UDGIVET AF STØTTEFORENINGEN FOR TIDLIGERE JEHOVAS VIDNER

Transkript

1 DECEMBER 2011 NR. 4 ARTIKLER Formandens kommentar Et tankevækkende læserbrev Referat af generalforsamling Referat af bestyrelsesmøde Regnskab Guddommelige samtaler Nyt fra Jehovas Vidners hovedkontor i New York Død over de Frafaldne! Stævner brev fra læserne Indbydelse til juleaften hos Tanja Udfald fra et Jehovas Vidne på nettet Julefrokost i Støttegruppen Religiøs udstødelse og bortvisning UDGIVET AF STØTTEFORENINGEN FOR TIDLIGERE JEHOVAS VIDNER Side 1

2 FORMANDENS KOMMENTAR Formandens kommentar og beretning om året der gik. I maj måned 1991 blev Støttegruppen officielt oprettet som en forening. Dog havde man haft nogle fælles møder året før, men i 1991 var foreningen en realitet, og omkring 150 personer blev medlemmer. I årene, som kom, faldt medlemsantallet dog en del helt ned til 60. Der er nok ingen tvivl om, at mange, som var med i begyndelsen, fik egne ben at stå på, efterhånden som tiden gik efter bruddet med Jehovas vidner, og nu følte nogle, at de var kommet videre og ikke havde behov for en støttegruppe. Alligevel har en kerne holdt fast siden oprettelsen, og vi er nu på vej op igen. Der er ca. 75 medlemmer i øjeblikket, og det ser ud til, at det vil stiger yderligere i den kommende tid. Det er lidt interessant at studere en statistik, som den tidligere formand Søren Bo Henriksen udarbejdede for nogle år siden med hensyn til Jehovas vidners fremgang i Danmark fra 1959 til Der var en jævn vækst hos vidnerne fra 1959 indtil Derefter var der tilbagegang i fire år - uden tvivl som følge af skuffelsen med forventningerne til»1975 kampagnen«. Så begyndte det langsomt at gå fremad, indtil Støttegruppen begyndte at røre på sig! Fra 1991 var der igen tilbagegang i næsten hvert eneste år indtil år Fra forkyndere til i Det sidste tal, vi har, er fra 2010 med forkyndere i Danmark. Om Støttegruppen er årsag til omtalte tilbagegang, ved vi ikke, men der var jo mange afslørende TV udsendelser og avisartikler om Vagttårnsselskabet i disse år, hvor også medlemmer fra Støttegruppen medvirkede. Til trods for, at vi er en forholdsvis lille forening, har vi dog en stor kontaktflade, som også aktiviteten i det forløbne år har vist. Som omtalt i sidste nummer af X-JV Forum har der været en del aktivitet med hensyn til presseomtale af vore bestræbelser for at oplyse myndighederne om, at Jehovas vidner her i landet ikke overholder Side 2

3 de kriterier, som er gældende for godkendte trossamfund. Der var artikler i bl.a. Politiken, Jyllands- Posten og Kristeligt Dagblad og også et lille indslag om det på Aftenshowet. Vi fik kontakt med flere folketingsmedlemmer, som gav os nogle råd. Et af folketingsmedlemmerne bragte oven i købet spørgsmålet op i Folketinget som et såkaldt 20 spørgsmål, men dog med et negativt resultat. Vi havde sendt mails til kirkeudvalget og retsudvalget og modtog besked om, at vore henvendelser ville blive besvaret, hvilket dog ikke er sket endnu. Et af folketingsmedlemmerne foreslog, at vi skulle ansøge om foretræde for retsudvalget for at forklare problematikken med Jehovas vidner angående trosfrihed i forbindelse med udmeldelse. Vi overvejer i øjeblikket en sådan henvendelse. Så skal det også lige nævnes, at med hensyn til omtalte store kontaktflade, så har mange fortsat henvendt sig til os i årets løb. Henvendelser af meget forskellig karakter. Som sædvanlig studerende, skoleelever og journalister, som har behov for at høre vor stillingtagen til vidnerne. Men der har også været en del henvendelser af mere alvorlig karakter. Mennesker, der har børn i klemme hos Jehovas vidner. Det vil sige, at f. eks. efter skilsmisse er den anden ægtefælle enten medlem af JV eller også på vej til at blive det, og så kommer den store konflikt med børnene! Vi forsøger efter bedste evne at give råd, som ikke oppisker stemningen, men opfordrer til, at man prøver at accepterer hinandens forskellige livsopfattelser eller trosopfattelser. Det kan jo godt være svært, da vi ved, at JV ikke så ofte har den indstilling! Når disse linjer læses, har vi i Støttegruppen fejret vort 20 års jubilæum med en god middag på den lokale kro efter generalforsamlingen. Omtalen af generalforsamlingen kan læses inde i bladet. Alle ønskes en glædelig jul og godt Nytår. Poul Dal Side 3

4 Et tankevækkende læserbrev Vi har fundet et ældre læserbrev frem fra Støttegruppens blad, fra dengang det hed»in Forum«(juni 2001) Efter min mening er den værd at genoptrykke, da den indeholder nogle betragtninger, som giver stof til nogle tanker. Her kommer brevet i hele sin ordlyd: Det er rigtigt, at de splitter familier ad, hjernevasker og holder folk i trældom, forhindrer dødssyge at få en livgivende behandling osv. Det er også godt, man kan finde kritisk information om sekten f.eks. på nettet. Godt for tvivlerne i JV. Godt for os, som ikke kunne finde os tilrette. Men det er ikke godt for de rettroende. Der er nogle JV er, der ikke har andet indhold i deres liv end JV. Jeg har set lykkelige mennesker indenfor. Min familie er det. Hvorfor i alverden skulle jeg gå ind og ødelægge det? Hvis de ønsker at tjene Gud og ikke kan finde bedre alternativ end JV hvis jeg ikke har noget kvalificeret bud på et alternativ hvorfor skulle jeg så bekæmpe deres tro? Hvad er det, der gør et almindeligt liv så meget bedre end en et inden for en sekt? Er det en garanti for lykke at bryde ud af en sekt med falske budskaber? Er folk særlig venlige og omsorgsfulde herude? Tager man sig af hinanden? Nej, det gør man ikke. Den ånd, der præger vores samfund, er i bund og grund selvisk. Vi lever i egoismens højborg, hvor folk klager over skattetrykket og hospitalerne. Men solidariteten og fællesskabsfølelsen er for længe siden røget sig en tur - Enhver har travlt med at pleje sine interesser at beskytte sin egen familie men samtidig at være ligeglad med med naboen. Alle har travlt med at pleje sine statussymboler resten har travlt med at se tv. Side 4

5 Er det den verden jeg skal tilbyde min familie, hvis jeg fik dem ud? Hvis nu det er fællesskabet og håbet, der holder dem i gang - hvor stor betydning får så sandt eller falskt? Hvad er bedst? At være et lykkeligt menneske, der lever på en livsløgn? Eller at være et desillusioneret menneske, der kan skelne mellem sande og falske udsagn? Det er ikke alle, der ønsker sandheden - jeg ved godt, at du gør - men sandheden er ikke det primære for alle. Nogle sætter andre ting højere end den. Og skal jeg være ærlig, så vil jeg hellere have, at min familie er lykkelig frem for at feje hele deres eksistensgrundlag/identitet væk under fødderne på dem. Jeg kan forestille mig konsekvenserne for deres vedkommende. - Puha, jeg får det helt dårligt på deres vegne. Hvis jeg en dag kunne tvinge dem, fordi jeg mente, at nu skulle de gøre op med deres livsløgn ja, så ville jeg på sin vis også være ansvarlig for at hjælpe dem bagefter. Spørgsmålet er bare om jeg kan. Der er jeg ikke så sikker på. Samfundet kan i hvert fald ikke. De er mere eller mindre ligeglade med x-jv er. De få gange, jeg har fortalt udenforstående min historie, har de nærmest ikke gidet høre om den. Og de ganske få psykologer, der ved en smule om emnet, gør ikke noget imponerende arbejde. De fremstiller selvfølgelig sig selv som redningsmænd, der kan løse alle mulige problemer - men også her bliver man desillusioneret. Det er tvivlerne, der er ulykkelige i JV. Det er dem, der har størst chance for at tilpasse sig en tilværelse»udenfor«. Det er dem, der har de bedste odds for at få et godt liv uden JV. De fungerer ikke med JV s lære og struktur, derfor skal de selvfølgelig have chancen for at gøre op med løgnen. Er det en vattet holdning at have? MVH Dorit Nu kunne det være meget interessant om nogle af vore læsere ville give deres mening til kende om de tanker, som den anonyme Dorit har fremsat i det ovenstående læserbrev. Læsere af X-JV Forum: fat pennen Side 5

6 REFERAT AF GENERALFORSAMLING 30. OKTOBER 2011 Fraværende: Tanja Friis. Valg af dirigent: Knud Jespersen blev valgt. Valg af referent: Susanne Lassen blev valgt. Formandens beretning: Blev oplæst og bliver trykt i sin helhed i medlemsbladet. Fremlæggelse af årsregnskab: Blev gennemgået og bliver trykt i sin helhed i medlemsbladet. Der var mange udgifter i dette år pga. overførte udgifter fra forrige år. Det drejede sig om trykkeudgifter for et blad på 1.245,00 kr. og porto samt papir og printer til 2.353,05 kr. Der er blevet betalt for en hjemmeside, som ikke eksisterer og er opsagt. Kassereren ordner dette snarest. Regnskabet blev godkendt. Vedtægtsændring: Der er ingen stemning for ændringer ud over dem, der er lavet. Valg til bestyrelsen: Jette Svane og Tanja Friis blev genvalgt. Således består bestyrelsen nu af: Poul Dal, Tanja Friis, Jette Svane, Gunnar Jakobsen og Susanne Lassen. Valg af 2 suppleanter: Charles Nielsen blev 1. suppleant og Thorkild Rosendahl blev 2. suppleant. Valg af revisor: Inge Krogh Meyer blev valgt. Valg af revisorsuppleant: Finn Petersen blev valgt. Indkomne forslag: Ingen forslag var indgivet, så punktet blev ikke behandlet. Evt. Der blev drøftet om vi skulle fortsætte med at arbejde for»ændring/sletning af mindreåriges dåb«i Folketinget. Der var enighed om, at det ikke er vores formål. I gamle dage blev man døbt til Kristus nu bliver man døbt til organisationen. Side 6

7 Tanja indbyder til juleaften arrangement og kan huse 12 personer. Dette bliver offentlig gjort på hjemmesiden og det er»først til mølle«princippet. Julefrokosten afholdes den 21. januar eller den 7. januar alt efter, hvad der passer bedst med Pejsegården, hvor den skal holdes. Dette offentliggøres senere. Knud Jespersen takker for Generalforsamlingens afholdelse, og derefter var der fælles snak og hygge ind til selskabet tog på Birgittelyst Kro og fejrede 20 års jubilæum for Støttegruppens officielle eksistens som forening. Referat af bestyrelsesmøde, den 30. oktober 2011 Fraværende: Tanja Friis. Eneste punkt på dette møde er konstituering af bestyrelsen. Bestyrelsen konstituerede sig sådan: Formand: Poul Dal Næstformand: Tanja Friis Kasserer: Susanne Lassen Webmaster: Jette Svane Sekretær: Jette Svane Medlem: Gunnar Jacobsen Fra Birgittelyst Kro Side 7

8 Fra Birgittelyst Kro REGNSKAB FOR STØTTEGRUPPEN FOR TIDLIGERE JEHOVAS VIDNER PERIODEN INDTÆGTER UDGIFTER SALDO PR ,28 GARANTKAP. KONTO 5.000,00 KONTINGENT 5.775,00 BIDRAG 1.475,00 RENTER 53, ,60 PORTO 2.207,00 HJEMMESIDER 666,75 MEDLEMSBLAD 6.585,00 KONTORUDGIFTER 2.368, ,18 SALDO PR ,70 Side 8

9 Indlæg fra læserne: af Tanja Friis Jeg skriver denne artikel for at dele nogle tanker med jer omkring en trilogi af bøger, der har gjort stort indtryk på mig. De hedder»guddommelige samtaler«, skrevet af Neale Donald Walsch. Uanset om man tror disse bøger er inspireret eller ej, så giver de bøger et meget anderledes billede af Gud end Jehovas vidner har. Og det er meget interessant at se hvordan den gamle sandhed bliver vendt lidt på hovedet. Jeg må sige at Gud for mig er blevet meget større nu. Har indset jeg før har gjort ham meget lille, nærmest menneskelig på en dårlig måde, ved at tillægge ham menneskelige egenskaber og motiver, i mine tanker om ham, som en magtbegærlig og vred Gud. I min familie har vi altid haft billedet af Gud, som en mægtig og ærefrygtindgydende Gud, som ikke så igennem fingre med nogen form for forkerte GUDDOMMELIGE SAMTALER af Neale Donald Walsch Han er en mand, som er meget kristen og sandhedssøgende. Han bad og bad til Gud om hjælp til at finde sandheden om ham. Han ønskede brændende at gøre det rette. I en meget fortvivlet periode af sit liv bad han igen indtrængende om at måtte se vejen til sandheden. Da blev han pludselig inspireret til at tage sin kuglepen og skrive. Han blev, efter hvad han selv fortæller, ledet af Gud (eller det guddommelige) til at skrive tre bøger omkring Gud. Side 9

10 handlinger og tanker. Jeg lå tit som barn og græd mig i søvn over alle de forfærdelige ting, jeg havde tænkt eller måske ville komme til at tænke. Jeg spurgte tit omkring den kærlighed og tilgivelse Jesus snakkede om. Men fik klart at vide det ikke skulle blive en sovepude. For det var stadig det vigtigste at holde alle reglerne. Hvis man ikke virkeligt forsøgte, ville man ikke blive tilgivet. Og derfor ikke være værdig til livet i paradiset. Disse skræmmebilleder og tanker gjorde, at jeg i mange år ikke kunne lide Gud. Min frygt blev så stor, at jeg blev syg af det. Allerede før jeg gik ud af Jehovas vidner. Min angst for døden og for Gud blev dog min største gave, da jeg via den blev umættelig efter at finde ro i min sjæl gennem viden om religion osv. Jeg har læst mange bøger om nærdødsoplevelser, om bibelen og historien bagved. Om reinkarnation, Jesu liv her på jorden, de glemte evangelier af Thomas, Maria Magdalene og flere andre. Og nu nåede jeg så til disse fantastiske bøger, som fik alle brikkerne til at falde på plads for mig. Gud beskrives i bibelen og også i denne bog som Alfa og Omega, begyndelsen og enden, og der er intet han ikke er. Hvordan kunne jeg så se ham som en gammel vred mand med skæg, og Jesus som en lille mand der kunne sidde på en sky og dømme, når han kom igen? I bogen forklares det meget godt synes jeg:»det er religionen, som har skabt agnostikere. Enhver klar tænker, som undersøger, hvad religionen har gjort, må antage, at religionen ingen Gud har! For det er religionen, som har fyldt menneskers hjerter med frygt for Gud, hvor mennesket tidligere elskede det som er i al dets pragt. Det er religionen, som har befalet mennesker at knæle for Gud, hvor mennesket tidligere rejste sig i glad higen. Det er religionen, som har bebyrdet mennesket med ængstelse for Guds vrede, hvor mennesket tidligere søgte Gud Side 10

11 for at få lettet sin byrde. Religionen påbød mennesket at skamme sig over sin krop og dens mest naturlige funktioner, hvor mennesket tidligere fejrede de funktioner som livets største gaver! Religionen lærte jer, at I er nødt til at have en mellemmand for at nå Gud, hvor I tidligere troede at nå Gud ved ganske enkelt at leve livet i godhed og sandhed. Og religionen befalede mennesker at tilbede Gud, hvor mennesket tidligere tilbad Gud, fordi det var umuligt ikke at gøre det! Overalt, hvor religionen har været, har den skabt splittelse - hvilket er det modsatte af Gud. Religionen har adskilt menneske fra Gud, menneske fra menneske og mand fra kvinde. Men sådan ønskede alle, der havde magt (nemlig mænd), at det var, da de udformede deres mandsdyrkende religioner, idet de systematisk fjernede halvdelen af materialet fra deres egentlige version af»den hellige skrift«og fordrejede resten, så den passede til deres mandlige model af verden. Men så mange af jeres mænd er akkurat ligesom jeres nationer. Magtbegærlige. De bryder sig ikke om at dele magt, kun om at udøve den. Og de har konstrueret den samme slags Gud. En magtbegærlig Gud. En Gud, som ikke bryder sig om at dele magt, men kun om at udøve den. Men jeg siger jer: Guds største gave er at dele magt. Jeg ville gerne have jer til at være som jeg.«på næste side i bogen fortsætter han med at fortælle, hvordan mennesker har fået ham til at fremstå som en ond og hård Gud, nærmest som den vi betegner som Satan. Han skriver:»der er dem, som gerne ville gøre mig til en jaloux Gud; men hvem kan være jaloux, når man har og er alt? Der er dem, som gerne ville gøre mig til en vred Gud; men hvad skulle kunne gøre mig vred, når jeg ikke kan såres eller skades på nogen måde? Der er dem, som gerne ville gøre mig til en hævngerrig Gud; men hvem skulle jeg Side 11

12 hævne mig på, eftersom alt, hvad der findes, er mig? Og hvorfor skulle jeg straffe mig selv for ganske enkelt at skabe? Eller, hvis du absolut vil tænke på os som adskilte, hvorfor skulle jeg skade dig, give dig evnen til at skabe, give dig frit valg til at skabe, hvad du ønsker at opleve, og så straffe dig for evigt for at træffe»det forkerte«valg? Jeg siger dig: Jeg ville ikke gøre noget sådant - og i den sandhed ligger din frihed for Guds tyranni. Sandelig, der findes intet tyranni- undtagen i din fantasi. Du kan vende hjem, når som helst du ønsker det. Vi kan være sammen igen, når som helst du gerne vil det.«i den tredje bog i rækken forklares den sammenhæng der er mellem vore menneskelige følelser af at blive såret, føle sorg og smerte og dermed ønsket om retfærdighed gennem hævn. Og det at se andre som onde og nogen der skal lide, for at have gjort os ondt. Det er derud af at ønsket om at dømme andre kommer. Men igen bliver det vendt til at vi skal tilgive, gennem forståelsen af, at vi også selv har både ondt og godt i os. Som han skriver:»fordi I forestiller jer skade, kræver I hævn. Fordi I føler smerte, har I brug for at en anden føler smerte til gengæld for jeres. Men med hvilken ret kan man påføre en anden smerte af den grund? Fordi I forestiller jer at en anden har skadet jer, føler I det så rigtigt og rimeligt at volde skade til gengæld? Er det I siger mennesker ikke bør gøre mod hinanden, i orden for jer at gøre så længe i føler jer retfærdiggjort? Det er vanvid. Og det i ikke ser i dette vanvid er at alle mennesker som volder andre skade, føler sig retfærdiggjort. Enhver handling et menneske griber til, bliver af vedkommende forstået som den rette handling ud fra det vedkommende søger og begærer. Ud fra jeres definition er det de søger og begærer forkert. Men ud fra deres definition er det ikke. Måske kan i ikke skrive under på deres opfattelse af verden, deres udlægning af moralske og etiske spørgsmål, deres teologiske domme, eller deres beslutninger, valg og handlinger. Men Side 12

13 det kan de på grund af deres værdier. I kalder deres værdier «forkerte«. Men hvem siger at jeres værdier er»rigtige«? Kun I. Jeres værdier er»rigtige«, fordi I siger de er. Og det kunne endda give mening hvis i holdt fast ved den vurdering, men i ændrer selv hele tiden holdning til hvad I mener er»rigtigt«og»forkert«. I gør det som enkeltpersoner, og i gør det som samfund. Hvad jeres samfund anså for»rigtigt«for bare få årtier siden, opfatter i som»forkert«i dag. Hvad i opfattede som»forkert«for ikke så forfærdelig længe siden, kalder i nu»rigtigt«. Hvem kan skelne det ene fra det andet? Som Neale også svarer dertil:»og alligevel vover vi at sidde til doms over hinanden. Vi vover at fordømme, fordi en anden ikke har kunnet holde trit med vore skiftende ideer om hvad der er tilladt og hvad der ikke er det«. Der bliver svaret tilbage, at det ikke er problemet, at vi forandrer mening. Men problemet er, at vi stadig tror vi alene har sandheden og ved bedst. Og at vi dømmer andre der mener og tænker noget andet. Jeg kunne her ikke lade være med at tænke på alle de profetier og læresætninger inden for Jehovas vidner, som gang på gang bliver lavet om og ændret på forskellige måder. Samtidig med, at de stadig mener de alene har sandheden. Og ingen må sige dem imod, for så er det mod den hellige ånd, som de har fået det fra. Det er jo grotesk at man faktisk kan blive udstødt, for at tænke og sige noget imod en læresætning, som så kan blive lavet om senere. Endda uden en undskyldning til dem, der åbenbart var velsignet med den hellige ånd noget før. Det er farligt at dømme andre. For ud fra hvad dømmer man dem egentlig? Og hvis man forstod andres intentioner og deres værdier, havde man måske ikke dømt dem? Og hvis man tænker i forhold til religion, hvordan kan man så dømme andres samvittighed med ens egen? Og hvordan kan man vide hvad gud ville mene om det menneske og dets handling? Side 13

14 Som der står videre i den tredje bog:»vær ÅBEN. Lad være med at lukke muligheden for en ny sandhed fordi du har haft det godt med en gammel. Livet begynder der hvor din bekvemmelighedszone slutter. Men vær ikke hurtig til at dømme en anden. Forsøg hellere at undgå at dømme, for et andet menneskes»forkert«var dit»rigtigt«i går morges; et andet menneskes fejltagelser er dine egne tidligere handlinger som nu bliver korrigeret; et andet menneskes valg og beslutninger er lige så»sårende«og»skadelige«, lige så»selviske«og»utilgivelige«som mange af dine egne har været.«uanset hvordan man ser denne bog jeg refererer fra, så er det da en ny og mere positiv måde at se Guds budskaber på. Som det guddommelige eller Gud i bogen også siger, ja så har vi Det er farligt at dømme andre Og hvordan kan man vide, hvad gud ville mene om det menneske og dets handling? mennesker meget svært ved at tro på Guds absolutte godhed. Og det er da tydeligt inden for Jehovas vidner for eksempel. At de mener Gud kun kan elske mennesker for hvad de gør og ikke for hvem de er. Der er altid sat betingelser for kærligheden inden for organisationen. Så hvordan skal man, når man er Jehovas vidne, kunne føle sig elsket betingelsesløst af nogen hverken Gud eller mennesker. Side 14

15 Jeg skriver ikke denne artikel for at starte en ny»sandhed«. Jeg følte bare en stor lyst til at dele mine nye tanker. Og for at vise andre X-JV at der er andre måder at se Gud på, end den vi har lært af organisationen. Så selvom mine forældre altid sagde, at det var typisk for de udenforstående at snakke så meget om kærlighed og tilgivelse, fordi de ikke ønskede at tage noget ansvar i deres liv. Tænker jeg nu nærmere at det vigtigste i organisationen og i menigheden og i ældsterådene burde have været netop kærligheden og tilgivelsen. I stedet for den kontrollerende og magtsyge ånd. Det ville have skabt en mere glad og positiv stemning. Og en større kærlighed til Gud. I stedet for angst for ham. Som afslutning vil jeg lige citere et lille stykke mere fra bogen, hvor Gud eller det guddommelige svarer: Vær en lysbringer»jeg er altid med dig, selv til tidens ende. Din forening med mig er fuldkommen - den var det altid, er det altid, og vil altid være det. Du og jeg er en både nu og for evigt. Gå nu, og gør dit liv til et udsagn om denne sandhed. Sørg for, at dine dage og nætter bliver afspejlinger af din højeste indre forestilling. Lad dine nu øjeblikke fyldes af ekstasen ved, at Gud virkeliggøres gennem dig. Gør det ved at give udtryk for din evige og ubetingede kærlighed til alle dem, hvis liv du kommer i berøring med. Vær et lys i mørket. Og forband det ikke. Vær en lysbringer. Du er det. Så vær det.«side 15

16 Lidt nyt fra Jehovas vidners hovedkontor i New York Den 1. oktober 2011 var der det årlige møde for Watchtower Bible-and Tract Soceity of Pensylvania i New Jersey stævnehallen. Følgende blev meddelt af Guy Poerce, medlem af Det Styrende Råd:»Det er nu officielt. Jehovas vidner flytter deres hovedkvarter ud fra Brooklyn. Rygterne kan ophøre«. Guy Pierce oplyste videre, at JV hovedkvarteret flytter fra 25 Culumbia heights, New York, til et sted i nærhedens af byen Warwick, 50 km mod nord, længere oppe i staten New York. Der er planlagt, at 12 nye bygninger skal ligge der. Desuden oplyste Pierce, at bygningerne i Wallkill (i nærheden) også var blevet udvidet, og at Patterson komplekset vil fortsætte med dets mange funktioner: skoler, audiovisuel afdeling osv. Og ikke langt fra Warwick ca. 6 miles har Vagttårnet købt et stykke land, som kaldes Tuxedo. Her skal det nye hovedkvarter være. Til mødet rejse Pierce også spørgsmålet:»hvad så, hvis Harmagedon kommer midt i det hele?«efter en kort pause fortsatte han:»vidunderligt«og alle klappede. Side 16

17 UDDRAG FRA VAGTTÅRNET 15. november 2011 Død over de Frafaldne! bringe Ba al»et stort slagtoffer«. (2 Kong. 10:18, 19) Tanken om fysisk magtanvendelse er selvfølgelig ubehagelig, men vi må huske at Jehova dengang brugte sine tjenere til at eksekvere sine domme. I dag anvender Jehovas tjenere ikke fysisk magtanvendelse. Tanken om fysisk magtanvendelse er selvfølgelig ubehagelig, men vi må huske, at Jehova dengang brugte sine tjenere til at eksekvere sine domme. For at fjerne enhver potentielt fordærvende indflydelse fra menigheden kan kristne ældste imidlertid være nødt til at handle lige så modigt som Jehu(1 Kor. 5:9-13). Og alle i menigheden må være besluttede på at undgå samvær med udelukkede. 2. Joh. 9-11»Her brugte Jehu på snedig vis et ordspil«, siger en bibelforsker. Udtrykket betyder almindeligvis»slagtoffer«, men det bruges også om»nedslagtning af frafaldne«. Det er rigtigt, at Jehu udgød meget blod. Det var en barsk opgave, og»den blev udført med nådeløs grundighed«, siges der i et bibelopslagsværk. Kristne i dag kommer ud for problemer og omstændigheder der kræver at de viser nogle af de samme egenskaber som Jehu. Hvordan skal vi for eksempel reagere hvis vi bliver fristet til at gøre noget som Jehova fordømmer? Vi må være beslutsomme, modige og hurtige til at afvise det og på den måde vise at vi er nidkære for Jehova. JEHU VAR NIDKÆR FOR JEHOVA Jehu bekendtgjorde at han ville Side 17

18 Stævner: Her er hvad vi gør, hvis I ikke kender det i forvejen. Vi sætter os ind i vores biler med børn og børnebørn og kører i adskillige timer for at deltage i et områdestævne, hvor foredragene, der holdes, i realiteten kun er Vagttårns artikler i offentlig udgave. Er vi heldige, bliver de måske endda holdt af en broder fra «Det Styrende Råd«, så vi sidder på vores pladser og lytter nøje til hvert et ord, der bliver sagt, måske er der kommet nyt lys over noget»den Tro og Kloge Tjener«tidligere troede var den rette forståelse, men nu bliver det ændret igen. Alle klapper og nikker til hinanden, ja det var sandelig»mad i rette tid«. Indlæg fra en læser STÆVNER Tilbedelse? Det er det næppe! Det er mekaniseret religion ikke har set i et stykke tid, mens søstrene står i kø ved toiletterne. Derefter vender vi tilbage til vores pladser for at høre flere glorificerede Vagttårns artikler. Foredragene ligner dem der blev holdt for 60 år siden, bl.a. om advarslerne om at»tiden er Nær«. Broderen, der dengang holdt foredraget, er højst sandsynligt faldet fra, død, eller også sidder han i sin rullestol nede hos de handicappede, døv, senil og savlende med en svigtende blærefunktion. Så får vi ny gratis litteratur, som der betales for med frivillige bidrag. Alle klapper, og alle er glade. Så kører vi hjem til vores moteller eller går ned i teltlejren. Derefter spiser vi vores medbragte madpakker. Så går mændene lidt omkring for at hilse på nogen, de Broderen fra»det Styrende Råd«og hans hustru bliver af brødrene kørt til byens bedste hotel for at spise og overnatte. De trænger til ro og hvile. Næste dag sker det hele igen. Side 18 Når stævnet er slut, siger vi glade til hinanden, at det er det aller-

19 GRUPPEBILLEDE FRA GENERALFORSAMLINGEN 30. OKTOBER 2011 Navneliste Forreste række: Marie, Charles, Poul Midterste række: Ina, Maria, Jette, Gunnar, Susanne Bagerste række: Gudrun, Knud, Thorkild, Finn Juleaften hos Tanja i Ugelbølle Tanja tilbyder julehygge for enlige og andre x-vidner den 24. december kl på sin adresse i Ugelbølle ved Rønde. Der er plads til personer. Pris kr. 200,- pr. person. Medbring to gaver til pakkeleg á 25,- stk. Og Tilmelding det kalder senest Vagttårns 18. december Selskabet Poul tilbedelse? Dal: på slangekvinden@hotmail.com eller 24 Det er det næppe! Det er mekaniseret religion pakket i en lille æske med en lyserød sløjfe. Her er et udfald på nettet fra et Jehovas vidne, som kalder sig Donald: Side 19

20 »Det er ikke alene ulækkert når en hund æder det den tidligere har kastet op og når en so vælter sig i mudderet lige efter at være blevet vasket ren. Som en gammel ven af mig, som nu er død, Calle, engang udtrykte det med eftertryk:»det ER SNYDEDUMT!«Ja det er tosset at svine sig til, når man lige er blevet ren, og det er både dumt og inkonsekvent, ja Derfor afholder Jehovas Vidner sig naturligvis fra at indtage»åndelig føde«, som er fordærvet, og fra at beskæftige os med noget (eller nogen), der kunne tilsvine den rene tilbedelse, vi har fået værdsættelse af gennem et grundigt studium af Guds ord.«. Det var rene (læs beskidte) ord for pengene. Nu ved vi x-vidner, Julefrokost i Jylland Støttegruppen inviterer til Julefrokost på Pejsegården i Brædstrup Søndergade 12, 8740 Brædstrup, søndag den 22. januar Starter kl , og prisen er kr. 120,00 pr. person Du kan spise alt, hvad du kan, fra deres store frokostbuffet. Drikkevarer købes særskilt. Tilmelding senest den 10. januar 2012 på tlf eller fotograf@pouldal.dk direkte skadeligt at æde noget, som man har kastet op, noget som ens organisme har forkastet, fordi det er fordærvet. hvilke svin vi er. Side 20

21 Religiøs udstødelse og bortvisning Af Gunnar Jacobsen fortsættelse fra sidste nummer Kor Kærligheden:»Om jeg så taler med menneskers og engles tunger, men ikke har kærlighed, er jeg et rungende malm og en klingende bjælde. Og om jeg så har profetisk gave og kender alle hemmeligheder og ejer al kundskab og har al tro, så jeg kan flytte bjerge, men ikke har kærlighed, er jeg intet. Og om jeg så uddeler alt, hvad jeg ejer, og giver mit legeme hen til at brændes, men ikke har kærlighed, gavner det mig intet. Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind. Den gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag. Den finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden. Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt. Kærligheden hører aldrig op. Profetiske gaver, de skal forgå; tungetale, den skal forstumme; og kundskab, den skal forgå. For vi erkender stykkevis, og vi profeterer stykkevis, men når det fuldkomne kommer, skal det stykkevise forgå.. Nu erkender jeg stykkevis, men da skal jeg kende fuldt ud, ligesom jeg selv er kendt fuldt ud. Så bliver da tro, håb og kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden.«i Romerbrevet kap. 14 forbyder Paulus på det kraftigste at dømme de, der er svage i troen:»den, der er svag i troen, skal I tage imod uden at sætte jer til doms over hans meninger. Den enes tro tillader ham at spise hvad som helst, den svage spiser kun grønsager. Den, der spiser, må ikke foragte den, der ikke spiser, og den, der ikke spiser, må ikke dømme den, der spiser; Gud har jo taget imod ham. Hvem er du, som dømmer en andens tjener? Det er en sag for hans egen herre, om han står eller falder; og han bliver stående, for Herren har magt til at holde ham oppe. Én regner den ene dag for vigtigere Side 21

22 end andre dage, en anden regner alle dage for lige vigtige. Enhver skal stå fast ved sin overbevisning Men du, hvorfor dømmer du din broder, eller hvorfor foragter du din broder? Vi skal jo alle stå frem for Guds domstol.«jesus fortæller mere om, hvor hans bagatelgrænse ligger vedr. tilgivelse. Han nævner et konkret eksempel, som vedrører utugt. Johannes Evang. 8:1-11. om kvinden, grebet i ægteskabsbrud:»men så kommer de skriftkloge og farisæerne med en kvinde, der var grebet i ægteskabsbrud; de stiller hende foran ham og siger til ham: Mester, denne kvinde er grebet på fersk gerning i ægteskabsbrud, og i loven har Moses påbudt os at stene den slags kvinder; hvad siger du? Det sagde de for at sætte ham på prøve, så de kunne anklage ham. Men Jesus bøjede sig ned og gav sig til at skrive på jorden med fingeren. Da de blev ved med at spørge ham, rettede han sig op og sagde til dem: Den af jer, der er uden synd, skal kaste den første sten på hende. Og han bøjede sig igen ned og skrev på jorden. Da de hørte det, gik de væk, én efter én, de ældste først, og Jesus blev alene tilbage med kvinden, som stod foran ham. Jesus rettede sig op og sagde til hende: Kvinde, hvor blev de af? Var der ingen, der fordømte dig? Hun svarede: Nej, Herre, ingen. Så sagde Jesus: Heller ikke jeg fordømmer dig. Gå, og synd fra nu af ikke mere.«omtalte kvinde skulle stenes ifølge jødernes lov, men Jesus modsatte sig denne afgørelse. Der er ingen tvivl om, at Bibelens omtale af udstødelse (også i NT) stammer fra Jødedommen, men det store spørgsmålet er, om det var Jesus hensigt, at samme praksis skulle videreføres i kristendommen? Det første problem er at straffe ud fra grundholdningen i Jesu budskab. Kristendommen bygger på næstekærlighed, hvoraf man igen kan udlede forskellige principper, som hvert enkelt menneske skal efterleve. Så hvis man i dag gendanner en lovreligion med magthavere og Side 22

23 smagsdommere, som straffer ud fra subjektive opfattelser, har man totalt misforstået det kristne budskab; den samme fejl som mange af de første kristne begik. De forsøgte en kombination af Moseloven (trældom) og kristen frihed. Beskyttelse af hvem? De jødiske ledere forsøgte at beskytte deres territorier, som vi læste i Johs. Evang. 16:3, mod eksempelvis Jesus og hans efterkommere. Kristendom indeholdt nye sandheder i forhold til jødedommen, og derfor måtte beskyttelsen af de menige jøder anses for at være en ulempe. Moderne religiøse magthavere forsøger også at beskytte deres menigheder mod nye strømninger; kollektiv ansvarlighed og beskyttelse er dog en komplet misforståelse, da den enkelte skal stå til ansvar ind for Gud. Med menigheden som skjold skjuler disse religiøse magtmisbrugere sig. De søger beskyttelse som i en fæstning; de går ind for centralisering, som skaber stagnation og frygt for al fornyelse. Retssikkerhed og beskyttelse af den anklagede Folk i dansk retsvæsen gennemgår en lang uddannelse og bliver trænet i at være uvildige og objektive, og har man som dommer den mindste interesse eller tilknytning til personer i en retssag, er man inhabil. Religiøse retssager foregår under primitive forhold. Dommerpanelet består af amatører uden uddannelse, og anklagede får ingen forsvarer og har nul rettigheder. Konklusion: 1) Religiøs udstødelse er et udslag af sekterisk vold og er oftest kun en beskyttelse af de religiøse magthavere. 2) En beskyttelse kan samtidig være en blokering mod tiltrængt nytænkning og reformering. 3) Enhver bibelsk/kristen begrundelse herfor i et moderne samfund er yderst tvivlsom. 4) Den medfører uhyggelige familiemæssige skæbner og en livstruende psykisk belastning for ofre og pårørende. Side 23

24 STØTTEGRUPPEN FOR TIDLIGERE JEHOVAS VIDNER Formand Poul Dal Enebærstien Viborg Telefon: Næstformand Tanja Friis slangekvinden@hotmail.com Redaktør Poul Dal fotograf@pouldal.dk Kasserer Susanne Jakobsen Telefon: susanne58@live.dk Webmaster» Svane Telefon: STØTTEGRUPPEN er en religiøs neutral forening. Formål: Støttegruppen er en forening, der støtter og hjælper tidligere Jehovas Vidner og deres pårørende, og som giver kritisk information om Vagttårnsorganisationen. Derudover vil Støttegruppen hjælpe med at afholde møder, holde foredrag, informere medierne og meget andet. Vi rådgiver og støtter personer, der tænker på at forlade vidnerne - så de kan ruste sig til at tackle konsekvenserne af deres beslutning på en god måde. At finde sin egen identitet efter et brud med Jehovas Vidner kan for mange være svært. Men det kan lade sig gøre at komme videre med sit liv og få vendt det negative til noget positivt. Hjemmeside: ISSN X Side 24