In the Making Den amerikanske vending i nyere dansk poesi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "In the Making Den amerikanske vending i nyere dansk poesi"

Transkript

1 Marianne Stidsen Københavns Universitet In the Making Den amerikanske vending i nyere dansk poesi Lyrik er igen blevet lidt af et hit i Danmark. Ganske vist er det langt fra lyrik, som vor mor (eller snarere vor far) lavede den. Med O og Ak og Hvin og Ve. For ikke at tale om rim og fast metrum. Ja, det er ikke engang lyrik, som den blev lavet i 1980 erne, hvor vi sidste gang havde et poetisk boom. Med jeget som den visionære seer, der i dystre og delikate billeder udlagde modernitetens trængsler og forhåbninger for den ærbødige læser. Den nyere og nyeste poesi bruger både ord som pik og kusse og skilsmisse og krigen i Irak og statsminister Anders Fogh Rasmussen. Og dens forfattere bliver det ene øjeblik citeret i de store avisers lederspalter, og optræder det næste sammen med tidens førende rockbands. Ligesom de bliver læst og påskrevet af samtidskritikken. I det følgende skal jeg se nærmere på 90 ernes og især 00 ernes slagkraftige yngre danske poesi. Mere præcist skal jeg fokusere på en særlig begivenhed, nemlig den dansk-nordamerikanske lyrikfestival In the Making, hvis primus motor var digteren og den tidligere forfatterskole-rektor Niels Frank. Denne begivenhed er således, mener jeg, en uhyre vigtig men temmelig overset forudsætning for den vending og det generationsskifte, som har fundet sted inden for genren. Men før jeg når frem til In the Making-festivalen, vil jeg opholde mig lidt ved selve vendingen og give et par rids af, hvad den går ud på. Fra centrallyrik til interaktionslyrik At der har fundet en vending sted i dansk poesi i løbet af de sidste år, er der forholdsvis bred enighed om blandt litterater og litteraturkritikere. Det mest markante eksempel på en pejling af vendingen ndes i Peter Stein Larsens disputats Drømme og dialoger, der udkom og blev forsvaret i Stein Larsen skelner i sin disputats mellem en centrallyrisk og en interaktionel linje i dansk poesi omkring Centrallyrikken de neres bredt med begreberne monologicitet, digterisk vision, poetisk særsprog (dvs. syntaksbrud etc.) og digtets modsætninger jævnfør det berømte 1

2 modernistiske credo om at digtet skal udgøre en spændingsfuld enhed 1. Hertil kunne man føje begreberne monumentalitet og med Barthes begreb syntagmatisk, lukket eller vertikal, dyb struktur. I modsætning hertil de nerer Stein Larsen interaktionspoesien med begreberne erstemmighed, prosaisering (dvs. med indoptagelse af talesprog og greb fra prosaen under ét: fremmede ord ) og avantgardisering 2. De nitionerne svarer i øvrigt nogenlunde til de de nitioner, man kan nde på henholdsvis highmodernism og late- eller postmodernism i værker af Marjorie Perloff, David Antin m.., men inddrager derudover Bakhtins teori om romanen til beskrivelse af det polyfone og prosaiske element i den nye interaktionelle poesi. Også her kan man yderligere tilføje nogle begreber, så som performativitet eller procesualitet og igen med Barthes paradigmatisk, åben eller horisontal, ad struktur. Der er en vis historicitet indbygget i Stein Larsens kortlægning af dansk poesi omkring 2000, idet det noteres, at centrallyrikken som nævnt får en storstilet renæssance i begyndelsen af 1980 erne, efter at den op gennem 70 erne havde ligget godt og grundigt begravet under den politisk orienterede litteratur, som prægede dette tiår. Her ind nder sig således det, den svenske litterat Horace Engdahl har kaldt for det lyriske mirakel i Danmark, da en række poeter, med navne som Michael Strunge, Pia Tafdrup, Søren Ulrik omsen og Bo Green Jensen, debuterede. Interaktionslyrikken på sin side slår først for alvor igennem omkring 2000, og er, hvilket Stein Larsen også noterer, i 00 erne blevet den klart mest betydningsfulde og omtalte poesitype i Danmark. Med digtsamlinger der udkommer i ere oplag, og med store interviews, oplæsningsarrangementer, omfangsrige akademiske diskussioner osv. i kølvandet (Stein Larsens disputats er i sig selv et godt eksempel på succesen). Når Stein Larsen alligevel foretrækker at tale om strømning i stedet for om vending eller nyt gennembrud, er det ud fra den fornuftige begrundelse, at centrallyrikken jo stadig trives, læses og diskuteres. Om der så også i forhold til den nye såkaldte interaktionslyrik er tale om et mirakel, henstår det endnu for litteraterne at blive enige om. Men det står ikke til diskussion, at denne type poesi har vundet markant indpas og nyder stor bevågenhed såvel hos litteraterne på bjerget som hos et bredere publikum. Den amerikanske forbindelse Har der, historicitet eller ej, været udbredt litteraturkritisk opmærksomhed omkring den nye strømning i dansk lyrik, som for alvor kommer til at fylde billedet fra årtusindskiftet og frem, har der 2

3 imidlertid været mindre opmærksomhed omkring de umiddelbare, konkrete forudsætninger for dette opbrud eller nybrud. Med andre ord er det ofte kommet til at virke, som om de yngre avantgardistiske interaktionslyrikere hænger lidt og svæver i den frie luft. Og dog er der nogle helt tydelige afsæt, som meget direkte in uerer på den retning, poesien antager efter Det ene afsæt er måske ikke længere så hemmeligt eller overset. Det handler om det opgør med modernismekonstruktionen, som den såkaldte Kolding-skole, med litteraturprofessor Anne-Marie Mai i spidsen, foretog i slutningen af 90 erne og begyndelsen af 00 erne. Ved meget offensivt at korrigere den litteraturhistorieskrivning, der har domineret i Danmark siden 1960 erne, hvor modernismen så at sige tildeles monopol på at være dén kvali cerede, tidssvarende digtning, skabte Kolding-skolen plads for nogle andre forfatterskaber og nogle andre traditionslinjer bagud i ikke mindst poesien, hvor neoavantgardistiske digtere som Dan Turèll, Peter Laugesen og Klaus Høeck nu blev trukket frem fra glemslen og læst og fortolket. Det viste sig hurtigt at blive en traditionslinje, også de yngre digtere kunne sætte af fra, hvad de da heller ikke har undladt at gøre i stor stil. Således kan man næsten tale om, at digtere som Laugesen, Turèll og Leth (med Jørgen til fornavn) nu tenderer mod at fylde hele billedet, mens det er modernisterne, med Klaus Rifbjerg og Villy Sørensen i spidsen, der ikke længere læses og dyrkes. Ja, selv en digter som Henrik Nordbrandt, der ellers ligesom Højholt og Inger Christensen synes at have kunnet overleve skiftende modeluner, har tilsyneladende ikke rigtig holdt i kurs på den litterære børs. Det andet afsæt, derimod, mener jeg som sagt er temmelig overset, skønt det for mig at se egentlig er vigtigere end det første, hvorfor det da også er det, jeg vil fremdrage her. For at få en dybere og mere nøjagtig forståelse af, hvorfor og hvordan vendingen fra centrallyrik til interaktionslyrik i Danmark omkring 2000 sker, må vi således ikke blot kigge på Kolding-skolens indsats. Vi må tillige kigge på Niels Franks pædagogiske og litteraturpolitiske indsats på den danske litterære scene op gennem 90 erne og 00 erne; en indsats som kulminerede med lyrikfestivalen In the Making, der løb af stablen i august 2001, og som havde deltagelse af en række prominente nordamerikanske digtere. Niels Frank som mediator Niels Frank debuterede som lyriker i sidste halvdel af 1980 erne med en række traditionsbevidste digtsamlinger af udpræget modernistisk tilsnit. Han var på det tidspunkt under ind ydelse fra vennen, den navnkundige ældre digter og litterat Poul Borum, men adskilte sig 3

4 samtidig fra den centrallyriske 80 er-modernisme, som Borum havde været en så entusiastisk fødselshjælper for, ved at være mere orienteret mod en abstrakt-puristisk senmodernisme. Således var Niels Franks første digtsamlinger næsten anonyme i deres neddæmpede formsprog, og hentede inspiration fra så forskellige kilder som Rilke, Steve Reich og Per Højholt. Var der ikke tale om ekspressiv, metaforrig, visionær kropsmodernisme som hos Strunge, omsen og Tafdrup (Frank gik faktisk efter helt at udrense ord fra de store ordklasser fra digtene og også efter at åbne digtenes struktur), så var der dog ikke desto mindre tale om høj patos på poesiens vegne. Det handlede om at nå intetheden. Satori. Den totale renselse eller tomme metafysik, som Hans-Jørgen Nielsen har kaldt det. Intet mindre. I 1996, det år hvor Poul Borum, den skandinaviske samtidslitteraturs wild old man, som man fristes til at kalde ham, døde i en alt for tidlig alder, indsættes så efter Borums ønske Niels Frank som rektor for Borums hjertebarn og livsværk, Forfatterskolen i København. Frank havde på dette tidspunkt allerede et solidt og anerkendt forfatterskab bag sig, og havde også sammen med digteren og semiotikeren Per Aage Brandt og forfatteren Ulla Ryum været tilknyttet skolen som underviser i ere år. Men først nu begyndte han for alvor, kan man sige, at folde sig ud og bevæge sig ud af Borums og Brandts skygge. Og i det hele taget ud af modernismens skygge hvad enten den var high eller late. Han begyndte at sætte sin helt egen dagsorden, som skulle vise sig at blive stærkt betydningsfuld for poesien fremover. En forsmag på denne nye dagsorden får man i Franks erde digtsamling, Tabernakel, der udkom samme år, som han overtog rektorembedet på Forfatterskolen. Allerede titlen på bogen indikerer, at en vending har fundet sted i forfatterskabet. Som bekendt er tabernakel betegnelsen for den transportable helligdom, israelitterne ifølge Det Gamle Testamente førte med sig under ørkenvandringen på Moses tid. Ordet betyder telt eller skur (lavet af brædder). I den katolske kirke er tabernaklet det alterskab, hvor hostien gemmes. Men ordet har og det er det vigtige her også en mere prosaisk betydning. I hverdagssproget er det således metafor for en støjende morskab (i øvrigt er ordet også beslægtet med ordet taverne, altså værtshus). Frank spiller på alle disse betydninger af ordet. Desuden spiller han på den betydning, det har i en speci k dansk, kunsthistorisk kontekst. Tabernakel var nemlig navnet på den første store manifestation af den anden modernisme inden for billedkunsten i Danmark, som foregik på Kunstmuseet Louisiana i 1970 (hvor Bjørn Nørgaard i øvrigt præsenterede sit berømte hesteslagtningsværk hesten blev dog først slagtet senere et andet sted). 4

5 Et eksempel på den nye poetik, der slår igennem i Tabernakel, og som man enten kan kalde for postmodernistisk eller interaktionel, alt efter humør og temperament, nder man i digtet I den californiske baghave med undertitlen: (efter Hockney). Hermed understreges alene i motivvalget den nye fascination af americana, som allerede antydes i essaysamlingen Yucatán fra Der er, som det fremgår, tale om en ekfrase, altså om et digt skrevet på baggrund af et billede, David Hockneys berømte, zen-alluderende popmaleri A Bigger Splash fra Malet i lyse og lette, californisk-ubekymrede farver. Og helt uden detaljer. Dem lægger beskueren selv ind. Ligesom han eller hun selv lægger fortællingen ind. Måden, der tales på netop tales på i digtet er både løs og ligefrem, markeret ved de lange, slyngede sætninger, der som den yoyo-snøre, der optræder i et tidligere digt, kan indfange stort som småt. Det eksklusive, puristiske særsprog, som vi møder i Franks tidlige samlinger (især de to første) er erstattet af en mere inklusiv literature of replenishment, som John Barth rammende har benævnt det; altså en udfyldningens eller opfyldningens litteratur, der har plads til det kommunikative hverdagssprogs vrøvl og trivielle vendinger. Til dets fremmede ord, med Stein Larsen. Vendinger så som det er en venlig dag, en god dag at leve i, alting er så simpelt, men det simple / er en enorm kunst, det mest tiltrækkende er skjult, / man kan kun drømme om det, hvis da ikke det mest tiltrækkende / netop er det man kun kan drømme om osv. 3 bidrager til at skabe prosaisering eller åbning af stilen og formen. Digtet kommer derved, lige som de andre digte i samlingen, til at stå i modsætning til såvel de centrallyriske kropsmodernisters kondenserede, ekspressive, billedfyldte, jeg-kredsende, visionære og også smertefulde poesi som til Franks egen tidlige puristisk-minimalistiske ditto, hvor det med mottoet fra den tredje samling, Genfortryllelsen, handlede om reduktion gennem multiplikation, nemlig til det lukkede hér, hvor for nu at blive i yoyo-metaforikken, alle ender mødes. In the Making-festivalen De følgende år brugte Frank på ud over at lede Forfatterskolen at skrive essays, oversætte samt komme med polemiske debatindlæg i den litterære offentlighed, hvor han ofte, sandsynligvis af ren ivrighed og engagement i sagen, antog en tone, som stødte visse på manchetterne. Hvilket igen, for mig at se, utvivlsomt har været en medvirkende årsag til, at den nyere litteraturhistorieskrivning i nogen udstrækning har forsøgt at negligere hans enorme betydning for samtidslitteraturen i almindelighed og samtidslyrikken i særdeleshed. I 2001 kulminerede dette pædagogiske og litteraturpolitiske arbejde 5

6 så med den storstilede dansk-nordamerikanske lyrikfestival In the Making, som Niels Frank k ideen til sammen med digteren og forfatterskoleeleven Pejk Malinovski. Festivalen fandt sted over seks dage i slutningen af august nærmere bestemt fra d. 14. til d. 19. Gæsterne tilhørte to af de vigtigste strømninger inden for den såkaldte anden modernisme i USA, New York School of Poets, som frem for alt udfoldede sig i 50 erne, og de såkaldte L-A-N-G-U-A-G-Edigtere (efter det tidsskrift, hvori de manifesterede sig), der især udfoldede sig i slutningen af 70 erne og op gennem 80 erne. Og som primært havde deres centrum på vestkysten. New York-skolens digtere, hvis hovednavne er Frank O Hara, John Ashbery, Kenneth Koch og James Schuyler (hvortil kommer en kvindelig digter som Barbara Guest), er, sagt i korthed, kendetegnet ved, i modsætning til højmodernisterne (dvs. Eliot og Co.), at dyrke det hverdagsnære, humoristiske og umiddelbare. Det handler om en her-og-nu-sprudlende livslyst og om en fabulerende, overskudspræget, associativ sprogleg, som dog alligevel adskiller sig fra beatdigtningens hymnisk-utopiske udladninger. Ligesom det for New York-digterne på linje med popkunstnerne handler om en affirmativ attitude over for den omsiggribende populær- og massekultur (skønt de faktisk oprindelig havde mødt hinanden på Harvard!). For New York-digterne gjaldt og gælder det desuden om at være i stadig interaktion med de andre kunstarter, hvad enten det er musik (typisk jazz), lm eller billedkunst. Denne interaktion var netop med til at gøre skolen til et levende, bevægeligt sted, hvor de interdisciplinære, intermediale eksperimenter kunne trives. Heroverfor kan Language-digterne beskrives som stærkt akademiske, sprogbevidste og teoretiske som det næsten også ligger i navnet (lidt rkantet kan man måske tale om hjernepoesi contra New York-skolens følelses- eller sansepoesi ). De er mere optaget af digtet som konstruktion af skriftligt materiale (med Stein Larsens udtryk) end som informel, klichéfyldt tale eller konversation. Dertil kommer, at deres afsæt er udpræget kritisk. I et interview i forbindelse med festivalen forklarer Lyn Hejinian, som sammen med Charles Bernstein er det måske mest prominente navn blandt sprogdigterne, hvordan et af udgangspunkterne for dem var en dyb indignation over Vietnamkrigen, og over den hykleriske måde, som politikerne i 1960 erne brugte sproget på (det vi i dag også kender som spin ). Projektet blev da at afsløre, hvorledes selv det tilsyneladende mest uskyldigt konstaterende sprog herunder også det personlige sprog var in ceret af alskens ideologiske og sociale koder. Hvordan sproget med andre ord var kontekstbestemt, således at det snarere var sproget der brugte menneskene, end menneskene, der brugte sproget. 6

7 I alt var der syv ældre amerikanere (en enkelt, nemlig Anne Carson, kom dog fra Canada) tilstede ved arrangementet. Disse syv, som bl.a. talte language-digterne Lyn Hejinian, Rosmarie Waldrope og Charles Bernstein og digtere fra New York-skolens anden generation, bl.a. David Lehman, havde så igen (minus Don Padget, som var kommet med i sidste øjeblik på afbrud fra Kenneth Koch) fået lov til at vælge hver en yngre digter under 35 år, som de fandt særlig talentfuld. Blandt de yngre udenlandske digtere, der deltog, var Mark Bibbins, Lytle Shaw og Juliana Spahr. Derudover deltog 24 danske digtere fra Klaus Rifbjerg, Jørgen Sonne, Henrik Nordbrandt og Peter Laugesen til Kirsten orup, Jørgen Gustava Brandt, Jess Ørnsbo og Benny Andersen fra den ældre generation. Og fra den yngre: Pia Tafdrup, Pia Juul og Morti Vizki. For nu blot at nævne nogle få af de mange højst forskelligartede må man nok sige navne, som var med. Dertil kom en pæn stribe helt unge digtere fortrinsvis fra forfatterskolen så som Ursula Andkjær Olsen og Mette Moestrup, der i høj grad brugte arrangementet til en nindstilling af deres forfatterskab på en bestemt tradition og diktion, som havde ikke så få træk tilfælles med den amerikanske anden modernisme. Personalisme versus personisme Programmet bød på en myriade af aktiviteter rundt om i den danske hovedstad. Der var paneldebatter, seminarer, foredrag, workshops og oplæsninger rundt omkring i København fra Kafcaféen, e Lab og Kunstakademiet til Glyptoteket og Kunstmuseet Louisiana (der jo også i sin tid havde lagt rum til lanceringen af den anden modernisme inden for billedkunst i Danmark). Desuden blev der vist lm på Cinemateket, heriblandt en nyproduceret lm af omas urah, Lars Movin og Niels Plenge om New York Skolens digtere dengang og nu med titlen Something wonderful may happen (taget fra en af New Yorkskolen koryfæer, den tidligt afdøde Frank O Hara). På Cinemateket kunne man også se Alfred Leslies berømte lm om beatdigterne, Pull my Daisy, som var med til at skyde New American Cinema i gang (og nej, den har intet at gøre med den danske dronning, der jo som bekendt bliver kaldt for Daisy i familien selvom hun sikkert, som en slags royal boheme, kunne have været spekatulær nok at have med!). Dertil kom en butik i Teglgårdsstræde inde i den såkaldte Pisserende (temmelig symbolsk!), hvorfra der bl.a. blev solgt forskellige udgivelser, som var produceret i anledning af festivalen. Den vigtigste udgivelse i forbindelse med festivalen var antologien Amerikansk katalog, som blev redigeret af Niels Frank i samarbejde med 7

8 litteraterne omas urah og Tue Andersen Nexø. Her nder man først et veloplagt forord ved redaktørerne, hvori de forsøger at pejle forskellen mellem det Amerika, der mødte Johannes V. Jensen, da han rejste derover omkring århundredeskiftet (det forrige forstås), og så det Amerika, der møder den nutidige besøgende; dels på baggrund heraf præciserer formålet med antologien, nemlig at synliggøre den del af den nutidige amerikanske kultur, som hverken udgøres af tv-seriernes, MTVs og de kulørte Hollywood-produktioners, kort sagt den kommercielle mainstream-kulturs, bras, som det hedder, og ej heller af højkulturens (læs modernismens) mere af det samme. Dernæst nder man en indledende artikel ved Niels Frank (senere genoptrykt i udvidet form i essaysamlingen Alt andet er løgn, der kan ses som en slags statusrapport over forfatterens samlede pædagogiske og litteraturpolitiske virke siden 1996) om det, der er antologiens hovedemne, nemlig den såkaldte anden modernisme. Med udgangspunkt i Donald Allens skelsættende antologi, e New American Poetry fra 1960, indkredser artiklen de forskellige strømninger og bevægelser inden for denne herunder New York-skolen. Languagedigtningen er af naturlige grunde ikke med i Allens bog, da den først dukker op en snes år senere. Den er til gengæld fyldigt repræsenteret i Paul Hoovers opfølger til Allen-antologien, Postmodern American Poetry fra Ud over at præsentere ere af de i Danmark på det tidspunkt forholdsvis ukendte repræsentanter for den anden modernisme, samt indføre i denne eksperimenterende, neoavantgardistiske retnings aftryk inden for andre kunstarter som lm, musik og billedkunst (arkitekturen er også behandlet), byder antologien tillige på oversatte programtekster herunder et uddrag af Charles Olsons berømte Projective Verse, der i Amerikansk katalog er blevet oversat til Projektiv digtning, af Ezra Pounds Et tilbageblik, på engelsk A Retrospect (om end afsmitningen fra Pound i den danske interaktionslyrik, vil jeg mene, er af teoretisk mere end af praktisk art), og af endnu et avantgardistisk ikon, Gertrude Steins, Hvad er lyrik?. En i dansk sammenhæng mere ukendt programtekst, som er oversat, er Frank O Haras festfyrværkeriagtige lille manifest Personism (netop ikke personalisme!) fra 1959, hvori han slår til lyd for en poesi, der kommer ned fra den høje piedestal, fra det tilbagetrukne elfenbenstårn, og dropper den centrallyriske berøringsangst til fordel for en mere ja netop interaktionel, løssluppen prosodi, der bevæger sig ud i gaderne. Som kort sagt foregår mellem digter og person, i stedet for mellem siderne. Det hedder ordret (i Claus Bechs oversættelse): 8

9 [Personismen] blev grundlagt af mig efter en frokost med LeRoi Jones den 27. august 1959, en dag jeg var forelsket i nogen (ikke LeRoi i øvrigt, men en blond fyr). Jeg gik hjem for at arbejde og skrev et digt til denne person. Mens jeg sad og skrev, gik det op for mig, at hvis jeg ville, kunne jeg bruge telefonen i stedet for at skrive digtet, og på den måde så personismen dagens lys. Det er en særdeles spændende bevægelse, som utvivlsomt får mange tilhængere. Den placerer digtet midt imellem digteren og personen som pålægget i en sexsandwich, og digtet er behørigt taknemmeligt. Digtet be nder sig omsider mellem to personer i stedet for mellem to sider. I al beskedenhed må jeg tilstå, at det meget vel kan blive en dødsdom for litteraturen, som vi kender den. Det kan man naturligvis beklage, men jeg er i hvert fald glad for, at jeg fandt på det før Alain Robbe-Grillet. 4 Frokostlyrik, er Frank O Haras betegnelse for den nye, mere udadvendte, modernitetsbegejstrede konversations-poesi, der beskriver hverdagens middelstemninger snarere en de potenserede følelsesmæssige tilspidsninger. Og ligesom Afrika er den, som han siger, på vej ind i fremtiden. Det står til troende. Blog-litteratur kunne vi vel i dag kalde det. Men humlen er den samme: En lyrik, der ikke billedet er O Haras opfører sig som midaldrende mødre, der er ude på at få deres børn til at spise alt for meget kogt kød og karto er med dyppelse (tårer). Modsætningerne mødes og fornyelse opstår Med In the Making-festivalen var der, som det forhåbentlig er fremgået, tale om en enorm og storstilet indsats, som gik langt ud over, hvad begrebet lyrikfestival normalt signalerer, nemlig et lidt indeklemt, forkølet arrangement for de få indviede. Og selvom der så absolut var mange involveret i at stable begivenheden på benene, må den bærende kraft indiskutabelt siges at være Niels Frank. Det var således hans ideer om en tiltrængt fornyelse af den danske lyrik, der havde været med til at give det første startskud. Det var hans ngermærke, der kunne spores overalt på aktiviteterne. Nu skulle der virkelig ruskes op i det danske mådehold (som Torben Brostrøm også talte om i 1959). Endnu engang. Men det handlede ikke, og det er vigtigt at understrege, kun om fornyelse af dansk lyrik gennem blodtransfusion udefra. Hele pointen med festivalen var faktisk, at der ikke blot skulle være tale om import fra det store Amerika til lille Danmark. Det var sådan, som Niels Frank også gør opmærksom på i et af de mange interviews i forbindelse med festivalen, at de to amerikanske skoler, trods deres fælles opgør med den angiveligt stivnede højmodernistiske tradition, stadig i 2001 havde så store indbyrdes kontroverser pga. en divergerende forståelse af den anden modernisme, at det var svært overhovedet at få lagt 9

10 programmet. Således havde de to retninger, New York-skolen og Language-digtningen, vistnok aldrig nogensinde for alvor været bragt i stue sammen i USA. Ved en af de paneldebatter på Kafcaféen, hvor jeg selv deltog (som ydmyg tilhører), blev der derfor gjort en stor pointe ud af, at det den danske poesi måske havde at tilbyde den amerikanske af lærdom, var en mindre dogmatisk og rkantet holdning til henholdsvis den postmodernistiske og den skriftmodernistiske linje, som vi også kan kalde de to retninger. En holdning, som gjorde, at de endog kunne fusioneres på forskellige leder og kanter. Tydeligvis så Frank selv sin egen indsats som poet som gående i den retning. Et af festivalens absolutte højdepunkter i den store forbrødring mellem traditionerne var et oplæsningsarrangement på Glyptoteket paradoksalt nok i den monumentale, strengt symmetriske festsal midt mellem klassiske statuer og ionisk inspirerede marmorsøjler. Her læste en bred vifte af såvel danske digtere som udenlandske gæster op for omkring 350 mennesker, hvad der må siges at være et rekordstort publikum til en lyrikoplæsning (til paneldebatterne havde der ofte været mennesker, hvad der også må siges at være ganske imponerende). Niels Frank indledte aftenen og kunne berette, at han i løbet af dagen havde haft mange spøjse og opløftende oplevelser ved arrangementerne rundt om i byen. Bl.a. var der kommet en ung fyr hen til ham efter en af paneldebatterne og havde sagt: Hvor er det dog et supergodt arrangement, I har lavet. Hele Esbjergs 5 undergrund er her. Hvor mange er det?, havde Niels Frank da spurgt. Hvortil fyren svarede: To. Og vi er her begge to. Presseomtalen af festivalen var ligeledes overvældende. Da festivalen sluttede, kunne der tælles over 80 indslag i aviser og andre medier i og omkring det tidspunkt, hvor den fandt sted. Ikke at alt, hvad der stod og blev sagt om festivalen og dens arrangører var positivt. Langt fra. Der var faktisk ikke så få kritiske stemmer, som både talte om amerikanske blindgyder og om pinlig håndtering af amerikansk kunst (de este indlæg kan stadig ndes på Infomedia). Men den blev omtalt og diskuteret livligt. Og det var det, der var meningen med det hele. Festivalen var i sit udgangspunkt tænkt som en form for bevidst provokation af den i Niels Franks og arrangørernes øjne selvbehagelige, bagudskuende danske samtidslyrik, der stadig hang fast i sensymbolisme og metaformodernisme og henført, ure ekteret, centrallyrisk inderlighed. Trods fraværet af O og Ak for ikke at tale om karto er med tåre-dyppelse. Det ville have været en katastrofe, hvis alle havde klappet i hænderne og været glade. Kun knap en måned efter, at In the Making-festivalen løb af stablen, fandt 9/11 sted og satte med ét diskussionen af det amerikanske, og alt 10

11 det, Niels Frank talte og skrev så positivt om, i et helt andet og langt mere problematisk lys, som også har manet til eftertanke hos mange europæere. Ironisk og måske symbolsk? nok læser David Lehman i lmen Something wonderful may happen rent faktisk et digt op med Twin Towers som baggrund (kommentarer turde være over ødige!). Men det har ikke kunnet forhindre, at den store event, som In the Making vitterlig var, har fået betydning herefter. Tværtimod. Det er således den vi, som jeg anskuer det, overalt ser eftervirkninger af i den danske lyrik i dag, nemlig inden for det, Stein Larsen kalder den erstemmige interaktionslyrik. Americana på dansk Eftervirkningerne har kunnet følges hos en række yngre danske poeter som Pejk Malinovski, Peter Højrup, Ursula Andkjær Olsen, Mette Moestrup, Palle Sigsgaard, Anders Søgaard, Martin Larsen, Rasmus Nikolajsen, Lars Skinnebach, Martin Glaz Serup, Mayse Aymo-Boot og Anders Abildgaard. To af de mest fremtrædende blandt disse er Ursula Andkjær Olsen og Mette Moestrup. Jeg skal runde af med at vise, hvorledes In the Making-festivalen helt konkret har sat sig spor hos den sidstnævnte, nemlig i digtsamlingen Golden Delicious fra Moestrup var som nævnt, ligesom Andkjær Olsen, direkte involveret i afviklingen af festivalen. Dels var hun med til at oversætte tekster af de yngre amerikanere til antologien 6 amerikanere af lave, dels var hun ordstyrer ved de paneldebatter, hvor forskellige, såvel amerikanske som danske, digtere blev diskuteret og endevendt i de dage, hvor festivalen stod på. En af de tekster, Mette Moestrup var med til at oversætte, var uddraget fra Juliana Spahrs Fuck-You-Aloha-I love you fra Titlen henviser i øvrigt til en rockkoncert på Hawai, hvor forsangeren råbte dette ud over publikum. Hawai er da også det speci kke sted, den speci kke lokalitet, som ere af digtene tager udgangspunkt i. Men perspektivet hæves også op på et globalt plan, der indfanger forskelle, forskydninger og kompleksitet, både kulturerne imellem og inden for den enkelte kultur selv. Således også følgende prosalyriske sekvens, der spiller den kolonialiserende verdens vi og den kolonialiserede verdens de ud mod hinanden til ikke et øje er tørt havde man nær sagt. Nej, til det fremgår, at disse kategorier beror på et voldgreb mod den kaotiske, sammensatte såkaldte virkelighed. Sekvensen lyder i den danske oversættelse (som Mette Moestrup var med til at foranstalte) som følger: 11

12 Historien lyder sådan her: lyset bliver tændt, og lyset kommer ind i rummet og fanges af prismet, og prismet bryder dette lys i hele rummet. Prismet fanger lyset og bryder det. Det tager lyset og spiller med det igen og igen. Vi bades i prismens lys i hele rummet. Vi bades i lyset af opvågnen. Dette er bevidsthed. I dette lys bader vi der er bekymrede, fordi vi skal gøre plads for vi som er fortabte eller forlader andre steder, vi som kræver plads, vi som kom fra et andet sted, vi som er berømte og efterstræbte og derfor kan bo lige, hvor vi ønsker, og vi ønsker at bo her, vi som ødsler med mad og nyder at spise, vi som skribler i notesbøger og skriver ord, vi som laver mad og gør rent, vi som diskuterer optegnelserne og historierne og giver vores indtryk og genfortællinger for at bidrage til forvirringen, vi som danser indviklede danse i kostumer med mange farver og teksturer, de neret til punkt og prikke, vi som snakker i barer sent om natten og betragter det som kulturelle indtryk, vi som er sammen om at bære ens skjorter på en bestemt ugedag, hvilket de nerer os som sammen, som unikke, som i modsætning til et de [ ]. 6 Der er ingen tvivl om, at den næsten sociologisk-etnogra ske linje, samt den postkolonialistiske tilgang, som Spahr bedriver i sin bog (hun, der er amerikansk født, underviste selv på det tidspunkt i poesi og poetik på University of Hawai, og var derfor helt og aldeles ajour med de nyeste litteraturteorier ligesom hun i øvrigt også er stærkt inspireret af Lyn Hejinian) har haft en afsmittende effekt på den bog, den ligeledes litteraturvidenskabeligt uddannede og Hejinian-elskende Mette Moestrup udgav året efter. Det samme har Spahrs nedbrydning af det højstemte, krops-, steds- og hverdagsfor ygtigende centrallyriske særsprog (om end der, som det også fremgik af citatet, nok er tale om en poetisk stilisering med suggestive gentagelsesmønstre, der kan bringe mindelser om beatdigternes messende stil) samt hendes undersøgelse af sprogets identitetsskabende effekt og dets underliggende magtkoder. Også hos Moestrup handler det således om det konkrete, urene, frem for om det abstrakte, rene, som hele tiden må gøre voldgreb på virkeligheden for at kunne fremstå som naturligt. Og som altid viser sig at have nogle hierarkiserende og ekskluderende mekanismer indbygget. Ikke mindst handler det om at hamre en pæl igennem den moderne europæiske myte om det unikke, selvberoende jeg med en indre essentiel personlighedskerne. Tværtimod ses jeget og identiteten som i høj grad konstrueret og relationelt betinget (jævnfør også O Haras personismemanifest). Hos Moestrup er det dog, i hvert fald i Golden Delicious, mere den kønnede end den etniske identitet, der dekonstrueres (den etniske identitet tages til gengæld op i efterfølgeren kingsize). Igen er titlen i øvrigt interessant, da det ligeledes her er noget guddommeligt, nemlig den i den nordiske mytologi ophøjede gudinde 12

13 Iduns guldæbler, der hives lidt ned på jorden og bliver til det prosaiske Golden Delicious; altså navnet på en populær sort af højst prosaiske, spiselige æbler jævnfør også omslagets skriggrønne farve. Selvfølgelig spiller titlen tillige på det forbudte æble i den bibelske fortælling om Kundskabens Træ. En sidste mulig association kunne være New York, med kælenavnet e Big Apple. Endelig må man fremhæve, at Golden Delicious er et engelsk navn, og dermed et fremmed ord (med Stein Larsens betegnelse), der både er forbundet med natur og med forbrug (mærkevarer). Den erstemmige interaktionspoetik foldes for alvor ud i den sidste sekvens i digtsamlingen. I digtet Rose tager Mette Moestrup eksempelvis et af de ældste og simpleste poetiske billeder ved vingebenet, nemlig koblingen mellem en rose (ofte i knop) og en (ung) kvinde sådan som vi bl.a. ser det i dansk litteratur hos en Ambrosius Stub ( Du deylig Rosen-Knop ), hos Schack Staffeldt og hos Christian Winther. Og i en engelsk tradition hos bl.a. Shakespeare. De to første strofer lyder således (og til de sarte sjæle er der kun at sige: spænd sikkerhedsbæltet!): Tirsdag og vi nipper til libanesisk rosenvand. Hvid kaffe siger min libanesiske veninde at det kaldes, siger Rose og Roses libanesiske veninde nikker. Og Rose siger pik er pik og Roses libanesiske veninde nikker. Men Rose og Roses libanesiske veninde! En kaffebønne dufter jo ikke som en rosenknop siger jeg, og mænd mænd de tænker som bekendt med pikken, siger Rose og Roses libanesiske veninde hvis navn betyder nat nikker. Men Rose og Roses libanesiske veninde! Mine damer! Jeg må indvende: Pikken kan være metaforisk Min elskede er som en pik. Ligheden mellem den elskede og pikken er overført og ertydig. Den elskede er rejst eller ude af stand til at rejse, den elskede er hård eller blød eller rød i hovedet, måske. Pikken kan være metonymisk og forskyde sig fra banan til vaniljeis eller allegorisk og stå for sig selv med stort ligesom Døden i kutte. Pikken kan stå for sex som del for helhed; når man siger her kan man få sig noget pik er pikken et sexsymbol, ikke sandt? Pikken kan besynges apostro sk, man kan altså anråbe den bortnærværende pik begærligt o pik og endelig kan pikken gives tale, det kaldes prosopopeia 13

14 og hvad kan pikken sige? Jeg mangler ord eller Jeg kan ikke skjule det mere: Han misbruger mig. Mine damer! Rose og Roses libanesiske veninde! Vi må således konkludere at pik ikke partout er pik. 7 Rose i digtet er således ikke symbol på Kvinden, på Das Ewig- Weibliche ; men er tilsyneladende navnet på en højst kødelig, konkret kvinde, der kommer fra et helt bestemt sted i verden. Hvis hun da er en kvinde? For det er slet ikke sikkert. Endvidere er digtet på udsigelsesplan helt igennem erstemmigt og urent, i og med det er formet som en kontrapunktisk samtale mellem det lyriske jeg, Rose og Roses veninde, hvilket er med til at bryde med den centrallyriske monologicitet og sætte forskellige diskurser i spil. På den måde vises det, at vores identitet er og bliver indlejret i nogle bestemte sociale og ideologiske kontekster. Det såkaldt almengyldige, eksistentielle, værdi- og interesseneutrale perspektiv, som er så afgørende i den centrallyriske tradition, hvor det hedder sig, at det private og situationsbundne skal helst være hævet op på et personligt plan, dvs. på et plan, der kan kaldes almenmenneskeligt, er og bliver en illusion, en myte. Moestrup demonstrerer, at identitet og identi kation altid skabes på baggrund af nogle speci kke sociale koder, og at det pr. de nition er den maskuline subjektposition, der favoriseres i den tilsyneladende kønsneutrale centrallyrik, med dens pseudorepræsentative, abstrakte jeg, jeg, jeg. Dermed blæser hun til angreb på de kønsdikotomier og hierarkier, som stadig lever i bedste velgående også i det senmoderne, amerikaniserede massesamfunds tegneserieverden, med Superman og Sølvpil og Månestråle (jævnfør tidligere digte i bogen). Man kan sige, at Gertrude Steins a rose is a rose is a rose er kommet imellem Moestrup og den lyriske tradition. Ja, selv Henrik Nordbrandts berømte rose-digt Nu kan jeg ikke bruge dig længere, fra digtsamlingen Ode til blæksprutten, sættes til vægs, idet dette nok afslører rosebilledets retoricitet (lige som det lyriske jeg selv gør); men ikke dets socialitet. Det, der er kommet imellem her, er altså kønnet. Således peger Moestrup i en stilistisk fanden-i-voldsk ukvindelig form (med heftig brug af typiske mandeord som pik og kusse og en typisk mandeform som parodien det vrængende o, som altså så opstår fra de døde igen) på, at selv den traditionskritiske Nordbrandts digt er dybt in ceret med uudtalte kønskoder, når det kommer til stykket. Slutstrofen er en direkte, fed og, synes jeg, ret morsom parodi på den berømte Nordbrandt-linje nu kan jeg ikke bruge dig længere, som ellers netop skulle være en sprogbevidst gennemhulning af rosen som 14

15 uskyldigt litterært symbol. Sat på plads af sine libanesiske veninder, går jeget ydmyget hjem og piller som det hedder vattet ud af brystholderen og sokken ud af gylpen : Sok Vattotter. Jeg er ked af det. Jeg kan ikke bruge jer mere i mine digte. Jeg er ked af det. Jeg er meget levende. I er alt for meget jer selv. Farvel. 8 Selv her er der, som det lyriske jeg i Moestrups digt (som vel i og for sig er en slags kød-og-blod Moestrup eller også er det omvendt? og som netop imødegås af andre stemmer, andre diskurser), peger på, en blindhed tilstede nemlig over for de implicitte kønskoder, der lurer mellem linjerne, og som gør, at jeget må iføre sig kønsatributterne bryster og penis (vat og sokker) for at kunne være i digtet. Rose-billedet er åbenbart mindre uskyldigt, end selv en Nordbrandt forestiller sig det. Også her er sprogbevidstheden altså skærpet til det yderste, idet det afsløres, hvor in ceret med ideologi og sociale undertekster, det tilsyneladende mest naturlige og neutrale sprog er. Således når vi gennem sproget socialiseres til at indtage entydige subjektpositioner hvad enten de er af kønsmæssig eller anden art. Og det afsløres, hvorledes disse identitetsmæssige fastlåsninger igen har til formål at cementere nogle gældende politiske magtforhold fx mandens position i forhold til kvinden, den koloniserendes i forhold til den koloniserede osv. Ved at synliggøre såvel det poetiske højsprogs som massekulturens spin vil Mette Moestrup få os til at erkende, at tja virkeligheden er sammensat og at de identiteter, vi tror er så unikke og personlige, i virkeligheden er determineret af de sociale og kulturelle relationer, det sociale net, vi er viklet ind i. Denne erkendelse slår ud i fuldt or, om man så må sige, i det sidste digt i samlingen i øvrigt betitlet Ydun. Digtet slutter med linjerne: [ ] Man svømmer i en sammenhæng som svømmer ind i én og så er jeg en sammenhæng. Som hende som ham som dig som dem som os. Her er det forvirrende som det er. Lige her. Her kommer fundet af tvekønnede sk bag på den danske offentlighed. 9 Her har vi faktisk både identitetsspørgsmålet i forhold til køn (jævnfør som hende som ham og jævnfør de tvekønnede sk ) og i forhold til etnicitet (jævnfør som dem som os ) med. Bemærk i øvrigt udtrykket 15

16 lige her, som kan siges at svare til Niels Franks afsværgelse af den abstrakte, tomme forestillingsvælde i Hockney-digtet, men er langt mere politisk (korrekt?), end Frank nok nogensinde bliver. Til gengæld er Moestrup og Frank fælles om at have såvel sprogbevidstheden som den hyperkonkrete sto ighed med. Sproget tænker over sig selv, samtidig med at det er i kontakt med verden derude. Modsat af hvad vi nder i den mest ekstreme og radikale sprogdigtning. Vi ser også i Golden Delicious den samme løse, sludrende, metonymiske sætningsbygning som i Tabernakel. En sætningsbygning, der rent paratekstuelt synes at have givet anledning til de to digtsamlingers næsten identiske, antivertikale formater. Spørgsmålet er så, hvis man skal komme med en lille kritisk krølle, om vi kun er skabt af sammenhænge og relationer, hvilket igen forudsætter, at identiteten alene ligger i kønnet og etniciteten, og slet ikke i de valg vi foretager ud fra det, man kunne kalde egenviljen (hvilket vil sige: den egne fornuft og den egne følelse, dannet gennem den enkeltes unikke livsforløb). At vores identitet med andre ord kan reduceres til en ren spejling af den til enhver tid givne socialitet hvilket igen, hvis man skulle se konsekvent på det, ville udelukke enhver mulighed for kritik og modstand mod denne. Det forekommer at være at erstatte en forsimpling med en anden. Og spørgsmålet er, i forlængelse heraf, om identitet altid er ensbetydende med noget dårligt, undertrykkende, ekskluderende og hierarkiserende. Det kan nok diskuteres. A la Mae West Festivalen In the Making blev, som jeg har været inde på, omtalt og debatteret på livet løs, mens den fandt sted (og al den lyriktra k, som man kan kalde den, k det danske kulturliv for kun sølle danske kroner, thi det var hvad det alt i alt kostede at afholde arrangementet). Det står da heller ikke til diskussion, at den har haft en fuldstændig afgørende ind ydelse på mange for ikke at sige de este af de digtere, der i dag står centralt i den danske nutidslyrik, heriblandt Lars Skinnebach, Ursula Andkjær Olsen og Mette Moestrup. Men når litteraturhistorikerne har skullet beskrive den nye vending eller strømning så har de ofte undladt at gøre opmærksom på, at det altså er lige præcis herfra, så at sige alle de nye digtere sætter af, enten de så var med som almindelige tilhørere, i deres egenskab af forfatterskoleelever, eller de var direkte involverede i afviklingen af festivalen. Jeg var i øvrigt selv med, kan jeg vist godt her til slut afsløre, på en af de studieture til USA slutningen af 90 erne, som dannede en slags affyringsrampe for In the Making-festivalen. Ganske vist var det ikke i tilknytning til Forfatterskolen, men derimod i egenskab af (provisorisk) 16

17 leder for et hold elever fra Kunstakademiet i København, der skulle over at se Whitney Biennalen og Duchamps pissekumme i Philadelphia selvfølgelig jeg var med. På Niels Franks anbefaling (han påstår dog, at det var på min anbefaling) blev vi med hvert vores respektive elevhold indlogeret på det berømte transvestit-drevne hotel 17 nær New Yorks East Village, hvor receptionisterne taler med meget dyb stemme og samtidig har de længste og rødeste negle nord for Rio. Og hvor sengetæpperne har form som gigantiske kysselæber a la Mae West. Hotellet var sammen med vores besøg på forskellige trans-natklubber med store paryk-blondiner og små, vævre fyre i leopardtrusser; besøg der (skal det tilstås) var lige så hyppige som vores deltagelse i diverse, mere seriøse digtoplæsninger og kunstudstillinger med til at hensætte os i en nærmest euforisk tilstand af total åbenhed, bevægelighed og ucensureret receptivitet i forhold til nuet. Således udbrød Niels Franks samlever, Jerry, en nat hvor hotellets vandrør for 117. gang gav sig til at hyle og hvine som en amokgående bøsse-, trans-, s/m-natklub: Oh, was that Marianne Stidsen screaming?. For mig illustrerer den lille privat-slibrige anekdote (som jeg gudskelov ikke er i stand til at dokumentere på nogen som helst måde) ganske udmærket, hvad det var for en særlig atmosfære, Niels Frank ønskede og også, synes jeg, formåede at bringe ind i det danske kulturlandskab ved overgangen til det nye årtusinde. Nemlig den, at alt kan lade sig gøre og tænkes. Hvis bare man er åben og fordomsfri og bevægelig nok. Litteraturliste DIGTE (UDPLUK): Abildgaard, Anders: Kære venner, København 2009 Aymo-Boot, Mayse: Ødelæggelsen 1 11, København 2010 Frank, Niels: Tabernakel, København 1996 Frank, Niels: Små guder, København 2008 Hejinian, Lyn: Mit liv, København 2001 [1987] Koch, Kenneth: Et tog kan skjule et andet og andre digte, København 2001 Larsen, Martin: Hvis jeg var kunstner, København 2010 Moestrup, Mette: Golden Delicious, København 2002 Moestrup, Mette: kingsize, København 2006 Olsen, Ursula Andkjær: Lulus sange og taler, København 2000 Olsen, Ursula Andkjær: Ægteskabet mellem vejen og udvejen, København 2005 Serup, Martin Glaz: Tra kken er uvirkelig, København

18 Sigsgaard, Palle: Glitrende støv danser, København 2007 Skinnebach, Lars: I morgen ndes systemerne igen, København 2004 UDGIVELSER I FORBINDELSE MED IN THE MAKING-FESTIVALEN: 6 amerikanere af lave, red. Lars Bukdahl og Ursula Andkjær Olsen, Århus 2001 Amerikansk katalog, red. Niels Frank, Tue Andersen Nexø og omas urah, København 2001 Banana Split nr. 20, København 2001 Nye Sætninger, Legendas skriftserie nr. 2, København 2001 Krydsord, Legendas skriftserie nr. 3, København 2001 FILM: Something wonderful may happen (interviews og produktion: omas urah. Instruktion: Lars Movin og Niels Plenge), Det Danske Filminstitut, København 2001 TEORI OM DEN ANDEN MODERNISME : Antin, David: Modernism and Postmodernism i: e Avant-Garde Tradition in Literature, red. Richard Kostelanetz, New York 1982 Barth, John: e Friday Book, New York 1984 Conte, Joseph M.: Unending Design, Ithaca og London 1991 En tradition af opbrud, red. Tania Ørum, Marianne Ping Huang og Charlotte Engberg, København 2005 Frank, Niels: Alt andet er løgn, København 2007 Huyssen, Andreas: After the Great Divide, Bloomington og Indianapolis 1986 Larsen, Peter Stein: Drømme og dialoger. To poetiske traditioner omkring 2000, Odense 2009 Modernismen til debat, red. Anne Borup et al., København 2005 Perloff, Marjorie: e Dance of the Intellect, Evanston og Illinois 1985 Perloff, Marjorie: Poetry On & Off the Page, Evanston og Illinois 1998 Postmodern American Poetry, red. Paul Hoover, New York 1994 Virkelighedshunger, red. Britta Timm Knudsen og Bodil Marie omsen, København 2002 Ølholm, Marianne: Uforståelighed som æstetisk strategi, København 2009 Tak til Niels Frank for beredvilligt udlån af materiale vedrørende In the Making-festivalen, og for oplysninger om facts vedrørende festivalen. 18

19 Noter 1 Peter Stein Larsen: Drømme og dialoger. To poetiske traditioner omkring 2000, Odense 2009, s. 36 ff. 2 Ibid. 3 Niels Frank: Tabernakel, København 1996, s Frank O Hara: Personisme: Et manifest [1959], i: Amerikansk katalog, red. Niels Frank, Tue Andersen Nexø og omas urah, København 2001, s Dansk provinsby vestpå. 6 Juliana Spahr: Fuck-You-Aloha-I love you, del VI [2001] i: 6 amerikanere af lave, red. Lars Bukdahl og Ursula Andkjær Olsen, Århus 2001, s Mette Moestrup: Golden Delicious, København 2002, s Ibid., s Ibid., s

SAMTIDSPOESI I TILBAGEBLIK

SAMTIDSPOESI I TILBAGEBLIK 152 E L I S A B E T H F R I I S SAMTIDSPOESI I TILBAGEBLIK P E T E R S T E I N L A R S E N Drømme og dialoger To poetiske traditioner omkring 2000 Odense, 2009 (Syddansk Universitetsforlag). 560 Sider.

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1

Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Marie Louise Juul Søndergaard, DD2010 Studienr. 20104622 Anslag: 11.917 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 2 AUTO ILLUSTRATOR 2 METAFORER OG METONYMIER

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Dansk-Svensk Forfatterselskab Danskt-Svenskt Författarsällskap

Dansk-Svensk Forfatterselskab Danskt-Svenskt Författarsällskap Dansk-Svensk Forfatterselskab Danskt-Svenskt Författarsällskap Ordet særudgave 3/2012 Bogreceptionen i Malmø 27.11.2012 Helge Krarup Vi tog vores nye lokaler i brug med denne bogreception, hvor vores medlemmer

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Steen Skovsgaards samtale med Bjørn Nørgaard 1. søndag efter helligtrekonger 2009

Steen Skovsgaards samtale med Bjørn Nørgaard 1. søndag efter helligtrekonger 2009 Første del (efter epistel-læsningen) Det er jo en provokerende epistel på mange måder. I hvert fald er der et ord, jeg godt vil spørge dig om, Bjørn Nørgaard. Jeg kan vel sige uden at fornærme dig, at

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000.

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. 2. interview Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. Briefing: Der er ikke nogen forkerte svar. Er du kunstinteresseret? Ja, meget. Jeg arbejder

Læs mere

Alterne.dk - dit naturlige liv. Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn.

Alterne.dk - dit naturlige liv. Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn. Kira Eggers Tilføjet af Charlotte Rachlin søndag 25. maj 2008 Sidst opdateret tirsdag 01. juli 2008 Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn. Det er almindelig

Læs mere

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation.

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. Indledning Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. John Stott Det var en dejlig søndag morgen lige efter gudstjenesten.

Læs mere

Torben Weinreich. Børnelitteratur. mellem kunst og pædagogik. Roskilde Universitetsforlag

Torben Weinreich. Børnelitteratur. mellem kunst og pædagogik. Roskilde Universitetsforlag Torben Weinreich Børnelitteratur mellem kunst og pædagogik Roskilde Universitetsforlag Torben Weinreich Børnelitteratur mellem kunst og pædagogik 2. udgave 2004 Roskilde Universitetsforlag, 2004 Omslag:Torben

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet CHARLOTTE BLOCH FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet Samfundslitteratur Charlotte Bloch FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur

Læs mere

Bliv afhængig af kritik

Bliv afhængig af kritik Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Hvornår er man egentlig dansker? Når man ser dansk ud? Når man har dansk pas? Eller danske forældre? Er man

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Digte lå billederne i en kuvert sammen med program for dagen

Digte lå billederne i en kuvert sammen med program for dagen Steen Kaalø Digte er vel digte eller er de? Digte som får megen opmærksomhed i øjeblikket, kan nogle gange virke frastødende. Måske er digtene gode men den næsten salvelsesfulde dyrkelse af digteren kan

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Malerier på grænsen mellem verdener En gruppe kunstnere i 1920ernes Paris troede fuldt og fast på, at man igennem kunsten

Læs mere

Sct. Kjeld. Inden afsløringen:

Sct. Kjeld. Inden afsløringen: Sct. Kjeld Inden afsløringen: Når vi tænker på en ikon, så vil mange af os have et indre billede af, hvordan en ikon ser ud. Hvis vi kunne se disse billeder ville de være forskellige. Ud fra hvad vi tidligere

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

Den guddommelige historie om den fortabte søn, den misundelige bror og den mærkelige far der ser igennem fingre med alt.

Den guddommelige historie om den fortabte søn, den misundelige bror og den mærkelige far der ser igennem fingre med alt. Den guddommelige historie om den fortabte søn, den misundelige bror og den mærkelige far der ser igennem fingre med alt. Prædiken til søndag 12. juni 2016 i Havdrup kirke Søndagen som også kaldes for den

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Lars Mæhle FUCK OFF I LOVE YOU. Roman. Oversat af Arko Højholt og Mads Heinesen. Vild Maskine

Lars Mæhle FUCK OFF I LOVE YOU. Roman. Oversat af Arko Højholt og Mads Heinesen. Vild Maskine Lars Mæhle FUCK OFF I LOVE YOU Roman Oversat af Arko Højholt og Mads Heinesen Vild Maskine FUCK OFF / I LOVE YOU er oversat fra nynorsk af Arko Højholt og Mads Heinesen. Copyright Det Norske Samlaget 2013

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke-

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke- 76 ET TREDJE STED 77 ANNE ELLEKJÆR Dome of Visions er mange ting: Et opdateret forsamlingshus, et byudviklingsprojekt, et arkitektonisk og et bæredygtigt projekt klimatisk såvel leder i Dome of Visions

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige VELoverstået - eksamen. Vi skaber succeser. Det er vores

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse FORLAG Undervisningsforløb til 9.-10. klasse ENGLEN, 10iCampus, Varde Illustration til Englen af Flemming Schmidt Introduktion Englen af Nick Clausen fra Heksens briller, Ordet fanger 2013 Undervisningsforløbet

Læs mere

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om. 1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?

Læs mere

Læringsspørgsmål til de 15 sange. 10. Hvilken del af sangen synes du bedst om eller mindst om? Hvorfor?

Læringsspørgsmål til de 15 sange. 10. Hvilken del af sangen synes du bedst om eller mindst om? Hvorfor? Læringsspørgsmål til de 15 sange Askepot 1. Hvorfor er det figuren Askepot, der er hovedperson? 2. Hvad er Askepots drøm? 3. Hvad er Askepots virkelighed? 4. Hvad vil Shu- Bi- Dua gerne fortælle med denne

Læs mere

14. søndag efter Trinitatis

14. søndag efter Trinitatis 14. søndag efter Trinitatis Salmevalg 13: Måne og sol, vand, luft og vind 448: Dåbssalme: Fyldt af glæde 42: I underværkers land jeg bor 508: Bryd frem mit hjertes trang at lindre 14: Tænk, at livet koster

Læs mere

04.05.2012 INTERVIEW MED MICHAEL WÜRTZ OVERBECK_MODTAGER AF PUBLIKUMSPRISEN 2012

04.05.2012 INTERVIEW MED MICHAEL WÜRTZ OVERBECK_MODTAGER AF PUBLIKUMSPRISEN 2012 04.05.2012 INTERVIEW MED MICHAEL WÜRTZ OVERBECK_MODTAGER AF PUBLIKUMSPRISEN 2012 Michael Würtz Overbeck VINDEREN AF PUBLIKUMSPRISEN 2012 PÅ ÅRHUS Michael Würtz Overbeck modtog onsdag d. 25. april Publikumsprisen

Læs mere

Prædiken til 1. s. e. trinitatis

Prædiken til 1. s. e. trinitatis Prædiken til 1. s. e. trinitatis Salmer 745 Vågn op og slå på dine strenge 292 Kærligheds og sandheds ånd 41 Lille Guds barn, hvad skader dig 411 Hyggelig rolig Nadver: 725 det dufter lysegrønt af græs

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Afgangsprojekt - Kroppen udtrykt i kunsten Mira & Andreas Art & performance Flakkebjerg Efterskole Problemstilling og indledning Eksperimentere med at flyve. Kunsten

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu.

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu. VENTETIDEN af Sigrid Johannesen Rummet oplyses af lommelygter de to KVINDER og bevæger sig ind på scenen med tændte lommelygter, hviskende og søgende efter et endnu ukendt sted. De når til en mur. Her?

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. 19-06-2016 side 1 Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. Klokken seks gik alt dødt, og der var helt stille, skrev en anonym engelsk soldat i avisen The Times 1. januar 1915. Han var ved fronten

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Min elskede er min og jeg er hans

Min elskede er min og jeg er hans Henrik Nymann Eriksen Min elskede er min og jeg er hans Refleksioner over Højsangen Indhold Hvorfor skrive en bog om Højsangen? 4 Hvad er Højsangen for en bog? 8 Hvordan skal vi læse Højsangen? 12 Kapitel

Læs mere

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere!

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere! ALLEHELGEN 2012 HA. Der er dage, hvor jeg slet ikke har lyst til at stå ud af sengen Jeg tænker på hende hele tiden. Der er ikke noget, der er, som det var før. Sådan udtrykte en mand sig. Han havde mistet

Læs mere

16. søndag efter trinitatis, den 20. september 2015 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 7,1-17 Salmer: 739, 434, 305, 148, 349, 467, 728 v.

16. søndag efter trinitatis, den 20. september 2015 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 7,1-17 Salmer: 739, 434, 305, 148, 349, 467, 728 v. 1 16. søndag efter trinitatis, den 20. september 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 7,1-17 Salmer: 739, 434, 305, 148, 349, 467, 728 v.3-4, 560 Gud, lad os leve af dit ord som dagligt

Læs mere

1 Start samtalen med pigerne idag! EnRigtigMand.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Start samtalen med pigerne idag! EnRigtigMand.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Start samtalen med pigerne idag! Start samtalen en kort introduktion Denne bog er skrevet med ét formål. Formålet er at give dig de redskaber der skal til, for at møde mennesker. Hverken mere eller mindre.

Læs mere

Lyrik. Nogle digte rimer, andre gør det ikke. De, der gør, kan inddeles efter hvilken type rim de indeholder.

Lyrik. Nogle digte rimer, andre gør det ikke. De, der gør, kan inddeles efter hvilken type rim de indeholder. Lyrik Karakteristik af digte Rimtyper Digte tilhører over-genren LYRIK (lyrik, epik og drama de tre overgenrer) Digte kan indeholde rim Digte er komprimerede udtryk - korte og uden for meget fyld Digte

Læs mere

Minimalisme og maksimalisme

Minimalisme og maksimalisme Minimalisme og maksimalisme samtale mellem Helle Helle (HH) og Per Krogh Hansen (PKH) d. 26. februar 2000 på Danskstudiet i Kolding. Transskriberet af Malene Rehr, redigeret af Jon Helt Haarder PKH: Lad

Læs mere

Søren Langager Høgh. Hybridernes paradis. Peter Laugesen, Per Højholt og deres elever

Søren Langager Høgh. Hybridernes paradis. Peter Laugesen, Per Højholt og deres elever Hybridernes paradis Søren Langager Høgh Hybridernes paradis Peter Laugesen, Per Højholt og deres elever SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG 2012 University of Southern Denmark Studies in Scandinavian Languages

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen.

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen. 2.søndag efter helligtrekonger II. Sct. Pauls kirke 19. januar 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/31/138/596//441/439/326/308 Uddelingssalme: se ovenfor: 326 Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26

Læs mere

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM KEVINS HUS I litteratursamtalen får eleverne mulighed for at fortælle om deres oplevelse af bogen samtidig med at de hører om deres klassekammeraters. Samtalen

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

Forord. Klædt af på nettet

Forord. Klædt af på nettet Forord Klædt af på nettet personlige beretninger fra den virtuelle verdens gråzone Morten Bang Larsen Det kan være svært at finde ud af, hvad der er rigtigt og forkert, når man kun er 14 år, og hele verden

Læs mere

DET DRAMATISKE MÅSKE:

DET DRAMATISKE MÅSKE: DET DRAMATISKE MÅSKE: Det dramatiske tema Til læreren Som vejledende tidsforbrug er dette tema sat til at fylde 3 moduler á to lektioner det kan dog afhænge af fordybelsesgraden ved de forskellige opgaver.

Læs mere

Løsning af simple Ligninger

Løsning af simple Ligninger Løsning af simple Ligninger Frank Nasser 19. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk:

Læs mere

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren

Læs mere

I 1999, da Per Kirkebys tilbygning til Vesthimmerlands Museum blev indviet, blev Kirkeby samtidig udnævnt til æresborger

I 1999, da Per Kirkebys tilbygning til Vesthimmerlands Museum blev indviet, blev Kirkeby samtidig udnævnt til æresborger Aars er billedkunstneren Per Kirkebys sted. Allerede ved rundkørslerne på vej ind til den lille himmerlandske by bliver besøgende hilst velkommen af hans høje røde teglstenstårne. På Kimbrertorvet midt

Læs mere

Interview med LCK s videpræsident

Interview med LCK s videpræsident Interview med LCK s videpræsident 0.09-0.12 Interviewer 1: Kan du starte med at fortælle om hvad din rolle i LEO er? 0.15-0.44 Brødreskift: Altså jeg har jo været med at starte det op med Zenia. Og jeg

Læs mere

4. søndag i advent II Sct. Pauls kirke 20. december 2015 kl. 10.00. Salmer: 123/90/76, v.1 og v.7/78//86/439/71/93

4. søndag i advent II Sct. Pauls kirke 20. december 2015 kl. 10.00. Salmer: 123/90/76, v.1 og v.7/78//86/439/71/93 1 4. søndag i advent II Sct. Pauls kirke 20. december 2015 kl. 10.00. Salmer: 123/90/76, v.1 og v.7/78//86/439/71/93 Åbningshilsen Den sidste søndag inden jul. Fire lys tændt, fylde, klar. Ja, og risengrød

Læs mere

Lærervejledning. Forløb: Hjemme hos Hammershøi Målgruppe: 6. 10. klasse Fag: Billedkunst og dansk. 1. Lærervejledning med. 2. Elevark med. 3.

Lærervejledning. Forløb: Hjemme hos Hammershøi Målgruppe: 6. 10. klasse Fag: Billedkunst og dansk. 1. Lærervejledning med. 2. Elevark med. 3. Ordrupgaards samlinger og særudstillinger rummer mange muligheder for engagerende, dialogbaseret undervisning, f.eks. i fagene dansk, billedkunst, historie, fransk og samfundsfag. Se nogle af museets akutelle

Læs mere

vand, næringsstoffer, lys, kuldioxid til blå druer, mørkerøde Ingrid Marieæbler, grønne Clara Friis pærer, orange appelsiner, gule bananer frugter af

vand, næringsstoffer, lys, kuldioxid til blå druer, mørkerøde Ingrid Marieæbler, grønne Clara Friis pærer, orange appelsiner, gule bananer frugter af Tekster: Sl 121, 1 Joh 4,12-16a, Joh 15,1-11 Salmer: Lihme kl 9.00: 4 Giv mig Gud 289 Nu bede vi 292 Kærligheds og sandheds ånd 696 Kærlighed er lysets kilde Rødding kl 10.30 4 Giv mig Gud 47 Jeg løfter

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin.

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin. August 2006 - helt ind i hovedet på Karin Der er gået to måneder, siden Karin fik at vide, at hun er donorbarn. Det er august 2006, og hun sender denne mail til en veninde. Indhold i [ klammer ] er udeladt

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007

Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007 Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007 "Recycle" er en vandring ad eftertankens og følelsens veje. En aften med kærlighedssange, billeder og citater. (fra programmet) Kærlighedssange er banale, men så inderligt

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

PÅ OPDAGELSE I SPROGET:

PÅ OPDAGELSE I SPROGET: PÅ OPDAGELSE I SPROGET: Sprogfilosofisk tema Til læreren Som vejledende tidsforbrug er dette tema sat til at fylde 3 moduler á to lektioner det kan dog afhænge af fordybelsesgraden ved de forskellige opgaver.

Læs mere

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med

Læs mere

Vasily Kandinsky. for Vasily Kandinsky i dag?

Vasily Kandinsky. for Vasily Kandinsky i dag? Vasily Kandinsky Marie Knudsen: Ja, fordi det han står for, for mig er noget der ligger lidt længere tilbage i tiden. Hvor at hvis man så skal lave noget som er nutidigt nu, i forhold til en reklame og

Læs mere

I BEGYNDELSEN VAR BILLEDET ASGER JORN I CANICA KUNSTSAMLING 13. feb. - 29. maj 2015 Undervisningsmateriale

I BEGYNDELSEN VAR BILLEDET ASGER JORN I CANICA KUNSTSAMLING 13. feb. - 29. maj 2015 Undervisningsmateriale I BEGYNDELSEN VAR BILLEDET ASGER JORN I CANICA KUNSTSAMLING 13. feb. - 29. maj 2015 Undervisningsmateriale museum jorn S I L K E B O R G Undervisningsmateriale Nogle gange kan en enkelt sætning udfolde

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18.

Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18. 1 Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18. september 2011 Generel information i forbindelse med besøg på KunstCentret

Læs mere

AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN

AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN Kurser Foredrag Debat WWW.KURSERKBH.DK Pjecen er udgivet af Aftenskolernes Samråd i København. Se mere på www.kurserkbh.dk Layout og tryk: Eks-Skolens Trykkeri ApS Tak til Københavns

Læs mere