Minimalisme og deromkring. Steen Høyers tidlige arbejder. Magnus Thorø Clausen og Martin Erik Andersen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Minimalisme og deromkring. Steen Høyers tidlige arbejder. Magnus Thorø Clausen og Martin Erik Andersen"

Transkript

1 Minimalisme og deromkring. Steen Høyers tidlige arbejder. Magnus Thorø Clausen og Martin Erik Andersen MEA: Steen Høyers arbejder fra midten af 60erne er i dialog med den skarpeste billedkunst fra tiden. I 1967 deltager Steen Høyer på udstillingen 9 skulptører. En udvidelse af et bymiljø i Århus, og i 1968 på udstillingen Anonymiteter i Lunds kunsthal. De 2 udstillinger er vel i dansk sammenhæng de klareste samlede præsentationer af den grundlæggende forskydning i forståelsen af det skulpturelle som går under betegnelsen minimalisme. I hvor høj grad der er tale om en forskydning eller et brud er nok et spørgsmål om synsvinkel. Formelt set kan man naturligvis se forbindelser til konstruktiv og konkret kunst, men intentionerne ligger alligevel tydeligvis et fundamentalt andet sted. Forskydningen fra det subjektivt konstruerede til det alment strukturelle må siges at være et afgørende skred, som da også meget hastigt bliver efterfulgt af en række radikale nye positioner i forholdet mellem skulptur og samfund, eller mere tæt mellem krop, rum og syn. 9 skulptører. En udvidelse af et bymiljø. Århus 1967 Ingen af os 2 var jo til stede men set i bakspejlet ser det ud til at disse forskydninger udspiller sig nogenlunde samtidigt og simultant internationalt med en slags tyngdepunkt i New York. Men det er faktisk slående hvor hurtigt problematikkerne kommer frem og tilbage over Atlanterhavet. Hvor hurtigt de bliver erkendt, videreudviklet og omsat til værker som bærer nye nuanceringer og betoninger. Måske er det særligt slående fordi minimalismen, som vel næppe var fastlagt som isme endnu, jo i høj grad definerede sig selv som et endegyldigt og definitivt brud med europæisk tradition. Donald Judd siger i et interview i Artforum i 64: I'm totally uninterested in European art - and I think it's over with. Sådan en indstilling må jo i sagens natur være hårdere her i midt i Europa end i New York. Og de helt radikale positioner leder, måske netop i Europa, også hurtigere aktørerne ud i andre bredere felter, deriblandt sociale og arkitektoniske. Den i skulptursammenhæng lidt sjove udstillingstitel En udvidelse af et bymiljø peger måske også i retning af en særlig direkte dansk social accent i arbejdet omkring byrum, struktur og form. Formuleringerne, både i rum og skrift, ligger jo stadig derude som store og små hårde klodser, klodser som grundlæggende har forrykket forholdet mellem objekt, rum og krop. Det bliver muligvis lidt for hurtigt kombinationen af New York og Artforum der kommer til at tegne historien. Receptionen og diskussionen af de her på en gang alt for enkle og alt for komplicerede ting har sikkert været urimeligt meget op ad bakke i dansk sammenhæng, man kan jo håbe at der er nogen som får samlet det hele op inden det er for sent. Men der er nok ikke 1

2 rigtig nogen vej udenom også at bruge New York som referenceramme, intentionerne har jo hele vejen rundt i høj grad været translokale. Naturligvis er det ikke hele historien vi kan få fat i her, men kan vi prøve bredt at indkredse hvad slags værker og tænkning det var som konstituerede det felt som vi nu pænt og ordentligt kalder for minimalismen? Donald Judd Sol LeWitt Serial Project No Uden titel 1965 MTC: Ja, man kommer jo straks til at tænke på Sol LeWitts forvirring i forhold til betegnelsen ( I have not discovered anyone doing this kind of thing ), og hans konklusion at det må altså enten være en del af kunsthistorikernes hemmelige sprog eller noget med korte nederdele og piger med lange ben. Men ok, lad os bare holde fast i ordet som jo har vist sig at være historisk ret slidstærkt. Et sted at begynde kunne være med formreduktionen til disse her geometriske nulpunkter, som bliver en lukning af den normale betydningsdannelse og en sideløbende åbning mod rummet og sansningen. Hein Heinsen skriver i kataloget til sommerudstillingen i Århus: De nye skulpturer er ikke bærere af noget, de meddeler intet udover deres ydre. De er deltagere i en situation. Reduktionen ned mod den primære struktur bliver fra starten også anset som en udvidelse ud mod miljøet (jf. udstillingstitlen), som postuleres som et forhold på lige vilkår med objekt og betragter. Man kan vel generelt sige at reduktionen er med til at flytte hele værkets kommunikation i forhold til det sociale og arkitektoniske og på den måde radikalt forskyde den betragtningsmåde som var gældende indenfor den modernistiske tradition. Det karakteristiske for de nye arbejder bliver blandt andet at betydningen rykkes ud af objektets indre og gøres til et eksternt forhold som finder sted i sammenstødet med omgivelserne og betragterens erfaring. Kasper Heiberg beskriver i kataloget vendepunktet sådan her: Man erstatter kunstens psykisk udstrålende kerne med et hulrum hvori aktivitet kan opstå. Den formulering tror jeg samtidig kan sige noget om den umiddelbare modstand som minimalismen kommer til at indeholde, idet skulpturen som kerne eller centrum forrykkes til skulpturen som hulrum eller tomt fysisk tegn. For samtidig med åbningen er der jo altså også tale om en ret konfronterende uoversættelighed i værkerne, som bryder markant både med den øvrige billedkunst og med betragterens forventninger. Det paradoksale og heldige er så at denne her uoversættelighed, eller hvad man nu skal kalde den, finder sted parallelt med højt reflekterede tekster, både i New York men altså også i Århus. Tekster som dog ikke nødvendigvis taler på helt samme niveau som værkerne selv? 2

3 Robert Morris Uden titel 1967 MEA: Præcision i forhold til billedkunst er nok altid en temmelig elastisk størrelse, men teksterne og postulaterne har uden tvivl været uhyre effektive som værktøjer i udgrænsningen af området. Judd postulerer et sted at han arbejder målrettet på at fjerne betragtningen fra kunstsituationen, det må jo siges at være en reduktion der vil noget. Deskriptivt holder det muligvis ikke, men intentionelt har det været radikalt produktivt. Kunstværket skal simpelthen ikke kunne ses fra noget prioriteret sted uden for dens egen genstandsmæssighed. Den slags intentioner får jo nogle vidtgående konsekvenser, også konsekvenser som Judd nok ikke selv følger helt til dørs. Han taler også om hele stykker/arbejder uden interne relationer. Der bliver skåret ned internt og eksternt. Og alligevel så er arbejderne jo på trods af al deres rygvendthed og kommunikative lukkethed jo radikalt henvendende. Det er de vel også fordi de annullerer alle tidligere forståelsesoverenskomster mellem værk og aflæsning, og man derfor simpelthen bliver nød til at genforhandle sig selv foran dem ja ikke engang et foran har man at holde fast i. Steen Høyers små pladekonstruktioner fra 65 ligger vel også i forlængelse af den slags tænkning, selvbærende konstruktioner uden op og ned, uden for og bag, og naturligvis uden kerne. Konstruktioner som enten lukker sig om sig selv, eller modsat ligger helt åbne som moduler til forhandling. Man kan måske sige at de er noget mere komplekse end f.eks. Judds tidlige ting, og at de måske dermed stadig befinder sig i et slags europæisk rum. Tre-delingerne i arbejderne, og bukningerne peger på noget mere komplekst konstruktivt end New Yorkerne ville kaste sig ud i. Gad vide om ikke der er forholdsvis større mængde vinkler og kurver i Europa end i USA? Men alligevel tror jeg nok de har fremstået som fremmede i forhold til den modernistiske tradition, måske netop for underdeterminerede i kraft af deres pegning på enten tautologi eller åben struktur, undersøgelse og forhandling frem for komposition og værk. Derudover er der selvfølgelig som altid med billedkunst og almen kultur også en underlig dobbeltbevægelse og udveksling. Minimalisterne skærer fra og ned i værkerne, men lukker så også noget andet kulturelt stof ind, f.eks. overflader, materialer og former fra tidens industrielle registre og konsumkultur. Der danner sig helt nye lag og udhulninger i det billedkunstneriske, entropien er demokratisk og bestemt ikke lineær. MTC: Ja, det tror jeg du har ret i. Og man kan vel helt generel sige at reduktionen på ét niveau kommer til at betyde at kompleksiteten bare forskyder sig og præciseres hen til et andet niveau. Det er 3

4 iøvrigt sjovt at genlæse Judds tekst om de specifikke objekter, fordi han her faktisk reflekterer over alle disse nye åbninger i det skulpturelle felt og for eksempel fremhæver skulpturens affektive dimension og slet ikke er så brutal og filosofisk enøjet som ventet. En anden ting er så selvfølgelig hans faktiske værker som måske nok er mere insisterende på den rå reduktion. Når du nu selv nævner konsumkulturen, så kommer jeg til at tænke på Smithsons postulat om en direkte forbindelse mellem Judds skinnende og blankpolerede kasser og Kenneth Angers filmiske blik på metaloverflader (f.eks. motorcykelsekvenserne i Scorpio Rising), og generelt har Smithson jo skrevet nogle ret medrivende tekster om minimalismens korrespondenser ud i geologi og sciencefiction, som udpeger nogle helt andre aspekter af betydningstransporten, men stadigvæk hele tiden er bundet til det fysiskes overflader og strukturer, som stadig er det man vender tilbage til. Kenneth Anger ScorpioRising Kenneth Anger Kustom Kar Kommandos I forbindelse med Steen Høyers udfoldede pladekonstruktion virker gentagelsen eller spejlingen også som en vigtig dimension. De identiske plader spejler og forskyder sig ind i hinanden, sådan at den samme plade også virker som en svimlende fysisk mangedobling af sig selv, uden begyndelse eller endepunkt, og fastholdt i en slags fikseret krystallinsk tid. Objektet bliver i det lys en direkte og kontant forhandling af blikket og dets bagsider, realiseret i det konkrete, og er måske på den måde også allerede på vej ud af minimalismens præmisser. På den anden side er spejlingens kortsluttende logik måske også netop tilstede i minimalismen, med dens serielle placeringer og betoning af gentagelsen som en måde at organisere formerne, organiseringsprincipper som ifølge Judd ikke er rationelle, men derimod en logisk omgang med det irrationelle. Det er måske et lidt diffust område at bevæge sig ind i, men hvad skal man stille op med minimalismens måske overraskende insisteren på at befinde sig tættere på mystikken og det ekstrarationelle end på fornuftstænkning og faste systemer, som er Judds postulat, men også går igen fra Sol LeWitt og Dan Flavin til Carl Andre osv.? Og er det mon en indstilling som bevæger sig med over Atlanterhavet? MEA: Entropy and the New Monuments er oversat og udgivet i Ta'4 allerede i 67, så Smithson er jo blevet nærlæst i hvert fald af eksskolefolkene, og helt sikkert også af Steen Høyer. Det ekstrarationelle er jo nok en lidt skæv vinkel hvis den er for generel. Men i forhold til Smithson er den ikke til at komme udenom. Referencerne ind i det populæresoteriske er jo lige på også i titelerne, f.eks. The Map of Glass (Atlantis). Og den slags er vel som modkulturelt stof i alle former røget frem og tilbage over Atlanten. Judd var vel lidt skeptisk over Smithsons formuleringer, muligvis har 4

5 Smithsons meget brede referencerammer i tiden fremstået for nogen som lidt for kalejdoskopiske og totale. Judd polerer insisterende på nulstillingen (måske som pudderkvasten i Angers Kustom Kar Kommandos hvis man skal være lidt strid), han har ikke så travlt som Smithson med at komme videre om på minussiden af det genstandsmæssige (Smithsons projekt er nok mere kamikaze i retning af Scorpio Rising). Men det er naturligvis meget interessant hvad det er der træder frem undervejs og på den anden side af denne generelle nedskrivning mod intetheden som de deler. Vejene i nedskrivningerne af det subjektives centrale placering i produktion og aflæsning af det billedkunstneriske er ret sammensatte, udover spejlingerne, fordoblingerne og det serielle som du nævner, så er et gennemgående spor forrykningen i skalareferencerne, fra mikrooptikken i det krystallinske til det sociohistoriske overblik. Et tidligt muligvis ironiserende værktøj i skalaforrykningen er vel betegnelsen monument i forhold til disse tavse og anonyme objekter. Objekter som umiddelbart fremstår fuldstændigt henvisningstomme bliver med betegnelsen monument rykket ud af den umiddelbare objektrelation i gallerirummet, og overfører tømtheden i relationen til det almene. F.eks. Dan Flavins Monument to Tatlin som jo på en gang peger på både Tatlins hjørnerelieffer og på stalinistisk monumentalarkitektur. En skalaforskydning som efterlader kunstobjektet og al dets påtrængende genstandsmæssige henvenden sig - om muligt endnu mere forladt. Dan Flavin Monument (To Vladimir Tatlin) 1964 MTC: Der er i forbindelse med skalaproblematikkerne i tiden et ret relevant sammenfald med Claude Lévi-Strauss, som i Den vilde tanke postulerer at kunstværker grundlæggende fungerer som skalamodeller i forhold til verden, eftersom værkets synliggørelse nødvendigvis indebærer en reduktion, omstrukturering og nedskrivning med retning mod nul. Lévi-Strauss ideer optages aktivt af blandt andet Smithson, og det er også mere generelt sandsynligt at den antropologiske og strukturelle tænkning har haft genklang i de overvejelser som på samme tidspunkt bevægede billedkunsten. Steen Høyers værk Bølge kan måske sættes i forhold til disse tanker, fordi værkets streg i sandet helt elementært fungerer som en slags reduceret model over en bølges bevægelse langs strandkanten, og samtidig befinder stregen sig så på flere forskellige skalaer samtidigt, hvad der betyder at man som betragter veksler kalejdoskopisk frem og tilbage mellem mikrooptik og 5

6 makroptik. Derudover kan man sige at stregen som et kulturelt menneskabt tegn udgør en slags nuance ud til havets tilfældighedsbaserede natur, samtidig med er den dog selv langtfra evigt eller absolut, men derimod underlagt samme tilfældighed som omgivelserne. Hårde og afgrænsede flader erstattes af tilblivelsestid, flygtighed og indeksikalitet, hvad der også placerer værket klart på den anden side af minimalismen, og rykker det nærmere de tendenser som efterhånden aftegner sig i kølvandet. Robert Morris skriver indefra dette skred mod andre arbejdsformer, at opmærksomheden flyttes fra værket som konstruktion til værket som aktion, og måske også åbnes mere aktivt for den omgivende socialitet og fysik, som det er en del af. Men det er jo stadigvæk interessant at disse størrelser netop opstår ud fra og bevarer et forhold til de minimale præmisser som nedskrivning og bogstavelighed, midt i al kompleksiteten. Nulstilling og skematisme falder sammen. MEA: Når du skriver nulstilling og skematisme falder sammen så kan jeg ikke lade være med se Nørgaards Objekt-sagforhold fra 67 for mig. Bjørn Nørgaard Robert Smithson Objekt-sagforhold Asphalt Rundown 1969 Antiform, proces og materialeundersøgelser er logiske bud på udveje i forhold til nogle af de indbyggede problematikker i minimalismen. Jeg har i hvert fald altid forstået det som et sammenhængende forløb, hvor f.eks. Judd, Stella og LeWitt måske lidt problematisk valgte bare at polere videre på kasserne. Robert Morris påpeger i Anti Form fra 68 et skred fra fokus på forudprojekterede objekter til direkte undersøgelser i materiale og tyngdekraft. Undersøgelser hvor stakken, ophængningen, bunken og tilfældet er gyldige endelige organiseringsformer. Der er jo flere af nøgleaktørerne i nedskrivningen som har udgangspunkt i det performative. I New York f.eks. Robert Morris og herhjemme Peter Louis-Jensen. De kropslige aspekter har været stærkt producerende i reduceringen fra figur til kasse, og på den anden side så har genindskrivningen af kroppen omvendt været et centralt redskab i afskrivningen af kassen, f.eks Louis-Jensens Square Dance eller Naumans The Space Under My Chair. Peter Louis Jensens kompromisløse arbejde fra happening til strukturelle objekter og videre til politisk aktivisme har meget direkte åbnet og fordret veje ud i større almene strukturer, hvor det arkitektoniske og det politiske bliver en slags materialiseret antiform. Landskabet har muligvis kunnet være samme slags forskelsrum i en mindre politiseret form. 6

7 En fotograferet streg i landskabet som Sten Høyers Bølge, er jo en indføjning af en ny type objektiv indeksikalitet, som i kunstnerisk henseende nok er båret af en krop, men alligevel ikke hængt op på et udøvende subjekt. Måske i familie med Bjørn Nørgaards gipsudhældninger fra 67 eller Smithsons Asphalt Rundown fra 69, men selvfølgelig også alligevel med sin egen tone af hårfin balance mellem objektivitet og poesi. En balance som også ligger meget præcist i valget af stranden som sted. Og stranden som det område i Danmark der kommer tættest på det ikke kultiverede oprindelige landskab er selvfølgelig også en lokal parallel til New Yorkernes ørken, som jo bliver ikkestedet for land art. Land art blev det felt for billedkunsten hvor indeksikalitet ikke bliver båret af pensel og subjekt, men af fotodokumentation og lastbiler. MTC: Ja, indekset der peger tilbage på proces og handling får en central plads i land arten, hvor aktøren samtidig nedskrives til en slags objektiv eller strukturel krop, eller alternativt konkretiseres ud i gravkøer og lignende redskaber. På den anden side er det interessant også at bemærke at mange af aktørerne, i det mindste New Yorkerne, betoner den biografiske dimension og den direkte kontakt med råmaterialet som elementære faktorer i arbejdet, så helt er aktøren altså ikke forsvundet. Betoningen af den primære kontakt kan måske også forstås derhen at værkerne kommer til at pege ud i nogle mere fælles erfaringer på den anden side af det objektive. En af de allerførste manifestationer af den nye indstilling er lufthavnsprojektet som Smithson organiserer i fællesskab med Morris, LeWitt og Andre, der hver foreslår et værk i lufthavnens udkant. I den parallelle tekst Towards the development of an air terminal fra 67 bliver Smithsons postulat, at der er hidtil uoversete områder mellem kultur og naturlandskabet som står til rådighed for æstetiske interaktioner, hvad der naturligvis bare sætter ord på en fælles opfattelse hos en række kunstnere, ikke kun i USA men også sideløbende i for eksempel England (Long, Flanagan), Italien (Arte Povera), Tyskland (Beuys) osv. Selvom der her på afgørende punkter brydes med minimalismens forestillinger om det afgrænsede og kubiske objekt er der også nogle interessante fortsættelser. For eksempel føres nedskrivningen og det entropiske faktisk i en vis forstand videre ud i landskabet, og værkerne styrer på den måde en stor bue uden om idealisering og romantisering. Der er ikke tale om en slags lykkelig tilbagevending til naturen, men derimod om en bevidst udvidelse af kulturelle praksisser til også at indebære landskabets rum og en tidslighed som rækker udover historiens årstalsbaserede tid. Overskridelsen af galleriets vægge mod landskabet er altså ikke absolut, væggene rykkes på en måde med ud i den mere rå fysikalitet, men relationerne bliver nogle andre. Og så er vi vist tilbage på stranden. Jeg tænker over hvad der gør stranden så emblematisk for land arten, eller måske bredere hvad der kan forklare fokuset på områder gennemskåret af kanter, overgangszoner mellem materielle tilstande. 7

8 MEA: Stranden er vel netop et sted som helt fysisk, henover den grænsezone den selv udgør, er i konstant bevægelse mellem at være et sted og ikke være et sted. Som sådan er den vel en nuancering af ørkenen, og måske egentligt strukturelt tættere på de bevægelser mellem udnyttelser og forladthed i det industrielle bylandskab som jo også er et felt der interesserer f.eks. Smithson. Dette fokus mellem sted og ikkested ligger naturligvis også i selve værkproblematikken i minimalismen. Kunstværket i sig selv har jo denne indbyggede dobbeltkarakter af ikkeobjekt (eller ikkested) og fysisk blokering. På trods af værkernes oplagte negation af alle relationer, så optager de jo som ting meget kontant plads fra andre ting og fra andre mulige bevægelser i rummene. Når man ser fotos fra tidens udstillingsophængningerne så har de udstillingsteknisk nok virket meget brutale, der bliver i hvert fald ikke taget smålige hensyn til betragterne - man betoner det blokerende eller omvendt det helt gennemsigtige og flade. Barrikaden og passagen bliver da også hurtigt introduceret som mulige organiseringer af problematikken. Sten Høyers arbejde Flipper bestod af 70 løst udspredte stykker hvid akryl på den Frie Udstilling i 67. Steen Høyer Flipper 1968 Akrylstykkerne har ligget løst på gulvet og har principielt flyttet sig rundt efter hvad der tilfældigvis har skubbet til dem. På en måde en indføring af strandens flydende organiseringsform i udstillingssituationen. I sig selv er arbejdet jo helstøbt og vel egentligt imødekommende og venligt, men når man ser dokumentationsfotos med det konkret abstrakte kompositionsmaleri fra en af de andre deltagere som samtidigt har været ophængt på udstillingen, kan man jo se radikaliteten og det konfliktuelle i det kunstsyn som Steen Høyer kommer med. Og man kan også forstå at det bliver landskabet og det åbne rum, frem for den traditionelle kunstinstitution som kommer til at trække primært i hans arbejde. MTC: To af de værker som finder sted i det åbne landskab og som helt sikkert umuligt ville fungere i en traditionelt udstillingssituation er Siv 1 og 2, som består af nogle små stive stålpinde fastgjort i sandet. Stålet forholder sig meget direkte til de naturlige siv, som imidlertid jo er føjelige og indskrevet i naturens kredsløb, hvorimod stålpindene mere fungerer som en slags abstrakte linjer, der skærer sig gennem blik og rum. Det er interessant at sammenholde denne umiddelbare opstilling mellem kultur og natur med Wilhelm Worringers argument at abstraktion ikke kan ses som en modsætning til naturens organiske processer, fordi naturen også selv indeholder abstrakte morfologier, for eksempel krystaller og andre mikrostrukturer. Det afhænger med andre ord simpelthen af størrelsesforhold og synsvinkel hvilken dimension der er mest fremtrædende. I lyset af den tankegang 8

9 bliver de to opstillinger heller ikke absolutte kontraster mellem kultur og natur, hård og føjeligt osv., men derimod mere en slags dynamisk forhandling hvis elementer konstant skrider ind over hinanden og bytter egenskaber. De har begge på den måde skrøbeligheden som vilkår. Men man må nok alligevel sige at entropien er størst i stålpindene fordi de ikke ligesom de naturlige siv lader sig reproducere uden energi tilført udefra, når de falder sammen. Et vigtig aspekt af land art er uden tvivl en genoptaget udforskning af kulturens og naturens status, som aldrig er entydig. Samtidig er det klart at jordværkerne også forbinder sig til andre relationer end dem der er synlige i de umiddelbare omgivelser, et forhold som måske idag er blevet mere synligt, hvor man tidligere måske har været hurtigere til at reducere betydningsdannelsen til det konkrete sted. Værket er altid også et andet sted. MEA: Ja, landartens rene fysikalitet er vel i dens udgangspunkt tvivlsom. Den bliver som du gør opmærksom på simpelthen introduceret med fugleperspektiv i lufthavnsprojeket. Kameraet og objektivet bliver defacto stedfortræder for krop og syn. Smithsons kobling af kartografi, foto, objekter og transport i hans sites/non-sites er forskydninger og udvekslinger imellem forskellige uligeværdige fortolkninger af det samme fysiske rum. Et anderledes eksempel kunne være hans forelæsning Hotel Palenque, som ligger et fantastisk sted mellem didaktisk parodi og værk. Smithson fokuserer i forelæsningen 100 % på processer og konstruktioner i det halvsmadrede hotels mellemform mellem byggeplads og ruin. Han nævner overhovedet ikke det nærliggende mayatempel, som er hotellets anledning, ligeså lidt som han nævner hans eget arbejde, som jo er forelæsningens anledning. Der skulle for øvrigt vokse nogle meget fine hallucinogensvampe omkring Palenque, som sikkert også er blevet solgt på hotellet. Den psykedeliske modkultur i universitetsmiljøet er simpelthen en del af det mentalitetshistoriske afsæt, og dele af land artens referencer ind i præhistorisk og rituel arkitektur er vel popkulturel, og forholdsvis løst funderet. Robert Smithson Hotel Palenque 1970 Høyers stål der mimer strå på stranden kan måske ses som en fin og stille oversættelse af de noget bombastiske og ligeså løst funderede og rodløse nye pyramidestrukturer i USA. Der er jo også det fællestræk, at der genindføjes et tyndt lag af billedlighed i indgrebet, en billedlighed som du også påpeger i stregen i Bølge. Også Høyers minimale retningsløse struktur Anker bærer på ankeret som figur, dog først efter man har læst titlen. Steen Høyer bruger Ankeret i det udvidede bymiljø i Århus, hvor Ankeret i træfom paradoksalt 9

10 mimer et monument. I et mindre aluminiumsformat har Høyer i 1965 placeret ankeret både i vandet, i strandkanten, oppe i træerne, tilsyneladende ikke forankret i andet end sig selv - og så i netop det kamera som dokumenterer det. Ankeret bliver med det fotografiske som mellemregning meget konkret et deplaceret objektet i flere mulige ligeværdigt umulige situationer. Steen Høyer etablerer også den modsatte logik f.eks. i 1968 i Jysk Kunstgalleri hvor han bringer landskabet, i form af stedsegrønne træer, ind i galleri rummet, som efterfølgende er lukket for publikum. udstillingen kan kun ses gennem vinduet. Udstillingen er senere rekonstrueret fotografisk i plan og snit. Generelt i tiden så er det fotografiske simpelthen en meget væsentlig aktør i både undersøgelsen og etableringen af de nye relationer i land art, proceskunst og de andre forgreninger i det billedkunstneriske. Steen Høyer Anker 1965 MTC: Det er i den sammenhæng interessant at både jordværker og fotografier fungerer ud fra den samme form for indeksikale logik, ved gennem formen at henvise til noget der er hændt, og på trods af alle forskellene mellem de to medier er der her en slags fordobling af hinandens udtryksstruktur. Man kan sige at fotograferingen af land art ikke bare fungerer som dokumentation i vanlig forstand, men også som en slags fortsættelse af værkets udforskning af tidens væsen ud på fotografiets flade. Værkets kortlægning overlejres af fotoets kortlægning. Dette med at forskellige medier fordobler hinandens logik kan også ses i forholdet mellem land art og filmen, for eksempel i Smithsons filmede overflyvninger af Broken Circle, der bevægelsesmæssigt kopierer værkets syntaks.. Robert Smithson Broken Circle

11 Overgangen mellem foto og værk er i Steen Høyers arbejde for eksempel på færde i værket Kvadrat, en struktur af stålstænger som indrammer et udsnit af en gade i Århus, og som er fotograferet frontalt, sådan af kvadratet også bliver en henvisning til fotoets ramme, som her gøres konkret. Undersøgelsen af rammer er også tilstede i den lille model fra 65 bestående af fire kvadratiske elementer. Elementerne strukturerer forskudt af hinanden blikket ud i forskellige retninger, og forbinder sig på kryds og tværs. Centrum er erstattet af passager og overgange, måske som en udvisket skematisering af kameraets indramninger, der jo heller ikke er bundet af faste holdepunkter. Roland Barthes postulerer at fotografiet grundlæggende er forbundet med døden, som fastholdes på fladen og kigger tilbage på beskueren. Denne grundlæggende entropiske kameraeffekt er også blevet fremhævet af Smithson, som et sted siger at fotoet gør naturen til et overstået kapitel, til et slags størknet museum af forældede former. Dette bliver også et af argumenterne for hvorfor værkerne ikke kan betragtes som en slags venden tilbage til naturen, fordi fotoet faktisk gør det omvendte, nemlig destruerer den totalt. MEA: Selvom perioden tilsyneladende i forhold til værkbegrebet producerer den ene dead-end efter den anden, så producerer den jo også en mængde nuancer omkring disse afslutninger. I minimalismen bliver samlingerne, hjørnerne, forholdet mellem hulrum og masse, overflader, farver og materialer varieret og præciseret i en uendelighed. Minimalismen har aldrig været et kapløb om at producere det sorteste og mest kubikede objekt. I den forbindelse er det egentligt interessant, at netop kassen alligevel bliver emblemet for minimalismen. Hvis man ser på Høyers Anker som struktur (uden dens titel) så er den vel tættere på en nulstilling end de fleste kassestrukturer (f.eks 3 planker frem for 6 sider, og ikke noget forhold mellem ydre og indre). Heller ikke kuglen, som jo kun er én sammenhængende flade, er særligt anvendt. Midt i alle nedskrivningerne prioriterer man alligevel en slags kompleksitet. Det samme gør sig også gældende i alle de parallelle spor i land art og proceskunst. Denne producerende inkonsekvens har vel simpelthen ikke været acceptabel for alle aktørerne i feltet. En kropskunstner som Vito Acconci siger selv at på et tidspunkt så interesserede kunstpublikummet ham simpelthen ikke mere, den kontrakt om modtagende passivitet som kunstpublikummet indgår i det øjeblik de møder et kunstværk er uacceptabel for ham. Han foretrak at hans arbejde blev mødt forudsætningsløst og tilfældigt. Acconci definerer i dag sig selv som arkitekt. Steen Høyer har nok noget mere udramatisk prioriteret og nuanceret sit arbejde i det arkitektoniske frem for arbejdet med det aflukkede kunstobjekt. 11

12 Vito Acconci An idea of storage in a small gallery space in downtown Chicago 1979 MTC: Tja, en af de konstituerende træk ved skulptur i det hele taget er vel dens offentlige karakter, det at den kommunikerer ud i det fælles, selv når den mest af alt fremtræder som minus-skulptur. Vi har været inde på tænkningen omkring den tidlige minimalisme, og det er interessant at der i en af de afgørende dokumenter fra tiden, Morris Notes on Sculpture, sideløbende med fokuset på nulpunktet faktisk også er en opmærksomhed for kompleksitet og socialitet. Morris konkluderer om de minimale værker at de udtrykker og giver en følelse af åbenhed, udvidelighed, tilgængelighed, offentlighed, gentagelighed, ligevægt, ligefremhed og umiddelbarhed, hvad der jo er betegnelser som indebærer en direkte og ligeværdig dialog med betragteren på værkets præmisser. Den primære fysikalitet og den rå abstraktion som forskyder sig fra form til struktur til situation og videre ud er vel grundlæggende forsøg på at binde verden sammen gennem stadige destruktioner, i sidste ende altså et konstruktivt projekt. Ovenstående tekst er publiceret i bogen Sten Høyer, Landskabskunst 12

Naturen, byen og kunsten

Naturen, byen og kunsten Tekst: Katrine Minddal Redigering: Karsten Elmose Vad Layout og grafik: Inger Chamilla Schäffer, Grafikhuset Naturen, byen og kunsten Fag Formål Billedkunst og dansk Træning i billedanalyse. Kendskab til

Læs mere

Præsentation af 3 kunstnere til udsmykningsopgave for sygehusene i Aabenraa

Præsentation af 3 kunstnere til udsmykningsopgave for sygehusene i Aabenraa Præsentation af 3 kunstnere til udsmykningsopgave for sygehusene i Aabenraa Anbefales af Statens Kunstfond ved Udvalget for Kunst i det Offentlige Rum Generelt: De tre kunstnere udvalget har valgt at pege

Læs mere

Arbejdstitel: 168 Sorterede Variationer. Et forslag til Bygningsintegreret Kunst Niels Bohr Bygningen Kunstspot J. I. Af Tommy Støckel September 2013

Arbejdstitel: 168 Sorterede Variationer. Et forslag til Bygningsintegreret Kunst Niels Bohr Bygningen Kunstspot J. I. Af Tommy Støckel September 2013 Arbejdstitel: 168 Sorterede Variationer Et forslag til Bygningsintegreret Kunst Niels Bohr Bygningen Kunstspot J. I Af Tommy Støckel September 2013 Tommy Støckel Forslag til bygningsintegreret kunstværk

Læs mere

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv Et undervisningsforløb af Sophie Holm Strøm Arkitektur TITEL PÅ FORLØB Indhold/tekster/materiale At have en have (intro til billedkunst)

Læs mere

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS GODE RÅD TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI-UDSTILLING Dette er tips og tricks til, hvordan man helt enkelt kan lave

Læs mere

Undervisningsmateriale til Jette Bang i dialog

Undervisningsmateriale til Jette Bang i dialog Undervisningsmateriale til Jette Bang i dialog Undervisningsmaterialet tager udgangspunkt i Fotografisk Centers aktuelle udstilling Jette Bang i dialog. Der er en beskrivelse alle de deltagende fotografer,

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Lene Tortzen Bager: Tankens Museum

Lene Tortzen Bager: Tankens Museum Lene Tortzen Bager: Tankens Museum Hvilke genstande kan man forvente at finde i et tankens museum? En kortlægning af store tænkeres bedrifter? Eller objektet selv, Lenins hjerne, fx? Ikke hos Jytte Høy.

Læs mere

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15)

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15) Loven for bevægelse (Symbol nr. 15) 1. Guddommens jeg og skabeevne bor i ethvert væsens organisme og skabeevne Vi er igennem de tidligere symbolforklaringers kosmiske analyser blevet gjort bekendt med

Læs mere

Jeppe Hein 2.0. Jeppe Hein. fakta H

Jeppe Hein 2.0. Jeppe Hein. fakta H Jeppe Hein 2.0 Vendepunkt. Et af dansk nutidskunsts største navne er ved at restaurere sig selv. Den nye udgave af Jeppe Hein bruger sin tid nidkært og vil arbejde mere sammen med andre kunstnere for at

Læs mere

Beyond Reach. 1. marts til 13. april 2014

Beyond Reach. 1. marts til 13. april 2014 En lærerguide Beyond Reach 1. marts til 13. april 2014 Introduktion Kære underviser Fra 1. marts til 13. april 2014 præsenterer Den Frie Udstillingsbygning en ny udstilling med værker specielt skabt til

Læs mere

Det er derfor vigtigt at kunsten her på stedet afspejler stedets ånd på en visuel måde, som kan give noget andet og noget mere fra sig.

Det er derfor vigtigt at kunsten her på stedet afspejler stedets ånd på en visuel måde, som kan give noget andet og noget mere fra sig. Jubilæum, Højbakkegård Maj 2008 Goddag alle sammen. Mit navn er Ruth Campau. Til hverdag er jeg billedkunstner her i dag taler jeg som kunstkonsulent for Universitets og Bygningsstyrelsen, UBST UBST har

Læs mere

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke-

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke- 76 ET TREDJE STED 77 ANNE ELLEKJÆR Dome of Visions er mange ting: Et opdateret forsamlingshus, et byudviklingsprojekt, et arkitektonisk og et bæredygtigt projekt klimatisk såvel leder i Dome of Visions

Læs mere

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011 Udenfor hjem Jeg boede på det danske institut i en måned. Det har været et meget spændende og udbytterigt ophold for

Læs mere

Bente Hammershøy. Dobbelteksponering. Karin Lønbæk

Bente Hammershøy. Dobbelteksponering. Karin Lønbæk Bente Hammershøy Dobbelteksponering Karin Lønbæk Der står Horsens med store bogstaver hen over de to kunstnere, der har fernisering d.11.september 2010 i Galleri Brænderigården. Det er far og datter: Søren

Læs mere

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS GODE RÅD TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI-UDSTILLING Dette er tips og tricks til, hvordan man helt enkelt kan lave

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Bygning, hjem, museum

Bygning, hjem, museum Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Undervisningsmateriale til udskolingen Arkitektur er bygninger. Bygninger til at leve i, til at opleve, til at lære i eller til at arbejde i. Arkitektur

Læs mere

White Words Peter Callesen

White Words Peter Callesen White Words Peter Callesen White Words Et udsmykningsprojekt til KUA 2 Tårnet set fra stueetagen i Læringsgaden White Words - Detaljebilleder fra model Toppen af tårnet set fra 3. sal White Window, 2010

Læs mere

Teorien om High Dynamic Range Fotografering

Teorien om High Dynamic Range Fotografering Teorien om High Dynamic Range Fotografering Indhold High Dynamic Range - HDR 2 HDR sidder i øjet 3 Du ser kun en lille del ad gangen 4 HDR for det hele med, Princip 1 5 Ev-trin på histogrammet 6 Farver

Læs mere

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter 1 M1 Isaac Newton 1. Kræfter Vi vil starte med at se på kræfter. Vi ved fra vores hverdag, at der i mange daglige situationer optræder kræfter. Skal man fx. cykle op ad en bakke, bliver man nødt til at

Læs mere

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 WWW Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 Arbejdstitel: "Internet på hovedet" Projektet tager udgangspunkt i det formelt

Læs mere

I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011

I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011 I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011 Om Thomas Kluges kunst For mange mennesker er Thomas Kluge (f. 1969) en befriende kontrast til det, man ellers kender som MODERNE KUNST. Man kan se,

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Målgruppe: Indskoling

Målgruppe: Indskoling UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING WWW.HEARTMUS.DK Tag på opdagelse i Robert Jacobsens skulpturelle univers! Her transformeres jernrør, fjedre, tandhjul,

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

ANALYSE OG GENTEGNING

ANALYSE OG GENTEGNING ANALYSE OG GENTEGNING 17-12-2014 Det arkitektoniske værk Schröder House blev bygget i 1924 i Utrecht af den hollandske arkitekt Gerrit Rietveld til Fru- Schröder-Schräder og hendes 3 børn. Efter hendes

Læs mere

Jeg har arbejdet i dialog med

Jeg har arbejdet i dialog med Jeg har arbejdet i dialog med - stedets eksisterende udtryk. Særlig stjernerne rammer noget formelt og æstetisk som findes overalt på stedet, nemlig en klar materiale fornemmelse, materialerne er synlige

Læs mere

Jeg har været forbi Graffitigalleriet til en snak om graffiti og gadekunst i Danmark.

Jeg har været forbi Graffitigalleriet til en snak om graffiti og gadekunst i Danmark. September 2014 Fra gade til galleri Interview & Portræt Jeg har været forbi Graffitigalleriet til en snak om graffiti og gadekunst i Danmark. FRA GADE TIL GALLERI Interview af Louise Jørgensen Graffiti,

Læs mere

Louisiana DET ARABISKE NU

Louisiana DET ARABISKE NU Louisiana DET ARABISKE NU Tekst: Dorthe Bendtsen, arkitekt MAA og journalist DJ Foto: Mathilde Schjerning Byens Netværk har været en tur i Arabien. Eller i hvert fald noget der ligner! D. 6. marts var

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag DESIGN I DIALOG MED STEDET På denne workshop skal I arbejde med, hvordan man i dialog med et udvalgt sted og andre dogmer, kan inddrage arbejdet med forskellige designparametre

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism)

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism) Billede kritik Eller nærmer billede evaluering, da kritik er negativt ladet på dansk. Man kan også kalde det billede bedømmelse der er mere dansk (Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men

Læs mere

Af Jette Damgaard Foto: Anette Damgaard Bjørndal

Af Jette Damgaard Foto: Anette Damgaard Bjørndal Fotograf ved 22 et tilfælde Hun har selvfølgelig altid fotograferet sine egne tre børn. Men det var først, da Anette Damgaard Bjørndal ved et tilfælde blev skolefotograf, at hun fandt ud af, at hobbyen

Læs mere

Kreativ projektledelse i kaos

Kreativ projektledelse i kaos Kreativ projektledelse i kaos På et fortov i Rom spurgte min søn mig engang, om der overhovedet ikke fandtes regler i den italienske trafik. Han så kun et virvar af mennesker, scootere og biler; han hørte

Læs mere

Lærervejledning til Fanget

Lærervejledning til Fanget Lærervejledning til Fanget En udstilling med værker af den danske samtidskunstner John Kørner Målgruppe: mellemtrinnet Baggrundsinformation om udstillingen John Kørner - Fanget 04.05.13-22.09-13 Problemerne

Læs mere

JOAKIM ESKILDSEN: EN VERDEN JEG KAN TRO PÅ. Udstillingsperiode 22.05.2015-30.01.2016

JOAKIM ESKILDSEN: EN VERDEN JEG KAN TRO PÅ. Udstillingsperiode 22.05.2015-30.01.2016 JOAKIM ESKILDSEN: EN VERDEN JEG KAN TRO PÅ Udstillingsperiode 22.05.2015-30.01.2016 Det Nationale Fotomuseum, Den Sorte Diamant Søren Kierkegaards Plads 1, København K Alle dage undtagen søndag: 10-19

Læs mere

En ny tilflytter. benene eller blive underholdt af de mange festlige aktiviteter. Midlertidigt byrum

En ny tilflytter. benene eller blive underholdt af de mange festlige aktiviteter. Midlertidigt byrum Nomaden Nomaden er flyttet til den smalle gade i den lille købstad. På den 400 meter lange kulturvej har Nomaden slået sig ned i mellem to byhuse det gule og det røde. Det er i forbindelse med det store

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

»Udstillingen LoveMePlease består af spam tekst broderier. Værkerne er små skarpe udpluk af spam mails Kit har modtaget, og de er blev foreviget af

»Udstillingen LoveMePlease består af spam tekst broderier. Værkerne er små skarpe udpluk af spam mails Kit har modtaget, og de er blev foreviget af »Udstillingen LoveMePlease består af spam tekst broderier. Værkerne er små skarpe udpluk af spam mails Kit har modtaget, og de er blev foreviget af Kits fine nål. Kit har gjort det digitale analogt. Det

Læs mere

Bryllupsfoto. Foråret nærmer sig med hastige skridt. Mit bryllups gear: bryllupsfoto

Bryllupsfoto. Foråret nærmer sig med hastige skridt. Mit bryllups gear: bryllupsfoto Detaljebilleder er vigtige. Her er det gommens navn i ringen. Ringen var i dette tilfælde vigtig da brudens mor var guldsmed og havde lavet dem. Bryllupsfoto Tekst og fotos: Nicolai Brix Mit bryllups gear:

Læs mere

Andrzej Wirth og Thomas Martius: Las Venice 5. - 6. april 2005

Andrzej Wirth og Thomas Martius: Las Venice 5. - 6. april 2005 Andrzej Wirth og Thomas Martius: Las Venice 5. - 6. april 2005 Ordet "Island" flakser med mellemrum henover væggene i Kanonhallens foyer. Den ene ende er fyldt med caféborde, som publikum sidder ved. Bagved

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld?

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Lars Geer Hammershøj Fremme af kreativitet i form af leg er med henblik på barnets menneskelige og sociale dannelse, hvorimod fremme af kreative

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Julehjerter med motiver

Julehjerter med motiver Julehjerter med motiver Torben Mogensen 18. december 2012 Resumé Jeg har i mange år moret mig med at lave julehjerter med motiver, og er blevet spurgt om, hvordan man gør. Så det vil jeg forsøge at forklare

Læs mere

Invarianter. 1 Paritet. Indhold

Invarianter. 1 Paritet. Indhold Invarianter En invariant er en størrelse der ikke ændrer sig, selv om situationen ændrer sig. I nogle kombinatorikopgaver hvor man skal undersøge hvilke situationer der er mulige, er det ofte en god idé

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Spilstrategier. 1 Vindermængde og tabermængde

Spilstrategier. 1 Vindermængde og tabermængde Spilstrategier De spiltyper vi skal se på her, er primært spil af følgende type: Spil der spilles af to spillere A og B som skiftes til at trække, A starter, og hvis man ikke kan trække har man tabt. Der

Læs mere

Sorø Kunstmuseum. Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf

Sorø Kunstmuseum. Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf Sorø Kunstmuseum Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf På en flot sommerdag i juni drager Byens Netværk af sted til Sorø for at besøge Sorø Kunstmuseum, der for nylig har

Læs mere

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter Par Hvad kan vi selv gøre? I det følgende er givet en række eksempler og retningslinjer for, hvad I selv kan gøre for at forebygge typiske problematikker i jeres parforhold. Blot det, at efterleve nogen

Læs mere

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel At sætte bevægelse i en organisation - 3 vektorer, der gør en forskel Af Christoffer Rude, Arbejdstilsynet juni 2009 Kan systemteori levere praktiske og konstruktive værktøjer til det komplekse kommunikationsarbejde?

Læs mere

So - London Reklame. Af Jacob, Morten & Nicolaj.

So - London Reklame. Af Jacob, Morten & Nicolaj. So - London Reklame Af Jacob, Morten & Nicolaj. Indhold: 1. Storyboard 2. Branding af storby 3. Kravspecifikation 4. Målgruppeanalyse 5. Filmteknik 6. Overvejelser omkring vinkling og områder 7. Refleksioner

Læs mere

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID VISIONER OG FOKUS PUNKTER VISIONER I Remisen i Tølløse ligger et kæmpe potentiale. Alene bygningens særegne arkitektur og historie

Læs mere

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Appendiks 1.12 Helbredsgreb Glostrup Hospital 01.02.2012 Helhedsgreb for Glostrup hospital 01.02.2012 msel0015 Byggeafdelingen

Læs mere

1. september 2008-10. oktober 2008. Relevant litteratur i udvalg:

1. september 2008-10. oktober 2008. Relevant litteratur i udvalg: 1. september 2008-10. oktober 2008 Komposition og de-komposition Relevant litteratur i udvalg: Lise Gotfredsen: Billedets formsprog Johannes Itten: Farvekunstens elementer Robert Cumming & Tom Porter:

Læs mere

Kære selvstuderende i: Billedkunst C Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.

Kære selvstuderende i: Billedkunst C Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Kære selvstuderende i: Billedkunst C Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Bemærk følgende: 1. Se læreplan for billedkunst HF C i bilaget her. 2. Portfolio:

Læs mere

Kan anbefalinger af anbefalere anbefales?

Kan anbefalinger af anbefalere anbefales? Kan anbefalinger af anbefalere anbefales? Gå hjem møde ved center for kommunikation December 2003 Timme Bisgaard Munk Formål Hvad er krydssalg? hvordan og hvorfor virker anbefalinger på Internettet til

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Kapitel 2 Tal og variable

Kapitel 2 Tal og variable Tal og variable Uden tal ingen matematik - matematik handler om tal og anvendelse af tal. Matematik beskæftiger sig ikke udelukkende med konkrete problemer fra andre fag, og de konkrete tal fra andre fagområder

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten

Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten Undervisningsmateriale 0.-4. klasse Lidt om Museum Ovartaci Museum Ovartaci er et lidt anderledes kunstmuseum, fordi kunsten her er lavet af kunstnere,

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere

MED BILLEDHUGGERENS ØJNE

MED BILLEDHUGGERENS ØJNE MED BILLEDHUGGERENS ØJNE Undervisningsmateriale til særudstillingen ILDSJÆL Anne Marie Carl-Nielsen 150 år BRANDTS, Jernbanegade 13, Odense ( tidligere Fyns Kunstmuseum ) Kære underviser De fire opgaver

Læs mere

SEB Bank & Pension - Nordisk arkitektur i mange niveauer

SEB Bank & Pension - Nordisk arkitektur i mange niveauer SEB Bank & Pension - Nordisk arkitektur i mange niveauer Byens Netværk 15.09.10 Tekst og foto: Stine Vejen Eriksen En onsdag eftermiddag mødes Byens Netværk på Kalvebod Brygge, for at opleve SEB Bank &

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

04.05.2012 INTERVIEW MED MICHAEL WÜRTZ OVERBECK_MODTAGER AF PUBLIKUMSPRISEN 2012

04.05.2012 INTERVIEW MED MICHAEL WÜRTZ OVERBECK_MODTAGER AF PUBLIKUMSPRISEN 2012 04.05.2012 INTERVIEW MED MICHAEL WÜRTZ OVERBECK_MODTAGER AF PUBLIKUMSPRISEN 2012 Michael Würtz Overbeck VINDEREN AF PUBLIKUMSPRISEN 2012 PÅ ÅRHUS Michael Würtz Overbeck modtog onsdag d. 25. april Publikumsprisen

Læs mere

BRIT HENDRIKSEN WINDAHL 11.04.14-07.06.14. GalleriWeber. Bagergade 39 5700 Svendborg Tlf.: 6110 5159 www.galleriweber.nu smedjen@post.tele.

BRIT HENDRIKSEN WINDAHL 11.04.14-07.06.14. GalleriWeber. Bagergade 39 5700 Svendborg Tlf.: 6110 5159 www.galleriweber.nu smedjen@post.tele. BRIT HENDRIKSEN WINDAHL 11.04.14-07.06.14 GalleriWeber Bagergade 39 5700 Svendborg Tlf.: 6110 5159 www.galleriweber.nu smedjen@post.tele.dk Galleri Weber har hermed den store glæde at invitere til åbning

Læs mere

HOVEDOPGAVE: HÆNGSLET OG DETS ARKITEKTONISKE POTENTIALE

HOVEDOPGAVE: HÆNGSLET OG DETS ARKITEKTONISKE POTENTIALE HOVEDOPGAVE: HÆNGSLET OG DETS ARKITEKTONISKE POTENTIALE UGE 14 - UGE 22 Perry Kulper, Bleached out 1, Relational drawing HOVEDOPGAVE: HÆNGSLET OG DETS ARKITEKTONISKE POTENTIALE UGE 14 - UGE 22 OPGAVENS

Læs mere

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 29 - Spænd over os 448 - Fyldt af glæde 674 - Sov sødt, barnelille 441 - Alle mine kilder skal være hos dig Nadver: 192 v. 3: Kærligheden,

Læs mere

I begyndelsen er bevægelse. - betragtninger om krop, bevægelse og sansning

I begyndelsen er bevægelse. - betragtninger om krop, bevægelse og sansning I begyndelsen er bevægelse - betragtninger om krop, bevægelse og sansning Michael Blume, VIA University College, januar 2010 Bevægelse 2 videnskabelige positioner Cogito, ergo sum: et naturvidenskabeligt

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

Lektionsplanlægning Tektonik og Bionik i arkitekturen Udarbejdet af Capo

Lektionsplanlægning Tektonik og Bionik i arkitekturen Udarbejdet af Capo Miniprojekt, arkitektur uge, 1 semester - Uge 42 Emne: Tektonik og bionic i arkitekturen Analyse Gennem en uge skal de studerende på 1 semester, international og dansk linje, arbejde sammen i en arkitektur

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

Det Røde Hav og de fire fokusøer Lærervejledning

Det Røde Hav og de fire fokusøer Lærervejledning Det Røde Hav og de fire fokusøer Lærervejledning Asymmetrisk tænkning - det vi plejer at gøre Assymmetrisk tænkning er den tænkning, som oftest bruges, når en gruppe af personer skal blive enige om noget.

Læs mere

Sådan består du Prøve i dansk 3

Sådan består du Prøve i dansk 3 Sådan består du Prøve i dansk 3 Denne vejledning skal hjælpe dig med at forberede dig til Prøve i dansk 3. (Danskprøve, højt niveau). Grundlaget for vejledningen er Skapagos erfaringer med elever, der

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

De fleste mennesker har aflange ansigter så derfor vil et portræt også virke mest naturligt i højformat.

De fleste mennesker har aflange ansigter så derfor vil et portræt også virke mest naturligt i højformat. - Et spørgsmål om format... Tekst og fotos: Kent Bovin Portrætbilleder har, stort set, altid været højformatbilleder. Går man til en portrætfotograf vil man med næsten 100% sikkerhed få sine portrætbilleder

Læs mere

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN?

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TO LOGIKKER PRÆCISION ATTRAKTION DYNAMISK STRATEGIFORSTÅELSE Strategisk udvikling som noget omverdens orienteret og emergerende Strategi som noget dynamisk

Læs mere

Computerundervisning

Computerundervisning Frederiksberg Seminarium Computerundervisning Koordinatsystemer og Funktioner Lærervejledning 12-02-2009 Udarbejdet af: Pernille Suhr Poulsen Christina Klitlyng Julie Nielsen Indhold Introduktion... 3

Læs mere

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Følgende ideer er ment som praktiske og konkrete ting, man kan bruge i matematik-undervisningen i de yngste klasser. Nogle af aktiviteterne kan bruges til

Læs mere

Fotografering. Med digitalt kamera Lars Olesen. This book is for sale at http://leanpub.com/fotografering. This version was published on 2014-07-16

Fotografering. Med digitalt kamera Lars Olesen. This book is for sale at http://leanpub.com/fotografering. This version was published on 2014-07-16 Fotografering Med digitalt kamera Lars Olesen This book is for sale at http://leanpub.com/fotografering This version was published on 2014-07-16 This is your verso page blurb or copyright page blurb. It

Læs mere

Fig. 1 En bue på en cirkel I Geogebra er der adskillige værktøjer til at konstruere cirkler og buer:

Fig. 1 En bue på en cirkel I Geogebra er der adskillige værktøjer til at konstruere cirkler og buer: Euclidean Eggs Freyja Hreinsdóttir, University of Iceland 1 Introduction Ved hjælp af et computerprogram som GeoGebra er det nemt at lave geometriske konstruktioner. Specielt er der gode værktøjer til

Læs mere

(( ( ( Loftsbjælke. Loftsbrædder. Indskudsbræt Pudslag. Indskudsler. 15-20 m² tager 2-3 dage, eksklusive spartle- og malerarbejdet.

(( ( ( Loftsbjælke. Loftsbrædder. Indskudsbræt Pudslag. Indskudsler. 15-20 m² tager 2-3 dage, eksklusive spartle- og malerarbejdet. LeT Sværhedsgrad: Det specielle stålsystem gør det enkelt at konstruere det nedhængte lydloft, men du skal være omhyggelig, når det gælder opmåling og placering af alle systemets dele. tidsforbrug: 5-0

Læs mere

Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe!

Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe! Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe! Her får du opskriften på, hvad du skal gøre for at købe det maleri, der er det helt rigtige for lige præcis dig. Rigtig god fornøjelse!

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

DIGITALISERING. FOTOHOUSE ApS Kærvej 28 2970 Hørsholm Telefon + 45-20 58 30 75 Email info@fotohouse.dk

DIGITALISERING. FOTOHOUSE ApS Kærvej 28 2970 Hørsholm Telefon + 45-20 58 30 75 Email info@fotohouse.dk DIGITALISERING I forbindelse med digitalisering af bevaringsopgaver I forbindelse med digitalisering af bevaringsopgaver, kan vi tilbyde både produkter og hjælp til forskellige opgaver, der sikre det bedst

Læs mere

Et uddrag af et projekt om skolen før den blev til den skole vi kender i dag

Et uddrag af et projekt om skolen før den blev til den skole vi kender i dag Skole200 Et uddrag af et projekt om skolen før den blev til den skole vi kender i dag Udviklet af Folkekirkens Skoletjeneste Gentofte Et samarbejde mellem kirke og kulturmedarbejder Helle Hentzer & Karen

Læs mere

SUPERFLEX, FOLKESKOLEN OG NATIONAL IDENTITET

SUPERFLEX, FOLKESKOLEN OG NATIONAL IDENTITET SUPERFLEX, FOLKESKOLEN OG NATIONAL IDENTITET Det er mandag den 19. februar 2015 på Præstemoseskolen i Hvidovre. Klokken er 8.30, og det klare vinterlys falder ind gennem vinduerne i den gamle aula. Her

Læs mere

Galleri Jacob Bjørn præsenterer udstillingen strokes af søren sejr.

Galleri Jacob Bjørn præsenterer udstillingen strokes af søren sejr. Galleri Jacob Bjørn præsenterer udstillingen strokes af søren sejr. Grundlaget for Sejrs kunstneriske virke er det klassiske maleri. Med hverdagens rum og elementer som forlæg anvender Sejr oliemaling,

Læs mere

udtrykket lever i harmoni med stedet

udtrykket lever i harmoni med stedet udtrykket lever i harmoni med stedet Den opmærksomme beskuer vil have iagttaget, at der er sket ting og sager på nogle af skolens gangarealer gennem det sidste halve års tid. Århuskunstneren Niels Rahbæk

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere