Tjørnegårdskolen. Handleplan. Specialklasser for børn med. generelle indlæringsvanskeligheder

Transkript

1 Handleplan Tjørnegårdskolen Specialklasser for børn med generelle indlæringsvanskeligheder og tilhørende fritidstilbud i basis-sfo på Tjørnegårdskolens SFO og i basis-klub Sct. Georgs Gårdens klub.

2 Overordnet formål Det overordnede formål med en specialklasserække med tilhørende fritidstilbud i Roskilde Kommune er at knytte flest mulige børn med store generelle indlæringsvanskeligheder til den almindelige folkeskole. I bekendtgørelsen om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand står der, forældrene skal medvirke centralt i forløbet omkring skoleplacering. Med en specialklasserække i Roskilde Kommune sikre vi dette og også her medtænkes Roskilde Kommunes målsætning om den inkluderende skole. Formålet med specialklasserne er via et tæt samarbejde mellem hjem, skole og fritidstilbud at give et helhedstilbud, der gør den enkelte så selvstændig og selvhjulpen som muligt. Det enkelte barn skal sikres optimal udvikling fagligt, personligt og socialt. Dette gøres bl.a. ved at medtænke almenmenneskelige værdier opbygge en positiv identitet opbygge tillid til sig selv opbygge selvstændighed. bevare sin menneskelige værdighed. Organisation I Roskilde Kommune har vi specialklasser på Hedegårdenes Skole og Tjørnegårdskolen. Hedegårdenes Skole og Tjørnegårdskolen deler en specialklasserække ( klasse) Specialklasserne for børn med store generelle indlæringsvanskeligheder er en central specialpædagogisk foranstaltning. Med to års interval oprettes der på skift specialbørnehaveklasse på Hedegårdenes Skole og Tjørnegårdskolen. På Tjørnegårdskolen går børnene fra specialklasse tillige i basis-sfo. Børn fra specialklasse går i basis-klub på Sct. Georg Gården. Side 2

3 Til hver specialklasse er der lærerressourcer i et omfang af 1 lærer pr. klasse plus et antal to-lærertimer visiteret efter den enkelte gruppes særlige behov. Lærerne i specialklasserne og pædagogerne i basisgrupperne er fagligt særligt kvalificerede indenfor det specialpædagogiske felt hvorfor de også er indstillet på at tage udgangspunkt i ressourcer og relationer at deltage i tværfagligt samarbejde at engagere sig professionelt i det personlige. Efter- og videreuddannelsesforløb for faggrupperne vægtes i videst muligt omfang. Lovgrundlag, vejledninger, temahæfter m.m. Folkeskoleloven. Bekendtgørelsen om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. BEK nr.1373 af Temahæfte 16 fra UVM Skolen og specialundervisning - om at lave individuelle undervisningsplaner. Vejledning om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. VEJ nr. 4 af Side 3

4 Målgruppe Børn, der har store generelle indlæringsvanskeligheder. De vil på grund af deres handicap og dermed særlige behov ikke have udbytte af de almindelige skole- og fritidstilbud i SFO og klub. De har særlige behov på alle områder: personlighedsmæssigt, socialt, emotionelt, psykisk og intellektuelt. De er handicappede i en sådan grad, at de skal modtage al deres undervisning som specialundervisning. Børnene vil være kendetegnet ved: at deres overordnede kognitive funktioner er særlige svage at deres indlæringsstrategier er begrænsede at de har svært ved at organisere og gruppere information at de har svært ved at udbygge det indlærte med nye aspekter at deres hukommelse ofte er svækket at informationer skal gentages mange gange at de har svært ved at give udtryk for deres tanker og handlinger. I planlægningen af et undervisningsforløb og fritidstilbud til disse børn må deres særlige behov derfor medtænkes. De kan konkretiseres som nedenstående: praktisk og konkret tilgang i læringssituationer tæt anerkendende autentisk voksenstøtte struktur, forudsigelighed og faste rammer afgrænset fysisk miljø mindre børnegruppe lille personalegruppe at være blandt ligesindede, oplevelse af tilhørsforhold, være som de andre bibeholde tilknytningen til det almindelige skolemiljø Side 4

5 Overordnede mål for undervisningen Målet for det enkelte barn vil altid være: at styrke den personlige og sociale udvikling øge den enkeltes selvværd bygge på barnets ressourcer udvikle barnets evne til at være selvhjulpen og opøve livsduelighed give barnet ansvarsfølelse overfor sig selv og andre opøve børnene i at lege og udnytte fritiden på en positiv måde Undervisningen Undervisningen bygger på det samme grundlag som er gældende for alle børn d.v.s. Folkeskoleloven, og Fælles Mål med særlig vægtning på disse børns særlige behov. a. Kundskaber og færdigheder indsigt og viden kreativitet motoriske færdigheder praktisk indlæring i forhold til selvhjulpenhed, problemløsning. eksperimenter og udvikling af interesser. b. Social læring medbestemmelse og medansvarlighed selvstændighed og selvindsigt c. Personlig udvikling selverkendelse realistiske mål overskride grænser og have gode oplevelser Side 5

6 Hertil kommer at der for at give børnene mening i hverdagen må tages udgangspunkt i en helhedsundervisning, der bygger på 4 kriterier. 1. Det subjektive kriterium elevens ønsker og motivationsområder Undervisningen tager sit udgangspunkt i det, eleven interesserer sig for, er optaget af og finder relevant, da det netop er udtryk for, hvad eleven kan og gør. Det der arbejdes med, skal være betydningsfuldt, og skal være vigtigt for elevens liv. 2. Det objektive kriterium central lovgivning for folkeskolen Lærerne må her vurdere hvilket indhold undervisningen må have, så den fremmer folkeskolelovens formålsparagraf samt øvrig lovgivning. 3. Handlingskriteriet give eleven nye og konkrete handlemuligheder Undervisningens indhold må vælges, så det rummer konkrete og udadvendte handlemuligheder for den enkelte elev og giver mulighed for at deltage i et socialt fællesskab. 4. Relevanskriteriet har det lærte en overføringsværdi? Indholdet i undervisningen må vælges ud fra betingelserne og normerne i elevens hverdag og i samfundet og må derfor altid indeholde elementer, der kan bruges uden for den aktuelle situation på skolen. Undervisningen i en specialklasse for børn med store generelle indlæringsvanskeligheder er praktisk, konkret og som hovedregel emneorienteret. Den kan evt. veksle med kortere kurser i konkrete færdigheder. Lærerne beskriver skoleårets arbejde i en årsplan og der udarbejdes løbende udviklingsplaner med fokusområder for det enkelte barn. Udviklingsplanerne laves i takt med årsplanens emner og indeholder hver gang 4 mål (fagligt mål, mål for personlig udvikling, mål for social udvikling og mål for andet ). Disse evalueres når emnet er afsluttet. Personlige og sociale fokuspunkter udveksles mellem skole og fritid. Side 6

7 Børn i specialklasserne har særlige behov i en sådan grad, at de, hvis eleven, forældrene, skolen og PPR er enige, kan fritages fra folkeskolens afgangsprøve. I stedet skal der ved skoleårets afslutning gives en skriftlig evaluering i alle obligatoriske og udtrukne prøver. Fritid Samarbejdet mellem skole og fritid er så tæt som muligt, således at det for den enkelte familie opleves som et samlet helhedstilbud. SFO og klub er først og fremmet et fritidstilbud men også et specialpædagogisk tilbud hvor både personlig og social udvikling for den enkelte vægtes særdeles højt. Årshjul for samarbejdet mellem skole og fritidsdel 1.Oktober måned. Inden statusmødet mødes lærere og pædagoger omkring klassen og drøfter de enkelte børns udvikling. Statusrapporterne udarbejdes og sendes til hinanden senest en uge før statusmødet, således at alle er forberedt til mødet. 2.November/december. Statusmøder mellem ledelse, lærere, pædagoger og PPR. 3 November/december. Lærer og pædagog holder herefter skole/hjemsamtale med forældrene. 4.August juni. Gennem hele skoleåret udarbejder lærere og pædagoger løbende fremadrettede udviklingsplaner, som fremsendes til skoleleder og PPR, således at de overordnet kan drøftes på skoleårets sidste statusmøde i maj/juni. 5. Maj/juni. Møde mellem lærere og pædagoger hvor det kommende skoleårs aktiviteter drøftes. Årsplaner koordineres og udveksles og der aftales fællesaktiviteter i løbet af skoleåret. Side 7

8 Skole/Hjem samarbejdet. I specialklassen er et tæt forældresamarbejde en vigtig forudsætning. Vejledningen præciserer at eleven og forældrene i videst mulig omfang skal inddrages i undervisningens tilrettelæggelse. Lærerne orienterer løbende om specialklassens særlige undervisning samt drøfter barnets udvikling med forældrene. Specialklasselærerne gennemgår og udlevere årsplanen for forældrene og orienterer mindst en gang pr måned via orienteringsbreve/skemaer om undervisningen i specialklassen samt udviklingsplanen for det enkelte barn. Specialklassekonsulenten kan efter aftale deltage i skole/hjem samarbejdet samt give rådgivning og vejledning til forældrene. Specialklassernes psykolog kan efter aftale ligeledes give råd og vejledning. Følgeordning/transport Efter endt skoledag følges børnene til basis-sfo, så snart de er trafiksikre klarer de selv denne opgave. Der kan ligeledes etableres følgeordning fra skole og til Basis-klub, hvis børnene ikke kan klare denne opgave. En del børn har taxaordning til og fra skole idet de ikke modtager deres undervisningstilbud på distriktsskolen og samtidig slet ikke er trafiksikre. Så snart et barn kan magte selv at transporterer sig med bus, får de et buskort. Integration/inklusion Børn der modtager deres undervisning i en specialklasse og fritidstilbud i en basisgruppe er delvis integreret i det almindelige kommunale skole-/fritidstilbud. Skolerne har opstillet nogle hensigtserklæringer, der understøtter denne delvise integration: Fysiske rammer i umiddelbar tilknytning til parallelle normalklasser Aktiviteter der fremmer social integration Side 8

9 Fælles emneforløb/samlinger Specialklassebørns deltagelse i enkelte fag, hvis det er relevant. Det mest almindelige er, at der i indskolingen og på mellemklassetrinnene er diverse forløb, der som overordnede mål har at bringe børnene sammen i sociale miljøer og her skabe en samspilsproces, hvor den enkelte deltager med sine særlige forudsætninger. Via disse tiltag vægter vi herigennem tolerance og selvværd. I overbygningen gør elevgruppernes forskellige udvikling det ofte nødvendigt med et mere adskilt forløb. Her kan der i stedet samarbejdes mellem specialklasserne på de to skoler. Visitation Til visitationen til specialklasser for børn med generelle indlæringsvanskeligheder skal der foreligge en kompetencebeskrivelse, og en pædagogisk psykologisk undersøgelse. Disse og en observation af barnet ligger til grund for visitationen. Specialklasseteamet indstiller til visitation og den endelige visitation foregår i visitationsafsnittet. Mindsteindgreb, nærhed og undervisningsdifferentiering er bærende principper for alle elever i folkeskolen, disse principper må alle medtænkes sammen med Roskilde Kommunes politiske mål om den inkluderende skole, inden man overvejer placering i en specialklasse. Dette betyder at alle forsøg på at rumme barnet i den almindelige skole med en eller anden form for specialundervisning skal være afprøvet inden en overflytning til en specialklasse. De fleste børn visiteres dog til en specialklasse inden skolestart, idet de tidligt i deres liv er kendt af PPR og det vurderes at de ikke vil kunne profitere af et skoletilbud i den almindelige skoleklasse. Side 9

10 Kurator Til specialklasserne er der knyttet kuratorordning via UU De fleste børn, der har gået i specialklasse fortsætter deres skolegang på en efterskole for sent udviklede eller en specialskole for voksne. Herefter udarbejder kurator og Socialforvaltningen i fællesskab en nærmere plan for fremtiden. Der gives således en særlig rådgivning og vejledning til unge, der går eller har gået i specialklasse og disses forældre i forbindelse med de sidste skoleår, overgangen til erhvervslivet samt i de første år efter skolegangens ophør. Samarbejdet mellem Hedegårdenes Skole og Tjørnegårdskolen. For at sikre størst mulig grad af ensartethed i skoletilbuddet tilstræber de to skoler så ens arbejdsvilkår som muligt for lærere, der underviser i specialklasserne for børn med generelle indlæringsvanskeligheder. En særlig problematik er specialbørnehaveklassens personale, idet disse to personer på skift arbejder to år af gangen på henholdsvis den ene eller den anden skole/sfo. Der arrangeres hvert år fælles møder mellem alle lærerne, der underviser i specialklasserne. En del klasser arrangerer besøg/samarbejde mellem specialklasser på begge skoler. I overbygningen har specialklasserne mulighed for at benytte hinanden som praktikskole for børnene. Evaluering I november måned udarbejder specialklasselærerne og basis-pædagogerne en statusbeskrivelse, der beskriver det enkelte barns kompetencer og potentialer. Denne ligger til grund for et statusmøde mellem skole/basisgruppe og PPR (konsulenten). Beskrivelsen gennemgås og drøftes og uddeles til forældrene. Der arbejdes løbende med udviklingsplaner for det enkelte barn. Side 10

11 Statusbeskrivelsen indgår ligeledes i samarbejdet med Socialforvaltningen Familieafsnittet eller Specialgruppen for handicappede, andre relevante fagpersoner (fysioterapeut, egen læge, familieplejen o.a.) og visitation/revisitation. I maj på et statusmøde evalueres skoleårets udviklingsplaner og nye mål for det kommende års arbejde fastsættes. I specialklasserne evalueres det enkelte barns undervisningstilbud løbende efter ovenstående plan og fælles retningslinier for det specialpædagogiske tilbud i specialklasserne. Kvalitetskriterier Det indgribende specialpædagogiske tilbud i en specialklasse er lykkedes når: barnet, forældrene og lærerne er enige om målene med undervisningen. Målene skal være målbare og overskuelige. barnet oplever daglige succeser, er aktiv og udøvende og kan se og opleve egen fremgang undervisningen justeres efter barnets behov. barnets udvikling kan dokumenteres barnet udvikler kompenserende strategier i forhold til dets vanskeligheder. Det centrale specialpædagogiske tilbud med specialklasser for børn med generelle indlæringsvanskeligheder evalueres en gang årligt på PPR under chefpsykologens ansvar. Karin Tingleff Nielsen specialpædagogisk konsulent PPR maj 2009 Side 11