Forslag til Præstø midtby,

Transkript

1 Forslag til Lokalplan LokalplanB C Præstø midtby, Bevarende lokalplan for Strandgadekvarteret Vordingborg bevaring og udvikling November november 2013 VORDINGBORG KOMMUNE

2 Plansekretariatet Valdemarsgade Vordingborg Telefon Direkte Fax Forslag til lokalplan nr. B Bevarende lokalplan for Strandgadekvarteret, Vordingborg Rosa Philippine Schollain Birckner Vordingborg Kommunalbestyrelse har den vedtaget lokalplan nr. B bevarende lokalplan for Strandgadekvarteret, Vordingborg. Forslaget kan ses på kommunens hjemmeside: Vordingborg Kommunes Biblioteker, eller kan rekvireres ved henvendelse til undertegnede (tlf eller [email protected]). Myndigheder, foreninger, presse, ejere, beboere og andre, der kan have en væsentlig interesse i planen, er med denne skrivelse orienteret om planforslaget. Område

3 Formål Lokalplanen for Strandgadekvarteret er udarbejdet for at sikre både bygningsmæssige og bystrukturmæssige bevaringsværdier og for at sikre et godt samspil mellem det nye Borgcenter og boligkvarteret øst for Ruinterrænet. Lokalplanen skal samtidig sikre at boligbebyggelsen i området kan rumme nutidig beboelse. Offentliggørelse Forslaget er offentliggjort på kommunens hjemmeside den , og er i offentlig høring fra den til den Du kan sende idéer og kommentarer til forslaget inden offentlighedsperiodens udløb den til [email protected] eller Vordingborg Kommune, Plansekretariatet, Valdemarsgade 43, 4760 Vordingborg. Midlertidige retsvirkninger Forslaget har den midlertidige retsvirkning, at der ikke må disponeres indenfor lokalplanområdet på en måde, der foregriber indholdet af den endelige plan. Retsvirkningen gælder indtil den endeligt vedtagne plan er offentliggjort, dog højst 1 år efter offentliggørelsen af forslaget. Miljøvurdering I henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer, har Kommunalbestyrelsen den besluttet, at forslaget ikke skal miljøvurderes, da det ikke har væsentlig indvirkning på miljøet. Klagevejledning Afgørelsen vedrørende miljøvurdering kan påklages. Klagen sendes til [email protected] eller Vordingborg Kommune, Valdemarsgade 43, 4760 Vordingborg. Klagen skal være modtaget af kommunen inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt eller offentliggjort. Kommunen videresender klagen til Natur- og Miljøklagenævnet med de bemærkninger, klagen giver anledning til, og vedlægger sagens akter. Du vil i givet fald modtage kopi af kommunens brev til Natur- og Miljøklagenævnet. Natur- og Miljøklagenævnet skal modtage et gebyr på 500 kr., før de behandler klagen. Gebyret tilbagebetales, hvis du får helt eller delvis medhold i din klage. Vejledning om gebyrbetalingen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside Hvis du vil indbringe spørgsmål om planens lovlighed for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder fra datoen for denne annonces offentliggørelse. Venlig hilsen Rosa Philippine Schollain Birckner Arkitekt

4 Om kommune- og lokalplaner Kommuneplanen er den overordnede plan, som indeholder overordnede målsætninger for kommunens udvikling samt overordnede rammer for arealanvendelsen, dvs. hvor der kan være boliger, erhverv, butikker, skoler m.v. En lokalplan indeholder mere detaljerede retningslinjer for anvendelsen af bebyggelse og af ubebyggede arealer, herunder bebyggelsesregulerende bestemmelser, for delområder af kommunen. Lokalplanen skal være i overensstemmelse med kommuneplanen. En lokalplan består af to dele: 1) En redegørelse, der beskriver baggrunden og forudsætningerne for lokalplanen samt indeholder redegørelse for planens virkninger på miljøet. 2) Selve bestemmelserne, der har bindende retsvirkning for ejere af ejendomme, der er omfattet af planen. Retsvirkninger Indtil lokalplanforslaget er endeligt vedtaget af Kommunalbestyrelsen, må ejendomme, der er omfattet af forslaget, ikke udnyttes på en måde, der kan foregribe indholdet af den endelige plan. Der gælder et midlertidigt forbud mod udstykning, bebyggelse og ændring af anvendelse. Den eksisterende, lovlige anvendelse af ejendommene kan fortsætte som hidtil. Disse midlertidige retsvirkninger gælder fra offentliggørelsen af lokalplanforslaget til Kommunalbestyrelsen har offentliggjort den endelige lokalplan, dog maksimalt et år efter datoen for forslagets offentliggørelse. Når fristen for fremsættelse af indsigelser til lokalplanforslaget er udløbet, kan Kommunalbestyrelsen efter nærmere fastsatte regler give tilladelse til, at ejendomme, der er omfattet af planen, kan bebygges eller i øvrigt udnyttes i overensstemmelse med forslaget. Den eksisterende, lovlige anvendelse af ejendommen kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg m.v. der er indeholdt i planen. Planloven indeholder bestemmelser om kommunes pligt og ret til at udarbejde kommune- og lokalplaner samt bestemmelser om planernes tilvejebringelse. Lokalplaner skal tilvejebringes ved udarbejdelse af først lokalplanforslag efterfulgt af mindst 8 ugers høringsfrist. På baggrund af den offentlige debat og indkomne indsigelser udarbejder Kommunalbestyrelsen den endelige lokalplan. Behandlet i Miljø- og Klimaudvalg Behandlet i Udvalg for Økonomi, Planlægning og Udvikling Kommunalbestyrelsen vedtagelse af forslag Offentlighedsperiode Behandlet i Miljø- og Klimaudvalg Behandlet i Udvalg for Økonomi, Planlægning og Udvikling Kommunalbestyrelsen vedtagelse Offentlig bekendtgørelse Fagsekretariat PLAN Valdemarsgade Vordingborg [email protected] Tlf V O R D I N G B O R G K O M M U N E 2

5 Indholdsfortegnelse Sidetal Redegørelse for lokalplanen Lokalplanens beliggenhed Lokalplanens baggrund og formål Sammendrag af Kulturarvsscreeningen Lokalplanens forhold til anden planlægning Lokalplanens virkning på miljøet Lokalplanens bestemmelser 1 Lokalplanens formål 2 Område og zonestatus 3 Områdets anvendelse 4 Bebyggelsens placering 5 Bebyggelsens omfang og udformning 6 Vej- og stiforhold og parkering 7 Ubebyggede arealer og beplantning 8 Tekniske anlæg og skiltning 9 Forudsætninger for ibrugtagning 10 Myndighedsgodkendelser Bilag Bilag 1 Lokalplanafgrænsning med matrikelnumre Bilag 2 Kort over fortidsmindebeskyttelseslinje Bilag 3 Kort over delområder M1, M2, M3, M4, V1, V2, Bilag 4 Kort over bevaringsværdige bygninger Bilag 5 Kort over bevaringsværdig beplantning Bilag 6 Kort over kætter i delområde M4 Bilag 7 Den klassiske pigment-farveskala 3

6 Lokalplanens redegørelse LOKALPLANENS BELIGGENHED Strandgadekvarteret er i foreliggende Lokalplan det område som afgrænses af Nordhavnsvej i syd, Glambæksvej i vest, Algade og Nyraadsvej i nord og Drosselvej i øst. Dog er i lokalplanen ikke indbefattet Vordingborg Bygrunde Matrikel nr. 125, 138a, 381. LOKALPLANENS BAGGRUND Strandgade, Riddergade og Glambæksvej med deres relation til det tilstødende Borgtærren og Nordhavnen er et af områderne i Vordingborg, som er rig på fysisk kulturarv. I de tilgrænsende villakvarterer til Strandgade og Riddergade er der ligeledes en række bevaringsværdige bygninger der danner et ganske repræsentativt udsnit af den danske byarkitektoniske historie for enfamiliehuse. Disse bevaringsværdier ønsker Kommunalbestyrelsen i Vordingborg Kommune at fastholde, samtidig med at det ønskes, at kvarteret skal rumme mulighed for at nutidige krav til attraktive boliger kan opfyldes. Kulturarv i planlægningen Kommunerne er en af de største varetagere af kulturarven i Danmark. Kulturarven er en ressource, der kan være en positiv drivkraft til fremme af bosætning, erhvervsudvikling og turisme. Kulturarv er med til at give identitet og kan forankre historien i vores bevisthed og tilknytning til fysiske steder. Kulturarven skal sikres gennem den fysiske planlægning, ved at indarbejde kulturmiljøer og bevaringsværdige bygninger i kommuneplanen og udarbejde bevarende lokalplaner, der sikrer bevaringsværdierne. Det handler her om både at sikre de enkelte bevaringsværdige bygninger og de sammenhængende gade- og bymiljøer. Derfor er der som baggrundsmateriale for lokalplanen udarbejdet en Kulturarvsscreening. LOKAPLANENS FORMÅL Lokalplanen for Strandgadekvarteret er udarbejdet for at sikre både bygningsmæssige og bystrukturmæssige bevaringsværdier og for at sikre et godt samspil mellem det nye Borgcenter og boligkvarteret øst for Ruinterrænet. Lokalplanen skal samtidig sikre at boligbebyggelsen i området kan rumme nutidig beboelse. Luftfoto af Vordingborg; lokalplanområdet stiplet ind med rød mål: ca. 1: Vordingborg 4

7 Lokalplanens redegørelse SAMMENDRAG AF KULTURARVSSCREENINGEN Kulturarvsscreeningen for Strandgadekvarteret er en afsøgning og analyse af eksisterende kortlægninger og kildemateriale kombineret med Museum Syddanmarks historiske bidrag og Planafdelingens eget feltarbejde og studier. Kulturarvsscreeningen er baggrundsmateriale til redegørelsen i Lokalplanen. Således giver den et historisk, topografisk og bygningskulturarvsmæssigt billede af kvarteret som skal danne grundlag for Lokalplanens bestemmelser for bevaringsværdigt, eksisterende og nyt byggeri. Vordingborg Kommune benytter sig i de udviklings- og skitseprojekter, som er baseret på kulturarvens potentialer, af en særlig metode som er udviklet igennem en længere række projekter. Denne metode forholder kort sagt data som er indsamlet igennem kildestudier, møder med museet og foreninger, borgermøder, workshops og interessenthøringer til en historisk tidslinje samtidig med at der udarbejdes en analyse af de bebyggede strukturer som tangerer SAVE-metodens (En af Kulturstyrelsen anbefalet metode til bestemmelse af bevaringsværdier i det bebyggede miljø. Se herfor: Der udpeges herefter særligt vigtige materielle og immaterielle kulturarvsmomenter, som den videre udvikling af stedet skal baseres på. Som del af screeningen er der udarbejdet en sårbarhedsanalyse og en zoneinddeling af det område der skal lokalplanlægges. Også som en del af kulturarvsscreeningen findes en række stilblade som vejledningsmateriale for de borgere der bor i området og som operationelt grundlag for håndteringen af byggesager i kommunen. Endvidere består denne del af en genregistrering af bygninger i området for deres bevaringsværdi. Beskrivelse af området og samspillet med byen Strandgadekvarteret ligger i den syd-østlige del af Vordingborg by, nord for Nordhavnen, øst for Borgterrænet, syd for en del af Algade og Nyraadsvej og danner bygrænse i vest. Byen og landskabet: Vordingborg by ligger i et landskab, som opfyldes af tre moræner med mellemliggende lavninger. Den ældste bydel med Algade og borgen ligger på morænen, der skråner mod syd ned til lavningen, hvor stenalderhavet engang gik ind. Luftfoto af Vordingborg; lokalplanområdet stiplet ind med rød mål: ca. 1:

8 Lokalplanens redegørelse Byens opståen: Vordinborgs opståen er uløseligt forbundet med udviklingen af stedets kongeborg. Byen er opstået i ly af borgen, der formodentlig blev opført af Valdemar den Store omkring 1160 som værn mod fjenderne syd for Østersøen. Det kan tænkes at vigen bag Oringehalvøen har været bebygget allerede tidligere. Men først med borganlægget var kysten sikker nok til etablering af en by. I Vordingborg by er det i høj grad samspillet mellem bebyggelse, vandet og det omgivende landskab, der markerer sig i bybilledet. Forholdet er identitetsskabende. Byen og vandet: Vordingborg har fra gammel tid været overfartsby til Falster. Byen opstod godt beskyttet i vigen bag halvøerne Oringe og Masnedsund. I dag har den bredt sig over Masnedsund, Ore og delvist Masnedø og man oplever her den tætte relation til vandet. Også for foden af borgterrænet, i den gamle Nordhavn, er byens møde med vandet udpræget: Ad Riddergade og Glambæksvej falder gaderne ned mod Nordhavnen; dette gælder også Østervej og Fasanvej. Fra disse fire gader er der udsigt mod havnen med Oringe som baggrund. Strandgade har havnebebyggelseskarakter med flere små slipper (kætter) ned mod selve havnepladsen. Havnen fungerer i dag næsten udelukkende som lystbådehavn, dog med mindre fiskejoller og dertil hørende skure. Når man opholder sig i eller ved Nordhavnen, er det let at forestille sig vandet gående helt op til ruinens voldbanke. Kulturarvsscreeningen kan læses på Kulturarvsscreening Strandgadekvarteret Vordingborg - Strandgade, Riddergade og villaerne - På kant med borg og havn Forår 2013 Kortlægning og redigering: Tidslinje og faktabokse i samarbejde med: Rosa Philippine Schollain Birckner, arkitekt Berit Christensen, museumsinspektør, Museum Sydøstdanmark Else Gade Gyldenkærne, Arkivleder, Vordingborg Lokalhistoriske Arkiv 6

9 Lokalplanens redegørelse Oringe opleves som den nære baggrund for havneudsigten, og Farøbroerne som den fjerne baggrund for udsigten over Storstrømmen mod øst; de lukker på sin vis for det helt vide perspektiv. I vigens bund standses perspektivet af bebyggelsen omkring Marienberg skole og de nærliggende huse. Udsigten langs kystlinien mod øst præges af havnen (forgrund), Marienlyst (mellemgrund) og bugten bagved med det fjerne skovbryn ved Bakkebølle samt Farøbroen, der danner baggrund og slutter perspektivet. Set fra Slotsruinen er der både udsigt over og tæt kontakt til havnen og vandet. Det særlige forhold mellem by og vand er især udpræget ved Nordhavnen, hvor byen kommer helt ned til vandet og hvor der ikke er samme store skala i havnebyggeriet som ved Vordingborgs Sydhavn. Bebyggelsesmønstre: Riddergade og Strandgadekvarteret ligger syd for Algades østlige del og markerer sig ved det dramatiske fald mod Nordhavnen og sin tilknytning hertil. Glambæksvej, Havnevej, Strandgade og Riddergade er del af en sammenhængende bebyggelsesstruktur, som er karakteriseret ved sine lave, små bygninger der underordner sig det krumme gadeforløb og terrænfaldet. Det er i denne struktur man oplever at kvarteret er et af de ældre i byen. funktionsbestemte. grønne område og voldgraven. Riddergade Østervej Udsnit af tidslinje fra Kulturarvsscreeningen Rumlig/arkitektonisk analyse: Kig til og fra Strandgadekvarteret Strandgadekvarteret markerer sig ved sin beliggenhed imellem ganske forskellige bydele og landskabstyper og ved sin synlighed og sine mange kig og markante sigtelinjer. Dets grænser ligger i den strukturelle overgang fra by til land- skab, til vand/havn, til middelalderens borgterrtæn og til købstadsbebyggelsen. Der er både tale om historiske skel i bymønsteret og om topografiske og Udsigten til Borgterrænet giver Strandgadekvarteret et hel særlig kvalitet. Da kvarteret har så varieret et terræn; stiger stejlt mod nord i Riddergade og mere jævnt mod nord i de øvrige nord syd gående gader, er der mange forskelligartede kig mod den gamle borg, dens 7

10 Lokalplanens redegørelse Omvendt er Strandgadekvarterets vestlige del også meget synligt fra borgterrænet og byder ind til både kig og bevægelse igennem. Fra Algades østende er der forbindelse via Glambæksvej til Nordhavnen, og også her er der markante synslinjer, der forbinder handelsstrøg via Glambæksvej og Riddergade med Nordhavnen. Igen gælder indbydelsen til bevægelse og kig begge veje. For Nordhavnen gælder ligesom for Borgterrænet, at den tilfører kvarteret kvalitet og modtager på samme tid. Især Strandgade i første række til havnen spiller en afgørende rolle. Men også hele det bagvedliggende kvarter, som ligger op ad sin skråning, modtager og tilføjer arkitektonisk og rumlig kvalitet. Nordhavnen Bevægelser til og fra Strandgadekvarteret De her viste bevægelseslinjer er observationer af hvorledes byens bløde trafikanter, her turister og indbyggere som ikke bruger området som beboere, bevæger sig i, til og fra Strandgadekvarteret. Færdselsmønsteret formodes i høj grad forstærket når Borgprojektet er afsluttet og der forventes en massiv øgning af turisme i området. De viste bevægelser peger på, hvorledes den vestlige del af Strandgadekvarteret har, og i højere grad vil få betydning som offentligt byrum. Glambæksvej, Riddergade, Østervej og delvis Strandgade er her transitrum, og anvendes således ikke til ophold. Man færdes igennem dem for at nå fra Borgterræn til Nordhavn ellen omvendt, fra Algade via Slotstorvet til Nordhavnen eller fra Algade/Nyraadsvej til Nordhavnen og/eller Borgterrænet. Skrænten, Fasanvej, Lærkevænget og Drosselvej er gaderum som primært benyttes af deres beboere. 8

11 Lokalplanens redegørelse Bebyggelsen er markant forskellig i købstads- og middelalderstrukturen omkring Riddergade, Algade og Strandgade og i villabebyggelsens struktur. Det nyere, større etagebyggeri ved Strandgade, Riddergade og Algade dominerer det område, de er placeret i imens villaerne ligger i en mere homogen struktur. Byggeriet i det ældste område omkring Riddergade, Algade og Strandgade fremstår i forholdsvis blandet og uensartet arkitektonisk udtryk og tilstand. Det kan dog stadig fornemmes at det er en del af den ældste by og strukturen af sammenbyggede huse er forholdsvis intakt og giver en vis homogenitet i oplevelsen af området. Borgterrænet set fra Riddergade Dominerende træk Hovedstrukturen i Strandgadekvarteret er karakteriseret dels af den gamle købstadsbebyggelse, dels af villabebyggelsen og dels af havnens/vandets og af Borgterrænets påvirkning af bebyggelsen og byrummene. Topografi Terrænet er en forholdsvis dramatisk skråning som især omkring Riddergade og ned mod Strandgade og Nordhavnsvej danner stejle skråninger og dermed dramatiske rumforløb. Bygninger og veje er smukt tilpasset topografien og understreger den Ved deres placering. 9

12 Lokalplanens redegørelse Den nordlige del af Strandgadekvarteret og området mellem Riddergade og Østergade kan karakteriseres som på toppen. Her kan man få de helt storslåede vuer over vandet, havnen, Oringe og Borgterrænet. Den sydlige del af Strandgadekvarteret, selve Strandgade og øvrige bygninger i første række efter havnen kan karakteriseres som i fladen. Her har man også et mindre vue til Oringe fra terræn og fornemmer samtidig bebyggelsen på skrænten Som ryg. Villaerne i Strandgadekvarteret ligger ligeledes i markant topografisk område. Terrænet skråner ikke så kraftigt som ved Riddergade, men der er stadig tale om et område der byder på storslået udsigt. Syd for Lærkevængets bygninger og på tværs af Skrænten ligger koterne tæt, så her opleves skrænten mere markant. Fra Drosselvej er der udsyn til godslandskabet med skov, agerjord og alléer og generelt er der fra alle villavejene nogle meget smukke kig ud i de forskellige landskabstyper syd for området. Historisk analyse På Resens kort ses, at der allerede i 1600-tallet er bebyggelse og havn ved den nuværende Nordhavn. Der ses handelsskibe på vej dertil og en anløbsbro eller havnemole ved det der på kortet kaldes Strandhusene. Nord herfor ses sammenhængende bebyggelse langs en vej kaldet Ridderstrædet. Ridderstrædet starter i Algaden som på kortet også har sammenhængende købstadsbebyggelse. Strandgade og Riddergade samt den østlige ende af Algade må således siges at være del af det ældre Vordingborg og sandsynligvis allerede en del af middelalderbyen. Strandgade Strandgade er en af de oprindelige gader i kvarteret. Beliggenheden helt tæt på havnen betød, at det især var søfolk og fiskere, som boede i de mange små huse. Gaden var ikke præget af velstand man havde mange børn, og man boede tæt sammen i husene. Den gamle Sømandsstiftelse ligger i gaden, som også tidligere havde et fattighus. Fra Strandgade går der små gennemgangs-stræder ned til havnen, som kaldes kætter. Kun en af kætterne har navn, nemlig den østligste: Johan Augusts Kætte. Riddergade Riddergade er også en af de helt gamle gader. Den er karakteriseret af et stejlt fald ned mod havnen, og ved at den deler sig i to. Tidligere var Riddergade faktisk endnu stejlere. Der er blevet jævnet af vejen, og derfor ligger husene på særligt den vestlige side af vejen en del højere end vejens niveau. Naturskabte landskabstræk BlomInfo, visualiseret digitalt højdekort hvor mørkeblå er lavest og lys grøn er højest Prospekt over Vordingborg af Peder Hansen Resen fra Kortet læses med nord nedad 10

13 Lokalplanens redegørelse I Riddergade har der tidligere boet håndværkere og arbejdsmænd, og ligesom i Strandgade har der boet mange sammen i de små huse. Op igennem 1900-tallet var der også en del mindre erhverv som systue, rulleforretning, tømrerværksted og cykelsmed i gaden, ligesom der i hver ende var en købmandsforretning. Historisk og rumlig analyse som baggrund for lokalplanens områdeinddeling Middelalderbyen 1 Glambæksvej Glambæksvej består af en samling huse på midten af vejen som i deres placering og dermed forhold til bystrukturen i høj grad adskiller sig fra middelalderkvarterets sambyggede købstadsbebyggelse. I nord forankres vejen til Algade med det gamle Accissehus og i syd danner Riddergade 16 en form for afslutning. Glambæksvej har historisk set været bagside til den østlige del af det nuværende Algade, hvilket tydeligt fornemmes i bygningernes spredte placering og ydmyge størrelse. Fra Glambæksvej er der således kig ind på bagsiden af Algade hvor baghusene og tagene ses med deres forskellige højder, farver og proportioner. Det åbne baggårdsmiljø og det fri kig hertil fra Glambæksvej er en kvalitet i kvarteret som i høj grad fortæller om byens historie. Det fortæller også om baggårdenes og tagenes mangfoldige udtryk modsat den stramme struktur, der ligger i gadesiden af købstadsbebyggelsen, hvor det bagvedliggende er privat og godt skjult. Kigget mod vest fra Glambæksvej må siges at være ualmindeligt. Her er der udsyn til Borgterrænet, Gåsetårnet, den gamle ringmur, voldgraven og i det hele et grønt område som indeholder topografisk drama samtidig med den enestående fortælling om middelalderens storhedstid for Vordingborg. Historisk byplan over Strandgadekvarteret 11

14 Lokalplanens redegørelse En opstramning af bebyggelsen langs Glambæksvej, som griber fat i bebyggelsen i nord- og sydenden, der således ville danne ankerpunkter, vil styrke oplevelsen af middelalderbyen. For stadig at bibeholde kvaliteten af kigget på byens tage, skal ny bebyggelse holdes i en højde af én til halvanden etage. I en sammenbygget struktur, som refererer til købstadsbebyggelsen kan indarbejdes enkelte slip imellem bygningerne, som muliggør mindre kig ind på Algades bagside. For at binde Glambæksvej sammen med Slotstorvet og markere forbindelsen til Nordhavnen kunne det give sammenhæng at fortsætte Slotstorvets teglbelægning videre ad Algade og ned ad Glambæksvej til havnen. Her og i Strandgade kunne også med fordel arbejdes med en belægning der skaber sammenhæng dertil. Belægningen kunne videreføres til Strandgade og Riddergade og således markere sammenhængen med Middelalderbyen og Købstaden. 12 Middelalderbyen, skitseret inddeling 2 Algade Den østlige ende af Algade er indtil udmundingen af Østervej bebygget med sammenhængende 1- og 2-etages købstadsbyggeri med et slip ved Gåsetorvet, hvor bebyggelsen danner karré med åbning mod gaden. Efter Østervej består bebyggelsen af solitære bygninger i 1 1,5 etager. Sydsiden danner indtil Østervej ryg mod middelalderbyen bag den og understreger historien om købstaden og topografien med sin sammenhængende bebyggelse der har den stejle skrænt ned mod havnen bag sig. Algade er bygget mellem 1877 og 1900 og den ældste bebyggelse på Algades sydside fra Glambæksvej og til bygrænsen. Brænderigården fra 1977/79 og Algade fra 1967 markerer i sin struktur også gadeforløbet men er dog trukket tilbage i facadelinjen samtidig med de danner mindre pladser mod Riddergade og Østervej. Herved opløses karakteren af det ubrudte bebyggelsesforløb. Baggården for Algade 98 er lukket og danner et helt særligt miljø. Den er lukket for indblik fra Glambæksvej således at den kun kan opleves som et kig ind igennem porten fra Algade. Kig til borgterrænet Sammenhængende købstadsbebyggelse

15 Lokalplanens redegørelse 3 Riddergade/Riddergaderne Riddergade med sit usædvanligt stejle terræn er både strukturelt og i forhold til udsyn et meget dramatisk byrum. Understreget af sin bebyggelses lille skala, undtaget Brænderigården, markerer den sig i terrænet ved bygninger der følger terrænet og et terrasseret fortov, højere beliggende end vejbanen. Riddergades karakteristiske to ben kan allerede ses på Reesens kort fra 1600-tallet. Det østlige ben stikker af fra gaden mens det stadig er på toppen af skråningen og ender i et plateau med en stejl skrænt ned mod det vestlige ben. Herfra er der storslået udsigt over hele kvarterets tage, over vandet og havnen over til Oringes smukke bygninger og i vest til borgterræn, ringmur og Gåsetårn. Bebyggelsen lægger sig fint i facadeflugt med vejen og markerer den stramt. Der er enkelte slip hvor der er kig og adgang til de højst beliggende villaer i området. Brænderigården dominerer området en del med sin skala, men ligger dog som et rygdannende element mod Algade hvorved den ikke slører den massive oplevelse af terræn og omgivelser og med sin størrelse også er med til at understrege den øvrige bebyggelses ydmyghed. 4 Strandgade, ældste del og Strandgården Strandgades sydside er den ældste del af gaden og det er her Strandhusene lå allerede i 1600-årene. Husene er sammenbyggede, men har de karakteristiske kætter, hvor der er et slip. Her er gennemgang og kig til havnen. Kig op ad Riddergade Husene i rækken har i dag to forsider, da de henvender sig både til Strandgade og til Nordhavnsvej. Dette forhold har gennem tiden givet dem et noget uensartet udtryk gældende nordfacaderne versus sydfacaderne. Nordfacaderne er forholdsvis homogene i samlet udtryk; proportioner, tagmaterialer, farver, kviste og vinduer er stort set søgt tilpasset tidligere stilperioder og samtidig en sammenhæng i husrækken på trods af at husene har forskellig opførselsår og også oprindeligt forskellig stilart. Strandgården ligger smukt placeret med facader mod Strandgade og Havnevej. Den fanger landskabet på enkel og anvendelig vis, ved at åbne sig mod havn og udsigt og dermed både at danne forside mod Strandgade og mod havnen. Rummet i gården føles indbydende og henvender sig således til Nordhavnsvej. Det bærer præg af at fungere som semi-offentligt rum, dvs. et rum man som besøgende af kvarteret gerne må bruge men som man véd tilhører bygningerne omkring. Rummet relaterer sig fint til det offentlige havneområde uden at dominere det. Strandgårdens facader mod Strandgade og Havnevej markerer vejforløbet og relaterer sig med sin facade helt ud til fortov fint til købstadsbebyggelsen. Med sine to etager kan det stadig være med i sammenhængen der dannes af det gamle middeladerkvarter med sit byggeri i mindre skala. Strandgades udtryk mod havnen er præget af terrasser, stakitter, hegn, udbygninger og tilbygninger. Selve husene er forholdsvis homogene i deres udtryk; proportioner, tagmaterialer, farver, kviste og vinduer er stort set søgt tilpasset tidligere stilperioder og også her en indbyrdes sammenhæng. For sydsiden af Strandgades sammenhængende bebyggelse bør der skabes en højere grad af homogenitet i terrasser, stakitter, hegn, udbygninger, tilbygninger og beplantning, som kan referere til den nære Nordhavn. Ligeledes bør tagmateriale- og farve være det samme på alle huse, således at indtrykket af en sammenhængende husrække styrkes. Strandgården og kig mod Oringe Kig ad Strandgade 13

16 Lokalplanens redegørelse En forskel i facadefarver, dør- og vinduesfarver refererer til tidligere tiders brogede karakter i gaden, ligesom mindre spring i taghøjden og fremspring facaderne mod syd fremmer fortællingen om, at Strandgades sydside engang var bebygget og beboet med en høj grad af variation. Historisk og rumlig områdeinddeling Villabyen 1 Villaer opført mellem 1880 og 1902, Riddergade, Strandgade og Østervej En del af villaerne opført i perioden 1880 og ca ligger lidt spredt og med forskellig orientering i området mellem Østervej, Strandgade og Riddergade. De er opført i historicistisk og nationalromantisk stil og mange af dem har markant størrelse og rig detaljeringsgrad. De er placeret efter beliggenhed og udsigt og udgør hver især deres eget udtryk og sted, hvor konteksten ikke er bygninger omkring, men landskab og udsigt. De fortæller om et velhavende villakvarter, oprindeligt uden for byen. Villaerne langs den nordlige østside af Østervej er ligeledes opført i perioden, men i mere afdæmpet og ydmyg klassicisme, hvor enkel udsmykning omkring vinduer og døre og de ens og i taktfast rytme placerede vinduer peger på stilarten. De ligger helt ensartet med facader på linje langs vejen. Her er kun plads til et smalt stykke beplantning ud til fortovet. Husene er enkle og homogent proportionerede i deres arkitektur og er tænkt ind i deres bygningsmæssige kontekst: de er tænkt i forhold til hinanden og hver især som en del af en sammenhæng. Villaen på hjørnet Østergade og Algade og den på Østergade 13 er her undtaget og skal tilordnes de først beskrevne villaer. 14 Villabyen, skitseret inddeling Historicistisk villa

17 Lokalplanens redegørelse 2 Villaer opført mellem 1917 og 1940 (undtaget 2 huse fra 1946 og 1949), Østervej, Fasanvej og Lærkevænget Villaerne fra mellem 1917 og 1946 er opført i bedre byggeskik, funktionalisme og som statslånshuse. Alle typer stilarter repræsenteres på fin vis, ved at der ofte er bygget 3, 4 eller 5 huse i samme stilart ved siden af hinanden. Således indgår de i en kontekst med hinanden. Mange af villaerne repræsenterer deres stilart fornemt ved at proportionerne, materialerne og mange detaljer er bevarede. Villabyen fortæller her udtrykkeligt historien om byens udvidelse i form af villakvarteret, der lige så stille bliver til et typehuskvarter. Her kan vi aflæse enfamiliehusets arkitekturhistorie: Fra Landsforeningen Bedre Byggeskiks idealer om den enkle danske byggetradition præget af solidt håndværk over funktionalismens sammensætning af volumenerne som blev bestemt ud fra funktionelle krav. Fra 30 ernes Danmarks egen version i form af funkisarkitekturen, hvor Bungalowen blev en fortolkning af de moderne strømninger tilpasset den danske byggeteknologi, over den danske funktionelle villa til Statslånshuset fra 1938 hvor typehuset rigtig begynder at tage form. Villaerne ligger alle vinkelret på gaderne. Således opstår et jævnt og homogent indtryk af bebyggelsens retning. De ligger alle tilbagetrukket fra vej og fortov, så der er plads til forhaven, som generelt er på omkring 10m dybde. Forhaverne og de ofte store og rumdannende træer er markante for området og er med til at skabe den homogene struktur på trods af husenes forskellige stilarter og udformninger. 3 Villaer opført mellem 1951 og 1963, Skrænten, Drosselvej og Lærkevænget Villaerne her repræsenterer igen et fint udsnit af dansk arkitekturhistorie. Områdets yngste generation enfamiliehuse byder på en række veludtrykte stilperioder. Bygningerne er her mere spredte i forhold til kontekst og stilperiode, men også her findes klynger med 3 eller flere bygninger i samme stil. Vi finder Statslånshuset med sin tids nye konstruktioner, der minimerede materialeforbruget og bød på nye funktionelle planløsninger samt brugen af nye, billigere byggematerialer. Der er murermestervillaen fra 50 erne opført i tegl og tækket med tegl, og der er eksempler på 60 ernes første typehuse i præfabrikerede elementer. Karakteristika og sårbarhed for Strandgadekvarteret I den foreliggende redegørelse er der i kapitlet som sammenfatter kulturarvsscreeningen anført en række karakteristika og markante forhold, som er sårbare i forhold til ændringer i kvarteret. I selve screeningen er sårbarhederne beskrevet udførligt og kan læses i sidste afsnit af del 2. I udarbejdelsen af lokalplanens bestemmelser er der taget afsæt i de nævnte markante træk og sårbarheder samtidig med at der er taget højde for output fra workshoppene i borgermødet om bevarende lokalplan for Strandgadekvarteret i august Disse er ligeledes beskrevet i kulturarvsscreeningens del 2. Bedre byggeskik Murermestervilla Funkis De første typehuse 15

18 Lokalplanens redegørelse LOKALPLANENS INDHOLD Strandgadekvarteret er i lokalplanen delt op i to hovedområder: Middelalderbyen og Villabyen. Disse to områder er igen opdelt i underområder. Middelalderbyen med: M1 Glambæksvej M2 Algade M3 Riddergade/Riddergaderne M4 Strandgade, ældste del og Strandgården Villabyen med: V1 Villaer i Riddergade, Strandgade, på Østervej, Fasanvej og en del af Lærkevænget V2 Villaer på Skrænten, Drosselvej og en del af Lærkevænget Lokalplanen indeholder bestemmelser, der regulerer anvendelsen af området og sikrer den bevaringsværdige bebyggelse og de bevaringsværdige bebyggede strukturer i lokalplanområdet. Der reguleres detaljeret for bebyggelsens beliggenhed og ydre fremtræden, herunder renovering, ombygning, tilbygning og nyopførsel af byggeri. I Lokalplanens bestemmelser tages der afsæt i Kulturarvsscreeningen for Strandgadekvarteret. Her vægtes i høj grad, at fremtidig bebyggelse og ændring af eksisterende bebyggelse, arkitektonisk forholder sig til de kvaliteter og sårbarheder, der er kortlagt i screeningen. For anvendelsen af bebyggelsen skelnes imellem Middelalderbyen og Villabyen. Bevaringsværdige bygninger i lokalplanområdet Middelalderbyen fastlægges til boligformål til helårsbeboelse offentlige og private servicefunktioner og mindre ikke genevoldende virksomheder. I villabyen er anvendelsen boligformål til helårsbeboelse og mindre ikke genevoldende virksomheder. Lokalplanen fastlægger endvidere rammer for bevaringsværdig beplantning, terrænregulering, udformning og placering af skilte, skure, terasser, stakitter, og hegn. Bevaringsværdig bebyggelse I kommuneatlasset for Vordingborg Kommune fra 1995 er der udpeget bevaringsværdige bygninger i hele den tidligere kommune. Da der er gået 18 år siden denne registrering, er der i forbindelse med lokalplanen foretaget en opdatering af de bygningsmæssige bevaringsværdier. Udpegningen af bevaringsværdige bygninger foretages ved en vurdering af bygningens enkeltdele, og derefter ud fra bygningens værdi og kontekst i forhold til arkitektur, kulturhistorie og miljø. Endvidere vurderes bygningens originalitet og tilstand. De fem kategorier vurderes på en skala fra 1-9. Vurderes en bygning at have en samlet værdi mellem 1-3 er det en høj bevaringsværdi, værdier mellem 4-6 regnes som middel bevaringsværdi og 7-9 regnes som lav bevaringsværdi. På baggrund af registreringen udpeges der i lokalplanen bevaringsværdige bygninger. Registreringen af bevaringsværdige bygninger med høj bevaringsværdi; dvs. mellem 1 og 3, fremgår af bilag 4. Samtlige registreringer for området kan ses på dk/fbb. Registreringen i området har ført frem til, at i alt xx bygninger er registreret som bevaringsværdige. Bygningerne er udpeget i forhold til at de i sig selv er markante eller solide repræsentanter for netop deres stilperiode samtidig med at de indgår i en bymæssig bevaringsværdig struktur. Der er også en del bygninger som er udpeget med særlig vægt på den sammenhæng, de indgår i. Her ligger størst vægt på deres arkitektonisk/miljømæssige værdi, da de i høj grad fortæller om en sammenhængende struktur, en hel række bygninger fra samme tids- og stilperiode. 16

19 Lokalplanens redegørelse Lokalplanen indeholder forbud mod nedrivning af bevaringsværdige bygninger, hvilket bevirker, at ingen bevaringsværdige bygninger kan nedrives uden en forudgående høring og en politisk godkendelse af en evt. nedrivning i henhold til Bekendtgørelse om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer 18. Lokalplanen indeholder bestemmelser for bevaringsværdige bygninger, der ifølge planloven skal være udført som kompetencenormer. Det vil sige, at alle afgørelser vedrørende ændring af bevaringsværdige bygninger beror på en konkret vurdering fra kommunen. Vurderingen af en konkret ansøgning om renovering eller ændring af bevaringsværdige bygningers ydre fremtræden skal ifølge planlovens 15 stk. 2 pkt. 14 behandles som en dispensationsansøgning. Kommunens vurdering i forhold til at meddele en sådan dispensation til ændring af bevaringsværdige bygningers ydre fremtræden vil tage afsæt i 3 kategorier af værdier: - Arkitektoniske værdier - Kulturhistoriske værdier - Miljømæssige værdier Proceduren er samstemmende med SAVE metoden, der benyttes til udpegning af de bevaringsværdige bygninger. Bevaringsværdige bygningsrækker i lokalplanområdet Ved arkitektoniske værdier forstås eksempelvis bygningens proportioner, facaderytme, samspillet mellem form, materialevirkning og funktion. Der lægges vægt på, om der er en klar arkitektonisk tanke bag byggeriet, eller om det er tilfældigheder og økonomi, der har afgjort bygningens arkitektur. Ved kulturhistoriske værdier lægges vægt på, om bygningen er en manifestation af den lokale byggeskik, om den repræsenterer en særlig stilperiode og om den er udtryk for særlig håndværksmæssig formåen, herunder tages også hensyn til bygningens sjældenhed. Ved miljømæssig værdi vurderes, hvorledes bygningen indgår i konteksten, i landskabet, i gadebilledet, i husrækken eller den helhed, den er en del af. En bygning kan have støtteværdi for andre nærliggende bygninger eller være væsentlig for et samlet bebyggelseskompleks. Således kan der uden længere procedure meddeles dispensation, når ansøgning om ændring af bevaringsværdigt byggeri er i tråd med de for bygningen registrerede bevaringsværdier. For praktisk information om byggestile, deres udformning og detaljering kan jævnføres kulturarvsscreeningens del 3 med stilblade samt registreringerne af de bevaringsværdige bygninger i lokalplnområdet. Nybyggeri Hvert område i lokalplanen har bestemmelser for nybyggeri. Der skelnes overordnet set imellem nybyggeri i middelalderbyen og nybyggeri i villabyen. I middelalderbyen skal ny bebyggelse indpasses i bebyggelsesstrukturen, således at facadelinjen til fortov overholdes og at den sambyggede købstadsbebyggelse bibeholdes. Dette gælder også langs Glambæksvej, hvor bygningshøjden dog maksimalt kan være 1-1,5 etager, således at det beskrevne kig ind på Algades baggårde og på byens tage bibeholdes. Nybyggeri skal i hele den del af lokalplanområdet, der betegnes middelalderbyen, være tilpasset den eksisterende arkitektur hvad farver, højder, proportionering og materialer angår. Ved infillbyggeri i Strandgade og Riddergade er bestemmelserne mest specifikke, så kravene til bygningers ydre fremtræden er, at de har en høj grad af tilpasning til det eksisterende byggeri. 17

20 Lokalplanens redegørelse I villabyen er kravene til nybyggeriets ydre fremtræden mindre specifikke. Her er det bygningernes placering, deres højde og orientering der vægtes, således at de kan indgå i villakvarterets struktur på en måde der understøtter den nuværende kvalitet. Her er det vigtigt at arbejde med topografien og således få bygningerne til at være medspillere i kvarterets smukke beliggenhed. Eksisterende ikke bevaringsværdigt byggeri Hvert område i lokalplanen har bestemmelser for eksisterende, ikke bevaringsværdigt byggeri. Disse bestemmelser er altid fremadrettede, således at de kun gælder ved ændring af eksisterende bebyggelse. Også her gælder, at kravene til bygningers ydre fremtræden i middelalderbyen er, at de har en høj grad af tilpasning til det eksisterende byggeri. I villabyen er kravene begrænset til få, overordnede bestemmelser. Stilblade I forbindelse med Vordingborg Kommunes arbejde med kulturarven og bevarende lokalplaner, er der udarbejdet en række stilblade. Disse er dækkende for hele Strandgadekvarterets stilarter fra ca : Bindingsværksbyggeri, klassicisme, historicisme, nationalromantik, bedre byggeskik, sen funkis, den danske funktionelle villa, statslånshuset, 50 ernes murermestervilla og de første typehuse/parcelhuse. Endvidere er der 3 stilblade om tilbygninger, baggårde, haver og belægninger, vedligeholdelse af og fornyelse af vinduer og energirenovering af bevaringsværdige ejendomme. Stilbladene er suppleret med detaljerede beskrivelser for tage, facader, facadefarver, kviste, porte, døre, vinduer, skorstenspiber samt hæk, hegn, plankeværk og stakitter. Stilbladene er anvendelige til inspiration vejledning ved ændringer, restaurering og renovering af eksisterende bebyggelse. Ved dispensationsansøgninger for ændring af bevaringsværdigt byggeri vil ansøgninger, der følger stilbladenes anbefalinger afstedkomme en enkel og hurtig procedure. Stilbladene kan findes på kommunens hjemmeside og i kulturarvsscreeningen for Strandgadekvarteret. Bevaringsværdig beplantning Ud over identificering af de bevaringsværdige bygninger er der udpeget bevaringsværdig beplantning. Udpegningen er sket i samarbejde med Natursekretariatet og kan ses på kortbilag 4. Bevaringsværdig beplantning bliver beskyttet gennem lokalplanens bestemmelser. Veje og parkering Vejforløbene i Strandgadekvarteret understøtter i høj grad områdets særpræg og karakteristika. I middelalderbyen er vejforløbene varieret og tilpasset topografien således at denne understreges. Vejene fortæller her historien om det gamle kvarter med stejle skrænter og buede vejforløb hvor husene ligger helt ud til fortov. I villabyen er vejene ligeledes med til at understøtte fortællingen om de danske enfamiliehuses udvikling og placering. Her er vejene lige og vinkelrette i forhold til hinanden og byggeriet og de markerer herved terrænet. Der er fortorv og imellem dette og bygningerne er der forhave. Dette forhold skal bevares. Vejforløbene må ikke ændres. Belægningen i middelalderkvarteret kunne med fordel etableres så den refererer til den gamle bys historie og knytter den til Slotstorvet. Eksempel fra stilblad om bedre byggeskik: En typisk Bedre Byggeskik-villa. Materialerne er de gamle klassiske danske, røde mursten og røde tegl. Der er gjort meget ud af symmetri og proportionering. Eksempel fra stilblad om historicismen: Et vinduesparti fra et byhus, hvor der er gjort meget ud af detaljeringen: Pillerne mellem vinduerne og gesim-sen er udført i tidens vidunderprodukt cement. 18

21 Lokalplanens redegørelse Parkering skal foregå inden på den enkelte ejendom, eller langs vej som reguleret af vejsekretariatet. Parkering for Strandgården foregår på dertil udlagte arealer. For parkeringsarealer på de enkelte ejendomme gælder at de af hensyn til overfladevand skal anlægges så nedsivning er muligt, således at nabo eller vejarealer ikke belastes af overfladevand fra parkeringsarealerne. Erhvervsvirksomhed Inden for lokalplanområdet gives mulighed for etablering af Ikke genevoldende erhverv. Denne type erhverv henhører under Klasse 1 i henhold til klassifikationen i Håndbog om Miljø og Planlægning. Klasserne angiver anbefalet afstand til nabobeboelse i forhold til erhvervsaktiviteterne: Klasse 1: 0 meter i forhold til boliger. Giver ikke anledning til nævneværdig påvirkning af omgivelserne. Virksomhederne kan være liberale erhverv, kontorer o.lign. Der kan i hele lokalplanområdet kun drives virksomhed på betingelse af at området ikke skifter karakter fra boligområde. Skiltning Lokalplanen giver mulighed for skiltning i begrænset omfang, hvor der skal tages hensyn til bebyggelsens karakter af boligbebyggelse. Hensigten med lokalplanens bestemmelser er at muliggøre skiltning på egen ejendom, hvor skiltningen skal udformes som henvisningsskilte, og ikke som egentlig reklame. Gadeforløb i middelalderbyen Gadeforløb i villabyen Ud over skiltning på den enkelte ejendom kan skiltning foregå som servicevejvisning, som godkendes af vejmyndigheden. LOKALPLANENS FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING Kommuneplan 2013 Lokalplanområdet er i Kommuneplan 2013 beliggende i byzone i rammeområde B Riddergade og B Fasanvej. Plannummer B Plannavn: Boligområde Riddergade Anvendelse: Boligområde Områdets anvendelse: Boligområde til helårsbeboelse med tilhørende fællesanlæg, offentlig og privat service og mindre ikke genevoldende virksomheder. Forbud mod opsætning af vindmøller. Bebyggelsens omfang og udformning: Tæt lav Etagebebyggelse Max. bebyggelsesprocent: (40), ændret til 80 Max. antal etager: 2 Max. højde: 8,5 m Zonestatus Eksisterende: Byzone Fremtidig: Byzone Bemærkning En del af området er udpeget kulturmiljø. Plannummer B Plannavn: Boligområde Fasanvej Anvendelse: Boligområde Områdets anvendelse: Boligområde til helårsbeboelse med tilhørende fællesanlæg. Tilføjet: og mindre, ikke genevoldende virksomheder (virksomheder i miljøklasse 1 i henhold til klassifikationen i Håndbog om Miljø og Planlægning ). Forbud mod opsætning af vindmøller. Bebyggelsens omfang og udformning: Åben lav,tæt lav Max. bebyggelsesprocent: Åben lav 30 % Tæt lav 40 % Max. antal etager Åben lav: 1½, tæt lav: 2 Max. højde: 8,5 m Zonestatus eksisterende: Byzone Fremtidig: Byzone I forhold til rammeområde B Riddergade er der ikke overensstemmelse i områdets bebyggelsesprocent. I forbindelse med lokalplanarbejdet er der ved en gennemgang af bygninger i området 19

22 Lokalplanens redegørelse fremgået at dele af den eksisterende bebyggelse i Strandgade, Algade og Riddergade i dag har en bebyggelsesprocent højere end 40. Matriklerne i området er af meget forskellig størrelse og især i Strandgade er de små, således at bebyggelsesprocenten ligger omkring Lignende gælder for enkelte matrikler i Algade, på Glambæksvej og i Riddergade. Bebyggelsesprocenten i rammeområdet hæves derfor til 80, således at der i lokalplanen kan reguleres særskilt for de enkelte gader/delområder. I kommuneplanen er en del af området omkring Riddergade og Glambæksvej udpeget som kulturmiljø. I kommuneplantillæg nr. 6 udvides kulturmiljøet til at indbefatte den i del af Strandgadekvarteret som i Kulturarvsscreeningen betegnes middelalderbyen. Beskrivelsen fra kommuneplanen er gengivet herunder og ændres ikke i tillægget. Vordingborg middelalderby Landskab: Strukturer på tværs af landskabet/kysten Tema: Bystruktur, voldsted Middelalderens konger havde ingen fast residensbolig, men rejste rundt mellem de forskellige rigsborge for at holde sammen på riget. Vordingborg var en af de borge der blev flittigst besøgt, hvilket vidner om den betydning, stedet havde i middelalderen. Dette skønnes som ændring af et mindre væsentligt forhold og der udarbejdes derfor Kommuneplantillæg nr. 6 til Kommuneplan 2013 for rammeområde B I den tidlige middelalder, som var en livlig og fremgangsrig tid, finder byen sin form, og en markant byvold med tilhørende grav danner mod vest byens grænse. I forhold til rammeområde B Fasanvej er der ikke overensstemmelse i områdets anvendelse, som kun er til helårsbeboelse. Lokalplanen udlægger yderligere området til mindre ikke genevoldende virksomheder. På Valdemar Atterdags tid omlagdes byen, og de endnu eksisterende lange smalle grunde, der fra Algade når bykernens ydre grænse mod nord og syd, er resultatet af denne omlægning. Anvendelsen af området til mindre, ikke genevoldende virksomheder betragtes som ændring af et mindre væsentligt forhold og der udarbejdes derfor Kommuneplantillæg nr. 6 til Kommuneplan 2013 for rammeområde B Kulturmiljømiljøudvidelse, Vordingborg middelalderby Udvidelse af kulturmiljøafgrænsning for kulturmiljøet "Vordingborg Middelalderby" Dato: Mål: 1:3000 Initialer: ropb Natur Østergårdstræde 1A 4772 Langebæk

23 Lokalplanens redegørelse Vordingborgs eneste bevarede middelalderkirke er Vor Frue Kirke beliggende på Kirketorvet. Kirken har fine kalkmalerier malet af Hellig Tre Kongermesteren, som også har udsmykket Hellig Tre Konger kapellet i Roskilde Domkirke. Frem til reformationen havde Vordingborg endnu en kirke, Andreas Kirken, som lå på selve Slotsbanken. I middelalderen har der også været klostre i 1253 blev der oprettet et Sortebrødrekloster i byen. Gåsetårnet, som fuldførtes i 1362, står i dag som monument over Vordingborgs storhedstid. Tårnet er ifølge tidlige historieskrivere bygget af Valdemar Atterdag. Kulturmiljøets væsentlige betydning for lokalplanområdet er, at det berører Glambæksvej og Algade. Dette, da de to gader er del af det ældste Vordingborg og hvad lokalplanområdet angår, i direkte kontakt med borgterrænet. Her er det vigtigt at sørge for, at bebyggelsen i området ikke dominerer borgterrænet og at den ikke hindrer oplevelsen af kulturmiljøet: indblik og udsyn. Samtidig er det vigtigt, at bebyggelsen understreger den bystruktur, den er del af og som stammer tilbage fra det ældste Vordingborg. Lokalplanen tager i sine bestemmelser afsæt i dette forhold som er mere fyldigt beskrevet i kulturarvsscreeningen. Fortidsmindebeskyttelseslinje Den vestlige del af lokalplanområdet, herunder Glambæksvej, en del af Strandgade, Algade og Riddergade er beliggende inden for en fortidsmindebeskyttelseslinje relateret til borgterrænet. (Se bilag 2). De fleste fortidsminder, som er synlige i terrænet, er automatisk beskyttede efter museumsloven. For at sikre at fortidsmindet vedbliver at være synligt i terrænet, er der en beskyttelseszone på 100 meter fra fortidsmindets ydergrænse. Ifølge Naturbeskyttelseslovens 18. må der ikke foretages ændring i tilstanden af arealet inden for 100 m fra fortidsminder, der er beskyttet efter bestemmelserne i museumsloven. Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende. Formålet med fortidsmindebeskyttelseslinjen er at sikre fortidsmindernes værdi som landskabselementer. Både den generelle betydning af fortidsminderne i landskabsbilledet samt indsyn til og udsyn fra fortidsminderne skal sikres med bestemmelsen. Samtidig skal bestemmelsen sikre de arkæologiske lag i området omkring fortidsminderne, idet der ofte er særlig mange kulturhistoriske levn i områderne tæt ved de fredede fortidsminder. - Kommunen kan i særlige tilfælde meddele dispensation fra 18, stk. 1, jf. lovens 65, stk. 3. Kulturmiljø, Vordingborg middelalderby 21

24 Lokalplanens redegørelse Kystnærhedszonen Området er byzone og er ikke omfattet af kystnærhedszonen. Her gælder dog at der ifølge Planloven i redegørelsen til lokalplanforslag for bebyggelse og anlæg i de kystnære dele af byzonerne, der vil påvirke kysten visuelt, skal gøres rede for påvirkningen. Såfremt bebyggelsen afviger væsentligt i højde eller volumen fra den eksisterende bebyggelse i området, skal der gives en begrundelse herfor. Da lokalplanen for Strandgadekvarteret er en bevarende lokalplan og der her ikke planlægges for byudvikling eller væsentlige ændringer af den eksisterende bebyggelse, menes den ikke at medføre en ændring af den visuelle påvirkning af kysten. Der er derfor ikke visualiseret for lokalplanen. Jordforurening Lokalplanområdet er områdeklassificeret. Reglerne i jordflyttebekendtgørelsen og jordforureningsloven skal følges i forbindelse med jordflytning samt bygge- og anlægsarbejder. Det betyder blandt andet at jordflytning skal anmeldes til Vordingborg Kommune. Varmeplan Der er mulighed for tilslutning til fjernvarmeforsyning. Spildevand Arealet er indenfor kloakopland ifølge den gældende spildevandsplan. MILJØVURDERING Planen har gennemgået screening ifølge lov om miljøvurdering af planer og programmer. Screeningen har gennemgået om planen har væsentlig virkning på miljøet i forhold til den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv og de indbyrdes forhold mellem samtlige disse faktorer. Screeningen har vist, at der ikke er væsentlig virkning på miljøet af lokalplanen. Lokalplanen skal derfor ikke gennemgå en miljøvurdering 22

25 Lokalplanens redegørelse 23

26 Lokalplanens bestemmelser Forklaring Det overordnede formål med denne lokalplan er, at sikre både bygningsmæssige og bystrukturmæssige bevaringsværdier samtidig med at sikre et godt samspil mellem det nye Borgcenter og boligkvarteret øst for Ruinterrænet. Bevaringsværdier ønskes fastholdt, samtidig med at det prioriteres, at kvarteret skal rumme mulighed for at nutidige krav til attraktive boliger kan opfyldes. Der skal i denne lokalplan værnes om den karakteristiske købstadsbebyggelse som i sin struktur kan følges tilbage til 1600-tallet og om den karakteristiske villabebyggelse som viser et snit igennem det danske enfamiliehus udviklingsforløb. I dag er der allerede sat mange bygninger i stand med fin fornemmelse og respekt for den bygningstradition og stilart, de repræsenterer. Denne udvikling er god at fastholde og det er derfor nødvendigt med klare retningslinier for, hvad man må og ikke må, hvis man vil forny sin facade, om- til- eller nybygge, opsætte skilte eller lignende. I enkelte tilfælde er eksisterende bygninger og forhold ikke i overensstemmelse med lokalplanen. Det betyder ikke, at de skal ændres her og nu. Lokalplanen virker fremadrettet, dvs. at det er i den løbende renovering og fornyelse af ejendommene, at lokalplanen skal bruges. Den er et fælles administrationsgrundlag for kommunen, som altid bør kontaktes, inden en eventuel renovering sættes i gang. Bestemmelser I henhold til lov om planlægning fastsættes herved følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område: 1 LOKALPLANENS FORMÅL Det er lokalplanens formål at sikre, at bebyggelsen, bystrukturen og den karakteristiske topografi i Strandgadekvarteret i Vordingborg behandles med respekt således at bevaringsværdier og kulturmiljø, herunder forholdet til det nye Borgcenter sikres ved: at der udpeges bygninger med høj bevaringsværdi, at der udpeges bevaringsværdig beplantning, at områdets anvendelse fastlægges, at eksisterende og ny bebyggelses placering og ydre fremtræden fastlægges og at gade- og vejforløb fastlægges Gadeforløb, Riddergade 24

27 Lokalplanens bestemmelser Forklaring Lokalplanen omfatter Strandgadekvarteret som i foreliggende Lokalplan er det område som afgrænses af Nordhavnsvej i syd, Glambæksvej i vest, Algade og Nyraadsvej i nord og Drosselvej i øst. Dog er i lokalplanen ikke indbefattet Vordingborg Bygrunde Matrikel nr. 125, 138a, som er større sammenhængende etagebyggeri og 381 som har egen lokalplan B-6.1. De overordnede bymæssige sammenhænge omkring lokalplanområdet fremgår af lokalplanens redegørelse og Kulturarvsscreeningen for Strandgadekvarteret. På kortbilag 1 vises lokalplanområdets afgrænsning samt de matrikler, der er omfattet af lokalplanen. De enkelte matrikler fremgår også af matrikelfortegnelsen under 2.1. Lokalplanen tinglyses på hver matrikel. Bestemmelser 2 LOKALPLANENS OMRÅDE OG ZONESTATUS 2.1 Lokalplanen afgrænses som vist på kortbilag 1 og omfatter matrikelnummer: 118, 119a, 119b, 119c, 120, 121, 122a, 122b, 123, 124d, 128, 129, 130, 131, 132, 133a, 137a, 137b, 138c, 138d, 145a, 145b, 146, 147, 148a, 148b, 148c, 148e, 148f, 148h, 148i, 148k, 148l, 148m, 148n, 148o, 148p, 149, 150a, 150b, 151a, 152, 153, 154, 157, 158a, 159a, 160a, 161a, 162, 163a, 163b, 163f, 164a, 164c, 165a, 165b, 196, 197, 206, 207, 208, 211, 216, 217, 218, 219, 220, 363, 364, 365, 366, 367, 368, 369, 370, 371, 372, 373, 374, 375, 376, 377, 378, 379, 381a, 381b, 381c, 381d, 381e, 381f, 381g, 381h, 381i, 382, 383, 384, 385, 386, 387, 388, 389, 390, 391, 392, 393, 394, 395, 396, 398, 399, 400, 401, 402, 403, 404, 405, 410, 7000n, 7000o, 7000aa, 7000ae, 7000ak Vordingborg Bygrunde og 3bg, 3bh, 3bi, 3bk, 3bl, 3bm, 3bn, 3bo, 3bp, 3bq, 3br, 3bs, 3bt, 3bu, 3bv, 3bx, 3by, 3bz, 3bæ, 3bø, 3ca, 3cb, 3cc, 7000r, Iselingen Hgd, Vordingborg Jorder samt alle matrikler, der efter lokalplanens vedtagelse udstykkes fra ovennævnte ejendomme. 2.2 Lokalplanområdet er i Kommuneplan 2013 beliggende i byzone i rammeområde B Riddergade og B Fasanvej. Algades bagside fra Glambæksvej 2.3 Lokalplanen er inddelt i 6 delområder, som vist på kortbilag 3: Middelalderbyen med M1 Glambæksvej M2 Algade M3 Riddergade M4 Strandgade Villabyen med V1 Villaer i Riddergade, Strandgade, på Østervej, Fasanvej og en del af Lærkevænget V2 Villaer på Skrænten, Drosselvej og en del af Lærkevænget 25

28 Lokalplanens bestemmelser 26 Forklaring Hele lokalplanområdet er boligområde til helårsbeboelse samtidig med at der inden for lokalplanområdet gives mulighed for etablering af Ikke genevoldende erhverv. Denne type erhverv skal drives således den ikke giver anledning til nævneværdig påvirkning af omgivelserne. Virksomhederne kan være liberale erhverv, kontorer o.lign. men de må kun drives på betingelse af at området ikke skifter karaktér fra boligområde. I en del af lokalplanområdet er der mulighed for offentlig og privat service og her gælder også at områdets karaktér af boligkvartér ikke skal forstyrres. Lokalplanområdet er opdelt i middelalder- og villaområder. I den gamle bystruktur skal nye forhuse placeres som facadebyggeri i gadelinje. På Glambæksvej er der mulighed for at bygge med slip imellem bebyggelsen således der opstår kig ind på Algades bagside. I villakvarteret placeres ny bebyggelses i den eksisterende struktur som solitær bebyggelse. Al bebyggelse skal ske på det eksisterende terræn således at de tilladte bygningshøjder fortsat kan være med til at opretholde de smukke kig fra og til området. Boligbebyggelse i gadelinje, Riddergade Bestemmelser 3 OMRÅDETS ANVENDELSE 3.1 Anvendelsen af området fastlægges til: For delområderne M1, M2, M3 og M4: Boligformål til helårsbeboelse med tilhørende fællesanlæg, offentlig og privat service og mindre ikke genevoldende virksomheder (virksomheder i miljøklasse 1 i henhold til klassifikationen i Håndbog om Miljø og Planlægning ) For delområderne V1 og V2: Boligformål til helårsbeboelse med tilhørende fællesanlæg og mindre, ikke genevoldende virksomheder (virksomheder i miljøklasse 1 i henhold til klassifikationen i Håndbog om Miljø og Planlægning ) Anvendelsen af ejendomme til erhvervsvirksomhed og til offentlig og privat service kan kun ske under forudsætning af: at virksomheden ikke medfører gener for de omkringboende at virksomheden ikke medfører behov for parkeringspladser fror kunder/klienter, udover på egen grund at ejendommen ikke ændrer karaktér af beboelsesejendom 4 BEBYGGELSENS PLACERING 4.1 I delområderne M1, M2, M3 og M4 skal ny boligbebyggelse placeres i gadelinje som tæt-lav randbebyggelse, dog ikke langs Nordhavnsvej. For delområde M4 jf. dog 6.2. Baghuse og udhuse placeres bag boligbebyggelsen. 4.2 I delområderne V1 og V2 skal ny bebyggelse placeres solitært som åben-lav på grunden og vinkelret på vejforløbet. Der skal være en mindsteafstand til vejskel på 5 meter. Her er undtaget Østervej 1-11, hvor bebyggelsen skal placeres som den eksisterende med facader til fortov. 4.3 I fobindelse med byggeri må terrænet ikke forhøjes i forhold til den enkelte grunds niveauplan, som fastsættes ud fra grundens 4 hjørner. Terrænet må højest reguleres med 0,3 meter indenfor den enkelte grund, og skal afsluttes i flade S-formede kurver med en maksimal hældning på 1:5. Terrænregulering på den enkelte grund må ikke foretages nærmere end 1 meter fra skel.

29 Lokalplanens bestemmelser Forklaring Bevaringsværdig villa på Lærkevænget i delområde V1. Funkisvilla fra 1935, der i sin knaphed og farveholdning følger de internationale, modernistiske holdninger. Læs mere om den danske funktionalisme i Stilbladene i Kulturarvscreeningens del 3 eller på Vordingborg Kommunes hjemmeside. Kommunalbestyrelsen kan tillade afvigelse fra , hvilket formelt gives som en dispensation fra lokalplanen. Ved behandlingen af dispensationen vil det blive vurderet, hvordan den ønskede bygningsændring forholder sig til bygningens oprindelige udtryk, samt grundlaget for bevaringsregistreringen (se mere herom i lokalplanens redegørelse). Tage på Glambæksvej Bestemmelser 5 BEBYGGELSENS OMFANG OG UDFORMNING 5.1 Bebyggelsesprocent: For delområde M1 må ikke overstige 40 For delområde M2 må ikke overstige 70 For delområde M3 må ikke overstige 60 For delområde M4 må ikke overstige 80 For delområde V1 og V2 må ikke overstige 30 på den enkelte ejendom. 5.2 Bygningshøjde I delområde M2 og M3 må bygningshøjden ikke overstige 8,5 meter i 2 etager undtaget Riddergade nr. 10, 12, 14 og 16 hvor bygningshøjden ikke må overstige 6,5 meter i 1,5 etager I delområde M1 og M4 må bygningshøjden ikke overstige 6,5 meter fra sokkel, undtaget matr. nr. 157 Vordingborg Bygrunde for hvilken gælder For delområde V1 og V2 må bygningshøjden ikke overstige 8,5 meter i 1,5 etager For baghuse, udhuse, garager og carporte gælder at at de ikke må være højere end boligbebyggelsen på den enkelte ejendom I delområde M4 skal sokkelhøjden være mellem 0,1 og 0,15 meter over fortov i højeste punkt. 5.3 Bebyggelsens udformning bevaringsværdige bygninger: Bygninger, som er angivet som bevaringsværdige på kortbilag 4, må ikke nedrives Udpegede bevaringdværdige bygninger, som er angivet på kortbilag 4, må ikke ombygges, eller ændres for så vidt angår bygningernes ydre, således etablering, udskiftning eller ændring af tagmaterialer, skorstenspiber, ydervægge, vinduer og udvendige døre. 5.4 Bebyggelsens udformning eksisterende, ikke bevaringsværdigt byggeri: Tage For alle bygninger gælder at der ikke må anvendes reflekterende tagmaterialer. 27

30 Lokalplanens bestemmelser Forklaring DEN KLASSISKE PIGMENT-FARVESKALA de klassiske jordfarver ifølge Center for Bygningsbevaring, RAADVAD Hvide pigmenter: 1 Hvidtekalk (både pigment og bindemiddel i ét) 2 Kridt, 3 Zinkhvidt, 4 Titanhvidt Gule pigmenter: 5 Guldokker, 6 Rå Terra di Siena, oxydgult, 7 Kadmiumgult, 8 Jernvitriolkalk (Hvidtekalk + jernvitriol (ikke et pigment)) Røde pigmenter: 9 Rødokker, teglrødt, svenskrødt, Falurødt, Brændt Terra di Siena, 10 Jernmønje (Hæmmatit), 11 Italiensk rødt, Engelskrødt, Jernoxidrødt, 12 Caput Mortuum, Dodenkopf Brune pigmenter: 13 Rå umbra, 14 Brændt umbra, 15 Kasslerbrunt Grønne pigmenter: 16 Grøn umbra, 17 Grønjord, Verona-grønjord, Bøhmisk Grønjord, 18 Kromoxydgrønt Blå pigmenter: 19 Ultramarinblåt (fremstillet kunstigt siden 1826) 20 Berlinerblåt, Pariserblåt, 21 Koboltblåt Sorte pigmenter 22 Kønrøg, sodsort, 23 Bensort, 24 Jernoxydsort 25 Grafitgrå, Grafittal (fortrinsvis til jern) Hertil kommer 10 klassiske blandingsfarver 1 Varm grå (Kridt/zinkhvidt/titanhvidt + oxydsort) 2 Kold grå, perlegrå (hvidtekalk + kønrøg) 3 Lys guldokker (Skagensgult, Dragørgult) (Hvidtekalk/hvidt + guldokker) 4 Gammelrosa (Hvidt + rødokker + en knivspids brændt umbra) 5 Lavendelblåt (Hvidt + ultramarinblåt + en knivspids brændt umbra) 6 Dueblåt, køkkenblåt (Hvidt + koboltblåt + en knivspids brændt umbra) 7 Lys køkkengrønt (Berlinerblåt + kadmiumgult + hvidt + en knivspids brændt umbra) 8 Lys grøn umbra (Hvidt + grøn umbra) 9 Støvgrønt (Hvidt + grønjord + en knivspids brændt umbra) 10 Hollandsk grøn, Portgrøn, Vogngrøn, Københavnergrøn (Berlinerblåt + guldokker) Bestemmelser Tage fortsat I delområde M1, M2, M3, M4 skal tage på forhusene udformes som symmetriske sadeltage med en taghældning på mellem 45 og 50 grader. Tagrygge skal være parallelt med vejen. Tagbeklædningen på alle bygninger skal være rød dansk vingetegl. I delområde M4 skal tagrender være i zink eller kobber. med loddede samlinger. I delområde V1 skal tage på boligbygninger udformes som symmetriske sadeltage med en taghældning på mellem 45 og 50 grader. Tagbeklædningen på alle bygninger skal være rød dansk vingetegl, grøn eller sort tagpap, natur- eller eternitskifer Facader I delområde M1, M2, M3 og V1 skal facader på boligbebyggelse fremstå som blank mur eller som pudsede, malede, berappede eller vandskurede mure. Al bebyggelse inkl. baghuse, udhuse, garager og carporte skal fremstå i farver fra den klassiske pigment-farveskala, se bilag 7. I delområde M4 skal boligbebyggelsens facader fremstå som pudsede, malede eller vandskurede mure med sort sokkel og muret gesims. Al bebyggelse skal fremstå i farver fra den klassiske pigment-farveskala. Baghuse, udhuse, garager og carporte skal fremstå i samme farve som ejendommens boligbebyggelse eller træbeklædt i sort, svenskrød, olieret eller farveløs lakeret Vinduer og døre I delområde M3 og M4 skal vindues- og døråbninger i alle bygningers facader udformes med regelmæssig placering og proportionering. Bredden på vinduesåbninger må ikke overstige højden. Vinduer skal være udformet som lodpost- eller korspostvinduer (jf. forklaring side 31). Proportioneringen af vinduer og størrelse af ruder skal være ens for den enkelte bygning. Døre, vinduesrammer, karme og sprosser skal udføres i træ og males med en dækkende farve fra den klassiske pigment-farveskala. Døre og vinduer med tonede ruder eller buet glas må ikke anvendes. Sålbænke skal være støbte, eller udført i naturskifer og må være beklædt med kobber eller zink. 28

31 Lokalplanens bestemmelser Forklaring Farverne kan enten blandes på traditionel vis jf.center for Bygningsbevaring, RAADVAD eller som moderne malingstyper hos farvehandlere hvor farvebetegnelsen/den klassiske pigment-farve skal angives således at den kan oversættes til en moderne RAL-kode. Farvekort over den klassiske pigment-farveskala kan ses på bilag 7. Farverne er ikke præcise og giver kun en idé om dem, da de på tryk eller på en skærm ikke svarer til virkeligheden. Lodpost- og korspostvinduer Vinduesterminologi Korspostvindue- begyndelsen af 1800-årene, klassicisme: En karm opdelt af en lodpost og en tværpost, tilsammen kaldet korspost, og med fire rammer, to større nede og to mindre overrammer. Det klassicistiske korspostvindue har hel rude i overrammerne og ruderne nede delt midtvejs af en sprosse. Alle ruder er lige store. Lodpostvindue/ Torammet vindue En karm opdelt af en lodpost, som har en ramme på hver side. Hver ramme kan være opdelt af en eller flere sprosser, både vandret og lodret. På billedet ses et torammet, trerudet vindue. Vinduestypen er den mest udbredte op til 1900-tallets begyndelse. Bestemmelser Kviste og tagvinduer I delområde M3 og M4 skal kviste og vinduer i tagfladen placeres og udformes regemæssigt så de harmonerer med facadens opdeling og proportioner. Kviste skal udformes med lavt, zinkdækket eller tagpap beklædt sadeltag med et lille udhængt. Kvistes vinduer må ikke være højere end facadevinduerne i den enkelte bygning. Der må ikke isættes glas i kvistenes flunker ud mod Strandgade og Riddergade. Tagvinduer må maksimalt være 78x140 cm i tagflader mod vej (kan godkendes som redningsåbning) Skorstene I hele lokalplanområdet må eksisterende skorstene ikke nedtages. I delområde M3 og M4 må der ikke være udluftningsventiler i tagfladen og der skal ved udskiftning af tage og tagkonstruktioner etableres muret skorstenspibe. Skorstenspiben skal have samme udvendige overfladebehandling som bygningens facade. 5.5 Bebyggelsens udformning, nybyggeri Tage For alle bygninger i lokalplanområdet gælder at der ikke må anvendes reflekterende tagmaterialer. I delområde M1, M2, M3, M4 skal tage på forhusene udformes som symmetriske sadeltage med en taghældning på mellem 45 og 50 grader. Tagbeklædningen på alle bygninger skal være rød dansk vingetegl. I delområde M4 skal tagrender være i zink eller kobber. 29

32 Lokalplanens bestemmelser Forklaring Villa på Fasanvej fra 1931 i delområde V1, garage og boligbebyggelsen er i samme materiale. Bevaringsværdige bungalows på Fasanvej fra 1930 erne i område V1. Husene har det for bungalowen typiske kvadratiske grundplan, l en kubisk form og lavt pyramidetag med tagpap eller eternitskifer. Læs mere om den danske funktionalisme i Stilbladene i Kulturarvscreeningens del 3 eller på Vordingborg Kommunes hjemmeside. Bestemmelser Facader I delområde M3 skal boligbebyggelsens facader fremstå som blank mur i rød sten eller som pudsede, malede, berappede eller vandskurede mure. Al bebyggelse skal fremstå i farver fra den klassiske pigment-farveskala. I delområde M4 skal boligbebyggelsens facader fremstå som pudsede, malede eller vandskurede mure med sort sokkel og muret gesims. Al bebyggelse skal fremstå i farver fra den klassiske pigmentfarveskala. Baghuse, udhuse, garager og carporte skal fremstå i samme farve og facadebeklædning som ejendommens boligbebyggelse eller træbeklædt i sort, svenskrød, olieret eller farveløs lakeret I delområde V1 og V2 skal baghuse, udhuse, garager og carporte fremstå i samme facadebeklædning og farve som ejendommens boligbebyggelse Vinduer og døre Som Kviste og tagvinduer Som Eksempel på lille fint proportioneret byhus. Her er rødt tegltag, pudset facade i en lys guldokker og sorttjæret sokkel. Billedet er taget fra stilbladet om klassicisme som kan ses i kulturarvsscreeningens del 3 eller på Vordingborg Kommunes hjemmeside. Husene i delområde M4, Strandgade kommer i deres udtryk tæt på den klassicistiske stilart Skorstene I delområde M3 og M4 skal ny boligbebyggelse etableres med muret skorstenspibe. Skorstenspiben skal have samme udvendige overfladebehandling som bygningens facade. Der må ikke være udluftningsventiler i tagfladen. I et helt nybygget parcelhuskvarter er beplantningen ung og lav, og området kan virke meget åbent og forblæst. I et ældre kvarter er de store og gamle træer er med til at understrege bebyggelsens alder og formidle tidens gang. Fjernes de store træer, mister man samspillet mellem arkitektur, natur og tid. De træer som her er udpeget som bevaringsværdige, er store, hovedsageligt løvfældende træer, som giver karaktér til det fælles byrum, som gaden er i villakvarteret. Der er ved udpegningen lagt vægt på, hvordan træerne opleves fra vejene, og at træerne fremstår som smukke solitære træer i god sundhedstilstand. 30

33 Lokalplanens bestemmelser Forklaring Bevaringsværdig murermestervilla på Drosselvej fra 50 erne i delområde V2. Murermestervillaen følger den danske byggetradition med fint bearbejdede murede facader og markante, fortrinsvis røde tegltage, men mere nøgternt og nedtonede end tidligere. Læs mere om efterkrigens huse indtil 1980 i Stilbladene i Kulturarvscreeningens del 3 eller på Vordingborg Kommunes hjemmeside. Bestemmelser 5.6 Terasser I delområde M1, M2, M3, M4, V1 og V2 forudsætter etablering af hævede opholdsarealer over 30 cm mod nabobebyggelse, at de ikke giver anledning til indbliksgener I delområde M3 og M4 skal der ved etablering af hævede opholdsarealer over 30 cm mod nabobebyggelse sørges for afskærmning mod nabobebyggelsen i form af hegn, jf. 7.1, som ikke må være lavere end 1,75 m fra terrassens opholdsflade. Er et hævet opholdsareal nærmere skel end 2,5 meter, må det maks. strække sig 4 meter ud fra boligbebyggelsen Terrasser i delområde M4 skal være udført i træ, der følger grundplanen i boligbebyggelsens retning på en måde, så konstruktion, træbeklædning og værn er vinkelret og/eller parallel dermed. Værn udføres i vandret og/eller lodret opsat træ i en maks. højde på 90 cm. Konstruktion, beklædning og værn skal fremstå sort, olieret eller farveløs lakeret. 6 VEJ- OG STIFORHOLD OG PARKERING 6.1 Vejforløb For hele lokalplanområdet gælder at eksisterende vejforløb ikke må ændres. 6.2 Kætter I delområde M4 skal kætterne holdes fri for bebyggelse, (jf. kortbilag 6.) og deres forløb må ikke ændres. Kætterne skal anvendes til offentlig gennemgang. 6.3 Parkering Ved etablering af parkeringsarealer og indkørsler ved egen bolig skal disse etableres med permeable belægninger (belægninger beregnet for nedsivning), således med grus, perlesten, græsarmering eller som græsarealer. Kætter i Strandgade 31

34 Lokalplanens bestemmelser Forklaring Bestemmelser 7 UBEBYGGEDE AREALER OG BEPLANTNING 7.1. I område M4 skal hegning ske som træplankeværk, stakit eller levende hegn efter følgnde bestemmelser: Bevaringsværdige træer I et helt nybygget parcelhuskvarter er beplantningen ung og lav, og området kan virke meget åbent og forblæst. I et ældre kvarter er de store og gamle træer er med til at understrege bebyggelsens alder og formidle tidens gang. Fjernes de store træer, mister man samspillet mellem arkitektur, natur og tid. De træer som her er udpeget som bevaringsværdige, er store, hovedsageligt løvfældende træer, som giver karaktér til det fælles byrum, som gaden er i villakvarteret. Der er ved udpegningen lagt vægt på, hvordan træerne opleves fra vejene, og at træerne fremstår som smukke solitære træer i god sundhedstilstand. Terræn/gadeforløb med smukt gaderum der dannes af træer i villakvarteret Hegn i naboskel skal opsættes som træplankeværk eller levende hegn som fælleshegn og må ikke overstige 1,75m i højden. Træplankeværk skal fremstå sort, olieret eller farveløs lakeret Stakitter i område M4 skal være udført i træ med lodrette søjler og stave i en maks. højde på 1 meter. Hvis der etableres overkant eller lægter, skal disse være vandrette. Stakitter skal fremstå sort, hvid, olieret eller farveløs lakeret. 7.2 Bevaringsværdig beplantning Træer markeret på kortbilag 5 skal bevares og må ikke fjernes Træer markeret på kortbilag 5 må kun beskæres med tilladelse fra kommunalbestyrelsen. 8 TEKNINSKE ANLÆG OG SKILTNING 8.1 Solceller, solfangere o.l I delområde M4 må der ikke opsættes solceller, solfangere eller lignende tekniske anlæg I delområderne M1, M2, M3, V1 og V2 må solceller, solfangere eller lignende tekniske anlæg kun opsættes, således de ikke er synlige fra vej. De skal være antirefleksbehandlede således de ikke giver anledning til gener i nabobebyggelse Der må ikke opsættes solceller, solfangere, eller lignende tekniske anlæg på bygninger, som er angivet som bevaringsværdige på kortbilag Paraboler I delområde M4 må der ikke opsættes paraboler på bygninger. Paraboler må opsættes i en maks. højde på 1,5 m fra terræn og skal afskærmes med beplantning eller hegn, jf. 7.1 om hegning. 32

35 Lokalplanens bestemmelser Forklaring Bestemmelser I delområderne M1, M2, M3 må paraboler kun opsættes, således de ikke er synlige fra vej Der må ikke opsættes paraboler på bygninger, som er angivet som bevaringsværdige på kortbilag Vindmøller Der må ikke sættes vindmøller op i lokalplanområdet. Bevaringsværdigt byggeri i Strandgade, delområde M4 Strandgården fra Skiltning Der må i hele lokalplanområdet undtaget delområde M2, kun skiltes på egen ejendom som henvisningsskiltning, således kun med virksomhedsnavn og/eller logo I delområde M2 må der skiltes både med henvisningsskilte og facadeskilte. Facadeskilte skal bestå af løse bogstaver, logos og lign. eller males direkte på facaden og må ikke overstige en højde på 40 cm Henvisningsskilte skal placeres på bygninger i stueetagen i forbindelse med dør eller vinduer og må maks. være 60cm brede Skilte må ikke dække over bygningsdetaljer Skilte må ikke udføres i effektfarver eller selvlysende farver Skilte må ikke indeholde reklamer for produkter, slogans eller mærkevarer Henvisningsskilte må ikke være lysskilte. Facadeskilte må kun være lysskilte såfremt bogstaverne/logoet lyser enkeltvis, dvs. hele skiltet må ikke lyse For skiltning på bevaringsværdigt byggeri jf Forudsætninger for ibrugtagning Ny bebyggelse skal tilsluttes kollektiv varmeforsyning. 10 Myndighedsgodkendelser Uanset forudgående bestemmelser kan enhver tilstandsændring inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen, se kortbilag 2, først gennemføres, hvis der ved ansøgning er opnået Vordingborg Kommunes dispensation fra Naturbeskyttelseslovens

36 Kortbilag 1, lokalplanafgrænsning, matrikler Lokalplanafgrænsning med matrikelnumre Dato: Mål: 1:2000 Initialer: ropb Natur Østergårdstræde 1A 4772 Langebæk 34

37 Kortbilag 2, fortidsmindebeskyttelseslinje Lokalplanens afgrænsning med fortidsminde beskyttelseslinje Dato: Mål: 1:2000 Initialer: ropb Natur Østergårdstræde 1A 4772 Langebæk 35

38 Kortbilag 3, Områdeinddeling M2 M1 M4 M3 V1 Områdeinddeling V2 Dato: Mål: 1:2000 Initialer: ropb Natur Østergårdstræde 1A 4772 Langebæk 36

39 Kortbilag 4, Bevaringsværdige bygninger med en bevaringsværdi mellem 1 og 3 Lokalplanafgrænsning med matrikelnumre Dato: Mål: 1:2000 Initialer: ropb Natur Østergårdstræde 1A 4772 Langebæk 37

40 Supplement til kortbilag 4: Adresser på bevaringsværdige bygninger Algade 92, bygning 1; SAVE-værdi 3 Algade 98A og B, bygning 1; SAVE-værdi 2 Algade 100, bygning 1; SAVE-værdi 3 Nyraadsvej 8, bygning 1; SAVE-værdi 3 Nyraadsvej 10, bygning 1; SAVE-værdi 3 Glambæksvej 3, bygning 1; SAVE-værdi 2 Riddergade 13, bygning 1; SAVE-værdi 3 Riddergade 16, bygning 1; SAVE-værdi 3 Riddergade 23, bygning 1; SAVE-værdi 2 Riddergade 25, bygning 1; SAVE-værdi 3 Strandgården: bygninger på matr. nr. 157, Vordingborg Bygrunde; SAVE-værdi 1 Strandgade 32A, bygning 1; SAVE-værdi 3 Strandgade 34A, bygning 1; SAVE-værdi 3 Østervej 3, bygning 1; SAVE-værdi 3 Østervej 5, bygning 1; SAVE-værdi 3 Østervej 6, bygning 1; SAVE-værdi 3 Østervej 7, bygning 1; SAVE-værdi 3 Østervej 8, bygning 1; SAVE-værdi 3 Østervej 9, bygning 1; SAVE-værdi 3 Østervej 10, bygning 1; SAVE-værdi 3 Østervej 11, bygning 1; SAVE-værdi 3 Østervej 12, bygning 1; SAVE-værdi 3 Østervej 13, bygning 1; SAVE-værdi 1 Østervej 15, bygning 1; SAVE-værdi 3 Østervej 16, bygning 1; SAVE-værdi 3 Østervej 17, bygning 1; SAVE-værdi 3 Østervej 18, bygning 1; SAVE-værdi 3 Østervej 19, bygning 1; SAVE-værdi 3 Østervej 21, bygning 1; SAVE-værdi 2 Østervej 23, bygning 1; SAVE-værdi 3 Fasanvej 1, bygning 1; SAVE-værdi 3 Fasanvej 4, bygning 1; SAVE-værdi 3 Fasanvej 6, bygning 1; SAVE-værdi 2 Fasanvej 6, bygning 2; SAVE-værdi 2 Fasanvej 8, bygning 1; SAVE-værdi 2 Fasanvej 9, bygning 1; SAVE-værdi 3 Fasanvej 10, bygning 1; SAVE-værdi 3 Fasanvej 15, bygning 1; SAVE-værdi 2 Fasanvej 16, bygning 1; SAVE-værdi 3 Fasanvej 17, bygning 1; SAVE-værdi 3 Fasanvej 18, bygning 1; SAVE-værdi 1 Fasanvej 18, bygning 2; SAVE-værdi 1 Lærkevænget 2, bygning 1; SAVE-værdi 2 Lærkevænget 4, bygning 1; SAVE-værdi 1 Lærkevænget 6, bygning 1; SAVE-værdi 1 Lærkevænget 8, bygning 1; SAVE-værdi 2 Lærkevænget 10, bygning 1; SAVE-værdi 1 Drosselvej 1, bygning 1; SAVE-værdi 1 Drosselvej 3, bygning 1; SAVE-værdi 2 Drosselvej 6, bygning 1; SAVE-værdi 2 Drosselvej 6, bygning 2; SAVE-værdi 2 Drosselvej 11, bygning 1; SAVE-værdi 3 Drosselvej 12, bygning 1; SAVE-værdi 2 Drosselvej 13, bygning 1; SAVE-værdi 3 Drosselvej 14, bygning 1; SAVE-værdi 2 Drosselvej 16, bygning 1; SAVE-værdi 3 Drosselvej 17, bygning 1; SAVE-værdi 2 Drosselvej 20, bygning 1; SAVE-værdi 2 Drosselvej 22, bygning 1; SAVE-værdi 3 38

41 Kortbilag 5, bevaringsværdig beplantning Bevaringsværdige træer Dato: Mål: 1:2000 Initialer: ropb Natur Østergårdstræde 1A 4772 Langebæk 39

42 Kortbilag 6, Kætter i delområde M4 Delområde M4, kætter indtegnet med blå streg Dato: Mål: 1:1000 Initialer: ropb Plan og Miljø Østergårdstræde 1A 4772 Langebæk 40

43 Bilag 7, Den klassiske pigment-farveskala Kilde: Huse med sjæl af Søren Vadstrup, Center for Bygningsbevaring 51 41