige analytiske elementer i en sammenhængende konklusion og overbevisende formidle konklusionens synsvinkel eller bagvedliggende gengivelsesstrategi. forstår og anvender elementære Vejledning / Råd og vink hf2-bekendtgørelsen 2010 Billedkunst C 16

17 7 Gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler. 02 Gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål. Skema 5. bruger konkrete eksempler, og inddrager argumentation fra læst litteratur i kunsthistorisk periodekarakteristik forstår og anvender rkursistante faglige begreber. har lavet og kan gøre rede for et overbevisende projekt, hvor ide og udførelse er i overensstemmelsen med problemformuleringen Eksaminanden samler en del analytiske aspekter af valgte egne og andres værker i en konklusion, som nogenlunde hænger sammen. forklarer tilfredsstillende opgavens eller projektets analytiske synsvinkel(kler) og / eller gengivelsesstrategier. Analysen er dog ikke helt fokuseret. bruger analytiske argumenter i en kunsthistorisk periodekarakteristik forstår og anvender en del faglige begreber har lavet og kan gøre rede for et projekt, hvor ide og udførelse er i store træk i overensstemmelsen med problemformuleringen Eksaminanden samler nogle analytiske aspekter af egne og andres værker i en konklusion, som dog ikke helt hænger sammen. Set som enkeltdele behandles aspekterne dog rigtigt. Eksaminandens kunsthistoriske periodekarakteristik er ikke helt overbevisende. Eksaminanden kan dog beskrive forskellige karakteristiske træk af værker, lavet i de fire forskellige perioder eller bestemte nedslag i disse perioder. har lavet og kan gøre rede for et projekt, hvor ide og udførelse i mindre grad er i overensstemmelsen med problemformuleringen fagudtryk. påviser adskillige karakteristiske træk fra de udvalgte kunsthistoriske perioder, der indgår i det benyttede visuelle materiale. har lavet og kan gøre rede for et projekt, hvor ide og udførelse er i store træk i overensstemmelsen med problemformuleringen Eksaminanden udvælger et visuelt materiale fra sin portfolio, herunder egne arbejder, der fungerer nogenlunde tilfredsstillende som eksempler ved besvarelsen af eksamensopgaven. samler nogle analytiske elementer i en konklusion og formidler konklusionens synsvinkel eller nogle træk af den bagvedliggende gengivelsesstrategi. forstår elementære fagudtryk påviser nogle få karakteristiske træk fra de udvalgte kunsthistoriske perioder, der indgår i det benyttede visuelle materiale. Eksaminandens valg af et visuelt materiale fra sin portfolio, herunder egne arbejder, kan ikke bruges overbevisende ved besvarelsen af eksamensspørgsmålet. Eksaminanden behandler enkelte analytiske aspekter rigtigt uden dog at kunne konkludere på dette grundlag. Eksaminanden kan beskrive enkelte og mindre betydningsfulde karakteristiske træk af værker, lavet i nogle af de fire forskellige perioder eller bestemte nedslag i disse perioder. har lavet et projekt, hvor ide og udførelse i mindre grad er i overensstemmelsen med problemformuleringen Vejledning / Råd og vink hf2-bekendtgørelsen 2010 Billedkunst C 17

Billedkunst C Stx. Vejledning / Råd og vink. 1. Identitet og formål. 2. Faglige mål og fagligt indhold. Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010

Billedkunst C Stx. Vejledning / Råd og vink. 1. Identitet og formål. 2. Faglige mål og fagligt indhold. Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Billedkunst C Stx Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Kære selvstuderende i: Billedkunst C Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.

Kære selvstuderende i: Billedkunst C Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Kære selvstuderende i: Billedkunst C Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Bemærk følgende: 1. Se læreplan for billedkunst HF C i bilaget her. 2. Portfolio:

Læs mere

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Kære selvstuderende i: Billedkunst B Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Bemærk følgende: 1. Se læreplan for billedkunst stx B i bilaget her. 2. Portfolio:

Læs mere

Eksempler på spørgsmål C + B niveau

Eksempler på spørgsmål C + B niveau Eksempler på spørgsmål C + B niveau Forbehold: 1. Det siger sig selv at spørgsmålenes udformning skal være i overensstemmelse med undervisningspraksis, som kan ses i undervisningsbeskrivelsen. 2. Eksaminanderne

Læs mere

Eksempler på eksamensspørgsmål til c- niveau

Eksempler på eksamensspørgsmål til c- niveau Eksempler på eksamensspørgsmål til c- niveau Spørgsmålene nedenfor er alle fra før 2011, hvor eksamensprojektet blev indført på c-niveau, men de kan evt. bruges som inspiration i forbindelse med udformningen

Læs mere

Lærerens eksamenshåndbog til stx, hf og hf(e)-eksamen 2015

Lærerens eksamenshåndbog til stx, hf og hf(e)-eksamen 2015 D Lærerens eksamenshåndbog til stx, hf og hf(e)-eksamen 2015 Indhold: Prøvekalender for de almengymnasiale uddannelser 2015... s. 2 Undervisningsvejledninger til stx i uddrag... s. 6 Bekendtgørelse om

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Fra Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) Bilag 11 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 12 Engelsk C Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 9.1.1 Identitet og formål 9.1.1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole, gymnasiet Stx Billedkunst

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2016-2017 maj-juni Institution Horsens HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Billedkunst C Eva

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd. Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter

Læs mere

Afsætning A hhx, juni 2010

Afsætning A hhx, juni 2010 Bilag 7 Afsætning A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om strategi, købsadfærd, markedsanalyse, markedskommunikation og afsætningsledelse.

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

International økonomi A hhx, juni 2010

International økonomi A hhx, juni 2010 Bilag 16 International økonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt,

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv.

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv. Mediefag C 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kulturel og kommunikativ sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2015 Institution VUC Fredericia Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Billedkunst c-niveau Helle

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Spansk A stx, juni 2010

Spansk A stx, juni 2010 Spansk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale arbejdsområde

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole, gymnasiet Stx Billedkunst

Læs mere

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at

Læs mere

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv Et undervisningsforløb af Sophie Holm Strøm Arkitektur TITEL PÅ FORLØB Indhold/tekster/materiale At have en have (intro til billedkunst)

Læs mere

Mediefag B. 1. Fagets rolle

Mediefag B. 1. Fagets rolle Mediefag B 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kommunikativ og kulturel sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Fysik B stx, juni 2010

Fysik B stx, juni 2010 Fysik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer af fænomener

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014 Bilag 33 Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Latin er et sprog- og kulturfag. På grundlag af væsentlige latinske tekster og romerskarkæologisk materiale beskæftiger

Læs mere

Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011

Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011 Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Naturvidenskab G-FED Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget.

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget. Biologi B 1. Fagets rolle Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder såvel

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Deltagelse i undervisning, bedømmelse og eksamen i Grundfaget dansk

Deltagelse i undervisning, bedømmelse og eksamen i Grundfaget dansk Deltagelse i undervisning, bedømmelse og eksamen i Grundfaget dansk Mødepligt Der er mødepligt til undervisningen, og eleven noteres fraværende, hvis vedkommende ikke er til stede. Hvis eleven kan dokumentere

Læs mere

Matematik, basis. Undervisningen på basisniveau skal udvikle kursisternes matematikkompetencer til at følge undervisningen

Matematik, basis. Undervisningen på basisniveau skal udvikle kursisternes matematikkompetencer til at følge undervisningen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Matematik Basis, G-FED Matematik, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet I matematik basis er arbejdet med forståelsen af de faglige begreber i centrum. Den opnåede

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Kunstskolen

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Kunstskolen Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Kunstskolen November 2014 Kunstskolen Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig kompetencer i billedkommunikation og i billedanalyse

Læs mere

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 1.1 Identitet Informationsteknologi bygger på abstraktion og logisk tænkning. Faget beskæftiger sig med itudvikling i et samspil mellem model/teori

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin maj/juni 2012. 661 248 VUC Holstebro-Lemvig-Struer

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin maj/juni 2012. 661 248 VUC Holstebro-Lemvig-Struer Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj/juni 2012 Institution Uddannelse 661 248 VUC Holstebro-Lemvig-Struer HFe Fag og niveau Billedkunst, niveau

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS eksamen 2015

Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS eksamen 2015 Plan foråret 2015 Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS eksamen 2015 23. april: Lærerne informerer ledelsen om gruppesammensætningen ved KS eksamen. Mandag den 27. april, kl. 10.45-11.30, auditoriet:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2011 Institution VIAUC, Læreruddannelsen & hf i Nørre Nissum Uddannelse Hf Fag og niveau Lærer(e) Hold Billedkunst

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Oversigt over bekendtgørelsens indhold og fortegnelse over bilag 27.6.2007

Oversigt over bekendtgørelsens indhold og fortegnelse over bilag 27.6.2007 Bilag 1 Stx, juni 2007 Oversigt over bekendtgørelsens indhold og fortegnelse over bilag 27.6.2007 Bekendtgørelsens indhold Kapitel 1 Uddannelsens formål ( 1-3) Kapitel 2 Uddannelsens varighed og omfang

Læs mere

Læseplan for valgfaget billedkunst

Læseplan for valgfaget billedkunst Læseplan for valgfaget billedkunst Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Billedkommunikation 4 Billedanalyse 6 Indledning Faget billedkunst som valgfag er etårigt og kan placeres i

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Skriftlige og mundtlige prøver til studentereksamen for 2g og 3g maj-juni, august og december 2015

Skriftlige og mundtlige prøver til studentereksamen for 2g og 3g maj-juni, august og december 2015 B Skriftlige og mundtlige prøver til studentereksamen for 2g og 3g maj-juni, august og december 2015 Indhold: Prøvekalender for de almengymnasiale uddannelser 2015... s. 2 STX-bekendtgørelsens læreplaner

Læs mere

Bilag 18. It A hhx, juni 2010. 1. Identitet og formål

Bilag 18. It A hhx, juni 2010. 1. Identitet og formål Bilag 18 It A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet It er et samfundsvidenskabeligt fag med berøringsflader til teknologiske fagområder. Faget giver viden inden for databehandlingsteknologier

Læs mere

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 13 Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som

Læs mere

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Tabelrapport. Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx

Tabelrapport. Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx Tabelrapport Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx Tabelrapport Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx Tabelrapport Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Musik B stx, juni 2010

Musik B stx, juni 2010 Musik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform.

Læs mere

Materielt Design 2. 6. klasse

Materielt Design 2. 6. klasse Materielt Design 2. 6. klasse Faget Materielt Design på Interskolen er en samtænkning af følgende af folkeskolens fag: håndarbejde, sløjd og billedkunst. Undervisningen vil derfor i praksis inddrage alle

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Skabelon til uddannelsesspecifikt fag Bilag 2 Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: [uddannelsens navn]

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til

Læs mere

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole 2011-12

AT på Aalborg Katedralskole 2011-12 AT på Aalborg Katedralskole 2011-12 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole

AT på Aalborg Katedralskole AT på Aalborg Katedralskole 2014-15 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor Januar 2012 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser og prøveoplæg... 5 Eksempel på forløbet

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2015 Institution HF og VUC Fredericia Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Billedkunst b-niveau Helle

Læs mere

Naturfag. Bekendtgørelse gældende fra 1.august 2002 1

Naturfag. Bekendtgørelse gældende fra 1.august 2002 1 Gymnasiebekendtgørelsen Bilag 25 NATURFAG April 2002 1. Identitet og formål 1.1 Naturfags centrale opgave er at behandle omverdensfænomener, der kan beskrives ved hjælp af fysik, kemi og matematik. Da

Læs mere

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Fra STX bekendtgørelsen Ens for læreplanen til dansk og historie: 3.2. Arbejdsformer [ ] Der udarbejdes i 1.g eller 2.g en opgave i dansk

Læs mere

Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS eksamen 2013

Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS eksamen 2013 Plan foråret 2013 Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS eksamen 2013 24. april: Lærerne informerer ledelsen om gruppesammensætningen ved KS eksamen. Mandag den 29. april, kl. 13.50-14.35, auditoriet:

Læs mere

Design C Hf Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010

Design C Hf Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Design C Hf Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene

Læs mere

FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse. Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk

FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse. Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk KUNST OG SELVISCENESÆTTELSE Hvad er identitet og hvordan iscenesætter du dig selv? Frida Kahlos (1907-1954) værker

Læs mere

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Grundfaget dansk Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder,

Læs mere

Matematik B stx, maj 2010

Matematik B stx, maj 2010 Bilag 36 Matematik B stx, maj 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Billedkunst. Formål for faget billedkunst. Slutmål for faget billedkunst efter 5. klassetrin. Billedfremstilling. Billedkundskab

Billedkunst. Formål for faget billedkunst. Slutmål for faget billedkunst efter 5. klassetrin. Billedfremstilling. Billedkundskab Formål for faget billedkunst Billedkunst Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere, opleve og analysere billeder bliver i stand til at iagttage, reflektere, bruge og forstå

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: december 2010 HTX

Læs mere

Billedkunst. Status. Evaluering. Fagets formål

Billedkunst. Status. Evaluering. Fagets formål Billedkunst Status Eleverne i 5.klasse skal have billedkunst i 60 min. Ugentligt. Det er første år, de skal have mig til faget. Via spørgeskema har jeg forsøgt at evaluere sidste skoleår samt danne mig

Læs mere

Kinesisk A valgfag, juni 2010

Kinesisk A valgfag, juni 2010 Bilag 23 Kinesisk A valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kinesisk er et færdigheds-, videns- og kulturfag. Dets genstandsområde er det kinesiske standardsprog (putonghua), som det tales

Læs mere

Vedrørende Kulturforståelse på de gymnasiale ungdomsuddannelser

Vedrørende Kulturforståelse på de gymnasiale ungdomsuddannelser Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 190 Offentligt Foretræde den 26. april 2016 Iben Jensen og Michael Bang Sørensen. Vedrørende Kulturforståelse Vedrørende Kulturforståelse på de

Læs mere

Billedkunst C Undervisningsvejledning

Billedkunst C Undervisningsvejledning Billedkunst C Undervisningsvejledning Undervisningsvejledningen indeholder uddybede og forklarende kommentarer til læreplanens enkelte punkter. Der gives også eksempler på forløbsbeskrivelser. Vejledningen

Læs mere

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden. Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger

Læs mere