Orientering i de faglige grupper - se programmer for de enkelte grupper

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "15.00-18.00 Orientering i de faglige grupper - se programmer for de enkelte grupper"

Transkript

1 1/51 Kultur-, naturhistorisk- og kunstfagligt orienteringsmøde på Hotel Comwell Kolding november nov Ankomst. (Bemærk: Indkvartering først fra kl ) Nyt fra ODM. ODMs formand og direktør for KØS, Christine Buhl Andersen. Velkomst - og kort om en række sager af museumspolitisk karakter, der aktuelt trænger sig på. ODM s formand trækker de vigtigste aktuelle perspektiver op Museums Change Lives Partner in Museums Consultancy, senior research fellow, former deputy director in British Museums Association, Maurice Davies. A presentation of current thinking about the impact that museums can have on society. They can bring benefits to people's wellbeing, health, confidence and sense of belonging, as well as to their knowledge. They can improve places by supporting social organizations and behaving as public services, not just visitor attractions. To do this, museums need to be clear about the impacts they want to have - the differences they want to make to people's lives. It requires new ways of thinking and new skills and museums to be entrepreneurial, creative, collaborative and flexible. Assessing quality of engagement and impact is harder than counting things and is not simple to measure. More than worth it. What do you think we are fighting for? Director of the Stedelijk Museum Alkmaar, and member of the committee More than Worth it. Lidewij de Koekkoek. With the manifesto More than worth it. The social significance of museums the museums, united in The Netherlands Museums Association, have joined together in presenting their five core social values to society: collection value, connecting value, educational value, experience value and economic value. Through these five values, museums contribute in a number of public domains. The program consisting of research, publications, presentations and practical tools has proved to be successful in conveying the significance of the museum sector for today s society da folkestyret blev folkeligt og feminint Det er 100-året for 1915-grundloven næste år. Skal vi fortsætte med at bruge kræfter på den slags jubilæer? Ja, når de har betydning for nutiden, mener museumsinspektørerne Inge Adriansen, Museum Sønderjylland, og Merete Ipsen, Kvindemuseet i Danmark. I kort form fortæller Inge Adriansen hvilken betydning reformen af grundloven i 1915 havde. Merete Ipsen opfordrer til fælles fejring af demokratiet på museerne landet over og kommer med en skitse til hvordan Frokost Orientering i de faglige grupper - se programmer for de enkelte grupper Eftermiddagskaffe Orientering i de faglige grupper - se programmer for de enkelte grupper Middag. Herefter socialt samvær mv. Natmad ved 24-tiden.

2 2/ nov Morgenmad Orientering i de faglige grupper - se programmer for de enkelte grupper Formiddagskaffe MESSE/Marked i Foyer (Leverandører af museumsprodukter viser frem) Frokost Orientering i de faglige grupper - se programmer for de enkelte grupper Eftermiddagskaffe Mødet slutter Evaluering for koordinatorerne Tilvalg (separat tilmeldingsdel) 13. nov Tilvalg: retters netværksmiddag inkl. vin og snacks. Underholdende indslag og netværk på tværs. Herefter er baren åben for egen regning! 14. nov Morgenmad, for dem der har bestilt værelse fra fredag til lørdag. Herefter hjemrejse.

3 3/51 Program for Forhistorisk Arkæologi Kære kolleger! Koordinatorerne for forhistorisk arkæologi har hermed fornøjelsen at udsende det foreløbige program til årets faglige orienteringsmøde i Kolding. Årets program indledes med en temasession om tracéundersøgelser efterfulgt af faglig orientering med oplæg fra museer, universiteter m.m. Derefter har vi fælles med middelalder faglig orientering med oplæg fra museer, universiteter m.m. ( ). For at skaffe plads til så mange faglige indlæg som muligt, har vi i forbindelse med programlægningen valgt at køre to parallelle sessioner (Fællessession I og II). Temaerne for de to sessioner er hhv. "Metode" og "Detektorfund". Efterfølgende er alle arkæologer samlet ved den tredje fællessession (Fællessession III) med "Orientering fra Kulturstyrelsen mfl. & Danefæ" ( ). Torsdag afvikles korte indlæg med faglig orientering om ældre og yngre stenalder, bronzealder samt ældre og yngre jernalder ( ). Bemærk! Indlæg vedr. vikingetid præsenteres i år i den faglige session hos middelader om torsdagen i tidsrummet kl Vi gør opmærksom på, at det endelige program udsendes i begyndelsen af september. Posters som supplement til eller i stedet for indlæg opstilles fælles for sessionerne. Med venlig hilsen Koordinatorerne for forhistorisk arkæologi. 12. november Forhistorisk Arkæologisk tema: Tracéundersøgelser Hvad, hvordan og hvorfor? Den arkæologiske forundersøgelse af motorvejstracéet mellem Kliplev og Sønderborg metode, resultater og registrering Lene Heidemann Lutz, Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev Forud for anlæggelsen af den 26 km lange motorvej mellem Kliplev og Sønderborg, der åbnede marts 2012, blev der indenfor vejtracé og tilstødende sidearealer udgravet hele 51 lokaliteter af forskellig type og datering. Yderligere fem lokaliteter med væsentlige fortidsminder blev ikke udgravet, da arealerne blev friholdt for anlægsarbejde. De mange lokaliteter kom for dagens lys gennem en systematisk forundersøgelse af hele det berørte område. Resultatet af forundersøgelsen var en nærmest total registrering af fortidsminder og fund på strækningen. Det store antal fortidsminder overraskede, idet den indledende arkivalske kontrol havde givet et mere magert resultat. Forundersøgelsen bestod af to metodisk vidt forskellige kampagner, tilrettelagt med henblik på at påvise forskellige kategorier af fortidsminder. Sideløbende med den velkendte afsøgning med søgegrøfter, der erfaringsmæssigt langt overvejende afdækker jordfaste fortidsminder fra bronzealder til middelalder, introduceredes en ny metode til påvisning af stenalderlokaliteter: brede pløjebælter med 10 meters afstand, efterfulgt af rekognoscering og prøveboring. Denne metode viste sig at være velegnet til lokaliseringen af særligt ældre stenalders aktivitetsområder og jagtstationer.

4 4/51 En vigtig sidegevinst af den systematiske forundersøgelse var registreringen af et større antal små lokaliteter, der ganske vist ikke opfyldte kravene for at blive udgravet, men alligevel bør tillægges en kulturhistorisk betydning, idet de vidner om forskellige former for aktivitet i periferien af bebyggelser. Desuden viste en gennemgang af den store mængde flint, at en del af de mange mindre flintkoncentrationer kan afspejle ophold af kort varighed i området i stenalderen. Registreringen af disse pladser får stor betydning for den fremtidige arkivalske kontrol af arealer op til motorvejen og er med til at give et mere fuldstændigt og nuanceret billede af den fortidige bosættelse på strækningen. Geofysik, Naturvidenskab og Søgegrøft Forundersøgelsens Treenighed? Martin Winther Olesen og Constanze Rassmann, Museum Midtjylland Med kulturstyrelsens ønske om at i højere grad afslutte de bygherrebetalte udgravninger allerede i forundersøgelsesregi bliver museerne endnu engang konfronteret med større udfordringer: Hvordan skal man på baggrund af søgegrøfterne kunne vurdere hvilke fortidsminder er væsentlige? Er det er nødvendigt at udgrave hele området? Hvilken budgetramme ville i så fald være realistisk? I forbindelse med motorvejsprojektet Herning-Holstebro, i Museum Midtjyllands ansvarsområde, havde museet efter aftale med Vejdirektoratet et større økonomisk råderum som muliggjorde at kombinere geofysiske og naturvidenskabelige undersøgelser med søgegrøfterne. Kombinationen af geofysik og søgegrøfter tillader i ideelle tilfælde at se om anlæg, som ses i søgegrøfterne, fortsætter i mellemstykkerne. Inddragelsen af naturvidenskab i forundersøgelsens feltdel gør det desuden muligt at vurdere det naturvidenskabelige potentiale af lokaliteten omgående. På mange lokaliteter gjorde et sammenspil af geofysik, naturvidenskab og søgegrøfterne det muligt at vurdere pladsens potentiale og dermed videregående udgravningsstrategier. Oplæggets mål er derfor kritisk at belyse inddragelsen af geofysik og naturvidenskab i forundersøgelsesfasen og at diskutere fordele og udfordringer af denne metodik. Arkæologien og fremtidens energiinfrastruktur Marian Petrea Kaagh, er sektionschef for Plan og Miljø i Energinet.dk Fremtidens energisystemer bygger på vedvarende energi, og målet om at 50 procent af det danske elforbrug i 2020 skal komme fra vindkraft kræver en kraftig udbygning af det danske højspændingsnet samt nye elforbindelser til udlandet. Energinet.dk har derfor som hovedansvarlig for forsyning og transmission af energi travlt med at realisere en række nye energiinfrastrukturprojekter i de kommende år. Projekternes fysiske udformning og udstrækning er meget forskellig, men fælles for dem er, at de giver anledning til offentlig debat om de negative påvirkninger projektet kan have på naturen, de arkæologiske interesser, landskabet samt de mennesker der bor i det område, hvor projekterne planlægges etableret. Kom og hør hvordan Energinet.dk oplever samarbejdet med museerne, hvor brugbar museernes rådgivning er for bygherren, praksis rundt om i landet, samt opfattelsen af museernes formidling af vigtigheden af de arkæologiske undersøgelser og om den har nogen værdi for bygherre Spørgsmål og diskussion Eftermiddagskaffe Fællessession for forhistorisk og middelalder Metode - Fællessession I Spildevandstracé mellem Ragebøl og Blans spild af tid? Mette Nissen, Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev På en ca. 11 km lang strækning mellem ovennævnte byer, blev i efteråret 2013 og vinteren 2014, undersøgt et ca. 10 m bredt tracé. Undersøgelsen frembragte ikke mindre end 34 lokaliteter, hvoraf halvdelen blev genstand for egentlige udgravninger. Resultatet af forundersøgelsen og de efterfølgende udgravninger blev lokaliteter, der spænder vidt fra

5 5/51 ældre bronzealder og helt op i 1700-tallet. Spørgsmålet er så, om det er muligt at frembringe brugbar viden ud fra et kun 10 meter bredt tracé? Arkæologi på den fynske motorvej - metodiske overvejelser og resultater af motorvejsudvidelser på Fyn Jakob Bonde, Odense Bys Museer Forud for udvidelsen af ca. 9 km eksisterende motorvej på Vestfyn, mellem Middelfart og Nørre Aaby, samt udvidelse af en mindre strækning af motorvejen syd for Odense, har Odense Bys Museer foretaget forundersøgelser af de berørte arealer i perioden Den eksisterende motorvej er anlagt i slutningen af 1960 erne og forundersøgelserne fandt sted med en indledende forventning om, at størstedelen af arealet kunne være forstyrret af anlægsarbejde. Det viste sig imidlertid, at der var uforstyrret undergrund op til kun nogle få meter fra motorvejen på store dele af strækningen. Som resultat heraf fremkom en betragtelig mængde nye lokaliteter samt flere regulære udgravninger, der spreder sig fra neolitiske bopladser over større og mindre bopladser fra ældre og yngre jernalder til landsbystrukturer fra yngre germansk jernalder-ældre middelalder. Særlig interessant var udgravninger omkring Aulby, hvor bebyggelsesudviklingen kunne følges fra romersk jernalder frem til ældre middelalder og må ses som en direkte forgænger til det eksisterende Aulby Droner i dansk arkæologi Carsten Risager, Arkæologisk IT, Aarhus Universitet og Esben Schlosser Mauritsen, Ringkøbing-Skjern Museum Introduktion og status på projektet, præsentation af forskelligt udstyr samt praktiske og teoretiske tips til flyvning og anvendelsen af droner til dokumentation af udgravninger og fortidsminder. Projektet har til formål at undersøge potentialet og praktiske og lovmæssige aspekter ved anvendelse af droner til dokumentation i danske arkæologi, på udgravninger såvel som i tilsynet med de fredede fortidsminder, samt til præcis 3D opmåling. Projektet er et samarbejde mellem Arkæologisk IT (Aarhus Universitet), Holstebro Museum, Moesgård Museum og Arkæologi Vestjylland. Projektet er finansieret af de deltagende institutioner og Kulturstyrelsens Udviklingspulje Et nyt højeffektivt system til kortlægning af geologien på arkæologiske fundsteder Søren M. Kristiansen, Institut for Geoscience, Aarhus Universitet Arkæologiske fundområder har ofte en kompliceret geologi. Dette er kortlagt i mange tidligere undersøgelser og med mange forskellige metoder. Her vil vi vise et state-of-theart metode med samtolkning af flere datatyper som støtte til bedre arkæologske fortolkninger. Kortlægningen baseres på fladedækkende elektromagnetisk og magnetometer kortlægning samt evt. boringer, som så samtolkes med ny software (Aarhus Workbench) til højopløselig 3D visualisering. Den elektromagnetiske metode (her DualEM421) ført frem af ATV motorcykel med GPS logging og meget tæt køreafstand, giver højopløselig information om jordlagenes elektriske ledningsevne ned til 4-5 meters dybde, hvorfor fx tørvebassiner kan afgrænses. Magnetometermålinger anvendes til at fjerne uønskede signaler fra elkabler o.l, samt påvise evt. metaller af arkæologisk interesse. Kombinationen af GCM, magnetometermålinger og evt. boringer giver en detaljeret 3D geologisk model, som i en arkæologisk kontekst giver præcise kort over fundlags udbredelse og evt. fravær. Et eksempel på systemets anvendelighed vises fra den arkæologiske lokalitet Alken Enge ved Skanderborg Metalhåndværkere - Bronzestøbere, smede og proveniensbestemmelse af jern Arne Jouttijärvi, Heimdal-archaeometry Spor efter støbning i middelalderens og renæssancens byer, er næsten ikke undersøgt. Nyere analyser viser, at der er blevet anvendt forskellige typer digler og legeringer, og at man derigennem kan få en ide om hvilke typer genstande, der blev fremstillet og hvorfra

6 6/51 diglerne blev importeret. Af digeltyper er identificeret ildfaste digler importeret fra Hessen, grafitdigler, som blev fremstillet i Bayern og en type digler lavet af almindeligt ler. Specielt den sidste støbemetode er interessant, da der er her tale om en ret speciel teknik, som kendes fra en beskrivelse af Biringuccio fra Metoden den må formodes at have været meget udbredt, men hidtil ikke er erkendt i arkæologisk materiale fra andre steder end få danske byer. Til metoden er knyttet en speciel kobberlegering, som blev brugt ved støbning af større genstande som mortere, gryder og kirkeinventar. Også forarbejdning af jern kan nu kortlægges i finere detaljer på baggrund af analyser af slagger og hammerskæl. Herved er det vist, at der kan udskilles flere typer smedjer fra det specialiserede værksted til rensning af det udvundne jern, over den simple bondesmedje til det mere avancerede værksted, hvor flere smedeteknikker beherskedes. Analyse af udvindingsslagger vil desuden kunne bidrage til en bedre tolkning af udvindingspladser, da der ofte kan udskilles grupper af ovne, som belyser organiseringen af udvindingen og den årlige produktion af jern. Desuden bliver udvindingsovne ofte blot kursorisk tolket som en af de kendte ovntyper, hvorved hidtil ukendte typer og variationer sandsynligvis er blevet overset. Flere steder i Europa arbejdes der i øjeblikket med metoder til proveniensbestemmelse af jern. Inden for Skandinavien er referencematerialet, i form af analyser af udvindingsslagger, blevet så stort, at der kan arbejdes med en finere, regional opdeling Spørgsmål fra salen Fællessession II - Detektorfund Møntskatte fra Tamdrup og Enner Lars Pagh, Museum Horsens Horsens Museum har det seneste år udgravet hele to fine møntskatte. I efteråret 2013 fandt vores dygtige detektorfører sølvmønter på marken vest for Tamdrup Kirke. Mønterne viste sig at stamme fra en skat, som vi efterfølgende tog op i præparat. Vi har registreret 62 hele og fragmenterede sølvmønter, primært fra Svend Estridsen, og skatten dateres til o I foråret 2014 fandt samme detektorfører sølvmønter fra Knud den Store på en mark ved Enner. Mønterne stammer efter al sandsynlighed fra Enner-skatten, der blev fundet i 1849 og bestod af over 1300 sølvmønter, en hel del sølvsmykker og brudsølv. Man fik tilsyneladende ikke alle mønterne indsamlet oprindeligt! Det nøjagtige fundsted fra 1849 har hidtil ikke været kendt, men nu har vi indkredset det meget præcist. En væsentlig del af udgravningerne har været at få indblik i skattenes oprindelige kontekst. Ud over skattenes indhold vil indlægget kort redegøre for de fundkontekster, vi registrerede Strandby-skatten en vikingetids betalingsskat og dens omgivelser Sidsel Wåhlin, Vendsyssel Historiske Museum Strandbyskatten er en betalingsskat fra sen vikingetid bestående af klipsølv, danske og udenlandske mønter samt en thorshammer. Den blev lokaliseret med detektor i 2012 men siden har Vendsyssel Historiske Museum sammen med finderne foretaget en række undersøgelser i området både for at sikre skatten men også for at forsøge at afdække dens nærmiljø. Det er især arbejdet med at sætte strandbyskatten i kontekst der fokuseres på her og selvfølgelig også på skatten selv Fra ingen til mange detektorpladser på få år Claus Feveile, Østfyns Museer På Nordøstfyn var der indtil for få år siden stort set ikke gjort detektorfund, og bortset fra enkelte ældre, fine fund, virkede området mærkelig tomt for bebyggelser m.m. fra yngre jernalder, vikingetid og ældre middelalder. Gennem en målrettet indsats, der kombinerer analyser af O1-kort, landskabet og ældre fundsteder, samt ikke mindst en kæmpe indsats fra detektorførerne, er der på få år indsamlet mere end 2500 genstande der fordeler sig på en række detektorpladser eller hotspots. Fundene har revolutioneret vores opfattelse og viden om de yngste perioder af forhistorien.

7 7/ Hvad vil vi med detektorfundene? Mogens Bo Henriksen, Odense Bys Museer I 1998 afholdt Odense Bys Museer et seminar med titlen Hvad skal vi med detektorfundene, hvor man debatterede det, vi den gang mente var en forrygende tilvækst af detektorfund. Emner som prioritering, registrering og videnskabelig betydning blev sat til diskussion. Siden er fundmængden eksploderet, og vi har fuldstændigt mistet overblikket over mængden og karakteren af de titusinder af detektorfund, der årligt tilgår lokalmuseerne. Debatten fra 1998 trænger til en genopfriskning for hvad vil vi med detektorfundene? Vil vi kun have skuestykkerne eller vil vi også have værkstedsaffald med, vil vi blot betragte detektorfundene som løsfundne enkeltstykker, eller vil vi bruge dem i forskningssammenhæng? Det er også relevant at spørge, om det er hensigtsmæssigt, at lokalmuseernes praksis er individuel og ikke følger overordnede retningslinjer, eller om vi vil uddelegere noget af registreringsarbejdet til finderne. Væsentligst er spørgsmålet om, hvem der overordnet vil tage et ansvar for dette fundmateriale herunder om det er på tide, at der indføres restriktioner i brugen af detektorer f.eks. i form af en licensordning, som det kendes fra Tyskland Spørgsmål fra salen Pause Fællessession III - Orientering fra Kulturstyrelsen mfl. & Danefæ Status for de arkæologiske strategier Anne Nørgaard Jørgensen og Torben Dehn, Kulturstyrelsen Formålet med de arkæologiske strategier er etablering af en fælles digital platform for prioritering, håndtering og faglig vurdering af de arkæologiske undersøgelser. Strategierne dækker de enkelte kronologiske perioder, hvor det arkæologiske indhold er forskelligt, og dermed håndteres og prioriteres forskelligt. Strategierne dækker ældre stenalder til nyere tid. Formålet er, at reducere antallet af egentlige arkæologiske undersøgelser, at gøre mest muligt færdigt i forundersøgelsen, og at styrke og fokusere de egentlig undersøgelser med henblik på øget fagligt udbytte. På museumsmødet i Kulturstyrelsen 26. februar 2014 anmodede styrelsen museerne om at melde flere deltagere til de næste arbejdsgrupper, der sættes i gang, samt til udvidelse af eksisterende arbejdsgrupper. Det meste af den danske museumsverden deltager således i øjeblikket iat opkvalificere de arkæologiske undersøgelser. Her gives en kort status for hvilke grupper, der er i gang, samt hvilke behov der er for yderligere ekspertise. Alle har mulighed for at melde fagligt input ind til arbejdsgrupperne. Der gives derudover en særlig information om de grupper, der er helt eller delvist færdige bl.a. ødekirke-gruppen og yngre stenaldergruppen Danmarks Oldtid i landskabet Marianne Rasmussen, Kulturstyrelsen Med en donation fra A.P. Møller Fonden har Kulturstyrelsen igennem de seneste 5 år gennemført et stort projekt om formidling af udvalgte fortidsminder. Mange lokalmuseer rundt i landet har været involveret som samarbejdspartnere og bidraget til fortællingerne om fortidens spor i landskabet. Ved alle lokaliteter er der lagt vægt på at få den nyeste arkæologiske viden præsenteret samt at skabe en balance mellem at understøtte den besøgendes forståelse og samtidigt give plads for egen fantasi og oplevelse. Projektet nærmer sig nu sin afslutning, og undervejs er der høstet mange erfaringer ikke mindst om betydningen af at formidle og skabe opmærksom om landskabets rige kulturarv Nyt fra Naturvidenskab i Arkæologien Karin Margarita Frei, Nationalmuseet NatArk, er en dansk organisation, der repræsenterer forskere og naturvidenskabsfolk, som udfører naturvidenskabelige analyser på arkæologisk materiale.

8 8/51 Naturvidenskab indenfor arkæologi, der i dag kaldes Archaeological Science, dækker over et stadigt stigende antal naturvidenskabelige discipliner, det er derfor ikke længere muligt for den enkelte at have et indgående overblik over alle de eksisterende metoder. Med udgangspunkt i den tiltagende akademisering og professionalisering, der sker på museerne, vil vi her præsentere vores tanker om, hvordan man kan optimere samarbejdet mellem naturvidenskab og arkæologi. Vi mener, at man ved at gå fra parallel-undersøgelses-modellen til en højere grad af integrerede undersøgelser ved fortløbende dialog gennem alle trin i undersøgelsesforløbet, vil skabe langt bedre og mere brugbare resultater, som også er egnede til videre formidling. I præsentationen vil vi desuden kort nævne nogle af de nye naturvidenskabelige metoder samt eksempler på multidisciplinære undersøgelser af arkæologisk materiale Udtagning af destruktive prøver fra arkæologiske genstande Mogens Bo Henriksen, Odense Bys Museer Odense Bys Museer får jævnligt henvendelser fra inden- og udenlandske naturvidenskabsfolk med anmodninger om at måtte udtage destruktive prøver fra genstande i museets samling. Henvendelserne er ofte rettet mod de samme genstande typisk sjældne eller meget specielle sager som museets få og gennemhullede bronzealdertekstiler eller Koelbjerg-kvindens hårdt prøvede skelet. For at leve op til det af Kulturstyrelsen uddelegerede ansvar og for at sikre genstandene mod helt at forsvinde i analyser har Odense Bys Museer udarbejdet en stringent politik og sagsbehandling, der sikrer, at tilladelser altid gives på baggrund af en videnskabelig prioritering. Museets retningslinjer stiller bl.a. krav til ansøgerne om institutionstilknytning, finansiering af prøveudtagning og evt. efterfølgende konservering samt ikke mindst krav om afrapportering, publicering og indberetning til Fund & Fortidsminder inden for en fastsat tidsfrist. Indlægget lægger op til en debat om problemstillingen, der jo er generel for alle museer Spørgsmål fra salen Forkerte Fund Helle Horsnæs, Den Kongelige Mønt- og Medaillesamling Jeg vil tage udgangspunkt i nogle åbenlyse eksempler på moderne tab/nedlæggelser af oldsager(?), som er blevet indleveret til danefæbedømmelse: Tilfældige tab fra samlere, have-fund, practical jokes, chikane og jalousi, samt mulige forsøg på omgåelse af danefælovgivningen. Derefter vil jeg bevæge mig til gråzonen, hvor vi fagligt kan og bør stille nogle spørgsmål, men hvor fortolkningen ikke er entydig. Jeg vil nævne et par sager, som måske måske ikke omfatter forurening af detektorpladser. De er særligt kritiske, fordi vi har paraderne nede, når fund kommer fra kendte pladser, og hvis de indleverede genstandstyper så ikke er helt usandsynlige som fund, kan de også være meget vanskelige eller umulige at afsløre. Jeg håber med dette indlæg at skabe en øget opmærksomhed om de forkerte fund, så vi kan hjælpe hinanden med at afsløre dem En præsentation af årets møntdanefæ Line Bjerg, Den Kongelige Mønt- og Medaljesamling Særlig fokus på alle de skattefund som er indkommet til møntsamlingen idenfor det senest år perspektiveret med et overblik over skattefundsudviklingen igennem de senere år Der vil selvfølgeligt også blive vist nogen af de spændende enkeltfund fra året som gik Året danefæ fra middelalder og renæssance Anne Pedersen, Nationalmuseet Der vil blive præsenteret et udvalg af de fund af danefæ fra middelalder og renæssance, som er danefæbehandlet i løbet af 2014.

9 9/ Danefæ fra Danmark og Middelhavslandenes Oldtid 2014 Peter Vang Petersen, Nationalmuseet Om årets høst af rav og guld fra havsens bund og Danmarks muld! Middag 13. november Faglig orientering Forhistorisk Arkæologi Session - Ældre Stenalder Død ved kølle - rensdyrjagt i senistiden Morten Fischer Mortensen, Nationalmuseet Fra Slotseng i Sønderjylland findes de ældste sikre spor efter mennesker i Danmark. Her er et udsmids lag, med resterne af mindst 12 rensdyr, udgravet i et lille dødishul. Lokaliteten har de seneste år været genstand for omfattende arkæologiske og naturvidenskabelige undersøgelser af pollen, makrofossiler, knogler, insekter, chironomider, 14C-bestemmelser og tephra studier. I dette indlæg præsenteres den netop færdiggjorte temperaturrekonstruktion over den senglaciale periode, baseret på den lokale insektfauna fra Slotseng. Rekonstruktionen viser, at sommertemperaturen var næsten som i dag, mens vintertemperaturen i gennemsnit var ca. 20 grader koldere end nu. Sammenholdes det med sæsonbestemmelsen for jagten, baseret på knoglematerialet og med klimamønsteret fra den Lille Is Tid, rykker det afgørende ved vores opfattelse af den senglaciale rensdyrjagt. Så var jagten efter al sandsynlighed ikke en efterårsjagt men en vinterjagt i et sneklædt landskab Hamburgkulturen ved Krogsbølle på Lolland en foreløbig rapport Felix Riede, Aarhus Universitet Ved undersøgelser forud af boligbyggeri opdagede Lolland-Falsters Stiftsmuseum/Museum Lolland-Falster sporer af den i Danmark ellers ganske flygtige hamburgkultur ved Krogsbølle i udkanten af Nakskov. Med støtte fra adskillige private danske og udenlandske fonde kunne Aarhus Universitet og MLF i samarbejde sætte gang i en nærmere undersøgelse af lokaliteten. Udgravningen frembragte et lille inventar tilhørende den sene, såkaldte Havelte fase af hamburgkulturen. Redskaberne viser iøjnefaldende store ligheder med dem fra de andre danske lokaliteter, en ensartethed der åbner op for identifikationen af individer eller flinthåndværksmæssige mikrotraditioner. Udover selve bopladsen blev der også foretaget undersøgelser omkring den nærliggende sø. Overraskende nok viste det sig at der fandtes ikke blot velbevarede palæosøaflejringer helt tilbage til Bølling-tiden, men også det næsten fuldstændig bevarede skelet af Danmarks langt ældste måge. Dette oplæg beretter kort om de første resultater vedr. pladsens datering og funktion, miljøet, om de genetisk-zoologiske analyser af mågen og formidlingen af denne fortidsminde Rodvæltere en vigtig kilde til stenalderforskning? Klaus Hirsch, Museum Sønderjylland Arkæologi Sønderjylland I forbindelse med to større anlægsprojekter i Sønderjylland (naturgastracéet Ellund Egtved og dobbelsporet mellem Vojens og Vamdrup) blev der fundet levn efter neolitiske, mesolitiske og senpalæolitiske bopladser og aktivitetsområder. Selv om fundpladserne var ødelagte ved pløjning, fandtes der rodvæltere med et rigt fundmateriale, der i visse tilfælde kan vise sig at have et stort potentiale indenfor stenalderforskning. Et godt eksempel er en flinthuggeplads fra Brommekulturen, der var næsten fuldstændigt bevaret i flere tidlig-mesolitiske rodvæltere.

10 10/ Sølund mere Maglemose fra Silkeborg Langsø Kurt Glintborg Overgaard, Silkeborg Museum Forud for anlæggelsen af motorvejen omkring Silkeborg anlægger Vejdirektoratet to regnvandsbassiner med tilhørende ledningstracé ved nordbredden af Silkeborg Langsø. Området er beliggende på sydsiden af et mindre næs, der mod nord afgrænses af en 3-4 m høj skrænt og mod øst af et større moseområde, der sandsynligvis tidligere har været en del af Langsøen. En placering der er klassisk for mesolitiske bopladser. Der afdækkes udbredte kulturlag fra Maglemosekulturen med fund af adskillige afslag, flækker, blokke, økser. Umiddelbart syd for søen blev der i forbindelse med brobyggeriet påtruffet lignende bopladsmateriale fra Maglemosekulturen Spørgsmål fra salen Session - Yngre Stenalder & Bronzealder Status over det første års udgravninger på Femernprojektet Søren A. Sørensen, Museum Lolland-Falster Et år med udgravninger Øst for Rødbyhavn har givet mange spændende resultater og jeg vil give en foreløbig status over det første års udgravninger med de forbehold som må tages da en række analyser og dateringer endnu ikke er tilendebragt. På baggrund af resultaterne fra forundersøgelserne var den kronologiske ramme sat til BC, men på baggrund af de hidtil foretagne udgravninger har vi måttet revidere denne ramme til ca BC. Det der har bibragt mest ny viden er områder med rituelle aktiviteter. Disse områder har især givet ny viden om den tidlige Tragtbægerkulturs rituelle forhold, i det man kunne kalde den præmonumentale fase af Tragtbægerkulturen dvs. før opførelsen af Dysser og Sarupanlæg. Blandt de mest spektakulære deponeringer er et område der i TN har ligget på lavt vand i kystzonen, og hvor man har deponeret kæber og kranier fra en lang række dyrearter, sammen med udvalgte genstandsgrupper. De rituelle aktiviteter stopper imidlertid ikke ved overgangen til MN, men intensiteten synes at aftage og hele området ser ud til at have været opgivet ved udgangen af SN. Udgravningerne har med al ønskelig tydelighed vist at det der tidligere betragtedes som udsmidsområde rummer et stort potentiale for at studere rituelle deponeringer, der på mange områder kan sammenlignes med samtidige mosedeponeringer. Hertil kommer at den lavvandede lagune også har været et vigtigt farvand for fiskeri, hvilket flere stationære fiskeanlæg vidner om Giver bygdebegrebet mening når den tidlige tragtbægerkulturs bebyggelsesmønster skal tolkes? Lars Ewald Jensen, Museum Lolland-Falster Udgravningerne ved Femern Bælt giver et sjældent indblik i den tidlige tragtbægerkulturs udnyttelse af de marine ressourcer og antyder samtidig en lang neolitiseringsproces, hvor det mesolitiske bebyggelsesmønster først opgives langt ind i neolitikum. Men i indlandet synes skiftet fra jæger-samler til agerbruger at ske meget hurtigt. Fremfor at diskutere om neolitiseringsprocessen gik hurtigt eller langsomt er det måske mere givtigt at se på bygdebegrebet og dermed kulturgeografien som nøgle til forståelse af det tidligt neolitiske bebyggelsesmønster. Udgravningerne ved Femern Bælt viser også, at votivfund i selve strandzonen nok var mere udbredt end hidtil antaget, men hvad betyder det for hele vort billede af offerskikken og dens tilknytning til landskabet? Er det, kort og godt, selve vandet der er helligt? Spørgsmål fra salen Formiddagskaffe Tværpilegruber og genopgravet grøft Karen Povlsen, Nordjyllands Historiske Museum I de senere år har en række udgravninger bidraget med ny information om tragtbægerkulturens ritualer. To udgravninger foretaget i forbindelse med anlæggelsen af

11 11/51 en ny omfartsvej ved Aalborg føjer sig til denne række. På den ene lokalitet fremkom nogle store ejendommelige gruber, indeholdende en stor mængde tværpile. Tværpilene lå spredt i fylden, primært i grubernes nedre lyse lag. Tilsammen fandtes 73 tværpile fordelt på 7 gruber. Nogle af gruberne havde i toppen et mørkt lag med flintafslag og keramik. Her kunne enkelte skår dateres til tragtbægerkulturen. Den anden lokalitet lå på et næs ca. 1 km fra den første. Her fandtes et anlæg med flere systemgrøftlignende træk: Det var aflangt og i fylden sås flere genopgravninger. I den øverste fyld fandtes keramik fra MN A Ib. Der fandtes ikke flere lignende grøfter, men anlægget skal muligvis sættes i forbindelse med en stolperække længere inde på næsset Et mellemneolitisk palisadeanlæg på Falster Marie Brinch, Museum Lolland-Falster Palisadeanlægget ved Løggård er kulstof 14-dateret til perioden f.kr., og tilhører dermed gruppen af mellemneolitiske palisadeanlæg. Anlægstypen er ikke tidligere fundet på Falster, og udgør endnu det sydligste fund af sin slags i Danmark. Anlægget består af hegns- eller palisadeforløb, enkelte steder med dobbelte stolperækker, som afgrænser et mindre højdedrag i den brede Tingsted ådal øst for Nykøbing Falster. Hvad angår konstruktion og fundmateriale adskiller Løggård sig således ikke betydeligt fra andre mellemneolitiske palisadeanlæg. Til forskel fra mange andre samtidige anlæg har Løggård dog været underlagt en fladeudgravning, hvorfor ikke bare palisadeforløbene er blevet afdækket, men også mulige tilhørende konstruktioner samt kulturlag og gruber. Dette giver et sjældent nuanceret indblik i de mellemneolitiske palisadeanlæg, og kan måske bidrage til forståelsen af deres funktion, samt hvilken rolle de spillede i deres samtid De oversete lerskiver Maria Lisette Jacobsen, Kroppedal Museum Forud for anlæggelsen af Frederikssundmotorvejen Etape 2 har Kroppedal Museum i sommeren 2013 udgravet lokaliteten Lerhøjsager ved Ledøje. Fra gruber og kulturlag, dateret til mellemneolitikum periode V, kom adskillige fragmenter af kraftige, ornamenterede lerskiver samt keramik, omhuggede slebne økser og brændte flintafslag. Siden 1970 erne har flere beskæftiget sig med lerskiver og deres udbredelse, men spørgsmålet om lerskivernes funktion og samfundsmæssige værdi er fortsat uafklaret. Tolkningerne spænder vidt og genstandstypen, der kendes fra mange bopladslokaliteter, knyttes også til mere særegne strukturer; både sarupanlæg og stolpekredse - de bornholmske soltempler, hvor man bl.a. fra lokaliteten Rispebjerg har et komplet eksemplar, hvis ornamentik har distinkte paralleller til lerskiverne fra Lerhøjsager. Den særlige ornamentik kendes indtil videre kun fra Bornholm, Skåne og nu Ledøje, hvilket vidner om en direkte udveksling af traditioner, som udtrykker og understreger den sammensmeltning af kulturpåvirkninger der kendes fra de efterfølgende århundreder i det østdanske område Stendyngegrave ved Vestrup i Vesthimmerland Simon Kjær Nielsen, Vesthimmerlands Museum Den sene Tragtbægerkulturs nordvestjyske stendyngegrave (ca f.kr) var i mange år blandt de mere gådefulde anlæg inden for dansk arkæologi. Ny forskning har nu sandsynliggjort at kvæg og mennesker blev begravet sammen i anlæggene, der kan fortolkes som konvojer af oksetrukne vogne i et rituelt landsskab. I forbindelse med de arkæologiske undersøgelser på ENERGINET.dk s Skagerrak 4-kabellinie blev i foråret 2013 udgravet to lokaliteter med stendyngegrave ved Vestrup i Vesthimmerland. I forbindelse med udgravningerne blev gjort en del observationer og fund, som i tillæg med de nye tolkninger har kunnet/kan bidrage med ny viden om gravskikken.

12 12/ Bæltepladen fra Bråtterup et unikt fund fra bronzealderens periode II Katrine Moberg Riis, Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev I forbindelse med Banedanmarks sporudvidelse mellem Vojens og Vamdrup blev der den 22. maj 2013 fundet en yderst velbevaret og smukt ornamenteret bælteplade. Den er ca. 15 cm i diameter og er af håndværksmæssig meget høj kvalitet. Fundkonteksten er enestående, da bæltepladen blev fundet i et vægstolpehul til et hus fra bronzealderens periode II. Der er aldrig fundet en bælteplade i et stolpehul til et hus før, og den har med stor sandsynlighed været hel, da den blev nedlagt. Foredraget vil bestå af en præsentation af bæltepladen og huset, såvel som det omkringliggende landskab, og de fremtidige forskningsmæssige muligheder og perspektiver Bækkedal i Gl. Skørping et flertypedepot med hesteudstyr fra yngre bronzealder Torben Birk Sarauw, Nordjyllands Historiske Museum Spørgsmål fra salen Marked Frokost I sensommeren 2014 fandt to detektorfolk ca. 40 bronzegenstande på et bakkedrag vest for Gl. Skørping. Genstandene viste sig at stamme fra et nedgravet lerkar, som var fyldt med kvindesmykker og enkelte mandsgenstande bl.a. en edsring af guld. Den største overraskelse viste sig imidlertid at være forskellige bronzegenstande, som har indgået i sele- eller hovedtøj til et forspand herunder rasleblik, stangknapper, sidestænger, falerer mv. Meget overraskende var der fint forarbejdede læderremme bevarede, hvorpå nogle af bronzegenstandene stadig sad. Fundet giver nogle enestående muligheder for at få indsigt i bronzealderens sele-/hovedtøj Session Ældre Jernalder Bendixminde fredelige bønder i ufredstider Rasmus Birch Iversen, Moesgård Museum Henover vinteren udgravede Moesgård Museum spredte bebyggelser fra jernalderen over et 25 ha stort område umiddelbart vest for Odder. Udgravningen udmærker sig ved at kaste lys på en underbelyst egn, ved at indeholde kontinuerlig og relativt velbevaret bebyggelse fra den senere del af førromersk til den senere del af yngre romersk jernalder. Bebyggelsen fortæller indirekte om forandringer i landskabets udnyttelse og landbrugets organisering i en periode, hvor dramatiske begivenheder udspillede sig på egnen. Ikke mindst udmærker den sig ved at kunne bidrage med en lyd fra jernalderen! Magtens Geografi i Østjyllands ældre Jernalder præsentation af et projekt Peter Lundby, Moesgård Museum I forlængelse af præsentationen af Bendixminde-gravningerne vil der kort blive redegjort for projektet Magtens Geografi i Østjyllands ældre jernalder. Projektet har bl.a. til formål at skabe den nødvendige dialektiske relation mellem udgravning, forskning og formidling. Redegørelsen vil omfatte enkelte teoretiske og metodiske præmisser for projektet samt skitsere projektresultaternes anvendelighed i praksis i forhold til såvel det antikvariske arbejde som fortællingen om, hvorledes mennesker i Østjyllands ældre jernalder skabte og oplevede historien Lille Skovgård en rækkelandsby fra ældre romersk jernalder Janne Krøtel, Museet på Sønderskov I foråret 2014 har arkæologerne fra Museet på Sønderskov foretaget en mindre

13 13/51 undersøgelse vest for Vejen, hvor der blev udgravet to gårde fra ældre romersk jernalder i form af hovedhuse, udhuse og gruber. Gårdene ligger i direkte forlængelse af en rækkelandsby der tidligere er blevet udgravet umiddelbart vest for arealet ved Lille Skovgård. Med de nye undersøgelser er rækkelandsbyen sandsynligvis blevet afgrænset mod vest, og ser ud til at have bestået af op mod ti samtidige gårdsanlæg. Området vest for Vejen er efterhånden særdeles velundersøgt, ikke mindst med de store undersøgelser ved Vejen Vestermark og Lille Skovgård i perioden En række mindre undersøgelser i området de seneste år, ikke mindst den seneste ved Lille Skovgård, har dog ligeledes kunne bidrage til forståelsen af bosættelsesmønsteret i området med en bebyggelseskontinuitet som strækker sig fra ældre romersk jernalder til den tidlige middelalder En vestjyde i Nordjylland Marie Vang Posselt, Nordjyllands Historiske Museum Førromerske gårdsanlæg med væg- og hegnsgrøfter er sjældne i det nordjyske område, selv på de velbevarede kulturlagspladser og byhøje. Til gengæld kendes de i større antal fra Midt- og Vestjylland. Ikke desto mindre udgravede Nordjyllands Historiske Museum i 2014 et sådant gårdsanlæg, tilmed et velbevaret et af slagsen: to parallelle langhuse og en sekundærbygning forbundet af hegnsgrøfter, hvorved en lukket gård opstod. I de efterfølgende faser byggedes husene uden væggrøfter. Da havde den vestjyske familie tilpasset sig de lokale byggetraditioner Spørgsmål fra salen Postgården VI - en ny himmerlandsk byhøj fra ældre jernalder Niels Haue, Nordjyllands Historiske Museum Forud for byggemodning af det nye universitetssygehus ved Aalborg er Nordjyllands Historiske Museum i skrivende stund ved at udgrave en større landsby fra ældre jernalder, Postgården VI. Den nyfundne landsby fremkom i et lavtliggende område kun ca. 4-7 moh. og er kendetegnet ved et omfattende kulturlag, der dækker ca. 4 ha. Kulturlaget har beskyttet husgulve, stenlægninger m.v. og rummer tillige store fundmængder af keramik, knogler m.v.. Landsbyen er placeret få km fra de tidligere undersøgte byhøje Nr. Hedegård og Nr. Tranders, og de nye undersøgelser muliggør detaljerede studier af ligheder og forskelle mellem de tre landsbyer. Studier der inddrager hustyper, byggeskik og strukturering af bebyggelsen, og i særdeleshed det omfattende arkæozoologiske materiale, der vidner om forskellige erhvervsstrategier på de tre omtalte bopladser Et hulbælte ved Strandholmvej på Lolland Anders Rasmussen, Museum Lolland-Falster I forbindelse med den kommende faste forbindelse over Femern Bælt foretog Museum Lolland-Falster i 2014 en arkæologiske forundersøgelse af et cirka 1 ha stort område øst for Rødbyhavn. Forundersøgelsen afdækkede et hulbælte på mindst 110 m s længde og med et tilnærmelsesvist lige forløb. På baggrund af hulbæltets udformning og dets topografisk placering ca. 800 m fra den oprindelige kystlinje mellem to lave langstrakte terrænhævninger, tolkes det foreløbigt som en spærring af en formodet landbaseret færdselsåre, der har løbet fra kysten ind i baglandet. Dette nyligt fundne hulbælte skiller sig sammen med et tilsvarende hulbælte ved gården Sakshøj nordvest for Maribo ud fra de øvrige danske hulbælt er ved at være de eneste, som er fundet uden for Jylland. Muligvis skal anlæggelsen af de lollandske hulbælter ses i lyset af den samfundsmæssige udvikling på øen i ældre jernalder, hvor et antal ledende slægter i løbet af perioden etablerer lokale magtcentre Førromerske huse fra Tørring Per Borup, Museum Horsens En lille bebyggelse fra tidlig førromersk jernalder blev i 2013 udgravet tæt ved Gudenåen

14 14/51 i Tørring. Bebyggelsen bestod af tre velbevarede hustomter, to med en karakteristisk længde på ca.10 m og et tredje på 20 m. Da husene anses for samtidige, afspejles her formentlig en vis social stratificering. De tre huse var opført med forskellige vægkonstruktioner, det ene med stolpe- /plankevæg, et med tørvevæg og det tredje med formodet kombineret lerklinings- og plankevæg. I alle tre huse blev der påvist en særlig tradition med at nedgrave ler i pæleog stolpehullerne i forbindelse med husenes nedrivning. I tre tagstolpehuller i det største af husene var desuden anbragt et lerkar ovenpå en tilbageværende nedgravet del af selve stolpen. Samlet er disse handlinger af rituel karakter med til at give et lille indblik i nogle af de handlinger, der var forbundet med opgivelsen af beboelseshusene i førromersk jernalder Knoldet draphavre kult eller delikatesse? Annine Moltsen, NOK, Natur og Kultur Knoldet draphavre bliver af og til fundet i huse fra jernalderen, og knoldende er desuden fundet i en brandgrav fra Sverige. Vi fremhæver den altid men hvilke kulinariske egenskaber er det de små knolde gemmer på? I foredraget præsenteres resultaterne fra et dyrkningsforsøg Spørgsmål fra salen Eftermiddagskaffe Session - Moseundersøgelser Mosearkæologiske betragtninger friske fund fra Salpetermosen Pernille Pantmann, Museum Nordsjælland Salpetermosen, syd for Hillerød, er typisk blevet opfattet som et udpræget mesolitisk skatkammer. Men de igangværende arkæologiske udgravninger har påvist, at området også rummer omfattende fund fra neolitikum og jernalder. Ikke mindst selve mosehullerne har bidraget med mange og varierede typer af fund og funktioner. Generelt opfattes moser typisk som marginalområder, men udgravningerne viser, at denne opfattelse i bedste fald er misvisende, i hvert fald i denne del af landet, hvor dødislandskbet er markant. En hel del tyder på, at flere af moserne skal opfattes som integrerede dele af jernalderbopladsen, hvor affaldslag og kultiske handlinger ligger side om side, og hvor nogle moser sågar ligger inden for gårdshegnet. Således har udgravningerne givet en hel anden opfattelse af mosernes anvendelse, men de rykker også ved hele idéen om moserne som marginalområder. Og endelig giver udgravningerne nye bidrag til jernalderens karakteristiske dyreofringer Moseskeletterne fra Vesthimmerland et tværfagligt samarbejde Bjarne Henning Nielsen mfl.,vesthimmerlands Historiske Museum Mumificerede moselig har været genstand for talrige og omfattende undersøgelser, mens moseskeletter næsten aldrig hverken er blevet analyseret eller medtaget i diskussionen af, hvorfor folk endte i moserne i forhistorisk tid. Det er problematisk, fordi forskellen mellem de to grupper udelukkende skyldes forskellige typer af moser. Dette projekt omfatter en række forhistoriske moseskeletter dateret til senneolitikum/ jernalderen, som Vesthimmerlands Museum i 1955 indsendte til Naturhistorisk Museum, Århus. Gennem analyse strontium-, kulstof samt kvælstofisotoper søges individernes oprindelsessted, mobilitet og ernæring belyst. Resultatet af sidstnævnte kan måske sammenlignet med data fra andre individer fra samme tidsperiode afspejle sociale forskelle. Antropologiske undersøgelser skulle klarlægge køn, alder, sygdomsspor, periodevis underernæring samt eventuelle tegn på en voldelig død. Resultaterne fra ovennævnte undersøgelser suppleret med arkæologisk viden bidrager til vor viden om moseskeletter.

15 15/ Svennum-offermose en status på udgravningen 2013, 6 kranier mm Sidsel Wåhlin & Rikke Maring, Vendsyssel Historiske Museum Spørgsmål fra salen Svennum-offermose blev som så mange andre mosefund fundet ved drænarbejde. Herefter foretog Vendsyssel Historiske Museum en undersøgelse af mosen med udgangspunkt i de grøfter landmanden havde gravet. Der blev udgravet store dele af et tørvegravningskompleks fra jernalderen, hvor der efterfølgende var ofret dyreknogler, sten karamik og seks kranier. Mosens bevarede del er på c kvadratmeter og ud fra de afdækkede profiler kan museet se at der er flere nedgravninger. Museet har fra starten inddraget forskellige andre videnskabsgrene i arbejdet, bl.a. Nationalmuseet har bistået med feltarbejdet i forhold til mosen tilblivelse og tilgroning. Oplæget er således en status over et projekt der rummer store potentialer i forhold til forståelsen af romersk jernalders offerskik Session Yngre Jernalder Kirkemosegård - Et offerfund med guldsmykker fra ældre germansk jernalder Benita Clemmensen, Museum Østjylland I efteråret 2013 blev der fundet nogle guldsmykker ved detektorafsøgning af en mark ved Spentrup nord for Randers. En arkæologisk undersøgelse af fundstedet viste, at der er tale om en nedlæggelse på våd bund ved bredden af et vådområde kaldet Kirkemose. Offerfundet, der er fra begyndelsen af 500-tallet e.kr., består af en rygknapfibula og ti hængesmykker. Kvindesmykkerne er enestående i deres sammensætning af filigranfibula og cirkulære- samt peltaformede hængesmykker. De er en vigtig kilde til forståelse af guldsmedehåndværket, og de giver indsigt i troen og verdensopfattelsen i ældre germansk jernalder. Kirkemosegårdskatten indikerer sammen med andre guldfund fra ældre germansk jernalder fra Djursland og Randersegnen, at der i området var personer, som kunne skaffe eller få fremstillet sådanne smykker. En samfundselite med personer, som havde åndeligt overskud, rigdom, magt og anseelse, der rakte langt ud over den lokale landsby En præsentation af et meget uheldigt sagsforløb i forbindelse med udstykningen af et 9,3 ha stort parcelhusområde i udkanten af Kolding Mads Leen Jensen, Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev Forundersøgelsen påviste en velbevaret landsbystruktur fra ældre germansk jernalder indenfor 3,6 ha af det samlede udstykningsareal. Landsbyen bestod af min. 7 gårde med velbevarede hovedhuse, økonomibygninger og hegnsforløb. Bevaringsforholdene var gode og iagttagelsesmulighederne for detaljeret huskonstruktioner var derfor til stede. Uheldigvis for undersøgelsens resultater godkendte Kulturstyrelsen, at bygherre kun skulle betale for de arealer, der blev berørt af byggemodningen (vej og kloak), og at de enkelte matrikler efterfølgende skulle graves som selvstændige små kampagner, når disse blev solgt. Denne fremgangsmåde har resulteret i et videnskabeligt datatab, i form af destruerede områder og ikke udgravede felter, indenfor det samlede udgravningsareal. Iagttagelsesmulighederne for organiseringen af den enkelte gård, samt samspillet med de omkringliggende gårde er derfor væsentligt forringet end hvis arealet var undersøgt ved én kampagne To-skibede langhuse i yngre jernalder? Mette Kjelstrup, Museum Nordsjælland Ved udgravningen af et større bopladsområde ved Gl. Holte i Nordøstsjælland, med bebyggelse fra yngre bronzealder og yngre romersk jernalder/ældre germansk jernalder, fandtes blandt de 12 langhuse også et to-skibet hus. Huset bestod af en række med fire stolpehuller og var 11 meter langt. I stolpesporene fandtes en del forkullet materiale samt en brændt vævevægt. Tre 14 C -dateringer, foretaget på forkullet korn fra tre forskellige stolpehuller i huset, daterer det til mellem 240 og 590 e.kr. Huset ligger nær flere

16 16/51 tre-skibede langhuse som er 14 C -dateret til samme periode, og hører utvivlsomt til denne bebyggelse. Det har ikke været muligt at finde naturvidenskabeligt daterede paralleller i Danmark, men de overbevisende 14 C -dateringer af dette hus viser, at to-skibede huse ikke blot automatisk bør dateres typologisk til ældre perioder Spørgsmål fra salen Mødet slutter Koordinatorer vedr. det faglige orienteringsmøde i november 2014 forhistorisk arkæologisk gruppe: Lea Meistrup-Larsen, KS, Fortidsminder H.C. Andersens Boulevard København V. Tlf.: Mail: Per Ethelberg, Museum Sønderjylland, Arkæologi Haderslev Dalgade 7, 6100 Haderslev. Tlf.: Fax: Mail: Felix Riede, LaPaDiS, Materials, Culture & Heritage, Aarhus University Campus Moesgård 8270 Højbjerg. Tlf.: Mobil: Mail: Sidsel Wåhlin, Vendsyssels Historiske Museum Museumsgade 3, 9800 Hjørring. Tlf.: Mobil: Mail: Tovholder Kasper Høhling Søsted, Museum Lolland-Falster Frisegade 40, 4800 Nykøbing F. Tlf.: Direkte: Mail:

17 17/51 Program for Middelalderarkæologi Kære kolleger! Koordinatorerne for middelalderarkæologi har hermed fornøjelsen at udsende det foreløbige program til årets faglige orienteringsmøde i Kolding. Årets program indledes onsdag med en temasession for middelalderarkæologi om "Samarbejde mellem universiteter og arkæologiske museer. Danske og internatiomale eksempler" ( ). Derefter har vi fælles med forhistorie faglig orientering med oplæg fra museer, universiteter m.m. ( ). For at skaffe plads til så mange faglige indlæg som muligt, har vi i forbindelse med programlægningen valgt at køre to parallelle sessioner (Fællessession I og II). Temaerne for de to sessioner er hhv. "Metode" og "Detektorfund". Efterfølgende er alle arkæologer samlet ved den tredie fællessession (Fællessession III) med "Orientering fra Kulturstyrelsen mfl. & Danefæ" ( ). Efter danefæ fremlæggelsen sætter vi i år fokus på et af de større middelalderarkæologiske projekter "Thomas B. Thriges Gade undersøgelserne i Odense" ( ) Torsdag afvikles korte indlæg med faglig orientering om vikingetid, middelalder og nyere tid ( ). Posters som supplement til eller i stedet for indlæg opstilles fælles for sessionerne. Med venlig hilsen Koordinatorerne for middelalderarkæologi. 12. november Middelaldertema: Samarbejde mellem universiteter og arkæologiske museer. Danske og internationale eksempler; Præsentation af grundforskningscenteret Center for Urban Network Evolutions Baggrund, mål, konkret indhold Rubina Raja, professor AU og Søren Sindbæk, professor AU Hvad kan et museum bruge et universitet til? Morten Søvsø, Sydvestjyske Museer Hvad kan et museum bruge et universitet til, hvis man finder en ringborg? Nanna Holm Gade, Museum Sydøstdanmark The Viking Dig Excavations in York s Coppergate and how to publish deep and complex stratigraphies Ailsa Mainman, York Archaeological Trust Eftermiddagskaffe Fællessessioner for forhistorie og middelalder Fællessession I Metode

18 18/ Spildevandstracé mellem Ragebøl og Blans spild af tid? Mette Nissen, Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev På en ca. 11 km lang strækning mellem ovennævnte byer, blev i efteråret 2013 og vinteren 2014, undersøgt et ca. 10 m bredt tracé. Undersøgelsen frembragte ikke mindre end 34 lokaliteter, hvoraf halvdelen blev genstand for egentlige udgravninger. Resultatet af forundersøgelsen og de efterfølgende udgravninger blev lokaliteter, der spænder vidt fra ældre bronzealder og helt op i tallet. Spørgsmålet er så, om det er muligt at frembringe brugbar viden ud fra et kun 10 meter bredt tracé? Arkæologi på den fynske motorvej - metodiske overvejelser og resultater af motorvejsudvidelser på Fyn Jakob Bonde, Odense Bys Museer Forud for udvidelsen af ca 9 km eksisterende motorvej på Vestfyn, mellem Middelfart og Nørre Aaby, samt udvidelse af en mindre strækning af motorvejen syd for Odense, har Odense Bys Museer foretaget forundersøgelser af de berørte arealer i perioden Den eksisterende motorvej er anlagt i slutningen af 1960 erne og forundersøgelserne fandt sted med en indledende forventning om, at størstedelen af arealet kunne være forstyrret af anlægsarbejde. Det viste sig imidlertid, at der var uforstyrret undergrund op til kun nogle få meter fra motorvejen på store dele af strækningen. Som resultat heraf fremkom en betragtelig mængde nye lokaliteter samt flere regulære udgravninger, der spreder sig fra neolitiske bopladser over større og mindre bopladser fra ældre og yngre jernalder til landsbystrukturer fra yngre germansk jernalder-ældre middelalder. Særlig interessant var udgravninger omkring Aulby, hvor bebyggelsesudviklingen kunne følges fra romersk jernalder frem til ældre middelalder og må ses som en direkte forgænger til det eksisterende Aulby Droner i dansk arkæologi Carsten Risager, Arkæologisk IT, Aarhus Universitet og Esben Schlosser Mauritsen, Ringkøbing-Skjern Museum Introduktion og status på projektet, præsentation af forskelligt udstyr samt praktiske og teoretiske tips til flyvning og anvendelsen af droner til dokumentation af udgravninger og fortidsminder. Projektet har til formål at undersøge potentialet og praktiske og lovmæssige aspekter ved anvendelse af droner til dokumentation i danske arkæologi, på udgravninger såvel som i tilsynet med de fredede fortidsminder, samt til præcis 3D opmåling. Projektet er et samarbejde mellem Arkæologisk IT (Aarhus Universitet), Holstebro Museum, Moesgård Museum og Arkæologi Vestjylland. Projektet er finansieret af de deltagende institutioner og Kulturstyrelsens Udviklingspulje Et nyt højeffektivt system til kortlægning af geologien på arkæologiske fundsteder Søren M. Kristiansen, Institut for Geoscience, Aarhus Universitet Arkæologiske fundområder har ofte en kompliceret geologi. Dette er kortlagt i mange tidligere undersøgelser og med mange forskellige metoder. Her vil vi vise et state-of-theart metode med samtolkning af flere datatyper som støtte til bedre arkæologske fortolkninger. Kortlægningen baseres på fladedækkende elektromagnetisk og magnetometer kortlægning samt evt. boringer, som så samtolkes med ny software (Aarhus Workbench) til højopløselig 3D visualisering. Den elektromagnetiske metode (her DualEM421) ført frem af ATV motorcykel med GPS logging og meget tæt køreafstand, giver højopløselig information om jordlagenes elektriske ledningsevne ned til 4-5 meters dybde, hvorfor fx tørvebassiner kan afgrænses. Magnetometermålinger anvendes til at fjerne uønskede signaler fra elkabler o.l, samt påvise evt. metaller af arkæologisk interesse. Kombinationen af GCM, magnetometermålinger og evt. boringer giver en detaljeret 3D geologisk model, som i en arkæologisk kontekst giver præcise kort

19 19/51 over fundlags udbredelse og evt. fravær. Et eksempel på systemets anvendelighed vises fra den arkæologiske lokalitet Alken Enge ved Skanderborg Metalhåndværkere - Bronzestøbere, smede og proveniensbestemmelse af jern Arne Jouttijärvi, Heimdal-archaeometry Spor efter støbning i middelalderens og renæssancens byer, er næsten ikke undersøgt. Nyere analyser viser, at der er blevet anvendt forskellige typer digler og legeringer, og at man derigennem kan få en ide om hvilke typer genstande, der blev fremstillet og hvorfra diglerne blev importeret. Af digeltyper er identificeret ildfaste digler importeret fra Hessen, grafitdigler, som blev fremstillet i Bayern og en type digler lavet af almindeligt ler. Specielt den sidste støbemetode er interessant, da der er her tale om en ret speciel teknik, som kendes fra en beskrivelse af Biringuccio fra Metoden den må formodes at have været meget udbredt, men hidtil ikke er erkendt i arkæologisk materiale fra andre steder end få danske byer. Til metoden er knyttet en speciel kobberlegering, som blev brugt ved støbning af større genstande som mortere, gryder og kirkeinventar. Også forarbejdning af jern kan nu kortlægges i finere detaljer på baggrund af analyser af slagger og hammerskæl. Herved er det vist, at der kan udskilles flere typer smedjer fra det specialiserede værksted til rensning af det udvundne jern, over den simple bondesmedje til det mere avancerede værksted, hvor flere smedeteknikker beherskedes. Analyse af udvindingsslagger vil desuden kunne bidrage til en bedre tolkning af udvindingspladser, da der ofte kan udskilles grupper af ovne, som belyser organiseringen af udvindingen og den årlige produktion af jern. Desuden bliver udvindingsovne ofte blot kursorisk tolket som en af de kendte ovntyper, hvorved hidtil ukendte typer og variationer sandsynligvis er blevet overset. Flere steder i Europa arbejdes der i øjeblikket med metoder til proveniensbestemmelse af jern. Inden for Skandinavien er referencematerialet, i form af analyser af udvindingsslagger, blevet så stort, at der kan arbejdes med en finere, regional opdeling Spørgsmål fra salen Fællessession II Detektorfund Møntskatte fra Tamdrup og Enner Lars Pagh, Museum Horsens Horsens Museum har det seneste år udgravet hele to fine møntskatte. I efteråret 2013 fandt vores dygtige detektorfører sølvmønter på marken vest for Tamdrup Kirke. Mønterne viste sig at stamme fra en skat, som vi efterfølgende tog op i præparat. Vi har registreret 62 hele og fragmenterede sølvmønter, primært fra Svend Estridsen, og skatten dateres til o I foråret 2014 fandt samme detektorfører sølvmønter fra Knud den Store på en mark ved Enner. Mønterne stammer efter al sandsynlighed fra Enner-skatten, der blev fundet i 1849 og bestod af over 1300 sølvmønter, en hel del sølvsmykker og brudsølv. Man fik tilsyneladende ikke alle mønterne indsamlet oprindeligt! Det nøjagtige fundsted fra 1849 har hidtil ikke været kendt, men nu har vi indkredset det meget præcist. En væsentlig del af udgravningerne har været at få indblik i skattenes oprindelige kontekst. Ud over skattenes indhold vil indlægget kort redegøre for de fundkontekster, vi registrerede Strandby-skatten en vikingetids betalingsskat og dens omgivelser Sidsel Wåhlin, Vendsyssel Historiske Museum Strandbyskatten er en betalingsskat fra sen vikingetid bestående af klipsølv, danske og udenlandske mønter samt en thorshammer. Den blev lokaliseret med detektor i 2012 men siden har Vendsyssel Historiske Museum sammen med finderne foretaget en række undersøgelser i området både for at sikre skatten men også for at forsøge at afdække dens nærmiljø. Det er især arbejdet med at sætte strandbyskatten i kontekst der fokuseres på her og selvfølgelig også på skatten selv.

20 20/ Fra ingen til mange detektorpladser på få år Claus Feveile, Østfyns Museer På Nordøstfyn var der indtil for få år siden stort set ikke gjort detektorfund, og bortset fra enkelte ældre, fine fund, virkede området mærkelig tomt for bebyggelser m.m. fra yngre jernalder, vikingetid og ældre middelalder. Gennem en målrettet indsats, der kombinerer analyser af O1-kort, landskabet og ældre fundsteder, samt ikke mindst en kæmpe indsats fra detektorførerne, er der på få år indsamlet mere end 2500 genstande der fordeler sig på en række detektorpladser eller hotspots. Fundene har revolutioneret vores opfattelse og viden om de yngste perioder af forhistorien Hvad vil vi med detektorfundene? Mogens Bo Henriksen, Odense Bys Museer I 1998 afholdt Odense Bys Museer et seminar med titlen Hvad skal vi med detektorfundene, hvor man debatterede det, vi den gang mente, var en forrygende tilvækst af detektorfund. Emner som prioritering, registrering og videnskabelig betydning blev sat til diskussion. Siden er fundmængden eksploderet, og vi har fuldstændigt mistet overblikket over mængden og karakteren af de titusinder af detektorfund, der årligt tilgår lokalmuseerne. Debatten fra 1998 trænger til en genopfriskning for hvad vil vi med detektorfundene? Vil vi kun have skuestykkerne eller vil vi også have værkstedsaffald med, vil vi blot betragte detektorfundene som løsfundne enkeltstykker, eller vil vi bruge dem i forskningssammenhæng? Det er også relevant at spørge, om det er hensigtsmæssigt, at lokalmuseernes praksis er individuel og ikke følger overordnede retningslinjer, eller om vi vil uddelegere noget af registreringsarbejdet til finderne. Væsentligst er spørgsmålet om, hvem der overordnet vil tage et ansvar for dette fundmateriale herunder om det er på tide, at der indføres restriktioner i brugen af detektorer f.eks. i form af en licensordning, som det kendes fra Tyskland Spørgsmål fra salen Pause Fællessession III - Orientering fra Kulturstyrelsen mfl. & Danefæ Status for de arkæologiske strategier Anne Nørgaard Jørgensen og Torben Dehn, Kulturstyrelsen Formålet med de arkæologiske strategier er etablering af en fælles digital platform for prioritering, håndtering og faglig vurdering af de arkæologiske undersøgelser. Strategierne dækker de enkelte kronologiske perioder, hvor det arkæologiske indhold er forskelligt, og dermed håndteres og prioriteres forskelligt. Strategierne dækker ældre stenalder til nyere tid. Formålet er, at reducere antallet af egentlige arkæologiske undersøgelser, at gøre mest muligt færdigt i forundersøgelsen, og at styrke og fokusere de egentlig undersøgelser med henblik på øget fagligt udbytte. På museumsmødet i Kulturstyrelsen 26. februar 2014 anmodede styrelsen museerne om at melde flere deltagere til de næste arbejdsgrupper, der sættes i gang, samt til udvidelse af eksisterende arbejdsgrupper. Det meste af den danske museumsverden deltager således i øjeblikket i at opkvalificere de arkæologiske undersøgelser. Her gives en kort status for hvilke grupper, der er i gang, samt hvilke behov der er for yderligere ekspertise. Alle har mulighed for at melde fagligt input ind til arbejdsgrupperne. Der gives derudover en særlig information om de grupper, der er helt eller delvist færdige bl.a. ødekirke-gruppen og yngre stenaldergruppen Danmarks Oldtid i Landskabet Marianne Rasmussen, Kulturstyrelsen Med en donation fra A.P. Møller Fonden har Kulturstyrelsen igennem de seneste 5 år gennemført et stort projekt om formidling af udvalgte fortidsminder. Mange lokalmuseer rundt i landet har været involveret som samarbejdspartnere og bidraget til fortællingerne

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

Kulturhistorisk Rapport

Kulturhistorisk Rapport Kulturhistorisk Rapport Heraklesvej bopladsspor og grav fra yngre bronzealder og ældre jernalder Af museumsinspektør mag.art. Benita Clemmensen Museum Østjylland Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf. 8712

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

Ølsted strand v. Runde Bakke

Ølsted strand v. Runde Bakke Ølsted strand v. Runde Bakke Beretning over den arkæologiske forundersøgelse af matr. 15a Ølsted By, Ølsted Gennemført d. 15. oktober 2008 (NFHA2772) Af: Pernille Pantmann Beretningens identifikation Museumsnr.:

Læs mere

Stenshede. en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder. Sanne Boddum og Martin Mikkelsen

Stenshede. en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder. Sanne Boddum og Martin Mikkelsen 1 Stenshede en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder Sanne Boddum og Martin Mikkelsen 5 cm Skår til to lerkar samt en del af en flintflække fundet i grube K7. Bygherre: Bjerringbro Kommune Viborg Stiftsmuseum

Læs mere

Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe

Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe Af Lis Andersen, museumsinspektør, Den antikvariske Samling Ribe - Danmarks ældste by - gemmer på meget store mængder af vores

Læs mere

OBM 3796, Dybdalgård - Arkæologisk forundersøgelse. Af stud. mag. Marie Kanstrup

OBM 3796, Dybdalgård - Arkæologisk forundersøgelse. Af stud. mag. Marie Kanstrup OBM 3796, Dybdalgård - Arkæologisk forundersøgelse Af stud. mag. Marie Kanstrup Indhold: Indledning... 2 Udgravningens forhistorie... 2 Udgravningens hovedresultater... 2 Undersøgelsens perspektiver...

Læs mere

KNV206 Næstelsø Præstegård Jordvarme, Næstelsø sogn, Hammer herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.04.07. Sb.nr. 42.

KNV206 Næstelsø Præstegård Jordvarme, Næstelsø sogn, Hammer herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.04.07. Sb.nr. 42. KNV206 Næstelsø Præstegård Jordvarme, Næstelsø sogn, Hammer herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.04.07. Sb.nr. 42. Beretning for forundersøgelse forud for etablering af et stort jordvarmeanlæg beliggende

Læs mere

Hustomter fra 3/500-tallet under omfartsvejen ved Højby Huse

Hustomter fra 3/500-tallet under omfartsvejen ved Højby Huse Hustomter fra 3/500-tallet under omfartsvejen ved Højby Huse Bygherrerapport Fig. 1. Felt II set fra syd. Pløjelaget afrømmes med gravemaskine. I baggrunden ses Højby Huse. Foto: Roskilde Museum. ROM j.nr.

Læs mere

Flere kældre fra førromersk jernalder - og lidt grave

Flere kældre fra førromersk jernalder - og lidt grave 24 NoMus Flere kældre fra førromersk jernalder - og lidt grave Esben Aarsleff Forud for opførelsen af en større fabriksbygning for Widex til fremstilling af høreapparater ved Vassingerød, nær Allerød,

Læs mere

Åmoserne Tissø: Arkiv-arkæologi på Nationalmuseet. Af Jørgen Christoffersen, mag.art. Kulturarvsstyrelsen

Åmoserne Tissø: Arkiv-arkæologi på Nationalmuseet. Af Jørgen Christoffersen, mag.art. Kulturarvsstyrelsen Åmoserne Tissø: Arkiv-arkæologi på Nationalmuseet Af Jørgen Christoffersen, mag.art. Kulturarvsstyrelsen 1 Uddrag af: Årets Gang 2005. Beretning for Kalundborg og Omegns Museum. Kalundborg 2006. Åmoserne

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur

Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur 1 Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur Martin Mikkelsen og Mikkel Kieldsen 1cm 1cm Viborg Stiftsmuseum 2007 Bygherrerapport nr. 19 Bygherre: Asger Risgaard ISBN 978-87-87272-57-5 2 Indledning. Nogle

Læs mere

Dragtsmykke med indlagt guld fra vikingetiden (ca. 800-1000 e. Kr.). Detektorfund fra Hårup.

Dragtsmykke med indlagt guld fra vikingetiden (ca. 800-1000 e. Kr.). Detektorfund fra Hårup. Dragtsmykke med indlagt guld fra vikingetiden (ca. 800-1000 e. Kr.). Detektorfund fra Hårup. Huse og gravsteder Ting, som registreres i felten Ved de arkæologiske udgravninger er der fundet mange spor

Læs mere

Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse udført i juli 2006 ved Blomhulevej i Træden

Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse udført i juli 2006 ved Blomhulevej i Træden Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse udført i juli 2006 ved Blomhulevej i Træden Matr. nr.: 10e Ejerlav: Træden By Brædstrup kommune Sogn: Træden Herred: Tyrsting herred Gl. Amt: Skanderborg

Læs mere

Kulturarvsenheden. Administrationsstrategi

Kulturarvsenheden. Administrationsstrategi Kulturarvsenheden Administrationsstrategi Gennem Museumsloven er kommuner og museum forpligtet til at samarbejde omkring plansags- arbejde, såsom kommuneplaner, lokalplaner, VVM-redegørelser, byggesager,

Læs mere

Liseborg Høje II Små treskibede huse fra y. stenalder?

Liseborg Høje II Små treskibede huse fra y. stenalder? 1 Liseborg Høje II Små treskibede huse fra y. stenalder? Kamilla Fiedler Terkildsen og Martin Mikkelsen Kulturhistorisk Rapport Viborg Museum 2011 Bygherrerapport nr. 59 Bygherre: Viborg kommune ISBN:

Læs mere

Hulbækvej 31 - bopladser og grave fra ældre jernalder

Hulbækvej 31 - bopladser og grave fra ældre jernalder Hulbækvej 31 - bopladser og grave fra ældre jernalder Martin Mikkelsen Viborg Stiftsmuseum 2009 Bygherrerapport nr. 41 Bygherre: Tage Knudsen ISBN 978-87-87272-86-5 2 Indledning. Tage Knudsen har en gård

Læs mere

Historisk Samfund for Sydøstjylland Januar 2015

Historisk Samfund for Sydøstjylland Januar 2015 Nyhedsbrev fra Historisk Samfund for Sydøstjylland Januar 2015 Godt nytår. Lokalhistorisk inspirationsdag 2015 Historisk Samfund inviterer igen i år til Lokalhistorisk Inspirationsdag. Denne gang bliver

Læs mere

Skive Museum, Arkæologisk afdeling. Overvågningsrapport SMS 906A Posthustorvet Skive sogn, Hindborg herred, Viborg amt Stednr.13.04.

Skive Museum, Arkæologisk afdeling. Overvågningsrapport SMS 906A Posthustorvet Skive sogn, Hindborg herred, Viborg amt Stednr.13.04. Skive Museum, Arkæologisk afdeling Overvågningsrapport SMS 906A Posthustorvet Skive sogn, Hindborg herred, Viborg amt Stednr.13.04.09 Inge Kjær Kristensen * 2006 SMS 906A Posthustorvet 2 INDHOLD AUD 2005

Læs mere

STRANDBY DANMARKS NORDLIGSTE NATURHAVN

STRANDBY DANMARKS NORDLIGSTE NATURHAVN STRANDBY DANMARKS NORDLIGSTE NATURHAVN Oplæg til diskussion af mulighederne for at styrke Strandby som et attraktivt sted for befolkning og turisme -med baggrund i områdets righoldige historie og fund

Læs mere

Museer udveksler erfaringer

Museer udveksler erfaringer Arkæologisk Forum nr.6, Maj 2002 Museer udveksler erfaringer Etablering af et Arkæologisk Gis Forum Af Niels H. Andersen, overinspektør, Moesgård Museum Den 23. januar 2002 blev der på Moesgård Museum

Læs mere

Kalundborg Arkæologiforening. Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs

Kalundborg Arkæologiforening. Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs Kalundborg Arkæologiforening Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs 1 Dobbeltgraven ligger i den stejle kystskrænt lige syd for Snogekærgård, lidt vest for Helles

Læs mere

- fra bar mark til museumsmontre-

- fra bar mark til museumsmontre- - fra bar mark til museumsmontre- JEG ER ARKÆOLOG er et computerbaseret læringsspil om arkæologi og naturvidenskab. I spillet kan man spille seks forskellige baner. Alle baner er baseret på virkelige arkæologiske

Læs mere

Arkæologi Allan Dørup Ølgaard Dideriksen Odense Bys Museer aldd@odense.dk Anders Hartvig Mus. Sønderjyll., Arkæologi Haderslev anha@museum-sonderjylland.dk Anders Rasmussen Museum Lolland-Falster ar@museumlollandfalster.dk

Læs mere

Lolland-Falsters Historiske Samfund

Lolland-Falsters Historiske Samfund Lolland-Falsters Historiske Samfund Program 2014 Årsmødet i Lolland Falsters Historiske Samfund afholdes tirsdag den 29. april 2014 kl. 19.00 på Sukkertoppen, Saxkjøbing Sukkerfabrik Aftenen indledes med

Læs mere

Artikel Arkæologisk Forum nr.24, maj 2011. Om at udgrave middelalderlige landbebyggelser med kulturlag

Artikel Arkæologisk Forum nr.24, maj 2011. Om at udgrave middelalderlige landbebyggelser med kulturlag Tørvehuse i Thy Om at udgrave middelalderlige landbebyggelser med kulturlag Charlotte Boje Andersen og Anne-Louise Haack Olsen, Museet for Thy ogvester Hanherred I de senere år er der i ordvestjylland

Læs mere

Kulturarvsstyrelsens Museumsmøde 2011 Nyborg Strand Hotel og Konferencecenter 27. 28. april. Museumslandskabet i forandring

Kulturarvsstyrelsens Museumsmøde 2011 Nyborg Strand Hotel og Konferencecenter 27. 28. april. Museumslandskabet i forandring Kulturarvsstyrelsens Museumsmøde 2011 Nyborg Strand Hotel og Konferencecenter 27. Museumslandskabet i forandring KulturArVsstYrelsen 27. april Dagens moderator: Thomas Buch-Andersen, P1 9.30 Ankomst og

Læs mere

FORVENTNINGER OG FORHÅBNINGER - HOLDER DE STIK? Det år, da Rødbyhavn kom på verdenskortet

FORVENTNINGER OG FORHÅBNINGER - HOLDER DE STIK? Det år, da Rødbyhavn kom på verdenskortet AR TI KE L M Ma ÅN rts ED 20 EN 15 S FORVENTNINGER OG FORHÅBNINGER - HOLDER DE STIK? Det år, da Rødbyhavn kom på verdenskortet Af: Anne-Lotte Sjørup Mathiesen, formidlingsinspektør Det er først, når arkæologerne

Læs mere

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver Center for Undervisningsmidler, Esbjerg Lærervejledning Brug af arkæologi-kassen og opgaver Lærervejledningens indhold: Fælles Mål Om materialet Fakta om arkæologi og oldtiden 4 forskellige opgaver: Opgave

Læs mere

Kokær Høj - Bebyggelse fra jernalder

Kokær Høj - Bebyggelse fra jernalder Kokær Høj - Bebyggelse fra jernalder Mikkel Kieldsen Viborg Stiftsmuseum 2009 Bygherrerapport nr. 35 Bygherre: Dennis A. Eriksen & Brian Sønderby ISBN 978-87-87272-78-0 2 Indledning. At Tapdrup har en

Læs mere

SBM1003 Skovsgårde del 1

SBM1003 Skovsgårde del 1 SBM1003 Skovsgårde del 1 Kulturhistorisk rapport Hørning (Sønder) sogn, Hjelmslev herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr. 16.02.05. Sb.nr. 41. Kulturhistorisk rapport for den systematiske udgravning af

Læs mere

Bilag 1 Præsentation af databasen

Bilag 1 Præsentation af databasen Bilag 1 Præsentation af databasen Bilag 1-1 Anna S. Beck - Døre i vikingetidens langhuse Bilag 1-2 Bilag 1 - Præsentation af databasen Præsentation af databasen Databasen indeholder oplysninger om materiale

Læs mere

Dit, mit & vores museum

Dit, mit & vores museum Kulturstyrelsens Museumsårsmøde Radisson Blu H.C. Andersen Hotel 21. og 22. maj 2012 Dit, mit & vores museum Stærke museumstilbud i enkle rammer VELKOMMEN Vi har gennem længere tid drøftet anbefalinger

Læs mere

Kulturkonference 2013

Kulturkonference 2013 Til kulturelle samråd, kulturudvalg, kulturforvaltninger samt andre interesserede Kulturelle Samråd i Danmark og Kulturelt Samråd Thisted inviterer til Kulturkonference 2013 Fredag den 20. søndag den 22.

Læs mere

Tilsyn med fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder Tilsyn med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen overtager tilsynet med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen har det nationale ansvar for vores ca. 30.000 fortidsminder. nordjyllands historiske museet for thy

Læs mere

EFTERÅRSKURSUS KIRKENS GENBRUG

EFTERÅRSKURSUS KIRKENS GENBRUG EFTERÅRSKURSUS KIRKENS GENBRUG den 8. 9. og 10. oktober 2014 GENBRUG I ØST & VEST Samvirkende Menighedsplejer har i år fornøjelsen af at indbyde til inspirationskursus rettet mod frivillige i Kirkens Genbrug.

Læs mere

Stanghedevej 13 -bebyggelse fra yngre jernalder

Stanghedevej 13 -bebyggelse fra yngre jernalder Stanghedevej 13 -bebyggelse fra yngre jernalder Mikkel Kieldsen Kulturhistorisk Rapport Viborg Museum 2015 Bygherrerapport nr. 81 Bygherre: Jens og Jacob Adler Jensen ISBN 978-87-92778-40-6 2 Indledning

Læs mere

Tilvalg (separat tilmeldingsdel)

Tilvalg (separat tilmeldingsdel) Kultur-, naturhistorisk- og kunstfagligt orienteringsmøde på Hotel Comwell Kolding 14-16. november 2013 14. nov. 2013 10.00-10.30 Ankomst. (Bemærk: Indkvartering først fra kl. 14.00) 10.30-12.30 Velkomst.

Læs mere

KBM 4040 Rigshospitalet

KBM 4040 Rigshospitalet KØBENHAVNS MUSEUM ARKÆOLOGISK RAPPORT 2014 KBM 4040 Rigshospitalet Udenbys Klædebo Kvarter (matr.nr. 6210), Simeon-St. Johannes sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt. Kulturstyrelsens j.nr.: 2014-7.24.02/KBM-0001

Læs mere

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder.

Læs mere

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 Onsdagsforedragene er et samarbejde mellem Viborg Museum Viborg Lokalhistorisk Arkiv Viborg og Omegns Amatørarkæologer Viborg Museumsforening Velkommen til en ny sæson

Læs mere

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe Danmarks ældste by Ved at se på de ting, som arkæologer har fundet, ved man at Ribe er Danmarks ældste by. Den markedsplads som byen er bygget op om, er fra omkring år 710. Frem til slutningen af 700-tallet

Læs mere

Tapdrup Vest - bebyggelse og aktivitetsområde fra ældre jernalder samt overpløjet gravhøj fra yngre stenalder

Tapdrup Vest - bebyggelse og aktivitetsområde fra ældre jernalder samt overpløjet gravhøj fra yngre stenalder 1 Tapdrup Vest - bebyggelse og aktivitetsområde fra ældre jernalder samt overpløjet gravhøj fra yngre stenalder Mikkel Kieldsen Kulturhistorisk Rapport Viborg Stiftsmuseum 2011 Bygherrerapport nr. 52 Bygherre:

Læs mere

Holbæk Arkæologiklub. Generalforsamling 2011

Holbæk Arkæologiklub. Generalforsamling 2011 Holbæk Arkæologiklub Generalforsamling 2011 Nyhedsbrev nytår 2012 Bestyrelsesmøde Bestyrelsen havde oprindeligt planlagt at holde møde den 5. december, men på grund af andre mødeaktiviteter måtte det flyttes

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

Program til arbejdsmøde om

Program til arbejdsmøde om Program til arbejdsmøde om 14 C -Datering af det treskibede langhus - oprindelse og udvikling Sted: Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev, Dalgade 7, 6100 Haderslev Tidspunkt: Mandag d. 23. marts 2009,

Læs mere

Arkæologikasse. Hvad finder du i dette hæfte? Hvad er de forskellige fund? Hvad er flint? Hvad laver en arkæolog?

Arkæologikasse. Hvad finder du i dette hæfte? Hvad er de forskellige fund? Hvad er flint? Hvad laver en arkæolog? Center for Undervisningsmidler, Esbjerg Arkæologikasse Hvad er flint? Hvorfor er der mørke pletter? Hvad finder du i dette hæfte? Hvad er de forskellige fund? Hvad laver en arkæolog? Hvad har man brugt

Læs mere

Tekstiler fortæller Europas historie

Tekstiler fortæller Europas historie Tekstiler fortæller Europas historie På det gamle Københavns Universitet Amager sidder en gruppe kvinder i et stort lyst lokale med kunstfærdige og farverige billedtæpper på væggene. De har på få år formået

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

Digitalt Atlas over Kulturmiljøer. Lektor Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter

Digitalt Atlas over Kulturmiljøer. Lektor Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter Digitalt Atlas over Kulturmiljøer Lektor Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter Disposition vad er baggrunden og målet? vordan når vi målet? Kulturmiljøbegrebet kort fortalt Kilder til at fange

Læs mere

KBM 3944 Vigerslevparken

KBM 3944 Vigerslevparken KØBENHAVNS MUSEUM / MUSEUM OF COPENHAGEN KBM 3944 Vigerslevparken Matrikel 1849, 3158, 3302. Vigerslev Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt. KBM3944 Stine Wozniak Københavns Museum Vesterbrogade 59 1620

Læs mere

27-10-2014 14/7155. Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk

27-10-2014 14/7155. Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk 27-10-2014 14/7155 Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk Lovliggørende landzonetilladelse til tilbygninger mv. på ejendommen matr.nr. 111 Kær, Ulkebøl, der ligger på Arnkilsøre 13,

Læs mere

Velkomst og introduktion til NiCA

Velkomst og introduktion til NiCA NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Velkomst og introduktion til NiCA Jens Christian Refsgaard Professor, leder af NiCA De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Formål og program

Læs mere

Salpetermosen 10. Af: Claudio Casati og Pernille Pantmann

Salpetermosen 10. Af: Claudio Casati og Pernille Pantmann Salpetermosen 10 Statusrapport over udgravningerne forud for anlæggelsen af supersygehus i Hillerød. November 2013 NFHA3070 KUAS j.nr.: 2012-7.24.02/NFH-0004 Af: Claudio Casati og Pernille Pantmann Folkemuseet

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Andre aktiviteter. Museerne i undervisningen underholdning eller undervisning?, underviser i samarbejde med MUSCO og pædagogisk udvikling, Esbjerg.

Andre aktiviteter. Museerne i undervisningen underholdning eller undervisning?, underviser i samarbejde med MUSCO og pædagogisk udvikling, Esbjerg. Andre aktiviteter Mette Slyngborg Bestyrelsesposter Esbjerg Kommunes Byfond (2008-). Esbjerg Daghøjskole (1996-99) Tillidshverv TR på Sydvestjyske Museer for Dansk Magisterforening Faglige netværk ICOM

Læs mere

Langmosegård - en boplads fra yngre bronzealder

Langmosegård - en boplads fra yngre bronzealder 1 Langmosegård - en boplads fra yngre bronzealder Martin Mikkelsen Udgravningsfeltet ved Langmosegård. I baggrunden Tulsbjerge med mange fredede gravhøje. Viborg Stiftsmuseum 2007 Bygherrerapport nr. 20

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015 Stor ulighed i skolebørns trivsel på Sjælland De danske skolebørn trives heldigvis generelt godt. Der er dog forskel på trivslen fra kommune til kommune. Blandt andet er der i nogle kommuner cirka 9 ud

Læs mere

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Kvælstofs vej fra mark til recipient Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Claus Jessen Bjørnkærvej 4 6430 Nordborg

Claus Jessen Bjørnkærvej 4 6430 Nordborg Claus Jessen Bjørnkærvej 4 6430 Nordborg Landzonetilladelse til at opføre en tilbygning samt at renovere den eksisterende bolig på ejendommen matr.nr. 309 Holm, Nordborg, der ligger på Bjørnkærvej 4, 6430

Læs mere

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart Det tredje spor Nørre Aaby og Middelfart LILLE- BÆLT 1 Jyllandsvej AULBY MIDDELFART Bogensevej Bogensevej Staurbyvej 2 Langagervej Hovedvejen 3 Aulbyvej Aulbyvej sti Højagervej Timsgyden Hedegårdsvej Langgyden

Læs mere

Museum Sydøstdanmark. Årsrapport 2013

Museum Sydøstdanmark. Årsrapport 2013 Museum Sydøstdanmark Årsrapport 2013 1 2 Indholdsfortegnelse 1.0 Forord...4 2.0 Museum Sydøstdanmark...5 3.0 Organisationsplan...6 4.0 Arkæologi...8 4.1 Organisering...8 4.2 Ansvarsområder og forvaltning...10

Læs mere

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse 2 2 Kystturisme findes i hele Danmark Forord 3 Kære Læser De fleste danskere har holdt ferie ved

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

DANSK SELSKAB FOR MEDICINSK UDDANNELSE ÅRSMØDE 2006. Torsdag den 23. november 2006. Syddansk Universitet

DANSK SELSKAB FOR MEDICINSK UDDANNELSE ÅRSMØDE 2006. Torsdag den 23. november 2006. Syddansk Universitet DANSK SELSKAB FOR MEDICINSK UDDANNELSE ÅRSMØDE 2006 Syddansk Universitet Lægeuddannelsens egnede, måske egnede og uegnede Hvordan identificeres de? Udvælgelse, godkendelse og frasortering er temaet for

Læs mere

DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012

DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012 DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012 Kulturstyrelsen Museer H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon: 33 74 51 00 E-mail: jba@kulturstyrelsen.dk Vejledning Du kan få vejledende

Læs mere

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Dansk Vindenergi ApS Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Frederikshavn Kommune Att.: Lene Morthensen Rådhus Alle 100 9900 Frederikshavn

Læs mere

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Uanset om man er ung eller gammel, dyrker idræt eller "bare" har brug for en gåtur, så hjælper både ophold i naturen og bevægelse på sundheden. Når skov og

Læs mere

F agligt netværk. - med fokus på organisering og mangfoldighed

F agligt netværk. - med fokus på organisering og mangfoldighed F agligt netværk - med fokus på organisering og mangfoldighed Vær med i et netværk med andre fagligt interesserede, hvor du på fyraftensmøder får mulighed for at få viden, inspiration og erfaringsudveksling

Læs mere

F agligt netværk. - med fokus på organisering og mangfoldighed

F agligt netværk. - med fokus på organisering og mangfoldighed F agligt netværk Vær med i et netværk med andre fagligt interesserede, hvor du på fyraftensmøder får mulighed for at få viden, inspiration og erfaringsudveksling og et måltid mad FIU-Ligestilling har 19

Læs mere

Nis Dreyer Brønd 7A Holmskov 6430 Nordborg

Nis Dreyer Brønd 7A Holmskov 6430 Nordborg Nis Dreyer Brønd 7A Holmskov 6430 Nordborg Landzonetilladelse til at opføre et enfamiliehus på ejendommen matr.nr. 30 Holm, Nordborg, der ligger på Brønd 7, 6430 Nordborg Sønderborg Kommune har den 15.

Læs mere

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,

Læs mere

Om projektet hjemmesidens opbygning

Om projektet hjemmesidens opbygning Om projektet hjemmesidens opbygning Projekts hjemmeside er opbygget således, at de 4 øverste menupunkter, med grøn skrift, henvender sig til eleverne og indeholder et omfattende bibliotek af fotografier

Læs mere

Oldtiden med nye øjne

Oldtiden med nye øjne LIVET VED FJORDEN Oldtiden med nye øjne Oldtiden er vores fælles udspring. Vi er rundet af årtusindernes skiftende livsbetingelser, og vi forstår os selv på baggrund af de historier, vi fortæller om vores

Læs mere

"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).

Centrum i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 "Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). 1 Række af Bedre Byggeskik på Badstuen

Læs mere

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

B17-BOMBEFLYET MAD MONEY II

B17-BOMBEFLYET MAD MONEY II http://www.vestmuseum.dk/museumsforening/kalundborg_arkæologiforening.aspx B17-BOMBEFLYET MAD MONEY II Arkæologiforeningens vigtigste opgave er at støtte Kalundborg Museum arkæologisk, men det gør absolut

Læs mere

Til Hærvejskomiteen. Dokumenttype Rapport. Dato September 2013 HÆRVEJSMOTORVEJEN DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER

Til Hærvejskomiteen. Dokumenttype Rapport. Dato September 2013 HÆRVEJSMOTORVEJEN DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER Til Hærvejskomiteen Dokumenttype Rapport Dato September 2013 HÆRVEJSMOTORVEJEN DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER Revision 1 Dato 2013-09-18 Udarbejdet af APO

Læs mere

Kåre Kjærgaard Baunbjergvej 13 Holm 6430 Nordborg

Kåre Kjærgaard Baunbjergvej 13 Holm 6430 Nordborg Kåre Kjærgaard Baunbjergvej 13 Holm 6430 Nordborg Landzonetilladelse til at opsætte 2 midlertidige pavilloner på ejendommen matr.nr. 492d Holm, Nordborg, der ligger på Baunbjergvej 13, Holm, 6430 Nordborg.

Læs mere

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER LISTE ONLINE PRODUKTER ONLINE start ONLINE basis ONLINE PROFIL 1 ONLINE PROFIL 2 ONLINE PROFIL 3 ONLINE PROFIL 5 Kort tekst på resultatside (uden billede, tekst og link) (uden billede, tekst og link) 2

Læs mere

Rekreative stier. Velkommen til konferencen. Konference for alle med interesse for at etablere stier

Rekreative stier. Velkommen til konferencen. Konference for alle med interesse for at etablere stier Velkommen til konferencen Rekreative stier Konference for alle med interesse for at etablere stier Den 5. oktober 2011 Kl. 9.30-16.00 Comwell Roskilde Stier i natur, landskaber og grønne områder giver

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport Kulturhistorisk rapport Vedr. systematisk undersøgelse af HBV 1464 Nørregård VIII og IX i Holsted Sogn, Malt Herred, tidl. Ribe Amt, nu Region Syddanmark. (Sted- og lok.nr. 190304-105. KUAS J.nr. 2011-7.24.02/HBV-0017)

Læs mere

Hulager - bebyggelse fra ældre bronzealder

Hulager - bebyggelse fra ældre bronzealder Hulager - bebyggelse fra ældre bronzealder Casper Sørensen Billede taget fra udgravningen. Viser K1, hvor landmålerstokkene er sat i de tagbærende stolpehuller. Landmålerstokkene til højre viser indgangen.

Læs mere

Tilladelsen falder bort, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år fra datoen af dette brev, jævnfør 56, stk. 1 i planloven.

Tilladelsen falder bort, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år fra datoen af dette brev, jævnfør 56, stk. 1 i planloven. Ringsted Landsbynet Att. Lars Lundgren Sendt pr. mail til: lars.lundgren@ringstedlandsbynet.dk Dato: 10. februar 2015 Landzonetilladelse til opstilling af 35 m høj antennemast til radio- og datakommunikationsformål

Læs mere

Arløse ødekirke NÆM 2006:157 Rapport for forskningsgravning

Arløse ødekirke NÆM 2006:157 Rapport for forskningsgravning Arløse ødekirke NÆM 2006:157 Rapport for forskningsgravning Korfundamentsgrøften, A53, af den middelalderlige kirke i Arløse Næstved Museum NÆM 2007:156 Arløse Førslev Sogn, Øster Flakkebjerg Herred, tidl.

Læs mere

GEOFYSISKE UNDERSØGELSER

GEOFYSISKE UNDERSØGELSER GEOFYSISKE UNDERSØGELSER OPMÅLINGER MED GEORADAR OG EM61 Ledninger Fundamenter Tanksøgning Sten og brokker Havne Geologi og råstoffer Vejopbygning Teknologi 10.00 15.00 20.00 25.00 30.00 Geofysiske undersøgelser

Læs mere

20-03-2014 14/2572. LandboSyd Peberlyk 2 6200 Aabenraa

20-03-2014 14/2572. LandboSyd Peberlyk 2 6200 Aabenraa 20-03-2014 14/2572 LandboSyd Peberlyk 2 6200 Aabenraa Landzonetilladelse til at opdele ejendommen matr.nr. 66, m.fl. Brandsbøl, Havnbjerg, 6430 Nordborg der ligger på Oksbøl Søndergade 7-9 og 18, 6430

Læs mere

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Landbruget i landskabet FRA REGULERING TIL PLANLÆGNING Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Allan K. Olesen, ako@landbonord.dk

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

Afgørelse i sagen om byggeri på Tunø i Odder Kommune.

Afgørelse i sagen om byggeri på Tunø i Odder Kommune. NATURKLAGENÆVNET 12. juni 2007 NKN-121-00061 bej Afgørelse i sagen om byggeri på Tunø i Odder Kommune. Fredningsnævnet for Århus Amt har den 26. november 2006 efter naturbeskyttelseslovens 50, stk. 1,

Læs mere

Landzonetilladelse til lovliggørelse af carport/cykelskur på matr. nr. 29a, Ortved By, Vigersted, beliggende Roskildevej 454, 4100 Ringsted.

Landzonetilladelse til lovliggørelse af carport/cykelskur på matr. nr. 29a, Ortved By, Vigersted, beliggende Roskildevej 454, 4100 Ringsted. Kaj Schnack Roskildevej 454 4100 Ringsted Sendt pr. mail til: kaischnack@gmail.com Dato: 10. februar 2015 Landzonetilladelse til lovliggørelse af carport/cykelskur på matr. nr. 29a, Ortved By, Vigersted,

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 5

GEUS-NOTAT Side 1 af 5 Side 1 af 5 Til: Statens Miljøcentre, Den nationale grundvandskortlægning Fra: Afdeling for Grundvands- og Kvartærgeologisk kortlægning Kopi til: Miljøcentrenes projektsekretæriatet og Gruppen for EU-udbud,

Læs mere

Skåne. - og de dansk/svenske relationer i fortid og nutid. Danske Senior Agronomer

Skåne. - og de dansk/svenske relationer i fortid og nutid. Danske Senior Agronomer Skåne - og de dansk/svenske relationer i fortid og nutid Danske Senior Agronomer Kursus på Den Internationale Højskole 4. august - 10. august 2013 Kære Danske Senior Agronomer Det er en stor glæde at byde

Læs mere

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion

Læs mere

Handel og vandel i 1600-1700-tallet Det danske Vadehav og Holland

Handel og vandel i 1600-1700-tallet Det danske Vadehav og Holland Handel og vandel i 1600-1700-tallet Det danske Vadehav og Holland Mette Guldberg, ph.d. Center for Maritime og Regionale Studier Fiskeri- og Søfartsmuseet/Syddansk Universitet Vadehavsforskning 2015 Syddansk

Læs mere

Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær Enge

Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær Enge #BREVFLET# Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby Til borgere, interesseorganisationer og andre Interesserede for det udlagte vindmølleområde 26. september 2014 Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær

Læs mere

Program Eksklusivt for Museumsklubbens medlemmer. 29.5. En aften med Anne Marie Carl-Nielsen Fyns Kunstmuseum

Program Eksklusivt for Museumsklubbens medlemmer. 29.5. En aften med Anne Marie Carl-Nielsen Fyns Kunstmuseum 2013 Program Eksklusivt for Museumsklubbens medlemmer 16.1. ECHO Dialogudstilling Fyns Kunstmuseum 27.2. På rejse med H.C. Andersen H.C. Andersens Hus 21.3. En bid af historien 30.4. En landsby på H.C.

Læs mere