Undersøgelse af ubrændte lerstens anvendelse i bærende konstruktioner

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Undersøgelse af ubrændte lerstens anvendelse i bærende konstruktioner"

Transkript

1 Undersøgelse af ubrændte lerstens anvendelse i bærende konstruktioner Afgangsprojekt Diplom-ingeniør DTU BYG Skrevet af: Johannes Reeh Scheibelein s Vejleder: Finn Larsen Juni 2014

2 Indholdsfortegnelse Abstrakt... 3 Abstract... 3 Indledning... 4 Sammenfatning... 4 Projektbeskrivelse... 5 Konstruktion... 6 Beskrivelse... 6 Bygningsdele... 8 Tagkonstruktion... 8 Ydervægge... 9 Gulv Vådrum Materialer Lerstensmurværk Beskrivelse Beskrivelse Teknisk beskrivelse Grundlæggende data Styrkeegenskaber Termiske egenskaber Lerpuds Beskrivelse Træ Papiruld/EPS Laster Egenlast Tag Ydervægge / Skillevægge Gulv Vindlast Bestemmelse og beskrivelse af vindtryk...20 Beskrivelse zoner Snelast Bestemme snelast og zoner Sneophobning Lastkombinationer Dominerende vindlast Dominerende snelast Masselast Statisk analyse Beskrivelse af statisk system Optagelse af vandret last Snitkræfter og reaktioner Snitkræfter Stabilitet Vandrette reaktioner på vægskiver...31 Facader Gavle og skillevægge Fugtanalyse Glasers metode Resultater Gennemgang af fugtprofiler Reference-år DRY Side 1

3 2012 vådt år Konklusion Frostbestandighed Beskrivelse af metode Resultater Konklusion Fugtophobning af skalmur over længere tid...41 Vådrum Konstruktionsprincip og fugtanalyse...42 Case study: Ravnen, Friland...43 Konklusion Indeklima Udsving i %RF indeklima i reference-år og Bærerevneeftervisning Tagkonstruktion Murværk Regningsmæssige styrker Lodret last Vandret last Buevirkning ved døre/vinduer...51 Konklusion Energiramme Transmissionstab Forslag til varmekilder Energiramme Udførelse Konstruktiv beskyttelse af bærende vægge i byggefasen...56 Opklodsning af tagkonstruktion...56 Indblæsning af papiruld i tagkonstruktion...56 Vedligehold og sikring af klimaskærm...57 Konklusion Bæreevne Fugt Energiramme Bygbarhed Kildeindeks Bilagsindeks Side 2

4 Abstrakt Projektet har til formål at undersøge brugbarheden af ubrændte lersten i bærende konstruktioner. Ubrændte lersten er et fugtfølsomt materiale som tidligere er blevet anvendt meget i byggeri herhjemme. Disse traditionelle sten har stort set ingen bæreevne. Ny teknologi har gjort det muligt at fremstille en lersten med en så betragtelig styrke, at der er potentiale for at bruge det i bærende konstruktioner. Den normaliserede trykstyrke af lerstensmurværket er 5 MPa. Dette giver en regningsmæssig trykstyrke på 0,56 MPa iht. DS/EN Forskydningstyrken af lerstensmurværket har vist sig at være så tilstrækkelig at vægskiver kan benyttes som afstivende system for vandret last. Den ubrændte lersten er som de traditionelle sten følsomme overfor fugt. På baggrund af dette vil der i undersøgelsen blive lagt vægt på beskyttelse af konstruktionen mod fugt. Modellering af fugttransporten i klimaskærmen viser, at det er fuldt ud muligt at opbygge ydervægge i ubrændte lersten uden dampspærre. Ydermere kan ydervæggen buffere pludselig opfugtning og afgive den, hvilket gør det muligt at opbygge vådrum i lerstensbyggeri uden vådrumsmembran. Ydermere har den ubrændte lersten gode termiske egenskaber. Undersøgelsen vil derfor også indeholde en rakke konkrete forslag til, hvordan klimaskærmen kan opbygges med ubrændte lersten som den bærende konstruktionsdel. Beregninger af klimaskærmens varmetransport viser at den kan leve op til bygningsklasse Energirammen kan overholdes, hvis huset udformes således, at det passive solindfald er tilstrækkeligt i vinterhalvåret. Energirammen kan overholdes, hvis der etableres solcelle/solvarme anlæg som tilskud til bygningens energibehov. Undersøgelsen vil desuden indeholde flere forslag til, hvordan den ubrændte lersten skal håndteres som byggemateriale. Herunder bla. hvordan konstruktionen beskyttes mod vejrliget i byggefasen. Abstract The project aims to investigate the use of unfired clay bricks in supporting structures. Unfired clay bricks is a moisture sensitive material which has previously been used extensively in construction here in Denmark and other european contries. These traditional unfired clay brick has virtually no bearing capacity. New technology has made it possible to produce an unfired clay brick with such considerable strength, that there is potential to use it in carrying structures. The normalized compression strength of the masonry is 5 MPa. This gives a design value of 0,56 Mpa, which is sufficient for uncomplex structures such as 1-2 storry housing. The shear capacity of the masonry has shown to sufficient to use the wall-plates as stabelizing elements for horizontal loads. The unfired clay bricks is sensitive to moisture. In light of this, this study will aim to evaulate the moisture dependent strength-properties of the unfired clay bricks. Modelling of the moisture-transport in the wall-crosssection shows that walls made of unfired clay bricks can be build, without the use of vapor barrier. The properties of the unfired clay brick makes it possible to make bathroom with out vapor barrier. Furthermore, the unfired clay bricks, has good thermal properties. The study will therefore also contain concrete proposals on how the building envelope can be built with unfired clay bricks as the supporting structure. The heat transport of the outer walls are cabable of matching the demand set by the danish building code for energy class The class demands can be meet if the energy consumption is buffered by a medium size solar-power/-heat unit. This study will give several suggestions on how the unfired clay bricks, should handled as a building material. This includes how the structure is protected from the weather in the construction phase. Side 3

5 Indledning Sammenfatning De forudgående undersøgelser af lerstenen anvendelighed i bærende konstruktioner viser at det er fuldt ud muligt at bygge konstruktioner til almindeligt ukompliceret husbyggeri iht. DS/EN Dette gælder for så vidt lodret bæreevne og vandret stabilisering af bygværket. Vægskiver kan iht. DS/EN 1996 virke som stabiliserende for konstruktionen mht. vandret last. Ydermere er den blevet undersøgt om det er muligt at fremstille murede stik i lerstensmurværk iht. DS/EN De beregnede åbninger har et maksimalt spænd på 2 m og det er muligt overføre kræfterne til tilstødende murværk. På basis af beregninger foretaget iht. Glaser's metode kan dette konkluderes at det er muligt at bygge åndbare ydermure i ubrændte lersten med indblæst papiruld. Ligeledes er der ikke grund til at forvente langtidsopfugtning af murværket. Mht. frostbestandigheden kan ikke entydigt konkluderes om der er fare for sprængninger i overfladen af skalmuren. Der er dog på basis af praktiske erfaringer ikke grund til at tro at dette vil være et problem, hvis overfladen opføres korrekt. Vådrum i lerstensbyggeri uden vådrumsmembran kan lade sig gøre, hvis overfladen i vådrummet behandles med linolie. Det er her meget vigtigt at overfladen behandles af flere omgange, for at sikre at den er helt mættet med linolie. Samlinger omkring riste skal fuges med en elastisk fuge for at sikre at der ikke sker revnedannelse når lergulvet arbejder op mod det metal eller keramik, som afløb typisk er lavet af. Mht. til energirammen for bygningsklasse 2015 er det muligt at overholde kravene til mindste varmeisolering i klimaskærmen. Bygningens geometri skal dog udformes så der ikke opstår så energitilskuddet fra solindstråling udnyttes maksimalt. Mht. energitilskud fra passiv varmekilder som solindfald har det ikke været muligt at konkludere om dette kan bidrage væsentligt til bygningens varmeregnskab. Tilsluttes huset fjernvarme-nettet kan energirammen for klasse 2015 overholdes, hvis der installeres 2000 kwh solcelleanlæg. Dette svarer til at ca. 50% af den sydvendte tagflade dækkes med solceller. Opvarmes huset med masseovn kan energirammen for klasse 2015 overholdes, hvis der installeres 3000 kwh solcelleanlæg. Dette svarer til at der etableres solceller på ca. 75% af den sydvendte tagflade. Bygbarheden af huset er fuldt ud tilfredsstillende. Der skal i forbindelse med indblæsning af isolering sikres at der indblæses den rette mængde for at sikre en jævn fordeling af indblæsningsgranulatet. Da lerstenen er fugtfølsom skal ydervægge beskyttes under opførelse og dette kan gøres ved at klodse tagkonstruktionen op. Teknikken er velafprøvet i forbindelse med opførsel af halmhuse. Vedligehold af skalmuren er vigtig for at sikre væggens integritet. Dette kan opnås ved at påfører væggen in årlig kalkning i de første 5 år efter opførsel. Herefter kan kalkningen udsættes til hvert 5 år. Med tiden vil skalmuren være dækket at et tyndt lag kalksten, som vil være meget vejrbestandigt. Den årlige kalkning kan evt. Indregnes som en del af den samlede entreprise. Dette giver også bygherre og entreprenør mulighed for at rette evt. fejl og mangler op mod 5-års gennemgangen Side 4

6 Projektbeskrivelse Projektet har til formål at undersøge brugbarheden af ubrændte lersten i bærende konstruktioner. Ubrændte lersten er et fugtfølsomt materiale som tidligere er blevet anvendt meget i byggeri herhjemme. Disse traditionelle sten har stort set ingen bæreevne. Ny teknologi har gjort det muligt at fremstille en lersten med en sa betragtelig styrke, at der er potentiale for at bruge det i bærende konstruktioner. Den ubrændte lersten er som de traditionelle sten følsomme overfor fugt. Pa baggrund af dette vil der i undersøgelsen blive lagt vægt på beskyttelse af konstruktionen mod fugt. Ydermere har den ubrændte lersten gode termiske egenskaber. Undersøgelsen vil derfor også indeholde en række konkrete forslag til, hvordan klimaskærmen kan opbygges med ubrændte lersten som den bærende konstruktionsdel. Undersøgelsen vil desuden indeholde flere forslag til, hvordan den ubrændte lersten skal håndteres som byggemateriale. Herunder bla. hvordan konstruktionen beskyttes mod vejrliget i byggefasen. I forbindelse med udarbejdelses af nærværende projekt vil jeg personligt gerne rette en stor tak til følgende personer, der har bidraget med nyttig vejledning og information: Lektor Finn Larsen, DTU BYG Sten Møller, grundlægger af Friland og mangeårig økobygger Lektor Kurt Kielsgaard Hansen, DTU BYG Lars Jørgensen, Direktør og daglig leder hos Egen Vinding og Datter Side 5

7 Konstruktion Beskrivelse For at kunne udfører den ønskede analyse af lerstenens brugbarhed i bæreende konstruktioner er der til projektet knyttet et mindre arkitektprojekt. Da lerstenen ikke er tænkt som et materiale der skal indgå i store fler-etagers byggerier er arkitekt-projektet formuleret som en typisk ét-plan villa/rækkehus. Det samlede boligareal er på ca. 100 m 2 og vil kunne huse en mindre familie eller ældre ægtepar. Figuren herunder viser en plantegning af huset og en oversigt over ruminddelingen. Figur 1: Plan over ruminddeling i bygningen. Som det ses på tegningen er huset inddelt i 3 værelser, gang/entré, WC/Bad og en stort stue/køkken/alrum. Værelserne er vender mod nord og badeværelset er placeret i den østlige ende af huset. Husets ydre dimension er 10,5 m på hver led. Side 6

8 På figur 2 herunder ses et snit at konstruktionen. Figur 2: Snit af ramme Som det ses på figuren ovenfor er husets opbygget af to forskudte pulttage. De to tage overdækker to lige store halvdele af grundplanet. I rummet mellem de to skillevægge løber gangen/entréen. I den sydvendte flade mellem de to pulttage løber et lysbånd, der giver solindfald i vinterhalvåret. Ydermuren er opbygget som hulmur med formur og bagmur af lersten. Hulrummet udfyldes med et indblæsnings-granulat som f.eks. Papiruld. Gulve opbygges af bundsikring og derpå lagt EPS plader. Som overflade benyttes lergulv med overflade behandling af linolie. I det følgende afsnit vil de enkelte bygningsdele blive beskrevet mere detaljeret. Side 7

9 Bygningsdele I dette afsnit vil de enkelte bygningsdele blive beskrevet. Tagkonstruktion Taget er et klassisk tegltag med hårdt undertag på lægter. De to tagflader er opbygget på samme måde. På figuren herunder ses tagkonstruktionen tæt på. Figur 3: Opbygning af tagkonstruktion. Tagkonstruktionen er opbygget af spær af 200x63 mm træspær. Herpå er der lagt et hårdt undertag af 15 mm OSB-plader på lægter 73x53 mm. Der etableres ventilations spalte over undertaget af afstandslister 50x25 mm. Tegl lægges af på 73x53 mm lægter. Loftet opbygges som nedhængt loft af brædder 150x15 mm på lægter. Hulrummet mellem undertag udfyldes med indblæsningsgranulat af papiruld med en varmeledningsevne λ = W/m 2 K. Varmeledningsevnen benyttes senere til at beregne konstruktionens varmetabt og fugttransport. Isoleringstykkelsen bliver samlet 350 mm. Der etableres ikke fugtstandsende lagt i tagkonstruktionen. Side 8

10 Ydervægge Ydervæggene opbygges som en hulmurs-konstruktion af ubrændte lersten. På figuren herunder ses en principskitse af opbygningen. Figur 4: Opbygning af ydervæg. Bagmuren opbygges af ubrændte lersten. Murværket pudses på indersiden op med lermørtel iblandet 1% linolie. Linolien gør overfladen meget robust og giver samtidig den fordel, at konstruktionen bliver mindre diffusionstæt på indersiden end på ydersiden. Dette gør at huset kan ånde naturligt. Mere herom i afsnittet om fugttransport. Formuren opbygges ligeledes af lersten. Overfladen pudses i ren lerpuds uden linolie. Pudslagets tykkelse er ca. 25 mm og overfladebehandles med en kalkning. Dette giver en meget hård, men diffusionsåben overflade, der beskytter overfladen mod vejrliget. Hulrummet udfyldes af indblæsningsgranulat af papiruld, som i taget. Side 9

11 Gulv Figur 5: Gulvopbygning. Gulvet opbygges, som det ses på figur 5 ovenfor, af et bundsikringslag eller drænlag. Som isolering af gulvet bruges 300 mm EPS plader. Ovenpå EPS'en ligges et lergulv, der overfladebehandles med linolie. Lergulve er kendt fra gamle landhuse og fra byggeri i u-lande. Disse lergulve er ikke af en kvalitet der kan benyttes i moderne byggeri. Forskellen på de traditionelle lergulv og den "moderne" version er, at der i den moderne udgave laves en lagdeling der gør at gulvet opnår den ønskede kvalitet mht. komfort og overfalde. Nederste lag på ca. 20 cm er af en grov kvalitet der kan sammenlignes med en grov beton. Det øverste lag på ca. 5 cm er meget finkornet og laves som lerpuds af 1 del ler til 2 dele 0-4 bakkegrus. Linolien er her en meget vigtig komponent. Linolien gør overfladen meget hård og slidstærk. Når lergulv linoliebehandles trænger linolien ca. 1 cm ned i overfladen, hvorefter den hærder. Dette gør gulvet vandafvisende. Det færdige gulvs overflade for et behageligt mat udtryk. Gulvet kan også indfarves med farvetoner ved linoliebehandling. Farvetonen som er et pulver iblandes linolien jf. [21]. Lergulve behandles typisk 2-3 gange med linolie for at opnå den ønskede styrke og finish. Figur 6 viser et færdigt lergulv efter 10 års brug. Slidet er som det fremgår at billedet minimalt. Figur 6: Lergulv i Ringsted. Side 10

12 Vådrum Vådrum i økologisk byggeri kan være problematisk. Dette gør sig gældende, da vådrum i dag er underlagt diverse regler for at beskytte den omgivende konstruktion mod fugt. Der findes dog alternativer til plastmembraner og klinker på betongulv. Alternativet er at udnytte linoliens evne til at afvise vand og lukke pore i den overflade man behandler. Grundlæggende etableres vådrummet af lerstensmurværk og lerpuds. På billedet herunder ses hjørnet i brusekabinen på et badeværelse fra fælleshuset Ravnen på Friland. Figur 7: Hjørnesamling i vådrum på Friland. Som det ses på figur 7 ovenfor er overfladen linoliebehandlet. Overfladen er uskadet af vandet. Linolien afviser vandet og ved ophærdning udfyldes alle pore i lerpudsen. Overfladen i badeværelset ligner i store træk lergulvet i opbygning. Badeværelset vasket i sæbespåner et par gange årligt. Ovenfladen kan tørres efter med linolie. Dette vil være med til at hærde overfladen og gøre den mere vandafvisende. Side 11

13 Materialer Beskrivelse af de vigtigste materialer der indgår i konstruktionen. Fordele/ulemper gennemgås. Lerstensmurværk Det følgende afsnit indeholder en beskrivelse af lerstensmurværk. Beskrivelse Lerstensmurværk består af to komponenter. Ubrændte lersten og lermørtel. Ubrændte lersten er kendt fra meget gammel tid og tilhører en familie af jord-baserede byggematerialer, hvis historie går helt tilbage til oldtiden. De ubrændte lersten som bruges i dag i byggeri adskiller sig dog markant fra de historiske soltørrede sten. De soltørrede lersten som man historisk set har brugt til, at udfylde tegl i bindingsværk har meget lille styrke. De moderne sten bliver fremstillet ved at de trykkes med et tryk på 40 tons i en hydraulisk presse. Dette giver lerstenen betragtelige styrkeegenskaber jf. [21]. Den anden komponent i lerstensmurværk er lermørtel. Lermørtel består af 1 del ler og 2 del bakkegrus. Der tilsættes vand til mørtelen er sej og plastisk jf. [21]. Den økologiske profil på lerstensmurværk er bemærkelsesværdig i forhold til beton og traditionelt teglstensmurværk. Det er et faktum at brændingsprocessen udleder betragtelige mængder CO2 og andre drivhus-gasser. De ubrændte lersten kan derimod fremstilles af et restprodukt fra grusgravs-industrien. Typisk er dette morænelerjord. Eneste krav til råmaterialet er en lerfraktion på ca. 0.7 vægt% jf. [1] og at materialet kan nedtøres til ca. 1,5 vægt% fugt jf. [2]. Dette kan opnås ved at lagre materialet i en hal i 1-2 måneder. Dette er primært forat opnå de optimale styrkeegenskaber. Inden lerstenen presses soldes råmaterialet i et stort tromlesold. Her sorteres større dele som sten, rødder og andre urenheder fra. Soldningen giver et råmateriale med kornstørrelser fra 0-4 mm. Heraf er ca. 60 vægt % sand ( mm) jf. [1]. Dette giver en god trykstyrke og struktur i stenen. Energiforbruget er grundet den meget lavpraktiske produktionsmetode meget lavt. Det skønnes at energiforbruget ved fremstilling af ubrændte lersten er ca. 98% mindre end ved fremstilling af cement og teglsten, der begge skal gennemgå en forbrændingsproces. Dette gør ubrændte lersten til et meget grønt alternativ til porebeton og traditionelle teglmursten jf. [1].. Teknisk beskrivelse Grundlæggende data Den grundlæggende geometri samt densitet af lersten fremgår af tabel 1 herunder. Egenskab Værdi Enhed Højde 54,00 mm Bredde 108,00 mm Længde 228,00 mm Densitet 2175,00 kg/m^3 Tabel 1: Geometri og densitet af ubrændte lersten. Lerstenen fremstilles i Dansk Normalformat for mursten, men pressen kan indstilles så der også kan fremstilles munkesten eller sten med større tykkelse. Figur 8 viser to ubrændte lersten. Side 12

14 Styrkeegenskaber Figur 8: Ubrændte lersten. Tabel 2 herunder viser de karakteristiske trykstyrker og E-modul for ubrændte lersten. Trykstyrkerne er bestemt ved arbejde på DTU Byg's laboratorier af [1]. E-modul er ligeledes bestemt på DTU Byg's laboratorie af [4]. Egenskab Værdi Enhed Trykstyrke 65 %RF ~5,0 MPa Trykstyrke 85 %RF ~4.0 MPa E-modul 65 %RF 459,70 MPa E-modul 85 %RF 474,20 MPa Tabel 2: Trykstyrke og E-modl for ubrændte lersten.. Da lerstenen er fugtfølsom er det væsentligt at kende til styrken som funktion af den relative fugtighed. Trykstyrke vs. Vandtørstofforhold Trykstyrke [MPa] Vandtørstofforhold [vægt%] Figur 9: Fugtafhængig trykstyrke for ubrændte lersten. På figur 9 ses trykstyrkens afhængighed af vandtørstofforholdet. Et vandtørstofforhold på 1,5 vægt% svarer til en relativ fugtighed på 65%. Tilsvarende svarer et vandtørstofforhold på 2 vægt% til en relativ fugtighed på Side 13

15 85%. Endvidere kan figur 9 sammenholdes med sorptionsisotermen på figur 10 for ubrændte lersten, for at bestemme trykstyrken ved en given relativ fugtighed. Der henvises til [2] for nærmere information om bestemmelse af lerstenens fugtafhængige styrke. Figur 10: Ab-/de-sorptionsisoterm for ubrændte lersten. Lerstensmurværkets forskydningsegenskaber er listet i tabel 3 herunder. Forskydningsstyrken er som trykstyrken fugtafhængig. Kohæsionen er også kendt som vedhæftningen af mørtel og lersten. Der henvises til [3] for nærmere information om bestemmelse af lerstensmurværkets forskydningsegenskaber. Egenskab Værdi Enhed Forskydningsstyrke 65 %RF 0,15 MPa Forskydningsstyrke 85 %RF 0,14 MPa Kohæsion 65 %RF 0,1 MPa Kohæsion 85 %RF 0,08 MPa Friktionsvinkel ~40 Tabel 3: Forskydningsegenskaber for ubrændte lersten. Side 14

16 Termiske egenskaber De termiske egenskaber for lerstensmurværk er beskrevet i dette afsnit. De termiske egenskaber er bestemt af [1] og [2]. Lerstenens termiske egenskaber bruges til at evaluerer varme- og fugt-transporten i konstruktionen. Dette er væsentligt i forbindelse med gældende energikrav til byggeri. Da lerstenen er fugtfølsom er det også vigtigt at kunne estimere den relative fugtighed i murværket til bestemmelse af murværket styrkeparametre. Varmeledningsevnen λ = 1,2 W/m 2 *K, som det fremgår af tabel 4. Diffusionstallet d = 0,02 kg/m*s*gpa. Dette bruges til at estimerer fugttransporten i konstruktionen. Temperatur og fugtafhængige tøjninger kan anvendes i forbindelse med ovnsætning for at beregne den teoretiske udvidelse af af ovnen under opvarmning og nedkøling. Tabel 4 giver en oversigt over de relevante parametre. Lerpuds Beskrivelse Egenskab Værdi Enhed Varmeledningsevne λ Specifik varmekapacitet cp 1,20 W/m^2*K 774,00 J/kg*K Svindtøjning %RF 0,47 Svindtøjning %RF 0,20 Svindtøjning %RF 0,68 Temperaturtøjning C Temperaturtøjning C 0,45 0,46 Damppermabilitet/diffusionstal d 0,02 kg/m*s*gpa Tabel 4: Termiske egenskaber for ubrændte lersten. Lerpuds består af 1 del ler og 2 del bakkegrus (0-4). Denne puds anvendes som grundpuds. For at opnå en tilstrækkelig smidighed kan der tilsættes en håndfuld fint snittet halm per 5 kg færdig blandet puds materiale. Dette vil give pudsen en øget trækstyrke og kan være med til at gøre overfladen mere vejrbestandig jf. [1]. Udover grundpuds kan der også fremstilles mere fin puds. Denne puds fremstilles som grundpudsen, men i stedet for bakkegrus 0-4 anvendes bakkegrus 0-2. Denne fine puds kan blandes med 1 vægt% linolie. Dette giver en meget slidstærk overflade, der samtidig virke varm og blød. Anvendelsen af linolie er primært på indvendige overflader, hvorimod udvendige overflade kan kalkes med stampet kalk. Dette giver en meget stærk overflade. Når lerpuds kalkes trænger kalken ind i den yderste skal af puds. Derpå sker en kalkstabilisering i overfladen. Dette gør lerspudsen meget vejrbestandig jf. [21]. Lerpuds har jf. [5] har lerpuds med forskellige overflade behandling diffusionstal d i intervallet 0,017-0,023 kg/m*s*gpa. Af tabel 5 fremgår de anvendte diffusionstal jf. [5]. [-] [kg/m*s*gpa] Lerpuds 0,017 Lerpuds, kalket 0,017 Lerpuds, linolie 0,023 Tabel 5: Duffusionstal for lerpuds. Side 15

17 Træ Trækonstruktionen opbygges af konstruktionstræ der styrkesorteres til klasse C18 jf. [20]. Trækonstruktionen dimensioneres iht. DS/EN Konstruktionen analyseres under normal kontrol og anvendelsesklasse 1, hvilket giver paritalkoefficient γ m = 1,35. Nedenstående tabel 6 viser regningsmæssige styrketal. For uddybende eftervisning af bæreevnen henvises til bilag B2 eftervisning af bæreevnen. Karakteristisk Regningsmæssig Regningsmæssig Regningsmæssig Styrketal [-] værdi [Mpa] værdi (Ø-last) [Mpa] værdi (K-last) [Mpa] værdi (P-last) [Mpa] fm,k 18 10,87 8,89 5,92 ft,0,k 11 6,64 5,43 3,62 ft,90,k 0,5 0,3 0,25 0,16 fc,0,k 18 10,87 8,89 5,92 fc,90,k 2,2 1,33 1,09 0,72 fv,k 3,4 2,05 1,68 1,12 E0,k , , ,33 E90,k ,11 148,22 98,67 Tabel 6: Styrketal for konstruktionstræ klasse C18. Trækonstruktionen samles med metalbeslag fra Simpson-Strongtie. Der henvises [18] for nærmere information om bæreevne. Desuden er bæreevnen eftervist for de konkrete samlingen i bilag B7. Side 16

18 Papiruld/EPS Teknisk isolering i gulve udføres med EPS-plader. EPS er et produkt, hvis økologiske profil ikke kan måle sig med de materialer, der ellers anvendes i projektet. Det fremgår af projektet at der i vid udstrækning skal anvendes materialer, der ikke skader miljøet. På trods af dette mål, må man også erkende at materialer som muslingeskaller og uld ikke er tilgængelige i et omfang, der gør dem anvendelige for hele byggebranchen. Det er et kendt faktum indenfor økologisk byggeri, at hvis alle brugte muslingeskaller ville der ikke være nok til at forsyne hele byggebranchen med materialer. Set i lyset at dette er brugen af EPS et kompromis mellem bygbarhed og anvendelse af lerstenen til mere konventionelle byggeopgaver. Det nedsatte energiforbrug er jf. [1] kun baseret på bærende konstruktionsdele og indbefatter ikke den tekniske isolering. Dermed er energibesparelsen stadig omkring 98% jf. [1]. EPS er et meget anvendt isoleringsmateriale i gulve. Med en varmeledningsevne på λ = 0,033 W/m 2 *K er ydeevnen i forhold til andre gulvisoleringstyper god. Samtidig har EPS en trykstyrke omkring 300 kpa, hvilken gør at det nemt kan holde til belastningen fra lergulvet. Der henvises til [19] for nærmere teknisk information. Vægge og lofter isoleres med papiruld. Papiruld er efterhånden blevet et meget anvendt materiale, både til nybyggeri og renovering af eksisterende bygninger. Papirulden har den fordel at det er et organisk materiale, der basal set er fremstillet af gamle aviser og andet genbrugspapir. Dette gør papiruld til et materiale med en meget grøn profil. Papiruld kan komposteres når bygningen engang skal rives med. Papiruld har en varmeledningsevne λ = 0,039 W/m 2 *K. Dette er sammenligneligt med andre granulatmaterialer til isolering af hulmure og tagkonstruktioner. Papiruld har jf. [7] et diffusionstal δ = 0,170 kg/m*s*gpa. Denne værdi er relevant i forbindelse med fugtanalyse af konstruktionen. Til sammenligning har Rockwool A-batts et diffusionstal på 0,140 kg/m*s*gpa. Forskellen er ikke stor, men diffusionstallet tager ikke højde for den egenskab som organisk isolering udmærker sig ved: Organisk isolering kan optage kondens et sted i konstruktionen og afgive den over hele konstruktionsfladen. Dette er en egenskab som Rockwool ikke har. Figur 11 viser problematikken med ophobning af fugt i konstruktionen og papiruldens evne til at regulere fugten inden i konstruktionen. Det er altså plausibelt at opbygge klimaskærmen uden dampspærre når der anvendes papiruld som teknisk isolering. Figur 11: Fugt-cyklus i papiruld of Rockwool med og uden dampspæærre Side 17

19 Laster Gennemgang af laster på konstruktionen. Dimensioneringsgrundlag. Egenlast Egenlaster i konstruktionen er bestemt i henhold med Eurocode 1 med tilhørende national anneks. Egenlaster der ikke optræder i Eurocode 1 vil være bestemt ud fra produkt dokumentation eller videnskabelig reference. For at simplificeret analysen af konstruktionen er egenlasterne opdelt i 3 hovedkategorier: Tag, ydervægge/skillevægge og gulv. Tag Tagkonstruktionen er opbygget som beskrevet i afsnittet om opbygningen af konstruktionen. Tagkonstruktionen er designet med en spærafstand på 1,0 m. Dette gør iht. DS/EN at undertag og lægter kan dimensioneres på baggrund af erfaringstal. For en spær afstand på 1,0 m skal lægter med en dimension på 73x38 mm. Dette gør sig gældende for tegltage med en egenvægt på 60 kg/m 2. Dette gør sig gældende iht. [14]. Bygningsdel Materiale(r) Tykkelse Fladelast Linjelast [-] [-] [m] [N/m^2] [N/m] Tag (tegl) Belægning Tegl (vingetegl) 446,81 Lægter C18 (38x73) 0,003 10,54 Undertag OSB 0, Lægter C18 (38x73) 0,003 10,54 Spær C18 (200x63) 0,013 47,88 Isolering Papirisolering 0, ,3 Lægter C18 (38x73) 0,003 10,54 Træloft C18 (20*100) 0,002 7,6 Tabel 7: Egenlast for tagkonstruktoin Da spærafstanden er normeret til 1,0 m, kan alle fladelaster omregnes direkte til linjelast virkende på spæret. Den samlede egenlast virkende som linelast på ét spærfag fra tagkonstruktionen er q tag = 0,76 kn/m 2. Egenlasten for de enkelte bygningsdele kan ses i tabel 7. Side 18

20 Ydervægge / Skillevægge Ydervægge og skillevægge opbygges primært af lersten. Ydervægge opbygges af bagmur og formur, hvor hulrummet er isoleret med papiruld som løsfyldsgranulat. For ydervæggene bliver den samlede resulterende egenlast q ydervæg = 5,3 kn/m 2 vægflade. Skillevægge kan opbygges som 1-stens vægge eller som 1½-stens vægge. I tabel 8 fremgår skillevægge som 1-stens væg. Den resulterende egenlast for skillevægge opbygget af 1-sten q skillevæg = 2,6 kn/m 2 vægflade. Kan skaleres med tykkelsen af den massive mur. Bygningsdel Materiale(r) Tykkelse Fladelast [-] [-] [m] [N/m^2] Ydervæg Formur Lersten, puds 0, ,02 Isolering Papirisolering 0,284 97,61 Bagmur (bærende) Lersten, puds 0, ,02 Skillevæg Lersten, puds 0, ,02 Tabel 8: Egenlast for ydervægge. Gulv Gulvkonstruktionens egenlast fremgår af tabel 9. Den resulterende egenlast er q gulv = 5,0 kn/m 2. Grundopbygningen under EPS-pladerne består af stabilgrus med singles (0-64 mm). Tekniske installationer er ikke medtaget i beregningen. De føres ind under udgravningen til bygningen og fundament. Bygningsdel Materiale(r) Tykkelse Fladelast [-] [-] [m] [N/m^2] Gulv Overflade Lerpuds, linolie 0, ,17 Grund Lergrund 0, ,7 Isolering EPS, fast 0, Tabel 9: Egenlast for gulvkonstruktoin. Side 19

21 Vindlast Bestemmelse og beskrivelse af vindtryk Vindlast bestemmes iht. DS/EN , der beskriver vindlast på konstruktioner. Baisvindtrykket på konstruktionen er afhængig af bygningens orientering og bestemmes af følgende udtryk. v b =v b,0 c dir c season Iht. DS/EN er basis vindhastigheden v b,0 = 24 m/s. c dir er retningsfaktoren og tager højde for bygningens orientering. Der kan vælges c dir = 1 for at beregne det maksimale tryk. c season tager højde for den sæson-variation mellem vinter og sommer. Der kan ligeledes regne med c season = 1 for at opnår maksimal hastighed. På baggrund af dette bliver vindtrykket på konstruktionen v b = 24 m/s. Bygningens højde er 5,1 m og der henregnes til terrænkategori 2. Dette svarer til at bygningen er opført i det åbne land med let bevoksning og mindre bygninger iht. DS/EN På figur 12 herunder kan peakhastigshedtrykke bestemmes grafisk. Højden z er bygningens højde. Peakhastighedstrykkeqp(z) bliver derfor 0,7 kn/m2. Der henvises til bilag B5 for nærmere information om bestemmelse af peakhastighedstryk og vindlast. Figur 12: Peak-hastighedstryrk iht. Eurocode 1. Side 20

22 Beskrivelse zoner Bygningens geometri har stor betydning for påvirkning fra vindtrykket. DS/EN opdeler bygningsoverfalden i tryk/sug-påvirkede zoner. Dette gøres ved hjælp af formfaktorer, der afhænger af bygningens geometri. På denne baggrund kan de karakteristiske vindlaster bestemmes. Figur 13: vindlast for vest/øst vindretning på rammekonstruktion. Figur 13 viser en kombination af vindsug for vindretning Vest/Øst. Jf. DS/EN tilskriver vinduesbåndet mellem de forskudte tagflader som facade. Fladen henregnes til Zone A med et sug på 0,84 kn/m 2. Der henvises til bilag B5 for nærmere information om karakteristisk vindlast. Snelast Bestemme snelast og zoner Snelast for konstruktionen er beskrevet i DS/EN Snelast er, som vindlast, afhængig af bygningsgeometri. Den vigtigste faktor er taghældningen. Den karakteristiske snelast kan bestemme med følgende udtryk. s= i C e C t s k s er den karakteristiske snelast. [kn/m 2 ] C e er eksponeringsfaktoren. [-] C t er den termiske faktor. [-] μ i er formfaktoren for tagflade i. [-] s k er karakteristiske terrænværdi for snelast [kn/m 2 ] Eksponeringsfaktoren C e er bestemt af af den omgivne landskab, men DS/EN forskriver at værdien sættes til 1. For udsatte lokaliteter benyttes C e = 1,25. Dette giver det dimensionsgivende tilfælde for den generelle tilfælde af snepåvirkning. Den termiske faktor C t for snelast afhænger af bygningens opvarmningsniveau og varmeledningen op gennem tagkonstruktionen. For moderne husbyggeri med velisolerede tage kan den termiske faktor sættes til 1. Dette svare til at varmestrømmen gennem tagfladen ikke har nogen indvirkning på snemængden Side 21

23 gemmen afsmeltning. Grænseværdien for U-værdien er 1 W/m 2 *K. Dette forekommer sjældent i dag, da energikravene til bygninger løbende er blevet skærpet. Formfaktoren μ i for snelast afhænger af taghældningen. DS/EN giver mulighed for forskellige taghældninger med vinkelen α 1 og α 2. Hældningen på den nordlige tagflade α 1 = 26 og α 2 = 15 for den sydlige tagflade. Formfaktorerne for taghældninger kan for hældninger 0-30 bestemmes som det ses i tabel 10. μ 1 0,8 μ 2 0,8+0,8*(α/30) Tabel 10: Formfaktorer for snelast. Den karakteristiske terrænværdi s k er grundværdien for snelasten. Den sættes jf. DS/EN til 0,9 kn/m 2. Den karakteristiske snelast for den nord vente tagflade s = 0,74 kn/m 2. Den karakteristiske snelast for den sydlige tagflade s = 0,59 kn/m 2. De fremgår af figur 15. For nærmere information henvises til bilag B5 for skematisk beregning af snelast. Sneophobning Figur 14: Skematisk opstilling af snelast iht. Eurocode 1 Ved forskudte tagflade kan der opstå ophobning af sne. Dette er en konsekvens af både læ fra vind og fysisk opbremsning af sneen. Figur 15 viser den kritiske sneophobning for konstruktionen. Sneophobning ses som et tillæg til den almindelige snelast. Sneophobningens længde på tagfladen l s sættes jf. DS/EN til 2*h af den forhindring, der giver anledning til sneophobning. Sneophobning giver anledning til en kileformet last, som det fremgår af figur 15. Side 22

24 Figur 15: Karakteristisk snelast. Figur 16 viser en skematisk opdeling af sneophobningen. Formfaktoren μ s sættes til 0 for tage med en hældning under 15. Formfaktoren μ w tager højde for vindens indvirkning på sneophobningen. Den kan bestemmes af nedenstående udtryk. w = b b h h s k b1 og b2 er bredden af bygningen på hver side af lægiveren. [m]. Se figur 16. h er højden af lægiveren. [m] γ er sneen specifikke tyngden. Jf. DS/EN sættes til 2 kn/m 2. s k er den karakteristiske terrænværdi af snelast. [kn/m 2 ] Den karakteristiske snelast fra ophobning kan nu bestemmes udfra samme udtryk som for almindelig snelast, men med formfaktor μ i = μ w + μ s. Der henvises til til bilag B5 for skematisk beregning af sneophobningen. Figur 16: Skematisk fremstilling af sneophobning iht. Eurocode 1 Side 23

25 Lastkombinationer For lastkombinationer til husbyggeri regnes anvendelsesgrænse-tilstanden af de resulterende naturlaster på konstruktionen. Der tages højde for svigtformen som henregnes til STR/GEO. Dette medfører under normal konsekvensklasse at KFI = 1,0. Der henvises til bilag B6 for nærmere information om lastkombinationer. Dominerende vindlast Dominerende vindlast bestemmes iht. DS/EN Formuleringen af dominerende vindlast kombinerer egenlast og vindlast til regningsmæssige resulterende laster på konstruktionen. q d =1,0 KFI g 0,0 KFI s 1,5 KFI v q d er den regningsmæssige last. [kn/m, kn/m2, kn] s er den karakteristiske snelast. [kn/m, kn/m2, kn] v er den karakteristiske vindlast. [kn/m, kn/m2, kn] g er den karakteristiske egenlast. [kn/m, kn/m2, kn] For dominerende vindlast regnes snelasten til 0. Dette sker primært for at underbygge vindens effekt til at virke med sug på konstruktionen. Snelasten vil i dette tilfælde virke til gunst for lastkombinationen. Vindlasten regnes med fortegn for at tilvejebringe sug på konstruktionen. Positive værdier af vindlasten v angiver tryk og negative værdier angiver sug. Dominerende snelast Dominerende snelast formuleres formuleres på følgende måde: q d =1,0 KFI g 1,5 KFI s 1,5 KFI 0,3 v=1,0 KFI g 1,5 KFI s 0,45 KFI v Der anvendes samme notation som ved dominerende vindlast. Dominerende snelast er den last der kombinerer alle de karakteristiske laster. Vindlasten regnes som værende 30% af den dominerende vindlast. Reduktion af vindlasten neutraliserer vindlasten gunstige egenskab i tilfælde af sug. Dominerende snelast kan i tilfælde af vindtryk give den største belastning på konstruktionen. Dog vil dominerende vindlast altid tilvejebringe det største sug på konstruktionen. Masselast Masselast regnes for ulykkeslaster og formuleres på følgende måde iht. DS/EN A d =0.015 G 2 Q G er egenlast af konstruktionen. [kn/m, kn/m2, kn] Q er den variable last. Kan være nyttelast eller naturlast. [kn/m, kn/m2, kn] ψ 2 er reduktionsfaktor for variable laster. [-] A d er den samlede masselast. [kn/m, kn/m2, kn] Reduktionsfaktoren ψ 2 = 0,2 for arealer til boligformål jf. DS/EN Masselasten kan regnes for hele bygningen eller i forbindelse med eftervisning af en samling. Side 24

26 Statisk analyse Beskrivelse af statisk system Figur 17 viser den statiske model for optagelsen af lodret last. Lodret last føres fra spær til søjler og derefter til fundament. Understøtninger under søjler antages at være simple understøtninger. Dette giver en vandret og lodret reaktion. Under hensyntagen til vindafstivende vægskiver er der placeret en vandret reaktion i rammen. Reaktionen skal optages af de vægskiver der adskiller værelserne. Figur 17: Statisk system for optagelse af lodret last og tværstabvilitet. Alle bjælke og søjle elementer regnes som være samlet med charnier. Der vil i praksis være en hvis momentstivhed i samlingerne, men dette kan ikke regnes som være stabiliserende for rammen. Den statiske model svarer til ét spærfag, hvilket svarer til en spærafstand på 1 m. Enheden for reaktioner bliver dermed kn/m. Laster bliver angivet i kn/m2 og dermed kan fladelast angives som linjelast på spær og facader. Der henvises til bilag B9 for nærmere information om det statiske system for lodret last. Side 25

27 Optagelse af vandret last Vandret last på tværs af konstruktionen optages af afstivende vægskiver i lersten. De vandrete reaktioner fra rammemodellen på figur 18, med enheden kn/m længde af konstruktionen, fordeles på hver enkelt vægskive. Figur 18: Stabiliserende vægskiver for vandret tværlast. Figur 18 viser optagelse af vandret last på langs af bygningen. Vandret last fra gavle optages som vandret reaktion på langs af facade og skillevæg. Figur 19: Stabiliserende vægskiver for vandret last på gavle. Side 26

28 Snitkræfter og reaktioner Til at bestemme reaktioner og snitkræfter i de statisk ubestemte modeller er programmet FEM-deisgn benyttet. De kritiske reaktioner i rammekonstruktionen fremgår af figur 20. Den kritiske reaktion er lavet på baggrundaf den last kombinatione der giver største snitkræfter og reaktioner i konstruktionen. Enheden på reaktionerne er kn/m. Figur 20: Reaktioner i ramme. Reaktionen RL1,1 = 6,46 kn/m. RL2,1 = 12,91 kn/m. RL3,1 = 6,48 kn/m. Det vandret last RV = -2,93 kn/m. Reaktionen er per meter dybde af konstruktionen. Side 27

29 Snitkræfter Snitkræfter i tagkonstruktionen fremgår af figuren herunder. Alle snitkræfter vises i rammens plan. Se figur 21. Spær B2.1. Længde 7,4 m. Normal-,Forskydnings-kraft og momentfordeling. Figur 21: Normalkraft i B2.1 Figur 21 viser normalkraft-fordelingen for bjælke 2.1. Maksimale normalkraft er tryk på 0.88 kn. Figur 22: Forskydningskraft i B2.1 Figur 22 viser forskydningskraftfordelingen for bjælke 2.1. Maksimal forskydningskraft er 1,45-(-4,43) = 5,88 kn. Side 28

30 Figur 23: Momentfordeling i B2.1 Figur 23 viser momentfordeling for bjælke 2.1. Maksimale moment er knm. Dette giver anledning til træk i overside af spær. Spær B1.1. Længde 7,4 m. Normal-,forskydnings-kraft og momentfordeling. Figur 24: Normalkraft i B1.1 Figur 24 viser normalkraft-fordelingen for bjælke 1.1. Maksimale normalkraft er tryk på 2,73 kn. Side 29

31 Figur 25: Forskydningskraft i B1.1 Figur 25 viser forskydningskraftfordelingen for bjælke 1.1. Maksimal forskydningskraft er 0,87-(-1,77) = 2,64 kn. Figur 26: Momentfordeling i B1.1. Figur 26 viser momentfordeling for bjælke 1.1. Maksimale moment er 1 knm. Dette giver anledning til træk i underside af spær. Snitkræfter i samlinger regnes med lastkombination og derefter bæreevne jf. DS/EN Koblinger mellem spær og rem skal eftervises. Taget skal forankres til fundament. Følgende samlinger eftervises for dominerende vindlast. Ved beregning af vindsug regnes egenlasten som værende til gunst og reduceres med en faktor 0,9 jf. DS/EN Beregningen fortages under eftervisning af spærets bæreevne. Der henvises til bilag B9 for nærmere information. Side 30

32 Stabilitet Vandrete reaktioner på vægskiver Facader Vandret last på langs af bygningen optages af facader og 1½ stens skillevæg under kip. Figur 26 viser den maksimale reaktion i top og bund af vægskiven ved vindlast fra vest eller øst. Figur 27: Vandret reaktioner på vægskiver for vindlast på gavl. Den resulterende forskydningskraft ved fundament fra vindlast på gavle bliver for hhv. nordlig facade, sydlig facade og 1½ stens skillevæg følgende: Nordlig facade: Sydlig facade: V nord = 3,56 2,48 = 6,04 kn V syd = 2,21 2,50 = 4,71 kn 1½ stens skillevæg: V midt =1,54 13,48 10,13= 22,07 kn Fortegn angiver at det er vindlast fra vest der er størt, da positiv regnes ud af gavlplanet. Lasterne er regningsmæssig vindlast iht. DS/EN Lasten skal optages af lerstensmurværket. Der henvises til bilag B9 for nærmere information om af optagelse af vandret last. Side 31

33 Gavle og skillevægge Vandret last på facader optages af gavle og de skillevægge markeret med rødt på figur 18. Jf. figur 20 er den vandrete last 2,93 kn/m facade længde. Bygningens bredde er 10,5 m. De skal fordeles på 4 vægskiver. Hermed bliver den resulterende last på hver vægskive: Derefter kan lasten fordeles på de 4 vægskiver: V total =10 2,93=29,30 kn V fordelt = 29,30 =7,33 kn 4 Lasten skal føres til fundament gennem lerstensmurværk. Der henvises afsnittet om eftervisning af bæreevne, samt bilag B1 for nærmere information. Side 32

34 Fugtanalyse Glasers metode Glasers metode er en metode til at bestemme fugtindholdet i en konstruktion. Metoden er baseret på fugtpåvirkningen indefra og udefra. Påvirkningen på konstruktionen fra indeklimaet er baseret på fugtklasser jf. [15]. Boligbyggeri med almindelig ophold klassificeres som fugtklasse 2. Dette svarer til et fugttilskud til indeluften fra udeklimaet på 2-4 g/m 3. Glasers metode beregnes for hver måned i det år man undersøger. Udeluftens temperatur og relative fugtighed baseres på referenceåret TRY. I denne rapport er der lavet to beregninger baseret på DRY og på månedsmiddelværdier for året Året 2012 var meget vådt i sommermånederne og derfor er året valgt for at undersøge om sommerkondens kan være et problem mht. opfugtning af bagmuren. Da den relativefugtighed i et lag i konstruktionen er afhængig af temperaturen i det lag man undersøger, er det nødvendigt at bestemme en temperatur profil for konstruktionen. Dette gøres ved af benytte følgende formel: = R m R inde ude Δθ er temperaturfaldet over det betragtede lag. [ C] R m er isolansen for det lag der betragtes. [m 2 *K/W] R er summen af isolanser i hele konstruktionens tværsnit. [m 2 *K/W] θ inde er indetemperaturen. [ C] I denne beregning er indetemperaturen sat til 20 C iht. [15]. θ ude er udetemperaturen. [ C] Efter temperaturprofilet er beregnet kan mætningsdamptrykket på for hvert lag i konstruktionen bestemmes. Dette kan gøres grafisk eller ved tabeller. Mætningsdamptrykket er bestemt af luftens entalpi, men jf. [15] kan mætningsdamptrykket også approksimeres på følgende måde: 17, ,7 p m =610,5 e for θ 0 C 21, ,5 p m =610,5 e for θ < 0 C θ er temperaturen i det lag i konstruktionen som betragtes. [ C] p m er mætningsdamptrykket i det lag i konstruktionen der betragtes. [Pa] Dernæst bestemmes damptryksfaldet gennem et lag i konstruktionen. Følgende formel kan bruges til at bestemme datryksfaldet: p m = Z m Z p inde p ude Δp m er damptryksfaldet i det lag der betragtes. [Pa] Z m er diffusionsmodstand for det betragtede lag. [Pa*m 2 *s/kg] Z summen af diffusionsmodstande i konstruktionen. [Pa*m 2 *s/kg] p inde er damtrykket i indeklimaet. Bestemmes ud fra fugtklassen ved temperaturen 20 C. [Pa] p ude er damptrykket i udeklimaet. Bestemmes udfra DRY og klimadata (dmi.dk). [Pa] Ændringen i damptrykket summeres nu op over alle konstruktionens lag. Den relative fugtighed kan nu bestemmes som damptrykket P delt med mætningsdamptrykket P m. Er den relativefugtighed 100% vil der opstå kondens. Metoden er beskreveti [15], og der henvises til [15] for information om Glaser's metode. Side 33

35 Resultater Gennemgang af fugtprofiler Reference-år DRY Beregningsgrundlaget for Glaser's metode er som nævnt reference-året DRY. Jf. [15] er temperaturen og den relativefugtighed for en måned bestemt, som gennemsnittet af dag og nat temperatur. Tabel 11 herunder viser beregningen for års-middel i reference-året DRY. Det viser at der ikke vil opstå fugtproblemer i konstruktionen. Den rødt markeret linje er laget med den bærende bagmur i lersten. Den relative fugtighed i dette lag er særlig interresant. Dette skyldes at det ikke ønskes at denne bygningsdel opfugtes, da lerstenen da mister sin styrke. En relativ fugtighed på 47% er ideel for at lerstenen har den maksimale styrke. Den relative fugtighed i isoleringen er 98%. Dette er meget tæt på dugpunktet, og det kan fører til kondensation i mindre grad. De omgivne lersten har dog en fugtudlignende effekt og det vurderes at der ikke vil opstå kritisk opfugtning i konstruktionen, da lerstenen vil udligne evt. mindre kondensation i løbet af året. Materialenummer, m Materiale Tykkelse, s (m) Varmeledningsevne, λ (W/(m K)) Tabel 11: Årsmiddel for reference-året DRY. Isolans, R (m 2 K/W) Temperatur, t (ºC) Damppermeabilitet / diffusionstal, d (kg/(m s GPa)) 20, % 1 Indvendig overflade 0,25 19, % 2 Lerpuds 0,030 1,200 0,03 19,5 0,017 1, % 3 Lerstensvæg,Bærende 0,108 1,200 0,09 19,4 0,017 6, % 4 Papirisolering 0,284 0,040 7,10 7,6 0,170 1, % 5 Lerstensvæg 0,108 1,200 0,09 7,4 0,017 6, % 6 Lerpuds, Kalket 0,030 1,200 0,03 7,4 0,017 1, % Udvendig overflade 0,04 7, % ΣR 7,62 ΣZ 18,198 ΔP 377 Dampdiffusionsmodstand, Z (Gpa m 2 s/kg) Damptryk før evt. korrektion Damptryk (korrigeret), P (Pa) Mætningsdamptryk, P m (Pa) φ (%) Tabel 11 viser sommermiddel af relative fugtighed i reference-året DRY. Det ses at bagmuren opfugtes af sommerkondens. Den varme luft udenfor kan indefolde mere fugt end den kolde vinterluft. Dermed tilføres der mere fugt til indeluften, hvilket skal optages af bagmuren. En relativ fugtighed på 56% i bagmuren er dog ikke kritisk for styrken af lerstenen. Side 34

36 Materialenummer, m Materiale Tykkelse, s (m) Varmeledningsevne, λ (W/(m K)) Isolans, R (m 2 K/W) 20, % 1 Indvendig overflade 0,25 19, % 2 Lerpuds 0,030 1,200 0,03 19,8 0,017 1, % 3 Lerstensvæg,Bærende 0,108 1,200 0,09 19,7 0,017 6, % 4 Papirisolering 0,284 0,040 7,10 13,5 0,170 1, % 5 Lerstensvæg 0,108 1,200 0,09 13,4 0,017 6, % 6 Lerpuds, Kalket 0,030 1,200 0,03 13,4 0,017 1, % Udvendig overflade 0,04 13, % ΣR 7,62 ΣZ 18,198 ΔP 197 Tabel 12: Sommermiddel for reference-året DRY. Samtidig ses det at den relative fugtighed i isoleringen er 81%, hvilket vil sige at der sker en udtørring af formur og isolering i sommerhalvåret. Der er altså ikke grund til at tro at der vil opstå blivende kondens i konstruktionen over et helt år. Temperatur, t (ºC) Damppermeabilitet / diffusionstal, d (kg/(m s GPa)) Dampdiffusionsmodstand, Z (Gpa m 2 s/kg) Damptryk før evt. korrektion Damptryk (korrigeret), P (Pa) Mætningsdamptryk, P m (Pa) φ (%) Side 35

37 99 Materialenummer, m Materiale Tykkelse, s (m) Varmeledningsevne, λ (W/(m K)) Isolans, R (m 2 K/W) Tabel 13: Vintermiddel for reference-året DRY. Temperatur, t (ºC) Damppermeabilitet / diffusionstal, d (kg/(m s GPa)) 20, % 1 Indvendig overflade 0,25 19, % 2 Lerpuds 0,030 1,200 0,03 19,4 0,017 1, % 3 Lerstensvæg,Bærende 0,108 1,200 0,09 19,2 0,017 6, % 4 Papirisolering 0,284 0,040 7,10 3,2 0,170 1, % 5 Lerstensvæg 0,108 1,200 0,09 3,0 0,017 6, % 6 Lerpuds, Kalket 0,030 1,200 0,03 3,0 0,017 1, % Udvendig overflade 0,04 2, % ΣR 7,62 ΣZ 18,198 ΔP 508 ΣZi 9,934 ΔPi 392 ΣZu 8,263 ΔPu 116 Tabel 13 viser vintermiddel af den relative fugtighed svarende til reference-året DRY jf. [15]. Isoleringen når dugpunktet, men selve formuren når ikke dugpunktet. Samtidig opnår bagmuren en relativ fugtighed på 38%. Da lerstenen har en evne til at virke som fugtbuffer er der ikke grund til at tro, at der vil være kritisk mængde af kondens i isoleringen. Dampdiffusionsmodstand, Z (Gpa m 2 s/kg) Damptryk før evt. korrektion Damptryk (korrigeret), P (Pa) Mætningsdamptryk, P m (Pa) φ (%) Side 36

38 2012 vådt år Året 2012 var et meget vådt år. På den baggrund vil der i det følgende blive vurdering af fugtigheden i ydervægs-konstruktionen blive vurderet. I meget våde somre vil udtørring af konstruktionen vil være nedsat i sommerhalvåret. Derfor er det vigtigt at en åndbar konstruktion ikke når dugpunktet i løbet sommerhalvåret, da der normalt vil ske udtørring af klimaskærmen i denne periode. Tabel 14 viser årsmiddel for året Data til beregningen stammer fra DMI og kan rekvireres på dmi.dk. Til forskel fra reference-året er 2012 en våd sommer med lave temperaturer. Se bilag B3 for beregning af fugtprofil for hele året Materialenummer, m Materiale Tabel 14: Årsmiddel for Tykkelse, s (m) Varmeledningsevne, λ (W/(m K)) Isolans, R (m 2 K/W) Temperatur, t (ºC) Damppermeabilitet / diffusionstal, d (kg/(m s GPa)) 20, % 1 Indvendig overflade 0,25 19, % 2 Lerpuds 0,030 1,200 0,03 19,6 0,017 1, % 3 Lerstensvæg,Bærende 0,108 1,200 0,09 19,4 0,017 6, % 4 Papirisolering 0,284 0,040 7,10 8,6 0,170 1, % 5 Lerstensvæg 0,108 1,200 0,09 8,5 0,017 6, % 6 Lerpuds, Kalket 0,030 1,200 0,03 8,5 0,017 1, % Udvendig overflade 0,04 8, % ΣR 7,62 ΣZ 18,198 ΔP 345 Ser man på årsmiddel for 2012 er den relative fugtighed i den bærende bagmur 50%. Dette er en stigning på 3%RF i forhold til reference-året DRY. Dette niveau er dog ikke kritisk og giver faktisk en ideel bæreevne af lerstenen i intervallet %RF. Dampdiffusionsmodstand, Z (Gpa m 2 s/kg) Damptryk før evt. korrektion Damptryk (korrigeret), P (Pa) Mætningsdamptryk, P m (Pa) φ (%) Side 37

39 Tabel 15 er sommermiddel for Det vådevejr giver sig udslag i en øget kondensation på indersiden af konstruktionen. I forhold til DRY er der sket en stigning på 2 %RF i bagmuren så den nu er opfugtet til 58 %RF. Igen har det ikke nogen virkning på lerstenens bæreevne, da niveauet ikke er kritisk. Mht. til udtørring af konstruktionen er er isolering og formur ikke kritisk opfugtet. Isoleringen opnår en fugtighed på 85 %RF. Dette vil betyde at konstruktionen kan varetage den våde sommer 2012, og stadig have en fugttransport ud af konstruktionen. Dermed bliver sommerkondens ikke problematisk, selv i meget våde somre. Materialenummer, m Materiale Tykkelse, s (m) Tabel 15: Sommermiddel for Varmeledningsevne, λ (W/(m K)) Isolans, R (m 2 K/W) Temperatur, t (ºC) Damppermeabilitet / diffusionstal, d (kg/(m s GPa)) 20, % 1 Indvendig overflade 0,25 19, % 2 Lerpuds 0,030 1,200 0,03 19,8 0,017 1, % 3 Lerstensvæg,Bærende 0,108 1,200 0,09 19,7 0,017 6, % 4 Papirisolering 0,284 0,040 7,10 13,5 0,170 1, % 5 Lerstensvæg 0,108 1,200 0,09 13,5 0,017 6, % 6 Lerpuds, Kalket 0,030 1,200 0,03 13,4 0,017 1, % Udvendig overflade 0,04 13, % ΣR 7,62 ΣZ 18,198 ΔP 196 Dampdiffusionsmodstand, Z (Gpa m 2 s/kg) Damptryk før evt. korrektion Damptryk (korrigeret), P (Pa) Mætningsdamptryk, P m (Pa) φ (%) Tabel 16 viser vintermiddel for året Som i reference-året når isoleringen dugpunktet. De omkring liggende mure er dog ikke kritisk opfugtet. Den daglige opfugtning af isoleringen beløber sig til 2,2 g/m 2 pr. døgn. Denne mængde af kondens giver ikke anledning til blivende kondens. Der vil med andre ord ske en udtørring i løbet af året. Der er altså ikke grund til at tro at den periodevise opfugtning af isoleringen vil skabe problemer. Bagmuren opnår en relativ fugtighed på 40 %. Dette betyder at der heller ikke i et vådt år er problemer mht. til bagmurens bæreevne. Side 38

40 99 Materialenummer, m Tabel 16: Vintermiddel for Konklusion Materiale Tykkelse, s (m) Varmeledningsevne, λ (W/(m K)) Isolans, R (m 2 K/W) Temperatur, t (ºC) Damppermeabilitet / diffusionstal, d (kg/(m s GPa)) 20, % 1 Indvendig overflade 0,25 19, % 2 Lerpuds 0,030 1,200 0,03 19,4 0,017 1, % 3 Lerstensvæg,Bærende 0,108 1,200 0,09 19,2 0,017 6, % 4 Papirisolering 0,284 0,040 7,10 4,1 0,170 1, % 5 Lerstensvæg 0,108 1,200 0,09 3,9 0,017 6, % 6 Lerpuds, Kalket 0,030 1,200 0,03 3,9 0,017 1, % Udvendig overflade 0,04 3, % ΣR 7,62 ΣZ 18,198 ΔP 481 ΣZi 9,934 ΔPi 382 ΣZu 8,263 ΔPu 99 Det kan på baggrund af fugtmodelleringen konkluderes at hulmurs-konstruktionen med lersten som bagmur og formur ikke giver anledning til problemer mht. opfugtning. Da lerstenen opnår bedste DRYkstyrke ved relative fugtigheder under 70%RF. Den bærende bagmur opfugtes, selv i våde år ikke til mere end 58%. Dette giver lerstenen en ideel styrke og smidighed. Det må konkluderes at der jf. ovenstående beregninger ikke er problemer med opfugtningen i isoleringen. Nedenstående figur 28 viser udsving i fugtindhold (masse%) over reference-året DRY. Det ses at papiruldens effekt til at transportere fugten ikke giver udsving i vinterhalvåret, sammenlignet med mineraluld. Dette betyder at papirulden ikke har samme fugtfølsomhed i åndbare konstruktionen ift. mineraluld i en konstruktion med dampspærre. Nendstående figur stammer fra undersøgelse af By og Byg. Der refereres til [16] for nærmere information. Dampdiffusionsmodstand, Z (Gpa m 2 s/kg) Damptryk før evt. korrektion Damptryk (korrigeret), P (Pa) Mætningsdamptryk, P m (Pa) φ (%) Figur 28: Fugt-cyklus for Papiruld og Rockwool. Se [16]. Side 39

41 december november oktober september august juli juni maj april marts februar januar [-] Undersøgelse af ubrændte lerstens anvendelse i bærende konstruktioner Afgangsprojekt DTU BYG Frostbestandighed Beskrivelse af metode Metoden til beskrivelse af frostbestandighed er beskrevet i [17]. Metoden beskriver det totale totale porevolumen V p, som en andel luftfyldte pore V l og en andel porer med frysbart vand V f. Vandmætningsgraden S er bestemmes for at kunne bestemme om der er nok plads til at det frysbare vand kan indeholdes i det totale porevolumen V p. S= W f V f V l Når vand fryser udvider det sig ca. 9%. Dette gør at grænseværdien for frostbestandighed for materiale som lersten ikke bør overskride følgende værdi: W f S =0,917 W f 0,09 W f I det følgende vil det blive vurderet om, der er risiko for frostsprængning i lerstensmurværket. Beregning tager udgangspunkt i ovenstående formulering af grænseværdien for vandmærningsgraden S. Resultater På figur 29 ovenfor ses det relative krystalliserede pore volumen i skalmuren. Figur 29 er baseret på vejrdata for reference-året DRY. Jf. [17] vil det kritiske krystalisede volumen for porerøse materialer som gasbeton ligge omkring 70 volumen% af åbne pore. På baggrund af, at det relative krystalliserede pore-volumen ikke overstiger 70 volumen% er, der ikke grund til at tro at der vil være fare for frostskader i skalmuren ved normale tilstande. Figur 30 viser sammen beregning af krystaliseret frysbart vand. Beregningen er baserede på vejrdata for Tendensen er den samme som for reference-året DRY. Forskellen er at 2012 var et meget vådt år. Det afspejler sig i at formuren opfugtes mere. For vintermånederne, hvor frost i konstruktionen kan forekomme, kan der måske være et problem. December måned overstiger grænsen på 70 volumen%. Dette kan være kritisk. Erfaringer fra tidligere anvendelse af lerpuds med en kalket overflade tyder på at de spændinger der opstår under krystalliseringen ikke er store nok til at forudsagde frostsprængninger. Relativt krystallisret volumen [volumen%] Måned / Relativt krystallisret volumen Relativ krystatliseret porevolumen Måned Figur 29: eoretisk krystalliseret vand i reference-året DRY. Side 40

42 december november oktober september august juli juni maj april marts februar januar [-] Undersøgelse af ubrændte lerstens anvendelse i bærende konstruktioner Afgangsprojekt DTU BYG Relativt krystallisret volumen [volumen%] Måned / Relativt krystallisret volumen Relativ krystatliseret porevolumen Måned [-] Figur 30: eoretisk krystalliseret vand i Konklusion Det kan på baggrund af ovenstående analyse ikke konkluderes om der er fare for frostsprængninger i skalmuren. Under normal klimatiske forhold vil der med høj sandsynlighed ikke forekomme sprængninger. Opstår der derimod stor opfugtning af lerstenen og derefter hurtig frysning kan der måske være et problem med frostskader. Fugtophobning af skalmur over længere tid Opfugtning/Udtørring Cyklus over 8 år Vandtørstofforhold [vægt%] [-] juli september juni juni februar april november august oktober december januar marts maj juli Tid [måned] Reel %VT Figur 31: Opfugtning/udtørring af skalmur i ubrændte lersten. For at tjekke konstruktionen for udtørring af byggefugt er der gennemført en beregning af opfugtning/udtørring af skalmurværket over en årrække. Beregningen tager udgangspunkt i Glaser's metode Side 41

43 beskrevet i [15]. Figur 3 1 viser opfugtning/udtørring at der efter 1 år ikke vil være tilstrækkelig kritisk opfugtning af skalmuren. Over tid vil murværket opnår total fugtligevægt med omgivelserne. Det bemærkes samtidigt at vandtørstofffoholdet i skalmuren ikke overstiger # vægt% på noget tidspunkt. Dette betyder at fugtens ikke vil have nogen kritisk betydning for lerstenens styrkeegenskaber. Der henvises til bilag B3 for nærmere information om beregning af opfugtning/udtørring i skalmur. Vådrum Konstruktionsprincip og fugtanalyse Figur 32: Opbygning af væg mod vådrum. Vådrum i lerstensbyggeri kan være problematisk, da lerstensvæggene er følsomme overfor direkte kontakt vand. Figur 32 viser konstruktionsprincippet for vægopbygningen i forbindelse med etablering af vådrum. Muren kan opbygges af 1 eller flere sten. På figur 32 og for projektets konstruktion er valgt 1½ sten. Væggen pudses op i normal lerstenmørtel og overflade behandles herefter med linolie. Det er meget vigtigt at linolien bliver påført af flere omgange, da dette være med til at lukke overfladen helt af for vand. Linolien gør dog ikke væggen uåndbart hvilket er ønskeligt i forbindelse for at udnytte lerstenens evne til at virke som fugtbuffer ved pudselig opfugtning af indeklimaet. I det følgende vil der blive gennemført i beregning af fugttransporten i vådrumsvæggen med Glaser's metode. Side 42

A1 Projektgrundlag. Projekt: Tilbygning til Randers Lilleskole Sag: 15.05.111. Dato: 16.03.2016

A1 Projektgrundlag. Projekt: Tilbygning til Randers Lilleskole Sag: 15.05.111. Dato: 16.03.2016 A1 Projektgrundlag Projekt: Tilbygning til Randers Lilleskole Sag: 15.05.111 Dato: 16.03.2016 Indholdsfortegnelse A1 Projektgrundlag... 3 A1.1 Bygværket... 3 A1.1.1 Bygværkets art og anvendelse... 3 A1.1.2

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Lysbrovej 13

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Lysbrovej 13 Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Lysbrovej 13 Dato: 22. Januar 2015 Byggepladsens adresse: Lysbrovej 13 Matr. nr. 6af AB Clausen A/S STATISK DUMENTATION Adresse: Lysbrovej

Læs mere

Statikrapport. Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013

Statikrapport. Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013 Statikrapport Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013 Simon Hansen, Mikkel Busk, Esben Hansen & Simon Enevoldsen Udarbejdet af: Kontrolleret af: Godkendt af: Indholdsfortegnelse

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation

Redegørelse for den statiske dokumentation KART Rådgivende Ingeniører ApS Korskildelund 6 2670 Greve Redegørelse for den statiske dokumentation Privatejendom Dybbølsgade 27. 4th. 1760 København V Matr. nr. 1211 Side 2 INDHOLD Contents A1 Projektgrundlag...

Læs mere

A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit

A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit Erhvervsakademiet, Århus Bygningskonstruktøruddannelsen, 3. semester Projektnavn: Multihal Trige Klasse: 13bk2d Gruppe nr.: Gruppe 25

Læs mere

Eftervisning af bygningens stabilitet

Eftervisning af bygningens stabilitet Bilag A Eftervisning af bygningens stabilitet I det følgende afsnit eftervises, hvorvidt bygningens bærende konstruktioner har tilstrækkelig stabilitet til at optage de laster, der påvirker bygningen.

Læs mere

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo Statiske beregninger Børnehaven Troldebo Juni 2011 Bygherre: Byggeplads: Projekterende: Byggesag: Silkeborg kommune, Søvej 3, 8600 Silkeborg Engesvangvej 38, Kragelund, 8600 Silkeborg KLH Architects, Valdemar

Læs mere

Sandergraven. Vejle Bygning 10

Sandergraven. Vejle Bygning 10 Sandergraven. Vejle Bygning 10 Side : 1 af 52 Indhold Indhold for tabeller 2 Indhold for figur 3 A2.1 Statiske beregninger bygværk Længe 1 4 1. Beregning af kvasistatisk vindlast. 4 1.1 Forudsætninger:

Læs mere

Laster. A.1 Brohuset. Nyttelast (N) Snelast (S) Bilag A. 18. marts 2004 Gr.A-104 A. Laster

Laster. A.1 Brohuset. Nyttelast (N) Snelast (S) Bilag A. 18. marts 2004 Gr.A-104 A. Laster Bilag A Laster Følgende er en gennemgang af de laster, som konstruktionen påvirkes af. Disse bestemmes i henhold til DS 410: Norm for last på konstruktioner, hvor de konkrete laster er: Nyttelast (N) Snelast

Læs mere

Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen

Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen 12.4.1 Letklinkerblokke Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen Letklinkerblokke er lette byggeblokke, der på samme måde som Lego klodser - dog i større format - ud fra standardstørrelser opbygges til

Læs mere

Indholds fortegnelse. Isoleringens CO₂ regnskab i et enfamiliehus Bachelorspeciale af Kenneth Korsholm Hansen BKAR 73U

Indholds fortegnelse. Isoleringens CO₂ regnskab i et enfamiliehus Bachelorspeciale af Kenneth Korsholm Hansen BKAR 73U BILAG 1 energikravene fra BR 1995 Kenneth Korsholm Hansen 178630 Energikravene fra BR 2015 39 Indholds fortegnelse 1.0 Indledning med problemformulering...... 7 1.1. Baggrundsinformation og præsentation

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th Dato: 10. april 2014 Byggepladsens adresse: Tullinsgade 6, 3.th 1618 København V. Matr. nr. 667 AB Clausen A/S

Læs mere

Bygningskonstruktøruddannelsen Gruppe Semester Forprojekt 15bk1dk Statikrapport Afleveringsdato: 08/04/16 Revideret: 20/06/16

Bygningskonstruktøruddannelsen Gruppe Semester Forprojekt 15bk1dk Statikrapport Afleveringsdato: 08/04/16 Revideret: 20/06/16 Indholdsfortegnelse A1. Projektgrundlag... 3 Bygværket... 3 Grundlag... 3 Normer mv.... 3 Litteratur... 3 Andet... 3 Forundersøgelser... 4 Konstruktioner... 5 Det bærende system... 5 Det afstivende system...

Læs mere

Syd facade. Nord facade

Syd facade. Nord facade Syd facade Nord facade Facade Nord og Syd Stud. nr.: s123261 og s123844 Tegningsnr. 1+2 1:100 Dato: 23-04-2013 Opstalt, Øst Jonathan Dahl Jørgensen Tegningsnr. 3 Målforhold: 1:100 Stud. nr.: s123163 Dato:

Læs mere

STATISKE BEREGNINGER. A164 - Ørkildskolen Øst - Statik solceller Dato: 15.05.2014 20140513#1_A164_Ørkildskolen Øst_Statik

STATISKE BEREGNINGER. A164 - Ørkildskolen Øst - Statik solceller Dato: 15.05.2014 20140513#1_A164_Ørkildskolen Øst_Statik STATISKE BEREGNINGER Sag: A164 - Ørkildskolen Øst - Statik solceller Dato: 15.05.2014 Filnavn: 20140513#1_A164_Ørkildskolen Øst_Statik Status: UDGIVET Sag: A164 - Ørkildskolen Øst - Statik solceller Side:

Læs mere

Fugt Studieenhedskursus 2011. Kursets mål og evaluering. Fugt Studieenhedskursus

Fugt Studieenhedskursus 2011. Kursets mål og evaluering. Fugt Studieenhedskursus Fugt Studieenhedskursus 211 Dag 1: Introduktion (BR1, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Dag 2: Opgaver og beregning Dag 3: Afleveringsopgave og opfølgning Side 1 Efterår 211 Kursets mål og evaluering

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER pdc/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for EPS sektionen under Plastindustrien udført dette projekt vedrørende anvendelse af trykfast

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

BEREGNING AF O-TVÆRSNIT SOM ET KOMPLEKST TVÆRSNIT

BEREGNING AF O-TVÆRSNIT SOM ET KOMPLEKST TVÆRSNIT Indledning BEREGNING AF O-TVÆRSNIT SOM ET KOMPLEKST TVÆRSNIT Teknologiparken Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C 72 20 20 00 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk I dette notat gennemregnes som eksempel et

Læs mere

Projektering af ny fabrikationshal i Kjersing

Projektering af ny fabrikationshal i Kjersing Projektering af ny fabrikationshal i Kjersing Dokumentationsrapport Lastfastsættelse B4-2-F12-H130 Christian Rompf, Mikkel Schmidt, Sonni Drangå og Maria Larsen Aalborg Universitet Esbjerg Lastfastsættelse

Læs mere

ISOKLINKER. Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV

ISOKLINKER. Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV ISOKLINKER Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV Dear Reader, ISOKLINKER facade isoleringssystemer er blevet afprøvet og testet gennem mange år og løbende forskning og udvikling

Læs mere

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE sanalyser Bygningsdele Indhold YDER FUNDAMENTER... 8 SKITSER... 8 UDSEENDE... 8 FUNKTION... 8 STYRKE / STIVHED... 8 BRAND... 8 ISOLERING... 8 LYD... 8 FUGT... 8 ØVRIGE KRAV... 9 INDER FUNDAMENTER... 10

Læs mere

Sag nr.: 12-0600. Matrikel nr.: Udført af: Renovering 2013-02-15

Sag nr.: 12-0600. Matrikel nr.: Udført af: Renovering 2013-02-15 STATISKE BEREGNINGER R RENOVERING AF SVALEGANG Maglegårds Allé 65 - Buddinge Sag nr.: Matrikel nr.: Udført af: 12-0600 2d Buddinge Jesper Sørensen : JSO Kontrolleret af: Finn Nielsen : FNI Renovering 2013-02-15

Læs mere

Fugtkursus 2015. Introduktion (BR10, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Opgaver og beregning Afleveringsopgave og opfølgning

Fugtkursus 2015. Introduktion (BR10, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Opgaver og beregning Afleveringsopgave og opfølgning Fugtkursus 2015 Introduktion (BR10, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Opgaver og beregning Afleveringsopgave og opfølgning Side 1 2015 Kursets mål og evaluering Mål: Opnå fortrolighed med grundlæggende

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne U D R = 2 min R mid R ln R min mid R R ln R + R ( R R )( R R )( R R ) min mid min R max min max min max mid mid R max max R ln R mid max Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig

Læs mere

PRAKTISK PROJEKTERING EKSEMPEL

PRAKTISK PROJEKTERING EKSEMPEL PRAKTISK PROJEKTERING EKSEMPEL FORUDSÆTNINGER Dette eksempel er tilrettet fra et kursus afholdt i 2014: Fra arkitekten fås: Plantegning, opstalt, snit (og detaljer). Tegninger fra HusCompagniet anvendes

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut, Byggeri, Beton, Lars Olsen Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov

Læs mere

DS/EN DK NA:2012

DS/EN DK NA:2012 DS/EN 1991-1-3 DK NA:2012 Nationalt anneks til Eurocode 1: Last på bygværker Del 1-3: Generelle - Snelast Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af DS/EN 1991-1-3 DK NA 2010-05 og erstatter

Læs mere

Når du skal fjerne en væg

Når du skal fjerne en væg Når du skal fjerne en væg Der skal både undersøgelser og ofte beregninger til, før du må fjerne en væg Før du fjerner en væg er det altid en god idé at rådføre dig med en bygningskyndig. Mange af væggene

Læs mere

Statisk redegørelse. Nedenstående punktliste angiver undertegnedes forudsætninger for udarbejdelse af projektet samt hvilke normer, der er anvendt.

Statisk redegørelse. Nedenstående punktliste angiver undertegnedes forudsætninger for udarbejdelse af projektet samt hvilke normer, der er anvendt. Side 1 af 5 Statisk redegørelse Sagsnr.: 16-001 Sagsadresse: Traneholmen 28, 3460 Birkerød Bygherre: Henrik Kaltoft 1. Projektet I forbindelse med forestående etablering af ny 1.sal på eksisterende ejendom

Læs mere

EN DK NA:2007

EN DK NA:2007 EN 1991-1-6 DK NA:2007 Nationalt Anneks til Eurocode 1: Last på bygværker Del 1-6: Generelle laster Last på konstruktioner under udførelse Forord I forbindelse med implementeringen af Eurocodes i dansk

Læs mere

Ventilation af tagkonstruktioner

Ventilation af tagkonstruktioner Ventilation af tagkonstruktioner Morten Hjorslev Hansen BYG-ERFA / DUKO København 14. maj 2014 Ventilation af tagkonstruktioner med lille og stor taghældning 2 Erfaringsblade : (27) 130605 (27) 131105

Læs mere

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Energiforbrug Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Varmeisolering - nybyggeri Et nybyggeri er isoleringsmæssigt i orden,

Læs mere

Fugt i bygninger. Steffen Vissing Andersen. VIA University College Campus Horsens

Fugt i bygninger. Steffen Vissing Andersen. VIA University College Campus Horsens Steffen Vissing Andersen VIA University College Campus Horsens 2009 Indholdsfortegnelse 1. Fugt i luft... 3 1.1. Vanddampdiagram... 3 1.2. Damptryksdiagram... 5 1.3. Dugpunktstemperatur... 5 2. Temperatur

Læs mere

Beregningstabel - juni 2009. - en verden af limtræ

Beregningstabel - juni 2009. - en verden af limtræ Beregningstabel - juni 2009 - en verden af limtræ Facadebjælke for gitterspær / fladt tag Facadebjælke for hanebåndspær Facadebjælke for hanebåndspær side 4 u/ midterbjælke, side 6 m/ midterbjælke, side

Læs mere

Gulvvarme set fra gulvets synspunkt. Få bedre temperaturfordeling Temperaturen kan holdes lavere fordi det er behageligt at opholde sig påp

Gulvvarme set fra gulvets synspunkt. Få bedre temperaturfordeling Temperaturen kan holdes lavere fordi det er behageligt at opholde sig påp Gulvvarme set fra gulvets synspunkt Erik Brandt Hvorfor gulvvarme? Gulvvarme anvendes for at: Få bedre temperaturfordeling Temperaturen kan holdes lavere fordi det er behageligt at opholde sig påp et varmt

Læs mere

Hvorfor vælge Briiso?

Hvorfor vælge Briiso? Fakta om Briiso Skal fastgøres op ad K 1 10 godkendt flade Kan fastgøres på beton flader Kan fastgøres på murstens flader Kan fastgøres på pudset overflader, hvis pudset er fastsiddende Brandgodkendt i

Læs mere

A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit

A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit Erhvervsakademiet, Århus Bygningskonstruktøruddannelsen, 2. semester Projektnavn: Statik rapport Klasse: 12bk1d Gruppe nr.: 2 Dato:09/10/12

Læs mere

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser Energiløsning store bygninger Efterisolering af hulrum i etageadskillelser UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 For etageejendomme opført i perioden ca. 1850 1920 er etageadskillelser typisk

Læs mere

Træspær 2. Valg, opstilling og afstivning 1. udgave 2009. Side 2: Nye snelastregler Marts 2013. Side 3-6: Rettelser og supplement Juli 2012

Træspær 2. Valg, opstilling og afstivning 1. udgave 2009. Side 2: Nye snelastregler Marts 2013. Side 3-6: Rettelser og supplement Juli 2012 Træspær 2 Valg, opstilling og afstivning 1. udgave 2009 Side 2: Nye snelastregler Marts 2013 Side 3-6: Rettelser og supplement Juli 2012 58 Træinformation Nye snelaster pr. 1 marts 2013 Som følge af et

Læs mere

Fugtkursus 2014. Kursets mål og evaluering. Fugtkursus Webside

Fugtkursus 2014. Kursets mål og evaluering. Fugtkursus Webside Fugtkursus 2014 Introduktion (BR10, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Opgaver og beregning Afleveringsopgave og opfølgning Side 1 2014 Kursets mål og evaluering Mål: Opnå fortrolighed med grundlæggende

Læs mere

Tingene er ikke, som vi plejer!

Tingene er ikke, som vi plejer! Tingene er ikke, som vi plejer! Dimensionering del af bærende konstruktion Mandag den 11. november 2013, Byggecentrum Middelfart Lars G. H. Jørgensen mobil 4045 3799 LGJ@ogjoergensen.dk Hvorfor dimensionering?

Læs mere

BEF-PCSTATIK. PC-Statik Lodret lastnedføring efter EC0+EC1 Version 2.0. Dokumentationsrapport 2009-03-20 ALECTIA A/S

BEF-PCSTATIK. PC-Statik Lodret lastnedføring efter EC0+EC1 Version 2.0. Dokumentationsrapport 2009-03-20 ALECTIA A/S U D V I K L I N G K O N S T R U K T I O N E R Version.0 Dokumentationsrapport 009-03-0 Teknikerbyen 34 830 Virum Denmark Tlf.: +45 88 19 10 00 Fax: +45 88 19 10 01 CVR nr. 7 89 16 www.alectia.com U D V

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke.

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke. pdc/jnk/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for Plastindustrien i Danmark udført dette projekt vedrørende bestemmelse af bæreevne for tunge

Læs mere

Fugtkursus 2015. Opgaver. Steffen Vissing Andersen

Fugtkursus 2015. Opgaver. Steffen Vissing Andersen Fugtkursus 2015 Opgaver Side 1 2015 Afleveringsopgave Mål Mål: Opnå fortrolighed med grundlæggende fugtteori, fugttransportmekanismer og forståelse for vanddampdiagrammet. Foretage kvalificeret fugtanalyse

Læs mere

Fugt Studieenhedskursus. Opgaver. Steffen Vissing Andersen

Fugt Studieenhedskursus. Opgaver. Steffen Vissing Andersen Fugt Studieenhedskursus Opgaver Side 1 Afleveringsopgave Mål Mål: Opnå fortrolighed med grundlæggende fugtteori, fugttransportmekanismer og forståelse for vanddampdiagrammet. Foretage kvalificeret fugtanalyse

Læs mere

Froland kommune. Froland Idrettspark. Statisk projektgrundlag. Februar 2009

Froland kommune. Froland Idrettspark. Statisk projektgrundlag. Februar 2009 Froland kommune Froland Idrettspark Statisk projektgrundlag Februar 2009 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Froland kommune Froland Idrettspark

Læs mere

PRODUCED BY AN AUTODESK STUDENT PRODUCT PRODUCED BY AN AUTODESK STUDENT PRODUCT

PRODUCED BY AN AUTODESK STUDENT PRODUCT PRODUCED BY AN AUTODESK STUDENT PRODUCT DTU Byg Opstalt nord Project group Date Drawn by 10 27.06.2013 Camilla Enghoff Mikkelsen A101 Study number s110141 Scale DTU Byg Opstalt øst Scale Project group Date Drawn by 10 27.06.2013 Camilla Enghoff

Læs mere

Løsninger der skaber værdi

Løsninger der skaber værdi UNI-Energy 1 2 Løsninger der skaber værdi 3 Bygherre Bygherre Arkitekt Arkitekt Rådgiver Rådgiver Entreprenør Entreprenør Bygherre admin. Bygherre admin. Slutbruger Slutbruger Lovgivning 4 Baggrund - politisk

Læs mere

Bilag 6. Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION

Bilag 6. Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION Bilag 6 Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION INDLEDNING Redegørelsen for den statiske dokumentation består af: En statisk projekteringsrapport Projektgrundlag Statiske beregninger Dokumentation

Læs mere

RC Mammutblok. rc-beton.dk

RC Mammutblok. rc-beton.dk RC Mammutblok rc-beton.dk RC MAMMUTBLOK RC Mammutblok er næste generations præisolerede fundamentsblok, hvor der er tænkt på arbejdsmiljø, energi optimering og arbejdstid. Blokkene kan anvendes til stort

Læs mere

B. Bestemmelse af laster

B. Bestemmelse af laster Besteelse af laster B. Besteelse af laster I dette afsnit fastlægges de laster, der forudsættes at virke på konstruktionen. Lasterne opdeles i egenlast, nyttelast, snelast, vindlast, vandret asselast og

Læs mere

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Værd at vide om 2010 Oversigt: KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et særligt problem 2.

Læs mere

Murskive. En stabiliserende muret væg har dimensionerne: H: 2,8 m. L: 3,5 m. t: 108 mm. og er påvirket af en vandret og lodret last på.

Murskive. En stabiliserende muret væg har dimensionerne: H: 2,8 m. L: 3,5 m. t: 108 mm. og er påvirket af en vandret og lodret last på. Murskive En stabiliserende muret væg har dimensionerne: H: 2,8 m L: 3,5 m t: 108 mm og er påvirket af en vandret og lodret last på P v: 22 kn P L: 0 kn Figur 1. Illustration af stabiliserende skive 1 Bemærk,

Læs mere

RENOVERING AF LØGET BY AFDELING 42

RENOVERING AF LØGET BY AFDELING 42 APRIL 2013 AAB VEJLE RENOVERING AF LØGET BY AFDELING 42 A1 PROJEKTGRUNDLAG ADRESSE COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk APRIL 2013 AAB VEJLE RENOVERING

Læs mere

Vejledning til LKdaekW.exe 1. Vejledning til programmet LKdaekW.exe Kristian Hertz

Vejledning til LKdaekW.exe 1. Vejledning til programmet LKdaekW.exe Kristian Hertz Vejledning til LKdaekW.exe 1 Vejledning til programmet LKdaekW.exe Kristian Hertz Vejledning til LKdaekW.exe 2 Ansvar Programmet anvendes helt på eget ansvar, og hverken programmør eller distributør kan

Læs mere

Ofte rentable konstruktioner

Ofte rentable konstruktioner Ofte rentable konstruktioner Vejledning til bygningsreglementet Version 1 05.01.2016 Forord Denne vejledning er en guide til bygningsreglementets (BR15) energiregler og de løsninger, der normalt er rentable,

Læs mere

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse Dato: maj 2011. Erstatter: Brochure fra marts 2006 2 Reglerne for varmeisolering i sommerhuse er skærpet Reglerne i BR 2010 betyder

Læs mere

Sammenligning af normer for betonkonstruktioner 1949 og 2006

Sammenligning af normer for betonkonstruktioner 1949 og 2006 Notat Sammenligning af normer for betonkonstruktioner 1949 og 006 Jørgen Munch-Andersen og Jørgen Nielsen, SBi, 007-01-1 Formål Dette notat beskriver og sammenligner normkravene til betonkonstruktioner

Læs mere

DS/EN 15512 DK NA:2011

DS/EN 15512 DK NA:2011 DS/EN 15512 DK NA:2011 Nationalt anneks til Stationære opbevaringssystemer af stål Justerbare pallereolsystemer Principper for dimensionering. Forord Dette nationale anneks (NA) er det første danske NA

Læs mere

Bærende konstruktion Vejledning i beregning af søjle i træ. Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint.

Bærende konstruktion Vejledning i beregning af søjle i træ. Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint. Bærende konstruktion Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint. Jens Sørensen 21-05-2010 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... 3 BAGGRUND... 4 DET GENNEMGÅENDE EKSEMPEL...

Læs mere

PRODUKT INFORMATION. KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds. Værd at vide om 2008

PRODUKT INFORMATION. KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds. Værd at vide om 2008 PRODUKT INFORMATION Værd at vide om 2008 KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Oversigt: 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et

Læs mere

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Nye energikrav Murværksdag 7. november 2006 Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene til Bygningsreglement 1995. Ikrafttræden

Læs mere

MURVÆRKSPROJEKTERING VER. 4.0 SBI - MUC DOKUMENTATION Side 1

MURVÆRKSPROJEKTERING VER. 4.0 SBI - MUC DOKUMENTATION Side 1 DOKUMENTATION Side 1 Modulet Kombinationsvægge Indledning Modulet arbejder på et vægfelt uden åbninger, og modulets opgave er At fordele vandret last samt topmomenter mellem bagvæg og formur At bestemme

Læs mere

Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S

Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Næsten alle renoveringer medfører krav om isolering op til dagens standard efter BR10 SBi anvisning 224 DS/EN ISO13788 26/11/2010

Læs mere

DS/EN 1990, Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner Nationalt Anneks, 2 udg. 2007

DS/EN 1990, Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner Nationalt Anneks, 2 udg. 2007 Bjælke beregning Stubvænget 3060 Espergærde Matr. nr. Beregningsforudsætninger Beregningerne udføres i henhold til Eurocodes samt Nationale Anneks. Eurocode 0, Eurocode 1, Eurocode 2, Eurocode 3, Eurocode

Læs mere

Eksempel på anvendelse af efterspændt system.

Eksempel på anvendelse af efterspændt system. Eksempel på anvendelse af efterspændt system. Formur: Bagmur: Efterspændingsstang: Muret VægElementer Placeret 45 mm fra centerlinie mod formuren Nedenstående er angivet en række eksempler på kombinationsvægge

Læs mere

Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem!

Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem! Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem! Med alle komponenter til facadeløsninger, der efterfølgende fremtræder med murstensoverflade. For både nybyggeri og renoveringsprojekter. Isolering

Læs mere

Forskning inden for området på DTU Byg - Indvendig efterisolering - Renovering af parcelhuse - Fossilfri varmeforsyning

Forskning inden for området på DTU Byg - Indvendig efterisolering - Renovering af parcelhuse - Fossilfri varmeforsyning Forskning inden for området på DTU Byg - Indvendig efterisolering - Renovering af parcelhuse - Fossilfri varmeforsyning Svend Svendsen Danmarks Tekniske Universitet ss@byg.dtu.dk 5 Marts 2014 1 Indvendig

Læs mere

Tillæg 1 til SBI-anvisning 186: Småhuses stabilitet. 1. udgave, 2002

Tillæg 1 til SBI-anvisning 186: Småhuses stabilitet. 1. udgave, 2002 Tillæg 1 til SBI-anvisning 186: Småhuses stabilitet 1. udgave, 2002 Titel Tillæg 1 til SBI-anvisning 186: Småhuses stabilitet Udgave 1. udgave Udgivelsesår 2002 Forfattere Mogens Buhelt og Jørgen Munch-Andersen

Læs mere

Murprojekteringsrapport

Murprojekteringsrapport Side 1 af 6 Dato: Specifikke forudsætninger Væggen er udført af: Murværk Væggens (regningsmæssige) dimensioner: Længde = 6,000 m Højde = 2,800 m Tykkelse = 108 mm Understøtningsforhold og evt. randmomenter

Læs mere

Etagebyggeri i porebeton - stabilitet

Etagebyggeri i porebeton - stabilitet 07-01-2015 Etagebyggeri i porebeton - stabilitet Danmarksgade 28, 6700 Esbjerg Appendix- og bilagsmappe Dennis Friis Baun AALBORG UNIVERSITET ESBJERG OLAV KRISTENSEN APS DIPLOMPROJEKT 1 af 62 Etagebyggeri

Læs mere

Kom godt i gang Bestem styrkeparametrene for murværket. Faneblad: Murværk Gem, Beregn Gem

Kom godt i gang Bestem styrkeparametrene for murværket. Faneblad: Murværk Gem, Beregn Gem Kom godt i gang Bestem styrkeparametrene for murværket. Faneblad: Murværk Deklarerede styrkeparametre: Enkelte producenter har deklareret styrkeparametre for bestemte kombinationer af sten og mørtel. Disse

Læs mere

TILSTANDSRAPPORT-KLADDE

TILSTANDSRAPPORT-KLADDE Stamoplysninger Adresse: Postnr: BBR-oplysninger BBR-nummer: Martrikel nr.: By: TILSTANDSRAPPORT-KLADDE Besigtigelsesdato: Vejret: Følgende materiale forelå: BBR ejermeddelelse af: Forsikringspolicenr:

Læs mere

TILSTANDSRAPPORT-KLADDE

TILSTANDSRAPPORT-KLADDE Stamoplysninger Adresse: Postnr: BBR-oplysninger BBR-nummer: Martrikel nr.: By: TILSTANDSRAPPORT-KLADDE Besigtigelsesdato: Vejret: Følgende materiale forelå: BBR ejermeddelelse af: Andet: Andre dokumenter

Læs mere

Om sikkerheden af højhuse i Rødovre

Om sikkerheden af højhuse i Rødovre Om sikkerheden af højhuse i Rødovre Jørgen Munch-Andersen og Jørgen Nielsen SBi, Aalborg Universitet Sammenfatning 1 Revurdering af tidligere prøvning af betonstyrken i de primære konstruktioner viser

Læs mere

STATISKE BEREGNINGER. A164 - Byhaveskolen - Statik solceller Dato: 15.05.2014 20140515#1_A164_Byhaveskolen_Statik_revA

STATISKE BEREGNINGER. A164 - Byhaveskolen - Statik solceller Dato: 15.05.2014 20140515#1_A164_Byhaveskolen_Statik_revA STATISKE BEREGNINGER Sag: A164 - Byhaveskolen - Statik solceller Dato: 15.05.2014 Filnavn: 20140515#1_A164_Byhaveskolen_Statik_revA Status: REVISION A Sag: A164 - Byhaveskolen - Statik solceller_reva Side:

Læs mere

Eftervisning af trapezplader

Eftervisning af trapezplader Hadsten, 8. juli 2010 Eftervisning af trapezplader Ståltrapeztagplader. SAG: OVERDÆKNING AF HAL Indholdsfortegnelse: 1.0 Beregningsgrundlag side 2 1.1 Beregningsforudsætninger side 3 1.2 Laster side 4

Læs mere

Facadeelement 8 Uventileret hulrum og vindspærre af OSB-plade

Facadeelement 8 Uventileret hulrum og vindspærre af OSB-plade Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 8 Uventileret hulrum og vindspærre af OSB-plade Tabel 1. Beskrivelse af element 8 udefra og ind. Facadebeklædning Type Vandret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Notat vedr. Indlejret energi

Notat vedr. Indlejret energi Notat vedr. Indlejret energi......... 17.059 - Dansk Beton den 25. oktober 2017 Indledende bemærkninger er blevet bestilt af Dansk Beton til at lave en sammenligning af CO2 udledningen for råhuset til

Læs mere

Smartere murværk. Mere energieffektivt murværk af tegl, v/ Poul Christiansen

Smartere murværk. Mere energieffektivt murværk af tegl, v/ Poul Christiansen Smartere murværk Mere energieffektivt murværk af tegl, v/ Poul Christiansen Murværksvision 2025 Med tegl kan produceres spændende bygningsarkitektur med æstetisk patinering. Smartere murværk Udvikling

Læs mere

VEJLEDNING DIMENSIONERING AF STØJSKÆRME OG TILHØRENDE FUNDAMENTER

VEJLEDNING DIMENSIONERING AF STØJSKÆRME OG TILHØRENDE FUNDAMENTER DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 28. maj 2015 14/10726-2 Charlotte Sejr cslp@vd.dk 7244 2340 VEJLEDNING DIMENSIONERING AF STØJSKÆRME OG TILHØRENDE FUNDAMENTER Thomas Helsteds Vej 11 8660 Skanderborg

Læs mere

Bunch 01 (arbejdstegning) Lodret snit i betonelement-facader Bunch 02 (arbejdstegning) Lodret snit i lette facader

Bunch 01 (arbejdstegning) Lodret snit i betonelement-facader Bunch 02 (arbejdstegning) Lodret snit i lette facader Galgebakken Renovering af facader 2620 Albertslund Notat Sag nr.: KON145-N003A Vedr.: Vurdering af sokkelisolering 1. Baggrund Efter aftale med Frank Borch Sørensen fra Nova5 arkitekter er Bunch Bygningsfysik

Læs mere

Projekteringsanvisning for placering af EPS-søjler ifm. energirenovering af parcelhuse og andre tilsvarende byggerier

Projekteringsanvisning for placering af EPS-søjler ifm. energirenovering af parcelhuse og andre tilsvarende byggerier Projekteringsanvisning for placering af EPS-søjler ifm. energirenovering af parcelhuse og andre tilsvarende byggerier Indledning Denne projekteringsvejledning for energirenovering tager udgangspunkt i,

Læs mere

ETAGEBOLIGER BORGERGADE

ETAGEBOLIGER BORGERGADE (1.) BYGNINGSBASIS (10) Bygningsbasis, terræn (12) Fundamenter Yder fundament 750mm beton (12)001 Trykstyrke: 30 Mpa Yder fundament 400mm beton (12)002 Trykstyrke: 30 Mpa Inder fundament 350mm beton (12)003

Læs mere

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx Rekvirent: xxxx. Bygningssynet bliv fortaget d. 15.8.2013 af bygningsrådgiver Anders Bæhr Nielsen, tlf. 30501992, mail ABNI@bygningsbevaring.dk Det blev oplyst at ejendommen

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

MONTAGEVEJLEDNING FOR DASATOP

MONTAGEVEJLEDNING FOR DASATOP MONTAGEVEJLEDNING FOR DASATOP Formål For at beskytte konstruktionen mod fugtskader skal der indbygges en dampspærre. Med DASATOP kan dette lade sig gøre udefra i forbindelse med tagudskiftning. DASATOP

Læs mere

Praktisk design. Per Goltermann. Det er ikke pensum men rart at vide senere

Praktisk design. Per Goltermann. Det er ikke pensum men rart at vide senere Praktisk design Per Goltermann Det er ikke pensum men rart at vide senere Lektionens indhold 1. STATUS: Hvad har vi lært? 2. Hvad mangler vi? 3. Klassisk projekteringsforløb 4. Overordnet statisk system

Læs mere

DS/EN DK NA:2015 Version 2

DS/EN DK NA:2015 Version 2 DS/EN 1991-1-3 DK NA:2015 Version 2 Nationalt anneks til Eurocode 1: Last på bærende konstruktioner Del 1-3: Generelle - Snelast Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af DS/EN 1991-1-3 DK NA:2015

Læs mere

Betonkonstruktioner, 3 (Dimensionering af bjælker)

Betonkonstruktioner, 3 (Dimensionering af bjælker) Betonkonstruktioner, 3 (Dimensionering af bjælker) Bøjningsdimensionering af bjælker - Statisk bestemte bjælker - Forankrings og stødlængder - Forankring af endearmering - Statisk ubestemte bjælker Forskydningsdimensionering

Læs mere

Projektering og udførelse Kældervægge af Ytong

Projektering og udførelse Kældervægge af Ytong Projektering og udførelse Kældervægge af Ytong kældervægge af ytong - projektering og udførelse I dette hæfte beskrives vigtige parametre for projektering af kældervægge med Ytong samt generelle monteringsanvisninger.

Læs mere

Beregning af linjetab ved CRC altanplader

Beregning af linjetab ved CRC altanplader CRC Technology ApS Beregning af linjetab ved CRC altanplader Maj 2006 CRC Technology ApS Beregning af linjetab ved CRC altanplader Maj 2006 Dokument nr Revision nr Udgivelsesdato 18 maj 2006 Udarbejdet

Læs mere

Indblæst papirisolering og hørgranulat i ydervæg med bagmur af ubrændte lersten

Indblæst papirisolering og hørgranulat i ydervæg med bagmur af ubrændte lersten Bygge- og Miljøteknik A/S Dokumentationsrapport for fugttekniske målinger i demonstrationsprojektet: Indblæst papirisolering og hørgranulat i ydervæg med bagmur af ubrændte lersten Projektet er gennemført

Læs mere

BYG-ERFA ventilation og dampspærre. Morten Hjorslev Hansen BYG-ERFA & DUKO

BYG-ERFA ventilation og dampspærre. Morten Hjorslev Hansen BYG-ERFA & DUKO BYG-ERFA ventilation og dampspærre Morten Hjorslev Hansen BYG-ERFA & DUKO IDA Syn og Skøn 7. december 2016 Temperatur i tagrum RF i tagrum Ventileret tagrum og dampspærre 100% 98% 96% 94% 92% 90% 88% 86%

Læs mere

4 HOVEDSTABILITET 1. 4.1 Generelt 2

4 HOVEDSTABILITET 1. 4.1 Generelt 2 4 HOVEDSTABILITET 4 HOVEDSTABILITET 1 4.1 Generelt 2 4.2 Vandret lastfordeling 4 4.2.1.1 Eksempel - Hal efter kassesystemet 7 4.2.2 Lokale vindkræfter 10 4.2.2.1 Eksempel Hal efter skeletsystemet 11 4.2.2.2

Læs mere

Beregningsopgave 2 om bærende konstruktioner

Beregningsopgave 2 om bærende konstruktioner OPGAVEEKSEMPEL Beregningsopgave 2 om bærende konstruktioner Indledning: Familien Jensen har netop købt nyt hus. Huset skal moderniseres, og familien ønsker i den forbindelse at ændre på nogle af de bærende

Læs mere

ARKITEKTSKOLEN AARHUS

ARKITEKTSKOLEN AARHUS ARKITEKTSKOLEN AARHUS HVEM ER JEG Kåre Tinning Tømrer 1988 Uddannet ingeniør i 1992 fra Ingeniørhøjskolen i Aarhus 23 års erfaring med bærende konstruktioner Sidder nu som afdelingsleder for NIRAS konstruktionsafdelingen

Læs mere