UDVIKLINGSPROGRAM. GI 61 Forsøg og Udvikling Projekt 10 DIGITAL PROJEKTPLANLÆGNING Digital opmåling Fase 2 Fra digital model til digitalt udbud.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UDVIKLINGSPROGRAM. GI 61 Forsøg og Udvikling Projekt 10 DIGITAL PROJEKTPLANLÆGNING Digital opmåling Fase 2 Fra digital model til digitalt udbud."

Transkript

1 GI 61 Forsøg og Udvikling Projekt 10 DIGITAL PROJEKTPLANLÆGNING Digital opmåling Fase 2 Fra digital model til digitalt udbud. UDVIKLINGSPROGRAM Resumé, afrapportering af fase 1 samt program for fase 2 DIGITAL PROJEKTPLANLÆGNING

2 2 RESUMÉ GI s bestyrelse godkendte i september 2004 projektprogrammet for udviklingsprojektet Digital Projektplanlægning, der udgør anden fase af fondens udviklingsprogram for digital opmåling og registrering i byfornyelsen. Fase 1 blev gennemført fra Der er nærmere redegjort for resultaterne af fase 1 i bilag 1, afrapportering med dokumentation. Fase 2 er igangsat i 4. kvartal Der er redegjort for det samlede udviklingsprogram i bilag 2. Projektets perspektiver Projektets langsigtede perspektiv er at opnå økonomisk gevinst for renoveringssektoren gennem digitalisering af renoveringsprocessen. Det kortsigtede mål for fase 1 var at billiggøre digital opmåling og fremme brugerorientering af teknologi og dataformater. Udbyttet af fase 1 Hovedresultaterne af fase 1 er: 1. 3D-teknologien blev 35% billigere og meget nøjagtig (+/- 3mm) 2. 2D-teknologien er fortsat en billigere løsning, men ikke så nøjagtig. 3. Der er lavet en fuld digital model af GI s bygninger i Ny Kongensgade, Vester Voldgade og Bispegården. Modellen er tilgængelig på internettet. 4. Der er kommet nye produkter på markedet, som kan blive supplerende produkter til opmålingsteknologierne. 5. Der er gennemført en interessentundersøgelse med 35 fremtidige brugere - om fremtidens krav og behov. 6. Der er foretaget en undersøgelse af Det Digitale Byggeris forventede resultater og krav til teknologi og dataformater. 7. Resultaterne af fase 1 er fremlagt på et fagseminar med 35 nøgleaktører i byggebranchen. 8. Det fremtidige udviklingsbehov er blevet defineret i vedlagte forslag til udviklingsprogram for fase 2. Den 3-dimensionelle 3D-opmåling, der var kerneproduktet i fase 1 er blevet billigere gennem den produktudvikling, der er gennemført i siden Det er også afdækket, hvilke problemer, der skal løses, før teknologien er tilstrækkelig brugervenlig og konkurrencedygtig. 2D-teknologien er dog stadig billigere. 2D-teknologi er en mere simpel teknologi, hvor man producerer en 3-dimensionel model på grundlag af 2- dimensionelle tegninger og kontrolmål på stedet. Denne metode er også afprøvet i fase 1 under betegnelsen husmandsmodellen. Metoden har slet ikke 3D-metodens store præcision, men den er billig og

3 3 konkurrencedygtig, hvis bygherren ikke har store krav til præcision. Der er sket en ganske dynamisk udvikling i byggeriets digitalisering siden projektets start. Der er kommet andre - supplerende - digitale produkter og teknologier på markedet og det statslige Det Digitale Byggeri er blevet igangsat ½ år efter starten af dette projekt. De offentlige investeringer i Det Digitale Byggeri omfatter 40 mio. kr. Men Det Digitale Byggeri fokuserer kun på nybyggeri og der er en ganske betydelig risiko for at renoveringssektoren hægtes af denne udvikling, selv om renovering udgør 50% af omsætningen i dansk byggeri. Der forventes dog produceret mange generelt anvendelige resultater i Det Digitale Byggeri f.x. med hensyn til standarder og klassifikation. Disse resultater kan nyttiggøres og tilpasses til gavn for renoveringssektoren og vil derfor blive indarbejdet i dette projekts fase 2. Projektmål for fase 2 Målet med fase 2 er at kunne gennemføre digital projektering i praksis. Teknologien skal kunne fungere i det virkelige liv og det skal sandsynliggøres, at der kan opnås økonomiske gevinster. Før afprøvningerne iværksættes i 2005, skal der gennemføres et målrettet udviklingsarbejde, der kan få produkter og teknologier til at arbejde sammen i byggeriets planlægningsproces. Fase 2 har følgende perspektiver: 1. 3D-teknologi og 2D-teknologi skal færdigudvikles og testes sammen med andre produkter. 2. Der skal udarbejdes forslag til bygherrekrav til digital projektering i renoveringssektoren og der skal gennemføres afprøvninger i praksis på 3 renoverings-sager. 3. Den digitale model skal kunne anvendes både til projektering og digitalt udbud således at digitaliseringsprocessen i renoveringssektoren kan fremrykkes med 5-10 år. Aktivitetsplan for Fase 2 Aktivitetsplanen for fase 2 foreslås opdelt i en udviklingsfase og en afprøvningsfase. Udviklingsfasen omfatter følgende aktiviteter: Færdigudvikling og test af 3D-teknologi (Kompleks teknologi med høj nøjagtighed og relativ høj pris) Færdigudvikling og test af 2D-teknologi (Enkel teknologi med mindre nøjagtighed og lav pris). Vurdering og test af andre produkter på markedet. Tilpasning af Det Digitale Byggeris bygherrekrav til renoveringsopgaver. Udarbejdelse af testplan for 3 afprøvningsprojekter. Afprøvningsfasen med 3 afprøvningsprojekter omfatter følgende aktiviteter:

4 4 Byggeprogram, digital registrering og opmåling, digital projektering, digitalt udbud og tilbud, måling samt afrapportering med konklusioner og anbefalinger. Tidsplan Udviklingsfasen forventes gennemført i perioden 4. kvartal 2004 til 3. kvartal Afprøvningsfasen forventes gennemført i perioden 3. kvartal 2005 til 4. kvartal Plan for Fase 3 Fase 3 forventes primært at omfatte formidlingsaktiviteter på baggrund af resultaterne af fase 2. Udgifterne skønnes på nuværende tidspunkt at være i størrelsesordenen 0,5-1 mio. kr. Budget GI s bestyrelse har meddelt tilsagn til gennemførelse af projektets fase 2 med et rammebudget på 5,9 mio, Marts sbs Forsøgs- og udviklingsafdelingen. Bilag 1: Afrapportering af fase 1. Bilag 2: Udviklingsprogram for fase 2.

5 5 GI 61 Forsøg og Udvikling Projekt 10 Digital opmåling Fase 1 BILAG 1 AFRAPPORTERING FASE 1 DIGITAL PROJEKTPLANLÆGNING

6 6 INDHOLD AFRAPPORTERING AF FASE 1: AKTIVITETER OG RESULTATER 7 Aktiviteter 7 Succeskriterier 9 Resultater INTERESSENT- OG BARRIEREANALYSEN 13 Mål 13 Fokusgrupper 13 Praksis 13 Potentialer 15 Teknologi og behovet for standarder 16 Barrierer DIGITALISERING AF BYGNINGEN 16 Digital opmåling 17 Traditionel opmåling 18 Visualisering 18 Ressourceforbrug - sammenligning ØVRIGE DELPROJEKTER 19 Standardisering 19 IT- arkitektur 20 Hjemmeside til demonstration af 3D-modeller 21 3a. VURDERING AF POTENTIALER I OPMÅLINGS-TEKNOLOGIEN 22 Udvikling af opmålingsprogrammet 22 Udvikling og afprøvning af en objektorienteret database 22 Udvikling af simpel 3D-model 23 Afprøvning af en traditionel 3D-model 23 Afprøvning af dataoverførsler mellem forskellige interessenter 24 Drift & vedligehold samt administration 24 Projektering 25 Salg og præsentation 26 DOKUMENTATION 28 Interessent og barriereanalyse 28 Digital opmåling 28 Øvrige delprojekter 28

7 7 AFRAPPORTERING AF FASE 1: AKTIVITETER OG RESULTATER SAMMENFATTENDE REDEGØRELSE Aktiviteter I fase 1 var planlagt følgende aktiviteter: a. Gennemførelse af en interessent - og barriereanalyse b. Analyse af standardiseringsproblematikken c. Anvendelse af en projektweb til formidling og afprøvning d. Identifikation af fremtidige udviklingsbehov og udarbejdelse af forslag til anbefalinger Ad a.) Interessent- og barriereanalysen opprioriteret i forholdt til det oprindelige program Ad. b) Analysen har knyttet sig tæt til arbejdet i Det Digitale Byggeri Ad. c) Projektweben er af forskellige årsager ikke oprettet. Formidling og afprøvning er foretaget dels via den udarbejdede hjemmeside og dels via direkte udveksling mellem parterne Ad. d) Resultaterne af aktiviteten udgør grundlaget for programmet for fase 2. Projektet er forløbet som tre parallelle forløb, der hver især har fokuseret på, hvordan udarbejdelsen af 3D-modeller kunne billiggøres og brugerorienteres i forhold til interessenterne. De tre forløb giver hver især en række input til, hvilke krav der skal opfyldes for at effektivisere anvendelsen af den digitale model. Interessent- og barriereanalyse Digitalisering Relaterede projekter Udviklingsbehov og anbefalinger

8 8 Interessent- og barriereanalyse Interessent- og barriereanalysen er gennemført via afholdelse af fokusgruppemøder med repræsentanter for de forskellige målgrupper. Grupperne har dels belyst den nuværende kendte praksis og dels muligheder og barrierer i forhold til en fælles digital 3D-model. Analysen peger på en række barrierer inden for den nuværende praksis både teknisk og branchemæssigt samt en række krav og forudsætninger for anvendelsen af den digitale 3D-model. Digitalisering Der er undersøgt og udviklet to metoder til udarbejdelse af en digital 3Dmodel - en digital 3D-opmåling samt en traditionel opmåling med efterfølgende digitalisering, dog med fokus på den digitale opmåling. Den digitale opmåling har resulteret i opmålinger på tre forskellige niveauer af hhv. Ny Kongensgade / Vester Voldgade 115 i København samt Bispegården i Århus. Opmålingsresultaterne er afprøvet i forhold til dataudveksling med forskellige interessentgrupper: Afprøvning som projekteringsgrundlag Afprøvning som drift og vedligeholdelsesgrundlag Afprøvning af kobling til eksisterende databaser Afprøvning af anvendelse til visualisering i præsentations- eller salgssituation Opmålingsmetoden er løbende udviklet i forhold til den tekniske udvikling på området og ud fra fremkomne krav i forbindelse med afprøvningerne. Relaterede projekter Der er gennemført en række relaterede projekter: Identifikation af standardiseringsproblematikken Analyse af og udarbejdelse af rapport vedr. IT-arkitektur Udarbejdelse og uploading af hjemmeside (1. version) til demonstration af 3D-modeller og anvendelsesmuligheder Vurdering af den brugermæssige og grafiske side Standardiseringsproblematikken har knyttet sig tæt til udviklingen inden for Det Digitale Byggeri og støttes af rapporten vedr. IT-arkitektur for at sikre en kommende tilpasning af opmålingsmetoden. Hjemmesiden illustrerer de fremkomne 3D-modeller i fase 1 men også en bygningsejers mulighed for at lagre sin bygningsmodel og data decentralt. Den brugermæssige og grafiske side af opmålingsresultatet er væsentlige kriterier som skal sikre at interessenterne vil finde anvendelse for produktet. Disse forhold er løbende vurderet i forbindelse med afprøvningerne.

9 9 Generelt Projektets idé og fokus på digitaliseringen af den eksisterende bygningsmasse møder stor interesse blandt byggebranchens parter. Indgangsvinklen via de eksisterende bygninger udgør en niche som ikke dyrkes hverken af branchen eller inden for Det Digitale Byggeri. Projektet vil kunne drage nytte af de resultater som vil fremkomme inden for Det Digitale Byggeri men vil samtidig kunne bidrage med væsentlige informationer og resultater, der vil sikre at hensynet til den eksisterende bygningsmasse varetages. Vedr. de to hovedindsatsområder; billiggørelse og brugerorientering viser projektet, at prisen på opmålingen af en standard 2-3 værelses lejlighed er faldet væsentligt. Projektet har desuden defineret forskellige niveauer af opmålinger, som vil differentiere priserne alt efter bygningsejerens behov. Arbejdet med brugerorientering af teknologi og dataformater har vist sig at være meget komplekst p.g.a. det manglende fælles grundlag inden for branchen. Projektet har derfor belyst problematikken gennem en række forskellige opgaver, der hver især giver et bidrag til en kommende samlet analyse. Der er ingen tvivl om, at opmålingsteknikken udvikles i rivende fart og med flere og flere muligheder for levering af opmålingsresultater. Dog viser projektet, at opmålingsresultatet ikke på nuværende tidspunkt umiddelbart kan anvendes optimalt inden for hverken projektering, drift & vedligehold eller fremstilling af salgsmateriale, men kræver yderligere bearbejdning fra modtageren. Dette skyldes både manglede definition af krav fra modtagerne, manglende fælles standarder og tekniske problemer mellem forskellige IT-programmer. Det har vist sig, at grænsefladerne mellem f.eks. landinspektør og arkitekt skal redefineres. En kvalitativ opmåling kræver et forarbejde, hvor behov o.l. defineres samt et parallelt forløb med registrering og opmåling. Den digitale opmåling eliminerer således ikke den teknisk faglige registrering, men flytter selve opmålingen til en anden part. Succeskriterier Succeskriterier Succeskriterierne for projektet vurderes opfyldt med de bemærkninger, som fremgår af de enkelte aktiviteter og afprøvninger. 1. Samlet analyse af barrierer for et optimalt udbytte af byggeriets digitalisering inden for 3D-opmåling: Analysen af den nuværende praksis viser, at behandling og anvendelse af data varierer meget inden for branchen. Der finder stort set ingen udveksling af data sted mellem parterne både p.g.a. tekniske og ansvarsmæssige årsager. 3D-modellering anvendes ikke i særlig grad hos nogen parter.

10 10 Vurderingerne af problemer og ønsker til forbedringer viser, at alle parter ønsker en bedre afklaring af - både interne eksterne procedurer og retningslinier for behandling og udveksling af data. For en eventuel ny praksis med 3D-modeller peges på følgende: Potentialer: Bedre projekterings- og leverancegrundlag Færre fejl, misforståelser og tvister Stor mulighed for genbrug af data Værdikæde optimering Forudsætninger: Behov for definition af krav til nøjagtighed og specifikke data Objektorientering og standardiseringer en nødvendighed Behov for krav fra f.eks. bygherre/det offentlige for at sikre ibrugtagning Ansvarsforhold og grænseflader skal klart defineres Den digitale opmålingsmodel skal være økonomisk rentabel Barrierer: Den økonomiske gevinst hvem skal betale/høster evt. fordele? Manglende standarder og applikationer Branchens træghed og vanetænkning 2. Klarhed over standardiseringsinitiativer som er nødvendige for at optimere interessenternes udbytte: Det igangværende initiativ omkring Det Digitale Byggeri har haft en væsentlig indflydelse på arbejdet med standardisering. Der er i øjeblikket ingen fælles standarder inden for branchen hverken med hensyn til datastruktur eller udveksling. Det Digitale Byggeri vil kunne bidrage med input til den generelle bygningsdelstabel kombineret med objekttyper for projekteringsdele, produktionsdele og driftsdele. Arbejdet med 3D-digitalisering af den eksisterende bygningsmasse vil være et væsentligt input til Det Digitale Byggeris arbejde. Opmålingsmetoden er tilpasset og forberedt for kommende standarder, så vidt det har kunnet lade sig gøre. 3. Etablering af projektweb til afprøvning af tre udviklings- og afprøvningsprojekter Forskellige projektwebs blev i starten af fase 1 vurderet, men efter moden overvejelse fandt projektgruppen, at værdien af gennemførelse heraf i projetktets fase 1 ikke ville stå mål med de ressourcer, som i givet fald skulle anvendes hertil. I stedet for er dataoverførsler testet via direkte udveksling mellem parterne. Der er oprettet en hjemmeside til demonstration af opmålingsresultaterne.

11 11 Der har vist sig et udvidet behov for at afklare udvekslingsprocedurer, ansvar og stillingtagen til hvorledes data deles, opdateres og udvikles undervejs i en bygnings levetid. 4. Gennemførelse af udviklingsprojekter vedr. a) objektorienteret database b) simpel 3D-model c) afprøvning af dataoverførsler ad a Den manglende standard for - og definition af objekter har vanskeliggjort objektorienteringen af den database som er udviklet til / sammen med opmålingsmetoden. Der har desuden vist sig et grænseflademæssigt problem mellem landinspektørens arbejdsmåde og de øvrige interessenters datahåndtering og opfattelse af objekter. ad b Den simple model er indeholdt i matrixen med niveauer for opmåling. Jo lavere niveau opmålingen har, jo færre ressourcer kræves. Aftageren af 3D-modellen behøver et værktøj til præcisering af opmålingsbehov / - niveau og særlige forhold til den konkrete opgave. ad c Fra alle testpersoner tegner sig et billede af en 3D-model, der ikke umiddelbart kan anvendes. Modellen lever ikke op til CAD-strukturer, og der er divergens mellem behovet for - og modellens nøjagtigheder. Modellen arbejder ikke dynamisk sammen med andre databaser og leverer ikke de data til drift, som er ønsket. Afprøvningerne bærer præg af, at opmålingsteknikken fra projektets start har været langt fremme, men uden hidtidig hensyntagen til behov / krav fra aftagerne af modellen. Implementeringen af disse krav vil være en forudsætning for at 3D-modellen vil kunne anvendes. 5. Identifikation af fremtidige udviklingsbehov og forslag til anbefalinger / konklusion: Projektgruppen konkluderer, at projektets fase 1 viser behov for videre tiltag og udvikling inden for følgende: Branchens krav til og anvendelse af en digital model - En samlet vurdering af behov / krav i forhold til struktur og teknik som skal efterleves ved udarbejdelse af en digital opmåling - Udarbejdelse af værktøj til individuel behovsanalyse og kravspecifikation forud for opmåling - Definition af grænseflader og ansvarsproblematik - Fokus på brugergrænseflader og brancheforskelle i forhold til digital håndtering

12 12 Koordinering ift. Det Digitale Byggeri - Identifikation af sammenfaldende områder og implementering i projektets udvikling af 3D-modellen - Identifikation af 3D-modellens bidrag til Det Digitale Byggeris læringsnetværk - Sikring af at den eksisterende bygningsmasses særlige forhold tilgodeses inden for Det Digitale Byggeri Afprøvning af konkrete forløb inden for facilities management cirklen med input fra og efterfølgende bidrag til Det Digitale Byggeri - Afprøvning af forløb inden for projektering, drift & vedligehold samt salg / præsentation Resultater Aktiviteterne i fase 1 har været delt i 4 hovedforløb. Interessent- og barriereanalyse Digitalisering og efterfølgende afprøvninger Øvrige delprojekter: - Vurdering af IT-arkitektur - Identifikation af standardiseringsproblematikken - Demonstration af opmålingsresultat og anvendelsesmuligheder - Vurdering af brugervenlighed Identifikation af udviklingsbehov og forslag til standarder Forløb Resultater Digitalisering 3D-modeller Afprøvninger Krav til 3D-model Interessent- og barriereanalyse Barrierer og muligheder Krav til 3Dmodel Øvrige delprojekter Krav til IT-arkitektur Krav til standardisering Hjemmesidedemonstration Udviklingsbehov og anbefalinger Program for fase 2 Interessent- og barriereanalysen har resulteret i en række krav til hhv. branchen og den digitale 3D-model.

13 13 Digitaliseringen har resulteret i konkrete 3D-modeller og har dannet grundlag for afprøvninger i forhold til dataoverførsler mellem interessenter. Afprøvningerne har resulteret i en række krav til den digitale 3Dmodel. Identifikationen af standardiseringsproblematikken og vurderingen af ITarkitekturen har resulteret i en række krav til 3D-modellen. 1. INTERESSENT- OG BARRIEREANALYSEN Mål Mål Målet med interessent- og barriereanalysen har været at belyse interessenternes langsigtede interesser og muligheder for anvendelse af resultaterne samt praktiske, administrative og teknologiske barrierer for dataoverførsler mellem parterne. Fokusgrupper Fokusgrupper Analysen er gennemført via fire fokusgruppemøder med repræsentanter for målgrupperne: Myndigheder - den offentlige forvaltning, herunder matrikelkort, planlægning, byggesagsbehandling samt drift og vedligehold. Bygherre/bygningsejer - den offentlige og private bygningsejer og administrator herunder drift og vedligehold af bygninger og anlæg Den tekniske rådgiver - arkitekter, ingeniører, landinspektører o.l. og visualiseringsfirmaer Entreprenør/producent - entreprenører, byggevarefabrikanter og - leverandører Fælles grundlag / scenarier For at skabe et fælles diskussionsgrundlag for fokusgrupperne er der udarbejdet et diagram som illustrerer tre scenarier for opmåling i relation til facilities managementcirklen med henblik på: Ombygning / renovering af bygning projektering Salg / præsentation Drift og vedligehold Analysen belyser dels den nuværende praksis for håndtering af IT og dels muligheder og ønsker til anvendelsen af en digital bygningsmodel med databasekoblinger. Praksis Den nuværende praksis Bygningsejere har i dag tegningsmateriale vedr. deres bygninger men af stærkt svingende kvalitet, og kun en lille del heraf ligger på digital form fx til brug for arealforvaltning. Der kræves i et vist omfang, at rådgivere i forbindelse med byggeprojektering afleverer tegninger efter bips-stan-

14 14 darder 1, men der er ikke udstrakt kontrol med at dette finder sted, ligesom der er forskellig praksis vedr. de anvendte standarder. Der udarbejdes og afleveres sjældent som bygget materiale. Der er i dag hverken i forbindelse med planlægning, projektering og udbud eller i forbindelse med drift og vedligehold skabt sammenhænge mellem digitale tegninger og øvrige digitale informationer grundet manglende krav herom, standarder og egnede applikationer 2. Der foretages ikke dataudtræk fra de digitale tegninger. 3D anvendes primært til visualisering i forbindelse med salg, præsentation eller myndighedsbehandling af forslag i bybilledet, ellers anvendes 2D til det meste af den øvrige tegningsproduktion. Objekttankegangen er ikke udbredt, men enkelte udarbejder standarddetaljer eller objekter i 2D. De mål teknikerne tager i forbindelse med registrering og opmåling af bygninger, tages mere eller mindre manuelt. Målene anvendes alene i forbindelse med projekteringen og videregives ikke til de udførende for mængdeberegning og prissætning, idet teknikerne ikke vil tage ansvar for måledatas nøjagtighed. De udførende foretager deres egen opmåling og beregning og sikrer sig ved tilbudsgivningen mod usikkerheder omkring mængder i projektet og udarbejder selv grundlaget for udførelsens logistik. Landinspektøropmåling foretages kun af nødvendighed og i forbindelse med kritiske mål og kotering. Der anvendes supplerende fotografering. Myndighederne opmåler fra luft og jord for at kunne skabe bymodeller. Bymodellerne anvendes bl.a. for at kunne vurdere projektforslags indpasning i bybilledet. Der afleveres i dag ikke digitalt tegningsmateriale til myndighederne, som indgår i disse bymodeller, ligesom digitalt materiale kun indgår sjældent i forbindelse med myndighedsbehandling og derfor heller ikke arkiveres. Parterne har meget forskellige informationsbehov og er generelt uvidende om de andre parters behov, såfremt disse ikke fremgår klart af stillede krav. Eksempelvis tror producenter, at rådgiverne direkte og uproblematisk kan anvende deres CAD-produktmodeller, mens rådgiverne bruger tid på at tegne disse om, så de ikke forstyrrer den måde, deres tegninger bygges op på. Der er usikkerhed omkring modtagernes evne til at modtage og anvende digitale data, om udvekslingsformater og medier for digital arkivering mv. Derfor udveksles der primært tegninger og informationer på print, og kun i meget lille udstrækning udveksles der digitalt. Problemer og ønsker til forbedringer Bygningsejerne vil gerne blive bedre til at stille krav til det afleverede projektmateriale mht. standardiseret struktur og ajourført som bygget materiale. Brugerne bør altid kunne forelægges en tegning. 1 Bips, byggeri - informationsteknologi - produktivitet samarbejde - er en forening der prioriterer udviklingsbehov og -indsats for fælles metode og værktøjer på tværs af byggebranchen. 2 Applikationer er f.eks. små edb-programmer som sikrer, at de digitale data kan udveksles

15 15 Teknikerne vil gerne have præciseret definitioner og standarder omkring opmålingsnøjagtigheder, udvekslings- og afleveringsprocedurer, da der anvendes alt for store ressourcer på dette område. Myndighederne vil gerne have et bedre samspil mellem data og en indført systematik for modtagelse og arkivering af digitale data. Man vil også gerne kunne stille krav til rådgiverne om at udarbejde arealfigurer. De udførende og producenterne synes ikke udbudsmaterialet fra teknikerne er godt nok for tilbudsgivning og planlægning af udførelsen, og at der er for mange der foretager opmålinger i processen, fordi ingen over for andre vil tage ansvaret for egne opmålinger. Man ønsker optimering af den samlede værdikæde. Der ønskes standardstruktur for informationer evt. i form af et krav om anvendelse fra offentlige myndigheder. Producenter og udførende vil gerne tidligere ind i forløbet. Flere af fokusgrupperne peger på, at det kræver ressourcer at indføre 3D og objekttankegangen. Potentialer Eventuel ny praksis Flere af fokusgrupperne peger på, at hvis landinspektørerne kan levere en defineret nøjagtig opmålingsmodel og vil tage ansvar for de opmålte mængder, vil det betyde en generelt større nøjagtighed, et bedre projekterings- og leverancegrundlag, færre fejl, misforståelser og tvister, en kolossal mulighed for genbrug af data i forbindelse med tilbudsgivning og planlægning af udførelse, samt muligheder for at resultaterne kan indgå også i forbindelse med den offentlige byggesagsbehandling og registeroplysninger. Det er dog tydeligt i forhold til den digitale bygningsmodel, at det kun er i et vist omfang, at fokusgrupperne inden for renoveringsområdet har set potentialet i at anvende visualisering til brug for simulering og modellering i projekteringsforløbet. Forudsætninger: Fokusgrupperne påpeger, at det er vigtigt, at der er klarhed om hvilke behov, der er til en digitalopmålingsmodel mht. nøjagtighed og specifikke data, der skal anvendes af de enkelte aktører i processen. Flere har givet udtryk for, at dette grundlag godt kan defineres. Samtidig anser flere det for væsentligt at bygherre og/eller det offentlige stiller krav, for at sikre en ibrugtagning af systematikken. Ansvarsforhold, ydelser og økonomi: Fokusgrupperne vurderer det meget vigtigt, at ydelser er klart definerede, og krav er klart formulerede. Flere påpeger problematikken om, at den digitale opmålingsmodel skal kunne tjene sig hjem. Imidlertid er der kun en delvis besparelse hos

16 16 teknikerne, hvor fordelene ved modellen kan ses i forhold til bygherrers mulighed for at have et opdateret tegningsgrundlag, en mulighed for hurtigere udarbejdelse af præsentationsmateriale, og myndigheder i form af mulighed for at modtage digitale bygningsoplysninger og få en hurtigere sagsbehandling samt ikke mindst det udførende led, hvor det må skønnes, at de største besparelser vil ligge i forhold til minimering af risici og bedre produktions- og udførelsesgrundlag. Teknologi og behovet for standarder Der er manglende integration mellem de værktøjer, de forskellige aktører anvender. Hvor der er standarder, som bips tegningsstandarder, tolkes eller anvendes disse tilsyneladende forskelligt eller anvendes ikke af centrale brugere. Der er ikke pålidelige opmålingsmetoder og resultater. Der er et åbenlyst behov for standarder både i forhold til klassifikationsområdet, en fastlæggelse af byggeriets objekter samt for udveksling af informationer mellem applikationer både på den tegningsmæssige og alfanumeriske side. Dette er helt klart en forudsætning for ibrugtagning af objektorienteret 3D samt for udveksling og genbrug af digitale data. Dette arbejde er igangsat i forbindelse med udviklingsinitiativet Det Digitale Byggeri herunder specielt indsatsområdet Det Digitale Fundament. Barrierer Barrierer for en ibrugtagning af en digital bygningsmodel skønnes at være økonomi, i form af prisniveau og hvem der skal betale, teknologisk i forhold til standarder og applikationer samt 3D og objektmæssigt i forhold til branchens træghed og vanetænkning. 2. DIGITALISERING AF BYGNINGEN Mål Målet med udarbejdelsen af de digitale modeller har været at tilvejebringe et grundlag for videre afprøvning af opmålingsresultatet i forhold til forskellige anvendelsesmuligheder. Der er i projektet foretaget to parallelle aktiviteter for at tilvejebringe et digitalt grundlag, dog primært med fokus på den digitale opmåling: Digital opmåling Traditionel manuel opmåling og efterfølgende digitalisering Udgangspunktet for de digitale opmålinger har været at illustrere forskellige niveauer afhængig af den ønskede anvendelse og det heraf følgende ressourceforbrug. De forskellige anvendelsesmuligheder stiller varierede krav til hhv. detaljerings- og præcisionsgrad. Detaljeringen kan variere i forhold til f.eks. dørkarme, vindueskarme, mens præcisionen kan variere afhængig af opmålingsmetode. De laveste niveauer kan senere suppleres med opmålinger der højner detaljerings- eller præcisionsgrad.

17 17 Den traditionelle opmåling er foretaget for at danne et teknisk- og ressourcemæssigt sammenligningsgrundlag. Bispegården, Ny Kongensgade og Vester Voldgade som digital model Digital opmåling 3D-modeller Den digitale opmåling har resulteret i en digital 3D model af Ny Kongensgade og Vester Voldgade 115 i København samt Bispegården i Århus. Modellerne kan anvendes enten i wrml-format- en simpel visualiseringsform, som er bredt tilgængeligt, eller i CAD-formater. Desuden kan model-lernes database kobles med andre databaser. Ud fra modellerne kan dannes udsnit af rum eller etager og hentes driftseller administrative oplysninger fra interne databaser og udskrives styklister samt f.eks. BBR-oplysninger fra eksterne databaser. Til flere af modellerne er koblet fotodokumentation. Endelig kan modellen simulere materiale- og farveskift. Opmålingerne repræsenterer følgende niveauer: Detaljeringsgrad Nøjagtighed Bispegården Projektering / maksimum Høj NKG 13 Forprojektering / medium Høj NKG 15 / VVG 115 Skitsering / minimum Lav GI i Århus valgte at bestille en opmåling af Bispegården med det formål at anvende modellen til håndtering af drift & vedligeholdelsesdata. Opmålingen foregik i tæt dialog mellem GI og de landinspektørstuderende som foretog opmålingen. Resultatet er, at der nu foreligger en fuld digital model af GI s bygninger der i princippet kan alt. Men modellen må efter den gennemførte afprøvning betegnes som en ekspertmodel eller prototype, der kræver temmelig stor faglig ekspertise, hvis der skal kunne foretages dataudtræk til praktisk brug i projektering eller ejendomsdrift. Der mangler en videreudvikling af brugergrænsefladen således, at brugere med almindelig IT-viden kan foretage standardiserede dataudtræk af tegninger mængder m.v. til daglig brug.

18 18 Traditionel opmåling Traditionel opmåling og digitalisering Den traditionelle opmåling har resulteret i en 3D model af ét udvalgt rum i Ny Kongensgade 13. Modellen er lavet på baggrund af en manuel opmåling af rummet med hovedmål og ikke detaljer og kan anvendes til skitsering / forprojektering og grundlag for en simpel visualisering. Visualisering Visualisering Visualiseringerne illustrerer anvendelsen af den digitale opmåling, specifikt for ét rum i Ny Kongensgade 13 (samme som den simple model). Grundlaget er udtræk fra opmålingen i AutoCad-format som er viderebearbejdet i programmet 3D-studioMax. Principielt kunne den traditionelle 3D-model danne grundlag på lige fod med den digitale. Visualiseringen viser hvilket niveau, som kan opnås med et givet ressourceforbrug på en dag. Ressourceforbrug sammenligning Ressourceforbrug Ressourceforbruget er opgjort i forhold til følgende: Opmåling af Bispegården (maksimal detaljeringsgrad og høj nøjagtighed inkl. fotodokumentation) Relativt ressourceforbrug for de forskellige opmålingsniveauer Opmåling af en standard 2-3 værelses lejlighed Sammenligning mellem en digital og en traditionel opmåling af et udvalgt rum Udarbejdelse af visualisering på grundlag af den digitale opmåling af samme rum Bispegården Opmålingsniveau Opmålingen af Bispegården er opgjort til 200 timer korrigeret for transport, kommunikation, sagsoverdragelse og tillægsydelser. Sammenlignes opmålingen for Bispegården med maksimal detaljeringsgrad og høj nøjagtighed med opmålingen for Vester Voldgade 115 med minimum detaljeringsgrad og lav nøjagtighed viser det sig at være dobbelt så ressourcekrævende at udføre den store model. Begge opmålinger indbefatter ca. 125 rum. Ved vurdering af ressourcer har det betydning, hvor mange rum der skal opmåles, i hvor stor grad der f.eks. er ensartede etager, hvor kompleks bygningen er og hvor mange uregelmæssigheder og variationer bygningen indeholder. Standard 2-3 værelses lejlighed Landmålergården vurderer, at udarbejdelse af en 3D-model for en standard 2-3 værelses lejlighed i øjeblikket beløber sig til kr. for en opmåling med maksimum detaljeringsgrad og høj nøjagtighed. Ved projektets start var prisen pr. lejlighed kr pr. lejlighed

19 19 Standardprisen pr. lejlighed er således faldet med 35% under projektets forløb. Traditionel kontra digital opmåling Der er foretaget en digital- og en traditionel opmåling med samme detaljeringsgrad (+/- 3mm) af ét udvalgt rum i Ny Kongensgade 13, København. Digital opmåling: Traditionel opmåling: 1,5 timer 8,5 timer Sammenlignes ressourcerne ses at den digitale opmåling tager væsentlig kortere tid end den traditionelle. Med en timepris på på 700 kr kan prisen pr. rum kalkuleres til ca kr for en digital opmåling og ca for en traditionel lejlighed med den detaljerede nøjagtighed (+/- 3mm). Denne prisforskel forklarer også, hvorfor opmålinger med stor nøjagtighed i dag kun efterspørges i meget bevaringsværdige bygninger af høj bygningskulturel værdi. Digital opmåling har således et potentiale til en større efterspørgsel, fordi den allerede nu er konkurrencedygtig hvis kravet om detaljeringsgrad er højt. Hvis detaljeringskravet ikke er specielt højt er den digitale opmåling endnu ikke konkurrencedygtig i forhold til en traditionel opmåling. I disse situationer anses den husmandsmodel (3D-model på grundlag af 2Dtegninger), der blev afprøvet under opmålingen, at være et mere hensigtsmæssigt valg for bygherren. 3. ØVRIGE DELPROJEKTER Standardisering En forudsætning for gennemførelse af den digitale bygningsmodel som gennemgående model i facilities management cirklen er formidling via udbredte og anerkendte standarder. Udveksling af data er generelt et problem indenfor byggebranchen. Det gælder både de store niveauforskelle i den tekniske formåen hos parterne og de digitale mediers manglende kompatibilitet i form af fælles standarder for udveksling. Da der under Det Digitale Byggeris indsatsområde Det Digitale Fundament netop er igangsat arbejdet med at kortlægge dette, har projektgruppen valgt at følge arbejdet tæt og sikre, at opmålingsprogrammet senere kan tilpasses en kommende standard. Der er til støtte herfor blevet udarbejdet to notater: Arkitekturelle anbefalinger for applikationer under Det Digitale Byggeri. 3D-opmåling Notat vedr. status for klassifikation, IFC og XML 3 3 En nærmere definition og beskrivelse af IFC og XML kan læses i notatet

20 20 IT- arkitektur IT-arkitektur Notatet vedr. de arkitekturelle anbefalinger for applikationer beskriver dels generelle forhold omkring IT-arkitektur ift. Det Digitale Byggeri dels Landmålergårdens opmålingsprogram konkret. Den generelle beskrivelse giver udover en generel indføring i ITarkitekturens begreber en række anbefalinger til det videre arbejde. Der skitseres to afgørende forudsætninger: Standardiseringsbehov ift. 3D-teknologi og Det Digitale Byggeri skal afdækkes Branchens krav til IT-arkitektur og standarder skal afdækkes I forbindelse med standardiseringsbehovet anbefaler rapporten at afvente konklusioner fra Det Digitale Byggeri, da aktiviteten vurderes meget ressourcekrævende. Rapporten vurderer, at afdækningen af det overordnede dokumentflow er af særlig betydning for at klarlægge en overordnet strategi med hensyn til opbevaring og udveksling af data og sikre digitaliseringens gennemslag og succes. Ved udarbejdelsen af notatet var interessent- og barriereanalysen ikke endelig afsluttet. Analysen afdækker en række af de krav, branchen stiller, for at en digital 3D-model vil kunne anvendes og vil sammen med resultaterne indenfor Det Digitale Byggeri danne grundlaget for det videre arbejde. Tilpasning af opmålingsprogrammet Projektgruppen har vurderet, at den eksisterende bips-lagstruktur inden for lagdeling i CAD-programmer, som anvendes bredt indenfor branchen, til en vis grad vil danne grundlag for en kommende objektorientering. Udtræk fra opmålingen til CAD-programmer er derfor tilpasset denne struktur. Status vedr. standardisering Arbejdet med klassifikation (standardisering) inden for Det digitale Byggeri omhandler udarbejdelse af den overordnede metamodel og de vigtigste procesmodeller for byggeriet og efterfølgende konkrete tabeller for bygningsdele samt vejledning for anvendelse og konvertering af eksisterende data. Vedr. opbygning i forhold til objekter vurderes, at udviklingen af 3Dmodellen vil have glæde af de kommende resultater vedr. den generelle bygningsdelstabel kombineret med objekttyper for projekteringsdele, produktionsdele og driftsdele. Det bekræftes, at projektgruppens vurdering af afsæt i den eksisterende opdeling i bygningsdele (SfB) er realistisk og at projektets videre bearbejdning vil kunne levere vægtige argumenter til læringsnetværket under Det Digitale Byggeri. Vedr. udveksling og interaktion mellem softwareapplikationer vurderes, at der er al mulig grund til ved den videre udvikling af 3D-omålingen at

Digitale redskaber Rapport

Digitale redskaber Rapport Digitale redskaber Rapport 14 Indhold Det Digitale Byggeri... 3 Digital renovering... 4 Planlægning og projektering... 5 Udbud og udførelse... 6 Drift og administration... 7 Digital bygningsmodel... 8

Læs mere

Notat. 1. Bygherrekrav digitalt byggeri

Notat. 1. Bygherrekrav digitalt byggeri Notat Projekt Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus i Århus Projektkonkurrence Emne Bygherrekrav digitalt byggeri Bilag 20 1. Bygherrekrav digitalt byggeri 1.1 Bygherrens forventninger til brug af IKT

Læs mere

Det Digitale Byggeri. ved fuldmægtig Frederik Fridolin Jensen

Det Digitale Byggeri. ved fuldmægtig Frederik Fridolin Jensen Det Digitale Byggeri ved fuldmægtig Frederik Fridolin Jensen 3. marts 2008 Det Digitale Byggeri hvorfor? Problem: Lav effektivitet og høje omkostninger i dansk byggeri. Omkostninger til udbedring af fejl

Læs mere

»Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet

»Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet »Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet 2013-12-16 Michael Blom Søefeldt Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet»agenda I. Hvad er udbud med mængder Hvad siger branchen om udbud

Læs mere

Behovsanalysens perspektiver for cuneco

Behovsanalysens perspektiver for cuneco Behovsanalysens perspektiver for cuneco Seminar Ballerup 5. marts/aarhus 8. marts cunecos antagelser Antagelser bag ansøgningen om midler til cuneco Branchen har for at kunne samarbejde mere effektivt

Læs mere

Bygherrekrav 3D Modeller Kravspecifikation Pixi udgave 15. september 2004

Bygherrekrav 3D Modeller Kravspecifikation Pixi udgave 15. september 2004 Bygherrekrav 3D Modeller Kravspecifikation Pixi udgave 15. september 2004 1 Bygherrekrav 3D Modeller Kravspecifikation til bygherrekrav vedrørende 3D Modeller er udarbejdet af B3D-konsortiet bestående

Læs mere

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk DDB IKT BIM Revit Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk Agenda Bygherrekravene iht. DDB Det Digitale Byggeri Cuneco.dk Principperne omkring IKT specifikation

Læs mere

NØRRE BOULEVARD SKOLE

NØRRE BOULEVARD SKOLE NØRRE BOULEVARD SKOLE NØRRE BOULEVARD 57-59 7500 HOLSTEBRO TOTALRÅDGIVNING IKT YDELSESSPECIFIKATION 28. April 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Introduktion... 3 2. IKT Ledelse... 3 3. Digital kommunikation...

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER

PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER cuneco en del af bips Dato 20. marts 2012 Projektnr. 14 021 Sign. SSP 1 Indledning cuneco gennemfører et projekt, der skal udvikle en standardiseret struktur og

Læs mere

Digitalisering har overhalet byggeprocessen

Digitalisering har overhalet byggeprocessen Digitalisering har overhalet byggeprocessen Fredag den 11. marts 2016 LEAN CONSTRUCTION DK Christian Lerche 2 bips er byggeriets digitale udviklingsforum bips er samarbejde med alle byggeriets parter om

Læs mere

Bygningsrenoveringer skal også være digitale(skrevet af journalist Poul

Bygningsrenoveringer skal også være digitale(skrevet af journalist Poul Bygningsrenoveringer skal også være digitale(skrevet af journalist Poul Østergaard, redigeret af Anja Kiersgaard, udviklingskonsulent sbs rådgivning AS) Digital projektplanlægning giver bedre samarbejde,

Læs mere

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen Til parterne på høringslisten 10. juni 2010 Sag nr. 10/02028 /ebst Høring over IKT-bekendtgørelsen Vedlagt fremsendes i offentlig høring revideret bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations-

Læs mere

For den særligt interesserede skal det bemærkes, at vejledningsmateriale til kravene allerede foreligger i udkast på

For den særligt interesserede skal det bemærkes, at vejledningsmateriale til kravene allerede foreligger i udkast på 8. maj 2006 2006-309/3024-37/nic Notat om høring af bygherrekrav Som led i regeringsinitiativet Det Digitale Byggeri vil de statslige bygherrer i sager vedr. nybyggeri fra 1. januar 2007 stille krav til

Læs mere

Den strategiske vision frem mod 2010

Den strategiske vision frem mod 2010 byggeri informationsteknologi Illustrationerne fra 3D cases vist i nyt og på konferencer. Et af formålene med standarder er at støtte medlemmerne i at implementere 3D arbejdsmetode og nyttiggøre BIM (Building

Læs mere

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet.

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet. 4 LEVERANCEKÆDEN Dette kapitel har til formål at danne et overblik over den nuværende situation i leverancemarkedet. Beskrivelsen tager udgangspunkt i et antal af projektgruppen opstillede procesmodeller,

Læs mere

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 IKT-lederuddannelsen på www.iktuddannelse.dk www.iktuddannelse.dk IKT-lederuddannelsen Formål At gøre IKT-lederen

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Sammenfatning opmålingsprojekter

Sammenfatning opmålingsprojekter 22. januar 2014 Sammenfatning opmålingsprojekter cuneco projektnummer: 14 021 Standardiserede og digitaliserede tilbudslister 14 031 Specifikation af data til tilbudsgivning 14 041 Måleregler [FORELØBIG

Læs mere

Karen Dilling, Helsingør Kommune

Karen Dilling, Helsingør Kommune IKT - så let lever du op til kravene med Byggeweb! Byggeweb har hjulpet os med at gøre IKT-kravene mere operationelle og med at lave en standard for, hvordan vi i Helsingør Kommune nu er i stand til at

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri I medfør af 2, stk. 1, og 8, i lov nr. 228 af 19. maj 1971 om statens byggevirksomhed m.v., som ændret

Læs mere

LEAN og BIM Praktiske erfaringer

LEAN og BIM Praktiske erfaringer Praktiske erfaringer LEAN Fastlæg og optimer værdier Gennem processer som skaber værdien Reducere spild Pull ikke push Løbende forbedringer PAGE 2 Hvad er BIM BIM = Bygnings Informations Modeller buildingsmart

Læs mere

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk DDB IKT BIM Revit Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk Agenda Anvendelse af IKT Det Digitale Byggeri Cuneco.dk Principperne omkring IKT specifikation

Læs mere

DNV-Gødstrup. Programgrundlag November 20100

DNV-Gødstrup. Programgrundlag November 20100 Det nye hospital i vest DNV-Gødstrup Programgrundlag November 20100 hvorledes opgaver og ansvar er fordelt mellem de implicerede aktører i DNV- Gødstrup-projektet. Det skal pointeres, at vigtigheden af

Læs mere

IKT YDELSESSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx.

IKT YDELSESSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx. KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT YDELSESSPECIFIKATION PROJEKT ID: KU (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: DATO:.. VERSION: 1.1 VERSIONSDATO: 28.03.2014 02 BILAG A) IKT-TEKNISK KOMMUNIKATIONSSPECIFIKATION Side

Læs mere

Byggeri og Planlægning

Byggeri og Planlægning Ydelsesbeskrivelser Byggeri og Planlægning 2012 Vejledning om digital projektering Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI og DANSKE ARK Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning Vejledning om digital

Læs mere

Det Digitale Fundament. Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK 2007-03-30

Det Digitale Fundament. Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK 2007-03-30 Det Digitale Fundament Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK 2007-03-30 Det Digitale Byggeri de færdige resultater efter 3 år De

Læs mere

Årsmøde i Lean Construction - DK

Årsmøde i Lean Construction - DK Årsmøde i Lean Construction - DK Fra digitalt byggeri til bedre byggeprocesser muligheder og perspektiver v/michael H. Nielsen, direktør Dansk Byggeri Disposition Status Det Digitale Byggeri De udmeldte

Læs mere

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Statens Byggevirksomhed Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (FBE) Forsvarsministeriet Universitets-

Læs mere

Opgave 1: SÆT X: (vær opmærksom på, at der kan være tale om flere krydser pr. opgave) DEN KORREKTE PROJEKTOPSTART:

Opgave 1: SÆT X: (vær opmærksom på, at der kan være tale om flere krydser pr. opgave) DEN KORREKTE PROJEKTOPSTART: IKT Koordinator & Leder Uddannelsen SVAR GRUPPE 1: Modul 2: 29. april 2014 + 30. april 2014 + 01. maj 2014 29. April 2014-4. Dag: Tilrettelæggelse af den kreative proces og projekteringen Tidsforbrug ca.

Læs mere

Hvilke standarder efterspørger byggebranchen?

Hvilke standarder efterspørger byggebranchen? Hvilke standarder efterspørger byggebranchen? Seminar Aarhus 8. marts Dagens formål Orientering om behovsanalysen og cunecos projektplaner Jeres feedback Program 13.00: Velkomst 13.10: Præsentation af

Læs mere

BIM og øget projektkvalitet

BIM og øget projektkvalitet BIM og øget projektkvalitet -hvordan openbim kan øge projektkvaliteten Thorsten Falk Jensen, bygherrerådgiver, NIRAS AGENDA Baggrund Projektkvalitet og modeller What s in it for me? Teknologi, faglighed

Læs mere

SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013. Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri Kolding Kommune

SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013. Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri Kolding Kommune SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013 Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri 3 IKT-koordinering Bygherren skal sikre at der gennem hele byggesagen sker en koordinering

Læs mere

Hvad er BIM? Whitepaper. 3dbyggeri danmark. Fra et bygningsdels-perspektiv

Hvad er BIM? Whitepaper. 3dbyggeri danmark. Fra et bygningsdels-perspektiv Hvad er BIM? Fra et bygningsdels-perspektiv BIM nævnes overalt i byggebranchen, men hvad er det? BIM er blevet et meget bredt begreb og omfatter mange aspekter af byggebranchen. Én af delene drejer sig

Læs mere

Afprøvningsprojekterne er forskellige i omfang og kan involvere mange eller få aktører, alt efter projektets karakter.

Afprøvningsprojekterne er forskellige i omfang og kan involvere mange eller få aktører, alt efter projektets karakter. CUNECOS AFPRØVNINGSPROJEKTER: cuneco en del af bips HVAD OG HVORDAN? Dato 30.11. 2012 Projektnr. 15 021 Sign. MET 1 Hvem er cuneco? cuneco udvikler, afprøver og implementerer frem til 2014 en række standarder,

Læs mere

IKT - Ydelsesspecifikation

IKT - Ydelsesspecifikation 1 af 15 IKT - Ydelsesspecifikation 1. Grundlag Denne projektspecifikke beskrivelse er sammen med bips F202, IKT-ydelsesspecifikation, basisbeskrivelse gældende for de digitale ydelser på byggesagen. 2.

Læs mere

Karen Dilling Helsingør Kommune

Karen Dilling Helsingør Kommune sådan FÅR DU SUCCES MED IKT Byggeweb har hjulpet os med at gøre IKT-kravene mere operationelle og med at lave en standard for, hvordan vi i Helsingør Kommune nu er i stand til at bruge dem både i udbud

Læs mere

bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Michael Hyllegaard fra DNV-Gødstrup.

bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Michael Hyllegaard fra DNV-Gødstrup. bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Michael Hyllegaard fra DNV-Gødstrup. Præsentationen redegør for DNV-Gødstrups baggrund for at stille krav

Læs mere

Min digitale Byggesag (MDB)

Min digitale Byggesag (MDB) R E SULTATKONTRAKT Min digitale Byggesag (MDB) Projekt 5.1 i handlingsplanen for den fælleskommunale digitaliseringsstrategi Resume: Projektet om digital byggeansøgning og sagsbehandling, Min digitale

Læs mere

Bentleyuser.dk årsmøde 2009. bips, IKT og CAD-standarder. Michael Ørsted, Københavns lufthavne Thomas Lundsgaard, Rambøll

Bentleyuser.dk årsmøde 2009. bips, IKT og CAD-standarder. Michael Ørsted, Københavns lufthavne Thomas Lundsgaard, Rambøll Bentleyuser.dk årsmøde 2009 Michael Ørsted, Københavns lufthavne Thomas Lundsgaard, Rambøll Emner Hvilke CAD-standarder findes der? Scene 1: Eksempel på et projekt som ikke anvender IKT Hvad går galt!

Læs mere

Opkvalificering hos bygherren

Opkvalificering hos bygherren Opkvalificering hos bygherren - når BIM er et krav Hvor og hvordan skal man starte, når man kan se fordelene ved at digitalisere sine arbejdsprocesser? Hvordan får man overblik over muligheder og udfordringer,

Læs mere

Introduktion til egenskabsdata

Introduktion til egenskabsdata Introduktion til egenskabsdata maj 2012 Indhold 2012 05 16 < Forrige side Næste side > 1. Indhold... 1. Indhold 2. Indledning... 3. Projektet om Egenskabsdata... 4. Begrebs afklaring... 5. Scenarie 1:

Læs mere

E V A L U E R I N G S R A P P O R T N R. 3 F E B R U A R 2 0 1 2 C U N E C O O P F Ø L G N I N G

E V A L U E R I N G S R A P P O R T N R. 3 F E B R U A R 2 0 1 2 C U N E C O O P F Ø L G N I N G E V A L U E R I N G S R A P P O R T N R. 3 F E B R U A R 2 0 1 2 C U N E C O O P F Ø L G N I N G en del af bips Dato 1. marts 2012 Projektnr. Sign. TK Evaluering og opfølgning Som led gennemførelsen af

Læs mere

Dragør Kommune Om- og udbygning af St. Magleby Skole. TOTALENTREPRISE Administrative bestemmelser

Dragør Kommune Om- og udbygning af St. Magleby Skole. TOTALENTREPRISE Administrative bestemmelser Dragør Kommune Om- og udbygning af St. Magleby Skole TOTALENTREPRISE Administrative bestemmelser Dato: 15.03.2013 Side: 2 af 7 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. AFHOLDELSE AF MØDER... 3 3.1 Bygherremøder

Læs mere

Guide til valg af opmålingsmetode

Guide til valg af opmålingsmetode Guide til valg af pmålingsmetde Få verblik ver pmålingsprcessen ved hjælp af denne guide til valg af pmålingsmetde. Se hvad der er af it-værktøjer til de enkelte trin i prcessen. Baggrund fr guiden Det

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Projekt 5.3 Digitale Vandløbsregulativer

Projekt 5.3 Digitale Vandløbsregulativer Projekt 5.3 Digitale Vandløbsregulativer 1. Formål og baggrund Baggrund Vandløb kan oversvømme byer og landbrugsarealer. Vandløb er samtidig levested for mange dyr og planter. Kommunerne og lodsejerne

Læs mere

KTC ÅRSMØDE `12. Ejendomsdrift Udvikling i stedet for afvikling. Bent Michael Nielsen Chefrådgiver Facilities Management.

KTC ÅRSMØDE `12. Ejendomsdrift Udvikling i stedet for afvikling. Bent Michael Nielsen Chefrådgiver Facilities Management. Ejendomsdrift Udvikling i stedet for afvikling Bent Michael Nielsen Chefrådgiver Facilities Management Orbicon 1 Artikel i Teknik & Miljø (Stads og Havneingeniøren) Udvikling i stedet for afvikling Orbicon

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET

KØBENHAVNS UNIVERSITET KØBENHAVNS UNIVERSITET BILAG F IKT-TEKNISK SPECIFIKATION FOR OPMÅLING OG MODELLERING AF EKSISTERENDE BYGNINGER PROJEKT ID: KU_xx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx.xxxx VERSION:

Læs mere

IKT-teknisk CAD-specifikation Bygningsstyrelsen

IKT-teknisk CAD-specifikation Bygningsstyrelsen IKTteknisk CADspecifikation Bygningsstyrelsen Bilag til IKT ydelsesspecifikation Dato 20121001, Revisionsdato: 20130415 Samarbejdsdokument for byggesagens parter. Projekt: Byggesag: Projektledelse: IKT

Læs mere

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol)

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Udarbejdet efter international standard ISO/DIS 29481-1 Information Delivery Manual (IDM) Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Denne vejledning beskriver formål, procedure

Læs mere

Case til opgaven: Evaluering som belutningsmodel for forandring. Case til opgaven: Evaluering som beslutningsmodel for forandring.

Case til opgaven: Evaluering som belutningsmodel for forandring. Case til opgaven: Evaluering som beslutningsmodel for forandring. Case til opgaven: Evaluering som beslutningsmodel for forandring. Palle Ragn 1/6 Introduktion til casen Casen beskriver et forløb for implementering af et system for en af Stibo s kunder. Efter casen har

Læs mere

CCS Formål Mangelregistrering

CCS Formål Mangelregistrering CCS Formål Mangelregistrering Procesbeskrivelse Januar 2016 Kolofon 2016-01-05

Læs mere

En digital fremtid? 1 Mattias Straub

En digital fremtid? 1 Mattias Straub En digital fremtid? 1 En digital fremtid? Grundlæggende forudsætninger Statens rolle Mulige scenarier Rum og handlemuligheder 2 Produktivitet og kvalitet Lean Systemleverancer Digitalisering 3 Lean Nøgleord

Læs mere

Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen Tema: IKT-bekendtgørelsen Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen K-Jacobsen A/S 24-10-2014 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse

Læs mere

> Udviklingen i byggeriets produktivitet og

> Udviklingen i byggeriets produktivitet og - digitalisering > Udviklingen i byggeriets produktivitet og 1990-2010 > EBST-visioner for den fremtidige udvikling > BVU s mulig rolle i fremtiden v. civilingeniør Morten Steffensen BVU-netværksmøde 30.

Læs mere

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator Kolofon 2015-05-08 < Forrige side IKT-projektroller Vejledning 2 bips Lyskær 1 2730

Læs mere

bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Kim Jacobsen fra Balslev & Jacobsen ApS.

bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Kim Jacobsen fra Balslev & Jacobsen ApS. bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Kim Jacobsen fra Balslev & Jacobsen ApS. Præsentationen redegør for forløbet ved opstarten af samarbejdet

Læs mere

Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual

Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok E Telefon 48 20 50 00 Direkte Fax 48 20 57 99 Region Hovedstadens CVR/SE-nr: 29190623 Dato: 4. februar 2014 Bilag 3 Kvalitetsstyring 1 Grundlag Det lovmæssige

Læs mere

Totalt digitalt udbud. Chefkonsulent Flemming Grangaard Dansk Byggeri, Kursus&Udvikling

Totalt digitalt udbud. Chefkonsulent Flemming Grangaard Dansk Byggeri, Kursus&Udvikling Totalt digitalt udbud Chefkonsulent Flemming Grangaard Dansk Byggeri, Kursus&Udvikling En analyse af De udførende virksomheders potentiale, udfordringer og krav til digitalt udbud. En anbefaling til byggebranchen

Læs mere

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 5 digitalt udbud og tilbud

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 5 digitalt udbud og tilbud Januar 2016 a 102-5 IKT-specifikationer aftale og kommunikation del 5 digitalt udbud og tilbud Kolofon 2016-01-08

Læs mere

BIM Snublesten. 1. Møde Arkitektskolen Aarhus Dagsorden:

BIM Snublesten. 1. Møde Arkitektskolen Aarhus Dagsorden: 1. Møde 17.03.2011 Arkitektskolen Aarhus Dagsorden: 15.00 15.20 Velkomst og en kort præsentation af mødedeltagerne 15.20 15.45 Hvordan skal BIM klubben fungere, hvad ønsker vi os af klubben? - Skal der

Læs mere

bips konference den 7 september 2010 # 1 2010 bips

bips konference den 7 september 2010 # 1 2010 bips bips konference den 7 september 2010 # 1 2010 bips bips konference Møde den 7. september 2010. Carsten Pietras Regionschef COWI A/S Byggeri, Management Tlf: +45 4597 1543 E-mail: capi@cowi.dk # 2 7sep

Læs mere

22. april 2015 Rasmus Fuglsang Jensen rfj@vd.dk 1.00

22. april 2015 Rasmus Fuglsang Jensen rfj@vd.dk 1.00 DATO KONTAKTPERSON MAIL VERSION 22. april 2015 Rasmus Fuglsang Jensen rfj@vd.dk 1.00 DET DIGITALE ANLÆG SAMARBEJDE I ANLÆGSBRANCHEN STYRINGSDOKUMENT INDLEDNING Styringsdokumentet er et supplement til handlingsplanen

Læs mere

Notat. Procesplan vedr. fremtidig boligkapacitet på ældre- og handicapområdet

Notat. Procesplan vedr. fremtidig boligkapacitet på ældre- og handicapområdet SOCIAL OG SUNDHED Dato: 18. januar Tlf. dir.: 4477 2998 E-mail: jko@balk.dk Kontakt: Jakob Søgaard Timmermann Notat Procesplan vedr. fremtidig boligkapacitet på ældre- og handicapområdet Indledning I den

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

BILAG E KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT-TEKNISK AFLEVERINGSSPECIFIKATION

BILAG E KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT-TEKNISK AFLEVERINGSSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET BILAG E IKT-TEKNISK AFLEVERINGSSPECIFIKATION PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx.xxxx VERSION: 1.1 VERSIONSDATO: 28.03.2014 BILAG E)

Læs mere

LÆRINGSMANUAL 3D PROJEKTERING

LÆRINGSMANUAL 3D PROJEKTERING LÆRINGSMANUAL 3D PROJEKTERING på baggrund af Concert & Conference Centre, Reykjavik, Island Indhold 1. INDLEDNING...3 2. HVORFOR 3D PROJEKTERER?...4 2.1. Projektets udformning...4 2.2. De Digitale Bygherrekrav...4

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Digital aflevering i praksis

Digital aflevering i praksis Digital aflevering i praksis Læringsaktivitet i Med deltagelse af Digitaliseringsudvalget Gennemført i regi af Implementeringsnetværket Konfiguratoren udviklet af KORTERMANN-IT Med økonomisk støtte fra

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT PROJEKTBESKRIVELSE cuneco en del af bips INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT Dato 20. marts 2014 Projektnr. 13 031 Sign. SSP 1 Indledning Dette projekt vil have fokus på at specificere de informationer,

Læs mere

1. KATEGORIER AF BYGNINGSDELE OG KORTLÆGNING AF OMFANG

1. KATEGORIER AF BYGNINGSDELE OG KORTLÆGNING AF OMFANG Titel Undertitel Udgave - Vejledning i Ramme- og Miniudbud: Bygherrekrav til opnåelse af bedre, hurtigere og billigere 1. udgave Udgivelsesår 2012 Redigering Forfattere Illustrationer og Layout Forside

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Interviewreferat. Tid: Fredag d. 1. oktober 2004 kl. 09:30. Projektleder, arkitektfirmaet. Interviewede: Bygningskonstruktør, arkitektfirmaet

Interviewreferat. Tid: Fredag d. 1. oktober 2004 kl. 09:30. Projektleder, arkitektfirmaet. Interviewede: Bygningskonstruktør, arkitektfirmaet Interviewreferat Tid: Fredag d. 1. oktober 2004 kl. 09:30 Interviewede: Projektleder, arkitektfirmaet Bygningskonstruktør, arkitektfirmaet Interviewområder: Projektmaterialet o Udarbejdelse af projektmateriale

Læs mere

CCS Formål Produktblad December 2015

CCS Formål Produktblad December 2015 CCS Formål Produktblad December 2015 Kolofon 2015-12-14

Læs mere

Behov for større sammenhæng og fælles sprog om borgerens tilstand på tværs af myndigheder, udfører og aktører inden for socialområdet

Behov for større sammenhæng og fælles sprog om borgerens tilstand på tværs af myndigheder, udfører og aktører inden for socialområdet Projektbeskrivelse 2.2 Sammenhæng og viden om effekt på socialområdet 1. Formål og baggrund Kommunerne har i de senere år styrket kvaliteten i det socialfaglige arbejde gennem udvikling og implementering

Læs mere

BIPS DNV-Gødstrup www.dnv.rm.dk 11. september 2012

BIPS DNV-Gødstrup www.dnv.rm.dk 11. september 2012 BIPS DNV-Gødstrup www.dnv.rm.dk 11. september 2012 Faktuelle forhold Optageområde ca. 300.000 borgere, 5000 km² Grundareal 360.000 m² - 375.000 m² Etageareal ca. 130.000 m² inkl. psykiatri Anlægsøkonomi

Læs mere

Hvad er BIM? Hvad er BIM - Building Information Modelling egentligt, og hvordan kan man udnytte det i forbindelse med infrastrukturprojekter?

Hvad er BIM? Hvad er BIM - Building Information Modelling egentligt, og hvordan kan man udnytte det i forbindelse med infrastrukturprojekter? Hvad er BIM - Building Information Modelling egentligt, og hvordan kan man udnytte det i forbindelse med infrastrukturprojekter? Michael Jepsen Projektdirektør Sweco Danmark T&M Roads Project Management

Læs mere

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3:

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3: NOTAT Miljøteknologi J.nr. Ref. sikro Den 25. november 2013 Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmålene vedrører både enkeltprojekter og tværgående

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Business Intelligence version 1.2 9. september 2014 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Business Intelligence It-chef Hans-Henrik

Læs mere

DANSKE ARK, PLR og FRI har gennemført en revision af Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning, 2009, der nu foreligger i ny udgave 2012.

DANSKE ARK, PLR og FRI har gennemført en revision af Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning, 2009, der nu foreligger i ny udgave 2012. DANSKE ARK, PLR og FRI har gennemført en revision af Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning, 2009, der nu foreligger i ny udgave 2012. Den af organisationerne nedsatte arbejdsgruppe omfattede:

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri I medfør af 2, stk. 1, og 8, i lov nr. 228 af 19. maj 1971 om statens byggevirksomhed m.v., som ændret

Læs mere

»BIM Universe - Håndtering og deling af information. Jette Bakgaard Stolberg BIM supervisior, fagleder

»BIM Universe - Håndtering og deling af information. Jette Bakgaard Stolberg BIM supervisior, fagleder »BIM Universe - Håndtering og deling af information Jette Bakgaard Stolberg BIM supervisior, fagleder as Kort om ALECTIA A/S Vores opfattelse af BIM Vores fokus Vores erfaringer Vores ønsker »Fakta om

Læs mere

Resultater fra workshops ombrandtekniske barrierer for bæredygtige byggematerialer 20. og 21. marts 2013

Resultater fra workshops ombrandtekniske barrierer for bæredygtige byggematerialer 20. og 21. marts 2013 Resultater fra workshops ombrandtekniske barrierer for bæredygtige byggematerialer 20. og 21. marts 2013 Kontakt DBI Dansk Brand-og sikringsteknisk Institut Anders Dragsted and@dbi-net.dk Tlf. 51 80 01

Læs mere

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips center for produktivitet i byggeriet Hvordan håndteres data i byggeriets livscyklus? Torsdag 24. januar 2013 Indhold Data i byggeriets livscyklus Forudsætninger Implementering og anvendelse Ny IKT-bekendtgørelse

Læs mere

IT-anvendelsen i bygge- og anlægsbranchen

IT-anvendelsen i bygge- og anlægsbranchen IT-anvendelsen i bygge- og anlægsbranchen Dansk Byggeris Virksomhedspanel er blevet spurgt om omfanget af deres IT-brug. Virksomhedspanelet består af 100 virksomheder og repræsenterer 15% af den samlede

Læs mere

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Opsamling på LBR-seminar den 6. september 2010 mploy a/s www.mploy.dk Gothersgade 103, 3. sal 1123 København K Tlf: 32979787 Email: mploy@mploy.dk

Læs mere

UDBUDS- OG ANLÆGSSTRATEGI

UDBUDS- OG ANLÆGSSTRATEGI 2013-2014 Kultur- og Fritidsforvaltningen Tekst: Lars Høier, (A&U) Grafi k: Marianne Rich-Byberg (P&B), Nyropsgade 1, 5. sal, 1602 København V Indledning er en professionel indkøbsorganisation, der anvender

Læs mere

Generelt Internationalisering

Generelt Internationalisering Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og Side 1 af 7 Generelt Digital Konvergens samarbejdet, har i sit hidtidige arbejde fokuseret på at implementere vindende, digitale standarder, der

Læs mere

Klassifikation. Kenneth Højbjerg, BIM Department Manager, COWI Vest 25. FEBRUAR 2015 CCS SEMINAR

Klassifikation. Kenneth Højbjerg, BIM Department Manager, COWI Vest 25. FEBRUAR 2015 CCS SEMINAR Klassifikation Kenneth Højbjerg, BIM Department Manager, COWI Vest 1 25. FEBRUAR 2015 Firma introduktion Grundlagt: 1930 og har mere end 80 års erfaring Kontorer: 10 kontorer i Danmark og ellers fordelt

Læs mere

Muligheder og udfordringer ved byggeriets industrialisering

Muligheder og udfordringer ved byggeriets industrialisering Muligheder og udfordringer ved byggeriets industrialisering Centerchef Anders Thomsen, Teknologisk Institut www.cni.teknologisk.dk Hvis gevinst ved at industrialisere produkter og processer - hvorfor er

Læs mere

Introduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune

Introduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune Pkt. nr. 8 Introduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Ejendoms og Arealudvalget: 1. at tage orientering om større byggeprojekter

Læs mere

Byggeweb Undervisning B6. Byggeweb Udbud, Projekt, Arkiv og Kontrakt

Byggeweb Undervisning B6. Byggeweb Udbud, Projekt, Arkiv og Kontrakt Byggeweb Undervisning B6 Byggeweb Udbud, Projekt, Arkiv og Kontrakt Byggeweb Generelt Hvem er Byggeweb? - Absolut største udbyder af projektweb i Danmark. - Fokuseret på byggebranchen. - Kvalificeret rådgivning

Læs mere

I MT Højgaard gennemfører vi projektet virtuelt før vi gør det i praksis.

I MT Højgaard gennemfører vi projektet virtuelt før vi gør det i praksis. 1 I MT Højgaard gennemfører vi projektet virtuelt før vi gør det i praksis. FRA 2D TIL 6D MED VDC 2 Traditionelt Design med 2D Idéer omsættes til design i 2D, som kan omdannes til 3D i hovedet Idé 2D plantegning

Læs mere

Digital Aflevering. Whitepaper om. Generelle anbefalinger til bygherren. 22. august 2012 Balslev & Jacobsen ApS

Digital Aflevering. Whitepaper om. Generelle anbefalinger til bygherren. 22. august 2012 Balslev & Jacobsen ApS Whitepaper om Digital Aflevering Generelle anbefalinger til bygherren Balslev & Jacobsen ApS Ophavsretten tilhører Balslev & Jacobsen ApS. Kopiering må kun ske med angivelse af kilde. Formål Nærværende

Læs mere

IKT-teknisk afleveringsspecifikation Bygningsstyrelsen

IKT-teknisk afleveringsspecifikation Bygningsstyrelsen IKT-teknisk afleveringsspecifikation Bygningsstyrelsen Universiteter Bilag til IKT Ydelsesspecifikation Dato 2012-10-01, Revisionsdato: 2013-04-15 Samarbejdsdokument for byggesagens parter. Projekt: Byggesag:

Læs mere

Digitalisering i byggeriet - hvorfor og hvordan?

Digitalisering i byggeriet - hvorfor og hvordan? Digitalisering i byggeriet - hvorfor og hvordan? Emnet er højaktuelt, da der nu kommer nye IKTbekendtgørelser, som stiller krav om digitalisering til både stat, regioner, kommuner og almene boligorganisationer

Læs mere

CCS Formål Arealudnyttelse

CCS Formål Arealudnyttelse CCS Formål Arealudnyttelse Procesbeskrivelse Januar 2016 Kolofon 2016-01-05

Læs mere

Endvidere henvises til Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Planlægning 2012 vedr. IKT-leverancer.

Endvidere henvises til Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Planlægning 2012 vedr. IKT-leverancer. Slots- og Kulturstyrelsen Bilag 5 - IKT-aftale For byggesager med forventet entreprisesum over 5 mio. kr. (eks. moms) H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 33 95 42 00 post@slks.dk www.slks.dk

Læs mere