9.000 flere offentligt ansatte kunne være på job

Transkript

1 30. MAJ SYGEFRAVÆR Offentligt ansatte har højere sygefravær end privatansatte. Det gælder også, når der tages højde for forskelle i personalets sammensætning. Sygedage pr. ansat, Privat Stat (med statens flere offentligt ansatte kunne være på job flere læger, sygeplejersker, lærere og andre offentligt ansatte kunne være på arbejde, hvis de kun meldte sig syge i samme omfang som ansatte i den private sektor. Offentligt ansatte bliver nemlig betydeligt oftere hjemme på grund af sygdom end ansatte i den private sektor. Det viser en ny analyse, der er en del af DA s ArbejdsMarkedsRapport 2002, som udkommer i juni. Analysen giver for første gang et nuanceret billede af både de reelle og de uforklarede forskelle i sygefraværet mellem den offentlige sektor og den private. DA s analyse viser, at selv når man fjerner den del af fraværet, der skyldes forskelle i sammensætningen af personalet, har offentligt ansatte fortsat et uforklaret højere fravær end privatansatte. Uforklaret forskel i sygefravær Privat Amt (med amternes Privat Kommuner (med kommunalt Note: Angiver hvor stort sygefraværet ville være, hvis sygefraværet for hhv. mandlige og kvindelige funktionære og mandlige og kvindelige arbejdere svarende til disse gruppers sygefravær på DA-området, der her antages at repræsentere den private sektor. Kilde: Danmarks Statistik (RAS) samt diverse fraværsstatistikker, jf. boks. Når man justerer for forskelle mellem sektorerne, har det offentlige stadig et uforklaret højere sygefravær end det private. Kommunalt ansatte har gennemsnitligt tre flere sygedage om året i forhold til det private, når man tager højde for personalesammensætningen. F A K T A Ingen samlet fraværsstatistik Der findes ikke en samlet sygefraværsstatistik, der dækker alle områder af arbejdsmarkedet. ArbejdsMarkedsRapport 2002 bygger derfor på en sammenkædning af en række statistikker. Den del af rapporten, som artiklens analyse bygger på, er baseret på følgende kilder: DA s FraværsStatistik, der er baseret på en stikprøve på omkring ansatte på DA-området. Statistikker fra seks amter og fem kommuner, der repræsenterer hhv. 50 og 21 pct. af den samlede beskæftigelse i sektoren. Statistikkerne er så vidt muligt korrigeret for at gøre dem sammenlignelige. Nogle kommuner opgør fx fraværet inklusive weekenddage, mens fraværet her er opgjort som arbejdsdage. Uden korrektion ville det kommunale sygefravær ligge ca. 20 pct. højere. Finanssektorens Arbejdsgiverforenings og Økonomistyrelsens fraværstatistikker, der dækker ansatte i den finansielle og statslige sektor. Danmarks Statistiks sygedagpengestatistik, der dækker udbetalinger af sygedagpenge efter de første 14 dages sygefravær. Kommunalt sygefravær topper Samlet set var helårspersoner fraværende på grund af sygdom i Af dem var de fraværende fra jobbet. Det svarer til, at hver medarbejder i gennemsnit var væk i mere end 10 arbejdsdage i LEDER Virksomhederne kan ikke hjælpe de indvandrere, der er uden for arbejdsstyrken. Side 2 AKTIVERING Billigst er meget ofte også bedst i arbejdsmarkedspolitikken, viser ny analyse. Side 3 KRAFT Internettet flytter magt fra virksomhederne til jobansøgerne, konkluder ny rapport. Side 4

2 30. MAJ 2002 SIDE 2 ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda Udgives af Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade København V Telefon Telefax Ansvarshavende: Kommunikationschef Svend Bie Redaktør: Flemming Andersen Journalist: Anders Lau Studentermedhjælper: Lise Lester Administration: Birgit Rasmussen agenda@da.dk Internet: (under gruppen Presse ) Årsabonnement på trykt udgave: 450 kr. ekskl. moms for ikke-medlemmer kr. ekskl. moms for medlemmer og studerende (løssalg 25 kr.). Agenda udgives også i en gratis udgave, der bestilles på agenda@da.dk Oplag: ISSN: Der er imidlertid markante forskelle fra sektor til sektor: Analysen viser, at hvor ansatte i kommuner og amter i snit holdt sengen i henholdsvis 13 og 11 dage i 2000, var det tilsvarende tal for privatansatte 9 dage. De statsansatte havde med syv fraværsdage i 2000 det laveste fravær. Forskellene ændrer sig imidlertid, når der justeres for forskelle i personalets sammensætning. Staten beskæftiger fx relativt mange funktionærer, som typisk har mindre sygefravær end arbejdere. Andelen af kvinder i det offentlige er desuden betydeligt større end i det private, og kvinder har gennemsnitligt et højere sygefravær end mænd. Eksperimenter ændrer ikke resultat En mere fair sammenligning mellem sektorerne indregner derfor de personalemæssige forskelle. Det ændrer dog ikke væsentligt på resultatet (se figur). Indvandrere uden for rækkevidde Af Jørn Neergaard Larsen, L E D E R Dansk Arbejdsgiverforening Danmark er blandt de bedste lande i Europa til at skaffe flygtninge og indvandrere i arbejde, når de er parat til at tage et arbejde. Til gengæld er vi under gennemsnittet til at gøre indvandrere og flygtninge klar til arbejdsmarkedet. I stedet klientgøres de på passiv offentlig forsørgelse uden for arbejdsmarkedets rækkevidde. Derfor er den overordnede målsætning i den ny integrationsaftale mellem regeringen, LO, Kommunernes Landsforening og DA rigtig: integrationsindsatsen skal sigte mod, at alle udlændinge så hurtigt som muligt opnår tilknytning til arbejdsmarkedet. En af årsagerne til, at mange indvandrere er helt uden for arbejdsmarkedet, er, at de kommer hertil som familiesammenførte. Familiesammenføring omfattede sidste år personer og var dermed langt den største del af den samlede indvandring. De fleste familiesammenførte forsørges af den familie, de sammenføres med. Da de ikke har noget mellemværende med det offentlige, er de ikke omfattet af reglerne om aktivering eller af andre pligter. Familiesammenførte Udstyrer man fx den private sektor med en personalesammensætning, der ligner kommunernes, ville sygefraværet i det private stadig ligge hele tre dage under de kommunalt ansattes gennemsnitlige årlige fravær. Foretager man den samme øvelse med et amtsligt personalemix, kommer sygefraværet i den private sektor til at ligge mere end to dage under det faktiske gennemsnitlige fravær i amterne. Endelig viser en sammensmeltning af den private sektor med et personalemix, der svarer til statens, at sygefraværet i det private nu kommer lidt under statens reelle gennemsnitlige årlige fravær. En sammentælling af det samlede uforklarede sygefravær i den offentlige sektor svarer til omkring fuldtidsjob. - anl indvandrere kommer dermed sjældent i kontakt med arbejdsmarkedet. Dermed går virksomhederne med al sandsynlighed glip af en del kvalificerede medarbejdere alene af den grund, at de ansvarlige integrationsmyndigheder ikke ved, hvad de familiesammenførte indvandrere eller flygtninge kan. Der skal findes en måde at integrere de familiesammenførte på. Ellers vil den store gruppe for altid være tabt for arbejdsmarkedet. En mulighed er, at familiesammenførte får ret men ikke pligt til aktivering, opkvalificering o.l. på lige fod med indvandrere, der er omfattet af integrationsprogrammet. Skal flygtninge og indvandrere have samme erhvervsfrekvens som den øvrige befolkning, skal flere i arbejde. Det viser udfordringernes omfang. Derfor skal de hurtigt blive en del af arbejdsstyrken. Det har de selv, virksomhederne og fællesskabet i øvrigt brug for, hvis indvandrerne skal være en økonomisk gevinst frem for at være en byrde uden for arbejdsstyrken på offentlig forsørgelse.

3 30. MAJ 2002 SIDE 3 AKTIVERING En række af de regioner, der har brugt færrest penge på aktivering af ledige, har samtidig opnået den største effekt af indsatsen. Selvforsørgelsesgrad i pct. Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen, Billig aktivering virker ofte bedst Pris og kvalitet hænger ikke nødvendigvis sammen i aktiveringsindsatsen: Flere af de arbejdsmarkedsregioner, der opnåede de bedste aktiveringsresultater i 2001, tilhører samtidig den gruppe regioner, der har brugt færrest penge pr. aktiveret. Det viser nye resultater af målingerne af AF-regionernes arbejdsmarkedsindsats for 2001, foretaget af Arbejdsmarkedsstyrelsen og præsenteret i rapporten Målesystem Rapporten indeholder 21 målinger og benchmarks af regionernes indsats på udvalgte områder. Regioner på Sjælland skiller sig ud Vestsjælland er den region, der ifølge Arbejdsmarkedsstyrelsens benchmark har opnået den højeste selvforsørgelsesgrad på næsten 25 pct. i Selvforsørgelsesgraden er et mål for beskæftigelseseffekten af aktiveringsindsatsen og udtrykker, hvor meget bedre den ledige er blevet til at forsørge sig selv efter endt aktivering. Til sammenligning opnåede Bornholm den laveste selvforsørgelsesgrad på kun godt 13 pct. i Vestsjælland er desuden den region, der, næst efter Ringkøbing, har de laveste aktiveringsudgifter pr. aktiveret ledig. Regionschef Niels Gansted siger: Effekten skyldes for en stor dels vedkommende, at vi har øget fokus på lediges jobsøgning fremfor at satse ensidigt på at opkvalificere. Billig aktivering er bedst Effekt af aktivering kombineret med udgift pr. aktiveret. 25 Vestsjælland 23 Frederiksborg Storstrøm Kbh Viborg Roskilde Nordjylland Vejle 17 Ribe Fyn 15 Ringkøbing Århus Sønderjylland Bornholm Kroner Vestsjælland har landets højeste selvforsørgelsesgrad af aktiveringsindsatsen. Jo større selvforsørgelsesgrad, jo større er beskæftigelseseffekten af aktiveringsindsatsen i aktivperioden. Niels Gansted peger på, at mange af de ledige i Vestsjælland er jobparate, og at det derfor ikke altid er nødvendigt at tilbyde traditionelle uddannelses- eller jobtræningsforløb. Korte kursusforløb med fokus på at øge de lediges jobsøgning og sikre, at det er de rigtige job, de søger, har vist sig at være effektfuldt, siger Niels Gansted. Den samme opskrift bruger man delvist i AF-region Storstrøm, der også har succes med billig og effektiv aktivering. Jobsøgning er specielt effektiv for den gruppe ledige, der er arbejdsmarkedsparate. Vi har dog også mange, der har behov for en ekstra indsats. Vi har derfor haft succes med at skifte fokus fra generelle uddannelsesforløb til jobtræning, der både er billigere og har bedre effekt, siger regionschef Jan Hendeliowitz. Mindre effekt for flere kroner I den modsatte ende af skalaen ligger regioner som Fyn, Sønderjylland, Vejle og Nordjylland, der har anvendt relativt mange penge pr. aktiveret på at opnå mere beskedne resultater. Ifølge arbejdsmarkedschef Hanne Michaelsen på Fyn fokuserer regionen på at leve op til deres resultatkrav, blandt andet gennem korte uddannelsesforløb som vejen til bedre jobtræning. Vi lever op til vores resultatkrav, herunder kravet om en gennemsnitlig aktiveringspris pr. helårsperson. Men vi må erkende, at målesystemet, der sammenligner effekt og pris på en ny måde ikke giver så positivt et resultat for Fyn. Regionschef i Vejle, Jens Bech Andersen, mener, at man skal passe på med at tillægge målingerne for stor vægt. Vores egne effektmålinger viser et andet billede end det, vi ser her, siger han og tilføjer: Når Vejle har et højt omkostningsniveau, skyldes det blandt andet, at vi har mange ledige, der skal uddannes på ny. Meget af vores tekstilvirksomhed er fx flyttet væk, og den tilbageværende arbejdskraft har behov for nye kompetencer. - anl

4 30. MAJ 2002 SIDE 4 KRAFT Jobsøgning via CV-databaser har betydet, at der er kommet en ny type jobansøgere, som ikke selv aktivt søger job, men kun har deres jobønsker på nettet. Internettet flytter magten Job- og CV-databaser på internettet betyder, at styrkeforholdet mellem den attraktive jobansøger og virksomheden ændres i jobsøgerens favør. Ofte er det ikke længere virksomheden, der spørger, hvad jobansøgeren kan gøre for dem, men jobansøgerne, der spørger, hvad virksomheden kan gøre for ham eller hende. Det viser en ny rapport, e-rekruttering, der er skrevet af bl.a. Human Resourcekonsulent hos A.P. Møller, David Mørkeberg, og professor på Handelshøjskolen Henrik Holt Larsen. Rapporten konkluderer, at den ændrede magtbalance skyldes, at den attraktive jobansøger via sit CV på internettet får mange jobtilbud uden at gøre andet end at lægge CV et ud. Jobansøgeren får dermed et klart billede af, hvor efterspurgt han/hun er, og det stiller nye krav til virksomhedernes rekruttering, hvis de vil sikre sig de bedste hoveder. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af virksomheder, der bruger internettet til rekruttering, er steget fra 27 pct. i 1999 til 43 pct. i Ændret magtforhold til jobsamtaler Men har attraktive jobansøgere ikke altid været klar over deres værd? ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda spurgte David Mørkeberg om det nye i udviklingen. Med CV-databaserne vokser gruppen af attraktive medarbejdere. Hvor det tidligere var en ganske lille gruppe, der eksempelvis blev headhuntet, er der i dag mange flere, der oplever dette via internettet, og også fra en meget tidligere alder, siger David Mørkeberg. Udviklingen betyder ifølge Mørkeberg, at virksomhederne skal til at se på ansættelsessamtalen som en ligeværdig forhandling. Og samtidig skal de arbejde hårdere for at fremstå attraktive, fordi ansøgerne nemt kan sammenligne arbejdsforholdene mellem virksomhederne. Mangel på arbejdskraft Med til at flytte magten er også, at arbejdsmarkedet er under stigende pres på F A K T A jobannoncer, jobansøgere På job-/cv- databasen hos StepStone var der gennemsnitligt jobannoncer og brugere om ugen i april Antallet af jobansøgere, der benytter StepStones Jobagent, som sender jobannoncer ud, der passer til CV et, er steget fra i maj 2001 til knap i april grund af mindre ungdomsårgange og lav ledighed. Tendensen til flaskehalse inden for en række brancher øger også medarbejdernes magt i en ansættelsessituation. Samtidig er information om virksomheder og brancher nemmere at få via internettet, og det giver medarbejderne endnu flere fordele, fordi de på forhånd ved, om virksomheden har svært ved at få medarbejdere, forklarer David Mørkeberg. Ny type jobsøgere Det er ikke kun i jobsamtalen, at styrkeforholdet mellem jobansøger og virksomhed har ændret sig. Også medarbejdere, der allerede er i arbejde, har fået en bedre forhandlingssituation. Det stigende antal, der bruger en jobagent (se boks) tyder på, at medarbejderne bliver ved at have deres jobønsker på databasen, efter at de har fået job, for at se, om der er bedre tilbud. Samtidig har vi flest på sitet omkring klokken 12, hvilket tyder på, at folk søger job i arbejdstiden, siger Birgitte Borch, der er Nordic Marketing Director i en af de mest benyttede jobdatabaser på nettet, StepStone. Hun mener, at det tyder på et ændret loyalitetsforhold til arbejdspladsen. Hun er enig i rapportens konklusion om, at den nye type jobansøgere stiller krav til virksomhedernes rekruttering og holdning til ansættelsessituationen: Virksomhederne må annoncere online, hvis de vil i kontakt med de attraktive medarbejdere. Tendensen er nemlig, at disse medarbejdere primært søger job online, forklarer Birgitte Borch. -lil

5 30. MAJ 2002 SIDE 5 NOTA BENE Hurtigere vurdering af udlændinge Udlændinge, der kommer til Danmark, skal hurtigere have deres uddannelseskvalifikationer vurderet, så de kan få adgang til det danske arbejdsmarked. Det er formålet med et nyt ændringsforslag til lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer. Det oplyser Undervisningsminister Ulla Tørnæs i et svar til Uddannelsesudvalget. Endvidere oplyser ministeren, at vurderingen skal være tilgængelig for myndigheder, arbejdsgivere med flere. Færre i industri, flere i kommuner Der bliver stadig færre ansatte i industrien og flere ansatte i kommunerne, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Beskæftigelsesniveauet inden for industrien er fra 4. kvartal 2001 til 1. kvartal 2002 faldet med fuldtidsansatte. I den kommunale sektor er antallet af fuldtidsansatte steget med fra 4. kvartal 2001 til 1. kvartal Tallene er sæsonkorrigerede. Markant stigning i åbne ordrer Der har været en markant stigning i antallet af åbne ordrer, og en begrænset stigning i antallet af ordinære jobordrer i AF fra januar 1999 til april 2002, viser tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Åbne ordrer indebærer, at virksomhedernes jobannoncer vises i AF. I januar 1999 var der åbne ordrer i AF, mens tallet i april 2002 var knap I januar 1999 var der godt ordinære jobordrer, mens der i april 2002 var godt Væk med forbeholdene i EU EU-Kommissionen ønsker at gøre op med de undtagelsesbestemmelser og forbehold, som visse lande, deriblandt som bekendt Danmark, har fået forhandlet sig frem til. Det kan læses i et forslag, som EU-Kommissionen for nylig har offentliggjort som bidrag til det særlige EU-konvent, der næste år skal komme med et forslag til en ny unionstraktat. Med forslaget lægger EU-Kommissionen op til en, som det udtrykkes, kritisk gennemgang af undtagelsesbestemmelserne, som skønnes at svække institutionernes handlekraft og ligheden mellem EU-borgerne flere nydanskere i arbejde Fra 1998 til 2001 er flere nydanskere kommet i arbejde i Storkøbenhavn, viser tal fra AF-Storkøbenhavn. Det svarer til, at 42,5 pct. flere indvandrere fra mindre udviklede lande er kommet i beskæftigelse i løbet af de tre år. Ligeledes er 17,8 pct. flere indvandrere fra mere udviklede lande kommet i beskæftigelse. Til sammenligning er 4,3 pct. flere danskere i Storkøbenhavn kommet i arbejde i perioden. - lil