Fodlænkeafsonere gennemfører deres uddannelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fodlænkeafsonere gennemfører deres uddannelse"

Transkript

1 Nyt fra December 2015 Fodlænkeafsonere gennemfører deres uddannelse Undgå fængsel, afson med fodlænke og fuldfør din uddannelse. Sådan kunne det simple budskab være til unge under uddannelse, som får tilbud om at afsone en dom derhjemme. En ny analyse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed og Aalborg Universitet viser nemlig, at afsonere med fodlænke har markant større sandsynlighed for at bestå en ungdomsuddannelse efter endt afsoning. Det fremgår af figur 1, at 53 procent af dem, der har fået tilbudt fodlænkeafsoning, har fået en uddannelse tre år efter endt afsoning. For en tilsvarende gruppe, der ikke fik samme tilbud, er det kun 42 procent, der har fået en uddannelse tre år efter endt afsoning. Umiddelbart er der altså en forskel på 11 procentpoint imellem henholdsvis fodlænkegruppen og kontrolgruppen. Ifølge ph.d.-studerende Britt Østergaard Larsen fra Aalborg Universitet, er der tale om en mærkbar effekt: Da man i 2006 gav denne gruppe mulighed for at afsone med fodlænke, var et af argumenterne netop at undgå en række af de negative konsekvenser, der er ved at komme i fængsel. Afbrudt uddannelse er én af de ting, vi som samfund meget gerne vil undgå. Og indførelsen af afsoning med fodlænke har altså i nogen grad haft den ønskede virkning. Hun peger på, at andelen, der gennemfører uddannelsen, i virkeligheden er større: De 11 procentpoint finder vi i en umiddelbar sam menligning af de to grupper, hvoraf ikke alle i fodlænkegruppen afsoner med fodlænke, selvom de får tilbuddet. Kigger vi udelukkende på dem, der faktisk afsonede med fodlænke, er forskellen på hele 18 procentpoint. Helt unge fængslede bliver mere kriminelle Studiet af de unge dømtes uddannelsesadfærd er en af flere analyser om kriminalitet, som Rockwool Fondens Forskningsenhed offentliggør i dag. Uddannelsessituation tre år efter afsoning 100 Procent Kontrolgruppe Uddannet Under uddannelse Afbrudt uddannelse Kilde:. Rockwool Fondens Forskningsenhed En anden analyse viser, at fodlænkeafsoning er godt for andet og mere end uddannelsen. Også et parforhold har større chance for at overleve, når afsoningen foregår derhjemme. Andre resultater er, at ægteskab lægger en dæmper på dømte mænds videre kriminelle løbebane, dog med én væsentlig nuance: Hvis den tilkommende ægtefælle selv har fået en dom, så har ægteskabet ingen dæmpende effekt på ægtemanden. Analysen viser herudover, at den kriminalitetsdæmpende effekt af ægteskab sænkes, hvis den tilkommende ægtefælle har en dømt bror. Derudover er der en tendens til et højere tilbagefald til kriminalitet blandt unge, der kommer hurtigere ind og afsone deres første fængselsstraf. Gennemførelsen af den såkaldte voldspakke fra 1994 betød, at unge dømte i gennemsnit var yngre end hidtil, når de blev indsat i fængslet. En række unge afsonede i umiddelbar forlængelse af, at de var fyldt 19 år i stedet for, som tidligere, at være tættere på de 20 år. Den tidligere indsættelse førte til, at disse unge i de følgende år blev dømt for mere kriminalitet Fodlænkegruppe Figur 1 Afsoning med fodlænke fremmer unges chancer for at gøre deres ungdomsuddannelse færdig. Indhold> Side 2

2 Indhold Færre parforhold brydes ved afsoning med fodlænke En dømt mand har langt større chance for at beholde sit ægteskab eller parforhold intakt, hvis han afsoner sin straf med fodlænke hjemme frem for i et fængsel... Side 3 Behandling øger selvkontrol og stabilitet i parforholdet Det går ud over parforholdet, når den ene kommer i konflikt med loven. Det gælder også spritbilister, og en ny analyse giver nu et indblik i, hvorfor det forholder sig sådan... Side 4 Ægteskab reducerer ny kriminalitet Er du tidligere dømt, og ønsker du en kriminalitetsfri fremtid så gift dig... Side 5 Mænd bliver mere kriminelle, hvis svogeren er det Du risikerer at blive påvirket af andre end din kone, når du gifter dig. Hvis din nye svoger er kriminel, så er der nemlig større sandsynlighed for, at du også bliver det... Side 6 Hurtigere fængsel giver lidt højere tilbagefald til kriminalitet De, der fængsles som helt unge, begår efterfølgende mere kriminalitet i forhold til dem, der må vente lidt med den første afsoning... Side 8 Den enkelte tilsynsførende spiller kun en lille rolle for tilbagefald til kriminalitet Det har kun lille betydning for, om en dømt vælger at fortsætte eller forlade sin kriminelle løbebane, om han får den ene eller den anden tilsynsførende socialrådgiver... Side 9 Unge afsonere med fodlænke gennemfører i højere grad en uddannelse Blandt unge, der får tilbudt at afsone med fodlænke, har 53 procent afsluttet en uddannelse tre år senere. For en tilsvarende gruppe, der ikke får samme tilbud, har kun 42 procent afsluttet en uddannelse efter tre år... Side 11 Undersøgelsens publicering Dette nyhedsbrev bygger på en række samtidigt publicerede forskningsnotater. Se disse på rff.dk. 2 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed december 2015

3 Færre parforhold brydes ved afsoning med fodlænke En dømt mand har langt større chance for at bevare sit ægteskab eller parforhold, hvis han afsoner sin straf med fodlænke hjemme frem for i et fængsel. Det viser en analyse, der sammenligner mænd, der er dømt efter straffeloven, og som har afsonet henholdsvis før og efter fodlænkeordningen blev indført i 2008 som afsoningsform for personer over 25 år. Risikoen for at miste den partner, man havde på straftidspunktet, er lavere blandt dømte, der afsonede efter reformen i 2008, jf. figur 2. Det var ikke alle dømte efter reformen, der afsonede med fodlænke. Ved reformen i 2008 blev fodlænke gjort tilgængelig for visse dømte med en dom på op til tre måneder. Det betød, at hvor alle dømt før reformen afsonede i fængsel, så valgte omkring fire ud af ti dømte efter reformen nu fodlænken. Tallene i figur 2 sammenligner mænd dømt før og efter reformen. Det betyder alle dem, der afsonede efter, altså også de seks ud af ti som fortsat kom i fængsel. Men tages der højde for, at det altså var under halvdelen, der afsonede med fodlænke efter reformen, finder man, at forskellen i procentdelen, der har mistet sin partner fire år efter afsoning, er på hele 21 procentpoint. De mænd, der faktisk afsonede med fodlænke, havde altså markant bedre chance for at beholde deres partner end sammenlignelige mænd, der afsonede med tremmer for vinduerne. Afsoning med fodlænke bidrager ikke alene til færre opløste parforhold. Det påvirker også, om afsonerne uanset om de havde en partner på afsoningstidspunktet siden bliver i stand til at finde en partner. Fire år efter afsoningen havde 31 procent blandt mænd dømt før reformen en partner. Den tilsvarende andel blandt mænd dømt efter reformen var 36 procent, altså lidt højere. Men tager man igen højde for, at det er forskellige typer af mænd, som henholdsvis afsoner med fodlænke og i fængsel, er forskellen hele 12 procentpoint. Tre mulige forklaringer Der tegner sig en række mulige forklaringer på, at fodlænkeafsoneres parforhold i højere grad overlever afsoningen. Den første er, at det er mindre socialt skadeligt, stigmatiserende, at afsone hjemme. Ikke kun er det stigmatiserende for den, der skal i fængsel. Det gælder også partneren der fremstår som én, der er sammen med en fængslet. Den anden forklaring er, at fængsling betyder tab af human kapital. Man mister måske sit arbejde og lærer nye kriminelle færdigheder, imens man er i fængsel. Den tredje er, at afsoning hjemme gør det muligt at bevare en bedre kontakt til sin kone, fordi man ikke er fysisk adskilt. De tre ting samlet mindre stigmatisering, større opretholdelse af human kapital og den manglende fysiske adskillelse kan være afgørende for, at risikoen for et brudt parforhold er mindre. Simpelthen fordi man, alt i alt, forbliver en mere attraktiv partner end en, der kommer i fængsel og oplever følgevirkningerne af at være inden for murene. Mere end 40 dage Det er de dømte med straffe over 40 dage, hvis parforhold har størst fordel af fodlænkeordningen. Det er nemlig i denne gruppe, at forskellen i hyppigheden af skilsmisser og brudte samlivsforhold er Figur 2 Andel, der har mistet sin partner fire år efter afsoningen, før og efter fodlænkereformen 45 Procent Før reformen Efter reformen De, der afsonede efter fodlænke blev en mulighed, var i højere grad i stand til at bevare deres parforhold efterfølgende. Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed december

4 størst, når man sammenligner fængslede og fodlænkestraffede. Måske er det et udtryk for, at kortere tids adskillelse fra partneren ikke er lige Både korte og længere straffe Før behandling blev en mulighed, var det kun 33 procent af de spritdømte, der levede i et stabilt forhold, hvilket vil sige, at de havde en partner, når spritkørslen fandt sted, og at forholdet til denne partner var intakt et år efter, når fængselsså problematisk som længere tids adskillelse. Den tolkning understøttes af anden international forskning på området. Brug af fodlænke I 2005 blev det for første gang i Danmark muligt for personer, der var idømt en ubetinget fængselsstraf, at ansøge Kriminalforsorgen om at afsone straffen i hjemmet med elektronisk fodlænke. Dengang kunne kun færdselslovsforbrydere, med en maksimal straflængde på tre måneder, komme i betragtning til fodlænke. Siden da er brugen af fodlænke steget markant, især hjulpet på vej af politiske reformer, der har tilladt afsoningsformen til stadig flere grupper af afsonere. I dag kan man således afsone en ubetinget fængselsstraf på op til seks måneder i hjemmet, uanset kriminalitetstypen. Det er dog ikke alle ansøgere til fodlænkeafsoning, der får tilladelse. Kriminalforsorgen undersøger den dømtes personlige forhold nærmere før og under afsoningen. Det skal fx være muligt for Kriminalforsorgen at overvåge afsoneren på bopælen. Man må fx ikke bo på hotel eller herberg. Man skal som afsoner være i beskæftigelse eller uddannelse, hvis man er dømt før den 1. juli Er man dømt senere, er beskæftigelse ikke et krav, hvis man er pensionist, førtidspensionist, efterlønsmodtager eller langtidssygemeldt, eller hvis man kun skal afsone 30 dage eller mindre. Personer over 18 år, som afsoneren deler bolig med, skal i øvrigt godkende afsoningen i hjemmet. Afsoneren skal som udgangspunkt deltage i et kriminalitetsforebyggende program hos Kriminalforsorgen, ligesom afsoneren skal acceptere overvågningen og uanmeldte kontrolbesøg. I 2014 ansøgte i alt dømte om at komme til at afsone deres straf i fodlænke. Der blev givet tilladelser. 256 blev tilbagekaldt, efter at afsoningen var iværksat. De pågældende blev herefter umiddelbart overført til fængsel eller arresthus til fortsat afsoning. Behandling øger selvkontrol og stabilitet i parforholdet Det går ud over parforholdet, når den ene kommer i konflikt med loven. Det gælder også spritbilister, og en ny analyse giver nu et indblik i, hvorfor det forholder sig sådan. I overensstemmelse med andre forskningsresultater, så viser denne analyse, at spritbilister, der vælger alternativer til klassisk fængsel, har større chance for at bevare parforholdet. Blandt en gruppe behandlede spritbilister øger behandlingen procentdelen med stabilt parforhold fra 33 til godt 40 procent. Men analysen af denne særlige målgruppe går skridtet videre og udpeger den forbedrede selvkontrol hos spritbilister, der får en alkoholistbehandling, som den mest sandsynlige årsag til, at denne gruppe har færre brudte parforhold. Det er altså ikke fraværet af fængsel, men tilvalget af behandling, der skaber effekten. Baggrunden for analysen er en reform i 1990, som gjorde det muligt for spritbilister med en dom på op til 40 dages fængsel at veksle dommen til en étårig alkoholistbehandling, hvilket på det tidspunkt i høj grad betød en antabusbehandling. I analysen sammenlignes de, der modtog dom det første år efter reformen, med dem, der modtog dom seneste år inden. Begge grupper består af godt dømte. 4 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed december 2015

5 straffen var udstået. Efter reformen valgte fire ud af ti behandlingen i stedet for fængsel, og det øgede andelen med stabilt forhold. I gruppen, hvor nogle altså valgte behandlingen, var der tale om 36 procent med stabilt parforhold. Men da det som nævnt kun er fire ud af ti, som lader sig behandle, svarer det til, at effekten for dem er 7,5 procent flere med et stabilt parforhold. Det er en forbedring med næsten en fjerdedel. Den positive effekt på parforholdet af at skifte fængselsstraffen ud med behandling er lige stor, uanset om der er tale om få dage eller helt op til 40 dages fængsel. Det indikerer, at effekten ikke skyldes, at parret undgår at blive adskilt på grund af fængselsopholdet, men tilvalget af behandling. Denne analyse er specifik for spritdømte, men er generelt interessant for overvejelserne om behandling kontra straf. Selv om spritbilister, der kan komme i betragtning til alkoholistbehandling, i særlig grad er karakteriseret ved personlige problemer og manglende selvkontrol, så er det træk, som andre forskere har fundet som årsag til de fleste kriminelle handlinger. Om alkoholistbehandlingen Alkoholistbehandlingen eller betinget dom med vilkår om struktureret, kontrolleret alkoholistbehandling blev indført som straftype den 15. juli Det skete i forlængelse af en undersøgelse, der konkluderede, at to tredjedele af alle spritbilister havde et behandlingskrævende alkoholmisbrug. I første omgang var straftypen målrettet spritbilister med fængselsdomme på op til 40 dage, men den er senere blevet udvidet til også at omfatte spritbilister med fængselsdomme på op til 60 dage. Når en spritbilist modtager en behandlingsdom, betyder det, at han skal indgå i et behandlingstilbud af mindst et års varighed, som er godkendt af kriminalforsorgen. I disse tilbud vil behandling med Antabus ofte indgå som en afgørende komponent. Han skal samtidig betale en bøde af en vis størrelse. Fængselsdommen bortfalder, hvis den dømte lever op til disse vilkår, og samtidig undlader at begå ny kriminalitet i den efterfølgende to-årige periode. Ægteskab reducerer ny kriminalitet Er du tidligere dømt, og ønsker du en kriminalitetsfri fremtid så gift dig. Sådan lyder den ultrakorte konklusion på en analyse af ægteskabs betydning for, om mænd med en kriminel fortid fortsætter deres løbebane. I analysen sammenlignes tidligere kriminelle mænd, der bliver gift, med nogle, der forbliver ugifte. Og resultatet er klart: De, der bliver gift, har mindre sandsynlighed for at falde tilbage i kriminalitet. Mens 3,3 procent af de gifte begår ny kriminalitet, som de senere dømmes for, inden for det første år efter ægteskabet, så gør det samme sig gældende for 5,2 procent af de ugifte inden for et år og på samme alder. Blandt de ugifte er tilbagefaldet til kriminalitet altså mere end en halv gang større end blandt de gifte. Sammenligningen af de to grupper tager højde for, at der i udgangspunktet er forskel på dem, der bliver gift, og dem, der ikke gør. Mænd, der bliver gift, er i gennemsnit forskellige fra mænd, der forbliver ugifte. Det er der i analysen renset for. Kun mænd, der ligner hinanden på en lang række baggrundsfaktorer (fx alder, uddannelse, hidtidig kriminalitet og løn), er sammenlignet. Dømte hustruer øger tilbagefaldet Resultatet at ægteskab reducerer dømte mænds kriminalitet har dog én væsentlig begrænsning. Forudsætningen er, at den kvinde, man gifter sig med, ikke har nogen dom for kriminalitet. Har hun det, så er situationen en gan- Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed december

6 Dømtes civilstand og tilbagefald til kriminalitet 6 Procent Figur 3 I den sammenlignelige gruppe ugifte er det tilsvarende tilbagefald på 22 procent hvilket ikke udgør nogen statistisk sikker forskel. De, der er blevet gift med en kriminel kvinde, kan også sammenlignes med en tilsvarende gruppe, som har giftet sig med en ikke-kriminel. Her viser det sig igen, at den ikke-kriminelle kvinde reducerer kriminaliteten for sin mand. Mens knap 25 procent af dem med en kriminel kone begår ny kriminalitet, gælder det samme for blot 14 procent af den tilsvarende gruppe med en ikke-kriminel kone. 0 Ugifte Note: Tilbagefaldet til kriminalitet i løbet af det første år efter brylluppet (som fandt sted i perioden ) for dem, der bliver gift, og i løbet af 2003 for dem, der forblev ugifte. Gifte Tidligere dømte nygifte begår mindre ny kriminalitet i forhold til sammenlignelige ugifte. ske anden. Et ægteskab med en dømt kvinde reducerer på ingen måde mænds tendens til at begå ny kriminalitet. Igen gælder det, at man skal sammenligne med en gruppe, der rent faktisk er sammenlignelig. Det er en bestemt type dømte mænd, der gifter sig med dømte kvinder, og de skal sammenlignes med tilsvarende typer blandt de ugifte. Igen sammenlignes kun mænd, der ligner hinanden på en lang række baggrundsfaktorer. Det viser sig, at 25 procent af dem, der er blevet gift med en dømt kvinde, falder tilbage i kriminalitet i løbet af et år. Social tvang At ægteskab reducerer mænds kriminelle adfærd, er ikke nogen ny erkendelse. Det nye i denne analyse er, at den viser, at det også gælder mænd med en kriminel baggrund. Der eksisterer flere bud på, hvorfor ægteskab har denne virkning på mænd. Et er, at ægteskabet ændrer hans dagligdag. Han befinder sig sjældnere i situationer, hvor kriminalitet er en mulighed. En anden, at kvinden udøver en form for uformel social tvang over manden. Hun vil blive skuffet, hvis han begår kriminalitet. Manden bliver altså via ægteskabet knyttet til samfundet med normer. Dog ikke, hvis den kvinde, han gifter sig med, er dømt. Igen er flere forklaringer mulige. Måske er hun mere forstående over for, at han opfører sig, som han altid har gjort. Og måske synes hun endda, at lovbrud er helt ok. Mænd bliver mere kriminelle, hvis svogeren er det Du risikerer at blive påvirket af andre end din kone, når du gifter dig. Hvis din nye svoger er kriminel, så er der nemlig større sandsynlighed for, at du også bliver det. Sådan er konklusionen på en analyse af svogres betydning for en nygift mands kriminalitetsniveau. Analysen, som er den første af sin art, viser nemlig, at en kriminel svoger påvirker brudgommens kriminelle adfærd, efter han indgår ægteskabet. Det viser sig, hvis man sammenligner dem, der får en dømt svoger, med en tilsvarende gruppe af nygifte, hvis svoger ikke er dømt. Det er gjort i figur 4. Inden brylluppet ligner de to grupper hinanden på en række parametre, herunder i forhold til kriminalitet. Men i årene efter brylluppet skiller de to grupper sig ud fra hinanden. Blandt dem, der har en dømt svoger, er procentdelen, der får en ny dom, omkring halvanden gange så høj som blandt dem, der har en ikke-dømt svoger. I stedet for én procent med dom pr. år er der tale om halvanden procent. Det er værd at bemærke, at de to grupper faktisk er sammenlignelige på en lang række baggrundskarakteristika. I udgangspunktet er der forskel på, hvem der gifter sig ind i en familie med kriminalitet og domme, og hvem der ikke gør det. Men det renses der for i analysen, fx i forhold til de nygiftes uddannelsesniveau, indkomst og tidligere kriminelle adfærd. 6 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed december 2015

7 Uvirksomt ægteskab Resultatet i denne analyse er banebrydende, fordi det nuancerer en ellers ganske sikker viden inden for den kriminologiske forskning. Den ellers så sikre viden er, at ægteskab har en række positive effekter på mennesker, især mænd. I forhold til ugifte, så tjener gifte mænd fx flere penge, og de begår mindre kriminalitet. Så den sikre viden, der nu bliver nuanceret, er, at ægteskab er godt for de implicerede. Nuancen er: Ja, det er korrekt, så længe den kommende svoger ikke er dømt. Men hvis han er, så forsvinder nogle af de positive effekter. To mænd, der måske før kun havde lidt med hinanden at gøre, bliver bundet sammen på grund af brylluppet, og dette kan altså påvirke manden i negativ retning. Det forholder sig dog ikke sådan, at en dømt svoger lokker den nygifte mand med ud i kriminalitet. Det er kun meget få af dem, der indgår i analysen, der dømmes for kriminalitet begået sammen med svogeren. Derimod peger resultaterne på, at det at få en dømt svoger nedsætter den kriminalitetssænkende effekt af ægteskab blandt tidligere dømte. Og ligeledes giver den dømte svoger en højere procentdel kriminelle debutanter blandt nygifte mænd, der aldrig havde fået en dom før brylluppet. Meget mere kriminelle Det er i øvrigt langt fra tilfældigt, om man gifter sig til en kriminel svoger eller ej. Hvis man, i modsætning til hvad der er sket i analysen, bare kigger på de rå tal for den ene og den anden gruppe, tegner der sig et klart billede. De, der får en kriminel svoger, har fra de er 15 år, til de bliver 40 år, en markant mere kriminel adfærd i forhold til dem, der ikke får det. Det fremgår af figur 5, at dem med den kriminelle svoger igennem alle årene får mere end dobbelt så mange domme som de øvrige. Bemærk i øvrigt, at en svoger i denne artikel alene henviser til konens bror og ikke, fx, til en søsters mand. Domsrisiko for mænd, der bliver gift og får en dømt eller ikke-dømt svoger 3 Procent 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Tre år før bryllup Dømt svoger To år før bryllup Et år før bryllup Ikke-dømt svoger Et år efter bryllup To år efter bryllup Tre år efter bryllup Figur 4 Nygifte mænd, der får en dømt svoger, har efter brylluppet højere risiko for at modtage en dom i sammenligning med en tilsvarende gruppe nygifte, der får en ikke-dømt svoger. Andel dømte mænd, der får en kriminel svoger, og andel dømte mænd, der får en ikke-kriminel svoger 6 Procent Figur Dømt svoger Ikke-dømt svoger De, der får en kriminel svoger, er markant mere kriminelle end de, der får en ikke-kriminel svoger. Det gælder lige fra de er 15 år, til de bliver 40 år. Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed december

8 Hurtigere fængsel giver lidt højere tilbagefald til kriminalitet Figur 6 Domme til det fyldte 30. år for dømte unge før og efter voldspakken 160 Domme Alder Sigtet før reformen Sigtet efter reformen De, der indsættes i fængsel som helt unge, begår efterfølgende mere kriminalitet i forhold til dem, der må vente lidt med den første afsoning. Det viser en analyse af godt 500 meget unge mænd, der i midten af 1990 erne måtte afsone deres første fængselsstraf. Konkret sammenligner analysen unge voldsmænd, som modtog deres straf før og efter en praksisændring i Ændringen, der kom i forbindelse med den såkaldte voldspakke fra samme år, gik ud på at sætte de unge voldsmænd i fængsel straks efter, at de modtog dommen. Det betød, at dømte herefter kom i fængsel et halvt år tidligere i livet: I stedet for, som hidtil, at være 19,7 år ved indsættelsen, så blev de nu sat ind som 19,1-årige. Ved sammenligning af de to grupper viser det sig, at de, der blev fængslet i den helt unge alder, sidenhen dømtes for mere kriminalitet. Dette ses af figur 6, som viser antallet af domme hvert år op til de blev 30 år for de unge dømt før og efter ændringen. Gruppen af unge, der blev indsat første gang i en tidligere alder, dømmes efterfølgende for mere kriminalitet i forhold til gruppen, der var lidt ældre, da de fik første indsættelse. Forskellen på de unges kriminalitet var statistisk sikker, da de unge mænd var 20 og 21 år. Her dømtes de, der blev fængslet i den helt unge alder, i gennemsnit for 0,11 og 0,09 flere domme i forhold til dem, der var lidt ældre ved indsættelsen. Og det er ikke, fordi de var mere kriminelle i udgangspunktet. Før fængslingen lignede de to grupper hinanden på alle væsentlige baggrundskarakteristika. Yngre mere modtagelige At unge lovovertrædere skal mærke en konsekvens straks, er et argument, der ofte fremføres i den offentlige debat. Logikken bag argumentet er ikke svær at forstå: Konsekvent sanktion må formodes at afskrække den unge mere i forhold til en sanktion, der falder på et senere tidspunkt. Men resultatet i denne analyse peger i den modsatte retning. Forklaringen på dette kan være, at fængselsstraf er voldsomt stressende for den indsatte. Jo yngre man er, desto mere modtagelig er man for skadelige effekter af stress, der kan føre til antisocial adfærd blandt unge. På samme måde er det muligt, at det stresser, at der er kortere tid til at forberede sin indsættelse. En anden forklaring kunne være, at de unge mænd, der var lidt ældre ved indsættelse, blev løsladt lige efter, at deres generelle risiko for at begå kriminalitet havde toppet. De unge mænd, der var lidt yngre, blev løsladt, lige før den toppede. Altså ganske enkelt en dårligere timing af indsættelsen. En tredje forklaring kunne være, at ventetiden fra sigtelse til afsoning reelt skal ses som en del af den samlede straf. Er dette tilfældet, sænkede straksindsættelserne den samlede straf for simpel vold. Og den lavere afskrækkende betydning af straffen gav så den højere efterfølgende kriminalitet. 8 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed december 2015

9 Voldspakken fra 1994 I maj 1994 vedtog Folketinget en lovpakke, der blev kendt som voldspakken. Denne indeholdt en række strafskærpelser fx straf for gentagen vold, for vold mod personer, der er særligt udsatte for dette overgreb i arbejdet, og for vold eller trusler imod vidner. Til gengæld skete der ingen skærpelse i forhold til første dom for simpel vold altså de sager, som undersøges i denne analyse. Men Rigsadvokaten indskærpede, at sagsbehandlingstiden skulle ned. Der måtte maksimalt gå 30 dage fra sigtelse til domsforhandlinger, domsforhandlingerne måtte maksimalt tage 7 dage, og der måtte heller ikke gå mere end 30 dage, fra voldsmanden modtog sit indsættelsesbrev, til han faktisk blev indsat. Det er disse indskærpelser samt det faktum, at førstegangsvoldsmænd ikke blev ramt af strafskærpelse i forbindelse med voldspakken, som analysen benytter sig af. Den enkelte tilsynsførende spiller kun en lille rolle for tilbagefald til kriminalitet Københavnske tilsynsklienters tilbagefald til kriminalitet alt efter om man tager højde for betydningen af den tilsynsførende eller ej Tilbagefald til kriminalitet De 5 procent af tilsynsklienterne, der har lavest tilbagefald Uden betydning af tilsynsførende Tabel 1 Med betydning af tilsynsførende % % Størstedelen (90 pct.) af klienterne % % De 5 procent af tilsynsklienterne, der har højest tilbagefald % % Det er primært blandt de tilsynsklienter, der i forvejen havde det laveste tilbagefald til kriminalitet, at det for alvor gør en forskel, om man får den ene eller den anden tilsynsførende. Det har kun lille betydning for, om en dømt vælger at fortsætte eller forlade sin kriminelle løbebane, om han får den ene eller den anden tilsynsførende socialrådgiver. Om fremtiden bevæger sig i den ene eller anden retning, afhænger nemlig mest af den dømte selv. Det viser en analyse af, hvilken betydning det har for prøveløsladte og mennesker med betingede domme, om de får den ene eller anden tilsynsførende. Det er undersøgt, om der er nogen sammenhæng mellem den enkelte tilsynsførende, og hvordan det siden går den dømte i forhold til fortsat kriminalitet, arbejdsmarkedstilknytning og løn. Svarene er henholdsvis en smule, en lille smule og ikke noget. Knap tilsyn blandt godt 400 tilsynsførende i perioden er undersøgt, men eventuelle effekter er kun målt på københavnske data. Forklaringen på dette er simpel: I resten af landet dækker de tilsynsførende hver deres boligområder. Og da der er stor forskel på, hvem der bor hvor, vil bopælen (ikke den tilsynsførende) kunne forurene et resultat. Men ikke i København: Her roterer tilsynene. En ny sag tilfalder den, der står som den næste på listen. De københavnske data indeholder godt tilsyn udført af 36 tilsynsførende. Tabel 1 viser, hvor stor en del af klienterne der falder tilbage til kriminalitet indenfor to år, alt efter om man kontrollerer statistisk for forskelle mellem de tilsynsførende eller ej. Det ses, hvordan langt størstedelen af klienterne de 90 procent klarer sig stort set identisk, uanset om man tager højde for den tilsynsførende eller ej. Deres tilbagefald ligger på mellem 45 og 65 procent. Blandt de fem procent, der klarer sig dårligst, og altså har højest tilbagefald til kriminalitet, betyder den tilsynsførende en smule. Det vil sige, at nogle tilsynsførende faktisk fører til højere recidiv blandt deres klienter. Men blandt de fem procent, der klarer sig bedst, og som altså har lavest tilbagefald til kriminalitet, betyder den tilsynsførende mere. Tager man ikke højde for den tilsynsførendes betydning, er tilbagefaldet for denne gruppe på mellem 39 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed december

10 Tilsyn Formålet med tilsyn er at begrænse den dømtes tilbagefald til kriminalitet. Om man fx i forbindelse med en prøveløsladelse får tilkendt tilsyn, fastsættes ved dom eller administrativt. Tilsynet skal både hjælpe og kontrollere den dømte (fx teste for brug af alkohol og narkotika). Et tilsyn varer sædvanligvis et år, men kan være længere. De tilsynsførende er i overvejende grad socialrådgivere, som har gennemgået nogle af Kriminalforsorgens egne uddannelsesmoduler. Sammen med klienten oprettes handleplaner, som fastsætter målene med tilsynet. Også personer, der får betingede domme, kan blive tilkendt tilsyn. De skal mødes med deres tilsynsførende senest to uger efter tilsynsmyndigheden har modtaget afgørelsen. Prøveløsladte skal mødes med deres tilsynsførende i løbet af første uge efter løsladelsen. Herefter fastlægges en individuel mødefrekvens efter behov. Dog skal parterne som minimum være i kontakt hver anden uge i løbet af de to første måneder af tilsynet og som minimum én gang om måneden derefter. I midten af 1990 erne var der omkring nye tilsyn om året. Men efter årtusindeskiftet er tallet steget til omkring om året. Ændringen skyldes primært den udvidede brug af samfundstjeneste. I 2014 omhandlede ca. 20 procent af samtlige nye tilsyn samfundstjeneste, og ca. 20 procent omhandlede prøveløsladte. Ca. 30 procent omhandlede foranstaltningsdomme til psykisk syge kriminelle (Straffelovens 68-69), men disse sager indgår ikke i analyserne. De resterende ca. 30 procent omhandlede så øvrige betingede domme med vilkår om tilsyn. Tilsyn reguleres efter straffuldbyrdelsesloven, tilsynsbekendtgørelsen og tilsynscirkulæret. og 47 procent. Men nogle tilsynsførende formår at få deres klienters kriminelle recidiv helt ned på 10 procent en markant forbedring. Samme billede gør sig gældende mht. afhængighed af offentlig forsørgelse. Men ikke mht. løn, her spiller forskellen på tilsynsførende ingen rolle. Tre fund I analyserne viser der sig tre ting. Det ene er, som nævnt, at de tilsynsførende rent faktisk har en vis betydning for klienterne. Nogle tilsynsførende yder et bidrag til, at færre klienter falder tilbage i kriminalitet. Andre har indflydelse på, at de dømte har en lidt større tendens end andre til at finde arbejde. Mens andre igen har betydning på de samme områder, men i negativ retning. Det andet, der viser sig, er, at der ikke er nogen former for systematik i den betydning, de tilsynsførende har. Den tilsynsførendes alder, køn og civilstand spiller ingen rolle. De forskelle, der er på deres betydning for klienterne, bunder tilsyneladende i noget individuelt hos den tilsynsførende. Fx forskelle i, hvordan de fører tilsyn. Det tredje er, at betydningen af de til- synsførende er lille, når man holder den op mod betydningen af karakteristika ved klienten. Netop forskelle klienterne imellem betyder langt mere fx i forhold til tilbagefald til kriminalitet. Risikoen for ny kriminalitet er stor, hvis klienten er en ung mand uden megen uddannelse, og hvis han før straffen havde en ringe indkomst. Lige behandling Dømte får i to situationer tilsynsværger ved betingede domme (fx almindeligt betingede domme og betingede domme med vilkår om samfundstjeneste) og prøveløsladelser. En betinget dom med vilkår om tilsyn er, udover bøde, den hyppigst forekommende straf i Danmark og andre vestlige lande. Den tilsynsførende skal dels kontrollere, at klienten overholder sine forpligtelser, dels hjælpe og støtte i forhold til resocialisering. I en del af litteraturen omkring emnet er vurderingen, at det for klienten er lidt af et lotteri, om man får en god eller dårlig tilsynsførende. Og det er vurderingen, at det har betydning præcis som læreren har betydning for et barns fremtid. Men de danske data kan altså kun i begrænset omfang understøtte denne vur- 10 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed december 2015

11 dering. En forklaring kan være, at danske tilsynsførende har mindre individuel handlefrihed i forhold til udenlandske kolleger. Et tilsynscirkulære fra 1996 strukturerer ganske stramt, hvad de skal og ikke skal. På den måde kan det tænkes, at der i Danmark er større lighed i straffuldbyrdelsesloven end andre steder. Der er i øvrigt intet i denne analyse, som viser, hvilken effekt tilsyn som sådan har. Forskellen på tilsyn og manglen på samme er ikke målt. Data i analysen er som nævnt fra Siden da har Kriminalforsorgen restruktureret området. Der er tale om en større ensretning af de redskaber, man bruger i tilsynsarbejdet, hvorfor formodningen vil være, at forskellene mellem de tilsynsførende i dag vil være endnu mindre. Unge afsonere med fodlænke gennemfører i højere grad deres uddannelse Unge, der afsoner en dom med fodlænke, gennemfører i højere grad end andre dømte en ungdomsuddannelse. For de unge, der fik tilbudt at afsone med fodlænke, gælder det, at 53 procent tre år senere har fået en uddannelse. For en tilsvarende gruppe, der ikke fik samme tilbud, er det kun 42 procent, der efter tre år har fået eksamensbeviset, jf. tabel 2. Umiddelbart er der altså en forskel på 11 procentpoint mellem henholdsvis fodlænkegruppen og kontrolgruppen. I virkeligheden er effekten af fodlænke noget større faktisk hele 18 procentpoint. Men for at kunne forklare dette, er det nødvendigt kort at gennemgå den metode, der er brugt til at analysere spørgsmålet. Fodlænkereformen I 2006 blev loven ændret, så unge med en fængselsdom på maksimalt tre måneder fik mulighed for at få tilbud om afsoning med fodlænke. De unge skal leve op til visse kriterier for at få fodlænken tilbudt og de skal selv ansøge om deltagelse i programmet. Uddannelsessituation tre år efter afsoning Kontrolgruppen Fodlænkegruppen Antal Procent Antal Procent Uddannet Under uddannelse Afbrudt uddannelse I alt Afsonede i fængsel Afsonede med fodlænke Skal man rent forskningsmæssigt sammenligne fodlænkeafsonerne med dem, der afsoner i fængslet, har man umiddelbart et problem. Det er nemlig næppe tilfældigt, hvem der vælger det ene og det andet. Og nogen vælger måske fodlænken, men ender med at afsone i fængsel, fx fordi de overtræder reglerne om at skulle afholde sig fra indtagelse af stoffer og al- Tabel 2 Efter reformen, der muliggjorde fodlænke for unge afsonere, gennemførte en højere andel en uddannelse. Figur 7 De to grupper i analysen 2003 Fodlænkereform år = dage før reformen + 3 år = dage efter reformen Unge lovovertrædere (15-25 år) med fængselsdom på maks. 3 måneder, som ville have opfyldt betingelserne for at afsone med fodlænke. Kontrolgruppe Unge lovovertrædere (15-25 år) med fængselsdom på maks. 3 måneder, som opfylder betingelserne for at afsone med fodlænke. Fodlænkegruppe Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed december

12 kohol. Hvilket, rent analytisk, er problematisk: Uden denne tilfældighed risikerer man at måle noget helt andet end effekten af fodlænken. Fx at dem, som ansøger og bliver godkendt til afsoning med fodlænke, havde et bedre udgangspunkt for at gennemføre en ungdomsuddannelse allerede før afsoning. Det er her, at reformen i 2006 er central, da den giver mulighed for at se på to sammenlignelige grupper, som er under uddannelse ved domsafsigelse: De unge, der blev dømt op til tre år før denne reform, udgør kontrolgruppen (i alt 570 unge), mens unge, der blev dømt fra 2006 til 2009, udgør fodlænkegruppen (i alt 443 unge). For konservativt En simpel analyse, der sammenligner disse to grupper, vil have en tendens til at give for konservative resultater. Det skyldes, at der i gruppen af unge, som får tilbudt fodlænke, er 278 som ansøger og bliver godkendt til programmet, mens 165 afsoner deres dom i fængsel. Derfor anvendes en statistisk analysemetode, som netop tager højde for, at ikke alle dem, der får tilbuddet, rent faktisk ender med at afsone med fodlænke. Når der måles på denne måde, så viser det sig, at fodlænkeafsonerne har en 18 procentpoint højere sandsynlighed for at gøre deres ungdomsuddannelse færdig. Det resultat må betragtes som værende godt nyt til de politikere, der gennemførte reformen. Et af argumenterne dengang var netop, at fodlænkealternativet skulle bidrage til, at flere gennemførte deres uddannelse. Rockwool Fondens Forskningsenhed. Nyhedsbrev (ISSN ) udgives for at informere offentligheden om resultaterne af den løbende forskning i Enheden. Nyhedsbrevet er ikke ophavsretligt beskyttet og må frit citeres eller kopieres med fornøden kildeangivelse. Du kan se andre af udgivelserne fra Rockwool Fondens Forskningsenhed på adressen rff.dk

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

Elektronisk fodlænke

Elektronisk fodlænke Elektronisk fodlænke Afsoning på bopælen med elektronisk fodlænke Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, november 2011 Hvad er elektronisk fodlænke? I 2005 blev der indført en ny afsoningsform

Læs mere

Retsudvalget REU alm. del Bilag 287 Offentligt

Retsudvalget REU alm. del Bilag 287 Offentligt Retsudvalget 2011-12 REU alm. del Bilag 287 Offentligt Retsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. marts 2012 Kriminalitetsudviklingen i Danmark 2010 (Kriminalitet

Læs mere

Generelt om strafudmåling i sager om voldsforbrydelser Generelt om udviklingen i strafniveauet

Generelt om strafudmåling i sager om voldsforbrydelser Generelt om udviklingen i strafniveauet VOLDSFORBRYDELSER Undersøgelsen omfatter i alt 23.885 afgørelser om voldsforbrydelser efter 119 og 244-246. Den største kategori er simpel vold, 244, som 71% af afgørelserne for vold vedrører. Dernæst

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED. Kriminel karriere og tilbagefald til ny kriminalitet blandt psykisk syge lovovertrædere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED. Kriminel karriere og tilbagefald til ny kriminalitet blandt psykisk syge lovovertrædere JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED DECEMBER 2005 Kriminel karriere og tilbagefald til ny kriminalitet blandt psykisk syge lovovertrædere 1. Materiale Undersøgelsen er baseret på alle de personer, der

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Elektronisk fodlænke

Elektronisk fodlænke Elektronisk fodlænke Afsoning på bopælen med elektronisk fodlænke Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, september 2013 Hvad er elektronisk fodlænke? I 2005 blev der indført en ny afsoningsform

Læs mere

De to grupper har dog omtrent samme chance (63-

De to grupper har dog omtrent samme chance (63- oktober 216 Nyt fra rff Optagelse på den foretrukne lange videregående uddannelse har ingen betydning for, hvilket uddannelsesniveau man opnår, eller hvor meget man tjener efter endt uddannelse D e afviste

Læs mere

KOMMUNERNES OG KRIMINALFORSORGENS OPGAVER VED AFGØRELSE AF STRAFFESAGER MOD UNGE

KOMMUNERNES OG KRIMINALFORSORGENS OPGAVER VED AFGØRELSE AF STRAFFESAGER MOD UNGE Vejledning fra Ungesamrådet i Nordjylland ANKLAGEMYNDIGHEDEN December 2011 (ajourført jan. 2013) KOMMUNERNES OG KRIMINALFORSORGENS OPGAVER VED AFGØRELSE AF STRAFFESAGER MOD UNGE I. Hvilken afgørelse kan

Læs mere

Domfældte udviklingshæmmede i tal

Domfældte udviklingshæmmede i tal Domfældte udviklingshæmmede i tal Artiklen Domfældte udviklingshæmmede i tal beskriver nye domme pr. år, antallet af domfældte udviklingshæmmede over tid, foranstaltningsdommenes længstetider samt typer

Læs mere

Færre på offentlig ydelse efter samfundstjeneste og efter afsoning med fodlænke end efter fængsel

Færre på offentlig ydelse efter samfundstjeneste og efter afsoning med fodlænke end efter fængsel Nyt fra Januar 2012 Færre på offentlig ydelse efter samfundstjeneste og efter afsoning med fodlænke end efter fængsel Straffede personers fremtid på arbejdsmarkedet afhænger af, hvordan de afsoner deres

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om elektronisk fodlænke for varetægtsfængslede og ved udslusning af afsonere med længere frihedsstraffe

Forslag til folketingsbeslutning om elektronisk fodlænke for varetægtsfængslede og ved udslusning af afsonere med længere frihedsstraffe 2010/1 BSF 103 (Gældende) Udskriftsdato: 8. oktober 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 31. marts 2011 af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Meta Fuglsang (SF) og Ole Sohn (SF) Forslag

Læs mere

ANDRE FORBRYDELSER MOD LIV OG LEGEME

ANDRE FORBRYDELSER MOD LIV OG LEGEME ANDRE FORBRYDELSER MOD LIV OG LEGEME I dette afsnit omtales manddrab ( 237), forsøg på manddrab ( 237, jf. 21), uagtsomt manddrab ( 241), uagtsom, betdelig legemsbeskadigelse ( 249) og fareforvoldelse

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013 Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - ORDENTLIG - KONSEKVENT - SIKKER 2013 Tre principper bør være bærende for retspolitikken i Danmark. Den skal være ORDENTLIG, KONSEKVENT og SIKKER En

Læs mere

Kriminelle betaler høj pris efter endt straf

Kriminelle betaler høj pris efter endt straf Nyt fra Juni 2008 Kriminelle betaler høj pris endt straf For ste gang er der gennemt en analyse af, hvilken økonomisk straf de kriminelle står til i Danmark, de har været i fængsel. Denne uformelle straf

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Sammenhængende forløb for ungdomssanktionsdømte

Sammenhængende forløb for ungdomssanktionsdømte Sammenhængende forløb for ungdomssanktionsdømte - Recidiv-opfølgning vedrørende ungdomssanktionsdømte med anbringelse på den sikrede institution Grenen Lene Mosegaard Søbjerg Februar 2010 Center for Kvalitetsudvikling

Læs mere

De negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft

De negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft februar 016 Nyt fra rff De negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft B landt dem, som overlever en kræftsygdom, og som var i beskæftigelse før sygdommen, fortsætter

Læs mere

Kriminalforsorgen Kort og godt

Kriminalforsorgen Kort og godt Kriminalforsorgen Kort og godt 1 Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Kriminalpolitisk program

Kriminalpolitisk program Kriminalpolitisk program Nordiske Fængselsfunktionærers Union (NFU) er et samarbejde mellem fængselsforbundene i Norden. Organisationen repræsenterer ca. 13.500 fængselsbetjente og andre medarbejdergrupper

Læs mere

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v.

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Bilag 159 Offentligt Lovafdelingen UDKAST Dato: 31. januar 2008 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2007-733-0040 Dok.: LSJ40375 Forslag til Lov om ændring af

Læs mere

FREDS- OG ÆREKRÆNKELSER

FREDS- OG ÆREKRÆNKELSER FREDS- OG ÆREKRÆNKELSER Af de forbrdelser, der henhører under denne overskrift, omfatter undersøgelsen alene bestemmelsen om trusler på livet ( ) og om racediskrimination ( b). TRUSSEL PÅ LIVET ( ) Ligeartet

Læs mere

Efterkommernes kriminalitet halveret

Efterkommernes kriminalitet halveret Nyt fra Marts 2011 Efterkommernes kriminalitet halveret Kriminaliteten blandt ikke-vestlige efterkommere er på bare 15 år blevet mere end halveret. Andel kriminelle i perioden 1990-2006, 15-45-årige mænd

Læs mere

S T R A F F E L O V R Å D E T S K O M M I S S O R I U M

S T R A F F E L O V R Å D E T S K O M M I S S O R I U M Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 18. maj 2015 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Rasmus Nexø Jensen Sagsnr.: 2015-730-0669 Dok.: 1546836 S T R A F F E L O V R Å D E T S K O M M I S S O R I U M

Læs mere

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. Seneste nyt januar 2006 er: Belægget tegner i 2005 til at blive det højeste i ti år. Belægningen

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. Lovforslag nr. L 184 Folketinget 2009-10 Fremsat den 24. marts 2010 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag til Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Udvidelse af ordningen vedrørende

Læs mere

VELUDFØRT KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI HALVERER KRIMINELLES TILBAGEFALD

VELUDFØRT KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI HALVERER KRIMINELLES TILBAGEFALD NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 1 2008 Artiklen bygger på denne Campbell-forskningsoversigt: Mark W. Lipsey, Nana A. Landenberger, Sandra J. Wilson: Effects of Cognitive-Behavioral

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPETMBER 2010

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPETMBER 2010 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPETMBER 2010 REDEGØRELSE OM UNGDOMSSANKTIONER OG UBETINGEDE FÆNGSELSSTRAFFE TIL UNGE LOVOVERTRÆDERE, 1. JANUAR TIL 31. DECEMBER 2009 Den 1. juli 2001 trådte muligheden

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 25. januar 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 25. januar 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 25. januar 2013 Sag 318/2012 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Mikael Skjødt, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Esbjerg den 13. marts

Læs mere

Recidivundersøgelse vedrørende personer dømt for sædelighedskriminalitet

Recidivundersøgelse vedrørende personer dømt for sædelighedskriminalitet Recidivundersøgelse vedrørende personer dømt for sædelighedskriminalitet Rapporten er udarbejdet af Susanne Clausen, Straffuldbyrdelseskontoret, Direktoratet for Kriminalforsorgen November 2009 Resume

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. Seneste nyt september 2006 er: Antallet af varetægtsfængslede i de danske arresthuse tegner

Læs mere

De indsatte: Samfundets fjender eller marginaliserede?

De indsatte: Samfundets fjender eller marginaliserede? De indsatte: Samfundets fjender eller marginaliserede? Analysen er baseret på en registersamkørsel med data fra Danmarks Statistik og viser, at de indsatte i de danske fængsler har en markant anderledes

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om skærpede straffe for seksuelle overgreb mod børn

Forslag til folketingsbeslutning om skærpede straffe for seksuelle overgreb mod børn 2011/1 BSF 32 (Gældende) Udskriftsdato: 9. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 25. januar 2012 af Peter Skaarup (DF), Pia Adelsteen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen

Læs mere

Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau

Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Nyt fra November 2015 Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Børn, der startede et år senere i skole, klarer sig ikke bedre end børn, der startede skole rettidigt, når der måles på færdiggjort

Læs mere

Samfundstjeneste. Bliv vært for en samfundstjenestedømt. Om de samfundstjenestedømte

Samfundstjeneste. Bliv vært for en samfundstjenestedømt. Om de samfundstjenestedømte Samfundstjeneste Samfundstjeneste er alternativ til en fængselsstraf. Cirka 4000 mennesker idømmes hvert år en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, og nogle bliver løsladt tidligere fra en fængselsstraf,

Læs mere

På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i USA

På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i USA JUNI 216 NYT FRA RFF På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i D en dag børn er blevet voksne, vil de i vid udstrækning ende med at tjene nogenlunde det samme som deres forældre

Læs mere

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 1 Indhold Mobning blandt psykologer... 3 Hvem er bag mobning... 8 Mobning og sygefravær... 9 Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 Konflikter blandt psykologer... 11 Konflikter fordelt på køn og alder...

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret. Kriminalforsorgens recidivstatistik 2009

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret. Kriminalforsorgens recidivstatistik 2009 Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Kriminalforsorgens recidivstatistik 2009 Marts 2010 1. Indledning Kriminalforsorgen har siden 2001 årligt publiceret statistik,

Læs mere

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Dette notat samler forskellige fakta 1 om udviklingen i Kriminalforsorgen. Seneste nyt pr. 24. januar 2005 er: En dramatisk forøgelse af den gennemsnitlige ventetid.

Læs mere

Prøveløsladelse eller internering

Prøveløsladelse eller internering KRONIKEN I POLITIKEN/ Onsdag den 6. marts 1991 Prøveløsladelse eller internering Af Hans Jørgen Engbo PRØVELØSLADELSE er et emne, der atter er kommet under offentlig debat. Det er ikke mere end tre-fire

Læs mere

Recidiv-opfølgning vedrørende ungdomssanktionsdømte med anbringelse på den sikrede institution Grenen

Recidiv-opfølgning vedrørende ungdomssanktionsdømte med anbringelse på den sikrede institution Grenen Center for Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N Tlf.: 8728 5003 NOTAT Recidiv-opfølgning vedrørende ungdomssanktionsdømte med anbringelse på den sikrede institution Grenen

Læs mere

Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet

Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet Denne undersøgelse er udarbejdet på baggrund af i alt 1581 gennemførte interview med repræsentativt udvalgte danskere på 18 år og derover,

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Radikal Ungdom mener:

Radikal Ungdom mener: Straf Indledning Hvorfor straffer vi? Det er vigtigt at overveje, når man vil finde sin egen holdning til strafferet. Radikal Ungdom går ind for straffe, der nytter. Der skal tages hensyn til ofrene -

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning fordelt på køn Mobning aldersfordelt... 5

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning fordelt på køn Mobning aldersfordelt... 5 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning fordelt på køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning blandt ledere og medarbejdere...

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om tvangsbehandling af pædofile

Forslag til folketingsbeslutning om tvangsbehandling af pædofile Beslutningsforslag nr. B 238 Folketinget 2009-10 Fremsat den 23. april 2010 af Marlene Harpsøe (DF), Pia Adelsteen (DF), René Christensen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Pia Kjærsgaard

Læs mere

Evaluering af Kriminalforsorgens samarbejde med Dialog mod Vold

Evaluering af Kriminalforsorgens samarbejde med Dialog mod Vold Evaluering af Kriminalforsorgens samarbejde med Dialog mod Vold Rapporten er udarbejdet af Susanne Clausen, Straffuldbyrdelseskontoret, Direktoratet for Kriminalforsorgen August 2011 Indhold 1. Indledning...

Læs mere

Retsudvalget L 50 endeligt svar på spørgsmål 9 Offentligt

Retsudvalget L 50 endeligt svar på spørgsmål 9 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 50 endeligt svar på spørgsmål 9 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 9. december 2014 Kontor: Strafferetskontoret

Læs mere

U D K A S T (Høring) Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Skærpelse af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse)

U D K A S T (Høring) Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Skærpelse af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse) U D K A S T (Høring) Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Skærpelse af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse) 1 I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 412 af 9. maj 2016, som ændret

Læs mere

FORBRYDELSER VEDRØRENDE BEVISMIDLER OG PENGE

FORBRYDELSER VEDRØRENDE BEVISMIDLER OG PENGE FORBRYDELSER VEDRØRENDE BEVISMIDLER OG PENGE Undersøgelsen omfatter i alt.9 afgørelser om dokumentfalsk ved brug af betalingsmidler ( 171), dokumentfalsk i øvrigt ( 171), personelt falsk ( 17) og pengefalsk

Læs mere

Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat

Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat Den fængselsindsattes identitet vil blive holdt anonym, derfor vil der i transskriberingen blive henvist til informanten med bogstavet F og intervieweren

Læs mere

Bekendtgørelse om tilsyn og samfundstjeneste

Bekendtgørelse om tilsyn og samfundstjeneste BEK nr 1149 af 07/12/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 12. februar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Kriminalforsorgen i Grønland, j.nr. 09-121-195 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Notat: Omfanget af lovovertrædelser, der resulterer i en anmærkning på den private straffeattest i 2013

Notat: Omfanget af lovovertrædelser, der resulterer i en anmærkning på den private straffeattest i 2013 Notat: Omfanget af lovovertrædelser, der resulterer i en anmærkning på den private straffeattest i 2013 Centre for Economic and Business Research 2016 Opgaven CEBR har i efteråret 2015/foråret 2016 udført

Læs mere

Notat. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Socialudvalget Orientering

Notat. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Socialudvalget Orientering Notat Side 1 af 6 Til Til Socialudvalget Orientering Baggrundsnotat, udviklingshæmmede og psykisk syge med dom. Indledning. I forhold til kriminelle udviklingshæmmede og kriminelle psykisk syge, har kommunerne

Læs mere

Ungdomssanktionen. Justitsministeriets Forskningskontor. Anne-Julie Boesen Pedersen

Ungdomssanktionen. Justitsministeriets Forskningskontor. Anne-Julie Boesen Pedersen Ungdomssanktionen Justitsministeriets Forskningskontor Anne-Julie Boesen Pedersen 11.03.2014 Ungdomssanktionen Årlige rapporter Effektevaluering 2009 Disposition Design, resultater og fortolkning Effektevaluering

Læs mere

Betingede domme ( 56-61)

Betingede domme ( 56-61) Betingede domme ( 56-61) Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: betinget dom;samfundstjeneste; Offentlig Tilgængelig: Ja Dato: 1.5.2015 Status: Gældende Udskrevet: 20.12.2016 Betingede domme ( 56-61) RM

Læs mere

Bekendtgørelse om beregning af straffetiden m.v. (strafberegningsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om beregning af straffetiden m.v. (strafberegningsbekendtgørelsen) BEK nr 728 af 25/06/2011 (Historisk) Udskriftsdato: 29. september 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 09-122-0002 Senere ændringer

Læs mere

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. Seneste nyt september 2007 er: De uniformerede fængselsfunktionærers sygefravær er steget

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om statens uddannelsesstøtte

Forslag. Lov om ændring af straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om statens uddannelsesstøtte Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 9. november 2012 Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret Sagsbeh: Andreas Christensen Sagsnr.: 2012-359-0030 Dok.: 596389 Forslag til Lov om ændring af straffeloven, lov

Læs mere

Resocialisering. Anette Storgaard Lektor, lic. jur. Aarhus Universitet

Resocialisering. Anette Storgaard Lektor, lic. jur. Aarhus Universitet Resocialisering Anette Storgaard Lektor, lic. jur. Aarhus Universitet Prøveløsladelse den korte version Hovedregel: løsladelse fra fængsel efter afsoning af 2/3 af dommens længde. Kan kun finde sted hvis

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning blandt læger... 3 Mobning køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning oplevet af ledere

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 382 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 382 Offentligt Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 382 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 4. marts 2015 Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2015

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2015 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2015 Redegørelse om ungdomssanktioner og ubetingede fængselsstraffe til unge lovovertrædere, 1. januar til 31. december 2014 Den 1. juli 2001 trådte muligheden

Læs mere

UDKAST TIL TALE til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AT-AW (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg Torsdag den 24. maj 2012 kl. 14.

UDKAST TIL TALE til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AT-AW (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg Torsdag den 24. maj 2012 kl. 14. Retsudvalget 2011-12 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 804 Offentligt Dato: 21. maj 2012 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Esben Haugland Sagsnr.: 2012-0035-0073 Dok.: 371880 UDKAST TIL TALE

Læs mere

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER Forsorgshjemmene i Aarhus Kommune HVEM ER BRUGERNE og hvad får de ud af deres ophold? Pixi-rapport med hovedresultater for perioden 2009-2014 Socialpsykiatri og Udsatte Voksne CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 7. september 2016

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 7. september 2016 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 7. september 2016 Sag 18/2016 (2. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Poul Merrild, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Esbjerg den 20.

Læs mere

Fodlænkeafsoneres holdninger og vurderinger af at afsone med fodlænke

Fodlænkeafsoneres holdninger og vurderinger af at afsone med fodlænke Fodlænkeafsoneres holdninger og vurderinger af at afsone med fodlænke Brugerundersøgelsen 2015 Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncern Resocialisering Analyse og Evaluering

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

Guide: Sådan sikrer du din pension ved skilsmisse

Guide: Sådan sikrer du din pension ved skilsmisse Guide: Sådan sikrer du din pension ved skilsmisse Pensioner deles kun ved skilsmisse, hvis man opretter en ægtepagt og det gør stadig færre, viser nye tal. Du kan derfor risikere at miste din pension,

Læs mere

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Rasmus Højbjerg Jacobsen CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Program Hvem er jeg? Hvad er rationalet bag analyserne?

Læs mere

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014 d. 28.8.214 Kontanthjælpsreform Ledigheden er faldet fra 213 til 214. Dette skyldes bl.a. at færre bliver kategorisereret som arbejdsmarkedsparate og flere som ikke-arbejdsmarkedsparate under den nye kontanthjælpsreform.

Læs mere

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. Seneste nyt februar 2010 er: Der er igen højt pres på Kriminalforsorgens kapacitet. Belægget

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 10. maj 2016

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 10. maj 2016 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 10. maj 2016 Sag 257/2015 (2. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Kåre Pihlmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Hillerød den 4. maj

Læs mere

Testamente mellem samlevende

Testamente mellem samlevende - 1 Testamente mellem samlevende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Efter arveloven har papirløst samlevende ikke gensidig arveret. Det betyder, at hvis den længstlevende samlever skal modtage

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt bibliotekarer Mobning køn Mobning aldersfordelt...

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt bibliotekarer Mobning køn Mobning aldersfordelt... 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning blandt bibliotekarer... 3 Mobning køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning oplevet

Læs mere

BERIGELSESFORBRYDELSER

BERIGELSESFORBRYDELSER BERIGELSESFORBRYDELSER Undersøgelsen belyser strafudmålingen for tyveri ( 7), ulovlig omgang med hittegods ( 77), underslæb ( 78), bedrageri ( 79), mandatsvig ( 8), afpresning ( 81), skyldnersvig ( 83),

Læs mere

Tryghed i danske hjem. Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring

Tryghed i danske hjem. Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring Tryghed i danske hjem Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring Udgave: 13. august 2014 1 Forslaget kort fortalt I 2013 blev der begået 41.888 indbrud i danske hjem og 16.280 indbrud i danske virksomheder.

Læs mere

Kriminalforsorgens recidivstatistik 2015

Kriminalforsorgens recidivstatistik 2015 Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Koncern Jura og Statistik Oktober 2016 Kriminalforsorgens recidivstatistik 2015 ISSN 1904-8394 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Effektevalueringer af ungdomssanktionen

Effektevalueringer af ungdomssanktionen Effektevalueringer af ungdomssanktionen Justitsministeriets Forskningskontor Anne-Julie Boesen Pedersen Oktober 2014 Disposition Ungdomssanktionen Årlige rapporter Effektevalueringer Hvordan måler man

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af regler om straffeattester

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af regler om straffeattester Beslutningsforslag nr. B 5 Folketinget 2014-15 Fremsat den 8. oktober 2014 af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Pernille Vigsø Bagge (SF) og Jonas Dahl (SF) Forslag til folketingsbeslutning om ændring af

Læs mere

FORBRYDELSER MOD DEN OFFENTLIGE MYNDIGHED M.V.

FORBRYDELSER MOD DEN OFFENTLIGE MYNDIGHED M.V. FORBRYDELSER MOD DEN OFFENTLIGE MYNDIGHED M.V. Afgørelser vedrørende vold, trusler m.v. mod offentlig mndighed ( 9) er omtalt i forbindelse med øvrige voldsforbrdelser. Dette afsnit omfatter alene trusler

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen og Hillerød Kommune pr.7.06.2012

Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen og Hillerød Kommune pr.7.06.2012 Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen og Hillerød Kommune pr.7.06.2012 Side 1 af 17 Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen og Hillerød Kommune 1. Hovedtilgang til kommunen Al kommunikation mellem

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Kritisk over for kriminaliseringen Per Ole Traskman: Om straffbar»tilsnigelse«i ett nordiskt perspektiv i NTFK 1994.114 ff.

Kritisk over for kriminaliseringen Per Ole Traskman: Om straffbar»tilsnigelse«i ett nordiskt perspektiv i NTFK 1994.114 ff. med den sovende værtinde, som troede, det var hendes fniskilte ægtefælle). 1 DIK 1996-98.196 0 ikke dømt for både 218, stk. 2, og 221, da forurettede nok havde forvekslet T med en anden, men straks havde

Læs mere

BRANDSTIFTELSE KVALIFICERET BRANDSTIFTELSE ( 180)

BRANDSTIFTELSE KVALIFICERET BRANDSTIFTELSE ( 180) BRANDSTIFTELSE Undersøgelsen omfatter i alt 515 afgørelser om henholdsvis kvalificeret brandstiftelse ( 180) og forsætlig brandstiftelse ( 181), hvoraf sidstnævnte angår 97% af afgørelserne. KVALIFICERET

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. januar 2017

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. januar 2017 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. januar 2017 Sag 210/2016 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Steen Moesgaard, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Glostrup den 17.

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af regler om straffeattester

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af regler om straffeattester Beslutningsforslag nr. B 229 Folketinget 2009-10 Fremsat den 20. april 2010 af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Anne Baastrup (SF), Astrid Krag (SF) og Ole Sohn (SF) Folketinget pålægger regeringen inden

Læs mere

Klientundersøgelsen 2011

Klientundersøgelsen 2011 Klientundersøgelsen 2011 Delrapport om unge klienter Af Susanne Clausen Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret December 2013 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Baggrund for rapporten...

Læs mere

Justitsministeriets Forskningskontor varetager proces- og effektevalueringen

Justitsministeriets Forskningskontor varetager proces- og effektevalueringen KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen NOTAT Koordineret løsladelse med jobplan bag muren Med udgangspunkt i Jobcenter Københavns samarbejde med Kriminalforsorgen

Læs mere

Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet

Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet marts 2016 Nyt fra rff TISFORBRUG OG ARBEJSTIMER Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet Andel, der spiser forskellige måltider som hovedaktivitet

Læs mere

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades

Læs mere

Lov om ændring af straffeloven og lov om fuldbyrdelse af straf mv.

Lov om ændring af straffeloven og lov om fuldbyrdelse af straf mv. 2003/1 LSF 122 Offentliggørelsesdato: 17-12-2003 Justitsministeriet Fylgiskjal nr 38 Sagsforløb 2003/1 LF 122 Lovforslag som fremsat Den fulde tekst Fremsat den 17. december 2003 af justitsministeren (Lene

Læs mere

Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten

Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten udarbejdet af Ingrid Obdrup Bogen kan bl.a. købes på forlagetepsilon.dk Opgaverne med kommentarer til læreren kan downloades fra forlagetepsilon.dk

Læs mere

Justitsministeriet December 2013 Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Kriminalforsorgens recidivstatistik 2012

Justitsministeriet December 2013 Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Kriminalforsorgens recidivstatistik 2012 Justitsministeriet December 2013 Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Kriminalforsorgens recidivstatistik 2012 ISSN 1904-8394 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Definitioner af recidiv...

Læs mere

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere

Evaluering af den skærpede urinprøvekontrol

Evaluering af den skærpede urinprøvekontrol Evaluering af den skærpede urinprøvekontrol Direktoratet for Kriminalforsorgen September 26 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Metode... 3 1.2 Praktisk gennemførelse af urinprøvekontrol... 3 1.3

Læs mere