Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1

Transkript

1 Miljøcenter Nykøbing Falster Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Rapport November 29

2 COWI A/S Parallelvej 2 28 Kongens Lyngby Telefon Telefax wwwcowidk Miljøcenter Nykøbing Falster Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Rapport November 29 Dokumentnr 1 Version 3 Udgivelsesdato 2november 29 Udarbejdet BEVI/MUM/NPA/OFN/HEO/BKPE/MOSI Kontrolleret STH Godkendt BEVI

3 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 5 2 Resumé, konklusion og anbefalinger 6 21 Kortlægningsområdet 6 11 Vandindvinding 7 12 Geologi og grundvandsmagasiner 8 13 Grundvandskemi 8 14 Konklusioner 8 15 Anbefalinger til videre kortlægning 1 3 Geologi Geologisk opbygning og dannelseshistorie Topografi og landskabsformer Beskrivelse af den geologiske model Usikkerhed på den geologiske model 2 4 Hydrologi og hydrogeologi Det hydrologiske system Grundvandsforhold i det primære magasin Indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande 33 5 Grundvandskemi Datakvalitet Grundvandets redoxforhold Vandtype 4 54 Grundvandsalder Klorid Nitrat Sulfat Fluorid Nikkel 5 Projekt dokumenter/endelig udgave/nord-og_midtfalster_trin_1_v3doc

4 2 51 Arsen Ammonium Svovlbrinte Methan Jern GRUMO-boring Tidsserieanalyser Miljøfremmede stoffer Sammenfatning af grundvandskemi 68 6 Vandforsyning Geologi og hydrogeologi Vandkemi Forureningskilder 74 7 Forureningskilder og sårbarhedsvurdering Risikovurdering af punktkilder fra forurenede lokaliteter Sårbarhed 82 8 Konklusion Datagrundlag Resultater af kortlægningen Problemformulering Mangler i datagrundlaget Sammenfatning 97 9 Anbefalinger Supplerende dataindsamling Boringslokalisering Synkronpejlerunde og pejleprogram Undersøgelser af enkelte boringer Supplerende vandkemiske analyser Supplerende overfladegeofysik Opdatering af den geologiske model Ny hydrologisk model Revurdering af sårbare områder 18 1 Referencer 19 Projekt dokumenter/endelig udgave/nord-og_midtfalster_trin_1_v3doc

5 3 Bilagsfortegnelse Appendiks 1 Beskrivelse af kriterier anvendt i COWIs redoxkarakterisering Appendiks 2 Boreprofiler for nye boringer Appendiks 3 Vandværksbeskrivelser Appendiks 4 Risikovurdering af forureningskilder Bilag 3 Bilag 31 Geologiske forhold Boringer og geofysiske undersøgelser, som indgår i den geologiske model Topografi Landskabsformer (geomorfologi) Top af S4 Bund af S4 Tykkelse af S4 Top af S3 Bund af S3 Tykkelse af S3 Top af S2 Bund af S2 Tykkelse af S2 Top af S1 Bund af S1 Tykkelse af S1 Samlet tykkelse af kvartær Samlet tykkelse af kvartært ler Samlet tykkelse af kvartært sand Top af prækvartæroverfladen Tykkelse af reduceret ler over primært magasin Kvantificering af usikkerhed på den geologiske model Placering af geologiske profiler Bilag 32 Bilag 33 Bilag 34 Bilag 35 Bilag 36 Bilag 37 Bilag 38 Bilag 39 Bilag 31 Bilag 311 Bilag 312 Bilag 313 Bilag 314 Bilag 315 Bilag 316 Bilag 317 Bilag 318 Bilag 319 Bilag 32 Bilag 321 Bilag 322 Bilag 323 Geologisk profil 1 V-Ø 1 Bilag 324 Geologisk profil 2 V-Ø 2 Bilag 325 Geologisk profil 3 V-Ø 3 Bilag 326 Geologisk profil 4 V-Ø 4 Bilag 327 Geologisk profil 5 N-S 1 Bilag 328 Geologisk profil 6 N-S 2 Bilag 329 Geologisk profil 7 N-S 3 Bilag 33 Bilag 331 Boringer medtaget på VØ-profillinjer Boringer medtaget på NS-profillinjer Projekt dokumenter/endelig udgave/nord-og_midtfalster_trin_1_v3doc

6 4 Bilag 4 Bilag 41 Bilag 42 Bilag 43 Bilag 44 Bilag 45 Bilag 46 Bilag 47 Bilag 48 Bilag 49 Bilag 41 Bilag 5 Bilag 51 Bilag 52 Bilag 53 Bilag 54 Bilag 55 Bilag 56 Bilag 57 Bilag 58 Bilag 59 Bilag 51 Bilag 511 Bilag 512 Bilag 513 Bilag 514 Bilag 515 Bilag 516 Bilag 517 Bilag 518 Bilag 6 Bilag 61 Bilag 7 Bilag 71 Bilag 72 Hydrologiske forhold Pejlepunkter og -serier, som indgår i den hydrologiske model Alle aktive indvindinger med oppumpet vandmængde Arealdistribueret nettonedbør Grundvandspotentiale og grundvandsskel i det primære magasin Magasinforhold i primært magasin Transmissivitet af primært magasin med datagrundlag Beregnet grundvandsdannelse til / udstrømning fra det primære magasin Beregnede grundvandsdannende oplande Beregnede indvindingsoplande Vandløb, vandløbsoplande og målestation(er) Grundvandskemi Boringer med mulighed for bestemmelse af redoxforhold Redoxforhold Redoxforhold, alternativ metode (for sammenligning) Vandtype Grundvandets alder Klorid Nitrat Sulfat Fluorid Nikkel Arsen Ammonium Svovlbrinte Methan Jern Pesticider og nedbrydningsprodukter Olie/benzinstoffer og MTBE Klorerede opløsningsmidler og nedbrydningsprodukter Vandværker Vandværkernes indvindingsboringer Forureningskilder og sårbarhed V1- og V2-kortlagte grunde Nitratsårbarhed Projekt dokumenter/endelig udgave/nord-og_midtfalster_trin_1_v3doc

7 5 1 Indledning Miljøcenter Nykøbing Falster har i foråret 29 igangsat den detaljerede hydrogeologiske kortlægning af kortlægningsområderne Nord- og Midtfalster Den detaljerede hydrogeologiske kortlægning skal udgøre en væsentlig del af grundlaget for den fremtidige indsatsplanlægning for grundvandsbeskyttelse, som forestås af kommunerne, her Guldborgsund Kommune Denne rapport samler resultaterne af kortlægningens trin 1, som er en sammenstilling og samtolkning af alle eksisterende data i området Formålet med trin 1 kortlægningen er at skabe et overblik over det eksisterende datagrundlag, samt at samle og samtolke eksisterende data som grundlag for den videre kortlægning i trin 2 udpege delområder til detaljeret kortlægning i trin 2 på baggrund af tolkningsmodeller og vurdering af sårbarhed definere uafklarede tolkningsproblemer samt stille forslag til løsning af disse i trin 2 revurdere eventuelle nitratfølsomme områder I sidste ende er formålet med den detaljerede hydrogeologiske kortlægning, at det bliver muligt at løse problemer med den naturlige vandkvalitet samt vurdere behovet for grundvandsbeskyttelse i øvrigt Projekt dokumenter/endelig udgave/nord-og_midtfalster_trin_1_v3doc

8 6 2 Resumé, konklusion og anbefalinger 21 Kortlægningsområdet Nord- og Midtfalster er et stort sammenhængende område på 222,8 km 2, som indeholder fire indsatsområder: Stubbekøbing, Nr Alslev, Horreby og Nykøbing Falster, og kortlægningsområdet omfatter disse fire indsatsområder Den hydrologiske kortlægning foretages af Miljøcenter Nykøbing Faster, og Guldborgsund Kommune skal efterfølgende udarbejde indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse for indsatsområderne I forbindelse med Trin 1-kortlægningen er der foretaget dataindsamling i kortlægningsområdet samt i en bufferzone på 1 km omkring dette, og denne rapport beskriver resultaterne fra denne kortlægning I figur 2-1 ses et kort over kortlægningsområde og bufferzone Figur 2-1 Kortlægningsområdet Nord- og Midtfalster med 1 km bufferzone Projekt dokumenter/endelig udgave/nord-og_midtfalster_trin_1_v3doc

9 7 Dataindsamlingen har dækket et samlet areal på 318,8 km 2 og har haft til formål at skabe et overblik over eksisterende data i området til den videre kortlægning De væsentligste datakilder har været den geologiske model opstillet for Falster i 27, den hydrogeologiske model opstillet for Falster i 21 samt et udtræk fra GEUS' Jupiter Database Herudover er der indhentet nyere boreprofiler fra en brøndborer, oplysninger om overfladehydrologi, pejlinger og prøvepumpninger Miljøcenter Nykøbing Faster, meteorologiske data fra DMI samt vandværksoplysninger fra Guldborgsund Kommune 11 Vandindvinding På Figur 2-2 er de 28 vandværker i tilknytning til kortlægningsområdet vist sammen med deres indvindingsboringer og beregnede grundvandsdannende oplande Der er samlet givet tilladelse til indvinding af lidt mere end 3,8 mio m 3 vand om året til de 28 vandværker, og Nykøbing Falsters kommunale vandværk med en indvindingstilladelse på 2 mio m 3 /år står for knap halvdelen af vandindvindingen til forsyning indenfor kortlægningsområdet De fleste af vandværkerne indvinder grundvand langs randen af kortlægningsområdet, mens størstedelen af grundvandsdannelsen sker længere inde i kortlægningsområdet Figur 2-2 Vandværker, indvindingsboringer og grundvandsdannende oplande Projekt dokumenter/endelig udgave/nord-og_midtfalster_trin_1_v3doc

10 8 12 Geologi og grundvandsmagasiner Geologien indenfor kortlægningsområdet består af en prækvartæroverflade af skrivekridt overlejret af moræneler med varierende indslag af smeltevandssand, som stedvist er beliggende direkte over prækvartæroverfladen Prækvartæroverfladen er i størstedelen af området beliggende mellem kote og -45 m og hælder generelt mod nordøst Den geologiske model viser dog to begravede dale ved Eskildstrup med et dyk i prækvarteroverfladen, men udbredelsen af disse er ikke kendt Herudover indikerer én boring (DGU 23258) ca 2,5 km øst for Stubbekøbing endnu en begravet dal, som ikke er beskrevet i den geologiske model, idet skrivekridtet ikke er truffet i en dybde af 99 m ut Det primære grundvandsmagasin er i hovedparten af kortlægningsområdet overlejret af et sammenhængende lag af moræneler, I den nordlige del af kortlægningsområdet er mægtigheden af ler størst og dette giver en god naturlig beskyttelse, hvorimod lerlaget i den sydlige del af kortlægningsområdet er tyndere Enkelte steder er moræneler dog næsten fraværende og der opstår geologiske vinduer, hvor det primære magasin har en ringe naturlig beskyttelse 13 Grundvandskemi Der er ikke gjort pålidelige fund af nitrat i det primære magasin, hvilket underbygger at det primære magasin generelt er velbeskyttet Der er derimod påvist nitrat i sekundære magasiner i området mellem Nr Alslev, Horbelev og Stubbekøbing Disse sekundære magasiner er nitratsårbare Det væsentligste grundvandskemiske problem i kortlægningsområdet er saltholdigheden i grundvandet Saltvandet trækker ind fra havet og fra det salte grundvand i boringer langs kysten og dette er især et problem i kortlægningsområdets nordvestlige del, omkring Stubbekøbing og øst/nordøst for Væggerløse Herudover trækkes det salte grundvand op i områder med en stor vandindvinding Dette problem er set i et par lavtliggende områder nordøst for Nykøbing Falster, hvor også vandet i de sekundære magasiner er fundet forholdsvist saltholdigt Der er observeret to enkeltstående overskridelser af drikkevandskravet for indholdet af nikkel, som bør verificeres ved endnu en prøvetagning Der er ligeledes fundet to overskridelser af drikkevandskravet for indholdet af arsen indenfor kortlægningsområdet, som er vurderet dels at skyldes naturligt forekommende arsen og dels en lokal forurening fra jordoverfladen Der er kun få fund af miljøfremmede stoffer indenfor kortlægningsområdet, men dog en del fund af BTEX med en koncentration langt under drikkevandskravet Disse fund anbefales verificeret, da de kan bero på fejl 14 Konklusion Samtolkning Langt de fleste af vandværkerne indvinder deres vand fra velbeskyttede kalkmagasiner med reduceret eller stærkt reduceret vand, mens enkelte vandværker Projekt dokumenter/endelig udgave/nord-og_midtfalster_trin_1_v3doc

11 9 indvinder fra sand og/eller grus Der er fundet forhøjede kloridkoncentrationer i en del af vandværkernes indvindingsboringer, men drikkevandskravet overskrides ikke hos nogle af vandværkerne På Figur 2-3 ses en hydrogeologisk og -kemisk konceptuel model for kortlægningsområdet, som er fremkommet ved samtolkning af geologi, hydrologi, hydrogeologi og grundvandskemi Modellen er illustreret ved et principsnit igennem kortlægningsområdet trukket fra nord mod syd Figur 2-3 Konceptuelt hydrogeologisk snit for kortlægningsområdet Vandindvindingen til Nykøbing Falster Vandværk er årsag til sænkning af potentialet, hvilket får saltvand til at trække op Den konceptuelle model viser, at det primære grundvandsmagasin generelt er mere velbeskyttet i den nordlige del end i den sydlige del af kortlægningsområdet Enkelte steder er den naturlige beskyttelse i form af lerlag næsten fraværende Der er fundet en top i potentialet i den nordlige del af kortlægningsområdet med et faldende potentiale mod syd Omkring den største indvinding til Nykøbing Falsters vandværk er grundvandspotentialet afsænket og dybereliggende salt grundvand trækkes op i indvindingsboringen Kortlægningen indikerer at vandindvindingen på Falster på nuværende tidspunkt ikke er bæredygtig, idet der er fundet saltindtrængning fra det dybereliggende saltvandsmagasin omkring Nykøbing Falsters vandindvindingsboringer i et par lavtliggende områder Både i det primære magasin og i de sekundære Projekt dokumenter/endelig udgave/nord-og_midtfalster_trin_1_v3doc

12 1 magasiner er der fundet en forhøjet saltholdighed Der er ligeledes set en tendens til en stigning i saltholdigheden over tid, og der er stor risiko for stigende saltholdighed ved øget vandindvinding i både det primære og de sekundære magasiner Mangler i datagrundlaget Det geologiske datagrundlag er generelt godt inden for kortlægningsområdet Der er i størstedelen af området en god bestemmelse af prækvartæroverfladen, men der er kun få oplysninger om beliggenhed, udstrækning og indhold af begravede dale Også den kvartære lagpakke er relativt velbestemt Specielt i den sydlige del af kortlægningsområdet er der dog behov for en bedre bestemmelse af udbredelsen af sandlagene og dæklagene over disse Således kan også grundvandsdannelsen bestemmes bedre Det hydrologiske datagrundlag er middelgodt inden for kortlægningsområdet Det formodes, at der findes en større mængde pejledata, som er indberettet af vandværkerne Disse data bør indsamles Herudover mangler pejlinger af vandspejl i de sekundære magasiner, og der findes ingen synkronpejlerunder i området Disse data ville kunne udnyttes ved udarbejdelse af et potentiale kort baseret på målte data, samt til kalibrering af en fremtidig grundvandsmodel Der mangler ligeledes oplysninger om overfladevandsafstrømningen, som bla kan opnås ved en bedre beskrivelse af det overfladenære grundvand Indberetningen af indvundne vandmængder fra nogle af vandværkerne indenfor kortlægningsområdet er ligeledes mangelfuld og der er behov for en opdateret grundvandsmodel til at vurdere og planlægge en bæredygtig vandindvinding Det grundvandskemiske datagrundlag er generelt godt inden for kortlægningsområdet Der er dog behov for en bedre kortlægning af saltvandsgrænsen, således at en bæredygtig indvinding kan planlægges Det bør desuden verificeres eller afkræftes om fund af nitrat, blandingsvand, nikkel og BTEX er et reelt problem i det primære magasin 15 Anbefalinger til videre kortlægning I rapporten er der givet en række anbefalinger om yderligere feltundersøgelser og analyser, der kan foretages i den efterfølgende kortlægning Disse anbefalinger er prioriteret ved en opdeling i faser og disse kan opsummeres i følgende punkter: Fase 1 Fase 2 Fase 3 - Indsamling af eksisterende data for geologi og hydrologi - Indsamling af supplerende data for geologi og hydrologi - Kortlægning af saltvandsgrænse og begravede dale med SkyTEM - Boringslokalisering, synkronpejlerunde og pejleprogram - Analyse af boringer med blandingsvand - Analyse af boringer med problematisk vandkvalitet - Evt supplerende overfladegeofysik til støtte ved SkyTEM-tolkning - Opdatering af geologisk model Projekt dokumenter/endelig udgave/nord-og_midtfalster_trin_1_v3doc

13 11 Fase 4 Fase 5 - Opstilling og anvendelse af hydrologisk model - Revurdering af sårbare områder - Afrapportering af resultater Projekt dokumenter/endelig udgave/nord-og_midtfalster_trin_1_v3doc

14 12 3 Geologi De geologiske forhold i området beskrives i det følgende med udgangspunkt i den eksisterende geologiske model og rapportering af opstillingen af modellen /15/ Derudover er informationer fra de boringer, der er udført efter den geologiske model blev opstillet, inddraget og kommenteret Først beskrives den overordnede geologiske opbygning og dannelseshistorie Herefter følger en beskrivelse af de topografiske forhold og landskabsformerne (geomorfologien) Til sidst gennemgås lagene i den geologiske model, og usikkerheden på den geologiske model vurderes 31 Geologisk opbygning og dannelseshistorie Den geologiske opbygning og dannelseshistorie beskrives kort fra Kridt til nutid, da det er aflejringer fra dette tidsrum, som har indvindingsmæssig interesse De geologiske forhold kan illustreres med udgangspunkt i en konceptuel geologisk model dækkende hele Falster, Figur 3-1 Konceptuel geologisk model for hele Falster, illustreret ved syd-nord snit (nord til højre) Skrivekridt overlejres af paleocæn ler og en kvartær lagpakke med lerede aflejringer, der indeholder sand- og gruslag De fire sand-gruslag i den digitale geologiske model er markeret (S1-S4) Øverst optræder postglaciale marine sedimenter og organiske aflejringer Fra /15/Figur 3-1 /15/ Figur 3-1 Konceptuel geologisk model for hele Falster, illustreret ved syd-nord snit (nord til højre) Skrivekridt overlejres af paleocæn ler og en kvartær lagpakke med lerede aflejringer, der indeholder sand- og gruslag De fire sand-gruslag i den digitale Projekt dokumenter/endelig udgave/nord-og_midtfalster_trin_1_v3doc

15 13 geologiske model er markeret (S1-S4) Øverst optræder postglaciale marine sedimenter og organiske aflejringer Fra /15/ De yngste aflejringer i den geologiske lagserie på Nord- og Midtfalster består af postglaciale hav- og ferskvandsaflejringer De underliggende kvartære aflejringer består hovedsageligt af lerede lag - primært moræneler - med forekomster af smeltevandssand og -grus både som linser og mere gennemgående lag Under den kvartære lagpakke følger prækvartæroverfladen, der består af skrivekridt i selve kortlægningsområdet, mens der syd for området også optræder paleocæn ler 311 Prækvartære aflejringer Prækvartæroverfladen på Nord- og Midtfalster udgøres udelukkende af Skrivekridt Skrivekridt er en ret blød kalkbjergart, der hovedsagelig er opbygget af hele eller fragmenterede kokkolitter (skaller fra kalkalger) Kridtet er aflejret på dybt vand Indholdet af fossiler i sandfraktionen eller i en større fraktion - er normalt under 1 %, og ikke-karbonatindholdet varierer normalt mellem,5 % og 1 %, /11/, /16/ Flint forekommer i varierende mængde, men ikke så hyppigt som i Danien kalken og sjældent i sammenhængende lag Nogle steder mangler flint næsten helt, /11/ Mægtigheden af Skrivekridtet under Falster er ca 4 m Skrivekridtet udgør det primære magasin på det meste af Falster Skrivekridtets permeabilitet er næsten udelukkende en sekundær sprækkepermeabilitet Øverst i skrivekridtet findes der en stærkt opsprækket zone, der er dannet på grund af deformering forårsaget af istidens gletsjere /12/ Under denne zone er der et system af vandrette og af lodrette sprækker De vandrette sprækker tolkes som et resultat af aflastning i forbindelse med tertiær og kvartær erosion, mens de lodrette sprækker tolkes som et resultat af spændinger i jordskorpen i forbindelse med tektoniske episoder i Tertiærtiden, /11/ 312 Kvartære aflejringer Danmark har gennem Kvartærtiden været udsat for et større antal nedisninger fordelt på mindst tre istider, Elster, Saale og Weichsel /6/ Det er usikkert i hvilket omfang, der er bevaret aflejringer fra de ældre istider, Elster og Saale, på Falster, eller om disse aflejringer er blevet helt eller delvist fjernet af Weichsel-istidens isstrømme Nedisningsforløbet under den sidste istid, Weichsel, er illustreret i Figur 3-2, der viser isbevægelsesmønstre og markante israndsstrøg for de sidste tre isstrømme i Weichsel Det fremgår af figuren, at der er spor efter alle tre isstrømme på Falster, at isstrømmene havde en relativt kompleks geometri, og at der ses iøjnefaldende israndsstrøg på Falster I forbindelse med isoverskridelserne har isen aflejret usorterede materialer, først og fremmest moræneler, og foran isen og i kontakt med isen er der afsat sorterede aflejringer i smeltevandsfloder og -søer Smeltevandsflodaflejringerne er sandede og grusede, mens smeltevandssøaflejringerne er lerede, siltede og Projekt dokumenter/endelig udgave/nord-og_midtfalster_trin_1_v3doc

16 14 sandede Større forekomster af smeltevandsflodaflejringer forekommer i smeltevandsdale og smeltevandssletter, mens smeltevandssøaflejringer ofte ses i issøbakker eller kamebakker Hvis der er tale om aflejringer, der senere er blevet isoverskredet én eller flere gange, er de landskabelige karakteristika imidlertid ofte udslettede, og aflejringerne kan blot erkendes som geologiske lag og legemer /15/ Figur 3-2 Isstrømme i Sen Weichsel, fra /8/ Hovedfremstødet er ældst og Bælthavfremstødet er yngst 313 Glacialtektoniske forstyrrelser Glacialtektoniske deformationer bryder den regulære geologiske lagfølge op og giver derfor risiko for lækage til ellers godt beskyttede magasiner - Figur 3-3 Dette kan erkendes i boringer, for eksempel i form af flager af prækvartære bjergarter i den kvartære lagserie Deformationerne opstår blandt andet på grund af trykket fra den fremadskridende gletsjer og ses ofte i områder, der er præget af randmoræner I kortlægningsområdet er der 17 boringer, hvor der er Projekt dokumenter/endelig udgave/nord-og_midtfalster_trin_1_v3doc

17 15 konstateret flager af Skrivekridt i den kvartære lagserie /15/ Heraf af 11 af dem lokaliseret i den sydlige del af området umiddelbart ved det større dødislandskab, hvor der også forekommer randmoræner, se Figur 3-3 Figur 3-3 Indikationer på glacialtektoniske forstyrrelser 32 Topografi og landskabsformer Terrænet i kortlægningsområdet ligger mellem kote og 4, med de laveste koter ved de kystnære områder, jf bilag 32 Koter over kote 26 er til stede i to områder ved Nørre Alslev og Horbelev Generelt fremstår landskabet som meget bakket til tider som mere sammenhængende dale og højderygge Langt den største del af landskabet i kortlægningsområdet udgøres af bølgende moræneflader, småbakket morænelandskab og større terrænskråninger, der under et betegnes 'andet morænelandskab', jf bilag 33 Landskaberne er dannet under gletsjere Lokalt i dette landskab, observeres der et mindre præg af dødislandskab, der vidner om at en del af landskabet er dannet oven på en stagneret og smeltende gletsjer /15/ Projekt dokumenter/endelig udgave/nord-og_midtfalster_trin_1_v3doc

18 16 I den sydlige del af kortlægningsområdet dominerer et større sammenhængende dødislandskab, der består af mange afløbsløse huller og småbakker, se bilag 33 I den nordlige del af området ses der flere større NNV-SSØ orienterede områder med overskredne randmoræner, der består af randmoræner, dannet ved et gletsjerfremstød, som senere er overskredet af en ny fremstødende gletsjer De overskredne randmoræner tolkes som dannet ved et genfremstød under afsmeltningen af Hovedfremstødets isstrøm fra nordøst /7/ og /8/ Ligeledes i det nordlige del af kortlægningsområdet ses langstrakte tunneldale der er orienteret NV-SØ Dannelsen af disse tunneldale tolkes som dannet enten ved Østjyske isfremstød eller Bælthavfremstødet I den nordøstlige og centrale del af kortlægningsområdet er et større overskredet ås-system, der er tolket som dannet under Hovedfremstødet /15/ 33 Beskrivelse af den geologiske model Der er opstillet en digital geologisk model for hele Falster /15/ De boringer og geofysiske data som udgør datagrundlaget for modellen er vist på bilag 31 Baseret på den geologiske model er der fremstillet en række kort og profiler dækkende Nord- og Midtfalster, bilag 34 til 329 Den geologiske model beskrives i det følgende med afsæt i disse bilag 331 Lagene i den kvartære lagserie Nedenfor beskrives lagene i den kvartære lagserie Fordelingen mellem sand og grus i sandlagene S1-S4 er ikke beskrevet i rapportering af opstillingen af den geologiske model /15/ Sandlaget S4 S4 er defineret som kvartære sandmagasiner, der enten ligger direkte i terræn eller er dækket af postglaciale marine aflejringer og/eller postglacial tørv og gytje I bilag 34 og 35 er top og bund af sandlaget S4 vist Tykkelsen af S4 fremgår af bilag 36 Det fremgår af disse kort, at S4 optræder sporadisk i det meste af det sydvestlige kortlægningsområde, og at laget kun er truffet få steder i det nordvestlige hjørne af området Mægtigheden af laget er overvejende mellem 5 og 1 m Ved Horbelev er mægtigheden 1-15 m Sandlaget S3 S3 er defineret som kvartære sandmagasiner, der ligger højt i den kvartære lagpakke, men som er dækket af kvartær ler Som det fremgår af bilagene 37, 38 og 39, der hhv viser top, bund og tykkelsen af sandlaget S3, forekommer der et større sammenhængende område af S3 syd for Stubbekøbing Endvidere er der flere sammenhængende områder af S3 i kortlægningsområdet samt bufferzonen Mægtigheden af laget er forholdsvis beskeden og er under 15 m i store dele af udbredelsesområderne På nær et om- Projekt dokumenter/endelig udgave/nord-og_midtfalster_trin_1_v3doc

19 17 råde ved Horbelev, hvor tykkelsen af S3 er optil 3 m i bufferzonen, forekommer større mægtigheder kun i få mindre områder i den nordvestlige del af området og bufferzonen Sandlaget S2 S2 er defineret som kvartære sandmagasiner, der ligger dybere i den kvartære lagpakke end S3 I bilag 31 og 311 er top og bund af sandlaget vist og tykkelsen af laget fremgår af bilag 312 Bilagene viser at S2 er udbredt over store dele af kortlægningsområdet og bufferzonen Nord for Nørre Alslev samt syd og vest for Horbelev er der større sammenhængende områder Mægtigheden er for store dele af laget mellem 5 og 15 m, og er op til 4 m, hvor laget er tykkest Sandlaget S1 S1 er defineret som kvartære sandmagasiner, der ligger dybt i den kvartære lagpakke - i mange områder i direkte kontakt med Skrivekridt Top og bund samt tykkelsen af sandlaget S1 er vist i hhv bilag 313, 314 og 315 Som det fremgår af disse bilag, forekommer S1 kun få steder og med en mægtighed på mindre end 5 m de fleste steder Kvartære leraflejringer De kvartære lerafjleringer består hovedsageligt af moræneler, men indeholder også smeltevandsler, ferskvandsler og eventuelt intergalcial/interstadial ler /15/ Postglaciale aflejringer De postglaciale aflejringer i kortlægningsområdet består af tørv og gytje Enkelte steder i periferien af kortlægningsområdet og bufferzonen er der tillige marine aflejringer, der består af marine sand/grus- og lerlag De postglaciale aflejringer er ikke beskrevet nærmere, da de indvindingsmæssigt ikke har nogen relevans Samlet tykkelse af kvartære aflejringer Tykkelsen af de kvartære aflejringer, bilag 316, afspejler i store træk prækvartæroverfladens topografi, idet de største mægtigheder træffes i nordøst og de mindste i sydvest Fordybningerne i den prækvartære overflade erkendes også, da der i disse områder forekommer de største mægtigheder af kvartære aflejringer Samlet tykkelse af kvartært ler Den samlede tykkelse af kvartært ler fremgår af bilag 317 Tykkelsen følger i høj grad tykkelsen af hele den kvartære lagpakke I den centrale del af kortlægningsområdet er der store variationer i tykkelsen, hvilket til dels skyldes tykkelsesvariationerne i sandlagene Samlet tykkelse af kvartært sand I bilag 318 fremgår den samlede tykkelse af kvartært sand Fordybningerne i prækvartæroverfladen kan til dels erkendes, da de største mægtigheder af kvar- Projekt dokumenter/endelig udgave/nord-og_midtfalster_trin_1_v3doc

20 18 tært sand (S1 og S2) træffes i forbindelse hermed I store dele af udbredelsesområderne er mægtigheden af kvartært sand omkring 15 m Samlet tykkelse af reduceret ler Der er ikke beregnet tykkelse af reduceret ler, da der ikke er foretaget tolkning af redoxgrænsen i hverken den hydrologiske eller den geologiske model Der foreligger observationer af synlige redoxgrænser fra 13 GRUMO-boringer udført ved Sibirien og Store Heddinge Resultaterne viser en redox-grænse ca 2,5-4,5 m ut ved Sibirien og ca 4,5-7,5 m ut ved Store Heddinge For mere information omkring redoxgrænsen henvises til afsnit Prækvartæroverfladen Prækvartæroverfladen, bilag 319, består af Skrivekridt i hele kortlægningsområdet Prækvartæroverfladen ligger mellem kote ca og ca -6, generelt højereliggende i sydvest end i nordøst I dele af kortlægningsområdet er prækvartæroverfladen noget ujævn med nogle til dels sammenhængende, aflange fordybninger, der kan udgøre begravede dale 333 Geologiske profiler Der er fremstillet syv profiler gennem den digitale geologiske model i indsatsområdet Tre af profilerne er orienteret V-Ø, mens fire profiler er orienteret N- S Placeringen af profillinjerne fremgår af bilag 322 Profilsnittene er gengivet i bilag 323 til 329, mens bilag 33 og 331 viser placeringen af de boringer, som er projiceret ind på henholdsvis VØ- og NS-profilerne Det fremgår af profilerne, at sandmagasinerne S1 og S2 ofte er i direkte kontakt med Skrivekridt, jf bilagene Sandlagene eksisterer i modellen både som linser og mere sammenhængende lag Flere steder er sandlagene i direkte kontakt med hinanden, jf bilagene og Specielt ses på bilag 328 et geologisk vindue omkring stationspunkt 11 Der ses også relativt store sandmægtigheder på bilag 329 omkring stationspunkt 3 og 6 Prækvartæroverfladen har i modellen flere steder dybe dale eller sænkninger, jf bilag 324 og 328 Dalene ser ud til både at kunne være udfyldt med sand (324) og ler (328) Placeringen af de forventede forkastninger er vist på profilerne Der ses ikke umiddelbart nogen sammenhæng mellem forkastningernes placering og den kvartære geologi Det kan derimod ikke udelukkes at toppen af prækvartæret er påvirket af forkastninger De begravede dale/sænkninger i kalkoverfladen ved stationspunkt 1-14 samt stationspunkt 23 på profil NS-2 (bilag 328) kan således tolkes som nedforkastede områder i prækvartæret 334 Boringer udført efter opstilling af den geologiske model Ifølge Jupiter, er der udført to boringer inden for kortlægningsområdet efter opstillingen af den geologiske model Boringernes placering er vist på Figur 3-4 Boreprofilerne er endnu ikke tilgængelige via Jupiter, men er rekvireret ved Projekt dokumenter/endelig udgave/nord-og_midtfalster_trin_1_v3doc

21 19 Næstved Brøndboring ApS, der har udført boringerne Boreprofilerne er vedlagt i appendiks ved Stubbekøbing Ved en sammenligning af laggrænserne fra boreprofilet og laggrænserne fra den geologiske model fremgår det, er der 5 m forskel i både terrænkoten og koten for prækvartæroverfladen Årsagen til koteforskellen er ikke undersøgt nærmere Ifølge den geologiske model er tykkelsen af S3 sandlaget 3-5 m i området, men laget blev ikke truffet på lokaliteten Boring er den eneste i lokalområdet, og udbredelsen af S3 bør derfor tilpasses i området, hvilket medfører en mindre ændring i udbredelsen af S3, der ingen indflydelse har på den overordnede tolkning af geologien i området Figur 3-4 Placering af nye boringer, der er udført efter opstilling af den geologiske model for Falster og med angivelse af udbredelse og tykkelse af sandlaget S nord for Nykøbing F Sammenlignes laggrænserne fra boreprofilet fra boring og laggrænserne fra den geologiske model, så er der stor grad af overensstemmelse mellem disse Eneste større forskel ses i mægtigheden af S3 laget, der ifølge den geologiske model er godt 12 m tyk, men kun er ca 2 m tyk ved borearbejdet Tyk- Projekt dokumenter/endelig udgave/nord-og_midtfalster_trin_1_v3doc

22 2 kelsen af S3 bør derfor tilpasses, hvilket ikke vil ændre den overordnede tolkning af området geologi Det skal bemærkes, at Næstved Brøndboring ApS har udført yderligere to boringer ca 2,5 km øst for DGU nr og umiddelbart øst for kortlægningsområdet Disse boringer giver væsentlig information om geologien, hvorfor de kort beskrives nedenfor Boring DGU er udført i primært lerede aflejringer, dog træffes der i 67,4 m ut et ca 7 meter tykt sandlag Sammenlignes med den geologiske model findes kun sandlaget S2 i dette område, men ligger her væsentligt højere, nemlig i en dybde af ca 3 meter Boringen er udført til stor dybde, 99 m ut, uden at træffe Skrivekridtet Der anbores dog tilsyneladende en kalkflage i en dybde af ca 95,6 m ut, hvorunder der træffes sand og sandet ler Den store boringsdybde vidner om overraskende stor dybe til Skrivekridtet, som i dette område ifølge modellen ligger ca 3 m ut Boringen indikerer derfor tilstedeværelsen af en lerfyldt, begravet dal Boring DGU nr ligger ca 3 meter fra Den er udført til 51, m ut Ifølge borerapporten træffes der to mindre sandlag fra 11,6-13,2 og 23,5-25,3 m ut De øvrige kvartære aflejringer udgøres primært af blåler og toppen af prækvartæret træffes 35,7 m ut, hvilket stemmer godt overens med den geologiske model 34 Usikkerhed på den geologiske model COWI har foretaget en vurdering af usikkerheden på den geologiske model Vurderingen er foretaget som en kvantitativ beregning af usikkerheden i den kvartære lagpakke og som en kvalitativ vurdering af usikkerheden på de enkelte geologiske lag baseret på de data, som foreligger 341 Kvantitativ vurdering af usikkerhed Den kvantificerede usikkerhed er vist på bilag 321 og beregnet for 5*5 meter celler med følgende formel: ((antal geologbedømte boringer)*(1,5)) + (antal ikke-geologbedømte boringer) Søgeområdet er et kvadrat på 2*2 km med centrum i cellen, og kun boringer, der går ned i prækvartæroverfladen er medtaget, da de angiver, at hele den kvartære lagpakke er beskrevet Det vil sige, at usikkerheden er bestemt af antallet af boringer og af, om boringerne er geologbedømt Den fundne værdi tildeles cellen på 5*5 m i centrum af kvadratet De mindste værdier repræsenterer den største usikkerhed, og en værdi på angiver, at de kvartære geologiske lag i praksis er ubekendte i den pågældende celle - i hvert fald i den nederste del af den kvartære lagpakke Usikkerheden er mindre i den øvre del af den kvartære lagpakke, da der er yderligere boringer, som kun gennemborer de øverste jordlag Projekt dokumenter/endelig udgave/nord-og_midtfalster_trin_1_v3doc

23 21 På bilaget er datagrundlaget for beregningen vist ved placeringen af boringer, som når top af prækvartær og er henholdsvis geologbedømte (grønne) og ikkegeologbedømte (røde) Som det fremgår, er boringer som ikke gennemborer den kvartære lagpakke og geofysiske sonderinger er ikke medtaget i beregningen Disse punkter er dog vist med prikker på bilag 321 Det fremgår af bilag 321, at der er stor usikkerhed på modellen i dele af indsatsområdet, specielt i den nordlige del Det ses af fraktilen på bilagets signaturforklaring, at halvdelen af den beregnede boringstæthed ligger under 5 Størst sikkerhed findes omkring Marielyst, Væggerløse, Nykøbing F, syd for Stubbekøbing og i området ved Nørre Vedby længst mod nord, hvor værdier over eller omkring 15 dominerer I den centrale del af kortlægningsområdet nord for Nykøbing F samt i et strøg nordvest herfor, ses middelhøj sikkerhed på omkring 1 Det bemærkes endvidere, at såvel boringer der ikke indgår i beregningen som geofysiske sonderinger næsten udelukkende findes i de områder hvor boringsdækningen er god, og de bidrager derfor kun i begrænset omfang til at reducere modelusikkerheden 342 Kvalitativ vurdering af usikkerhed Prækvartæroverfladen er relativt godt bestemt i kortlægningsområdet, da der er relativt mange boringer, der anborer Skrivekridtet Usikkerheden er størst i den nordlige del af området, hvor der er relativt få boringer - bilag 319 I den sydlige del og i sær i den centrale del, vurderes prækvartæroverfladen at være godt bestemt De relativt mange boringer, der anborer Skrivekridtet, gennemborer således også hele den kvartære lagserie, hvorfor top og bund af de kvartære sand lag S1-S4 er relativt godt bestemt Ved hvert sandlag er der til afgrænsninger og til bestemmelse af tykkelsen anvendt boringer, der anborer og gennemborer laget samt boringer, hvor laget ikke er truffet Udbredelsen af sandlagene er mindre godt bestemt i den nordlige del af området, da der i delområder kun er få tolkningspunkter Bestemmelsen af om et givet sandlag hører til S1, S2, S3 eller S4 er ikke beskrevet i rapportering af opstillingen af modellen /15/ og det er derfor ikke muligt at vurdere usikkerheden i forbindelse hermed Sandlaget S4 Foruden ovennævnte tolkningspunkter er der ved tolkningen af udbredelse og undergrænse i kortplan for S4s vedkommende anvendt topografi, geomorfologiske landskabselementer og geologisk jordartskort Endvidere er nogle af magasinlegmerne tolket genetisk i form af tunneldale, smeltevandsdale, kamebakker eller åse indeholdende sand/grus Udbredelsen af S4 vurderes at være godt bestemt Sandlaget S3 Ved tolkningen af udbredelsen er der udover ovennævnte tolkningspunkter anvendt topografi og geomorfologiske landskabselementer samt i mindre omfang genetisk tolkning Udbredelsen af S3 er mindre godt bestemt end S4 Projekt dokumenter/endelig udgave/nord-og_midtfalster_trin_1_v3doc

24 22 Sandlaget S2 Ud over ovennævnte tolkningspunkter, er tolkningen af udbredelsen er hovedsageligt baseret på boringsdata og i mindre omfang topografi og geomorfologiske landskabselementer Tolkningen af udbredelsen er mere usikker end for S3 Sandlaget S1 Ud over ovennævnte tolkningspunkter, er tolkningen af prækvartæroverfladen anvendt ved tolkningen af udbredelsen af sandlaget Tolkningen af udbredelsen er næsten udelukkende baseret på boringsdata, hvilket bevirker at udbredelsen er noget usikkert bestemt Projekt dokumenter/endelig udgave/nord-og_midtfalster_trin_1_v3doc

25 23 4 Hydrologi og hydrogeologi I de følgende afsnit beskrives den hydrologiske og hydrogeologiske viden, der er tilgængelig for kortlægningsområdet Nord- og Midtfalster Til kortlægningen af de hydrologiske og hydrogeologiske forhold på Nord- og Midtfalster er følgende data tilgængelige: 1 En hydrogeologisk model fra år 2 opsat i modelleringsprogrammet MikeSHE, som beskriver nedbør, fordampning, arealanvendelse, umættet zone, vandløbsafstrømning, drænstrømning og grundvandsstrømning Modellen dækker hele Falster med en opløsning på 5 x 5 m og er opbygget med en geologisk tolkningsmodel bestående af 5 geologiske lag Den hydrologiske model er i 21 opdateret med pejle- og indvindingsdata fra år 2, /13/ og /14/ Pejlede boringer samt aktive indvindinger, som indgår i den hydrologiske model er vist på hhv bilag 41 og bilag 42 På bilag 41 er ligeledes vist boringer pejlet i perioden fra og der er foretaget en vurdering af, hvor mange pejlinger der foreligger fra hvert filter, og pejleboringerne er kategoriseret efter tætheden af pejlinger og antal pejlede år 2 En digital geologisk model for hele Falster fra år 27 Denne er beskrevet yderligere i afsnit 3 3 Udtræk fra GEUS' Jupiter-database med boringsoplysninger, oplysninger om indvindinger, pumpetest og grundvandspejlinger 4 Oplysninger om overfladehydrologien i form af topografiske vandløbsoplande, hydrologiske målestationer og karakteristiske værdier for overfladeafstrømningen 5 Årlige klimaparametre i form af temperatur, nedbør, mm fra Danmarks Meteorologiske Institut 41 Det hydrologiske system Det hydrologiske system på Falster er ganske veldefineret med havet som fast trykrandbetingelse hele vejen langs kysten Falster har et areal på ca 514 km 2 og har sit højeste punkt på det nordlige Falster i 4,4 m DVR9 mens flere arealer langs Falsters kyst er drænede og beliggende under kote Langt størstedelen af grundvandsstrømningen foregår altså på tværs af trykranden ud af mo- Projekt dokumenter/endelig udgave/nord-og_midtfalster_trin_1_v3doc

26 24 delområdet, men lokalt kan der dog forekomme en mindre grundvandsstrømning ind i land på grund af de drænede forhold langs kysten Det hydrologiske system er således et lukket system, som kan beskrives ved følgende vandbalance: N = Ea + I + Ao + Au + M hvor N er nedbøren Ea er evapotranspirationen, som består af transpirationen fra jorden og evaporationen fra planter I er vandindvindingen fra grundvandsmagasinerne Ao er den overfladiske afstrømning af vand i dræn og vandløb Au er den underjordiske grundvandsafstrømning i de forskellige jordlag M er ændringen af volumenet af vand i grundvandsmagasinerne 411 Hydrogeologiske enheder I den hydrologiske model er anvendt en geologisk tolkningsmodel fra 2 bestående af 5 lag, som ikke alle steder er gennemgående Det øverste lag består af vandstandsende moræneler, som har en fast tykkelse på 3 m Under dette findes der i nogle områder et vandførende sandlag, som har varierende tykkelse, og som udgør lokale sekundære magasiner Det tredje lag består af ler, og dette lag adskiller de sekundære magasiner fra det underliggende primære magasin som primært er bestående af kalk, men nogle steder inkluderer et overliggende sandlag af varierende mægtighed Den geologiske tolkningsmodel, der er anvendt i den hydrologiske model adskiller sig fra den digitale geologiske model fra år 27 på flere punkter Forskellene mellem de to geologiske modeller er ikke undersøgt i detaljer, men for et tværsnit i den nordlige del af kortlægningsområdet omkring Nørre Alslev er forskellene illustreret på de følgende figurer Figur 4-1 viser det undersøgte tværsnits beliggenhed, Figur 4-2 illustrerer den geologiske model fra 2 i det undersøgte tværsnit og Figur 4-3 den geologiske model fra 27 i det undersøgte tværsnit Projekt dokumenter/endelig udgave/nord-og_midtfalster_trin_1_v3doc

27 25 Figur 4-1 Tværsnit, hvor forskellen imellem den geologiske model fra 2 og 27 er undersøgt 4 3 Tværsnit geologisk model 2 Topografi Top kalk Top sand 2 Kote [m] Afstand [m] Figur 4-2 Tværsnit af geologisk model fra 2, som er anvendt i hydrologisk model Tværsnittets placering kan ses på Figur Projekt dokumenter/endelig udgave/nord-og_midtfalster_trin_1_v3doc

28 Tværsnit geologisk model 27 Topografi Top kalk Top sand2 Bund sand2 Top sand1 Bund sand1 Kote [m] Afstand [m] Figur 4-3 Tværsnit af geologisk model fra 27 Tværsnittets placering kan ses på Figur 4-1 Som det kan ses af figurerne, er sandlaget ovenpå kalken stærkt overestimeret i det undersøgte område I den geologiske model fra 2 ligger oversiden af sand i direkte kontakt med kalk helt op mod kote 2 m ved toppen af bakken I den geologiske model fra 27 derimod, er der kun meget lidt sand i direkte kontakt med kalken Det nederste sandlagt er her i direkte kontakt med kalken alle steder, hvorimod sandlaget ovenover kun er i direkte kontakt omkring station 75 på profilet Mægtigheden af sand i direkte kontakt med kalken kan højest tolkes til at have en udbredelse op mod kote -1 i dette tværsnit 412 Klima Klimadata i form af nedbør, fordampning og temperatur indgår som elementer i det hydrologiske system og som inputdata til den hydrologiske model Nedbørsmængden varierer meget fra år til år, hvilket er illustreret på Figur 4-4, hvor Danmarks årsmiddelnedbør er vist for perioden Projekt dokumenter/endelig udgave/nord-og_midtfalster_trin_1_v3doc

29 27 Figur 4-4 Årsnedbør i Danmark for perioden /2/ Den gennemsnitlige årlige nedbør for hele landet har i perioden ligget på 712 mm mens den gennemsnitlige årlige nedbør for Vest- og Sydsjælland samt Lolland og Falster i samme periode har ligget på 584 mm Der har dog været en stigende tendens i årsnedbøren over perioden med den kraftigste stigning i perioden fra 194 og fremefter som det ligeledes kan ses af figur 4-4 Året 1992 er det seneste år i perioden , hvor nedbørsmængden svarer til gennemsnittet Dette år er ligeledes tæt ved at ramme Danmarks årsgennemsnit for middeltemperatur og soltimetal og kan derved benyttes som et hydrologisk normalår I den hydrologiske model er nedbørsfordelingen beskrevet ved hjælp af Thiessen polygoner, og der er anvendt nedbørstidsserier fra 8 nedbørsstationer på Falster og 2 på Lolland Det er dog kun en del af nedbørsmængden, der når at infiltrere til grundvandsmagasinet eller afstrømme direkte i dræn, nemlig den såkaldte nettonedbør Nettonedbøren er defineret som den del af nedbøren, der ikke fordamper fra jorden eller via planternes vandoptag, altså nedbøren minus evapotranspirationen Evapotranspirationen er afhængig af hastigheden hvormed vandet transporteres i jordsøjlen og dermed jordens egenskaber, men også arealanvendelsen og typen af afgrøder, der dyrkes på arealerne har betydning I den hydrologiske model er fordampningen beregnet ved en umættet zone beregning, og den resulterende nettonedbør er trukket ud af modellen og vist for år 1992, se Bilag 43 Som det kan ses af bilaget, varierer nettonedbøren fra ca 1 mm/år til op mod 1 mm/år lokalt Projekt dokumenter/endelig udgave/nord-og_midtfalster_trin_1_v3doc

30 Indvindinger Inden for kortlægningsområdet indvinder 28 vandværker fra 85 indvindingsboringer Nykøbing Falster Kommunale Vandværk indvinder fra 7 separate kildepladser og står for størstedelen af den totale indvinding i kortlægningsområdet 24 ud af 28 vandværker har indberettet deres vandindvinding i 28 og denne er beregnet til m 3 i alt for de 24 vandværker, der har indberettet deres vandindvinding i 28 De 4 vandværker, der ikke har indberettet deres vandindvinding i 28 er Alstrup Vandværk, Gundslev Vandværk, Torkilstrup Vandværk og Virket Vandværk Thorkildstrup Vandværk har indberettet deres vandindvinding senest i 27, Gundslev Vandværk har indberettet senest i 24, og Alstrup og Virket Vandværk har indberettet senest i 21 Vandværkernes placering, indvindingsboringernes placering samt indvindingsmængderne i 28 er vist på bilag 42 For de 4 vandværker, der ikke har indberettet deres vandindvinding i 28 er den seneste indberetningsmængde vist Vandværkerne indenfor kortlægningsområdet er beskrevet yderligere i afsnit 6 og i appendiks 3 Ud over vandværkerne indvinder også en række erhverv og privatpersoner vand inden for kortlægningsområdet Disse privat og erhvervsindvindinger er inkluderet i den hydrologiske model, men indvindingsboringer eller mængder er ikke vist på bilaget, idet der er få/ingen oplysninger fra disse indvindere 414 Overfladevandssystem Falster er opdelt i 3 hovedafstrømningsområder, som afvander til forskellige farvande Det største af disse hovedafstrømningsområder afvander til Guldborgsund Dette hovedafstrømningsområde er beliggende på Syd- og Vestfalster og er i Regionplan 26 for Storstrøms Amt benævnt Afstrømningsområde 8 Det næststørste hovedafstrømningsområde er beliggende på det nordlige Falster og afvander til Grønsund, Smålandshavet og Storstrømmen Dette afstrømningsområde er i Regionplan 26 benævnt Afstrømningsområde 1 Det sidste hovedafstrømningsområde afvander til Østersøen og er benævnt Afstrømningsområde 9 /13/ Vandløb, vandløbsoplande og hydrologiske målestationer inden for kortlægningsområdet er vist på Bilag 41 Som det kan ses på dette bilag gennemskærer kortlægningsområdet hjørnet af et vandløbsopland mod syd, nemlig vandløbsoplandet til Marrebæk Kanal Den følgende kortlægning af overfladevandssystemerne på Falster er afgrænset til ikke at inkludere Marrebæk Kanal, men alle øvrige vandløbssystemer nord for Marrebæk Kanal på Falster Inden for kortlægningsområdet findes der 74 km mellemstore vandløb og 287 km mindre vandløb, hvor typologien er defineret i basisanalysen på følgende vis: Projekt dokumenter/endelig udgave/nord-og_midtfalster_trin_1_v3doc

31 29 Tabel 4-1 Definition af vandløbstypologi Type Mindre vandløb Mellemstore vandløb Store vandløb Oplandsareal [km 2 ] <1 1-1 >1 Bredde [m] <2 2-1 >1 Afstand til kilde [km] <2 2-4 >4 I Tabel 4-2 er fordelingen af vandløbene på hovedafstrømningsområder vist Tabel 4-2 Vandløb fordelt på hovedafstrømningsområder og vandløbstypologi Mindre vandløb Mellemstore vandløb Store vandløb Afstrømningsområde 8 127,1 km 33,5 km km Afstrømningsområde 9 41,6 km,5 km km Afstrømningsområde 1 115,6 km 4,2 km km Inden for kortlægningsområdet findes 6 vandløbssystemer med et opland større end 2 km 2 Herudover findes 7 målestationer med tidsserier for vandløbsvandføringer og vandstande i 3 vandløb og ca 6 målestationer med enkeltmålinger af vandføringer inden for kortlægningsområdet Den hydrologiske målestation med tidsserier, der har flest år med data er 611 i Tingsted Å, der har daglige vandføringsmålinger fra år De øvrige hydrologiske målestationer med tidsserier har vandføringsmålinger i 6-28 år De 6 største vandløbssystemer er listet i Tabel 4-3 med arealet af deres opland og karakteristiske afstrømninger, hvor disse er opgivet i /1/ Tabel 4-3 Større vandløbssystemer indenfor kortlægningsområdet, vandløbsopland og afstrømning /1/ Vandløbssystem Vandløbsopland [km 2 ] Afstrømning [l/s/km 2 ] Middel Med Min Med Max Fribrødre Å systemet 66,9 5,5,3 42 Tingsted Å systemet 66,7 5,7, 55 Sørup Å systemet 34,2 6,9,1 56 Avl, 14F 27, Avl, 3F 26, Gundslev Å 26, Projekt dokumenter/endelig udgave/nord-og_midtfalster_trin_1_v3doc

32 3 Som det kan ses af Tabel 4-3 er medianminimumsafstrømningen i de tre vandløb enten meget lille eller l/s/km 2 Dette indikerer at vandløbenes vandføring er påvirkede af vandindvinding større eller mindre grad eller at base flow til vandløbene er meget lille Flere af vandløbene i kortlægningsområdet er kunstige vandløb, som er opstået ved dræning af fjord eller sø, og der foregår kontinuert pumpedrift for at holde disse arealer tørre Det største af disse afvandede områder er arealet ved Avl 14F på Nordfalster 415 Vandbalance Der er udtrukket en vandbalance for år 1992, som er sammenlignelig med et hydrologisk normalår på landsbasis, og denne er vist på Figur 4-5 Total Fejl Nedbør 791 Evapotranspiration 444 OL-magasineringsændring 1 Sne-magasineringsændring Canopy-magasineringsændring UZ-magasineringsændring 2 Oppumpning Infilt inkl Evap Baseflow til flod 13 Dræn SZ/Rand 61 SZ-magasineringsændring 1 Dræn til flod Rand-strømning 1 Figur 4-5 Akkumuleret vandbalance fra til Datatype : Storage depth [millimeter] Flow-resultatfil : C:\MOSI\Grundvandsmodel\Model_23\Falster_COWI_SHE_Result_Files\Falster_COWI Titel : Falster model Tekst : 2 års simulering Vandbalance for år 1992, trukket ud af den hydrologiske model Som det kan ses af figuren, er nettonedbøren i 1992 modelleret til 347 mm Af dette bliver 15 mm fjernet ved pumpning, 13 mm afstrømmer som baseflow til Projekt dokumenter/endelig udgave/nord-og_midtfalster_trin_1_v3doc

33 31 vandløb, 183 mm afstrømmer via dræn til vandløb, 71 mm strømmer til havet via grundvandet og 61 mm strømmer til havet via dræn Herudover ændres magasinvolumenet i grundvandsmagasinet med 1 mm, magasinvolumenet i den umættede zone ændres med 2 mm og magasinvolumenet i overfladevandet ændres med 1 mm Det bemærkes, at langt den største del af afstrømningen til vandløb foregår via dræn, og kun en lille del af afstrømningen foregår som base flow Disse forhold vil formegentlig forårsage, at vandføringen i vandløbene er lille i tørre perioder, og at der er risiko for at vandløbene udtørrer 42 Grundvandsforhold i det primære magasin 421 Grundvandspotentiale for hydrologisk normalår Grundvandspotentialet for det primære magasin (kalk og overliggende sand) er udtrukket fra den hydrologiske model for år 1992 (hydrologisk normalår) og optegnet på bilag 44 Grundvandspotentialet vil variere fra år til år og ligeledes hen over året På dette bilag er ligeledes optegnet grundvandsskel ud fra det beregnede potentiale Umiddelbart syd for Nørre Alslev findes et toppunkt i potentialet, hvor trykniveauet rammer 15 m Herfra findes en højderyg i potentialet mod sydøst, hvor potentialet falder med en lille gradient Nordøst for Nykøbing Falster tæt ved Listrup findes et hul i potentialet med et trykniveau ned imod 2 m I dette område har Nykøbing Falsters Kommunale Vandværk flere kildepladser og det lokale minimum i trykniveauet er beliggende imellem disse kildepladser Dette indikerer en større påvirkning af grundvandspotentialet fra indvindingen på Nykøbing Falsters Kommunale Vandværk 422 Magasinforhold for hydrologisk normalår Magasinforholdene for det primære magasin er ligeledes udtrukket fra den hydrologiske model for år 1992 og optegnet på bilag 45 Det primære magasin er karakteriseret som et frit magasin når potentialet er lavere end oversiden af magasinet, mens magasinet er spændt når potentialet er højere end oversiden af magasinet, men ikke overstiger terrænet Hvor potentialet overstiger terrænet karakteriseres magasinet som et artesisk magasin Magasinforholdene kan variere fra år til år og hen over året idet grundvandspotentialet variere Det primære magasin (kalk og overliggende sand) er i store dele af kortlægningsområdet modelleret til at være et spændt magasin som gennemsnit over 1992 Langs flere af vandløbene i ådalene er magasinet dog artesisk, da terrænet her er lavere Det primære magasin er i 3 større områder dog modelleret som et frit magasin Beregningen af magasinforholdene er baseret på oversiden af sand i direkte kontakt med kalken, og magasinforholdene afhænger således af, at geologien er beskrevet korrekt i den hydrologiske model Magasinet umiddelbart nordøst for Nykøbing Falster er formegentlig frit pga pumpning fra Nykøbing Falster Kommunale Vandværks kildepladser i området, men det kan dog også være resultatet af en forkert beskrivelse af geologien Magasinet ved Nørre Alslev er ligeledes modelleret til at være frit Her er den geologiske Projekt dokumenter/endelig udgave/nord-og_midtfalster_trin_1_v3doc

34 32 model fra 2, som er anvendt i den hydrologiske model, sammenlignet med den geologiske model fra 27 Denne sammenligning er beskrevet i afsnit 411 Her er det beskrevet, at mægtigheden af sand i direkte kontakt med kalken, og dermed mægtigheden af det primære magasin, er overestimeret Anvendelse af den geologiske model fra 27 ville formodentlig have forårsaget spændte magasinforhold i dette område Det samme kan vise sig at være gældende for magasinet umiddelbart sydvest for Øster Kippinge, der også er modelleret som frit, men dette er ikke undersøgt nærmere Magasinforholdende ved forskellige vandværkers indvindingsboringer er beskrevet i afsnit Grundvandsdannelse for hydrologisk normalår Den modelberegnede grundvandsdannelse til det primære magasin er udtrukket fra den hydrologiske model for år 1992 som den nedadrettede strømning i sandlaget oven over kalken Grundvandsdannelsen er optegnet på bilag 47, hvor positive værdier svarer til en positiv grundvandsdannelse og en negativ strømning Grundvandsdannelsen til det primære magasin er positiv over størstedelen af kortlægningsområdet og over det meste af arealet ses grundvandsdannelsen at ligge i intervallet - 25 mm/år Langs de fleste vandløb er der dog beregnet en negativ grundvandsdannelse, og dette stemmer godt overens med, at der er fundet artesiske magasinforhold i det primære magasin langs de fleste vandløb I den sydlige del af kortlægningsområdet mellem Nykøbing Falster og Væggerløse er der beregnet store negative grundvandsdannelser eller lækager fra det primære magasin med værdier op mod -2 mm/år i en enkelt celle 424 Transmissivitet af det primære magasin Transmissiviteten af det primære magasin er beskrevet ved de tre bilag 46A, 46B og 46C De tre bilag er udarbejdet på forskelligt datagrundlag: I bilag 46A er transmissiviteten udtrukket fra den hydrologiske model ved at benytte de kalibrerede ledningsevner og sammenholde disse med mægtigheden af magasinet I bilag 46B er tolkede og beregnede transmissiviteter fra Jupiter-databasen er optegnet De tolkede transmissiviteter er udtrukket direkte som T- værdier fra Jupiter-databasen, mens de beregnede transmissiviteter er beregnede ud fra oplysninger om en pumpetests ydelse, pumpetid, resulterende sænkning samt pumpeboringens radius og magasinets specifikke ydelse (S-værdien) I de fleste tilfælde mangler oplysninger om S-værdien, og denne skønnes til S=,2 Hvor pumpeboringen radius ligeledes er ukendt sættes denne til R=,75m og hvor der ingen pumpetid er opgivet, sættes denne til 12 timer I bilag 46C findes et kontureret transmissivitetskort, som er beregnet på grundlag af tolkede T-værdier fra Jupiter-databasen og fra pumpetest resultater fra rapporter i miljøcenterets arkiver, suppleret med udvalgte T- Projekt dokumenter/endelig udgave/nord-og_midtfalster_trin_1_v3doc

35 33 værdier, idet kun værdier med opgivet pumpetid er medtaget Kun data for det primære magasin er medtaget Stjernerne på bilaget viser de pumpetest der er beskrevet i miljøcentrets arkiver og farvelægningen følger skalaen fra kortet således at det bliver tydeligt om kontureringen matcher punktinformationerne I den hydrologiske model findes transmissiviteter for det primære magasin der varierer fra 1, m 2 /s Transmissiviteter i hydrologiske modeller er ikke altid et udtryk for virkelige fysiske transmissiviteter, men kan påvirkes af ukendte strukturer, der ikke er beskrevet i modellen, og dermed kan værdien repræsentere et gennemsnit af varierende transmissiviteter Derimod er tolkede transmissiviteter fra pumpetests et udtryk for de reelle transmissiviteter, der kan måles i et grundvandsmagasin Afhængigt af pumpetestens varighed og filtrene der pumpes fra, kan de tolkede eller beregnede transmissiviteter være gældende for større eller mindre dele af magasinet omkring boringen, hvor pumpningen er foretaget Der er tolket transmissiviteter inden for kortlægningsområdet på, m 2 /s og disse transmissiviteter er pålidelige Der er ligeledes beregnet transmissiviteter ud fra ydelsen, varigheden og sænkningen af pumpetests på, m 2 /s inden for kortlægningsområdet Disse transmissiviteter er mindre pålidelige og vil ofte være underestimerede, da beregningen ikke tager højde for filtertab i boringen 43 Indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande Grundvandsdannende oplande og indvindingsoplande for vandværker indenfor kortlægningsområdet, beregnet med oppumpning svarende til indvindingstilladelserne over perioden , er udtrukket fra den hydrologiske model og optegnet på hhv bilag 48 og bilag 49 Et indvindingsopland er defineret som arealet, der bliver hentet grundvand fra mens et grundvandsdannende opland er defineret som det areal, hvor grundvandet som ender i indvindingsboringen er dannet På disse bilag er ligeledes optegnet vandværkernes og indvindingsboringernes placering Da oplandene er beregnet med en grundvandsmodel baseret på en forældet geologisk model forventes det at afgrænsningen af disse vil ændres når grundvandsmodellen opdateres Den nuværende afgrænsning er således usikkert bestemt Især området nordøst for Nykøbing Falster, hvor Nykøbing Falster Kommunale Vandværk og andre mindre vandværker har deres indvinding, har flere overlappende indvindingsområder til forskellige vandværker og kildepladser, og indvindingsstrukturen er kompliceret De grundvandsdannende oplande er ligeledes store i området nordøst for Nykøbing Falster, men er spredt ud over hele kortlægningsområdet De grundvandsdannende oplande har betydning ved beskyttelse af grundvandsressourcen og udarbejdelse af indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Projekt dokumenter/endelig udgave/nord-og_midtfalster_trin_1_v3doc

36 34 5 Grundvandskemi Den følgende grundvandskemiske analyse har til formål at give et overblik over den nuværende grundvandskvalitet i kortlægningsområdet på Nord- og Midtfalster Der fokuseres især på redoxforhold, påvirkning med saltvand eller ionbytning samt grundvandsalder Herudover behandles udvalgte vandkemiske parametre, som er særligt aktuelle i forhold til ovennævnte, samt ligevægtsforhold for relevante mineraler I boringer med afvigende vandkemi er der udført tidsserier for relevante parametre, med henblik på at belyse hvorvidt der er tale om en grundvandskemisk udvikling eller en stationær tilstand Endelig behandles analyser og detektioner af miljøfremmede stoffer i kortlægningsområdet Vandindvindingen i kortlægningsområdet sker næsten udelukkende fra skrivekridt, dog enkelte steder fra kvartære sandlag (Nr Alslev Vandværk samt Åstrup og Omegns Vandværk) Med undtagelse af et relativt lille nitratfølsomt indvindingsområde øst og nordøst for Maglebrænde er der ikke udpeget nitratfølsomme områder i kortlægningsområdet Datagrundlaget for den grundvandskemiske analyse udgøres af kemidata udtrukket fra Jupiter-databasen I databehandlingen er udelukkende medtaget analysedata, som er mindre end 2 år gamle Heraf foreligger der tilstrækkelige grundvandskemiske data til bestemmelse af redoxforhold, hvilket for den enkelte boring er minimumskravet til datagrundlag, for 168 boringsindtag, tilknyttet i alt 145 boringer (Bilag 51) Magasininddelingen følger overordnet den geologiske model, idet der skelnes imellem det primære kalkmagasin og sekundære sandmagasiner På de i nærværende afsnit udarbejdede temakort (Bilag 51 til 518) er analyser tilknyttet sekundære sandmagasiner (67) angivet med trekantsignatur, mens analyser tilknyttet det primære kalkmagasin (89) er vist med bollesignatur Indtag, som dækker både det primære og et sekundært magasin (7), er illustreret med firkant, og endelig er boringer med ukendt indtagsdybde (5) vist med en rombe 51 Datakvalitet I kortlægningen er generelt anvendt nyeste analyse for et givet boringsindtag, hvorfra der foreligger samhørende analyseresultater for sulfat, nitrat og jern, hvilket er et minimumskrav for redoxkarakterisering Projekt dokumenter/endelig udgave/nord-og_midtfalster_trin_1_v3doc

37 35 Kvaliteten af de anvendte data er undersøgt ved udregning af ladningsbalancer Normalt anses fejl på mindre end 5 % for acceptable Fejl større end 5 % forekommer i de 33 analyser angivet i Tabel 5-1 Som det fremgår, er den altdominerende årsag manglende analyse for essentielle an- og kationer (ufuldstændigt analyseprogram) Sådanne analyser kan ikke kvalitetssikres ved udregning af ladningsbalance Kun i en enkelt analyse (DGU ) er der ingen indlysende årsag til afvigelsen Eftersom fejlen kun er på 5,6 % er det valgt alligevel at inkludere denne boring i databehandlingen Tabel 5-1 Boringer med analyser, hvor fejlen på ladningsbalancen er > 5 % DGU-nr % fejl Årsag ,2 Ufuldstændigt analyseprogram ,7 Ufuldstændigt analyseprogram ,6 Ingen indlysende fejl ,77 Ufuldstændigt analyseprogram ,18 Ufuldstændigt analyseprogram ,18 Ufuldstændigt analyseprogram ,34 Ufuldstændigt analyseprogram ,9 Ufuldstændigt analyseprogram ,2 Ufuldstændigt analyseprogram ,84 Ufuldstændigt analyseprogram ,12 Ufuldstændigt analyseprogram ,89 Ufuldstændigt analyseprogram ,51 Ufuldstændigt analyseprogram ,68 Ufuldstændigt analyseprogram ,11 Sandsynlig årsag manglende analyse for fluorid ,98 Ufuldstændigt analyseprogram ,91-1 Ufuldstændigt analyseprogram Der er i flere tilfælde målt ilt (op til 1,2 mg/l) i tydeligt anaerobe prøver Dette er en meget almindelig fejl, som skyldes forurening i forbindelse med prøvetagning og/eller analyse Projekt dokumenter/endelig udgave/nord-og_midtfalster_trin_1_v3doc

38 36 52 Grundvandets redoxforhold I den foreløbige udgave af Geovejledningen for grundvandskemisk kortlægning /3/ anbefales en modificeret udgave af zoneringsvejledningens metode til redoxzonering /9/, som følger algoritmen vist på Figur 5-1 FG står for forvitringsgrad For visse analyser vil algoritmens udfald være "X", hvilket indebærer, at der forekommer en redoxkonflikt i prøven Her fastlægges redoxvandtypen ved en subjektiv vurdering, og for disse vandtyper bibeholdes betegnelsen "X", således at en analyse, som subjektivt er vurderet at tilhøre vandtype B angives som "BX" Hermed vil det altid være direkte muligt at afgøre, om der har været redoxkonflikt i vandprøven Hvis det vurderes, at der er tale om blandingsvand, dvs en blanding af grundvand fra flere redoxzoner, angives vandtypen med sammensatte bogstaver, feks "BCX" med den mest oxiderede vandtype først Start Nej NO 3 > 1? Ja X Nej Fe >,2? Fe <,2? Ja Ja Nej X X Nej FG < 1,? Ja Nej SO 4 > 2? O 2 > 1? Ja Ja Nej B D C A Figur 5-1 Algoritme til redoxzonering, anbefalet i/3/ Ovenstående er en klar forbedring i forhold til den oprindelige metode angivet i zoneringsvejledningen /9/, idet der i et vist omfang anvendes IF/THEN-tests frem for faste kriterier Dette indebærer, at manglende karakterisering pga redoxkonflikter sjældent forekommer Algoritmen ændrer imidlertid ikke på, at det i alle "X"-tilfælde er nødvendigt at fastlægge redoxzonen ved en subjektiv vurdering, hvorfor der ikke er 1 % konsistens i zoneringskriterierne Det har ved brug af algoritmen i Figur 5-1 været muligt at foretage redoxzonering af 159 boringsindtag i kortlægningsområdet Resultaterne ses i Tabel 5-2 Langt hovedparten af "X"-bedømmelserne skyldes et forvitringsindeks større end 1 samtidig med et sulfatindhold < 2 mg/l Forvitringsindekset er en sekundær redoxparameter, forstået på den måde at regnestørrelsen ikke påvirkes direkte af redoxpotentialet Projekt dokumenter/endelig udgave/nord-og_midtfalster_trin_1_v3doc

39 37 Tabel 5-2 Resultater af redoxzonering efter algoritmen i /3/ Magasin Vandtype A / AX B / BX BCX / BDX C / CX D / DX Alle 3 / 2 / 8 / 3 5 / 2 4 / 2 3 / 1 47 / 4 3 / 3 5 / / 24 Sekundære 3 / 5 / 7 / 2 11 / 3 2 / 3 / 25 / 1 4 / 2 14 / 8 23 / 13 Primært / sekundære / / / / / / 1 / 1 14 / 14 4 / 1 57 / 14 Primært / / 1 / 1 / 2 / 1 2 / 1 2 / 2 23 / 2 32 / / 33 Ukendt / / / 1 / 25 / 1 / 25 1 / 25 / / 1 / 25 Til sammenligning med redoxzoneringen udført efter algoritmen i Figur 5-1 er der udført redoxkarakterisering efter en alternativ metode, hvor COWI foretager identifikation af, hvilke redoxprocesser grundvand er påvirket af, ved brug af et system baseret på teorien bag det såkaldte stabilitetsdiagram /1/, som viser hvilke stoffer, der kan sameksistere i grundvand ved termodynamisk ligevægt ved en på forhånd givet ph-værdi Eftersom systemet er baseret på enkeltvise tests af forskellige redoxparametre, forekommer konflikter imellem opstillede kriterier, og dermed behov for subjektiv karakterisering, sjældent En nærmere beskrivelse af de anvendte vandkemiske kriterier findes i appendiks 1 Det har ved brug af COWIs metode været muligt at foretage redoxkarakterisering af 168 boringer i kortlægningsområderne Resultaterne ses i Tabel 5-3 En sammenligning af resultaterne opnået ved de to metoder er foretaget i Tabel 5-4 Fuld overensstemmelse imellem resultaterne ses for 138 boringsindtag, mens der er uoverensstemmelse for 21 indtag Tre boringsindtag anses efter COWIs metode for at være domineret af iltreduktion, mens algoritmen viser vandtype B Denne forskel skyldes, at COWIs metode for nitratholdige prøver opererer med en bagatelgrænse for iltindhold på,5 mg/l, mens algoritmen anvender 1 mg/l En enkelt boring viser methandannelse som dominerende redoxproces efter COWIs metode, mens algoritmen viser vandtype C Årsagen hertil er, at algoritmen skelner imellem vandtype C og D alene ud fra sulfatindholdet, mens et betydeligt methanindhold (1,3 mg/l) i grundvandet bliver udslagsgivende med COWIs metode Tabel 5-3 Dominerende redoxprocesser Magasin Redoxproces Iltreduktion Nitratreduktion Blandingsvand Jern- og sulfatreduktion Methandannelse Alle Sekundære Projekt dokumenter/endelig udgave/nord-og_midtfalster_trin_1_v3doc

40 38 Magasin Redoxproces Iltreduktion Nitratreduktion Blandingsvand Jern- og sulfatreduktion Methandannelse Primært / sekundære Primært Ukendt Tabel 5-4 Sammenligning af redoxkarakteriseringer med de to metoder Methandannelse 1 71 Jern- og sulfatreduktion 5 17 Blandingsvand 6 Nitratreduktion 8 Iltreduktion 3 3 COWIs metode Geovejledning 2 A / AX B / BX BCX / BDX C / CX D / DX Mest markante forskel er imidlertid, at COWIs metode udpeger 17 boringer som domineret af jern- og sulfatreduktion, mens algoritmen viser vandtype D Dette skyldes, at COWI, hvor der ikke foreligger analyse for methan, anvender et sulfatindhold på 1 mg/l som skillelinje imellem de to vandtyper, mens algoritmen anbefaler 2 mg/l På Figur5-2 ses methan plottet imod sulfat for kortlægningsområdet Det fremgår tydeligt, at høje koncentrationer af methan først dukker op ved sulfatindhold omkring 1 mg/l (stiplet linje) og herunder, men samtidig forekommer der methan i koncentrationer op til ca 1 mg/l ved sulfatkoncentrationer, som er væsentligt højere end 2 mg/l Sidstnævnte kan enten skyldes, at sulfatreduktion og methandannelse forekommer samtidig (ikke usædvanligt i reaktive aflejringer) eller filtersætning over flere redoxzoner Endelig kan methan, der er mobilt i grundvand, være dannet dybere nede Projekt dokumenter/endelig udgave/nord-og_midtfalster_trin_1_v3doc

41 Methan (mg/l) Sulfat (mg/l) Figur5-2 Methan plottet imod sulfat Et overblik over den arealmæssige fordeling er givet på temakortene vedlagt som Bilag 52 (redoxforhold) og Bilag 53 (redoxforhold, alternativ metode for sammenligning) I det primære kalkmagasin dominerer jern- og sulfatreduktion i kortlægningsområdets sydvestlige del, mens methandannelse dominerer imod sydøst Mod nord er der tale om en nogenlunde ligelig fordeling Blandingsvand er en blanding af oxideret og reduceret grundvand, hvilket kan skyldes termodynamisk uligevægt pga partiel (delvis) pyritoxidation, indtag over flere redoxzoner, eller nedløb af overfladevand Sidstnævnte årsag kan medføre en alvorlig forureningsrisiko Vandtypen er fundet i 3 boringer til det primære magasin, DGU-nr øst for Nykøbing Falster, ved Horbelev og øst for Eskilstrup: : Analyse fra 21 Reduceret grundvand indikeres udelukkende af 1,3 mg/l opløst jern Derimod peger tilstedeværelsen af nitrat (44 mg/l) stærkt i retning af oxideret vand Sulfatniveauet på 6 mg/l er let forhøjet, og indikerer, at partiel pyritoxidation er årsag til vandtypen Ifølge de foreliggende oplysninger om boringen har den indtag dybt i kalken Jupiter-boreprofilet viser imidlertid en brønd til 12 m ut, så en mulig forklaring er, at prøven repræsenterer vand herfra Alternativt må der være nedløb af overfladenært grundvand fra brønden til kalkmagasinet : Analyse fra 28 Bortset fra et nitratindhold på 1,74 mg/l peger alle redoxparametre i retning af endog stærkt reduceret grundvand I dette tilfælde anses det for overvejende sandsynligt, at nitratindholdet skyldes oxidation af ammonium i prøven i forbindelse med prøvetagningen, og klassifikationen indikerer derfor ikke et sårbart primært magasin Projekt dokumenter/endelig udgave/nord-og_midtfalster_trin_1_v3doc

42 : Analyse fra 28 Reduceret grundvand indikeres af en jernkoncentration på 3,1 mg/l Derimod peger tilstedeværelsen af nitrat (1,73 mg/l) i retning af oxideret vand Sulfatniveauet på 48,7 mg/l ligger i overkanten af normalområdet og indikerer en vis påvirkning fra pyritoxidation, hvilket underbygges af et forvitringsindeks på 1,27 Der er en betydelig mængde ammonium i grundvandet (,575 mg/l) Sammenfattende peger vandkemien i retning af grundvand, som ikke er helt i termodynamisk ligevægt Uligevægten er ikke så udpræget, men eftersom der er tale om en 4 m dyb boring beliggende i bunden af en brønd, kan nedløb af overfladevand ikke på forhånd udelukkes, og boringens bør derfor undersøges nærmere I det primære kalkmagasin er oxideret grundvand kun fundet i 1 boring, nemlig sydvest for Stubbekøbing Der er ingen tvivl om, at vandprøven repræsenterer en oxideret vandtype, men dette harmonerer dårligt med et dybtliggende indtag i kalken (kote -37,6 til -54,6) I de to nærliggende boringer, og , der har indtag højere oppe i kalken, er der konstateret reduceret til stærkt reduceret grundvand På den baggrund må det anbefales, at boring undersøges nærmere for lækager/utætheder og evt mulighed for nedløb af overfladevand I kortlægningsområdets nordøstlige del, omtrent i en trekant trukket imellem Nørre Alslev - Stubbekøbing - Horbelev, findes der en del analyser fra korte brønde/boringer til overfladenære sandmagasiner (S4) Disse sekundære sandmagasiner viser generelt en oxideret vandtype, og er således nitratsårbare Det generelle kemiske datagrundlag er ret solidt, og der er ikke i øvrigt truffet oxideret vand i sekundære magasiner i kortlægningsområdet, hvilket tyder på, at også disse magasiner generelt er forholdsvis velbeskyttede 53 Vandtype Saltpåvirkning identificeres ud fra kloridindholdet, idet det kloridindhold som med 99 % sikkerhed overskrider normalen for området er beregnet Indledningsvis er der udført en såkaldt Grubbs-test på 99 % signifikansniveau, hvorved kloridindhold på 53 mg/l (DGU , d ), 457 mg/l (DGU , d ) og 423 mg/l (DGU 23869, d ) er forkastet som outliers Herefter er der udregnet 99 % konfidensinterval for det upåvirkede grundvand På denne baggrund kan grundvand med mere end 87,5 mg Cl/l i det foreliggende tilfælde med 99 % sandsynlighed antages at være kloridpåvirket udover det normale for området Omfanget af saltpåvirkning, udtrykt ved fraktionen af havvand i procent, f havvand, kan beregnes af: f havvand = ((Cl analyse - 87,5 mg/l)/(cl havvand - 87,5 mg/l)) 1 % Er saltpåvirkningen så udpræget, at natrium og klorid er de dominerende ioner, benævnes vandtypen "NaCl-vand" Herudover betegnes grundvand med mere end 87,5 mg Cl/l "saltpåvirket" Projekt dokumenter/endelig udgave/nord-og_midtfalster_trin_1_v3doc

43 41 Påvirkning af grundvandet hidrørende fra ionbytningsprocesser bestemmes ud fra Na/Cl-forholdet (mækv/mækv) Upåvirket grundvand har normalt et Na/Clforhold på,9-1, mens Na/Cl i havvand er,86 Det er på denne baggrund vurderet, at,6 < Na/Cl < 1,3 repræsenterer grundvand uden væsentlig påvirkning fra ionbytningsprocesser, og grundvandet klassificeres følgelig som almindeligt fersk grundvand, også betegnet CaHCO 3 -vand Såfremt Na/Cl <,6, er der tale om en såkaldt "omvendt ionbyttet" vandtype Dette er enten tegn på en anden kloridkilde end marint salt eller på begyndende saltvandspåvirkning, hvor tidligere ferske aflejringer udsættes for vand med stigende saltholdighed, hvorved natrium udbytter calcium på ionbytningskomplekset I begge tilfælde er der god grund til at være opmærksom på udviklingen i vandkemien Dette gælder i særlig grad, hvis den givne boring er saltpåvirket I tilfælde hvor den omvendte ionbytning er så udpræget, at klorid er den dominerende anion, betegnes vandtypen "CaCl 2 -vand" Hvis Na/Cl > 1,3, er der et væsentligt overskud af natrium og dermed tale om det, som normalt betegnes "ionbyttet" grundvand, hvor en vis mængde calcium er byttet ud med natrium Denne vandtype er et resultat af fersk grundvands kontakt med tidligere saltpåvirkede aflejringer Eksempelvis resulterer udskylning af marint residualvand ofte i denne vandtype, men årsagen kan også være infiltration igennem lerlag af marin oprindelse I tilfælde hvor ionbytningen er så udpræget, at natrium er den dominerende kation, betegnes vandtypen "NaH- CO 3 -vand" I overensstemmelse med anbefalingerne i /3/ opdeles den almindelige ferske vandtype i en svagt omvendt ionbyttet type (,6 < <Na/Cl <,9) og en svagt ionbyttet type (,9 < Na/Cl < 1,3) Det har været muligt at foretage vandtypebestemmelse for 133 boringsindtag Resultaterne er opgjort i Tabel5-5 (ferske vandtyper) og Tabel5-6 (saltpåvirkede vandtyper) Tabel5-5 Ferske vandtyper Magasin Vandtype Ionbyttet Svagt ionbyttet Svagt omvendt ionbyttet Omvendt ionbyttet Alle Sekundære Primært / sekundære Primært Ukendt Projekt dokumenter/endelig udgave/nord-og_midtfalster_trin_1_v3doc

44 42 Tabel5-6 Saltpåvirkede vandtyper Magasin Vandtype Ionbyttet, saltpåvirket Svagt ionbyttet, saltpåvirket Svagt omvendt ionbyttet, saltpåvirket Omvendt ionbyttet, saltpåvirket NaCl Alle Sekundære Primært / sekundære 1 14 Primært Ukendt Et overblik over den arealmæssige fordeling af ionbyttede og saltpåvirkede vandtyper er givet på temakortet vedlagt som Bilag 54 På temakortet repræsenterer blå og grønne signaturer almindelig fersk CaHCO 3 -vand, som især dominerer centralt og østligt i kortlægningsområdet Det primære magasin udgøres af kalk, og moræneaflejringerne i området er generelt kalkholdige Derfor kan dominansen af denne vandtype ikke betegnes som overraskende Saltpåvirket grundvand forekommer især i randområderne i kortlægningsområdets nordvestlige del samt omkring Stubbekøbing og øst/nordøst for Væggerløse Der er i alle tilfælde tale om boringer med indtag i det primære kalkmagasin, og påvirkning af magasinet med havvand i disse områder er den sandsynlige forklaring På enkelte mere centrale lokaliteter er der ligeledes konstateret saltholdigt grundvand, først og fremmest i et par lavtliggende områder nordøst for Nykøbing Falster Tilsyneladende er også de sekundære magasiner forholdsvis saltholdige på disse lokaliteter, som umiddelbart må anses for uegnede til indvinding af drikkevand, idet der vil være stor risiko for stigende saltindhold ved forøget vandindvinding Ved Nørre Alslev og Horbelev er der konstateret forhøjet saltindhold i sekundære magasiner, men ikke dybere nede Her er den sandsynlige forklaring, at enkelte boringer er påvirket af vejsaltning Ionbyttet grundvand, som indikerer dæklag med betydelig kationbytningskapacitet (primært organiske og lerede aflejringer), er især fundet i kortlægningsområdets nordvestlige del 54 Grundvandsalder Der er udført CFC-dateringer på 31 boringsindtag i kortlægningsområdet Herudover har COWI efter aftale tolket grundvandsaldre ud fra ældre tritiumanalyser Denne tolkning er udført ved at sammenligne målte tritiumkoncentrationer Projekt dokumenter/endelig udgave/nord-og_midtfalster_trin_1_v3doc

45 43 i grundvandet med tritiumkoncentrationen i nedbøren korrigeret for henfald (halveringstid 12,43 år) Herudover er der regnet med en dispersion på 1 % Resultaterne ses i Tabel5-7 Tabel5-7 Tolkede tritiumaldre af grundvandet DGU-nummer Magasin Tolket grundvandsalder (år) Primært > Primært Primært > Sekundært > Primært > Sekundært > Sekundært 19 I det primære kalkmagasin var det forventet, at specifikke grundvandsaldre kunne korreleres med fluoridindhold og/eller Ca/Mg-forhold og således udvide det kvantitative grundlag for aldersdateringen Uheldigvis er kun en enkelt boring til det primære magasin med en eksakt grundvandsalder analyseret for fluorid, mens yderligere en boring er analyseret for calcium og magnesium Således findes der ikke et rimeligt grundlag for ovennævnte korrelationer, og på den baggrund har COWI i stedet søgt grundvandsalderen belyst på følgende grundlag: Fund af miljøfremmede stoffer i grundvandet, hvor oplysninger om første anvendelsesår kan fremskaffes og er troværdige Aldersdatering ud fra sulfatindhold, suppleret med detektioner af nitrat Der blev i /18/ påvist en sammenhæng imellem grundvandets sulfatindhold og aldersdatering ud fra tritiumindhold i boringer i Århus Amt, idet sulfatindhold større end 5 mg/l indikerer grundvand dannet efter 1955 Eftersom landbrugets gødningspåvirkning på grund af pyritoxidation med nitrat som oxidationsmiddel er den indirekte årsag til de forhøjede sulfatkoncentrationer, synes det logisk, at nitrat i grundvandet ligeledes må være ensbetydende med grundvand dannet efter 1955 På denne baggrund er følgende kriterier anvendt i aldersdateringen (prioriteret rækkefølge): 1 Hvis nitrat > 1 mg/l er grundvandet dannet efter Hvis sulfat > 5 mg/l er grundvandet dannet efter 1955 Er et af disse kriterier opfyldt, er en maksimal grundvandsalder estimeret som mindre end prøvedato minus 1 januar 1956 (beregnet i år) Projekt dokumenter/endelig udgave/nord-og_midtfalster_trin_1_v3doc

46 44 Derimod kan man ikke omvendt konkludere, at en prøve, som ikke opfylder ovennævnte kriterier, er ensbetydende med grundvand dannet før 1955 Dette skyldes, at hastigheden, hvormed nitrat- og sulfatreduktion foregår under grundvandsdannelsen er helt afhængig af jordlagenes indhold af reaktivt organisk stof Baseret på de foreliggende data har det været muligt at aldersbestemme grundvand ud fra indhold af pesticider i 19 boringsindtag Man kan herudfra konkludere, at grundvandet indeholder en vis mængde vand dannet efter et bestemt årstal (første anvendelsesår), men det skal bemærkes, at grundvandet reelt enten kan være væsentligt yngre eller være en blanding af en ung og en ældre vandtype I boringer med fund af flere pesticider, er den detektion, som resulterer i den laveste maksimale grundvandsalder, anvendt Endelig er der anvendt datering ud fra indhold af nitrat i 6 boringer og sulfat i 1 boringer Også her er resultatet en forholdsvis høj maksimumsalder Samtlige aldersdateringer er illustreret på kortet vedlagt som Bilag 55, hvoraf det desuden fremgår, hvilken dateringsmetode der er anvendt i de enkelte tilfælde Resultaterne viser grundvandsaldre i sekundære magasiner varierende fra 4 til <5 år Der er med andre ord tale om en betydelig variation, hvilket harmonerer med, at der foreligger data fra både overfladenære sekundære magasiner med oxideret grundvand og dybere liggende sekundære magasiner med reduceret til stærkt reduceret grundvand (jf afsnit 52) I det primære kalkmagasin er der bestemt maksimale grundvandsaldre fra 31 til 48 år Ungt grundvand (<25 år) er således ikke fundet, hvilket indikerer lang transporttid og dermed begrænset sårbarhed Datagrundlaget er imidlertid relativt beskedent for det primære magasin Centralt i kortlægningsområdet, hvor de fleste aldersdateringer er foretaget, synes der generelt ikke at være stor forskel på grundvandsalderen i det primære og sekundære magasiner, hvilket kunne tyde på god hydraulisk kontakt 55 Klorid Grundvandets indhold af klorid er vist som temakort, Bilag 56, samt opsummeret i Tabel 5-8 Der foreligger analyseresultater for 167 boringsindtag Projekt dokumenter/endelig udgave/nord-og_midtfalster_trin_1_v3doc

47 45 Tabel 5-8 Grundvandets indhold af klorid Magasin Klorid mg/l <3 3-<75 75-< >25 Alle Sekundære Primært / sekundære Primært Ukendt Generelt ligger grundvandets kloridindhold omkring eller over normalen Der er i 9 boringer fundet overskridelser af drikkevandskravet på 25 mg/l (DGU 23289, , , , 23855, , 23869, , ), og med sidstnævnte som undtagelse er der tale om indtag i det primære magasin Mulige årsager til forhøjede kloridindhold i grundvandet er diskuterede i afsnit 53 Drikkevandskravet er primært fastsat af smagsmæssige årsager, men også ud fra tekniske hensyn, idet høje koncentrationer af klorid i grundvand øger risikoen for tæring af metalinstallationer Klorid har i sig selv ingen sundhedsmæssig betydning Derimod kan et for højt indtag af det ofte tilknyttede natrium medføre blodtryksstigning 56 Nitrat Grundvandets indhold af nitrat er vist som temakort i Bilag 57 samt opsummeret i Tabel 5-9 Der foreligger analyseresultater for 168 boringsindtag I overfladenære, sekundære magasiner (S4) forekommer der i området Nørre Alslev - Stubbekøbing - Horbelev i de fleste tilfælde nitrat i grundvandet Herudover er både sekundære og primært magasin stort set fri for nitrat Sandsynlige årsager til enkelte forekomster af nitrat i det primære kalkmagasin er diskuterede i afsnit 52 Projekt dokumenter/endelig udgave/nord-og_midtfalster_trin_1_v3doc

48 46 Tabel 5-9 Grundvandets indhold af nitrat Magasin Nitrat mg/l <2 2-<1 1-< >5 Alle Sekundære Primært/sekundære 7 1 Primært Ukendt Overskridelser af drikkevandskravet for nitrat (5 mg/l), som er fastlagt ud fra sundhedsmæssige overvejelser, forekommer udelukkende i sekundære magasiner og kun i sammenlagt 3 boringsindtag Heraf er to tilknyttet GRUMOboringen 2389 og fremgår derfor ikke af temakortet (jf afsnit 515) Det sidste boringsindtag med overskridelse er DGU Denne boring er kun 15 m dyb og har indtag i et overfladenært og dårligt beskyttet sandmagasin 57 Sulfat Grundvandets indhold af sulfat er vist som temakort, Bilag 58, samt opsummeret i Tabel 5-1 Der foreligger analyseresultater for 168 boringsindtag Projekt dokumenter/endelig udgave/nord-og_midtfalster_trin_1_v3doc

49 47 Tabel 5-1 Grundvandets indhold af sulfat Magasin Sulfat mg/l <2 2-<5 5-< >25 Alle Sekundære Primært / sekundære Primært Ukendt Sulfatindholdet i grundvandet ligger hovedsagelig under normalområdet i dansk grundvand, som er 2-5 mg/l, hvilket harmonerer med den betydelige udbredelse af sulfatreduceret grundvand (jf afsnit 52) Der findes imidlertid også boringer med forhøjet sulfat i både det primære og det sekundære magasin Det skal dog understreges, at der i ingen af de undersøgte boringer forekommer overskridelse af drikkevandskravet for sulfat (25 mg/l) Den maksimale koncentration er 17 mg/l, som er fundet i filter 6 på GRUMO-boringen 2389 (sekundært sandmagasin) Ilts vandopløselighed ved 1 ºC er 11,28 mg O 2 /l Forudsættes det, at al denne ilt reduceres ved fuldstændig pyritoxidation, er det resulterende sulfatbidrag 18 mg SO 4 2- /l Det er med andre ord ikke opløst ilt, som er årsagen til væsentligt forhøjet sulfatindhold i grundvandet pga pyritoxidation Pyritoxidationen kan imidlertid også skyldes enten opløst nitrat (nitrat har høj vandopløselighed) som følge af infiltration fra overfladen eller atmosfærisk ilt pga eksempelvis sænkning af grundvandsspejlet Pyritoxidation er en stærkt syredannende proces, der vil medføre kalkopløsning, såfremt der er kalk til stede i magasinet Dette må formodes at være tilfældet i kortlægningsområdet, og hældningen på regressionskurven for sulfat versus calcium kan i så fald give en god indikation af, hvorvidt ilt eller nitrat er det fremherskende iltningsmiddel Dette skyldes, at syredannelsen og den heraf resulterende kalkopløsning er vidt forskellig for de to processer og desuden afhængig af, hvorvidt der er tale om et åbent system, hvilket indebærer mulighed for afgasning af CO 2 til atmosfæren, eller et lukket system Med molekylær ilt (O 2 ) som iltningsmiddel er reaktionerne: Åbent system: FeS / 4 O / 2 H 2 O + 2CaCO 3 Fe(OH) 3 + 2SO Ca CO 2 (1) Projekt dokumenter/endelig udgave/nord-og_midtfalster_trin_1_v3doc

50 48 Her dannes sulfat og calcium altså i molforholdet 1:1 Lukket system: FeS / 4 O / 2 H 2 O + 4CaCO 3 Fe(OH) 3 + 2SO Ca HCO 3 (2) Her dannes sulfat og calcium altså i molforholdet 1:2 Med opløst nitrat (NO - 3 ) som iltningsmiddel er reaktionerne: Åbent system: FeS 2 + 3NO 3 - +H 2 O + 1 / 2 CaCO 3 Fe(OH) / 2 N 2 + 2SO / 2 Ca 2+ + CO 2 (3) Her dannes sulfat og calcium altså i molforholdet 4:1 Lukket system: FeS 2 + 3NO H 2 O + CaCO 3 Fe(OH) / 2 N 2 + 2SO Ca 2+ + HCO 3 - (4) Her dannes calcium og sulfat altså i molforholdet 2:1 På Figur 5-3 ses koncentrationer af calcium plottet imod sulfat (korrigeret for evt saltvandsbidrag) Bemærk, at kun sulfatkoncentrationer over 5 mg/l er medtaget på figuren, samt at koncentrationerne er angivet i molære enheder (mm) 2, 4:1 - nitrat, 2:1 - nitrat, 1:1 - ilt, åbent 1,5 åbent system lukket system system Sulfat (mm) 1,,5 1:2 - ilt, lukket system, 2,6 3,1 3,6 4,1 4,6 Calcium (mm) Figur 5-3 Opløst calcium plottet imod sulfat (korrigeret) Skæringspunktet med x-aksen er fastlagt på baggrund af de lokale forhold (CO 2 -partialtryk,29 atm, gennemsnitlig ph 7,12 og kalkligevægt) Projekt dokumenter/endelig udgave/nord-og_midtfalster_trin_1_v3doc

51 49 Figuren illustrerer groft sagt den resulterende kalkopløsning ved frigivelse af sulfat pga pyritoxidation, og man kan ud fra forholdet imellem calcium og sulfat få en indikation af, om ilt eller nitrat er oxidationsmiddel for pyrit, samt om pyritoxidationen sker i et åbent system (ved grundvandsspejlet) eller et lukket system (under grundvandsspejlet) De fleste datapunkter følger den højrøde linje på figuren, hvilket indikerer, at de højeste sulfatkoncentrationer i væsentligt omfang skyldes pyritoxidation med atmosfærisk ilt (åbent system), dvs lokal grundvandssænkning pga vandindvinding er en sandsynlig årsag Koncentrationer op til ca 1 mm ( 1 mg/l) kan imidlertid i flere tilfælde skyldes pyritoxidation med nitrat som oxidationsmiddel i et lukket system, dvs her foregår oxidationen et stykke under grundvandsspejlet, hvor nitratfronten følgelig må være beliggende Drikkevandskravet for sulfat på 25 mg/l er først og fremmest fastlagt af smagsmæssige årsager og herudover af tekniske hensyn, idet høje sulfatindhold giver mulighed for tæring af vandrør og installationer Høje sulfatindhold i drikkevand har ingen sundhedsmæssig betydning, men kan i kombination med høje magnesiumindhold virke afførende 58 Fluorid Grundvandets indhold af fluorid er vist som temakort, Bilag 59, samt opsummeret i Tabel 5-11 Der foreligger analyseresultater for 117 boringsindtag Tabel 5-11 Grundvandets indhold af fluorid Magasin Fluorid mg/l <,1,1-<,5,5-<1, 1,- 1,5 >1,5 Alle Sekundære Primært/sekundære Primært Ukendt 2 1 Fluorid findes som sporelement i kalkbjergarter, og det er ofte frigivelse herfra, som er den primære kilde til fluoridindhold i det danske grundvand Eftersom denne frigivelse foregår meget langsomt, ses der i kalkmagasiner ofte en nær sammenhæng imellem fluoridindhold og grundvandsalder (jf afsnit 54) Projekt dokumenter/endelig udgave/nord-og_midtfalster_trin_1_v3doc

52 5 Grundvandet i kortlægningsområdet indeholder typisk,1-1,5 mg/l fluorid, hvilket er forholdsvis høje indhold, som indikerer relativt gammelt grundvand Ved høje fluoridindhold er det ofte ligevægt med det relativt letopløselige mineral fluorit (CaF 2 ), som er bestemmende for de aktuelt forekommende koncentrationer Der er imidlertid ikke fundet grundvand i kortlægningsområdet, som er overmættet med fluorit Fluorid er et vigtigt mikronæringsstof for mennesker, som indbygges i knogler og tænder, og som har en velkendt forebyggende effekt imod caries Det optimale indhold af fluorid i drikkevand ligger omkring 1 mg/l Imidlertid er større mængder fluorid skadeligt, og på denne baggrund er drikkevandskravet på 1,5 mg/l fastsat Der forekommer overskridelser af drikkevandskravet i 6 boringer i kortlægningsområdet (23289, , , , og ), som alle har indtag i det primære kalkmagasin Der er dog tale om forholdsvis begrænsede overskridelser De aktuelle boringer indeholder generelt stærkt reduceret grundvand, som typisk desuden har et forhøjet indhold af klorid, hvilket samlet indikerer lille vandudskiftning og dermed høj opholdstid i kalkmagasinet 59 Nikkel Grundvandets indhold af nikkel er vist som temakort, Bilag 51, samt opsummeret i Tabel 5-12 Der foreligger analyseresultater for 122 boringsindtag Tabel 5-12 Grundvandets indhold af nikkel Magasin Nikkel µg/l <1 1-<5 5-<1 1-2 >2 Alle Sekundære Primært/sekundære Primært Ukendt 1 1 Nikkelkoncentrationer imellem,1 og 5 µg/l svarer til normalniveauet for dansk grundvand, dvs koncentrationer i denne størrelsesorden kan skyldes almindeligt forekommende forvitringsprocesser og ikke nødvendigvis pyritoxidation Derimod er deciderede nikkelproblemer i det væsentlige associerede med pyritoxidation, idet små mængder nikkel, som gennemsnit,4 -,3 % (w/w) /19/ er indbygget i mineralstrukturen i pyrit, hvor det substituerer jern(ii) Nikkel frigives som regel i for- Projekt dokumenter/endelig udgave/nord-og_midtfalster_trin_1_v3doc

53 51 bindelse med grundvandsfluktuationer, hvor der bliver blotlagt pyritholdige lag Det skal i denne forbindelse nævnes, at de fleste typer moræneler og kalk indeholder væsentlige mængder pyrit Ved barometerånding eller sænkning af grundvandsspejlet forekommer iltning ved diffusion gennem gasfasen, mens små mængder opløst ilt eller nitrat derimod sjældent afføder en problematisk frigivelse af nikkel I over 9 % af de undersøgte boringer ligger nikkelkoncentrationerne inden for normalområdet, og i yderligere 6 boringer ligger nikkelkoncentrationerne under 2 µg/l Dette stemmer godt overens med, at grundvandet i kortlægningsområdet kun i begrænset omfang er påvirket af pyritoxidation (se afsnit 57) Drikkevandskravet på 2 µg/l er primært fastsat på baggrund af det stigende omfang af nikkelallergi i befolkningen Herudover har nikkel i de forekommende koncentrationer næppe nogen sundhedsmæssig betydning I kortlægningsområdet forekommer der to overskridelser af drikkevandskravet for nikkel, men i ingen af tilfældene ligger sulfatindholdet over normalen, og pyritoxidation er derfor ikke en sandsynlig forklaring I DGU-nr er der ved en analyse i 27 fundet 36 µg/l nikkel, men ved analyser i 1999 og 23 var resultaterne hhv <2 µg/l og,63 µg/l I DGU-nr er der ved en analyse i 25 fundet 42 µg/l nikkel, men i perioden 1989 til 2 er der udført 5 analyser med et maksimalt indhold på 2 µg/l I begge tilfælde kan der ikke udpeges nogen sandsynlig årsag til de høje nikkelkoncentrationer, og de bør derfor verificeres ved ny prøveudtagning og analyse 51 Arsen Grundvandets indhold af arsen er vist som temakort, Bilag 511, samt opsummeret i Tabel 5-13 Der foreligger analyseresultater for 12 boringsindtag Tabel 5-13 Grundvandets indhold af arsen Magasin Arsen µg/l <,1,1-<,1,1-<1 1-5 >5 Alle Sekundære Primært/sekundære Primært Ukendt Projekt dokumenter/endelig udgave/nord-og_midtfalster_trin_1_v3doc

54 52 Grundvandets arsenindhold ligger i kortlægningsområdet typisk fra,1-1 µg/l I enkelte boringer er der fundet højere koncentrationer, men drikkevandskravet på 5 µg/l arsen overskrides kun i to boringer De høje arsenkoncentrationer er i begge tilfælde underbygget af tidligere analyser Der er tale om DGU-nr (primært magasin) og filter 3 i DGU-nr (sekundært magasin) Sulfatindholdene i begge boringer er beskedne, og pyritoxidation er således ikke en sandsynlig kilde til forhøjet arsen Der er flere steder i den sydøstlige del af Danmark problemer med høje arsenindhold i grundvandet, fordi kalken, som udgør det primære grundvandsmagasin, indeholder forholdsvis store mængder arsen Dette synes i et vist omfang at være tilfældet i kortlægningsområdet på Nord- og Midtfalster, men kun i er det en sandsynlig årsag til overskridelse af drikkevandskravet Årsagen til det forhøjede arsenindhold i er ukendt, men det kan ikke udelukkes, at der er tale om en forurening fra jordoverfladen Drikkevandskravet er betinget af, at arsen er giftigt og desuden kræftfremkaldende 511 Ammonium Grundvandets indhold af ammonium er vist som temakort, Bilag 512, samt opsummeret i Tabel 5-14 Der foreligger analyseresultater for 15 boringsindtag Tabel 5-14 Grundvandets indhold af ammonium Magasin Ammonium mg/l <,5,5-<,1,1-<,5,5-1 >1 Alle Sekundære Primært/sekundært Primært Ukendt Ammonium i grundvand fremkommer ved fuldstændig nitratreduktion, reduktion af opløst nitrogen eller ved anaerob mikrobiel nedbrydning af nitrogenholdige organiske forbindelser, primært aminosyrer Ammonium er således associeret med reduceret grundvand og sameksisterer ikke med nitrat eller ilt ved Projekt dokumenter/endelig udgave/nord-og_midtfalster_trin_1_v3doc

55 53 termodynamisk ligevægt De højeste koncentrationer af ammonium findes typisk i det sulfatreducerende eller methanogene område Ammoniumkoncentrationerne i grundvandet er generelt høje i kortlægningsområdet og ligger typisk over,5 mg/l med et maksimum på 3,3 mg/l i DGU-nr , som er filtersat i et sekundært sandmagasin, men hvor grundvandet ikke desto mindre er methanogent Med dominansen af stærkt reduceret grundvand i kortlægningsområdet (jf afsnit 52) er de generelt høje ammoniumkoncentrationer ikke overraskende, men man skal være opmærksom på, at ammoniumkoncentrationer over ca 1,5 mg/l kan være vanskelige at nedbringe til under drikkevandskravet ved normal vandbehandling Drikkevandskravet på,5 mg/l er betinget af, at høje ammoniumindhold fremmer vækst af nitrificerende bakterier i ledningsnet, og ved nitrifikation dannes det giftige mellemprodukt nitrit Kvalitetskravet er således fastlagt ud fra sundhedsmæssige hensyn Nitrit er et ustabilt mellemprodukt, som både kan dannes ved reduktion af nitrat og oxidation af ammonium Ved termodynamisk ligevægt forekommer nitrit i meget lave (ikke målbare) koncentrationer I reaktive aflejringer kan der dog være så høj en grad af uligevægt, at nitrit kan forekomme i råvandet i koncentrationer over drikkevandskravet på,1 mg/l Langt oftere fremkommer nitritproblemer imidlertid på vandværkerne, hvis oxideret og reduceret grundvand blandes sammen, eller hvis nitrifikationen (oxidation af ammonium til nitrat) i sandfiltrene ikke er effektiv nok Nitrit kan imidlertid også dannes, hvis reduceret vand forurenes med ilt i forbindelse med prøvetagningen På denne baggrund er der ikke udarbejdet et temakort for nitrit, idet nitritproblematikken snarere skal ses i et vandværksperspektiv 512 Svovlbrinte Grundvandets indhold af svovlbrinte er vist som temakort, Bilag 513, samt opsummeret i Tabel 5-15 Der foreligger analyseresultater for 114 boringsindtag Projekt dokumenter/endelig udgave/nord-og_midtfalster_trin_1_v3doc

56 54 Tabel 5-15 Grundvandets indhold af svovlbrinte Magasin Svovlbrinte mg/l <,5,5-<,1,1-<,5,5-1 >1 Alle Sekundære Primært/sekundært Primært Ukendt Svovlbrinte fremkommer udelukkende ved sulfatreduktion og forekommer som hovedregel kun i målbare mængder, hvis koncentrationen af opløst jern i grundvandet samtidig er lav, idet stoffet ellers udfældes som tungtopløselige jernsulfider Således forekommer der normalt kun problemer med svovlbrinte, såfremt den dominerende redoxproces er sulfatreduktion (evt samtidig med methandannelse med organiske mellemprodukter som elektrondonor) Grundvandets indhold af svovlbrinte i kortlægningsområdet er generelt moderat, hvilket imidlertid snarere skyldes udfældning som jernsulfid end manglende sulfatreduktion Høje koncentrationer (over 1 mg/l) findes udelukkende i det primære kalkmagasin, med et maksimum på 2,69 mg/l i DGU-nr Som forventet er koncentrationen af opløst jern lav (,24 mg/l) i denne boring Derimod indeholder grundvandet store mængder klorid (457 mg/l), og det er tænkeligt, at marint aflejret organisk stof er årsagen til den usædvanligt kraftige sulfatreduktion Drikkevandskravet på,5 mg/l er betinget af svovlbrintes lugt og giftighed, samt at svovlbrinte fremmer bakterievækst Svovlbrinte afgasses normalt under iltningen på vandværket, og om nødvendigt kan afblæsning nedbringe ret høje koncentrationer (op til ca 5 mg/l) 513 Methan Grundvandets indhold af methan er vist som temakort, Bilag 514, samt opsummeret i Tabel 5-16 Der foreligger analyseresultater for 111 boringsindtag Projekt dokumenter/endelig udgave/nord-og_midtfalster_trin_1_v3doc

57 55 Tabel 5-16 Grundvandets indhold af methan Magasin Methan mg/l <,1,1-<,1,1-<1 1-5 >5 Alle Sekundære Primært/sekundært Primært Ukendt Methan dannes udelukkende under stærkt reducerede forhold, enten ved reduktion af CO 2 eller omsætning af simple organiske syrer (såsom myresyre og eddikesyre) Methan findes således ikke i oxideret grundvand Som man kunne forvente ud fra grundvandets redoxforhold (afsnit 52), indeholder hovedparten af boringerne betydelige mængder methan Koncentrationer over 1 mg/l findes i over en tredjedel af boringerne til det primære magasin Det højeste indhold på 7,2 mg/l er fundet i DGU-nr og er sammenfaldende med en i øvrigt problematisk vandkemi med høje indhold af klorid, fluorid og ammonium Også her kunne organiskholdige marine aflejringer være den primære årsag til det ekstraordinært lave redoxpotentiale Drikkevandskravet på,1 mg/l er primært betinget af, at methan i drikkevand kan give problemer med bakterievækst i filtre, ledningsnet mv Methan er dog en flygtig gas, som let fjernes ved afblæsning og derfor først giver problemer ved høje koncentrationer i råvandet Methan i de forekommende koncentrationer har ingen sundhedsmæssig betydning 514 Jern Grundvandets indhold af opløst jern er vist som temakort, Bilag 515, samt opsummeret i Tabel 5-17 Der foreligger analyseresultater for 168 boringsindtag Projekt dokumenter/endelig udgave/nord-og_midtfalster_trin_1_v3doc

58 56 Tabel 5-17 Grundvandets indhold af opløst jern Magasin Jern mg/l <,1,1-<,5,5-<1 1-5 >5 Alle Sekundære Primært/sekundære 7 1 Primært Ukendt Opløst jern findes i det normale ph-område i grundvand næsten udelukkende i form af jern(ii) Dette skyldes, at opløst jern(iii) hurtigt vil udfældes som tungtopløselige jern(iii) (hydr)oxider (normalt blot benævnt "jernoxider") Opløst jern(ii) dannes i de danske grundvandsmagasiner fortrinsvis ved mikrobiel reduktion af jernoxider eller partiel (delvis) pyritoxidation I oxiderede vandprøver ligger jernkoncentrationen typisk under,5 mg/l, hvilket gælder for sammenlagt 42 af de analyserede boringsindtag I hovedparten af boringerne ligger jernkoncentrationen fra 1-5 mg/l, hvilket viser, at jernreduktion er en vigtig redoxproces i både det primære kalkmagasin og sekundære sandmagasiner Koncentrationer over 5 mg/l forekommer næsten udelukkende i sekundære magasiner, hvor den i særklasse højeste målte koncentration på 18 mg/l er konstateret i filter 6 i GRUMO-boringen 2389 Mikrobiel jernreduktion medfører sjældent jernkoncentrationer væsentligt over 5 mg/l i grundvandet, og da den høje koncentration er målt sammen med et sulfatindhold på 17 mg/l, er årsagen uden tvivl partiel pyritoxidation, hvor mangel på iltningsmiddel medfører, at kun mineralets sulfiddel i første omgang oxideres Drikkevandskravet for jern er på,1 mg/l og overskrides således i langt de fleste boringer Grænseværdien er primært fastsat ud fra æstetiske overvejelser, idet udfældning af jernoxider giver rødbrune aflejringer i toiletter og vaske samt misfarver lyst vasketøj Vandet er ofte uklart og har en tydelig smag af jern Desuden kan jernet medføre kolonier af jernoxiderende bakterier i ledningsnettet Jern i drikkevand har ingen sundhedsmæssig betydning, og jern fjernes effektivt i de fleste tilfælde ved almindeligt benyttet vandbehandling (beluftning og sandfiltrering) 515 GRUMO-boring 2389 GRUMO-boring 2389 omfatter i alt 17 filtre, hvorfra der foreligger vandkemiske analyser På de udarbejdede temakort er for overskuelighedens skyld Projekt dokumenter/endelig udgave/nord-og_midtfalster_trin_1_v3doc

59 57 kun vist det dybeste filter 1, som har indtag i det primære kalkmagasin Boringens mange filtre giver imidlertid vigtig information om de vandkemiske variationer over dybden, og derfor er filter 1 sammen med de øvrige 16 filtre med indtag i sekundære magasiner behandlet nærmere i dette underafsnit Vertikale grundvandskemiske profiler ses på Figur 5-4 Grundvandsalder (år) Nitrat (mg/l) Jern (mg/l) Sulfat (mg/l) Kote (m) Figur 5-4 Grundvandsalder samt redoxparametre for 2389 Et simplificeret geologisk profil (lys blå = kalk; brun = ler/silt; rød = sand/grus) ses længst til venstre Grundvandsspejl er angivet med stiplet blå linje, mens redoxgrænsen (bedømt ud fra vandkemi) er illustreret med en rød stiplet linje Det øvre sekundære magasin er tydeligt oxideret med nitrat og uden opløst jern Sulfatindholdet er normalt, hvilket tolkes således, at reduktionskapacitet i form af reaktiv pyrit er opbrugt Først i det nedre sekundære magasin, lige over redoxgrænsen, stiger sulfat Her er der fortsat ingen jern i vandet, hvilket viser, at pyritoxidation foregår fuldstændigt, dvs det er pyrittens reaktivitet og ikke tilgangen af oxidationsmiddel, som er begrænsende for processen Dybere nede i det nedre sekundære magasin foregår der partiel pyritoxidation, dvs her begrænser tilgangen af oxidationsmiddel processen, hvilket harmonerer fint med, at nitrat er under detektionsgrænsen Vandkemien i hele magasinet er i større eller mindre omfang påvirket af partiel pyritoxidation, om end der næppe kan være tvivl om, at processen foregår øverst i magasinet, lige under lerdæklaget Det primære kalkmagasin er overlejret af endnu et lag (reduceret) ler, og i dette magasin er der ingen tegn på påvirkning fra pyritoxidation Grundvandskemien viser derimod en typisk jern- og sulfatreducerende vandtype Projekt dokumenter/endelig udgave/nord-og_midtfalster_trin_1_v3doc

60 58 Sammenfattende er det øvre sekundære magasin gennemoxideret og sårbart, mens det nedre sekundære magasin ligeledes er sårbart, idet der trænger oxidationsmiddel (formentlig nitrat) igennem dæklaget Det primære magasin er beskyttet imod nitrat af reduktionskapaciteten i det nedre sekundære magasin samt i dæklaget, mens det formentlig kun er lerdæklaget, som yder beskyttelse imod miljøfremmede stoffer generelt I overensstemmelse hermed er der fundet BAM (2,6-dichlorbenzamid) i filter 6, som har indtag omkring kote -8, dvs ca halvvejs nede i det nedre sekundære magasin 516 Tidsserieanalyser Den generelt stærkt reducerede vandtype i kortlægningsområdet kan give vandbehandlingsproblemer, især ved høje indhold af jern, ammonium, svovlbrinte og methan Der er imidlertid ikke tale om unaturlige grundvandskemiske forhold Vandkemiske problemer i kortlægningsområdet som følge af nedsivning af nitrat til det primære magasin er næsten ikke eksisterende, men derimod er højt kloridindhold et problem mange steder, og ikke bare i kystnære boringer hvor årsagen til saltpåvirkningen er indlysende For boringer, hvor de grundvandskemiske forhold afviger fra normalen for området, og hvor der samtidig foreligger mere end to sæt analyser omfattende de relevante parametre, er den tidsmæssige udvikling belyst ved tidsserier Med henblik på at undersøge afvigende redoxforhold i enkelte boringer er datagrundlaget undersøgt nærmere for , og til det primære magasin, mens det hvad angår det sekundære magasin er valgt at fokusere på filter 1 i 2389 Af boringer med forhøjet kloridindhold er det valgt at se nærmere på vandkemiens tidslige udvikling i , , , , og alle med indtag i det primære kalkmagasin Tidsserieanalyserne vil i overensstemmelse med anbefalingerne i /3/ omfatte sulfat, forvitringsindeks, klorid, Na/Cl-forhold (ionbytningsforhold) og nitrat For boringerne , , , og foreligger der et tilfredsstillende datagrundlag, dvs minimum 3 analyser omfattende alle relevante parametre Ingen af filtrene i 2389 er analyseret for calcium, magnesium, hydrogencarbonat og natrium, så der kan ikke udarbejdes tidsserier over forvitringsindeks og Na/Cl-forhold Eftersom der foreligger et stort antal analyser for nitrat, sulfat og klorid, er det valgt alligevel at inkludere filter 1 i tidsserieanalysen En kortfattet beskrivelse af de parametre, som indgår i tidsserieanalyserne, er givet herunder Nitrat Tilstedeværelse af nitrat viser en overfladepåvirket, sårbar og relativt ung vandtype Nitrat kan nedbrydes (reduceres) i jordlagene undervejs til grundvandsmagasinet, men jordlagene besidder ikke en uendelig nedbrydningskapacitet (reduktionskapacitet) - især ikke sandede sedimenter En stigende nitratkoncentration kan være tegn på, at jordlagenes reduktionskapacitet er ved at være opbrugt, eller nedbrydningskapaciteten kan være helt opbrugt, men nitratbelast- Projekt dokumenter/endelig udgave/nord-og_midtfalster_trin_1_v3doc

61 59 ningen fra overfladen stigende Omvendt vil aftagende nitratkoncentrationer altid være ensbetydende med en faldende nitratbelastning fra jordoverfladen Sulfat Lave koncentrationer af sulfat (<1-2 mg/l) indikerer stærkt reduceret og dermed forholdsvis velbeskyttet grundvand Høje koncentrationer af sulfat (>5 mg/l) er derimod som hovedregel et resultat af omsætning af ilt og/eller nitrat i jordlagene, idet sulfat frigives ved iltning af pyrit (svovlkis) Tiltagende sulfatkoncentrationer kan være tegn på, at nitrat nærmer sig boringsindtaget og indikerer som hovedregel stigende påvirkning af magasinet med ungt grundvand Omvendt indikerer aftagende sulfatkoncentrationer en faldende andel af ungt grundvand Klorid Forhøjet klorid kan skyldes udvaskning fra marine aflejringer eller alternativt overfladepåvirkning (først og fremmest anvendelse af klorholdig gødning) I helt upåvirket grundvand er koncentrationen normalt under 3 mg/l Typisk kan overfladepåvirkning medføre koncentrationer op til ca 75 mg/l, mens højere koncentrationer med stor sandsynlighed skyldes marine aflejringer eller evt en decideret saltvandsgrænse i grundvandsmagasinet Tiltagende kloridkoncentrationer skyldes ofte overindvinding af grundvand Na/Cl-forhold Normalt ligger forholdet imellem natrium og klorid (regnet i molære enheder) på,9-1 i grundvand Et højere Na/Cl-forhold (ionbyttet grundvand) peger i retning af ferskvands udskylning af tidligere marint påvirkede aflejringer (feks grundvandsdannelse igennem leraflejringer), mens et lavere Na/Cl-forhold tyder på fremtrængende saltvand, feks ved overindvinding Forvitringsindeks Forvitringsindekset udregnes som forholdet imellem calcium+magnesium og hydrogencarbonat (udtrykt i ækvivalente enheder) Et forvitringsindeks på 1 viser, at kalkopløsning kun sker pga kuldioxid i det nedsivende vand, mens et højere forvitringsindeks tyder på påvirkning fra syredannende processer - ofte reaktion imellem pyrit og nitrat eller ilt Et lavere forvitringsindeks er tilknyttet reduceret og/eller ionbyttet grundvand Således vil et stigende forvitringsindeks indikere en bevægelse imod en mere overfladepåvirket, ung grundvandstype, mens et faldende indeks omvendt peger i retning af en bevægelse imod en ældre og mere velbeskyttet grundvandstype I det følgende gennemgås vandkemiens tidslige udvikling for de 6 udvalgte boringsindtag med vandkemiske problemer Boring Pejleboring tilknyttet Stubbekøbing Vandværk Boringen har indtag i det primære kalkmagasin fra kote -29 til -39 Overkanten af det primære magasin ligger ifølge boreprofilet omkring kote -24, og kalken er overlejret af sammenlagt 31,8 m ler og 1,2 m sand og grus Den geologiske beskyttelse forventes derfor at være god Tidsserier ses på Figur Projekt dokumenter/endelig udgave/nord-og_midtfalster_trin_1_v3doc

62 6 Sulfat og nitrat (mg/l) ,25 1,,75,5,25, Forvitringsindeks Klorid (mg/l) ,,8,6,4,2, Na/Cl-forhold Dato Nitrat Sulfat Forvitringsindeks DGU Dato Klorid Na/Cl-forhold Figur 5-5 Tidsserier for DGU-nr Sulfatindholdet i boringen varierer meget, men det er under alle omstændigheder så lavt, at grundvandet må betegnes som sulfatreduceret Den enlige detektion af nitrat skyldes mest sandsynligt oxidation af ammonium i vandprøven pga tilgang af ilt i forbindelse med prøveudtagning eller -håndtering Det ret høje forvitringsindeks kan under disse forhold ikke skyldes påvirkning med ungt grundvand, og må i stedet være forårsaget af en betydelig påvirkning med havvand, der har et højt forvitringsindeks I overensstemmelse hermed fremgår det tydeligt, at kloridindholdet er unormalt højt og som tendens tiltagende Tendensen bekræftes af et faldende Na/Cl-forhold, som indikerer omvendt ionbytning pga fremtrængende saltvand Samlet indikerer vandkemien således et godt beskyttet grundvandsmagasin, som imidlertid er tiltagende påvirket af saltvand Boring Indvindingsboring tilknyttet Maglebrænde Vandværk Boringen har indtag i det primære kalkmagasin fra kote -37,4 til -54,6 Overkanten af det primære magasin ligger ifølge boreprofilet omkring kote -31, og kalken er overlejret af sammenlagt ca 2 m moræneler og ca 25 m smeltevandssand Den geologiske beskyttelse forventes derfor at være god Tidsserier ses på Figur Projekt dokumenter/endelig udgave/nord-og_midtfalster_trin_1_v3doc

63 ,75 5 1, Sulfat og nitrat (mg/l) 1 1,5 8 1,25 1, 6,75 4,5 2,25, Forvitringsindeks Klorid (mg/l) 4,8 3,6 2,4 1,2, Na/Cl-forhold Dato Nitrat Sulfat Forvitringsindeks DGU Dato Klorid Na/Cl-forhold Figur 5-6 Tidsserier for DGU-nr I klar modstrid med den tilsyneladende gode geologiske beskyttelse er sulfatindholdet i boringen klart forhøjet, om end forholdsvis stabilt Forvitringsindekset er ligeledes forhøjet, hvilket peger i retning af påvirkning fra pyritoxidation Der er nitrat - og hermed et potentielt oxidationsmiddel for pyrit - i grundvandet Kombinationen af nitrat og forhøjet sulfatindhold indikerer, at der fortsat resterer en begrænset reduktionskapacitet i dæklagene, om end denne i forhold til nitratbelastningen er utilstrækkelig Det bemærkes, at kloridindholdet er normalt og ret stabilt, og det lave Na/Cl-forhold må derfor betyde en meget lav kationbytningskapacitet i de jordlag, som grundvandsdannelsen foregår igennem Som tidligere beskrevet, bør boringens indretning og tilstand undersøges nærmere, så det kan klarlægges, om nedløb af overfladevand kan være årsag til den afvigende vandkemi Er dette ikke tilfældet, må sandlagene, som fremgår af boreprofilet, være i hydraulisk kontakt, og grundvandsdannelsen primært foregå igennem disse lag, således at den potentielle geologiske beskyttelse af det primære kalkmagasin kun har meget lille effekt Baseret på de foreliggende data må grundvandet i det primære magasin betegnes som sårbart overfor både nitrat og miljøfremmede stoffer Boring Indvindingsboring tilknyttet Nykøbing Falster Vandværk Boringen har indtag i det primære kalkmagasin fra kote -26,3 til -35 Overkanten af det primære magasin ligger ifølge boreprofilet omkring kote -15, og kalken er overlejret af 25 m ler Den geologiske beskyttelse forventes derfor at være god Tidsserier ses på Figur 5-7 Sulfatindholdet i boringen varierer meget, men ligger generelt så lavt, at grundvandet må betegnes som sulfatreduceret De tre detektioner af nitrat først i 199'erne skyldes mest sandsynligt oxidation af ammonium i vandprøven pga tilgang af ilt i forbindelse med prøveudtagning eller -håndtering Det ret høje forvitringsindeks kan under disse forhold ikke skyldes påvirkning med ungt grundvand, og må i stedet være forårsaget af en betydelig påvirkning med hav- Projekt dokumenter/endelig udgave/nord-og_midtfalster_trin_1_v3doc

64 62 vand, der har et højt forvitringsindeks I overensstemmelse hermed fremgår det tydeligt, at kloridindholdet er meget højt, om end det tilsyneladende har stabiliseret sig i de senere år Påvirkning med havvand bekræftes af et ret lavt Na/Clforhold, som indikerer omvendt ionbytning pga fremtrængende saltvand Samlet indikerer vandkemien således et godt beskyttet grundvandsmagasin, som imidlertid er kraftigt påvirket af saltvand 3 1,25 6 1, Sulfat og nitrat (mg/l) 25 1, 2,75 15,5 1 5,25, Forvitringsindeks Klorid (mg/l) 5, ,6,4,2, Na/Cl-forhold Dato Nitrat Sulfat Forvitringsindeks DGU Dato Klorid Na/Cl-forhold Figur 5-7 Tidsserier for DGU-nr Boring Indvindingsboring tilknyttet Idestrup Vandværk Boringen har indtag i det primære kalkmagasin fra kote -21 til -28 Overkanten af det primære magasin ligger ifølge boreprofilet omkring kote -15,5, og kalken er overlejret af 21,8 m ler Den geologiske beskyttelse forventes derfor at være god Tidsserier ses på Figur 5-8 Undtaget en enkelt "top" ligger sulfatindholdet i boringen generelt så lavt, at grundvandet må betegnes som sulfatreduceret De enkelte detektioner af små mængder nitrat i 199'erne skyldes mest sandsynligt oxidation af ammonium i vandprøven pga tilgang af ilt i forbindelse med prøveudtagning eller - håndtering Det for vandtypen relativt høje forvitringsindeks kan under disse forhold ikke skyldes påvirkning med ungt grundvand, og må i stedet være forårsaget af en betydelig påvirkning med havvand, der har et højt forvitringsindeks I overensstemmelse hermed fremgår det tydeligt, at kloridindholdet er forhøjet og i de senere år svagt stigende Tiltagende påvirkning med havvand bekræftes af et ret lavt og faldende Na/Cl-forhold, som indikerer omvendt ionbytning pga fremtrængende saltvand Samlet indikerer vandkemien således et godt beskyttet grundvandsmagasin, som imidlertid er tiltagende påvirket af saltvand Projekt dokumenter/endelig udgave/nord-og_midtfalster_trin_1_v3doc

65 ,25 3 1,25 Sulfat og nitrat (mg/l) 2 1, 15,75 1,5 5,25, Forvitringsindeks Klorid (mg/l) 25 1, ,75,5 5,25, Na/Cl-forhold Dato Nitrat Sulfat Forvitringsindeks DGU Dato Klorid Na/Cl-forhold Figur 5-8 Tidsserier for DGU-nr Boring Indvindingsboring tilknyttet Idestrup Vandværk Boringen har indtag i det primære kalkmagasin fra kote -26 til -35 Overkanten af det primære magasin ligger ifølge boreprofilet omkring kote -15, og kalken er overlejret af 22 m ler Den geologiske beskyttelse forventes derfor at være god Tidsserier ses på Figur 5-9 Sulfat og nitrat (mg/l) 25 1,25 2 1, 15,75 1,5 5,25, Forvitringsindeks Klorid (mg/l) ,25 1,,75,5,25, Na/Cl-forhold Dato Nitrat Sulfat Forvitringsindeks DGU Dato Klorid Na/Cl-forhold Figur 5-9 Tidsserier for DGU-nr Undtaget en enkelt "top" ligger sulfatindholdet i boringen generelt så lavt, at grundvandet må betegnes som sulfatreduceret De enkelte detektioner af små mængder nitrat i 199'erne skyldes mest sandsynligt oxidation af ammonium i vandprøven pga tilgang af ilt i forbindelse med prøveudtagning eller - håndtering Det for vandtypen relativt høje forvitringsindeks kan under disse Projekt dokumenter/endelig udgave/nord-og_midtfalster_trin_1_v3doc

66 64 forhold ikke skyldes påvirkning med ungt grundvand, og må i stedet være forårsaget af en betydelig påvirkning med havvand, der har et højt forvitringsindeks I overensstemmelse hermed fremgår det tydeligt, at kloridindholdet er forhøjet, og efter et fald frem til år 2 er tendensen i de senere år stigende Tiltagende påvirkning med havvand bekræftes af et ret lavt og faldende Na/Clforhold, som indikerer omvendt ionbytning pga fremtrængende saltvand Samlet indikerer vandkemien således et godt beskyttet grundvandsmagasin, som imidlertid er tiltagende påvirket af saltvand Boring GRUMO multifilterboring beliggende ved Maglehøj Boringen er udført i 1999 og er nærmere beskrevet i afsnit 515 Filter 1 befinder sig i kote -,3 til -2,2, hvilket er lige omkring redoxgrænsen (jf Figur 5-4), og det er derfor særligt interessant at undersøge den vandkemiske udvikling i dette filter Tidsserier ses på Figur 5-1 Forvitringsindeks og Na/Cl-forhold er ikke medtaget pga manglende analysedata Sulfat og nitrat (mg/l) Klorid (mg/l) Dato Nitrat Sulfat DGU Dato Klorid Figur 5-1 Tidsserier for DGU-nr Prøveudtagning og analyse er udført med stor tæthed, og det er derfor ikke overraskende, at koncentrationsprofilerne fluktuerer meget Sulfatindholdet steg generelt frem til omkring 22, og har herefter som tendens ligget stabilt frem til 26, hvorefter tendensen er faldende Nitratindholdet har som tendens ligget ret stabilt Der er næppe tvivl om, at fluktuationerne for både sulfat og nitrat er årstidsafhængige, idet de er direkte bestemt af nitratbelastningen fra overfladen Det seneste fald i sulfat, som muligvis følges af en stigning i nitrat kunne være tegn på, at nitratreduktionskapaciteten i den øvre del af sandmagasinet er ved at være opbrugt, men dette er dog stadig usikkert Det forhøjede kloridindhold er uden tvivl ligeledes et resultat af overfladepåvirkning, sandsynligvis primært anvendelse af klorholdig gødning, og fluktuationerne her er sandsynligvis ligeledes årstidsafhængige Der er altså ingen tvivl om, at det nedre sandmagasin er nitratsårbart (og desuden sårbart overfor miljøfremmede Projekt dokumenter/endelig udgave/nord-og_midtfalster_trin_1_v3doc

67 65 stoffer), men samtidig udgør magasinet, i hvert fald hvad angår nitratsårbarhed, en væsentlig del af den geologiske beskyttelse over det primære kalkmagasin 517 Miljøfremmede stoffer I modsætning til for de uorganiske parametre er samtlige analyser for et givet miljøfremmet stof inddraget ved fremstilling af temakort Dette begrundes med, at erfaringen viser, at koncentrationer af miljøfremmede stoffer i grundvandet ofte fluktuerer ganske meget, og ved lave koncentrationsniveauer giver enkelte analyser under detektionsgrænsen således ikke sikkerhed for, at et givet problemstof ikke vil detekteres igen Omvendt er enkeltstående fund af stoffer i relativt høje koncentrationer, som ikke har kunnet verificeres ved senere analyse, såkaldte "falske positive", frasorteret På baggrund af de aktuelle fund af miljøfremmede stoffer i kortlægningsområdet er nedenstående opdeling i forskellige stofgrupper anvendt: Pesticider og nedbrydningsprodukter Olie-/benzinstoffer (herunder MTBE) Klorerede alifater (herunder nedbrydningsprodukter af opløsningsmidler) De udarbejdede temakort er vedlagt som Bilag 516 (pesticider og nedbrydningsprodukter), Bilag 517 (olie-/benzinstoffer og MTBE) og Bilag 518 (klorerede opløsningsmidler og nedbrydningsprodukter) På temakortene er hver enkelt boring inddelt i 4 kategorier: Ikke analyseret (hvid), ikke detekteret (grøn), detekteret i koncentration under drikkevandskravet (gul) eller detekteret i koncentration over drikkevandskravet (rød) Pesticider og nedbrydningsprodukter I kortlægningsområdet er sammenlagt 138 boringsindtag analyseret for pesticider eller nedbrydningsprodukter af pesticider Der er samlet gjort fund i 23 indtag (17 %), og fund over drikkevandskravet i 9 indtag (7 %) En samlet magasinopdelt oversigt ses i Tabel 5-18 og Tabel 5-19 Som det også fremgår af Bilag 516, er der gjort relativt få detektioner af pesticider i boringsindtag i det primære kalkmagasin, og der forekommer kun i et enkelt boringsindtag ( ) en detektion af BAM, hvor den målte koncentration (,14 µg/l) overskrider drikkevandskravet (,1 µg/l) Projekt dokumenter/endelig udgave/nord-og_midtfalster_trin_1_v3doc

68 66 Tabel 5-18 Fund af pesticider i boringsindtag i primært magasin Stof Indtag med fund, total Indtag med fund under grænseværdi Indtag med fund under grænseværdi (%) Indtag med fund over grænseværdi Indtag med fund over grænseværdi (%) BAM Atrazin Mechlorprop ,4-dichlorphenol ,6-dichlorphenol Bentazon Desethylatrazin Desisopropylatrazin Dichlorprop Simazin Tabel 5-19 Fund af pesticider i boringsindtag i sekundære magasiner Stof Indtag med fund, total Indtag med fund under grænseværdi Indtag med fund under grænseværdi (%) Indtag med fund over grænseværdi Indtag med fund over grænseværdi (%) BAM nitrophenol Bentazon Desethylatrazin Atrazin Desisopropylatrazin Simazin ,6-dichlorbenzoesyre ,4-dichlorphenol ,6-dichlorphenol DEIA Dichlobenil Dichlorprop Projekt dokumenter/endelig udgave/nord-og_midtfalster_trin_1_v3doc

69 67 Stof Indtag med fund, total Indtag med fund under grænseværdi Indtag med fund under grænseværdi (%) Indtag med fund over grænseværdi Indtag med fund over grænseværdi (%) Hydroxysimazin Mechlorprop Pendimethalin Som det også ses af bilag 516 forekommer der ikke overraskende oftere overskridelser af drikkevandskravet på,1 µg/l i sekundære magasiner Det primære problemstof er også her BAM, der i halvdelen af indtagene med fund overskrider drikkevandskravet Desuden er der i flere indtag fundet 4-nitrophenol (primært nedbrydningsprodukt af insektmidlet parathion samt det nært beslægtede parathion-methyl), ukrudtsmidlet bentazon og triazinerne atrazin og simazin samt nedbrydningsprodukter heraf Olie-/benzinstoffer (inklusiv MTBE) I kortlægningsområdet er sammenlagt 112 boringsindtag analyseret for olie- /benzinstoffer, primært BTEXN (benzen, toluen, ethylbenzen, xylener og naftalen) eller total-olie Der er gjort fund i 24 boringsindtag (21 %), men ingen stoffer er fundet i koncentrationer over drikkevandskravene En samlet oversigt ses i Tabel 5-2 Tabel 5-2 Fund af olie-/benzinstoffer Magasin Indtag med fund af BTEXN Indtag med fund af total-olie Primært 1 7 Sekundært 11 Det skal ved vurdering af resultaterne understreges, at ingen analyser af totalolie er tilknyttet sekundære magasiner Analysen er i de senere år blevet afløst af stofspecifikke analyser (BTEXN), idet naturligt forekommende kulbrinteforbindelser har vist sig at kunne interferere - især i stærkt reduceret grundvand På denne baggrund bør der lægges mest vægt på fundene af BTEXNkomponenter i grundvandet Det kan umiddelbart synes overraskende, at der er gjort næsten ligeså mange detektioner i det primære kalkmagasin som i sekundære magasiner, men som det fremgår af Bilag 517, er der analyseret langt færre indtag i sekundære magasiner Der er en tendens til, at fundene er koncentreret i klynger - først og fremmest øst for Nykøbing F og imellem Eskilstrup og Horbelev I hvert fald i disse områder må både primært og sekundære magasiner antages at have en vis sårbarhed overfor olie-/benzinstoffer Generelt ligger de fundne koncentrationer af BTEXN-komponenter langt under drikkevandskravene, og disse stoffer udgør derfor ikke et alvorligt problem for grundvandet Projekt dokumenter/endelig udgave/nord-og_midtfalster_trin_1_v3doc

70 68 Klorerede opløsningsmidler I kortlægningsområdet er sammenlagt 19 boringsindtag analyseret for klorerede opløsningsmidler, primært PCE (tetrachlorethylen) og TCE (trichlorethylen) Som det fremgår af Bilag 518, er der gjort fund i 3 boringsindtag (2,8 %) i det primære kalkmagasin, men i koncentrationer langt under drikkevandskravene I sekundære magasiner er der kun udført få analyser indenfor kortlægningsområdet Baseret på det foreliggende datagrundlag er der således intet, som tyder på, at klorerede opløsningsmidler udgør et nævneværdigt problem for grundvandskvaliteten i kortlægningsområdet Øvrige stoffer I kortlægningsområdet er sammenlagt 19 boringsindtag analyseret for øvrige miljøfremmede stoffer I DGU er der fundet,57 µg phenol/l, hvilket dog er langt under drikkevandskravet (,5 µg/l) I DGU er der detekteret 8,1 µg/l dibutylphtalat, hvilket er en betydelig overskridelse af drikkevandskravet (sum af phtalater minus DEHP: 1 µg/l) Detektionen anses umiddelbart for tvivlsom, men er aldrig søgt verificeret, hvilket absolut må anbefales Der er fundet anioniske detergenter i sammenlagt 93 boringsindtag For anioniske detergenter er grænseværdien for drikkevand 1 LAS µg/l (LAS er en sumparameter for lineære alkylbenzensulfonater, der kvantificeres som natriumlaurylsulfat) Anioniske detergenter anvendes i vaske- og rengøringsmidler, men det bemærkes, at der er tvivl om, hvorvidt den anvendte analysemetode for LAS er tilstrækkeligt stofspecifik til at undgå inklusion af lignende, naturligt dannede stoffer Dette indebærer, at forholdsvis lave LASkoncentrationer kan omfatte naturligt forekommende stoffer På denne baggrund bør der erfaringsmæssigt ikke lægges særlig vægt på detektioner under ca 1 µg/l Frasorteres disse, resterer der detektioner i 21 boringsindtag Koncentrationer over 15 µg/l er kun fundet i 2 boringsindtag, og den maksimalt målte koncentration er 19 µg/l Det kan diskuteres, om der overhovedet foreligger reelle koncentrationer af anioniske detergenter i kortlægningsområdet Det er derimod indiskutabelt, at samtlige fund ligger langt under drikkevandskravet på 1 µg/l, hvorfor der ikke umiddelbart er tale om et grundvandsproblem Redoxforhold 518 Sammenfatning af grundvandskemi I det primære kalkmagasin er grundvandet domineret af jern- og sulfatreduktion i kortlægningsområdets sydvestlige del, mens methandannelse dominerer imod sydøst Mod nord er der tale om en nogenlunde ligelig fordeling Blandingsvand er påvist i 3 boringer, men i DGU og anses nedløb af overfladevand til det primære magasin for en sandsynlig forklaring Oxideret grundvand er i det primære magasin kun påvist i DGU Også her anses nedløb af overfladevand for en sandsynlig forklaring Eftersom de kan udgøre en forureningsrisiko for det primære kalkmagasin, anbefaler COWI derfor, at indretningen af boringerne , og undersøges nærmere Projekt dokumenter/endelig udgave/nord-og_midtfalster_trin_1_v3doc

71 69 Pyritoxidation Vandtype Grundvandsalder Naturlige parametre Overfladenære sekundære sandmagasiner (S4) i kortlægningsområdets nordøstlige del indeholder generelt oxideret grundvand og er således nitratsårbare, mens sekundære magasiner i øvrigt generelt indeholder reduceret grundvand og dermed synes forholdsvis velbeskyttede Pyritoxidation synes ikke at medføre væsentlig påvirkning af grundvandskvaliteten i det primære magasin Sulfatkoncentrationer over 1 mg/l findes næsten udelukkende i sekundære magasiner, og her viser en nærmere undersøgelse, at det primære oxidationsmiddel er atmosfærisk ilt, dvs grundvandssænkning er den sandsynlige årsag Fersk CaHCO 3 -vand dominerer centralt og østligt i kortlægningsområdet, mens saltpåvirket grundvand især forekommer i det primære magasin i randområderne Den sandsynlige forklaring herpå er påvirkning med havvand På enkelte mere centrale lokaliteter er der ligeledes konstateret saltholdigt grundvand, først og fremmest i et par lavtliggende områder nordøst for Nykøbing Falster Tilsyneladende er også de sekundære magasiner forholdsvis saltholdige på disse lokaliteter, der umiddelbart må anses for uegnede til indvinding af drikkevand I enkelte tilfælde er der konstateret forhøjet saltindhold i sekundære magasiner, men ikke dybere nede Her er den sandsynlige forklaring, at enkelte boringer er påvirket af vejsaltning Ionbyttet grundvand, som indikerer dæklag med betydelig kationbytningskapacitet (primært organiske og lerede aflejringer), er primært fundet i kortlægningsområdets nordvestlige del Grundvandsaldre i sekundære magasiner er meget varierende (fra 4 til <5 år), hvilket harmonerer med, at der foreligger data fra både overfladenære sekundære magasiner med oxideret grundvand og dybere liggende sekundære magasiner med reduceret til stærkt reduceret grundvand I det primære kalkmagasin er der bestemt maksimale grundvandsaldre fra 31 til 48 år, hvilket indikerer lang transporttid og dermed begrænset sårbarhed Datagrundlaget er imidlertid relativt beskedent for det primære magasin Centralt i kortlægningsområdet synes der ikke at være stor forskel på grundvandsalderen i det primære og sekundære magasiner, hvilket peger i retning af hydraulisk kontakt imellem magasinerne Fluorid er i enkelte boringer til det primære magasin fundet i koncentrationer over drikkevandskravet på 1,5 mg/l, men der er tale om meget begrænsede overskridelser Årsagen formodes at være lille vandudskiftning og dermed lang opholdstid i kalkmagasinet Der er i 2 boringer fundet nikkelkoncentrationer over drikkevandskravet på 2 µg/l, men baseret på tidligere analyser fra disse boringer vurderes det, at de høje nikkelkoncentrationer kan skyldes analysefejl og bør verificeres Der er flere steder i den sydøstlige del af Danmark problemer med høje indhold af arsen i grundvandet, fordi kalken, som udgør det primære grundvandsmagasin, indeholder forholdsvis store mængder arsen Dette synes kun i begrænset omfang at være tilfældet i kortlægningsområdet på Nord- og Midtfalster, og der forekommer kun i 2 boringer overskridelse af drikkevandskravet på 5 µg/l Projekt dokumenter/endelig udgave/nord-og_midtfalster_trin_1_v3doc

72 7 Forurening Vandkemiske problemer som følge af nitratnedsivning er stort set ikke eksisterende i kortlægningsområdet, og såvel kalkmagasinet som dybere liggende sekundære sandmagasiner virker således velbeskyttede Derimod er der i flere boringer - heriblandt vandindvindingsboringer - problemer med salt grundvand Tidsserieanalyser indikerer, at der generelt er tale om et tiltagende problem, hvorfor det vil være hensigtsmæssigt at drosle ned på oppumpningen fra boringer med forhøjet kloridindhold Hvad angår miljøfremmede stoffer, forekommer der kun nævneværdige problemer med pesticider/nedbrydningsprodukter og BTEX'er i kortlægningsområdet I det primære magasin er der i en enkelt boring (DGU ) fundet BAM i en koncentration over drikkevandskravet Det bemærkes, at denne boring indeholder blandingsvand og på den baggrund er anbefalet undersøgt for muligt nedløb af overfladevand Herudover er der tale om spredte fund af triaziner/nedbrydningsprodukter, phenoxysyrer/nedbrydningsprodukter samt bentazon Der er ligeledes gjort en del detektioner af BTEX'er i det primære magasin, men i koncentrationer langt under drikkevandskravene Samlet virker det primære magasin ikke videre sårbart overfor miljøfremmede stoffer I sekundære magasiner er der fundet væsentligt flere pesticider/nedbrydningsprodukter, og generelt i højere koncentrationer BAM er igen det primære problemstof og overskrider drikkevandskravet i halvdelen af de boringsindtag, hvor stoffet er detekteret Herudover er der især fundet 4-nitrophenol, bentazon og triaziner/nedbrydningsprodukter De sekundære magasiner virker hovedsageligt pesticidsårbare i kortlægningsområdets nordlige og nordøstlige del, hvor der er tale om overfladenære og nitratsårbare magasiner Der er også detekteret BTEX-komponenter i sekundære magasiner, men dog i lave koncentrationer, som ikke umiddelbart bør give anledning til bekymring Projekt dokumenter/endelig udgave/nord-og_midtfalster_trin_1_v3doc

73 71 6 Vandforsyning I kortlægningsområdet og den omkringliggende bufferzone findes 26 private vandværker og 2 kommunale vandforsyninger, hvis indvindingsopland er helt eller delvist beliggende i kortlægningsområdet Beliggenheden af vandværkerne og deres indvindingsboringer fremgår af Bilag 42 og 61 En omfattende beskrivelse af de enkelte vandværker findes i Appendiks 3 Her er anvendt skabelonen fra vandværksbeskrivelserne udleveret af Guldborgsund Kommune, men selve beskrivelsen tager udgangspunkt i paradigmet for vandværksbeskrivelser, som det er foreslået i Geovejledningen om kemisk grundvandskortlægning /3/ Nedenfor beskrives vandforsyningen i kortlægningsområdet overordnet Der er primært anvendt oplysninger fra Guldborgsund Kommune og GEUS s Jupiter database De 28 vandværker har tilladelse til en samlet indvinding på 3824 m 3 vand om året I kortlægningsområdet findes endvidere en række erhvers- og markindvindinger med en samlet tilladelse på ca 1,4 mio m 3 årligt Her er indregnet industrier, der ligger uden for kortlægningsområdet, men hvis indvindingsopland strækker sig ind i området Vandværker Vandforsyningsstrukturen i kortlægningsområdet er helt domineret af indvindingen fra Nykøbing F kommunale Vandværk, som har tilladelse til indvinding af mere end halvdelen af den samlede tilladte mængde En liste over alle vandværkerne og den tilladte indvinding ses i Tabel 6-1 Tabel 6-1 Vandværker i kortlægningsområdet Indvindingsanlægsnavn Tilladt mængde (m³/år) Oppumpet mængde i 28 (m 3 /år) Alstrup-Guldborg Vandværk (24) Bregninge Vandværk Elkenøre Strand Vandværk Eskilstrup Vandværk Farnæs Vandværk I/S Gundslev Vandværk (27) Projekt dokumenter/endelig udgave/nord-og_midtfalster_trin_1_v3doc

74 72 Indvindingsanlægsnavn Tilladt mængde (m³/år) Oppumpet mængde i 28 (m 3 /år) Horbelev Vandværk Horreby Vandværk Idestrup Vandværk Karleby Vandværk Lundby og Omegns Vandværk Maglebrænde Vandværk Møllehave Vandværk Nykøbing F Kommunale Vandværk Nyskole Vandværk Nørre Alslev Vandværk I/S Ore Vandværk Sdr Kirkeby Vandværk Stubbekøbing Vandværk Stubberup Vandværk Systofte-Nr Ørslev Vandværk Torkildstrup-Lillebrænde Vandværk (27) Virket Vandværk 2 8 (24) Væggerløse Vandværk Vaalse Vandværk Ønslev Vandværk Øster Kippinge Vandværk Åstrup Vandværk I alt Erhvervsindvindinger I Nykøbing F har sukkerfabrikken tilladelse til indvinding af i alt 8 m 3 vand om året Boringerne ligger uden for kortlægningsområdet, men hvis det antages, at tilladelsen udnyttes fuldt ud strækker indvindingoplandet sig langt ind i kortlægningsområdet Der er imidlertid kun oppumpet ca 12 m 3 i 28, og det er derfor usikkert i hvor høj grad grundvandsressourcen i kortlægningsområdet påvirkes ARDO A/S, der også ligger uden for kortlægningsområdet, har tilladelse til indvinding af 175, men indvandt kun ca 8 m 3 i 28 Oplandet Projekt dokumenter/endelig udgave/nord-og_midtfalster_trin_1_v3doc

75 73 strækker sig dog sandsynligvis stadig ind i kortlægningsområdet Der er herudover givet tilladelse til oppumpning af 26 m 3 årligt i forbindelse med råstofindvinding Det vides ikke, hvor meget der er oppumpet i 28 Markvandinger Der er tilladelse til oppumpning af ca 15 m 3 vand årligt fra markvandingsboringer i kortlægningsområdet Det ses af ovenstående, at den indvinding, der foregår fra erhverv og industri, er meget begrænset i forhold til drikkevandsindvindingen i kortlægningsområdet 61 Geologi og hydrogeologi Vandforsyningernes boringer er for langt den største dels vedkommende relativt godt beskyttet af over 15 m ler Ved Elkenøre, Maglebrænde og Væggerløse Vandværker samt i enkelte af Nykøbing F Kommunale Vandværks boringer er lerlaget under 15 m tykt Grundvandsmagasinet, som disse vandværker indvinder fra, er dog spændt, hvilket øger beskyttelsen I 2 af Åstrup Vandværks boringer er lertykkelsen omkring 5 m, men også her er magasinet spændt Ved Systofte Vandværk er tykkelsen af leret under 5 meter, og her er frie magasinforhold 62 Vandkemi Vandværkerne indvinder stort set alle vand stærkt reduceret / reduceret vand fra "Methanzonen" eller "Jern- og sulfatzonen" Sådanne vandtyper findes oftest i velbeskyttede grundvandsmagasiner Der er typisk høje koncentrationer af methan, jern, mangan og ammonium i råvandet fra alle vandværker - alle stoffer, hvis koncentration normalt nedbringes ved vandbehandlingen på vandværket Klorid Der er forhøjede kloridkoncentrationer i en del af vandværksboringerne i kortlægningsområdet Det gælder bla Alstrup-Guldborg, Elkenøre, Eskilstrup, Gundslev, Horbelev, Stubbekøbing, Lundby, Nyskole, Nr Alslev, Ore og Torkildstrup-Lillebrænde Vandværker Herudover er der kloridproblemer på to af Nykøbing F Kommunale Vandværks kildepladser Nogle af de nævnte vandværker - herunder Nykøbing F Kommunale Vandværk - råder dog også over indvindingsboringer uden kloridproblemer, så der i drikkevandet fra disse vandværker er en normal kloridkoncentration Enkelte vandværker som Elkenøre, Gundslev, Horbelev, Lundby, Nr Alslev, Ore og Torkildstrup-Lillebrænde Vandværker har imidlertid stadig relativt høje kloridkoncentrationer i drikkevandet Grænseværdien for klorid overskrides dog ikke hos nogen af vandværkerne Nitrat og sulfat Nitrat i store mængder findes kun i en enkelt indvindingsboring, og COWI vurderer, at der i dette tilfælde sandsynligvis er tale om en utæt eller dårligt indrettet boring Sulfat, der bla er indikator for påvirkning fra overfladen, findes i Projekt dokumenter/endelig udgave/nord-og_midtfalster_trin_1_v3doc

76 74 forhøjede koncentrationer i Systofte og Åstrup Vandværkers boringer Indholdet i drikkevandet er dog langt fra grænseværdien NVOC og fluorid Et højt organisk indhold i råvandet i form af NVOC findes på Horreby, Møllehave og Stubberup Vandværker, hvor koncentrationen ligger omkring grænseværdien for drikkevand Da det er yderst vanskeligt at rense råvandet for NVOC, findes der også et højt indhold omkring grænseværdien i drikkevandet fra disse vandværker De detekterede koncentrationer ligger imidlertid i et niveau, der ikke antages at have sundhedsmæssig betydning Fluoridkoncentrationer omkring grænseværdien findes i råvandet fra boringer tilhørende Lundby, Nyskole og Ore Vandværker Da fluoridindholdet ikke påvirkes af vandbehandlingen på vandværket er indholdet også højt i drikkevandet Overskridelserne af grænseværdien er dog som oftest minimale Ammonium og nitrit Nikkel og arsen Miljøfremmede stoffer På Eskilstrup, Gundslev, Karleby, Lundby og Stubbekøbing Vandværker foregår ammoniumfjernelsen ikke optimalt, hvilket resulterer i, at nitrit, der dannes som et mellemprodukt ved processen, ikke fjernes i tilstrækkeligt omfang Det betyder, at nitritindholdet i drikkevandet ligger over grænseværdien i flere af de seneste prøver fra disse vandværker Problemet er af behandlingsteknisk karakter og er ikke et udtryk for unormalt store koncentrationer af stofferne i råvandet Vandværkerne bør sikre, at vandbehandlingen fjerner nitrit i vandet Der er ikke fundet nikkel eller arsen i betydelige mængder i nogen af indvindingsboringerne Miljøfremmede stoffer i form af klorerede opløsningsmidler og aromatiske kulbrinter er kun detekteret i ganske få prøver og kun i meget små koncentrationer på Eskilstrup og Horreby Vandværker (klorerede opløsningsmidler) samt på Idestrup, Karleby, Kippinge og Lundby Vandværker (aromater) De er ikke genfundet ved senere analyser Der er detekteret pesticider og nedbrydningsprodukter i form af BAM i rå- og drikkevand på Horbelev, Åstrup og Systofte Vandværker Koncentrationerne er dog langt fra grænseværdien Der er tillige detekteret bentazon i råvandet fra Systofte og Åstrup Vandværker og atrazin i råvandet fra en enkelt boring på Idestrup Vandværk, men også her i koncentrationer langt fra grænseværdien Det er typisk i de vandværksboringer, der er dårligt naturligt beskyttet, at pesticiderne optræder 63 Forureningskilder I Bilag 71 er vist beliggenheden af V1 og V2 kortlagte arealer i kortlægningsområdet og i bufferzonen En del af disse arealer er beliggende både i indvindingsoplandene til enkelte vandværksboringer, men samtidigt også inden for 3 m beskyttelseszonen om boringerne Arealerne er primært gamle losse- og fyldpladser samt oplag af olie og benzin, og COWI vurderer, at de mest kritiske stoffer langt overvejende er aromatiske kulbrinter Projekt dokumenter/endelig udgave/nord-og_midtfalster_trin_1_v3doc

77 75 Der er kun i meget få tilfælde detekteret nogle af disse stoffer i rå- og drikkevandsprøver på kortlægningsområdets vandværker I alle tilfælde er der tale om koncentrationer tæt på detektionsgrænsen, og stofferne er ikke genfundet ved senere analyser COWI vurderer derfor, at der er minimal risiko for forurening fra kendte kortlagte arealer Projekt dokumenter/endelig udgave/nord-og_midtfalster_trin_1_v3doc

78 76 7 Forureningskilder og sårbarhedsvurdering 71 Risikovurdering af punktkilder fra forurenede lokaliteter Placeringen af kortlagte lokaliteter i kortlægningsområdet samt bufferzonen fremgår af bilag 71 samt på skematisk form i Tabel 7-3 I alt er der 77 lokaliteter, hvoraf 28 er kortlagt på V1, 44 på V2 samt 5 der både er kortlagt på V1 og V2 Risikovurderingen af punktkilder tager udgangspunkt i alle V1- og V2- kortlagte grunde i kortlægningsområdet Metodisk skeles der til allerede udviklede og beskrevne modeller, hvor hovedsagelig GISP (GIS-baseret Prioriteringsværktøj, udviklet for de danske Regioner til prioritering af kortlagte ejendomme) vurderes relevant Metodikken for vurdering af grundvandsrisiko i GISP er dog på visse områder simplificeret - først og fremmest fordi de nødvendige data endnu ikke foreligger for kortlægningsområdet Mere specifikt er der tale om følgende faktorer: 1 I vurdering af enkeltstoffer indgår nedbrydelighed ikke Dette begrundes først og fremmest med, at hydrogeologien ikke er færdigkortlagt, hvorved væsentlige delfaktorer som tykkelse af umættet zone endnu ikke kan indgå Hertil kommer, at nedbrydelighed af forholdsvis komplicerede molekyler, som de fleste organiske miljøfremmede stoffer, i høj grad er lokalitetsspecifik, hvorfor det er risikabelt at basere en vurdering på data fra få lokaliteter Det bemærkes, at det er konservativt at udelade nedbrydeligheden i risikovurderingen 2 Vurderingen tager ikke hensyn til den administrative opdeling af grundvandsressourcen i OSD-, OD- og OBD-områder Begrundelsen herfor er simpelthen, at hele kortlægningsområdet er udlagt som OSD-område 3 Endelig er grundvandets sårbarhed ikke medtaget i risikovurderingen Fastlæggelsen af denne kan først ske, når kortlægningen indenfor geologi, hydrogeologi, hydrologi og grundvandskemi er tilendebragt De faktorer, som herefter indgår i risikovurderingen, beskrives i de følgende underafsnit Projekt dokumenter/endelig udgave/nord-og_midtfalster_trin_1_v3doc

79 Sorptionsegenskaber Et stofs sorptionsegenskaber er helt afgørende stoffets potentiale for grundvandsforurening Langt de fleste organiske stoffer binder sig i betydelig grad til humus og forskellige jordmineraler Imidlertid løser sorption kun et forureningsproblem, hvis det bundne stof ikke frigives igen, såkaldt irreversibel sorption Generelt er sorption i udpræget grad en reversibel proces, dvs sorberet stof frigives til vandfasen, hvis koncentrationen i jordvæsken falder I forhold til grundvandet er effekterne af sorption således, at: tilbageholde forureningen forlænge påvirkningens varighed forsinke forureningsfanen fortynde forureningen For en kilde, som har eksisteret i en årrække, er de 2 førstnævnte punkter langt de vigtigste Miljøfremmede stoffer, som sorberes kraftigt (feks PAH'er), kan fastholdes i overjorden i et omfang, så påvirkningen af grundvandet fra selv en kraftig forurening bliver ubetydelig I sådanne tilfælde er den øgede varighed af udvaskningen naturligvis også uden betydning Hvad angår mere mobile stoffer, vil der, såfremt forureningen er ophørt, være tale om en aftagende påvirkning af grundvandet, der til gengæld kan forlænges betydeligt pga den stofpulje, som sidder sorberet i det øverste jordlag I forbindelse med risikovurderingen foreslår COWI, at stoffer, som sorberes kraftigt til overjorden, tillægges en lav score Mobile stoffer tillægges modsat en høj score Mobiliteten fastlægges ud fra fordelingskoefficienten imellem vandfase og organisk kulstof, K OC Såfremt K OC for et givet stof ikke umiddelbart kan findes i litteraturen, estimeres værdien ud fra molekylære karakteristika (første-ordens molekylær konnektivitet) Dette er erfaringsmæssigt en langt mere pålidelig metode end gængse estimeringsmetoder baseret på vandopløselighed eller oktanol/vand-fordelingskoefficient Det skal bemærkes, at ovennævnte metodik er mest anvendelig ved vurdering af forureningsrisiko for organiske stoffer Af uorganiske stoffer kan især nitrat og tungmetaller være relevante Nitrat sorberes stort set ikke og tillægges derfor maksimal score indenfor sorption Hvad angår tungmetaller, har disse meget lille mobilitet, så længe der er tale om stoffer, som optræder på kationform i jord og grundvand Her anvendes der en defaultværdi for K OC på 1, svarende til en pointscore på nul Pointsystemet for sorptionsegenskaber (mobilitet) ses i tabel 1 Projekt dokumenter/endelig udgave/nord-og_midtfalster_trin_1_v3doc

80 78 Tabel 7-1 Pointsystem for mobilitet K OC Pointscore - 5 l/kg l/kg l/kg l/kg l/kg 1 >5 l/kg 712 Grundvandskvalitetskriterium eller kvalitetskrav for drikkevand Principielt burde både kildestyrken og den acceptable resulterende koncentration i grundvandet indgå i denne del af vurderingen, men da der ikke foreligger faktuelle oplysninger om kildestyrke for nogen af de potentielle punktforureningskilder i området, er det valgt at lade denne parameter udgå, frem for at basere den resulterende pointscore på gætteri I stedet tildeles pointscoren udelukkende ud fra den acceptable resulterende koncentration i grundvandet Som udgangspunkt anvendes kvalitetskriteriet for grundvand, og hvis et sådant ikke findes, anvendes i stedet drikkevandskravet Pointsystemet for den acceptable resulterende koncentration i grundvandet ses i tabel 2 Tabel 7-2 Pointsystem for den acceptable resulterende koncentration i grundvandet Acceptabel resulterende koncentration i grundvandet Pointscore < 1 µg/l µg/l µg/l 3 1 µg/l - 1 mg/l mg/l 1 > 1 mg/l Der er for en del miljøfremmede stoffer, som potentielt kan forurene grundvandet, hverken fastlagt kvalitetskriterium eller drikkevandskrav Dette gælder eksempelvis organiske kviksølvforbindelser, molybdæn, flere opløsningsmidler - heriblandt alkoholer, PCB'er (polychlorinerede biphenyler) samt nitrobenzen Da flere af de nævnte stoffer ikke desto mindre er ret giftige, anvendes i disse tilfælde en default pointscore på 3 Projekt dokumenter/endelig udgave/nord-og_midtfalster_trin_1_v3doc

81 79 Enkelte V2-kortlagte grunde (se afsnit 713) er angivet som "lettere forurenet" Her tages der i et vist omfang hensyn til en formodet relativt lav kildestyrke, ved at den af tabel 2 resulterende pointscore fratrækkes 1 point 713 Usikkerhed Denne faktor tager først og fremmest hensyn til usikkerheden på, hvorvidt en potentiel punktkilde overhovedet er forurenet, og i givet fald usikkerheden på hvilket stof der er det mest kritiske i forhold til grundvandet Der anvendes pointscorerne 1 til 3, hvor 1 reflekterer lav usikkerhed og 3 høj usikkerhed Grundlaget for en V1-kortlægning er udelukkende en formodning om risiko for forurening ud fra en gennemgang af historiske oplysninger vedrørende lokalitetens anvendelse I disse tilfælde anvendes det stof i risikovurderingen, som er faringsmæssigt er det mest grundvandskritiske for den givne branche Naturligvis er der her dels en usikkerhed på, om lokaliteten overhovedet er forurenet, og dels en usikkerhed på, hvilket stof der i givet fald vil være det mest grundvandskritiske Disse forhold reflekteres i en pointscore på 3 Er en grund V2-kortlagt, er det ensbetydende med, at der rent faktisk er konstateret forurening på lokaliteten Hvis der ikke foreligger oplysning om specifikke stoffer (feks hvis forureningen er angivet som "olie"), anvendes det erfaringsmæssigt mest kritiske stof for den angivne forureningstype I denne situation reflekteres usikkerheden på det mest grundvandskritiske stof i en pointscore på 2 Foreligger der derimod oplysninger om specifikke enkeltstoffer på en V2- kortlagt lokalitet, udføres risikovurderingen ud fra det mest kritiske af disse Her er der lille usikkerhed på, at det givne stof potentielt kan udvaskes til grundvandet, hvilket reflekteres i pointscoren Samlet risikovurdering I den samlede risikovurdering summeres pointbidragene for mobilitet og acceptabel resulterende koncentration i grundvandet, hvilket resulterer i en pointværdi imellem og 1 Er pointscoren for usikkerhed 1, korrigeres det samlede pointtal ikke Er pointscoren for usikkerhed 2, trækkes der 1 point fra pointtallet, og er usikkerheden 3, trækkes der 2 points fra Hernæst anvendes følgende inddeling i risikokategorier: -4 points: Lav risiko 5-7 points: Moderat risiko 8-1 points: Høj risiko Resultaterne af den samlede risikovurdering er sammenfattet i Tabel 7-3 En mere udtømmende tabel er vedlagt i appendiks 4 Projekt dokumenter/endelig udgave/nord-og_midtfalster_trin_1_v3doc

82 8 Som det fremgår, vurderes 2 lokaliteter at udgøre en lav grundvandsrisiko, mens 7 lokaliteter udgør en høj risiko De resterende 68 lokaliteter vurderes alle at udgøre en moderat risiko Den forholdsvis lille spredning på resultaterne skyldes, at olie-/benzinstoffer udgør det potentielle grundvandsproblem på næsten samtlige lokaliteter Tabel 7-3 Resultaterne af risikovurdering af potentielle punktkilder Lokalitetsnr Navn Status Risiko Tingsted Losseplads V2 kortlagt MODERAT Systofte Losseplads V2 kortlagt MODERAT Kraghave Møllevej V2 kortlagt HØJ Ditlevhøj Losseplads V2 kortlagt MODERAT T B L,træbeskyttelsesmid V2 kortlagt MODERAT Nykøbing F Produkt ApS V1 og V2 kortlagt MODERAT FHansen, auto m benzin V2 kortlagt LAV Købm K Nielsen med benzin V2 kortlagt MODERAT EIpsen, autoværksted m benzin V2 kortlagt MODERAT Smed LLarsen m benzin V2 kortlagt og lettere forurenet MODERAT Karl Erik Larsen V1 kortlagt MODERAT Gyldenbjerg Losseplads V2 kortlagt MODERAT Den Kommunale Losseplads - Baunehøj V2 kortlagt MODERAT Egelev Fyldplads V2 kortlagt MODERAT Bannerup Losseplads V2 kortlagt MODERAT Skerne Losseplads V2 kortlagt MODERAT Sullerup Skovvej (olieforurening) V2 kortlagt MODERAT Orehoved Autotransp mbenzin V2 kortlagt MODERAT Junckers Industrier V2 kortlagt MODERAT Winther s Forlag V2 kortlagt MODERAT ANielsen & Co, korn & foderst V1 kortlagt og lettere forurenet HØJ Rekord Rens V2 kortlagt HØJ DK-Center & Autoværksted V2 kortlagt MODERAT Caltex v Erhard Larsen V2 kortlagt MODERAT Uno-X Benzin V2 kortlagt MODERAT J Jørgensen, autoværksted V2 kortlagt og lettere forurenet MODERAT Projekt dokumenter/endelig udgave/nord-og_midtfalster_trin_1_v3doc

83 81 Lokalitetsnr Navn Status Risiko BrdrChristensens Fabrikker V1 kortlagt MODERAT Gundslev Brugsf m benzin V1 kortlagt MODERAT Tidligere Jubbi s Autoværksted V2 kortlagt MODERAT Bonustanken V2 kortlagt MODERAT Nordfalsters Elværk V2 kortlagt MODERAT Fritz Schur Plast V1 kortlagt MODERAT LAV Vognm Gregers Olsen m benzin V2 kortlagt MODERAT Brdr Dalsgård m benzin V1 kortlagt MODERAT Vognm A Larsen m benzin V2 kortlagt og lettere forurenet MODERAT Vognm A Winther m benzin V2 kortlagt MODERAT Vognm LThomsen m benzin V2 kortlagt MODERAT Nærgenbrugsstation Nørre Alslev V2 kortlagt MODERAT Tjæreplads, Gåbense Strandvej 24 V1 kortlagt MODERAT Villaolietank V2 kortlagt MODERAT Poul s Autolakering V1 og V2 kortlagt og lettere forurenet Olieforurening V2 kortlagt MODERAT Losseplads v/møllestræde V2 kortlagt HØJ Maglebrænde Losseplads V2 kortlagt MODERAT Horbelev Losseplads V2 kortlagt MODERAT Sdr Alslev Losseplads V2 kortlagt MODERAT Horbelev Smede- & Maskinrep V1 kortlagt MODERAT Q8 Service vvagn Lolle V1 og V2 kortlagt HØJ Uno-X benzin V2 kortlagt MODERAT Moseby købmand m benzinsalg V1 og V2 kortlagt MODERAT G Walther, maskinv m benzin V1 kortlagt MODERAT Nr Ørslev Brugs m tank V2 kortlagt MODERAT Horreby Andelsmejeri V1 kortlagt MODERAT Bent Jørgensen, olietank V1 kortlagt MODERAT Smedem HE Hansen m benzin V1 kortlagt MODERAT Næsgård Agerbrugsskole, oliet V2 kortlagt HØJ Projekt dokumenter/endelig udgave/nord-og_midtfalster_trin_1_v3doc

84 82 Lokalitetsnr Navn Status Risiko Orevej 34 V2 kortlagt MODERAT Udendørs diseltank V2 kortlagt MODERAT Forurening med dieselolie V1 kortlagt MODERAT Mergelgrav V/Østersøvej 41 V2 kortlagt MODERAT SEAS V1 kortlagt MODERAT Johnny s Auto- & Pladeværksted V1 kortlagt MODERAT DK-Benzin V1 kortlagt MODERAT Idestrup autov m benzin V1 kortlagt MODERAT Ulslev Vognmandsforretning V1 kortlagt MODERAT Orupgård Gods, olietank V1 kortlagt MODERAT Gartneri, olietank V1 kortlagt HØJ Peter Berthelsen, olietank V1 kortlagt MODERAT Købm med benzinsalg V1 kortlagt MODERAT Mobil Service verasmussen V2 kortlagt MODERAT Tjæreby maskinværksted V1 kortlagt MODERAT Autohjørnet V1 kortlagt MODERAT Dansk Højtryksrensning A/S V1 og V2 kortlagt MODERAT Vognmand Jan Mortensen V1 kortlagt MODERAT Transformerstation V1 kortlagt MODERAT H & K Petersen Entreprenører A/S V1 kortlagt MODERAT Plads for vognmand V1 kortlagt MODERAT 72 Sårbarhed Indledningsvis skal det bemærkes, at der i nærværende opgave udelukkende er udført sårbarhedsberegning for det primære grundvandsmagasin i området Afgrænsningen af nitratsårbare områder er baseret på anbefalingerne fra GEO Vejledning 5 /4/ Faktorerne til bestemmelsen af nitratsårbarheden er gengivet i Tabel Projekt dokumenter/endelig udgave/nord-og_midtfalster_trin_1_v3doc

85 83 Tabel 7-4 Faktorer til vurdering af nitratsårbarhed, fra /4/ Grundvandsmagasinets sårbarhed Egenskaber af lerdæklag og grundvandsmagasin Grundvandsressourcens kvalitet Grundvandsdannelse og gradient Ikkenitratsårbart Dæklag har god nitratreduktionskapacitet eller Lerdæklag >15 m eller Reduceret magasinbjergart med god nitratreduktionskapacitet Reduceret ikkenitratholdigt grundvand Vandtype C og D Ingen eller lille grundvandsdannelse Gradient opadrettet Nitratsårbart Dæklag er uden større nitratreduktionskapacitet eller Lerdæklag 5-15 m eller Reduceret magasinbjergart Svagt reduceret grundvand med en ustabil vandkvalitet Vandtype C med stigende sulfatindhold Nogen grundvandsdannelse Gradient-forhold: ingen eller svag nedadrettet Dæklag er helt oxideret eller Lerdæklag <5 m og Magasinbjergart er uden større reduktionskapacitet Nitratholdigt grundvand Vandtype A og B Stor grundvandsdannelse Gradient: Nedadrettet Når vurderingen baseres på en tabel med faste kriterier indenfor tre kategorier, er det klart, at der kan opstå konflikter og dermed problemer med at fastlægge sårbarhedskategori Det er derfor nødvendigt at foretage en prioritering af forskellige kriterier indenfor samme kategori samt endelig at fastlægge en metodik, der giver et resultat trods modstridende sårbarhedsparametre som feks stor grundvandsdannelse og reduceret grundvand 721 Egenskaber af lerdæklag og grundvandsmagasin COWI anser det for usikkert at basere sårbarhedsvurderingen på målinger af dæklagenes eller magasinets nitratreduktionskapacitet Dette skyldes dels, at der altid vil være tale om punktobservationer, som med meget lille sandsynlighed er repræsentative for et helt dæklag/reservoir, og dels at analyserne ikke fortæller noget om reaktionskinetikken Sidstnævnte medfører, at nitrat kan bevæge sig hurtigere, end det kan nå at reduceres Dette er især et problem omkring indvindingsboringer, hvor grundvandsdannelsen ofte forceres, ligesom der kan opstå en sænkningstragt, hvor diffusiv tilgang af atmosfærisk ilt hurtigt lokalt kan opbruge reduktionskapaciteten COWI vil på ovenstående baggrund udelukkende anvende lerlagstykkelsen ved inklusion af egenskaber ved lerdæklag og grundvandsmagasin i bestemmelse af nitratsårbarheden Det bemærkes i øvrigt, at grundvandets redoxforhold giver en udmærket rettesnor for magasinets reduktionskapacitet, som således inkluderes i den samlede sårbarhedsvurdering via denne parameter 722 Grundvandsressourcens kvalitet Grundvandets redoxforhold er beskrevet i afsnit 52 I de tilfælde hvor der er tale om vandtype C eller CX, er det desuden undersøgt, om sulfatindholdet er forhøjet (dvs et sulfatindhold på > 5 mg/l efter korrektion for et evt saltvandsbidrag) Såfremt dette er tilfældet, og datagrundlaget i øvrigt har tilladt det, er også den tidslige udvikling i vandkvaliteten undersøgt Projekt dokumenter/endelig udgave/nord-og_midtfalster_trin_1_v3doc

86 Gradient og grundvandsdannelse Ved opadrettet gradient forekommer der ingen grundvandsdannelse, og magasinet er derfor ikke sårbart Det er imidlertid vigtigt at understrege, at ændring i indvindingsmønsteret i et givet område kan ændre magasinforholdene, ligesom årstidsvariationer i det terrænnære grundvandsspejl kan have betydning Gradientforholdene er således en dynamisk sårbarhedsparameter, der bør revurderes, såfremt der fremkommer nye og bedre data, eller der sker væsentlige ændringer i indvindingsstrukturen i området Det bemærkes, at den eksisterende grundvandsmodel ikke stemmer overens med den nuværende geologiske model for området På den baggrund er det valgt ikke at anvende modellen til at forudsige grundvandsdannelsen Desuden er gradientforholdenes indflydelse på resultatet minimeret, idet hhv opadrettet og nedadrettet gradient udelukkende er anvendt til at udskille sårbare/ikke sårbare områder i de tilfælde, hvor en reduceret vandtype står i klar modstrid med en lertykkelse under 5 m 724 Nitratsårbarhed Med udgangspunkt i Tabel 7-4 samt ovenstående overvejelser er metodikken illustreret i Figur 7-1 fastlagt N I T R A T S Å R B A R T JA Vandtype A eller B? NEJ Vandtype blandet, ustabil type C eller usikkert bestemt? JA NEJ NEJ Lerdæklag > 15 m? JA Lerdæklag > 5 m? JA NEJ JA Nedadrettet gradient? NEJ I K K E N I T R A T S Å R B A R T Figur 7-1 Metodik til fastlæggelse af nitratsårbarhed Det resulterende nitratsårbarhedskort er vedlagt som bilag 72 Med undtagelse af området øst og nordøst for Nykøbing F er der tale om små delområder, hvor en nedadrettet gradient (ifølge grundvandsmodellen) i kombination med en lertykkelse under 5 m har været udslagsgivende Der findes ingen kemianalyser, der kan underbygge lokal nitratsårbarhed, men det generelle billede er som bekendt reduceret til stærkt reduceret grundvand i det primære Projekt dokumenter/endelig udgave/nord-og_midtfalster_trin_1_v3doc

87 85 magasin, hvilket ikke peger i retning af nitratsårbarhed Hertil kommer, at en opdateret grundvandsmodel meget vel kan ændre på udstrækningen af disse områder - eller måske ligefrem fjerne dem helt Det er vigtigt at bemærke, at de 4 boringer med oxideret vand eller blandingsvand (markeret med sort på bilag 72) ikke har medført, at det primære magasin er blevet klassificeret som nitratsårbart Dette skyldes, at det, som beskrevet i afsnit 52 og 518, anses for tvivlsomt, hvorvidt disse analyser repræsenterer den reelle vandkvalitet i det primære magasin Derfor bør boringerne undersøges nærmere for muligt nedløb af overfladevand eller kortslutning med højere beliggende sandmagasiner, inden redoxforholdene eventuelt giver anledning til, at det primære magasin lokalt klassificeres som nitratsårbart Kun i det tidligere nævnte område nord og nordøst for Nykøbing F er der tydelig påvirkning af vandkemien i det primære kalkmagasin form af forhøjet og stigende sulfatindhold I samme område er der tegn på, at saltvandsgrænsen lokalt ligger højere end normalt (jf afsnit 53), og COWI vurderer, at både den ustabile vandtype og det højtliggende saltvand skyldes lokal overindvinding Som beskrevet i afsnit 57 er forhøjet sulfat i de fleste tilfælde forårsaget af pyritoxidation med atmosfærisk ilt som oxidationsmiddel, og også her kan årsagen meget vel være afsænkning af grundvandsspejlet Uanset om ilt eller nitrat er oxidationsmidlet, er den ustabile vandkemi med stigende sulfatindhold imidlertid tegn på, at reduktionskapaciteten i dæklagene er ved at være opbrugt, og hermed er der - ikke mindst pga forceret grundvandsdannelse pga indvindingen - risiko for, at nitrat dukker op i grundvandet For at undgå dette vil det være hensigtsmæssigt at mindske vandindvindingen eller i hvert fald fordele den over et større område Ved sammenligning med kortet over forurenede grunde (bilag 71) ses det, at der kun er sammenfald imellem nitratsårbart grundvand og beliggenhed af forureningskilder i området øst for Nykøbing F Indsatser overfor potentielle punktforureningskilder bør derfor især rettes imod dette område 725 Sårbarhed overfor andre miljøfremmede stoffer Der er i nærværende projekt udelukkende udført beregning af nitratsårbarhed for det primære grundvandsmagasin I modsætning til nitrat kan de fleste typer miljøfremmede stoffer ikke uskadeliggøres ved reduktionsprocesser Det må således betragtes som en sikker antagelse, at nitratsårbart grundvand også er sårbart overfor andre typer miljøfremmede stoffer Omvendt er lille nitratsårbarhed ikke ensbetydende med lille sårbarhed overfor miljøfremmede stoffer Som det fremgår af bilag 516, er der kun gjort få detektioner af pesticider i det primære magasin, og eneste overskridelse af drikkevandskravet ses i en boring, der i forvejen er under mistanke for at være utæt Af de 3 øvrige fund er ét gjort i det nitratsårbare område øst for Nykøbing F Der resterer altså for hele kortlægningsområdet kun 2 boringer, som viser sårbarhed overfor pesticider i områder, der ikke er klassificeret som nitratsårbare Projekt dokumenter/endelig udgave/nord-og_midtfalster_trin_1_v3doc

88 86 Fundene af BTEX-komponenter (bilag 517) peger på en betydeligt mere udbredt sårbarhed, men mange af disse detektioner ligger tæt på detektionsgrænsen og anses for tvivlsomme Det er sandsynligt, at der er tale om reelle detektioner i området øst for Nykøbing F og muligvis ligeså i kortlægningsområdets nordvestlige hjørne, hvor der også er gjort et pesticidfund i det primære magasin I området vest for Horbelev, hvor GRUMO-boring 2389 er beliggende, er der ingen tvivl om, at S2 er sårbart overfor både nitrat og pesticider (jf afsnit 515), men der er ikke umiddelbart tegn på sårbarhed af det primære magasin Dette kan dog ingenlunde udelukkes, såfremt det adskillende lerlag imellem kalkmagasinet og S2 ikke overalt yder fuld beskyttelse Fundene af klorerede alifater længst imod nordvest og imellem Nykøbing F og Væggerløse indikerer ligeledes lokal sårbarhed overfor miljøfremmede stoffer Projekt dokumenter/endelig udgave/nord-og_midtfalster_trin_1_v3doc

89 87 8 Konklusion 81 Datagrundlag Trin 1-kortlægningen på Falster er foretaget på grundlag af eksisterende data De væsentligste datakilder har været den geologiske model, som er opstillet for Falster i 27, den hydrologiske model fra 21 og Jupiter databasen Desuden er der indsamlet nyere boreprofiler fra en brøndborer, oplysninger om overfladehydrologi, pejleserier og prøvepumpninger fra miljøcenteret, meteorologiske data fra DMI samt vandværksoplysninger fra Guldborgsund Kommune Kortlægningen har vist, at datagrundlaget er begrænset i dele af kortlægningsområdet Det er især boringstætheden der er tynd i den nordøstlige del Således er der beregnet en boringstæthed på under 5 i ca halvdelen af kortlægningsområdet, bilag 321 Da langt de fleste observationer (geologi, potentiale, grundvandsstand) er knyttet til boringer er datadækning generelt tyndere i dette område Boringsdækningen er generel acceptabel med den største dækning i områder med vandindvinding De nyeste boringer etableret efter opstilling af den geologiske model er inddraget Ligeledes er negationer medtaget ved fastlæggelsen af udbredelse af sand og grusforekomsterne (S1-S4) Geologien er beskrevet i en forholdsvis ny geologisk model (27), der desværre ikke er videreført i grundvandsmodellen, da denne er ældre (fra 2) De seneste geofysiske data i form af DC-sonderinger og Wenner-profiler udført for vandværkerne er dog ikke inddraget i den geologiske model fra 27 Ligeledes vil en tolkning af kommende SkyTEM data kunne bidrage yderligere til den geologiske model I miljøcentrets arkiver er der fundet et rimeligt antal pumpetest med beregnede transmissivitetsværdier Derudover er der beregnet en del transmissivitetsværdier baseret på oplysninger i Jupiter-databasen Der er flest informationer nær vandforsyningerne, mens der er få oplysninger i det nordlige og østlige område samt omkring vandskellet midt på øen Datagrundlaget vurderes dog at være rimeligt inden for kortlægningsområdet Pejledatagrundlaget ved opsætning af grundvandsmodellen i 2 var stærkt begrænset i det nordøstlige område og langs den østlige kyst Siden er der indsamlet en del pejledata, så datadækningen er generelt blevet bedre Det opteg- Projekt dokumenter/endelig udgave/nord-og_midtfalster_trin_1_v3doc

90 88 nede potentialekort er dog baseret på modelberegninger og inddrager således ikke observerede data direkte, og ikke data der er indsamlet efter 2 Det generelle grundvandskemiske datagrundlag er ret solidt, dog med et noget tyndere datagrundlag i den nordøstlige del af kortlægningsområdet Data fra de 28 vandværker inden for kortlægningsområdet er primært fra Guldborgsund Kommunes vandværksbeskrivelser suppleret med oplysninger fra Jupiter databasen Indvindingsdata er ligeledes hentet fra indberetningerne til Jupiter-databasen Fire vandværker har ikke indberettet data for 28 Der har ikke været direkte kontakt med nogen vandværker Geologi 82 Resultater af kortlægningen De geologiske forhold er generelt forholdsvis ukomplicerede med en prækvartæroverflade af Skrivekridt, overlejret af moræneler med varierende indslag af smeltevandssand, som stedvis ligger direkte over prækvartæroverfladen Prækvartæroverfladen ligger generelt mellem kote og -4 med en generel hældning mod nordøst Enkelte steder er prækvartæret dog truffet dybere I Boring DGU 23258, ca 2,5 km øst for Stubbekøbing, umiddelbart øst for kortlægningsområdet, er Skrivekridtet ikke truffet i en dybde af 99 m ut Ifølge den geologiske moddel er Skrivekridtet beliggende ca 3 m ut Denne uoverensstemmelse kan indikere tilstedeværelsen af en begravede dal Jævnfør den geologiske model, har prækvartæroverfladen endvidere to dybe dale i området ved Eskilstrup Udbredelse af dalene er ikke kendt I hovedparten af kortlægningsområdet er det primære grundvandsmagasin i Skrivekridtet dækket af sammenhængende lag af moræneler, som i den nordlige del af kortlægningsområdet udgør en god naturlig beskyttelse I den sydlige del af kortlægningsområdet er den samlet tykkelse af kvartært ler væsentlig mindre end i den nordlige del og det primære grundvandsmagasin er derfor mindre godt beskyttet Enkelte steder er lerlaget næsten fraværende til dels i forbindelse med store mægtigheder af sand, illustreret i Figur 8-1 Disse områder ligger generelt centralt i kortlægningsområdets sydlige del Disse områder med store mægtigheder af sand fra terræn og ned til det primære magasin kaldes ofte geologiske vinduer, og der er eksempler på et sådan sydøst for Eskilstrup i det område hvor Tingsted Å udspringer i et moseområde Projekt dokumenter/endelig udgave/nord-og_midtfalster_trin_1_v3doc

91 89 Figur 8-1 Samlet tykkelse af kvartært ler Områder med næsten fraværende kvartært ler er fremhævet med blåt Endvidere kan glacialtektoniske forstyrrelser danne zoner i lagserien, eksempelvis sprækker i lerlag, hvor salt grundvand kan trænge op, eller forurenet vand kan trænge ned i et ellers godt beskyttet grundvandsmagasin Indikationer på glacialtektoniske forstyrrelser er vist i Figur 8-2 I den geologiske model for Falster arbejdes der med fire sandlag, som nummereres nedefra S1 træffes dybt i forbindelse med begravede dale, og S2 træffes dybt, til dels i direkte kontakt med prækvartæret S3 ligger inde i den kvartære lagpakke, mens S4 findes terrænnært, stedvis uden overliggende moræneler Projekt dokumenter/endelig udgave/nord-og_midtfalster_trin_1_v3doc

92 9 Figur 8-2 Indikationer på glacialtektoniske forstyrrelser Hydrologi De hydrologiske forhold er beskrevet med udgangspunkt i den hydrologiske model fra 21, der er opstillet i perioden Det er i Trin 1- kortlægningen valgt at beskrive de hydrologiske forhold på baggrund af vandbalancen for 1992, som er tæt på et hydrologisk normalår med en meget lille ændring i magasinering (4 mm) Via grundvandsmodellen er der beregnet en infiltration til grundvandsmagasinerne (nettonedbør beskrevet som nedbøren fratrukket fordampning) på 347 mm, hvoraf 15 mm indvindes og 13 mm afstrømmer som base flow Størstedelen af infiltrationen (244 mm) afstrømmer via dræn til vandløb og hav, og endelige afstrømmer 71 mm underjordisk til havet Den geologiske model, som er indbygget i den hydrologiske model er udarbejdet før 2 og er dermed ældre end den der i øvrigt beskrives i denne rapport Den ældre geologiske model indeholder imidlertid for store mægtigheder af sand i forhold til den nuværende model fra 27, så grundvandsdannelsen vurderes derfor generelt at være overestimeret i grundvandsmodellen Ved anvendelse af den senere geologiske model fra 27 forventes infiltrationen at blive reduceret Projekt dokumenter/endelig udgave/nord-og_midtfalster_trin_1_v3doc

93 91 Hydrogeologi Med grundvandsmodellen er der simuleret et grundvandspotentiale for det primære magasin, der har et toppunkt i kote +15 syd for Nørre Alslev, hvorfra der udgår et grundvandsskel mod sydøst Generelt falder potentialet ud mod kysten Nordøst for Nykøbing Falster er potentialet sænket ned til under kote +2 på grund af indvindingen til den kommunale vandforsyning Da potentialet er simuleret med grundvandsmodellen kan det afvige fra det observerede potentiale Datagrundlaget har som nævnt ovenfor været stærkt begrænset i det nordøstlige og østlige område af kortlægningsområdet Ifølge grundvandsmodellen er der frit magasin i det primære grundvandvandsmagasin omkring potentialets toppunkt ved Nørre Alslev, men det vurderes at dette bunder i en fejlagtig geologisk beskrivelse Desuden er der frit magasin i området nordøst for Nykøbing Falster, hvor vandindvinding er årsag til afsænkning af potentialet Transmissiviteten i det primære grundvandsmagasin ligger ifølge de få tilgængelige prøvepumpninger i kortlægningsområdet i intervallet, m/s 2 Mange af værdierne er fundet i miljøcentrets arkiver og bør indberettes til GEUS Der er derudover beregnet transmissivitetsværdier på baggrund af oplysninger i Jupiter-databasen Disse værdier er mere usikkert bestemt, men varierer mellem, m/s 2, hvilket stemmer rimeligt overens med variationen anvendt i grundvandsmodellen på 1, m/s 2 Der er optegnet transmissivitetskort for det primære magasin baseret på eksisterende data, der viser tilstedeværelsen af højtransmissive områder både NV, SØ og omkring Eskilstrup, nord for Horbelev, samt ved Nykøbing F og omkring Væggerløse Kortet er dog behæftet med nogen usikkerhed pga et begrænset datagrundlag Den hydrologiske model er benyttet til at beregne indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande Ved beregningen er indvindingstilladelsen anvendt Men da den bagvedliggende geologiske model ikke svarer til den aktuelle opfattelse af forholdene, vurderes disse at være usikkert bestemt Interaktionen mellem grundvand og overfladevand er dårligt beskrevet i den hydrologiske model, og det kan blandt andet undre, at medianminimum i Tingsted Å er nul, når vandløbet tilsyneladende er grundvandsfødt Grundvandskemi Grundvandet i det primære magasin er reduceret, vandtype C og D, og der er ikke gjort pålidelige fund af nitrat i det primære magasin, hvilket underbygger konklusionen om et generelt velbeskyttet primært magasin I terrænnære magasiner i smeltevandssand er der i trekantsområdet mellem Nr Alslev, Horbelev og Stubbekøbing påvist nitrat, og afhængigt af dæklagene over sandmagasinerne er der fundet vandtype A, B, C og D i disse Disse sekundære magasiner er således nitratsårbare Det væsentligste grundvandskemiske problem i området er saltvand, som dels trækkes ind og op langs kysten, dels trækkes op i områder med stor vandindvinding, og muligvis i områder hvor grundvandsmagasinet føder vandløb Saltpåvirket grundvand forekommer især i randområderne i kortlægningsområdets nordvestlige del samt omkring Stubbekøbing og øst/nordøst for Væggerlø- Projekt dokumenter/endelig udgave/nord-og_midtfalster_trin_1_v3doc

94 92 se Der er i alle tilfælde tale om boringer med indtag i det primære kalkmagasin, og påvirkning af magasinet med havvand i disse områder er den sandsynlige forklaring På enkelte mere centrale lokaliteter er der ligeledes konstateret saltholdigt grundvand, først og fremmest i et par lavtliggende områder nordøst for Nykøbing Falster Tilsyneladende er også de sekundære magasiner forholdsvis saltholdige på disse lokaliteter, som umiddelbart må anses for uegnede til indvinding af drikkevand, idet der vil være stor risiko for stigende saltindhold ved forøget vandindvinding Ved Nørre Alslev og Horbelev er der konstateret forhøjet saltindhold i sekundære magasiner, men ikke dybere nede Her er den sandsynlige forklaring, at enkelte boringer er påvirket af vejsaltning Forhøjede indhold af nikkel er ikke et problem i kortlægningsområdet Der er observeret to overskridelser af drikkevandskravet på 2 µg/l, der begge er enkelt stående fund, der således bør verificeres ved endnu en prøvetagning Ligeledes er der for Arsen kun fundet to overskridelser af drikkevandskravet på 5 µg/l Det ene fund hidrører fra det primære magasin og vurderes at skyldes naturligt forekommende arsen i høje koncentrationer i kalken, som det er set flere steder i det sydøstlige Danmark Det er ukendt hvorfor der er forhøjet arsen i den anden boring med indtag i et sekundært magasin Det kunne skyldes lokal forurening fra jordoverfladen Der er begrænsede fund af miljøfremmede stoffer, idet der dog er overraskende mange fund af BTEX Koncentrationerne ligger dog langt under drikkevandskravet Disse kan bero på en fejl og anbefales verificeret Vandindvinding De 28 almene vandværker, som indvinder vand i tilknytning til kortlægningsområdet, har samlede indvindingstilladelser på lidt mere end 3,8 mio m 3 om året, men indvindingen i 28 lå omkring 2,8 mio m 3 Næsten halvdelen af vandet indvindes af Nykøbing Falster Vandværk, som har en tilladelse på 2 mio m 3 om året Resultaterne af kortlægningen sætter imidlertid spørgsmålstegn ved, om denne indvinding er bæredygtig, idet potentialet lokalt er sænket og magasinet er frit, sandsynligvis som følge af oppumpningen Det næststørste vandværk er Nr Alslev Vandværk, som har tilladelse til indvinding af 24 m 3 om året, og som næsten udnytter tilladelsen fuldt ud Der findes ni vandværker, som indvinder mellem 5 og 15 m 3 om året, mens de resterende er mindre De private vandværker dominerer med 26 ud af de i alt 28 indvindere Vandværkerne indvinder stort set alle fra velbeskyttede grundvandsmagasiner i kalken med reduceret/ stærkt reduceret vand Der er forhøjede kloridkoncentrationer i en del af indvindingsboringerne, typisk i randområderne, men grænseværdien for klorid i drikkevand overskrides ikke hos nogen af vandværkerne Projekt dokumenter/endelig udgave/nord-og_midtfalster_trin_1_v3doc

95 93 Udover indvindingen til almen vandforsyning er der givet tilladelser til markvanding på i alt ca 15 m 3 og til sukkerfabrikken (8 m 3 /år) og ARDO A/S (12 m 3 /år) Disse tilladelser udnyttes kun i mindre omfang Grundvandets alder Samtolkning I det primære magasin er grundvandets alder bestemt til år baseret på det eksisterende og forholdsvis begrænsede datagrundlag Der er ikke fundet ungt grundvand (< 25 år) hvilket indikerer lang transporttid til magasinet og dermed begrænset sårbarhed 83 Problemformulering Samtolkning af geologi, hydrologi, hydrogeologi og grundvandskemi har ikke budt på større modsigelser eller afdækket andre problemer Den konceptuelle model ligger nogenlunde fast på trods af de usikkerheder, der er i datagrundlaget Det primære grundvandsmagasin findes i det prækvartære kridt samt stedvis kvartære sandlag i direkte kontakt med kridtet På grund af de generelt tykke, sammenhængende lerlag over det primære magasin er vandtypen reduceret og grundvandsdannelsen begrænset Omkring den største indvinding til Nykøbing Falster Vandværk er grundvandets potentiale afsænket, og der ses påvirkning fra dybereliggende saltvand I de kvartære sandmagasiner afhænger redoxforholdene af de overliggende dæklag, og alle redoxvandtyper forekommer Konceptuel model Samtolkningen har resulteret i en konceptuel model for kortlægningsområdet, som er illustreret ved et snit, som er trukket fra nord til syd gennem kortlægningsområdet, som vist i figur Projekt dokumenter/endelig udgave/nord-og_midtfalster_trin_1_v3doc

96 94 Forureningskilder Figur 8-3 Konceptuelt snit for kortlægningsområdet Vandindvindingen til Nykøbing Falster Vandværk er årsag til sænkning af potentialet, hvilket får saltvand til at trække op Der er foretaget en gennemgang af Region Sjællands V1- og V2-registrerede lokaliteter i kortlægningsområdet, hvor der inden for bufferzonen er 77 registrerede lokaliteter Risikoen for forurening af grundvandet er vurderet på baggrund af sorptionsegenskaber og drikkevandskrav for de forurenende stoffer samt den usikkerhed som skyldes, at ikke alle lokaliteter er detaljeret undersøgt Der er identificeret syv lokaliteter med en høj grundvandsrisiko, hvoraf kun to ligger inden for kortlægningsområdet Begge disse lokaliteter findes i Nørre Alslev 68 lokaliteter er vurderet at udgøre en moderat grundvandsrisiko, mens de resterende to lokaliteter udgør en lav risiko Sårbarhed Sårbarheden over for nitrat i det primære grundvandsmagasin er vurderet med udgangspunkt i den seneste vejledning fra GEUS I overensstemmelse med den konceptuelle model er resultatet, at grundvandet generelt ikke er sårbart over for nitrat Der findes dog et begrænset område omkring indvindingen til Nykøbing Falster Vandværk, hvor kombinationen af dæklag, vandkvalitet og sænkning af grundvandet medfører, at der opstår en vis nitratsårbarhed Derudover findes et antal små lokale områder, hvor kombination af grundvandsdannelse og dæklagstykkelse < 5m udpeger området som nitratfølsomt Der findes ikke vandkemiske analyser fra disse områder, så udpegningen er usikker Projekt dokumenter/endelig udgave/nord-og_midtfalster_trin_1_v3doc

97 95 Der er tidligere udpeget et lille, nitratfølsomt område ved Maglebrænde på basis af enkelte fund af nitrat i det primære grundvandsmagasin Det er vurderet, at dette skyldes forhold omkring boringen, ligesom nitratfund enkelte andre steder ikke er vurderet at være repræsentative for grundvandskvaliteten i det primære magasin Sårbarhed over for miljøfremmede stoffer forekommer tilsvarende i de områder hvor grundvandet er nitratsårbart, men kan også ses andre steder Enkelte fund af klorerede alifater nordvest og imellem Nykøbing F og Væggerløse indikerer lokal sårbarhed overfor miljøfremmede stoffer, men baseret på det foreliggende datagrundlag, er der intet der tyder på, at klorede opløsningsmidler generelt udgør et problem for grundvandskvaliteten inden for kortlægningsområdet Fund af BTEX er koncentreret i klynger - først og fremmest øst for Nykøbing F og imellem Eskilstrup og Horbelev I disse områder må både primært og sekundære magasiner antages at have en vis sårbarhed overfor olie-/benzinstoffer Generelt ligger de fundne koncentrationer af BTEXN-komponenter langt under drikkevandskravene, og disse stoffer udgør derfor ikke et alvorligt problem for grundvandet De sekundære sandmagasiner er i højere grad sårbare over for såvel nitrat som pesticider Det er hovedsagelig S2, som anvendes til indvinding af drikkevand, men såvel udbredelsen af S2 som dæklagene over dette sandlag er usikkert bestemt I områder hvor S2 har kontakt til det primære magasin, kan dette desuden have betydning for beskyttelsen af dette I kortlægningsområdets nordøstlige del, omtrent i en trekant trukket imellem Nørre Alslev - Stubbekøbing - Horbelev, findes der en del analyser fra korte brønde/boringer til overfladenære sandmagasiner (S4) Disse sekundære sandmagasiner viser generelt en oxideret vandtype, og er således nitratsårbare Det generelle kemiske datagrundlag er ret solidt, og der er ikke i øvrigt truffet oxideret vand i sekundære magasiner i kortlægningsområdet, hvilket tyder på, at også disse magasiner generelt er forholdsvis velbeskyttede Ved sammenligning med kortet over forurenede grunde ses det, at der kun er sammenfald imellem nitratsårbart grundvand og beliggenhed af forureningskilder i området øst for Nykøbing F Indsatser overfor potentielle punktforureningskilder bør derfor især rettes imod dette område Bæredygtighed Resultaterne af den samlede kortlægning antyder, at den eksisterende indvinding til Nykøbing Falster Vandværk nordøst for Nykøbing Falster ikke er bæredygtig, hvilket særligt indikeres af forhøjede indhold af klorid På grund af den usikre hydrologiske model giver kortlægningen ikke umiddelbart svar på, om indvindingen kan øges i andre områder, eller hvordan en mere bæredygtig indvinding etableres Projekt dokumenter/endelig udgave/nord-og_midtfalster_trin_1_v3doc

98 96 Geologi 84 Mangler i datagrundlaget Prækvartæroverfladen er generelt godt bestemt, men der er sparsomme oplysninger om beliggenhed og udstrækning af begravede dale samt om dalene er sand- eller lerfyldte Den kvartære lagpakke er relativt velbestemt, men der er behov for en bedre beskrivelse af udbredelsen af sandlag af hensyn til bestemmelse af grundvandsdannelsen Interessen gælder specielt S2, hvor der er behov for mere viden om udbredelsen af både S2 samt dæklagene over S2, og om kontakten til såvel S3 som prækvartæret Behovet for yderligere oplysninger er størst i den sydlige del af kortlægningsområdet, idet indvindingsforhold og vandkvalitet i den nordlige del af kortlægningsområdet ikke tyder på at der er væsentlige problemer Hydrologi Der findes mange pejledata, især i den nordlige del af kortlægningsområdet, som ikke indgår i den hydrologiske model Disse bør inddrages fremover Vandværkerne pejler generelt fire gange om året Disse data skal indsamles til brug for fremtidig modellering, i det omfang de ikke allerede er indberettet Der er ikke udført synkronpejling i området, og potentialekortet er derfor usikkert Der findes næsten ingen data for vandspejl i de sekundære magasiner, hvilket vil være meget værdifuldt i forbindelse med kalibrering af en fremtidig grundvandsmodel Indberetningen af indvundne vandmængder er for nogle af vandværkerne mangelfuld, og det bør sikres at de seneste data er til stede når der arbejdes videre med hydrologien Overfladevandsafstrømningen er ikke detaljeret beskrevet, og der mangler blandt andet oplysninger om et eventuelt pumpelag syd for Nykøbing Falster, som kan være årsag til den kraftige udstrømning nær kysten Bedre beskrivelse af det terrænnære grundvand kan bidrage til at forbedre denne beskrivelse Grundvandskemi Datadækningen for grundvandskemien i det primære grundvandsmagasin er generelt god, og der er ikke behov for større omfang af undersøgelser for at kortlægge de redox-kemiske forhold nærmere Af hensyn til planlægningen af en bæredygtig vandindvinding i fremtiden er der et stort behov for en bedre bestemmelse af saltvandsgrænsen, som tilsyneladende er påvirket af indvinding og muligvis af afstrømning til vandløb Fund af nitrat og blandingsvand i enkelte boringer i det primære grundvandsmagasin bør undersøges nærmere for at fastlægge, om fundene reelt afspejler vandkvaliteten, eller om der er tale om overfladevand, feks på grund af utætte boringer Der er gjort mange fund af BTEX i det primære magasin, og disse bør verificeres eller afkræftes ved nye analyser Projekt dokumenter/endelig udgave/nord-og_midtfalster_trin_1_v3doc

99 97 Forureningskilder Forureningskilderne er kun vurderet på et overordnet niveau Der er identificeret syv lokaliteter, som vurderes at udgøre en væsentlig trussel imod grundvandet, men de 68 lokaliteter som er klassificeret som "moderat" trussel mod grundvandet, bør vurderes nærmere Andre potentielle forureningskilder end V1- og V2-kortlagte grunde er ikke medtaget i kortlægningen 85 Sammenfatning I Tabel 8-1 findes en samlet oversigt over de erkendte tolkningsproblemer og usikkerheder Tabellen samler og beskriver således de problemer som bør belyses i den efterfølgende Trin 2 kortlægning Problemerne er kort beskrevet og den geografiske placering er angivet sammen med en henvisning til det afsnit hvor problemet er beskrevet yderligere Tabellen danner grundlag for de efterfølgende anbefalinger, der beskrives i kapitel 9 Tabel 8-1: Oversigt over erkendte tolkningsproblemer og usikkerheder Problem Placering Beskrevet Det er ikke klart hvordan et givent sandlag er bestemt til at høre til S1, S2, S3 og S4 Der er stor usikkerhed på afgrænsningerne af S1, S2, S3 og S4 Der er en begrænset beskrivelse af de begravede dale og fyldmaterialet I hele området Afsnit 342 I hele området Afsnit 342 Primært i det nordlige område Afsnit 333 Forældet geologisk model i grundvandmodellen I hele området Afsnit 411 Der er stor usikkerhed på det illustrerede potentiale, da datagrundlaget er det simulerede potentiale fra grundvandsmodellen I hele området Afsnit 421 Usikker afgrænsning af frie magasinforhold grundet anvendelse af en forældet geologisk model Primært 3 områder: Nordøst for Nykøbing F, ved Nr Alslev og sydvest for Øster Kippinge Afsnit 422 Usikker bestemt grundvandsdannelse da den geologiske model er forældet I hele området Afsnit 423 Fordeling af transmissivitet er usikker grundet begrænset datagrundlag (pumpetest) Nordlige og østlige del af kortlægningsområdet Afsnit 424 Overfladevandssystemet er ikke detaljeret beskrevet og der mangler oplysninger om eventuelle pumpelag inden for kortlægningsområdet Afgrænsningen af indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande er baseret på en forældet geologiske model og vil ændre sig, når grundvandsmodellen opdateres I hele området Afsnit 84 I hele området Afsnit 43 Der er fundet boringer med blandingsvand Datagrundlaget bør verificeres og de to sidstnævnte boringer bør undersøges for lækage/nedløb af overfladevand Boring (fejl i boringsoplysninger?) Boring (fejl i analyse?) Boring (nedløb af overfladevand?) Afsnit 52 Projekt dokumenter/endelig udgave/nord-og_midtfalster_trin_1_v3doc

100 98 Der er flere boringer som er påvirket af indtrængende saltvand Saltvandsgrænsen bør derfor kortlægges bedre Forhøjede nikkelindhold i to boringer, men kun påvist ved én analyse i hver boring Nikkelindholdet bør verificeres ved ny prøvetagning og analyse Boring (nedløb af overfladevand?) Store dele af området, men især øst for Nykøbing F Boring Boring Afsnit 53 Afsnit 59 Forhøjet arsen-indhold i sekundært magasin kan skyldes forurening fra jordoverfladen Boring _3 Afsnit 51 Der er mange fund af BTEX, tæt på detektionsgrænsen både i sekundære og det primære magasin Disse bør be- eller afkræftes ved nye analyser Øst for Nykøbing F og mellem Eskilstrup og Horbelev Afsnit 517 Fund af dibutylphtalat over grænseværdien - mangler verifikation ved ny prøvetagning og analyse Kun V1 og V2 kortlagte grunde er medtaget som forureningskilder Boring 23863_1 Afsnit 517 I hele området Kapitel 7 Udpegningen af små lokale nitratsårbare områder grundet nedadrettet gradient og lertykkelse < 5 m er usikker og har ikke kunnet verificeres ved vandanalyser Områderne kan ændres/forsvinde ved opdatering af grundvandsmodellen Få lokale områder spredt primært i den centrale og sydlige del af kortlægningsområdet Afsnit Projekt dokumenter/endelig udgave/nord-og_midtfalster_trin_1_v3doc

101 99 9 Anbefalinger Formålet med den samlede kortlægning er at skabe et tilstrækkeligt grundlag for den fremtidige indsatsplan Kortlægningen skal derfor sigte mod konklusioner om Grundvandsdannende oplande og indvindingsoplande Grundvandets sårbarhed og naturlige kvalitetsproblemer Forureningstrusler Som det fremgår af afsnit 84, er datagrundlaget for vurdering af grundvandsdannelsen, vandværkernes oplande, grundvandets sårbarhed og saltvandsgrænsen utilstrækkeligt På baggrund af de identificerede mangler i datagrundlaget gives der i det følgende forslag til supplerende kortlægningsaktiviteter der kan indeholdes i trin 2 Forslagene er udarbejdet som løsningsmuligheder for de erkendte tolkningsproblemer og usikkerheder beskrevet i Tabel 8-1 De er samlet i nedenstående Tabel 9-1, så det er muligt at få et overblik over de forslåede tiltag Desuden er der foretaget en prioritering af opgaverne Aktiviteter er uddybet efterfølgende Tabel 9-1: Forslag til fremtidige aktiviteter Problem/usikkerhed Aktivitet Prioritering Manglende inddragelse af eksisterende data Boringslokalisering Indhente en forklaring på hvorledes de kvartære sandmagasiner er opdelt i S1, S2, S3 og S4 Eksisterende geoelektriske undersøgelser (feks DCsonderinger og Wenner-profiler (MEP) udført af vandværkerne Loggerserier af vandstand Pejlinger og indvindingsdata fra vandværkerne Pejlinger og analyser fra enkeltvandforsyninger Anvendelse af distribueret transmissivitetskort Inddragelse af vandløbsdata fra feks regulativer samt informationer om pumpelag Grundvandsforureninger og afværgeanlæg fra Regionen, der ikke er inkluderet i de V1/V2-kortlagte grunde Foretages primært i de nordlige og østlige dele af kortlægningsområdet, hvor der er identificeret datasvage områder Fase 3 Fase 1 Fase 1 Fase 1 Fase 4 Fase 4 Fase 4 Fase 1 Projekt dokumenter/endelig udgave/nord-og_midtfalster_trin_1_v3doc

102 1 Synkronpejlerunde I hele området planlæges og udføres en synkronpejlerunde så der kan optegnes magasinspecifikke potentialekort på baggrund af observationer Fase 1 Pejleprogram Planlægning og opstart af pejleprogram med installation af 1-15 loggere i boringer, der repræsenterer både det primære magasin i datatynde områder, samt udvalgte sekundære magasiner og terrænnære magasiner, gerne tæt på større vandløb/søer Fase 1 Undersøgelse af enkelt boringer Verifikation af analyseresultater ved ny prøvetagning og analyse Kortlægning af saltvandsgrænsen Kortlægning af de begravede dale Supplerende oveflade-geofysik Geologisk model Hydrologisk model Boring og undersøges for blandingsvand Boring undersøges for oxideret vand For boring verificeres analyseresultaterne ved en ny prøvetagning og det undersøges evt om boringen er udført forskriftsmæssigt Boring og undersøges for forhøjede nikkelindhold Boring _3 undersøges for forhøjet arsen-indhold Det kan være tegn på forurening Fund af BTEX tæt på detektionsgrænsen i flere områder bør be- eller afkræftes Boring 23863_1 undersøges for fund af dibutylphtalat over grænseværdien Da indtrængende saltvand vurderes at være den største trussel mod grundvandskvaliteten bør saltvandsgrænsen kortlægges Den optimale metodik er at foretage en integreret samtolkning af SkyTEM data med eksisterende borehulsinformation feks ved at anvende COWIs spatial-mci inversionsmetode Det anbefales derfor at der flyves SkyTEM of efterfølgende samtolkes for at kortlægge saltvandsgrænsen Beliggenhed og udstrækning af de begravede dale kan ligeledes bestemmes ved tolkning af SkyTEM data, som beskrevet for saltvandsgrænsen Evt supplerende DC-sonderinger til nærmere kortlægning af geologiske vinduer i den kvartære lagfølge og saltvandsgrænsen Evt seismik til verifikation af de begravede dale Evt borehulslogging i 5-1 udvalgte boringer til støtte for den efterfølgende samtolkning af geofysiske resultater fra ovenstående og som kontrol af boringsindretning i boringer med tvivlsomme analyseresultater Evt MEP til supplerende kortlægning af dæklagene i udvalgte, sårbare områder Opdatering af den geologiske model med inddragelse af alle eksisterende data og eventuelle nye undersøgelser i en samtolkning Bruges som grundlag til den hydrologiske model og til at revurdere sårbare områder Opstilling af en ny hydrologisk model med inddragelse af alle eksisterende data og nye undersøgelser Bruges til ny beregning af grundvandsdannelse, magasinforhold, indvindings- og grundvandsdannende oplande samt interaktion mellem over- Fase 1 Fase 2 Fase 1 Fase 1 Fase 2 Fase 2 Fase 2 Fase 2 Fase 3 Fase 4 Projekt dokumenter/endelig udgave/nord-og_midtfalster_trin_1_v3doc

103 11 Revurdering af sårbare områder fladevand og grundvand og vurdering af bæredygtig indvinding Når kortlægningen samt udarbejdelse af både geologisk model og hydrologisk model er afsluttet kan udbredelsen af de sårbare områder revurderes Fase 5 Prioriteringen er foretaget ved at fase-opdele de kommende aktiviteter, idet der er en tæt sammenhæng mellem aktiviteterne, så de meget naturligt kan opdeles på følgende måde: Fase 1 Indeholder en indhentning af eksisterende data for både geologi og hydrologi samt indsamling af supplerende data Således foreslås det at bestemme beliggenheden af saltvandsgrænsen samt de begravede dale ved at flyve SkyTEM og efterfølgende samtolke disse data med indsamlede eksisterende geoelektriske undersøgelser og borehulsinformation Ligeledes inddrages alle eksisterende oplysninger om pejlinger og indvindingsdata ved planlægning af boringslokaliseringen, synkronpejlerunden og pejleprogrammet, som med fordel kan udføres i sammenhæng Endelig foreslås det, at undersøgelsen af de enkelte boringer med blandingsvand udføres samtidig med ovenstående Fase 2 Fase 3 Fase 4 Fase 5 I denne fase foretages supplerende prøvetagning og analyser af boringer med problematisk vandkvalitet Der udføres evt supplerende overfladegeofysik, som kan støtte op om SkyTEM tolkningen Den geologiske model opdateres og resultater fra de tidligere faser inddrages Resultaterne bruges i den efterfølgende hydrologiske model og til revurdering af sårbare områder Indeholder opstilling og anvendelse af den hydrologiske model Data fra de tidligere faser inddrages, herunder nyt potentialekort baseret på synkronpejlerunden, loggerserier, transmissivitetskort, samt oplysninger om vandløb og afstrømningsmålinger Resultaterne afrapporteres og de sårbare områder revurderes med udgangspunkt i den opdaterede geologiske model og den nye hydrologiske model Et samlet overblik over de sårbare delområder, som trin 1 kortlægningen har påvist har et behov for yderligere detaljeret kortlægning er skitseret på Figur 9-1 Delområderne er udpeget med baggrund i de udarbejde nitratsårbarhedskort kombineret med fund andre miljøfremmede stoffer Projekt dokumenter/endelig udgave/nord-og_midtfalster_trin_1_v3doc

104 12 Figur 9-1: Udpegning af områder til detaljeret kortlægning Pink områder er udpeget grundet sårbarhed af det primære magasin Gule områder er udpeget grundet sårbarhed af kvartære magasiner, typisk S2 De røde områder er udpeget som nitrat-sårbare områder i kapitel 7 91 Supplerende dataindsamling I forbindelse med Trin 1-kortlægningen er der identificeret en række data, som ikke hidtil er inddraget i tolkningerne Disse data bør indsamles og anvendes i det fremtidige arbejde med Nord- og Midtfalster SkyTEM Der anbefales at flyve SkyTEM over store dele af kortlægningsområdet for at kunne fastlægge begravede dale, saltvandsgrænsen samt for generelt at kunne få en fladedækkende beskrivelse af geologien SkyTEM data kan ved samtolkning med eksisterende borehulsinformationer bibringe væsentlige information om geologien og dermed den afledte sårbarhed og dermed være med til at udpege sårbare områder, som bør detailkortlægges Projekt dokumenter/endelig udgave/nord-og_midtfalster_trin_1_v3doc

105 13 Pejledata Miljøcenter Nykøbing F ligger inde med 11 lange loggerserier fra området, som fremgår af opgørelsen af datagrundlaget, bilag 41, men som hidtil ikke er indgået i de hydrologiske tolkninger Pejlingerne er ikke indberettet til GEUS, da Miljøcenteret endnu mangler at få verificeret målepunktskoterne for nogle af boringerne Disse data vil blive indberettet, så det sikres at de anvendes i kortlægningen fremover Derudover er der en lang række pejlinger der er foretaget efter år 2, som naturligt ikke er med i grundvandsmodellen Mange af disse pejlinger findes i den nordlige del af kortlægningsområdet, som oprindeligt kun var beskrevet ved få pejlinger Alle vandværker er ifølge deres indvindingstilladelse forpligtet til at pejle fire gange om året Disse data er i mange tilfælde ikke indberettet, og de bør indhentes fra Guldborgsund Kommune eller fra vandværkerne, hvis kommunen ikke allerede har dem Derudover anbefales det at udføre en synkronpejlerunde samt igangsætte et pejleprogram, hvilket er beskrevet mere detaljeret i afsnit 93 Enkeltvandforsyninger Indvindingsdata Grundvandskemi Transmissiviteter Guldborgsund Kommune har oplysninger om kommunens ca 5 enkeltvandforsyninger på matrikelniveau Kommunen er på vej til at sætte prøvetagning og analyser i gang fra disse anlæg, hvilket vil give data som kan anvendes i den fremtidige kortlægning Desuden kan kommunens oplysninger om enkeltvandforsyninger anvendes i forbindelse med den foreslåede boringslokalisering og til at identificere egnede pejlepunkter til kortlægning af terrænnært grundvand samt potentialeforholdene i de sekundære magasiner Som det fremgår af kapitel 6, mangler der indvindingsdata for en del af vandværkerne De manglende data skyldes muligvis manglende indberetning, og det er derfor muligt at data ikke kan fremskaffes Spørgsmålet bør afklares med Guldborgsund Kommune, som muligvis har indsamlet disse data i forbindelse med udarbejdelse af en samlet vandforsyningsplan, der forventes færdig ved udgangen af 29 Det er muligt at Regionen ligger inde med yderligere oplysninger om grundvandsforureninger og eventuelle afværgeanlæg, som ikke er inddraget ved gennemgangen af V1 og V2 kortlagte grunde Der bør derfor tages kontakt til Regionen så disse oplysninger kan inddrages i projektet fremover Der er gennemgået og beregnet transmissivitetsværdier i kortlægningsområdet til optegning af et transmissivitetskort for det primære magasin Data er udtrukket fra Jupiter-databasen og kombineret med resultater fra pumpetest fundet i Miljøcentrets arkiver Sidstnævnte data bør indmeldes til GEUS 92 Boringslokalisering Det anbefales at der laves en boringslokalisering for at imødekomme de datasvage områder der er identificeret ved beregning af usikkerheden på den geologiske model Områder ligger i den nordlige og østlige del af kortlægningsområdet En boringslokalisering kan bidrage til at forbedre dette grundlag og mindske usikkerheden Projekt dokumenter/endelig udgave/nord-og_midtfalster_trin_1_v3doc

106 14 Derudover er en besigtigelse af udvalgte enkeltvandforsyningsanlæg nødvendig for at identificere egnede pejlepunkter til brug for fremtidig hydrologisk modellering Hvis ikke boringerne er indmålt i forbindelse med Guldborgsund Kommunes udarbejdelse af en samlet vandforsyningsplan skal anlæggene indmåles, beskrives og vurderes 93 Synkronpejlerunde og pejleprogram I forlængelse af boringslokaliseringen anbefales det at der planlægges og udføres en synkronpejlerunde samt at der udarbejdes et pejleprogram, der eventuelt kan opstartes samtidig med at synkronpejlerunden udføres Dette er nødvendig for at forbedre datagrundlaget for den kommende hydrologiske model Der har ikke tidligere været udført en større samtidig synkronpejlerunde i kortlægningsområdet Data indsamles fra hele kortlægningsområdet og bør beskrive potentialet i det primære magasin, udvalgte sekundære magasiner og et begrænset antal terrænnære magasiner, gerne i områder med kontakt til overfladevandsystemet Data benyttes efterfølgende til at udarbejde magasinspecifikke potentialekort, så disse fremover er udarbejdet på baggrund af observationer og ikke baseret på simulerede resultater fra en grundvandsmodel Ved en gennemgang af Bilag 41 er områder med begrænset pejledatadækning udpeget Der er fokuseret på pejledata til beskrivelse af potentialet i det primære magasin og på pejledata, der beskriver grundvandsstanden i de terrænnære og sekundære magasiner Ofte eksisterer der ganske få data, der beskriver vandstanden og dens variationer i de sekundære magasiner Magasinerne er ofte tæt knyttet til overfladevandssystemet, så for at opnå en god beskrivelse af interaktionen mellem overfladevand og grundvand er data fra disse magasiner også relevante Det foreslås at pejleprogrammet indeholder anbringelse af 1-15 loggere i boringer indenfor de i Figur 9-2 skraverede områder Dette vil forbedre datagrundlaget væsentligt Ca en tredjedel af loggerne bør placeres i det primære magasin i områder, hvor der er langt til eksisterende pejletidsserier, som i Figur 9-2 er markeret med grønne symboler De øvrige loggere fordeles således, at vandspejlet i de sekundære magasiner moniteres Placering nær de større vandløb og ved kildepladser der evt indvinder fra mere terrænnær lag bør prioriteres Projekt dokumenter/endelig udgave/nord-og_midtfalster_trin_1_v3doc

107 15 Figur 9-2: Udpegning af områder med behov for yderligere pejledata (skraveret) 94 Undersøgelser af enkelte boringer Ved gennemgangen af grundvandskemiske forhold i kapitel 5, er der fundet resultater fra enkelte boringer, som giver anledning til nærmere undersøgelse af boringerne I tre boringer er der fundet oxideret vand eller blandingsvand i det primære magasin, uden at dette vurderes at have sammenhæng med de geologiske og hydrogeologiske forhold Der er derfor en mistanke om, at de pågældende boringer giver mulighed for indtrængning af overfladevand eller terrænnært grundvand, og boringerne bør derfor undersøges nærmere Det drejer sig om følgende boringer: Blandingsvand DGU øst for Nykøbing Falster, hvor en analyse fra 21 viser blandingsvand, og der er desuden påvist BAM over drikkevandskriteriet samt bakterier og kimtal Boringen er en privat vandforsyningsboring, som er undersøgt i forbindelse med GEUS' projekt om pesticider i små vandforsyninger Ifølge de foreliggende oplysninger om boringen har den indtag dybt i kalken, men Jupiter-boreprofilet viser også en brønd til 12 m ut, så en mulig forklaring er, at prøven repræsenterer vand herfra Alternativt må der være nedløb af overfladenært grundvand fra brønden til kalkmagasinet Projekt dokumenter/endelig udgave/nord-og_midtfalster_trin_1_v3doc