Oplæg ved Tobias Løssing, AAA 6. november 2007

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Oplæg ved Tobias Løssing, AAA 6. november 2007"

Transkript

1 Oplæg ved Tobias Løssing, AAA 6. november 2007

2 DISPOSITION fordi du nu må tegne, skal du ikke tro at det bliver lettere... mod noget spændende? Evaluering Image boards Skitsering Programvisualisering Diagram Scenarieprogrammer - 2 eksempler Stikord til programmering Eksempler på programmer og refleksionsark

3 IMAGE boards 1 5 grunde til at anvende image boards 1. Adskil koncept fra endelig form Ved at adskille ideer fra det færdige udtryk som computer illustrationer har en tendens til at gøre, vil du og din gruppe/vejleder/klient være i stand til at diskutere det der er vigtigt: sammenhænge, ideer og koncepter. 2. Skab konsensus i større grupper Fordi image boards ikke indeholder distraherende oplysninger om det endelige design bliver det lettere at opnå konsensus omkring kerne værdierne i projektet. 3. Involver flere mennesker i design processen Fordi image board ikke kræver særlige computerfærdigheder kan alle være med til at lave dem kunder/brugere. Dette fordrer samarbejde og reducerer risikoen for uenigheder. 4. Prototype hurtigt Jagten på perfection er spild af tid focuser på at få mange ideer. Image boards tillader en hurtig metoder til at visualisere ideer. 5. Undgå at lukke lort ud. Image boards er umiddelbare. De viser vejlederne (kunden) at I har tænkt over ideerne og faktisk lavet noget arbejde. Det skaber en visuel ramme man kan vende tilbage til når der skal træffes beslutninger. (er det ikke det et program kan?) Se også:

4 IMAGE boards 2 (Fire typer af image boards) 1. Lifestyle board 2. Mood board 3. Styling board (or theme board) 4. Usage board

5 IMAGE boards 3 (Fire typer af image boards) 1. Lifestyle board Billeder der repræsenterer kernekunder eller kernekundernes livsstil. Billederne bør vise kundens personlige og sociale værdier og kulturelle trend (herunder segment). Et Lifetyle board er idealistisk i dets portræt af kunderne og skal hjælpe med at udforske den fulde bredde af kerne kunderne. Lifestyle boardet bør være faktuelt og eventuelt lavet af kunderne selv fx gennem Cultural Probes med engangskamera.

6

7 IMAGE boards 5 (Fire typer af image boards) 2. Mood board Et Mood board er ofte afledt af et Lifestyle board og forsøger at fange værdierne af et produkt som vil appellere til de identificere kundetyper og det skal hjælpe til med at opbygge en fælles forestilling om forskellige stilistisk elementer og målsætninger. Et produkts mood er den indstilling, følelse eller sindstilstand som produktet fremkalder ved første øjekast fx blød og bekvemmelig, hård og knudret, forretningsagtig eller frivol. Billeder af produkter som har en lighed i enten form eller funktion med det foreslåede nye produkt BØR undgås.

8

9 IMAGE boards 7 (Fire typer af image boards) 3. Styling board (or theme board) Efter at have etableret de visuelle værdier er det en god ide at udforme et styling board med billeder af produkter eller produktegenskaber som fremstiller den tilsigtede stemning. Disse produkter bør komme fra en bred vifte af markeder og have forskellige funktioner.

10

11 IMAGE boards 9 (Fire typer af image boards) 4. Usage board Et Usage board omhandler produkter som anvendes på en tilsvarende måde eller anvender tilsvarende teknologi som der foreslåede nye produkt. Boardet kan også omhandle brugskonteksten eller omstændigheder som skal undersøges i forhold til brugen samtidig med at det er en god måde at fjerne forudindtagede opfattelser om produktets form.

12

13 Image boards 11 (nonsens)

14 skitsering 1 (rumlige betragtninger)

15 skitsering 2 (rumlige betragtninger)

16 skitsering 3 (rumlige betragtninger)

17 skitsering 4 (rumlige betragtninger)

18 skitsering 5 (rumlige betragtninger)

19 skitsering 6 (rumlige betragtninger)

20 Programvisualisering 1 (rumlige betragtninger)

21 Programvisualisering 2 (rumlige betragtninger)

22 Programvisualisering 3 (rumlige betragtninger)

23 Programvisualisering 4 (rumlige betragtninger)

24 Programvisualisering 5 (rumlige betragtninger)

25 Programvisualisering 6 (rumlige betragtninger)

26 Programvisualisering 7 (rumlige betragtninger)

27 DIAGRAM 1 (behovsspecifikation)

28 DIAGRAM 2 (behovsspecifikation)

29 ScenariePROGRAM Skoletid 2004 Helsinge 2004

30 PROGRAMMERING 1 Stikord til programskrivning: Indledning En kort definition/uddybning af projektideen, en forklaring på titlen og evt. forhistorie for projektet, opdraggiveren (imaginær eller virkelig). Anledningen til eller motivationen for projektet. SKRIV ALDRIG NOGET OM HVAD DU IKKE VIL LAVE KUN OM DET DER ER RELEVANT FOR DIN OPGAVE! Problemformulering En beskrivelse af hovedproblemerne i projektet (hvad vil I finde svar på/undersøge, hvilke dilemmaer kan I konstatere etc.). Hvad er den faglige udfordring ved at beskæftige sig med projektet? Hvad er der i vejen med de nuværende løsninger, eller hvilke mangler er der ved løsningerne? Problemformuleringen skal være kort og ikke foregribe evt. løsninger/svar, idet løsninger/svar sammen med den egentlige analyse hører hjemme i selve projektet. Problemformuleringen skal være åben nok til at den tillader den studerende at studere og udvikle et projekt igennem en studieproces og samtidig være stram nok til at det er realistisk at nå i mål. Problemformuleringen skal afgrænse projektet så det er tydeligt for læseren hvad det er der arbejdes med.

31 PROGRAMMERING 2 Stikord til programskrivning: Specifikations program Et program der går indtil benet. Hvad er det vi har med at gøre her? Hvad består opgaven i? Problem, hvad har andre gjort?, historisk baggrund, mål, formål, løsning, krav, ønsker og behov. Valg af metode, teori og tidsplan. Kort og præcist og uden omsvøb. Nyttig metode når der skal skrives tilbud til kunder. Essay Fri skriveform, hvor der arbejdes med at komme i dybden med en endnu ukendte løsningsrum til en given problemstilling eller mulighedsrum. Essayformen er velegnet hvor man vil diskutere andre løsninger, konflikter, synspunkter, ideologier etc. Essayprogrammer er små velskrevne sætstykker der perspektiverer projektet, dvs. en programform, som på engang peger tilbage på det eksisterende og frem på nye muligheder. En velegnet programform for den som er tryg ved at formulere sig skriftligt og som anser det som et nyttigt redskab ind i opgavens problematikker. Essayformen lægger op til en høj grad af refleksion over egen proces, rolle og projektets placering fx i forhold til andre projekter.

32 PROGRAMMERING 3 Stikord til programskrivning: Illustrationsprogram Formidlingsformen er på den ene side personlig, og på den anden side bærer den præg af en viden og et teoretisk grundlag, som læseren får indblik i via en kort tekst suppleret med en stemningsprægede visuelle fortolkninger. Et illustreret program kan opbygges af kollager, manipolerede fotos, skitser, diagrammer etc, der formidler sanseindtryk og iscenesatte situationer, som giver læseren en følelse af behov og ønsker. Et illustrationsprogram kan sammenlignes med image boards. Illustrationsprogrammer er velegnede til at skabe fælles fodslag om målgrupper, kunder, segmenter, designprofil. Illustrationsprogrammer består af nøje udvalgte illustrationer som kategoriseres og systematiseres. En stor del af processen handler om at lokalisere de illustrationer som kommunikerer ens egne intentioner over for andre. Scenarieprogram En måde at visualisere en idé, er at udarbejde scenarier for fremtidig brug og beskrive mulige sanseoplevelser som følge af løsningen m.m. Særligt de funktionelle, mekaniske eller æstetiske kvaliteter, som løsningen vil byde på, kan være lettere at formidle ved hjælpe af et illustreret materiale frem for at opstille dækkende udtryk i stift programformat. Arbejdet med scenarier kan også medvirke til at skabe en fælles præferenceramme for løsningen. Med udgangspunkt i fx de situationer, som et produkt skal indgår i, eller de begivenheder en bygning skal rumme, kan skribenten reflektere over brugen og de stemninger, der knytter sig situationerne.

33 PROGRAMMERING 4 Stikord til programskrivning: Visioner Visioner, omkring hvilke funktionelle, strukturelle og æstetiske kvaliteter projektets løsning vil tilbyde de kommende brugere, må gerne være grænseoverskridende. Hvorvidt I skal havde dette afsnit med afhænger af det valgte problem. Der stilles ikke krav om at I skal opfinde noget nyt. Et nyt blik på en kontekst kan bidrage til en ny forståelse af et givent problem, rum eller produkt. Enhver ny kontekst byder potentielt på nye muligheder og nye forståelser. Sæt jeres projekt I forbindelse med en kontekst hermed menes det fysiske rum, den menneskelige interaktion, en given situation etc. Målsætning Hvilke mål tilstræber I på baggrund af de beskrevne problemer? Målsætning beskriver ikke opgavens kvantitative indhold (som står under: indhold), men det kvalitative! Hvad er succeskriterierne for det færdige projekt? Den ideelle løsning beskrives ved hjælp af værdiladede udtryk. Er der specielle læringsmål, som projektgruppen ønsker at udvikle under designprocessen? (Dette punkt indebærer, at gruppen skal træffe til tider vanskelige beslutninger, men når der er konsensus omkring målsætning og evt. delmål, så er det et centralt instrument til at holde projektet på rette kurs). Indhold Struktureret liste over emner, der vil blive arbejdet med i projektet: hovedemner og delemner i prioritere trækkefølgen og evt. en kort uddybning af emnerne. Angivelse af bearbejdningsgrad, eksempelvis historisk overblik, abstrakt af de teorier man vil sammenligne samt detaljeret analyse. I punktet kan også indgå konturerne af de analyser og teorier, som forventes inddraget på baggrund af problemformulering og ved hjælp af fremgangsmåden. Se i kursusbeskrivelserne, hvilke teorier og analyseværktøjer semesteret byder på.

34 PROGRAMMERING 5 Stikord til programskrivning: Fremgangsmåde Metodevalget, dvs. de metoder, der tænkes anvendt til at angribe problemet med, kan have betydning for resultatet. Med metodevalg tænkes på fx prognoseværktøjer, dataindsamling, interview og besøg hos virksomhed, statistik m.v. Metodevalg omhandler de forskningsmæssige metoder, I anvender, ikke eventuelle metoder hvis anvendelse eller gyldighed I undersøger. Sidstnævnte skal omtales under problemformuleringen. I redegørelsen for fremgangsmåden skal også indgå en stillingtagen til, hvilke af de metoder, som I har erfaret på tidlige semestre, I vil bruge fx brainstorm, mindmap, empiriske undersøgelser, associationsteknik m.m. Under fremgangsmåde skal I redegøre for, hvorledes I vil bringe indholdet af grundkurserne i anvendelse. Afgrænsning For forståelsen og bedømmelsen af projektet er det vigtigt klart at definere, hvad der ligger inden for projektets rammer, og hvad der ligger udenfor. De dele, som I afgrænser jer fra, kan være mindre relevante, eller for krævende at opnå kendskab til og/eller behandle ordentligt inden for tidsrammen. Evt. forudsætninger/præmisser Det er oftest nødvendigt at beskrive en særlig vinkel, der kan lægges på projektet eller særlige forudsætninger for arbejdet med projektet. Det kan fx være, at projektet bygger på materiale, der ikke er fuldstændigt, men er det eneste, I har adgang til, eller at I forudsætter, at visse dele af projektet skal løses af andre faggrupper.

35 PROGRAMMERING 6 Stikord til programskrivning: Tids- og aktivitetsplan Lav en strategi for projektets gennemførelse. Det giver overblik over, hvilke aktiviteter I skal igennem. Eksempelvis opstilling af scenarier, testinterview, statistikbearbejdning, vurderingen af konsekvenserne af at drage slutninger ud fra mangelfulde eller usikre informationer og diskussion af om eksempelvis en teknisk forsvarlig løsning også er etisk forsvarlig m.m. Hvem arbejder hvornår? hvornår skal plancher og program til tryk, få bestil tid etc.? Hvem har ansvar for hvad? Aflevering Afsnittet aflevering skal beskrive projektgruppens konkrete materiale til dokumentation af processen og løsningen. Gruppen skal her redegøre for dens overordnede forståelse af design i bredeste forstand, såvel som løsningens designmæssige kvalitet og formidling af løsningen gennem tegning, skrift og fysiske og/eller digitale modeller. Gennem udviklingen af programmet fastlægges metoder til dataindsamling og analysemuligheder. Relevante teorier kan inddrages som grundlag for diskussion og perspektiv, og fasen skal betragtes som opbyggende og vejledende i forhold til resten af forløbet. Afleveringen af programmet sker officielt i januar sammen med refleksionsarket. Men inden da skal programmet godkendes af vejlederne i november måned.

36 EKSEMPLER

37 13 tips. 1. Det gode projekt har kun ét argument, undersøger kun ét problem OG har kun ét fokus. 2. Beskriv hvad du forventer af hver designfase hvilke redskaber, hvilke metoder, hvordan virker de (styrker og svagheder), forventede resultater 3. Fortæl mig kun om processen og de anvendte metoder hvis det har relevans for projektets resultater 4. Brug henvisninger du står på skuldrene af andre 5. Pas på postulater, generaliseringer og subjektive vurderinger 6. Vær nøgtern og præcis 7. Vær realistisk - lov ikke noget du ikke kan holde 8. Forklar altid anvendte begreber hvis du ikke kan forklare dem så drop dem 9. Lav tidsplaner, revider, hold altid en deadline 10. Start med at lave plancher hvad vil du formidle? 11. Forudsæt, at jeg ingenting ved (heller ikke om arkitekturens referencer) 12. Jeg er ligeglad med hvad du finder interessant hvorfor er dit projekt interessant for mig? 13. Tænk på aktiviteter og det sociale rum frem for kun på (tekniske) funktioner og fysiske rum

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

OM PROGRAM & PROBLEM. 12. november 2006. tobias.loessing@aarch.dk. Om programskrivning

OM PROGRAM & PROBLEM. 12. november 2006. tobias.loessing@aarch.dk. Om programskrivning Oplæg ved Tobias Løssing, AAA 12. november 2006 tobias.loessing@aarch.dk DISPOSITION fordi du ikke skal skrive, skal du ikke tro at det bliver lettere... mod noget spændende Blooms taksonomi Designprocessen

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

OM AT SKRIVE PROGRAM. OM AT SKRIVE PROGRAM - Studio Transformation & Architectural herritage - 6. oktober 2015 - Maj Bjerre Dalsgaard

OM AT SKRIVE PROGRAM. OM AT SKRIVE PROGRAM - Studio Transformation & Architectural herritage - 6. oktober 2015 - Maj Bjerre Dalsgaard Programarbejdet er et analytisk udfoldet undersøgelsesarbejde, der har til formål at udvikle et kvalificeret grundlag for projektarbejdet Fra studieordningen Projektforløb Arbejdsproces Arbejdsmetode PROCES

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Vejledning for modulet

Vejledning for modulet Vejledning for modulet Et modul fra PD i psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Fra protokol til fondsansøgning

Fra protokol til fondsansøgning Fra protokol til fondsansøgning En protokol adskiller sig på mange områder fra en ansøgning om eksternt finansierede forskningsmidler. En protokol er som regel meget omfangsrig, detaljeret og anderledes

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Evaluering 1. sem. Psykologi - efterår 2013. Hvor mange timer om ugen har du gennemsnitligt brugt på dit studie på dette semester?

Evaluering 1. sem. Psykologi - efterår 2013. Hvor mange timer om ugen har du gennemsnitligt brugt på dit studie på dette semester? Evaluering 1. sem. Psykologi - efterår 2013 Hvor mange timer om ugen har du gennemsnitligt brugt på dit studie på dette semester? 1 2 (på det. - I undervisningen gennemgås pensum - Betydning for god undervisning

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Tegn på læring til de 4 læringsmål

Tegn på læring til de 4 læringsmål Plot 6, kapitel 1 At spejle sig Side 10-55 Oplevelse og indlevelse fase 1 Eleven kan læse med fordobling at læse på, mellem og bag linjerne Eleven kan udtrykke en æstetisk s stemning måder at udtrykke

Læs mere

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag 13.06.2013 Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag - tillæg til Vejledning/Råd og vink om Almen Studieforberedelse (AT). I formålet for AT indgår ifølge læreplanen, at Almen studieforberedelse

Læs mere

Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS

Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Hvad ligger der i kortene. Selvvalgt tema En praktisk organisationsanalyse i selvvalgt virksomhed. Herefter individuel

Læs mere

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens Modul 14 FN2010v-A+B svarprocent 24% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

Ekstern prøve: Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder

Ekstern prøve: Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Formål Formulere, analysere og bearbejde en klinisk sygeplejefaglig problemstilling med anvendelse af relevant teori og metode. eller Identificere behov for udvikling af et sundhedsteknologisk produkt/en

Læs mere

UDFÆRDIGELSE AF PROGRAM HVORFOR? HVAD? HVORDAN?

UDFÆRDIGELSE AF PROGRAM HVORFOR? HVAD? HVORDAN? UDFÆRDIGELSE AF PROGRAM HVORFOR? HVAD? HVORDAN? 1 1 DETTE ER EN SKABELON FOR UDFÆRDIGELSE AF ET PROGRAM. I SKAL SELV UDFYLDE SKABELONEN! 2 2 HVORFOR? FORDI PROGRAMMET : - FUNGERER SOM ET ARBEJDSREDSKAB

Læs mere

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Udformning Alle skriftlige opgaver på VUU skal være udformet således: 1. at, de kan læses og forstås uden yderligere kommentarer.

Læs mere

Til de regionale mesterskaber gives der point for: 1. 3 siders konceptbeskrivelse min. dommerinterview min. pitch

Til de regionale mesterskaber gives der point for: 1. 3 siders konceptbeskrivelse min. dommerinterview min. pitch Bedømmelseskriterier til de regionale mesterskaber De regionale mesterskaber for studerende på korte og mellemlange videregående uddannelser sætter fokus på de studerendes evne til at handle på en forretningsidé

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Projektorienteret forløb - Praktik

Projektorienteret forløb - Praktik Projektorienteret forløb - Praktik 10, 20 eller 30 ECTS Selvvalgt modul på kandidatuddannelsen i uddannelsesvidenskab OBS: Nærværende papir henvender sig kun til studerende der ønsker at tage praktik som

Læs mere

Organisation C. 1. Fagets rolle

Organisation C. 1. Fagets rolle Organisation C 1. Fagets rolle Organisation omfatter viden om organisatoriske strukturer og processer, herunder ledelse i organisationer. Faget giver viden om ledelsens og de ansattes muligheder for at

Læs mere

Elevbrochure 2013. Studieområdet 3. del. Det Internationale Område

Elevbrochure 2013. Studieområdet 3. del. Det Internationale Område Elevbrochure 2013 Studieområdet 3. del Det Internationale Område Indholdsfortegnelse Studieområdet 3. del... 1 Det Internationale Område... 1 Studieområdet 3. del Det Internationale Område... 3 Oversigt

Læs mere

INTELLIGENT INNOVATION, DER VIRKER

INTELLIGENT INNOVATION, DER VIRKER INTELLIGENT INNOVATION, DER VIRKER INTELLIGENT INNOVATION 3 INTELLIGENT INNOVATION, DER VIRKER SÅDAN SKABER I MERE INNOVATION I JERES PROJEKTER Innovation er et af tidens store buzzwords. Medarbejdere

Læs mere

Introduktion for 6. semester d. 8. marts 2013. BA-opgaven. Kom godt i gang!

Introduktion for 6. semester d. 8. marts 2013. BA-opgaven. Kom godt i gang! Introduktion for 6. semester d. 8. marts 2013 BA-opgaven Kom godt i gang! Agenda 1. Kom godt i gang 2. Studieordningen, formalia og fagligt indhold 3. Sammenhæng på 6. semester 4. Progression og kompetencer

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Fra Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) Bilag 11 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet

Læs mere

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse 1 Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse Dette papir er en vejledning i at lave synopsis i Almen Studieforberedelse. Det beskriver videre, hvordan synopsen kan danne grundlag for det talepapir,

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Hvad er en projektopgave?

Hvad er en projektopgave? Projektopgave Trin for trin - en guide til dig, der skal lave projektarbejde Hvad er en projektopgave? En projektopgave er en tværfaglig opgave, hvor du bruger forskellige fags indhold og metoder. Du skal

Læs mere

Mål med faget: At gøre jer klar til eksamen, der er en mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt

Mål med faget: At gøre jer klar til eksamen, der er en mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt Agenda for i dag: Krav til projekt. Problemformulering hvad er du nysgerrig på - Vennix? Brug af vejleder studiegruppe. Koncept for rapportskrivning gennemgang af rapportskabelon krav og kildekritik. Mål

Læs mere

Praktikvejledning og information om 4 semester, foråret 2014

Praktikvejledning og information om 4 semester, foråret 2014 Multimedie Designer Uddannelsen Praktikvejledning og information om 4 semester, foråret 2014 Det overordnede tema for 4. semester er PRAKTIK OG PERSPEKTIVERING. Det betyder, at du på 4. semester har mulighed

Læs mere

Læringsaktiviteter. Læringsaktivitet: Fortid og fremtid

Læringsaktiviteter. Læringsaktivitet: Fortid og fremtid Læringsaktiviteter Læringsaktivitet: Fortid og fremtid Elevrettet beskrivelse: EUD & EUX grundforløb 1: Under læringsaktiviteten Fortid og Fremtid vil du tilegne dig grundlæggende viden om samfundets teknologiske

Læs mere

NIL projekt: Digital understøttelse af koblingen mellem praktik og undervisning

NIL projekt: Digital understøttelse af koblingen mellem praktik og undervisning NIL projekt: Digital understøttelse af koblingen mellem praktik og undervisning AFRAPPORTERING v/helle Arnskov, Søren Holm og Gitte Riis Hansen Afrapportering af projektet tager afsæt i følgende model

Læs mere

SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester?

SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Navn: SIV Fransk kursus F2012 Dato: 2012-05-30 09:45:33 SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester? SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering,

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

Workshop om Studieområde del 1

Workshop om Studieområde del 1 Workshop om Studieområde del 1 SAMFUNDSØKONOMISKE/SAMFUNDSFAGLIGE OMRÅDE 14. OG 15. APRIL SØ/SA en del af studieområdet Studieområdet består af tre dele 7 overordnede mål: anvende teori og metode fra studieområdets

Læs mere

Rammer og kriterier for 3. modulprøve (1. klinisk interne prøve)

Rammer og kriterier for 3. modulprøve (1. klinisk interne prøve) Rammer og kriterier for 3. modulprøve (1. klinisk interne prøve) Fokusområde: Mødet med mennesket i radiografi Radiografuddannelsen, University College Lillebælt Gældende fra 1. februar. 2009 MAGO/BORM

Læs mere

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE Eksamensprojekt, 2. semester, forår 2010 TEMA: E-HANDEL Erhvervsakademiet København Nord Udleveret mandag d. 3. maj 2010 Afleveres i 4 eksemplarer senest d. 28. maj kl.

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1 11.3 Hjemkundskab og design Faget identitet Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

9. KONKLUSION... 119

9. KONKLUSION... 119 9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING

Læs mere

Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven

Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Hvordan er sammenhængen mellem Forenklede Fælles Mål og læremidlet, og hvordan kan det begrundes i relation til prøven i historie, der baserer sig på elevernes

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

TEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet.

TEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. TEMA Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. Det er vigtigt, at temaet: Er bredt, så eleverne kan følge egne interesser

Læs mere

Rammer og kriterier for ekstern teoretisk prøve. Radiografuddannelsen modul 7, overgangsordning University College Lillebælt

Rammer og kriterier for ekstern teoretisk prøve. Radiografuddannelsen modul 7, overgangsordning University College Lillebælt Rammer og kriterier for ekstern teoretisk prøve Radiografuddannelsen modul 7, overgangsordning University College Lillebælt Gældende efteråret 2016 Formål Formål med prøven er at bedømme i hvilken grad

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Bedømmelseskriterier til de regionale mesterskaber 2017

Bedømmelseskriterier til de regionale mesterskaber 2017 Bedømmelseskriterier til de regionale mesterskaber 2017 Konceptbeskrivelse af ideen til de regionale mesterskaber og bedømmelseskriterier: Indhold til konceptbeskrivelse af ideen: Skriftstørrelse 12 Max

Læs mere

RETNINGSLINJER. OPTAGELSESPRØVE FORÅR 2015 E-design

RETNINGSLINJER. OPTAGELSESPRØVE FORÅR 2015 E-design RETNINGSLINJER Deadline og indsendelse 1. Du kan kun søge optag på uddannelser, som du har søgt via Optagelse.dk. 2. Du kan indsende din besvarede optagelsesprøve frem til 7. april 2015 kl. 22.00, hvor

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Vejledning og supervision i og udvikling af pædagogisk praksis

Vejledning og supervision i og udvikling af pædagogisk praksis Vejledning for modulet Vejledning og supervision i og udvikling af pædagogisk praksis Et modul fra PD i Vejledning og supervision Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Vejledning og supervision

Læs mere

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag DESIGN I DIALOG MED STEDET På denne workshop skal I arbejde med, hvordan man i dialog med et udvalgt sted og andre dogmer, kan inddrage arbejdet med forskellige designparametre

Læs mere

International økonomi A hhx, juni 2010

International økonomi A hhx, juni 2010 Bilag 16 International økonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt,

Læs mere

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab; en uddannelse for demokrati-mentorer Når demokratiet er under pres, hvem skal så forsvare det? Når integration bliver til inklusion handler

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSF13 foråret 2016 Revideret 5/2 2016 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

Undersøgelse af pædagogisk praksis

Undersøgelse af pædagogisk praksis PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Undersøgelse af pædagogisk praksis Et obligatorisk modul fra PD Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for det obligatoriske

Læs mere

Eksamenscase: Cevea delaflevering

Eksamenscase: Cevea delaflevering Eksamenscase: Cevea delaflevering 1. Generelt Casen Cevea Cevea er en centrum-venstretænketank, som blev oprettet i 2008 blandt andet som modspil til den højreorienterede tænketank Cepos. Organisationen

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Program Kl. 13:00-13:40 Kl. 13:40-14:55 Kl. 14:55-15:40 Kl. 15:40-16:00 Hvordan og hvornår anvender vi video til indsamling af data inkl. observation-,

Læs mere

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017 Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag Skolen for Statskundskab Fibigerstræde 3 9220 Aalborg Øst Telefon 99 40 80 46 E-mail: ler@dps.aau.dk www.skolenforstatskundskab.aau.dk Semesterbeskrivelse,

Læs mere

Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven

Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven I skal i løbet af 2. år på HH skrive en større opgave i Dansk og /eller Samtidshistorie. Opgaven skal i år afleveres den 7/12-09 kl. 12.00 i administrationen. I bekendtgørelsen

Læs mere

Valgfag for PBA11 - efterår 2015

Valgfag for PBA11 - efterår 2015 Valgfag for PBA11 - efterår 2015 Professionsbachelor i Erhvervssprog og It-baseret markedskommunikation 68200101, 5 ECTS Language and Globalization Sprog og globalisering Hold: IVK31/IVK32, onsdag, kl.

Læs mere

Viden og vidensformer i det sociale arbejde og den beskæftigelsesrettede indsats

Viden og vidensformer i det sociale arbejde og den beskæftigelsesrettede indsats Modulprøver og eksamen Modul 12 Bedømmelse Læringsmål Viden og vidensformer i det sociale arbejde og den beskæftigelsesrettede indsats Ekstern: 7-trinskala Den studerende har viden om: Praksis og anvendt

Læs mere

Børne- og ungdomslitteratur

Børne- og ungdomslitteratur Vejledning for modulet Et modul fra PD i Dansk August 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Dansk, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

S T U D I E P L A N. U N I T B R e S c r i p t

S T U D I E P L A N. U N I T B R e S c r i p t S T U D I E P L A N U N I T B R e S c r i p t 2. + 3. studieår efterårssemesteret 2014 forårssemesteret 2015 Arkitektskolen Aarhus Studieplanen for Unit B er udarbejdet på baggrund af Studieordningen for

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2012 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

Tips og Tricks Program til eksamen. Nanna Berglund d. 19.05.16

Tips og Tricks Program til eksamen. Nanna Berglund d. 19.05.16 Tips og Tricks Program til eksamen Nanna Berglund d. 19.05.16 Præsentation Inden eksamen Struktur Læsning Mundtlig eksamen Under eksamen Dit oplæg Rollefordeling Skriftlig eksamen Nervøs? Efter eksamen

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for Fag, Teknologi B semester 1-2 2012-2014. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse for Fag, Teknologi B semester 1-2 2012-2014. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse for Fag, Teknologi B semester 1-2 2012-2014 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Teknisk

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor Januar 2012 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser og prøveoplæg... 5 Eksempel på forløbet

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Billedkunst. Formål for faget billedkunst. Slutmål for faget billedkunst efter 5. klassetrin. Billedfremstilling. Billedkundskab

Billedkunst. Formål for faget billedkunst. Slutmål for faget billedkunst efter 5. klassetrin. Billedfremstilling. Billedkundskab Formål for faget billedkunst Billedkunst Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere, opleve og analysere billeder bliver i stand til at iagttage, reflektere, bruge og forstå

Læs mere

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Fra STX bekendtgørelsen Ens for læreplanen til dansk og historie: 3.2. Arbejdsformer [ ] Der udarbejdes i 1.g eller 2.g en opgave i dansk

Læs mere

Skole med vilje En højtpræsterende og skabende skole

Skole med vilje En højtpræsterende og skabende skole Skole med vilje En højtpræsterende og skabende skole SMTTE-Modellen SMTTE - modellen har sit udgangspunkt i Pædagogisk Center i Kristiansand i Norge, og er i Danmark bl.a. beskrevet af Frode Boye Andersen

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Introduktion til problemfelt. Konceptbeskrivelse

Introduktion til problemfelt. Konceptbeskrivelse Introduktion til problemfelt Med udgangspunkt i eksisterende byrumsprojekter som eksempelvis Skab din by og Givrum.nu, ønsker vi selv at bidrage med et koncept, som skal være med til at åbne op for diskussionen

Læs mere

Gruppebaseret projekteksamen på SUND

Gruppebaseret projekteksamen på SUND Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Niels Jernes Vej 10 9220 Aalborg Øst Tlf. 9940 9940 Fax 9815 9757 www.sundhedsvidenskab.aau.dk Gruppebaseret projekteksamen på SUND Vejledning til studerende, projektvejledere,

Læs mere

METODESAMLING TIL ELEVER

METODESAMLING TIL ELEVER METODESAMLING TIL ELEVER I dette materiale kan I finde forskellige metoder til at arbejde med kreativitet og innovation i forbindelse med den obligatoriske projektopgave. Metoderne kan hjælpe jer til:

Læs mere

Eksamensprojekt

Eksamensprojekt Eksamensprojekt 2017 1 Eksamensprojekt 2016-2017 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren

Læs mere