Virke i værknet. digitalt byggeri i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Virke i værknet. digitalt byggeri i Danmark 2007-09"

Transkript

1 Jesper Hundebøl Virke i værknet digitalt byggeri i Danmark I denne artikel udforskes arkitekters og ingeniørers praksis i bygge branchen, hvor man i disse år introducerer avancerede digitale værktøjer udviklet med henblik på at skabe 3D informationsmodeller til visualisering, simulering og opførelse af fremtidige bygninger. I en analyse af en empirisk undersøgelse af arbejdsrelationer i byggebranchen undersøger artiklen situationer kendetegnet ved modstand, sammenbrud og høj kompleksitet. Herudfra reflekteres over, hvordan og med hvilke konsekvenser arkitekter, ingeniører og digitale redskaber bliver hinandens forudsætning og dermed får betydning for, hvordan og under hvilke betingelser det er muligt at arbejde som arkitekt eller ingeniør. Tager brugere af de digitale værktøjer teknologiernes logikker og begrænsninger på sig, og leder det dem til at fungere på teknologiens betingelser? Bringes man i en mangeltilstand når informationsmodeller og de tilhørende objekter og teknologier kalder på en perfektion, der formentlig aldrig vil kunne indfries? Udfordringerne ved stadig mere komplekse teknologiers indtog på danske arbejdspladser udforskes her ud fra et tilblivelsesperspektiv. Konkret undersøges situerede, gensidige, delvist modstridende processer, hvorunder medarbejdere, teknologier såvel som arbejdets genstand stedse (gen)skabes. Afsættet for analysen er den måske mest kontroversielle position i ANT, nemlig symmetridoktrinen. Doktrinen foreskriver, at man i udgangspunktet stiller humane såvel som nonhumane lige, hvilket fx har den konsekvens, at man ikke på forhånd kan afgøre, hvem eller hvad der vinder kompetence (Jensen 2001). Heri ligger, at the knowing location kan være, men ikke nødvendigvis er, et individ (Usher & Edwards 2007) ligesom forholdet mellem knowledge and poser kan vise sig at være anderledes distribueret end først antaget (Law 1999 (2005), 3). Med det udgangspunkt finder jeg en vis styrke i begrebet heterogenese ; jeg udfolder dets ophav og anvendelse i et selvstændigt afsnit. Analysen har sit afsæt i studier fra danske arkitekt- og ingeniørtegnestuer, hvor man i løbet af de seneste fem år har introduceret avancerede 3D modelleringsværktøjer som supplement, og i nogle tilfælde erstatning, for de allestedsnærværende 2D tegneværktøjer. Ifølge branchen selv udgør omstillingen fra to til tre dimensioner intet mindre end et paradigmeskifte, idet teknologierne siges fundamentalt at udfordre eksisterende arbejdsmetoder og rutiner. Effekterne af de nyeste teknologier er mangfoldige og af oplagte årsager kun delvist udforskede. Om titlen på denne artikel er det passende at tilføje, at ordet virke anvendes i be- 76 Virke i værknet digitalt byggeri i Danmark

2 tydningen sysselsätning eller yrke, arbejde; ordet spiller samtidigt på associationen til om noget virker eller ej. Sagt på en anden måde: Om noget eller nogen, en entitet, en aktør, virker, handler, gør eller udfører noget, med andre ord, performer. Ordet værknet optræder formentlig første gang på dansk i oversættelsen af Bruno Latours 360 sider lange introduktion til ANT, hvor han diskuterer, om ordet værknet (i stedet for netværk) i højere grad ville få en til at bemærke bevægelsen, processen, det arbejde, der medgår til at indføre net-værk (2008 (2005), 159). Af hensyn til det veletablerede udtryk som forkortelsen ANT dækker over, forkaster han dog tanken. Jeg anvender det her som variation og poesi. Artiklen falder i seks dele. Først følger en kort redegørelse for hvorfor og hvordan byggeriet er søgt digitaliseret. Desuagtet at hverken analysen eller tilgangen foldes ud, vil den informerede læser bemærke, at inspirationen er klassisk ANT (Callon 1986; Olesen & Kroustrup 2007). Derefter følger nogle ligeledes summariske betragtninger vedrørende ANT samt begrebet heterogenese, hvorefter jeg i de følgende tre afsnit fremstiller netop anførte vinklinger. Baseret på symmetriske observationer illustrerer jeg: a) hvordan en øget vækst i antallet og kompleksiteten af objekter bringer frustrationsniveauet i vejret, b) hvordan aktørnetværket stabiliseres i kraft af en dialog mellem applikationer, brugere og informationsmodel, og c) hvordan digitale værktøjers begrænsninger besidder potentielt forvandlende effekter der, måske, ultimativt bringer de humane aktører til i stadigt højere grad at ligne eller imødekomme de nonhumane. Endelig diskuterer jeg under overskrifterne A notion of lack og Simulakretilværelse nogle af de for mig at se tankevækkende spørgsmål, som det empiriske materiale har rejst, for til sidst i et konkluderende kapitel at samle op på artiklens pointer. Baggrund Det digitale byggeri Når arkitekter og ingeniører i disse år introducerer nye digitale værktøjer skyldes det mindst to forhold. Dels havde kommercielle virksomheder som fx Autodesk eller Graphisoft omkring årtusindeskiftet udviklet og markedsført nye 3D modelleringsværktøjer, dels iværksatte den ved ressortomlægningen i november 2011 nu nedlagte Erhvervs- og Byggestyrelse i samarbejde med centrale organisationer inden for byggeriet i perioden initiativet Det Digitale Byggeri. Initiativet kunne ved hjælp af klassisk ANT udfoldes som en top-down policy implementering, hvor centralt placerede aktører og talsmænd ved hjælp af rapporter og analyser 1 definerer en eller flere problemstillinger inden for byggeriet, nemlig for lav produktivitet, at fejl og mangler leder til forsinkelser og budgetoverskridelser, for så at foreslå et program (digitalisering) til at imødegå disse udfordringer. Regeringsinitiativet kulminerede , hvor en ny bekendtgørelse trådte i kraft som sådan et obligatorisk passagepunkt, idet bekendtgørelsen ved lov pålagde de dengang tre statslige bygherrer (nu forenet i Bygningsstyrelsen), at de fremover skulle forlange af de kontraherende parter, at de ved nybyggerier af en værdi større end 40 mio. kr. udarbejdede og afleverede en digital 3D informationsmodel til bygherren. Af bilaget til bekendtgørelsen fremgår det, at: Bygherren skal stille krav om, at bygningsmodellen er objektbaseret og afleveres i IFC-format 2. Bekendtgørelsen gælder alene offentligt finansieret byggevirksomhed, men har konsekvenser for branchen som helhed. Den virker indirekte ved, at staten som politisk eller strategisk aktør og i kraft af sin meget betydelige indflydelse som bygherre 3 stiller særlige krav til de arkitekt- og ingeniørtegnestuer, som ønsker at entrere med fx Bygningsstyrelsen. Interesseorganisationer, karteller, fonde med flere var interesse- Tidsskrift for ARBEJDSliv, 14 årg. nr

3 rede i programmet. Yderligere indrullerede man ved hjælp af simple markedsmekanismer (udbud og efterspørgsel) private virksomheder. Politiske og sagligt funderede argumenter fremsat før og efter nævnte skæringsdato, betydelige vanskeligheder med at udarbejde og implementere en dansk byggeklassifikation og, ikke mindst, mangfoldige udfordringer i praksis fra ikke mindst nonhumane aktører har virket og virker fortsat imod programmet. Sigtet med denne artikel er imidlertid ikke at udfolde denne analyse endsige vurdere, om programmet faktisk har mobiliseret byggeriets aktører eller får den ønskede effekt (bedre og billigere byggeri) det er for mig at se endnu uvist, om aktørnetværket stabiliseres. Således er hensigten at belyse de praktiske og relationelle effekter, digitaliseringen har for det daglige arbejde på tegnestuerne. Først følger imidlertid en redegørelse for de væsentligste analysestrategiske greb. Symmetrisk ontologi Jeg vil i dette afsnit kort udlægge min tilgang til ANT, herunder forholdet mellem aktør og netværk. Indledningsvist følger nogle perspektiver på symmetridoktrinen, mens jeg til sidst redegør nærmere for begrebet heterogenese. Ambitionen i denne artikel er ikke at diskutere ANT, men at anvende tilgangen, som jeg gerne betragter som en følsomhed overfor det materielle og som en særlig posthuman eksponent for praksisvendingen. Ifølge Theodore Schatzki prioriterer posthumane praksisstudier praksis over individuelle subjekter. Tanken er den, at praksisser, meninger, objekter og mentale billeder er inextricably intertwined, hvorfor grundtanken om things as they are in themselves anses som inkohærent (2001, 11). Tilsvarende gælder det opfattelsen af tingenes traditionelle modstykke, de humane aktører. De må af gode grunde også analyseres som hybrider. Interessen gælder koblinger, konstellationer eller netværk af mennesker, maskiner og andre entiteter (Jensen m.fl. 2007, 11). ANT er med andre ord orienteret mod processer, forbindelser og relationer og ANT er en netværkssporende aktivitet. Det gælder, populært sagt, om at følge aktørerne. Centralt i ANT står den såkaldte generaliserede symmetridoktrin, som kort fortalt dikterer, at de humane og nonhumane aktører studeres på lige fod og indgår i det undersøgte domæne frem for at danne fundament for undersøgelsen ultimativt er aktører effekter af sociale, kollektive handlinger såvel som naturlige forhold (Olesen 1996, 35; 41). Et i dag klassisk eksempel på dette er Latour og Woolgars forbilledlige laboratoriestudier (1979), der påpeger at videnskabelig frembragt viden både har naturlige og sociale forklaringer. Ontologisk symmetri er uden diskussion det mest problematiske eller endog traditionelt set mest provokerende aspekt af ANT objekter, der handler, som har eller ad forskellige kanaler gives agency, stiller uvilkårligt spørgsmålstegn ved etablerede skillelinjer mellem subjekt og objekt (Latour 1994; Fuglsang 2004 (2005); Czarniawska & Hernes 2005, 10; Engeström & Blackler 2005; Hassard m.fl. 2008, 51-54; Fenwick & Edwards 2010, 9). I stedet for at problematisere symmetridoktrinen og se den som en byrde eller fx en hæmsko (Juelskjær 2007, 128), appellerer jeg til de muligheder, der ligger i at forsøge at analysere non/humane aktører, som var de i udgangspunktet jævnbyrdige aktører. Pointen er den, at det naturlige ikke klart kan eller skal skelnes eller separeres fra det menneskeskabte (Latour 2006 (1991)), at det netop er i kraft af sammenføjningen af humane og nonhumane aktører, at handlinger, inklusive dem vi kan identificere som fx læring, overhovedet bliver mulige (Fenwick & Edwards 2010, 41). 78 Virke i værknet digitalt byggeri i Danmark

4 Aktør, aktørnetværk ANT er, som netop antydet, mindre en teori eller metode, men snarere en følsomhed. Aktører er, analytisk betragtet, hybride person-objekt konfigurationer, forviklinger, kvasi-ting, cyborger, replikanter eller forlængede netværk. Men hvad er et aktørnetværk? Som en af grundlæggerne af ANT udtrykker det, er vi alle netværk: People are networks. We are all artful arrangements of bits and pieces. We are composed of, or constituted by our props, visible and invisible, present and past.... Each one of us is an arrangement (Law 1994, 33). Når eksempelvis Mark Elam taler om hybridformer, og ved hjælp af parrene bilfører, radio-lytter og kamera-fotograf illustrerer forholdet maskine-menneske, er det nemmere at forstå og måske endda godtage, at man med fordel kan forsøge at analysere forholdet mellem subjekt og objekt symmetrisk. Han argumenterer for, at hybriderne lærer at tilegne sig og forbruge hinanden, så de eventuelle konflikter imellem dem ikke kommer til at stå i vejen for et varigt forhold (1998, 77). Fenwick og Edwards illustrerer på udmærket vis, hvordan eksempelvis en legeplads med alt hvad dertil hører af blandt andet bolde, gynger, hegn, bakker, sandkasser, børns kroppe, voksnes overvågende blikke, regler og forhandlinger på en og samme tid udgør både et netværk eller en ansamling af ting forbundet på bestemte måder, og en aktør som i sig selv genererer fx frygt og glæde, pædagogiske principper, regler for legen og modstand mod disse. Et aktørnetværk er eksempelvis på et og samme tidspunkt en ansamling af specifikt forbundne ting, og en aktør per se som producerer, i eksemplet her, frygt, pædagogik, politikker, lege- og samværsformer (2010, 8). I det lys synes det oplagt, at også arbejdspladsen og de dertil hørende praksis- og samværsformer kan anskues som aktørnetværk eller aktørværknet. Heterogenese Udtrykket heterogenese er centralt. I biologien henviser det til det forhold, at en biologisk art, et dyr eller en plante ændres fra den ene generation eller livscyklus til den anden, mens det inden for medicin betegner at nyt væv dannes i legemet. Hetero kommer af græsk og betyder anden, anderledes og grundformen genese betyder, at noget skabes eller opstår. Her anvender jeg det for at understrege hvordan tilblivelse knytter sig til koblingen mellem det sociale og det im/materielle. Inspirationen kommer fra ikke mindst John Laws relationelle materialisme og hans udlægning af organisatorisk aktivitet som heterogeneous engineering. I hans udlægning af den portugisiske flådes ekspansion beskrives det, hvordan erobringerne skyldtes multiple, partielle, fragmenterede, lokale og kontingente ordningsforsøg (1987). Som han i øvrigt understreger i sine elaborationer om organisering og relationel materialisme, skal ingen føle ubehag ved at betragte sig selv som effekt af processer beskrevet som heterogeneous engineering (Law 1994, 144). Også organisationsetnografen Lucy Suchman anvender begrebet i et studie af brobygning (2003), idet hun redegør for, hvordan en bestemt bros opførelse var betinget af en afstemning af mangeartede non/humane aktørers interesser. Udover relativt institutionaliserede aktører på føderalt og regionalt niveau belyser hun, hvordan en særlig fiskeart, en deltasmelt, hvis habitat er truet af byggeriet, samt en bestemt høstmus, som tilsvarende ville være truet, hvis man for at redde smelten i delta- Tidsskrift for ARBEJDSliv, 14 årg. nr

5 et, oversvømmede musens habitat. Udover fisk og mus udgør blandt andet forurenet affald og en togbane aktører i broprojektet. Broens stabilitet afhænger ikke kun af grundlæggende strukturelle og materielle omstændigheder, men nok så meget af det netværk af sociale praksisser (i.a. dyrebeskyttelse og miljøhensyn) som aktualiseres og forlanger opmærksomhed også de må stabiliseres. I Suchmans udlægning bliver brobygning et spørgsmål om stabilisering af bro såvel som det heterogene netværk, herunder marsklandet som broen skal virke i. Yderligere gælder det, at ingeniøren ikke bare er ingeniør, han eller hun fremstår som delvist ingeniør, delvist politiker, som ekspert, og som fortaler for bestemte standpunkter eller løsningsmodeller. Stabilisering af broen som projekt er således en hybrid af praktiske, politiske, tekniske, omstridte og situerede ordningsforsøg. Figurativt betragtet er forskningsprojektet med andre ord (endnu) et forsøg på at bygge bro mellem teknologi- og organisationsstudier. I nærværende studie anvendes heterogenese som det greb, der gerne måtte betegne, at nye tilstedeværende i aktørværknettet opstår som effekt af relationen mellem brugere, digitale teknologier og arbejdets genstand, informationsmodellen. De eksempler jeg har valgt, vedrører også forsøg på stabilisering af heterogene elementer. Udforskningen er foretaget som en afsøgning af mellemrummet, gråzonen, det er en intervention indefra og ud i mi-lieu et. (Mis)Vækst: Interobjektivitet Efter disse indledende bemærkninger (redegørelsen for Det Digitale Byggeri og begrebsafklaringer), gælder det den konkrete praksis og omtalte empiriske nedslag. I dette første eksempel er det konkrete udgangspunkt en kollaps i informationsmodellen som følge af, at bygningens højde øges. Indledningsvist vil jeg for den ikke fagkyndige læser illustrere, hvad det vil sige at modellere, hvad et objekt er, og hvordan dets relationelle indlejring i aktørnetværket har vidtrækkende effekter for arbejdets tilrettelæggelse og udførsel. Informationsmodellering er i byggeriet et spørgsmål om at skabe, genskabe og vedligeholde digitale bygningskomponenter, således at dele bliver et hele. Heri ligger også at informationsmodellen er mere end et objekt, den er en ansamling af objekter og, ultimativt, af fagmodeller (arkitektens og de forskellige ingeniørspecialer som statik, ventilation, el og VVS). Informationsmodellen er et multivers, i sig selv et multipelt heterogent objekt, omkring hvilket forhandlinger og konflikter udspiller sig. Ifølge Latour-eleven, etnografen og praksissociologen Albena Yaneva engagerer den brugere, bygherrer, lejere såvel som rumlige proportioner, dispositioner og former og overvejelser om mange forskellige, konkrete materialer (2005, ). Informationsmodellen er et vidensobjekt, en knowing location, en distribuerbar, flerfoldig entitet, skabt og reproduceret af objekter, brugere og værktøjer der, efterhånden som et byggeprojekt skrider frem, informeres på et stadigt mere detaljeret niveau. Den virtuelle bygningsmodel ved stedse mere om sig selv og i nogle tilfælde mere end hvad eksempelvis nye eller i øvrigt uerfarne medarbejdere ved om den. Sagen er den, at objekterne har indbygget intelligens de indeholder information om fx montering, om leveringstidspunkter, om pris, og de er, skal eller bør være defineret i forhold til, hvor i det fremtidige byggeri de skal placeres (etage, inde, ude), hvortil de er forankret (gulv, loft, væg). Idealet er, at fjerner man eksempelvis et vindue, vil informationsmodellen automatisk transformere pladsen hvor vinduet sad til eksempelvis betonvæg informationer vil flyde rundt i modellen, således at også styklister opdateres: Færre vinduer, flere kubikmeter 80 Virke i værknet digitalt byggeri i Danmark

6 stålarmeret beton. Intelligensen er på en og samme tid en betydelig gevinst ved 3D modellering, men også en kilde til tabt arbejdstid og frustration mere herom nedenfor. At modelleringsarbejdet er baseret på objekter fremgår også af betegnelsen objektorienteret modellering. Ifølge manualen Lag- og objektstruktur, udarbejdet i regi af Det Digitale Byggeri for Erhvervs- og Byggestyrelsen (bips 2006, 1), defineres objekter som virtuelle bygningsdele eller rum, som i bygningsmodellen repræsenterer de tilsvarende bygningsdele og rum i det bygværk, der skal projekteres og opføres. Objekterne indeholder udover geometriske informationer desuden oplysninger om objektets egenskabsdata (materiale, funktionsparametre m.m.). Visse objekter har mange parametre og interagerer ifølge velinformeret kilde med helt vildt meget eksemplet gjaldt en gipsplade. Et objekt har endvidere forskellige ejerforhold, således kan fx en bærende væg være ansvarsmæssigt placeret hos konstruktionsingeniøren og ydermuren hos arkitekten (Jacobsen 2007, 19). Yderligere kan ejerskabet skifte i løbet af projekteringsfaserne. I branchen taler man om objektbiblioteker og objektdatabaser og på regionalt og nationalt niveau samarbejdes der omkring udvikling af objekter, ligesom man på tegnestuerne rekrutterer byggekomponentdesignere. Objekttankegangen er central, og alt i alt re/produceres der i disse år digitale objekter i et betydeligt omfang for uden objekter, ingen bygningsmodeller. Vender vi os imod den konkrete praksis, viser det sig, at det objektorienterede arbejde er forbundet med særlige udfordringer. Udføres en i øvrigt ikke triviel operation som en ændring af bygningens kote, det vil sige dens højde, bør alle objekter i en given etage ideelt set følge med op eller ned, afhængigt af ændringen. Det fordrer, at samtlige objekters placering og forankring er defineret således, at de samtidigt og i samme grad og retning, følger eksempelvis en øget etagehøjde. Er de imidlertid ikke defineret korrekt, eller findes der i informationsmodellen elementer som er tegnet i 2D (omtalt som døde streger ), da risikerer man at operationen afføder en mildest talt mindre optimal informationsmodel visuelt såvel som i forhold til de underliggende informationsstrømme. Følgende citat illustrerer kompleksiteten: Jamen, det er fordi, jeg har det loft, eller den væg, det vægstykke jeg har, det har koblet sig til gulvet, oprindeligt, og nu har jeg hævet gulvet, nogle centimeter, men jeg har hævet taget mere Og den hænger stadigvæk fast på gulvet. Så den forskel skal jeg altså... (bygningskonstruktør, arkitekttegnestue, ). Er man forholdsvist langt henne i projekteringsfasen, efter skitserings- og forprojekteringsfaserne, vil bygningsmodellen være beriget i en sådan grad, at antallet af detaljer er omfattende. Netop illustrerede kompleksitet er gældende allerede i det tilfælde, hvor én person arbejder på den samme informationsmodel i samme version af et bestemt, digitalt modelleringsværktøj, fx Revit. Risikoen for fejl øges, allerede hvor informationsmodellen udveksles mellem arkitekter og ingeniører (men i den samme version af samme applikation), eller over tid mellem versioner af samme applikation, eller hvor den udveksles på tværs af proprietære platforme. Det kræver betydelig disciplin og en konsistent arbejdsmetode at modellere et byggeri ved hjælp af objekter, og det er evident, at intelligensen resulterer i vanskeligheder yderligere et citat illustrerer, hvordan man risikerer at fortabe sig i informationsmodellens kompleksitet: Tidsskrift for ARBEJDSliv, 14 årg. nr

7 Nu begynder vi at skitsere i et værktøj, som forgrener sig i alle retninger, på en gang, og det vil sige, griber der nogle mennesker ind i den her proces, som ikke ved, hvad de gør, så pludselig, så står tændingen ikke ordentlig. Så begynder den at sætte ud på den ene cylinder, og så splitter den hele modellen ad. Og det er sindssygt krævende at holde styr på det der, og det bliver selvfølgeligt eksponentielt værre, jo flere data du har i modellen så mister man overblikket (metodechef, arkitekttegnestue, ). Arbejdet med objekter er med andre ord ikke problemfrit dels skal objekterne stabiliseres som en retvisende, anvendelig informationsmodel, dels skal de produceres. Hvad det sidste angår tegner forskningsprofessor ved arkitektskolen i Århus, Niels Albertsen, en fremtid for arkitekten som byggekomponentdesigner, hvor han eller hun udfylder en ledig socialingeniørposition med et nyt indhold under nye betingelser (2002, 41). Udvalgte medarbejdere kan således forventes beskæftiget med udvikling eller produktion, validering, vedligeholdelse og opbevaring og endog fx køb og salg af objekter, af digitale byggekomponenter. Udvikling af virksomme, i forståelsen trofast formidlende, digitale 3D objekter fordrer, at byggekomponentdesigneren dels skal være en byggeprocessens generalist, dels besidde et solidt kendskab til en given byggekomponents tekniske beskaffenhed og sammenhæng med andre komponenter (ibid). Informationsmodeller gøres af objekter (for så vidt at detaljer ikke blot tegnes i 2D), og objekterne, for så vidt de aktiveres fra databaser eller objektservere, er på linje med de mange øvrige aktører i netværket med til at definere byggeriet, arkitekturen. Som en informant udtrykker det, skal arkitekten eller ingeniøren ligesom lære at tænke objektbaseret. Som jeg ser det, bliver bygningskonstruktøren eller den tekniske assistent genstand for et sociomaterielt ensemble, der kalder på nye kompetencer. Skal en væg fx hælde 10 grader eller skal to vinduespartier møde hinanden i et hjørne af bygningen, gøres det mest effektivt, hvis brugerne kan udføre lettere programmeringsopgaver. Dialog: Interaktiv stabilisering Den anden situation som jeg vil forsøge at redegøre for, baserer sig på en enkelt videooptagelse af en varighed på ca. 18 minutter. Analysen gælder dialogen mellem brugere, applikation og informationsmodel. Kort sagt er det vanskeligt for den konkrete bruger at udføre den opgave, som aktuelt presser sig på: Udvalgte vægge og branddøre skal markeres med rødt, således at de lokale brandmyndigheder ud fra tegningsmaterialet kan vurdere sikkerheden i det fremtidige byggeri. Det er en vanlig procedure i større projekter, som den i øvrigt erfarne bruger har udført flere gange i 2D, men endnu ikke i 3D. Der er brug for hjælp, og den findes heldigvis overfor, idet en kollega på tegnestuen for nyligt er lykkedes med operationen i sin bygningsmodel. Man kunne med rette beskrive situationen som klassisk sidemandsoplæring, idet kollegaen træder til og bringer projektet tilbage i sin udviklingsbane, alt imens han forklarer, hvad han gør. Man kan imidlertid også, som her, læse situationen som en intensiv vekselvirkning mellem på den ene side brugernes aktive handlinger, henholdsvis afventende betragtning og på den anden side programmets aktive processer og passive tilstande. Andrew Pickering har således beskrevet forholdet mellem teknologisk modstand og menneskelig tilpasning som en dance of agency (1995), mens Michel Callon og John Law har udtrykt forholdet som en on- 82 Virke i værknet digitalt byggeri i Danmark

8 tologisk koreografi mellem non/humane aktører (Callon & Law 1995, i Miettinen 1999, 176). Omdrejningspunktet er, at de materielle omstændigheder aktivt indvirker på praksis, at mange af arbejdslivets aktiviteter handler om at håndtere materiel agens. Maskiner, instrumenter, fakta, teorier, konceptuelle og matematiske strukturer, discipliner såvel som mennesker vrides eller forvrænges på uforudseelige måder, betinget af sociale praksisser, tid og sted. Således også på tegnestuen, hvor ikke mindst bygningsmodeller og modelleringssoftware skal stilles, stabiliseres at det lader sig gøre er ultimativt en forudsætning for aktørnetværkets beståen. I det aktuelle tilfælde stabiliseres aktørnetværket ved at prøve sig frem ved at modificere egenskaber, filtre, parametre og andre indstillinger, fx såkaldte fire ratings. Det sker forsøgsvist og ved gentagne gange at fremkalde forskellige drop down menuer, pop-up bokse, meddelelsesvinduer og faneblade, hvor det er muligt at fra/vælge bestemte indstillinger med henblik på at definere informationsmodellens objekter. I en dialogboks betitlet Apply View Template er det, som illustration, muligt at vælge mellem fem parametre ( View Scale, Display model, Detail Level, V/G Overrides Model, V/G Overrides Annotation ) med hver sine tilknyttede værdier (fx 1:100, Normal, Coarse, None ). Dialogen mellem aktørerne er dels skriftlig, dels visuel objekter markeres ved hjælp af musen, der højre- og venstreklikkes og via tastaturet skydes der genvej, egenskaber ændres og nye (alfa)numeriske værdier indtastes. Af skærmen fremgår det visuelle udtryk som 3D view eller som traditionelle plantegninger eller snit. I det aktuelle tilfælde lykkedes det i løbet af blot et kvarter midlertidigt at stabilisere aktørnetværket, således at det, der før var umuligt, nu lader sig gøre. Arbejdet kan fortsætte, nye arbejdsmetoder erstatter eksisterende, anderledes informerede rutiner etableres men fx også sproget ændrer sig. Arbejdets italesættelse er direkte affødt af applikationens logik, idet brugerne diskursivt enes om fx at override farven, indstille en type parameter (i modsætning til en instance ), vælge mellem en yes/no parameter. Forholdet mellem brugere, applikationer, informationsmodeller og objekter kan anskues dialektisk som et forhold mellem modstand og tilpasning, som en subversiv proces, hvor teknologier og brugere i deres gensidige, interaktive virke betegner en form for bevægelse fra et niveau til et andet (desuagtet hvor beskeden den givne bevægelse end er). Situationen her er valgt ud fra en præmis om, at både de humane og de nonhumane aktører fik mulighed for at komme til orde sidstnævnte i form af dialogbokse, meddelelsesvinduer, faneblade, farver (eller mangel på samme), objekter etc. Samtlige aktører undergår en dokumenteret ændring eller udvikling, brugerens kompetenceniveau øges, softwaren stilles, informationsmodellen bliver retvisende den samtidige tilblivelse af ulige aktører er indbegrebet af heterogenese. Nævnte aktører, såvel som fx bygningsreglementer, historie og eksempelvis kultur, sædvaner og æstetik er alle gensidigt afhængige af hinanden og samproduceres, i det mindste delvist. Bygningsreglementet er i sammenhængen en aktør, som per se retfærdiggør eller fordrer bestræbelsen på at markere døre og vægge, mens æstetikken og tidsånden, herunder paradigmeskiftet, tilsiger at vi skal bygge smart hvorfor brugeren ikke bare sætter en simpel tuschstreg. Objekterne, derimod, som dybest set udgør, er, den digitale, virtuelle bygningsmodel, bliver aldrig fuldt ud parametrisk definerede de er, som vi har set og videre skal diskutere, genstand for stedse bearbejdning, og vil kun være midlertidigt stabiliserede. Pointen er at aktørnetværket Tidsskrift for ARBEJDSliv, 14 årg. nr

9 består, genskabes og udvikler sig brugerne lærer af hinanden, bygningsmodellen og i det aktuelle tilfælde plantegningerne målrettet myndighederne tager form, og softwareapplikationen (Revit) stilles, tunes. Som i eksemplet med stabiliseringen af broen (Suchman 2000b) ordnes heterogene entiteter, i tilfældet her som en dialog mellem objekter, applikationer og brugere. Jeg har valgt dialog som en neutral betegner for det forhold, at tilblivelse i aktørnetværk kan betragtes som en effekt af relationen mellem brugere og teknologier, i særdeleshed den symmetriske udveksling, der udspiller sig, hvor brugerne på den ene side tilpasser sig applikationernes scripts, og teknologien, på den anden side, stilles eller kalibreres således, at relationen kan siges at være midlertidigt stabiliseret. Forvandling: Maskinblivelse In our times, a mythic time, we are all chimeras, theorized and fabricated hybrids of machine and organism (Haraway 1991, 150). Med metaforen maskinblivelse vil jeg i dette tredje empiriske afsnit diskutere, om brugerne i kraft af forskellige relationelt givne begrænsninger i værknettet ledes til i stadigt højere grad at tænke som var de maskiner. Spørgsmålet er, i hvilken grad brugernes muligheder for arkitekturskabelse betinges af deres alliance med computernetværket og suiterne af digitale, immaterielle værktøjer. Maskinblivelsesmetaforen kommer indirekte til udtryk i Dalibor Veselys skeptiske fremstilling af computermediets rolle i det 20. århundredes arkitektur (2004). Vesely peger på det forhold, at simuleringer udføres på basis af entydigt definerede oplysninger (diskrete datasæt) om fx overflader, lys, farver, og at disse entydige data beregnes i et program baseret på eksplicitte regler. Heraf følger at det er umuligt at simulere den komplekse kontekst, som et byggeri er og indgår i. Vesely finder, at the disembodied nature of computer programs (2004, 311) er den primære begrundelse for at simuleringer aldrig vil være andet end simuleringer. Den lokale, situerede, materielle og rumligt kropsliggjorte oplevelse af byggeriet, kan ikke fuldt ud integreres i en model: In digital simulation, discrete data or complete data structures, simulated perspective, color, texture, edge quality, illumination, light, haze, and movement are commonly represented as clearly defined, and integrated in a program structured by explicit rules. What is impossible to simulate is the context in which the defined data and elements are situated (Vesely 2004, 311). Som computeren er informationsmodellens virtuelle univers frigjort af legemets begrænsninger, imidlertid er det jo netop ambitionen med ikke mindst beregninger af indeklima, herunder lys og akustik at forsøge at simulere de legemliggjorte betingelser, som de fremtidige brugere af et givent byggeri stilles i udsigt et i øvrigt væsentligt aspekt af arbejdslivet. Den menneskelige krops fysiske begrænsninger reflekterer muligvis den ulegemlige teknologis aktuelle grænser i form af processorkraft. Computeren kan ikke effektivt beregne miljøet, hvorfor brugerne manuelt fjerner blandt andet træer, gelændere, håndvaske, og omkringliggende bygninger fra den objektorienterede model, for at en simulering eller visualisering effektivt kan gennemføres det handler om at begrænse antallet af megabyte. Det forbliver et åbent spørgsmål, om vi nogensinde vil udvikle kunstig intelligens branchens i øvrigt udtalte behov for work-arounds (kneb), som fx det at lægge en usynlig streg på uønskede linjer (som man ikke på anden måde kan fjerne), 84 Virke i værknet digitalt byggeri i Danmark

10 og paradoksale handlinger som fx ex situ virtuel nedrivning (for at spare processorkraft) tilsiger, at der er et stykke vej endnu. Trods intelligente objekter, eller måske netop på grund af disse, må arkitekten eller ingeniøren i stadig større grad tilpasse sig de immaterielle værktøjers begrænsninger. Brugerne må, trods risikoen for at ende som en sub-intelligent human beings, tilstræbe at blive som maskiner: [S]ince machines cannot be like human beings, human beings may become progressively like machines. Our risk is not the advent of super-intelligent computers, but of subintelligent human beings (Dreyfus 1992 (1972), 280). Hermed aktiveres et noget dystert blik på arbejdslivet som værende betinget af og orienteret imod teknologien. Aktiviteten objektorienteret modellering og det dermed associerede relationelle forhold mellem brugere og teknologi udvikler sig på en sådan måde, at brugernes intelligens, intuition eller kreativitet forringes, i og med at brugerne må tilegne sig computerens strenge, strukturerende logikker. Arkitekter tænker ofte, mens de tegner og det er altså lidt svært, fordi programmet kan virke lidt stift Som arkitekt er man meget visuel, og man kan føle sig lidt begrænset i idefasen, fordi det virker til at gå langsommere. I hånden og i Autocad kan man bevæge sig meget hurtigt og tegne derud af her [i 3D universet, jh] bliver man nødt til at gøre en masse overvejelser samtidig, og det kan virke hæmmende på kreativiteten. 4 En effekt af de digitale modelleringssuiters association med aktør-netværket er, at der produceres en række entydige datasæt som cirkulerer i forhold til underliggende paradigmer, standarder, klassifikationer og øvrige regler for arkitekturskabelse. Sådanne forudsætninger kombineret med det trilaterale forhold mellem arbejdere, værktøjer og modeller har endvidere som effekt, at ikke mindst arkitektens visualiserings- og ingeniørens simuleringspraksisser må bevæges i forhold til værktøjernes logik, de kognitive artefakters blueprint. Jeg anerkender, at informationsmodellen og med den det fremtidige byggeri er en effekt, også af en lang række andre lokale forhold og kompromiser vedrørende tid, økonomi og kvalitet, og i øvrigt at 3D modellering også tilbyder nye muligheder, men jeg forfølger her det argument, at brugerne underordner sig teknologiens begrænsninger. Jeg påstår ikke, at de humane aktører faktisk muterer eller fysisk bliver kimærer (menneske-maskine konstellationer), men argumenterer for, at tilblivelse i aktørnetværket er filtret, sammenvævet, er effekter af relationer mellem ulige aktører cf. heterogenese. Dagligt må brugerne forholde sig til, hvad der måske frem for alt er computerens sub-intelligent adfærd. De må, som jeg ved Veselys mellemkomst har anført, lære at forstå systemets opbygning og dybereliggende rationaler, de må forsyne modellen med entydige data. Viden om eller forståelse for applikationernes regel-bundne rutiner, og endda lettere programmeringskompetencer, er afgørende for den effektive interaktion med værktøjerne. En informant udtrykker det således: Så på en eller anden måde så lærer, i hvert tilfælde, man lærer meget om systemets opbygning af det, fordi det er påkrævet, for at få systemet til at fungere, fordi at Revit, eller BIM-modellen ved noget om sig selv, jeg ved, at jeg skal have de her ting, for at fungere. Så den kan efterspørge dem. Så lærer vi noget igennem det. Som det fremgår, er kendskab til systemets opbygning nødvendig for aktørnetværkets Tidsskrift for ARBEJDSliv, 14 årg. nr

11 genese og beståen. Informationsmodellen efterspørger visse ting, hvorfor brugerne sættes til at betjene systemet for at få det til at virke. En mulig effekt er, med en let omskrivning af Vesely, at kreativiteten kommer til at stå i skyggen af teknologien. Den objektbaserede arbejdsform fordrer, som en informant udtrykker det, at man arbejder meget, meget, meget mere struktureret, blandt andet fordi objekterne i bygningsmodellen som ovenfor beskrevet er kædet sammen. Flyttes et objekt, er risikoen at også andre objekter, som ikke skulle flyttes, alligevel bliver flyttet: lige pludselig, så har du flyttet tre ting, ved at flytte en ting. Kort sagt bliver det umenneskeligt uoverskueligt at tænke alle mulige og umulige konsekvenser igennem. Den største udfordring er for mig at se, at man har bygget intelligens ind i objekterne, at ændringer foretaget et sted, risikerer at sætte sig igennem andre, uventede og uønskede steder i bygningsmodellen; mangfoldige og ulige punkter forbindes. Objektorienteret modellering bliver i den forstand et umenneskeligt projekt. Diskussion I lyset af det foregående vil jeg i dette sidste kapitel diskutere, hvordan objektrelationer i ekspertkulturer på et mere abstrakt plan udfordrer arbejdslivet. Der inddrages i begrænset omfang yderligere teori og empiri, men grundlaget for diskussionen er de foregående tre afsnit. En foreløbig konklusion er, at relationen af brugere, værktøjer og modeller har som effekt, at arbejdets kompleksitet stiger. Af væksten i data og objekternes intelligens følger eksempelvis, at det bliver sværere at navigere i informationsmodellen, og at den vinder kompetence. Ligeledes har jeg vist, at dialogen med det nonhumane aktørnetværk fordrer en række trivielle, men intense operationer, der for mig at se desværre kalder på et begreb som ensidigt gentaget arbejde. Dialogbokse, faneblade og pop-up vinduer kalder på opmærksomhed en del af arbejdet består i at (tilfreds)stille applikationer og modeller; en sideeffekt er, at selv det talte sprog på tegnestuerne ændres. Endelig peger jeg på det forhold, at teknologiens begrænsninger måske i højere grad end (jeg finder) rimeligt, bliver styrende for arkitekturskabelsen. Brugerne ledes, efter eget udsagn, til at arbejde mere disciplineret. Dette, såvel som det forhold at objektorienteret modellering fordrer, at flere beslutninger tages tidligere i processen, er almindeligt anerkendt i branchen, men det er formentlig de færreste der er opmærksomme på og anerkender, at arkitekten gerne måtte udvikle programmeringskompetencer. Samlet set finder jeg, at relationen leder de humane aktører til at kompensere for og ligne de nonhumane aktører. En forestilling om mangel I modsætning til marxismens antagelse om arbejdets fremmedgørelse og arbejderens afstandtagen fra kapitalen og arbejdets produkter, identificerer eksperten sig i højere grad med objektet, idet han eller hun ifølge sociologen Karin Knorr Cetina knytter ægte eller oprigtige bånd til deres vidensobjekter. Objekterne bliver, som jeg har diskuteret, et selvstændigt mål for deres virksomhed. Objekterne og informationsmodellerne vil imidlertid, i teorien, altid fremstå mangelfulde, idet arbejdets genstande vedbliver at udfolde og forandre sig: [O]bjects of knowledge seem to have the capacity to unfold indefinitely objects of knowledge are always in the process of being materially defined, they continually acquire new properties and change the ones they have (Cetina 1997, 12-13). Ifølge Cetina hensættes eksperten i flere til- 86 Virke i værknet digitalt byggeri i Danmark

12 fælde i en mangeltilstand, der opstår en notion of lack. Forholdet gælder i teorien, men også på tegnestuerne, hvor arbejdet med informationsmodellens objekter, som allerede illustreret, fordrer at egenskabsdata defineres og forfines igennem projekteringsfaserne. I den sammenhæng finder jeg det relevant at se nærmere på et hjælpeværktøj som Solibri 5, der er udviklet til at søge efter og identificere fejl, mangler eller inkonsistens i informationsmodellen. En effekt af hjælpeværktøjet er at brugernes umiddelbare omgang med arkitekturskabelsens genstand for en stund bremses. De gøres opmærksomme på modellens fejl og mangler, og sættes til at reflektere over og udforske egne og/eller kollektivets dispositioner tidligere udførte handlinger i værknettet. Heri ligger at informationsmodellens og værktøjernes dybere, tekniske aspekter (og altså ikke nødvendigvis arkitekturen eller byggeriets funktionelle aspekter) bliver styrende for, hvori rådgivernes virke består: Relationen mellem informationsmodellen og værktøjerne og de deraf afledte fejlmeddelelser kan fremtvinge en oplevelse af, at det aldrig er godt nok og resultatet bliver en tilnærmelsesvis umulig stræben efter perfektion, et fokus på det, der mangler. Som en parafrase over kunstkritikken, l art pour l art, dekobles informationsmodellen fra begreber som spændende arkitektur eller ingeniørmæssigt godt håndværk, idet omdrejningspunktet bliver et spørgsmål om, hvorvidt modellen i teknisk forstand er korrekt. For modellens egen skyld og fordi at indfrielsen af visionen i Det Digitale Byggeri om fuldkommen genbrug af data fra vugge til vugge (når byggeriet skal rives ned og byggematerialer genbruges) ellers ikke kan realiseres: Friktionsfri udveksling af data på tværs af proprietære platforme og kontinuerligt skiftende versioner af og opdateringer af disse hinsides tid og sted. I den forstand er en ambition om at skabe perfekte bygningsmodeller på forhånd dømt til at mislykkes. I praksis stiller man sig pragmatisk an. Et empirisk spørgsmål, hvornår er en model rimelig, er imidlertid vanskeligt at besvare, idet banale uhensigtsmæssigheder i informationsmodellen, som fx en ventilationskanal der fejlagtigt er defineret som en søjle, bevirker at værktøjerne slår ud og melder om inkonsistens i modellen og at brugerne må forholde sig hertil: Ja, ja, men jeg har et godt eksempel. Vi tjekkede et projekt for søjler de var så defineret til at gå derfra og dertil, med få millimeters tolerance. Og det var OK, den kørte igennem bortset fra fire søjler, de gik op gennem alle etagerne. Og det var fordi vedkommende, der havde tegnet dem, ikke lige kunne finde ud af hvordan han skal lave ventilationskanaler, så laver han dem som søjler. Så kan man sige, jamen, det er fint, men man ved det bare, man bliver bevidst om det hov, nå ja, men det er OK, ikke (bygningskonstruktør, projektleder, arkitekttegnestue, ). Det kan være, at brugeren kalibrerer Solibri i forhold til den specifikke bygningsmodel, endda specifikke områder heri, eksempelvis kan det være nødvendigt at stille tolerancerne således, at Solibri ignorerer, hvis et betondæk i modellen ligger og vipper en millimeter det er fuldstændig lige meget jo, ikke, det er beton. Brugerne tilegner sig informationsmodellen, og accepterer måske at elementer heri er fejlagtigt definerede jamen, det er fint, men man ved det bare, man bliver bevidst om det hov, nå ja, men det er OK, ikke. Brugerne udvikler nye kompetencer, fx hvornår de kan ignorere orange og gule fejlmeddelelser (svarende til moderat til lavt opmærksomhedsniveau eller intensitet). Dermed håndterer de reelt set eventuelle mangeltilstande positivt, men Tidsskrift for ARBEJDSliv, 14 årg. nr

13 på et tidspunkt tvinger relationen modelbrugere-objekter-værktøjer aktørnetværket til at forholde sig til enhver fejlmeddelelse: Altså, det er typisk, når vi starter modellerne, og kommer et stykke hen, så er der, nu siger jeg bare noget, 500 fejl. Fordi folk liige skal have den bygget op, og fordi man sådan, i skyndingen, det er lidt som at skitsere, at man ahh, de der to centimer, skidt med det. Det er også, det er okay, ikke, men derfor skal man ikke tage sig alt for meget af det de første tjek. Og der skal man i hvert tilfælde kun holde sig til de røde, og ignorere alle de andre [gule og orange fejlmeddelelser, jh]. Men efterhånden som man nærmer sig nu er modellen faktisk ved at være rimelig så skal man tage alle obs er alvorligt. (samme kilde som nævnt ovenfor) Bygningsmodeller/ing er som allerede anført et interobjektivt anliggende, hvor kompetencer såvel som tænkning er distribueret eller udstrakt på tværs af medier. Objekter, modeller og brugere er en heterogen ansamling, der bliver til i fortløbende, samtidige processer essensen af begrebet heterogenese. Ser vi eksempelvis nærmere på forholdet mellem det som arkitekten ser (geometrien), og de underliggende matematiske beregninger (objekternes egenskaber), fremgår det, at den nye praksis bryder med eksisterende logikker. Det at modellere, at tage objekter fra en database (eller definere dem ad hoc), er væsensforskelligt fra det at tegne, at sætte streger. Forskellen ligger i objekternes indbyggede intelligens man kan, som flere informanter udtrykker det, ikke længere snyde. Arkitektens praksis er frem for alt visuel ser det godt nok ud, kan en håndværker udføre fx en detalje i en tagkonstruktion, så er eller rettere var tegningsmaterialet færdigt. Denne logik gælder ikke længere, nu skal 3D objekterne defineres ved hjælp af alfanumeriske koder, og det indbyrdes relationelle forhold skal som tidligere anført specificeres: en væg skal defineres som en væg, en sandwichvæg som en komposit væg, en dør som en inder-, yder- eller branddør, etc., ligesom det fx skal afgøres, om døren er bundet til karmen, og karmen til væggen eller gulvet, etc. Objekterne skal være korrekt definerede, deres indbyrdes relationelle forhold fungere på tværs af tid og sted. De underliggende informationer, egenskabsdata, metadata etc. skal også være korrekte, ellers vil det slå igennem senere i processen, dels på styklister og mængdefortegnelser, men også når informationsmodellen udveksles mellem forskellige, proprietære intellektuelle teknologier, som i eksemplet her i værktøjet Solibri. Informationsmodellen, og med den aktørnetværket, bevæger sig. Projektering eller modellering er som al anden tilblivelse en fortløbende udvikling, en iterativ proces. I lighed med eksemplet med brobygningsprojektet handler det om at ordne og stabilisere, ligesom fx den sociale praksis på og mellem tegnestuerne, forholdet til bygherren og projektets økonomi gør sig gældende økonomien kan eksempelvis være afgørende for, i hvilken grad detaljer modelleres i 3D. I de tidlige faser af et projekt er bygningsmodellen relativt upræcis som det er tilfældet med et skitseprojekt, betyder et par centimer fra eller til intet. Rådgiverne vender tilbage til byggeriets forskellige områder, og definerer det nærmere, efterhånden som mulighedsrummet lukker sig, efterhånden som lejere og bygherre endeligt accepterer arkitektens eller ingeniørens forslag, eller efterhånden som fx projektets økonomi fører til fravalg af bestemte ønsker til indretning, udformninger og/eller materialevalg. I de tidlige faser skal brugerne derfor, som informanten anfører, rent faktisk lære at ignorere fejlmeddelelser, der på pædagogisk vis er kategoriseret som enten røde, orange eller gule. Efterhånden som modellen over 88 Virke i værknet digitalt byggeri i Danmark

14 tid raffineres og detaljeres, ændres det relationelle forhold således, at alle advarsler skal tages i betragtning ( så skal man tage alle obs er alvorligt ), men præcist hvornår modellen faktisk (er) ved at være rimelig beror på forskellige organisatoriske eller lokale forhold, herunder eksempelvis de respektive aktørers erfaringer med projektet som helhed: Er værktøjerne blevet kalibreret, hvordan er den konkrete konfiguration af værktøjer arbejder alle i rådgiverkredsen med (samme version af) Revit, hvor lang tid er der til at projektet skal afleveres eller forelægges bygherren Antallet og arten af potentielle translationer er omfattende, og mange forhold har betydning for, hvornår en bygningsmodel er rimelig og dermed hvornår og med hvilke midler de humane aktører skal reagere på et givent værktøjs meddelelser. Solibri undersøger modellens integritet, kvalitet og fysiske sikkerhedsaspekter og den kan melde tusinde fejl afhængigt at etablerede regler og parametre. Simulakretilværelse I Plans and Situated Actions indleder Suchman afsnittet Inhabiting the interface med den observation, at when unfamiliar, or at times of trouble, the interface itself becomes the work s object (1987 (2007), 279). Som jeg har illustreret, står brugerne ofte overfor uvante situationer og udfordringer, som knytter sig direkte til arbejdet ved computeren. Applikationernes kompleksitet har som konsekvens, at fokus flytter sig fra arkitekturskabelsen til håndtering af teknisk motiveret modstand og problemer relateret til applikationerne deraf blandt andet behovet for kneb og omveje. Hvor Suchmans studier gjaldt 2D CAD (Computer Aided Design), er denne case baseret på 3D BIM (Building Information Modelling). Hvis CAD stationen for ingeniøren, som Suchman argumenterer for, var at betragte som et simulakrum, er det for mig at se ikke urimeligt ligeledes at betragte informationsmodellen som sådan, som en abstrakt repræsentation af noget endnu ikke eksisterende: Immersed in her work, the CAD interface becomes for the engineer a simulacrum of the site, not in the sense of a substitute for it but rather of a place in which to work with its own specific materialities, constraints, and possibilities. Like the symbiotic gesture [ ], the CAD interface in use associates disparate elements both within and beyond its frame at the same time that those elements are essential to its intelligibility and efficacy (Suchman 1987 (2007), 279). Hvad er da et simulakrum og hvorfor er det et problem, hvis vi betragter informationsmodellen som et sådant? Den almene forståelse henviser til en kopi af en kopi, hvis relation til modellen er blevet så fortyndet, svækket eller dæmpet, at den dårligt kan betragtes som en kopi. Fotorealisme er et eksempel. Imidlertid er det et spørgsmål om grader af lighed. Ifølge Deleuze (1983) er simulakret mindre en kopi fjernet to gange fra virkeligheden, end det er et anderledes fænomen af en anden (egen) natur. Kopien, eller rettere, simulakret, er en kopi i sin egen ret, det har så at sige sit eget liv som informationsmodellen. Den modstand som brugerne møder i arbejdet med modellen, kan i flere tilfælde relateres til forhold, der ikke alene vedrører arkitekturskabelsen. Hvor brugerne eksempelvis reducerer informationsmodellens kompleksitet for at udføre en simulering effektivt, hvor objekters visuelle fremtræden kræver uforholdsmæssig megen opmærksomhed, hvor brug af kneb er nødvendige omveje for at opretholde fremdriften, eller hvor en gennemgang af informationsmodellen betinger en stillingtagen til om en søjle er en søjle eller en skakt, da flyttes Tidsskrift for ARBEJDSliv, 14 årg. nr

15 fokus fra arkitekturen til teknologien. Det leder, lettere provokerende udtrykt, til en simulakretilværelse, hvor informationsmodellens og applikationernes særegne konditioner bliver afgørende for arbejdet og dets tilrettelæggelse hvilket kan ses som en udfordring. Informationsmodellen bekræfter i den forstand sin egen forskel fra arkitekturen, den bliver et selvstændigt, abstrakt univers, som brugerne risikerer at fortabe sig i. Bygningsmodellen er således anskuet som noget andet eller mere end en kopi af bygningen om end altid ufuldstændig; som Latour retorisk spørger, hvor i modellen indsætter man fx den vrede bygherre og brugernes ofte modstridende forventninger (2008)? Kopier laves for at gengive modellen, originalen. Her kommer model før original. Simulakrets tilblivelsesproces, dets indre dynamikker, er fuldstændig, og i sin helhed vælger jeg at tilføje, forskellig fra det fremtidige byggeri; dets lighed er udelukkende en overfladeeffekt, en illusion. Simulakret har en anden dagsorden, det indgår i andre kredsløb eller, skulle man sige, andre netværk, figurationer (Massumi 1987). Disse figurationer bliver aktørnetværkets, således kan man måske med nogen mening betragte informationsmodellens indtog på tegnestuen som en netværkseffekt, der afføder krav om nye metoder, nye rutiner og flere kneb, som oftest i dialog med og derfor orienteret imod det nonhumane aktørværknet. Samlet set relaterer diskussion om simulakretilværelse sig til arbejdet med informationsmodellens mere tekniske aspekter og objekternes underfundige intelligens. Frem for at udleve sine kunstneriske ambitioner, risikerer arkitekten eller ingeniøren at ende i en kedelig mangelsituation, blandt andet fordi bestemte værktøjer genererer eller viser flere hundrede fejlmeddelelser. Det geometriske udtryk er godt nok, men informationsteknologisk betragtet er objekterne fejlagtigt defineret, hvorfor det kræver yderligere arbejde at stabilisere informationsmodellen. Konklusion Jeg har i det foregående spurgt til effekter af digitalisering, herunder om de humane aktører ledes til i højere grad at fungere på teknologien præmisser. Ved hjælp af symmetridoktrinen i ANT, begrebet heterogenese og empiriske eksempler fra arkitektens og ingeniørens praksis, har jeg forsøgt at illustrere hvordan nye, avancerede 3D modelleringsværktøjer former arbejdslivet på tegnestuen. Det gælder, at brugere, teknologier eller værktøjer, informationsmodellen og dens objekter samtidigt bliver til i uforudsigelige, dialektiske processer. Under overskrifterne interobjektivitet, interaktiv stabilisering og maskinblivelse har jeg peget på en række empirisk givne forhold, som problematiserer måden vi omgår teknologier på. For det første har jeg illustreret, hvordan 3D objekternes be/snærende intelligens har som effekt, at kompleksiteten i arbejdet øges betragteligt, et forhold der medfører flere risici for omfattende kollaps i informationsmodellen og i øvrigt stiller krav om en højere arbejdsdisciplin teknologien martrer i visse tilfælde kreativiteten og kalder desuden på nye stillingskategorier og et nyt arbejdsindhold. Dernæst har jeg på basis af en konkret situation kendetegnet ved teknisk modstand illustreret, hvordan de centrale aktører samtidigt bliver til, herunder hvordan fx teknologien stilles, informationsmodellen bringes tilbage i sin udviklingsbane, brugerne genvinder kontrollen og hvordan fx det talte sprog på tegnestuen ændrer sig. Endelig har jeg med metaforen maskinblivelse peget på det forhold, at brugernes omgang med teknologierne har et forvandlende potentiale, ikke mindst i det omfang at brugerne kompenserer for 90 Virke i værknet digitalt byggeri i Danmark

16 værktøjernes og informationsmodellens begrænsninger. Vi er en del af dét. I direkte forlængelse af ikke mindst maskinblivelsesmetaforen har jeg diskuteret, om nævnte relationer bringer brugerne i en mangeltilstand, dels fordi der synes at være områder af informationsmodellen, som er mangelfulde eller fejlagtige, dels fordi værktøjernes dybere tekniske aspekter kalder på opmærksomhed, fx i form af krav om nye work-arounds. Denne dimension og det forhold, at informationsmodellen udgør et relationelt hele, som brugerne i flere tilfælde forholder sig forholdsvist intensivt til, har slutteligt ledt mig til en problematisering af arbejdslivet som en simulakretilværelse. Arbejdet med værktøjerne, dialogen med informationsmodellen om tekniske udfordringer, og brugernes antagelser om og forholden sig til dette og hint, fjerner for mig at se fokus fra arkitekturskabelsen og ingeniørkunsten, idet informationsmodellen (simulakret) tager opmærksomheden. Den er også aktør. NOTER 1 Inter alia Byggeriets fremtid fra tradition til innovation, By- og Boligministeriet, Erhvervsfremmestyrelsen, 2000; Byggeriets Hvidbog, Erhvervsministeriet, december 2000; IT i byggeriets fremtid, PPB-rapport, Erhvervs- og Byggestyrelsen, oktober 2001; Det Digitale Byggeri rapport fra en arbejdsgruppe, Erhvervsministeriet, 2001; Vækst med vilje, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Regeringen, maj 2002; Byggeriet i Vidensamfundet analyse og anbefalinger, Udvalget vedr. Byggeforskning i Danmark, 2002; Debatoplæg til høring om byggeriets kvalitet, effektivitet og udvikling, Folketingets Boligudvalg, november 2002; Staten som bygherre vækst og effektivisering, Regeringen, august 2003; Svigt i byggeriet, Erhvervs- og Byggestyrelsen, oktober 2004; Digitalisering af den kommunale byggesagsbehandling, Idekatalog, Erhvervs- og Byggestyrelsen, april 2005; Det Digitale Byggeri (Leaflet), Erhvervs- og Byggestyrelsen, december 2005; Besparelsespotentialer for det offentlige ved længerevarende samarbejder i byggeriet, SBI, 2006; Vision 2020 Byggeri med mening, januar BEK nr af 11/12/2006, bilag 1. Bekendtgørelsen er siden revideret, hvorfor den gældende forskrift er BEK nr af 13/12/2010. Se evt. Retsinformation, https://www.retsinformation.dk/forms/ R0710.aspx?id=27419&exp=1 (tjek ). 3 Bygningsstyrelsen bygger og udlejer ejendomme til universiteterne, politiet, domstolene og ministerierne. Med 4 mio. kvadratmeter bygningsareal og flere end 100 igangværende byggesager med et samlet anlægsbudget på godt 10 mia. kr. er styrelsen formentlig landets største bygherre. Se evt. om-styrelsen/velkommen-til-bygningsstyrelsen (tjek ) 4 Udtalt af arkitekt Snorre Nash (se (nyhed publiceret 23. august 2010, opslag verificeret 31. august 2012) 5 Solibri er et finsk udviklet værktøj, der bruges til kontrollere bygningsmodellers konsistens. Severi Viroleinen fra magasinet ArchiMAD er på forhandlerens hjemmeside (http://www.solibri.com) citeret for at have udtalt: Solibri Model Checker is Part of Every Professional BIM Team s Tool Box (opslag verificeret 19. januar 2010). Tidsskrift for ARBEJDSliv, 14 årg. nr

17 REFERENCER Albertsen, N. (2002): Arkitekten som byggekomponentdesigner i arkitekturens felt og aktør-netværk, i Birgitte Dela Stang (red.): Nye generationer af byggekomponenter, Hørsholm, Statens Byggeforskningsinstitut, bips (2006): Lag og objektstruktur 2006, Ballerup, Erhvervs- og Byggestyrelsen. Callon, M. (1986): Some Elements of a Sociology of Translation: Domestication of the Scallops and the Fishermen of Saint Brieuc Bay, i John Law (red.): Power, Action and Belief: a new Sociology of Knowledge?, London, Routledge and Kegan Paul, Callon, M. & J. Law (1995): Agency and the hybrid collectif, i South Atlantic Quarterly 94, Cetina, K. K. (1997): Sociality with objects. Social relations in postsocial knowledge, i Theory, Culture & Society, 14, 4, Czarniawska, B. & T. Hernes (2005): Actor- Network Theory and Organizing, København, Liber & Copenhagen Business School Press. Deleuze, G. (1983): Plato and the Simulacrum, i October, 27, Dreyfus, H. (1992 (1972)): What Computers Still Can t Do. A Critique of Artificial Reason, Cambridge, MA, MIT Press. Elam, M. (1998): Når maskiner eksploderer, hjul falder af og brødristere går amok! Om objektivistiske versus konstruktivistiske repræsentationer af teknologisk viden og praksis, i M. Bertilsson & M. Järvinen (red.): Socialkonstruktivisme: Bidrag til en kritisk diskussion, København, Hans Reitzels Forlag. Engeström, Y. & F. Blackler (2005): On the Life of the Object, Organization, 12, 3, Fenwick, T. & R. Edwards (2010): Actor-network Theory in Education, London & New York, Routledge. Fuglsang, L. (2004 (2005)): Aktør-netværksteori eller tingenes sociologi, i L. Fuglsang & P. Bitsch Olsen (red.): Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne, Frederiksberg, Roskilde Universitetsforlag, Haraway, D. (1991): A Cyborg Manifesto: Science, Technology, and Socialist-Feminism in the Late Twentieth Century, i Simians, Cyborgs and Women: The Reinvention of Nature, New York, Routledge, Hassard, J., M. Kelemen, m.fl. (2008): Disorganization Theory, London & New York, Routledge. Jacobsen, K. (2007): 3D arbejdsmetode 2006, Ballerup, Denmark. Jensen, C. B., P. Lauritsen, m.fl. (2007): Introduktion til STS, København, Hans Reitzels Forlag. Jensen, T. E. (2001): Performing Social Work. Competence, orderings, spaces and object, Ph.d.-afhandling, Københavns Universitet. Juelskjær, M. (2007). Rummenes modstande. Subjektivering set i et spatialt perspektiv, i J. Kofoed & D. Staunæs (red.): Magtballader 14 fortællinger om magt, modstand og menneskers tilblivelse, København, Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag, Latour, B. (1994): Pragmatogonies: A Mythical Account of How Humans and Nonhumans Swap Properties, i American Behavioral Scientist, 37, 6, Latour, B. (2006 (1991)): Vi har aldrig været moderne, København, Hans Reitzels Forlag. Latour, B. (2008): Give me a gun and I will make all buildings move : An ANT s view of architecture, i R. Geiser (red.): Explorations in Architecture: Teaching, Design, Research, Basel, Birkhäuser, Latour, B. (2008 (2005)): En ny sociologi for et nyt samfund, København, Akademisk Forlag. Latour, B. & S. Woolgar (1979): Laboratory Life: the Social Construction of Scientific Facts, Beverly Hills & London, Sage. Law, J. (1987): Technology and heterogeneous engineering: the case of the Portuguese expansion, i W. E. Bijker, T. P. Hughes & T. Pinch (red.): The Social Construction of Technological Systems, Cambridge, MA, MIT Press, Law, J. (1994): Organizing Modernity, Oxford, Blackwell. Law, J. (1999 (2005)): After ANT: complexity, 92 Virke i værknet digitalt byggeri i Danmark

18 naming and topology, i J. Hassard & J. Law (red.): Actor Network Theory and after, Oxford, Blackwell, Massumi, B. (1987): The Simulacrum According to Deleuze and Guattari, Copyright, 1. Miettinen, R. (1999): The Riddle of Things: Activity Theory and Actor-Network Theory as Approaches to Studying Innovations, Mind, Culture and Activity, 6, 3, Olesen, F. (1996): Konstruktive studier af videnskab og virkelighed. Fra sociologi til kulturforskning, Philo-sophia, 25, 3-4, Olesen, F. & J. Kroustrup (2007). ANT Beskrivelse af heterogene aktør-netværk, i C. Bruun Jensen, P. Lauritsen & F. Olesen (red.): Introduktion til STS, København, Hans Reitzels Forlag, Pickering, A. (1995): The Mangle of Practice: Time, Agency and Science, Chicago, The University of Chicago Press. Schatzki, T. R. (2001): Introduction: practice theory, i T. R. Schatzki, K. K. Cetina & E. von Savigny (red.): The Practice Turn in Contemporary Theory, London, Routledge, Suchman, L. (2000b): Organizing alignment: a case of bridge-building, Organization, 7, 2, Suchman, L. (2003): Organizing Alignment: The Case of Bridge-Building, i D. Nicolini, S. Gherardi & D. Yanow (red.): Knowing in Organizations. A Practice-Based Approach, Armonk, New York, M.E. Sharpe, Inc, Suchman, L. A. (1987 (2007)): Human-Machine Reconfiguration. Plans and Situated Actions, Cambridge, Cambridge University Press. Usher, R. & R. Edwards (2007): Lifelong Learning Signs, Discourse, Practices, Dordrecht, Springer. Vesely, D. (2004): Architecture in the age of divided representation, Cambridge, MA, The MIT Press. Yaneva, A. (2005): Scaling Up and Down: Extraction Trials in Architectural Design, Social Studies of Science, 35, 6, Jesper Hundebøl, ph.d., er adjunkt på Institut for Ledelse og Forvaltning, Professionshøjskolen Metropol. Tidsskrift for ARBEJDSliv, 14 årg. nr

Notat. 1. Bygherrekrav digitalt byggeri

Notat. 1. Bygherrekrav digitalt byggeri Notat Projekt Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus i Århus Projektkonkurrence Emne Bygherrekrav digitalt byggeri Bilag 20 1. Bygherrekrav digitalt byggeri 1.1 Bygherrens forventninger til brug af IKT

Læs mere

CCS Formål Produktblad December 2015

CCS Formål Produktblad December 2015 CCS Formål Produktblad December 2015 Kolofon 2015-12-14

Læs mere

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk DDB IKT BIM Revit Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk Agenda Bygherrekravene iht. DDB Det Digitale Byggeri Cuneco.dk Principperne omkring IKT specifikation

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

ANALOG vs DIGITAL. figur 1: fotografi af en blyantsstreg. figur 2: en linje beskrevet som formel er omsat til pixels

ANALOG vs DIGITAL. figur 1: fotografi af en blyantsstreg. figur 2: en linje beskrevet som formel er omsat til pixels ANALOG vs DIGITAL Ordet digitalt bliver brugt ofte indenfor skitsering. Definitionen af digitalt er en elektronisk teknologi der genererer, gemmer, og processerer data ved at benytte to tilstande: positiv

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser

Læs mere

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol)

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Udarbejdet efter international standard ISO/DIS 29481-1 Information Delivery Manual (IDM) Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Denne vejledning beskriver formål, procedure

Læs mere

80 min omkring adfærdsændringer - og en invitation til et nyt mindset!

80 min omkring adfærdsændringer - og en invitation til et nyt mindset! 80 min omkring adfærdsændringer - og en invitation til et nyt mindset! Hvorfor står jeg her idag? Learning - design af værdifuld kundeadfærd Løsninger der fremmer ønsket adfærd uden brug af pisk, gulerod

Læs mere

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 WWW Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 Arbejdstitel: "Internet på hovedet" Projektet tager udgangspunkt i det formelt

Læs mere

Behovsanalysens perspektiver for cuneco

Behovsanalysens perspektiver for cuneco Behovsanalysens perspektiver for cuneco Seminar Ballerup 5. marts/aarhus 8. marts cunecos antagelser Antagelser bag ansøgningen om midler til cuneco Branchen har for at kunne samarbejde mere effektivt

Læs mere

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen Til parterne på høringslisten 10. juni 2010 Sag nr. 10/02028 /ebst Høring over IKT-bekendtgørelsen Vedlagt fremsendes i offentlig høring revideret bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations-

Læs mere

Kronik: Rationelle beslutninger med irrationelle konsekvenser

Kronik: Rationelle beslutninger med irrationelle konsekvenser Kronik: Rationelle beslutninger med irrationelle konsekvenser Kristian Kreiner Februar 2008 Det fleste af os ønsker os et værelse med udsigt, men jeg kender en, som har købt en udsigt med værelse i Brighton.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

håndtering af bygningsdele i landskab v/ Frank Hasling Pedersen, SHØNHERR A/S

håndtering af bygningsdele i landskab v/ Frank Hasling Pedersen, SHØNHERR A/S håndtering af bygningsdele i landskab v/ Frank Hasling Pedersen, SHØNHERR A/S landskabsarkitekt faget projekterer uderum i alle skalaer fra de største anlæg til de mindste sten CCS LANDSKAB DET DIGITALE

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

NØRRE BOULEVARD SKOLE

NØRRE BOULEVARD SKOLE NØRRE BOULEVARD SKOLE NØRRE BOULEVARD 57-59 7500 HOLSTEBRO TOTALRÅDGIVNING IKT YDELSESSPECIFIKATION 28. April 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Introduktion... 3 2. IKT Ledelse... 3 3. Digital kommunikation...

Læs mere

X-changery - Gladsaxe hjemmepleje

X-changery - Gladsaxe hjemmepleje X-changery - Gladsaxe hjemmepleje Læringslaboratorie I, 4. og 5. november 2014 Program Velkomst TEKU modellen og 4 aktiviteter i grupper Fælles sprog De små eksperimenter Ideer til vidensdeling Tak for

Læs mere

NTI BIM Tools 2011 - installationer

NTI BIM Tools 2011 - installationer NTI BIM Tools 2011 - installationer NTI BIM Tools er en meget omfattende samling hjælpeværktøjer henvendt til byggebranchen. NTI CADcenter har valgt at udgive en lang række af vores populære CAD- og BIM

Læs mere

IFC Egenskaber. Mohammad Hussain Parsianfar s102951 BYG DTU

IFC Egenskaber. Mohammad Hussain Parsianfar s102951 BYG DTU Mohammad Hussain Parsianfar s102951 Indholdsfortegnelse 1 Introduktion... 3 1.1 Hvorfor er det interessant... 3 1.2 Formål... 4 2 Simplebim... 5 2.1 Præsentation af softwaren... 5 2.1.1 Brugergrænseflade...

Læs mere

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 IKT-lederuddannelsen på www.iktuddannelse.dk www.iktuddannelse.dk IKT-lederuddannelsen Formål At gøre IKT-lederen

Læs mere

SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme

SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme Facebook, LinkedIn, The Sima, Twitter, My Space alle sociale medier - og der er nok at vælge imellem. De kan bruges til langt mere end at fortælle om den seneste

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

B I M P R O C E S O G S T R A T E G I

B I M P R O C E S O G S T R A T E G I B I M P R O C E S O G S T R A T E G I EIGIL NYBO ARKITEMA FREDERIKSGADE 32 8000 ÅRHUS C EIGIL NYBO ARKITEMA B I M PROCES OG STRATEGI BUILDING INFORMATION MODELING DET DIGITALE BYGGERI DIGITALE YDELSER

Læs mere

NTI BIM Tools 2011 konstruktion

NTI BIM Tools 2011 konstruktion NTI BIM Tools 2011 konstruktion NTI BIM Tools er en meget omfattende samling hjælpeværktøjer henvendt til byggebranchen. NTI CADcenter har valgt at udgive en lang række af vores populære CAD- og BIM værktøjer

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk DDB IKT BIM Revit Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk Agenda Anvendelse af IKT Det Digitale Byggeri Cuneco.dk Principperne omkring IKT specifikation

Læs mere

DIGITALISERING PROJEKTLEDELSENS ERFARINGER FRA PANUM PROJEKTET HANS KRAGH

DIGITALISERING PROJEKTLEDELSENS ERFARINGER FRA PANUM PROJEKTET HANS KRAGH DIGITALISERING PROJEKTLEDELSENS ERFARINGER FRA PANUM PROJEKTET HANS KRAGH AGENDA Intro Panum projektet kort orientering Krav - Valg Projektledelsesmæssige overvejelser Projektledelsesmæssige erfaringer

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER

PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER cuneco en del af bips Dato 20. marts 2012 Projektnr. 14 021 Sign. SSP 1 Indledning cuneco gennemfører et projekt, der skal udvikle en standardiseret struktur og

Læs mere

Hvorfor vælge MagiCAD ovenpå Revit MEP? Hvorfor ikke bare anvende Revit MEP?

Hvorfor vælge MagiCAD ovenpå Revit MEP? Hvorfor ikke bare anvende Revit MEP? Hvorfor vælge MagiCAD ovenpå Revit MEP? Hvorfor ikke bare anvende Revit MEP? Indledning Dette dokument beskriver fordelene ved at afvikle MagiCAD på Revit MEP, i stedet for at køre Revit MEP uden nogen

Læs mere

Digitalisering har overhalet byggeprocessen

Digitalisering har overhalet byggeprocessen Digitalisering har overhalet byggeprocessen Fredag den 11. marts 2016 LEAN CONSTRUCTION DK Christian Lerche 2 bips er byggeriets digitale udviklingsforum bips er samarbejde med alle byggeriets parter om

Læs mere

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning:

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning: Introduktion til EA3 Mit navn er Marc de Oliveira. Jeg er systemanalytiker og datalog fra Københavns Universitet og denne artikel hører til min artikelserie, Forsimpling (som også er et podcast), hvor

Læs mere

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet.

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet. 4 LEVERANCEKÆDEN Dette kapitel har til formål at danne et overblik over den nuværende situation i leverancemarkedet. Beskrivelsen tager udgangspunkt i et antal af projektgruppen opstillede procesmodeller,

Læs mere

Begrebskatalog. Bilag til Bygherreforeningens digitaliseringsprojekter BIM-modelstrategi for FM og Fra papir til BIM

Begrebskatalog. Bilag til Bygherreforeningens digitaliseringsprojekter BIM-modelstrategi for FM og Fra papir til BIM Begrebskatalog Bilag til Bygherreforeningens digitaliseringsprojekter BIM-modelstrategi for FM og Fra papir til BIM Udarbejdet af Ejvind Alf Jensen, arkitekt m.a.a, MANUAL NEW Version 1.0 januar 2013 Forord

Læs mere

Byggeri og Planlægning

Byggeri og Planlægning Ydelsesbeskrivelser Byggeri og Planlægning 2012 Vejledning om digital projektering Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI og DANSKE ARK Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning Vejledning om digital

Læs mere

Teknologianvendelse. - En overset ledelsesopgave. Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013

Teknologianvendelse. - En overset ledelsesopgave. Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013 Teknologianvendelse - En overset ledelsesopgave Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013 Udviklingen i retning af smarte, selvbetjente it-løsninger accelererer overalt i frontlinien, hvor borgere

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA De næste 45 minutter Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø så vigtig for produktiviteten? Sammenhæng

Læs mere

3 : 12. bips nyt. læs om:

3 : 12. bips nyt. læs om: byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde bips nyt 3 : 12 læs om: 4 den nye dokumenthåndteringsmanual 6 hvad du kan se på bips konferencen 20 ekj s universitetserfaringer 28 små arkitekter

Læs mere

Arbejdsgrundlag for BIM implementering: Bygningskonstruktøruddannelsen i VIA Periode: S 2013

Arbejdsgrundlag for BIM implementering: Bygningskonstruktøruddannelsen i VIA Periode: S 2013 Arbejdsgrundlag for : Bygningskonstruktøruddannelsen i VIA Periode: S 13 BIM er en integreret metode til at digitalisere byggeprocessen. Igennem hele byggeriets livscyklus, fra ide til nedrivning, vil

Læs mere

»BIM Universe - Håndtering og deling af information. Jette Bakgaard Stolberg BIM supervisior, fagleder

»BIM Universe - Håndtering og deling af information. Jette Bakgaard Stolberg BIM supervisior, fagleder »BIM Universe - Håndtering og deling af information Jette Bakgaard Stolberg BIM supervisior, fagleder as Kort om ALECTIA A/S Vores opfattelse af BIM Vores fokus Vores erfaringer Vores ønsker »Fakta om

Læs mere

STRATEGISK PARTNERING OG ARKITEKTONISK MERVÆRDI

STRATEGISK PARTNERING OG ARKITEKTONISK MERVÆRDI 32 SAMARBEJDSFORMER Kan øget bevidsthed om værdisæt og arbejdsprocesser tænkes at forbedre det arkitektoniske resultat, spørger forfatteren, der er forskningsassistent på CINARK. STRATEGISK PARTNERING

Læs mere

24-03-2009. Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S

24-03-2009. Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S 24-03-2009 Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Domæner og aspekter Det domæne, der primært

Læs mere

Informationsmøde Torsdag 29. august 2013 Industriens Hus

Informationsmøde Torsdag 29. august 2013 Industriens Hus Informationsmøde Torsdag 29. august 2013 Industriens Hus Agenda 14.00 På vej mod nye standarder 14.30 Kend det, prøv det, brug det 15.00 Pause 15.15 Sådan kommer du i gang 15.30 Spørgsmål og afrunding

Læs mere

Design dit eget computerspil med Kodu

Design dit eget computerspil med Kodu Design dit eget computerspil med Kodu I sensommeren var vi to CFU-konsulenter ude i SFO en på Borup Ris Skolens Grønbro-afdeling. Her var vi sammen med børnene for at få erfaringer i arbejdet med platformen

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Er der stadig behov for brugeruddannelse?

Er der stadig behov for brugeruddannelse? Er der stadig behov for brugeruddannelse? Bjarne Herskin, teach to teach, 2013 ER DET NØDVENDIGT MED BRUGERUDDANNELSE ANNO 2013? Er det virkelig stadig relevant at afholde it-brugerkurser. Er vi ikke nået

Læs mere

Hvem skal samle handsken op?

Hvem skal samle handsken op? 85 Hvem skal samle handsken op? Henrik Peter Bang, Christianshavns Gymnasium, Niels Grønbæk, Institut, Claus Richard Larsen, Christianshavns Gymnasium, Kommentar til Udfordringer ved undervisning i enzymer,

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau Roskilde Tekniske Gymnasium Eksamensprojekt Programmering C niveau Andreas Sode 09-05-2014 Indhold Eksamensprojekt Programmering C niveau... 2 Forord... 2 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Krav til

Læs mere

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet DTU-Compute Institut for Matematik & Computer Science Danmarks Teknisk Universitet Danmarks Teknisk Universitet (DTU) Lyngby Campus På DTU nord for København har Christensen & Co arkitekter skabt en ny

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

CAD 1 Tegne og modellere med Autocad. Kjeld Svidt og Erik Kjems Efterår 2005. CAD 1 5. kursusgang

CAD 1 Tegne og modellere med Autocad. Kjeld Svidt og Erik Kjems Efterår 2005. CAD 1 5. kursusgang CAD 1 Tegne og modellere med Autocad 5. kursusgang Kjeld Svidt og Erik Kjems Efterår 2005 Dagsorden Opsamling fra sidst Udveksling af tegninger og modeller i byggebranchen Hvilken vej går udviklingen Introduktion

Læs mere

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips CCS i praksis håndtering af rum center for produktivitet i byggeriet Praktikere fra branchen demonstrerer, hvordan man kan anvende de forskellige elementer i cuneco classification system (CCS) til at håndtere

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Program Kl. 13:00-13:40 Kl. 13:40-14:55 Kl. 14:55-15:40 Kl. 15:40-16:00 Hvordan og hvornår anvender vi video til indsamling af data inkl. observation-,

Læs mere

Institutioner dag De Digitale Dage

Institutioner dag De Digitale Dage Hvordan uddanner vi de nye i branchen i de nye værktøjer? DBF, 6.11.2013 Mads Carlsen Civilingeniør i byggeledelse, AAU, 2003 Konsulent i UCN act2learn Teknologi Underviser på UCN bygningskonstruktør Ekstern

Læs mere

FRI s høringskommentarer til Udbudsopmålingsregler

FRI s høringskommentarer til Udbudsopmålingsregler bips bips@bips.dk gf@bips.dk Dok.nr: 45116 Ref.:IME/IME E-mail:ime@frinet.dk 21. august 2008 FRI s høringskommentarer til Udbudsopmålingsregler Generelle kommentarer FRI glæder sig over, at se at der trods

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj Indledning SOPU bestræber sig på at være den erhvervsskole i Danmark, hvor medarbejderne giver eleverne og kursisterne et uddannelsestilbud, hvor

Læs mere

Administration af subsites BRUGERVEJLEDNING FOR ADMINISTRATOREN

Administration af subsites BRUGERVEJLEDNING FOR ADMINISTRATOREN Administration af subsites BRUGERVEJLEDNING FOR ADMINISTRATOREN Indholdsfortegnelse Introduktion... 2 Definitioner... 2 Generelt... 3 Oprettelse af en skabelon... 4 Sidetypeskabeloner... 5 Globale displaymoduler...

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips center for produktivitet i byggeriet Hvordan håndteres data i byggeriets livscyklus? Torsdag 24. januar 2013 Indhold Data i byggeriets livscyklus Forudsætninger Implementering og anvendelse Ny IKT-bekendtgørelse

Læs mere

Introduktion til projekter

Introduktion til projekter Introduktion til projekter v. 1.0.3 Introduktion I dette materiale ser vi overordnet på, hvad projekter egentlig er, hvordan de er skruet sammen og hvilke begreber, som relaterer sig til projekter. Vi

Læs mere

bim ikke i teori men i daglig praksis

bim ikke i teori men i daglig praksis bim ikke i teori men i daglig praksis Få et indblik i hvordan ALECTIA anvender BIM på urban mediaspace i Århus havn. Sammen med NCC præsenteres udbudsprojektet af råhusentreprisen, som er udbudt på mængder

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1

Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Marie Louise Juul Søndergaard, DD2010 Studienr. 20104622 Anslag: 11.917 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 2 AUTO ILLUSTRATOR 2 METAFORER OG METONYMIER

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME

BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME TEKST AGENDA Dansk Industri Byggevare Baggrunden for digitalisering KØBENHAVNS EJENDOMME Lov om offentlig byggevirksomhed IKT-bekendtgørelsen Forvalter Københavns Kommunes

Læs mere

Lærervejledning til OPFINDELSER

Lærervejledning til OPFINDELSER Lærervejledning til OPFINDELSER Af Mette Meltinis og Anette Vestergaard Nielsen Experimentarium 2013 Indholdsfortegnelse OPFINDELSER+...+1+ OPFINDELSER+...+3+ MÅLGRUPPE+...+3+ FAGLIGHED+...+3+ FAGLIGE+BEGREBER:+...+3+

Læs mere

Oliver Marco van Komen Afsluttende opgave 02-05-2014. Kost ved slidgigt. Case 2. Personlig fysisk hjælp

Oliver Marco van Komen Afsluttende opgave 02-05-2014. Kost ved slidgigt. Case 2. Personlig fysisk hjælp Kost ved slidgigt Case 2. Personlig fysisk hjælp Problemobservering Sygdommen slidgigt også kaldes artrose er den mest udbredte led sygdom overhovedet, det kan medføre voldsomme smerter. Sygdommen påvirker

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri I medfør af 2, stk. 1, og 8, i lov nr. 228 af 19. maj 1971 om statens byggevirksomhed m.v., som ændret

Læs mere

Cad-Quality A/S. Part of the Addnode group

Cad-Quality A/S. Part of the Addnode group Cad-Quality A/S Part of the Addnode group Hvad er Cad-Q? Nordens førende leverandør af datastyret design, projektering, informationsmodellering og tegningsrelateret IT Findes i 28 byer i Norden Mere end

Læs mere

Digitale læremidler som forandringsmotor

Digitale læremidler som forandringsmotor Artiklen er bragt i bogen 'Den digitale bog - fra papir til pixels', udgivet af Foreningen for Boghåndværk, nov. 2015 Digitale læremidler som forandringsmotor Thomas Skytte og Karin Eckersberg Udviklingen

Læs mere

Informationsforvaltning i det offentlige

Informationsforvaltning i det offentlige Informationsforvaltning i det offentlige 1 Baggrund Den omfattende digitalisering af den offentlige sektor i Danmark er årsag til, at det offentlige i dag skal håndtere større og større mængder digital

Læs mere

Introduktion til egenskabsdata

Introduktion til egenskabsdata Introduktion til egenskabsdata maj 2012 Indhold 2012 05 16 < Forrige side Næste side > 1. Indhold... 1. Indhold 2. Indledning... 3. Projektet om Egenskabsdata... 4. Begrebs afklaring... 5. Scenarie 1:

Læs mere

OPFØLGNING PÅ VIRKSOMHEDERS KLIMAHANDLINGSPLANER

OPFØLGNING PÅ VIRKSOMHEDERS KLIMAHANDLINGSPLANER Vejledning: OPFØLGNING PÅ VIRKSOMHEDERS KLIMAHANDLINGSPLANER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Introduktion 2. Formål med opfølgning på virksomhedernes klimahandlingsplaner 3. Centrale problemstillinger i opfølgningen

Læs mere

Klassifikation. Kenneth Højbjerg, BIM Department Manager, COWI Vest 25. FEBRUAR 2015 CCS SEMINAR

Klassifikation. Kenneth Højbjerg, BIM Department Manager, COWI Vest 25. FEBRUAR 2015 CCS SEMINAR Klassifikation Kenneth Højbjerg, BIM Department Manager, COWI Vest 1 25. FEBRUAR 2015 Firma introduktion Grundlagt: 1930 og har mere end 80 års erfaring Kontorer: 10 kontorer i Danmark og ellers fordelt

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Generelt Internationalisering

Generelt Internationalisering Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og Side 1 af 7 Generelt Digital Konvergens samarbejdet, har i sit hidtidige arbejde fokuseret på at implementere vindende, digitale standarder, der

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Virker knowledge management?

Virker knowledge management? Virker knowledge management? Virker knowledge management? Januar 2006 af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Aalborg Universitet 1. Indledning Gammel vin på nye flasker? Med jævne mellemrum dukker

Læs mere

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips CCS i praksis håndtering af bygningsdele Praktikere fra branchen demonstrerer, hvordan man kan anvende cuneco classification system (CCS) til at holde styr på og udveksle informationer om bygningsdele

Læs mere

Er det frugtbart at anskue datalogi som "ingeniørvidenskab"? Digital Forvaltning 2. kursusgang 10.9.03

Er det frugtbart at anskue datalogi som ingeniørvidenskab? Digital Forvaltning 2. kursusgang 10.9.03 Er det frugtbart at anskue datalogi som "ingeniørvidenskab"? Mindre vigtigt: begrebet "ingeniørvidenskab", alternativt: ingeniørfag eller -disciplin Vigtigt videnskab/fag/disciplin hvor det konstruktionsorienterede

Læs mere

GeckoBooking.dk V. 2.7 - Online kalender og bookingsystem

GeckoBooking.dk V. 2.7 - Online kalender og bookingsystem 1. Login... 2 2. Administrationens opbygning... 2 3. Kalendere... 3 3.1 Ret arbejdstid... 3 3.2 Kalender oversigt... 4 3.2.1 Månedskalender... 5 3.2.2 Uge kalender... 5 3.2.3 Dagskalender... 6 3.2.4. Bookning

Læs mere

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips center for produktivitet i byggeriet Metode & struktur for egenskabsdata Onsdag 30. maj 2012 Byggecentrum i Ballerup Høringsworkshop Agenda Velkomst Præsentation af projektet Pause Debat Afrunding Løbende

Læs mere

Kapitel 10. Konklusion

Kapitel 10. Konklusion Kapitel 10 Konklusion Værktøjskassen skiftes ud Planlæggerne oplever i disse år et vigtigt skifte i typen af værktøjer, der er til rådighed for udarbejdelsen af bl.a. lokalplanerne. Udfordringen er i

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Ledelse og management

Ledelse og management Kompetenceramme Kompetencer inden for Ledelse og management Kompetenceområdet for ledelsen består af de kompetencer, der er relateret til adfærd med fokus på at lede, motivereog udvikle menneskelige ressourcer

Læs mere

Fra konstruktive studier af videnskab til aktør- netværksteori. Forelæsning, videnskabsteori, 17/4-2012, v. Nis Johannsen

Fra konstruktive studier af videnskab til aktør- netværksteori. Forelæsning, videnskabsteori, 17/4-2012, v. Nis Johannsen Fra konstruktive studier af videnskab til aktør- netværksteori Forelæsning, videnskabsteori, 17/4-2012, v. Nis Johannsen Mit udgangspunkt Tekster Olesen: Konstruktive studier af videnskab og virkelighed.

Læs mere

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift?

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Arbejdet med Mobning og trivsel på Sabro-Korsvejskolen Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september 2011 God stil som værdi og som metode Det sidste år

Læs mere

Opkvalificering hos bygherren

Opkvalificering hos bygherren Opkvalificering hos bygherren - når BIM er et krav Hvor og hvordan skal man starte, når man kan se fordelene ved at digitalisere sine arbejdsprocesser? Hvordan får man overblik over muligheder og udfordringer,

Læs mere

Martin Geisler. Uge 49, 2001

Martin Geisler. Uge 49, 2001 Min dintprog-browser Martin Geisler Uge 49, 2001 Resumé Dette dokument beskriver tankerne bag min dintprog-browser, en browser skrevet i Java der skal kunne fortolke en mindre delmængde af HTML 4, kaldet

Læs mere

Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC

Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet v. Sissel Kondrup, RUC Forskningsinteresse: Hvad indebærer det at være velfærdsteknologisk dannet? Hvad betyder velfærdsteknologier i praktiseringen af

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Kvalitet i m2 kort fortalt

Kvalitet i m2 kort fortalt KØ B E N H AV N S U N I V E R S I T E T 2013 Kvalitet i m2 kort fortalt Hvorfor dette papir?: Formålet er at give et hurtigt overblik over emnet: kvalitet i m2 og give inspiration til emner indenfor samspillet

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere