BROHAVENS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Transkript

1 BROHAVENS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN BROHAVEN

2 Indhold 1. GRUNDPLAN 1.1. Fakta om institutionen Huset Legepladsen 1.2. Fredericia kommunes børne- og ungepolitik 1.3. Institutionens værdier 1.4. Institutionens målsætning Mål fra 0 3 år. Mål fra 3 6 år De 6 læreplanstemaer og mål for børnenes læring indenfor temaerne 1.6. Institutionens læringsforståelse herunder læringsforståelse for børn med særlige behov. 2. PRAKSISPLAN 2.1. Det almen pædagogiske: Hverdagslivstemaer Puslesituation i vuggestuen Rundkredsen i børnehaven Leg på legepladsen Det særligt pædagogiske Overgange i børns liv 2006 Interne overgange Livsglæde GRUNDPLAN: 1.1. Fakta om Brohaven Brohaven er en kommunal 0-6 års institution, beliggende i Snoghøj, mellem de to Lillebæltsbroer. Brohaven ligger i et villakvarter tæt ved skov og strand. Brohaven er en flex-institution med ca. 90 børn i alderen 0-6 år. Åbningstiden fra mandag til torsdag er kl.6.45 til kl.17.00, fredage er åbningstiden kl.6.45 kl Der tilbydes 9½, 7, 5 og 4 timers pladser efter gældende regler. Vi er 18 medarbejdere. 1 leder, 10 pædagoger, 5 medhjælpere, 1 studerende, 1 køkkenassistent. Desuden har vi en havemand/pedel 4 timer pr. uge, samt et mindre antal tilkaldevikarer. Vi har 2 vuggestuegrupper og 3 børnehavegrupper. Storkereden og Hønsegården, der er vuggestuegrupper, hvor børnene går til de er mellem 2 og 3 år. De flytter videre til vores børnehavegrupper efter alder, udviklingsniveau og pladssituation i institutionen. Svanesøen, Abegrotten og Andedammen er børnehavegrupper. Her går børnene til de skal videre i skole. 2

3 Huset: Huset er delt i en vuggestueafdeling og en børnehaveafdeling. I vuggestueafdelingen er Storkereden og Hønsegården placeret med køkkenet imellem. Her laver vores køkkendame mad til børn under tre år. I børnahaveafdelingen har vi midt i afdelingen et fællesrum, køkken og spiseplads. Her starter vi dagen med at spise morgenmad. Køkkenet bruger vi, når vi tilbereder morgenmad og eftermiddagsmad og til madlavning i pædagogiske sammenhænge (bagning, maddage osv.) Legepladsen Vi har en legeplads med masser af udfordringer, der giver mulighed for fordybelse i leg, udforskning og samvær. Ved hjælp af beplantning og hegn, laver vi rum, hvor der er mulighed for uforstyrret leg. Legepladsen er opdelt, så der er mulighed for både stille leg og mere fysiske aktiviteter. Vores cykelbane er placeret foran huset adskilt fra resten af legepladsen. Vores legeplads er et sted, hvor barnet selv er på banen, når der skal konstrueres, eksperimenteres, undersøges og indrettes. Derfor leger børn meget med mudder, vand, potter og pander. Legepladsen er delt med et lavt hegn mellem vuggestuens og børnehavens legeplads Fredericia kommunes børne- og ungepolitik Er du interesseret i at læse Fredericia kommunes børn og ungepolitik se Brohavens værdier Brohaven vil give børn. Respekt. Anerkendelse og værdsættelse Nysgerrighed, videbegærlighed Positivt livssyn Demokrati og medbestemmelse 1.4. Brohavens målsætning Med udgangspunkt i Brohavens værdier vil vi udtrykke og efterleve vores værdi for respekt således: Lære barnet respekt for sig selv og andre. Lære barnet samarbejde Med udgangspunkt i Brohavens værdier vil vi udtrykke og efterleve vores værdi for anerkendelse og værdsættelse således: Give barnet nærværende voksne Lære barnet selvstændighed Give barnet mulighed for at udvikle sig til et helt menneske Hjælpe barnet til selvværd og selvtillid Med udgangspunkt i Brohavens værdier vil vi udtrykke og efterleve vores værdi for nysgerrighed, videbegærlighed således: Give barnet førstehåndsoplevelser Skabe mulighed for sammenhængende oplevelser og fordybelse 3

4 Lære barnet at være nysgerrig eksperimenterende Opleve lyst og glæde ved at bruge kroppen og naturen Opleve lyst og glæde ved at være musiske og kreative Med udgangspunkt i Brohavens værdier vil vi udtrykke og efterleve vores værdi for positivt livssyn således: Humor En god omgangstone personale i mellem, børn i mellem og personale og børn i mellem. Med udgangspunkt i Brohavens værdier vil vi udtrykke og efterleve vores værdi for demokrati og medbestemmelse således: Give plads til medbestemmelse i forhold til alder og udvikling Vise barnet konsekvenser sammenhænge Lære barnet ansvarlighed Lære barnet at kommunikere, at være i dialog og samtale og lytte barnet skal høres Sociale kompetencer 1.5. De 6 læreplanstemaer og mål for børnenes læring indenfor temaerne Vi vil i dette afsnit beskrive endemål for hvad børnene skal kunne, når de rykker op i børnehaven og hvad de skal kunne, når vi sender dem i skole. Beskrivelsen er ikke en facitliste, alle børn skal ikke kunne det hele til fulde, da børn er forskellige, men personalet vil arbejde videre med de ting nogle børn kan have svært ved. I vuggestuen arbejder vi målrettet med at udvikle barnet til at komme i børnehave. Det er her de begyndende processer bliver til og som der arbejdes videre med at udvikle i børnehaven for at gøre dem klar til at komme i skole. Barnets alsidige personlige udvikling. De voksne i Brohaven er centrale i forhold til børnenes personlige udvikling. De voksne engagerer sig i børnene og er nærværende. Vi lytter til børnenes behov og følelser. Vi skal give børnene mulighed for at opleve sig selv som afholdte og værdsatte individer. De er beskyttet af et fællesskab, samtidig skal de også lære at se og forstå samspillet og de konflikter, der kan opstå med andre både børn og voksne. De skal både kunne mærke deres egne grænser kunne sige til og fra og på samme tid indgå som en social del af det større fællesskab, der gør verden sjov og udfordrende at være i. Det skal være muligt at vælge hvem man vil lege med. Vi arbejder med at give ældre søskende ret til at sige fra over for yngre søskende. Det er vigtigt at børnene gennem deres liv og oplevelser i Brohaven får billede af hvem de selv er. Dette billede skal vi genspejle, så det bliver et nuanceret og positivt selvbillede. At føle sig genkendt og husket af andre, både som det barn, der startede i dagtilbuddet og den person, det senere udviklede sig til at blive, giver børn en nødvendig kontinuitet og tryghed. For børn som for voksne er det nærende for selvforståelsen at gøre en forskel. Børn har brug for at dele erfaringer både med voksne og andre børn om, hvordan de gennem deres opvækst har sat sig spor i dagtilbuddet. 4

5 Mål for de 0 3 årige Barnet skal lære at stole på sin egen kunnen og formåen. Barnet bliver støttet i at være selvhjulpen dvs. selv at kunne tage tøjet af og på samt sige til, når det skal på toilet. Barnet skal begynde at turde stå frem, f.eks. ved sanglege og højtlæsning. Barnet begynder at lære at sætte ord på handling, de lære at sige til og fra. Barnet begynder her at forstå det sociale sammenspil og lære konsekvens. Barnet begynder at udfordre sig selv og skaber udvikling. Mål for de 3 6 årige Barnet stoler på sin egen kunnen og formåen. Barnet er selvhjulpent og har styr på egne ting. Barnet tør stå frem. Barnet kan her sætte ord på handling, dvs. at kunne udtrykke behov og følelser og kunne håndtere egne følelser. Det har lært at sige til og fra og kan begynde at løse konflikter selv. Barnet forstår det sociale sammenspil og lære konsekvens. Barnet udfordrer sig selv og skaber udvikling. Krop og bevægelse Ved at styrke børns udvikling af motoriske færdigheder, styrke, udholdenhed og bevægelighed, styrkes også deres forudsætninger for at udvikle sig. I dagtilbuddet er der mangfoldige rammer og muligheder for at udfordre børnene til at bevæge sig. Krop og bevægelse er ikke kun fysiologi, det er også vore sanser, der giver information om verden Ved at bruge forskellige redskaber og materialer får børnene anledning til både at bruge og stimulere denne sanseverden. Bevægelse baner veje for at udforske, afprøve, nyde og forstå det fysiske såvel som det kulturelle miljø og naturen. Mål for de 0 3 årige. Barnet begynder at udfordre sin krop f.eks. ved at gynge og hoppe. Barnet begynder at lære kropsbevidsthed hvor sidder hvad? Mål for de 3 6 årige. Barnet udfordrer sin krop ved f. eks at klatre i træer og lege på legepladsen. Barnet er nysgerrigt på kropsbevidsthed. Sociale kompetence. Social kompetence udvikles i fællesskab med andre mennesker i venskaber, grupper og kulturer. De vigtige elementer i social kompetence er empati, evne til tilknytning og sociale færdigheder. Social kompetence er nøglen til fællesskabet, hvor børnene har mulighed for at udfolde sig i leg, i samarbejde med andre om at løse opgaver og realisere drømme. Det er vigtigt, at børn støttes i at danne venskaber og lærer, hvordan man kommer med i og er en del af en gruppe. Det er i fællesskabet med andre, børnene oplever styrke og betydning og her, der er adgang til at give og opnå anerkendelse. Det er som medskaber af fællesskabets historie, der fortælles hver dag, at børn bliver socialt kompetente. 5

6 Børn skal i omsorg og respekt have mulighed for at udvikle konstruktive og nære relationer til andre mennesker. Der skal være plads til at give udtryk for egne følelser og behov samtidig med, at børnene også forstår, at andre har de samme behov. Mål for de 0 3 årige Barnet får mulighed for at efterligne hinanden ved parallelle lege. Barnet skal begynde at lære at forholde sig til andres følelser og udvise respekt for andre. Mål for de 3 6 årige Barnet efterligner hinanden men også den virkelighed der er uden for Brohaven. Omverdensbevidst. Barnet kan aflæse andres grænser og udvise empati, og der igennem at knytte venskaber. Samspillet mellem den voksne og barnet, en til en kontakt giver nærhed og nærværende voksne samt tryghed. Barnet lærer at være med i et fællesskab og indordne sig efter aktiviteternes regler. Nærværende voksne giver barnet tryghed og mulighed for udvikling. Barnet lærer at være med i et fællesskab og indordne sig efter aktiviteternes regler. Kulturelle udtryksformer og værdier Kultur er udtryk for menneskers forståelse af og tilgang til verden. Det er gennem mødet med andre og det anderledes, vi definere vores eget kulturelle ståsted og genkender vores egne kulturelle rødder. Vi laver musik med børnene, har samling og har en fast tur dag i ugen. Vi har også tema uger og faste traditioner. Når vi er i værkstedet får børnene lov til at lege med forskellige materialer, så de kan forstå, hvordan de kan bruges. Værkstedesarktiviteterne giver børnene mulighed for at opleve helhed og sammenhæng mellem proces og produkt. Vi skaber rum til fordybelse og udvikling. Mål for de 0 3 årige. Barnet begynder at få kendskab til traditioner og kultur. Barnet lære stuens kultur at kende, ved at der en fast og genkendelig rytme i hverdagen. Mål for de 3 6 årige. Barnet har større kendskab til traditioner og kultur. Barnet kan bevæge sig i flere rum. Naturen og naturfænomener Når børn har mulighed for at være i, sanse og opleve naturen på alle årstider, i forskelligt vejr og landskaber, styrkes også deres sanseapparat og deres motoriske udfoldelse. Naturen er en enestående legeplads for både sjæl og krop. Når børn leger i naturen/legepladsen, får fantasien og samværet med andre spillerum, og børnene udfordres på mange planer både kropsligt og mentalt. Naturen er en skattekiste af kundskab. I skoven og ved stranden har børnene muligheden for at hente førstehåndsindtryk om dyr, planter og materialer. Gennem nysgerrige og engagerende voksne 6

7 kan børnene få vigtige erfaringer med sig. Når børnene er ude i naturen har de albuerum, højt til loftet og masser at fordybe sig i. Vi tager ofte tilbage til kendte steder, hvor børnene føler et ejerskab til stedet og oplever noget genkendeligt. De bliver trygge ved stedet og tør at udfordre sig selv yderligere Brohavens læringsforståelse Se hvad jeg kan - se hvad jeg kan Kom nu og se det alle mand Jeg kan kør på cykel nu Det plejer jeg ellers ik at ku Når et barn kan noget, det ikke kunne før, er der foregået læring. I Brohaven ser vi at børn lærer hele tiden. Det er ikke kun når de voksne igangsætter aktiviteter. Børnene lærer også, når de leger, sanser, eksperimenterer og når de deltager i vores hverdagsrutiner. Det er tydeligt at børnene lærer i alle de aktiviteter, de indgår i. Vi ser også at børnene har gang i læring inden for flere læreplanstemaer på samme tid. Al læring starter med en sansning. Barnet opfatter omverdenen gennem sine sanser. Sanserne transporterer informationer til hjernen og barnet kan gennem erfaring blive bevidst om hvad der er koldt/varmt, blødt/hårdt osv. Leg For børn i alderen 0-6 år er leg et vigtigt redskab til læring. I legen gentager børnene det de har oplevet. Denne gentagelse bearbejder oplevelserne og derved skaber børnene en forståelse for oplevelserne. Eksempelvis omsætter børnene gennem rolleleg den kultur de lever i til vigtig læring. Børnene lærer at forstå og på længere sigt at forholde sig til den kultur de lever i. Børn lærer af hinanden Børn lærer, når de er sammen med andre børn. De efterligner andre børn, og spejler sig i dem, når de tegner, taler sammen, leger og mange andre aktiviteter. Børnene lærer af det sociale samvær med andre børn. De lærer at give og få omsorg. De lærer at lytte og at skiftes til at tale. Nogle gange blive børnene uenige og der kan opstå konflikt. Dette giver dem mulighed for at lære egne og andres grænser at kende og de får erfaringer i at være i en konflikt og at løse den. Tryghed Der er nogle basale behov, der skal være dækket for at læring og udvikling kan finde sted. Ud over at barnet skal være veludhvilet, rask og mæt, finder vi det grundlæggende at barnet føler sig tryg. Når barnet føler tryghed, har det mulighed for at tage udfordringer op. Vi ved, at barnet kan blive bevidst om, at der er noget det ikke kan og at det som følge her af kan blive usikker på sig selv. Eksempelvis vil børn, der lige er startet i institutionen eller skal flytte fra vuggestuen til børnehaven ofte føle sig lidt usikker. Disse situationer rummer set fra barnets perspektiv både noget, der kan gøre barnet usikker og noget barnet kan blive nysgerrigt på. Ved at de voksne støtter barnets nysgerrighed, kan vi vende usikkerheden til læring. De voksnes rolle De voksne har en vigtig rolle at spille for børnenes læring, ved at være rollemodeller. De voksne igangsætter aktiviteter, der har forskellige mål for børnenes læring. 7

8 De voksne hjælper børnene med at bevidstgøre deres læring ved at sætte ord på barnets initiativer, sanseindtryk og følelser. De voksne skaber og vedligeholder en god relation til børnene, så de kan være anerkendende og nærværende voksne. Ligeledes er de voksne med til at skabe relationer mellem børnene og at udvikle venskaber. For at sikre trygheden for det enkelte barn er vores hverdag præget af gentagelser. De voksne agerer ud fra et kendskab til det enkelte barn. Hermed mener vi viden om barnets måde at lære på, udviklingsniveauet og barnets nuværende situation. Børn med særlige behov At de voksne agerer ud fra kendskab til det enkelte barn sikrer at vi handler i forhold til børn med særlige behov. Mange børn vil i løbet af 0 6 års alderen i en eller flere perioder have behov for en særlig opmærksomhed, støtte, omsorg eller indsats fra det pædagogiske personales side. Det kan være et barn, der i en periode ikke trives, eksempelvis fysisk, socialt, motorisk, det kan være permanent, periodisk eller akut. Her tænker vi på alt fra en rød numse eller en tand, der er på vej, ændringer i familien, til stadier, hvor barnets udvikling i mere permanent grad er truet. Ud fra kendskab til det enkelte barn, dets vilkår og livssituation vurderer vi barnets trivsels og funktionsniveau. Vi ser på hvordan barnet agerer i hverdagen og handler ud fra de signaler barnet sender. Det er vores overbevisning at et barn med særlige behov vil udvikle sig bedst ved at være inkluderet i fællesskabet, da børn lærer i samspil med andre. Vi intensiverer personalesamarbejdet og forældresamarbejdet for at få et mere nuanceret billede af barnets situation. Dette kvalificerer det videre arbejde omkring barnet. 2. PRAKSISPLAN 2.1. Det almen pædagogiske: Hverdagslivstemaer Beskrivelse af puslesituation i vuggestuen I løbet af formiddagen får børnene skiftet ble efter behov og de store børn, som er bevidst om at de har noget i bleen, bliver tilbudt at komme på toilet og det vil de som regel gerne, dog ikke hvis de er midt i en leg, så peger de på sidemanden, når vi spørger til hvem der har noget i bleen. Vi guider børnene og det er en langvarig proces at nå der til, hvor de selv kan gå på wc et. Hvert enkelt barn bliver skiftet inden han/hun bliver lagt ud at sove Når vi er færdige med at spise leger børnene mens vi tager en af gangen med ud for at skifte dem. Vi kalder på dem og siger at de skal ud og sove og at de skal have en ren ble først. Vi bestemmer, hvem der skal skiftes først. Det er meget forskelligt, hvem det lige er, da vi nogle gange har meget trætte børn og så er det dem, der kommer ud først. Der kan også være nogle børn, som bliver trætte mens vi spiser og så ser vi det enkelte barns behov og putter dem selv om de andre ikke er færdige med at spise. Regler på badeværelset: Børnene må ikke selv kravle op på puslebordet uden der er en voksen og rullebordet er kørt ned og de må ikke pille ved ble spanden og toilettet. Badeværelset har 8

9 den størrelse at der er to der kan skifte ble på de 2 puslebordene mens der er børn som sidder på gulvet og selv tager deres tøj af. Der er lidt trængt med plads. Uddrag af fortælling Mads (på 1½) kravler selv op på puslebordet, han griner og pludrer. Den voksne siger, at han er rigtig god til selv at komme op på puslebordet. Den voksne kører ham op og han griner. Den voksne kører puslebordet ned igen og støtter ham så han selv kan komme ned. Kommentar til hele fortællingen Mads bliver motiveret: Han finder ud af, at han selv kan komme op på puslebordet, jeg kan selv. Nu drejer det sig kun om Mads. En til en kontakt, nærværende voksen. Mads lærer at have tillid til den voksne og er tryg i pusle-sitiuationen. Der bliver kommunikeret barn og voksen i mellem. Mads lærer også, at når man skal ud at sove, så skal man have en ren ble først. Det er også en øvelse for motorikken f.eks. når Mads kravler op på puslebordet og ned igen. Der er også nogen der selv kan løfte numsen, når de skal have bukser af og bukser på, selv tage tøjet af og på. Vi hjælper dem med at blive selvhjulpne. Mål Vores mål er, at børnene får mulighed for at øve deres motorik. De bliver bedre til selv at kravle op på puslebordet og ned igen. En til en kontakt, barn og voksen i mellem. Vi vil udforske børnene i det de er optaget af, via kommunikation og kropssprog. Vi vil skabe tryghed. Læreplanstemaerne. Når vi skifter ble på et barn er vi nærværende, vi sætter ord på handlinger, vi motivere dem til selv at komme op på puslebordet, løfte numsen og de store bliver motiveret til selv at tage tøjet af. Vi lærer dem også kropsbevidsthed. Vi ser hvor børnene er, de bliver anerkendt. Der er også en personlig udvikling i gang, jo flere gange de prøver at blive skiftet på puslebordet, jo mere sikre bliver de og de finder ud af at de kan mere og mere selv. Der er nogen af børnene som gerne vil sove med en bamse, så når de er blevet skiftet, hjælper vi dem med at finde, det de skal sove med og sutten hvis de bruger det. Vi leder sammen med børnene. Barnets alsidige personlighedsudvikling Mærker efter om der er noget i bleen. Opmærksom på sig selv. Nysgerrighed. Rutiner som skaber tryghed Der bliver sat ord på handling. En til en kontakt. Jeg kan selv. Tillid. Barnet skal lære at stole på sin egen kunne og formåen. Lærer konsekvens. Udfordrer sig selv og skabe udvikling. 9

10 Sociale kompetencer Sammenspillet mellem den voksne og barnet, en til en kontakt. Nærhed. Nærvær. Tryghed. Opmærksom på de andre børn. Omverdensbevidst. Barnet skal begynde og lære at forholde sig til andres følelser. Udvise respekt for andre, lærer at sige til og fra overfor hinanden. Barnet skal begynde at forholde sig til andre børn, herunder turtagning. Får mulighed for at efterligne hinanden Sprog Den voksne sætter ord på handling, begreber og genstande. Børnene sætter ord på det de gerne vil. Den voksne gentager det der er blevet sagt, det samme gør børnene. Kommunikation barn og voksen i mellem. Børnene lytter. Den voksne lytter. Vente til det er min tur til at snakke. Begyndende forståelse for kollektive beskeder. Lærer at koncentrer sig i f.eks. sanglege, højtlæsning, puslespil, rim og remser og lign. Rytmisk bevægelse tale via færdigheder f.eks. hoppe på en trampolin, gynge og danse samtidig med man synger eller snakker. Krop og bevægelse Dem der kan, går selv ud til puslebordet. Nogen skal have mere hjælp end andre til at kravle op på puslebordet. De løfter numsen når de skal have bukserne af og på. Selvhjulpen: De store børn lære selv at tage deres tøj af og på. Den voksne skaber kropsbevidsthed ved at sætte ord på. Barnet begynder at hjælpe med selv at tage tøjet af og på. Barnet begynder at udfordre sin krop f.eks. ved at gynge eller hoppe. Kropsbevidsthed hvor sidder hvad. Give barnet nogle sanseoplevelser. Kulturelle udtryksformer og værdier Lige nu skal du ud og have en ble (til middag hænger det sammen med at de skal ud og sove). En til en(der er altid en voksen med) Rutiner/fast og genkendelig rytme i hverdagen. Vi lære dem at når man skal ud og sove så skal man have en ren ble først. Vi lære dem også hvor sutterne er og hvor det er de skal sove. Vi synger. Kendskab til kultur og traditioner. 10

11 Livsglæde Det rare liv. Det at komme på puslebordet skal for barnet være noget trygt og godt. En til en kontakt er vigtig da, det er her barnet har den voksnes fulde opmærksomhed. Her skaber den voksne tillid og tryghed. Det er vigtigt at der bliver brugt den tid der skal til, når et barn bliver skiftet. Da det her er vigtigt at barnet føler at det at blive puslet er en positiv oplevelse. Det engagerede liv. Da puslesituationen er noget vi gentager mange gange på en dag, bliver det hurtigt genkendeligt for børnene. De lærer blandt andet med opfordring fra de voksne, at de kan noget selv. For eksempel det at løfte numsen, når de skal have bukserne af og på. Når vi voksne har opfordret børnene til selv at prøve får de masser af ros. Det får de også, når de selv prøver på at komme op og ned af puslebordet. Det at give dem anerkendelse og masser af den, gør at de får troen på sig selv. Det meningsfulde liv. Er når børnene siger at de har noget i bleen, når de løfter numsen og når de selv kravler op på puslebordet. De udfordrer sig selv. Vi sætter ord på vores handlinger selv om vi godt ved at de f.eks. ikke kan løfte numsen selv, siger vi stadig at de skal løfte numsen. De store kan selv tage tøjet af/gå på toilettet, de skaber uafhængighed. Børnemiljø Det fysiske børnemiljø. Det fysiske børnemiljø i forhold til bleskift er godt fordi de fleste selv kan kravle op og ned og er derved selvhjulpne. Vores små toiletter og håndvaske er i børnehøjde. Børnene kan sidde på toilettet og føle sig tryg, da der er god plads foran toilettet. Der er også plads til at en voksen kan sidde foran barnet og holde ved det, hvis det er det barnet har brug for at føle sig helt tryg. I Hønsegården er der dog et puslebord foran det lille toilet og det kan gøre det svært for barnet at have en voksen hos sig, hvis der samtidig er et barn der bliver puslet. Men de fysiske rammer kan ændres. Det psykiske børnemiljø. Børnene får mulighed for at tage en ven med ud på badeværelset. Børnene finder tryghed og tillid når det bliver medinddraget når de skal op på puslebordet (de kravler selv op, kan løfte numsen, selv tage tøj på, osv.). De bliver anerkendt og set når de bliver skiftet og det er med til at skabe tryghed. Vi er opmærksomme på at vi skal udforske barnets sprogtilegnelser. Det æstetiske børnemiljø. (Er det et rart sted at være?) Der er 4 uroer som hænger over alle pusleborde. Ved et af bordene er der nogle klistermærker barnet kan se og røre ved mens det bliver skiftet/får tøj på. Vi er opmærksomme på at vi kan styrke barnets sanser ved at lave ændringer på badeværelserne, f.eks. ved udsmykning i børnehøjde. Fortælling: Fredag d fortælling af Vera. Lotte (voksen) skifter Mads på 1½ år. Andre tilstede, Marlene(voksen), Anne, Carsten og Morten. Anette(voksen) på stuen. 11

12 Lotte har taget Mads i hånden, de følges da ud på badeværelset. Lotte fortæller Mads at han skal ud og sove. Lotte kører puslebordet ned mens Mads står og pludre ved siden af. Han kravler selv op på puslebordet mens han griner og pludre. Lotte siger at han er god til selv at komme op på puslebordet. Hun kører ham op og han griner. Han vil have fat i en bil, Lotte siger til ham at han ikke skal have den lige nu, da han skal have en tør ble, Mads pludre. Lotte siger til Mads at han skal løfte numsen, (hjælper ham med at få numsen op ved at løfte i hans ben). Lotte fortæller ham at han skal have sit tøj på da han skal ud og sove. Hun fortæller Mads at hun nu giver ham trøjen på og han får den så på og gentager på samme måde den resterende påklædning. Anne skal tisse og sætter sig på det lille wc. Lotte siger til Mads at det er Anne som sidder og tisser. Mads ligger og pludre. Lotte siger noget til Mads om en Dinosaurus, men fordi Marlene og Anne taler sammen kan jeg ikke høre hvad der bliver sagt. Lotte kører puslebordet ned igen og støtter ham så han selv kan komme ned. Lotte siger til Mads at nu kan han få sin sut men konstatere at sutten ikke hænger på tavlen. Mads pludrer. Anette er inde på stuen og har hørt ar Lotte mangler en sut til Mads og fortæller Lotte at sutterne er i køkkenet. Lotte tager ham i hånden og de går sammen ud i køkkenet, for at hente sutten. Beskrivelse af Rundkreds i Brohaven. Brohaven har en kultur i alle børnehavegrupper, det handler om at vi holder rundkreds/samling inden vi spiser madpakker. Rundkredsen er en voksenstyret aktivitet med børnenes medbestemmelse og deltagelse, og tager udgangspunkt i børnenes/gruppens engagement og udviklingstrin. Rundkredsen foregår i praksis ved at børnene samles i et rum, hver stue for sig. Børnene ved at der skal være ro og der skal være en god og rolig atmosfære omkring, det at holde rundkreds. De fleste børn kan godt lide, at samles med sine voksne på stuen og få tilbudt aktiviteter der er spændende, udfordrende og udviklende, men også ofte genkendelige. Når vi laver aktiviteter, hvor enkelte børn får mulighed for at stå i fokus, vurderer vi om legen dør, hvis alle skal prøve det, eller om rundkredsen er bygget op omkring at skabe fælles oplevelser vi leger og synger sammen og giver børnene mulighed for at opleve sig selv som en del af en helhed. Rundkredsen varer som oftest minutter. Aktiviteterne som bliver brugt i rundkredsen er aktiviteter med fokus på læring f.eks. sang, rytmik, talrækken, historier, drama, begrebs læring, læring omkring basale behov, respekt for hinanden osv. Det er den voksne der sætter rammerne for, hvad der skal foregå i rundkredsen. Derfor tager aktiviteten også afsæt i pædagogens faglighed og engagement. Ved at forskellige pædagoger styrer rundkredsen, bliver aktiviteterne mere alsidig og udbuddet mere varieret og fanger forskellige børn. Vi oplever at børnene bliver mere fanget, når aktiviteten er noget den voksne brænder for. Uddrag af en fortælling Et eksempel på at rundkredsen bliver brugt til at arbejde med begrebsdannelse. Anne (3 år) kan du finde en rød trekant. Hvor er der en rød trekant, siger Anne. Rosmari(voksen) hjælper og Anne lægger den over i kufferten og alle klapper. 12

13 Mål Målet for afholdelse af rundkredsen er bl.a. at skabe et fællesskab for både børn og voksne. Den voksnes intention for at samle alle børnene i rundkreds er, at skabe et nærvær til børnene, lære dem nye udfordringer, lære konsekvens, lære at vise respekt for hinanden og vise børnene en kultur, hvor de lærer uskrevne regler, som også benyttes i deres videre udvikling fremover. Børnene lærer at være i fokus, men også at holde egne behov tilbage, til der er plads til dem. Dette sker som oftest med støtte fra den voksne. F.eks. når et barn bliver udvalgt til at slå på tromme foran de andre, og barnet ikke føler sig tilpas ved situationen, så er det den voksnes opgave, at hjælpe barnet og skabe en succes oplevelse for barnet. Dette bliver på den måde en positiv oplevelse, som skaber mere udvikling hos barnet og lyst til nye udfordringer. Uddrag af fortælling Yrsa(voksen) starter på en ny sang Kender i Willy han er min ven.. da Willy skal op og tromme til sangens omkvæd, vil han ikke. Yrsa appellerer til Willy ved at sige at hun kan tromme sammen med ham det vil han heller ikke. Yrsa siger kan du klappe og begynder at klappe, nogle af børnene klapper med og omkvædet synges. Det er vigtigt, der er fysisk plads til aktiviteten der skal foregå, da børnene kan genere hinanden, hvis pladsen er for trang. Hvis aktiviteterne er indrettet til den plads vi har til rådighed, kan vi opleve rolige og koncentrerede børn i rundkredsen. De urolige børn har det ofte svært ved at samles i gruppen, dem tilgodeser vi ved bl.a., at de får plads ved/hos en voksen, der hjælper børnene til at få ro på sig. Børnene oplever herved, at der skabes en tryg relation i stedet for at blive skældt ud. På den måde har disse børn også mulighed for at blive en del af rundkredsen og få medbestemmelse i det, der skal foregå, hvilket giver alle børn mulighed for, den optimale læring. Uddrag af fortælling Wicky 3 år vil gerne synge Peter Pedal. Sanne(voksen) finder frem til, hvad det er hun mener sammen med Wicky og det er Peter slår med en hammer Uddrag af fortælling Aksel er en urolig dreng, som ofte har brug for hjælp fra en voksen. Aksel 5 år begynder at drille dem han sidder ved siden af. Johanne(voksen) siger at han skal stoppe. Han har svært ved at stoppe. Johanne tager Aksel over til sig. Aksel falder til ro. Samlingen er formet som en rundkreds fordi, den voksne på den måde, har den optimale mulighed for at fokuserer på alle børnene, også det stille barn, som gemmer sig i mængden, så de også får del i aktiviteterne i rundkredsen. Formen afhænger af, hvad aktiviteten indeholder. Børnenes livsglæde ses tydeligt i det engagement, de ligger i aktiviteten, og om de er trygge ved situationen og den støtte den voksne yder til barnet. 13

14 Læreplanstemaerne. Barnets personlige udvikling. Børnene lærer at forstå et socialt samspil. Mærke deres egne grænser. Udfordre sig selv og skabe udvikling. Lære regler om respekt for sig selv og andre. Lære konsekvens Være i fokus Vente på egen tur. Sociale kompetencer. At lytte til andres behov og følelser. At indgå i en social sammenhæng. Lære empati. At kunne indordne sig efter aktivitetens regler. Kunne være med i en voksen bestemt verden. Sprog. Brug af rim og remser Sange og sanglege Rytmer Begrebsforståelse Krop og Bevægelse. Kropsbevidsthed Berøring af andre børn Finde rytmen i kroppen igennem musik. Kulturelle udtryksformer og værdier. Læring af social omgang med andre. Vente på tur. Empati. At lære sange fra den danske sangskat. Livsglæde. Livsglæde er inddelt i 3 kategorier. Se afsnit 2.5 Det rare liv. Det er vigtigt, at vi som voksne i Brohaven har øje for hvert enkelt barns tryghed og tillid i rundkredsen. Dette er en forudsætning for hvert enkelt barns udvikling og på den måde skabende for rundkredsens kvalitet, da aktiviteterne tager udgangspunkt i børnegruppen. 14

15 Det engagerede liv. Det viser sig som det engagement børnene viser i aktiviteten og opleves bl.a. når børnene overgår sine egne grænser og herved udfordrer sig selv både med og uden hjælp fra den voksne. Dette ser vi bl.a. ske, når børnene skal stå frem første gang og være i fokus. Derfor skal der være en balance mellem engagementet og udfordringen, så barnets kompetencer udvikles. Det meningsfulde liv. Når det er lykkes at give barnet troen på sig selv og skabe den balance mellem engagement og udfordring, så vil det vise sig som meningsfuldt for barnet og derved vil barnet udfordre sig selv i større grad end tidligere. Men samtidig skal barnet også have lært, at det ikke hele tiden er i fokus. Derfor skal der også være en balance mellem barnet og den sammenhæng det befinder sig i. Dvs. at barnet skal kunne vente på tur, selv om det har et behov for at være i fokus. Fællesskabsfølelse oplever vi, når vi finder os selv i en sammenhæng, hvor vi kan sætte egne behov til side og se det bliver til en fordel for et større forum i fællesskabet. Det handler ikke kun om behovstilfredsstillelse hos det enkelte barn, men at det går op i en større enhed. Det forsøger vi at skabe for børnene i rundkredsen. Børnemiljøvurdering. Børnemiljø bliver inddelt i 3 kategorier. Det er en evaluering af vores forløb rundkreds, om vi gør det vi tror vi gør. Psykisk børnemiljø. Børnene ved, hvor rundkredsen bliver afholdt, og når de kender indholdet og kan det give børnene mere ro, på den måde vil det også blive forudsigeligt for dem. Børnene er også af den opfattelse, at de ved de skal sætte sig på gulvet når der gøres klar til rundkreds, men det er ikke klart, hvornår samlingen starter. Det opleves ofte svært for urolige børn at skulle samles, og derfor er det en stor hjælp for dem, at de kan få den frihed til at sidde hos en voksen eller helt at forlade rundkredsen, hvis det bliver for svært. Det er dog vigtigt for dem, at de ved hvor de så kan opholde sig indtil vi skal spise madpakker og at der stadig er opsyn med dem. På den måde lære de andre børn også at tage hensyn og de får empati for det enkelte barn. Det kan blive nødvendigt at opdele børnene til tider for at give plads til fordybelse til alle børn og alderstrin. På den måde tilgodeses alle børn og de voksne kan bevare overblikket og være anerkendende i deres irettesættelser af børn der skaber uro og der vil være rummelige voksne tilstede i rundkredsen. Fysisk børnemiljø. Aktiviteterne vi tilbyder børnene i rundkredsen kan også indeholde fysisk aktivitet. Vi kan lave sanglege, hvor vi bruger kroppen og vi kan også lære børnene at modtage berøring f.eks. skal de masserer hinanden og lære at slappe af. Vi oplevede at vore grupperum var for små til at give børnene mulighed for at udfolde sig fysisk. Derfor har vi lavet en turnusordning, så de tre børnehavegrupper på skift, kan benytte fællesrummet til at holde rundkreds i. 15

16 Et godt fysisk børnemiljø i rundkredsen er også afhængigt af gulvets beskaffenhed og rengøringskvaliteten. Vi kommunikerer med rengøringsafdelingen, for at opnå bedst mulig rengøring. Vi undersøger muligheden at børnene kan få noget at side på, på det hårde og kolde gulv. Æstetisk børnemiljø. De voksne sætter strukturen og rammerne for hverdagens forløb, hvilket kan skabe forudsigelighed, men samtidig kan det også opfattes som et opbrud af børnenes fordybelse i deres egen verden og det kan komme til udtryk som forvirring og dermed skabe uro. Når rundkredsen skal vare over længere tid, benytter vi os af, at den indeholder fysisk udfoldelse. På den måde sikre vi at der er afveksling og fleksibilitet i aktiviteterne. Det er vigtigt for børn og voksne at vide hvem gør hvad og at der gives klare informationer, så børnene oplever forudsigeligheden i rundkredsen. Endnu en ting som er vigtig for fordybelsen og fastholdelsen i aktiviteten er, at det er nødvendigt at holde rundkreds i et rum, hvor der findes legetøj. Dette kan fange børnenes opmærksomhed og dermed skabe uro og fordybelsen er brudt. Der er forskel på årstiderne også i forhold til vores rundkreds, hvor vi har muligheden for at lave aktiviteterne udendørs i sommerperioden. Det vil skabe den fornødne plads til de aktiviteter der kræver dette. I vores evaluering af rundkredsen har vi lært meget og tænker p.t. på, hvordan det kan blive bedre især i forhold til vores fysiske rammer. Det ses i hverdagen ved bl.a. fysiske omrokeringer på stuerne og udendørs rundkredse. På den måde bliver vi også mere rummelige og kan gøre rundkredsen endnu mere attraktiv for børnene, hvilket det hele jo handler om. Leg på legepladsen Vi bruger legepladsen meget i Brohaven. Den er et ekstra rum med gode motoriske udfordringer og børnene nyder at have et frirum med højt til loftet hvor kroppens bevægelse er i centrum. I børnehaven benytter vi legepladsen hver dag i middagsstunden, og når vi har brug for et ekstra rum til børn, der netop har behov for lidt ekstra plads at bevæge sig på. Endvidere benytter vi legepladsen om formiddagen til mindre grupper af børn og til voksenstyrede aktiviteter. Vi oplever, det er vigtigt med en opdeling af børnene, så ikke alle børnehavebørn er med i den voksen strukturerede leg. Det giver gode muligheder for, at den voksne kan hjælpe børnene med at forstå reglerne. Når vi er på legepladsen, kan vi voksne indgå på forskellige måder i forhold til legen. Vi kan igangsætte og styre legen, vi kan være med i legen sammen med børnene og vi kan være på sidelinjen i forhold til legen. I alle positioner har vi en vigtig opgave i at følge hvad børnene lærer og se deres interesser i legen. Vi har en stor legeplads med plads til fordybelse. Legepladsen er opdelt i forskellige legeområder. Vi vælger hvilke dele af legepladsen, vi benytter, alt efter hvor mange voksne, der er på legepladsen, så vi kan høre, hvis et barn har brug for voksenhjælp f. eks. hvis der opstår konflikt mellem børnene, som de har svært ved at løse. Uddrag af fortælling I legehuset: Bo står på terrassen, døren er åben og han holder i døren. Inde i huset er der nogle børn. Bo lukker døren, Bo og Kim kæmper om hvem der skal holde døren. De siger ikke noget til hinanden mens de begge hiver i døren. Kim giver slip i døren og går ind i huset igen. 16

17 Den voksne iagttog dette og var afventende, hun ville se om de kunne klare konflikten selv. Selvom den voksne er afventende, er hun stadig nærværende og klar til at hjælpe dem. Vi fungerer på legepladsen som nærværende voksne og som igangsættere. Når vi har en voksenstyret aktivitet i gang, er det vigtigt at de voksne har aftalte roller. En igangsætter og en omsorgsperson og en der observerer den voksne i aktiviteten, så vi opnår vores mål. Vi laver denne opdeling for at skabe mere nærvær og fastholde fokus på aktiviteten. Uddrag af fortælling Ursula, Rosa og Jeg har skrevet os på til at være på legepladsen. Vi har aftalt, at vi skal lave nogle lege på legepladsen. Denne gang har vi aftalt, hvilke roller vi skal have. Rosa igangsætter Ursula hjælper Christina iagttager Ursula og Rosa går hen på fodboldbanen. Her forklarer de børnene, at de skal lege alle mine kyllinger kom hjem. Rosa tager Anne i hånden de er ræve og de andre børn løber ned i målet. Nu begynder legen og børnene løber ud. Anne og Rosa fanger Chris. Vi er meget bevidste om vigtigheden af nærvær i aktiviteten fra en voksen, især i voksenstyrede aktiviteter, og oplever også, hvis det ikke er til stede, så ændrer legen sig i en ny retning. Uddrag af fortælling i vuggestuen Børnene er rigtigt gode til at gå op af trappen, og rutsje ned igen. På et tidspunkt bestemmer jeg at de skal rutsje på maven. 3 af børnene gør det med det samme, men der er en som tøver lidt. Jeg siger til hende at jeg nok skal hjælpe hende og hvis hun ikke har lyst er det også okay. Hun står og observerer de andre mens de rutsjer på maven og lige pludseligt vil hun gerne, hvis jeg hjælper hende. Den voksne skaber tryghed, guider børnene og er nærværende. Uddrag af fortælling i børnehaven Vi går hele stuen på børnehavens legeplads, og vi samler børnene og Micky fortæller dem, hvad de skal lave. Børnene står og venter på, at det bliver deres tur til at få klap for øjet, eller få malet et ar på kinden. Børnene får at vide, at dem med klap for øjet (sørøverne) skal stille sig på højen og dem med ar (piraterne) skal stille sig inde i sandkassen. Børnene lærer at vente på tur. Desuden er der fokus på fællesskab, samarbejde og sammenhold i gruppen. Dette kunne ikke foregå, hvis den voksne ikke var nærværende og satte rammer for legen og dens indhold. Gårdvagt rollen er sat i baggrunden til fordel for at f. eks. følge børnenes spor. Vigtigheden af at følge børnenes spor er sat i fokus og vi oplever der igennem børnenes leg på en mere positiv måde. De søger selv udfordringer bl.a. både motorisk, socialt og sprogligt. 17

18 Uddrag af fortælling i børnehaven Jeg går over imod pigerne, de kigger op på mig og spørger om jeg vil købe noget? Det vil jeg da gerne og jeg spørger hvad jeg kan købe? Pigerne siger i munden på hinanden burgere. Du kan også få pandekager og is, siger den ene pige og efterhånden kommer der flere muligheder på menuen. Pigerne snakker om, hvem der laver hvad og den ene står og vender bøf, mens den anden er ved at anrette på en tallerken. Tak for dejligt mad, siger jeg, da jeg går. Jeg siger til pigerne, at jeg henter flere kunder. Jeg går ud og henter et par kunder mere, de får bestilt burgere og pigerne går i gang med at tilberede maden. Den voksne støtter op om børnenes leg og udvider legen på børnenes præmisser. Den voksnes involvering i børnene finder ikke kun sted i en voksenstyret aktivitet, men også i børnenes egen leg. Alt i alt har det været en spændende og lærerig udfordring for alle i personalegruppen. Vi er blevet bevidste om hvor vigtigt det er, at fordele rollerne mellem de voksne på legepladsen. Det giver frihed til koncentration og fordybelse til både børn og voksne omkring aktiviteten, såvel en børnesom en voksenstyret aktivitet. Mål På legepladsen er mange af vore værdier i spil. Det er specielt tydeligt, at vi arbejder med vore værdier respekt, demokrati og anerkendelse. Vi arbejder på at lære børnene at samarbejde, også i situationer, hvor de har uoverensstemmelser med et andet barn. Vi arbejder med at placere os, så vi kan være nærværende voksne, der har mulighed for at anerkende det enkelte barn. Her tænker vi både på vores rent fysiske placering på legepladsen, men også på hvilke voksenroller vi indtager i forhold til legen. Vi gør os overvejelser, inden vi blander os i legen eller i børnenes konflikter, for at give plads til at børnene selv udvikler legen og kommer frem til løsninger på udfordringer og konflikter. Gennem legepladsens indretning og børnenes mulighed for at lade lege fortsætte og udvikle sig, skaber vi et grundlag for sammenhængende oplevelser og fordybelse. Læreplanstemaerne. Ud fra vore iagttagelser på legepladsen, kan vi se at børnene arbejder inden for flere forskellige af læreplanstemaerne, når de leger på legepladsen. De voksnes deltagelse i legen giver inspiration og støtte til at børnene kan fordybe sig. Barnets alsidige personlighedsudvikling Børnene udtrykker behov og følelser De regulerer egen adfærd i forhold til det sociale samspil De sætter ord på egne handlinger Gennem efterligning og inspiration fra andre børn og voksne får det enkelte barn udviklet ideer til leg. Sociale kompetencer Børnene efterligner hinanden og inspireres af hinanden De læser hinandens grænser og løser små interessekonflikter De venter på tur i regellege og mange rollelege De aftaler roller i legen 18

19 Ved voksenstyrede aktiviteter lærer de at følge regler og høre efter hvordan en leg skal foregå Børnene oplever forskellighed (nogen kan mere end andre i legene) Sprog Børnene kommunikerer konstant med hinanden i leg De sætter ord på, hvad de gerne vil og lytter til de andre De får erfaringer med at modtage kollektive beskeder Krop og bevægelse Der er mange udfordringer for motorikken på legepladsen. Der er koordinering af bevægelser og balance i mange lege og på vore legeredskaber Kulturelle udtryksformer og værdier Børnene omsætter gennem rollelege oplevelser til viden om eksempelvis familieliv, kønsroller, hvordan man handler i en butik og andet. Under voksenstyrede aktiviteter påvirker børnene legen med ideer og lære noget om medbestemmelse og demokrati. Natur og naturfænomener Børnene bruger de materialer, der er på legepladsen (eksempelvis stenpenge og pindevåben) Livsglæde. Livsglæde er inddelt i 3 kategorier. Se afsnit 2.4 Det rare liv. Det enkelte barn har en erfaring med, at legepladsen er et rart og trygt sted at være. Der findes nære kendte voksne i nærheden og kendte relationer mellem børnene. Barnet er trygt i sin udvikling og tør udfordre sig selv, og der skabes plads til det enkelte barn, f.eks. ved, at det er en aldersopdelt gruppe, eller en enkelt stue, på legepladsen alene. Dvs. legepladsen kan benyttes af et begrænset antal af børn, og det skaber tryghed hos det enkelte barn. Det engagerede liv. Barnet har lyst og behov for at overskride egne fysiske grænser på legepladsen, både med og uden voksenstøtte. Barnet oplever et gå på mod, som driver det til at fortsætte til udfordringen lykkedes f. eks. ved at kravle op i klatrestativet. Barnets udfordring lykkes og barnet bliver grebet af glædefølelsen af gentagelsen. Den voksne giver plads til udvikling evt. med støtte. Det meningsfulde liv. Næste skridt for barnet, er trygheden til videre fysisk udvikling på legepladsen. Barnet tør kaste sig ud i nye, og spændende udfordringer for kroppen på legepladsen. Det enkelte barn kan også begynde, at hjælpe det yngre barn, og sætte egne behov til side. Det ses tydeligt, når børnehavebørn indtager vuggestuens legeplads. Det foregår på vuggestuens præmisser og de større børn viser hensyn til de yngre. Det samme sker i børnehave grupperne, hvor de store viser hensyn og omsorg for de små, f.eks. ved at åbne døren ind og evt. hjælpe med at finde madpakken, så den kan nydes på legepladsen. 19

20 Dette skaber en stor fællesskabsfølelse i gruppen både for små og store børn. Når vi leger fælleslege på legepladsen, fungerer legen kun, hvis mange er med. Den enkelte bidrager til legen, ved at udfylde sin rolle. På den måde får det enkelte barn mulighed for at opleve sig som en del af en større helhed. Børnemiljøvurdering. Børnemiljø bliver inddelt i 3 kategorier. Vi har evalueret børnemiljøet i legen på legepladsen. Psykisk børnemiljø. På legepladsen i Brohaven er der højt til loftet, hvor der skabes plads til det enkeltes barns udvikling. De voksne støtter op om børnenes udvikling bl.a. ved voksenstyrede aktiviteter med enkle regler. Det enkelte barn oplever nære engagerede voksne, som skaber tryghed for barnet og barnet vil få anerkendelse gennem støtte fra den voksne, hvis der er behov for dette. Trygheden skabes bl.a. ved at der på legepladsen findes kendte rutiner og genkendelsen ved legepladsen. Eksempelvis går børnehavebørnene dagligt på legepladsen over middag og vi rydder legepladsen op om eftermiddagen. Fysisk børnemiljø. Der er få og enkle regler på legepladsen, som bygger på trygheden i at færdes på legepladsen. Legepladsen i Brohaven er indrettet til, at give lyst til eksperimenterende udfordring for kroppen og barnets fysiske udvikling. Bl.a. findes et udfordrende klatrestativ, hvor børnene kan opleve spænding og udfordring med bl.a. balance, krydsbevægelser og vende på hovedet. Endvidere findes der sanseoplevelser for smag, duft og syn på legepladsen. Legepladsen benyttes hele året rundt, så årstiderne opleves også gennem sanserne, bl.a. med frugttræer og buske om sommeren og regn og blæst og evt. sne. Det er vigtigt udfordringerne er alderssvarende, så barnet ikke mister trygheden i udfordringen. Æstetiske børnemiljø. På Brohavens legeplads viser er der en rar atmosfære, præget af forudsigelighed og tryghed for det enkelte barn. Der er som oftest livsglæde og glade børn i positiv udvikling, vi bliver mødt med, når vi færdes derude. Her er plads til fordybelse i legen og fysisk udfoldelse, der skaber grobund for en godt udeliv for det enkelte barn. Endvidere oplever vi vigtigheden i, at de voksne ved, hvilke roller der skal besættes, for at skabe endnu mere positiv struktur på legepladsen, især i de voksenstyrede aktiviteter Det særligt pædagogiske Mål for børn med særlige behov: Nøglebegreber er rummelighed og inklusion Med rummelighed forstår vi At vi anerkender børns forskelligheder. Mennesker er forskellige. Verden er mangfoldig og børn skal lære at acceptere og anerkende også anderledes børn. 20

21 Med social inklusion forstår vi. Alle er og skal være en del af fællesskabet. Vi har øje for, at alle børn trives og udvikler sig. Det er vigtigt for alle børn, men børn med særlige behov er det særligt vigtigt at være opmærksom på, at de er en del af det sociale fællesskab. Vi imødegår og tolererer ikke mobning. Vi vil den tidlige indsats. Derfor handler vi hurtigt og inddrager forældre fra første opmærksomhed på bekymring for et barn. Forældrebestyrelsen vil tage emnet rummelighed op i forhold til børn med særlige behov på et forældrearrangement. Hvilke børn har vi og hvordan arbejder vi med dem: Vi har meget få børn i Brohaven med særlige behov. Her omtaler vi de grupper af børn, vi på det seneste har haft erfaring med: Børn med sproglige vanskeligheder. Det kan handle om børn med en forsinket sprogudvikling, hvor deres udtale og ordforråd er så mangelfuldt, at de har svært ved at gøre sig forståelig. Børn med motoriske handicap. Hypermobilitet. Det kan være børn, som pga. hypermobilitet ikke er motorisk alderssvarende. At have hypermobile led kan give begrænsninger i barnets udfoldelsesmuligheder, f.eks. kan barnet have balanceproblemer og barnets udholdenhed kan blive mindre. Børn med følelsesmæssige vanskeligheder. Der kan være særlige omstændigheder i barnets liv, som barnet påvirkes af og er sårbar overfor. Det kan også være børn, der er i en akut følelsesmæssig krise pga. sociale begivenheder i familien f.eks. dødsfald i familien, skilsmisse, sygdom m.v. Ofte ser vi, at disse børn reagerer på krav og skift i aktivitet. Nogle børn har mange konflikter med andre børn. De reagerer med en enten udadrettet adfærd, som kan få andre børn til at tage afstand til dem eller også reagerer de indadrettet, hvor det kan være svært for dem at etablere og fastholde kontakt. Hvordan arbejder vi med det? Vi arbejder bredt med en rummelig og inkluderende pædagogik. Vi skal sørge for trygge og kærlige rammer. Vi har fokus på den tidlige indsats, og inddrager forældre fra første opmærksomhed på bekymring for et barn. Det stiller krav til medarbejdere om, at vi møder børnene med forståelse og indlevelse. 21