På denne måde sikres, at solenergiprojektet erstatter Avedøreværkets leverancer med lokal bæredygtig energi.

Transkript

1 Fra bevaringsværdig til bæredygtig bevaringsværdighed. - integration af solenergi i en bevaringsværdig boligafdeling i Hvidovrebo 1 Afdeling 6 i Hvidovrebo en smuk bebyggelse fra 1950 erne. Afdelingen Afdeling 6 i Hvidovrebo, der er beliggende langs Strandhavevej i Hvidovre, er opført i perioden som et af Danmarks første industrialiserede byggerier. Bebyggelsen er på denne baggrund omfattet af en bevarende lokalplan (lokalplan 331). Selv om bebyggelsen er bevaringsværdig, er der bestemmelser i lokalplanen, der allerede tillader afvigelser fra den oprindelige og eksisterende bebyggelses arkitektoniske udseende og funktionelle indretning. Som eksempel påbyder lokalplanen, at tagene skal beklædes med gennemfarvede mørkegrå skiferplader, trods det forhold, at de oprindelige tage, der stadig er monteret, er stålplader. Stålpladerne giver genskin, navnlig i perioder med regn. Afdeling 6 i Hvidovrebo har besluttet at undersøge muligheden for at integrere solenergi i bebyggelsen i forbindelse med en tagrenovering. I denne forbindelse har afdelingen taget kontakt til fjernvarmeselskabet Hvidovre Syd A.m.b.a. med henblik på at søge en renovering gennemført i lighed med den første etape på Store Hus Solhuset hvor der er integreret solenergi i bygningen. Fjernvarmeselskabet har i denne anledning besluttet at foretage forundersøgelser, herunder visualisering, af mulighederne for at gennemføre et

2 solenergiprojekt med henholdsvis solvarme, etableret og finansieret af fjernvarmeselskabet, og solstrøm (solceller), finansieret af beboerne. En visualisering af projektet er indeholdt i denne præsentation af projektet. Solenergi i et kraftvarme-område 2 I forbindelse med Solhus-projektet blev det med Avedøreværket afklaret, at produktionsforholdene for el og varme fra værket er i forholdet 1 : 1, dvs. hver gang der produceres 1 kwh el, hvilket er værkets egentlige produktionsformål, produceres 1 kwh varme, der anvendes som fjernvarme for vestegnen. Ved integration af solenergi, hvor fjernvarmeselskabet skal deltage, vil det således være dette målestoksforhold, der er udgangspunktet. Hvis fjernvarmeselskabet f.eks. skal etablere et 100 MWh/år solvarmeanlæg, skal beboerne etablere et 100 MWh/år solcelleanlæg. Dermed afløftes elproduktionen på Avedøreværket, og det lokale solenergi-projekt kan betragtes som et lokalt mini-avedøreværk, der ikke belaster det overordnede net for vestegnen. På denne måde sikres, at solenergiprojektet erstatter Avedøreværkets leverancer med lokal bæredygtig energi. Samtidig skal det sikres, at den lokale energiproduktion anvendes i og dimensioneres efter den konkrete boligafdeling. I Hvidovrebos afdeling 6 bruges i gennemsnit 170 MWh/år til elforbrug ved driften af afdelingens fællesfaciliteter. Det betyder, at der skal dimensioneres et solcelleanlæg, der stort set vil kunne dække dette forbrug, og samtidig skal der etableres et solvarmeanlæg, der vil kunne levere ca. 170 MWh/år. Når begrebet stort set er nævnt, skyldes det, at der ikke skal dimensioneres et anlæg helt op til 170 MWh/år, da årsforbrugene kan variere. Derfor bør der etableres to solenergianlæg, der begge vil kunne levere mellem 150- ca.165 MWh. De nærmere størrelser afhænger af de muligheder, som bygningerne tillader for energiproduktionen på henholdsvis syd-, øst- og vestvendte tagflader. Solenergi i en bevaringsværdig bebyggelse I Bygningskultur Danmarks Energiguide for fredede og bevaringsværdige bygninger fra 2010 er der på side 69 følgende udsagn om solenergi: Solenergi bruges enten til at opvarme varmt brugsvand gennem solfangere eller til at producere elektricitet gennem solceller. Både solfangere og solceller installeres ofte i kombination med varmepumper eller jordvarmeanlæg. Solceller er endnu ikke rentable, men der forskes meget på dette område i disse år for at få prisen reduceret og effektiviteten øget. Både solfangere og solceller opsættes som regel på en sydvendt tagflade, da effekten ellers vil være for ringe. Placering af

3 sådanne fremmedelementer på et tag på et bevaringsværdigt hus kan ikke anbefales underhensyn til bevaringsværdierne og vil i øvrigt næppe kunne tillades på et fredet hus. Ved landejendomme eller fritliggende huse kan solfangere dog opsættes fritstående i terrænet, hvis der er frit udsyn mod syd. Generelt kan solvarme på vore breddegrader kun realistisk benyttes til opvarmning af det varme brugsvand, da de ikke yder tilstrækkelig effekt i fyringssæsonen til at kunne opvarme huset. De fleste solvarmesystemer kan imødekomme det nødvendige varmtvandsforbrug om sommeren og i alt ca. halvdelen af et års forbrug. Solvarmesystemer sammenkobles normalt med elektriske varmtvandsbeholdere, så det sikres, at der er varmt vand tilstede hele året. Energiguiden indeholder følgende eksempel på en mindre heldig opsætning at solenergi på taget: 3 Ovennævnte citat og foto viser, at koncipisten til afsnittet ikke helt har fulgt med i udviklingen af integration af solenergi i tagflader (den såkaldte 5. facade), herunder rentabiliteten af solceller samt disses varierede udseender. Blandt andre professor Claus Bech-Danielsen fra Statens Byggeforskningsinstitut har i flere sammenhænge og bøger givet udtryk for, at integration af bæredygtige løsninger, herunder solenergianlæg, med skyldig hensyn til bygningers arkitektur vil kunne lade sig gøre. En række kommuner har da også fraveget ovenstående noget pessimistiske syn på integration af solenergi i bevaringsværdige bygninger. F.eks. har Middelfart Kommune i foråret 2011 udarbejdet et forslag til bygnings- og arkitekturpolitik, hvor følgende nævnes om integration af energiløsninger i bevaringsværdigt byggeri: Energi- og klimapolitik er højaktuelle emner, specielt inden for bygningsområdet. Middelfart Kommune vil, ved at sætte fokus på energiforbrug i egne bygninger og deltage i udviklingsarbejde om energirenovering af ældre bygninger, give sit bidrag til at mindske de globale klimaproblemer. Som grøn vækstkommune vil vi skabe eksempler på, at bevaringsarbejde og energisparetiltag kan forenes. Herefter er der givet en række politiske mål og indsatsområder for kommunen. Flere kommuner har udarbejdet tilsvarende retningslinjer og er i gang med en revision af lokalplaner m.m. med henblik på at opdatere bestemmelser, der umiddelbart hindrer etableringen af vedvarende energi i bygninger. I denne forbindelse skal det understreges, at solprojektet i afdeling 6 er tænkt som et projekt med nøje integration af solenergi i et bevaringsværdigt byggeri.

4 Vision Solprojektet i afdeling 6 i Hvidovrebo skal integrere solenergien på en måde, der vil kunne danne skole for energirenovering af bevaringsværdige bygninger æstetisk, arkitektonisk og funktionelt. Derfor er følgende overskrift valgt for denne projektpræsentation: - fra bevaringsværdig til bæredygtig bevaringsværdighed. 4 Projektet Som nævnt er solenergiprojektet en kombination af solvarme og solstrøm. Solvarme: Der etableres et solvarmeanlæg i umiddelbar tilknytning til den eksisterende varmecentral. Der anvendes et tagareal på ca. 200 m 2 ved vaskeriet og garagen/materielgården (ved varmecentralen), hvor der er en 15 o taghældning. Se oversigtsfoto på side 5. Der opsættes et solvarmeanlæg med en effekt på ca MWh/år. Da bygningerne er placeret udenfor de egentlige boligblokke, og da bygningerne heller ikke ligner boligblokkene, er placeringen af solenergi på disse tage ikke så problematisk. Hertil kommer, at bygningernes tage i dag har vidt forskellige arkitektoniske udtryk. Solvarmeanlægget vil dog blive integreret i tagkonstruktionen. Her er vist eksempel på integreret solvarme i taget: Fjernvarmeselskabet Hvidovre Syd a.m.b.a. står for opførelse og finansiering af anlægget.

5 Solstrøm: Tagenes hældning på boligblokkene (11 o ) er ikke den mest ideelle hældning for solceller, men der vil alligevel kunne produceres solstrøm på tagene, der vil kunne dække afdelingens el-forbrug. Der er flere anvendelsesmuligheder, hvoraf tagfladerne mod syd er absolut de mest energifremmende flader at placere solcellerne på. - anvendelse af tagfladerne mod syd på blokkene, der ligger ud mod Strandhavevej: Det er beregnet, at hver tagflade vil kunne producere ca. 19,6 MWh/år. Med 6 blokke langs vejen vil der kunne produceres ca. 117,6 MWh/år. 5 - anvendelse af øst-/vestvendte tagflader på sydgående blokke inde i bebyggelsen: Det er beregnet, at hver bloks øst-/vestvendte tagflader vil kunne producere ca. 17,6 MWh/år. Anvendes 9 tagflader på sydgående blokke vil energiforbruget næsten kunne inddækkes. - forslag til etablering af solceller: For at danne ensartethed i det visuelle indtryk af bebyggelsen foreslås, at de tagflader, der vender ind mod større gårdrum formet som et omvendt U beklædes med solceller. Det betyder, at 2 omvendte U er vil kunne beklædes med solceller og dermed komme meget tæt på afdelingens energibehov fsva. elforbrug til fælles installationer. Der vil være tale om 2 sydvendte tagflader mod Strandhavevej og 8 tage på sydvendte boligblokke, hvor enten den øst- eller vestvendte tagflade beklædes med solceller. Placeringen er nær vaskeri og fælleshus. De 2 sol-u er eller 1 sol-u: De to østlige U er. Et enkelt U vil være krydset til højre. Det gule kryds er solvarmeanlæggets placering. Med dette projekt etableres anlæg på samlet ca. 180 MWh/år og med en CO 2 -reduktion på ca. 90 t/år. Alternativt foreslås 1 sol-u, hvor alle øst-/vestvendte tagflader beklædes på de sydgående blokke og med 1 sydvendt tagflade i U et. Det vil i alt kunne producere ca. 160 MWh (80 t CO 2 /år). Det bør nævnes, at andre tagarealer i bebyggelsen er velegnet til solenergi. Taget på den kommunale institution i bebyggelsen samt tagene på flere enkeltstående bebyggelser, f.eks. det andet vaskeri ved afdelingsbestyrelsens kontor, vil være velegnede til solceller.

6 Solenergiprojekt i Hvidovrebo, afdeling 6, Hvidovre. Visualisering På de følgende sider vises en visualisering af etableringen af solceller på boligblokkene. Der er tale serieforbundne polykrystallinske solceller med hærdet glas. Farven er antrazit/sort. 6 Eksisterende bebyggelse. Bebyggelsen med solceller. Tlf erik.christiansen@ebo.dk

7 7 Bebyggelse med solceller. Bebyggelse med solceller.

8 Finansiering og samarbejde Spørgsmålet om finansiering skal forelægges fjernvarmeselskabets bestyrelse samt beboerne i afdelingen. Det kan oplyses, at en bevilling til indkøb af solceller er tildelt projektet via PSO-midler. Der er tale om en bevilling på ca kr.. 8 DONGenergy ved energirådgiver Per Ruby Hansen er samarbejdspart i projektet og vil stå som totalleverandør af solprojektet. Fjernvarmeselskabet Hvidovre Syd A.m.b.a juli Finn Halberg, bestyrelsesmedlem og formand for afdeling 6. Erik Christiansen, direktør i EBO Consult A/S, der administrerer fjernvarmeselskabet.