Orientering i de faglige grupper - se programmer for de enkelte grupper

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "15.00-18.00 Orientering i de faglige grupper - se programmer for de enkelte grupper"

Transkript

1 1/51 Kultur-, naturhistorisk- og kunstfagligt orienteringsmøde på Hotel Comwell Kolding november nov Ankomst. (Bemærk: Indkvartering først fra kl ) Nyt fra ODM. ODMs formand og direktør for KØS, Christine Buhl Andersen. Velkomst - og kort om en række sager af museumspolitisk karakter, der aktuelt trænger sig på. ODM s formand trækker de vigtigste aktuelle perspektiver op Museums Change Lives Partner in Museums Consultancy, senior research fellow, former deputy director in British Museums Association, Maurice Davies. A presentation of current thinking about the impact that museums can have on society. They can bring benefits to people's wellbeing, health, confidence and sense of belonging, as well as to their knowledge. They can improve places by supporting social organizations and behaving as public services, not just visitor attractions. To do this, museums need to be clear about the impacts they want to have - the differences they want to make to people's lives. It requires new ways of thinking and new skills and museums to be entrepreneurial, creative, collaborative and flexible. Assessing quality of engagement and impact is harder than counting things and is not simple to measure. More than worth it. What do you think we are fighting for? Director of the Stedelijk Museum Alkmaar, and member of the committee More than Worth it. Lidewij de Koekkoek. With the manifesto More than worth it. The social significance of museums the museums, united in The Netherlands Museums Association, have joined together in presenting their five core social values to society: collection value, connecting value, educational value, experience value and economic value. Through these five values, museums contribute in a number of public domains. The program consisting of research, publications, presentations and practical tools has proved to be successful in conveying the significance of the museum sector for today s society da folkestyret blev folkeligt og feminint Det er 100-året for 1915-grundloven næste år. Skal vi fortsætte med at bruge kræfter på den slags jubilæer? Ja, når de har betydning for nutiden, mener museumsinspektørerne Inge Adriansen, Museum Sønderjylland, og Merete Ipsen, Kvindemuseet i Danmark. I kort form fortæller Inge Adriansen hvilken betydning reformen af grundloven i 1915 havde. Merete Ipsen opfordrer til fælles fejring af demokratiet på museerne landet over og kommer med en skitse til hvordan Frokost Orientering i de faglige grupper - se programmer for de enkelte grupper Eftermiddagskaffe Orientering i de faglige grupper - se programmer for de enkelte grupper Middag. Herefter socialt samvær mv. Natmad ved 24-tiden.

2 2/ nov Morgenmad Orientering i de faglige grupper - se programmer for de enkelte grupper Formiddagskaffe MESSE/Marked i Foyer (Leverandører af museumsprodukter viser frem) Frokost Orientering i de faglige grupper - se programmer for de enkelte grupper Eftermiddagskaffe Mødet slutter Evaluering for koordinatorerne Tilvalg (separat tilmeldingsdel) 13. nov Tilvalg: retters netværksmiddag inkl. vin og snacks. Underholdende indslag og netværk på tværs. Herefter er baren åben for egen regning! 14. nov Morgenmad, for dem der har bestilt værelse fra fredag til lørdag. Herefter hjemrejse.

3 3/51 Program for Forhistorisk Arkæologi Kære kolleger! Koordinatorerne for forhistorisk arkæologi har hermed fornøjelsen at udsende det foreløbige program til årets faglige orienteringsmøde i Kolding. Årets program indledes med en temasession om tracéundersøgelser efterfulgt af faglig orientering med oplæg fra museer, universiteter m.m. Derefter har vi fælles med middelalder faglig orientering med oplæg fra museer, universiteter m.m. ( ). For at skaffe plads til så mange faglige indlæg som muligt, har vi i forbindelse med programlægningen valgt at køre to parallelle sessioner (Fællessession I og II). Temaerne for de to sessioner er hhv. "Metode" og "Detektorfund". Efterfølgende er alle arkæologer samlet ved den tredje fællessession (Fællessession III) med "Orientering fra Kulturstyrelsen mfl. & Danefæ" ( ). Torsdag afvikles korte indlæg med faglig orientering om ældre og yngre stenalder, bronzealder samt ældre og yngre jernalder ( ). Bemærk! Indlæg vedr. vikingetid præsenteres i år i den faglige session hos middelader om torsdagen i tidsrummet kl Vi gør opmærksom på, at det endelige program udsendes i begyndelsen af september. Posters som supplement til eller i stedet for indlæg opstilles fælles for sessionerne. Med venlig hilsen Koordinatorerne for forhistorisk arkæologi. 12. november Forhistorisk Arkæologisk tema: Tracéundersøgelser Hvad, hvordan og hvorfor? Den arkæologiske forundersøgelse af motorvejstracéet mellem Kliplev og Sønderborg metode, resultater og registrering Lene Heidemann Lutz, Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev Forud for anlæggelsen af den 26 km lange motorvej mellem Kliplev og Sønderborg, der åbnede marts 2012, blev der indenfor vejtracé og tilstødende sidearealer udgravet hele 51 lokaliteter af forskellig type og datering. Yderligere fem lokaliteter med væsentlige fortidsminder blev ikke udgravet, da arealerne blev friholdt for anlægsarbejde. De mange lokaliteter kom for dagens lys gennem en systematisk forundersøgelse af hele det berørte område. Resultatet af forundersøgelsen var en nærmest total registrering af fortidsminder og fund på strækningen. Det store antal fortidsminder overraskede, idet den indledende arkivalske kontrol havde givet et mere magert resultat. Forundersøgelsen bestod af to metodisk vidt forskellige kampagner, tilrettelagt med henblik på at påvise forskellige kategorier af fortidsminder. Sideløbende med den velkendte afsøgning med søgegrøfter, der erfaringsmæssigt langt overvejende afdækker jordfaste fortidsminder fra bronzealder til middelalder, introduceredes en ny metode til påvisning af stenalderlokaliteter: brede pløjebælter med 10 meters afstand, efterfulgt af rekognoscering og prøveboring. Denne metode viste sig at være velegnet til lokaliseringen af særligt ældre stenalders aktivitetsområder og jagtstationer.

4 4/51 En vigtig sidegevinst af den systematiske forundersøgelse var registreringen af et større antal små lokaliteter, der ganske vist ikke opfyldte kravene for at blive udgravet, men alligevel bør tillægges en kulturhistorisk betydning, idet de vidner om forskellige former for aktivitet i periferien af bebyggelser. Desuden viste en gennemgang af den store mængde flint, at en del af de mange mindre flintkoncentrationer kan afspejle ophold af kort varighed i området i stenalderen. Registreringen af disse pladser får stor betydning for den fremtidige arkivalske kontrol af arealer op til motorvejen og er med til at give et mere fuldstændigt og nuanceret billede af den fortidige bosættelse på strækningen. Geofysik, Naturvidenskab og Søgegrøft Forundersøgelsens Treenighed? Martin Winther Olesen og Constanze Rassmann, Museum Midtjylland Med kulturstyrelsens ønske om at i højere grad afslutte de bygherrebetalte udgravninger allerede i forundersøgelsesregi bliver museerne endnu engang konfronteret med større udfordringer: Hvordan skal man på baggrund af søgegrøfterne kunne vurdere hvilke fortidsminder er væsentlige? Er det er nødvendigt at udgrave hele området? Hvilken budgetramme ville i så fald være realistisk? I forbindelse med motorvejsprojektet Herning-Holstebro, i Museum Midtjyllands ansvarsområde, havde museet efter aftale med Vejdirektoratet et større økonomisk råderum som muliggjorde at kombinere geofysiske og naturvidenskabelige undersøgelser med søgegrøfterne. Kombinationen af geofysik og søgegrøfter tillader i ideelle tilfælde at se om anlæg, som ses i søgegrøfterne, fortsætter i mellemstykkerne. Inddragelsen af naturvidenskab i forundersøgelsens feltdel gør det desuden muligt at vurdere det naturvidenskabelige potentiale af lokaliteten omgående. På mange lokaliteter gjorde et sammenspil af geofysik, naturvidenskab og søgegrøfterne det muligt at vurdere pladsens potentiale og dermed videregående udgravningsstrategier. Oplæggets mål er derfor kritisk at belyse inddragelsen af geofysik og naturvidenskab i forundersøgelsesfasen og at diskutere fordele og udfordringer af denne metodik. Arkæologien og fremtidens energiinfrastruktur Marian Petrea Kaagh, er sektionschef for Plan og Miljø i Energinet.dk Fremtidens energisystemer bygger på vedvarende energi, og målet om at 50 procent af det danske elforbrug i 2020 skal komme fra vindkraft kræver en kraftig udbygning af det danske højspændingsnet samt nye elforbindelser til udlandet. Energinet.dk har derfor som hovedansvarlig for forsyning og transmission af energi travlt med at realisere en række nye energiinfrastrukturprojekter i de kommende år. Projekternes fysiske udformning og udstrækning er meget forskellig, men fælles for dem er, at de giver anledning til offentlig debat om de negative påvirkninger projektet kan have på naturen, de arkæologiske interesser, landskabet samt de mennesker der bor i det område, hvor projekterne planlægges etableret. Kom og hør hvordan Energinet.dk oplever samarbejdet med museerne, hvor brugbar museernes rådgivning er for bygherren, praksis rundt om i landet, samt opfattelsen af museernes formidling af vigtigheden af de arkæologiske undersøgelser og om den har nogen værdi for bygherre Spørgsmål og diskussion Eftermiddagskaffe Fællessession for forhistorisk og middelalder Metode - Fællessession I Spildevandstracé mellem Ragebøl og Blans spild af tid? Mette Nissen, Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev På en ca. 11 km lang strækning mellem ovennævnte byer, blev i efteråret 2013 og vinteren 2014, undersøgt et ca. 10 m bredt tracé. Undersøgelsen frembragte ikke mindre end 34 lokaliteter, hvoraf halvdelen blev genstand for egentlige udgravninger. Resultatet af forundersøgelsen og de efterfølgende udgravninger blev lokaliteter, der spænder vidt fra

5 5/51 ældre bronzealder og helt op i 1700-tallet. Spørgsmålet er så, om det er muligt at frembringe brugbar viden ud fra et kun 10 meter bredt tracé? Arkæologi på den fynske motorvej - metodiske overvejelser og resultater af motorvejsudvidelser på Fyn Jakob Bonde, Odense Bys Museer Forud for udvidelsen af ca. 9 km eksisterende motorvej på Vestfyn, mellem Middelfart og Nørre Aaby, samt udvidelse af en mindre strækning af motorvejen syd for Odense, har Odense Bys Museer foretaget forundersøgelser af de berørte arealer i perioden Den eksisterende motorvej er anlagt i slutningen af 1960 erne og forundersøgelserne fandt sted med en indledende forventning om, at størstedelen af arealet kunne være forstyrret af anlægsarbejde. Det viste sig imidlertid, at der var uforstyrret undergrund op til kun nogle få meter fra motorvejen på store dele af strækningen. Som resultat heraf fremkom en betragtelig mængde nye lokaliteter samt flere regulære udgravninger, der spreder sig fra neolitiske bopladser over større og mindre bopladser fra ældre og yngre jernalder til landsbystrukturer fra yngre germansk jernalder-ældre middelalder. Særlig interessant var udgravninger omkring Aulby, hvor bebyggelsesudviklingen kunne følges fra romersk jernalder frem til ældre middelalder og må ses som en direkte forgænger til det eksisterende Aulby Droner i dansk arkæologi Carsten Risager, Arkæologisk IT, Aarhus Universitet og Esben Schlosser Mauritsen, Ringkøbing-Skjern Museum Introduktion og status på projektet, præsentation af forskelligt udstyr samt praktiske og teoretiske tips til flyvning og anvendelsen af droner til dokumentation af udgravninger og fortidsminder. Projektet har til formål at undersøge potentialet og praktiske og lovmæssige aspekter ved anvendelse af droner til dokumentation i danske arkæologi, på udgravninger såvel som i tilsynet med de fredede fortidsminder, samt til præcis 3D opmåling. Projektet er et samarbejde mellem Arkæologisk IT (Aarhus Universitet), Holstebro Museum, Moesgård Museum og Arkæologi Vestjylland. Projektet er finansieret af de deltagende institutioner og Kulturstyrelsens Udviklingspulje Et nyt højeffektivt system til kortlægning af geologien på arkæologiske fundsteder Søren M. Kristiansen, Institut for Geoscience, Aarhus Universitet Arkæologiske fundområder har ofte en kompliceret geologi. Dette er kortlagt i mange tidligere undersøgelser og med mange forskellige metoder. Her vil vi vise et state-of-theart metode med samtolkning af flere datatyper som støtte til bedre arkæologske fortolkninger. Kortlægningen baseres på fladedækkende elektromagnetisk og magnetometer kortlægning samt evt. boringer, som så samtolkes med ny software (Aarhus Workbench) til højopløselig 3D visualisering. Den elektromagnetiske metode (her DualEM421) ført frem af ATV motorcykel med GPS logging og meget tæt køreafstand, giver højopløselig information om jordlagenes elektriske ledningsevne ned til 4-5 meters dybde, hvorfor fx tørvebassiner kan afgrænses. Magnetometermålinger anvendes til at fjerne uønskede signaler fra elkabler o.l, samt påvise evt. metaller af arkæologisk interesse. Kombinationen af GCM, magnetometermålinger og evt. boringer giver en detaljeret 3D geologisk model, som i en arkæologisk kontekst giver præcise kort over fundlags udbredelse og evt. fravær. Et eksempel på systemets anvendelighed vises fra den arkæologiske lokalitet Alken Enge ved Skanderborg Metalhåndværkere - Bronzestøbere, smede og proveniensbestemmelse af jern Arne Jouttijärvi, Heimdal-archaeometry Spor efter støbning i middelalderens og renæssancens byer, er næsten ikke undersøgt. Nyere analyser viser, at der er blevet anvendt forskellige typer digler og legeringer, og at man derigennem kan få en ide om hvilke typer genstande, der blev fremstillet og hvorfra

6 6/51 diglerne blev importeret. Af digeltyper er identificeret ildfaste digler importeret fra Hessen, grafitdigler, som blev fremstillet i Bayern og en type digler lavet af almindeligt ler. Specielt den sidste støbemetode er interessant, da der er her tale om en ret speciel teknik, som kendes fra en beskrivelse af Biringuccio fra Metoden den må formodes at have været meget udbredt, men hidtil ikke er erkendt i arkæologisk materiale fra andre steder end få danske byer. Til metoden er knyttet en speciel kobberlegering, som blev brugt ved støbning af større genstande som mortere, gryder og kirkeinventar. Også forarbejdning af jern kan nu kortlægges i finere detaljer på baggrund af analyser af slagger og hammerskæl. Herved er det vist, at der kan udskilles flere typer smedjer fra det specialiserede værksted til rensning af det udvundne jern, over den simple bondesmedje til det mere avancerede værksted, hvor flere smedeteknikker beherskedes. Analyse af udvindingsslagger vil desuden kunne bidrage til en bedre tolkning af udvindingspladser, da der ofte kan udskilles grupper af ovne, som belyser organiseringen af udvindingen og den årlige produktion af jern. Desuden bliver udvindingsovne ofte blot kursorisk tolket som en af de kendte ovntyper, hvorved hidtil ukendte typer og variationer sandsynligvis er blevet overset. Flere steder i Europa arbejdes der i øjeblikket med metoder til proveniensbestemmelse af jern. Inden for Skandinavien er referencematerialet, i form af analyser af udvindingsslagger, blevet så stort, at der kan arbejdes med en finere, regional opdeling Spørgsmål fra salen Fællessession II - Detektorfund Møntskatte fra Tamdrup og Enner Lars Pagh, Museum Horsens Horsens Museum har det seneste år udgravet hele to fine møntskatte. I efteråret 2013 fandt vores dygtige detektorfører sølvmønter på marken vest for Tamdrup Kirke. Mønterne viste sig at stamme fra en skat, som vi efterfølgende tog op i præparat. Vi har registreret 62 hele og fragmenterede sølvmønter, primært fra Svend Estridsen, og skatten dateres til o I foråret 2014 fandt samme detektorfører sølvmønter fra Knud den Store på en mark ved Enner. Mønterne stammer efter al sandsynlighed fra Enner-skatten, der blev fundet i 1849 og bestod af over 1300 sølvmønter, en hel del sølvsmykker og brudsølv. Man fik tilsyneladende ikke alle mønterne indsamlet oprindeligt! Det nøjagtige fundsted fra 1849 har hidtil ikke været kendt, men nu har vi indkredset det meget præcist. En væsentlig del af udgravningerne har været at få indblik i skattenes oprindelige kontekst. Ud over skattenes indhold vil indlægget kort redegøre for de fundkontekster, vi registrerede Strandby-skatten en vikingetids betalingsskat og dens omgivelser Sidsel Wåhlin, Vendsyssel Historiske Museum Strandbyskatten er en betalingsskat fra sen vikingetid bestående af klipsølv, danske og udenlandske mønter samt en thorshammer. Den blev lokaliseret med detektor i 2012 men siden har Vendsyssel Historiske Museum sammen med finderne foretaget en række undersøgelser i området både for at sikre skatten men også for at forsøge at afdække dens nærmiljø. Det er især arbejdet med at sætte strandbyskatten i kontekst der fokuseres på her og selvfølgelig også på skatten selv Fra ingen til mange detektorpladser på få år Claus Feveile, Østfyns Museer På Nordøstfyn var der indtil for få år siden stort set ikke gjort detektorfund, og bortset fra enkelte ældre, fine fund, virkede området mærkelig tomt for bebyggelser m.m. fra yngre jernalder, vikingetid og ældre middelalder. Gennem en målrettet indsats, der kombinerer analyser af O1-kort, landskabet og ældre fundsteder, samt ikke mindst en kæmpe indsats fra detektorførerne, er der på få år indsamlet mere end 2500 genstande der fordeler sig på en række detektorpladser eller hotspots. Fundene har revolutioneret vores opfattelse og viden om de yngste perioder af forhistorien.

7 7/ Hvad vil vi med detektorfundene? Mogens Bo Henriksen, Odense Bys Museer I 1998 afholdt Odense Bys Museer et seminar med titlen Hvad skal vi med detektorfundene, hvor man debatterede det, vi den gang mente var en forrygende tilvækst af detektorfund. Emner som prioritering, registrering og videnskabelig betydning blev sat til diskussion. Siden er fundmængden eksploderet, og vi har fuldstændigt mistet overblikket over mængden og karakteren af de titusinder af detektorfund, der årligt tilgår lokalmuseerne. Debatten fra 1998 trænger til en genopfriskning for hvad vil vi med detektorfundene? Vil vi kun have skuestykkerne eller vil vi også have værkstedsaffald med, vil vi blot betragte detektorfundene som løsfundne enkeltstykker, eller vil vi bruge dem i forskningssammenhæng? Det er også relevant at spørge, om det er hensigtsmæssigt, at lokalmuseernes praksis er individuel og ikke følger overordnede retningslinjer, eller om vi vil uddelegere noget af registreringsarbejdet til finderne. Væsentligst er spørgsmålet om, hvem der overordnet vil tage et ansvar for dette fundmateriale herunder om det er på tide, at der indføres restriktioner i brugen af detektorer f.eks. i form af en licensordning, som det kendes fra Tyskland Spørgsmål fra salen Pause Fællessession III - Orientering fra Kulturstyrelsen mfl. & Danefæ Status for de arkæologiske strategier Anne Nørgaard Jørgensen og Torben Dehn, Kulturstyrelsen Formålet med de arkæologiske strategier er etablering af en fælles digital platform for prioritering, håndtering og faglig vurdering af de arkæologiske undersøgelser. Strategierne dækker de enkelte kronologiske perioder, hvor det arkæologiske indhold er forskelligt, og dermed håndteres og prioriteres forskelligt. Strategierne dækker ældre stenalder til nyere tid. Formålet er, at reducere antallet af egentlige arkæologiske undersøgelser, at gøre mest muligt færdigt i forundersøgelsen, og at styrke og fokusere de egentlig undersøgelser med henblik på øget fagligt udbytte. På museumsmødet i Kulturstyrelsen 26. februar 2014 anmodede styrelsen museerne om at melde flere deltagere til de næste arbejdsgrupper, der sættes i gang, samt til udvidelse af eksisterende arbejdsgrupper. Det meste af den danske museumsverden deltager således i øjeblikket iat opkvalificere de arkæologiske undersøgelser. Her gives en kort status for hvilke grupper, der er i gang, samt hvilke behov der er for yderligere ekspertise. Alle har mulighed for at melde fagligt input ind til arbejdsgrupperne. Der gives derudover en særlig information om de grupper, der er helt eller delvist færdige bl.a. ødekirke-gruppen og yngre stenaldergruppen Danmarks Oldtid i landskabet Marianne Rasmussen, Kulturstyrelsen Med en donation fra A.P. Møller Fonden har Kulturstyrelsen igennem de seneste 5 år gennemført et stort projekt om formidling af udvalgte fortidsminder. Mange lokalmuseer rundt i landet har været involveret som samarbejdspartnere og bidraget til fortællingerne om fortidens spor i landskabet. Ved alle lokaliteter er der lagt vægt på at få den nyeste arkæologiske viden præsenteret samt at skabe en balance mellem at understøtte den besøgendes forståelse og samtidigt give plads for egen fantasi og oplevelse. Projektet nærmer sig nu sin afslutning, og undervejs er der høstet mange erfaringer ikke mindst om betydningen af at formidle og skabe opmærksom om landskabets rige kulturarv Nyt fra Naturvidenskab i Arkæologien Karin Margarita Frei, Nationalmuseet NatArk, er en dansk organisation, der repræsenterer forskere og naturvidenskabsfolk, som udfører naturvidenskabelige analyser på arkæologisk materiale.

8 8/51 Naturvidenskab indenfor arkæologi, der i dag kaldes Archaeological Science, dækker over et stadigt stigende antal naturvidenskabelige discipliner, det er derfor ikke længere muligt for den enkelte at have et indgående overblik over alle de eksisterende metoder. Med udgangspunkt i den tiltagende akademisering og professionalisering, der sker på museerne, vil vi her præsentere vores tanker om, hvordan man kan optimere samarbejdet mellem naturvidenskab og arkæologi. Vi mener, at man ved at gå fra parallel-undersøgelses-modellen til en højere grad af integrerede undersøgelser ved fortløbende dialog gennem alle trin i undersøgelsesforløbet, vil skabe langt bedre og mere brugbare resultater, som også er egnede til videre formidling. I præsentationen vil vi desuden kort nævne nogle af de nye naturvidenskabelige metoder samt eksempler på multidisciplinære undersøgelser af arkæologisk materiale Udtagning af destruktive prøver fra arkæologiske genstande Mogens Bo Henriksen, Odense Bys Museer Odense Bys Museer får jævnligt henvendelser fra inden- og udenlandske naturvidenskabsfolk med anmodninger om at måtte udtage destruktive prøver fra genstande i museets samling. Henvendelserne er ofte rettet mod de samme genstande typisk sjældne eller meget specielle sager som museets få og gennemhullede bronzealdertekstiler eller Koelbjerg-kvindens hårdt prøvede skelet. For at leve op til det af Kulturstyrelsen uddelegerede ansvar og for at sikre genstandene mod helt at forsvinde i analyser har Odense Bys Museer udarbejdet en stringent politik og sagsbehandling, der sikrer, at tilladelser altid gives på baggrund af en videnskabelig prioritering. Museets retningslinjer stiller bl.a. krav til ansøgerne om institutionstilknytning, finansiering af prøveudtagning og evt. efterfølgende konservering samt ikke mindst krav om afrapportering, publicering og indberetning til Fund & Fortidsminder inden for en fastsat tidsfrist. Indlægget lægger op til en debat om problemstillingen, der jo er generel for alle museer Spørgsmål fra salen Forkerte Fund Helle Horsnæs, Den Kongelige Mønt- og Medaillesamling Jeg vil tage udgangspunkt i nogle åbenlyse eksempler på moderne tab/nedlæggelser af oldsager(?), som er blevet indleveret til danefæbedømmelse: Tilfældige tab fra samlere, have-fund, practical jokes, chikane og jalousi, samt mulige forsøg på omgåelse af danefælovgivningen. Derefter vil jeg bevæge mig til gråzonen, hvor vi fagligt kan og bør stille nogle spørgsmål, men hvor fortolkningen ikke er entydig. Jeg vil nævne et par sager, som måske måske ikke omfatter forurening af detektorpladser. De er særligt kritiske, fordi vi har paraderne nede, når fund kommer fra kendte pladser, og hvis de indleverede genstandstyper så ikke er helt usandsynlige som fund, kan de også være meget vanskelige eller umulige at afsløre. Jeg håber med dette indlæg at skabe en øget opmærksomhed om de forkerte fund, så vi kan hjælpe hinanden med at afsløre dem En præsentation af årets møntdanefæ Line Bjerg, Den Kongelige Mønt- og Medaljesamling Særlig fokus på alle de skattefund som er indkommet til møntsamlingen idenfor det senest år perspektiveret med et overblik over skattefundsudviklingen igennem de senere år Der vil selvfølgeligt også blive vist nogen af de spændende enkeltfund fra året som gik Året danefæ fra middelalder og renæssance Anne Pedersen, Nationalmuseet Der vil blive præsenteret et udvalg af de fund af danefæ fra middelalder og renæssance, som er danefæbehandlet i løbet af 2014.

9 9/ Danefæ fra Danmark og Middelhavslandenes Oldtid 2014 Peter Vang Petersen, Nationalmuseet Om årets høst af rav og guld fra havsens bund og Danmarks muld! Middag 13. november Faglig orientering Forhistorisk Arkæologi Session - Ældre Stenalder Død ved kølle - rensdyrjagt i senistiden Morten Fischer Mortensen, Nationalmuseet Fra Slotseng i Sønderjylland findes de ældste sikre spor efter mennesker i Danmark. Her er et udsmids lag, med resterne af mindst 12 rensdyr, udgravet i et lille dødishul. Lokaliteten har de seneste år været genstand for omfattende arkæologiske og naturvidenskabelige undersøgelser af pollen, makrofossiler, knogler, insekter, chironomider, 14C-bestemmelser og tephra studier. I dette indlæg præsenteres den netop færdiggjorte temperaturrekonstruktion over den senglaciale periode, baseret på den lokale insektfauna fra Slotseng. Rekonstruktionen viser, at sommertemperaturen var næsten som i dag, mens vintertemperaturen i gennemsnit var ca. 20 grader koldere end nu. Sammenholdes det med sæsonbestemmelsen for jagten, baseret på knoglematerialet og med klimamønsteret fra den Lille Is Tid, rykker det afgørende ved vores opfattelse af den senglaciale rensdyrjagt. Så var jagten efter al sandsynlighed ikke en efterårsjagt men en vinterjagt i et sneklædt landskab Hamburgkulturen ved Krogsbølle på Lolland en foreløbig rapport Felix Riede, Aarhus Universitet Ved undersøgelser forud af boligbyggeri opdagede Lolland-Falsters Stiftsmuseum/Museum Lolland-Falster sporer af den i Danmark ellers ganske flygtige hamburgkultur ved Krogsbølle i udkanten af Nakskov. Med støtte fra adskillige private danske og udenlandske fonde kunne Aarhus Universitet og MLF i samarbejde sætte gang i en nærmere undersøgelse af lokaliteten. Udgravningen frembragte et lille inventar tilhørende den sene, såkaldte Havelte fase af hamburgkulturen. Redskaberne viser iøjnefaldende store ligheder med dem fra de andre danske lokaliteter, en ensartethed der åbner op for identifikationen af individer eller flinthåndværksmæssige mikrotraditioner. Udover selve bopladsen blev der også foretaget undersøgelser omkring den nærliggende sø. Overraskende nok viste det sig at der fandtes ikke blot velbevarede palæosøaflejringer helt tilbage til Bølling-tiden, men også det næsten fuldstændig bevarede skelet af Danmarks langt ældste måge. Dette oplæg beretter kort om de første resultater vedr. pladsens datering og funktion, miljøet, om de genetisk-zoologiske analyser af mågen og formidlingen af denne fortidsminde Rodvæltere en vigtig kilde til stenalderforskning? Klaus Hirsch, Museum Sønderjylland Arkæologi Sønderjylland I forbindelse med to større anlægsprojekter i Sønderjylland (naturgastracéet Ellund Egtved og dobbelsporet mellem Vojens og Vamdrup) blev der fundet levn efter neolitiske, mesolitiske og senpalæolitiske bopladser og aktivitetsområder. Selv om fundpladserne var ødelagte ved pløjning, fandtes der rodvæltere med et rigt fundmateriale, der i visse tilfælde kan vise sig at have et stort potentiale indenfor stenalderforskning. Et godt eksempel er en flinthuggeplads fra Brommekulturen, der var næsten fuldstændigt bevaret i flere tidlig-mesolitiske rodvæltere.

10 10/ Sølund mere Maglemose fra Silkeborg Langsø Kurt Glintborg Overgaard, Silkeborg Museum Forud for anlæggelsen af motorvejen omkring Silkeborg anlægger Vejdirektoratet to regnvandsbassiner med tilhørende ledningstracé ved nordbredden af Silkeborg Langsø. Området er beliggende på sydsiden af et mindre næs, der mod nord afgrænses af en 3-4 m høj skrænt og mod øst af et større moseområde, der sandsynligvis tidligere har været en del af Langsøen. En placering der er klassisk for mesolitiske bopladser. Der afdækkes udbredte kulturlag fra Maglemosekulturen med fund af adskillige afslag, flækker, blokke, økser. Umiddelbart syd for søen blev der i forbindelse med brobyggeriet påtruffet lignende bopladsmateriale fra Maglemosekulturen Spørgsmål fra salen Session - Yngre Stenalder & Bronzealder Status over det første års udgravninger på Femernprojektet Søren A. Sørensen, Museum Lolland-Falster Et år med udgravninger Øst for Rødbyhavn har givet mange spændende resultater og jeg vil give en foreløbig status over det første års udgravninger med de forbehold som må tages da en række analyser og dateringer endnu ikke er tilendebragt. På baggrund af resultaterne fra forundersøgelserne var den kronologiske ramme sat til BC, men på baggrund af de hidtil foretagne udgravninger har vi måttet revidere denne ramme til ca BC. Det der har bibragt mest ny viden er områder med rituelle aktiviteter. Disse områder har især givet ny viden om den tidlige Tragtbægerkulturs rituelle forhold, i det man kunne kalde den præmonumentale fase af Tragtbægerkulturen dvs. før opførelsen af Dysser og Sarupanlæg. Blandt de mest spektakulære deponeringer er et område der i TN har ligget på lavt vand i kystzonen, og hvor man har deponeret kæber og kranier fra en lang række dyrearter, sammen med udvalgte genstandsgrupper. De rituelle aktiviteter stopper imidlertid ikke ved overgangen til MN, men intensiteten synes at aftage og hele området ser ud til at have været opgivet ved udgangen af SN. Udgravningerne har med al ønskelig tydelighed vist at det der tidligere betragtedes som udsmidsområde rummer et stort potentiale for at studere rituelle deponeringer, der på mange områder kan sammenlignes med samtidige mosedeponeringer. Hertil kommer at den lavvandede lagune også har været et vigtigt farvand for fiskeri, hvilket flere stationære fiskeanlæg vidner om Giver bygdebegrebet mening når den tidlige tragtbægerkulturs bebyggelsesmønster skal tolkes? Lars Ewald Jensen, Museum Lolland-Falster Udgravningerne ved Femern Bælt giver et sjældent indblik i den tidlige tragtbægerkulturs udnyttelse af de marine ressourcer og antyder samtidig en lang neolitiseringsproces, hvor det mesolitiske bebyggelsesmønster først opgives langt ind i neolitikum. Men i indlandet synes skiftet fra jæger-samler til agerbruger at ske meget hurtigt. Fremfor at diskutere om neolitiseringsprocessen gik hurtigt eller langsomt er det måske mere givtigt at se på bygdebegrebet og dermed kulturgeografien som nøgle til forståelse af det tidligt neolitiske bebyggelsesmønster. Udgravningerne ved Femern Bælt viser også, at votivfund i selve strandzonen nok var mere udbredt end hidtil antaget, men hvad betyder det for hele vort billede af offerskikken og dens tilknytning til landskabet? Er det, kort og godt, selve vandet der er helligt? Spørgsmål fra salen Formiddagskaffe Tværpilegruber og genopgravet grøft Karen Povlsen, Nordjyllands Historiske Museum I de senere år har en række udgravninger bidraget med ny information om tragtbægerkulturens ritualer. To udgravninger foretaget i forbindelse med anlæggelsen af

11 11/51 en ny omfartsvej ved Aalborg føjer sig til denne række. På den ene lokalitet fremkom nogle store ejendommelige gruber, indeholdende en stor mængde tværpile. Tværpilene lå spredt i fylden, primært i grubernes nedre lyse lag. Tilsammen fandtes 73 tværpile fordelt på 7 gruber. Nogle af gruberne havde i toppen et mørkt lag med flintafslag og keramik. Her kunne enkelte skår dateres til tragtbægerkulturen. Den anden lokalitet lå på et næs ca. 1 km fra den første. Her fandtes et anlæg med flere systemgrøftlignende træk: Det var aflangt og i fylden sås flere genopgravninger. I den øverste fyld fandtes keramik fra MN A Ib. Der fandtes ikke flere lignende grøfter, men anlægget skal muligvis sættes i forbindelse med en stolperække længere inde på næsset Et mellemneolitisk palisadeanlæg på Falster Marie Brinch, Museum Lolland-Falster Palisadeanlægget ved Løggård er kulstof 14-dateret til perioden f.kr., og tilhører dermed gruppen af mellemneolitiske palisadeanlæg. Anlægstypen er ikke tidligere fundet på Falster, og udgør endnu det sydligste fund af sin slags i Danmark. Anlægget består af hegns- eller palisadeforløb, enkelte steder med dobbelte stolperækker, som afgrænser et mindre højdedrag i den brede Tingsted ådal øst for Nykøbing Falster. Hvad angår konstruktion og fundmateriale adskiller Løggård sig således ikke betydeligt fra andre mellemneolitiske palisadeanlæg. Til forskel fra mange andre samtidige anlæg har Løggård dog været underlagt en fladeudgravning, hvorfor ikke bare palisadeforløbene er blevet afdækket, men også mulige tilhørende konstruktioner samt kulturlag og gruber. Dette giver et sjældent nuanceret indblik i de mellemneolitiske palisadeanlæg, og kan måske bidrage til forståelsen af deres funktion, samt hvilken rolle de spillede i deres samtid De oversete lerskiver Maria Lisette Jacobsen, Kroppedal Museum Forud for anlæggelsen af Frederikssundmotorvejen Etape 2 har Kroppedal Museum i sommeren 2013 udgravet lokaliteten Lerhøjsager ved Ledøje. Fra gruber og kulturlag, dateret til mellemneolitikum periode V, kom adskillige fragmenter af kraftige, ornamenterede lerskiver samt keramik, omhuggede slebne økser og brændte flintafslag. Siden 1970 erne har flere beskæftiget sig med lerskiver og deres udbredelse, men spørgsmålet om lerskivernes funktion og samfundsmæssige værdi er fortsat uafklaret. Tolkningerne spænder vidt og genstandstypen, der kendes fra mange bopladslokaliteter, knyttes også til mere særegne strukturer; både sarupanlæg og stolpekredse - de bornholmske soltempler, hvor man bl.a. fra lokaliteten Rispebjerg har et komplet eksemplar, hvis ornamentik har distinkte paralleller til lerskiverne fra Lerhøjsager. Den særlige ornamentik kendes indtil videre kun fra Bornholm, Skåne og nu Ledøje, hvilket vidner om en direkte udveksling af traditioner, som udtrykker og understreger den sammensmeltning af kulturpåvirkninger der kendes fra de efterfølgende århundreder i det østdanske område Stendyngegrave ved Vestrup i Vesthimmerland Simon Kjær Nielsen, Vesthimmerlands Museum Den sene Tragtbægerkulturs nordvestjyske stendyngegrave (ca f.kr) var i mange år blandt de mere gådefulde anlæg inden for dansk arkæologi. Ny forskning har nu sandsynliggjort at kvæg og mennesker blev begravet sammen i anlæggene, der kan fortolkes som konvojer af oksetrukne vogne i et rituelt landsskab. I forbindelse med de arkæologiske undersøgelser på ENERGINET.dk s Skagerrak 4-kabellinie blev i foråret 2013 udgravet to lokaliteter med stendyngegrave ved Vestrup i Vesthimmerland. I forbindelse med udgravningerne blev gjort en del observationer og fund, som i tillæg med de nye tolkninger har kunnet/kan bidrage med ny viden om gravskikken.

12 12/ Bæltepladen fra Bråtterup et unikt fund fra bronzealderens periode II Katrine Moberg Riis, Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev I forbindelse med Banedanmarks sporudvidelse mellem Vojens og Vamdrup blev der den 22. maj 2013 fundet en yderst velbevaret og smukt ornamenteret bælteplade. Den er ca. 15 cm i diameter og er af håndværksmæssig meget høj kvalitet. Fundkonteksten er enestående, da bæltepladen blev fundet i et vægstolpehul til et hus fra bronzealderens periode II. Der er aldrig fundet en bælteplade i et stolpehul til et hus før, og den har med stor sandsynlighed været hel, da den blev nedlagt. Foredraget vil bestå af en præsentation af bæltepladen og huset, såvel som det omkringliggende landskab, og de fremtidige forskningsmæssige muligheder og perspektiver Bækkedal i Gl. Skørping et flertypedepot med hesteudstyr fra yngre bronzealder Torben Birk Sarauw, Nordjyllands Historiske Museum Spørgsmål fra salen Marked Frokost I sensommeren 2014 fandt to detektorfolk ca. 40 bronzegenstande på et bakkedrag vest for Gl. Skørping. Genstandene viste sig at stamme fra et nedgravet lerkar, som var fyldt med kvindesmykker og enkelte mandsgenstande bl.a. en edsring af guld. Den største overraskelse viste sig imidlertid at være forskellige bronzegenstande, som har indgået i sele- eller hovedtøj til et forspand herunder rasleblik, stangknapper, sidestænger, falerer mv. Meget overraskende var der fint forarbejdede læderremme bevarede, hvorpå nogle af bronzegenstandene stadig sad. Fundet giver nogle enestående muligheder for at få indsigt i bronzealderens sele-/hovedtøj Session Ældre Jernalder Bendixminde fredelige bønder i ufredstider Rasmus Birch Iversen, Moesgård Museum Henover vinteren udgravede Moesgård Museum spredte bebyggelser fra jernalderen over et 25 ha stort område umiddelbart vest for Odder. Udgravningen udmærker sig ved at kaste lys på en underbelyst egn, ved at indeholde kontinuerlig og relativt velbevaret bebyggelse fra den senere del af førromersk til den senere del af yngre romersk jernalder. Bebyggelsen fortæller indirekte om forandringer i landskabets udnyttelse og landbrugets organisering i en periode, hvor dramatiske begivenheder udspillede sig på egnen. Ikke mindst udmærker den sig ved at kunne bidrage med en lyd fra jernalderen! Magtens Geografi i Østjyllands ældre Jernalder præsentation af et projekt Peter Lundby, Moesgård Museum I forlængelse af præsentationen af Bendixminde-gravningerne vil der kort blive redegjort for projektet Magtens Geografi i Østjyllands ældre jernalder. Projektet har bl.a. til formål at skabe den nødvendige dialektiske relation mellem udgravning, forskning og formidling. Redegørelsen vil omfatte enkelte teoretiske og metodiske præmisser for projektet samt skitsere projektresultaternes anvendelighed i praksis i forhold til såvel det antikvariske arbejde som fortællingen om, hvorledes mennesker i Østjyllands ældre jernalder skabte og oplevede historien Lille Skovgård en rækkelandsby fra ældre romersk jernalder Janne Krøtel, Museet på Sønderskov I foråret 2014 har arkæologerne fra Museet på Sønderskov foretaget en mindre

13 13/51 undersøgelse vest for Vejen, hvor der blev udgravet to gårde fra ældre romersk jernalder i form af hovedhuse, udhuse og gruber. Gårdene ligger i direkte forlængelse af en rækkelandsby der tidligere er blevet udgravet umiddelbart vest for arealet ved Lille Skovgård. Med de nye undersøgelser er rækkelandsbyen sandsynligvis blevet afgrænset mod vest, og ser ud til at have bestået af op mod ti samtidige gårdsanlæg. Området vest for Vejen er efterhånden særdeles velundersøgt, ikke mindst med de store undersøgelser ved Vejen Vestermark og Lille Skovgård i perioden En række mindre undersøgelser i området de seneste år, ikke mindst den seneste ved Lille Skovgård, har dog ligeledes kunne bidrage til forståelsen af bosættelsesmønsteret i området med en bebyggelseskontinuitet som strækker sig fra ældre romersk jernalder til den tidlige middelalder En vestjyde i Nordjylland Marie Vang Posselt, Nordjyllands Historiske Museum Førromerske gårdsanlæg med væg- og hegnsgrøfter er sjældne i det nordjyske område, selv på de velbevarede kulturlagspladser og byhøje. Til gengæld kendes de i større antal fra Midt- og Vestjylland. Ikke desto mindre udgravede Nordjyllands Historiske Museum i 2014 et sådant gårdsanlæg, tilmed et velbevaret et af slagsen: to parallelle langhuse og en sekundærbygning forbundet af hegnsgrøfter, hvorved en lukket gård opstod. I de efterfølgende faser byggedes husene uden væggrøfter. Da havde den vestjyske familie tilpasset sig de lokale byggetraditioner Spørgsmål fra salen Postgården VI - en ny himmerlandsk byhøj fra ældre jernalder Niels Haue, Nordjyllands Historiske Museum Forud for byggemodning af det nye universitetssygehus ved Aalborg er Nordjyllands Historiske Museum i skrivende stund ved at udgrave en større landsby fra ældre jernalder, Postgården VI. Den nyfundne landsby fremkom i et lavtliggende område kun ca. 4-7 moh. og er kendetegnet ved et omfattende kulturlag, der dækker ca. 4 ha. Kulturlaget har beskyttet husgulve, stenlægninger m.v. og rummer tillige store fundmængder af keramik, knogler m.v.. Landsbyen er placeret få km fra de tidligere undersøgte byhøje Nr. Hedegård og Nr. Tranders, og de nye undersøgelser muliggør detaljerede studier af ligheder og forskelle mellem de tre landsbyer. Studier der inddrager hustyper, byggeskik og strukturering af bebyggelsen, og i særdeleshed det omfattende arkæozoologiske materiale, der vidner om forskellige erhvervsstrategier på de tre omtalte bopladser Et hulbælte ved Strandholmvej på Lolland Anders Rasmussen, Museum Lolland-Falster I forbindelse med den kommende faste forbindelse over Femern Bælt foretog Museum Lolland-Falster i 2014 en arkæologiske forundersøgelse af et cirka 1 ha stort område øst for Rødbyhavn. Forundersøgelsen afdækkede et hulbælte på mindst 110 m s længde og med et tilnærmelsesvist lige forløb. På baggrund af hulbæltets udformning og dets topografisk placering ca. 800 m fra den oprindelige kystlinje mellem to lave langstrakte terrænhævninger, tolkes det foreløbigt som en spærring af en formodet landbaseret færdselsåre, der har løbet fra kysten ind i baglandet. Dette nyligt fundne hulbælte skiller sig sammen med et tilsvarende hulbælte ved gården Sakshøj nordvest for Maribo ud fra de øvrige danske hulbælt er ved at være de eneste, som er fundet uden for Jylland. Muligvis skal anlæggelsen af de lollandske hulbælter ses i lyset af den samfundsmæssige udvikling på øen i ældre jernalder, hvor et antal ledende slægter i løbet af perioden etablerer lokale magtcentre Førromerske huse fra Tørring Per Borup, Museum Horsens En lille bebyggelse fra tidlig førromersk jernalder blev i 2013 udgravet tæt ved Gudenåen

14 14/51 i Tørring. Bebyggelsen bestod af tre velbevarede hustomter, to med en karakteristisk længde på ca.10 m og et tredje på 20 m. Da husene anses for samtidige, afspejles her formentlig en vis social stratificering. De tre huse var opført med forskellige vægkonstruktioner, det ene med stolpe- /plankevæg, et med tørvevæg og det tredje med formodet kombineret lerklinings- og plankevæg. I alle tre huse blev der påvist en særlig tradition med at nedgrave ler i pæleog stolpehullerne i forbindelse med husenes nedrivning. I tre tagstolpehuller i det største af husene var desuden anbragt et lerkar ovenpå en tilbageværende nedgravet del af selve stolpen. Samlet er disse handlinger af rituel karakter med til at give et lille indblik i nogle af de handlinger, der var forbundet med opgivelsen af beboelseshusene i førromersk jernalder Knoldet draphavre kult eller delikatesse? Annine Moltsen, NOK, Natur og Kultur Knoldet draphavre bliver af og til fundet i huse fra jernalderen, og knoldende er desuden fundet i en brandgrav fra Sverige. Vi fremhæver den altid men hvilke kulinariske egenskaber er det de små knolde gemmer på? I foredraget præsenteres resultaterne fra et dyrkningsforsøg Spørgsmål fra salen Eftermiddagskaffe Session - Moseundersøgelser Mosearkæologiske betragtninger friske fund fra Salpetermosen Pernille Pantmann, Museum Nordsjælland Salpetermosen, syd for Hillerød, er typisk blevet opfattet som et udpræget mesolitisk skatkammer. Men de igangværende arkæologiske udgravninger har påvist, at området også rummer omfattende fund fra neolitikum og jernalder. Ikke mindst selve mosehullerne har bidraget med mange og varierede typer af fund og funktioner. Generelt opfattes moser typisk som marginalområder, men udgravningerne viser, at denne opfattelse i bedste fald er misvisende, i hvert fald i denne del af landet, hvor dødislandskbet er markant. En hel del tyder på, at flere af moserne skal opfattes som integrerede dele af jernalderbopladsen, hvor affaldslag og kultiske handlinger ligger side om side, og hvor nogle moser sågar ligger inden for gårdshegnet. Således har udgravningerne givet en hel anden opfattelse af mosernes anvendelse, men de rykker også ved hele idéen om moserne som marginalområder. Og endelig giver udgravningerne nye bidrag til jernalderens karakteristiske dyreofringer Moseskeletterne fra Vesthimmerland et tværfagligt samarbejde Bjarne Henning Nielsen mfl.,vesthimmerlands Historiske Museum Mumificerede moselig har været genstand for talrige og omfattende undersøgelser, mens moseskeletter næsten aldrig hverken er blevet analyseret eller medtaget i diskussionen af, hvorfor folk endte i moserne i forhistorisk tid. Det er problematisk, fordi forskellen mellem de to grupper udelukkende skyldes forskellige typer af moser. Dette projekt omfatter en række forhistoriske moseskeletter dateret til senneolitikum/ jernalderen, som Vesthimmerlands Museum i 1955 indsendte til Naturhistorisk Museum, Århus. Gennem analyse strontium-, kulstof samt kvælstofisotoper søges individernes oprindelsessted, mobilitet og ernæring belyst. Resultatet af sidstnævnte kan måske sammenlignet med data fra andre individer fra samme tidsperiode afspejle sociale forskelle. Antropologiske undersøgelser skulle klarlægge køn, alder, sygdomsspor, periodevis underernæring samt eventuelle tegn på en voldelig død. Resultaterne fra ovennævnte undersøgelser suppleret med arkæologisk viden bidrager til vor viden om moseskeletter.

15 15/ Svennum-offermose en status på udgravningen 2013, 6 kranier mm Sidsel Wåhlin & Rikke Maring, Vendsyssel Historiske Museum Spørgsmål fra salen Svennum-offermose blev som så mange andre mosefund fundet ved drænarbejde. Herefter foretog Vendsyssel Historiske Museum en undersøgelse af mosen med udgangspunkt i de grøfter landmanden havde gravet. Der blev udgravet store dele af et tørvegravningskompleks fra jernalderen, hvor der efterfølgende var ofret dyreknogler, sten karamik og seks kranier. Mosens bevarede del er på c kvadratmeter og ud fra de afdækkede profiler kan museet se at der er flere nedgravninger. Museet har fra starten inddraget forskellige andre videnskabsgrene i arbejdet, bl.a. Nationalmuseet har bistået med feltarbejdet i forhold til mosen tilblivelse og tilgroning. Oplæget er således en status over et projekt der rummer store potentialer i forhold til forståelsen af romersk jernalders offerskik Session Yngre Jernalder Kirkemosegård - Et offerfund med guldsmykker fra ældre germansk jernalder Benita Clemmensen, Museum Østjylland I efteråret 2013 blev der fundet nogle guldsmykker ved detektorafsøgning af en mark ved Spentrup nord for Randers. En arkæologisk undersøgelse af fundstedet viste, at der er tale om en nedlæggelse på våd bund ved bredden af et vådområde kaldet Kirkemose. Offerfundet, der er fra begyndelsen af 500-tallet e.kr., består af en rygknapfibula og ti hængesmykker. Kvindesmykkerne er enestående i deres sammensætning af filigranfibula og cirkulære- samt peltaformede hængesmykker. De er en vigtig kilde til forståelse af guldsmedehåndværket, og de giver indsigt i troen og verdensopfattelsen i ældre germansk jernalder. Kirkemosegårdskatten indikerer sammen med andre guldfund fra ældre germansk jernalder fra Djursland og Randersegnen, at der i området var personer, som kunne skaffe eller få fremstillet sådanne smykker. En samfundselite med personer, som havde åndeligt overskud, rigdom, magt og anseelse, der rakte langt ud over den lokale landsby En præsentation af et meget uheldigt sagsforløb i forbindelse med udstykningen af et 9,3 ha stort parcelhusområde i udkanten af Kolding Mads Leen Jensen, Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev Forundersøgelsen påviste en velbevaret landsbystruktur fra ældre germansk jernalder indenfor 3,6 ha af det samlede udstykningsareal. Landsbyen bestod af min. 7 gårde med velbevarede hovedhuse, økonomibygninger og hegnsforløb. Bevaringsforholdene var gode og iagttagelsesmulighederne for detaljeret huskonstruktioner var derfor til stede. Uheldigvis for undersøgelsens resultater godkendte Kulturstyrelsen, at bygherre kun skulle betale for de arealer, der blev berørt af byggemodningen (vej og kloak), og at de enkelte matrikler efterfølgende skulle graves som selvstændige små kampagner, når disse blev solgt. Denne fremgangsmåde har resulteret i et videnskabeligt datatab, i form af destruerede områder og ikke udgravede felter, indenfor det samlede udgravningsareal. Iagttagelsesmulighederne for organiseringen af den enkelte gård, samt samspillet med de omkringliggende gårde er derfor væsentligt forringet end hvis arealet var undersøgt ved én kampagne To-skibede langhuse i yngre jernalder? Mette Kjelstrup, Museum Nordsjælland Ved udgravningen af et større bopladsområde ved Gl. Holte i Nordøstsjælland, med bebyggelse fra yngre bronzealder og yngre romersk jernalder/ældre germansk jernalder, fandtes blandt de 12 langhuse også et to-skibet hus. Huset bestod af en række med fire stolpehuller og var 11 meter langt. I stolpesporene fandtes en del forkullet materiale samt en brændt vævevægt. Tre 14 C -dateringer, foretaget på forkullet korn fra tre forskellige stolpehuller i huset, daterer det til mellem 240 og 590 e.kr. Huset ligger nær flere

16 16/51 tre-skibede langhuse som er 14 C -dateret til samme periode, og hører utvivlsomt til denne bebyggelse. Det har ikke været muligt at finde naturvidenskabeligt daterede paralleller i Danmark, men de overbevisende 14 C -dateringer af dette hus viser, at to-skibede huse ikke blot automatisk bør dateres typologisk til ældre perioder Spørgsmål fra salen Mødet slutter Koordinatorer vedr. det faglige orienteringsmøde i november 2014 forhistorisk arkæologisk gruppe: Lea Meistrup-Larsen, KS, Fortidsminder H.C. Andersens Boulevard København V. Tlf.: Mail: Per Ethelberg, Museum Sønderjylland, Arkæologi Haderslev Dalgade 7, 6100 Haderslev. Tlf.: Fax: Mail: Felix Riede, LaPaDiS, Materials, Culture & Heritage, Aarhus University Campus Moesgård 8270 Højbjerg. Tlf.: Mobil: Mail: Sidsel Wåhlin, Vendsyssels Historiske Museum Museumsgade 3, 9800 Hjørring. Tlf.: Mobil: Mail: Tovholder Kasper Høhling Søsted, Museum Lolland-Falster Frisegade 40, 4800 Nykøbing F. Tlf.: Direkte: Mail:

17 17/51 Program for Middelalderarkæologi Kære kolleger! Koordinatorerne for middelalderarkæologi har hermed fornøjelsen at udsende det foreløbige program til årets faglige orienteringsmøde i Kolding. Årets program indledes onsdag med en temasession for middelalderarkæologi om "Samarbejde mellem universiteter og arkæologiske museer. Danske og internatiomale eksempler" ( ). Derefter har vi fælles med forhistorie faglig orientering med oplæg fra museer, universiteter m.m. ( ). For at skaffe plads til så mange faglige indlæg som muligt, har vi i forbindelse med programlægningen valgt at køre to parallelle sessioner (Fællessession I og II). Temaerne for de to sessioner er hhv. "Metode" og "Detektorfund". Efterfølgende er alle arkæologer samlet ved den tredie fællessession (Fællessession III) med "Orientering fra Kulturstyrelsen mfl. & Danefæ" ( ). Efter danefæ fremlæggelsen sætter vi i år fokus på et af de større middelalderarkæologiske projekter "Thomas B. Thriges Gade undersøgelserne i Odense" ( ) Torsdag afvikles korte indlæg med faglig orientering om vikingetid, middelalder og nyere tid ( ). Posters som supplement til eller i stedet for indlæg opstilles fælles for sessionerne. Med venlig hilsen Koordinatorerne for middelalderarkæologi. 12. november Middelaldertema: Samarbejde mellem universiteter og arkæologiske museer. Danske og internationale eksempler; Præsentation af grundforskningscenteret Center for Urban Network Evolutions Baggrund, mål, konkret indhold Rubina Raja, professor AU og Søren Sindbæk, professor AU Hvad kan et museum bruge et universitet til? Morten Søvsø, Sydvestjyske Museer Hvad kan et museum bruge et universitet til, hvis man finder en ringborg? Nanna Holm Gade, Museum Sydøstdanmark The Viking Dig Excavations in York s Coppergate and how to publish deep and complex stratigraphies Ailsa Mainman, York Archaeological Trust Eftermiddagskaffe Fællessessioner for forhistorie og middelalder Fællessession I Metode

18 18/ Spildevandstracé mellem Ragebøl og Blans spild af tid? Mette Nissen, Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev På en ca. 11 km lang strækning mellem ovennævnte byer, blev i efteråret 2013 og vinteren 2014, undersøgt et ca. 10 m bredt tracé. Undersøgelsen frembragte ikke mindre end 34 lokaliteter, hvoraf halvdelen blev genstand for egentlige udgravninger. Resultatet af forundersøgelsen og de efterfølgende udgravninger blev lokaliteter, der spænder vidt fra ældre bronzealder og helt op i tallet. Spørgsmålet er så, om det er muligt at frembringe brugbar viden ud fra et kun 10 meter bredt tracé? Arkæologi på den fynske motorvej - metodiske overvejelser og resultater af motorvejsudvidelser på Fyn Jakob Bonde, Odense Bys Museer Forud for udvidelsen af ca 9 km eksisterende motorvej på Vestfyn, mellem Middelfart og Nørre Aaby, samt udvidelse af en mindre strækning af motorvejen syd for Odense, har Odense Bys Museer foretaget forundersøgelser af de berørte arealer i perioden Den eksisterende motorvej er anlagt i slutningen af 1960 erne og forundersøgelserne fandt sted med en indledende forventning om, at størstedelen af arealet kunne være forstyrret af anlægsarbejde. Det viste sig imidlertid, at der var uforstyrret undergrund op til kun nogle få meter fra motorvejen på store dele af strækningen. Som resultat heraf fremkom en betragtelig mængde nye lokaliteter samt flere regulære udgravninger, der spreder sig fra neolitiske bopladser over større og mindre bopladser fra ældre og yngre jernalder til landsbystrukturer fra yngre germansk jernalder-ældre middelalder. Særlig interessant var udgravninger omkring Aulby, hvor bebyggelsesudviklingen kunne følges fra romersk jernalder frem til ældre middelalder og må ses som en direkte forgænger til det eksisterende Aulby Droner i dansk arkæologi Carsten Risager, Arkæologisk IT, Aarhus Universitet og Esben Schlosser Mauritsen, Ringkøbing-Skjern Museum Introduktion og status på projektet, præsentation af forskelligt udstyr samt praktiske og teoretiske tips til flyvning og anvendelsen af droner til dokumentation af udgravninger og fortidsminder. Projektet har til formål at undersøge potentialet og praktiske og lovmæssige aspekter ved anvendelse af droner til dokumentation i danske arkæologi, på udgravninger såvel som i tilsynet med de fredede fortidsminder, samt til præcis 3D opmåling. Projektet er et samarbejde mellem Arkæologisk IT (Aarhus Universitet), Holstebro Museum, Moesgård Museum og Arkæologi Vestjylland. Projektet er finansieret af de deltagende institutioner og Kulturstyrelsens Udviklingspulje Et nyt højeffektivt system til kortlægning af geologien på arkæologiske fundsteder Søren M. Kristiansen, Institut for Geoscience, Aarhus Universitet Arkæologiske fundområder har ofte en kompliceret geologi. Dette er kortlagt i mange tidligere undersøgelser og med mange forskellige metoder. Her vil vi vise et state-of-theart metode med samtolkning af flere datatyper som støtte til bedre arkæologske fortolkninger. Kortlægningen baseres på fladedækkende elektromagnetisk og magnetometer kortlægning samt evt. boringer, som så samtolkes med ny software (Aarhus Workbench) til højopløselig 3D visualisering. Den elektromagnetiske metode (her DualEM421) ført frem af ATV motorcykel med GPS logging og meget tæt køreafstand, giver højopløselig information om jordlagenes elektriske ledningsevne ned til 4-5 meters dybde, hvorfor fx tørvebassiner kan afgrænses. Magnetometermålinger anvendes til at fjerne uønskede signaler fra elkabler o.l, samt påvise evt. metaller af arkæologisk interesse. Kombinationen af GCM, magnetometermålinger og evt. boringer giver en detaljeret 3D geologisk model, som i en arkæologisk kontekst giver præcise kort

19 19/51 over fundlags udbredelse og evt. fravær. Et eksempel på systemets anvendelighed vises fra den arkæologiske lokalitet Alken Enge ved Skanderborg Metalhåndværkere - Bronzestøbere, smede og proveniensbestemmelse af jern Arne Jouttijärvi, Heimdal-archaeometry Spor efter støbning i middelalderens og renæssancens byer, er næsten ikke undersøgt. Nyere analyser viser, at der er blevet anvendt forskellige typer digler og legeringer, og at man derigennem kan få en ide om hvilke typer genstande, der blev fremstillet og hvorfra diglerne blev importeret. Af digeltyper er identificeret ildfaste digler importeret fra Hessen, grafitdigler, som blev fremstillet i Bayern og en type digler lavet af almindeligt ler. Specielt den sidste støbemetode er interessant, da der er her tale om en ret speciel teknik, som kendes fra en beskrivelse af Biringuccio fra Metoden den må formodes at have været meget udbredt, men hidtil ikke er erkendt i arkæologisk materiale fra andre steder end få danske byer. Til metoden er knyttet en speciel kobberlegering, som blev brugt ved støbning af større genstande som mortere, gryder og kirkeinventar. Også forarbejdning af jern kan nu kortlægges i finere detaljer på baggrund af analyser af slagger og hammerskæl. Herved er det vist, at der kan udskilles flere typer smedjer fra det specialiserede værksted til rensning af det udvundne jern, over den simple bondesmedje til det mere avancerede værksted, hvor flere smedeteknikker beherskedes. Analyse af udvindingsslagger vil desuden kunne bidrage til en bedre tolkning af udvindingspladser, da der ofte kan udskilles grupper af ovne, som belyser organiseringen af udvindingen og den årlige produktion af jern. Desuden bliver udvindingsovne ofte blot kursorisk tolket som en af de kendte ovntyper, hvorved hidtil ukendte typer og variationer sandsynligvis er blevet overset. Flere steder i Europa arbejdes der i øjeblikket med metoder til proveniensbestemmelse af jern. Inden for Skandinavien er referencematerialet, i form af analyser af udvindingsslagger, blevet så stort, at der kan arbejdes med en finere, regional opdeling Spørgsmål fra salen Fællessession II Detektorfund Møntskatte fra Tamdrup og Enner Lars Pagh, Museum Horsens Horsens Museum har det seneste år udgravet hele to fine møntskatte. I efteråret 2013 fandt vores dygtige detektorfører sølvmønter på marken vest for Tamdrup Kirke. Mønterne viste sig at stamme fra en skat, som vi efterfølgende tog op i præparat. Vi har registreret 62 hele og fragmenterede sølvmønter, primært fra Svend Estridsen, og skatten dateres til o I foråret 2014 fandt samme detektorfører sølvmønter fra Knud den Store på en mark ved Enner. Mønterne stammer efter al sandsynlighed fra Enner-skatten, der blev fundet i 1849 og bestod af over 1300 sølvmønter, en hel del sølvsmykker og brudsølv. Man fik tilsyneladende ikke alle mønterne indsamlet oprindeligt! Det nøjagtige fundsted fra 1849 har hidtil ikke været kendt, men nu har vi indkredset det meget præcist. En væsentlig del af udgravningerne har været at få indblik i skattenes oprindelige kontekst. Ud over skattenes indhold vil indlægget kort redegøre for de fundkontekster, vi registrerede Strandby-skatten en vikingetids betalingsskat og dens omgivelser Sidsel Wåhlin, Vendsyssel Historiske Museum Strandbyskatten er en betalingsskat fra sen vikingetid bestående af klipsølv, danske og udenlandske mønter samt en thorshammer. Den blev lokaliseret med detektor i 2012 men siden har Vendsyssel Historiske Museum sammen med finderne foretaget en række undersøgelser i området både for at sikre skatten men også for at forsøge at afdække dens nærmiljø. Det er især arbejdet med at sætte strandbyskatten i kontekst der fokuseres på her og selvfølgelig også på skatten selv.

20 20/ Fra ingen til mange detektorpladser på få år Claus Feveile, Østfyns Museer På Nordøstfyn var der indtil for få år siden stort set ikke gjort detektorfund, og bortset fra enkelte ældre, fine fund, virkede området mærkelig tomt for bebyggelser m.m. fra yngre jernalder, vikingetid og ældre middelalder. Gennem en målrettet indsats, der kombinerer analyser af O1-kort, landskabet og ældre fundsteder, samt ikke mindst en kæmpe indsats fra detektorførerne, er der på få år indsamlet mere end 2500 genstande der fordeler sig på en række detektorpladser eller hotspots. Fundene har revolutioneret vores opfattelse og viden om de yngste perioder af forhistorien Hvad vil vi med detektorfundene? Mogens Bo Henriksen, Odense Bys Museer I 1998 afholdt Odense Bys Museer et seminar med titlen Hvad skal vi med detektorfundene, hvor man debatterede det, vi den gang mente, var en forrygende tilvækst af detektorfund. Emner som prioritering, registrering og videnskabelig betydning blev sat til diskussion. Siden er fundmængden eksploderet, og vi har fuldstændigt mistet overblikket over mængden og karakteren af de titusinder af detektorfund, der årligt tilgår lokalmuseerne. Debatten fra 1998 trænger til en genopfriskning for hvad vil vi med detektorfundene? Vil vi kun have skuestykkerne eller vil vi også have værkstedsaffald med, vil vi blot betragte detektorfundene som løsfundne enkeltstykker, eller vil vi bruge dem i forskningssammenhæng? Det er også relevant at spørge, om det er hensigtsmæssigt, at lokalmuseernes praksis er individuel og ikke følger overordnede retningslinjer, eller om vi vil uddelegere noget af registreringsarbejdet til finderne. Væsentligst er spørgsmålet om, hvem der overordnet vil tage et ansvar for dette fundmateriale herunder om det er på tide, at der indføres restriktioner i brugen af detektorer f.eks. i form af en licensordning, som det kendes fra Tyskland Spørgsmål fra salen Pause Fællessession III - Orientering fra Kulturstyrelsen mfl. & Danefæ Status for de arkæologiske strategier Anne Nørgaard Jørgensen og Torben Dehn, Kulturstyrelsen Formålet med de arkæologiske strategier er etablering af en fælles digital platform for prioritering, håndtering og faglig vurdering af de arkæologiske undersøgelser. Strategierne dækker de enkelte kronologiske perioder, hvor det arkæologiske indhold er forskelligt, og dermed håndteres og prioriteres forskelligt. Strategierne dækker ældre stenalder til nyere tid. Formålet er, at reducere antallet af egentlige arkæologiske undersøgelser, at gøre mest muligt færdigt i forundersøgelsen, og at styrke og fokusere de egentlig undersøgelser med henblik på øget fagligt udbytte. På museumsmødet i Kulturstyrelsen 26. februar 2014 anmodede styrelsen museerne om at melde flere deltagere til de næste arbejdsgrupper, der sættes i gang, samt til udvidelse af eksisterende arbejdsgrupper. Det meste af den danske museumsverden deltager således i øjeblikket i at opkvalificere de arkæologiske undersøgelser. Her gives en kort status for hvilke grupper, der er i gang, samt hvilke behov der er for yderligere ekspertise. Alle har mulighed for at melde fagligt input ind til arbejdsgrupperne. Der gives derudover en særlig information om de grupper, der er helt eller delvist færdige bl.a. ødekirke-gruppen og yngre stenaldergruppen Danmarks Oldtid i Landskabet Marianne Rasmussen, Kulturstyrelsen Med en donation fra A.P. Møller Fonden har Kulturstyrelsen igennem de seneste 5 år gennemført et stort projekt om formidling af udvalgte fortidsminder. Mange lokalmuseer rundt i landet har været involveret som samarbejdspartnere og bidraget til fortællingerne

Kulturhistorisk rapport for MLF01195 elkabel Tjennemarke-Søllested

Kulturhistorisk rapport for MLF01195 elkabel Tjennemarke-Søllested Kulturhistorisk rapport for MLF01195 elkabel Tjennemarke-Søllested Rapporten er skrevet af Stine Jæger Hoff Museets j.nr.: MLF01195 KUAS j.nr.: 2014-7.24.02/MLF-0005 Stednavn: Kabel Tjennemarke-Søllested

Læs mere

SIM 22-2011 Silkeborg Langsø, Kulturhistorisk rapport. K.G. Overgaard

SIM 22-2011 Silkeborg Langsø, Kulturhistorisk rapport. K.G. Overgaard Langsø Journalnummer: SIM 22/2011 Sted: Silkeborg Langsø Sted og SB nr. 16.01.08-11 KUAS j.nr.: 2011-7.24.02/SIM-0006 Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Silkeborg Matr. nr.:171a, 173, 175a og 177

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Aars sogn, Aars Herred, Aalborg Amt Stednr. 12.08.14, Sb. nr. Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for forundersøgelse samt udgravning ved Maglebrænde Kirke ved Stubbekøbing

Kulturhistorisk rapport for forundersøgelse samt udgravning ved Maglebrænde Kirke ved Stubbekøbing Kulturhistorisk rapport for forundersøgelse samt udgravning ved Maglebrænde Kirke ved Stubbekøbing Foto: Rendegraveren rømmer jord af Museets j.nr.: MLF00286 KUAS j.nr.: 2010-7.24.02/MLF-0005 Stednavn:

Læs mere

OBM4914 Skrillinge SØ II. Kavslunde sogn, Vends herred, tidl. Odense amt

OBM4914 Skrillinge SØ II. Kavslunde sogn, Vends herred, tidl. Odense amt OBM4914 Skrillinge SØ II. Kavslunde sogn, Vends herred, tidl. Odense amt - Forundersøgelse af et 350 meter langt vejtracé. Af Arkæolog Maria Lauridsen Arkæologisk Rapport nr. 521, 2016 Indledning.s.3 Udgravningens

Læs mere

OBM 2578 Horsebækgyden

OBM 2578 Horsebækgyden OBM 2578 Horsebækgyden - Arkæologisk forundersøgelse af spredte bebyggelsesspor, primært i form af gruber samt enkelte stolpehuller, dateret til bronze- eller jernalder (1.700 f.kr.-750 e.kr.), jernalder

Læs mere

Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I

Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I Svendborg sogn, Sunds herred, tidligere Svendborg amt sted.nr. 090513-124. KUAS jr.nr. 2010-7.24.02/SOM-0006 Forfatter: Anne Garhøj Rosenberg, museumsinspektør

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk overvågning af tracéer og nedgravninger i Slotsgade, Nykøbing Falster

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk overvågning af tracéer og nedgravninger i Slotsgade, Nykøbing Falster Kulturhistorisk rapport for arkæologisk overvågning af tracéer og nedgravninger i Slotsgade, Nykøbing Falster Gravearbejde i Slotsgade. Fotograf: Brian Westen Museets j.nr.: MLF00490 KUAS j.nr.: 2011-7.24.02/MLF-0009

Læs mere

FHM 4875 Pannerupvej II Trige. Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr

FHM 4875 Pannerupvej II Trige. Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr FHM 4875 Pannerupvej II Trige Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr. 2123-1467 Prøvegravning af 2 ha stort område i forbindelse ÅK s lp 818 Fig. 1. Det prøvegravede areal ved Trige

Læs mere

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport Hylke sogn, Voer Herred, Skanderborg amt. Stednr. 16.05.03, sb.nr. 81 Ved udgravningen af Præstehaven blev der i alt registreret 192 anlæg, dvs stolpehuller,

Læs mere

HBV 1212 Mannehøjgård

HBV 1212 Mannehøjgård HBV 1212 Mannehøjgård Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse HBV 1212 Mannehøjgård, matr.nr. 9m, Askov By, Malt sogn, Malt herred, Ribe amt Udarbejdet af Steffen Terp Laursen for Museet på Sønderskov

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Støvring Ådale, Odderen Boplads fra yngre stenalder, yngre bronzealder og førromersk jernalder. Brandgrav fra førromersk jernalder. J.nr. ÅHM 6454

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for den arkæologiske forundersøgelse af fjernvarmetracé fra Ønslev-Eskilstrup

Kulturhistorisk rapport for den arkæologiske forundersøgelse af fjernvarmetracé fra Ønslev-Eskilstrup Kulturhistorisk rapport for den arkæologiske forundersøgelse af fjernvarmetracé fra Ønslev-Eskilstrup udført af Katrine Kølle Hansen og Stine Jæger Hoff for, forår/sommer 2011 Foto: Muldafrømning ved Ønslev

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg Journalnr.: SIM 37/2010 Sted og sb. nr.: 130301-157 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009 Sted: Gludbjerg, Øster Bording Matr. nr.: 1av Ejerlav:

Læs mere

Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr matr.nr.

Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr matr.nr. Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr.01.06.07. matr.nr. MFG 356/05 Af: cand. mag. Mette Palm Hemmingsen og mag. Art Palle Ø.

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Frejlevgaard, Frejlev Boplads med langhuse fra ældre jernalder og stenbygget grav fra romersk jernalder. J.nr. ÅHM 6120 Februar 2014 Ved Museumsinspektør

Læs mere

Skive Museum. Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05

Skive Museum. Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05 Skive Museum Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05 Peter Birkedahl * 2007 1. Indledning Skive Museum har i januar 2007 foretaget udgravning af et bopladsområde fra

Læs mere

OBM 5331, Toftekær, Søndersø sogn, Skovby herred, tidl. Odense amt

OBM 5331, Toftekær, Søndersø sogn, Skovby herred, tidl. Odense amt OBM 5331, Toftekær, Søndersø sogn, Skovby herred, tidl. Odense amt - Forundersøgelse forud for opførelse af dagligvarebutik og byggemodning Af Arkæolog Kristine Stub Precht Arkæologisk Rapport nr.385,

Læs mere

Sjelborg i ældre jernalder

Sjelborg i ældre jernalder 1 Sjelborg i ældre jernalder Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Kløvholm, 2011 Anders Olesen Abstract I det efterfølgende vil de væsentligste resultater af udgravningen ved Kløvholm, Sjelborg blive

Læs mere

Kulturstyrelsen H. C: Andersens Boulevard København V 14/10/2014 KNV Kildevej KUAS j. nr /KNV-0031

Kulturstyrelsen H. C: Andersens Boulevard København V 14/10/2014 KNV Kildevej KUAS j. nr /KNV-0031 Kulturstyrelsen H. C: Andersens Boulevard 2 1553 København V 14/10/2014 KNV00247-02-62 Kildevej KUAS j. nr. 2014-7.24.02/KNV-0031 Vedr: Arkæologisk undersøgelse forud for udstykning ved Havdrup Vest Museum

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.

Læs mere

Bygherrerapport. KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01.

Bygherrerapport. KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01. Bygherrerapport KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01. Figur 1. Dronefoto af udgravningsfeltet med husene markeret med barberskum. Nede ved træerne bag elmasten

Læs mere

OBM 5987 Glisholmvej. - Forundersøgelse forud for anlægsarbejde med fund af kogestensgruber fra oldtid. Af arkæolog Line Borre Lundø

OBM 5987 Glisholmvej. - Forundersøgelse forud for anlægsarbejde med fund af kogestensgruber fra oldtid. Af arkæolog Line Borre Lundø OBM 5987 Glisholmvej - Forundersøgelse forud for anlægsarbejde med fund af kogestensgruber fra oldtid. Af arkæolog Line Borre Lundø Arkæologisk Rapport nr. 458, 2014 Indledning Udgravningens forhistorie

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

Oversigtskort. Oversigtskort over lokalområdet. Området for undersøgelsen er markeret med gult, mens de blå prikker viser overpløjede gravhøje

Oversigtskort. Oversigtskort over lokalområdet. Området for undersøgelsen er markeret med gult, mens de blå prikker viser overpløjede gravhøje Bygherrerapport Udgravning af gruber fra yngre bronzealder, en hustomt fra tidlig førromersk jernalder samt en udateret højtomt. Sagsinfo SMS 1054 Spøttrup Mark Stednr. 13.10.07 Rødding sogn Rødding herred

Læs mere

OBM 9872, kampagne 2 og 3, Lumby - Arkæologiske forundersøgelser

OBM 9872, kampagne 2 og 3, Lumby - Arkæologiske forundersøgelser OBM 9872, kampagne 2 og 3, Lumby - Arkæologiske forundersøgelser Af stud. mag Jesper Jensen og museumsinspektør Mads Runge Arkæologisk rapport nr. 196, 2008 WWW.MUSEUM.ODENSE.DK Indhold: Indledning...

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for den arkæologiske forundersøgelse af MLF01891 Pensylvanien Varmeværk

Kulturhistorisk rapport for den arkæologiske forundersøgelse af MLF01891 Pensylvanien Varmeværk Kulturhistorisk rapport for den arkæologiske forundersøgelse af MLF01891 Pensylvanien Varmeværk Udført af Søren Jensen. KOLOFON Museets j.nr.: MLF001891 KUAS j.nr.: 17/00134 Stednavn: Pensylvanien Varmeværk

Læs mere

Kulturhistorisk Rapport

Kulturhistorisk Rapport Kulturhistorisk Rapport Heraklesvej bopladsspor og grav fra yngre bronzealder og ældre jernalder Af museumsinspektør mag.art. Benita Clemmensen Museum Østjylland Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf. 8712

Læs mere

Bygherrerapport om de arkæologiske udgravninger forud for anlægsarbejde på Jasonsminde TAK 1449

Bygherrerapport om de arkæologiske udgravninger forud for anlægsarbejde på Jasonsminde TAK 1449 KROPPEDAL Museum for Astronomi. Nyere tid. Arkæologi Afdeling for Arkæologi Bygherrerapport om de arkæologiske udgravninger forud for anlægsarbejde på Jasonsminde TAK 1449 Af Maria Lisette Jacobsen Bygherrerapport,

Læs mere

Nordentoften, Skals - en boplads fra sen yngre stenalder, bronzealder og tidlig jernalder

Nordentoften, Skals - en boplads fra sen yngre stenalder, bronzealder og tidlig jernalder 1 Nordentoften, Skals - en boplads fra sen yngre stenalder, bronzealder og tidlig jernalder Martin Mikkelsen og Mikael H. Nielsen Viborg Stiftsmuseum Bygherrerapport nr. 2 Bygherre: Møldrup Kommune 2 Indledning.

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Udgravning ved Sneumvej 34, Vadum. Undersøgelse af et langhus fra ældre germansk jernalder. J.nr. ÅHM 6197 Udgravning maj 2014. Telefon: 99 31 74

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Gunderup syd for Mariager Velbevaret hustomt fra overgangen mellem bronze- og jernalder. J.nr. ÅHM 6495 December 2015 Ved Arkæolog Karen Povlsen Telefon:

Læs mere

-Udarbejdet på vegne af Museet på Koldinghus-

-Udarbejdet på vegne af Museet på Koldinghus- -Udarbejdet på vegne af Museet på Koldinghus- MKH 1588 Viuf Vesterby, Viuf sogn, Brusk herred, Vejle amt. St. nr. 170210-50 Arkæologisk prøvegravning af et område på 8 ha. Herved fremkom hegnsforløb, bebyggelsesspor

Læs mere

Museum Sydøstdanmark

Museum Sydøstdanmark Museum Sydøstdanmark KNV 00244 Åmarken 4 KUAS journalnummer 2014-7.24.02/KNV-0027 Matrikelnummer 13k Jersie by Jersie Sogn, Tune Herred, Tidl. København Amt. Stednummer 020503-36 Fig. 1. Undersøgelsesområde

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Bygherrerapport for arkæologisk forundersøgelse af byggemodningsareal ved Møllehaven, Rørbæk By, Sakskøbing. Udført for Museum Lolland-Falster af cand.mag. Bo Gyldenkærne d. 14.-17. april 2009 MLF 0014

Læs mere

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Forud for etablering af nyt ældrecenter og ældreboliger på arealet mellem

Læs mere

OBM4903, Brændeskov Nord, StribRøjleskov Sogn, Vends Herred

OBM4903, Brændeskov Nord, StribRøjleskov Sogn, Vends Herred OBM4903, Brændeskov Nord, StribRøjleskov Sogn, Vends Herred Arkæologisk undersøgelse af bopladslevn fra yngre bronzealder og ældre romersk eller tidlig yngre romersk jernalder udført forud for anlægsarbejde.

Læs mere

OBM 7746, Grandvej, etape 2.

OBM 7746, Grandvej, etape 2. OBM 7746, Grandvej, etape 2. - Arkæologisk forundersøgelse forud for Nr. Aaby Kraftvarmeværks byggeri. Af Arkæolog Katrine Moberg Riis Arkæologisk Rapport nr.431, 2013 Indledning... 3 Udgravningens forhistorie...

Læs mere

Brokbakken - en samlingsplads? fra bronzealder og - en gravplads fra ældre jernalder

Brokbakken - en samlingsplads? fra bronzealder og - en gravplads fra ældre jernalder 1 Brokbakken - en samlingsplads? fra bronzealder og - en gravplads fra ældre jernalder Martin Mikkelsen og Mikael H. Nielsen Viborg Stiftsmuseum Bygherrerapport nr. 3 Bygherre: Bjerringbro Kommune ISBN

Læs mere

OBM 7727, Vestre Hougvej, Middelfart sogn, Vends herred, tidl Odense amt.

OBM 7727, Vestre Hougvej, Middelfart sogn, Vends herred, tidl Odense amt. OBM 7727, Vestre Hougvej, Middelfart sogn, Vends herred, tidl Odense amt. - Forundersøgelse i forbindelse med om og tilbygninger på Psykiatrisk afdeling, ved Middelfart Sygehus. Af Arkæolog Maria Elisabeth

Læs mere

Vendsyssel Historiske Museum

Vendsyssel Historiske Museum Hirtshals-Hjørring Varmeledning Forundersøgelse af et ledningstracé fra Hirtshals til Hjørring. Tre lokaliteter med forhistoriske bebyggelser blev registreret: VHM 00212 Hushøj IX et langhus fra ældre

Læs mere

NÆM 2006:134 Enggården ENGGÅRDEN. Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse

NÆM 2006:134 Enggården ENGGÅRDEN. Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse ENGGÅRDEN Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse NÆM 2006:134 Enggården Herlufsholm sogn, Øster Flakkebjerg Herred, Storstrøms Amt (tidl. Sorø) 1 Baggrund for forundersøgelsen...2 Kulturhistorisk

Læs mere

OBM 2558 III, Søndermarken, Nr Åby sogn

OBM 2558 III, Søndermarken, Nr Åby sogn OBM 2558 III, Søndermarken, Nr Åby sogn - Forundersøgelse af mulige forhistoriske anlæg i form af stolpehuller og gruber. Anlæggene gav ikke anledning til yderligere undersøgelser. Af mag art Jakob Bonde

Læs mere

Bygherrerapport. Moesgård Museum

Bygherrerapport. Moesgård Museum FHM4953 Rosbjerg Vest, Årslev Lyngby sogn, Hasle herred, Århus Kommune, Region Midt. Stednr. 15.03.04 Matrikelnr. 5b Lyngby By KUAS journalnr. 008-7.4.0/FHM-001 Bygherrerapport Resume: På et sydvendt,

Læs mere

SBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø

SBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM1232 Johannelund Kulturhistorisk rapport Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM 1232 Johannelund, Skanderup sogn, Hjelmslev herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr.

Læs mere

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af boplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af boplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af boplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid ROM 2265 Foldager Glim sogn Sømme herred Københavns amt Stednr. 020402 I forbindelse med at firmaet Kongstrup

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Høringssvar vedr. forslag til plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K. Att. Tove Kjeldsen Nykøbing F. den 28.11.2014 J.nr.: MLF01254 AJN, KQ Høringssvar vedr. forslag til plan for etablering af slutdepot

Læs mere

FHM 4860 Søbyvej Nord, Lp 6006. Gylling sogn, Hads herred Odder kommune Stednr.: 15.02.05 KUAS J.nr.: 2003-2122-1751. Bygherrerapport.

FHM 4860 Søbyvej Nord, Lp 6006. Gylling sogn, Hads herred Odder kommune Stednr.: 15.02.05 KUAS J.nr.: 2003-2122-1751. Bygherrerapport. FHM 4860 Søbyvej Nord, Lp 6006 Gylling sogn, Hads herred Odder kommune Stednr.: 15.02.05 KUAS J.nr.: 2003-2122-1751 Bygherrerapport Gylling Prøvegravningsområde Kirke og kirkegård Malskær bæk Resumé: I

Læs mere

Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg.

Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Der har som bekendt været stor byggeaktivitet i den østlige del af Egebjerg gennem de sidste år, med udstykning af nye områder gennem

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Hustomt fra ældre bronzealder Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet og kulturhistorien...3

Læs mere

Staderapport for forundersøgelse ved Grusgrav i Hvinningdal 8. etape på motorvejen Funder Hårup

Staderapport for forundersøgelse ved Grusgrav i Hvinningdal 8. etape på motorvejen Funder Hårup Staderapport for forundersøgelse ved Grusgrav i Hvinningdal 8. etape på motorvejen Funder Hårup Journalnummer: SIM 41/2009 Sted: Grusgrav Hvinningdal SB Stednummer: 130307-12 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009

Læs mere

OBM 5525, Campus, etape 6 Odense sogn

OBM 5525, Campus, etape 6 Odense sogn OBM 5525, Campus, etape 6 Odense sogn 080407-254 - Forundersøgelse af ca. 1,4 ha udlagt til byggeri, parkering og græs med to områder med bopladsspor fra bronze og jernalder. Af Arkæolog Kirsten Prangsgaard

Læs mere

Finérvej, Gadstrup sogn

Finérvej, Gadstrup sogn Arkæologisk undersøgelse af bebyggelse fra bronzealder og yngre førromersk jernalder Finérvej, Gadstrup sogn Bygherrerapport ROM 2394 Stednr. 020110 FINÉRVEJ Bebyggelse Matr.nr. 10a Brordrup By, Gadstrup

Læs mere

OBM 8431 etabe 3b, C. F. Tietgen Boulevard En arkæologisk forundersøgelse

OBM 8431 etabe 3b, C. F. Tietgen Boulevard En arkæologisk forundersøgelse OBM 8431 etabe 3b, C. F. Tietgen Boulevard En arkæologisk forundersøgelse Af Stud. Mag Line Borre og Museumsinspektør Mads Runge. Fraugde Fraugde Kærby Kærby Over Over Holluf Holluf Fraugde Fraugde Arkæologisk

Læs mere

DJM 2734 Langholm NØ

DJM 2734 Langholm NØ DJM 2734 Langholm NØ Rapport til bygherre Med rødt lokalplansområdet syd for den eksisterende sommerhusbebyggelse Resumé. Prøvegravning af 1,2 ha ved Gjerrild Nordstrand med levn fra bondestenalder (Tragtbægerkultur

Læs mere

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder 1 Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder Kamilla Fiedler Terkildsen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 12 Bygherre: Jens og Niels Møller Gram ISBN 978-87-87272-60-5

Læs mere

BEVAR GULDET, INDEN DU GRAVER

BEVAR GULDET, INDEN DU GRAVER MAJ 2014 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK BEVAR GULDET, INDEN DU GRAVER En guide til bygherrer, lokalpolitikere og planlæggere om arkæologiske udgravninger 2 BEVAR GULDET, INDEN DU GRAVER BYGGERI & ARKÆOLOGI Denne

Læs mere

Dybbøl matr. 1885, Dybbøl sogn, sb 341, Nybøl herred, Sønderborg amt, St. nr

Dybbøl matr. 1885, Dybbøl sogn, sb 341, Nybøl herred, Sønderborg amt, St. nr Dybbøl matr. 1885, Dybbøl sogn, sb 341, Nybøl herred, Sønderborg amt, St. nr. 230302 J. nr. HAM 5229, sags nr. 12/3605-8.1.1 Ved prøvegravningen forud for udstykning til boligområde, blev der påvist spor

Læs mere

Staderapport for prøvegravning ved Nyløkkevej, 8. etape på motorvejen Hårup Låsby

Staderapport for prøvegravning ved Nyløkkevej, 8. etape på motorvejen Hårup Låsby SIM 5/2010 motorvejen Hårup-Låsby Staderapport for prøvegravning ved Nyløkkevej, 8. etape på motorvejen Hårup Låsby Journalnummer: SIM 5/2010 Etape 8 Sted: Motorvejen Hårup-Låsby Deletape:Nyløkkevej SB

Læs mere

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted Den ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted - en lille del af en bebyggelse fra omkring Kristi fødsel, samt et hus fra 1000-1100-årene. Af Claus Feveile Den antikvariske Samling Bygherrerapport Indledning

Læs mere

ARKÆOLOGIEN I ODSHERRED - EN GUIDE TIL DIG DER SKAL BYGGE ELLER HAR FUNDET NOGET

ARKÆOLOGIEN I ODSHERRED - EN GUIDE TIL DIG DER SKAL BYGGE ELLER HAR FUNDET NOGET ARKÆOLOGIEN I ODSHERRED - EN GUIDE TIL DIG DER SKAL BYGGE ELLER HAR FUNDET NOGET ODSHERREDS KULTURHISTORISKE MUSEUM 2011 ARKÆOLOGIEN I ODSHERRED Det overordnede ansvar for det arkæologiske arbejde i Danmark

Læs mere

Lindum Syd Langhus fra middelalderen

Lindum Syd Langhus fra middelalderen Lindum Syd Langhus fra middelalderen Jesper Hjermind De fremgravede spor efter et middelalderhus i Lindum diskuteres på kanten af udgravningen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 16 Bygherre:

Læs mere

Beretning om undersøgelse af bopladsspor fra yngre romersk jernalder i et vejtracé over en 100meter lang strækning.

Beretning om undersøgelse af bopladsspor fra yngre romersk jernalder i et vejtracé over en 100meter lang strækning. HEM 3732, Nøvlingholm II HEM 3732, Nøvlingholm II, Nøvling Sogn, Ringkøbing Amt. Beretning om undersøgelse af bopladsspor fra yngre romersk jernalder i et vejtracé over en 100meter lang strækning. Journalnummer:

Læs mere

Kulturhistoriskrapport for udgravning på Måruplund

Kulturhistoriskrapport for udgravning på Måruplund Kulturhistoriskrapport for udgravning på Måruplund Journalnummer: SIM 34/2010 Sted: Måruplund SB Stednummer: 130301-156 KUAS j.nr.: 2010-7.24.02/SIM-0012 Matr. nr.:15g og 15k Ejerlav: Balle by, Balle Sogn:

Læs mere

Bygherrerapport for udgravning af Journalnr.: SIM 10/2009 Sb nr. KUAS j.nr.:

Bygherrerapport for udgravning af Journalnr.: SIM 10/2009 Sb nr. KUAS j.nr.: Bygherrerapport for udgravning af Journalnr.: SIM 10/2009 Sb nr. KUAS j.nr.: Sted: Skærskovgård V Matr. nr.: Ejerlav: Sogn: Herred: Hids Gl. Amt: Viborg Hus A801 fra bondestenalderen markeret med paptallerkner.

Læs mere

Skævingegård. Af: Esben Aarsleff

Skævingegård. Af: Esben Aarsleff Skævingegård Bygherrerapport over den arkæologiske undersøgelse på matr. 13m. Skævinge By, Skævinge Gennemført fra d. 13. august til d. 24. august 2007 (NFHA2758) Af: Esben Aarsleff Bygherrerapportens

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport Kulturhistorisk rapport SOM 468 Bregnegårdshaven Svendborg sogn, Sunds herred, tidl. Svendborg amt sted.nr. 09.05.13. KUS jr.nr. 2012-7.24.02/SOM-0002, Svendborg matr.nr. 44i Forfatter: Søren Jensen Søgegrøft

Læs mere

FHM 5144 Fuglekærvej - Kolt. Matr. nr. 1g, 1m, 16a Lemming by, Kolt KUAS jour. nr /FHM-0022 Bygherrerapport for prøvegravning

FHM 5144 Fuglekærvej - Kolt. Matr. nr. 1g, 1m, 16a Lemming by, Kolt KUAS jour. nr /FHM-0022 Bygherrerapport for prøvegravning FHM 5144 Fuglekærvej - Kolt Matr. nr. 1g, 1m, 16a Lemming by, Kolt KUAS jour. nr. 2009-24.7.02/FHM-0022 Bygherrerapport for prøvegravning Prøvegravning af 4,3 ha stort område i forbindelse med Århus Kommunes

Læs mere

Museum Sydøstdanmark

Museum Sydøstdanmark Museum Sydøstdanmark KNV 00260 Karlslunde kirkegård KUAS journalnummer 2014-7.24.02/KNV-0035 Matrikelnummer 16n Karlslunde by, Karlslunde Karlslunde Sogn, Tune Herred, Københavns Amt. Stednummer 020504-58

Læs mere

Haderslev Museum J. nr Stednavn: Arrild svømmehal Frauke Witte Arrild sogn Anlægskompleks: Prøvegravning Beretning Side:1

Haderslev Museum J. nr Stednavn: Arrild svømmehal Frauke Witte Arrild sogn Anlægskompleks: Prøvegravning Beretning Side:1 Anlægskompleks: Prøvegravning Beretning Side:1 Prøvegravning af område til etablering af sommerhuse ved Arrild svømmehal, Arrild Sogn, sb 30-32, 139, Nr. Rangstrup kommune. Indholdsfortegnelse: Resumé

Læs mere

Ausumgaard. Treskibede langhuse og aktivitetsspor. Bebyggelse fra yngre romersk jernalder. Kulturhistorisk Rapport.

Ausumgaard. Treskibede langhuse og aktivitetsspor. Bebyggelse fra yngre romersk jernalder. Kulturhistorisk Rapport. Ausumgaard Treskibede langhuse og aktivitetsspor. Bebyggelse fra yngre romersk jernalder Mette Klingenberg Kulturhistorisk Rapport Holstebro Museum 2013 Bygherre: Ausumgaard I/S Indledning Det udgravede

Læs mere

VHM Ådalen etape 5

VHM Ådalen etape 5 VHM 00286 Ådalen etape 5 Ådalen, Brønderslev sogn, Børglum herred, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder 100101-142 VHM00286_05_F001. Søgegrøft 2 under muldafrømning. Arkæologisk forundersøgelse af

Læs mere

ROM j.nr Børnehøj Matr. nr. 11a Himmelev By, Himmelev Himmelev sogn, Sømme herred, Københavns amt. Stednr Roskilde Museum

ROM j.nr Børnehøj Matr. nr. 11a Himmelev By, Himmelev Himmelev sogn, Sømme herred, Københavns amt. Stednr Roskilde Museum ROM j.nr. 2377 Børnehøj Matr. nr. 11a Himmelev By, Himmelev Himmelev sogn, Sømme herred, Københavns amt. Stednr. 020405- Roskilde Museum Undersøgelsens data Udgravningen af ROM 2377 Børnehøjen blev gennemført

Læs mere

Museum Sydøstdanmark

Museum Sydøstdanmark Museum Sydøstdanmark KNV00156 Bjerggade, Ølby og Hastrup KUAS journalnummer 2014-7.24.02/KNV-0011 Matrikelnummer 10a Ølby By, Højelse Højelse Sogn, Ramsø Herred, Roskilde Amt. Stednummer 020105-105 og

Læs mere

Bygherrerapport. Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række. Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009

Bygherrerapport. Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række. Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009 Bygherrerapport Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række N Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009 Bygherrerapport RESUME: På udgravningsområdet og tilstødende arealer har

Læs mere

Kulturhistorisk Museum Randers BERETNING. KHM 2473 Basager. Harridslev by, Harridslev, matr. nr. 10k. Harridslev Sogn.

Kulturhistorisk Museum Randers BERETNING. KHM 2473 Basager. Harridslev by, Harridslev, matr. nr. 10k. Harridslev Sogn. Kulturhistorisk Museum Randers Stemannsgade 2 - DK - 8900 Randers - Telefon 86 42 86 55 - Fax 86 41 86 49 - Hjemmeside: www.khm.dk - Email: khm@khm.dk BERETNING KHM 2473 Basager Harridslev by, Harridslev,

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Skalhøje II Kogegrubefelt samt bebyggelse fra sen stenalder og yngre bronzealder J.nr. ÅHM 5684 Januar 2016 Ved Arkæolog Karen Povlsen Telefon: 99

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport Kulturhistorisk rapport Systematisk udgravning HBV1447 Bæklund II Andst sogn, Anst herred, Region Syddanmark KUAS nr. 2011-7.24.02/HBV-0012 Stednr. 190101-127 Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2,

Læs mere

SBM1131 Kalbygård grusgrav

SBM1131 Kalbygård grusgrav SBM1131 Kalbygård grusgrav Kulturhistorisk rapport Figur 1; Vue over udgravningsfeltet og grusgraven. Set fra Ø. Foto: MSB Låsby sogn, Gjern herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr. 16.01.06. Sb.nr. 21.

Læs mere

Oversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKConline. Plantegning. Plantegning over samtlige grave

Oversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKConline. Plantegning. Plantegning over samtlige grave Bygherrerapport Viumgård I Udgravning af bopladsspor fra yngre stenalder og yngre bronzealder samt gravplads fra yngre germansk jernalder ved Viumgård I. Sagsinfo SMS 1016A Viumgård 1 Stednr. 13.02.05-65.

Læs mere

Skanderborg, den 4. juli Skanderborg Museums bidrag til analyse af nye råstofudvindingsområder ved Jeksen.

Skanderborg, den 4. juli Skanderborg Museums bidrag til analyse af nye råstofudvindingsområder ved Jeksen. Skanderborg, den 4. juli 2015 Ejvind Hertz Museumsinspektør +45 25 32 54 01 ehz@skanderborgmuseum.dk Til Region Midtjylland Att: Lars Kristiansen Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenvej 26 8800

Læs mere

BYGHERRERAPPORT SMS 930A FRILANDSVEJ II

BYGHERRERAPPORT SMS 930A FRILANDSVEJ II SKIVE MUSEUM, ARK.AFD. ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ BYGHERRERAPPORT SMS 930A FRILANDSVEJ II UDGRAVNING AF BOPLADSSPOR

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2623 Markvænget Stednr. 12.08.14 Års sogn, Års herred, Ålborg amt Bygherrerapport VMÅ 2623 Markvænget Indholdsfortegnelse 1. Undersøgelsens forhistorie...

Læs mere

Mølgård, Resen - boplads fra førromersk jernalder

Mølgård, Resen - boplads fra førromersk jernalder 1 Mølgård, Resen - boplads fra førromersk jernalder Martin Mikkelsen, Mikkel Kieldsen, Kamilla F. Terkildsen Viborg Stiftsmuseum 2009 Bygherrerapport nr. 38 Bygherre: Kristian Kjær ISBN 978-87-87272-80-3

Læs mere

ASKOV HØJSKOLE MUSEET PÅ SØNDERSKOV

ASKOV HØJSKOLE MUSEET PÅ SØNDERSKOV Arkæologi på Askov 17.09.17 23.09.17 ASKOV HØJSKOLE MUSEET PÅ SØNDERSKOV Arkæologi på Askov I sommeren 2016 fandt tre heldige og ihærdige amatørarkæologer den hidtil største guldskat fra Danmarks vikingetid.

Læs mere

Beretning. Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse. RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011.

Beretning. Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse. RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011. Beretning Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse RSM j.nr. 10.128 KUA: 2010-7.24.02/RSM-0022 RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011. Udgravningsberetning, udarbejdet af Poul Krogh Jørgensen, Ringkøbing-Skjern

Læs mere

Bygherrerapport for arkæologisk forundersøgelse af HBV j.nr Skydebanen Nørbølling, Folding sogn, Malt herred, Region Syddanmark

Bygherrerapport for arkæologisk forundersøgelse af HBV j.nr Skydebanen Nørbølling, Folding sogn, Malt herred, Region Syddanmark Bygherrerapport for arkæologisk forundersøgelse af HBV j.nr. 1470 Skydebanen Nørbølling, Folding sogn, Malt herred, Region Syddanmark Af Ba. Peter Kahr Jørgensen 1 Indhold Baggrund 3 Topografi og undergrund

Læs mere

OBM 7038, Skovgård. Agedrup sogn, Bjerge herred, tidl. Odense amt.

OBM 7038, Skovgård. Agedrup sogn, Bjerge herred, tidl. Odense amt. OBM 7038, Skovgård. Agedrup sogn, Bjerge herred, tidl. Odense amt. - Forundersøgelse forud for byggemodning Af Arkæolog Maria Elisabeth Lauridsen Arkæologisk Rapport nr.492 2015 Indledning.s.3 Udgravningens

Læs mere

HAM5236 Nustrup I, Nustrup sogn, Gram herred, tidl. Sønderjyllands amt. Sted nr Sb.nr. 297.

HAM5236 Nustrup I, Nustrup sogn, Gram herred, tidl. Sønderjyllands amt. Sted nr Sb.nr. 297. HAM5236 Nustrup I, Nustrup sogn, Gram herred, tidl. Sønderjyllands amt. Sted nr. 22.02.06. Sb.nr. 297. Arkæologisk undersøgelse i forbindelse med afgravningskontrol af kabeltracé fra Nustrup til Gram (Haderslev

Læs mere

KROPPEDAL Museum for Astronomi. Nyere tid. Arkæologi

KROPPEDAL Museum for Astronomi. Nyere tid. Arkæologi KROPPEDAL Museum for Astronomi. Nyere tid. Arkæologi Afdeling for Arkæologi Bygherrerapport om den arkæologiske udgravning forud for byggemodning af område vest for Københavns lufthavn ved Tømmerupvej

Læs mere

Kort over området syd for Jels Nedersø. Det berørte areal ved Barsbølmarkvej er markeret med sort. Efter Fund & Fortidsminder.

Kort over området syd for Jels Nedersø. Det berørte areal ved Barsbølmarkvej er markeret med sort. Efter Fund & Fortidsminder. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af HBV j.nr. 1433 Barsbølmarkvej Jels by, Jels sogn, Gram herred, Region Syddanmark KUAS j.nr. 2010-7.24.02/HBV-0012 Her ses en af søgegrøfterne fra forundersøgelsen

Læs mere

VHM 00163 Gammel Hjallerup

VHM 00163 Gammel Hjallerup VHM 00163 Gammel Hjallerup En boplads med bebyggelse og brandgrave fra romersk jernalder Dronninglund sogn Fund og Fortidsminder Stednr: 100203-386 Geodatastyrelsen. Luftfoto fra 2012 med alle udgravningsfelter

Læs mere

HAM 4665 Elholm 3, Ulkebøl sogn, Als Sønder herred, Sønderborg amt. St. nr. 230210-477

HAM 4665 Elholm 3, Ulkebøl sogn, Als Sønder herred, Sønderborg amt. St. nr. 230210-477 HAM 4665 Elholm 3, Ulkebøl sogn, Als Sønder herred, Sønderborg amt. St. nr. 230210-477 1 Indholdsfortegnelse Resumé... 3 Undersøgelsens resultat... 3 Perspektivering... 4 Oversigtstegning Tidstavle med

Læs mere

Staderapport for forundersøgelse ved Nyløkkevej 11. etape motorvejen Funder-Hårup

Staderapport for forundersøgelse ved Nyløkkevej 11. etape motorvejen Funder-Hårup Staderapport for forundersøgelse ved Nyløkkevej 11. etape motorvejen Funder-Hårup Journalnummer: SIM 41/2009 Sted: Motorvejen Hårup-Låsby Deletape: Nyløkkevej SB Stednummer: 16.01.05-284 KUAS j.nr 2009-7.24.02/SIM-0009

Læs mere

VSM 10021, Mønsted sogn, Fjends herred, Viborg amt

VSM 10021, Mønsted sogn, Fjends herred, Viborg amt VSM 002, Mønsted sogn, Fjends herred, Viborg amt Kulturstyrelsens j.nr.: 203-7.24.02/VSM-0003 300-43(areal) 54 (lok) Rapport for prøvegravning forud for byggemodning Udført af Astrid Skou Hansen og Kamilla

Læs mere

Staderapport for forundersøgelse ved Purhus 7. etape på motorvejen Hårup Låsby

Staderapport for forundersøgelse ved Purhus 7. etape på motorvejen Hårup Låsby Journalnummer: SIM 5/2010 Sted: Motorvej Hårup-Låsby Deletape Purhus b Stednummer: 160105-270 KUAS j.nr.: 2010-7.24.02/SIM-0007 SIM 5/2010 Motorvej Hårup-Låsby Staderapport for forundersøgelse ved Purhus

Læs mere

Forundersøgelsesrapport

Forundersøgelsesrapport Forundersøgelsesrapport Udarbejdet af cand. Mag. Julie Lolk, Moesgaard Museum. FHM5610 Lisbjerg Parkvej, matrikel 20A, Lisbjerg, Lisbjerg sogn, Vester Lisbjerg herred, tidl. Århus Amt. KUAS j.nr.: 150604

Læs mere

PRÆSTEVEJ 60, HUSEBY MNS 50038

PRÆSTEVEJ 60, HUSEBY MNS 50038 UDGRAVNINGSRAPPORT v. mus. insp. Tim Grønnegaard UDGRAVNINGSBERETNING v. mus. insp. Tim Grønnegaard Undersøgelsens forhistorie Museum Nordsjællands undersøgelse på Overdrevsvej 24 ved Ramløse (MNS 50019)

Læs mere

4000 ÅR UNDER OMFARTSVEJEN

4000 ÅR UNDER OMFARTSVEJEN MÅNEDENS ARTIKEL December 2013 4000 ÅR UNDER OMFARTSVEJEN - på sporet af Falsters forhistorie Af: Marie Brinch, forhistorisk arkæolog Udsnit af palisadeanlægget ved Løggård. De to mest markante hegnsforløb

Læs mere