Minimalisme og deromkring. Steen Høyers tidlige arbejder. Magnus Thorø Clausen og Martin Erik Andersen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Minimalisme og deromkring. Steen Høyers tidlige arbejder. Magnus Thorø Clausen og Martin Erik Andersen"

Transkript

1 Minimalisme og deromkring. Steen Høyers tidlige arbejder. Magnus Thorø Clausen og Martin Erik Andersen MEA: Steen Høyers arbejder fra midten af 60erne er i dialog med den skarpeste billedkunst fra tiden. I 1967 deltager Steen Høyer på udstillingen 9 skulptører. En udvidelse af et bymiljø i Århus, og i 1968 på udstillingen Anonymiteter i Lunds kunsthal. De 2 udstillinger er vel i dansk sammenhæng de klareste samlede præsentationer af den grundlæggende forskydning i forståelsen af det skulpturelle som går under betegnelsen minimalisme. I hvor høj grad der er tale om en forskydning eller et brud er nok et spørgsmål om synsvinkel. Formelt set kan man naturligvis se forbindelser til konstruktiv og konkret kunst, men intentionerne ligger alligevel tydeligvis et fundamentalt andet sted. Forskydningen fra det subjektivt konstruerede til det alment strukturelle må siges at være et afgørende skred, som da også meget hastigt bliver efterfulgt af en række radikale nye positioner i forholdet mellem skulptur og samfund, eller mere tæt mellem krop, rum og syn. 9 skulptører. En udvidelse af et bymiljø. Århus 1967 Ingen af os 2 var jo til stede men set i bakspejlet ser det ud til at disse forskydninger udspiller sig nogenlunde samtidigt og simultant internationalt med en slags tyngdepunkt i New York. Men det er faktisk slående hvor hurtigt problematikkerne kommer frem og tilbage over Atlanterhavet. Hvor hurtigt de bliver erkendt, videreudviklet og omsat til værker som bærer nye nuanceringer og betoninger. Måske er det særligt slående fordi minimalismen, som vel næppe var fastlagt som isme endnu, jo i høj grad definerede sig selv som et endegyldigt og definitivt brud med europæisk tradition. Donald Judd siger i et interview i Artforum i 64: I'm totally uninterested in European art - and I think it's over with. Sådan en indstilling må jo i sagens natur være hårdere her i midt i Europa end i New York. Og de helt radikale positioner leder, måske netop i Europa, også hurtigere aktørerne ud i andre bredere felter, deriblandt sociale og arkitektoniske. Den i skulptursammenhæng lidt sjove udstillingstitel En udvidelse af et bymiljø peger måske også i retning af en særlig direkte dansk social accent i arbejdet omkring byrum, struktur og form. Formuleringerne, både i rum og skrift, ligger jo stadig derude som store og små hårde klodser, klodser som grundlæggende har forrykket forholdet mellem objekt, rum og krop. Det bliver muligvis lidt for hurtigt kombinationen af New York og Artforum der kommer til at tegne historien. Receptionen og diskussionen af de her på en gang alt for enkle og alt for komplicerede ting har sikkert været urimeligt meget op ad bakke i dansk sammenhæng, man kan jo håbe at der er nogen som får samlet det hele op inden det er for sent. Men der er nok ikke 1

2 rigtig nogen vej udenom også at bruge New York som referenceramme, intentionerne har jo hele vejen rundt i høj grad været translokale. Naturligvis er det ikke hele historien vi kan få fat i her, men kan vi prøve bredt at indkredse hvad slags værker og tænkning det var som konstituerede det felt som vi nu pænt og ordentligt kalder for minimalismen? Donald Judd Sol LeWitt Serial Project No Uden titel 1965 MTC: Ja, man kommer jo straks til at tænke på Sol LeWitts forvirring i forhold til betegnelsen ( I have not discovered anyone doing this kind of thing ), og hans konklusion at det må altså enten være en del af kunsthistorikernes hemmelige sprog eller noget med korte nederdele og piger med lange ben. Men ok, lad os bare holde fast i ordet som jo har vist sig at være historisk ret slidstærkt. Et sted at begynde kunne være med formreduktionen til disse her geometriske nulpunkter, som bliver en lukning af den normale betydningsdannelse og en sideløbende åbning mod rummet og sansningen. Hein Heinsen skriver i kataloget til sommerudstillingen i Århus: De nye skulpturer er ikke bærere af noget, de meddeler intet udover deres ydre. De er deltagere i en situation. Reduktionen ned mod den primære struktur bliver fra starten også anset som en udvidelse ud mod miljøet (jf. udstillingstitlen), som postuleres som et forhold på lige vilkår med objekt og betragter. Man kan vel generelt sige at reduktionen er med til at flytte hele værkets kommunikation i forhold til det sociale og arkitektoniske og på den måde radikalt forskyde den betragtningsmåde som var gældende indenfor den modernistiske tradition. Det karakteristiske for de nye arbejder bliver blandt andet at betydningen rykkes ud af objektets indre og gøres til et eksternt forhold som finder sted i sammenstødet med omgivelserne og betragterens erfaring. Kasper Heiberg beskriver i kataloget vendepunktet sådan her: Man erstatter kunstens psykisk udstrålende kerne med et hulrum hvori aktivitet kan opstå. Den formulering tror jeg samtidig kan sige noget om den umiddelbare modstand som minimalismen kommer til at indeholde, idet skulpturen som kerne eller centrum forrykkes til skulpturen som hulrum eller tomt fysisk tegn. For samtidig med åbningen er der jo altså også tale om en ret konfronterende uoversættelighed i værkerne, som bryder markant både med den øvrige billedkunst og med betragterens forventninger. Det paradoksale og heldige er så at denne her uoversættelighed, eller hvad man nu skal kalde den, finder sted parallelt med højt reflekterede tekster, både i New York men altså også i Århus. Tekster som dog ikke nødvendigvis taler på helt samme niveau som værkerne selv? 2

3 Robert Morris Uden titel 1967 MEA: Præcision i forhold til billedkunst er nok altid en temmelig elastisk størrelse, men teksterne og postulaterne har uden tvivl været uhyre effektive som værktøjer i udgrænsningen af området. Judd postulerer et sted at han arbejder målrettet på at fjerne betragtningen fra kunstsituationen, det må jo siges at være en reduktion der vil noget. Deskriptivt holder det muligvis ikke, men intentionelt har det været radikalt produktivt. Kunstværket skal simpelthen ikke kunne ses fra noget prioriteret sted uden for dens egen genstandsmæssighed. Den slags intentioner får jo nogle vidtgående konsekvenser, også konsekvenser som Judd nok ikke selv følger helt til dørs. Han taler også om hele stykker/arbejder uden interne relationer. Der bliver skåret ned internt og eksternt. Og alligevel så er arbejderne jo på trods af al deres rygvendthed og kommunikative lukkethed jo radikalt henvendende. Det er de vel også fordi de annullerer alle tidligere forståelsesoverenskomster mellem værk og aflæsning, og man derfor simpelthen bliver nød til at genforhandle sig selv foran dem ja ikke engang et foran har man at holde fast i. Steen Høyers små pladekonstruktioner fra 65 ligger vel også i forlængelse af den slags tænkning, selvbærende konstruktioner uden op og ned, uden for og bag, og naturligvis uden kerne. Konstruktioner som enten lukker sig om sig selv, eller modsat ligger helt åbne som moduler til forhandling. Man kan måske sige at de er noget mere komplekse end f.eks. Judds tidlige ting, og at de måske dermed stadig befinder sig i et slags europæisk rum. Tre-delingerne i arbejderne, og bukningerne peger på noget mere komplekst konstruktivt end New Yorkerne ville kaste sig ud i. Gad vide om ikke der er forholdsvis større mængde vinkler og kurver i Europa end i USA? Men alligevel tror jeg nok de har fremstået som fremmede i forhold til den modernistiske tradition, måske netop for underdeterminerede i kraft af deres pegning på enten tautologi eller åben struktur, undersøgelse og forhandling frem for komposition og værk. Derudover er der selvfølgelig som altid med billedkunst og almen kultur også en underlig dobbeltbevægelse og udveksling. Minimalisterne skærer fra og ned i værkerne, men lukker så også noget andet kulturelt stof ind, f.eks. overflader, materialer og former fra tidens industrielle registre og konsumkultur. Der danner sig helt nye lag og udhulninger i det billedkunstneriske, entropien er demokratisk og bestemt ikke lineær. MTC: Ja, det tror jeg du har ret i. Og man kan vel helt generel sige at reduktionen på ét niveau kommer til at betyde at kompleksiteten bare forskyder sig og præciseres hen til et andet niveau. Det er 3

4 iøvrigt sjovt at genlæse Judds tekst om de specifikke objekter, fordi han her faktisk reflekterer over alle disse nye åbninger i det skulpturelle felt og for eksempel fremhæver skulpturens affektive dimension og slet ikke er så brutal og filosofisk enøjet som ventet. En anden ting er så selvfølgelig hans faktiske værker som måske nok er mere insisterende på den rå reduktion. Når du nu selv nævner konsumkulturen, så kommer jeg til at tænke på Smithsons postulat om en direkte forbindelse mellem Judds skinnende og blankpolerede kasser og Kenneth Angers filmiske blik på metaloverflader (f.eks. motorcykelsekvenserne i Scorpio Rising), og generelt har Smithson jo skrevet nogle ret medrivende tekster om minimalismens korrespondenser ud i geologi og sciencefiction, som udpeger nogle helt andre aspekter af betydningstransporten, men stadigvæk hele tiden er bundet til det fysiskes overflader og strukturer, som stadig er det man vender tilbage til. Kenneth Anger ScorpioRising Kenneth Anger Kustom Kar Kommandos I forbindelse med Steen Høyers udfoldede pladekonstruktion virker gentagelsen eller spejlingen også som en vigtig dimension. De identiske plader spejler og forskyder sig ind i hinanden, sådan at den samme plade også virker som en svimlende fysisk mangedobling af sig selv, uden begyndelse eller endepunkt, og fastholdt i en slags fikseret krystallinsk tid. Objektet bliver i det lys en direkte og kontant forhandling af blikket og dets bagsider, realiseret i det konkrete, og er måske på den måde også allerede på vej ud af minimalismens præmisser. På den anden side er spejlingens kortsluttende logik måske også netop tilstede i minimalismen, med dens serielle placeringer og betoning af gentagelsen som en måde at organisere formerne, organiseringsprincipper som ifølge Judd ikke er rationelle, men derimod en logisk omgang med det irrationelle. Det er måske et lidt diffust område at bevæge sig ind i, men hvad skal man stille op med minimalismens måske overraskende insisteren på at befinde sig tættere på mystikken og det ekstrarationelle end på fornuftstænkning og faste systemer, som er Judds postulat, men også går igen fra Sol LeWitt og Dan Flavin til Carl Andre osv.? Og er det mon en indstilling som bevæger sig med over Atlanterhavet? MEA: Entropy and the New Monuments er oversat og udgivet i Ta'4 allerede i 67, så Smithson er jo blevet nærlæst i hvert fald af eksskolefolkene, og helt sikkert også af Steen Høyer. Det ekstrarationelle er jo nok en lidt skæv vinkel hvis den er for generel. Men i forhold til Smithson er den ikke til at komme udenom. Referencerne ind i det populæresoteriske er jo lige på også i titelerne, f.eks. The Map of Glass (Atlantis). Og den slags er vel som modkulturelt stof i alle former røget frem og tilbage over Atlanten. Judd var vel lidt skeptisk over Smithsons formuleringer, muligvis har 4

5 Smithsons meget brede referencerammer i tiden fremstået for nogen som lidt for kalejdoskopiske og totale. Judd polerer insisterende på nulstillingen (måske som pudderkvasten i Angers Kustom Kar Kommandos hvis man skal være lidt strid), han har ikke så travlt som Smithson med at komme videre om på minussiden af det genstandsmæssige (Smithsons projekt er nok mere kamikaze i retning af Scorpio Rising). Men det er naturligvis meget interessant hvad det er der træder frem undervejs og på den anden side af denne generelle nedskrivning mod intetheden som de deler. Vejene i nedskrivningerne af det subjektives centrale placering i produktion og aflæsning af det billedkunstneriske er ret sammensatte, udover spejlingerne, fordoblingerne og det serielle som du nævner, så er et gennemgående spor forrykningen i skalareferencerne, fra mikrooptikken i det krystallinske til det sociohistoriske overblik. Et tidligt muligvis ironiserende værktøj i skalaforrykningen er vel betegnelsen monument i forhold til disse tavse og anonyme objekter. Objekter som umiddelbart fremstår fuldstændigt henvisningstomme bliver med betegnelsen monument rykket ud af den umiddelbare objektrelation i gallerirummet, og overfører tømtheden i relationen til det almene. F.eks. Dan Flavins Monument to Tatlin som jo på en gang peger på både Tatlins hjørnerelieffer og på stalinistisk monumentalarkitektur. En skalaforskydning som efterlader kunstobjektet og al dets påtrængende genstandsmæssige henvenden sig - om muligt endnu mere forladt. Dan Flavin Monument (To Vladimir Tatlin) 1964 MTC: Der er i forbindelse med skalaproblematikkerne i tiden et ret relevant sammenfald med Claude Lévi-Strauss, som i Den vilde tanke postulerer at kunstværker grundlæggende fungerer som skalamodeller i forhold til verden, eftersom værkets synliggørelse nødvendigvis indebærer en reduktion, omstrukturering og nedskrivning med retning mod nul. Lévi-Strauss ideer optages aktivt af blandt andet Smithson, og det er også mere generelt sandsynligt at den antropologiske og strukturelle tænkning har haft genklang i de overvejelser som på samme tidspunkt bevægede billedkunsten. Steen Høyers værk Bølge kan måske sættes i forhold til disse tanker, fordi værkets streg i sandet helt elementært fungerer som en slags reduceret model over en bølges bevægelse langs strandkanten, og samtidig befinder stregen sig så på flere forskellige skalaer samtidigt, hvad der betyder at man som betragter veksler kalejdoskopisk frem og tilbage mellem mikrooptik og 5

6 makroptik. Derudover kan man sige at stregen som et kulturelt menneskabt tegn udgør en slags nuance ud til havets tilfældighedsbaserede natur, samtidig med er den dog selv langtfra evigt eller absolut, men derimod underlagt samme tilfældighed som omgivelserne. Hårde og afgrænsede flader erstattes af tilblivelsestid, flygtighed og indeksikalitet, hvad der også placerer værket klart på den anden side af minimalismen, og rykker det nærmere de tendenser som efterhånden aftegner sig i kølvandet. Robert Morris skriver indefra dette skred mod andre arbejdsformer, at opmærksomheden flyttes fra værket som konstruktion til værket som aktion, og måske også åbnes mere aktivt for den omgivende socialitet og fysik, som det er en del af. Men det er jo stadigvæk interessant at disse størrelser netop opstår ud fra og bevarer et forhold til de minimale præmisser som nedskrivning og bogstavelighed, midt i al kompleksiteten. Nulstilling og skematisme falder sammen. MEA: Når du skriver nulstilling og skematisme falder sammen så kan jeg ikke lade være med se Nørgaards Objekt-sagforhold fra 67 for mig. Bjørn Nørgaard Robert Smithson Objekt-sagforhold Asphalt Rundown 1969 Antiform, proces og materialeundersøgelser er logiske bud på udveje i forhold til nogle af de indbyggede problematikker i minimalismen. Jeg har i hvert fald altid forstået det som et sammenhængende forløb, hvor f.eks. Judd, Stella og LeWitt måske lidt problematisk valgte bare at polere videre på kasserne. Robert Morris påpeger i Anti Form fra 68 et skred fra fokus på forudprojekterede objekter til direkte undersøgelser i materiale og tyngdekraft. Undersøgelser hvor stakken, ophængningen, bunken og tilfældet er gyldige endelige organiseringsformer. Der er jo flere af nøgleaktørerne i nedskrivningen som har udgangspunkt i det performative. I New York f.eks. Robert Morris og herhjemme Peter Louis-Jensen. De kropslige aspekter har været stærkt producerende i reduceringen fra figur til kasse, og på den anden side så har genindskrivningen af kroppen omvendt været et centralt redskab i afskrivningen af kassen, f.eks Louis-Jensens Square Dance eller Naumans The Space Under My Chair. Peter Louis Jensens kompromisløse arbejde fra happening til strukturelle objekter og videre til politisk aktivisme har meget direkte åbnet og fordret veje ud i større almene strukturer, hvor det arkitektoniske og det politiske bliver en slags materialiseret antiform. Landskabet har muligvis kunnet være samme slags forskelsrum i en mindre politiseret form. 6

7 En fotograferet streg i landskabet som Sten Høyers Bølge, er jo en indføjning af en ny type objektiv indeksikalitet, som i kunstnerisk henseende nok er båret af en krop, men alligevel ikke hængt op på et udøvende subjekt. Måske i familie med Bjørn Nørgaards gipsudhældninger fra 67 eller Smithsons Asphalt Rundown fra 69, men selvfølgelig også alligevel med sin egen tone af hårfin balance mellem objektivitet og poesi. En balance som også ligger meget præcist i valget af stranden som sted. Og stranden som det område i Danmark der kommer tættest på det ikke kultiverede oprindelige landskab er selvfølgelig også en lokal parallel til New Yorkernes ørken, som jo bliver ikkestedet for land art. Land art blev det felt for billedkunsten hvor indeksikalitet ikke bliver båret af pensel og subjekt, men af fotodokumentation og lastbiler. MTC: Ja, indekset der peger tilbage på proces og handling får en central plads i land arten, hvor aktøren samtidig nedskrives til en slags objektiv eller strukturel krop, eller alternativt konkretiseres ud i gravkøer og lignende redskaber. På den anden side er det interessant også at bemærke at mange af aktørerne, i det mindste New Yorkerne, betoner den biografiske dimension og den direkte kontakt med råmaterialet som elementære faktorer i arbejdet, så helt er aktøren altså ikke forsvundet. Betoningen af den primære kontakt kan måske også forstås derhen at værkerne kommer til at pege ud i nogle mere fælles erfaringer på den anden side af det objektive. En af de allerførste manifestationer af den nye indstilling er lufthavnsprojektet som Smithson organiserer i fællesskab med Morris, LeWitt og Andre, der hver foreslår et værk i lufthavnens udkant. I den parallelle tekst Towards the development of an air terminal fra 67 bliver Smithsons postulat, at der er hidtil uoversete områder mellem kultur og naturlandskabet som står til rådighed for æstetiske interaktioner, hvad der naturligvis bare sætter ord på en fælles opfattelse hos en række kunstnere, ikke kun i USA men også sideløbende i for eksempel England (Long, Flanagan), Italien (Arte Povera), Tyskland (Beuys) osv. Selvom der her på afgørende punkter brydes med minimalismens forestillinger om det afgrænsede og kubiske objekt er der også nogle interessante fortsættelser. For eksempel føres nedskrivningen og det entropiske faktisk i en vis forstand videre ud i landskabet, og værkerne styrer på den måde en stor bue uden om idealisering og romantisering. Der er ikke tale om en slags lykkelig tilbagevending til naturen, men derimod om en bevidst udvidelse af kulturelle praksisser til også at indebære landskabets rum og en tidslighed som rækker udover historiens årstalsbaserede tid. Overskridelsen af galleriets vægge mod landskabet er altså ikke absolut, væggene rykkes på en måde med ud i den mere rå fysikalitet, men relationerne bliver nogle andre. Og så er vi vist tilbage på stranden. Jeg tænker over hvad der gør stranden så emblematisk for land arten, eller måske bredere hvad der kan forklare fokuset på områder gennemskåret af kanter, overgangszoner mellem materielle tilstande. 7

8 MEA: Stranden er vel netop et sted som helt fysisk, henover den grænsezone den selv udgør, er i konstant bevægelse mellem at være et sted og ikke være et sted. Som sådan er den vel en nuancering af ørkenen, og måske egentligt strukturelt tættere på de bevægelser mellem udnyttelser og forladthed i det industrielle bylandskab som jo også er et felt der interesserer f.eks. Smithson. Dette fokus mellem sted og ikkested ligger naturligvis også i selve værkproblematikken i minimalismen. Kunstværket i sig selv har jo denne indbyggede dobbeltkarakter af ikkeobjekt (eller ikkested) og fysisk blokering. På trods af værkernes oplagte negation af alle relationer, så optager de jo som ting meget kontant plads fra andre ting og fra andre mulige bevægelser i rummene. Når man ser fotos fra tidens udstillingsophængningerne så har de udstillingsteknisk nok virket meget brutale, der bliver i hvert fald ikke taget smålige hensyn til betragterne - man betoner det blokerende eller omvendt det helt gennemsigtige og flade. Barrikaden og passagen bliver da også hurtigt introduceret som mulige organiseringer af problematikken. Sten Høyers arbejde Flipper bestod af 70 løst udspredte stykker hvid akryl på den Frie Udstilling i 67. Steen Høyer Flipper 1968 Akrylstykkerne har ligget løst på gulvet og har principielt flyttet sig rundt efter hvad der tilfældigvis har skubbet til dem. På en måde en indføring af strandens flydende organiseringsform i udstillingssituationen. I sig selv er arbejdet jo helstøbt og vel egentligt imødekommende og venligt, men når man ser dokumentationsfotos med det konkret abstrakte kompositionsmaleri fra en af de andre deltagere som samtidigt har været ophængt på udstillingen, kan man jo se radikaliteten og det konfliktuelle i det kunstsyn som Steen Høyer kommer med. Og man kan også forstå at det bliver landskabet og det åbne rum, frem for den traditionelle kunstinstitution som kommer til at trække primært i hans arbejde. MTC: To af de værker som finder sted i det åbne landskab og som helt sikkert umuligt ville fungere i en traditionelt udstillingssituation er Siv 1 og 2, som består af nogle små stive stålpinde fastgjort i sandet. Stålet forholder sig meget direkte til de naturlige siv, som imidlertid jo er føjelige og indskrevet i naturens kredsløb, hvorimod stålpindene mere fungerer som en slags abstrakte linjer, der skærer sig gennem blik og rum. Det er interessant at sammenholde denne umiddelbare opstilling mellem kultur og natur med Wilhelm Worringers argument at abstraktion ikke kan ses som en modsætning til naturens organiske processer, fordi naturen også selv indeholder abstrakte morfologier, for eksempel krystaller og andre mikrostrukturer. Det afhænger med andre ord simpelthen af størrelsesforhold og synsvinkel hvilken dimension der er mest fremtrædende. I lyset af den tankegang 8

9 bliver de to opstillinger heller ikke absolutte kontraster mellem kultur og natur, hård og føjeligt osv., men derimod mere en slags dynamisk forhandling hvis elementer konstant skrider ind over hinanden og bytter egenskaber. De har begge på den måde skrøbeligheden som vilkår. Men man må nok alligevel sige at entropien er størst i stålpindene fordi de ikke ligesom de naturlige siv lader sig reproducere uden energi tilført udefra, når de falder sammen. Et vigtig aspekt af land art er uden tvivl en genoptaget udforskning af kulturens og naturens status, som aldrig er entydig. Samtidig er det klart at jordværkerne også forbinder sig til andre relationer end dem der er synlige i de umiddelbare omgivelser, et forhold som måske idag er blevet mere synligt, hvor man tidligere måske har været hurtigere til at reducere betydningsdannelsen til det konkrete sted. Værket er altid også et andet sted. MEA: Ja, landartens rene fysikalitet er vel i dens udgangspunkt tvivlsom. Den bliver som du gør opmærksom på simpelthen introduceret med fugleperspektiv i lufthavnsprojeket. Kameraet og objektivet bliver defacto stedfortræder for krop og syn. Smithsons kobling af kartografi, foto, objekter og transport i hans sites/non-sites er forskydninger og udvekslinger imellem forskellige uligeværdige fortolkninger af det samme fysiske rum. Et anderledes eksempel kunne være hans forelæsning Hotel Palenque, som ligger et fantastisk sted mellem didaktisk parodi og værk. Smithson fokuserer i forelæsningen 100 % på processer og konstruktioner i det halvsmadrede hotels mellemform mellem byggeplads og ruin. Han nævner overhovedet ikke det nærliggende mayatempel, som er hotellets anledning, ligeså lidt som han nævner hans eget arbejde, som jo er forelæsningens anledning. Der skulle for øvrigt vokse nogle meget fine hallucinogensvampe omkring Palenque, som sikkert også er blevet solgt på hotellet. Den psykedeliske modkultur i universitetsmiljøet er simpelthen en del af det mentalitetshistoriske afsæt, og dele af land artens referencer ind i præhistorisk og rituel arkitektur er vel popkulturel, og forholdsvis løst funderet. Robert Smithson Hotel Palenque 1970 Høyers stål der mimer strå på stranden kan måske ses som en fin og stille oversættelse af de noget bombastiske og ligeså løst funderede og rodløse nye pyramidestrukturer i USA. Der er jo også det fællestræk, at der genindføjes et tyndt lag af billedlighed i indgrebet, en billedlighed som du også påpeger i stregen i Bølge. Også Høyers minimale retningsløse struktur Anker bærer på ankeret som figur, dog først efter man har læst titlen. Steen Høyer bruger Ankeret i det udvidede bymiljø i Århus, hvor Ankeret i træfom paradoksalt 9

10 mimer et monument. I et mindre aluminiumsformat har Høyer i 1965 placeret ankeret både i vandet, i strandkanten, oppe i træerne, tilsyneladende ikke forankret i andet end sig selv - og så i netop det kamera som dokumenterer det. Ankeret bliver med det fotografiske som mellemregning meget konkret et deplaceret objektet i flere mulige ligeværdigt umulige situationer. Steen Høyer etablerer også den modsatte logik f.eks. i 1968 i Jysk Kunstgalleri hvor han bringer landskabet, i form af stedsegrønne træer, ind i galleri rummet, som efterfølgende er lukket for publikum. udstillingen kan kun ses gennem vinduet. Udstillingen er senere rekonstrueret fotografisk i plan og snit. Generelt i tiden så er det fotografiske simpelthen en meget væsentlig aktør i både undersøgelsen og etableringen af de nye relationer i land art, proceskunst og de andre forgreninger i det billedkunstneriske. Steen Høyer Anker 1965 MTC: Det er i den sammenhæng interessant at både jordværker og fotografier fungerer ud fra den samme form for indeksikale logik, ved gennem formen at henvise til noget der er hændt, og på trods af alle forskellene mellem de to medier er der her en slags fordobling af hinandens udtryksstruktur. Man kan sige at fotograferingen af land art ikke bare fungerer som dokumentation i vanlig forstand, men også som en slags fortsættelse af værkets udforskning af tidens væsen ud på fotografiets flade. Værkets kortlægning overlejres af fotoets kortlægning. Dette med at forskellige medier fordobler hinandens logik kan også ses i forholdet mellem land art og filmen, for eksempel i Smithsons filmede overflyvninger af Broken Circle, der bevægelsesmæssigt kopierer værkets syntaks.. Robert Smithson Broken Circle

11 Overgangen mellem foto og værk er i Steen Høyers arbejde for eksempel på færde i værket Kvadrat, en struktur af stålstænger som indrammer et udsnit af en gade i Århus, og som er fotograferet frontalt, sådan af kvadratet også bliver en henvisning til fotoets ramme, som her gøres konkret. Undersøgelsen af rammer er også tilstede i den lille model fra 65 bestående af fire kvadratiske elementer. Elementerne strukturerer forskudt af hinanden blikket ud i forskellige retninger, og forbinder sig på kryds og tværs. Centrum er erstattet af passager og overgange, måske som en udvisket skematisering af kameraets indramninger, der jo heller ikke er bundet af faste holdepunkter. Roland Barthes postulerer at fotografiet grundlæggende er forbundet med døden, som fastholdes på fladen og kigger tilbage på beskueren. Denne grundlæggende entropiske kameraeffekt er også blevet fremhævet af Smithson, som et sted siger at fotoet gør naturen til et overstået kapitel, til et slags størknet museum af forældede former. Dette bliver også et af argumenterne for hvorfor værkerne ikke kan betragtes som en slags venden tilbage til naturen, fordi fotoet faktisk gør det omvendte, nemlig destruerer den totalt. MEA: Selvom perioden tilsyneladende i forhold til værkbegrebet producerer den ene dead-end efter den anden, så producerer den jo også en mængde nuancer omkring disse afslutninger. I minimalismen bliver samlingerne, hjørnerne, forholdet mellem hulrum og masse, overflader, farver og materialer varieret og præciseret i en uendelighed. Minimalismen har aldrig været et kapløb om at producere det sorteste og mest kubikede objekt. I den forbindelse er det egentligt interessant, at netop kassen alligevel bliver emblemet for minimalismen. Hvis man ser på Høyers Anker som struktur (uden dens titel) så er den vel tættere på en nulstilling end de fleste kassestrukturer (f.eks 3 planker frem for 6 sider, og ikke noget forhold mellem ydre og indre). Heller ikke kuglen, som jo kun er én sammenhængende flade, er særligt anvendt. Midt i alle nedskrivningerne prioriterer man alligevel en slags kompleksitet. Det samme gør sig også gældende i alle de parallelle spor i land art og proceskunst. Denne producerende inkonsekvens har vel simpelthen ikke været acceptabel for alle aktørerne i feltet. En kropskunstner som Vito Acconci siger selv at på et tidspunkt så interesserede kunstpublikummet ham simpelthen ikke mere, den kontrakt om modtagende passivitet som kunstpublikummet indgår i det øjeblik de møder et kunstværk er uacceptabel for ham. Han foretrak at hans arbejde blev mødt forudsætningsløst og tilfældigt. Acconci definerer i dag sig selv som arkitekt. Steen Høyer har nok noget mere udramatisk prioriteret og nuanceret sit arbejde i det arkitektoniske frem for arbejdet med det aflukkede kunstobjekt. 11

12 Vito Acconci An idea of storage in a small gallery space in downtown Chicago 1979 MTC: Tja, en af de konstituerende træk ved skulptur i det hele taget er vel dens offentlige karakter, det at den kommunikerer ud i det fælles, selv når den mest af alt fremtræder som minus-skulptur. Vi har været inde på tænkningen omkring den tidlige minimalisme, og det er interessant at der i en af de afgørende dokumenter fra tiden, Morris Notes on Sculpture, sideløbende med fokuset på nulpunktet faktisk også er en opmærksomhed for kompleksitet og socialitet. Morris konkluderer om de minimale værker at de udtrykker og giver en følelse af åbenhed, udvidelighed, tilgængelighed, offentlighed, gentagelighed, ligevægt, ligefremhed og umiddelbarhed, hvad der jo er betegnelser som indebærer en direkte og ligeværdig dialog med betragteren på værkets præmisser. Den primære fysikalitet og den rå abstraktion som forskyder sig fra form til struktur til situation og videre ud er vel grundlæggende forsøg på at binde verden sammen gennem stadige destruktioner, i sidste ende altså et konstruktivt projekt. Ovenstående tekst er publiceret i bogen Sten Høyer, Landskabskunst 12

City by space. City by place.

City by space. City by place. City by space. City by place. Baggrund Der findes ikke noget kort over det offentlige rum. Det findes ikke på Google Maps. Det findes ikke. Det findes. Hvordan kan det offentlige rum angribes og begribes

Læs mere

Rune Elgaard Mortensen

Rune Elgaard Mortensen «Hovedløs rytter», 59x85 cm, olie og akryl på lærred 203 «Kirurgisk saks, jazzmusiker», 55x70 cm, olie og akryl på lærred 204 «Kirurgisk saks, sløret baggrund», 55x70 cm, olie på lærred 205 «Limitless

Læs mere

Louisianas samling Minimalisme S K O L E T J E N E S T E N L O U I S I A N A

Louisianas samling Minimalisme S K O L E T J E N E S T E N L O U I S I A N A Louisianas samling Minimalisme S K O L E T J E N E S T E N L O U I S I A N A Minimalisme PÅ LOUISIAN A Donald Judd (1929-1994), Uden titel, 1962/90 og 1968/91. To orangerøde rektangulære kasser står direkte

Læs mere

KUNSTMUSEUM. Claus Jensen RØD OG SORT 14.04.-12.06.2000. EXPO no. 2

KUNSTMUSEUM. Claus Jensen RØD OG SORT 14.04.-12.06.2000. EXPO no. 2 EXPO E S B J E R G KUNSTMUSEUM EXPO no. 2 Claus Jensen RØD OG SORT 14.04.-12.06. Claus Jensen RØD OG SORT Esbjerg Kunstmuseum 14.04.-12.06. FORORD 100 dage inden år besluttede Claus Jensen at skrive en

Læs mere

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen Skulpturi RUndtenom En lærerguide til samtidsskulpturen INTRODUKTION TIL LÆREGUIDEN I perioden d. 21. april 3. juni kan du og dine elever opleve udstillingen Rundtenom, der viser eksempler på, skulpturens

Læs mere

Naturen, byen og kunsten

Naturen, byen og kunsten Tekst: Katrine Minddal Redigering: Karsten Elmose Vad Layout og grafik: Inger Chamilla Schäffer, Grafikhuset Naturen, byen og kunsten Fag Formål Billedkunst og dansk Træning i billedanalyse. Kendskab til

Læs mere

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke-

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke- 76 ET TREDJE STED 77 ANNE ELLEKJÆR Dome of Visions er mange ting: Et opdateret forsamlingshus, et byudviklingsprojekt, et arkitektonisk og et bæredygtigt projekt klimatisk såvel leder i Dome of Visions

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Vasily Kandinsky. for Vasily Kandinsky i dag?

Vasily Kandinsky. for Vasily Kandinsky i dag? Vasily Kandinsky Marie Knudsen: Ja, fordi det han står for, for mig er noget der ligger lidt længere tilbage i tiden. Hvor at hvis man så skal lave noget som er nutidigt nu, i forhold til en reklame og

Læs mere

Uv-materiale til I bølgen blå klasse

Uv-materiale til I bølgen blå klasse Uv-materiale til I bølgen blå 7.-10. klasse Sol og ungdom en konstruktion En flok børn løber mod havet. Det er sommer, og solen skinner, så man næsten bliver blændet. Børnenes kroppe er stærke, og lyset

Læs mere

White Words Peter Callesen

White Words Peter Callesen White Words Peter Callesen White Words Et udsmykningsprojekt til KUA 2 Tårnet set fra stueetagen i Læringsgaden White Words - Detaljebilleder fra model Toppen af tårnet set fra 3. sal White Window, 2010

Læs mere

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011 Udenfor hjem Jeg boede på det danske institut i en måned. Det har været et meget spændende og udbytterigt ophold for

Læs mere

Efter hvert ord er der sat et komma, det enkelte ord har et eget rum.

Efter hvert ord er der sat et komma, det enkelte ord har et eget rum. Rasmus Graff Om Röda Rummet (alfabetisk) af Pär Thörn Röda Rummet (alfabetisk) er en bog, bogen er på 228 sider, bogens format er 24 cm i højden og 16 i bredden. Den typografiske form er enkel og holdt

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Præsentation af 3 kunstnere til udsmykningsopgave for sygehusene i Aabenraa

Præsentation af 3 kunstnere til udsmykningsopgave for sygehusene i Aabenraa Præsentation af 3 kunstnere til udsmykningsopgave for sygehusene i Aabenraa Anbefales af Statens Kunstfond ved Udvalget for Kunst i det Offentlige Rum Generelt: De tre kunstnere udvalget har valgt at pege

Læs mere

mogens ulderup portfolio # 1 # 2 # 3 # 4 fotografi installation hybrid sider ses i 100% eller derunder

mogens ulderup portfolio # 1 # 2 # 3 # 4 fotografi installation hybrid sider ses i 100% eller derunder mogens ulderup portfolio # 1 # 2 # 3 # 4 fotografi installation hybrid sider ses i 100% eller derunder CV mogens ulderup eskildsgade 33 4. th 1657 København V 21 64 03 68 mail@mogensulderup.dk 2011 Brygger

Læs mere

Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien

Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien For nogen tid siden efterlyste jeg i et forum et nyt ord for håndflash, da det nok ikke er det mest logiske

Læs mere

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET METTE WINCKELMANN We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. december 2011 29. januar 2012 kan du og din klasse opleve We Have A Body en soloudstilling

Læs mere

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013 En lærerguide ENTROPIA - en soloudstilling med Marianne Jørgensen 13. april 19. maj 2013 Introduktion I perioden 13. april til 19. maj 2013 kan du og din klasse opleve udstillingen ENTROPIA en soloudstilling

Læs mere

Skulpturen som mit redskab

Skulpturen som mit redskab Skulpturen som mit redskab I mine værker undersøger jeg grundvilkåret at være her i verden. Værkerne er ofte konkrete åbne strukturer. Aftryk og spor fra processen er en essentiel del af skulpturernes

Læs mere

Forskertorvet: Belægningen foran bygning føres videre ind i bygningens gulv og er som et bånd af rektangulære fliser, der kører udefra og videre ind i huset og ud igen, som en ide om en strøm gennem forskertorvet.

Læs mere

Lærervejledning: Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard. Forløb: Arkitektur på Ordrupgaard. Fag: Dansk, billedkunst

Lærervejledning: Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard. Forløb: Arkitektur på Ordrupgaard. Fag: Dansk, billedkunst Lærervejledning: Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Forløb: Arkitektur på Ordrupgaard Målgruppe: Udskoling Fag: Dansk, billedkunst Materialet består af to dele: Lærervejledning med information

Læs mere

Krystallinske Refleksioner

Krystallinske Refleksioner Krystallinske Refleksioner Viera Collaro Forslag til integreret kunst, Syddansk Universitet, Odense, 2012 Krystallinske Refleksioner Skitseforslag til integreret kunst, marts 2012 Syddansk Universitet,

Læs mere

Surroundings Surrounded & Light Extension

Surroundings Surrounded & Light Extension I N S P I R A T I O N S M A T E R I A L E Surroundings Surrounded & Light Extension Olafur Eliasson Esbjerg Kunstmuseum 28.06.-31.12.2003 INTRODUKTION TIL UNDERVISEREN: Esbjerg Kunstmuseum præsenterer

Læs mere

18. aug. 18. okt. Kunstnere: Marianne Johansen Hanne Gro Larsen

18. aug. 18. okt. Kunstnere: Marianne Johansen Hanne Gro Larsen 18. aug. 18. okt. 2 0 1 2 Kunstnere: Marianne Johansen Hanne Gro Larsen Velkommen til udstillingen Art Together Udstillingen præsenterer værker af Billedkunstner Marianne Johansen og arkitekt og billedkunster

Læs mere

Jeppe Hein 2.0. Jeppe Hein. fakta H

Jeppe Hein 2.0. Jeppe Hein. fakta H Jeppe Hein 2.0 Vendepunkt. Et af dansk nutidskunsts største navne er ved at restaurere sig selv. Den nye udgave af Jeppe Hein bruger sin tid nidkært og vil arbejde mere sammen med andre kunstnere for at

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

WINDOW FOR DIALOGUE فرصة للحوار Udviklet af Nik Tao

WINDOW FOR DIALOGUE فرصة للحوار Udviklet af Nik Tao WINDOW FOR DIALOGUE فرصة للحوار Udviklet af Nik Tao Kort om projektet: Kabul i København og København i Kabul I et udstillings vindue i København projekteres IP live stream optagelser fra et udstillings

Læs mere

Analysemodeller og -metoder

Analysemodeller og -metoder Sculpture by the Sea Aarhus - Danmark 5. juni - 5. juli 2015 Mellem Tangkrogen og Ballehage Analysemodeller og -metoder TIL SKOLER KOM OG VÆR MED! Sculpture by the Sea er her igen. Skulpturudstillingen

Læs mere

Undervisningsmateriale til Jette Bang i dialog

Undervisningsmateriale til Jette Bang i dialog Undervisningsmateriale til Jette Bang i dialog Undervisningsmaterialet tager udgangspunkt i Fotografisk Centers aktuelle udstilling Jette Bang i dialog. Der er en beskrivelse alle de deltagende fotografer,

Læs mere

36947 : hvid hvide hvidere. Et er at have vid, men vi må vide videre

36947 : hvid hvide hvidere. Et er at have vid, men vi må vide videre 36947 : hvid hvide hvidere Eterathavevid,menvimåvidevidere manifest Landskabetskalværesomsjælstilstandederbalancerer. Nærværendesomklassiskmusikmellemstemningsfuldetemporeringer. Somrytmerdergentagersig.

Læs mere

Den måde, maleren bygger sit billede op på, kaldes billedets komposition.

Den måde, maleren bygger sit billede op på, kaldes billedets komposition. Komposition - om at bygge et billede op Hvis du har prøvet at bygge et korthus, ved du, hvor vigtigt det er, at hvert kort bliver anbragt helt præcist i forhold til de andre. Ellers braser det hele sammen.

Læs mere

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000.

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. 2. interview Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. Briefing: Der er ikke nogen forkerte svar. Er du kunstinteresseret? Ja, meget. Jeg arbejder

Læs mere

Kronik: Rationelle beslutninger med irrationelle konsekvenser

Kronik: Rationelle beslutninger med irrationelle konsekvenser Kronik: Rationelle beslutninger med irrationelle konsekvenser Kristian Kreiner Februar 2008 Det fleste af os ønsker os et værelse med udsigt, men jeg kender en, som har købt en udsigt med værelse i Brighton.

Læs mere

Bibliotek SDU Udsmykning af Kirstine Vaaben. Projektbeskrivelse: Arkitekturen

Bibliotek SDU Udsmykning af Kirstine Vaaben. Projektbeskrivelse: Arkitekturen Bibliotek SDU 2012 Udsmykning af Kirstine Vaaben Projektbeskrivelse: Arkitekturen De rum, som udsmykningen tager udgangspunkt i, er dels den eksisterende lounge i det nuværende bibliotek på SDU og bygning

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Livet giver dig chancer hver dag

Livet giver dig chancer hver dag Gnisten som guide I de momenter, hvor du lykkes at være dig selv, kommer helheden. Hvis du på dit livs rejse får nogle af de glimt igen og igen, begynder det at blive mere meningsfyldt at leve. Når gnisten

Læs mere

Bilag til ansøgningsskema for 'Produktion, udstilling og formidling'

Bilag til ansøgningsskema for 'Produktion, udstilling og formidling' Bilag til ansøgningsskema for 'Produktion, udstilling og formidling' Dette bilag består af 3 dele, som skal udfyldes: Del 1: Projektbeskrivelse Del 2: Budget Del 3: Finansiering PROJEKTBESKRIVELSE Titel

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven

Læs mere

Se, opdag og SHAPE! af Amalie Mathilde Jacobsen (danseskribent) Foto: Andreas Danø

Se, opdag og SHAPE! af Amalie Mathilde Jacobsen (danseskribent) Foto: Andreas Danø Se, opdag og SHAPE! af Amalie Mathilde Jacobsen (danseskribent) Hej du, tag dig lige et ekstra kig omkring. Måske du får øje på noget nyt. Stop lige op et sekund. Din hverdagsvej vil altid være der, når

Læs mere

04.05.2012 INTERVIEW MED MICHAEL WÜRTZ OVERBECK_MODTAGER AF PUBLIKUMSPRISEN 2012

04.05.2012 INTERVIEW MED MICHAEL WÜRTZ OVERBECK_MODTAGER AF PUBLIKUMSPRISEN 2012 04.05.2012 INTERVIEW MED MICHAEL WÜRTZ OVERBECK_MODTAGER AF PUBLIKUMSPRISEN 2012 Michael Würtz Overbeck VINDEREN AF PUBLIKUMSPRISEN 2012 PÅ ÅRHUS Michael Würtz Overbeck modtog onsdag d. 25. april Publikumsprisen

Læs mere

Landskaberne er konkrete i den forstand, at det er bestemte lokaliteter i ind- og udland, der har inspireret kunstneren. Men det er også abstrakte

Landskaberne er konkrete i den forstand, at det er bestemte lokaliteter i ind- og udland, der har inspireret kunstneren. Men det er også abstrakte e r i n d r i n g e n s l a n d s k a b e r Landskaberne er konkrete i den forstand, at det er bestemte lokaliteter i ind- og udland, der har inspireret kunstneren. Men det er også abstrakte landskaber.

Læs mere

Forestillinger 2004 - Værk i kontekst

Forestillinger 2004 - Værk i kontekst INSPIRATIONSMATERIALE Forestillinger 2004 - Værk i kontekst Esbjerg Kunstmuseum 07.05.-15.08.2004 INTRODUKTION TIL UNDERVISEREN: Forestil dig Asger Jorns Lykkens have (1947) indgå i hele fem forskellige

Læs mere

VÆRKBESKRIVELSE. Marie Søndergaard Lolk - NBB kælder, 3 coffee spots. Overordnet om værket

VÆRKBESKRIVELSE. Marie Søndergaard Lolk - NBB kælder, 3 coffee spots. Overordnet om værket Marie Søndergaard Lolk - NBB kælder, 3 coffee spots VÆRKBESKRIVELSE Overordnet om værket Værket kommer til at bestå af 3 malerier ét i hvert coffee spot (hhv. KA, KB, KC) - som males direkte på væggen

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE Udskoling, gymnasium & HF. Indre og ydre landskaber

UNDERVISNINGSMATERIALE Udskoling, gymnasium & HF. Indre og ydre landskaber UNDERVISNINGSMATERIALE Udskoling, gymnasium & HF Indre og ydre landskaber Fotografisk Center 16. august 21. september Udstillingen vises i Museumsbygningen Tonje Bøe Birkeland: Plate #4, Papa Westray,

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

KONKURRENCEFORSLAG. Konkurrenceforslag

KONKURRENCEFORSLAG. Konkurrenceforslag KONKURRENCEFORSLAG 1 MANIFEST Danmark tipper. En mobil og effektiv urbanitet underminerer langsomt men sikkert de små, stedbundne bysamfund. Hvis denne udvikling skal balanceres og sikre lokallandskabets

Læs mere

- og ORDET. Erik Ansvang.

- og ORDET. Erik Ansvang. 1 - og ORDET var GUD! Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 I Joh. 1,1 står der: I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud! At alt i Universet er opstået af et skabende ord, er i sig

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

INSPIRATIONSMATERIALE

INSPIRATIONSMATERIALE INSPIRATIONSMATERIALE BANG - Thomas Bang i Esbjerg Kunstmuseums samling INSPIRATION TIL UNDERVISERE I FOLKESKOLEN - Hans værker er overvældende og svære at finde mening i, men et eller andet inviterer

Læs mere

Valdemar Foersom Hegndal og Lars Hegndal på Hirtshals Fyrs efterårsudstilling

Valdemar Foersom Hegndal og Lars Hegndal på Hirtshals Fyrs efterårsudstilling Valdemar Foersom Hegndal og Lars Hegndal på Hirtshals Fyrs efterårsudstilling Omkring 150 gæster indfandt sig til fernisering og åbningsarrangement på Efterårsudstillingen på Hirtshals Fyr. Kunstudvalget

Læs mere

Anne Ring Petersens tale ved åbningen af Olav Christopher Jenssen: Panorama Kunsthallen Brandts Petersen, Anne Ring

Anne Ring Petersens tale ved åbningen af Olav Christopher Jenssen: Panorama Kunsthallen Brandts Petersen, Anne Ring university of copenhagen University of Copenhagen Anne Ring Petersens tale ved åbningen af Olav Christopher Jenssen: Panorama Kunsthallen Brandts Petersen, Anne Ring Publication date: 2009 Document Version

Læs mere

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS GODE RÅD TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI-UDSTILLING Dette er tips og tricks til, hvordan man helt enkelt kan lave

Læs mere

Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe!

Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe! Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe! Her får du opskriften på, hvad du skal gøre for at købe det maleri, der er det helt rigtige for lige præcis dig. Rigtig god fornøjelse!

Læs mere

Louisiana egen samling Stedsbestemt kunst

Louisiana egen samling Stedsbestemt kunst Louisiana egen samling Stedsbestemt kunst S K O L E T J E N E S T E N L O U I S I A N A STEDSBESTEMT KUNST LOUISIANA MUSEUM FOR MODERNE KUNST ligger ved Øresund. Skulpturparken åbner sig i sydøst mod vandet,

Læs mere

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv Et undervisningsforløb af Sophie Holm Strøm Arkitektur TITEL PÅ FORLØB Indhold/tekster/materiale At have en have (intro til billedkunst)

Læs mere

Undervisning af bred almen karakter på frie kostskoler

Undervisning af bred almen karakter på frie kostskoler Undervisning af bred almen karakter på frie kostskoler På frie kostskoler (højskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler) skal undervisningen have en bred almen karakter. I forbindelse

Læs mere

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS s. 12 _ MAGASIN BENSPÆND _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ budget BUDGET i byggeriet INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS Der er en tendens til, at man

Læs mere

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Afgangsprojekt - Kroppen udtrykt i kunsten Mira & Andreas Art & performance Flakkebjerg Efterskole Problemstilling og indledning Eksperimentere med at flyve. Kunsten

Læs mere

Bygning, hjem, museum

Bygning, hjem, museum Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Undervisningsmateriale til udskolingen Arkitektur er bygninger. Bygninger til at leve i, til at opleve, til at lære i eller til at arbejde i. Arkitektur

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I tegn og ga Et -Ligeva Erd og fa Elleskab T D A O M K E R I Indhold Tegn og gæt øvelse der lægger op til en diskussion om stereotyper. Formål At eleverne opnår en forståelse for, at vi alle er forskellige,

Læs mere

TransiT En LÆrErGUiDE TiL En UDsTiLLinG om menneskets forhold TiL naturen

TransiT En LÆrErGUiDE TiL En UDsTiLLinG om menneskets forhold TiL naturen Transit EN LÆRERGUIDE TIL EN UDSTILLING om Menneskets forhold til naturen INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 19. februar til 17. marts kan du og din klasse opleve udstillingen TRANSIT. Med denne lærerguide

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Analytisk Geometri. Frank Nasser. 12. april 2011

Analytisk Geometri. Frank Nasser. 12. april 2011 Analytisk Geometri Frank Nasser 12. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette er

Læs mere

Del 2 Bevidstheden om valget!

Del 2 Bevidstheden om valget! Reservatet ledelse og erkendelse side 1 Del 2 Bevidstheden om valget! Vi har gennem Del 1 fokuseret på det erkendelsesteoretiske og på de overvejelser af mere akademisk karakter, du som leder kan lægge

Læs mere

Teorien om High Dynamic Range Fotografering

Teorien om High Dynamic Range Fotografering Teorien om High Dynamic Range Fotografering Indhold High Dynamic Range - HDR 2 HDR sidder i øjet 3 Du ser kun en lille del ad gangen 4 HDR for det hele med, Princip 1 5 Ev-trin på histogrammet 6 Farver

Læs mere

Dialoger i Projekter

Dialoger i Projekter For at ville må du vide! Demokrati i Projekter Bind I Dialoger i Projekter Nils Bech Indhold Bevar og forny! 3 To s-kurver og 14 dialoger Formål og mål, metoder og midler er ingredienser til at skabe RETNING.

Læs mere

Spilstrategier. 1 Vindermængde og tabermængde

Spilstrategier. 1 Vindermængde og tabermængde Spilstrategier De spiltyper vi skal se på her, er primært spil af følgende type: Spil der spilles af to spillere A og B som skiftes til at trække, A starter, og hvis man ikke kan trække har man tabt. Der

Læs mere

Udvikling af digital kultur

Udvikling af digital kultur Udvikling af digital kultur Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein Gripsrud 2005) Det er vigtigt

Læs mere

[Intensitet] [Lyd] stille rum? Er der steder hvor der kunne tilføres lyde? måske af fuglekvidder eller et vandspil?

[Intensitet] [Lyd] stille rum? Er der steder hvor der kunne tilføres lyde? måske af fuglekvidder eller et vandspil? [Lys] Lyset påvirker vores opfattelser af rum og vores psyke. Lyset er en meget vigtig medspiller når arkitekten skaber gode æstetiske rum til mennesker. Lyset kan langt mere end bare at give lys til mørke

Læs mere

Lærervejledning til Fanget

Lærervejledning til Fanget Lærervejledning til Fanget En udstilling med værker af den danske samtidskunstner John Kørner Målgruppe: mellemtrinnet Baggrundsinformation om udstillingen John Kørner - Fanget 04.05.13-22.09-13 Problemerne

Læs mere

En lærerguide. 5xSOLO. 2. marts-31. marts 2013

En lærerguide. 5xSOLO. 2. marts-31. marts 2013 En lærerguide 5xSOLO 2. marts-31. marts 2013 Introduktion I perioden 2. til 31. marts 2013 kan du og dine elever opleve udstillingen 5 X SOLO, der består af fem soloudstillinger med værker af fem forskellige

Læs mere

Højt til loftet hos Vignir

Højt til loftet hos Vignir Højt til loftet hos Vignir Islandske Vignir Jóhannsson bor i Hou, og han er internationalt anerkendt kunstner med højt til loftet på alle måder. Hans kunst er rummelig og generøs som han selv, og nu har

Læs mere

Bente Hammershøy. Dobbelteksponering. Karin Lønbæk

Bente Hammershøy. Dobbelteksponering. Karin Lønbæk Bente Hammershøy Dobbelteksponering Karin Lønbæk Der står Horsens med store bogstaver hen over de to kunstnere, der har fernisering d.11.september 2010 i Galleri Brænderigården. Det er far og datter: Søren

Læs mere

sisg GDE D T E T SK S R K I R V V DE D T E se s N E D N DDE D T E

sisg GDE D T E T SK S R K I R V V DE D T E se s N E D N DDE D T E sig DET SKRIV DET SEND DET Lærervejledning & Redaktion: Jakob Skov Øllgård Grafisk design: Marianne Eriksen Foto: Mette Frandsen INDHOLD Til læreren Mistanke om vold? - hvad gør du? Sådan kan materialet

Læs mere

Digital kultur i dagtilbud. Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012

Digital kultur i dagtilbud. Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012 Digital kultur i dagtilbud Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012 Digitalisering er ikke et valg men et vilkår Digital prioritering i dagtilbud inden for 3-5 år? I hvilken grad finder kommunen det

Læs mere

Pythagoras Sætning. Frank Nasser. 20. april 2011

Pythagoras Sætning. Frank Nasser. 20. april 2011 Pythagoras Sætning Frank Nasser 20. april 2011 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette er

Læs mere

Bryllupsfoto. Foråret nærmer sig med hastige skridt. Mit bryllups gear: bryllupsfoto

Bryllupsfoto. Foråret nærmer sig med hastige skridt. Mit bryllups gear: bryllupsfoto Detaljebilleder er vigtige. Her er det gommens navn i ringen. Ringen var i dette tilfælde vigtig da brudens mor var guldsmed og havde lavet dem. Bryllupsfoto Tekst og fotos: Nicolai Brix Mit bryllups gear:

Læs mere

Arbejdstitel: 168 Sorterede Variationer. Et forslag til Bygningsintegreret Kunst Niels Bohr Bygningen Kunstspot J. I. Af Tommy Støckel September 2013

Arbejdstitel: 168 Sorterede Variationer. Et forslag til Bygningsintegreret Kunst Niels Bohr Bygningen Kunstspot J. I. Af Tommy Støckel September 2013 Arbejdstitel: 168 Sorterede Variationer Et forslag til Bygningsintegreret Kunst Niels Bohr Bygningen Kunstspot J. I Af Tommy Støckel September 2013 Tommy Støckel Forslag til bygningsintegreret kunstværk

Læs mere

Eksempler på spørgsmål C + B niveau

Eksempler på spørgsmål C + B niveau Eksempler på spørgsmål C + B niveau Forbehold: 1. Det siger sig selv at spørgsmålenes udformning skal være i overensstemmelse med undervisningspraksis, som kan ses i undervisningsbeskrivelsen. 2. Eksaminanderne

Læs mere

POLYFORM ARKITEKTER ApS Kigkurren 8M, 1. sal DK-2300 København S. info@polyformarkitekter.dk Tlf 33 32 08 74

POLYFORM ARKITEKTER ApS Kigkurren 8M, 1. sal DK-2300 København S. info@polyformarkitekter.dk Tlf 33 32 08 74 Skyen POLYFORM ARKITEKTER ApS Kigkurren 8M, 1. sal DK-2300 København S info@polyformarkitekter.dk Tlf 33 32 08 74 2 Skitseforslag byggefelt 1C// Aalborg Godsbaneareal // 21.12.212 // POLYFORM Arkitekter

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

Trekanter. Frank Villa. 8. november 2012

Trekanter. Frank Villa. 8. november 2012 Trekanter Frank Villa 8. november 2012 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion 1 1.1

Læs mere

Introduktion. Din mulighed nu er at ændre hele verden

Introduktion. Din mulighed nu er at ændre hele verden Introduktion Dét du søger at opnå, ved at læse denne bog, er en tilstand af indre ro og stilhed. Din rejse er en rejse i selvopdagelse og selvforståelse. Imidlertid må du erkende, at dette ikke er noget,

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

OPLEV KUNSTEN. Sæt sanserne i spil DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING DEN FRIE CENTRE OF CONTEMPORARY ART

OPLEV KUNSTEN. Sæt sanserne i spil DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING DEN FRIE CENTRE OF CONTEMPORARY ART OPLEV KUNSTEN Sæt sanserne i spil DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING DEN FRIE CENTRE OF CONTEMPORARY ART Oplev Kunsten sætter sanserne i spil, ansporer det personlige engagement og åbner en mangfoldighed af tilgange

Læs mere

ST. KONGENSGADE 3, 1264 COPENHAGEN

ST. KONGENSGADE 3, 1264 COPENHAGEN KANT ST. KONGENSGADE 3, 1264 COPENHAGEN SUSANNE WELLM BETWEEN STILL AND MOVING SELECTED SHORT STORIES Fernisering - torsdag 2. juni 17-19 Udstillingsperiode - 3. juni - 2. juli 2016. tirsdag - fredag 12.00-18.00

Læs mere

PROCES DOKUMENT FUTURISME

PROCES DOKUMENT FUTURISME PROCES DOKUMENT FUTURISME JUNAD ASHRAF GRUPPE 5 1 1 Inholdsfortegnelse 1.Forside 2.Inholdsfortegnelse 3.Perioden & Stilarten 4.Tidstypiske Kunstrere 5.Karakteristisk Træk 6.Typografi 7.Reference til Nutiden

Læs mere

KUNST I NATUREN. Land Art viser vej til de Nordjyske landskaber

KUNST I NATUREN. Land Art viser vej til de Nordjyske landskaber KUNST I NATUREN Land Art viser vej til de Nordjyske landskaber Copyright 2016 LAND-SHAPE under KulturKANten Omslag: Kataloget er sat med: Forlag: Tryk: ISBN www.land-shape.net indholdsfortegnelse Velkommen

Læs mere

De unge kunstnere gider ikke politik - UgebrevetA4.dk 28-10-2015 22:00:45

De unge kunstnere gider ikke politik - UgebrevetA4.dk 28-10-2015 22:00:45 POLITISK KUNST De unge kunstnere gider ikke politik Af Mette Trudsø Susanne Sayers Torsdag den 29. oktober 2015, 05:00 Del: Den samfundskritiske kunst står svagt blandt yngre billedkunstnere, siger en

Læs mere

PAVILLON TIL GL. HOLTEGAARD 42088

PAVILLON TIL GL. HOLTEGAARD 42088 PAVILLON TIL GL. HOLTEGAARD Modelfoto fra processen PAVILLON TIL GL. HOLTEGAARD Skitser fra processen Proces Barokke skitser og flyvske ideer De første ideer kredser om analyser af havens muligheder, forsøger

Læs mere