Hvor er kanten af vejen, når vejmyndigheden kigger?

Transkript

1

2 Hvor er kanten af vejen, når vejmyndigheden kigger?

3 Hvor er kanten af vejen, når vejmyndigheden kigger? - Den udskilte offentlige vej - Den ikke udskilte offentlige vej - Den private fællesvej

4 Den udskilte offentlige vej VD afg. 18/04806 Bestemmelsen i 87 finder anvendelse på hele det areal, kommunen administrerer og kan administrere som del af den offentlige vej. Det vil i denne sag sige hele det udskilte vejareal, litra k, ud for din ejendom.

5 Den udskilte offentlige vej Vejloven 60. Stk. 2. Hævd kan ikke vindes over offentlige veje, hvis arealer er udskilt i matriklen, medmindre denne hævd er vundet, inden vejarealet blev udskilt.

6 geopartner.dk

7 Den IKKE udskilte offentlige vej - Der er ikke et vejskel - Der kan være en vejlinje på matrikelkortet

8 Den IKKE udskilte offentlige vej - Når de ikke udskilte offentlige veje udskilles sker det ved ejendomsberigtigelse (UL 9) - 20 års regel - Hævdsbaseret - Dvs.: Grænsen fastlægges ud fra den faktiske råden de sidste 20 år.

9 Den IKKE udskilte offentlige vej VD afg. 17/08726 Som oplyst er sket gravning mellem skiltet og det asfalterede færdselsareal og vi mener ikke, at kommunen har skønnet uden for lovens rammer ved, at vurdere, at der er gravet inden for vejarealet. Af det fremsendte fotomateriale fremstår rabatterne i græs, og der er pløjet op til græsrabatten.

10 Den private fællesvej

11 Den private fællesvej Privatvejsloven finder anvendelse på private fællesveje, jf. 10, nr. 3 ( 2 stk. 1 pt. 1) 10, nr. 3: Privat fællesvej: Vej, gade, bro eller plads, der ikke er en offentlig vej, jf. nr. 1, og som fungerer som færdselsareal for anden ejendom end den ejendom, som færdselsarealet ligger på, når ejendommene ikke har samme ejer.

12 Den private fællesvej VD afg Genstandene er placeret indenfor vejudlægget, i græsarealet mellem bøgehækken og den anlagte del af den private fællesvej S-vejen. Aalborg Kommune er derfor forpligtet til at fremskaffe oplysninger om, hvorvidt ejer af matr.nr. h (vejejer) anerkender, at arealet med lysmast og elskab foran hækken er taget i brug som vejareal eller ikke vil anerkende, at arealet er taget i brug som vejareal men kun anerkender det som en del af vejudlægget.

13 Den private fællesvej VD afg Hvis vejejerens plantning af hæk skal anses som udtryk for, at vejejeren ikke anerkender, at det areal, hvorpå hækken er plantet, er en del af den private fællesvej, må kommunen efter Vejdirektoratets opfattelse lægge dette til grund for sin administration af den private fællesvej i dag. Hvis kommunen vil træffe en ny afgørelse om at tillade sten fjernet, må kommunen nærmere præcisere, hvilke sten der er tale om, vurdere om stenene er anbragt på et areal vejejeren anerkender som en del af den private fællesvej

14 Den private fællesvej - Når vejejer ikke anerkender VD afg Esbjerg Kommune har under henvisning til privatvejslovens 66, stk. 1, jf. 99, meddelt jer påbud om at fjerne 1,10 m. af betonhegnet, dvs. den del af hegnet som efter kommunens opfattelse er placeret i den private fællesvejs rabat og kørebane. Bedømt ud fra de fremsendte billeder har vi ikke grundlag for at kritisere kommunens vurdering, at hegnet er en færdselsregulering på en ibrugtagen privat fællesvej.

15 Hvad er ibrugtagen vej? - Når vejejer ikke anerkender Minus listen VD afg Græsarealet mellem bøgehækken og den anlagte del af den private fællesvej, hvor der er lysmast og elskab foran hækken VD afg Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at det areal, der ikke er kørebaneareal, fremstår med grønt, og at der derfor ikke umiddelbart kan skelnes klart mellem udlagt og ibrugtaget rabatareal.

16 Hvad er ibrugtagen vej? - Når vejejer ikke anerkender Plus liste VD afg Den private fællesvejs rabat og kørebane VD afg Vejen ligger på sin egen matrikel, og hele arealet på matr. nr. 1b er taget i brug som vejareal, dels som kørebane, dels som fortov og rabat.

17 Hvad er ibrugtagen vej? - Når vejejer ikke anerkender Plus liste (fortsat) VD afg Oplysninger, der peger på, at arealet er ibrugtaget som vejareal, eksempelvis a) Oplysninger fra Geodatastyrelsen, b) En dom, der fastsætter vejens bredde og hvilken del der er ibrugtaget som rabatareal eller c) Tidligere (vedligeholdelses-) afgørelser fra kommunen, der fastlægger, hvilken del af vejen, der alene er udlagt areal.

18 Hvad er ibrugtagen vej? - Når vejejer ikke anerkender VD s afgørelser lægger op til en konkret vurdering af forholdende. - Altså en vurdering af grænsen ud fra de faktiske forhold.

19

20 Hvor er kanten af vejen, når vejmyndigheden kigger? - Den udskilte offentlige vej - Skellet - Den ikke udskilte offentlige vej - Brugsgrænsen - Den private fællesvej (udlagt som del af matr.nr.) - Det areal, der anerkendes som vej - Det areal, som ikke anerkendes som vej men er - Ibrugtaget som vej - Den private fællesvej (eget matr.nr.) - Skellet, hvis vejgrænse bestrides af nabo - Vejejer, som ovenfor