Byerne og klimaet arkitektens perspektiv
|
|
- Frida Vibeke Jørgensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Byerne og klimaet arkitektens perspektiv Af Henrik Valeur 25. september 2009 afholder GLB&D i samarbejde med Arkitektskolen i København og arkitektfirmaet UiD et symposium om Klimaforandringer, byer og byliv med deltagelse af en række internationale arkitekter. Forfatteren er kreativ leder af UiD og kurator for det prisvindende udstillingsprojekt CO-EVOLUTION. Mennesket har altid søgt at tilpasse sig et skiftende klima, men for første gang nogensinde er vi nu tilsyneladende selv i stand til at ændre Jordens klima. Det skyldes vi er mange, som ikke længere lever på naturens præmisser. Byerne spiller en afgørende rolle i denne udvikling. I den vestlige verden er byboernes andel af befolkningen vokset fra ca. 1 /4 i 1900 til ca. 3 /4 i 2000, mens BNP i den samme periode er tidoblet. Det er denne vækstmodel mange udviklingslande nu forsøger at kopiere. FN forventer således, at verdens samlede befolkningstilvækstfrem til 2030 (ca. 2 milliarder mennesker)vil blive absorberet af byerne i udviklingslandene. Men mange af de nye byboere vil næppe komme længere end til slumbebyggelserne i byernes udkant, hvor de ikke vil opleve væsentlige forbedringer af deres levevilkår, måske snarere tværtimod, og derfor heller ikke vil få nogen indflydelse på klimaet. I modsætning hertil har byudviklingen i Kina gennem de seneste årtierfaktiskværet med til at løfte op imod 400 millioner kinesere ud af ekstrem fattigdom. Her kan fattige bønder, som flytter ind til byerne, ikke bare forvente at tjene flere penge, men også at leve længere! 1 Alene i Shanghai er den årlige tilstrømningnu omkring en million mennesker. Her bygger man altså hvad der svarer til et nyt København hvert år! Okay, det ligner måske ikke helt København, men alligevel Vi påvirker klimaet gennemudledningen af drivhusgasser, heriblandt CO 2,som forhindrer varmen i at forlade Jordens atmosfære. Ifølge FN s miljøprogram (UNEP) er byerne ansvarlige for mere end 3 /4 dele af det samlede menneskeskabte CO 2 udslip. 2 Men vi påvirker også klimaet gennem skovrydning, fordi vegetationen i skovene ligesom algerne i havet optager og binder CO 2. Udformningen af den moderne, vestlige by med sine vidt spredte forstadsbebyggelser,er en stærkt medvirkende årsag til begge dele. Den kræver meget store landarealer og derfor også meget transport, mange transportmidler, meget asfalt og mange rørog ledninger. Asfalten til veje og parkeringspladser er i øvrigt med til at ændre jordens overflade, så den absorberer færre 3
2 Shanghai (Puxi). UiD drivhusgasser og mere solvarme. Men det er ikke kun den moderne, vestlige byform, som belaster miljøet. Det er ogsådeurbane,vestlige livsstile, som f.eks. det at vi spiser mere kød, hvilketnødvendiggør større landbrugsarealer og forårsager mereudledning af drivhusgasserne metan (CH 4 ) og lattergas (N 2 O). Desuden transporteres kødet ofte over lange afstande vi importereroksekød fra Argentina og eksporterer svinekød til Japan. Det ville naturligvis være bedre for miljøet hvisfødevarerne blev produceret lokalt, og flere projekter til bæredygtige byer indeholder da også forslag til urban farming. Men det vil ikke være særlig godt for fattige bønder, som lever af at eksportere fødevarer til byboerne. Det er ikke kun fødevarer, men stort set alle forbrugsvarer, som produceres et andet stedend dér hvor de forbruges, nemlig dér hvor det er billigst. Tilsvarende bliver de materialer, som indgår i produktet,ofteudvundet et andet sted end der hvor de forarbejdes. Produkterne bruges ogskal måske også vedligeholdes. I hvert fald skal man på et tidspunkt af med dem igen. Den energi og de ressourcer der således anvendes gennem produktets livscyklus kaldes en økologisk rygsæk. Man kan sige, at den økologiske rygsæk angiver produktets reelle vægt i forhold til miljøet. Tyskeren, Friedrich Schmidt-Bleek, som har udviklet dette begreb, har påvist, at vægten af en almindelig sort bomulds t-shirt er 4.5 tons CO 2! 3 Udover at bruge energi på at maskinvaske og tørretumlet-shirt en bruger vi energi til en lang række moderne, urbane bekvemmeligheder som elevatorer, aircondition, køleskabe, fjernsyn, computere o.lign. Samtidig har 1 /4 af verdens befolkning, som typisk bor i land- 4
3 Vandforsyning til flygtninge i Salamat, Chad. Albert Viñas/Médecins Sans Frontières områder i den fattige del af verden, end ikke adgang til elektricitet. Det er, groft sagt, i den rige del af verden problemerne skabes, men det er i den fattige del man kommer til at bøde for dem. Det er det fordi de fattige er dårligere i stand til at beskytte sig selvimod konsekvenserne af klimaforandringer og fordi mangebosætter sig påudsatte steder og imange tilfældehelt udenfor myndighedernes kontrol. Bangladesh er et af de lande, hvor man allerede opererer med begrebet klimaflygtninge. Gennem de seneste 10 år har udenlandske hjælpeorganisationer bygget boliger, bl.a. simple bambusbygninger på søjler, til nogle af de mange bangladeshere, som har måttet flygte fra deres hjem på grund af oversvømmelser. Men Bangladesh er samtidig et af de lande i verden som selv påvirker klimaet mindst. Bangladesh har et økologisk fodspor på 0.6 global hektar per person, hvilket er et af de absolut laveste i verden. Danmark,derimod, har et økologisk fodspor på 8.0, hvilket kun overgås af De Forenede Arabiske Emirater, USA og Kuwait! 4 Med jordklodens nuværende, økologiskebæreevne (2.1 global hektar)betyder det, at hvis hele verdens befolkning levede på samme måde som vi gør i Danmark, ville der være brug forknapt 4 jordkloder for at få regnskabet til at balancere. Det er derfor ikke særlig smart, at udviklingslandende kopierer vores byformer og urbane livsstile, men det er selvfølgelig svært at sige til nogen de ikke behøver bil når man nu selv har en. 5
4 3D visualisering af Masdar. Projektet erudarbejdet af Foster + Partners. Abu Dhabi Future Energy Company Det ville nok være smartere at kopiere naturen også i den vestlige verden! De tusinder af frø en plante spreder for at formere sig svarer til de tusinder af ideer der er brug for at så i byplanlægningen. Også selvom det måske kun er nogle få af dem som vil spire! Til det formål er det nødvendigt, at involvere et bredt spektrum af eksperter, interessenter og brugere langt mere direkte i byplanlægningen.i den karré hvor jeg bor er der planer om at gøre baggården CO 2 -neutral, så nu er vi blevet inviteret til lokalt klimatopmøde! Det afgørende, at der etableres en dialog, så beslutningstagerne forstår brugernes situation og brugerne forstår beslutningstagernes. For det er både de store overordnede og de små dagligdags valg, som har betydning. Og det er vigtigt med love og regler, som kan regulere vores adfærd, men en bæredygtig udvikling skal komme både oppefra og nedefra. Det handler ikke kun om planlægningsprocesserne, men også om udviklings- og tilblivelsesprocesserne. Der er brug for at byerne udvikler sig mere organisk, så de løbende kan tilpasse signye krav og behov, nye livsstile, ny viden og nye teknologier. Hvad gør man f.eks. med de enorme parcelhusbebyggelser,når man ikke længere kan forsvare denne boligform i forhold til de overordnede miljøhensynog familiemønstrene samtidig ændrer sig, så den ikke længere er attraktiv for nye boligkøbere? I Abu Dhabi et af De Forenede Arabiske Emirater (det er dem med det største økologiske fodaftryk i verden) er man ved at bygge det der bliver kaldt verdens første CO 2 -neutrale by. Masdar 5 er en high-tech by, som bygges fra scratch, med de mest avancerede 6
5 3D visualisering af den nye bydel inordhavnen, som kan blive en test på hvordan man både bekæmper klimaforandringer, gennem miljørigtige tiltag og bæredygtige løsninger, og hvordan man tilpasser sig disse forandringer, f.eks. stigende vandstand i havene. Projektet er udarbejdet af Cobe, Sleth og Rambøll. By og Havn 7
6 Midlertidige boliger til katastrofeofre som den japanske arkitekt Shigeru Ban har udviklet og opført i bl.a. Indien, Japan, Rwanda og Tyrkiet. Fundamentet består af ølkasser fyldt med sand, væggene er lavet af paprør og taget af sejldug. Shigeru Ban grønne teknologier, midt ude i ørkenen. Hvis man har penge nok er det ikke så svært, men er det miljørigtigt? Eller er der snarere tale om greenwashing, hvor man vasker sorte penge grønne? Det er naturligvis vigtigt, at udvikle (og anvende) nye løsninger, men det er også vigtigt, at de er til at betale for almindelige mennesker. Derfor handler det ikke kun om at opfinde, men også om at genopfinde og genbruge. Den amerikanske arkitekt William McDonough har været med til at give ideen om genbrug en nutidssvarende intellektuel og kreativ udformning i vugge-tilvugge konceptet, som tager udgangspunkt i det forhold, at naturen ikke selv sparer på noget, men at den heller ikke lader noget gå til spilde. At alting hænger sammen også selvom man ikke altid kan se det. Under alle omstændigheder er det nødvendigt, at tænke, bygge og bruge byer på helt nye måder. Byer som ikke bare er dumme maskiner, men sofistikerede økologier. Noter 1. Henrik Valeur (edit.); CO-EVOLUTION, Dansk Arkitektur Center, 2006, ISBN sp 3. Friedrich Schmidt-Bleek;DerÖkologische Rucksack WirtschaftfüreineZukunftmitZukunft, HirzelVerlag, 2004, ISBN
USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12
3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere
Læs mereMINDRE PLADS - MERE MAD
LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold
Læs mereHvis meningen er, at skabe en bedre verden
Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige
Læs mereVerdens fattige flytter til byen
Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,
Læs mereFremtiden er bæredygtigt landbrug
Fremtiden er bæredygtigt landbrug Bæredygtighed i Fødevareproduktionen. Lokalt og globalt. Naturfaglig problemstilling - Vi, i vores rige del af Verden, er ved at drukne i madaffald og benytter en masse,
Læs mereVi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord.
Vi har kun en jord! De miljøproblemer, vi hører om i medierne, er ofte usynlige for det blotte øje. Vi kan ikke se hullet i ozonlaget, lugte de hormonforstyrrende stoffer i legetøjet, smage resterne af
Læs mereCO 2 re-spekt, re-duce, re-use, re-think
CO 2 re-spekt, re-duce, re-use, re-think Læsehæfte til 7. 9. kl. 1 Indledning Al forandring har et udgangspunkt. Forandringen er ønsket om en bæredygtig livsstil. Udgangspunktet er respekt. Respekten for
Læs mereWASA ET GODT VALG FOR PLANETEN
WASA ET GODT VALG FOR PLANETEN WASAS LØFTE VORES BRAND ER 100% CO2 -KOMPENSERET 1 Vi tror på, at det er vigtigt at gøre en indsats for vores planet ved at reducere vores CO2 udslip og CO2-kompensere. Dette
Læs mereMINDRE PLADS - MERE MAD
LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Adgang til internettet Teksten: Det e ektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. I kan beskrive jeres eget liv og jeres mad i forhold til børn
Læs mereEr tættere byer mere bæredygtige?
Er tættere byer mere bæredygtige? Af Henrik Valeur Er svaret på den grønne udfordring tættere byer, spørger Henrik Valeur. Det er der gode argumenter for. Men hvis det overhovedet skal give mening med
Læs mereBæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult
Bæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Mål 2: Udrydde sult, opnå fødevaresikkerhed, sikre bedre ernæring og et mere bæredygtigt landbrug 23: afslutte
Læs mereJorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat?
Du kan gøre en forskel Du har sikkert allerede hørt om klimaforandringer og drivhuseffekt. Om overforbrug og madspild. Du har sikkert også set billeder af isbjerge, der smelter, af oversvømmelser eller
Læs mereGrøn inspiration - miljøfremme i Sorø?
Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn
Læs mereET PROBLEM MANGE LØSNINGER
LEKTION 5E ET PROBLEM MANGE LØSNINGER DET SKAL I BRUGE Tegneredskaber Billeder om ulighed LÆRINGSMÅL 1. I kan fortælle om, hvordan vores måde at leve på er forskellig alt e er, hvor i verden vi bor, og
Læs mereLindebjergskolens klimahåndbog for hvert trin
Lindebjergskolens klimahåndbog for hvert trin Formål at genbruge og videreudvikle undervisningsmateriale Indhold i klassehåndbogen: Vision Børnevision Strategi og fokusområder Lærernes rolle på tværs Tværfaglig
Læs mereDanskernes holdninger til klimaforandringerne
Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger
Læs mereByinnovation Baggrund, fakta og kompetencer
Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Den stigende urbanisering er en global tendens, som ikke er til at fornægte. Verdens befolkning er i en voldsom grad på vej mod byerne, hvilket i stigende grad
Læs mereBirgitte Hoffmann 25 Oktober The liveable City Kreativt brug af vand
Birgitte Hoffmann 25 Oktober 2012 The liveable City Kreativt brug af vand Hvad er en liveable city? - Tony Wong Australia - Byliv Danmark Hvordan bidragervand håndtering? - Vand som grundlag for eksistens
Læs mereBæredygtighed og vækst baseret på Vugge til Vugge konceptet
Jasper Steinhausen Sustainable Business Developer Cradle to Cradle Certified Consultant COWI A/S Parallelvej 2 DK-2800 Lyngby Telefon 4597 2211 Direkte 4597 1812 Mobil 2135 1029 E-mail jase@cowi.dk http://www.cowi.dk
Læs mereFremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden
Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør
Læs mere3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil
Indhold 1. Hvem er CONCITO? 2. Klimaudfordringen 3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil 4. Hvad siger FN, at vi kan og bør gøre? 5. Hvad kan vi selv gøre? Hvem er CONCITO? Danmarks grønne tænketank
Læs mereVedvarende energi i økonomisk perspektiv Peter Møllgaard Økonomisk Institut, CBS
CO 2 reduktion hvorfor og hvordan? Vedvarende energi i økonomisk perspektiv Peter Møllgaard Økonomisk Institut, CBS CBS-Climate Strategies for Business Oversigt Hvorfor? Hvordan? CBS Climate Strategies
Læs mereUNITED NATIONS FN HAR SKABT 17 VERDENSMÅL FORMÅLET ER AT LØSE JORDENS FREMTIDIGE UDFORDRINGER DET ER EN STOR OPGAVE VI SKAL LØSE SAMMEN
UNITED NATIONS FN HAR SKABT 17 VERDENSMÅL FORMÅLET ER AT LØSE JORDENS FREMTIDIGE UDFORDRINGER DET ER EN STOR OPGAVE VI SKAL LØSE SAMMEN 192 LANDE I VERDEN ER GÅET SAMMEN Global Citizen er en non-profit
Læs merePhilip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen
Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer
Læs mereTEKNOLOGI I HARMONI MED ØKOLOGI
TEKNOLOGI I HARMONI MED ØKOLOGI BEDRE PRODUKTER TIL EN BEDRE FREMTID Vi forstår, at når det drejer sig om at vælge teknologi, så placerer virksomheder pålidelighed og miljøpåvirkning øverst på deres liste.
Læs mereTAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010
TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 KLIMAET I NYHEDERNE Torsdag d. 10.9. 2009 FN S KLIMAPANEL (IPCC) DEN NATURLIGE DRIVHUSEFFEKT Sollys Drivhusgasserne
Læs mereHvordan kan vi alle spise bæredygtigt?
Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,
Læs mereET PROBLEM MANGE LØSNINGER
LEKTION 5E ET PROBLEM MANGE LØSNINGER DET SKAL I BRUGE Tegneredskaber LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Livsgrundlag og produktion. I kan fortælle om, hvordan vores måde at leve på er forskellig alt efter, hvor
Læs mereTIDSREJSEN M O RT E N E L L E L E K T O R, C I V. I N G., D I S T, I N S T I T U T F O R P L A N L Æ G N I N G
TIDSREJSEN MORTEN ELLE LEKTOR, CIV. ING., DIST, INSTITUT FOR PLANLÆGNING Økologien drejer sig om landet I A blueprint for survival fra 1973 arbejder man med en maksimal bystørrelse på 500 indbyggere. Man
Læs mereBliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening
Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe
Læs mereEr tættere byer mere bæredygtige?
Er tættere byer mere bæredygtige? Af Henrik Valeur, 2009 Er svaret på den grønne udfordring tættere byer, spørger Henrik Valeur. Det er der gode argumenter for. Men hvis det overhovedet skal give mening
Læs mereSamfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde
Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:
Læs mereSide 1 af 6 Jorden koger og bliver stadig varmere, viser ny klimarapport. 2015 var rekordvarm og fyldt med ekstreme vejrhændelser. På mange parametre går det faktisk præcis, som klimaforskerne har advaret
Læs mereVANDET VI SPISER 2. Hvor meget vand spiser vi? Madpyramiden
VANDET VI SPISER 2 Hvor meget vand spiser vi? Hvis man ser på, hvor meget vand en person dagligt spiser via sine fødevarer (altså hvor meget vand, der er brugt på at producere maden), så er det et sted
Læs mereIngen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto
Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Vi skal hjælpe folk til at modstå katastrofer og klimaforandringer Vi skal
Læs mereTATION. Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion. Professor Jørgen E.
Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Planetens tålegrænser og landbrugets bidrag Campbell et al. (2014)
Læs mereKoldt og varmt vand i havene
Elevopgave 1 1 Koldt og varmt vand i havene Undersøg hvor koldt og varmt vand vil lægge sig i et akvarie med lunkent vand. I får brug for: Lille plastakvarie Iskoldt vand Håndvarmt vand Kogende vand 2
Læs mereBæredygtighed vs. forbrug?
Bæredygtighed vs. forbrug? Eller bæredygtigt forbrug? INDHOLD: Indledning/motivation... Problemformulering... Afgrænsning... Tekst: Energi... Vand... Produktion (Vugge til vugge)... Transport... Lokaldyrkning...
Læs mereHvad er drivhusgasser
Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden
Læs mereCarlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt
Carlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt Olaf Bruun Jørgensen Sektionsleder, Energi & Indeklima Projektleder for bæredygtighedsgruppen i Carlsberg Vores By Esbensen Rådgivende Ingeniører A/S Carl
Læs mereGlobalisering. Arbejdsspørgsmål
Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og
Læs mereLouisiana undervisning. undervisningsmateriale for gym/hf/vuc. Treescraper Tower of Tomorrow. Arkitekt: William McDonough (1999)
Treescraper Tower of Tomorrow. Arkitekt: William McDonough (1999) Louisiana undervisning undervisningsmateriale for gym/hf/vuc Louisiana Undervisning 2009. Redaktion: Elisabeth Bodin. Tekst: Eva Helsted.
Læs mereIndgang til Verdensborgerforløb
Indgang til Verdensborgerforløb Indgangens opbygning Indgangen til forløbet omfatter først et læreroplæg der skal introducere emnet, hvorefter eleverne selv skal arbejde med IT-værktøjet Dit globale fodaftryk.
Læs mereTØJ Ayesha & Fitore & Ayesha Fitore
TØJ Ayesha & Fitore & Ayesha Fitore Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...side 1 Indledning...side 2 Problemformulering...side 3 Problemstilling...side 3 Historie...side 4 Produktion...side 5 Økologi...side
Læs mereGår jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug?
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Professor Jørgen E. Olesen Globale udfordringer Klimaændringer Befolkningstilvækst især middelklasse
Læs mereØkologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi
Økologisk jordbrug og klimaet Erik Fog, Økologi Er der ikke allerede sagt nok om klimaet? Selv om en fjerdedel af CO 2 udledningen stammer fra fødevareproduktion, har danskerne svært ved at se en sammenhæng
Læs mereHVAD BETYDER DEN GRØNNE OMSTILLING FOR DANMARK I 2050
HVAD BETYDER DEN OMSTILLING FOR DANMARK I 2050? DK2050 Dansk Arkitektur Center i partnerskab med Realdania og Kulturministeriet, Miljøministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet og Klima-, Energi- og Bygningsministeriet
Læs mereKøbenhavns Kommune. Hanne Christensen, Center for Miljø. hachri@tmf.kk.dk
Københavns Kommune Hanne Christensen, Center for Miljø hachri@tmf.kk.dk Københavns Kommunes Københavns Klimaplan Energiforsyning i København Nordhavn en ny bæredygtig bydel Amager Fælled Bykvarter et udredningsprojekt
Læs mereForskere tog fejl: Den grønne planet set fra oven FAKTA
20 års daglig satellitovervågning viser, at det ikke kun er den stigende mængde CO2 i atmosfæren, der gør verden grønnere. Det er også menneskelige tiltag som intensiveret landbrug og skovrejsning - især
Læs mereKlimaambassadørernes bidrag til 2030-panelets SDG-baseline
Klimaambassadørernes bidrag til 2030-panelets SDG-baseline Opgaven fra 2030-panelet Klima Ambassadør Uddannelsen er et undervisningsforløb for københavnske 7. klasser. Uddannelsen inddrager eleverne i
Læs mereEuropa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010
Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde
Læs mereForslag til Landsplanredegørelse 2013
Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Forslag til Landsplanredegørelse 2013 den 11. september 2013 En globaliseret verden Udefrakommende forhold påvirker mere end før, ikke mindst globale markeder og klima
Læs mereKina i dag. Kina i dag
Kina i dag Kina i dag I Kina bor der cirka 1,3 milliard indbyggere. 300 millioner af dem er lige så rige eller meget rigere end folk i Danmark. 1 milliard kinesere er fattige. Der er stor forskel på, hvordan
Læs mereHans Peter Slente. Hans Peter Slente Risiko og finansiering i Mellemøsten ved konsulent Esben Bergmann Schjødt, Eksport Kredit Fonden
Markedschef Program 10.00 ved markedschef, DI 10.20 Risiko og finansiering i ved konsulent Esben Bergmann Schjødt, Eksport Kredit Fonden 10.40 Strømninger i det arabiske mediebillede ved dr. phil. Jakob
Læs mereUrban Efficiency. Bæredygtighedschef Flemming Lynge Nielsen
Urban Efficiency Bæredygtighedschef Flemming Lynge Nielsen 1 Public Affairs & Sustainability 26. October 2016 Virkeligheden 40% 75-90% af vore bygninger vil stadig være i brug i 2050 250.000 Den daglige
Læs mereEn løsningsmodel der kan købe menneskeheden lidt mere tid.
En løsningsmodel der kan købe menneskeheden lidt mere tid. GROW FOR IT er en non-profit forening der tilbyder mennesker en mulighed for at balancere deres CO 2 udledning gennem skovrejsning. Den 1. marts
Læs mereGlobal opvarmning og klimaændringer - 1 -
Global opvarmning og klimaændringer - 1 - Jeg valgte emnet global opvarmning og klimaændringer fordi jeg syndes det lød spændende og jeg vidste ikke så meget om det I forvejen. Jeg valgte også emnet fordi
Læs mereAppetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag
Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder Uretfærdig middag Befolkning Vand Verdens befolkning har meget forskellige levevilkår. Du mærkede nogle af forskellene på din egen krop ved den uretfærdige
Læs mereET UNDERVISNINGSFORLØB I MINECRAFT OM PLANLÆGNING AF FREMTIDENS BÆREDYGTIGE BY
ELEVVEJLEDNING REGNEN KOMMER! ET UNDERVISNINGSFORLØB I MINECRAFT OM PLANLÆGNING AF FREMTIDENS BÆREDYGTIGE BY Dette materiale er udarbejdet af Dansk Arkitektur Center til forberedelse af forløbet Regnen
Læs mere2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Læs mere4. VAND I JORDEN RUNDT/LANDFAKTA
Opgaver til Agent Footprint 4. til 6. klasse Nedenstående findes en oversigt over alle opgaver til materialet Agent Footprint primært tiltænkt elever på mellemtrinnet. Opgaverne er samlet under to temaer:
Læs mereByens Netværk Studietur 2010 Shanghai & EXPO: Better City - Better Life
Byens Netværk Studietur 2010 Shanghai & EXPO: Better City - Better Life BYUDVIKLING i ord og billeder foto: Nanna Jardorf / tekst: Rolf Andersen, KAB Speed and Story et seminar om at bygge i Kina De første
Læs merefremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne
fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne Next step af erhvervets store kampagne Fremtiden er ikke så sort, som den har været LANDBRUG & FØDEVARER MEDLEMMER: Budskabet fra første del
Læs mere2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Læs mereBØRNENES VERDENSMÅL. for bæredygtig udvikling i Fredericia
BØRNENES VERDENSMÅL for bæredygtig udvikling i Fredericia AFSKAF AFSKAF FATTIGDOM SAMTALEKORT 1 1 HELTEHANDLING Inspiration til hvordan barnet kan være med til at opfylde Verdensmål nr. 1: Når du for
Læs mereWorld Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009
World Wide Views Det danske borgermøde September 2009 Spørgeskema Første tema-debat Klimaforandringerne og deres konsekvenser Det er forskelligt fra person til person, hvordan man ser på klimaforandringer,
Læs mereKLIMAAFTALE? Premierminister Mark Rutte HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne
Premierminister Mark Rutte Jeg er Hollands premierminister. Holland ligger meget lavt, 40% af vores land ville blive oversvømmet, hvis vi ikke havde et stort system af diger og dæmninger. Derfor har Holland
Læs mereDrop bilen, tag cyklen! Grønneste hovedstad i EU 2014 CITY MAGAZINE LÆS OM KØBENHAVNS GRØNNE FREMTID
Drop bilen, tag cyklen! Grønneste hovedstad i EU 2014 CITY MAGAZINE LÆS OM KØBENHAVNS GRØNNE FREMTID 1 EUs grønneste hovedstad 2014 København har et grundareal på 74,4 km2, med et befolkningstal på 541.989
Læs mereHvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder
Sustainable Agriculture De globale udfordringer er store: Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Niels Bjerre, Agricultural Affairs Manager Hvad laver du? Jeg høster Jeg producerer
Læs mereHvad er bæredygtighed? Brundtland
Hvad er bæredygtighed? Brundtland 2... 24. januar 2014 Bæredygtighed Er ikke et videnskabeligt faktuelt begreb, men et normativt princip, ligesom f.eks. Lovgivning Er baseret på en grundtanke om naturlige
Læs mereOversigt. Det gode liv om mennesker, natur, ansvar og e7k. Intro E7k Klimaforandringer Case: Kød Mod 7l at handle? Afslutning 14/11/13
Det gode liv om mennesker, natur, ansvar og e7k Mickey Gjerris Lektor, Ph.d. Københavns Universitet & Det E7ske Råd Intro E7k Klimaforandringer Case: Kød Mod 7l at handle? Afslutning Oversigt 1 Intro 2
Læs mereByernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu!
Byernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu! KKR, Hillerød 19. juni 2019 Christian Ibsen, direktør Højere ambitioner er nødvendige Byerne: 70% af udledningerne i dag 70%
Læs mereKør miljørigtigt og spar både penge og CO 2
Kør miljørigtigt og spar både penge og CO 2 De fleste af os synes, at vi kører ret fornuftigt. Vi ved godt, at man ikke skal køre 60 kilometer i timen i andet gear eller sidde og gasse op for rødt lys.
Læs mereTendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer
Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Op i helikopteren Globale megatrends i de kommende 10-20 år Fødevareproduktion Efterspørgsel Megatrends
Læs mereEuropa-Parlamentet og klimakonferencen i Cancún
Europa-Parlamentet og klimakonferencen i Cancún FN s klimakonference i Cancún, Mexico, der finder sted fra den 29. november 10. december 2010, er det seneste håb i bestræbelserne på at nå til enighed om
Læs mereDanmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)
Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er
Læs mereHVOR KLIMAPARATE ER KØBENHAVNERNE? Resultater fra undersøgelse baseret på borgersvar i Københavns Kommune
HVOR KLIMAPARATE ER KØBENHAVNERNE? Resultater fra undersøgelse baseret på 1.000 borgersvar i Københavns Kommune OM UNDERSØGELSEN Undersøgelsen Hvor klimaparate er Københavnerne? undersøger københavnernes:
Læs mereDansk professor og Nobelpristager: Vi bør som verdenssamfund indføre en etbarnspolitik
Foto: Jens Hartmann Schmidt Vores planet er presset i knæ af befolkningseksplosionen i verdens fattigste lande, og det vil få klimaforandringerne til at accelerere. Klimaprofessor Jørgen E. Olesen mener,
Læs mereByen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune
Byen som vækstdriver Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013 Globale trends/mega trends Urbaniseringen ( ) handler om tilgængelighed til arbejdspladser og uddannelse. Arbejdspladserne placerer
Læs mereMORTEN SIIG HENRIKSEN SIGNE VIL REDDE KLIMAET FACEBOOK.COM/STEMSIIG
MORTEN SIIG HENRIKSEN SIGNE VIL REDDE KLIMAET FACEBOOK.COM/STEMSIIG MORTEN SIIG HENRIKSENS MÆRKESAGER AFSKAF BØRNEFATTIGDOM FLERE HÆNDER TIL VORES BØRN, UNGE, UDSATTE OG ÆLDRE INVESTERINGER I UDDANNELSER
Læs merePlast i fremtiden. Jannick Schmidt. 24. maj NBE netværksmøde om Plast i frem6den, 24. maj, Hirtshals
NBE netværksmøde om Plast i frem6den, 24. maj, Hirtshals Plast i fremtiden Jannick Schmidt 24. maj 2018 Det Danske Center for Miljøvurdering Aalborg Universitet Rendsburggade 14, room 4.315 9000 Aalborg,
Læs mereEnergiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning
Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler
Læs mereOm Circular Computing
Om Circular Computing Vores mission er at ændre verdens syn på køb af IT. Bæredygtighed er altafgørende men må ikke gå på kompromis med ydeevne og kvalitet. På den måde kan alle leve i en bedre verden
Læs mere130 TRANSPORT OG BÆREDYGTIG BYUDVIKLING
130 TRANSPORT OG BÆREDYGTIG BYUDVIKLING Transport og bæredygtig byudvikling Af seniorforsker Thomas A. Sick Nielsen, adjunkt Maria Josefina Figueroa og seniorforsker Henrik Gudmundsson TRANSPORT OG BÆREDYGTIG
Læs mereET INNOVATIONSFORLØB OM MOBILITET
ET INNOVATIONSFORLØB OM MOBILITET Hvad er MOBILITET Mobilitet er mere end rejsen fra a til b. Mobilitet handler ikke kun om afstanden fra a til b Uden god mobilitet hænger det moderne liv dårligt sammen.
Læs mereMapMyClimate består af en stærk og kompetent gruppe partnere, der på flere niveauer kan tilbyde strategiske partnere og sponsorer værdi og viden.
SYNLIGGØR DIT KLIMA De globale klimaforandringer er nogle af vor tids største udfordringer. Indsatsen for at bekæmpe klimaændringer og finde nye miljøvenlige energiløsninger berører alle dele af samfundet
Læs mereVi har brug for jeres hjælp til at finde nye, opfindsomme og brugbare løsninger...
Flere børn i skole Vi har brug for jeres hjælp til at finde nye, opfindsomme og brugbare løsninger... Hvem er UNICEF I dag er UNICEF verdens største hjælpeorganisation for børn. Vi arbejder med nødhjælp,
Læs mereALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter
MANDAG MORGEN Energibesparelser i kommunerne 3. maj 2011 ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på klimaplan
Læs mereMaterialet er udviklet af Maritime Nyttehaver. Se mere på maritimenyttehaver.dk.
Under Bølgemarken I Københavns Havn hænger store net fyldt med én af verdens mest interessante fødevarer. Eftertragtet af nogle, frygtindgydende for andre. Det er østers, og i Maritime Nyttehaver eksperimenter
Læs mereForslag til Landsplanredegørelse Sven Koefoed-Hansen, Vicedirektør, Naturstyrelsen
Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Sven Koefoed-Hansen, Vicedirektør, Naturstyrelsen Debatmøde om forslag til Landsplanredegørelse 2013 den 9. september 2013 En globaliseret verden Udefrakommende forhold
Læs mereKlimaplan og Boligrenovering Bæredygtig by og grøn innovation
Hållbar Udveckling Väst, 29. maj 2012 Klimaplan og Boligrenovering Bæredygtig by og grøn innovation Agenda 14:00 14:45: Albertslund Kommune, miljø- og klimaprojekter 14:45 15:00: Walk and talk 15:00 15:45:
Læs mereMarkedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016
Markedsanalyse 30. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Flere danskere kender og køber Fairtrade Highlights: Fairtrade-mærket har en
Læs mereNye markeder, nye muligheder
Peter V. Helk 29 04. 13 Nye markeder, nye muligheder BRIKs, Next Eleven, De Afrikanske Løver og andre vækstøkonomier Økonomierne forskubbes BNP 2010, % af Global BNP 2030, % af Global Japan 10% RAV 6%
Læs mereKort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01
Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt
Læs mereBæredygtig byudvikling i Danmark Byplanmødet 2016: Byer under forvandling
Bæredygtig byudvikling i Danmark Byplanmødet 2016: Byer under forvandling Hvad karakteriserer den robuste (resilient) bæredygtige by?: Reduceret arealudlæg, korte afstande Reduceret bygningsareal Genbrugte
Læs mereØkonomisk analyse. Danskerne og fødevareudfordringen
Økonomisk analyse 11. juni 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne og fødevareudfordringen Om 30 år er der 9 mia. mennesker på jorden.
Læs mereSmart Energy Campaign. cosmo flash_flickr
Smart Energy Campaign cosmo flash_flickr Hvad er SMERGY En europæisk EU-støttet energikampagne for 18-29 årige Danmark: Cirka 0,7 millioner personer - 12 % af befolkningen. I studiebyerne Århus og København
Læs mereGrundbegreber om bæredygtig udvikling
Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu
Læs mere1. Er Jorden blevet varmere?
1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100
Læs mereGlobal Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja
Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...
Læs mere