Helbredsundersøgelser?

Transkript

1 Helbredsundersøgelser? AM2007 Anne Mette Nissen Lykke Anders Ingemann Larsen

2 2 Deltagere Ulla Adolf WorkLife Partners Adm. direktør Charlotte Bredal FOA Fag og Arbejde Arbejdsmiljøkonsulent Anette Dalsgaard PFA Pension Arbejdsmiljøkonsulent Jørgen Enevoldsen Parternes Uddannelses Fællesskab PUF Arbejdsmiljøunderviser Marianne Eltong Gade BAR Jord til Bord Konsulent Lasse Hartmann El - og VVS Branche BST Fysioterapeut / Afdelingskoordinator E- mail: lasseboo@hotmail.com Keld Høgh CO-industri Miljøkonsulent E- mail: kh@co-industri.dk Anders Ingemann Larsen Novozymes Medical Centre Læge og chef for ail@novozymes.com Anne Mette Nissen Lykke Novozymes A/S Kemiker amni@novozymes.com Finn Olsen BAR Transport og engros konsulent for brand- og redning finn.olsen@ .dk Ane Elisabeth Smith BUPL Arbejdsmiljøkonsulent aes@bupl.dk Lisbeth Soeborg Forsvarets Arbejdsmiljøcenter Øst Fysioterapeut E- mail: ls@mil.dk Karin Stensgaard Cheminova A/S Miljøtekniker kst@cheminova.dk Helle Sztuk bst.dk Arbejdsmiljøsygeplejerske hsz@bst.dk Hanne Troen KemiRisk Aps civilingeniør ht@kemirisk.dk Kirsten Tønnesen Koppers Denmark A/S Miljø- og kvalitetschef TonnesenKH@koppers.eu Annette Wethje Dansk Sygeplejeråd Konsulent annettewethje@dsr.dk

3 3 Så: Vi har nogle erfaringer og mener noget Hvad synes I?

4 4 Tese Til udfordring: Helbredsundersøgelser har en naturlig plads i arbejdsmiljøarbejdet ~ Uden helbredsundersøgelser er arbejdsmiljøarbejdet ikke komplet Til trøst ( ): Helbredsundersøgelser er ikke formålet med arbejdsmiljøarbejdet

5 5 Udgangspunkt I bund og grund handler arbejdsmiljøarbejdet om at skabe sundhed (herunder sikkerhed). I den ramme arbejdspladsen er, skal der altså skabes mest mulig sundhed (for pengene) Arbejdsmiljøarbejdet er ikke et formål i sig selv Vores fokus må være samspillet mellem arbejde og sundhed både hos den enkelte, på arbejdspladsen og med baggrund i holdbar viden om tingene

6 6 Sundhedsbegreber Ikke at være syg Velbefindende World Health Organization (1948): A state of complete physical, social and mental wellbeing, and not merely the absence of disease or infirmity Kunne mestre livet Nordenfelt 1993: the ability, given the circumstances, to fulfill (all his) vital goals

7 7 Sundhed på arbejdspladsen Arbejderen er altså ikke et passivt individ hvis sundhed alene bestemmes af arbejdsmiljøet og dermed arbejdsgiveren Det enkelte menneske skal (også) selv realisere og leve med sin egen sundhed bl.a. indenfor den ramme arbejdet er. Sundhed er ikke bare fravær af sygdomme - Men også evnen til realisere sin sundhed Sundhed vedrører ikke kun de sygdomme arbejdet kan fremkalde - Men også den sundhed der ellers betinges af arbejdet og også den skæbne den syge medarbejder får sfa. arbejdet uanset sygdommens årsag

8 8 Arbejde og sundhed Evnen til at realisere egen sundhed Livsstil mv. Sundhed og sygdom Arbejde Forløb af sygdom Og arbejdsevnen Ergo: Arbejdspladsen er et rum for at snakke sundhed i et meget bredt perspektiv

9 9 Helbredsundersøgelser fortæller os hvad vi har med at gøre, og hvor vi skal hen Se bagud: Sundhedstilstanden siger noget om de omstændigheder der betinger den, fx arbejdsmiljøet og den indsats der allerede er gjort Gøre status: Den aktuelle sundhedstilstand som et sammenligningsgrundlag for at se om en fremtidig indsats virker Se fremad: Vi kan prioritere indsatsen efter de behov der er i dag Naturligvis er der andre pejlemærker for forebyggelsen, men det er jo ikke et argument for at negligere den faktiske sundhed Gælder både for gruppen og den enkelte

10 10 Eksempel 1 det klassiske eksempel Per (ung) og Poul (gammel) arbejder ved en filterpresse Tungt og akavet, mange filterrammer skal håndteres per dag. Dog ikke ulovligt Poul fik ondt i ryggen. Efter behandling kom han tilbage til arbejdspladsen I tilbage-til-arbejdet -processen talte vi om at Poul ikke måtte håndtere rammer alene Det blev til at det måtte Per heller ikke

11 11 Dig selv Arbejdets organisering Arbejdspladsens indretning

12 12 En pragmatisk definition Helbredsundersøgelser er når man foretager en eller anden undersøgelse på mennesket med det formål at fremme sundheden på arbejdspladsen, enten for vedkommende selv eller mere generelt

13 13 I praksis temmelig sammensat Den enkelte eller en gruppe på en arbejdsplads Den enkelte som middel eller både middel og mål Sat i system (overvågning) eller ad hoc efter behov Fokus på arbejde i snæver forstand eller sundheden mere bredt Måling på Eksponering (bly i blod) Biologisk reaktion (forhøjede leverenzymer) Sygdom i tidlig og reversibel fase (lette allergisymptomer) Alvorligere sygdom (astma) Spørgeskema, interview, paraklinisk måling

14 14 Helbredsundersøgelser i Novozymes og rammer Programsatte Allergiprogram Sundhedstjek Natundersøgelser (Høretest) Ad hoc Tilbage til arbejdet Efter sygefravær Kan mine symptomer skyldes arbejdet? En sjælden gang gruppeundersøgelser Vilkår Aftalt med arbejdsmiljøorganisationen Frivillighed, tavshedspligt etc. Vel modtaget blandt ansatte Personale 2 læger og 3 sygeplejersker betjener 2500 ansatte

15 15 Ex 2: Allergi for enzymer 1/4 Baggrund Arbejde med enzymer medfører risiko for at få allergi Grænseværdi meget lav Med meget skrap disciplin kan allergi næsten altid forebygges Nogle tilfælde slipper igennem grundet svigtende disciplin og/eller særlig modtagelighed EXPOSURE ZONE

16 16 - Enzymallergi 2/4 Forebyggelsesstrategi Standarder for design af arbejdspladsen Standarder for tilrettelæggelse af arbejdet og arbejdets udførelse Overvågning af at standarder følges Måling af enzymstøv Helbredsovervågning Måling af sensibilisering af ansatte Symptomer på allergi

17 17 - Enzymallergi 3/4 Sensibilisering Arbejdsplads Arbejde Eksponering Lidt allergi Alvorlig allergi Feedback

18 18 - enzymallergi 4/4 Hvad ville der ske hvis vi ikke havde helbredsovervågning? Givet et bestemt forebyggelsesniveau ville nogle personer blive syge, nogen ville få astma, nogen endda kronisk Vi ville overlade ansvaret for allergikerne til andre Vi ville miste vigtig viden om huller i forebyggelsen Vi ville tabe fokus Vi ville forskertse muligheden for at lære om sammenhængen mellem arbejdsmiljø og allergirisiko Ex: Bagerierhvervet der har samme risiko, men ingen medicinsk overvågning

19 19 Flere eksempler! Skiftehold Negative virkninger af skiftehold forebygges ikke effektivt ved fokus på skifteholdsplaner osv., den enkelte må selv leve sundt for at modvirke natarbejdets belastninger Nogle sygdomme er uforenelige med at arbejde om natten Stress Stress kan ikke alene forebygges ved at regulere arbejdsmiljøet. Den enkelte skal finde sin egen måde at leve sit (arbejds)liv på. Den stressede person bliver ikke altid rask blot ved at miljøet ændres, men skal genvinde sin kontrol over sig (arbejds)liv og lære af det

20 20 Og: Ondt i bevægeapparatet.. kan ikke forebygges effektivt alene ved at møblere om i arbejdsmiljøet osv. Den enkelte skal møde op på arbejdet i god form... Personen med skal ikke bare behandles men også trænes op til at fungere igen på arbejdet Og?

21 21 Fokuspunkter for helbredsundersøgelse Sygdom Effekt på helbred Holdning og adfærd i forhold til sundhed Påvirket arbejdsevne Udsagn om eksponering

22 22 For og imod helbredsundersøgelser (HU) Pro Selv om arbejdsmiljøet (AM) er godt, er det ikke sikkert at det er godt for alle: HU fanger dem der har særlig modtagelighed og giver mulighed for at beskytte dem giver den enkelte mulighed for at realisere sin egen sundhed Selv om AM forventes at være godt, er det ikke sikkert at det er det altid er det eller bliver ved med at være det: HU bliver et ekstra tjek på AM og fastholder fokus på AM. Vi ved ikke alt om effekterne af AM: HU kan lære os mere om eksponeringer og farer HU fremmer en tværfaglig kultur mellem de arbejdsmiljøprofessionelle

23 23 For og imod helbredsundersøgelser (HU) Contra At have en foranstaltning for at redde de syge kan blive en undskyldning (sovepude) for ikke at gøre noget mere grundlæggende ved AM individualisere et kollektivt problem HU er ikke 100% valide og både falsk negative og positive er en udfordring HU som et arrangement kan opfattes som kompromitterende den enkeltes integritet (følelse af tvang, big brother etc.) HU er kostbare

24 24 Konklusion Man kan hverken sige ja eller nej til helbredsundersøgelser Derimod kan man sige at hvor de fremmer forebyggelsen, har de en plads, såfremt der er egnede metoder, og de kan gennemføres etisk forsvarligt Heraf følger at det må anses for uetisk ikke at anvende HU hvis forudsætningerne er til stede Det er vigtigt at helbredsundersøgelser og det øvrige arbejdsmiljøarbejde hænger sammen