[illustration fjernet] 5. januar 2004

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "[illustration fjernet] 5. januar 2004"

Transkript

1 FIKTIONSTEORI OG -ANALYSE 2, EKSAMEN It s all about love [illustration fjernet] 5. januar 2004 Institut for Film- og Medievidenskab, Københavns Universitet Fiktionsteori og -analyse 2 Grunduddannelsen i Film- og Medievidenskab 2002 Aske Kammer - tlf.: Side 1 af 26

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Forside 1 Indholdsfortegnelse 2 Indledning; problemformulering 3 Neoformalismen 3 - Kristin Thompsons tilgang til neoformalismen 4 Stilistisk analyse 6 - mise-en-scène 6 - fotografering og klipning 7 Narration 8 - mainstream-filmen 8 - kunstfilmen 10 - Uganda 11 Genre 12 - science fiction og horror 13 - thriller 14 - melodrama 15 Postmodernisme og It s all about love 17 - den ny oprigtighed 20 Konklusion 20 Litteraturliste 22 Bilag 1: Scene-inddeling 24 Bilag 2: Illustrationer 27 Side 2 af 26

3 INDLEDNING; PROBLEMFORMULERING Aske Kammer Things are really not as they should be anymore, siges der i Thomas Vinterbergs seneste film, It s all about love (2003). Og set i forhold til filmvidenskabens traditionelle skemaer fristes man til at tilslutte sig udsagnet, for It s all about love er indiskutabelt en på alle leder meget atypisk film. Udgangspunktet for denne opgave er netop fascinationen af denne anderledeshed, og jeg vil i opgaven forsøge at kortlægge, hvordan filmen forholder sig til de gængse terminologier og kategorier. Jeg vil derfor forsøge at lokalisere den i spektret imellem mainstream- og kunstfilm, og også forsøge at placere filmen på det genre-landkort, hvor den ved første øjekast kunne se ud til at være faret vild. Derudover vil jeg behandle filmens forhold til postmodernismen, som den har inkorporeret mangt et træk fra, og forsøge at vise, hvordan den alligevel undsiger det postmodernistiske projekt ved ikke at gå ind på de mest centrale præmisser. Mit grundlæggende teoretiske udgangspunkt vil være den neoformalistiske tankegang i forbindelse med den æstetiske analyse på baggrund af Kristin Thompson (1988), og i forbindelse med den narrative analyse på baggrund af David Bordwell (1985 og 1995) suppleret sporadisk af Torben Kragh Grodal (2000). I den genremæssige del vil det teoretiske fundament være at finde hos Rick Altman (1984), imens jeg i arbejdet med de enkelte genrer i større eller mindre udstrækning vil inddrage Vivian Sobchack (1987 og 1988), Nöel Carroll (1990 og 1993), Bordwell og Thompson (2001), Charles Derry (1988), Steve Neale (1986) og Anne Jerslev (1995). I det afsluttende afsnit om It s all about love og postmodernismen vil det teoretiske udgangspunkt være hos Peter Schepelern (1989) og Jim Collins (1993). NEOFORMALISMEN Årsagen til at benytte neoformalismen som teoretisk fundament er, at man derved undgår de faldgrupper, som alternative (film)teorier pr. definition falder i. Udgangspunktet for analysen tages her i selve værket og de deri eksisterende ting, i stedet for i et udefrakommende teorisæt, som tolkningen af filmen så skulle tilpasses; havde udgangspunktet eksempelvis været feministisk, ville filmen ganske givet have været et udtryk for den herskende patriarkalske ordens sprog. (Mulvey: 71) Resultatet af analysen ville nærmest være givet på forhånd, fordi man i analysen udelukkende ville tillægge de dele, der bekræftede teorien, værdi, hvorved analysen nærmere vil komme til at bekræfte teorien end afdække de egentlige forhold omkring analyseobjektet. Der er desuden det problem ved andre filmanalytiske tilgange, at de kun fungerer hensigtsmæssigt til en bestemt gruppering af film, nemlig de der har samme tematiske omdrejningspunkt som filmteorien; den psykoanalytiske tilgang er eksempelvis givtig i forbindelse med film som Hitchcocks Spellbound (1945) og Campions In the Cut (2003), men ved film som Reggios Koyaanisquatsi (1983) eller Parks Wallace & Gromit: The Wrong Trousers (1993) er den ikke meget anvendelig. Disse faldgruber undgår den neoformalistiske tilgang behændigt, idet udgangspunktet her ikke tages i en bestemt psykologisk eller social ideologi, men derimod i selve værket. Neoformalisternes pointe er netop den, at man udelukkende bør analysere ud fra de ting, der Side 3 af 26

4 eksisterer i værket, og på baggrund af denne analyse vælge, hvilke videre skridt der skal tages videre skridt, der sagtens kan være funderet i teori-sæt som feminismen eller psykoanalysen. Ved brugen af denne tilgang kommer analysen således udelukkende til at basere sig på det, man rent faktisk finder i teksten ikke på dette eller hint, som man hjertens gerne vil læse ind i teksten for at få den til at passe ind i teorien. Derudover inddrager neoformalismen også den æstetiske dimension, hvor filmteorien ellers i høj grad har haft en tendens til at lægge sig i meget tæt forlængelse af litteraturvidenskaben og udelukkende være tematisk orienteret. Kort sagt benyttes neoformalismen, fordi det er den, der mest objektivt (hvis man da kan tale om det i en humanistisk opgave) kan kortlægge de faktiske forhold omkring den film, man arbejder med. Kristin Thompsons tilgang til neoformalismen Som det kan læses ud af betegnelsen, er den neoformalistiske bevægelse kraftigt inspireret af de russiske formalister (Ejzenštejn, Shklovsky, Pudovkin, Kuleshov), og Thompson har således også overtaget sovjet-formalisternes centrale begreb ostranenia (formuleret af Shklovsky) og oversat det til defamiliarisering, hvorved det forstås, at film(kunst)en adskiller sig fra dels virkeligheden og dels de etablerede film-konventioner. (Thompson: 10) Defamiliariseringen udfordrer så at sige virkeligheden og opfattelsen af den, som ellers er blevet automatiseret og sløvet igennem gentagelse af hverdagens trivialiteter, men også forholdet til kunsten må udfordres, da kunstperceptionen ellers også automatiseres, hvorved kunsten fuldstændig berøves sig særegenhed i forhold til virkeligheden. Defamiliariseringen kan afstedkommes af, at filmen udspiller sig i så fremmede lokaliteter som eksempelvis vandplaneten Kamino i Lucas Star Wars: Episode II Attack of the Clones (2002), at den benytter teknikker, der i forhold til hverdagen i virkeligheden virker påfaldende (eksempelvis kamerabevægelser eller underlægningsmusik), eller den kan hvis man taler om defamiliarisering fra kunsten forekomme ved, at eksempelvis fasttømrede genre-konventioner brydes. Et af de almindeligvis mest defamiliariserende træk ved filmen er imidlertid at finde i forholdet imellem syuzhet og fabula. Ved begrebet syuzhet skal forstås det, som tilskueren eksplicit præsenteres for i filmen, dvs. både de eksponerede diegetiske begivenheder og de non-diegetiske tilføjelser såsom tekster og underlægningsmusik; ved fabula skal forstås hele filmens univers og handling, og altså også de dele, der ligger imellem de i syuzhettet præsenterede elementer, men som tilskueren selv automatisk fylder ud. (ibid.: 38-39) Det system, hvormed syuzhettet og filmens stil cuer tilskueren til at konstruere fabulaen, kalder Thompson narration. (ibid.: 41) I arbejdet med narrationen er der tre parametre, som det kan være vigtigt at holde sig for øje, nemlig indsigtsfuldhed, selvbevidsthed og kommunikérbarhed. 1 (ibid.: 41-42) Graden af indsigtsfuldhed er bestemt af omfanget af narrationens fabula-informationer, dvs. eksempelvis hvor mange karakterers synsvinkler, narrationen har kendskab til, så jo større indsigtsfuldhed er, jo nemmere er fabula-konstruktionen for tilskueren. Graden af selvbevidsthed bestemmes af synligheden af narrationens henvendelse til publikum i films noires benyttes der eksempelvis ofte stiliserede billeder med skæve vinkler og markante slagskygger samt voice-over, hvorimod dogmefilmene i højere grad benytter et mere hverdagsrealistisk filmsprog. Graden af 1 Thompson indrømmer dog at have overtaget disse direkte fra Bordwell (1985). Side 4 af 26

5 æstetisk funderet defamiliarisering er således meget langt henad vejen direkte proportionel med graden af selvbevidsthed. Graden af kommunikérbarhed afhænger af, hvor klart tilgængeligt fabulaen fremstilles i syuzhettet, og ligger sig i det hele taget meget i forlængelse af insigtsfuldheden. Forskellen er dog den, at narrationen sagtens kan besidde fabula-informationer, som dog af den ene eller den anden årsag ikke videregives i syuzhettet. For spændingsopbygningens skyld er en vis tilbageholdenhed i forbindelse med indsigtsfuldheden og kommunikérbarheden i det hele taget nødvendig fra narrationens side, da alle mysterier ellers ville elimineres i det øjeblik, de præsenteredes. I neoformalistens øjne er enhver enkeltdel eller struktur i filmen det være sig kamerabevægelser, kostumer, replikker, overgange imellem to klip, lyde, hvad som helst et element (device), der benyttes til at skabe såvel defamiliarisering som et stilistisk, filmisk system. (ibid.: 15) For at undersøge, hvordan elementet benyttes, må man nødvendigvis analysere dets funktion og motivation. Der eksisterer fire forskellige former for motivation for benyttelsen af et givent element, nemlig kompositionel (at elementet er benyttet af hensyn til syuzhettets fremadskriden (som når blondinen flygter op på 1. sal i stedet for ud af hoveddøren i Cravens Scream 2 (1997))), realistisk (at dets tilstedeværelse er i overensstemmelse med den virkelig verdens regler (som når gæsterne efter Christians tale har svært ved at finde den rette grimasse i Vinterbergs Festen (1998))), trans-tekstuel (at motivationen eksisterer forud for selve filmen og begrundes af (eksempelvis generiske) konventioner (som når fuglene i stedet for blot at udsige deres gode råd vælger at udsynge dem i Sharpsteens Dumbo (1941))) og kunstnerisk (at elementet er benyttet for at gøre opmærksom på sig selv som defamiliariserende, stilistisk effekt (som når Bess (Emily Watson) kigger direkte på tilskueren i Triers Breaking the Waves (1996))) motivation. Som den kritiske læser vil kunne læse ud af mine eksempler er det imidlertid reglen nærmere end undtagelsen, at flere af motivationerne benyttes på samme tid. Funktionsbegrebet behøver nærmest ingen introduktion, da det blot dækker, hvilket formål et givent element har, men analysen af funktionen kan imidlertid vise sig at være meget vigtig, da kortlægningen af elementernes formål meget vel kan afsløre filmens særegenhed det samme element kan nemlig have forskellige funktioner fra film til film, ligesom den samme funktion kan opfyldes af forskellige elementer (funktionelle ækvivalenter). (ibid.: 15) Hvor motivation og funktion er størrelser, der fungerer indenfor det enkelte element, så kaldes det overordnede princip, der organiserer brugen af elementer, for dominanten. (ibid.: 43) Det er således dominanten, der bestemmer hvilke elementer, der primært vil fungere som defamiliariserende træk, hvorved det også bliver dominanten, der er bestemmende for filmens stilistiske, narrative og tematiske udtryk. Som det fremgår tydeligt at alt det foregående, så er en af grundpillerne i neoformalismen, at tilskueren er aktiv i receptionen i modsætning til opfattelsen hos eksempelvis psykoanalytikerne, som forudsætter en passiv tilskuer, der kun underbevidst (og dermed ubevidst) arbejder med filmen. Aktiviteten kommer til udtryk i den kognitive behandling af filmens cues, som udføres mere eller mindre automatisk og bevidst på baggrund af tilskuerens indlærte skemata. Skemataer er indlærte reaktionsmønstre på alt imellem himmel og jord, som tilskueren har opøvet igennem dagligdagsliv, filmsening, generel perception og meget andet, og som sætter vedkommende i Side 5 af 26

6 stand til på baggrund af cues at opstille en hypotese for hvilken reaktion, der vil være den passende i virkeligheden vil reaktionen være konkret, i filmperceptionen vil den være at opstille en hypotese omkring narrationens videre forløb. Disse hypoteser vil så løbende igennem filmen blive be- eller afkræftet, ligesom nye vil blive opstillet som den løgiske følgevirkning af nye cues. En af analytikerens fornemmeste opgaver er at registrere de givne cues og på grundlag heraf undersøge, hvilke hypoteser, der nærmest pr. automatik opstilles, og hvordan narrationen korresponderer med dem. STILISTISK ANALYSE Mise-en-scène It s all about love foregår i år 2021, og på overfladen ser fremtiden virkeligt godt ud, eftersom så godt som alle aspekter af scenografien og kostumeringen består af glatte og strømlinede overflader. Filmens udspiller sig således hvis man ser bort fra scenerne i Uganda, som jeg først senere vil behandle, og afslutningen i den polske vildmark næsten udelukkende i eller omkring lufthavne, flyvemaskiner, limousiner, skøjtehaller, luksuriøse hotelværelse og -korridorer og på gaderne i et New York, der i forhold til nutidens metropol forekommer utroligt rent, og absolut flertallet af karaktererne bærer filmen igennem ulastelige jakkesæt, som tilføjer mise-en-scènen stilfuldhed og en æstetisk flot overflade. Selvom disse to ting scenografien og kostumeringen omfatter uendeligt mange elementer, så vil jeg alligevel tillade mig nærmest at sammenføje disse to kategorier til ét element, da funktionen af det hele langt hen ad vejen er den samme, nemlig at det hele er flotte og prangende men samtidig upersonlige og kolde overflader. Det er symptomatisk, at et af de eneste steder i filmens New York, hvor scenografien ikke fremstår så æstetiseret, er det hotel, hvor John og Elena i scene genforenes og for alvor genfinder kærligheden til hinanden her, hvor det ikke er overfladen, der er i centrum, er der plads til den varme og følelsesfuldhed, som ellers er blevet kvalt i samfundet. Udskillelsen af John og Elena fra denne kuldens ensretning udtrykkes ligeledes i scene 72 hvor Elenas tre kopier tropper op i præcis den samme kjoledragt. Sammensmeltningen er total, og det samme er opløsningen af selvstændige identiteter dog ikke for Elena, der er klædt i en fuldstændigt anderledes kjole, som visuelt adskiller hende markant fra de tre kopier. Det kan indvendes, at Elena pga. sin kraftige sminke og sin stilfulde påklædning også er overflade-fikseret, men pointen her er den, at hun visuelt skiller sig markant ud fra kopierne. Et andet vigtige element af filmens mise-en-scène er brugen af motiver dvs. tilbagevendende elementer, som på en eller anden måde er betydningsbærende i ekstraordinært høj grad (Bordwell & Thompson: 52) 2. Filmens mest gennemgående motiv er sneen, som dukker op ikke mindre end seks gange i løbet af filmen; i scene 11 daler sneen omkring skøjteprinsessen i glaskuglen, i scene falder sommer-sneen i New York, og John og Elena leger i den, i scene 64 og 79 sner det i henholdsvis Venedig og Paris, og hele filmens afsluttende del i Polen (scene 87-99) udspiller sig i et storslået snelandskab. Udover denne brug af sne nævner Marciello også i scene 100, at hele 2 Motiv-begrebet, som det benyttes her, må ikke forveksles med Thompsons brug af bundne og frie motiver, der udgør de for den centrale historie henholdsvis vigtige og ligegyldige handlinger (jf. Thompson: 38). Side 6 af 26

7 verden er ved at sne inden. Sneen har naturligvis en meget håndgribelig betydning som et symbol på kulden i verden, men der er mere i den end dette. Bortset fra scenerne i Venedig, Paris og Marciellos fly, hvis betydning jeg først vil komme ind på mit afsnit om postmodernisme, er sneen nemlig centreret omkring Elena; i glaskuglen har skøjteprinsessen lyserødt skøjteskørt på ligesom Elena i scene 26 og 85, hvorfor det er nærliggende at se figuren som et billede på Elenas beskyttede men kolde og isolerede tilværelse under firmaets vinger; det er Elena, der opdager den faldende sne i New York; og sidst men ikke mindst er det Elena, der under det blide snedække bliver den hvide brud, som hun i scene 67 ønskede at blive. Med sneens traditionelle konnotationer af renhed og uskyld in mente kommer Elena til at fremstår som den udnyttede madonna i en verden, der under den skinnende overflade er fordærvet. Hendes renhed og uskyld accentueres yderligere i slutscenerne, hvor hun sover ind i sin elskedes arme, imens de begge langsomt dækkes af den faldende sne. Fotografering og klipning Noget af det mest bemærkelsesværdige ved fotograferingen i It s all about love er den konsekvens, hvormed mise-en-scenens futuristiske sterilitet videreføres i farvevalget, som især i scenerne i New York og Polen er holdt i et isblåt farvespektrum. Der er imidlertid to scener i New York, som skiller sig markant ud fra denne tendens, nemlig scenerne 55 og 56, der er holdt i sygelige grønne nuancer. Motivationen for inddragelsen af dette kulørte element er kunstnerisk, og defamiliariseringseffekten er da også slående, da det kolde farvemønster, som tilskueren i løbet af de foregående 40 minutter har vænnet sig til pludselig afløses af dette betydeligt mere påfaldende usundt-grønne, som ganske effektivt cuer tilskueren til en forstærket fornemmelse af, at noget er helt galt. En funktionel ækvivalent til farvevalget i den sidste af de to scener er desuden kameraføringen, som med ét er frenetisk håndholdt, samt jump cut-klipningen. Fotograferingen i filmen er ellers generelt rolig og relativt upåfaldende, i hvert fald set i forhold til fremmedartetheden i mise-en-scenen og farvevalg. Et gennemgående træk er imidlertid dét, at den meget nemt kan afvige fra denne usynlighed, hvis karakteren af fabulasituationen er en sådan, at noget ekstraordinært må gøres i scene 33 er Elena eksempelvis voldsomt oprevet efter mødet med en af sine dobbeltgængere, hvilket tydeligt reflekteres i det endog meget urolige, håndholdte kamera. Kameraarbejdet er således i stand til at afspejle karakterernes emotionelle tilstand, hvilket også udtrykkes i scene 59, hvor John (og Michael) står på tærsklen til at demaskere Ice Internationals fordækte plan; her gynger kameraet bogstaveligt talt fra side til side, hvilket på forhånd cuer tilskuerens opfattelse af den følgende scene, hvor kopiernes eksistens afsløres. Lidt af den samme teknik benyttes i scene 85, hvor langt hovedparten af de fire Elenaers kunstskøjteløb til tonerne af Una Furtiva Lagrima fra Donizetti og Romanis opera L Elisir d Amore (1832) bortset fra et par indledende indstillinger konsekvent er filmet fra et højereliggende niveau end isens. Så klippes der imidlertid til en indstilling på niveau med skøjteprinsesserne, og i klippet til den følgende indstilling affyres det første skud imod de skøjtende. Ændringen i forhold til det fotografiske mønster, som tilskueren i løbet af den forudgående skøjteopvisning har vænnet sig til, forårsager allerede i indstillingen før skuddet en usikkerhed, som øjeblikket efter forankres direkte i handlingen. Side 7 af 26

8 Fotograferingen cuer også i andre scener ofte tilskuerens opfattelse af situationen til, at tingene ikke er, som de burde være, ved en udbredt brug af skæve vinkler. Motivationen for alle disse cues er naturligvis kunstnerisk, da de jo alle som elementer er en del af filmens defamiliariserende projekt i virkeligheden ville et attentatskud eksempelvis komme uden forudgående varsel men samtidig synes jeg også, at de kan ses som kompositionelt motiverede, da de som en del af narrationens syuzhet-formidling medvirker til at videreføre fabulaen på den for tilskueren mest emotionelt udbytterige måde. Mht. editeringen i It s all about love, så består den et langt stykke henad vejen af temmelig traditionel continuity-klipning, hvor samtlige samtaler er klippet i klassisk shot/reverse shot-stil (fx scene 36). To tidspunkter, hvor editeringen skiller sig ud, er imidlertid i scenerne 47 og 60, hvor jump cut-teknikken igen benyttes. Funktionen af dette er (udover det forstærkede kaotiske indtryk i scene 60), at Elena-kopiernes skæbne tilføjes en ekstra tragisk dimension, da tilskueren automatisk vil sammenstille livsglæden i den ene scene med desperationen og den straks følgende ondskab i den anden. Derudover benyttes der i scene 40 et par nærmest umærkelig jump cuts, da John og Elena flygter igennem New Yorks trafik, hvilket accentuerer flugtens hektiske atmosfære. NARRATION Som teoretisk udgangspunkt for de to narrative traditioner, som filmen besidder træk fra, nemlig mainstream- og kunstfilm-traditionen, vil jeg benytte David Bordwell, nærmere bestemt henholdsvis hans artikel Den klassiske Hollywoodfilm. Fortællemæssige principper og procedurer (1995), da mainstream-filmens narrative principper er de samme som den klassiske Hollywoodfilms, og Narration in the Fiction Films afsnit om kunstfilm (1985), som jeg vil supplere med enkelte af Torben Kragh Grodals betragtninger fra Art Film, the Transient Body, and the Permanent Soul (2000). Mainstream-filmen Grundstenen i mainstream-filmen er kausaliteten imellem de begivenheder, der præsenteres i syuzhettet. (Bordwell (1995): 59) Dette betyder, at alle syuzhettets begivenheder indgår i et årsagvirkning-forhold med de foregående og kommende begivenheder, således at udelukkende de elementer, der har indflydelse på fabulaens udvikling, præsenteres for tilskueren. I forlængelse af dette er det vigtigt at pointere, at dominanten i mainstream-filmen i vid udstrækning er kompositionel frem for realistisk, da inddragelsen af et givent element nærmere benyttes for at drive handlingen videre end for at forankre handlingen i en helt objektiv virkelighed, om end den realistiske motivation nødvendigvis må være til stede på et eller andet plan for ikke at frastøde tilskueren. Denne strikse begrænsning af tilskuerens kendskab til fabulaen betyder samtidig, at syuzhettets temporale udstrækning er stærkt komprimeret i forhold til fabulaens. En udbredt temporal strategi i mainstream-filmen er ligeledes opstillingen af deadlines (ibid.: 59), og således da også i It s all about love, der indledes med ordene My name is John Marczewski. I want to tell you the story about the last seven days of my life. På denne måde ved tilskueren på én gang, hvilken tidshorisont filmen opererer med, og hvem protagonisten er. Side 8 af 26

9 Parallelt med de foretagne temporale spring i fabulaen springes der naturligvis også spatialt i overgangen fra én scene til den næste, men grundlæggende konstrueres der i mainstream-filmen en konsistent temporal og spatial fabula. Spatiale overspring kan foretages, hvis narrationens grad af kommunikérbarhed er høj, og der i syuzhettet fremlægges elementer, som nogle af karaktererne (på det givne tidspunkt) er ubevidste omkring. I It s all about love benyttes dette eksempelvis i scene 27, da lejemorderen mr. Morisson ankommer til New York og afhentes i lufthavnen, uden at John er til stede selvom tilskueren ellers i langt hovedparten af narrativet kun har adgang til de samme fabulainformationer som John. På baggrund af dette og en række andre eksempler (blandt andet Eleneas kidnapning i scene og Elenas møde med sin dobbeltgænger i scene 31-32) kan narrationen i It s all about love således siges at besidde en forholdsvis høj grad af kommunikérbarhed, om end tilskueren meget langt hen ad vejen kun besidder den samme indsigt som John. Mainstream-filmen besidder i det hele taget en ret omfattende grad af kommunikérbarhed, ligesom graden af indsigtsfuldhed også er høj, idet narrationen i denne type film må siges at være alvidende. (ibid.: 59) Således også It s all about love, hvor narrationen gentagne gange (jf. eksemplet med de pludselige farveskift i scene 55-56) ikke nøjes med objektivt at videregive fabula-delene, men fortolker begivenhederne og formidler karakterernes opfattelse af dem, sådan som det også sker i scene 61, hvor Johns chok over opdagelsen med Elena-kopierne formidles til tilskueren gennem en meget gyngende og nærmest søsyge-fremkaldende kameragang. Denne påfaldende brug af æstetikken er imidlertid nærmest oppositionel til mainstream-konventionerne, der traditionelt søger at antage karakter af en så lidet defamiliariserende narration som muligt. (ibid.: 68-69) Selvom narrationen i mainstream-filmen udviser en meget lav grad af selvbevidsthed, så er der dog en slående overensstemmelse imellem narrativets eksposition og afslutning, hvor de mål, som protagonisten opstillede i førstnævnte, opnås. Protagonisten er fabulaens (normalt maskuline) hovedperson, hvis motiver og mål som de eneste rigtigt behandles, og samtidig den karakter som står centralt placeret i syuzhettet og som påvirker handlingen i jagten på at opnå sine opstillede mål. Protagonistens projekt er imidlertid næsten altid todelt, idet der både er en større, handlingskrævende konflikt og en heteroseksuel kærlighedsaffære, der skal tages hånd om. Disse to handlingstråde er sædvanligvis adskildte, men afklaringen af det ene fører som regel til forløsningen på det andet, og det er et gennemgående træk, at alle søsatte handlingstråde skal nå en afklaring (closure) inden syuzhettets afslutning, således at narrativet bliver afrundet på en for tilskueren tilfredsstillende vis. (ibid.: 59, 61-62) Selvom It s all about love indeholder mange for tilskueren fremmedartede elementer, så besidder den også en lang række af de her skitserede mainstream-træk vigtigst nok det, at den præsenterer psykologisk definerede individer, som kæmper for at løse et klart afgrænset problem (ibid.: 58), nemlig at frigøre sig fra det mafia-lignende Ice International. Kampen for at opnå dette er struktureret i et kausalt sammenhængende syuzhet, hvor begivenhederne i intrigen indgår som logiske konsekvenser af de foregående, samtidig med at der præsenteres tilstrækkelige informationer til, at tilskueren relativt uproblematisk kan konstruere en sammenhængende fabula. Implicit i John og Elenas forsøg på at undslippe firmaet ligger også den anden, parallelle Side 9 af 26

10 handlingstråd, idet de udover at ville sikre deres fortsatte eksistens også ønsker at leve sammen i fremtiden. Bordwell konkluderer imod slutningen på artiklen, at [s]om en fortællemæssig form korresponderer [Hollywood-]klassicisme tydeligt med ideen om en almindelig film i de fleste filmkonsumerende lande i verden (ibid.: 74), men selvom It s all about love som just demonstreret besidder traditionelle mainstream-træk, så kan filmen ingenlunde ses som en almindelig film. Jeg vil derfor ty til kunstfilmstraditionen, for gennem en kombination af disse to traditioner at kunne analysere narrationen i Vinterbergs film tilfredsstillende. Kunstfilmen Et af de punkter, hvorpå narrationen i kunstfilmen adskiller sig mest fundamentalt fra den i den klassiske filmfortælling, er i graden af selvbevidsthed, der modsat i mainstreamfilmen er bemærkelsesværdig høj i kunstfilmen, hvor selve fabulakonstruktionen ligefrem ofte er et tematisk omdrejningspunkt, idet årsag-virkning-forholdene i syuzhettet ikke er så umiddelbare her. (Bordwell (1985): 206) Syuzhettet er egentlig ikke struktureret mere løst eller tilfældigt, de kausale forhold er bare sværere gennemskuelige, da narrationen som følge af en ganske lav kommunikérbarhed ofte udfolder sig tilsyneladende tilfældigt eller umotiveret. Ifølge Bordwell kan denne tilsyneladende mangel på målrettet stræben efter opnåelse af et klart defineret mål skyldes, at dominanten i kunstfilmen er realistisk, da virkeligheden jo også tit udfolder sig underligt tilfældig. (ibid.: 206) Dette er også sporadisk præsent i It s all about love, hvor den kausale fremadskriden i hvert fald to gange afbrydes af fuldstændigt realistisk motiverede forsinkelser; i scene 36 standses handlingen et kort øjeblik, da en limousine-chauffør sit navn overfor John, og i scene 55 må Arthur gentage sin besked for receptionisten, da denne på grund af en defekt kuglepen ikke kan notere den første gang. Jeg synes imidlertid at Bordwell her overser det faktum, at eksempelvis farvevalg og inddragelse af symboler i kunstfilmen ofte er kunstnerisk motiveret overvej blot de voldsomme sort/hvide kontraster i drømmesekvensen fra Bergmans Smultronstället (1957) og hestene i Triers The Element of Crime (1984), som dårligt kan siges at være realistisk motiverede. Det er i det hele taget en svaghed ved Thompsons og Bordwells definitioner omkring neoformalismen, at deres firdeling af motivationer udelukkende er møntet på narrative og ikke æstetiske elementer, hvorved man som analytiker uafværgeligt kommer i problemer, når man ønsker at undersøge motivationen for eksempelvis fotograferingen, der i hovedparten af tilfældene er motiveret af at formidle karakterernes emotionelle status til tilskueren, hvilket vel næppe kan kaldes hverken kompositionel, realistisk, trans-tekstuel eller kunstnerisk motivation, bortset fra at enhver motivation i et kunstværk i sagens natur også gerne skulle være kunstnerisk Kunstfilmens grad af selvbevidsthed accentueres desuden af den ofte kommenterende narration, hvorved der skal forstås det forhold, at der i kunstfilmen oftere end ellers optræder påfaldende stilistiske elementer, hvorved defamiliariseringen i høj grad forøges. (ibid.: 209) Defamiliariseringen er i sagens natur i det hele taget mere fremtrædende her end i den klassiske kanon, hvilket Grodal supplerer i sin karakteristik af kunstfilmen som blandt andet en filmkunstners originale og subjektive vision omkring verden. (Grodal: 35) I en sådan subjektiv Side 10 af 26

11 vision vil graden af defamiliarisering i sagens natur være højere end i andre tilfælde, hvorved Grodals og neoformalisternes definition af den høje kunst, som kunstfilmen almindeligvis anses for at være, dybest set stemmer ganske godt overens med hinanden. En anden årsag til den øgede besværlighed i fabulakonstruktionen er det forhold, at narrationen i kunstfilmen på grund af den lave kommunikérbarhed ofte forholder tilskueren centrale oplysninger om protagonistens karaktertræk, motiver og mål. Der behøver strengt taget ikke at være mindre kausallogik tilstede end i mainstream-filmen tilskueren præsenteres bare ikke nødvendigvis for årsagerne, hvorfor virkningen kan være meget svær at kapere. (Bordwell (1985): 207) I Antonionis Il deserto rosso (1964) foregår hele dramaet eksempelvis i Giulianas psyke, som tilskueren kun stifter bekendtskab med via hendes nærmest katatoniske ydre og en lejlighedsvis alternativ farvepalet, hvorfor film som denne kan være endog meget uhåndterlige for tilskueren. Det tematiske omdrejningspunkt i kunstfilmen er i det hele taget af indre, eksistentiel karakter, hvorfor syuzhettet i høj grad består af introspektive spekulationer og subjektiv, psykologisk aktivitet frem for ydre action. (ibid: , 209) Af samme grund er der også en tendens til, at handlingstrådene ikke konsekvent afsluttes utvetydigt her er det i højere grad op til tilskueren selv at afslutte fabulaen på grundlag af de (forhåbentligt) tilstrækkelige informationer i syuzhettet. Selvom store dele af It s all about love er koncentreret omkring netop det handlingsmættede, så er fokuseringen på den indre dimension imidlertid bemærkelsesværdigt præsent i den genkommende frontale indstilling af Johns enten sørgmodige eller tænksomme ansigt, som indikerer, at et drama også udspiller sig inde i ham nemlig forsøget på at overskue og kapere den følelsesmæssige og efterhånden livstruende situation, han befinder sig i. Et sidste karakteristika ved kunstfilmen, som Bordwell imidlertid ikke omtaler, er det stilistiske begreb, som Grodal kalder temps mort, dvs. handlingsløse stemningsbilleder der illuderer en standset tid, hvor tilskueren på grund af den manglende udvikling i fabulaen er nødsaget til selv at skabe betydningen. (Grodal: 46) Brugen af temps morts er desuden med til at formidle den følelse af abstrakt og uforståeligt higher meaning, som Grodal i forlængelse af den originale og subjektive vision omkring verden også mener er karakteristisk for kunstfilmen. (ibid.: 35-36) Uganda Det måske tydeligste tegn på kunstfilmtraditionens tilstedeværelse i It s all about love er de seks indstillinger fra Uganda, som indgår i syuzhettet. Disse kan til en hvis grad læses som et tegn på den kosmiske ubalance, som verden anno 2021 befinder sig i, og det er også nærliggende at se hele inddragelsen af u-landet og alle dets problemer som et politisk budskab om lighed for alle folkefærd, men jeg vil nu mene, at man i stedet bør læse scenerne som et udtryk for den tvetydighed, der er karakteristisk for kunstfilmen; [u]ncertainties persist but are understood as such, as obvious uncertainties, skriver Bordwell ((1985): 212), og det er i dette lys, Ugandascenerne bør forstås. Deres motivation er (bortset fra i syuzhettets afsluttende scene) udelukkende kunstnerisk og dermed defamiliariserende, og denne effekt accentueres yderligere af, at deres farveskema adskiller sig markant fra resten af filmens blå toner, idet billederne her er holdt i gulligt-brune nuancer. Scenerne fungerer samtidig som en art temps mort, hvor tilskueren får lejlighed til kontemplation omkring situationen i narrativet, hvilket stemmer fint overens med Side 11 af 26

12 den kompositionelle placering hovedparten af dem har nemlig placeringer lige efter scener, hvor John følelsesmæssigt berøres på en eller anden måde. Det måske mest interessante i denne sammenhæng er imidlertid den måde, hvorpå den sidste scene fra Uganda (scene 102) simultant fungerer som syuzhettets ubetinget mest defamiliariserende indstilling og dermed stærkeste kunstfilm-moment og afslutning af mainstreamnarrationens sidste åbne handlingstråd. Denne scene er på én gang kunstnerisk motiveret som en ultimativ defamiliarisering af tilskuerens og derved jf. syntesen af Bordwell og Grodals kunstfilm-opfattelser højdepunktet af filmens tilhørsforhold til kunstfilmstraditionen og en dygtig samling af alle løse tråde (Bordwell (1996): 62), som de flyvende ugandere på dette tidspunkt må siges at være for tilskueren, som efterhånden har hørt en hel del om dem. Ved endelig at se dem, lukkes denne handlingstråd i tilskuerens bevidsthed; kunstfilm-trækket benyttes så at sige som kausal closure. It s all about love må således siges at besidde endog meget gennemslagskraftige kunstfilm-træk, om end den i sidste ende indskriver sig i mainstream-traditionen ved at benytte de tilstedeværende træk af kunstfilmen til at formidle og afrunde den meget subjektive vision omkring verden indenfor rammerne af den kanoniske fortælling. GENRE En af de ting, der set med analytiske briller indiskutabelt er mest spændende ved It s all about love er den tvetydighed, der er forbundet med dens forhold til genrerne. Før dette kan behandles, er det imidlertid vigtigt at få defineret, hvad der egentlig skal forstås ved en genre, hvilket jeg vil gøre med udgangspunkt i Rick Altmans teori, som denne fremstilles i A Semantic/Syntactic Approach to Film Genre (1984). Fordelen ved Altmans fremgangsmåde er, at analytikeren i arbejdet med at kategorisere værket genremæssigt tager udgangspunkt i de ting, der helt konkret er til stede i værket, i stedet for at arbejde ud fra produktions- og distributionsmæssige forhold og deslige. Der fokuseres hos Altman på selve værket og de deriboende ting og sager, hvorved den altmanske genre-analyse stiller sig i ret tæt forlængelse af den neoformalistiske film-analyse. De ting, man som analytiker må se på, er både de semantiske og syntaktiske komponenter; ved semantiske komponenter skal forstås de indenfor genren uendeligt repeterede enkeltdele, som filmen består at (eksempelvis kampvogne og camouflage-tøj i krigsfilm eller i komedien bananskræller og folk, som glider i dem); ved syntaktiske komponenter skal forstås de indenfor genren gentagne mønstre, hvori de semantiske tegn, metaforer, handlingsmønstre og værdihierarkier indgår. (Altman: 634) De konventioner, der er herskende omkring brugen af semantiske og syntaktiske tegn, er så det, der definerer genren, hvorfor man må destillere genrens konventioner, for at kunne kategorisere filmen genremæssigt. En vægtig pointe hos Altman er også den, at genrerne er dynamiske og i konstant udvikling, hvorfor opfattelsen og definitionerne af dem skifter over tid, samt at forskellige genrer ustandseligt låner semantik og syntaks hos hinanden. Altman pointerer afsluttende i sin artikel, hvordan tilstedeværelsen af semantiske tegn cuer tilskueren til at opstille Side 12 af 26

13 forventninger om en bestemt generisk syntaks, hvorfor udgangspunktet her ligesom i neoformalismen er en aktiv tilskuer. (ibid.: ) En svaghed ved Altmans teori er imidlertid den, at der ikke tages højde for de genrer, der defineres ud fra deres effekt på tilskueren i stedet for deres iboende elementer og strukturer. Allerede ved betegnelserne western og musical ligger det i kortene, at filmene indenfor disse genrer henholdsvis udspiller sig i Det vilde Vest eller har et musikalsk omdrejningspunkt, men hvad med genrer som horror eller thriller? Betegnelserne stammer her fra substantiverne horror og thrill, der imidlertid karakteriserer emotionelle responser, hvorfor deres tilstedeværelse i en film vil være betydeligt sværere entydigt at fastslå, eftersom hver enkel tilskuers reception er forskellig Cravens Scream (1996) kan eksempelvis både opleves som en hårrejsende gyserfilm og en vittig parodi på den hårrejsende gyserfilm. Science fiction og horror En af de genrer, som It s all about love besidder ikke uvæsentlige træk fra, er science fiction-genren, i hvert fald hvis man benytter Vivian Sobchacks betragtninger omkring genren, sådan som hun udtrykker dem i artiklen Science Fiction (1988) og bogen Screening Space. The American Science Fiction Film (1987, her citeret fra Steve Neales Genre and Hollwood (2000)). Karakteristisk for science fiction-genren er det, at ikonografien er utroligt flydende semantiske tegn som rumvæsner, tidsrejser og androider kvalificerer almindeligvis til science fiction-status, men hvad med kæmpemyrer som i Douglas Them! (1954)? men på det syntaktiske niveau formår Sobchack at opstille to karakteristika, der kan fungerer til at kategorisere genren. Det første er, at science fiction-filmen fungerer som en fremskrivelse af de tendenser, som kan spores i nutiden, til fremtiden. (Sobchack: 231) Denne fremskrivelse af historien betyder, at science fiction-filmen i stedet for at handle om eksempelvis fremtiden bliver et udtryk for nutidens (oftest dystopiske) forestillinger om, hvilken retning den nuværende udvikling vil bevæge samfundet i. Det andet karakteristika er sammenstødet imellem det velkendte, almindelige og det ukendte, anderledes (in Neale: 101), som ofte manifesterer sig deri, at den normale verdens orden forstyrres af eksempelvis tilrejsende rumvæsener, eller at samfundet på én gang besidder genkendelige og i nutiden ukendte træk. Begge disse syntaktiske komponenter er nærværende i It s all about love, hvis samfund anno 2021 absolut på siges at være en dystopisk fremskrivning af det kapitalistisk styrede samfund af i dag. I filmen tilsidesættes forhold som medmenneskelighed og ære til fordel for kapitalens logik Ice International hyrer eksempelvis en lejemorder til at dræbe Elena, idet hun kan truer firmaets skændige planer, hvorved kapitale hensyn fuldstændig er overordnet de medmenneskelige. Også sammenstødet imellem det genkendelige og det ukendte er nærværende i filmen, idet verden på trods af nedjusteringen af menneskelig varme egentlig ligner sig selv hvis det da ikke lige var for tilstedeværelsen af indsprøjtninger imod flyskræk, korte perioder med naturskabt global nedfrysning af alt ferskvand, ophævelse af tyngdeloven i Uganda og hjerter, der bogstaveligt talt ophører med at slå på grund af manglen på kærlighed. Også de tre Elena-kopier kan læses som et science fiction-træk, men da de er resultatet af plastiske operationer, som jo allerede i dag er den skindbarlige virkelighed, vil jeg hellere se dem som et træk fra horror-filmen. Side 13 af 26

14 Horrorgenren er generelt meget svært definérbar, da den ligesom science fiction-genren har et ganske flydende forhold til semantiske og syntaktiske mønstre. Bordwell og Thompson (Film Art. An Introduction (2001)) pointerer således ganske viist, at genren bedre genkendes igennem dens emotionelle effekt på tilskueren end igennem ikonografi og handlingsmønstre; den klareste definition af horrorgenren er således, at det er den, der skræmmer (horrifies) tilskueren. (Bordwell & Thompson: 102) Hvor rammende Bordwell og Thompsons løse karakteristik af horror-genren end er, så har den imidlertid den væsentlige ulempe, at den er meget lidt akademisk funderet, da filmens tilhørsforhold til genren er fuldstændig afhængig af tilskuerens subjektive reception af filmen. I modsætning hertil står Noël Carrolls betragtninger (The Philosophy of Horror, or: Paradoxes of the Heart (1990)) omkring horror, der ifølge ham konkret defineres af tilstedeværelse af det monstrøse, som blandt andet kan udmønte sig i tilstedeværelsen af en dobbeltgænger. (Carroll (1990): 46-47) Dobbeltgængeren tæller imidlertid kun som et horror-kvalificerende semantisk træk, hvis den samtidig er af en frygtindgydende og truende karakter de fire udgaver af Michael Keaton i Ramis Multiplicity (1996) gør eksempelvis ikke filmen til en horrorfilm, hvorimod studenten Balduins løsslupne spejlbillede i Ryes Der Student von Prag (1913) antager en anderledes truende og dermed horror-indgydende karakter. Med dette udgangspunkt i denne definition må It s all about love siges absolut at besidde horrortræk, om end ikke nok og ikke gennemgående nok til at kunne kategoriseres som en horror-film; i scene 32 føler tilskueren eksempelvis utvivlsomt en form for uhygge, da Elena møder sin dobbeltgænger i korridoren. Uhyggen skyldes naturligvis tilstedeværelsen af dobbeltgængeren, som foruden ligheden i ansigtet også fremstår som en kopi af Elena i kraft af sin hovedbeklædning, der dublerer håndklædet om Elenas hoved, men nok især de elementer, som lydsiden er bygget op af. Her er reallyden af den snakkende radio i den foregående scene fjernet til fordel for en korsang, hvis meget høje toner suggererer en gåsehudsfremkaldende fornemmelse af, at noget er helt galt, til tilskueren. Ved at kombinere Bordwell og Thompsons betragtning med Carrolls aftegnes således enkeltstående horror-træk ved It s all about love, som imidlertid bærer betydeligt større præg af andre genre-tilhørsforhold. Thriller Ligesom det var tilfældet med horrorgenren, er der visse besværligheder forbundet at definere thrilleren, da den som benævnelsen indikerer nærmere udspringer af en abstraktion, en følelse, end af konkret målbare komponenter. Det er således nærliggende i forlængelse af Bordwell og Thompson at mene, at hvis tilskuerens emotionelle respons på en given film er spænding (thrilling), så må denne film være en thriller, og selvom dette forhold ikke bør negligeres, så kan det alligevel være givtigt at forsøge at komme nogle af de karakteristiske mekanismer i thrilleren lidt nærmere. Til dette vil jeg benytte dels Charles Derry, som dennes betragtninger fra Suspense Thriller: Films in the Shadow of Alfred Hitchcock (1988) fremstilles i Neale (2000), dels Carrolls The Paradox of Suspense (1996). Derry inddeler thrilleren i seks underinddelinger, hvoraf the innocent-on-the-run thriller er den interessante i forbindelse med It s all about love, da dens omdrejningspunkt er en uskyldig karakters tilfældige indblanding i en international intrige, hvor vedkommende snart jages af både Side 14 af 26

15 skurkene (the villains) og politiet. (in Neale (2000): 82-83) Politiet er godt nok fuldstændigt fraværende i Vinterbergs film, men John og Elena fungerer i høj grad som innocents-on-the-run i en intrige, som de måske ikke er fuldstændigt tilfældigt involveret i, men som de (især John) først for sent realiserer de fulde implikationer af. Derudover pointerer Derry, at thrilleren er karakteriseret ved tilstedeværelsen af den suspense, der opstår, når tilskueren modtager nok information til at kunne opstille hypoteser omkring syuzhettets kommende begivenheder, og suspensen vedbliver så at bestå, indtil disse hypoteser enten be- eller afkræftes. (ibid.: 83) Denne definition af suspense er imidlertid ikke dækkende, for også i komedien opstiller den aktive tilskuer konstant hypoteser, uden at han dog af den grund vil karakterisere eksempelvis Farrelly-brødrenes Dumb & Dumber (1994) som en spændende film. Carroll imødekommer dette ved at argumentere, at spændingen omkring en given situations udkomme er funderet i tilskuerens moral (morality). (Carroll (1996): 76-77) Dette skal forstås således, at der til enhver situation opstilles to mulige men diametralt modstridende udgange (eksempelvis i Leders The Peacemaker (1997) om der sprænges en atombombe i New York City eller ej), hvoraf det imidlertid kun er den ene, der kan effektueres tilskueren foretrækker på grund af sin moral og etik den ene af disse mulige udgange, hvorimod den modsatte strider imod hans moral og derfor ikke foretrækkes. Følelsen af spænding opstår så i usikkerheden om, hvorvidt det moralsk rigtige eller det moralsk forkerte udfald af begivenhederne vil indtræffe, og spændingen forstærkes altid af, at sandsynligheden for det rigtige udfald er betydeligt lavere end den for det modsatte. (ibid.: 78) Set i dette lys besidder It s all about love absolut thriller-træk, idet der her skabes usikkerhed om, hvorvidt John og Elena vil undslippe Ice International sammen og med livet i behold eller ej, samtidig med at tilskueren foretrækker, at kærligheden vil overvinde forretningen. Firmaets magt og den lave sandsynlighed cuer imidlertid tilskueren til at betvivle denne lykkelige udgang, selvom det strider imod tilskuerens instinktive moralske præference. Filmen kan dog ikke kategoriseres som en thriller, da John og Elena undslipper Ice International og dermed eliminerer usikkerheden om udfaldet allerede i scene 87, altså 16 minutter før filmens afslutning. Melodrama Den sidste genre, som It s all about love bærer vægtige træk fra, er melodramaet. Som teoretisk grundlag for behandlingen af dette vil jeg benytte især Steve Neales artikel Melodrama and Tears (1986), da han i bestemmelsen af genrens semantiske og syntaktiske komponenter formål at opstille en dækkende og almengyldig karakteristik af kærlighedsmelodramaet. Svagheden i Neales teori er imidlertid den fundamentalistisk psykoanalytiske dimension, han forsøger at presse ned over melodramaet; Neale er nemlig af den overbevisning, at attraktionen i melodramaet for tilskueren er den, at vedkommende i fantasien om parrets forening i virkeligheden fantaserer om selv at blive forenet med den moder, som vedkommende skiltes fra ved fødslen. (Neale (1986): 17-18) Selv bevidst om, at fortrængningens kunst er en vigtig del af den freudianske psykoanalyse, har jeg endog uendeligt svært ved at se mit ønske om Rick og Ilsas forening i Curtiz Casablanca (1942) som udslaget af mit personlige såkaldte fødselstraume. Jeg synes desuden, at denne psykoanalytiske forklaring på fantasien om parrets forening Side 15 af 26

16 disharmonerer med resten af Neales artikel, hvoraf hovedparten forklarer hvilke narrative virkemidler, der benyttes til at bevæge tilskueren følelsesmæssigt. Af forklare alt som moderbindinger og ødipale komplekser synes jeg er en grov forenkling af virkeligheden, da alt derved forklares i en håndevending, som da den ikke rigtigt forklarer eller beviser noget heller ikke kan modbevises. Derfor har jeg også valgt i min gennemgang at se fuldstændigt bort fra den psykoanalytiske del af Neales teori og i stedet supplere med Anne Jerslevs artikel Den store umulige kærlighed (1995). I modsætning til science fiction-, horror- og thriller-genren ligger de semantiske og syntaktiske komponenter i melodramaet temmelig fast omdrejningspunktet er i hvert fald altid det samme, nemlig den store (og absolut oftest) ulykkelige kærlighed for et heteroseksuelt par, hvis kærlighedsforhold forhindres eller i hvert fald besværliggøres og udsættes betydeligt af enten deres uvidenhed om modpartens gensidige følelser, mere abstrakte begreber som skæbne og tilfældet eller modarbejdelse fra omgivelserne, sådan som det netop er tilfældet i It s all about love, hvor Ice International gør sit til at forhindre foreningen af John og Elena. (ibid.: 7, 11-12) Netop tilfældet er en af de helt faste semantiske komponenter, for syuzhettet er ofte præget af, at begivenhedernes udvikling er styret af tilfældigheder og heldige eller uheldige sammentræf (ibid.: 6), som godt nok cuer tilskueren i den ene eller den anden retning i hypoteseopstillingen, men som muliggør hvilket som helst udkomme. Tilfældet muliggør på én gang den for narrativet centrale romance, men samtidig kan det også fra det ene øjeblik til det andet skille de to elskende. Dette tilfældighedernes spil udspiller sig også i It s all about love, idet at John og Elena forelsker sig i hinanden igen, netop som de ellers skulle skilles officielt. Kærligheden opblomstrer så at sige netop på det tidspunkt og i den situation, hvor det passer dårligst med de på forhånd lagte planer, men det er alligevel denne tilfældighed, der i sidste ende redder Elena fra at blive fuldstændigt tilintetgjort af skøjtekonglomeratet. I stedet finder hun nu sit endeligt i den polske isørken, og også her må tilfældet siges at spille en ikke uvæsentlig part i fabulaens udvikling; John, Elena og Michael, som dog hurtigt forsvinder ud af narrationen på grund af sit forræderi, er nemlig stået af toget tidligere end planlagt, da dette ifølge deres landkort skulle formindske deres rejsetid men stik imod al logik viser det sig, at de i stedet er fanget i ødemarken udenfor lands lov og ret Et traditionelt melodramatisk træk, som imidletid ikke er til stede i Vinterbergs film er den syntaktiske komponent, som Neale har fra litteraturforskeren Peter Brooks The Melodramatic Imagination (1976), hvori der tales om stumme tekster. Ved dette skal der forstås det forhold, at kommunikationen imellem melodramaets karakterer er præget af en utilstrækkelighed, som gør, at der i stedet må tys til en nonverbal kommunikation såsom tårer, breve, hemmelige dagbøger eller lignende, som skaber en kløft imellem karaktererne, som besværliggør og/eller ultimativt umuliggør kærlighedsforholdets fuldbyrdelse. (ibid.: 19) I modsætning hertil er John og Elena filmen igennem temmelig klare i deres udmelding om, hvad de vil med hinanden i replikskift som You don t want to live anymore? - Yes, but only together with you og I ve missed you so much ekspliciteres deres forhold, så at se It s all about love som en stum tekst vil nok være en kende søgt i forsøget på at få det hele til at passe på melodrama-teorien. En anden strategi, som melodramaet ofte benytter sig af i forsøget på at berøre tilskueren emotionelt, er fortrydende replikker hvis bare -replikker, at karaktererne i reglen først for Side 16 af 26

17 sent indser intrigens fulde implikationer, hvilket fører til fortrydende replikker med kontrafaktiske ønsketænkning om, hvis bare... tingene havde udartet sig anderledes, så ville alt have været meget bedre. (ibid.: 12) I forlængelse af dette tilføjer Anne Jerslev korrekt, at melodramaet ofte fortælles i tilbageblik efter kærlighedsaffærens ophør, hvorved tragikken accentueres, idet tilskueren allerede fra starten ved, at der ikke kommer til at være en lykkelig slutning udfaldet er så at sige prædestineret, og karakterernes handlinger dermed ligegyldige i det store spil, hvilket blot gør det hele endnu mere tragisk. (Jerslev: 12) Derudover supplerer Jerslev også Neales teori ved at inddrage Brooks betragtninger omkring melodramaets retorik, der for en stor dels vedkommende består af en musikalsk og visuel excess, dvs. en højstemt overspilning af det følelsesladede, som ved hjælp af eksempelvis svulstig strygermusik og overgjorte farver siger det, karaktererne i deres manglende kommunikation ikke får sagt. (ibid.: 12-13) Der optræder kun én gang i filmen en fortrydende hvis bare -lignende replik, nemlig i den polske sne hvor John desillusioneret siger I came back too late men den fortrydelse, filmen her lægger op til, affejes af Elenas pointering af, at det vigtigste er, at han kom tilbage, ikke tidspunktet det skete på. Tilskueren sidder dog alligevel tilbage med den følelse af at være udsat for for-sent-hed ens fatalisme, som er karakteristisk for melodramaet, eftersom Johns indledende opstilling af en deadline gør tilskueren opmærksom på, at der ikke kommer til at være nogen lykkelig slutning på It's all about love, hvorved hele filmen faktisk udspiller sig under et fatalistisk skær af skæbnens uafværgelighed. Også den brookske excess er delvist til stede i It s all about love, om end den er det i afslutningens naturkulisser i stedet for som det traditionelt er tilfældet i den visuelle æstetik og i musikken. Håbløsheden i billedet hvor John bærende på Elena tragisk indser umuligheden af deres projekt, er eksempelvis præget af en vis overgjorthed ødemarken er simpelthen for øde, naturen for almægtig i forhold til mennesket. Også i Marciellos afsluttende formuleringer er der en vis excessiv patos, hvor replikkerne ikke får for lidt i karakteriseringen af kærlighedens vigtighed i en kold verden. POSTMODERNISME OG IT S ALL ABOUT LOVE Som følge af denne genre-sammenblanding er det nærliggende umiddelbart at kategorisere It s all about love som et postmodernistisk værk, og det er forholdet imellem disse to størrelser, som jeg vil behandle i dette afsnit. Mit teoretiske grundlag er Peter Schepelerns artikel Spøgelsets navn (1989), hvori Schepelern forsøger at redegøre for det postmoderne projekt og dets konkrete udkomme i den postmodernistiske kunst og det er netop på grund af hans fokus på de æstetiske repræsentationer, at jeg har valgt at benytte ham, da fokus derved holdes på kunsten i postmodernismen. Inden jeg går i gang, vil det imidlertid være på sin plads at understrege forskellen imellem termerne postmoderne, som betegner kulturepoken som helhed, og postmodernistisk, som betegner strømningerne i filosofien og æstetikken og dermed kunsten. (jf. Schepelern: 4) Et af det postmodernes distinkte særpræg er ifølge Schepelern den ironiske distancering fra traditionelle værdier, som i filmkunsten udmønter sig i et ironisk forhold til de etablerede normer for filmfortælling. Dette kommer tydeligst til udtryk deri, at de postmodernistiske film i stigende Side 17 af 26

18 grad antager karakter af selv-reflekterende metakunst, som i modsætning til tidligere tiders gyldne regler om mimesis og usynlig fortælling nu bevidst henleder opmærksomheden på sig egen status af konstruktion, ligesom kunstfilmen også gør det. (ibid.: 5) Til dette benyttes især to strategier, nemlig den ironiske leg med publikums forventninger og selvspejlingen igennem intertekstuelle referencer og allusioner. (ibid.: 6-8, 10) Legen med publikums forventninger udmønter sig eksempelvis i en meget frisindet indfaldsvinkel til de etablere genre- og narrations-konventioner, hvor der bevidst spilles på publikums forhåndskendskab, og på baggrund af mine to foregående hovedafsnit kan det fastslås, at dette er et postmodernistisk træk, som It s all about love absolut besidder. Den anden strategi, som filmen kan bruge til det metabevidst formål, er den hyppige brug af allusioner til og citater fra filmhistoriens skatkammer. Ved at referere til dette og hint i den kollektive bevidsthed viser filmen eksplicit, at den er en konstruktion og tematiserer dermed sig selv som en sådan, og det er da heller ikke en strategi, som It s all about love kan sige sig fri for at benytte; åbningsbilledet er en tydelig henvisning til åbningsbilledet i Kubricks Dr. Strangelove, or: How I Learned to Stop Worrying and Love the Bomb (1964), Johns indledende I want to tell you the story about the last seven days of my life vækker mindelser om Wilders Sunset Blvd. (1950) og Mendes American Beauty (1999), glaskuglen vækker reminiscenser fra Welles Citizen Kane (1941) og de genkommende billeder af højhusenes facader og mønstre på asfalten refererer åbningsbilledet fra Hitchcocks North by Northwest (1959). Schepelern pointerer imidlertid (i forlængelse af Frederick Jamesons betragtninger), at disse intertekstuelle referencer ikke tjener et meningsskabende formål, men at de blot eksisterer som dekorative tomme tegn og er en del af filmens ironiske leg med konventioner og publikums forudgående kendskab. Schepelerns karakteristik af den postmodernistiske, intertekstuelt refererende dimension og It s all about loves praktiske brug af den stemmer dog ikke helt overens, idet flere af referencerne i Vinterbergs film rent faktisk er med til at give filmen et dybere tematisk lag; referencen til Kubrick er næppe tilfældig, når man har Kubricks misantropiske menneskesyn og Dr. Strangelove, or: How I Learned to Stop Worrying and Love the Bombs apokalyptiske karakter i baghovedet, og ligesom North by Northwests hovedperson Roger A. Thornhill er John og Elena Marzcewski fanget i et spil, som de først ganske sent i forløbet bliver i stand til at overskue. Det er imidlertid ikke kun fra filmhistorien, at filmen i postmodernismen låner fragmenter, som sammensættes arbitrært til nye helheder tag-selv-bordet omfatter hele den dekonstruerede historie, således at også nyt og gammelt optræder side om side, hvorved en ny stilistisk mangfoldighed i det visuelle udtryk og i narrativet er opstået. Denne udbredte sammensætning af fragmenter fra højre og venstre medfører en flertydighed og pluralisme i den postmodernistiske filmkunst, som gør, at det i stadig højere grad er op til tilskueren selv at lægge puslespillet og finde frem til meningen, hvis der da er en sådan. Syuzhet-delene spredes så at sige mere fagmentarisk end tidligere, hvorved fabula-sammenhængen bliver vanskeligere at gennemskue, og på denne måde bliver teksten mere åben (for fortolkning) end tidligere. Den apokalyptiske stemning er et andet af de træk, som Schepelern fremhæver som værende til stede i den postmodernistiske kunst. Forskellen på apokalypsen i postmodernismen og tidligere er, at i postmodernismen er der en flamboyant eskatologisk stil i fremstillingen (ibid.: 16), men jeg synes, at det er meget diskutabelt, hvor distinkt postmodernistisk dette egentlig er. Side 18 af 26

19 Meget kan siges om tidligere tiders undergangsvisioner, men med eksempelvis billedkunstnerne Hieronymus Bosch og Gustave Doré i frisk erindring, vil jeg nok vove at påstå, at det flamboyante ingenlunde er en ny tendens. Distinkt postmodernistisk eller ej, så iscenesættes apokalypsen i It s all about love ikke synderligt flamboyant, den er blot evigt tilstedeværende tydeligst i scenerne 64, 79 og 100, hvor det globale snedække antager form af den fimbulvinter, der jf. den nordiske mytologi skal plage verden de sidste tre år før Ragnarok. Der er imidlertid det problem med It s all about loves forhold til postmodernismen, at den undsiger den teoretiske hjørnesten, som Schepelern baserer alle disse karakteristiske træk ved den postmodernistiske æstetik på, nemlig Francois Lyotards berømte punch-line om ødelæggelsen af de store fortællinger (ibid.: 4). Begrebet store fortællinger gælder både i konkret og især i overført betydning, idet der med det dels menes store episke fortællinger, dels de etablerede forklaringsmodeller såsom eksempelvis religionen og de politiske ideologier og de fasttømrede værdier, der følger med disse. Med til de store fortællinger hører også forestillingen om den store, forløsende kærlighed til den eneste ene. Det er åbenlyst, at It s all about love ikke passer ind i Lyotards observation, for her taler vi jo netop om den største af alle historier; ikke nok med, at den lader den store kærlighed spille en central rolle den lader den store kærlighed være springbræt til a description of the state of the world (Rukov: 5), for nu at bruge manuskriptforfatteren Mogens Rukovs egne ord. Herimod kan det indvendes, at filmen strengt taget handler om John og Elena og deres kærlighed, som fremstår som et billede på civilisation, men som ikke gør filmen til en fortælling handlende om civilisationen som helhed. Jeg mener imidlertid, at tilstedeværelsen af Marciello og dennes sidestilling af John og Elenas skæbne med verdens bevirker, at filmen omhandler verdens tilstand. På grund af Marciello og hans betragtninger er det en fortælling om civilisationens vilkår i stedet for et navlebeskuende kammerspil om to mennesker og deres kærlighed. It s all about love fortæller således på trods af det slående fravær af såvel religion som politisk ideologi (med mindre man da vælger at se kapitalisme som en sådan) netop en af de store fortællinger, der ifølge Lyotard skulle være udryddet i postmodernismen, hvorved den undsiger det postmodernistiske projekt. En anden af den postmodernistiske æstetiks hellige søjler er det, der af Schepelern kaldes billedlyst, og det er noget, der i høj grad optræder i It s all about love. Begrebet dækker over en allestedsnærværende fascination af overflade, som imidlertid normalt medfører en svækkelse af narrativet. Mht. It s all about love, så kan der med tanke på mise-en-scènen i især New York næppe herske nogen tvivl om billedlystens tilstedeværelse da filmens slut-akt udspiller sig i den polske natur, er der måske nok langt til det strømlinede metropolare look, men til gengæld iscenesættes det storslåede i naturen i monumentale tableau-indstillinger. Men selvom It s all about love indiskutabelt besidder billedlyst og overfladefascination, kan og bør det diskuteres, hvorvidt dette er et postmodernistisk træk ved filmen. Filmmediet har i sagens natur altid været en visuelt medie, hvorfor billedlysten fra første færd har været et grundfæstet vilkår. Tænk blot på oplagte tidlige eksempler som Wienes Das Kabinett des Dr. Caligari (1920) og Murnaus Sunrise (1927). Jeg vil derfor ikke anerkende billedlyst alene som et postmodernistisk træk, men hvis narrativet som i Beineix 37º2 le matin (1986) ofres på billedlystens alter, således at der udelukkende står fascinationen af overfladen tilbage, så kan vi tale om postmodernisme. I tilfældet It s all about love Side 19 af 26

20 er omdrejningspunktet imidlertid de helt store følelser, som udspiller sig indenfor et temmelig klart fortalt narrativ, hvorfor jeg ikke synes, at den indiskutabelt tilstedeværende billedlyst kvalificerer filmen som et postmodernistisk værk den er ikke det centrale i filmen, men den æstetiske modus, som fortællingen afvikles i. Den ny oprigtighed It s all about love kan altså ikke siges at matche Schepelerns teoretiske signalement af den postmodernistiske film specielt godt, men hvis man medregner det hyperbevidsthedsbegreb, som Jim Collins introducerer i sin artikel Genericity in the Nineties: Eclectic Irony and the New Sincerity (1993), så ændres forholdet imellem Vinterbergs film og postmodernismen markant. Ved hyperbevidsthed forstår Collins det forhold, at den postmodernistiske film i stadig stigende grad er blevet bevidst om genrernes narrative strukturer og publikums reception, og ved hjælp af denne bevidsthed kan den enkelte film i højere grad ironisere eller lege med publikum. (Collins: ) Denne hyperbevidsthed bliver synlig i forbindelse med genre-film, hvor de mere bedagede af slagsen var med til at definere genren, hvorimod de nye på grund af bevidstheden om den faste semantik og syntaks og konventionerne omkring brugen af dem er i stand til at manipulere den i forhold til publikums forventninger og derved skabe noget nyt og videreudvikle genren ved hjælp af postmodernismens modus par excellence, ironien. De film, der gør dette, kategoriseres af Collins som besiddende eklektisk ironi, og i opposition til disse står den nye oprigtighed, som er det jeg vil tale om her, da det har direkte relevans i forbindelse med It s all about love. Denne type film er karakteriseret ved, at de som udgangspunkt forsøger at genfinde en form for uskyld, som er gået tabt i postmodernismens værdi-relativering. (ibid.: 245) De sværger til en oprigtig følelsesfuldhed frem for den ironiske distancering, som Schepelern ellers så som central, hvilket imidlertid ikke udelukker nærværet af intertekstuelle referencer eller andre former for metatræk pointen er, at de gennem ærligheden og følelsesfuldheden søger at reetablere renheden fra før verden gik at lave. I forlængelse heraf er handlingen ofte flyttet til fortiden, som på grund af blandt andet sindets nostalgi-mekanismer uvægerligt kommer til at fremstå som en smuk og mere uskyldig tid, hvor følsomhed i modsætning til den kyniske og ironiske nutid var en mulighed. (ibid.: 259) Selvom It s all about love udspiller sig i fremtiden, falder den imidlertid ind under ny oprigtighed-filmen, for der er vitterligt ikke megen ironi til stede i filmen. Karaktererne forsøger netop i en kold fremtid at række tilbage til den oprindelige autenticitet, og det samme gør filmen i en postmoderne tid, hvor oprigtigheden skjules bag den ironiske distancering. It s all about love kan således godt siges at være en postmodernistisk film, men den er det på en måde, hvorpå den faktisk undsiger det postmoderne projekt. KONKLUSION Things are really not as they should be anymore, siges der i Thomas Vinterbergs seneste film, It s all about love (2003). Og set i forhold til filmvidenskabens traditionelle skemaer fristes man til at tilslutte sig udsagnet, for It s all about love er indiskutabelt en på alle leder meget atypisk film. Side 20 af 26

Billedet. Man kan overveje, om der er tale om objektivt eller subjektivt kamera og dermed en auktoral fortæller eller en af aktørernes synsvinkel.

Billedet. Man kan overveje, om der er tale om objektivt eller subjektivt kamera og dermed en auktoral fortæller eller en af aktørernes synsvinkel. Film Ved arbejde med film kan man skelne mellem de rent filmtekniske virkemidler og de fortælletekniske virkemidler. Tilsammen udgør de den helhed, der gør, at vi opfatter budskabet, reagerer på og forfølger

Læs mere

Ida Johannessen 18. dec. 2006. Medieanalyse I, vinter 06/07. Den eneste Ene. Ida Johannessen. d.18. dec. 2006. Underviser: Birger Langkjær

Ida Johannessen 18. dec. 2006. Medieanalyse I, vinter 06/07. Den eneste Ene. Ida Johannessen. d.18. dec. 2006. Underviser: Birger Langkjær Medieanalyse I, vinter 06/07 Den eneste Ene Ida Johannessen d. Underviser: Birger Langkjær 1 Indledning Den eneste ene er en af dansk films nyere store succeser. Såvel den brede befolkning som kritikerne

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER ksempel 7B: Kasper ksemplet består af tre LA-beskrivelser, som bygger på hændelsesforløb, der finder sted inden for relativ afgrænset periode. Disse tre beskrivelser samt andre kilder danner grundlag for

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Bryllupsfoto. Foråret nærmer sig med hastige skridt. Mit bryllups gear: bryllupsfoto

Bryllupsfoto. Foråret nærmer sig med hastige skridt. Mit bryllups gear: bryllupsfoto Detaljebilleder er vigtige. Her er det gommens navn i ringen. Ringen var i dette tilfælde vigtig da brudens mor var guldsmed og havde lavet dem. Bryllupsfoto Tekst og fotos: Nicolai Brix Mit bryllups gear:

Læs mere

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb Mobning under lup Et mobbeoffer, en skurk, en næsepillende tilskuer og en uduelig leder. En stærk, en svag. Måske er diskursen og de mulige positioner i psykologernes tilgang til mobning ikke så konstruktive.

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER 17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER Indholdsfortegnelse INTRODUKTION...3 ONLINE MARKEDSFØRING MED GAVEARTIKLER...4 Promovér din virksomheds hjemmeside...4 Konkurrencer...4

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter Par Hvad kan vi selv gøre? I det følgende er givet en række eksempler og retningslinjer for, hvad I selv kan gøre for at forebygge typiske problematikker i jeres parforhold. Blot det, at efterleve nogen

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011 Udenfor hjem Jeg boede på det danske institut i en måned. Det har været et meget spændende og udbytterigt ophold for

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan?

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Kursus for bogstartbiblioteker 4. november Høje Taastrup 6. november Randers 1.Forskning 2.Formidling 3.Forfatterskole 4.Bibliotek Master i Børnelitteratur

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism)

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism) Billede kritik Eller nærmer billede evaluering, da kritik er negativt ladet på dansk. Man kan også kalde det billede bedømmelse der er mere dansk (Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. Side 1 af 9 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. At vide Hvordan får man mest mulig brugbar viden? Når man læser tekster, finder materiale og opsøger

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Introduktion til perception Forelæsning 2

Introduktion til perception Forelæsning 2 Introduktion til perception Forelæsning 2 02.09.2014 Johan Trettvik Dagens mål: At give en motivering af feltet At give en ultra kort historisk forståelse for hvorfor feltet ser ud som det gør, og hvorfor

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

LEKTIONER og ARTIKLER

LEKTIONER og ARTIKLER LEKTIONER og ARTIKLER - Baseret på bogen Menneskehedens Udviklingscyklus Jes Dietrich www.menneskeogudvikling.dk Om Bogen Menneskehedens Udviklingscyklus, 377 sider, Illustreret ISBN 978-87-994675-1-8

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

ARTiFAKTi inspirationsmateriale til brug i undervisning

ARTiFAKTi inspirationsmateriale til brug i undervisning ARTiFAKTi inspirationsmateriale til brug i undervisning Jesper Just er født i 1974 og tog sin afgang fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2003. Han bor og arbejder i New York og er repræsenteret i en

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Mentoring er et unikt værktøj til: * At træffe flere bevidste valg! * Ressource tænkning og vækstbevisthed * Personlig

Læs mere

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 WWW Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 Arbejdstitel: "Internet på hovedet" Projektet tager udgangspunkt i det formelt

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015 Kære studenter For godt en måneds tid siden holdt vi jeres sidste skoledag. I holdt middag for jeres lærere med taler, quiz og billeder fra jeres tre år på GG. Jeg var rundt i alle klasser og det var skønt

Læs mere

Gys og gru. Lærerark. Opgaverne er egnet til undervisning i faget dansk.

Gys og gru. Lærerark. Opgaverne er egnet til undervisning i faget dansk. Lærerark Gys og gru Om undervisningen i Tivoli: Undervisningen i Tivoli varer 90 min. og som udgangspunkt, vil der være en afklaring af emne og gennemgang af relevant teori i undervisningslokalet i ca.

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 Vi er her for at søge Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 På sidste års kundeseminar spurgte jeg skuespiller Lars Mikkelsen, hvorfor tvivlen er en ressource og en drivkraft for ham. Han forklarede

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Nye foredrag med Peter Lundberg KAN BOOKES NU

Nye foredrag med Peter Lundberg KAN BOOKES NU Nye foredrag med Peter Lundberg KAN BOOKES NU LIDT OM PETER LUNDBERG Billedkunstner, forfatter og foredragsholder. (F: 1955) Peter Lundbergs billedkunstneriske karriere startede i 1969, og i mange år blev

Læs mere

At påvirke negative tankemønstre

At påvirke negative tankemønstre Side 1 af 6 Synopsis UEV Modul 1 At påvirke negative tankemønstre 1.Overvejelser omkring min vejlederrolle, vejledningsmetode, etik og kontrakt Vi er to vejledere, der i april måned afholder et kursus

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

PÅ OPDAGELSE I SPROGET:

PÅ OPDAGELSE I SPROGET: PÅ OPDAGELSE I SPROGET: Sprogfilosofisk tema Til læreren Som vejledende tidsforbrug er dette tema sat til at fylde 3 moduler á to lektioner det kan dog afhænge af fordybelsesgraden ved de forskellige opgaver.

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Filmfortællinger med lyd

Filmfortællinger med lyd Beskrivelse af workshoppen Hvordan kan en honningmelon bruges til at lave lyden af et fald? Hvorfor bruger man musik i en film? Hvordan får man en skov til at lyde som en skov? Og hvad er det egentligt

Læs mere

Interviewspørgsmål til de enkelte facetter

Interviewspørgsmål til de enkelte facetter Reflector Big Five Personality 2.1 Interviewspørgsmål til de enkelte facetter N1 Følsomhed -Hvilke situationer får dig til at føle dig bekymret eller urolig? -Hvordan ved du, at du er bekymret? Hvilke

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

DET GODE MØDE. 2010 Mike Hohnen

DET GODE MØDE. 2010 Mike Hohnen DET GODE MØDE 2010 Mike Hohnen Det gode møde 2010 Mike Hohnen Der bruges mange ressourcer på møder 1 i ordets bredeste fortand. Fra daglige driftsmøder til kæmpestore kongresser med op til flere hundrede

Læs mere

Vigtige stilarter i det 20. århundrede

Vigtige stilarter i det 20. århundrede OVERBLIK - DESIGN, KUNST & ARKITEKTUR TIDSLINIE 1900 ART NOUVEAU (SKØNVIRKE - DK) 1910 RUSSISK KONSTRUKTIVISME 1919 BAUHAUS 1920 ART DECO 1940 CINEMA NOIR 1948 BLUE NOTE 1950 SWISS STYLE 1957 SAUL BASS

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen CUT Af Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen INT. DAG, LOCATION: MØRK LAGERHAL Ind ad en dør kommer en spinkel kvinde løbende. Det er tydeligt at se at hun har det elendigt. Hendes øjne flakker og hun har

Læs mere

Fremtidens Danmark - at åbne punkter og bryde linjer

Fremtidens Danmark - at åbne punkter og bryde linjer [ 11120 ] Fremtidens Danmark - at åbne punkter og bryde linjer MANIFEST Fremtidens Danmark opstår ikke på bar mark eller i et tomt byggefelt Fremtiden opstår indimellem alt det eksisterende, de bevaringsværdige

Læs mere

Hvordan kan rygning være et personligt anliggende, når røgen er fælleseje?

Hvordan kan rygning være et personligt anliggende, når røgen er fælleseje? a f o r i s m e r Hvordan kan rygning være et personligt anliggende, når røgen er fælleseje? Introduktion Rygestop? Du kan tro, du kan! er en opdatering af den oprindelige samling aforismer, som udkom

Læs mere

Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007

Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007 Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007 "Recycle" er en vandring ad eftertankens og følelsens veje. En aften med kærlighedssange, billeder og citater. (fra programmet) Kærlighedssange er banale, men så inderligt

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Guide: Sådan styrker du dit selvværd Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? Styrk dit selvværd INDHOLD I DETTE

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Ulykkesforebyggelse Vi kan ikke undgå menneskelige fejl

Ulykkesforebyggelse Vi kan ikke undgå menneskelige fejl Ulykkesforebyggelse Vi kan ikke undgå menneskelige fejl Ved Pia Jakobsen arbejdsmiljøkonsulent & Ingrid Brunebjerg arbejds- og organisationspsykolog Ulykkesforebyggelse Ulykker hvad taler vi om? To tilgange

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

LEKTIONER og ARTIKLER

LEKTIONER og ARTIKLER LEKTIONER og ARTIKLER - Baseret på bogen Menneskehedens Udviklingscyklus Jes Dietrich www.menneskeogudvikling.dk Om Bogen Menneskehedens Udviklingscyklus, 377 sider, Illustreret ISBN 978-87-994675-1-8

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden:

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Pos 1: Pos 2: Pos 3: Pos 4: Pos 9: Beboer nr.: Laveste nr. = først indflyttet Der indgår 12 beboere i det statistiske

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Undervisningsplan for faget drama

Undervisningsplan for faget drama Formål for faget drama Formålet med undervisningen i drama er at udvikle elevernes lyst til og færdighed i at bruge drama som udtryksmiddel og fremme deres indsigt i og glæde ved teatrets særlige kommunikationsform.

Læs mere

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 Ny forskning viser, at mænd og kvinder er tilbøjelige til at løse problemer på vidt forskellige måder. Det er en vigtig pointe, når du som

Læs mere

Den nye bollemodel (2002)

Den nye bollemodel (2002) 1 Roskilde Universitetscenter, Institut for Kommunikation, journalistik og datalogi, PO.Box 260. 4000 Roskilde. (2002) Bruno Ingemann in Tekster skal ses! Nøgleord: Kommunikation, planlægning, målgruppe,

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Forelsket i den forkerte.

Forelsket i den forkerte. Forelsket i den forkerte. Guds gode gave Enhver der har prøvet at være forelsket véd, at det er en følelse og en stemning ud over det almindelige. Triste og grå dage bliver pludselig til dage med solskin.

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere