KOLONIEN PÅ NØRREBRO - af Ole Bjerg og eentileen Arkitektur

Transkript

1 1 2 - af Ole Bjerg og eentileen Arkitektur

2 3 4 Kolonien på Nørrebro _vision for bebyggelse af DSB-arealet på Ydre Nørrebro Formål: Denne konceptbeskrivelse er et bud på, hvordan en del af det tidligere baneareal på Ydre Nørrebro kan udnyttes. Det er vores indtryk, at der foreligger planer om at omdanne arealet til park og sportspladser, og at der således er brug for et et klubhus på stedet. Vi mener imidlertid, at arealet omkring Mjølner Parken rummer et langt større potentiale, og vi har således lavet følgende udkast til et mere ambitiøst og nytænkende byggeprojekt: Kolonien på Nørrebro. ARKITEKTUR INTEGRATION Projektet har tre ambitioner: at tilbyde en arkitektonisk løsning på nogle af de sociale problemer, som fi ndes i området umiddelbart i nærheden af banearealet. at skabe et fysisk, socialt og økonomisk rum i byen, som repræsenterer nogle af de værdier, der udgør Nørrebros særlige identitet. Disse værdier er solidaritet, progressivitet, mangfoldighed, coolness, opfi ndsomhed og liv. Dette rum i byen kan således tjene som samlings- og identifi kationspunkt for beboerne på hele Nørrebro. at fungere som et arkitektonisk, socialt og økonomisk eksperiment, der kan inspirere andre bydele i Danmark, som står overfor de samme udfordringer, vi har på Ydre Nørrebro. ARKITEKTUR LOKAL MILJØ INTEGRATION PROJEKT LOKAL PRODUKTION LOKAL PRODUCERET SOCIAL ARKITEKTUR

3 5 6 Tinget _Et landmark for foreningskultur Omdrejningspunktet for projektet er Tinget. Et bygningsanlæg, hvis funktion er samlingspunkt og talerør for Mjølner Parkens beboere. Et form for lokal ting der varetager og danner rammen om den allerede eksisterne foreningskultur og det sociale miljø i og omkring mjølnerparken. TE HUS FORGRENING Tinget består af 9 mindre huse, som tilsammen danner ét stort hus, der samler sig omkring et fællesrum scenen. Scenen er omkranset af siddetrapper som hver især leder op til de enkelte huse, der hæver sig ud over parken i 1. sals niveau. Udaftil kigger husene i hver deres retning, men indadtil orientere de sig alle mod scenen. Denne dualitet er en direkte afspejlning af husets brug. På daglig basis kan de enkelte huse fungere som seperate enheder, men ved større begivenheder kan de indrages til at blive en del af det store fællesrum. Dette giver beboerne en mulighed for at kunne mødes i større eller mindre forsamlinger omkring forskellige aktiviteter. Indretningen af Tingets store trapperum er fleksibelt, så det kan bruges til forestillinger, foredrag, filmfremvisning, Champions League på storskærm, politiske møder, etc. Desuden knytter huset an til det omgivende Tinget sportsareal ved at give mulighed for bad, omklædning og sauna. Tinge huser også en række andre rekreative aktiviteter. Der findes således en fælleskøkken, et læserum, et legerum til børn, mm. BAD HUS LEGE HUS KLUB HUS KONTOR HUS SCENE FORENING HAVE HUS MAD HUS FORSAMLING BOG HUS CAFÉ HUS GRUNDPLAN AF TINGET TINGET - ET TALERØR FOR MJØLNER PARKEN

4 7 8 Tinget _fra rekreativitet til produktivitet Selve Tinget lægger sig på grænsen mellem Mjølnerparken og den kommende Folkepark og etablerer en begyndende kolonisering af det rekreative areal. Tinget danner ikon og identitet for området og fungerer som en samlende enhed på mellem beboerne og parkens offentlige fl ade. Fra parken er der direkte adgang til bygningsanlæggets fællesrum, som er opbygget som et amfi -teater, der til daglig fungere som en del af parken. Tinget hæver sig og kigger ud over parkens grønne fl ade og bevarer dermed det offentlige areal under, hvor der er opbevarings mulighed, cykelparkering, toiletter o.s.v. EKSISTERENDE FÆLLESHUS MJØLNER PARKEN Konceptet om Kolonien på Nørrebro går imidlertid et skridt videre end blot at være et sted for rekreative aktiviteter, idet vi også gerne vil skabe et rum, hvor mennesker kan samles omkring produktive aktiviteter. Derfor forslår vi i området omkring Tinget et større antal kolonihavehuse med hver deres tilhørende nyttehave. Tinget er et multifunktionshus og er i sagens natur et fælleshus for områdets brugere, mens kolonihaverne ejes eller lejes af enkelte personer eller familier. Vi forestiller os umiddelbart omkring 100 kolonihavehuse. FOLKEPARKEN / BANE TERRÆNET TINGET OG NYTTEHAVERNE KLUB HUS SCENEN PRINCIPSNIT I TINGET TINGET - AMFITEATER OG KLUBHUS

5 9 10 Kolonihaven _fra ghetto til koloni Oprindeligt handlede ideen om kolonihavehuse om at give arbejdere i små bylejligheder mulighed for at komme ud i den friske luft. Denne ide er jo ikke mindre relevant i dag for de mennesker, der bor i Mjølnerparken og lignende lejlighedskomplekser på Nørrebro. Desuden befinder mange mennesker i Mjølnerparken sig i en position udenfor arbejdsmarkedet. Et kolonihavehus med nyttehave vil således give mulighed for, at disse mennesker alligevel kan bruge sig selv i en produktiv sammenhæng. Selvom en kolonihave næppe kan forsørge nogen, så kan oplevelsen af at kunne dyrke sine egne afgrøder alligevel være med til at styrke en fornemmelse af at være herre over sit eget liv. Hvis man i øvrigt befinder sig i en marginal position på arbejdsmarkedet, kan det være en særdeles vigtig oplevelse. MJØLNER PARKEN kolonihave hus anno 1920 FOLKEPARKEN / BANE TERRÆNET SITUATIONSPLAN kolonihave hus anno 2010 Et område med kolonihaver giver mulighed for at blande mennesker fra forskellige samfundslag, som ellers ikke ville komme i kontakt med hinanden. Det har vist sig vanskeligt at bekæmpe ghettodannelse ved at få ressourcestærke mennesker til at bosætte sig i et ellers ressourcesvagt område. Uanset incitamenterne så vil de færreste hvide middelklassepæredanskere flytte til et område som Mjølnerparken, selvom det ganske givet ville være godt for området. Helt anderledes ser det sikkert ud i forhold til at få dem til at købe eller leje et arkitekttegnet kolonihavehus, som ligger et kvarter på cykel fra deres hjem. Ved at planlægge fordelingen af kolonihavehusene strategisk kan man således skabe et byrum, hvor ressourcestærke hvide indfødte og mindre ressourcestærke mennesker med indvandrerbaggrund kan lære hinanden at kende. Med Kolonien på Nørrebro vil vi også gerne skabe et åbent byrum på en del af Nørrebro, som de fleste mennesker udenfor området mest kender gennem mediernes historier om vold og kriminalitet. Det giver mulighed for, at alle de gode ting, som allerede findes i og omkring Mjølnerparken bliver synlige for omverdenen. PRINCIPSNIT I KOLONIHAVEHUS KOLONISERINGEN AF BANETERRÆNET

6 11 12 Lokal produktion _fra brugerinddragelse til arbejderinddragelse VI PRINTER DIT HUS PÅ NØRREBO! 1) Projektet handler ikke bare om det endelige produkt i form af kolonien på Nørrebro. Selve produktionsprocessen er et væsentligt element i indløsningen af projektets ambitioner. Tegnestuen eentileen, som har til huse i hjertet af Nørrebro, udmærker sig i forhold til de fl este andre tegnestuer ved også at være en lokal hus-fabrik. Her tegnes ikke blot huse, men de fabrikeres også - midt på griffenfeldsgade. Fabrikken rummer en CNC maskine, som konverterer digitale tegninger af husene til præcist udskårne fi nerplader. Disse fi nerplader sættes sammen til byggeelementer, som sidenhen samles på byggepladsen i en proces, der kan sammenlignes med at bygge et hus i Lego. Vi betegner selv denne produktionsform som neoindustriel produktion. Det særlige ved denne produktionsform er, at den videnstunge, kreative og immaterielle del af arbejdet er tæt integreret med det håndværksmæssige : ARKITEKTUR INNOVATION DIGITAL FABRIKATION BYGGE KONCEPT 2) DIGTIAL FABRIKATION - CNC MASKINE Det er efterhånden blevet meget almindeligt indenfor arkitektur, at de endelige brugere inddrages i udformningen og designet af et bygningsværk. Som sådan inddrages brugerne som forbrugere af det endelige produkt. Eentileen s unikke produktionsform muliggør, at vi kan gå et skridt videre end denne form for forbrugerinddragelse. Når først vores huse er designet og tegnet, er fl ere af faserne i samle- og byggeprocessen forholdsvis simple. Det betyder, at der er mulighed for at inddrage relativt utrænet arbejdskraft i produktionen af husene. Vi ser således bygningen af Kolonien på Nørrebro som en lejlighed til at give arbejdsløse i området produktiv beskæftigelse. Man kunne tænke sig, at unge under uddannelse kunne få en læreplads i tilknytning til projektet. Man kunne også tænke sig, at de enkelte kolonihavehuse kunne leveres som samlesæt, som den enkelte familie selv skulle bygge. 3) MODUL BASERET BYGGESYSTEM DIGITAL BYGGE SIMULERING SIMPEL MONTAGE - LEGO PRINCIP FRA NØRREBRO TIL NØRREBRO

7 13 14 Integration _Danskhed på den fede måde VISUALISERING AF PROJEKTET I EKSISTERENDE FORSLAG TIL NY FOLKEPARK Som det fremgår handler Kolonien på Nørrebro om mange forskellige ting, men det er klart, at integration er en central ambition i projektet. Vi ser projektet som en mulighed for at tilbyde mennesker med indvandrerbaggrund noget, som almindelige danskere faktisk også selv gerne vil have. Mange integrationstiltag er begrænsede til at kunne tilbyde indvandrere noget, som blot er en erstatning for det, som de i virkeligheden gerne vil have, og som de fl este almindelige danskere har. Det kan være aktivering i stedet for arbejde, understøttelse i stedet for løn eller kontaktpersoner i stedet for et socialt netværk. Uanset de gode viljer, som ligger bag sådanne tiltag, så formår de sjældent at bryde med billedet af indvandrere som en form for andenklassesborgere. Kolonien på Nørrebro er integration på første klasse. Husene er bygget i gode, moderne og bæredygtige materialer. De er på en gang smukke, smarte, lækre og funktionelle. Kolonien på Nørrebro skal være hyggelig og cool på samme tid. Kolonihavehuse er en del af dansk kultur, som vi med rette kan være stolte af. Derfor kan vi også være stolte, hvis det kunne lykkes at tilbyde nye danskere en mulighed for at få deres eget kolonihavehus. URBANE NYTTEHAVER

8 15 16 Finansiering _lokal forankring I stedet for at se fi nansieringen som et problem og en forhindring i forhold til opførelsen af Kolonien på Nørrebro, så vil vi også aktivt bruge denne dimension af byggeprojektet til realiseringen af projektets ide om at skabe sammenhængskraft, ejerskab og tilhørsforhold blandt beboerne i lokalområdet. Tinget, det fælles multifunktionshus, er projekteret til en pris på omkring 20 mio. kroner. Vi forestiller os, at denne del af projektet fi nansieres af en eller fl ere fonde. Projektets kombination af arkitektoniske og sociale visioner betyder, at der er en række fonde, som kunne tænkes at være interesserede i at gå ind i et samarbejde. De enkelte kolonihavehuse er projekteret til en pris på hver kr. 40% af husene fungerer som andelshuse, og de udbydes frit til almindelige markedspriser. De resterende 60% af husene udlejes til beboere i Mjølnerparken. Provenuet fra salget af de første 40% af husene bruges til at fi nansiere byggeriet af de resterende huse, således at disse kan tilbydes beboerne i Mjølnerparken til en pris, som de har råd til at betale. Idealet er, at denne del af projektet er omkostningsneutral. Formålet med denne fi nansieringsform er selvfølgelig også at sikre en mangfoldig sammensætning af brugere på Kolonierne på Nørrebro. Kolonihave - Livskvalitet - Økonomisk fundament Byg selv - Ansvar - Intergration - Tilhørsforhold - uddanelse TINGET Investering - Lokal økonomi - Socialt arbejde - Vækstgrundlag Koordination - Lokal rådgivning - Lokal produktion - Medansvar 1:1 ARKTEKTUR & OLE BJERG

9 17 - af Ole Bjerg og eentileen Arkitektur