Historie Side 1 af 20. Kap 1 De tidligste højkulturer i Mesopotamien og Ægypten,s. 9-19

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Historie Side 1 af 20. Kap 1 De tidligste højkulturer i Mesopotamien og Ægypten,s. 9-19"

Transkript

1 Historie Side 1 af 20 Tekst: Verdenshistorien Ulrik Grubb m.fl.: Overblik verdenshistorien i korte træk Gyldendal 1 udg Kap 1 De tidligste højkulturer i Mesopotamien og Ægypten,s Hvad handler faget historie om og hvad handler det ikke om? 2. Hvorfra kan vi egentlig have nogen viden om mennesker i jægerstenalderen eller mere korrekt: hvilke historiske kilder har vi vedr. den tids mennesker? 3. Hvilke forhold fremhæves her om jægerstenalderens mennesker og samfund? Landbrugsrevolutionen 4. Hvor mener man landbruget først blev indført? 5. Hvilken forklaring giver teksten på at man begyndte at dyrke jorden? Kunne du tænke dig andre forklaringer? 6. Hvordan vurderes konsekvenserne for mennesket af landbrugsrevolutionen? 7. Øhh.. hvorfor kalder man det en revolution? Prøv at forklare hvad begrebet revolution betyder og hvorfor overgangen til landbrugssamfundet kan betegnes for en revolution? De første bykulturer 8. Hvad er forudsætningen for udviklingen af byer? 9. Hvad bliver karakteristisk for bykulturen i f.h.t. tidligere? 10. Hvordan defineres historisk tid hvorfor tror du man har afgrænset historisk tid, og dermed historiefagets omfang, på denne måde? Mesopotamien 11. Hvor udvikles de første bysamfund og hvad hedder de folk som levede her? 12. Hvad menes der med et klassedelt samfund hvilke klasser tales der om? Hvad er forudsætningen for et sådant klassedelt samfund? 13. Hvilken funktion menes templerne at have haft i Mesopotamien? 14. Hvad er forklaringen på at en konge overtager magten fra præsteskabet? 15. Hvem er Hammurabi og hvorfor er han særlig interessant? 16. Hvad bliver enden på historien for de sumeriske bystater?

2 Historie Side 2 af 20 Ægypten 17. Hvilken forklaring gives på udviklingen af billedskriften (hieroglyfferne)? 18. Hvornår indføres landbrugskulturen i Ægypten, og hvilke naturmæssige forhold var her gunstige for landbrugsproduktionen?? 19. Hvornår finder rigssamlingen sted i Ægypten og hvad er formentlig baggrunden for eller formålet hermed? 20. Hvad er karakteristisk for det samfund som udvikles under Det Gamle rige f.kr? a. b. c. d... e... f Hvad er baggrunden for rigets opløsning? 22. Hvad karakteriserer det Mellemste Rige ca f.kr? 23. Giv ligeledes en karakteristik af Det Nye Rige ca f.kr a.. b.. c.. d Hvad er baggrunden for rigets opløsning? Magt og religion 25. Hvilken praktisk betydning tillagdes gudedyrkelsen i det ægyptiske samfund? 26. Hvilket formål havde den ægyptiske tradition med balsamering af de døde? 27. Hvilken funktion havde de ægyptiske konger / Faraoer og hvordan blev faraoen opfattet 28. Hvilken betegnelse anvendes for et sådant styre? Samfundet i det Nye Rige 29. Hvad er vores vigtigste kilder til denne tid? 30. Hvad kan disse kilder fortælle os om, og omvendt hvad fortæller de ikke meget om? - og i Danmark 31. Hvor mange mennesker levede der i Danmark under ældre stenalder? 32. Hvornår indføres landbruget i Danmark? 33. Hvilke levn har vi fra den yngre stenalder?

3 Historie Side 3 af 20 Grækenland 34. Hvorfor er det Kreta som bliver udgangspunktet for den græske kulturs udvikling? 35. Hvilken kultur udvikles senere på fastlandet (Peloponnes) 36. Hvad er endnu i dag en kilde til vores viden om den mykenske kultur? 37. Hvilke forandringer gennemgår det græske samfund i årene f.kr? a. b. c. d. e. 38. Hvad mener man er baggrunden for oprettelsen af de græske kolonier? 39. Hvad er i modsætning til tidligere de græske naturfilosoffers udgangspunkt for forståelsen af verden? Middelklassen får politisk indflydelse 40. Hvad er baggrunden for at middelklassen (købmænd og håndværkere) får større politisk indflydelse i bystaterne? 41. Hvordan blev de stigende sociale og politiske uroligheder ofte løst? Perserkrigene 42. Hvad var baggrunden for perserkrigene? 43. Hvad hedder byen hvor grækerne besejrer perserne? 44. Hvordan tolkede grækerne deres sejr over perserne? Athen 45. Hvor mange græske bystater fantes der? Hvad hedder de største af disse? 46. Hvad er forklaringen på den kulturelle og politiske udvikling som finder sted i bystaten Athen? 47. Hvad er specielt for det athenske folkestyre i f.h.t. vores folkestyre / demokrati i dag? 48. Hvilken betydning tillægges politikeren Perikles ( f.kr ) i f.h.t. Athens udvikling?

4 Historie Side 4 af 20 Sparta 49. Find Sparta på kortet side Hvordan karakteriseres bystaten Sparta i forhold til Athen? 51. Hvad var baggrunden for krigen mellem Athen og Sparta ( Den peloponnesiske krig), og hvem er de to parter allierede med? 52. Hvem vinder krigen? Alexander den Store 53. Hvornår slutter de græske bystaters selvstændighed? 54. Hvad var makedonerkongen Filip d. 2 s planer? 55. Hvilke områder erobres herefter af Filips søn Alexander d. Store se korter s. 30 Hellenismen 56. Hvordan vurderes konsekvenserne af Alexander den Stores erobringer? 57. Hvem erobrer i 146 f.kr det græske område? - og i Danmark 58. Hvilke kilder har vi til den danske udvikling i denne periode?

5 Historie Side 5 af 20 Romerriget Tekst: Ulrik Grubb m.fl.: Overblik verdenshistorien i korte træk Gyldendal 1 udg Spørgsmål: 1. Hvornår etableres den romerske republik og hvad var baggrunden herfor? 2. Hvordan adskiller den romerske republik sig fra det athenske demokrati? 3. Hvad var formålet med det kollegiale system? 4. Hvem er h.h.v. patricierne og plebejerne? 5. Hvordan favoriseres patricierne ved afstemninger på Folkeforsamlingen se også fig. s Hvornår foregår den 1. puniske krig? Hvem strides og om hvad? Hvad blev resultatet af krigen? 7. Hvem er Hannibal? Hvad blev det samlede resultat af de puniske krige for h.h.v. Kartago og Rom? Hvilken status får de af Rom erobrede områder? 8. Hvilke konsekvenser såvel sociale som. politiske.. får Rom erobringspolitik? 9. Hvad er baggrunden / grundlaget for Cæsars politiske magt? 10. Hvornår og hvorfor myrdes Cæsar? 11. Hvem overtager herefter magten i Rom?

6 Historie Side 6 af 20 Tidlig kejsertid 12. Hvornår indføres Kejserdømmet i Rom og hvoraf kommer navnet kejser? 13. Hvad var baggrunden for Octavians magt og anseelse? 14. Hvilken titel tildeles Octavian? 15. Hvordan sikres stabiliteten i Kejserriget? 16. Hvordan karakteriseres Augustus regeringstid? 17. Hvilken status opnår Augustus efter sin død? 18. Hvilken problemer oplever romerriget efter Augustus? 19. Hvad gør man for at løse disse problemer? Senkejsertiden 20. Hvilken ny status opnår kejserne nu? 21. Hvad var romerrigets grundlæggende problem? 22. Hvorfor mister romerriget autoritet og loyalitet fra dets borgere? 23. Hvad sker der med romerriget i år 395 e.kr? 24. Hvornår og hvorfor bryder det vestromerske rige sammen? 25. Hvornår og af hvem erobres det østromerske rige?

7 Historie Side 7 af 20 Den tidlige middelalder 26. Hvilken periode er den tidlige middelalder? 27. Hvilken periode omfatter begrebet middelalder og hvad menes der med begrebet? 28. Hvad er h.h.v. de indre og ydre årsager til Romerrigets sammenbrud? 29. Hvilke indvandringsbølger omtales? 30. Hvilke riger / statsdannelser findes i Europa omkring år 500 e.kr se kortet Den kristne kirke 31. Hvilke forklaringer gives på kristendommens hurtige udbredelse? 32. Hvad er baggrunden for Pavens særlige position i den kristne kirke? 33. Hvilken funktion have de kristne klostre? 34. Hvordan adskilte kirken i det østromerske rige sig fra kirken i det vestromerske rige? Feudalismen 35. Beskriv forholdet mellem en lensherre og hans vasal i det feudale system. 36. Hvad blev konsekvenserne af den romerske bykulturs sammenbrud? 37. Hvilket system træder nu i stedet for den stærke statsmagt? 38. Hvad var svagheden i dette feudale system?

8 Historie Side 8 af 20 Frankerriget 39. Hvilke områder omfatter Frankerriget på Karl d. Stores tid? 40. Hvordan søgte Karl d. Store at sikre sin magt? 41. Hvorfor svækkes Frankerriget efter Karl d. Stores død? Det Byzantinske Rige / det østromerske rige 42. Hvad er årsagerne til at det Østromerske Rige overlever langt længere end det Vestromerske? 43. Hvorfor indskrænkes det Østromerske rige (Byzantinske rige) fra ca. 500 og frem til 1400 tallet se også kort s. 53 Hellig krig 44. Hvor, hvornår og af hvem grundlægges den islamiske tro? 45. Hvilken betydning fik begrebet Jihad for det islamiske kultur? 46. Hvordan forklares den islamiske tros hastige udbredelse? 47. Hvordan beskrives den islamiske kultur h.h.v. før og efter år 1000? - og i Danmark 48. Fra hvornår har vi de ældste spor / kilder af en kongemagt i Danmark? 49. Hvad er Harald Blåtands særlige betydning i Danmarks historien? 50. Hvordan kommer folkevandringstiden til udtryk i Skandinavien? Kap 5 Høj- og senmiddelalder ca Hvad var kilden til rigdom i middelaldersamfundet? 52. Beskriv de gensidige forpligtigelser mellem fæstebonden og jordejeren 53. Hvilken status havde bønderne i Østeuropa og Rusland? 54. Hvad er forklaringerne på at det dyrkede areal udvides? 55. Hvad var riddernes privilegier, pligter og idealer? Middelalderkirken 56. Hvilken rolle spillede kirken for middelalderens mennesker? 57. Hvad var indholdet i den såkaldte investiturstrid mellem kirke og kejser (pave Gregor og Kejser Henrik d.4 )? 58. Hvad er baggrunden for og formålet med de kristne korstog?

9 Historie Side 9 af 20 Renæssance og reformation Overblik kap 6, s Renæssancen 1. Forklar hvad der menes med begrebet renæssance som historisk periode? 2. Hvorfor oplever de europæiske byer vækst efter ca. 1450? 3. Hvad er baggrunden for de Norditalienske byers vækst? 4. Hvilke moderne kultur-elementer optræder i de Norditalienske byer? 5. Hvor af kom den fornyede interesse for antikkens kultur? 6. Hvem formidler den antikke kultur til vesteuropæerne? 7. Hvori bestod det nye menneskesyn som nu vandt frem? 8. Hvori bestod de nye tanker om verden? 9. Hvad er baggrunden for at statsmagten styrkes under renæssancen? 10. Hvilket forskelligt syn havde h.h.v. Machiavelli og Rasmus af Rotterdam på statsmagten? 11. Hvad er karakteristisk for renæssancen billedkunst i f.h.t. middelalderens billedkunst - find eksempler på begge typer af billedkunst i bogen. 12. Hvilke antikke elementer indgår i renæssancens arkitektur giv eksempler herpå? 13. Hvem opfandt bogtrykkerkunsten og hvorfor betegnes denne som en revolution? Reformationen 14. Hvad var baggrunden for og indholdet af Martin Luthers kritik af den katolske kirke? 15. Hvad kan være en god forklaring på at mange nordeuropæiske fyrster / konger overgik til protestantismen? og i Danmark 16. Hvorfor kommer renæssance kulturen senere til Danmark? 17. Hvornår og af hvem gennemføres reformationen i Danmark?

10 Historie Side 10 af 20 Opdagelserne - kap 7 Overblik kap 7, s Spørgsmål til teksten: 1. Hvad var baggrunden (motiver og forudsætninger ) for Henrik Søfarerens udforskning af Afrikas vestkyst? 2. Hvem er den første opdagelsesrejsende som sejler rundt syd om Afrika og når til Indien? Se også kort s Hvorfor kommer Spanien senere med i opdagelsesrejserne end Portugal? 4. Hvad var formålet med Columbus rejser, og blev målet nået? 5. Hvad var forudsætninger for at opdagelsesrejserne kunne gennemføres? 6. Hvad var karakteristisk for det Afrika som europæerne mødte? 7. Hvilket omfang fik den europæiske kolonisering af Afrika i første omgang? 8. Hvilke interesser havde Portugal i Asien og hvordan sikrede man sig disse interesser? 9. Hvad var karakteristisk for det Amerika som spanierne opdagede? 10. Hvilke forklaringer gives der på, at det lykkedes for en lille spansk hær at erobre de amerikanske højkulturer? 11. Hvad blev konsekvenserne / følgerne af dette kulturmøde for h.h.v. europæerne og de amerikanske kulturer? 12. Hvorfor fik Spanien ikke noget økonomisk udbytte af koloniseringen af Amerika?

11 Historie Side 11 af 20 Religionskrige - kap 8 Tekst: Overblik verdenshistorie i korte træk, s Spørgsmål: 1. Find det tysk-romerske kejserriges grænser på kortet ovenfor. Hvilke yderligere områder herskede den tysk-romerske kejser over? 2. Hvori bestod de indre konflikter i det tysk-romerske rige? 3. Hvad besluttes ved Religionsfreden i Augsburg 1555? og kommenter billedet s. 94 ud fra begrebet religionsfreden hvem brændes og hvorfor? 4. Hvad kom Religionsfreden i Augsburg til at betyde for Kejserriget? 5. Hvornår og hvorfor blev Holland selvstændigt? 6. Hvad var baggrunden for krigen mellem Englands Elisabeth d.1 og Kong Phillip d.2. af Spanien?

12 Historie Side 12 af 20 Trediveårskrigen 7. Hvornår udspillede 30-årskrigen sig, og hvad var baggrunden for krigen? 8. Giv et eksempel på at krigen ikke alene handlende om religion? 9. Hvem var krigens egentlige ofre se billedet s Hvilken rolle spiller de nordiske lande i krigen? 11. Hvem bliver h.h.v. vindere og tabere i 30 årskrigen? - og i Danmark 12. Hvornår gennemføres reformationen i Danmark, og hvad bliver de umiddelbare konsekvenser heraf? 13. Hvordan vil du karakterisere Danmarks udenrigspolitik under Christian d. 4? 14. Hvad blev konsekvenserne af denne politik for Danmark? 15. Chr. D. 4 s efterfølger Frederik d. 3 søger revanche mod Sverige hvad bliver nu konsekvenserne for Danmark, og hvem reder nu Danmark fra udslettelsen?

13 Historie Side 13 af 20 Enevælden - kap 9 1. Hvordan opfattes Frankrigs Ludvig d. 14? 2. Hvilke administrative reformer i Frankrig ligger bag udviklingen af enevælden? 3. Hvilke sociale grupper bliver herved styrket h.h.v. svækket? 4. Hvilket formål tjente det omfattende hofkultur, og hvilken status fik det franske hofliv i datidens Europa? 5. Hvad var ifølge den merkantilistiske opfattelse kilden til staternes rigdom og velstand? 6. Hvilke særlige privilegier og rettigheder fik handelskompagnierne? 7. Hvilke varer blev udvekslet i den atlantiske trekantshandel? 8. Hvordan forklares det at Holland /Amsterdam får en dominerende stilling indenfor skibsfart og handel i 1600-tallet ( Det Gyldne Århundrede)? 9. Hvor i verden etablerer Holland kolonibesiddelser? 10. Hvorfor overtager England omkring år 1700 pladsen som førende handelsnation? 11. Hvad er forklaringen på at England i modsætning til mange andre europæiske lande - undgår Enevælde? og i Danmark Hvem indfører enevælden i Danmark og hvad var baggrunden herfor? 13. Sammenfatning: a. Enevælden er resultatet af en magtkamp, mellem hvilke grupper? b. Hvem hvilke grupper vinder og hvem taber? c. Betyder enevælden en centralisering eller decentralisering af magten? d. Hvad er nu i modsætning til i middelalderen det økonomiske grundlag for kongemagten?

14 Historie Side 14 af 20 KONGELOVEN 1665 citeret fra Peter Frederiksen m.fl.: Grundbog til Danmarkshistorien, s Den bedste begyndelse til alting er at begynde med Gud. Det første derfor, som Vi frem for alt vil have befalet alvorligt i denne Kongelov er: At Vores efterkommere enevoldsarvekonger over Danmark og Norge ( ) skal bekende sig til den kristne tro ( ), som den ren og uforfalsket er blevet fremsat og fremstillet i Den Augsburske Konfession år 1530, og holde landets indbyggere ved den samme rene og uforfalskede kristelige (:protestantiske) tro og magtfuldt håndhæve og beskærme disse lande og riger mod kættere, sværmere og gudsbespottere. 2 Danmarks og Norges enevoldsarvekonge skal herefter være og af alle undersåtter holdes og agtes for det ypperste og højeste hoved her på jorden over alle menneskelige love, der intet andet hoved og dommer kender over sig hverken i gejstlige eller verdslige sager uden Gud alene. 3 Kongen skal derfor også alene have højeste magt og myndighed til at gøre love og forordninger efter sin egen gode vilje og vejbehag, at forklare, forandre, formere, formindske, ja også ligefrem at ophæve forrige af ham selv eller hans forfædre udgivne love denne Kongelov alene undtaget. ( ) 4 Kogen skal også ene have højeste magt og myndighed til at indsætte alle embedsmænd, høje og lave. ( ) 5 Kongen skal ene have våben- og væbningsmagt til at føre krig, slutte og ophæve forbund, med hvem og når han finder det godt, til at pålægge told og al anden ydelse, eftersom enhver vel ved, at riger og lande ikke kan besiddes trykt uden væbnet magt, og krigsmagt ikke kan holdes uden løn, og løn ikke kan bringes til veje uden skat. 6 Kongen skal også have den højeste magt over hele gejstligheden ( ) til at beskikke og anordne al kirke- og gudstjeneste. ( ) 7 Alle regeringens ærinder, breve og forretninger skal i ingen andens navn end i kongens navn og under hans signet (: segl) udgå, og han skal altid selv underskrive. ( ) 16 Og eftersom alle stænder, adel og uadel, gejstlig, verdslig, én gang har overdraget Os og de fra Os nedstigende linier ( ) én ubundet enevoldskongedømmes magt arveligt til evig tid, ejer og tilkommer krone, scepter og enevoldsarvekongetitel og (konge) magt herefter straks i samme øjeblik, når en konge afgår ved døden, den næste i arvelinien, så at ingen videre overdragelse på nogen måde behøves, eftersom kongerne i Danmark og Norge herefter til evig tid ( ) er fødte og bårne og ikke kårede eller valgte konger. ( ) 17 Men kongen skal aldeles ikke give nogen ed eller forpligtigelse ( ) fra sig, mundtlig eller skriftlig, eftersom han som en fri og ubunden enevoldskonge ikke kan bindes af sine undersåtter. ( ) 18 Og eftersom fornuften og den daglige erfaring tilstrækkeligt lærer, at én samlet og sammenknyttet magt er langt stærkere ( ) en den, som er adskilt og adspredt, og jo større magt og herredømme én herre og konge besidder, jo tryggere lever han og hans undersåtter for alle udvortes fjenders angreb: Da vil Vi også, at disse Vore arvekongeriger Danmark og Norge samt alle de hertil hørende provinser og lande ( ) skal være og blive uskiftet og udelt under én Danmarks og Norges enevoldsarvekonge; de andre prinser og prinsesser af blodet må lade sig nøje med håbet og vente, indtil turen omsider kommer til dem og deres linier, én efter anden ( : mænd havde altid arveret fem for kvinder). Givet på Vort slot København, den 14. november. År 1665 Under vor signet. Frederik

15 Historie Side 15 af 20 Kap 10 Oplysningstid og borgerlige revolutioner Frihedskravene vokser 1. Hvilken social klasse er drivkraften i de politiske revolutioner i slutningen af 1700 tallet? De engelske kolonier i Amerika løsriver sig 2. Hvornår grundlægges i engelske kolonier i Nordamerika? 3. Hvem er indvandrerne / kolonisterne i Nordamerika og hvad arbejdede de med? 4. Hvori består de stigende modsætninger mellem kolonisterne i Nordamerika og England? Hvordan illustreres dette med The Boston Tea party? 5. Hvornår udsender amerikanerne deres Uafhængigheds erklæring? 6. Uafhængighedskrigen udspiller sig i hvilke år..? hvem støtter her amerikanerne? 7. Hvilke politiske / filosofiske ideer udtrykkes i indledningen til uafhængighedserklæringen? 8. Hvilken del af den amerikanske virkelighed svarede ikke helt til uafhængighedserklæringens flotte principper? Frihed, lighed og broderskab (Den franske revolution ) 9. Hvad er baggrunden for at den franske konge indkalder stænderforsamlingen i 1789? 10. Hvorfor udråber 3. standen nu sig selv til Nationalforsamling? Hvad ligger der i denne betegnelse? 11. Hvornår udsendes menneskerettighedserklæringen og hvilke værdier og filosofiske ideer udtrykkes heri? 12. Hvilken styreform indføres samtidigt i Frankrig? 13. Hvorfor bliver kongeparret henrettet i 1793? 14. Hvorfor tror du man om den franske revolution siger at revolutionen æder sine egne børn 15. Hvad var baggrunden for Napoleons magtovertagelse? 16. Hvornår, hvor og til hvem lider Napoleon sit endelige nederlag?

16 Historie Side 16 af 20 Kap.11: Den industrielle revolution 1. Af hvilke grunde kan industrialiseringen betegnes en som en revolution? Hvad menes der med at produktiviteten blev øget forklar dette? 3. Hvor og hvornår gennemføres industrialiseringen? 4. Indenfor hvilken industribranche / produktion vandt den industrielle produktionsform først og størst indpas? 5. Hvordan afspejles ovenstående i tabellen s. 125? 6. Hvad var baggrunden for udvikling af dampmaskinen og hvad blev den anvendt til? 7. Hvad var problemet i forbindelse med fremstilling af jern og hvordan blev dette løst? 8. Teksten giver 5-6 grunde til at den industrielle revolution startede i England og Europa og ikke andre steder. Hvad er disse grunde: a. b. c. d. e. f. 9. Hvordan og hvornår revolutioneres transportmidlerne? (teksten glemmer dog en vigtig nyskabelse indenfor transporten i 1800 tallet hvilken? ) 10. Hvem bliver udover England de førende industrinationer? 11. Hvilke nye teknologier afløser dampmaskinen og hvornår? 12. Hvad symboliserer Eiffeltårnet i Paris?

17 Historie Side 17 af 20 Industrialisering og leveforhold: 13. Hvad sker der med befolkningstallet i Europa i løbet af det 19.århundrede se tabel s. 130 Hvad er en mulig forklaring på denne udvikling? 14. Hvad var karakteristisk for boligforholdene under den tidlige industrialisering? - se billede s Hvilke nye sociale grupper opstår med industrialiseringen? 16. Hvordan beskrives arbejdsvilkårene i industrierne i 1800-tallet? 17. Hvad gjorde arbejderne for at forbedre deres arbejdsvilkår? 18. Hvordan vurderes industrialiseringens betydning for arbejderne? Ideologierne liberalisme og socialisme 19. Hvordan indretter man bedst samfundet, ifølge økonomen Adam Smiths? 20. Hvad mener Adam Smith mon med begrebet markedets usynlige hånd? 21. Hvad er ideen med arbejdsdeling? 22. Hvilken politisk isme, er baseret på Adam Smiths tanker og ideer? 23. Hvordan mente socialisterne at fabrikker m.v. skulle organiseres? 24. Hvem er det proletariat som Karl Marx og Frederich Engels henvendte sig til i Det Kommunistiske Manifest i 1848? 25. Hvorfor opstod der to grupper af socialister hvad var de uenige om? 26. Hvilke begivenheder og navne symboliserer den industrielle udvikling i Danmark?

18 Historie Side 18 af 20 Verdens historie Overblik kap 12, s Industrialiseringen medførte en række sociale og politiske ændringer. Nævn 5-6 af disse ændringer. 2. Hvad var formålet med Wienerkongressen ? a. b. 3. Hvordan vil du betegne de gamle fyrste- og kongedømmer: som progressive eller reaktionære? Nationalisme & liberalisme 4. Hvilken ny ide om staten opstår i 1800 tallet? Hvem er nationen? Kan du huske en tidligere betegnelse for staten? 5. For hvilke lande udgjorde nationalismen en trussel? 6. Hvordan kom oplysningstidens ideer til at præge 1800-tallets politiske diskussioner? 7. Hvorfor tror du anti-semitismen blev så udbredt Europa i slutningen af 1800 tallet (jvnf billedet s. 136) 8. Hvilke udfordringer står de europæiske nationalstater overfor i dag (står ikke i teksten) 9. Hvad var de politiske krav for tidens liberale progressive borgere? Revolutionen i Hvor starter de borgerlige revolutioner i 1848? 11. Hvordan og af hvem samles de tyske fyrstestater til et samlet Tyskland? 12. Hvilken styreform får den nye tyske stat? 13. Hvornår og af hvem samlet Italien?

19 Historie Side 19 af 20

20 Historie Side 20 af 20 Imperialismen, s Hvornår finder kolonikapløbet sted? 2. Kig på kortet s. 138 gør dig klart hvor de europæiske stormagter havde deres kolonier. Hvem er den absolut største kolonimagt omkring år 1914? Bemærk også hvilke områder er ikke koloniserede på dette tidspunkt? 3. Hvordan kan konsekvenserne af den engelske kolonialisme vurderes der er her to modsatte synspunkter? 4. Hvilke 3-4 forklaringer giver teksten på hvorfor europæerne koloniserede Afrika og asien? 5. Hvordan adskilte USA sig fra de europæiske stater i 1800 tallet? 6. Hvilke konflikter oplevede amerikanerne i løbet af 1800-tallet? 7. Hvem grundlagde den moderne sygepleje hvor og hvornår og i hvilken historisk sammenhæng? 8. På hvilke områder ændrer den tyske kejser Vilhelm d. 2 politik efter Bismarcks afsked i 1890? 9. Hvilke stormagtsalliancer dannes nu som følge heraf?

Historie Side 1 af 23. Kap 1 De tidligste højkulturer i Mesopotamien og Ægypten,s. 9-19

Historie Side 1 af 23. Kap 1 De tidligste højkulturer i Mesopotamien og Ægypten,s. 9-19 Historie Side 1 af 23 Tekst: Verdenshistorien Ulrik Grubb m.fl.: Overblik verdenshistorien i korte træk Gyldendal 1 udg. 2005 Kap 1 De tidligste højkulturer i Mesopotamien og Ægypten,s. 9-19 1. Hvad handler

Læs mere

Oldtidens egypten Peter Frederiksen m.fl : Grundbog til historie Verdenshistorien indtil 1750, s.

Oldtidens egypten Peter Frederiksen m.fl : Grundbog til historie Verdenshistorien indtil 1750, s. Oldtidens egypten Peter Frederiksen m.fl : Grundbog til historie Verdenshistorien indtil 1750, s. 1. Hvilken betegnelse anvendes for den kulturkreds som oldtidens Egypten er en del af 2. Hvad var grundlaget

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/Juni 2018 Institution Marie Kruse Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Historie A Jens Christensen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 2b hi

Undervisningsbeskrivelse for: 2b hi Undervisningsbeskrivelse for: 2b hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1b Termin: Uddannelse: STX Lærer(e): Jens Melvej Christensen (JC) Forløboversigt (8): 1

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 2m hi

Undervisningsbeskrivelse for: 2m hi Undervisningsbeskrivelse for: 2m hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1m Termin: Juni 2015 Uddannelse: STX Lærer(e): Jens Melvej Christensen (JC) Forløbsoversigt

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 2i hi

Undervisningsbeskrivelse for: 2i hi Undervisningsbeskrivelse for: 2i hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1i Termin: Uddannelse: STX Lærer(e): Jens Melvej Christensen (JC) Forløbsoversigt (8):

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 2s hi

Undervisningsbeskrivelse for: 2s hi Undervisningsbeskrivelse for: 2s hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1s Termin: Juni 2018 Uddannelse: STX Lærer(e): Anders Lytzen Lassen (AL) Forløbsoversigt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 3b hi

Undervisningsbeskrivelse for: 3b hi Undervisningsbeskrivelse for: 3b hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1b Termin: Uddannelse: STX Lærer(e): Jens Melvej Christensen (JC) Forløbsoversigt (11):

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

USA s historie Spørgsmål til kompendiet

USA s historie Spørgsmål til kompendiet USA s historie Spørgsmål til kompendiet 1. Hvad er karakteristisk for de tre typer af engelske kolonier i Nordamerika a. Nordlige b. Miderste c. De sydlige 2. Hvilken aftale har W. Buckland og Mason indgået..?

Læs mere

Sparta og Athen. Sparta. Vidste du, at... Vidste du, at... Athen. Fakta. Historiefaget.dk: Sparta og Athen. Side 1 af 5

Sparta og Athen. Sparta. Vidste du, at... Vidste du, at... Athen. Fakta. Historiefaget.dk: Sparta og Athen. Side 1 af 5 Historiefaget.dk: Sparta og Athen Sparta og Athen I antikkens Grækenland grundlagde man som følge af bl.a. den græske geografi fra ca. 800 f.v.t. en række bystater. Bystaterne var ofte i indbyrdes konkurrence,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2017 Institution HF og VUC Fredericia Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe - Netundervisning

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

Spørgsmål reflektion og fordybelse

Spørgsmål reflektion og fordybelse I dag kender stort set alle Grækenland for den dybe økonomiske krise, som landet nu befinder sig i. Mange har også viden om Grækenland fra ferierejser. Grækenland er et forholdsvis nyt land. Grækenland

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 3m hi

Undervisningsbeskrivelse for: 3m hi Undervisningsbeskrivelse for: 3m hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1m Termin: Juni 2015 Uddannelse: STX Lærer(e): Jens Melvej Christensen (JC) Forløbsoversigt

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du...

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du... Historiefaget.dk: Tidlig enevælde Tidlig enevælde Europa 1695 I Danmark indførtes enevælden omkring 1660. Den nye styreform gjorde Frederik 3. og hans slægt til evige herskere over Danmark. De var sat

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi

Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1e Termin: Juni 2016 Uddannelse: STX Lærer(e): Jens Melvej Christensen (JC) Forløbsoversigt

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj 2018 Skive-

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/Juni 2019 Institution Marie Kruse Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Historie A Jens Christensen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi

Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1e Termin: Juni 2017 Uddannelse: STX Lærer(e): Jeanette Holst Jakobsen (JHJ) Forløbsoversigt

Læs mere

Læringsforløb REFORMATIONEN

Læringsforløb REFORMATIONEN Læringsforløb Den digitale Historiebog - Læringsforløb - Reformationen 2013 Meloni Forfatter: Rene Bank Larsen Redaktør: Henning Brinckmann DTP: Tore Lübeck Fotos: Kort: Tegninger: Forlaget Meloni Pakhusgården

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold VUC Fredericia HF-e Historie niveau B Gregers

Læs mere

Grækenland i antikken

Grækenland i antikken Historiefaget.dk: Grækenland i antikken Grækenland i antikken Det gamle Grækenlands historie opdeles i tre perioder. Den arkaiske periode fra ca. 800-500 f.v.t. Den klassiske periode ca. 500-300 f.v.t.

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

Danmark i verden i tidlig enevælde

Danmark i verden i tidlig enevælde Historiefaget.dk: Danmark i verden i tidlig enevælde Danmark i verden i tidlig enevælde Danmark arbejdede fra 1660-1720 ihærdigt på at generobre Skåne, Halland og Blekinge gennem Skånske Krig og Store

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2014. VUC Vestegnen. HFe Fag og niveau

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1hib15e 0814 Hi

Undervisningsbeskrivelse for: 1hib15e 0814 Hi Undervisningsbeskrivelse for: 1hib15e 0814 Hi Fag: Historie B, HFE Niveau: B Institution: HF og VUC Fredericia (607247) Hold: Historie B enkeltfag koncentreret Termin: Juni 2015 Uddannelse: HF-enkeltfag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/Juni 2018 Institution Marie Kruse Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Historie A Jens Christensen

Læs mere

Det gamle Grækenland. Antikken 700 f.kr - 500 e.kr Det gamle Grækenland Romerriget

Det gamle Grækenland. Antikken 700 f.kr - 500 e.kr Det gamle Grækenland Romerriget Det gamle Grækenland Antikken 700 f.kr - 500 e.kr Det gamle Grækenland Romerriget Alexander den Store dør 323 f.kr. 753 f.kr. -476 e.kr. : Romerske republik Efter romerriget følger middelalderen Det gamle

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj 2017 Skive-

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

Historie undervisningsplan 5.-6. klassetrin Årsplan 2015 & 2016

Historie undervisningsplan 5.-6. klassetrin Årsplan 2015 & 2016 Fagansvarlig: Ingrid Feldbæk Wredstrøm De ugentlige historietimer vil bestå af: Historie undervisningsplan oplæsning Skriftlig arbejde/opgavebesvarelser Undersøgende arbejde- arbejde med kilder Udflugter

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2020 Institution Marie Kruses Gymnasium, Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Historie A Adrian

Læs mere

Side 1 af 13. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin maj-juni 2019

Side 1 af 13. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin maj-juni 2019 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2019 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Gymnasiet HHX Ringkøbing, Uddannelsescenter

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1hib16e 0815 Hi

Undervisningsbeskrivelse for: 1hib16e 0815 Hi Undervisningsbeskrivelse for: 1hib16e 0815 Hi Fag: Historie B, HFE Niveau: B Institution: VUC Fredericia (607247) Hold: Historie B enkeltfag koncentreret Termin: Juni 2016 Uddannelse: HF-enkeltfag Lærer(e):

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2020 Erhvervsgymnasiet

Læs mere

En europæisk Danmarkshistorie

En europæisk Danmarkshistorie Lars Hovbakke Sørensen En europæisk Danmarkshistorie - fra oldtiden til i dag Gyldendal Indholdsfortegnelse Forord 11 DEL I - Fra oldtiden til Kalmarunionens opløsning De ældste danskere (indtil ca. 4.000

Læs mere

Lige for loven? Hvad skal I lære? I skal bruge. I skal bruge. Sådan gør I. Historiefaget.dk: Lige for loven? Side 1 af 7

Lige for loven? Hvad skal I lære? I skal bruge. I skal bruge. Sådan gør I. Historiefaget.dk: Lige for loven? Side 1 af 7 Lige for loven? Undersøg, og analyser kongen, adelen og almindelige borgeres rettigheder og pligter fra enevælden og op til i dag. Hvad skal I lære? Hvordan magten i Danmark har ændret sig fra enevælde

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi

Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1e Termin: Juni 2015 Uddannelse: STX Lærer(e): Christine Madeleine Léturgie (CL) Forløbsoversigt

Læs mere

Konstantinopel. Grundlæggelse. Vidste du, at... Kejser Justinian. Det store skisma. Fakta. Det Byzantinske riges hovedstad

Konstantinopel. Grundlæggelse. Vidste du, at... Kejser Justinian. Det store skisma. Fakta. Det Byzantinske riges hovedstad Historiefaget.dk: Konstantinopel Konstantinopel Efter i 320'erne at have vundet enemagten i Romerriget grundlagde kejser Konstantin den Store ved Bosporus' bredder det nye Rom, Konstantinopel. Byen, grundlagt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2013 VUC Skive-Viborg,

Læs mere

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande. Historiefaget.dk: Korstogene Korstogene I 1099 erobrede kristne korsfarere Jerusalem fra muslimerne. De skabte et kongedømme, som varede i hele 200 år. Af Kurt Villads Jensen Opdateret 11. december 2013

Læs mere

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag Historiefaget.dk: Verdensdelen Europa Verdensdelen Europa Europa er ikke bare en geografisk afgrænset verdensdel. Europa er også lande, der hænger sammen historisk, kulturelt, religiøst og politisk. Landene

Læs mere

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen 1618-1648 Europa før krigen Religiøse spændinger i Europa siden reformationen i 1500 tallet Katolicismen

Læs mere

Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013

Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013 Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013 Der arbejdes primært med bogen Historie 7 fra Gyldendal samt www.historiefaget.dk. Hertil kommer brug af film og andre medier. Uge 33-41

Læs mere

4) Nordisk union Dronning Margrethe d. 1 og Kalmarunionen.

4) Nordisk union Dronning Margrethe d. 1 og Kalmarunionen. Fortællingen om Danmarks historie Vi følger den eventyrlige Danmarkshistorie fra de ældste tider til nutiden i 20 fortællinger hver med sit tema. De væsentligste emner i Danmarks lange historie forbindes

Læs mere

Arbejdsopgaver til reformationen, STX.

Arbejdsopgaver til reformationen, STX. Arbejdsopgaver til reformationen, Til underviseren: I det nedenstående findes opgaver om Reformationen til brug i gymnasiets historie og religionsundervisning. Opgaverne er udarbejdet af Det Nationalhistoriske

Læs mere

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Termin hvori undervisningen afsluttes:

Termin hvori undervisningen afsluttes: Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Vestegnen 2-årigt Hf Kulturfag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 3h hi

Undervisningsbeskrivelse for: 3h hi Undervisningsbeskrivelse for: 3h hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 3h Termin: Juni 2013 Uddannelse: STX Lærer(e): Anders Lytzen Lassen (AL) Forløboversigt

Læs mere

Optakten til 1. verdenskrig

Optakten til 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 1. verdenskrig Optakten til 1. verdenskrig Krigen varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og fandt mest sted i Europa, hvor skyttegravskrigen på Vestfronten er mest

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Skive-Viborg Hf-enkeltfag Historie B- niveau

Læs mere

Den Franske Menneskerettighedserklæring 1789

Den Franske Menneskerettighedserklæring 1789 Den Franske Menneskerettighedserklæring 1789 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning og problemformulering...3 Omstændighederne optil vedtagelsen af den franske menneskerettighedserklæring..

Læs mere

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål)

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) 5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) Trekantshandlen 1) Hvad var trekantshandlen? En handelsrute* En handelsaftale mellem tre lande En handel med tre varer 2) Hvilke områder foregik trekantshandlen

Læs mere

Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen?

Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen? Kopiside 4 Break 3 - Historisk baggrund Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen? Josefine Ottesens roman om Helgi Daner er ikke bare ren fantasi. Flere af hovedpersonerne er kendt som

Læs mere

Faglige kommentarer. Triggere - I gang med emnet. 10 Nabovenner eller arvefjender?

Faglige kommentarer. Triggere - I gang med emnet. 10 Nabovenner eller arvefjender? 10 Nabovenner eller arvefjender? Faglige kommentarer Da krigene blev glemt I slutningen af 1700-tallet udviklede opfattelsen af nationen og det nationale sig. Filosoffer som Herder skrev, at folk, som

Læs mere

Delmål og slutmål; synoptisk

Delmål og slutmål; synoptisk Historie På Humlebæk lille Skole indgår historie i undervisningen på alle 10 klassetrin: i Slusen og i Midten i forbindelse med emneuger og tematimer og som en del af faget dansk, i OB som skemalagt undervisning,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2018 Institution VUC Hvidovre-Amager Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold hfe Historie B Nina Bisgaard

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Skive-Viborg HF & VUC Hfe Historie B - nethold Lærer(e)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 2t hi

Undervisningsbeskrivelse for: 2t hi Undervisningsbeskrivelse for: 2t hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1t Termin: Juni 2018 Uddannelse: STX Lærer(e): Jeanette Holst Jakobsen (JHJ) Forløbsoversigt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016. Institution VUC Vest, Esbjerg afd. Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Historie B Else

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1hib18e 0817 Historie B, HFE

Undervisningsbeskrivelse for: 1hib18e 0817 Historie B, HFE Undervisningsbeskrivelse for: 1hib18e 0817 Historie B, HFE Fag: Niveau: Historie B, HFE B Institution: HF og VUC Fredericia (607247) Hold: Termin: Maj 2018 Uddannelse: Lærer(e): Historie B enkeltfag konc.

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2017 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Historie

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution HF & VUC København Syd Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold hfe Historie B Nina

Læs mere

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne.

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Vikingetiden 1. Fælles gennemgang: Start med at spørge eleverne hvad de ved om vikingetiden. De har helt sikkert hørt en del om den før. Du kan evt.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Herning HF og VUC, Brorsonsvej 2, 7400 Herning

Læs mere

TIL LÆREREN. Trin: Mellemtrin og Udskoling. Fag: Historie. Introduktion. Fælles mål som tidslinjen adresserer. Mere om opgaverne

TIL LÆREREN. Trin: Mellemtrin og Udskoling. Fag: Historie. Introduktion. Fælles mål som tidslinjen adresserer. Mere om opgaverne Trin: Mellemtrin og Udskoling Fag: Historie Introduktion Det er formålet med DR Skoles tidslinje, at eleverne på mellemtrin og i udskoling får generelt overblik over nogle af danmarkshistoriens væsentligste

Læs mere

Undervisningsplan for faget Historie Ørestad Friskole januar 2007

Undervisningsplan for faget Historie Ørestad Friskole januar 2007 Undervisningsplan for faget Historie Der undervises i historie på 3. - 9. klassetrin. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: I historie skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert

Læs mere

Historisk Bibliotek. Augustus. Jesper Carlsen

Historisk Bibliotek. Augustus. Jesper Carlsen Historisk Bibliotek Jesper Carlsen Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Jesper Carlsen Redaktør: Thomas Meloni Rønn Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars Groth Læs mere om serien

Læs mere

Det amerikanske århundrede

Det amerikanske århundrede Historiefaget.dk Det amerikanske århundrede Det amerikanske århundrede Det 20. århundrede er blevet kaldt det amerikanske århundrede. Dette skyldes USA's rolle i internationale konflikter og den amerikanske

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/Juni 2015-16 Institution Nordvestsjællands HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFE Historie

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse maj-juni, 11/12 VUC, Campus Vejle Hf Fag og niveau Historie B - hf-enkeltfag, juni

Læs mere

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten. Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,

Læs mere

Socialisme og kommunisme

Socialisme og kommunisme Forskellen Socialisme og kommunisme Socialismen og kommunismen er begge ideologier, der befinder sig på den politiske venstrefløj, og de to skoler har også en del til fælles. At de frem til 1870'erne blev

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2017 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Skive-Viborg HF & VUC Hfe Historie B - nethold

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 2s hi

Undervisningsbeskrivelse for: 2s hi Undervisningsbeskrivelse for: 2s hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 2.s Termin: Juni 2016 Uddannelse: STX Lærer(e): Anders Lytzen Lassen (AL) Forløbsoversigt

Læs mere

Historie B KVUC, h3hib218, uge Enevælde, oplysning og revolutioner. Louise Frimann Jensen,

Historie B KVUC, h3hib218, uge Enevælde, oplysning og revolutioner. Louise Frimann Jensen, B Enevælde, oplysning og revolutioner Indhold Intro... 2 Problemformulering... 2 Redegørelse... 2 Analyse... 3 Europa og de engelske kolonier... 5 Diskussion og vurdering... 5 Konklusion... 6 Litteraturliste...

Læs mere

renæssancen og reformationen

renæssancen og reformationen renæssancen og reformationen Lektion 1: Renæssancens oprindelse Indholdsfortegnelse 1. Vejledning 2. Introduktion 3. Krisen i det 14. århundrede 4. Renæssancens oprindelse 5. Humanismen 6. Italien i det

Læs mere

Opgaver til Kongeriget

Opgaver til Kongeriget Født i 1577 på Frederiksborg Slot død i 1648 på Rosenborg Slot. Konge af Danmark-Norge 1588-1648. FAMILIE Søn af Frederik 2. af Danmark-Norge (1534-1588) og Sophie af Mecklenburg (1557-1631). Gift 1. gang

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, august-september,

Læs mere

Historie. Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen:

Historie. Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen: Historie Årgang: Lærer: 7. årgang Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen: Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af

Læs mere

Middelalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Middelalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen ANSGAR på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen: Ansgar på mission blandt vikinger. Vejledning og opgaver Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2012 Forlagsredaktion:

Læs mere

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

Emne: Kampen om magten i oplysningstiden:

Emne: Kampen om magten i oplysningstiden: Emne: Kampen om magten i oplysningstiden: 1. Skriveøvelse (A): enten som opstart til et nyt emne, opsamling fra forrige time eller afslutning af timen (hvad har du lært i dag?). 3 elever arbejder sammen:

Læs mere

Tema: Kulturmøde halvmånen og korset

Tema: Kulturmøde halvmånen og korset Historie i Grundforløb 2004/05 1/6 Tema: Kulturmøde korset og halvmånen Tema: Kulturmøde halvmånen og korset Indholdsfortegnelse s. 2: Didaktiske overvejelser mål og begrundelse s 3: Vinkler, problematiseringer

Læs mere

Frihed, lighed, frivillighed

Frihed, lighed, frivillighed Frihed, lighed, frivillighed En god idé Vi havde gået rundt i Gellerupparken hele dagen, Robert Putnam, fire lokale embedsfolk og jeg. Robert Putnam er amerikaner og én af verdens mest indflydelsesrige

Læs mere

Fornuftens tidsalder Første og anden del. Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN

Fornuftens tidsalder Første og anden del. Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN Fornuftens tidsalder Første og anden del af Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN Thomas Paine Fornuftens tidsalder Første og anden del Forlaget Fritanken Originalens titel Age of Reason, Part First Udgivet

Læs mere

Protestantisme og katolicisme

Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme er begge en del af kristendommen. Men hvad er egentlig forskellen på de to kirkeretninger? Bliv klogere på det i denne guide, som giver dig et

Læs mere

1. verdenskrig og Sønderjylland

1. verdenskrig og Sønderjylland Historiefaget.dk: 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig varede fra 1914-1918. Danmark deltog ikke i krigen, men Sønderjylland hørte dengang til Tyskland. Derfor

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN Del- og slutmål Historie 4. - 9. klasse

UNDERVISNINGSPLAN Del- og slutmål Historie 4. - 9. klasse UNDERVISNINGSPLAN Del- og slutmål Historie 4. - 9. klasse Formålet med undervisningen i historie er: at eleverne tilegner sig en viden om og forståelse for, at den nutid, eleverne står i, er et resultat

Læs mere

3. klasse skoleår 12/13

3. klasse skoleår 12/13 3. klasse skoleår 12/13 Redaktørens forslag til en årsplan for 3. klasse. Om årsplanen Denne årsplan er bygget op, således at eleverne starter med at blive introduceret til faget historie, ved at arbejde

Læs mere