[illustration fjernet] 5. januar 2004

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "[illustration fjernet] 5. januar 2004"

Transkript

1 FIKTIONSTEORI OG -ANALYSE 2, EKSAMEN It s all about love [illustration fjernet] 5. januar 2004 Institut for Film- og Medievidenskab, Københavns Universitet Fiktionsteori og -analyse 2 Grunduddannelsen i Film- og Medievidenskab 2002 Aske Kammer - tlf.: Side 1 af 26

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Forside 1 Indholdsfortegnelse 2 Indledning; problemformulering 3 Neoformalismen 3 - Kristin Thompsons tilgang til neoformalismen 4 Stilistisk analyse 6 - mise-en-scène 6 - fotografering og klipning 7 Narration 8 - mainstream-filmen 8 - kunstfilmen 10 - Uganda 11 Genre 12 - science fiction og horror 13 - thriller 14 - melodrama 15 Postmodernisme og It s all about love 17 - den ny oprigtighed 20 Konklusion 20 Litteraturliste 22 Bilag 1: Scene-inddeling 24 Bilag 2: Illustrationer 27 Side 2 af 26

3 INDLEDNING; PROBLEMFORMULERING Aske Kammer Things are really not as they should be anymore, siges der i Thomas Vinterbergs seneste film, It s all about love (2003). Og set i forhold til filmvidenskabens traditionelle skemaer fristes man til at tilslutte sig udsagnet, for It s all about love er indiskutabelt en på alle leder meget atypisk film. Udgangspunktet for denne opgave er netop fascinationen af denne anderledeshed, og jeg vil i opgaven forsøge at kortlægge, hvordan filmen forholder sig til de gængse terminologier og kategorier. Jeg vil derfor forsøge at lokalisere den i spektret imellem mainstream- og kunstfilm, og også forsøge at placere filmen på det genre-landkort, hvor den ved første øjekast kunne se ud til at være faret vild. Derudover vil jeg behandle filmens forhold til postmodernismen, som den har inkorporeret mangt et træk fra, og forsøge at vise, hvordan den alligevel undsiger det postmodernistiske projekt ved ikke at gå ind på de mest centrale præmisser. Mit grundlæggende teoretiske udgangspunkt vil være den neoformalistiske tankegang i forbindelse med den æstetiske analyse på baggrund af Kristin Thompson (1988), og i forbindelse med den narrative analyse på baggrund af David Bordwell (1985 og 1995) suppleret sporadisk af Torben Kragh Grodal (2000). I den genremæssige del vil det teoretiske fundament være at finde hos Rick Altman (1984), imens jeg i arbejdet med de enkelte genrer i større eller mindre udstrækning vil inddrage Vivian Sobchack (1987 og 1988), Nöel Carroll (1990 og 1993), Bordwell og Thompson (2001), Charles Derry (1988), Steve Neale (1986) og Anne Jerslev (1995). I det afsluttende afsnit om It s all about love og postmodernismen vil det teoretiske udgangspunkt være hos Peter Schepelern (1989) og Jim Collins (1993). NEOFORMALISMEN Årsagen til at benytte neoformalismen som teoretisk fundament er, at man derved undgår de faldgrupper, som alternative (film)teorier pr. definition falder i. Udgangspunktet for analysen tages her i selve værket og de deri eksisterende ting, i stedet for i et udefrakommende teorisæt, som tolkningen af filmen så skulle tilpasses; havde udgangspunktet eksempelvis været feministisk, ville filmen ganske givet have været et udtryk for den herskende patriarkalske ordens sprog. (Mulvey: 71) Resultatet af analysen ville nærmest være givet på forhånd, fordi man i analysen udelukkende ville tillægge de dele, der bekræftede teorien, værdi, hvorved analysen nærmere vil komme til at bekræfte teorien end afdække de egentlige forhold omkring analyseobjektet. Der er desuden det problem ved andre filmanalytiske tilgange, at de kun fungerer hensigtsmæssigt til en bestemt gruppering af film, nemlig de der har samme tematiske omdrejningspunkt som filmteorien; den psykoanalytiske tilgang er eksempelvis givtig i forbindelse med film som Hitchcocks Spellbound (1945) og Campions In the Cut (2003), men ved film som Reggios Koyaanisquatsi (1983) eller Parks Wallace & Gromit: The Wrong Trousers (1993) er den ikke meget anvendelig. Disse faldgruber undgår den neoformalistiske tilgang behændigt, idet udgangspunktet her ikke tages i en bestemt psykologisk eller social ideologi, men derimod i selve værket. Neoformalisternes pointe er netop den, at man udelukkende bør analysere ud fra de ting, der Side 3 af 26

4 eksisterer i værket, og på baggrund af denne analyse vælge, hvilke videre skridt der skal tages videre skridt, der sagtens kan være funderet i teori-sæt som feminismen eller psykoanalysen. Ved brugen af denne tilgang kommer analysen således udelukkende til at basere sig på det, man rent faktisk finder i teksten ikke på dette eller hint, som man hjertens gerne vil læse ind i teksten for at få den til at passe ind i teorien. Derudover inddrager neoformalismen også den æstetiske dimension, hvor filmteorien ellers i høj grad har haft en tendens til at lægge sig i meget tæt forlængelse af litteraturvidenskaben og udelukkende være tematisk orienteret. Kort sagt benyttes neoformalismen, fordi det er den, der mest objektivt (hvis man da kan tale om det i en humanistisk opgave) kan kortlægge de faktiske forhold omkring den film, man arbejder med. Kristin Thompsons tilgang til neoformalismen Som det kan læses ud af betegnelsen, er den neoformalistiske bevægelse kraftigt inspireret af de russiske formalister (Ejzenštejn, Shklovsky, Pudovkin, Kuleshov), og Thompson har således også overtaget sovjet-formalisternes centrale begreb ostranenia (formuleret af Shklovsky) og oversat det til defamiliarisering, hvorved det forstås, at film(kunst)en adskiller sig fra dels virkeligheden og dels de etablerede film-konventioner. (Thompson: 10) Defamiliariseringen udfordrer så at sige virkeligheden og opfattelsen af den, som ellers er blevet automatiseret og sløvet igennem gentagelse af hverdagens trivialiteter, men også forholdet til kunsten må udfordres, da kunstperceptionen ellers også automatiseres, hvorved kunsten fuldstændig berøves sig særegenhed i forhold til virkeligheden. Defamiliariseringen kan afstedkommes af, at filmen udspiller sig i så fremmede lokaliteter som eksempelvis vandplaneten Kamino i Lucas Star Wars: Episode II Attack of the Clones (2002), at den benytter teknikker, der i forhold til hverdagen i virkeligheden virker påfaldende (eksempelvis kamerabevægelser eller underlægningsmusik), eller den kan hvis man taler om defamiliarisering fra kunsten forekomme ved, at eksempelvis fasttømrede genre-konventioner brydes. Et af de almindeligvis mest defamiliariserende træk ved filmen er imidlertid at finde i forholdet imellem syuzhet og fabula. Ved begrebet syuzhet skal forstås det, som tilskueren eksplicit præsenteres for i filmen, dvs. både de eksponerede diegetiske begivenheder og de non-diegetiske tilføjelser såsom tekster og underlægningsmusik; ved fabula skal forstås hele filmens univers og handling, og altså også de dele, der ligger imellem de i syuzhettet præsenterede elementer, men som tilskueren selv automatisk fylder ud. (ibid.: 38-39) Det system, hvormed syuzhettet og filmens stil cuer tilskueren til at konstruere fabulaen, kalder Thompson narration. (ibid.: 41) I arbejdet med narrationen er der tre parametre, som det kan være vigtigt at holde sig for øje, nemlig indsigtsfuldhed, selvbevidsthed og kommunikérbarhed. 1 (ibid.: 41-42) Graden af indsigtsfuldhed er bestemt af omfanget af narrationens fabula-informationer, dvs. eksempelvis hvor mange karakterers synsvinkler, narrationen har kendskab til, så jo større indsigtsfuldhed er, jo nemmere er fabula-konstruktionen for tilskueren. Graden af selvbevidsthed bestemmes af synligheden af narrationens henvendelse til publikum i films noires benyttes der eksempelvis ofte stiliserede billeder med skæve vinkler og markante slagskygger samt voice-over, hvorimod dogmefilmene i højere grad benytter et mere hverdagsrealistisk filmsprog. Graden af 1 Thompson indrømmer dog at have overtaget disse direkte fra Bordwell (1985). Side 4 af 26

5 æstetisk funderet defamiliarisering er således meget langt henad vejen direkte proportionel med graden af selvbevidsthed. Graden af kommunikérbarhed afhænger af, hvor klart tilgængeligt fabulaen fremstilles i syuzhettet, og ligger sig i det hele taget meget i forlængelse af insigtsfuldheden. Forskellen er dog den, at narrationen sagtens kan besidde fabula-informationer, som dog af den ene eller den anden årsag ikke videregives i syuzhettet. For spændingsopbygningens skyld er en vis tilbageholdenhed i forbindelse med indsigtsfuldheden og kommunikérbarheden i det hele taget nødvendig fra narrationens side, da alle mysterier ellers ville elimineres i det øjeblik, de præsenteredes. I neoformalistens øjne er enhver enkeltdel eller struktur i filmen det være sig kamerabevægelser, kostumer, replikker, overgange imellem to klip, lyde, hvad som helst et element (device), der benyttes til at skabe såvel defamiliarisering som et stilistisk, filmisk system. (ibid.: 15) For at undersøge, hvordan elementet benyttes, må man nødvendigvis analysere dets funktion og motivation. Der eksisterer fire forskellige former for motivation for benyttelsen af et givent element, nemlig kompositionel (at elementet er benyttet af hensyn til syuzhettets fremadskriden (som når blondinen flygter op på 1. sal i stedet for ud af hoveddøren i Cravens Scream 2 (1997))), realistisk (at dets tilstedeværelse er i overensstemmelse med den virkelig verdens regler (som når gæsterne efter Christians tale har svært ved at finde den rette grimasse i Vinterbergs Festen (1998))), trans-tekstuel (at motivationen eksisterer forud for selve filmen og begrundes af (eksempelvis generiske) konventioner (som når fuglene i stedet for blot at udsige deres gode råd vælger at udsynge dem i Sharpsteens Dumbo (1941))) og kunstnerisk (at elementet er benyttet for at gøre opmærksom på sig selv som defamiliariserende, stilistisk effekt (som når Bess (Emily Watson) kigger direkte på tilskueren i Triers Breaking the Waves (1996))) motivation. Som den kritiske læser vil kunne læse ud af mine eksempler er det imidlertid reglen nærmere end undtagelsen, at flere af motivationerne benyttes på samme tid. Funktionsbegrebet behøver nærmest ingen introduktion, da det blot dækker, hvilket formål et givent element har, men analysen af funktionen kan imidlertid vise sig at være meget vigtig, da kortlægningen af elementernes formål meget vel kan afsløre filmens særegenhed det samme element kan nemlig have forskellige funktioner fra film til film, ligesom den samme funktion kan opfyldes af forskellige elementer (funktionelle ækvivalenter). (ibid.: 15) Hvor motivation og funktion er størrelser, der fungerer indenfor det enkelte element, så kaldes det overordnede princip, der organiserer brugen af elementer, for dominanten. (ibid.: 43) Det er således dominanten, der bestemmer hvilke elementer, der primært vil fungere som defamiliariserende træk, hvorved det også bliver dominanten, der er bestemmende for filmens stilistiske, narrative og tematiske udtryk. Som det fremgår tydeligt at alt det foregående, så er en af grundpillerne i neoformalismen, at tilskueren er aktiv i receptionen i modsætning til opfattelsen hos eksempelvis psykoanalytikerne, som forudsætter en passiv tilskuer, der kun underbevidst (og dermed ubevidst) arbejder med filmen. Aktiviteten kommer til udtryk i den kognitive behandling af filmens cues, som udføres mere eller mindre automatisk og bevidst på baggrund af tilskuerens indlærte skemata. Skemataer er indlærte reaktionsmønstre på alt imellem himmel og jord, som tilskueren har opøvet igennem dagligdagsliv, filmsening, generel perception og meget andet, og som sætter vedkommende i Side 5 af 26

6 stand til på baggrund af cues at opstille en hypotese for hvilken reaktion, der vil være den passende i virkeligheden vil reaktionen være konkret, i filmperceptionen vil den være at opstille en hypotese omkring narrationens videre forløb. Disse hypoteser vil så løbende igennem filmen blive be- eller afkræftet, ligesom nye vil blive opstillet som den løgiske følgevirkning af nye cues. En af analytikerens fornemmeste opgaver er at registrere de givne cues og på grundlag heraf undersøge, hvilke hypoteser, der nærmest pr. automatik opstilles, og hvordan narrationen korresponderer med dem. STILISTISK ANALYSE Mise-en-scène It s all about love foregår i år 2021, og på overfladen ser fremtiden virkeligt godt ud, eftersom så godt som alle aspekter af scenografien og kostumeringen består af glatte og strømlinede overflader. Filmens udspiller sig således hvis man ser bort fra scenerne i Uganda, som jeg først senere vil behandle, og afslutningen i den polske vildmark næsten udelukkende i eller omkring lufthavne, flyvemaskiner, limousiner, skøjtehaller, luksuriøse hotelværelse og -korridorer og på gaderne i et New York, der i forhold til nutidens metropol forekommer utroligt rent, og absolut flertallet af karaktererne bærer filmen igennem ulastelige jakkesæt, som tilføjer mise-en-scènen stilfuldhed og en æstetisk flot overflade. Selvom disse to ting scenografien og kostumeringen omfatter uendeligt mange elementer, så vil jeg alligevel tillade mig nærmest at sammenføje disse to kategorier til ét element, da funktionen af det hele langt hen ad vejen er den samme, nemlig at det hele er flotte og prangende men samtidig upersonlige og kolde overflader. Det er symptomatisk, at et af de eneste steder i filmens New York, hvor scenografien ikke fremstår så æstetiseret, er det hotel, hvor John og Elena i scene genforenes og for alvor genfinder kærligheden til hinanden her, hvor det ikke er overfladen, der er i centrum, er der plads til den varme og følelsesfuldhed, som ellers er blevet kvalt i samfundet. Udskillelsen af John og Elena fra denne kuldens ensretning udtrykkes ligeledes i scene 72 hvor Elenas tre kopier tropper op i præcis den samme kjoledragt. Sammensmeltningen er total, og det samme er opløsningen af selvstændige identiteter dog ikke for Elena, der er klædt i en fuldstændigt anderledes kjole, som visuelt adskiller hende markant fra de tre kopier. Det kan indvendes, at Elena pga. sin kraftige sminke og sin stilfulde påklædning også er overflade-fikseret, men pointen her er den, at hun visuelt skiller sig markant ud fra kopierne. Et andet vigtige element af filmens mise-en-scène er brugen af motiver dvs. tilbagevendende elementer, som på en eller anden måde er betydningsbærende i ekstraordinært høj grad (Bordwell & Thompson: 52) 2. Filmens mest gennemgående motiv er sneen, som dukker op ikke mindre end seks gange i løbet af filmen; i scene 11 daler sneen omkring skøjteprinsessen i glaskuglen, i scene falder sommer-sneen i New York, og John og Elena leger i den, i scene 64 og 79 sner det i henholdsvis Venedig og Paris, og hele filmens afsluttende del i Polen (scene 87-99) udspiller sig i et storslået snelandskab. Udover denne brug af sne nævner Marciello også i scene 100, at hele 2 Motiv-begrebet, som det benyttes her, må ikke forveksles med Thompsons brug af bundne og frie motiver, der udgør de for den centrale historie henholdsvis vigtige og ligegyldige handlinger (jf. Thompson: 38). Side 6 af 26

7 verden er ved at sne inden. Sneen har naturligvis en meget håndgribelig betydning som et symbol på kulden i verden, men der er mere i den end dette. Bortset fra scenerne i Venedig, Paris og Marciellos fly, hvis betydning jeg først vil komme ind på mit afsnit om postmodernisme, er sneen nemlig centreret omkring Elena; i glaskuglen har skøjteprinsessen lyserødt skøjteskørt på ligesom Elena i scene 26 og 85, hvorfor det er nærliggende at se figuren som et billede på Elenas beskyttede men kolde og isolerede tilværelse under firmaets vinger; det er Elena, der opdager den faldende sne i New York; og sidst men ikke mindst er det Elena, der under det blide snedække bliver den hvide brud, som hun i scene 67 ønskede at blive. Med sneens traditionelle konnotationer af renhed og uskyld in mente kommer Elena til at fremstår som den udnyttede madonna i en verden, der under den skinnende overflade er fordærvet. Hendes renhed og uskyld accentueres yderligere i slutscenerne, hvor hun sover ind i sin elskedes arme, imens de begge langsomt dækkes af den faldende sne. Fotografering og klipning Noget af det mest bemærkelsesværdige ved fotograferingen i It s all about love er den konsekvens, hvormed mise-en-scenens futuristiske sterilitet videreføres i farvevalget, som især i scenerne i New York og Polen er holdt i et isblåt farvespektrum. Der er imidlertid to scener i New York, som skiller sig markant ud fra denne tendens, nemlig scenerne 55 og 56, der er holdt i sygelige grønne nuancer. Motivationen for inddragelsen af dette kulørte element er kunstnerisk, og defamiliariseringseffekten er da også slående, da det kolde farvemønster, som tilskueren i løbet af de foregående 40 minutter har vænnet sig til pludselig afløses af dette betydeligt mere påfaldende usundt-grønne, som ganske effektivt cuer tilskueren til en forstærket fornemmelse af, at noget er helt galt. En funktionel ækvivalent til farvevalget i den sidste af de to scener er desuden kameraføringen, som med ét er frenetisk håndholdt, samt jump cut-klipningen. Fotograferingen i filmen er ellers generelt rolig og relativt upåfaldende, i hvert fald set i forhold til fremmedartetheden i mise-en-scenen og farvevalg. Et gennemgående træk er imidlertid dét, at den meget nemt kan afvige fra denne usynlighed, hvis karakteren af fabulasituationen er en sådan, at noget ekstraordinært må gøres i scene 33 er Elena eksempelvis voldsomt oprevet efter mødet med en af sine dobbeltgængere, hvilket tydeligt reflekteres i det endog meget urolige, håndholdte kamera. Kameraarbejdet er således i stand til at afspejle karakterernes emotionelle tilstand, hvilket også udtrykkes i scene 59, hvor John (og Michael) står på tærsklen til at demaskere Ice Internationals fordækte plan; her gynger kameraet bogstaveligt talt fra side til side, hvilket på forhånd cuer tilskuerens opfattelse af den følgende scene, hvor kopiernes eksistens afsløres. Lidt af den samme teknik benyttes i scene 85, hvor langt hovedparten af de fire Elenaers kunstskøjteløb til tonerne af Una Furtiva Lagrima fra Donizetti og Romanis opera L Elisir d Amore (1832) bortset fra et par indledende indstillinger konsekvent er filmet fra et højereliggende niveau end isens. Så klippes der imidlertid til en indstilling på niveau med skøjteprinsesserne, og i klippet til den følgende indstilling affyres det første skud imod de skøjtende. Ændringen i forhold til det fotografiske mønster, som tilskueren i løbet af den forudgående skøjteopvisning har vænnet sig til, forårsager allerede i indstillingen før skuddet en usikkerhed, som øjeblikket efter forankres direkte i handlingen. Side 7 af 26

8 Fotograferingen cuer også i andre scener ofte tilskuerens opfattelse af situationen til, at tingene ikke er, som de burde være, ved en udbredt brug af skæve vinkler. Motivationen for alle disse cues er naturligvis kunstnerisk, da de jo alle som elementer er en del af filmens defamiliariserende projekt i virkeligheden ville et attentatskud eksempelvis komme uden forudgående varsel men samtidig synes jeg også, at de kan ses som kompositionelt motiverede, da de som en del af narrationens syuzhet-formidling medvirker til at videreføre fabulaen på den for tilskueren mest emotionelt udbytterige måde. Mht. editeringen i It s all about love, så består den et langt stykke henad vejen af temmelig traditionel continuity-klipning, hvor samtlige samtaler er klippet i klassisk shot/reverse shot-stil (fx scene 36). To tidspunkter, hvor editeringen skiller sig ud, er imidlertid i scenerne 47 og 60, hvor jump cut-teknikken igen benyttes. Funktionen af dette er (udover det forstærkede kaotiske indtryk i scene 60), at Elena-kopiernes skæbne tilføjes en ekstra tragisk dimension, da tilskueren automatisk vil sammenstille livsglæden i den ene scene med desperationen og den straks følgende ondskab i den anden. Derudover benyttes der i scene 40 et par nærmest umærkelig jump cuts, da John og Elena flygter igennem New Yorks trafik, hvilket accentuerer flugtens hektiske atmosfære. NARRATION Som teoretisk udgangspunkt for de to narrative traditioner, som filmen besidder træk fra, nemlig mainstream- og kunstfilm-traditionen, vil jeg benytte David Bordwell, nærmere bestemt henholdsvis hans artikel Den klassiske Hollywoodfilm. Fortællemæssige principper og procedurer (1995), da mainstream-filmens narrative principper er de samme som den klassiske Hollywoodfilms, og Narration in the Fiction Films afsnit om kunstfilm (1985), som jeg vil supplere med enkelte af Torben Kragh Grodals betragtninger fra Art Film, the Transient Body, and the Permanent Soul (2000). Mainstream-filmen Grundstenen i mainstream-filmen er kausaliteten imellem de begivenheder, der præsenteres i syuzhettet. (Bordwell (1995): 59) Dette betyder, at alle syuzhettets begivenheder indgår i et årsagvirkning-forhold med de foregående og kommende begivenheder, således at udelukkende de elementer, der har indflydelse på fabulaens udvikling, præsenteres for tilskueren. I forlængelse af dette er det vigtigt at pointere, at dominanten i mainstream-filmen i vid udstrækning er kompositionel frem for realistisk, da inddragelsen af et givent element nærmere benyttes for at drive handlingen videre end for at forankre handlingen i en helt objektiv virkelighed, om end den realistiske motivation nødvendigvis må være til stede på et eller andet plan for ikke at frastøde tilskueren. Denne strikse begrænsning af tilskuerens kendskab til fabulaen betyder samtidig, at syuzhettets temporale udstrækning er stærkt komprimeret i forhold til fabulaens. En udbredt temporal strategi i mainstream-filmen er ligeledes opstillingen af deadlines (ibid.: 59), og således da også i It s all about love, der indledes med ordene My name is John Marczewski. I want to tell you the story about the last seven days of my life. På denne måde ved tilskueren på én gang, hvilken tidshorisont filmen opererer med, og hvem protagonisten er. Side 8 af 26

9 Parallelt med de foretagne temporale spring i fabulaen springes der naturligvis også spatialt i overgangen fra én scene til den næste, men grundlæggende konstrueres der i mainstream-filmen en konsistent temporal og spatial fabula. Spatiale overspring kan foretages, hvis narrationens grad af kommunikérbarhed er høj, og der i syuzhettet fremlægges elementer, som nogle af karaktererne (på det givne tidspunkt) er ubevidste omkring. I It s all about love benyttes dette eksempelvis i scene 27, da lejemorderen mr. Morisson ankommer til New York og afhentes i lufthavnen, uden at John er til stede selvom tilskueren ellers i langt hovedparten af narrativet kun har adgang til de samme fabulainformationer som John. På baggrund af dette og en række andre eksempler (blandt andet Eleneas kidnapning i scene og Elenas møde med sin dobbeltgænger i scene 31-32) kan narrationen i It s all about love således siges at besidde en forholdsvis høj grad af kommunikérbarhed, om end tilskueren meget langt hen ad vejen kun besidder den samme indsigt som John. Mainstream-filmen besidder i det hele taget en ret omfattende grad af kommunikérbarhed, ligesom graden af indsigtsfuldhed også er høj, idet narrationen i denne type film må siges at være alvidende. (ibid.: 59) Således også It s all about love, hvor narrationen gentagne gange (jf. eksemplet med de pludselige farveskift i scene 55-56) ikke nøjes med objektivt at videregive fabula-delene, men fortolker begivenhederne og formidler karakterernes opfattelse af dem, sådan som det også sker i scene 61, hvor Johns chok over opdagelsen med Elena-kopierne formidles til tilskueren gennem en meget gyngende og nærmest søsyge-fremkaldende kameragang. Denne påfaldende brug af æstetikken er imidlertid nærmest oppositionel til mainstream-konventionerne, der traditionelt søger at antage karakter af en så lidet defamiliariserende narration som muligt. (ibid.: 68-69) Selvom narrationen i mainstream-filmen udviser en meget lav grad af selvbevidsthed, så er der dog en slående overensstemmelse imellem narrativets eksposition og afslutning, hvor de mål, som protagonisten opstillede i førstnævnte, opnås. Protagonisten er fabulaens (normalt maskuline) hovedperson, hvis motiver og mål som de eneste rigtigt behandles, og samtidig den karakter som står centralt placeret i syuzhettet og som påvirker handlingen i jagten på at opnå sine opstillede mål. Protagonistens projekt er imidlertid næsten altid todelt, idet der både er en større, handlingskrævende konflikt og en heteroseksuel kærlighedsaffære, der skal tages hånd om. Disse to handlingstråde er sædvanligvis adskildte, men afklaringen af det ene fører som regel til forløsningen på det andet, og det er et gennemgående træk, at alle søsatte handlingstråde skal nå en afklaring (closure) inden syuzhettets afslutning, således at narrativet bliver afrundet på en for tilskueren tilfredsstillende vis. (ibid.: 59, 61-62) Selvom It s all about love indeholder mange for tilskueren fremmedartede elementer, så besidder den også en lang række af de her skitserede mainstream-træk vigtigst nok det, at den præsenterer psykologisk definerede individer, som kæmper for at løse et klart afgrænset problem (ibid.: 58), nemlig at frigøre sig fra det mafia-lignende Ice International. Kampen for at opnå dette er struktureret i et kausalt sammenhængende syuzhet, hvor begivenhederne i intrigen indgår som logiske konsekvenser af de foregående, samtidig med at der præsenteres tilstrækkelige informationer til, at tilskueren relativt uproblematisk kan konstruere en sammenhængende fabula. Implicit i John og Elenas forsøg på at undslippe firmaet ligger også den anden, parallelle Side 9 af 26

10 handlingstråd, idet de udover at ville sikre deres fortsatte eksistens også ønsker at leve sammen i fremtiden. Bordwell konkluderer imod slutningen på artiklen, at [s]om en fortællemæssig form korresponderer [Hollywood-]klassicisme tydeligt med ideen om en almindelig film i de fleste filmkonsumerende lande i verden (ibid.: 74), men selvom It s all about love som just demonstreret besidder traditionelle mainstream-træk, så kan filmen ingenlunde ses som en almindelig film. Jeg vil derfor ty til kunstfilmstraditionen, for gennem en kombination af disse to traditioner at kunne analysere narrationen i Vinterbergs film tilfredsstillende. Kunstfilmen Et af de punkter, hvorpå narrationen i kunstfilmen adskiller sig mest fundamentalt fra den i den klassiske filmfortælling, er i graden af selvbevidsthed, der modsat i mainstreamfilmen er bemærkelsesværdig høj i kunstfilmen, hvor selve fabulakonstruktionen ligefrem ofte er et tematisk omdrejningspunkt, idet årsag-virkning-forholdene i syuzhettet ikke er så umiddelbare her. (Bordwell (1985): 206) Syuzhettet er egentlig ikke struktureret mere løst eller tilfældigt, de kausale forhold er bare sværere gennemskuelige, da narrationen som følge af en ganske lav kommunikérbarhed ofte udfolder sig tilsyneladende tilfældigt eller umotiveret. Ifølge Bordwell kan denne tilsyneladende mangel på målrettet stræben efter opnåelse af et klart defineret mål skyldes, at dominanten i kunstfilmen er realistisk, da virkeligheden jo også tit udfolder sig underligt tilfældig. (ibid.: 206) Dette er også sporadisk præsent i It s all about love, hvor den kausale fremadskriden i hvert fald to gange afbrydes af fuldstændigt realistisk motiverede forsinkelser; i scene 36 standses handlingen et kort øjeblik, da en limousine-chauffør sit navn overfor John, og i scene 55 må Arthur gentage sin besked for receptionisten, da denne på grund af en defekt kuglepen ikke kan notere den første gang. Jeg synes imidlertid at Bordwell her overser det faktum, at eksempelvis farvevalg og inddragelse af symboler i kunstfilmen ofte er kunstnerisk motiveret overvej blot de voldsomme sort/hvide kontraster i drømmesekvensen fra Bergmans Smultronstället (1957) og hestene i Triers The Element of Crime (1984), som dårligt kan siges at være realistisk motiverede. Det er i det hele taget en svaghed ved Thompsons og Bordwells definitioner omkring neoformalismen, at deres firdeling af motivationer udelukkende er møntet på narrative og ikke æstetiske elementer, hvorved man som analytiker uafværgeligt kommer i problemer, når man ønsker at undersøge motivationen for eksempelvis fotograferingen, der i hovedparten af tilfældene er motiveret af at formidle karakterernes emotionelle status til tilskueren, hvilket vel næppe kan kaldes hverken kompositionel, realistisk, trans-tekstuel eller kunstnerisk motivation, bortset fra at enhver motivation i et kunstværk i sagens natur også gerne skulle være kunstnerisk Kunstfilmens grad af selvbevidsthed accentueres desuden af den ofte kommenterende narration, hvorved der skal forstås det forhold, at der i kunstfilmen oftere end ellers optræder påfaldende stilistiske elementer, hvorved defamiliariseringen i høj grad forøges. (ibid.: 209) Defamiliariseringen er i sagens natur i det hele taget mere fremtrædende her end i den klassiske kanon, hvilket Grodal supplerer i sin karakteristik af kunstfilmen som blandt andet en filmkunstners originale og subjektive vision omkring verden. (Grodal: 35) I en sådan subjektiv Side 10 af 26

11 vision vil graden af defamiliarisering i sagens natur være højere end i andre tilfælde, hvorved Grodals og neoformalisternes definition af den høje kunst, som kunstfilmen almindeligvis anses for at være, dybest set stemmer ganske godt overens med hinanden. En anden årsag til den øgede besværlighed i fabulakonstruktionen er det forhold, at narrationen i kunstfilmen på grund af den lave kommunikérbarhed ofte forholder tilskueren centrale oplysninger om protagonistens karaktertræk, motiver og mål. Der behøver strengt taget ikke at være mindre kausallogik tilstede end i mainstream-filmen tilskueren præsenteres bare ikke nødvendigvis for årsagerne, hvorfor virkningen kan være meget svær at kapere. (Bordwell (1985): 207) I Antonionis Il deserto rosso (1964) foregår hele dramaet eksempelvis i Giulianas psyke, som tilskueren kun stifter bekendtskab med via hendes nærmest katatoniske ydre og en lejlighedsvis alternativ farvepalet, hvorfor film som denne kan være endog meget uhåndterlige for tilskueren. Det tematiske omdrejningspunkt i kunstfilmen er i det hele taget af indre, eksistentiel karakter, hvorfor syuzhettet i høj grad består af introspektive spekulationer og subjektiv, psykologisk aktivitet frem for ydre action. (ibid: , 209) Af samme grund er der også en tendens til, at handlingstrådene ikke konsekvent afsluttes utvetydigt her er det i højere grad op til tilskueren selv at afslutte fabulaen på grundlag af de (forhåbentligt) tilstrækkelige informationer i syuzhettet. Selvom store dele af It s all about love er koncentreret omkring netop det handlingsmættede, så er fokuseringen på den indre dimension imidlertid bemærkelsesværdigt præsent i den genkommende frontale indstilling af Johns enten sørgmodige eller tænksomme ansigt, som indikerer, at et drama også udspiller sig inde i ham nemlig forsøget på at overskue og kapere den følelsesmæssige og efterhånden livstruende situation, han befinder sig i. Et sidste karakteristika ved kunstfilmen, som Bordwell imidlertid ikke omtaler, er det stilistiske begreb, som Grodal kalder temps mort, dvs. handlingsløse stemningsbilleder der illuderer en standset tid, hvor tilskueren på grund af den manglende udvikling i fabulaen er nødsaget til selv at skabe betydningen. (Grodal: 46) Brugen af temps morts er desuden med til at formidle den følelse af abstrakt og uforståeligt higher meaning, som Grodal i forlængelse af den originale og subjektive vision omkring verden også mener er karakteristisk for kunstfilmen. (ibid.: 35-36) Uganda Det måske tydeligste tegn på kunstfilmtraditionens tilstedeværelse i It s all about love er de seks indstillinger fra Uganda, som indgår i syuzhettet. Disse kan til en hvis grad læses som et tegn på den kosmiske ubalance, som verden anno 2021 befinder sig i, og det er også nærliggende at se hele inddragelsen af u-landet og alle dets problemer som et politisk budskab om lighed for alle folkefærd, men jeg vil nu mene, at man i stedet bør læse scenerne som et udtryk for den tvetydighed, der er karakteristisk for kunstfilmen; [u]ncertainties persist but are understood as such, as obvious uncertainties, skriver Bordwell ((1985): 212), og det er i dette lys, Ugandascenerne bør forstås. Deres motivation er (bortset fra i syuzhettets afsluttende scene) udelukkende kunstnerisk og dermed defamiliariserende, og denne effekt accentueres yderligere af, at deres farveskema adskiller sig markant fra resten af filmens blå toner, idet billederne her er holdt i gulligt-brune nuancer. Scenerne fungerer samtidig som en art temps mort, hvor tilskueren får lejlighed til kontemplation omkring situationen i narrativet, hvilket stemmer fint overens med Side 11 af 26

12 den kompositionelle placering hovedparten af dem har nemlig placeringer lige efter scener, hvor John følelsesmæssigt berøres på en eller anden måde. Det måske mest interessante i denne sammenhæng er imidlertid den måde, hvorpå den sidste scene fra Uganda (scene 102) simultant fungerer som syuzhettets ubetinget mest defamiliariserende indstilling og dermed stærkeste kunstfilm-moment og afslutning af mainstreamnarrationens sidste åbne handlingstråd. Denne scene er på én gang kunstnerisk motiveret som en ultimativ defamiliarisering af tilskuerens og derved jf. syntesen af Bordwell og Grodals kunstfilm-opfattelser højdepunktet af filmens tilhørsforhold til kunstfilmstraditionen og en dygtig samling af alle løse tråde (Bordwell (1996): 62), som de flyvende ugandere på dette tidspunkt må siges at være for tilskueren, som efterhånden har hørt en hel del om dem. Ved endelig at se dem, lukkes denne handlingstråd i tilskuerens bevidsthed; kunstfilm-trækket benyttes så at sige som kausal closure. It s all about love må således siges at besidde endog meget gennemslagskraftige kunstfilm-træk, om end den i sidste ende indskriver sig i mainstream-traditionen ved at benytte de tilstedeværende træk af kunstfilmen til at formidle og afrunde den meget subjektive vision omkring verden indenfor rammerne af den kanoniske fortælling. GENRE En af de ting, der set med analytiske briller indiskutabelt er mest spændende ved It s all about love er den tvetydighed, der er forbundet med dens forhold til genrerne. Før dette kan behandles, er det imidlertid vigtigt at få defineret, hvad der egentlig skal forstås ved en genre, hvilket jeg vil gøre med udgangspunkt i Rick Altmans teori, som denne fremstilles i A Semantic/Syntactic Approach to Film Genre (1984). Fordelen ved Altmans fremgangsmåde er, at analytikeren i arbejdet med at kategorisere værket genremæssigt tager udgangspunkt i de ting, der helt konkret er til stede i værket, i stedet for at arbejde ud fra produktions- og distributionsmæssige forhold og deslige. Der fokuseres hos Altman på selve værket og de deriboende ting og sager, hvorved den altmanske genre-analyse stiller sig i ret tæt forlængelse af den neoformalistiske film-analyse. De ting, man som analytiker må se på, er både de semantiske og syntaktiske komponenter; ved semantiske komponenter skal forstås de indenfor genren uendeligt repeterede enkeltdele, som filmen består at (eksempelvis kampvogne og camouflage-tøj i krigsfilm eller i komedien bananskræller og folk, som glider i dem); ved syntaktiske komponenter skal forstås de indenfor genren gentagne mønstre, hvori de semantiske tegn, metaforer, handlingsmønstre og værdihierarkier indgår. (Altman: 634) De konventioner, der er herskende omkring brugen af semantiske og syntaktiske tegn, er så det, der definerer genren, hvorfor man må destillere genrens konventioner, for at kunne kategorisere filmen genremæssigt. En vægtig pointe hos Altman er også den, at genrerne er dynamiske og i konstant udvikling, hvorfor opfattelsen og definitionerne af dem skifter over tid, samt at forskellige genrer ustandseligt låner semantik og syntaks hos hinanden. Altman pointerer afsluttende i sin artikel, hvordan tilstedeværelsen af semantiske tegn cuer tilskueren til at opstille Side 12 af 26

13 forventninger om en bestemt generisk syntaks, hvorfor udgangspunktet her ligesom i neoformalismen er en aktiv tilskuer. (ibid.: ) En svaghed ved Altmans teori er imidlertid den, at der ikke tages højde for de genrer, der defineres ud fra deres effekt på tilskueren i stedet for deres iboende elementer og strukturer. Allerede ved betegnelserne western og musical ligger det i kortene, at filmene indenfor disse genrer henholdsvis udspiller sig i Det vilde Vest eller har et musikalsk omdrejningspunkt, men hvad med genrer som horror eller thriller? Betegnelserne stammer her fra substantiverne horror og thrill, der imidlertid karakteriserer emotionelle responser, hvorfor deres tilstedeværelse i en film vil være betydeligt sværere entydigt at fastslå, eftersom hver enkel tilskuers reception er forskellig Cravens Scream (1996) kan eksempelvis både opleves som en hårrejsende gyserfilm og en vittig parodi på den hårrejsende gyserfilm. Science fiction og horror En af de genrer, som It s all about love besidder ikke uvæsentlige træk fra, er science fiction-genren, i hvert fald hvis man benytter Vivian Sobchacks betragtninger omkring genren, sådan som hun udtrykker dem i artiklen Science Fiction (1988) og bogen Screening Space. The American Science Fiction Film (1987, her citeret fra Steve Neales Genre and Hollwood (2000)). Karakteristisk for science fiction-genren er det, at ikonografien er utroligt flydende semantiske tegn som rumvæsner, tidsrejser og androider kvalificerer almindeligvis til science fiction-status, men hvad med kæmpemyrer som i Douglas Them! (1954)? men på det syntaktiske niveau formår Sobchack at opstille to karakteristika, der kan fungerer til at kategorisere genren. Det første er, at science fiction-filmen fungerer som en fremskrivelse af de tendenser, som kan spores i nutiden, til fremtiden. (Sobchack: 231) Denne fremskrivelse af historien betyder, at science fiction-filmen i stedet for at handle om eksempelvis fremtiden bliver et udtryk for nutidens (oftest dystopiske) forestillinger om, hvilken retning den nuværende udvikling vil bevæge samfundet i. Det andet karakteristika er sammenstødet imellem det velkendte, almindelige og det ukendte, anderledes (in Neale: 101), som ofte manifesterer sig deri, at den normale verdens orden forstyrres af eksempelvis tilrejsende rumvæsener, eller at samfundet på én gang besidder genkendelige og i nutiden ukendte træk. Begge disse syntaktiske komponenter er nærværende i It s all about love, hvis samfund anno 2021 absolut på siges at være en dystopisk fremskrivning af det kapitalistisk styrede samfund af i dag. I filmen tilsidesættes forhold som medmenneskelighed og ære til fordel for kapitalens logik Ice International hyrer eksempelvis en lejemorder til at dræbe Elena, idet hun kan truer firmaets skændige planer, hvorved kapitale hensyn fuldstændig er overordnet de medmenneskelige. Også sammenstødet imellem det genkendelige og det ukendte er nærværende i filmen, idet verden på trods af nedjusteringen af menneskelig varme egentlig ligner sig selv hvis det da ikke lige var for tilstedeværelsen af indsprøjtninger imod flyskræk, korte perioder med naturskabt global nedfrysning af alt ferskvand, ophævelse af tyngdeloven i Uganda og hjerter, der bogstaveligt talt ophører med at slå på grund af manglen på kærlighed. Også de tre Elena-kopier kan læses som et science fiction-træk, men da de er resultatet af plastiske operationer, som jo allerede i dag er den skindbarlige virkelighed, vil jeg hellere se dem som et træk fra horror-filmen. Side 13 af 26

14 Horrorgenren er generelt meget svært definérbar, da den ligesom science fiction-genren har et ganske flydende forhold til semantiske og syntaktiske mønstre. Bordwell og Thompson (Film Art. An Introduction (2001)) pointerer således ganske viist, at genren bedre genkendes igennem dens emotionelle effekt på tilskueren end igennem ikonografi og handlingsmønstre; den klareste definition af horrorgenren er således, at det er den, der skræmmer (horrifies) tilskueren. (Bordwell & Thompson: 102) Hvor rammende Bordwell og Thompsons løse karakteristik af horror-genren end er, så har den imidlertid den væsentlige ulempe, at den er meget lidt akademisk funderet, da filmens tilhørsforhold til genren er fuldstændig afhængig af tilskuerens subjektive reception af filmen. I modsætning hertil står Noël Carrolls betragtninger (The Philosophy of Horror, or: Paradoxes of the Heart (1990)) omkring horror, der ifølge ham konkret defineres af tilstedeværelse af det monstrøse, som blandt andet kan udmønte sig i tilstedeværelsen af en dobbeltgænger. (Carroll (1990): 46-47) Dobbeltgængeren tæller imidlertid kun som et horror-kvalificerende semantisk træk, hvis den samtidig er af en frygtindgydende og truende karakter de fire udgaver af Michael Keaton i Ramis Multiplicity (1996) gør eksempelvis ikke filmen til en horrorfilm, hvorimod studenten Balduins løsslupne spejlbillede i Ryes Der Student von Prag (1913) antager en anderledes truende og dermed horror-indgydende karakter. Med dette udgangspunkt i denne definition må It s all about love siges absolut at besidde horrortræk, om end ikke nok og ikke gennemgående nok til at kunne kategoriseres som en horror-film; i scene 32 føler tilskueren eksempelvis utvivlsomt en form for uhygge, da Elena møder sin dobbeltgænger i korridoren. Uhyggen skyldes naturligvis tilstedeværelsen af dobbeltgængeren, som foruden ligheden i ansigtet også fremstår som en kopi af Elena i kraft af sin hovedbeklædning, der dublerer håndklædet om Elenas hoved, men nok især de elementer, som lydsiden er bygget op af. Her er reallyden af den snakkende radio i den foregående scene fjernet til fordel for en korsang, hvis meget høje toner suggererer en gåsehudsfremkaldende fornemmelse af, at noget er helt galt, til tilskueren. Ved at kombinere Bordwell og Thompsons betragtning med Carrolls aftegnes således enkeltstående horror-træk ved It s all about love, som imidlertid bærer betydeligt større præg af andre genre-tilhørsforhold. Thriller Ligesom det var tilfældet med horrorgenren, er der visse besværligheder forbundet at definere thrilleren, da den som benævnelsen indikerer nærmere udspringer af en abstraktion, en følelse, end af konkret målbare komponenter. Det er således nærliggende i forlængelse af Bordwell og Thompson at mene, at hvis tilskuerens emotionelle respons på en given film er spænding (thrilling), så må denne film være en thriller, og selvom dette forhold ikke bør negligeres, så kan det alligevel være givtigt at forsøge at komme nogle af de karakteristiske mekanismer i thrilleren lidt nærmere. Til dette vil jeg benytte dels Charles Derry, som dennes betragtninger fra Suspense Thriller: Films in the Shadow of Alfred Hitchcock (1988) fremstilles i Neale (2000), dels Carrolls The Paradox of Suspense (1996). Derry inddeler thrilleren i seks underinddelinger, hvoraf the innocent-on-the-run thriller er den interessante i forbindelse med It s all about love, da dens omdrejningspunkt er en uskyldig karakters tilfældige indblanding i en international intrige, hvor vedkommende snart jages af både Side 14 af 26

15 skurkene (the villains) og politiet. (in Neale (2000): 82-83) Politiet er godt nok fuldstændigt fraværende i Vinterbergs film, men John og Elena fungerer i høj grad som innocents-on-the-run i en intrige, som de måske ikke er fuldstændigt tilfældigt involveret i, men som de (især John) først for sent realiserer de fulde implikationer af. Derudover pointerer Derry, at thrilleren er karakteriseret ved tilstedeværelsen af den suspense, der opstår, når tilskueren modtager nok information til at kunne opstille hypoteser omkring syuzhettets kommende begivenheder, og suspensen vedbliver så at bestå, indtil disse hypoteser enten be- eller afkræftes. (ibid.: 83) Denne definition af suspense er imidlertid ikke dækkende, for også i komedien opstiller den aktive tilskuer konstant hypoteser, uden at han dog af den grund vil karakterisere eksempelvis Farrelly-brødrenes Dumb & Dumber (1994) som en spændende film. Carroll imødekommer dette ved at argumentere, at spændingen omkring en given situations udkomme er funderet i tilskuerens moral (morality). (Carroll (1996): 76-77) Dette skal forstås således, at der til enhver situation opstilles to mulige men diametralt modstridende udgange (eksempelvis i Leders The Peacemaker (1997) om der sprænges en atombombe i New York City eller ej), hvoraf det imidlertid kun er den ene, der kan effektueres tilskueren foretrækker på grund af sin moral og etik den ene af disse mulige udgange, hvorimod den modsatte strider imod hans moral og derfor ikke foretrækkes. Følelsen af spænding opstår så i usikkerheden om, hvorvidt det moralsk rigtige eller det moralsk forkerte udfald af begivenhederne vil indtræffe, og spændingen forstærkes altid af, at sandsynligheden for det rigtige udfald er betydeligt lavere end den for det modsatte. (ibid.: 78) Set i dette lys besidder It s all about love absolut thriller-træk, idet der her skabes usikkerhed om, hvorvidt John og Elena vil undslippe Ice International sammen og med livet i behold eller ej, samtidig med at tilskueren foretrækker, at kærligheden vil overvinde forretningen. Firmaets magt og den lave sandsynlighed cuer imidlertid tilskueren til at betvivle denne lykkelige udgang, selvom det strider imod tilskuerens instinktive moralske præference. Filmen kan dog ikke kategoriseres som en thriller, da John og Elena undslipper Ice International og dermed eliminerer usikkerheden om udfaldet allerede i scene 87, altså 16 minutter før filmens afslutning. Melodrama Den sidste genre, som It s all about love bærer vægtige træk fra, er melodramaet. Som teoretisk grundlag for behandlingen af dette vil jeg benytte især Steve Neales artikel Melodrama and Tears (1986), da han i bestemmelsen af genrens semantiske og syntaktiske komponenter formål at opstille en dækkende og almengyldig karakteristik af kærlighedsmelodramaet. Svagheden i Neales teori er imidlertid den fundamentalistisk psykoanalytiske dimension, han forsøger at presse ned over melodramaet; Neale er nemlig af den overbevisning, at attraktionen i melodramaet for tilskueren er den, at vedkommende i fantasien om parrets forening i virkeligheden fantaserer om selv at blive forenet med den moder, som vedkommende skiltes fra ved fødslen. (Neale (1986): 17-18) Selv bevidst om, at fortrængningens kunst er en vigtig del af den freudianske psykoanalyse, har jeg endog uendeligt svært ved at se mit ønske om Rick og Ilsas forening i Curtiz Casablanca (1942) som udslaget af mit personlige såkaldte fødselstraume. Jeg synes desuden, at denne psykoanalytiske forklaring på fantasien om parrets forening Side 15 af 26

16 disharmonerer med resten af Neales artikel, hvoraf hovedparten forklarer hvilke narrative virkemidler, der benyttes til at bevæge tilskueren følelsesmæssigt. Af forklare alt som moderbindinger og ødipale komplekser synes jeg er en grov forenkling af virkeligheden, da alt derved forklares i en håndevending, som da den ikke rigtigt forklarer eller beviser noget heller ikke kan modbevises. Derfor har jeg også valgt i min gennemgang at se fuldstændigt bort fra den psykoanalytiske del af Neales teori og i stedet supplere med Anne Jerslevs artikel Den store umulige kærlighed (1995). I modsætning til science fiction-, horror- og thriller-genren ligger de semantiske og syntaktiske komponenter i melodramaet temmelig fast omdrejningspunktet er i hvert fald altid det samme, nemlig den store (og absolut oftest) ulykkelige kærlighed for et heteroseksuelt par, hvis kærlighedsforhold forhindres eller i hvert fald besværliggøres og udsættes betydeligt af enten deres uvidenhed om modpartens gensidige følelser, mere abstrakte begreber som skæbne og tilfældet eller modarbejdelse fra omgivelserne, sådan som det netop er tilfældet i It s all about love, hvor Ice International gør sit til at forhindre foreningen af John og Elena. (ibid.: 7, 11-12) Netop tilfældet er en af de helt faste semantiske komponenter, for syuzhettet er ofte præget af, at begivenhedernes udvikling er styret af tilfældigheder og heldige eller uheldige sammentræf (ibid.: 6), som godt nok cuer tilskueren i den ene eller den anden retning i hypoteseopstillingen, men som muliggør hvilket som helst udkomme. Tilfældet muliggør på én gang den for narrativet centrale romance, men samtidig kan det også fra det ene øjeblik til det andet skille de to elskende. Dette tilfældighedernes spil udspiller sig også i It s all about love, idet at John og Elena forelsker sig i hinanden igen, netop som de ellers skulle skilles officielt. Kærligheden opblomstrer så at sige netop på det tidspunkt og i den situation, hvor det passer dårligst med de på forhånd lagte planer, men det er alligevel denne tilfældighed, der i sidste ende redder Elena fra at blive fuldstændigt tilintetgjort af skøjtekonglomeratet. I stedet finder hun nu sit endeligt i den polske isørken, og også her må tilfældet siges at spille en ikke uvæsentlig part i fabulaens udvikling; John, Elena og Michael, som dog hurtigt forsvinder ud af narrationen på grund af sit forræderi, er nemlig stået af toget tidligere end planlagt, da dette ifølge deres landkort skulle formindske deres rejsetid men stik imod al logik viser det sig, at de i stedet er fanget i ødemarken udenfor lands lov og ret Et traditionelt melodramatisk træk, som imidletid ikke er til stede i Vinterbergs film er den syntaktiske komponent, som Neale har fra litteraturforskeren Peter Brooks The Melodramatic Imagination (1976), hvori der tales om stumme tekster. Ved dette skal der forstås det forhold, at kommunikationen imellem melodramaets karakterer er præget af en utilstrækkelighed, som gør, at der i stedet må tys til en nonverbal kommunikation såsom tårer, breve, hemmelige dagbøger eller lignende, som skaber en kløft imellem karaktererne, som besværliggør og/eller ultimativt umuliggør kærlighedsforholdets fuldbyrdelse. (ibid.: 19) I modsætning hertil er John og Elena filmen igennem temmelig klare i deres udmelding om, hvad de vil med hinanden i replikskift som You don t want to live anymore? - Yes, but only together with you og I ve missed you so much ekspliciteres deres forhold, så at se It s all about love som en stum tekst vil nok være en kende søgt i forsøget på at få det hele til at passe på melodrama-teorien. En anden strategi, som melodramaet ofte benytter sig af i forsøget på at berøre tilskueren emotionelt, er fortrydende replikker hvis bare -replikker, at karaktererne i reglen først for Side 16 af 26

17 sent indser intrigens fulde implikationer, hvilket fører til fortrydende replikker med kontrafaktiske ønsketænkning om, hvis bare... tingene havde udartet sig anderledes, så ville alt have været meget bedre. (ibid.: 12) I forlængelse af dette tilføjer Anne Jerslev korrekt, at melodramaet ofte fortælles i tilbageblik efter kærlighedsaffærens ophør, hvorved tragikken accentueres, idet tilskueren allerede fra starten ved, at der ikke kommer til at være en lykkelig slutning udfaldet er så at sige prædestineret, og karakterernes handlinger dermed ligegyldige i det store spil, hvilket blot gør det hele endnu mere tragisk. (Jerslev: 12) Derudover supplerer Jerslev også Neales teori ved at inddrage Brooks betragtninger omkring melodramaets retorik, der for en stor dels vedkommende består af en musikalsk og visuel excess, dvs. en højstemt overspilning af det følelsesladede, som ved hjælp af eksempelvis svulstig strygermusik og overgjorte farver siger det, karaktererne i deres manglende kommunikation ikke får sagt. (ibid.: 12-13) Der optræder kun én gang i filmen en fortrydende hvis bare -lignende replik, nemlig i den polske sne hvor John desillusioneret siger I came back too late men den fortrydelse, filmen her lægger op til, affejes af Elenas pointering af, at det vigtigste er, at han kom tilbage, ikke tidspunktet det skete på. Tilskueren sidder dog alligevel tilbage med den følelse af at være udsat for for-sent-hed ens fatalisme, som er karakteristisk for melodramaet, eftersom Johns indledende opstilling af en deadline gør tilskueren opmærksom på, at der ikke kommer til at være nogen lykkelig slutning på It's all about love, hvorved hele filmen faktisk udspiller sig under et fatalistisk skær af skæbnens uafværgelighed. Også den brookske excess er delvist til stede i It s all about love, om end den er det i afslutningens naturkulisser i stedet for som det traditionelt er tilfældet i den visuelle æstetik og i musikken. Håbløsheden i billedet hvor John bærende på Elena tragisk indser umuligheden af deres projekt, er eksempelvis præget af en vis overgjorthed ødemarken er simpelthen for øde, naturen for almægtig i forhold til mennesket. Også i Marciellos afsluttende formuleringer er der en vis excessiv patos, hvor replikkerne ikke får for lidt i karakteriseringen af kærlighedens vigtighed i en kold verden. POSTMODERNISME OG IT S ALL ABOUT LOVE Som følge af denne genre-sammenblanding er det nærliggende umiddelbart at kategorisere It s all about love som et postmodernistisk værk, og det er forholdet imellem disse to størrelser, som jeg vil behandle i dette afsnit. Mit teoretiske grundlag er Peter Schepelerns artikel Spøgelsets navn (1989), hvori Schepelern forsøger at redegøre for det postmoderne projekt og dets konkrete udkomme i den postmodernistiske kunst og det er netop på grund af hans fokus på de æstetiske repræsentationer, at jeg har valgt at benytte ham, da fokus derved holdes på kunsten i postmodernismen. Inden jeg går i gang, vil det imidlertid være på sin plads at understrege forskellen imellem termerne postmoderne, som betegner kulturepoken som helhed, og postmodernistisk, som betegner strømningerne i filosofien og æstetikken og dermed kunsten. (jf. Schepelern: 4) Et af det postmodernes distinkte særpræg er ifølge Schepelern den ironiske distancering fra traditionelle værdier, som i filmkunsten udmønter sig i et ironisk forhold til de etablerede normer for filmfortælling. Dette kommer tydeligst til udtryk deri, at de postmodernistiske film i stigende Side 17 af 26

18 grad antager karakter af selv-reflekterende metakunst, som i modsætning til tidligere tiders gyldne regler om mimesis og usynlig fortælling nu bevidst henleder opmærksomheden på sig egen status af konstruktion, ligesom kunstfilmen også gør det. (ibid.: 5) Til dette benyttes især to strategier, nemlig den ironiske leg med publikums forventninger og selvspejlingen igennem intertekstuelle referencer og allusioner. (ibid.: 6-8, 10) Legen med publikums forventninger udmønter sig eksempelvis i en meget frisindet indfaldsvinkel til de etablere genre- og narrations-konventioner, hvor der bevidst spilles på publikums forhåndskendskab, og på baggrund af mine to foregående hovedafsnit kan det fastslås, at dette er et postmodernistisk træk, som It s all about love absolut besidder. Den anden strategi, som filmen kan bruge til det metabevidst formål, er den hyppige brug af allusioner til og citater fra filmhistoriens skatkammer. Ved at referere til dette og hint i den kollektive bevidsthed viser filmen eksplicit, at den er en konstruktion og tematiserer dermed sig selv som en sådan, og det er da heller ikke en strategi, som It s all about love kan sige sig fri for at benytte; åbningsbilledet er en tydelig henvisning til åbningsbilledet i Kubricks Dr. Strangelove, or: How I Learned to Stop Worrying and Love the Bomb (1964), Johns indledende I want to tell you the story about the last seven days of my life vækker mindelser om Wilders Sunset Blvd. (1950) og Mendes American Beauty (1999), glaskuglen vækker reminiscenser fra Welles Citizen Kane (1941) og de genkommende billeder af højhusenes facader og mønstre på asfalten refererer åbningsbilledet fra Hitchcocks North by Northwest (1959). Schepelern pointerer imidlertid (i forlængelse af Frederick Jamesons betragtninger), at disse intertekstuelle referencer ikke tjener et meningsskabende formål, men at de blot eksisterer som dekorative tomme tegn og er en del af filmens ironiske leg med konventioner og publikums forudgående kendskab. Schepelerns karakteristik af den postmodernistiske, intertekstuelt refererende dimension og It s all about loves praktiske brug af den stemmer dog ikke helt overens, idet flere af referencerne i Vinterbergs film rent faktisk er med til at give filmen et dybere tematisk lag; referencen til Kubrick er næppe tilfældig, når man har Kubricks misantropiske menneskesyn og Dr. Strangelove, or: How I Learned to Stop Worrying and Love the Bombs apokalyptiske karakter i baghovedet, og ligesom North by Northwests hovedperson Roger A. Thornhill er John og Elena Marzcewski fanget i et spil, som de først ganske sent i forløbet bliver i stand til at overskue. Det er imidlertid ikke kun fra filmhistorien, at filmen i postmodernismen låner fragmenter, som sammensættes arbitrært til nye helheder tag-selv-bordet omfatter hele den dekonstruerede historie, således at også nyt og gammelt optræder side om side, hvorved en ny stilistisk mangfoldighed i det visuelle udtryk og i narrativet er opstået. Denne udbredte sammensætning af fragmenter fra højre og venstre medfører en flertydighed og pluralisme i den postmodernistiske filmkunst, som gør, at det i stadig højere grad er op til tilskueren selv at lægge puslespillet og finde frem til meningen, hvis der da er en sådan. Syuzhet-delene spredes så at sige mere fagmentarisk end tidligere, hvorved fabula-sammenhængen bliver vanskeligere at gennemskue, og på denne måde bliver teksten mere åben (for fortolkning) end tidligere. Den apokalyptiske stemning er et andet af de træk, som Schepelern fremhæver som værende til stede i den postmodernistiske kunst. Forskellen på apokalypsen i postmodernismen og tidligere er, at i postmodernismen er der en flamboyant eskatologisk stil i fremstillingen (ibid.: 16), men jeg synes, at det er meget diskutabelt, hvor distinkt postmodernistisk dette egentlig er. Side 18 af 26

19 Meget kan siges om tidligere tiders undergangsvisioner, men med eksempelvis billedkunstnerne Hieronymus Bosch og Gustave Doré i frisk erindring, vil jeg nok vove at påstå, at det flamboyante ingenlunde er en ny tendens. Distinkt postmodernistisk eller ej, så iscenesættes apokalypsen i It s all about love ikke synderligt flamboyant, den er blot evigt tilstedeværende tydeligst i scenerne 64, 79 og 100, hvor det globale snedække antager form af den fimbulvinter, der jf. den nordiske mytologi skal plage verden de sidste tre år før Ragnarok. Der er imidlertid det problem med It s all about loves forhold til postmodernismen, at den undsiger den teoretiske hjørnesten, som Schepelern baserer alle disse karakteristiske træk ved den postmodernistiske æstetik på, nemlig Francois Lyotards berømte punch-line om ødelæggelsen af de store fortællinger (ibid.: 4). Begrebet store fortællinger gælder både i konkret og især i overført betydning, idet der med det dels menes store episke fortællinger, dels de etablerede forklaringsmodeller såsom eksempelvis religionen og de politiske ideologier og de fasttømrede værdier, der følger med disse. Med til de store fortællinger hører også forestillingen om den store, forløsende kærlighed til den eneste ene. Det er åbenlyst, at It s all about love ikke passer ind i Lyotards observation, for her taler vi jo netop om den største af alle historier; ikke nok med, at den lader den store kærlighed spille en central rolle den lader den store kærlighed være springbræt til a description of the state of the world (Rukov: 5), for nu at bruge manuskriptforfatteren Mogens Rukovs egne ord. Herimod kan det indvendes, at filmen strengt taget handler om John og Elena og deres kærlighed, som fremstår som et billede på civilisation, men som ikke gør filmen til en fortælling handlende om civilisationen som helhed. Jeg mener imidlertid, at tilstedeværelsen af Marciello og dennes sidestilling af John og Elenas skæbne med verdens bevirker, at filmen omhandler verdens tilstand. På grund af Marciello og hans betragtninger er det en fortælling om civilisationens vilkår i stedet for et navlebeskuende kammerspil om to mennesker og deres kærlighed. It s all about love fortæller således på trods af det slående fravær af såvel religion som politisk ideologi (med mindre man da vælger at se kapitalisme som en sådan) netop en af de store fortællinger, der ifølge Lyotard skulle være udryddet i postmodernismen, hvorved den undsiger det postmodernistiske projekt. En anden af den postmodernistiske æstetiks hellige søjler er det, der af Schepelern kaldes billedlyst, og det er noget, der i høj grad optræder i It s all about love. Begrebet dækker over en allestedsnærværende fascination af overflade, som imidlertid normalt medfører en svækkelse af narrativet. Mht. It s all about love, så kan der med tanke på mise-en-scènen i især New York næppe herske nogen tvivl om billedlystens tilstedeværelse da filmens slut-akt udspiller sig i den polske natur, er der måske nok langt til det strømlinede metropolare look, men til gengæld iscenesættes det storslåede i naturen i monumentale tableau-indstillinger. Men selvom It s all about love indiskutabelt besidder billedlyst og overfladefascination, kan og bør det diskuteres, hvorvidt dette er et postmodernistisk træk ved filmen. Filmmediet har i sagens natur altid været en visuelt medie, hvorfor billedlysten fra første færd har været et grundfæstet vilkår. Tænk blot på oplagte tidlige eksempler som Wienes Das Kabinett des Dr. Caligari (1920) og Murnaus Sunrise (1927). Jeg vil derfor ikke anerkende billedlyst alene som et postmodernistisk træk, men hvis narrativet som i Beineix 37º2 le matin (1986) ofres på billedlystens alter, således at der udelukkende står fascinationen af overfladen tilbage, så kan vi tale om postmodernisme. I tilfældet It s all about love Side 19 af 26

20 er omdrejningspunktet imidlertid de helt store følelser, som udspiller sig indenfor et temmelig klart fortalt narrativ, hvorfor jeg ikke synes, at den indiskutabelt tilstedeværende billedlyst kvalificerer filmen som et postmodernistisk værk den er ikke det centrale i filmen, men den æstetiske modus, som fortællingen afvikles i. Den ny oprigtighed It s all about love kan altså ikke siges at matche Schepelerns teoretiske signalement af den postmodernistiske film specielt godt, men hvis man medregner det hyperbevidsthedsbegreb, som Jim Collins introducerer i sin artikel Genericity in the Nineties: Eclectic Irony and the New Sincerity (1993), så ændres forholdet imellem Vinterbergs film og postmodernismen markant. Ved hyperbevidsthed forstår Collins det forhold, at den postmodernistiske film i stadig stigende grad er blevet bevidst om genrernes narrative strukturer og publikums reception, og ved hjælp af denne bevidsthed kan den enkelte film i højere grad ironisere eller lege med publikum. (Collins: ) Denne hyperbevidsthed bliver synlig i forbindelse med genre-film, hvor de mere bedagede af slagsen var med til at definere genren, hvorimod de nye på grund af bevidstheden om den faste semantik og syntaks og konventionerne omkring brugen af dem er i stand til at manipulere den i forhold til publikums forventninger og derved skabe noget nyt og videreudvikle genren ved hjælp af postmodernismens modus par excellence, ironien. De film, der gør dette, kategoriseres af Collins som besiddende eklektisk ironi, og i opposition til disse står den nye oprigtighed, som er det jeg vil tale om her, da det har direkte relevans i forbindelse med It s all about love. Denne type film er karakteriseret ved, at de som udgangspunkt forsøger at genfinde en form for uskyld, som er gået tabt i postmodernismens værdi-relativering. (ibid.: 245) De sværger til en oprigtig følelsesfuldhed frem for den ironiske distancering, som Schepelern ellers så som central, hvilket imidlertid ikke udelukker nærværet af intertekstuelle referencer eller andre former for metatræk pointen er, at de gennem ærligheden og følelsesfuldheden søger at reetablere renheden fra før verden gik at lave. I forlængelse heraf er handlingen ofte flyttet til fortiden, som på grund af blandt andet sindets nostalgi-mekanismer uvægerligt kommer til at fremstå som en smuk og mere uskyldig tid, hvor følsomhed i modsætning til den kyniske og ironiske nutid var en mulighed. (ibid.: 259) Selvom It s all about love udspiller sig i fremtiden, falder den imidlertid ind under ny oprigtighed-filmen, for der er vitterligt ikke megen ironi til stede i filmen. Karaktererne forsøger netop i en kold fremtid at række tilbage til den oprindelige autenticitet, og det samme gør filmen i en postmoderne tid, hvor oprigtigheden skjules bag den ironiske distancering. It s all about love kan således godt siges at være en postmodernistisk film, men den er det på en måde, hvorpå den faktisk undsiger det postmoderne projekt. KONKLUSION Things are really not as they should be anymore, siges der i Thomas Vinterbergs seneste film, It s all about love (2003). Og set i forhold til filmvidenskabens traditionelle skemaer fristes man til at tilslutte sig udsagnet, for It s all about love er indiskutabelt en på alle leder meget atypisk film. Side 20 af 26

It s all about love FIKTIONSTEORI OG -ANALYSE 2, EKSAMEN. [illustration fjernet] 5. januar 2004

It s all about love FIKTIONSTEORI OG -ANALYSE 2, EKSAMEN. [illustration fjernet] 5. januar 2004 FIKTIONSTEORI OG -ANALYSE 2, EKSAMEN It s all about love [illustration fjernet] 5. januar 2004 Institut for Film- og Medievidenskab, Københavns Universitet Fiktionsteori og -analyse 2 Grunduddannelsen

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Afgangsprojekt - Kroppen udtrykt i kunsten Mira & Andreas Art & performance Flakkebjerg Efterskole Problemstilling og indledning Eksperimentere med at flyve. Kunsten

Læs mere

Billedet. Man kan overveje, om der er tale om objektivt eller subjektivt kamera og dermed en auktoral fortæller eller en af aktørernes synsvinkel.

Billedet. Man kan overveje, om der er tale om objektivt eller subjektivt kamera og dermed en auktoral fortæller eller en af aktørernes synsvinkel. Film Ved arbejde med film kan man skelne mellem de rent filmtekniske virkemidler og de fortælletekniske virkemidler. Tilsammen udgør de den helhed, der gør, at vi opfatter budskabet, reagerer på og forfølger

Læs mere

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING Fra Pernille Pinds hjemmeside: www.pindogbjerre.dk Kapitel 1 af min bog "Gode grublere og sikre strategier" Bogen kan købes i min online-butik, i boghandlere og kan lånes

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER ksempel 7B: Kasper ksemplet består af tre LA-beskrivelser, som bygger på hændelsesforløb, der finder sted inden for relativ afgrænset periode. Disse tre beskrivelser samt andre kilder danner grundlag for

Læs mere

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Flere gange om året bliver jeg ringet op af nogen som er bekymrede over en spøgelsesagtig tilstedeværelse, sædvanligvis i deres hjem. Nogle af dem er ligesom

Læs mere

Har vi forskellig læringsstil? (testskema)

Har vi forskellig læringsstil? (testskema) Har vi forskellig læringsstil? (testskema) Dette spørgeskema er udformet for at finde frem til din foretrukne læringsstil. I årenes løb har du sikkert udviklet læringsvaner, som hjælper til at give en

Læs mere

Bryllupsfoto. Foråret nærmer sig med hastige skridt. Mit bryllups gear: bryllupsfoto

Bryllupsfoto. Foråret nærmer sig med hastige skridt. Mit bryllups gear: bryllupsfoto Detaljebilleder er vigtige. Her er det gommens navn i ringen. Ringen var i dette tilfælde vigtig da brudens mor var guldsmed og havde lavet dem. Bryllupsfoto Tekst og fotos: Nicolai Brix Mit bryllups gear:

Læs mere

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder:

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder: Om essayet Et essay er en teksttype der balancerer mellem sagprosa og fiktion. Essayet er en kort, afsluttet tekst der bliver til i forbindelse med forfatterens personlige interesse for emnet. Afsættet

Læs mere

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen)

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen) STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI Introduktion til konceptet 1 At være et menneske er at have en historie at fortælle Isak Dinesen (Karen blixen) Den gode historie Den gode historie bevæger os, får os til

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Psykologisk perspektiv på god undervisning

Psykologisk perspektiv på god undervisning Psykologisk perspektiv på god undervisning Anne Kirketerp, Psykolog, Ph,d. Undervisningsudvikler, medlem af PSH s innovationsenhed og underviser på VIAUC Ekstern Lektor, Aarhus Universitet anki@viauc.dk

Læs mere

Berettermodellen FILMUGE. Kortfilm

Berettermodellen FILMUGE. Kortfilm FILMUGE Berettermodellen MUST DO - TRICKS - OG ANDET DANSK FAGLIGT 1 2 Anslag: stemningssætter - en lille appetitvækker Præsentation af personer, tid og sted. Uddybning: Lære personerne at kende - kan

Læs mere

Analyse af og undervisning i og med filmen

Analyse af og undervisning i og med filmen Analyse af og undervisning i og med filmen 1. Arbejde i teams omkring analyse af filmen CL-strukturen ekspert-puslespil 2. Genren ungdomsfilm definition i forhold til Supervoksen 3. Teamdrøftelse af undervisningsmaterialet

Læs mere

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM KEVINS HUS I litteratursamtalen får eleverne mulighed for at fortælle om deres oplevelse af bogen samtidig med at de hører om deres klassekammeraters. Samtalen

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Når Solar plexus lider.

Når Solar plexus lider. Når Solar plexus lider. Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og andre steder vil du få mest ud af det

Læs mere

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Malerier på grænsen mellem verdener En gruppe kunstnere i 1920ernes Paris troede fuldt og fast på, at man igennem kunsten

Læs mere

Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved.

Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved. 1 Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved. Vedholdenhed og opmærksomhed. En del børn, der har svært ved den vedholdende opmærksomhed, er også tit motorisk urolige.

Læs mere

Drom dig glad Lime 02.08.2012 Side 26 1686 ord Artikel-id: e35881a3. Af: Marie Varming

Drom dig glad Lime 02.08.2012 Side 26 1686 ord Artikel-id: e35881a3. Af: Marie Varming Original artikel Drom dig glad Lime 02.08.2012 Side 26 1686 ord Artikel-id: e35881a3 Original artikel Derfor drømmer din hjerne Drømme er ikke blot nattens underholdning. Det er billeder, som hjælper os

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER 17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER Indholdsfortegnelse INTRODUKTION...3 ONLINE MARKEDSFØRING MED GAVEARTIKLER...4 Promovér din virksomheds hjemmeside...4 Konkurrencer...4

Læs mere

HUSET OVERFOR. Læs hele opgaven igennem, inden du åbner klippeprogrammet.

HUSET OVERFOR. Læs hele opgaven igennem, inden du åbner klippeprogrammet. HUSET OVERFOR Filminfo: Instruktør: Ask Hasselbalch, Four Hands Film / Filmværkstedet, 2009. Filmens historie: I 'Huset overfor' udfordrer to drenge hinanden til at gå på opdagelse i det uhyggelige hus

Læs mere

Dagens program. 1. Didaktiske overvejelser - Hvordan små børn oplever film - Fælles Mål i faget dansk - Udvikling af børns mediekompetence

Dagens program. 1. Didaktiske overvejelser - Hvordan små børn oplever film - Fælles Mål i faget dansk - Udvikling af børns mediekompetence Dagens program 1. Didaktiske overvejelser - Hvordan små børn oplever film - Fælles Mål i faget dansk - Udvikling af børns mediekompetence 2. Undervisningsforslag til film: - Drengen i kufferten - Bondegårdens

Læs mere

AFSLØRING AF URENT TRAV I UNDERSØGELSE AF LÆGESKØN - om Randers Kommunes undersøgelse af lægeskøn fra Lægeservice og Vibeke Manniche

AFSLØRING AF URENT TRAV I UNDERSØGELSE AF LÆGESKØN - om Randers Kommunes undersøgelse af lægeskøn fra Lægeservice og Vibeke Manniche AFSLØRING AF URENT TRAV I UNDERSØGELSE AF LÆGESKØN - om Randers Kommunes undersøgelse af lægeskøn fra Lægeservice og Vibeke Manniche INDHOLD SAGEN KORT 3 DOKUMENTATION 7 1. Randers Kommunes aftaler med

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 Vi er her for at søge Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 På sidste års kundeseminar spurgte jeg skuespiller Lars Mikkelsen, hvorfor tvivlen er en ressource og en drivkraft for ham. Han forklarede

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran Psykisk sårbare/syge veteraner kan have meget svært ved at deltage i møder med offentlige myndigheder. Det asymmetriske magtforhold, og de mange mennesker, regler

Læs mere

Skriftlig opgave. Reklamefilm

Skriftlig opgave. Reklamefilm Skriftlig opgave Reklamefilm Materiale Tekst 1. Thomas Nielsen: Her er årets værste tv-reklamer, Søndags-Avisen 16.-18. december 2011. Tekst 2. Thomas Nielsen: Søren Fauli: Had er ikke dårligt, Søndags-Avisen

Læs mere

Gys og gru. Forforståelse. Hvad ved du om genren gys og gru?

Gys og gru. Forforståelse. Hvad ved du om genren gys og gru? Gys og gru Forforståelse Hvad ved du om genren gys og gru? Har du læst nogen bøger fra genren? Skriv ja eller nej. Hvis ja, nævn en eller to. Kan du lide at læse gyser? Skriv ja eller nej. Hvorfor, eller

Læs mere

I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem.

I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Din litterære artikel skal bestå af tre dele: 1. Indledning 2.

Læs mere

Forskellige slags samtaler

Forskellige slags samtaler Samtalens kunst Helt intuitivt har vi mange sociale og kommunikative kompetencer til at skelne mellem forskellige slags samtaler med forskellige formål Forskellige slags samtaler Smalltalk Fortællinger

Læs mere

Emne: Analyse af film og video (fx virale videoer, tv-udsendelser m.m.)

Emne: Analyse af film og video (fx virale videoer, tv-udsendelser m.m.) Interaktiv filmanalyse med YouTube Fag: Filmkundskab, Dansk, Mediefag Emne: Analyse af film og video (fx virale videoer, tv-udsendelser m.m.) Målgruppe: Lærere på ungdomsuddannelser Hvorfor fokus på levende

Læs mere

1 + 1. Et novellescenarie om kærlighed, for tre personer

1 + 1. Et novellescenarie om kærlighed, for tre personer 1 + 1 Et novellescenarie om kærlighed, for tre personer Indledning 1+1 er en rammefortælling, hvor spillerne sammen skaber historier om kærlighed og kriser i forhold. Hver scene spilles i en udvalgt spilstil,

Læs mere

Mærkning / Annoncering. børn under 7 år

Mærkning / Annoncering. børn under 7 år Mærkning / Annoncering Tilladt for alle Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år Tilladt for børn over 11 år Tilladt for børn over 15 år Program 1. Didaktiske overvejelser - Hvordan små børn oplever

Læs mere

Narrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider

Narrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI den 15-07-2017 kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Det narrative perspektiv Begrebet narrativ implicerer en relation. Der er en, som fortæller en historie til

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Ida Johannessen 18. dec. 2006. Medieanalyse I, vinter 06/07. Den eneste Ene. Ida Johannessen. d.18. dec. 2006. Underviser: Birger Langkjær

Ida Johannessen 18. dec. 2006. Medieanalyse I, vinter 06/07. Den eneste Ene. Ida Johannessen. d.18. dec. 2006. Underviser: Birger Langkjær Medieanalyse I, vinter 06/07 Den eneste Ene Ida Johannessen d. Underviser: Birger Langkjær 1 Indledning Den eneste ene er en af dansk films nyere store succeser. Såvel den brede befolkning som kritikerne

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011

Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011 Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011 Dagens program til frokost 9.00 9.30 Introduktion 9.30 10.00 Aquafobi angstens væsen [1] Kender vi noget til området fra venner og bekendte? Kan vi sætte os ind

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Filmtekniskevirkemidler

Filmtekniskevirkemidler Filmtekniskevirkemidler STIL OG GENRE Genre udgøres af fælles temaer behandlet med særlige stilistiske træk og fortælleform, for eksempel melodrama, farce, western og thriller. Den enkelte genre spiller

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Løsning af simple Ligninger

Løsning af simple Ligninger Løsning af simple Ligninger Frank Nasser 19. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk:

Læs mere

Bliv verdens bedste kommunikator

Bliv verdens bedste kommunikator Bliv verdens bedste kommunikator Vane 1: Kend dig selv 2 3 Begrænsende overbevisninger Jeg lærer det aldrig Jeg er en dårlig kommunikator og sådan er det bare Folk lytter ikke, når jeg siger noget Jeg

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

Samarbejdsbaseret problemløsning

Samarbejdsbaseret problemløsning Samarbejdsbaseret problemløsning Hvem Ross W. Greene Ph.d., tidl. tilknyttet afdelingen for psykiatri på Harvard Medical School Grundlægger af Lives in The Balance; institut for Collaborate and Proactive

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz

Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz 1/6 Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz Niveau 5. - 6.klasse Varighed 14-16 lektioner Faglige mål I dette forløb arbejder eleverne gennem filmanalyse af Kiki den lille heks, med overgangen fra barn til ung.

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

White Words Peter Callesen

White Words Peter Callesen White Words Peter Callesen White Words Et udsmykningsprojekt til KUA 2 Tårnet set fra stueetagen i Læringsgaden White Words - Detaljebilleder fra model Toppen af tårnet set fra 3. sal White Window, 2010

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696

18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696 18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696 Lad os alle bede! Kære Herre, tak fordi Du er kærligheden og derfor vil du, at vi skal leve i din

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. Teorien kan bruges som et redskab for alle faggrupper der arbejder

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen d.9/5 2012 Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Det er ikke sikkert, at verden bliver ved med at bestå.

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011 Udenfor hjem Jeg boede på det danske institut i en måned. Det har været et meget spændende og udbytterigt ophold for

Læs mere

LEKTIONER og ARTIKLER

LEKTIONER og ARTIKLER LEKTIONER og ARTIKLER - Baseret på bogen Menneskehedens Udviklingscyklus Jes Dietrich www.menneskeogudvikling.dk Om Bogen Menneskehedens Udviklingscyklus, 377 sider, Illustreret ISBN 978-87-994675-1-8

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

Undervisningen foregår som klasseundervisning, enten i form af forelæsning, diskussion eller som øvelser.

Undervisningen foregår som klasseundervisning, enten i form af forelæsning, diskussion eller som øvelser. Undervisning Undervisningen foregår som klasseundervisning, enten i form af forelæsning, diskussion eller som øvelser. Der undervises kontinuerligt og repetitivt fra semester til semester i: Scenens struktur

Læs mere

Introduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats

Introduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats Introduktion Det er en kæmpe gave at være mor, hvilket jeg tror, at langt de fleste med glæde vil skrive under på. Men det er også benhårdt arbejde. Mere benhårdt end man på nogen måde kan forestille sig

Læs mere

FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen:

FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen: FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen: Som designer med en arkitektbaggrund har jeg en god og bred forståelse for den kreative arbejdsproces i mange forskellige sammenhænge.

Læs mere

6 FOREDRAG AF JES DIETRICH.

6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. 6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. Dette er en oversigt over de foredrag som jeg tilbyder. Der er for tiden 6 foredrag, og de er alle baseret på min bog Menneskehedens Udviklingscyklus, og på www.menneskeogudvikling.dk

Læs mere

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog Frygten for ens egen storhed eller at undgå sin skæbne eller at løbe bort fra ens bedste talent én ting er sikker, vi besidder alle muligheden for at blive mere, end vi faktisk er. Vi har alle uudnyttet

Læs mere

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse FORLAG Undervisningsforløb til 9.-10. klasse ENGLEN, 10iCampus, Varde Illustration til Englen af Flemming Schmidt Introduktion Englen af Nick Clausen fra Heksens briller, Ordet fanger 2013 Undervisningsforløbet

Læs mere

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 numismatisk rapport 95 5 Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 Der er ingen tvivl om, at den mest urolige periode i Christian IV s mønthistorie er årene

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

1 Denne model bygger på den foreslået af David Bordwell og Kristin Thompson i Film Art An Introduction s. 93

1 Denne model bygger på den foreslået af David Bordwell og Kristin Thompson i Film Art An Introduction s. 93 Quentin Tarantinos Reservoir Dogs (USA, 1992) handler om seks kriminelle småforbrydere hyret af gangsterchefen Joe og hans søn Eddie til at begå et diamantrøveri. Disse lejesvende kender ikke hinanden

Læs mere

Konfliktdefinitioner. Konflikt er modsætninger med affekt på.

Konfliktdefinitioner. Konflikt er modsætninger med affekt på. Konfliktdefinitioner Konflikt er modsætninger med affekt på. Ordet konflikt kommer fra det latinske conflictus, som betyder sammenstød, modsætning en kamp mellem forskellige kræfter. En konflikt er helt

Læs mere

Valgaften. - en analyse

Valgaften. - en analyse Valgaften - en analyse Valgaften Genre Filmen Valgaften er en dansk kortfilm skrevet og instrueret af Anders Thomas Jensen i 1998. I 1999 vandt filmen en oscar for bedste kortfilm. Denne kortfilm er en

Læs mere

Aut. klinisk psykolog. Helle Kjær. Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord. 10/30/06 Cand. psych. aut.

Aut. klinisk psykolog. Helle Kjær. Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord. 10/30/06 Cand. psych. aut. Aut. klinisk psykolog Helle Kjær Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord 10/30/06 Cand. psych. aut. Helle Kjær 1 Personlighed Selvfølelse Selvværd Selvtillid 10/30/06 Cand. psych. aut.

Læs mere

Prædiken til 19. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 19. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til 19. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 402 Den signede dag 448 fyldt af glæde 28 De dybeste lag i mit hjerte 414 Den mægtige finder vi ikke 412 v.4-5 Af som vintræs grene 266 Mægtigste Kriste

Læs mere

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Epistel: 1. Korintherbrev 13 Evangelielæsning: Johannes 14, 1-7 Frygt ikke, kære folkevalgte. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Derfor Danmark, frygt kun ikke, frygt er ej af kærlighed

Læs mere

Hjem. Helsingør Gymnasium Eksamen dansk Emma Thers, 3.U Torsdag d. 22. maj

Hjem. Helsingør Gymnasium Eksamen dansk Emma Thers, 3.U Torsdag d. 22. maj Hjem Min mor er ude at rejse, og jeg har lovet at se efter hendes lejlighed. Der er ingen blomster, som skal vandes, men en masse post og aviser 1. Sådan lyder indledningen til Maja Lucas novelle fra novellesamlingen,

Læs mere

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner ADHD og piger Lena Svendsen og Josefine Heidner Hvad betyder ADHD ADHD er en international diagnosebetegnelse A står for Attention / opmærksomhed D står for Deficit / underskud H står for Hyperactive /

Læs mere

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18 Indholdsfortegnelse Vores tilgang til tanker...6 Indledning...7 Baggrunden for materialet og begrebet Kognitiv pædagogik...8 Læreren/ pædagogen som samtalepartner...10 Dette materiale...10 Introduktion

Læs mere

Skak. Regler og strategi. Version 1.0. 1. september 2015. Copyright

Skak. Regler og strategi. Version 1.0. 1. september 2015. Copyright Skak Regler og strategi Version 1.0 1. september 2015 Copyright Forord At lære at spille skak er ikke svært. Det tager få minutter. At blive dygtig tager som regel årevis. Om man er dygtig eller ej, er

Læs mere

Navn, klasse. Skriftlig dansk. Antal ark i alt: 5. Rekruttering

Navn, klasse. Skriftlig dansk. Antal ark i alt: 5. Rekruttering Rekruttering Sammenhold er en stor del livet. Om det er i et kollektiv eller i forsvaret, om det er der hjemme eller på arbejdet, fungerer det bedst, hvis der er et godt sammenhold. Allerede som barn lærer

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Paradigmer. Hvilket paradigme holder dig fast? Hvilke nye paradigmer er du på vej hen mod?

Paradigmer. Hvilket paradigme holder dig fast? Hvilke nye paradigmer er du på vej hen mod? Paradigmer Fastlåst eller innovativ? Hvem er lyst til det første? Vi vil vel alle gerne være innovative? Alligevel kan vi opleve, at vi også selv sidder fast i nogle mønstre og har svært ved at komme ud

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere