Revideret udgave af diskussionsgrundlag. for Danske Kirkers Råds medlemskirker ved deres drøftelse

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Revideret udgave af diskussionsgrundlag. for Danske Kirkers Råds medlemskirker ved deres drøftelse"

Transkript

1 Revideret udgave af diskussionsgrundlag for Danske Kirkers Råds medlemskirker ved deres drøftelse af de fra Folkekirken afvigende trossamfunds forhold. Hvad forestiller vi os som danske kirker kunne være gældende lov, hvis eller når det politisk besluttes at udarbejde et forslag om at opfylde Grundlovens 69: De fra Folkekirken afvigende trossamfunds forhold ordnes nærmere ved lov? Efter at det oplæg, der var udarbejdet af arbejdsgruppen Frihed og Lige Vilkår, har været offentliggjort og sendt til medlemskirkerne med henblik på deres drøftelser i perioden medio april til primo august 2013, er oplægget blevet revideret i lyset af kirkernes bemærkninger ultimo oktober 2013 Indholdsfortegnelse 1.0. Indledning 1.1. Målsætning 2.0. Baggrund 2.1. At forene sig i samfund for at dyrke Gud ( 67) 2.2. Trossamfundenes forhold ordnes nærmere ved lov ( 69) 3.0. Registrering og afregistrering af trossamfund 3.1. Gældende praksis 3.2. Fremtidig praksis 4.0. Grundregistrering af trossamfund 4.1. Rettigheder og pligter for alle registrerede trossamfund 5.0. Rettigheder og pligter, gældende for trossamfund, der herudover opfylder særlige betingelser 5.1. Ministerialbogsførende trossamfund 5.2. Vielsesbemyndigelse 5.3. Opkrævning af medlemsbidrag 5.4. Offentlige tilskud 5.5. Statens uddannelsesstøtte 5.6. Funktionspræster 5.7. Udenlandske forkyndere 6.0. Opsamling 7.0. Henvisninger og bilag 40

2 Indledning Det er en kendt sag, at grundloven rummer to uindfriede løfteparagraffer, nemlig én om Folkekirken og én om andre trossamfund, der er forskellige fra denne. I 66 stilles det i udsigt, at Folkekirkens forfatning ordnes ved lov", og om de øvrige trossamfund hedder det i 69, at deres forhold ordnes nærmere ved lov". Folkekirken har endnu ikke fået nogen forfatning, men til gengæld en omfattende lovgivning, og også om de øvrige trossamfund findes der spredt i lovgivningen bestemmelser, men trossamfundenes forhold er som sådant ikke blevet nærmere ordnet gennem nogen sammenhængende og selvstændig lovgivning. Ministeren for ligestilling og kirke har nu taget skridt til at forberede en udmøntning af 66, og for de øvrige trossamfund er det derfor naturligt, at de overvejer, om der også bør tages initiativ i relation til 69. Spørgsmålet er blandt andet relevant i lyset af, at det i flere religionsretlige fremstillinger antages, at når der ikke er taget skridt til at udmønte 69 i lovgivning, så skyldes det, at et ønske herom aldrig ses at være blevet fremsat fra trossamfundenes side (se fx Preben Espersen, Kirkeret, alm. del, 2. udgave 1999, side 189). "If It Works, Don't Fix It" lyder en velkendt advarsel mod at kaste sig ud i en øvelse, der måske blot ender med et ringere resultat eller sagt med andre ord: Hvad er problemet? Er der overhovedet noget? Fungerer tingene egentlig ikke meget godt for de øvrige trossamfund? Svaret er, at tingene fungerer, men at der er flere opfattelser med hensyn til, hvor godt det fungerer. Når Danske Kirkers Råd allerede fra sin etablering har nedsat en arbejdsgruppe med navnet "Frihed og Lige Vilkår", afspejler det netop behovet for forbedringer. Nok er der en uomstridt religionsfrihed i Danmark, men den manglende religionslighed kan for mange ikke længere legitimeres med henvisning til historiske omstændigheder, som tiden og udviklingen er løbet fra. Og at trossamfundenes forhold og vilkår vidtgående reguleres rent administrativt og uden om lovgivningsmagten, ses ikke længere som naturligt i et demokratisk retssamfund, der lægger vægt på magtens tredeling Målsætning Målsætningen for den drøftelse kirkerne imellem, som dette diskussionsgrundlag lægger op til, er således at analysere behovet for en lovgivning til udmøntning af 69. En sådan lovgivning må ud fra rimelighedsbetragtninger sigte på at opnå større lighed mellem alle trossamfund i Danmark, uden at denne større lighed på nogen måde skal indebære forringelser af de vilkår, Den danske Folkekirke har. Dette diskussionsgrundlag ligger dermed på linje med den grundlæggende holdning i Rapport vedrørende Frihed og lige vilkår, som rådet tilsluttede sig ved sit møde den 4. februar 2008 med vedtagelsen af, at et kommende udvalgsarbejde bør lægge op til lovgivning, der vil udfylde Grundlovens 69, men ikke Grundlovens 66 (Rapporten s. 26) Baggrund Som følge heraf drejer dette diskussionsgrundlag sig alene om indholdet af en lovgivning, der opfylder Grundlovens 69. Der forudsættes således ikke nogen ændring af 4 om Den danske Folkekirke, og en gennemførelse af 66 om en forfatning for Folkekirken ligger uden for oplæggets perspektiv. 2

3 Det noteres samtidig, at den i 4 nævnte pligt til at understøtte Den danske Folkekirke ikke afskærer staten fra at yde forskellige former for støtte til andre trossamfund, og at sådan støtte ikke er i strid med bestemmelsen i 68: Ingen er pligtig at yde personlige bidrag til nogen anden gudsdyrkelse end den, som er hans egen (se hertil Hans Gammeltoft-Hansen i Danmarks Riges Grundlov med kommentarer, redigeret af Henrik Zahle, Jurist- og Økonomforbundets forlag 1999, side 325: "En afgørende begrænsning i bestemmelsens beskyttelsesområde består i, at der skal være tale om direkte bidrag. Indirekte vil enhver, uanset religiøst tilhørsforhold, yde bidrag til Folkekirken gennem de almindelige skatte- og afgiftsydelser. [ ] Også en eventuel statslig støtte til andre trossamfund unddrager sig på denne måde beskyttelsen efter 68") At forene sig i samfund for at dyrke Gud ( 67) I forbindelse med overvejelserne om en evt. udfyldelse af 69 er det hensigtsmæssigt at se flere af Grundlovens paragraffer i sammenhæng. I Grundlovens 67 fastslås, at borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden. Denne bestemmelse hører sammen med 77 om ytringsfriheden, 78 om foreningsfriheden og 79 om forsamlingsfriheden til de frihedsrettigheder, som beskyttes af Grundloven. Det kræver således ikke nogen offentligretlig forhåndsgodkendelse eller registrering at forene sig med andre i et trossamfund, at tage til orde, at danne en forening eller at forsamle sig ubevæbnet. For fuldstændighedens skyld skal også Grundlovens 70 nævnes, som siger: Ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt. I samme forbindelse må der peges på, at 67 om religionsfriheden ikke indsnævrer de øvrige frihedsrettigheder, men tværtimod udvider beskyttelsen. Dette er påpeget af Hans Gammeltoft- Hansen: Menigheder, forsamlinger og enkeltindivider nyder i deres gudsdyrkelse de almindelige rettigheder, der følger af grl om ytringsfriheden, foreningsfriheden og forsamlingsfriheden. Medens beskyttelsen efter disse bestemmelser er overvejende formel navnlig således, at forhåndskontrol er afskåret tilføjer grl. 67 en egentlig materiel beskyttelse af de foranstaltninger og handlinger, der indgår i eller knytter sig til gudsdyrkelsen. Lovgiver (og dermed forvaltning og domstole) kan således ikke gribe ind i de aktiviteter, der er omfattet af beskyttelsen, hverken med reguleringer eller forbud og påbud (Hans Gammeltoft-Hansen i Danmarks Riges Grundlov med kommentarer, Jurist- og Økonomforbundets Forlag 1999, side 322) Trossamfundenes forhold ordnes nærmere ved lov ( 69) Dette diskussionsoplæg bygger på den forståelse af Grundlovens 69, at trossamfundenes forhold reguleres ved hjælp af offentlig ret, idet der via lovgivning sikres plads til udøvelse af religion med de rettigheder og pligter, der følger heraf. Diskussionsgrundlaget lægger således ikke op til nogen privatisering og afregulering af nuværende rettigheder og pligter for kirkerne. Tværtimod sikres et trossamfunds rettigheder med tilhørende forpligtelser gennem registrering. Samtidigt ønsker vi at præcisere, at forudsætningen for den eventuelle udfyldelse af 69 er, at lovgivning ikke på nogen måde regulerer trossamfundenes interne forhold. Vi forstår 69 således, at Grundloven alene overlader til lovgivningsmagten at regulere trossamfundenes forhold dvs. deres relationer til staten og det omgivende samfund. Det handler således ikke om nogen samlet forfatning for trossamfundene (modsat 66 for Folkekirkens vedkommende). Ej heller drejer det sig om at lovgive om de pligter og rettigheder, som medlemmerne af et trossamfund uden for Folkekirken har i forhold til dette, idet den grundlæggende ret til at træde ud af trossamfundet allerede er forudsat i 67 om religionsfriheden. 3

4 Med respekt for denne begrænsning, hvor det drejer sig om en samlet regulering af de ydre relationer mellem trossamfund og offentlige myndigheder, bør en kommende lovgivning være problemløsende. Det er derfor afgørende, at kirkerne identificerer de områder, hvor de mener, at lovgivning er ønskelig, fordi der er problemer, der skal løses. Der peges i den forbindelse på to sådanne områder: 1. Hvordan registreres et trossamfund, og hvordan bliver det evt. afregistreret (se punkt 3)? 2. Hvilke rettigheder med tilhørende forpligtelser er knyttet til registreringen (se punkt 4 og 5)? Hvad rettigheder med tilhørende pligter angår, peges der på en ønskelig balance mellem to forhold. På den ene side at trossamfundene i højere grad får lige vilkår med Folkekirken, og på den anden side, at pligter, der følger af registreringen, er sagligt affødt af givne rettigheder, således at der ikke unødigt lægges bånd på trossamfundene; i den forbindelse bør man blandt andet være bevidst om at undgå bureaukratisering. Det er vigtigt at understrege, at imødekommelse af en række af de ønsker, som er nævnt nedenfor i afsnit 4 og 5, ikke forudsætter og derfor heller ikke behøver at afvente en eventuel udmøntning af 69, jævnfør hertil at Folkekirkens mellemkirkelige Råd "har ønsket at udtrykke støtte til ønsket om statens hjælp til som en for trossamfundene frivillig ordning at opkræve kirkeskat/ medlemsbidrag. Efter Rådets opfattelse vil det være hensigtsmæssigt, at dette spørgsmål rejses uafhængigt af spørgsmålet om en samlet regulering af trossamfundenes forhold." Registrering og afregistrering af trossamfund 3.1. Gældende praksis Hidtidig praksis med hensyn til anerkendelse eller godkendelse af trossamfund er som så meget andet på dette område historisk bestemt. Under hensyn til Grundlovens bestemmelser kan der aktuelt skelnes mellem trossamfund, der er anerkendte, trossamfund, der er godkendte, og trossamfund, der hverken er anerkendte eller godkendte. I praksis er der ikke anden forskel mellem anerkendte og godkendte trossamfund, end at førstnævnte fører ministerialbøger, tager del i civilregistreringen og kan udstede attester med borgerlig gyldighed, mens sidstnævnte nok kan gennemføre ægtevielser med borgerlig gyldighed, men ikke på tilsvarende måde udstede attester. Begrebsmæssigt bør den historisk betingede forskel mellem anerkendt og godkendt trossamfund ophæves, uden at dette dog indebærer indskrænkning af de anerkendte trossamfunds andel i civilregistreringen. Den nugældende model for godkendelse af trossamfund er imidlertid diskutabel. Den henter sit lovgrundlag i ægteskabslovens 16, stk. 1, nr. 3, der imidlertid ikke indeholder lovfæstede kriterier for udøvelse af det skøn, der tilkommer ministeren, og selv om godkendelsen efter sin ordlyd alene omhandler meddelelse af vielsesbemyndigelse, tillægges den afgørende betydning for administrationen af anden lovgivning såsom skattelovgivningen, retsplejeloven, fondsloven og udlændingeloven. Problemstillingen kan også udtrykkes ved at påpege, at systemet i dag er, at vielsesbemyndigelse indebærer godkendelse som trossamfund, mens det burde være godkendelsen som trossamfund, der bl.a. medførte adgang til at opnå vielsesbemyndigelse. Godkendelsen (registreringen) bør således finde sit grundlag i en selvstændig lov, der skaber et klart hjemmelsgrundlag for administrationens stillingtagen til enkeltansøgninger. En sådan lov om registrerede trossamfund må samtidig klargøre, hvilke rettigheder og pligter der følger med, hvis et trossamfund ønsker registrering. 4

5 Fremtidig praksis I dette diskussionsgrundlag lægges der op til at forenkle begrebsapparatet, således at der alene skelnes mellem registrerede trossamfund (det vil aktuelt sige alle indtil nu anerkendte og godkendte trossamfund) og ikke-registrerede trossamfund (det vil aktuelt sige trossamfund, som hidtil hverken har været anerkendte eller godkendte). Det er vigtigt at understrege, at der således ikke lægges op til nogen ny registreringsproces, for så vidt angår hidtil anerkendte eller godkendte trossamfund, idet disse alle vil være at betragte som allerede registrerede, medmindre de selv ønsker af blive afregistreret. En fremtidig registreringsproces vil således kun være af betydning for (nye) trossamfund, der aktuelt hverken er anerkendte eller godkendte. Det bør lovfæstes, hvordan ikke-registrerede trossamfund i fremtiden kan blive registreret, og de bør have retskrav på at blive registreret, hvis de opfylder betingelserne. Betingelserne for registrering bør fremadrettet hvile på principperne om religions-, forenings-, forsamlings- og ytringsfrihed. Fremadrettet bør lovgivningen vedr. registrering af trossamfund uden for Folkekirken være så enkel som mulig, og sammenhængen mellem de rettigheder, som registreringen sikrer, og de pligter, der medfølger for trossamfundet, skal være så evident, at forskellen mellem at være registreret og ikke at være det er entydig og velbegrundet. De fra folkekirken afvigende trossamfund er organiseret forskelligt, og samspillet med myndighederne bør derfor i videst mulig grad kunne tilrettelægges under respekt af disse forskelle. I et eventuelt kommende lovgivningsarbejde bør spørgsmålet om trossamfundenes juridiske personlighed derfor behandles, idet det må ligge i begrebet 'registreret' (hidtil 'anerkendt' eller 'godkendt'), at et trossamfund i civilretlig forstand er en juridisk person. Den definition af religion og trossamfund, som lægges til grund for registreringen, skal være lovfæstet, enkel og i overensstemmelse med Den europæiske Menneskerettighedskonvention (EMK), som er inkorporeret i dansk lovgivning, samt med relevante domme, der er afsagt af Den europæiske Menneskerettighedsdomstol, og som Danmark har forpligtet sig til at respektere. I øjeblikket meddeles godkendelse af trossamfund af Familieretskontoret under Ankestyrelsen (under Social- og Integrationsministeriet). Det sker efter indstilling fra Det Rådgivende Udvalg vedrørende Trossamfund, men der er ikke rapporteret sager, hvor den statslige myndighed ikke har truffet afgørelse i overensstemmelse med Det rådgivende Udvalgs indstilling. Det rådgivende Udvalg skriver, idet det tager udgangspunkt i sit eget vejledende regelsæt (se linket nedenfor), at "et trossamfund må være baseret på en bestemt religion. Religionsbegrebet er imidlertid langtfra klart. Det er historisk udmøntet i Europa og associeres især til de monoteistiske skriftreligioner. Men en så snæver begrebsanvendelse indebærer brud med pluralismens principper. Begrebet hviler ikke på objektive kendetegn, og der kan ikke henvises til en autoritativ, videnskabelig definition. Der pågår endda en omfattende debat blandt religionsforskere om fænomenets afgrænsning og vigtigste kendetegn. Der er ingen grund til at sætte spørgsmålstegn ved seriøsiteten i Det rådgivende Udvalgs arbejde og de resulterende vejledende retningslinjer. I et demokratisk retssamfund forekommer det imidlertid forringende for retssikkerheden, at betingelserne for godkendelse af trossamfund kan udvikles og ændres uden om lovgivningsmagten i takt med jævnfør citatet ovenfor "en omfattende debat blandt religionsforskere om fænomenets afgrænsning og vigtigste kendetegn". Naturligvis kan det ikke udelukkes, at der selv med en lovfæstelse af betingelserne vil opstå fortolkningsspørgsmål, som så må afklares gennem administrative afgørelser truffet inden for det almindelige ministerstyre på grundlag af normale juridiske fortolkningsregler og i yderste fald finde en løsning gennem enten domstolsafgørelse eller lovændring. 5

6 Et trossamfunds ønske om registrering må meddeles til myndighederne, der udsteder attest om, at navnet er anmeldt, og registreringen godkendt. Klage over afgørelsen skal kunne behandles af Ombudsmanden. Registreringen bør som i den hidtidige godkendelsespraksis omfatte trossamfundets navn og postadresse samt en kontaktperson, som er bemyndiget til at repræsentere trossamfundet. I forbindelse med registreringen forelægges endvidere en trosbekendelse eller anden tekst, som henviser til religionens læregrundlag og/eller læretradition, og som klarlægger, hvorledes der er tale om gudsdyrkelse, og hvorledes denne tro giver retningslinjer for medlemmernes etik, moral og adfærd; de centrale religiøse tekster (uddrag eller beskrivelse er dog tilstrækkeligt i forbindelse med større tekst-traditioner); en beskrivelse af vielsesritualet og/eller andre vigtige ritualer; en beskrivelse af organisationsstrukturen, hvis den er anderledes end beskrevet i vedtægterne; en kopi af vedtægterne; en kopi af det seneste årsregnskab inklusiv resultatopgørelse og balance, revideret eller reviewet af en registreret eller statsautoriseret revisor i henhold til danske standarder for regnskabsaflæggelse og revision eller review; en erklæring om antal myndige medlemmer (fyldt 18 år) med fast bopæl i Danmark; en beskrivelse af præsternes eller vielsesforretternes uddannelse; eventuelle oplysninger om, hvorvidt trossamfundet er offentlig registreret i et andet nordisk land; eventuelle oplysninger om, hvorvidt trossamfundet har forbindelse til internationale organisationer eller til en moderorganisation. Disse oplysninger skal registreringsmyndigheden gøre offentlig tilgængelige på sin hjemmeside. En eventuel lov om registrering skal tillige omfatte en bestemmelse om, hvordan et trossamfund efter eget eller mod eget ønske kan forlade sin status som registreret trossamfund med de hertil hørende rettigheder og pligter Grundregistrering af trossamfund 4.1. Rettigheder og pligter for alle registrerede trossamfund Medlemmerne af trossamfund, som registreres, bør opnå ret til fradrag for ydelser og gaver til trossamfundet i overensstemmelse med ligningsloven 8a og 12. Ligesom Folkekirken bør de pågældende trossamfund under respekt af lovgivningen om persondata have ret til i digital form at registrere deres medlemmers cpr-numre med henblik på adressevedligeholdelse, statistik og opkrævning af medlemsbidrag samt for de relevante trossamfunds vedkommende digitalisering af ministerialbogsføringen, attestudstedelse m.v. Et registreret trossamfund bør årligt skulle redegøre for, at betingelserne for registreringen fortsat er opfyldt, jf. punkt 3.2. Denne redegørelse bør omfatte offentliggørelse og indberetning af trossamfundets årsregnskab Rettigheder og pligter, gældende for trossamfund, der herudover opfylder særlige betingelser Ud over, hvad der følger af grundregistreringen, kan trossamfund delvist med baggrund i deres historisk tildelte status tillægges en række rettigheder med tilhørende pligter, som er anført i dette afsnit Ministerialbogsførende trossamfund 6

7 Registrerede trossamfund, der hidtil har ført ministerialbøger og dermed har medvirket til civilregistreringen, herunder i forbindelse med navngivning, kan fortsætte hermed, og der skal åbnes adgang til, at det hermed forbundne samspil med CPR-registret/Personregistrering.dk skal kunne ske digitalt. Det skal endvidere være muligt for disse trossamfund ud fra saglige kriterier at få behandlet ønsker om ændringer i tilknytningen mellem menigheder og ministerialbogsføring Vielsesbemyndigelse Et registreret trossamfunds præster eller tilsvarende har vielsesbemyndigelse (vielse med borgerlig gyldighed) i henhold til ægteskabslovgivningens bestemmelser, medmindre trossamfundet i forbindelse med registreringen helt eller delvist fraskriver sig en sådan bemyndigelse. Hvis et trossamfund imidlertid påtager sig sådanne opgaver, medfører det tilsvarende administrative forpligtelser, som Folkekirkens præster er underlagt. I den forbindelse skal registrerede trossamfund med vielsesbemyndigelse have mulighed for at kunne kommunikere digitalt med den pågældende kommune omkring vielsespapirerne Opkrævning af medlemsbidrag Registrerede trossamfund skal, hvis de ønsker det og vil leve op til relevante vilkår, kunne opnå statens hjælp til at opkræve "kirkeskat" som kildeskat efter den svenske model, der er nærmere beskrevet af Danske Kirkers Råd (se bilaget nedenfor). Trossamfund, hvis medlemsbidrag opkræves på denne måde, skal i forbindelse med deres årsregnskab offentliggøre fordelingen af de opkrævede midler mellem menigheder, institutioner, tjenester m.v Offentlige tilskud Registrerede trossamfund skal være ligestillede med Folkekirken, når det handler om at kunne opnå statslige og/eller kommunale tilskud til bevaringsværdige bygningers vedligeholdelse og til bygningsforbedringer og lignende, herunder til tilgængelighedsforbedringer af eksisterende bygninger med borgerrettet servicefunktion. Kommunerne skal endvidere være berettigede til at yde bidrag til registrerede trossamfunds opførelse af kirker eller tilsvarende, fx gennem at stille en grund til rådighed efter samme regler, som er gældende for sådanne bidrag til byggerier i Folkekirken Statens uddannelsesstøtte Under hensyn til, at trossamfund uden for Folkekirken ofte er så små, at de ikke er i stand til at tilvejebringe teologiske uddannelsesmuligheder her i landet, skal studerende, der gennemfører teologisk uddannelse ved forskningsbaserede og/eller -relaterede institutioner i udlandet, kunne medbringe dansk SU Funktionspræster Registrerede trossamfund skal efter de herom almindeligt gældende regler kunne udnævne sygehusog fængselspræster og dertil svarende Udenlandske forkyndere Registrerede trossamfund er berettiget til i henhold til Udlændingeloven at opnå opholdstilladelse til udenlandske forkyndere, missionærer og/eller medlemmer af religiøse ordenssamfund, der skal virke inden for trossamfundet

8 Opsamling Som det er fremgået indledningsvis, er dette diskussionsgrundlag et oplæg til en bevidstgørelse og en samtale mellem Danske Kirkers Råds medlemskirker og ikke et forslag til umiddelbar stillingtagen. Arbejdsgruppen Frihed og Lige Vilkår forestiller sig derimod, at indholdet efter den indledende og opklarende drøftelse på rådsmødet den 16. januar 2013, og efter at det nu er blevet revideret på et senere tidspunkt atter kan blive drøftet på et rådsmøde. I erkendelse af, at kirkernes holdninger og interesser ikke nødvendigvis er sammenfaldende, lægger arbejdsgruppen afgørende vægt på, at rådets medlemskirker i givet fald selvstændigt må tage stilling til, i hvilken udstrækning de vil stille sig bag de tanker og konkrete forslag, som diskussionsgrundlaget er båret af. For så vidt der på et tidspunkt bliver tale om et lovgivningsarbejde, bør Danske Kirkers Råd efter arbejdsgruppens opfattelse inddrages i selve forberedelsesfasen og ikke kun i en afsluttende høringsfase. Afslutningsvis gør arbejdsgruppen opmærksom på, at også spørgsmålet om begravelsesmyndighed har været drøftet, uden at der dog er fundet tilfredsstillende grundlag for at foreslå en ændring af den gældende ordning. Derimod har arbejdsgruppen som ønsket af flere medlemskirker som en selvstændig opgave iværksat en udredning af udviklingen af begravelsestakster, specielt på folkekirkelige kirkegårde Henvisninger Internationale konventioner/dokumenter Den europæiske Menneskerettighedskonvention (EMK) 9 om religionsfrihed: emrk/18+artikler/9+samvittigheds-+og+religionsfrihed Vedr. den norske model FOR nr. 345: Forskrift om registrerte og uregistrerte trossamfunn: Vedr. den svenske model Lag (1998:1593) om trossamfund: https://lagen.nu/1998:1593 Förordning (1999:731) om registrering av trossamfund: Vedr. den danske model Den danske grundlov se Kap. 7, 66-70: Vejledende retningslinjer for godkendelse af trossamfund samfund.pdf Vedr. den finske og islandske model "Law and Religion in the 21st Century - Nordic Perspectives", red. af Lisbet Christoffersen, Kjell Åke Modéer og Svend Andersen, DJØF Publishing 2010, Finland s. 89, Island s

9 Litteratur I efteråret 2012 udkom Fremtidens danske religionsmodel, hvor Grundlovens løfteparagraffer er genstand for forskning og drøftelse. I den forbindelse kommer nogle af forfatterne specifikt ind på Grundlovens 69 på en måde, der kan have interesse for vores drøftelse. Vi vil i den forbindelse især fremhæve følgende i hvert af bogens fire hovedafsnit: 1) Om den danske religionsmodel i komparativ nordisk, europæisk, amerikansk og islamisk belysning, se s samt s. 88f. 2) Om indsigter fra den danske religionsmodels historie fra middelalder til nutid, herunder især om religionsbegreb og religionspolitik før og efter 1849 samt de politiske partiers religionspolitik i 1900-tallet, se s. 199f samt s. 204f. 3) Om den danske religionsmodels strukturer i dag, se s samt s Og 4) om fremtidsperspektiver for den danske religionsmodel, se s. 335f, 348f, 351f samt s Fremtidens danske religionsmodel er redigeret af Lisbet Christoffersen, Hans Raun Iversen, Niels Kærgaard og Margit Warburg. Forlaget Anis 2012, 392 sider. Bilag Danske Kirkers Råds notat om "Kirkeskat som kildeskat" Kortfattet fremstilling af Danske Kirkers Råds forslag om en adgang for trossamfund uden for Folkekirken til opkrævning af medlemsbidrag over kildeskattesystemet 1. I det følgende gives i punktform en oversigt over de bærende principper i Danske Kirkers Råds 1 forslag om "kirkeskat som kildeskat". 2. Danske Kirkers Råd rejser sagen over for Ministeriet for Ligestilling og Kirke samt Skatteministeriet med understregning af, at en ordning må være åben for alle anerkendte eller godkendte trossamfund, som selv ønsker det, og som lever op til relevante vilkår. 3. Godkendelse af trossamfund meddeles af Social- og Integrationsministeriet, Familiestyrelsen, efter herom gældende regler. Etablering af en særlig godkendelsesordning i forbindelse med opkrævning af medlemsbidrag er således ufornøden. 4. I forhold til en ordning med medlemsbidrag betalt over kildeskattesystemet skal der ikke være forskel på anerkendte og godkendte trossamfund. 5. Det skal være frivilligt for et anerkendt eller godkendt trossamfund, om det ønsker at tilslutte sig en sådan ordning. Trossamfundenes holdninger og interesser er forskellige, hvilket må respekteres. 6. De økonomiske vilkår og bidragsmuligheder (herunder muligheder for fradrag i henhold til ligningslovens 8a og 12) for medlemmer og trossamfund, der ikke tilslutter sig ordningen, må ikke derved forringes, jf. herved Danske Kirkers Råds udtalelse af 31. maj Den danske Folkekirkes ordning med hensyn til opkrævning af kirkeskat påvirkes ikke af indførelsen af en ordning for andre trossamfunds vedkommende, ligesom Folkekirken heller ikke på anden måde berøres negativt heraf. 1 Danske Kirkers Råd samler repræsentanter for Folkekirken og 15 andre kristne kirker i Danmark. 9

10 Blandt flere mulige modeller har Danske Kirkers Råd blandt andet derfor taget den ordning som model, som siden 2001 har været gældende i Sverige Indførelse af en ordning for andre trossamfunds vedkommende strider ikke mod Grundlovens 4, der forpligter staten til at understøtte Folkekirken, men ikke afskærer staten fra at yde bistand til andre trossamfund end Folkekirken Ligesom det er tilfældet for Folkekirkens vedkommende, skal der ikke opnås fradrag for det medlemsbidrag, der betales over kildeskattesystemet. Samtidig bør medlemmer af alle trossamfund have samme adgang til fradrag for bidrag til aktiviteter i forbindelse med deres trossamfund, som Folkekirkens medlemmer har, 4 jf. herved ligningslovens 8a og Af forenklingsgrunde regnes der for trossamfund uden for Folkekirken med en fælles landsdækkende bidragsprocent på 1 procent af den skattepligtige indtægt. Dette svarer til ordningen i Sverige. 12. Der kræves ingen særskilt ligning, da medlemsbidraget for den enkelte beregnes på samme måde som for kommuneskattens og den Folkekirkelige kirkeskats vedkommende. 13. Det merprovenu, som de offentlige kasser opnår ved bortfaldet af fradragsmuligheden for medlemsbidrag, der betales over kildeskattesystemet, vil finansiere det offentliges udgifter til administration af ordningen, der derfor ligesom for Folkekirkens vedkommende bør være gratis for de tilsluttede trossamfund Udover at være anerkendt eller godkendt efter de herom gældende regler bør et trossamfund for at komme med i ordningen leve op til relevante vilkår, herunder have en vis størrelse (1.000 medlemmer har været nævnt som et eksempel), have vedtægtsmæssigt og administrativt ordnede forhold, en fast organisatorisk struktur og en stabil økonomi. Trossamfundet skal endvidere være rimeligt etableret i Danmark (være passende udbredt i landet og have virket her mere end i en ganske kort årrække). 15. Et trossamfund skal kunne fremlægge skriftligt samtykke fra de personer, hvis medlemsbidrag skal opkræves som led i skattesystemet. Hvis trossamfundets love eller vedtægter indeholder regler om, at medlemmerne er skyldige at betale bidrag til trossamfundet, anses medlemmerne for at have givet et sådant samtykke. Dette svarer til ordningen i Sverige. 16. Det påhviler et trossamfund, der er omfattet af ordningen, selv at føre et medlemsregister baseret på CPR-numre, således at trossamfundet årligt fx inden 1. november kan tilstille SKAT en årsfil indeholdende CPR-numrene for de personer, som i det følgende kalenderår skal betale medlemsbidrag. Medlemsregistret skal administreres i overensstemmelse med 2 Ti år efter indførelsen af den svenske ordning er følgende otte trossamfund omfattet af den: Svenska Missionskyrkan, Romersk-katolska kyrkan, Svenska Alliansmissionen, Svenska Baptistsamfundet, Evangeliska Frikyrkan, Frälsningsarmén, Metodistkyrkan i Sverige og Pingst - fria församlingar i samverkan. Senest har den svenske regering den 3 november 2011 besluttet, at Bosniakiska Islamiska Samfundet kan omfattes af ordningen. 3 Ifølge professor Henning Koch og ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen afskærer den i Grundlovens 4 nævnte pligt til at understøtte Den danske Folkekirke ikke staten fra at yde forskellige former for støtte til andre trossamfund, se herved Danmarks Riges Grundlov, med kommentarer, redigeret af Henrik Zahle. Jurist- og Økonomforbundets forlag, Side Nævnes kan, at der blandt andet kan fratrækkes bidrag til Mission Afrika og en række andre missionsselskaber, Folkekirkens Nødhjælp, Areopagos Danmark, Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler, Dansk Oase, Danske Sømands- og Udlandskirker, Foreningen af evangelisk-lutherske valgmenigheder i Danmark, KFUM's Soldatermission i Danmark, Kirkefondet, Kirkelig Forening for Den Indre Mission i Danmark, Kirkens Korshær, Landsforeningen KLF, Kirke og Medier, ligesom der eksempelvis opnås fradrag for bidrag til den katolske nødhjælpsorganisation Caritas. Alle de her nævnte er godkendt til at modtage bidrag, der berettiger til ligningsmæssige fradrag såvel efter 8a som efter Ved en gennemsnitlig skattepligtig indkomst på kr. og et bidrag på 1 % vil bortfaldet af fradragsretten medføre et merprovenu for det offentlige på ca. 660 kroner for hvert betalende medlem. Til sammenligning kan nævnes, at det svenske skattevæsen til dækning af omkostningerne ved ordningen opkræver 21 kr. pr. betalende medlem. 10

11 registerlovgivningens forskrifter. Det forudsættes herved, at en lovgivning om en ordning som den foreslåede vil give et anerkendt trossamfund fornøden hjemmel til i medlemsregistret at notere CPR-numre, som er indeholdt i trossamfundets kirke- og ministerialbøger, således at ordningen kan fungere som for Folkekirkens vedkommende. 17. Hvor et trossamfund for en periode har fritaget et medlem for at betale sit medlemsbidrag over kildeskattesystemet, skal det pågældende medlems CPR-nummer ikke medtages i årsfilen. 6 SKAT har således ingen opgaver i henseende til at administrere, hvem der er bidragspligtig til det enkelte trossamfund. Ved et møde i juni 2007 mellem en af Kirkeministeriet og Skatteministeriet nedsat fælles embedsmandsgruppe og repræsentanter for Danske Kirkers Råd konstateredes det, at gennemførelse af en ordning som den svenske ikke ville indebære nævneværdige tekniske eller administrative problemer for SKAT. 18. Det er forudsat, at SKAT udbetaler det indkomne provenu af medlemsbidrag til det pågældende trossamfund, som i overensstemmelse med egne regler selv forestår fordelingen mellem sine menigheder og aktiviteter og offentliggør et regnskab for denne fordeling. 19. SKAT vil alene anvende årsfilens CPR-numre i forbindelse med opkrævningen af medlemsbidrag, og der vil ikke i CPR-registret ske registrering af det religiøse tilhørsforhold for medlemmer af trossamfund uden for Folkekirken. Lovgivningen giver således ikke SKAT adgang til at oprette selvstændige registre, der tjener det formål at registrere, hvilke skatteydere der betaler medlemsbidrag til det enkelte trossamfund. 6 Nævnes kan i den forbindelse, at ca medlemmer af Den katolske Kirke er omfattet af den tilsvarende ordning i Sverige, mens ca medlemmer er blevet fritaget for at betale deres medlemsbidrag på denne måde. 11

Diskussionsgrundlag for Danske Kirkers Råds medlemskirker ved deres drøftelse af de fra Folkekirken afvigende trossamfunds forhold.

Diskussionsgrundlag for Danske Kirkers Råds medlemskirker ved deres drøftelse af de fra Folkekirken afvigende trossamfunds forhold. 1 2 3 Diskussionsgrundlag for Danske Kirkers Råds medlemskirker ved deres drøftelse af de fra Folkekirken afvigende trossamfunds forhold. 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26

Læs mere

A. Vi konstaterer med tilfredshed, at Trossamfundsudvalgets oplæg flugter med Danske Kirkers Råds oplæg på følgende områder:

A. Vi konstaterer med tilfredshed, at Trossamfundsudvalgets oplæg flugter med Danske Kirkers Råds oplæg på følgende områder: Trossamfundsudvalget Kirkeministeriet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Peter Bangs Vej 1D DK-2000 Frederiksberg Danmark Tel + 45 3543 2943 Fax + 45 3838 1793 dkr@danskekirkersraad.dk www.danskekirkersraad.dk

Læs mere

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Præsters ret til at undlade at vie

Læs mere

Svarark til emnet Demokrati

Svarark til emnet Demokrati Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Det er en aftale man har i Danmark, som skal sikre sig at der ikke kommer enevælde

Læs mere

Kirkeministeriet Frederiksholms Kanal København K Danmark.

Kirkeministeriet Frederiksholms Kanal København K Danmark. Kirkeministeriet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Danmark km@km.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E + 4 5 3 2 6 9 8 8 6 0 L O H O @

Læs mere

Stævning. Undertegnede Jens Smedegaard Andersen, Sofievej 9B, 2.tv., 2900 Hellerup

Stævning. Undertegnede Jens Smedegaard Andersen, Sofievej 9B, 2.tv., 2900 Hellerup Kirkeudvalget 2011-12 L 105 Bilag 19 Offentligt Stævning Undertegnede Jens Smedegaard Andersen, Sofievej 9B, 2.tv., 2900 Hellerup indstævner herved Den danske Stat ved ligestillings- og kirkeministeren,

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

5. Sammenfatning. Generelt om Grl 76

5. Sammenfatning. Generelt om Grl 76 5. Sammenfatning Generelt om Grl 76 Grl 76 forudsætter en undervisningspligt for børn i grundskolealderen, hvis nærmere omfang og indhold dog ikke er nærmere defineret i Grundloven. Bestemmelsens 1. pkt

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 23. marts 2017

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 23. marts 2017 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 23. marts 2017 Sag 159/2016 (1. afdeling) John Hejlesen, Inger Kristensen, Edvind Kristensen, Mogens Skibsted, Gert Grube og Arne Heilsen (advokat Nikolaj Nikolajsen

Læs mere

Godkendelse som trossamfund

Godkendelse som trossamfund Vejledende retningslinjer til Godkendelse som trossamfund eller menighed udarbejdet af Det Rådgivende Udvalg vedr. Trossamfund 6. rev. udgave, den 18. august 2011 Indhold Indledning... 2 Om religions-

Læs mere

SKAT: Godkendt trossamfund - undtaget fra skattepligt

SKAT: Godkendt trossamfund - undtaget fra skattepligt Page 1 of 7 Til forsiden Nyhedsmail Kontakt Om os Links Presse Spørgsmål/Svar A-Å Borger Virksomhed Rådgiver Søg Brug af afgørelser domme kendelser mv. Godkendt trossamfund - undtaget fra skattepligt Vis

Læs mere

Vejledende retningslinjer udarbejdet af det rådgivende Udvalg vedr. Trossamfund 2. rev. udgave, januar 2002

Vejledende retningslinjer udarbejdet af det rådgivende Udvalg vedr. Trossamfund 2. rev. udgave, januar 2002 Vejledende retningslinjer udarbejdet af det rådgivende Udvalg vedr. Trossamfund 2. rev. udgave, januar 2002 Indledning...1 Om religiøse organisationers særstilling...2 Udvalgets arbejde...3 Udvalgets juridiske

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ligestilling mellem kvinder og mænd ved ansættelse som præster i den danske folkekirke

Forslag til folketingsbeslutning om ligestilling mellem kvinder og mænd ved ansættelse som præster i den danske folkekirke 2007/2 BSF 49 (Gældende) Udskriftsdato: 14. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 1. februar 2008 af Lone Dybkjær (RV), Bente Dahl (RV), Niels Helveg Petersen (RV) og Margrethe

Læs mere

43. Ingen skat kan pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov; [ ]

43. Ingen skat kan pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov; [ ] Lovafdelingen Dato: 22. maj 2013 Kontor: Statsrets- og Menneskeretskontoret Sagsbeh: Thomas Klyver Sagsnr.: 2013-750-0098 Dok.: 773805 Notat om visse juridiske aspekter i forbindelse med overvejelser om

Læs mere

Svarark til emnet Demokrati

Svarark til emnet Demokrati Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Den handler om hvordan flere og flere fik lov til at være med i demokratiet og

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 361 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. februar 2008.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 361 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. februar 2008. Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 361 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 13. marts 2008 Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.:

Læs mere

Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken

Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Dato: 10. september 2012 I de senere år har der adskillige gange været debat om folkekirkens styringsstruktur.

Læs mere

STATSMINISTERIET Dato:

STATSMINISTERIET Dato: Det Politisk-Økonomiske Udvalg (2. samling) L 169 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt STATSMINISTERIET Dato: Statsminister Anders Fogh Rasmussens svar på spørgsmål nr. 1 5 af 19. maj 2005 stillet af Det Politisk-Økonomiske

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.04.2005 KOM(2005) 146 endelig 2005/0056(CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget

Læs mere

Ombudsmanden mente endvidere, at reglerne burde have været kundgjort i Lovtidende.

Ombudsmanden mente endvidere, at reglerne burde have været kundgjort i Lovtidende. 2012-6 Regler om dokumenter, der ikke underskrives, skal fastsættes i bekendtgørelsesform Med hjemmel i skatteforvaltningsloven havde Skatteministeriet i en bekendtgørelse fastsat regler om digital kommunikation

Læs mere

VEJLEDNING OM ANSØGNING OM VIELSESBE- MYNDIGELSE OG INDHENTELSE AF BØRNEATTEST

VEJLEDNING OM ANSØGNING OM VIELSESBE- MYNDIGELSE OG INDHENTELSE AF BØRNEATTEST VEJLEDNING OM ANSØGNING OM VIELSESBE- MYNDIGELSE OG INDHENTELSE AF BØRNEATTEST Indhold ANSØGNING OM VIELSESBEMYNDIGELSE... 2 Ægteskabsloven... 2 LOV OM ÆGTESKABS INDGÅELSE OG OPLØSNING... 2 En vielse med

Læs mere

Biskoppen over Helsingør Stift

Biskoppen over Helsingør Stift Biskoppen over Helsingør Stift Den 20. februar 2012 Dok.nr. 20583/12 Ministeriet for Ligestilling og Kirke og Social- og Integrationsministeriet, Ankestyrelsen familiestyrelsen@famstyr.dk Ministeriets

Læs mere

FOR. 9.3 Ved opløsning af samfundet tilfalder alle midler Kirkelig Forening for den Indre Mission i Danmark.

FOR. 9.3 Ved opløsning af samfundet tilfalder alle midler Kirkelig Forening for den Indre Mission i Danmark. 9.3 Ved opløsning af samfundet tilfalder alle midler Kirkelig Forening for den Indre Mission i Danmark. Nærværende vedtægter: er vedtaget af generalforsamlingen den 26. januar 2010. Dirigent Formand Peter

Læs mere

Den gældende ordning for folkekirkens styre

Den gældende ordning for folkekirkens styre Den gældende ordning for folkekirkens styre Oplæg ved departementschef Henrik Nepper-Christensen Indledning Når man skal drøfte, om noget skal forandres, er det altid nyttigt at begynde med et overblik

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 13. februar 2008 (OR. en) 5598/08 COPEN 11

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 13. februar 2008 (OR. en) 5598/08 COPEN 11 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 13. februar 2008 (OR. en) 5598/08 COPEN 11 RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: Initiativ fra Republikken Slovenien, Den Franske Republik, Den Tjekkiske

Læs mere

Vi er positivt indstillede overfor lovens intention om ligestilling af alle voksne borgere uafhængigt af, om de er hetero- eller homoseksuelle.

Vi er positivt indstillede overfor lovens intention om ligestilling af alle voksne borgere uafhængigt af, om de er hetero- eller homoseksuelle. København den 16-02-2012 Til Familiestyrelsen fremsender hermed høringssvar til Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, retsplejeloven og om ophævelse af lov om registreret partnerskab.

Læs mere

Fremsat [dato] af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag. til. (Elevråd o.l. og tilbud til børn i alderen 0-2½ år m.v.

Fremsat [dato] af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag. til. (Elevråd o.l. og tilbud til børn i alderen 0-2½ år m.v. Fremsat [dato] af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler

Læs mere

Vedtægter for. Indre Mission i Herning. Indre Mission i Herning

Vedtægter for. Indre Mission i Herning. Indre Mission i Herning Vedtægter for Indre Mission i Herning Indre Mission i Herning VEDTÆGTER FOR INDRE MISSION I HERNING 1 navn og hjemsted 1.1 Samfundets navn er Indre Mission i Herning, kaldet IM Herning. 1.2 Samfundets

Læs mere

VEDTÆGTER for Indre Missions kristne fællesskab i Dejbjerg Missionshus

VEDTÆGTER for Indre Missions kristne fællesskab i Dejbjerg Missionshus VEDTÆGTER for Indre Missions kristne fællesskab i Dejbjerg Missionshus 1 Navn og Hjemsted 1.1 Indre Missions kristne Fællesskab i Dejbjerg Missionshus benævnes herefter Det kristne Fællesskab i Dejbjerg

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14 Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om

Læs mere

Meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR

Meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR IT og CPR Finsensvej 15 2000 Frederiksberg Telefon 72 28 24 00 cpr@cpr.dk www.cpr.dk Sagsnr. 2014-11645 Doknr. 134536 Dato 01-06-2015 Meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og

Læs mere

SKAT Juridisk Administration Munch Petersens Vej 8 3700 Rønne. Tlf. 72 22 18 18 Fax 72 22 19 19

SKAT Juridisk Administration Munch Petersens Vej 8 3700 Rønne. Tlf. 72 22 18 18 Fax 72 22 19 19 SKAT Juridisk Administration Munch Petersens Vej 8 3700 Rønne Tlf. 72 22 18 18 Fax 72 22 19 19 E-mail via www.http:///skat.dk/kontakt Hjemmeside www.skat.dk BEK nr. 837 af 6. august 2008 1. Godkendelse

Læs mere

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser 1 Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser Indledning ved biskopperne Baggrunden for denne vejledning er, at den kirkebogsførende sognepræst er begravelsesmyndighed i sognet.

Læs mere

Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Att.: og

Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Att.: og Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark Att.: uim@uim.dk og fkh@uim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning

Forslag. Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning 2013/1 LSF 145 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juli 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale

Læs mere

Vedtægter for Danske Kirkers Råd

Vedtægter for Danske Kirkers Råd Vedtægter for Danske Kirkers Råd 1. Grundlag Stk. 1. Danske Kirkers Råd er et fællesskab af kristne kirker, trossamfund og menigheder i Danmark, som tilbeder og bekender én Gud - Faderen, Sønnen og Helligånden

Læs mere

VEJLEDNING TIL SAMARBEJDSAFTALE

VEJLEDNING TIL SAMARBEJDSAFTALE NOTAT 24. MARTS 2014 DIF UDVIKLING VEJLEDNING TIL SAMARBEJDSAFTALE Danmarks Idræts-Forbund har udarbejdet en standardaftale der kan fungere som vejledning til hvordan man kan formulere en samarbejdsaftale

Læs mere

Retsudvalget L 192 Bilag 6 Offentligt

Retsudvalget L 192 Bilag 6 Offentligt Retsudvalget 2016-17 L 192 Bilag 6 Offentligt I det følgende redegøres der for forslagets forhold til grundlovens 73 om ekspropriation (pkt. 2.1), EMRK artikel 6 om retten til en retfærdig rettergang (pkt.

Læs mere

Spørgsmålet om anvendelse af forvaltningsloven

Spørgsmålet om anvendelse af forvaltningsloven Spørgsmålet om anvendelse af forvaltningsloven Det bemærkes indledningsvis, at Statsforvaltningen er enig med Kommune i, at din anmodning om aktindsigt skal behandles efter offentlighedslovens bestemmelser

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE)

Bekendtgørelse af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) LBK nr 1 af 04/01/2016 (Historisk) Udskriftsdato: 2. december 2017 Ministerium: Forsvarsministeriet Journalnummer: Forsvarsmin., j.nr. 2015/008780 Senere ændringer til forskriften LOV nr 462 af 15/05/2017

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

Journalisering af samlede svar førte til behandling af personoplysninger i strid med persondataloven.

Journalisering af samlede svar førte til behandling af personoplysninger i strid med persondataloven. 2015-32 Journalisering af samlede svar førte til behandling af personoplysninger i strid med persondataloven. Kommune burde derfor have adskilt sine svar 15. juni 2015 En mand havde en omfattende korrespondance

Læs mere

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger 15. august 2008 25. januar 2008 31.07.2007 EM 2008/10 FM 2008/39 EM 2007/39 Bemærkninger til forordningsforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Den gældende landstingsforordning om hjælp til børn

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Offentlig Digital Post

Forslag. Lov om ændring af lov om Offentlig Digital Post Lovforslag nr. L 136 Folketinget 2015-16 Fremsat den 25. februar 2016 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om Offentlig Digital Post (Bemyndigelse til at fastsætte

Læs mere

Vejledning om ytringsfrihed

Vejledning om ytringsfrihed Inspirationsnotat nr. 22 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 23. oktober 2013 Vejledning om ytringsfrihed Anbefalinger Hovedudvalget bør drøfte, hvordan kommunen eller regionen får tilvejebragt en grundlæggende

Læs mere

Svar: I regeringsgrundlaget Et Danmark, der står sammen hedder det om seksuel ligestilling:

Svar: I regeringsgrundlaget Et Danmark, der står sammen hedder det om seksuel ligestilling: Kirkeudvalget 2011-12 L 105, endeligt svar på spørgsmål 28 Offentligt Notat Talepapir til svar på KIU L 105 Samrådsspørgsmål A den 1. juni 2012 Dato: 30. maj 2012 Sagsbehandler Marjun Egholm Samrådsspørgsmål

Læs mere

K e n d e l s e. Klagen vedrører indklagedes virksomhed som revisor for selskaberne H ApS, CVR. nr. xx xx xx xx og I ApS, CVR nr. xx xx xx xx.

K e n d e l s e. Klagen vedrører indklagedes virksomhed som revisor for selskaberne H ApS, CVR. nr. xx xx xx xx og I ApS, CVR nr. xx xx xx xx. Den 13. februar 2014 blev i Sag nr. 94/2012 SKAT mod 1. Statsautoriseret revisor A. 2. B Statsautoriseret Revisionsaktieselskab. afsagt sålydende K e n d e l s e Ved skrivelse af 19. november 2012 har

Læs mere

U D K A S T. VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

U D K A S T. VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Social-, Børne- og Integrationsministeriet Familieret 2012-5209 / lth 15. november 2013 U D K A S T Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser

Læs mere

Endelig redegørelse vedrørende kassation af akterne i A s sag om sygedagpenge

Endelig redegørelse vedrørende kassation af akterne i A s sag om sygedagpenge Endelig redegørelse vedrørende kassation af akterne i A s sag om sygedagpenge 30. maj 2008 Jeg har nu afsluttet min behandling af sagen. Det er min opfattelse at det er kritisabelt at nævnet har kasseret

Læs mere

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 1 6 L U J J @ H U M A N R I G H T

Læs mere

Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, retsplejeloven og om ophævelse af lov om registreret partnerskab

Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, retsplejeloven og om ophævelse af lov om registreret partnerskab Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, retsplejeloven og om ophævelse af lov om registreret partnerskab (Ægteskab mellem to personer af samme køn) 1 I lov om ægteskabs

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 7 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0041 Dok.: HTR40329 Besvarelse af spørgsmål nr. 7 af 12. januar

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 30. september 2016 Kontor: Stats- og Menneskeretskontoret

Læs mere

Vejledning til regler for god videnskabelig praksis

Vejledning til regler for god videnskabelig praksis Vejledning til regler for god videnskabelig praksis Af Universitetsloven 2 stk. 2, fremgår det, at universitetet har forskningsfrihed og skal værne om denne og om videnskabsetik. Københavns Universitets

Læs mere

Grundlov, Ægteskabslov og Vielsesritual

Grundlov, Ægteskabslov og Vielsesritual Lisbet Christoffersen Grundlov, Ægteskabslov og Vielsesritual Bidrag til høring i Folketingets Socialudvalg Fællessalen, Christiansborg, 14. Maj 2012 Ægteskabsbegreb Lutherdommen understøtter gode ordninger

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02

RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02 RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02 Notat til statsrevisorerne om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds engagement i Sevryba International Shipping Ltd. (SISL) I. Indledning 1. Statsrevisorerne

Læs mere

Claus Helsbøl Sendt: 5. februar :19. Tønder Provsti; Ribe Stift (Hast) Høringssvar. Kirkeministeriet. Bloktilskud

Claus Helsbøl Sendt: 5. februar :19. Tønder Provsti; Ribe Stift (Hast) Høringssvar. Kirkeministeriet. Bloktilskud Fra: Claus Helsbøl Sendt: 5. februar 2010 08:19 Til: Kirkeministeriet Cc: Tønder Provsti; Ribe Stift Emne: (Hast) Høringssvar Kirkeministeriet Bloktilskud Jeg henvise til Finn Riber Jensen -tidligere provst

Læs mere

Genoptagelse som medlem af folkekirken

Genoptagelse som medlem af folkekirken Genoptagelse som medlem af folkekirken Henstillet til kirkeministeriet at overveje, om der måtte være anledning til at søge tilvejebragt udtrykkelige regler for optagelser i folkekirken, der ikke direkte

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Justitsministeriet Lovafdelingen Dato Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.: 2005-792-0027 Dok.: JEH40009 Besvarelse af spørgsmål nr. 19 og 20 stillet den 3. marts 2005 af Folketingets Retsudvalg (REU alm.

Læs mere

Udbetaling Danmark og retssikkerhed

Udbetaling Danmark og retssikkerhed Socialudvalget 2011-12 L 86 Bilag 8, L 87 Bilag 8 Offentligt Udbetaling Danmark og retssikkerhed Resumé Det har været en afgørende præmis for etableringen af Udbetaling Danmark, at borgernes retssikkerhed

Læs mere

Religionsfrihed. Lisbet Christoffersen, professor, RUC & KU, 4/18/2016

Religionsfrihed. Lisbet Christoffersen, professor, RUC & KU, 4/18/2016 Religionsfrihed Foredrag på Menighedsfakultetet, Aarhus, 18. April 2016 (foredrag og slides er lettere revideret 19.4.16 for at tage højde for debatten efter foredraget) 1 Oversigt over foredraget: 1.

Læs mere

Dansk Folkeparti Att. Martin Henriksen Christiansborg 1240 København K

Dansk Folkeparti Att. Martin Henriksen Christiansborg 1240 København K Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at de foreliggende oplysninger ikke sandsynliggør, at Københavns Kommune har handlet i strid med reglerne om ytringsfrihed, da den kommunale medarbejder ikke handlede

Læs mere

Vedtægter For Indre Missions Unge I Viborg

Vedtægter For Indre Missions Unge I Viborg Vedtægter For Indre Missions Unge I Viborg Indholdsfortegnelse 1 Navn...2 2 Formål...2 3 Tilhørsforhold...2 4 Aktiviteter...2 5 Bidragyderkreds...2 6 Generalforsamling...2 7 Ekstraordinær generalforsamling...3

Læs mere

Redegørelse om Landstingets beslutningskompetence vedrørende udstedelse af bekendtgørelser

Redegørelse om Landstingets beslutningskompetence vedrørende udstedelse af bekendtgørelser Redegørelse om Landstingets beslutningskompetence vedrørende udstedelse af bekendtgørelser Landstingets Formandskab har på sit møde den 25. april 2007 anmodet om en retlig vurdering af spørgsmålet, hvorvidt

Læs mere

Erklæringer om den udførte offentlige revision

Erklæringer om den udførte offentlige revision Standard for offentlig revision nr. 5 Erklæringer om den udførte offentlige revision SOR 5 SOR 5 Standarderne for offentlig SOR 5 SOR 5 STANDARD FOR OFFENTLIG REVISION NR. 5 (VERSION 2.0) 1 Erklæringer

Læs mere

Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen (Grønland) Imaneq 4, Postboks Nuuk Greenland. Att.

Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen (Grønland) Imaneq 4, Postboks Nuuk Greenland. Att. Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen (Grønland) Imaneq 4, Postboks 260 3900 Nuuk Greenland Att. inin@nanoq.gl W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T

Læs mere

1: Navn, hjemsted og virkeområde. Stk. 2: Den selvejende institutions hjemsted og virkeområde er Aabenraa Kommune. 2: Baggrund og formål

1: Navn, hjemsted og virkeområde. Stk. 2: Den selvejende institutions hjemsted og virkeområde er Aabenraa Kommune. 2: Baggrund og formål 1 Vedtægter for den selvejende institution Aabenraa Selvhjælp 1: Navn, hjemsted og virkeområde Stk. 1: Den selvejende institutions navn er Aabenraa Selvhjælp Stk. 2: Den selvejende institutions hjemsted

Læs mere

Foreningslove for KFUM og KFUK i Vejle

Foreningslove for KFUM og KFUK i Vejle Foreningslove for KFUM og KFUK i Vejle 1 Navn: KFUM og KFUK i Vejle Stiftet år og dato: KFUM 19. februar 1883. KFUK 28. november 1883 Hjemstedskommune: Vejle Distrikt: Trekanten KFUMs motto: "At de alle

Læs mere

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Miljøministeren har sendt et lovforslag om ændring af planloven i høring. Lovforslaget ophæver kommunernes adgang til at ekspropriere

Læs mere

Vedtægter. Dansk Energi

Vedtægter. Dansk Energi Vedtægter for Dansk Energi Vedtægter for Dansk Energi, vedtaget på generalforsamlingen den 23. maj 2006. 05/401 Indholdsfortegnelse Vedtægter: 1. NAVN OG HJEMSTED... 3 2. FORMÅL OG VIRKEMIDLER... 3 3.

Læs mere

Ændringsforslag. til. Forslag til: Landstingslov nr. xx af xx 2007 om konkurrence. Til 12

Ændringsforslag. til. Forslag til: Landstingslov nr. xx af xx 2007 om konkurrence. Til 12 EM2007/49 Ændringsforslag til Forslag til: Landstingslov nr. xx af xx 2007 om konkurrence Fremsat af Landsstyret til 2. behandling. Til 12 1. Stk. 2 affattes således: "Stk. 2. Påbud kan udstedes, når støtten:

Læs mere

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger 17. marts 2006 FM 2006/21 Bemærkninger til forordningsforslaget 1. Baggrunden for forordningsforslaget Almindelige bemærkninger Landstingsforordning nr. 6 af 14. november 2004, der trådte i kraft den 1.

Læs mere

enighedsrå d Først i 1903 kom der en lov om menighedsråd, der skulle oprettes i alle landets sogne. Loven trådte i kraft i januar 1904.

enighedsrå d Først i 1903 kom der en lov om menighedsråd, der skulle oprettes i alle landets sogne. Loven trådte i kraft i januar 1904. M enighedsrå d Hvad er et menighedsråd? Et menighedsråd er den danske folkekirkes mindste demokratiske enhed, og i Danmark er der omkring 2.000 menighedsråd, som bestyrer landets sognekirker I 1856 blev

Læs mere

Hermed sendes kommentar til henvendelse af 8. maj 2009 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (L 199 bilag 21).

Hermed sendes kommentar til henvendelse af 8. maj 2009 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (L 199 bilag 21). J.nr. 2009-311-0028 Dato: 14. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 199 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love (beskatning af personalegoder, befordringsfradrag,

Læs mere

Afgørelse klage over opkrævning af fast afgift i NRGi Lokalvarme A/S

Afgørelse klage over opkrævning af fast afgift i NRGi Lokalvarme A/S [XXX] Sendt pr. e-mail til [XXX] og pr. brevpost til ovennævnte adresse. Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk

Læs mere

Anvendelse af GPS og andre personlige alarm- og pejlesystemer over for psykisk handicappede voksne. 29. oktober 2013

Anvendelse af GPS og andre personlige alarm- og pejlesystemer over for psykisk handicappede voksne. 29. oktober 2013 2013-21 Anvendelse af GPS og andre personlige alarm- og pejlesystemer over for psykisk handicappede voksne En far klagede på vegne af sin voksne søn, som han også var værge for, over, at et kommunalt bo-

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 928 Offentligt

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 928 Offentligt Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 928 Offentligt Ministeren Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København

Læs mere

København, d. 25. oktober 2013 Til Ministeriet for Ligestilling og Kirke Frederiksholms Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K km@km.

København, d. 25. oktober 2013 Til Ministeriet for Ligestilling og Kirke Frederiksholms Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K km@km. København, d. 25. oktober 2013 Til Ministeriet for Ligestilling og Kirke Frederiksholms Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K km@km.dk Humanistisk Samfund takker for opfordringen til at fremsende kommentarer

Læs mere

P AR K E R INGSFONDE 23. maj 2012 J.nr. Ref. RBH. Vurdering af behovet for en ændring af byggelovens dispensationsbestemmelse

P AR K E R INGSFONDE 23. maj 2012 J.nr. Ref. RBH. Vurdering af behovet for en ændring af byggelovens dispensationsbestemmelse Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 310 Offentligt P AR K E R INGSFONDE 23. maj 2012 J.nr. Ref. RBH Vurdering af behovet for en ændring af byggelovens dispensationsbestemmelse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

Forslag. Lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag 2013/1 LSF 43 (Gældende) Udskriftsdato: 31. januar 2017 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsministeriet, j. nr. 001.80R.391 Fremsat den 10. oktober 2013 af undervisningsministeren

Læs mere

2008/1 LSF 125 (Gældende) Udskriftsdato: 1. september Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag.

2008/1 LSF 125 (Gældende) Udskriftsdato: 1. september Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag. 2008/1 LSF 125 (Gældende) Udskriftsdato: 1. september 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2009-611-0043 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen)

Læs mere

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk pah@fmn.dk hvs@govcert.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 3269 8805 RFJ@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30403/RFJ/MAF HØRING OVER

Læs mere

Meddelelser fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR

Meddelelser fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR Meddelelser fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR Registrering af separation og forældremyndighed i CPR begyndte den 27. maj 2004. Registrering af separation og forældremyndighed

Læs mere

Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2

Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2 Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2 Baggrund: På MR mødet d. 26. april blev Berit og Simon givet opgaven med at udarbejde oplæg til høringssvar på Kirkeministeriets

Læs mere

Christian Breinholt og Jørgen Christiansen. Retssikkerhedsloven. Socialreformen II. Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

Christian Breinholt og Jørgen Christiansen. Retssikkerhedsloven. Socialreformen II. Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område Christian Breinholt og Jørgen Christiansen Socialreformen II Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område 13. udgave Socialreformen FORORD Serviceloven, og Dagtilbudsloven Socialreformen

Læs mere

Bilag nr. 11. Folkekirkens indre anliggender. gældende ret, praksis og afgrænsning

Bilag nr. 11. Folkekirkens indre anliggender. gældende ret, praksis og afgrænsning Folkekirkens indre anliggender gældende ret, praksis og afgrænsning Dato: 9. oktober 2012 Sagsbehandler Marjun Egholm Gældende ret Traditionelt anses ritualer, gudtjenesteordningen, bibeloversættelse og

Læs mere

Forslag til Lov om udbyttedeling ved anvendelse af genetiske resurser

Forslag til Lov om udbyttedeling ved anvendelse af genetiske resurser Forslag til Lov om udbyttedeling ved anvendelse af genetiske resurser 1. Formålet med denne lov er at sikre, at der sker en deling af udbyttet ved anvendelse af genetiske resurser med de, der leverer de

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 12. juni 2007 til en borger:

Statsforvaltningens brev af 12. juni 2007 til en borger: Statsforvaltningens brev af 12. juni 2007 til en borger: 12-06- 2007 Ved brev af 20. august 2006 har De forespurgt om Tilsynets stilling til, at en kommunal forvaltning stiller krav om at foretage en lydoptagelse

Læs mere

Dagtilbudsloven Socialreformen III

Dagtilbudsloven Socialreformen III Christian Breinholt og Jørgen Christiansen Socialreformen III Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge 3. udgave Socialreformen FORORD Serviceloven, Retssikkerhedsloven og Socialreformen

Læs mere

UU-Nord. Reviderede vedtægter. Resumé: statsforvaltningens bemærkninger til reviderede vedtægter for det kommunale fællesskab UU-Nord.

UU-Nord. Reviderede vedtægter. Resumé: statsforvaltningens bemærkninger til reviderede vedtægter for det kommunale fællesskab UU-Nord. 2008-02-19. UU-Nord. Reviderede vedtægter. Resumé: statsforvaltningens bemærkninger til reviderede vedtægter for det kommunale fællesskab UU-Nord. 19-02- 2008 UU-Nord Rustenborgvej 3 2800 Lyngby STATSFORVALTNINGEN

Læs mere

Bønsvig Stavreby Vandværk (CVR nr ) 4720 Præstø. Tiltrædelsesprotokollat for regnskabsåret 2009/10

Bønsvig Stavreby Vandværk (CVR nr ) 4720 Præstø. Tiltrædelsesprotokollat for regnskabsåret 2009/10 Bønsvig Stavreby Vandværk (CVR nr. 52 42 79 16) 4720 Præstø Tiltrædelsesprotokollat for regnskabsåret 2009/10 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 2 2. Revisionens formål og formelle indhold... 2 3. Revisionens

Læs mere

Databehandleraftale Bilag 8 til Contract regarding procurement of LMS INDHOLD

Databehandleraftale Bilag 8 til Contract regarding procurement of LMS INDHOLD INDHOLD INDHOLD... 1 1. Baggrund... 2 2. Definitioner... 2 3. Behandling af personoplysninger... 3 4. Behandlinger uden instruks... 3 5. Sikkerhedsforanstaltninger... 3 6. Underdatabehandling... 4 7. Overførsel

Læs mere

UDKAST TIL TALEPAPIR til brug for besvarelsen den 29. maj 2012 af samrådsspørgsmål A fra Folketingets Socialudvalg

UDKAST TIL TALEPAPIR til brug for besvarelsen den 29. maj 2012 af samrådsspørgsmål A fra Folketingets Socialudvalg Socialudvalget 2011-12 L 106, endeligt svar på spørgsmål 89 Offentligt Dato: 29. maj 2012 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsbeh: Michelle Argir Simonsen Sagsnr.: 2012-0032-0223 Dok.: 428146 UDKAST TIL TALEPAPIR

Læs mere

Høring over udkast til forslag til ny aktieavancebeskatningslov og følgeforslag hertil.

Høring over udkast til forslag til ny aktieavancebeskatningslov og følgeforslag hertil. Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 FAX 33 36 97 50 DATO: 02-12-2005 J.NR.: 04-013702-05-2227 REF.: spi/kfe Høring over udkast

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Notat med vurdering af lovligheden af fritagelse for betaling af bådfortøjningsafgift i Hvidovre Havn. NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Økonomi- og Stabsforvaltningen Juridisk Afdeling Sagsbehandler: Jakob Tønners

Læs mere

27. juni 2012 EM 2012/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

27. juni 2012 EM 2012/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 27. juni 2012 EM 2012/xx Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Landstinget pålagde ved landstingsbeslutning på efterårssamlingen 2008 det daværende Landsstyre at undersøge muligheder

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark.

Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark valg@oim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 9 1 3 2 5 7 6 1 M A

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgiftsydelse - barnepige - aflastning - sandsynliggjorte

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere