FORSKNINGS RAPPORT 09:1 INNOVATION. Innovation af oplevelser og service. Af Jon Sundbo og Jens Friis Jensen. Dansk Videncenter for Oplevelsesøkonomi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORSKNINGS RAPPORT 09:1 INNOVATION. Innovation af oplevelser og service. Af Jon Sundbo og Jens Friis Jensen. Dansk Videncenter for Oplevelsesøkonomi"

Transkript

1 FORSKNINGS RAPPORT 09:1 Værdikæde INNOVATION Innovation af oplevelser og service Af Jon Sundbo og Jens Friis Jensen Dansk Videncenter for Oplevelsesøkonomi Center for Servicestudier Roskilde Universitet 2009

2 Copyright 2009 Forfatterne og udgiveren Udgiver Center for Servicestudier Roskilde Universitet Bygning 44.3 Postboks Roskilde Tryk: Prinfo Paritas ISBN nr

3 Indhold 1. Model for innovation i oplevelse Værdikædeinnovation Guide til innovation af oplevelser Modellen præsenteres med flere redskaber i bogen Jon Sundbo og Jens Friis Jensen: Faciliteret innovation af oplevelser og service. En brugsbog, Roskilde universitet Rapport nr. 7, Center for Servicestudier, Roskilde universitet. ISSN (www.css.ruc.dk) 3

4 1. Model for innovation i oplevelse Dette hæfte præsenterer en model for innovation af oplevelser værdikædeinnovation. Modellen har vist sig at være succesfuld, især for mindre og mellemstore oplevelsesvirksomheder. Den kan også bruges af service- og industrivirksomheder. Modellen er udviklet af forskere fra Center for Oplevelsesforskning ved Roskilde Universitet som et projekt under Dansk Center for Oplevelsesøkonomi (DANVIFO). Udviklingen af modellen bygger også på resultater for forskningsprojektet Når kunden møder medarbejderen om medarbejder- og brugerbaseret innovation, finansieret af Det Strategiske Forskningsråd. Oplevelser Oplevelser er en særlig bemærkelsesværdig mental proces, som mennesker får, når de udsættes for særlige ydre sansepåvirkninger, f.eks. en teaterforestilling, et TV-program, en internetside, et godt møbeldesign, at dyrke sport osv. Denne proces eller mentale rejse efterlader en erindring. Oplevelsen kan skabes af aktiviteter, som en virksomhed har iscenesat og markedsført. Oplevelsesprodukter (dvs. de aktiviteter, som kan give folk en oplevelse) kan leveres af deciderede oplevelsesvirksomheder. Det er f.eks. computerspilfabrikanter, TV-selskaber, filmselskaber, turistvirksomheder, museer og professionelle sportsklubber. Men oplevelser leveres også i mange tilfælde af service- og industriselskaber eller primære erhverv som f.eks. landbrug og fiskeri. Her er det et tillæg til varer eller services, som skaber stor værdi for kunden og overskud for virksomheden. Innovation Innovation er udvikling af nye ideer til produkter, der bliver solgt på markedet. Fordelen ved at innovere er, at man kommer først med et nyt produkt, som kunderne begejstres over og er villige til at give en høj pris for. Men det er først en fuldbyrdet innovation, når produkterne bliver solgt med overskud. Innovation kan også være fornyelse af produktions- og leveranceprocesser, virksomhedens organisation eller markedsplacering (f.eks. alliancer med nye partnere eller nye salgs- og distributionskanaler). Det kan evt. kombineres med et nyt produkt, så man skaber et helt nyt koncept, f.eks. e-bank ydelse eller nydesignet økologisk selvbetjeningscafé. Perspektiv på innovationsprocessen Det handler ikke primært om at få ideer. Selvfølgelig skal man have ideen til en inno- 4

5 vation. Der er da også input til ideprocessen i dette hæfte. Men generelt er det relativt nemt at få ideer og det vrimler med ideer i virksomhederne. Det største problem er at få gennemført ideerne og få dem udviklet til realiserede produkter eller processer i virksomhederne. Det er her, det går galt. Innovationsprocessen i oplevelse og service er ofte skrøbelig. Den er afhængig af den sociale proces, og der er ikke en forskningsafdeling, som står og kræver processens vedligeholdelse. Processen går i stå eller i skuddermudder på grund af sociale og kommunikationsmæssige forhold. Den væsentligste hindring for udviklingsprocessens succes er ofte, at ansatte og ledelse simpelthen glemmer, at der var en innovationsproces i gang. Der går drift i det. Produktions- og leveranceproblemer gør, at alle må koncentrere sig om at løse dem. Når det er sket, har man glemt, at der var en innovationsproces i gang, eller man får ikke rigtigt aftalt et nyt møde. Innovationsprocessen tørrer ud. Derfor er et af de største problemer at fastholde processen. Fremgangsmåden i hæftet Først præsenteres modellen med eksempler. Dernæst præsenteres en guide til innovation af oplevelser (den kan også bruges til innovation af services og industriprodukter). Guiden er et praktisk redskab til at organisere og gennemføre en innovationsproces. 2. Værdikædeinnovation Baggrunden for her at beskrive værdikædeinnovation er Innovationslaboratoriet, som var et projekt under Dansk Videnscenter for Oplevelsesøkonomi (DANVIFO). Desuden trækker vi på resultater fra et projekt om brugerbaseret innovation under Det strategiske Forskningsråd (ICE: Når kunden møder medarbejderen). Vi har i disse projekter lavet eksperimenter sammen med virksomheder, om hvorledes innovationsprocessen mest frugtbart og effektivt organiseres. Der har især været fokus på oplevelses- og servicevirksomheder, men også industrivirksomheder og landbrug har været involveret. Grundlaget for metoden er altså bredt. Den innovationsform vi i eksperimenter har fundet frem til som en frugtbar form, kalder vi værdikædeinnovation. Denne form vil blive beskrevet i det følgende. 2 Formen kan kort beskrives ved følgende stikord: Værdikædeorganisering Facilitatorproces Nyt syn Værktøjer 5

6 Innovationsformen er baseret på eksperimenter i primært oplevelsesvirksomheder, og nogle servicevirksomheder. Formen kan imidlertid anvendes i alle typer virksomheder fra industri over service til oplevelsesvirksomheder. Formen kræver dog, at man åbner op og inviterer andre med i ens innovationsproces. Værdikædeinnovation kan organiseres af én virksomhed ud fra dens interesser og med det hovedsigte at udvikle innovation for denne virksomhed. Der er dog brug for andre parter fra værdikæden for at få en god og holdbar innovation. Det styrker ens egen position, giver adgang til viden i de andre led af værdikæden, mere kreativitet og alle bliver skarpere i hvilke innovationer, der er mulige. Værdikædeinnovation kan også udføres af et netværk flere virksomheder, der alle får innovationer ud af det. Det kan være virksomheder samme sted i værdikæden. Det kan dog være en fordel, at det er virksomheder forskellige steder i værdikæden. Der kan så opstå flere innovationer forskellige steder i værdikæden, som kan understøtte hinanden. Metoden er egnet, hvis man har en forhåndside om, hvad der skal udvikles. Så vil metoden ofte føre til, at der samtidig udvikles flere sideinnovationer. De andre led i værdikæden bliver inspirerede og de rejser forskellige problemer, der kan vendes til innovation. Metoden er også egnet, hvis man ikke har en bestemt forhåndside, men virksomheden eller virksomhederne er i en situation, hvor det er nødvendigt at frembringe en eller anden innovation. Så kan man f.eks. anvende nogle af værktøjerne for at få ideer til innovationer, jfr. kapitel 4-6. Værdikæde Værdikæden er den kæde, en vare gennemløber fra råvare til konsumeret produkt fra jord til bord. Begrebet er bl.a. brugt af den amerikanske økonom Michael Porter (1980) 1. Hvert led i varens vandring skabes af en bestemt funktion i én eller flere virksomheder. De enkelte led afhænger af hinanden. Værdikæden kan f.eks. være: Mad på en cafe Råvare Landbrug Bearbejdning til råvare Slagteri Raffineret forarbejdning Fødevareindustri Distribution Grossist Service Café > > > > > Oplevelse Musik Stemning > > Viden Offentlig vidensinstitution Emballage Emballageindustri 1 M. Porter (1980), Competitive Strategy, New York (Free Press) 6

7 For hvert led føjes der nye elementer til. De samlede elementer, der er føjet til, er afgørende for slutproduktets succes hos forbrugerne. Man kan se, at slutproduktet kan være meget sammensat. Hvert led udføres af en virksomhed. I nogle tilfælde udfører virksomheden flere led (f.eks. skaber cafeén både servicen og oplevelsen). Hver virksomhed får indblik i processerne for det led, den selv udfører og hvilke krav, det efterfølgende led stiller. Som det kan ses, kan værdikæden blive ret kompleks med sidegrene og mange led. Værdikædebetragtningen kan overføres på oplevelser eller service. Værdikædeinnovation Værdikædebetragtningen bruges som grundlag for en model for innovation i oplevelser og service: Værdikædeinnovation. Det er et princip for, hvordan man laver innovation. Innovationsaktiviteten i den enkelte virksomhed tager udgangspunkt i ideudviklingen, men hurtigt indbygges muligheden for at realisere ideen og få markedet til at acceptere den. Det sker ved, at de næste led i værdikæden er repræsenteret i en gruppe, der udvikler innovationen. F.eks. tager fødevaregrossisten en café, som er dens kunde, med. De foregående led skal også være repræsenteret, så man hurtigt får indblik i om man kan få råvaren eller inputtet til innovationen. F.eks. tager grossisten også fødevareproducenten med. I værdikædeinnovation udnyttes, at folk fra de forskellige led bringes sammen. Herved sikres, at innovationen får større chance for succes, fordi man får præsenteret krav og ideer fra de følgende led i værdikæden. Hvis f.eks. fødevareindustrien bliver mødt med det krav fra caféen, at gæsterne går meget op i økologi, kan fødevareindustrien se en fordel i at innovere økologiske fødevarer. Fordi fødevareproducenten har fået den viden, har den en pæn stor chance for succes med innovation af økologiske fødevareprodukter. Virksomheden skal bare have dette formidlet til landmanden, som kan have problemer med at fremstille økologiske råvarer, sådan som industrivirksomheden gerne vil have dem. Så er det en fordel, hvis landmanden sidder med ved bordet sammen med industrivirksomheden og caféen. For så kan man få korrigeret den nye produktide, så der også kan dyrkes landbrugsvarer til at opfylde ideen. Vanskeligheder i ét led af værdikæden kan ofte føre til at innovationen ændres, og derved bliver endnu bedre, fordi den bliver endnu nyere og adskiller sig fra andre tilsvarende produkter. Der har været fokus på saminnovation mellem en serviceleverandør og en kunde, men værdikædemodellen inddrager flere led. Herved bliver innovationen endnu mere sikker på succes, og der er større chance for, at der opstår sideinnovationer. Værdikæden kunne også tegnes op for service- eller industriprodukter. Princippet for innovationsprocessen vil være det samme: Flest mulige led af værdikæden skal være repræsenteret. 7

8 Eksempel på værdikæde-innovationsforløb: Caféoplevelser Cafémælk fører til nyt cafékoncept Det hele startede med et innovationslaboratorium hos fødevaregrossisten INCO. Forskerne ville gerne bruge INCO til at udvikle en metode for innovation i oplevelser og service, og INCO ville gerne innovere. Derfor etableredes en udviklingsgruppe med ledere og medarbejdere fra INCO, et mejeri og nogle caféer. Dette førte til, at man udviklede en biodynamisk cafémælk, som er noget helt nyt. Den biodynamiske letmælk er et eksempel på, at oplevelsesinnovation kan give gevinst i hele værdikæden: Landmanden får en innovation ved at skulle dyrke biodynamisk. At mælken får oplevelseskarakter, giver ham lidt ekstra indtægt. Mejeriet udvikler en teknologisk innovation ved at kunne lave denne mælk med de særlige karakteristika, hvor en letmælk kan skumme som en sødmælk. Mejeriet kan derfor udvikle denne innovation til andre mælkeinnovationer, hvilket Naturmælk er i gang med sammen med Café Europa, INCO og fødevareforskere. Der påregnes også eksport af de nye mælkeprodukter. Grossistvirksomheden INCO har allerede fået succes med mersalg af mælk samt opmærksomhed, og den biodynamiske letmælk giver en lidt større fortjeneste end normal mælk. Café Europa får både et mersalg, og den biodynamiske mælk bliver en spydspidsinnovation i et mere økologisk koncept, som skal udvikle caféens image. Udviklingen af den biodynamiske mælk blev taget som anledningen til at fortsætte med innovationsudvikling i Café Europa. Café Europa fik lanceret mælken i forbindelse med indførelse af et nyt spisekort med et økologisk og biodynamisk koncept. Caféen benyttede lejligheden til, sammen med forskergruppen, at fokusere på brugeraspektet af innovation. Gæsterne blev spurgt via spørgeskemaer om deres mening om det økologiske koncept, og om de havde ideer til andre innovationer. Caféens ejere har arbejdet videre med at inddrage personalet i ideudvikling. Det har ført til et mere engageret personale, som kommer med mange ideer. Der er lavet et fast system for, hvordan de ansatte kan komme af med deres ideer, så snart de får dem f.eks. i mødet med kunderne. Det fører til mange små innovationer, både af service og oplevelser og af processerne i caféen. Virksomheden har således lært af innovationsforløbet og fået sat medarbejder- og brugerbaseret innovation i system. Café Europa klarer sig økonomisk over gennemsnittet i cafébranchen; det skyldes ikke udelukkende den biodynamiske mælk, men denne er led i en indretning på service- og oplevelsesinnovation, som er med til at fastholde en førerposition. 8

9 Eksempel på værdikædeinnovation med flere parter: Julefrokost på Bornholm Turisterhvervet på Bornholm har det svært om vinteren. Øen er typisk præget af sommerturisme og de fleste turistvirksomheder lukker om vinteren. Nogle forsøger dog at holde gang i forretningen om vinteren. Det gælder bl.a. Hotel Allinge, Action Tour Bornholm (der sælger aktive ture i naturen o.l.), Christiansøfarten (som sejler med turister og post) og Bornholms Biludlejning. De vil gerne tiltrække flere kunder om vinteren. De fire virksomheder fandt sammen i en udviklingsgruppe, der skulle udvikle nye produkter, som kan tiltrække gæster om vinteren. En ekstern person med et stort netværk hjalp med at skaffe andre parter fra værdikæden, som kunne hjælpe med at udvikle de rigtige innovationer. Der blev etableret en udviklingsgruppe med en facilitator (i dette tilfælde to, som begge var forskere). De tre virksomheder blev suppleret med en person fra et stort rejsebureau. Han havde stor erfaring i, hvor gæster gerne vil hen og hvilke krav, de stiller. Der deltog også en redaktør af ugeaviser på Bornholm og i København. Han har både indsigt i markedsføring og kunne i givet fald markedsføre en ny ide. Fra hver virksomhed deltog kun én, i et enkelt tilfælde to personer. Det første arbejde i udviklingsgruppen bestod i at udvikle en holdbar ide. Hver af de involverede turistvirksomheder var tiltænkt en rolle. Rejseeksperten og redaktøren repræsenterede de næste led i værdikæden og tilførte nyttig viden om, hvad der kunne lade sig gøre og hvad gæster kunne være interesserede i. Idefasen endte med et nyt koncept, hvor københavnske virksomheder kan lave julefrokosttur til Bornholm. Det er en kombination af hotelophold og action tours. Det blev markedsført bl.a. via artikler i ugeaviser i Københavnsområdet. I løbet af udviklingen af konceptet var det nødvendigt at indhente viden og lave aftale med andre parter, bl.a. transportselskaber til Bornholm. Det blev aftalt, hvem der skulle lave det. Innovationen skulle give mere omsætning for hotellet og Action Tour Bornholm. Christiansøfarten og biludlejningen vil ikke få direkte gavn af denne innovation, men har fået en netværksrelation til de andre deltagere, som kan udnyttes i fremtidige innovationsprocesser. Ideen var i dette tilfælde rigtig. Imidlertid viste det sig, at markedet for julefrokoster på Bornholm ikke er ret stort. Dette er måske også et eksempel på, at udviklingsgruppen skulle have arbejdet længere hen i perioden for markedslancering og udviklet yderligere innovationer i tillæg til julefrokosterne med action ture. 9

10 Værdikædeinnovation er brugerbaseret innovation Hvert led i værdikæden er en bruger af det foregående leds produkter (eller oplevelser eller serviceydelser). På den måde er modellen brugerbaseret. Slutbrugeren den individuelle konsument eller den virksomhed eller institution, der skal købe det færdige produkt er selvfølgelig den vigtigste, fordi det er slutbrugeren, der i sidste ende betaler gildet. Det ville derfor være oplagt at tage slutbrugeren med i innovationsprocessen som den vigtigste part. Men ofte har slutbrugeren svært ved at sige, hvad han eller hun vil have. Her har det foregående led café, detailbutikken eller hvad det måtte være ofte en bredere indsigt i slutbrugernes behov. Det drejer sig dog om at dette næstsidste led i værdikæden dem, der møder slutbrugerne får et bredere indblik i slutbrugernes verden. Ofte er innovationer ikke imødekommelse af et erkendt behov fra slutbrugerne, men løsning af et problem eller behov, som slutbrugeren ikke selv erkender, at han har. Det kræver en næsten antropologisk eller sociologisk indsigt i slutbrugernes verden. Medarbejdernes rolle i værdikædeinnovation Medarbejdere kan spille en rolle i innovationsprocessen. De har ofte ideer til innovationer og de skal implementere innovationerne i den sene fase. Derfor er medarbejderne en vigtig part at få med i innovationsprocessen. Nogle medarbejdere har funktioner, hvor de møder kunder, og derfor har de chancen for at få indblik i kundernes liv og problemer og dermed få ideer til innovationer. Det er også en form for brugerbaseret innovation. Det vil være oplagt at lade medarbejdere deltage i udviklingsgruppen. De skal udvælges omhyggeligt. Hvis innovationsprocessen fokuserer på at udvikle innovation for én virksomhed, skal man kun tage medarbejdere fra den virksomhed med i udviklingsgruppen. Hvis der er et netværksfokus, så flere virksomheder skal have innovationer ud af arbejdet, kan der tages medarbejdere fra flere virksomheder med. Antallet af medarbejdere skal dog være stærkt begrænset. Udviklingsgruppen må ikke blive for stor. Det skal være medarbejdere, som reflekterer over deres daglige erfaringer. Man kan også vælge at inddrage forskellige medarbejdere i forskellige faser af arbejdet i udviklingsgruppen. Innovationerne er måske ikke radikale men med større chance for succes De innovationer der udvikles med værdikæde-innovationsmetoden, er ikke nødvendigvis mere omvæltende og epokegørende (radikale, som det hedder i innovationslitteraturen) end dem, der kommer ud af andre metoder. Men de er mere sikre. 10

11 Deres succes er mere sikret, fordi de forskellige led i værdikæden er taget med. Derved går innovationsprocessen også hurtigere. Værdikæder fører til multiinnovation Nedsættelsen af en udviklingsgruppe for værdikædeinnovationer sker ofte i én virksomhed. Denne virksomhed vil have udbytte af innovationen og indkalder blot repræsentanter for de andre led i værdikæden som hjælpere. Det er i orden. De andre led i værdikæden hjælper oftest gerne, for innovationen vil også være til fordel for dem de får mere omsætning. Ofte er værdikædeinnovation dog et fælles projekt for flere virksomheder. Det kan både være flere virksomheder fra samme led i værdikæden og virksomheder fra forskellige led i værdikæden. Dette er også en frugtbar måde at se innovation på, selvom den åbner virksomheden og lukker andre ind i det helligste, nemlig produktudviklingen. Men de samlede mængder innovation, den hurtighed hvormed innovationer kan udvikles og afklaringen af implementeringsproblemer på forhånd er store fordele. De kan ofte opveje ulempen ved, at andre får indblik i ens inderste udviklingsaktiviteter og strategi. Værdikædeinnovationer er ofte flere innovationer på én gang. Dels skal hvert led i værdikæden yde noget nyt, dels fører værdikædeinnovation til, at flere innovationer dukker op i løbet af processen. Værdikædeudviklingsgrupper er meget kreative og de nødvendige nyudviklinger i hvert led fører ofte til, at der i dette led skabes ekstra innovationer. Et eksempel på værdikædeinnovationsproces, som fører til flere innovationer Der skal udvikles en ny type ost. Det medfører innovation for landbrug, fødevareindustri og caféer mv. (hvis osten f.eks. skal serveres på en særlig måde). Osten kræver imidlertid en særlig emballage, som ikke findes. Desuden er emballage dyr at fremstille i mindre portioner. Hvor finder man en emballageproducent, der kan klare denne opgave? Et GTS institut (teknologisk service institut), som nogle i udviklingsgruppen kender, kontaktes. De finder en virksomhed i en helt anden branche, som kan udvikle billig emballage. Det fører til, at denne virksomhed udvikler nye emballager, også til andet end denne ost. GTS instituttet ser desuden et nyt rådgivningsområde. 11

12 Innovationsproces i udviklingsgruppe Innovationsprocessen i værdikædeinnovation er bygget op omkring en udviklingsgruppe, hvor flere eller måske alle led i værdikæden er repræsenteret. Denne udviklingsgruppe skal på kortest mulig tid udvikle innovationen hele vejen igennem. Med hele vejen igennem menes ikke bare at udvikle ideen, men at hele produktionen og gangen gennem værdikæden er tilrettelagt. Markedet skal være defineret og testet. Denne proces kan indebære, at der skal indhentes ny viden. Det må udviklingsgruppen sørge for. Der kan f.eks. afholdes seminar med eksperter eller medlemmer af udviklingsgruppen eller nogle i de virksomheder, der vil udvikle innovationen, indhenter denne viden. Innovationen indebærer ofte, at flere eller alle led i værdikæden skal gøre noget nyt og måske levere et nyt produkt, en ny service eller oplevelse. Der vil ofte opstå sideinnovationer undervejs. Ideer i de forskellige led af værdikæden, som knytter sig til hovedinnovationen. Det er vigtigt, at der i udviklingsgruppen er en eller flere ledere fra de involverede virksomheder, som både er motiverede for at udvikle innovationer, og har mandat til at træffe beslutninger. De skal have kort vej til topledelserne. Udviklingsgruppen skal have en passende størrelse. Det er svært at angive et absolut tal for, hvor stor den skal være. I de eksperimenter, der ligger til grund for denne metode har der været 6-10 personer i udviklingsgruppen. 12

13 Eksempel på værdikædeinnovation i en virksomhed Gastronomisk pasta På Frennegård ved Svaneke på Bornholm kan de, som et af de få steder i Danmark, dyrke durumhvede. Det har de udnyttet til at lave pasta. De har købt fabrikationsudstyr, men vil gerne putte et oplevelseselement på pastaen, så de kan skille sig ud fra anden fabriksfremstillet pasta. Der blev nedsat en udviklingsgruppe til at udvikle oplevelse omkring pastaen. I gruppen deltog, foruden ejerne af Frennegård og en ansat, en salgsleder fra en fødevaregrossist og en restauratør. Der var en facilitator i udviklingsgruppen (i dette tilfælde en forsker). Ejerne af Frennegård havde egentlig tænkt, at de skulle sælge pastaen lokalt på Bornholm som en turistspecialitet og måske i butikker i hele Danmark. I løbet af innovationsprocessen kom den ide op, at pastaen skulle tilføres særlige ingredienser, der kunne gøre den interessant for gastronomiske kokke udenfor Bornholm. Det var restauratøren, der fremkom med det aspekt. Det blev udviklet til en plan for markedsplacering og markedsføring. Pastaen skulle indgå i nye retter på gastronomiske restauranter og blive omtalt i madblade. Herefter skulle pastaen markedsføres i butikker i Nordsjælland, hvor de mest gastronomiinteresserede formodes at bo. Historien om Frennegård og pastafremstilling skal være en del af markedsføringen. Fødevaregrossisten skulle sørge for distribution og markedsføring til restauranter og butikker. Der er blevet udviklet pasta med forskellige særlige ingredienser (f.eks. malt og vild persille fra Christiansø). Hvilke ingredienser der tilsættes afhænger af, hvad kokkene ønsker. Ingredienserne kan hurtigt udskiftes. Innovationen bliver således delvist markedsbestemt. For Frennegård betyder det, at pastaen er blevet mere eksklusiv, og der kan tages en højere pris for den. Denne innovation, der er blanding af produktudvikling, markedsføringsinnovation og oplevelse, adskiller pastaen fra tilsvarende produkter. 13

14 Innovationsfacilitator Erfaringerne fra de første forsøg med værdikædeinnovation er, at processen kræver en facilitator. Det er en person, der kan holde processen i gang og på sporet. Netop fordi så mange parter er involveret i innovationsprocessen, kan processen let gå i stå - man kan f.eks. ikke finde et nyt mødetidspunkt hvor alle kan, eller driftsproblemer holder folk væk fra innovationsaktiviteten. Facilitatoren sikrer struktur på samtalen, som ofte kører i ring, fortaber sig i detaljerede sidespor osv. Facilitatoren skal sikre mål, aftaler, progression og resultater i innovationsprocessen. Der kan naturligvis også opstå forskellige spændinger og interesser mellem parterne. Disse problemer skal facilitatoren overvinde. Facilitatoren skal også sikre, at medarbejdere bliver involveret i innovationsprocessen. Facilitatoren er ikke den, der innoverer. Ansvaret for innovationen ligger på andre personer. Facilitatoren skal netop stå lidt udenfor det indholdsmæssige i innovationen. Facilitatoren skal heller ikke være chefen. Facilitatoren skal have autoritet, men ikke magten. Facilitatoren skal være én eller måske to personer, der får denne rolle fra starten. Ideelt skal facilitatoren findes udenfor kredsen af værdikædevirksomheder, der er med i udviklingsgruppen. Det kan dog også være en person indefra, vedkommende skal blot have en nogenlunde fri position og nok pondus til at have autoritet til at få de øvrige medlemmer i gruppen til at kommunikere og for at kunne løse konflikter. Ofte vil facilitatoren være en ekstern konsulent, som man engagerer til denne specifikke opgave. Egenskaber for en innovationsfacilitator Kunne strukturere en proces Have overblik Have blik for de sociale processer i gruppen Kunne få alle med Være resultatorienteret Have en distance til selve innovationen (ikke have personlige interesser i om den ene eller den anden innovation udvikles) Have erfaring med innovationsprocesser Kunne kombinere to roller: Entrepreneur (handler) og interaktør (kommunikerer) 14

15 De krav en innovationsfacilitator bliver mødt med, kan opsummeres i følgende skema: Facilitatorroller Forberede møder F.eks. finde ud af, hvordan mødet tilrettelægges for at sikre, at alle deltager, at der er en bred og åben diskussion samtidig med, at der bliver taget klare beslutninger. Hvad er målet med mødet i forhold til, hvilken fase man er i? Hvilken form skal det have? Hvilke processer skal vi arbejde med for at vi når målet? F.eks. metoder til idegenerering, metoder til, hvordan man kommer fra ide til handling, metoder til at involvere alle, metoder der motiverer osv. Facilitering af møder Opfølgning og evaluering, dokumentation Hvordan opfører en facilitator sig? Hvad kan facilitatoren? Fungere som mødeleder for deltagerne, lede processen. Kunne sætte gang i processer, kunne sikre den røde tråd, kunne stramme til, når det flyder for meget og gruppen er uproduktiv. Kan assistere deltagerne med evaluering og beslutningsnotater. Skal være neutral, vælger ikke side, skal være objektiv men må selvfølgelig godt have sin faglige vurdering. Har fokus på processen ikke på indholdet i princippet er det deltagerne, der er eksperter på indholdet. Har man en facilitator, der har en relevant faglig kompetence, skal den bruges til at støtte deltagernes kompetencer. Facilitatoren skal ikke være den faglige ekspert på indhold, men på innovationsprocessen. Delegere til deltagerne. Facilitatoren har hele tiden som mål i processen, at deltagerne i princippet kan selv og derfor bør en facilitator trække sig mere og mere tilbage, jo længere man kommer i projektforløbet og delegere procesansvaret til deltagerne. Balancere mellem styring og dialog Sagt på en anden måde, så evner facilitatoren hele tiden at veksle mellem struktur og proces i forhold til, hvordan arbejdet udvikler sig. Kan holde tempo (være lidt af en indpisker) Kan holde fokus Kan håndtere konflikter Kan skære igennem uden deltagerne bliver sure Kan få alle med Kan styre processen uden at dominere og uden at stjæle billedet fra deltagerne Facilitatoren må gerne have humor og kunne bidrage til at skabe en god stemning 15

16 Nyt syn Udviklingsgruppen med repræsentanter for forskellige led af værdikæden giver ikke bare forskellig viden, som kan supplere hinanden. Det giver også et nyt blik på en virksomheds vare-, oplevelses- eller servicesortiment og marked. De andre led i værdikæden kan se verden anderledes. Det kan være nyttigt at få med i en innovationsproces, fordi det kan give flere elementer i den kreative proces og sikre innovationens holdbarhed. Derudover vil det næsten altid fremme nytænkningen at få nogle ind udefra, fordi man i en virksomhed er tilbøjelige til at tænke i de samme baner også selvom man prøver at være velorienteret og nytænkende indenfor ens egen branche. Derfor er det også betydningsfyldt, hvilke konkrete personer, der repræsenterer leddene i værdikæden. Det drejer sig ikke om at finde formelle repræsentanter for virksomheder eller institutioner, men om at finde nogle konkrete personer fra disse virksomheder eller institutioner, som kan bidrage til innovationsprocessen. Egenskaber for deltagere i udviklingsgrupper for værdikædeinnovation: Have viden om værdikædeleddets forhold Have beslutningskompetencer i sin virksomhed Reflektere over tingene og være iderig Kunne samarbejde og turde give noget af egen viden og egne ideer til andre Være implementeringsorienterede (indstillet på at realisere innovationen hurtigst muligt) Værktøjer Værdikædeinnovation er først og fremmest en proces, som udspilles i og omkring udviklingsgruppen. Denne proces kan ikke forhåndsprogrammeres. Der kan således ikke opstilles ét standardskema, som bare kan følges. Det er derfor, innovationsfacilitatoren er så vigtig. Det betyder ikke, at der ikke kan gives nogle værktøjer, som kan hjælpe i processen. Dem kan bl.a. facilitatoren have gavn af. Om ikke andet, kan værktøjer inspirere. Vi har derfor i løbet af projektet samlet og udviklet forskellige værktøjer, der kan bruges i innovationsprocesser. Nogle af værktøjerne er decideret udviklet til at understøtte værdikæde-innovationsprocesser, men de fleste er generelle værktøjer, som også kan bruges i værdikæde-innovationsprocesser. Værktøjerne kan dog også bruges i innovationsprocesser, der ikke er værdikædeprocesser, men f.eks. kun foregår indenfor en virksomhed. Værktøjerne findes i det næste afsnit. Flere værktøjer findes i den mere omfattende bog, der også er udgivet fra projektet, Jon Sundbo og Jens Friis Jensen: 16

Center for Servicestudier Roskilde Universitet, Bygning 44.3 Postboks 260, 4000 Roskilde

Center for Servicestudier Roskilde Universitet, Bygning 44.3 Postboks 260, 4000 Roskilde Center for Servicestudier Roskilde Universitet, Bygning 44.3 Postboks 260, 4000 Roskilde Design: Birgitte Mazanti, xprofil.dk Produktion: Sune Møller Salomon, PR Konsortiet FORSKNINGS RAPPORT 09:1 Værdikæde

Læs mere

Faciliteret innovation af oplevelser og service

Faciliteret innovation af oplevelser og service CSS CENTER FOR SERVICE STUDIER FORSKNINGS 09:2 RAPPORT Jon Sundbo og Jens Friis Jensen Faciliteret innovation af oplevelser og service En brugsbog Dansk Videncenter for Oplevelsesøkonomi Center for Servicestudier

Læs mere

Hvad er det? Hvorfor? Hvordan gør man? Hvad har det med fødevareproducenter at gøre? Jon Sundbo, RUC

Hvad er det? Hvorfor? Hvordan gør man? Hvad har det med fødevareproducenter at gøre? Jon Sundbo, RUC Hvad er det? Hvorfor? Hvordan gør man? Jon Sundbo, RUC Hvad har det med fødevareproducenter at gøre? Hvad er en oplevelse? 2 Hvad er oplevelsesøkonomi? Kaffen koster 100 kr + 50 kr oveni for musik Servicen

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

FACILITERING Et værktøj

FACILITERING Et værktøj FACILITERING Et værktøj Af PS4 A/S Velkommen til PS4s værktøj til facilitering Facilitering af møder Ved møder sker det ofte, at den indholdsmæssige diskussion sluger al opmærksomheden fra deltagerne,

Læs mere

I n s p i r a t i o n s & U d v i k l i n g s f o r l ø b

I n s p i r a t i o n s & U d v i k l i n g s f o r l ø b I n s p i r a t i o n s & U d v i k l i n g s f o r l ø b Velkommen til vækstgruppeforløbet vækst via oplevelser Fremtidens konkurrenceparameter i turisme-erhvervet Mange taler om kundeoplevelsen som et

Læs mere

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation Præsentation af Thomas Mathiasen Faciliterer innovation Personen bag - Thomas Mathiasen Mere end 20 års erfaring inden for international produktudvikling i den bio- og levnedsmiddel teknologiske industri.

Læs mere

Oplevelsesbaseret innovation

Oplevelsesbaseret innovation Oplevelsesbaseret innovation I n s p i r a t i o n s & U d v i k l i n g s f o r l ø b Velkommen til vækstgruppeforløbet vækst via oplevelser oplevelser som fremtidens konkurrenceparameter i fødevarebranchen

Læs mere

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang DI s innovationsundersøgelse 211 Stilstand er tilbagegang DI, Innovation November 211 1 DI s innovationsundersøgelse 211 Undersøgelsen bygger på fire temaer, og viser dele af virksomhedernes arbejde med

Læs mere

Innovation i oplevelsessektoren i Danmark

Innovation i oplevelsessektoren i Danmark Innovation i oplevelsessektoren i Danmark Undersøgelser har vist, at kreative erhverv er mere innovative end mange andre erhverv. Desuden har de vist, at virksomheder, der bruger input fra de kreative

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere

Innovative samarbejder

Innovative samarbejder Innovative samarbejder 1 Indledning 2 Afsluttende undersøgelse i Innogate-projektet Denne undersøgelse er lavet som en afslutning på Innogate- rede resultater er produktet af en lille interviewundersøgelse

Læs mere

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst De mindre og mellemstore virksomheder udgør vækstlaget i dansk erhvervsliv. Det er udfordrende at stå i spidsen som ejerleder eller ansat direktør. De fleste direktører i m Vagn Riis MMV dag 19. jan. 11

Læs mere

RUCs aktiviteter i Fødevareprojektet om Mad og måltider i. -unikke oplevelser baseret på sundhed, kvalitet og bæredygtighed

RUCs aktiviteter i Fødevareprojektet om Mad og måltider i. -unikke oplevelser baseret på sundhed, kvalitet og bæredygtighed RUCs aktiviteter i Fødevareprojektet om Mad og måltider i Region Sjælland -unikke oplevelser baseret på sundhed, kvalitet og bæredygtighed RUCs udgangspunkt Oplevelsesøkonomi Viden Stort innovationspotentiale

Læs mere

Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab

Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab (prototype) Erik Fog, Videncentret for Landbrug December 2013 En vigtig milepæl i MultiTrust-projektet 1 var afholdelsen

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

eleverne trænes i kreative, innovative og entreprenante arbejdsmetoder

eleverne trænes i kreative, innovative og entreprenante arbejdsmetoder Inno-elev SÅDAN KOMMER DU I GANG! Drejebog til undervisningsforløb i innovative arbejdsmetoder Projektleder: Annie Bekke Kjær Faglig projektleder: Alan Proschowsky Inno-Agent: Lene Gundersen Inno-Agent:

Læs mere

Metoder til evaluering og dokumentation

Metoder til evaluering og dokumentation Metoder til evaluering og dokumentation 22. - 23. januar og 9. marts 2009 Teknologisk Institut Taastrup 20. - 21. august og 7. oktober 2009 Teknologisk Institut Taastrup Indgående kendskab til forskellige

Læs mere

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet

Læs mere

ændre verden? - Tag en tur i OPI-junglen

ændre verden? - Tag en tur i OPI-junglen vil I ændre verden? - Tag en tur i OPI-junglen OPI Dyrk samarbejdet! Et OPI-projekt samler deltagere på tværs af sektorer. Det betyder, at projektet skal favne mange forskellige kulturer, værdier og forventninger

Læs mere

INTELLIGENT INNOVATION, DER VIRKER

INTELLIGENT INNOVATION, DER VIRKER INTELLIGENT INNOVATION, DER VIRKER INTELLIGENT INNOVATION 3 INTELLIGENT INNOVATION, DER VIRKER SÅDAN SKABER I MERE INNOVATION I JERES PROJEKTER Innovation er et af tidens store buzzwords. Medarbejdere

Læs mere

Rapport om pilotworkshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrust-redskab (prototype)

Rapport om pilotworkshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrust-redskab (prototype) Rapport om pilotworkshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrust-redskab (prototype) Erik Fog, Videncentret for Landbrug December 2013 Som et centralt led i udviklingen af en ny metode

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

Masterclass i 2013. Tænk ud af boksen Idégenerering. Oplevelsesøkonomi. Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation

Masterclass i 2013. Tænk ud af boksen Idégenerering. Oplevelsesøkonomi. Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation Masterclass i 2013 Tænk ud af boksen Idégenerering Oplevelsesøkonomi Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation Kort Om RUC MasterClass Kontakt Berit Nørgaard Olesen beritn@ruc.dk - Tilmelding

Læs mere

POTENTIALE. Realisér jeres. Tina Skov Andersen Administrerende direktør FLK Cabin A/S

POTENTIALE. Realisér jeres. Tina Skov Andersen Administrerende direktør FLK Cabin A/S Tid til INNOVATION Innovationsagenterne identificerede en række indsatsområder, og vi fandt hurtigt det fokus- område, der havde det største potentiale. De satte os i kontakt med en ekspert, der havde

Læs mere

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet.

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet. Idéer til brug af JobSpor på kurser for ledige JobSpor er meget velegnet til arbejdsmarkedsorienterede afklaringskurser for ledige. Nedenfor har vi taget udgangspunkt i kurset Motivation Afklaring - Planlægning

Læs mere

FORRETNINGSPLAN FOR IVÆRKSÆTTERNE

FORRETNINGSPLAN FOR IVÆRKSÆTTERNE FORRETNINGSPLAN FOR IVÆRKSÆTTERNE Vejledning for udarbejdelse Kommuneqarfik Sermersooq, Erhvervsudviklingsafdelingen Udarbejdelse af en forretningsplan. En forretningsplan er en beskrivelse af den virksomhed,

Læs mere

Fasen kort fortalt Idéfase har to elementer, som I kan afvikle samlet eller delt op i to workshops.

Fasen kort fortalt Idéfase har to elementer, som I kan afvikle samlet eller delt op i to workshops. FASE 4: IDÉ I skal nu bruge jeres viden fra opdagelsesrejsen og tematiseringen som brændstof til at få nye ideer, der giver jer svaret på jeres innovationsspørgsmål. I de foregående faser fik I med stor

Læs mere

Forslag til indarbejdelse af kundeinvolvering i produktudviklingsforløb Dekorationsbrød og produktudvikling

Forslag til indarbejdelse af kundeinvolvering i produktudviklingsforløb Dekorationsbrød og produktudvikling Forslag til indarbejdelse af kundeinvolvering i produktudviklingsforløb Dekorationsbrød og produktudvikling Introduktion På baggrund af projekt ny service, er der udviklet nogle værktøjer til inddragelse

Læs mere

Træn din faciliteringsmuskel. Værdiskabende møder og samarbejdsprocesser

Træn din faciliteringsmuskel. Værdiskabende møder og samarbejdsprocesser Træn din faciliteringsmuskel Værdiskabende møder og samarbejdsprocesser Nanna Munk Cand.mag. i Medievidenskab og Dansk fra Københavns Universitet, 2003 Certificeret facilitator fra DME, 2006 Ejer af MUNK

Læs mere

Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset

Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset 12 Værktøj 2 Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset Ved hjælp af værktøj 2 kan du undersøge, om der er for stort arbejdspres blandt den gruppe af medarbejdere, du har personaleansvar for. For stort arbejdspres

Læs mere

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projekt Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projektbeskrivelse maj 2006 Springflod en kulturfestival i Vadehavsregionen Kortfattet beskrivelse af projektet Målet er at skabe en kulturfestival,

Læs mere

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase DinnerdeLuxe En virksomhedscase Indhold Introduktion til casen. 3 Om DinnerdeLuxe. 3 Vigtige partnerskaber. 4 Introduktion til casen DinnerdeLuxe Aps er en dansk virksomhed, og denne eksempelcase handler

Læs mere

Din guide til Innovation PÅ TVÆRS

Din guide til Innovation PÅ TVÆRS Din guide til Innovation PÅ TVÆRS Kære studerende. Dette er en guide for dig, der snart skal starte på Innovation PÅ TVÆRS. Her har vi samlet svarene på de spørgsmål, som vi tænker, at du har, og vi håber,

Læs mere

METODER. til intern videndeling. - dokument til download

METODER. til intern videndeling. - dokument til download METODER til intern videndeling - dokument til download VIDENDELING HVORFOR NU DET? Om forskellen på information og viden kan der siges meget. Ganske kort er én definition at viden er information som fører

Læs mere

Medarbejderens guide til profitabel kreativitet

Medarbejderens guide til profitabel kreativitet Ulrik Merrild Medarbejderens guide til profitabel kreativitet INNOVATION SÅDAN! Ulrik Merrild INNOVATION SÅDAN! INNOVATION SÅDAN! Medarbejderens guide til profitabel kreativitet 1. udgave, 1. oplag 2011

Læs mere

Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber. En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby. v/ Ryslinge Innovationshøjskole

Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber. En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby. v/ Ryslinge Innovationshøjskole Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby v/ Ryslinge Innovationshøjskole RUDME-MODELLEN - introduktion I den lille landsby Rudme har man

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Procesfremmende spørgsmål, refleksioner og øvelser

Procesfremmende spørgsmål, refleksioner og øvelser 1 Procesfremmende spørgsmål, refleksioner og øvelser Hvert modul begynder med et check in og afsluttes med et check ud Nedenfor findes forslag til introduktion og velkomst af deltagere ved EVARS. Når modulerne

Læs mere

Facilitering og rollen som facilitator

Facilitering og rollen som facilitator Facilitering og rollen som facilitator Fokus på facilitering og rollen som facilitator Ved møder og seminarer i et projekt sker det jævnligt, at den indholdsmæssige diskussion sluger al opmærksomhed fra

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Lederen som facilitator af innovation og forandring

Lederen som facilitator af innovation og forandring Lederen som facilitator af innovation og forandring Styrk din facilitatorrolle Mange ledere faciliterer hver eneste dag, men de færreste har lært at benytte de grundlæggende teknikker, som skaber gode

Læs mere

Walt Disneys kreativitetsstrategi - med bundlinjefokus

Walt Disneys kreativitetsstrategi - med bundlinjefokus Præsentationens Indhold: Indledning Hvad er Walt Disneys kreativitetsstrategi? Fordele? Udbytte? Hvem kan have glæde af innovationsprojekter? Hvordan kommer vi i gang? Uddrag af reference Indledning Overlevelse

Læs mere

Del viden og få mere innovation

Del viden og få mere innovation DI s Innovationskonference 2009 - Ny styrke til vækst DI s Innovationsundersøgelse 2009 Del viden og få mere innovation DI, Produktivitet November 2009 1 DI s innovationsundersøgelse 2009 Undersøgelsen

Læs mere

Beskriv baggrund for at implementer FlexRegnskab. Hvad skal implementeringen resultere i for kunden, de ansatte og rådgivningscentret?

Beskriv baggrund for at implementer FlexRegnskab. Hvad skal implementeringen resultere i for kunden, de ansatte og rådgivningscentret? Tjekliste for udarbejdelse af minikampagner. Tjeklisten er en skabelon for implementering af FlexRegnskab på et lokalt rådgivningscenter. Tjeklisten er opbygget som et skema med tre kolonner: 1. Planlægningsprocessen.

Læs mere

Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering

Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering Referat fra seminaret Seminar om projektets midtvejsevaluering Onsdag den 9. november 2011 blev midtvejsevalueringen af projektet behandlet.

Læs mere

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper.

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper. PROJEKTORGANISATION OG PROJEKTARBEJDE Rollefordeling i en projektorganisation Ethvert projekt har en projektejer, en projektleder og en eller flere projektmedarbejdere. Disse parter er altså obligatoriske

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Kom godt i gang med brugerinddragelse på hopitaler

Kom godt i gang med brugerinddragelse på hopitaler Kom godt i gang med brugerinddragelse på hopitaler - En vejledning til hospitalsafdelinger der vil arbejde med brugerinddragelse Brugerinddragelse gør en forskel Brugerinddragelse er et aktuelt og voksende

Læs mere

Forstærk virksomhedens innovation og styring

Forstærk virksomhedens innovation og styring KOMPETENCE- OG VIRKSOMHEDSUDVIKLING Forstærk virksomhedens innovation og styring Bliv bedre til at effektivisere og forny forretningsprocesser internt i virksomheden og eksternt med leverandører 2 Det

Læs mere

Guide for mentorer. Mentorordningen på Biologisk Institut

Guide for mentorer. Mentorordningen på Biologisk Institut Guide for mentorer Mentorordningen på Biologisk Institut 1 Kære mentor! Du sidder nu med en Guide for mentorer, som gerne skulle give dig et godt overblik over, og forståelse af, mentorordningen på Biologisk

Læs mere

P R O J E K T L E D E R O G I N N O V A T I O N S K O N S U L E N T TIL I D R Æ T T E N S I N N O V A T I O N S L A B

P R O J E K T L E D E R O G I N N O V A T I O N S K O N S U L E N T TIL I D R Æ T T E N S I N N O V A T I O N S L A B København januar 2017 Tina Overgaard og Ri Kofod Jobprofil P R O J E K T L E D E R O G I N N O V A T I O N S K O N S U L E N T TIL I D R Æ T T E N S I N N O V A T I O N S L A B D A N M A R K S I D R Æ

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Brugerdreven innovation

Brugerdreven innovation Brugerdreven innovation - værktøjer til udvikling med brugeren i centrum Det får du ud af at deltage: n Få en innovationsprofil af din virksomhed n Skab optimale produkter og processer gennem brugernes

Læs mere

Samarbejdsdrevet Innovation

Samarbejdsdrevet Innovation Samarbejdsdrevet Innovation Jacob Torfing Roskilde Universitet og Universitetet i Nordland Bodø, 4. Marts, 2014 Fokus på offentlig innovation Innovation har længe været set som kilde til økonomisk vækst

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015 STYRK DIG SELV

Læs mere

I denne fase videreudvikler og afprøver I jeres ideer fra idéfasen.

I denne fase videreudvikler og afprøver I jeres ideer fra idéfasen. FASE 5: TEST I denne fase videreudvikler og afprøver I jeres ideer fra idéfasen. I skal udvikle en model - en såkaldt prototype eller prøvehandling som viser, hvordan I mener, jeres idé ser ud, når den

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Arbejdet med forretningsplanen kan mindske den store risiko, der er ved at starte egen virksomhed.

Arbejdet med forretningsplanen kan mindske den store risiko, der er ved at starte egen virksomhed. Vejledning til forretningsplan for Nordjysk Iværksætter Netværk. En forretningsplan er en beskrivelse af din virksomhed på papir. En forretningsplan er et godt beslutningsgrundlag, hvor du kan vurdere,

Læs mere

Projektledelse. Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Projektledelse. Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Projektledelse Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

Stigning i virksomhedernes produktudvikling i Region Midtjylland

Stigning i virksomhedernes produktudvikling i Region Midtjylland 10. juni 2008 Stigning i virksomhedernes produktudvikling i Region Midtjylland Innovation og udvikling. Omkring to tredjedele af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har de seneste 3

Læs mere

Go Network. Netværk Relationer Branding. Balticagade 12D 8000 Aarhus C (+45)

Go Network. Netværk Relationer Branding. Balticagade 12D 8000 Aarhus C (+45) etwork Netværk Relationer Branding Mere end 70% får job gennem netværk Netværk, relationer og evnen til at tiltrække en kommende arbejdsgiver er afgørende, når vi gerne vil videre i karrieren i dag. Vi

Læs mere

Projektets karakteristika

Projektets karakteristika Projektets karakteristika Gruppeopgave Projektledelse DTU 1999 Projektets karakteristika Formål At give en karakteristik af projektets stærke og svage sider, som kan lægge til grund for den senere mere

Læs mere

E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads?

E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads? E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads? Kære «attnavn» Center for Offentlig Innovation er ved at udvikle verdens første statistik om offentlig innovation sammen med Danmarks Statistik

Læs mere

Mødeledelse af pædagogiske møder. Oplæg ved Vibeke Petersen d Sprogin

Mødeledelse af pædagogiske møder. Oplæg ved Vibeke Petersen d Sprogin Mødeledelse af pædagogiske møder Oplæg ved Vibeke Petersen d.26.08.16 Sprogin 1 Præsentation af mig og mine kurser i Sprogin o Lærer- og psykologuddannet med særligt fagområde indenfor kommunikation, samarbejde,

Læs mere

plus image marketing og kommunikation Image Plus Agernvej 65 DK-8330 Beder T: 2016 9010 E: cp@imageplus.dk W: www.imageplus.dk

plus image marketing og kommunikation Image Plus Agernvej 65 DK-8330 Beder T: 2016 9010 E: cp@imageplus.dk W: www.imageplus.dk marketing og kommunikation Copyright Image Plus 2003 image plus Image Plus Agernvej 65 DK-8330 Beder T: 2016 9010 E: cp@imageplus.dk W: www.imageplus.dk Image Plus Profil Image Plus ejes og profileres

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

Missionen er lykkedes når du leder din virksomhed med vision, kvalitet og viljen til at vinde

Missionen er lykkedes når du leder din virksomhed med vision, kvalitet og viljen til at vinde business AHead Consulting & Concept Development www.b-ahead.dk Kontaktperson: Henning Jørgensen E-mail: mail@b-ahead.dk Tlf.: +45 40 54 84 80 Velkommen hos business AHead Missionen er lykkedes når du leder

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Projektbeskrivelse for Fremfærd Bruger Projekt Teknologi og tillid

Projektbeskrivelse for Fremfærd Bruger Projekt Teknologi og tillid Projektbeskrivelse for Fremfærd Bruger Projekt Teknologi og tillid Baggrund for projektet Teknologiske løsninger og digitaliseringen udvikler sig eksponentielt og eksplosivt nu og i fremtiden. Vi ser med

Læs mere

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Workshop til Vækst - Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Indholdsfortegnelse Workshop til Vækst... 1 Værdibaseret vækstledelse... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 4 Indbydelse... 5 Program...

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen #4 2014 Forskning i Branding Selvom virksomheder umiddelbart er konkurrenter, kan det godt betale sig at stå sammen som branche, som 16 fynske bryggerier har gjort. Det handler om at fremme sektoren for

Læs mere

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A HVAD SKAL VI IGENNEM DAG 1 DAG 2 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6 1. AFKLARE OG DEFINERE EN UDFORDRING 2. FORVENTNINGSAFSTEMME SUCCES OG MÅL 3. FORSTÅ

Læs mere

trine kolding Få styr på tiden Sådan bliver du mere effektiv

trine kolding Få styr på tiden Sådan bliver du mere effektiv trine kolding Få styr på tiden Sådan bliver du mere effektiv BØRSEN MIKRO kapitel 5 Tidsregistrering En tidsrealist er bevidst om, at ting tager tid, og bruger tidsestimering som et værktøj til skabe en

Læs mere

Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28]

Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28] 9. IMPLEMENTERING 9. IMPLEMENTERING Dette kapitel har til formål, at redegøre for hvordan Temagruppe 10 kan skabe rammerne for succesfuld Benchmarking. I foregående kapitel er der redegjort for hvorledes

Læs mere

Innovationsledelse baselinestudie - på vej mod implementeringsmodel

Innovationsledelse baselinestudie - på vej mod implementeringsmodel UddX - Uddannelseslaboratoriet eksperiment program 3 Titel Innovationsledelse baselinestudie - på vej mod implementeringsmodel FORANDRINGSBEHOV Problemstillingen/udfordringen omkring implementering af

Læs mere

Har vi en tilstrækkelig balance imellem handlekraft og overblik? Er vi tilstrækkelig mange ledere og medarbejdere som kan

Har vi en tilstrækkelig balance imellem handlekraft og overblik? Er vi tilstrækkelig mange ledere og medarbejdere som kan Klar til vækst - spørgsmål Har vi en tilstrækkelig balance imellem handlekraft og overblik? Er vi tilstrækkelig mange ledere og medarbejdere som kan drive vækstinitiativer? Går vi den direkte vækstvej?

Læs mere

Innovationens syv cirkler. Skab klarhed over virksomhedens innovationspotentiale

Innovationens syv cirkler. Skab klarhed over virksomhedens innovationspotentiale Innovationens syv cirkler. Skab klarhed over virksomhedens innovationspotentiale Hvad er innovation? Innovation kan være Et nyt generisk produkt En ny procedure for fremstilling Skabelse af helt nyt marked

Læs mere

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv.

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. PROJEKTBESKRIVELSE Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. Baggrund for projektet Sundhed er på dagsordenen i kommunerne. Med start i strukturreformen

Læs mere

Teksten her er en tekstversion af den store projektopgave, som også ligger i en flash-udgave i Laboratoriet.

Teksten her er en tekstversion af den store projektopgave, som også ligger i en flash-udgave i Laboratoriet. Projekt Innovation: Tag ud i samfundet og gør en forskel Teksten her er en tekstversion af den store projektopgave, som også ligger i en flash-udgave i Laboratoriet. Laboratoriet Intro: Innovationsskolen

Læs mere

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING SEMINAR OG WORKSHOPFORLØB Evnen til at udnytte nye markedsmuligheder og digitale forretningsområder har afgørende betydning for en virksomheds potentiale og konkurrenceevne.

Læs mere

Direktionen vedtog at arbejde videre med innovation inden for tre overordnede perspektiver:

Direktionen vedtog at arbejde videre med innovation inden for tre overordnede perspektiver: Vedrørende: Oplæg til rammer for arbejdet med innovation i 2013 Sagsnavn: Innovation i Randers Kommune Sagsnummer: 00.01.00-P22-4-12 Skrevet af: Rasmus Bak-Møller E-mail: rbm@randers.dk Forvaltning: Politik,

Læs mere

Meditation er hjernefitness - og kan skabe bro mellem arbejdsliv og fritid.

Meditation er hjernefitness - og kan skabe bro mellem arbejdsliv og fritid. Henning Daverne Ejer af kursusvirksomheden Lotusheart Meditation er hjernefitness - og kan skabe bro mellem arbejdsliv og fritid. T E B B JO På Magasinet for Medarbejdernes Trivsel, Sundhed og Velvære

Læs mere

Den sælgende vært. Tag styringen over dit salg. Lær at sælge på 5 workshops

Den sælgende vært. Tag styringen over dit salg. Lær at sælge på 5 workshops Den sælgende vært Tag styringen over dit salg Lær at sælge på 5 workshops Den sælgende vært Du arbejder sandsynligvis som vært eller medarbejder med salgsansvar på et hotel eller lignende. Måske synes

Læs mere

Evaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål?

Evaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema LFG, hold 1, E10 Evaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Jeg er

Læs mere

Hvem er jeg? Over 20 års erfaring i detail. ISO Supermarked 5 år som fødevarerådgiver Forretningsudvikler Bestyrelsesmedlem Svaneke Is

Hvem er jeg? Over 20 års erfaring i detail. ISO Supermarked 5 år som fødevarerådgiver Forretningsudvikler Bestyrelsesmedlem Svaneke Is Hvem er jeg? Over 20 års erfaring i detail Underdirektør i Netto ISO Supermarked 5 år som fødevarerådgiver Forretningsudvikler Bestyrelsesmedlem Svaneke Is Flere gode fødevarer, tak! Vi skal have vækst

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen

Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til brug af redskaberne............................... 3 Tjekliste til forberedelse af beboerkonferencen......................

Læs mere

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Den anerkendende opfølgningsproces Pernille Lundtoft og Morten Bisgaard Ennova A/S Agenda 1 Introduktion (10:10 10:30) Lidt om anerkendende tilgang 2 ERFA og

Læs mere

Rådgivende salg styrk dine salgskompetencer Lær at lære og huske mere effektivt Strategi og forretningsudvikling i praksis

Rådgivende salg styrk dine salgskompetencer Lær at lære og huske mere effektivt Strategi og forretningsudvikling i praksis Rådgivende salg styrk dine salgskompetencer 11.-12. august 2014 Lær at lære og huske mere effektivt 25. september 2014 Strategi og forretningsudvikling i praksis 27.-28. oktober 2014 Styrk din personlige

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Om Videncenter for velfærdsledelse

Om Videncenter for velfærdsledelse 23/11/11 Om Videncenter for velfærdsledelse Videncenter for Velfærdsledelse I Finansloven for 2010 blev der afsat 20 mio. kr. til et nyt Videncenter for Velfærdsledelse. Videncentret er et samarbejde mellem

Læs mere

Et forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1

Et forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1 3 GDJRJLVNYHMOHGQLQJIRU3URMHNWNRRUGLQDWRUIRU8GYLNOLQJ6DPVSLORJ 5HVXOWDWHU %HJUXQGHOVHIRUXGGDQQHOVH Projekter er blevet almindelige i danske virksomheder. Hvor projekter før i tiden var af mere teknisk

Læs mere

Møde: Kickoff 1 og 2. Projekt: KY Kommunernes Ydelsessystem. Kunde: KOMBIT

Møde: Kickoff 1 og 2. Projekt: KY Kommunernes Ydelsessystem. Kunde: KOMBIT Møde: Kickoff 1 og 2 Projekt: KY Kommunernes Ydelsessystem Kunde: KOMBIT Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Møde: Kickoff 1... 4 2.1 Ydelsesbeskrivelse for kickoff 1: Opstart af organisatorisk implementering...

Læs mere

Agenda. 9:00-9:10 Velkomst og introduktion Lars Hajslund, VisitHerning

Agenda. 9:00-9:10 Velkomst og introduktion Lars Hajslund, VisitHerning Agenda Program Facilitator 9:00-9:10 Velkomst og introduktion Lars Hajslund, VisitHerning 9:10-9:30 Introduktion til projektet og de overordnede mål herunder: Vækstpotentiale i erhvervet Specielle forhold

Læs mere

Talegenkendelse. Indhold. Teknologien

Talegenkendelse. Indhold. Teknologien Indhold Teknologien... 1 Vurdering af talegenkendelse på forskellige platforme... 2 Talegenkendelse som potentiale for skriftlig deltagelse... 3 Målgruppen... 4 Talegenkendelse Teknologien Talegenkendelse

Læs mere

- NOTER, IDEER OG GODE RÅD- Participatorisk Video PV

- NOTER, IDEER OG GODE RÅD- Participatorisk Video PV Lær først og fremmest brugergruppen og projektet godt at kende. Indkald dernæst (eller være medvirkende til indkaldelse) dernæst til de første møder. Her er nogle ideer og råd til at få sat gang i processen.

Læs mere