Maja Halgren Olsen, ph.d.-studerende 1,2 Trille Kristina Kjær, postdoc 1 Susanne Oksbjerg Dalton, professor 1,3

Transkript

1 Maja Halgren Olsen, ph.d.-studerende 1,2 Trille Kristina Kjær, postdoc 1 Susanne Oksbjerg Dalton, professor 1,3 1 kræft 2 Livet efter Kræft 2 Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning 2 Afdeling for Eksperimentel Klinisk Onkologi 2 Aarhus Universitetshospital 3 Klinisk Onkologisk Afdeling 3 Sjællands Universitetshospital

2 -forløbet

3 Disposition Præambel Finn Diderichsen, professor em. dr.med. Denne hvidbog er vigtig af flere grunde. Dels det grundlæggende: at et dårligt helbred måske er det, som mest begrænser menneskers frihed til at leve det liv de sætter pris på. Og derfor er samfundsskabte systematiske sociale forskelle i den frihed uacceptable. livet Danmark værner om et sundhedsvæsen som trods alt, i sammenligning med andre lande, kan tilbyde stor lighed i tilgængelighed og kvalitet. Men de analyser som her præsenteres viser, at der er noget, der ikke fungerer, som det skal.

4 Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd & Statens institut for folkesundhed. Stigende social ulighed i levetiden. Social ulighed i sundhed Systematisk sammenhæng mellem socioøkonomisk position og sundhed livet Middellevetiden stiger i takt med stigende indkomstniveau 10 års forskel mellem de 25% fattigste og 25% rigeste mænd (kvinder 6 år)

5 Kilde: OECD/EU (2018), Health at a Glance: Europe 2018: State of Health in the EU Cycle, OECD Publishing, Paris. Aburto, J. M., et al. (2018)."Potential gains in life expectancy by reducing inequality of lifespans in Denmark: an international comparison and cause-of-death analysis."bmc Public Health 18(1PG-831):831 Danmark laveste middellevetid i Vesteuropa Social ulighed i sundhed - et tydeligt og vigtigt indsatsområde livet Sammenlignet med Sverige er kræftdødeligheden den væsentligste årsag til forskellen i middellevetid (44% for kvinder, 37% for mænd)

6 Social ulighed i incidens Den sociale ulighed i forekomst varierer for de forskellige kræftformer livet Mundhule Strube Spiserør Mavesæk Lunge Cervix Nyre Blære 6 Tyktarm Endetarm Livmoder Æggestok Testikel Hjerne Lymfom Leukæmi Bryst Prostata Modermærke Bugspytkirtel

7 Social ulighed i incidens og relativ overlevelse Videnshuller livet Mundhule Strube Spiserør Mavesæk Lunge Cervix Nyre Blære 7 Tyktarm Endetarm Livmoder Æggestok Testikel Hjerne Lymfom Leukæmi Bryst Prostata Modermærke Bugspytkirtel

8 Social ulighed i kræft Systematiske forskelle i i forskellige socioøkonomiske grupper Forældres Uddannelse Erhverv Sambostatus Indkomst Bopælsområde socioøkonomiske position inkl. etnicitet livet Måler forskellige aspekter af socioøkonomisk status Kognitive færdigheder Sundhedsforståelse Økonomisk råderum Social støtte Kontekstuelle faktorer

9 Social ulighed i kræft Systematiske forskelle i i forskellige socioøkonomiske grupper Uddannelse livet livet Videnshuller efter & kræft Et fænomen der går på tværs af hele befolkningen (ikke kun udsatte grupper) Siger ikke noget om det enkelte individs risiko (systematiske forskelle i hele befolkningen)

10 Årsagsmekanismer Social ulighed i kræft i et livsperspektiv

11 Social ulighed i risiko

12 Social ulighed i HPV-vaccination livet

13 Social ulighed i

14 Social ulighed i deltagelse i screening Livmoderhalskræft livet Ligeledes ulighed i screening for tyk- og endetarmskræft

15 Social ulighed i screening for brystkræft livet Lavere deltagelse Ugifte kvinder Kvinder med minoritetsbaggrund Lav uddannelse Høj uddannelse Arbejdsløse og ufaglærte Høj stillingsbetegnelse Højere deltagelse Gifte kvinder Kvinder med dansk baggrund Mellemlang uddannelse Funktionærer

16 Udredningsforløbet De fleste kræfttilfælde findes ved symptomatisk præsentation livet Mange procedurer og overgange hvor ulighed kan indtræde Patientrelateret ventetid: forskelle i kendskab til, fortolkning og formidling af symptomer Systemrelateret ventetid: kræftpakkerne (standardforløbstider)

17 Social ulighed i stadie ved diagnose livet Tyktarmskræft ( 65 år) Tyktarmskræft (18-64 år) Endetarmskræft ( 65 år) Endetarmskræft (18-64 år) Lungekræft Non-Hodgkin lymfom Livmoderhalskræft Æggestokkræft Hoved-halskræft (mundhule) Hoved-halskræft (hypopharynx) Hoved-halskræft (oropharynx) Hoved-halskræft (non-glottic larynx) Hoved-halskræft (glottic) Livmoderkræft Modermærkekræft Uddannelse (kort vs. lang) Justering for screening: OR: ( )

18 Social ulighed i komorbiditet Uddannelse (kort vs. lang) Sambostatus (bor alene vs. samboende) livet

19 Social ulighed i modtaget behandling Uddannelse (kort vs. lang) Indkomst (lav vs. høj) livet

20 Betydningen af disse forskelle for social ulighed i overlevelse Sammenhængene bliver mindre/forsvinder Køns- og aldersjusteret livet Justeret for fx Rygning Alkohol BMI Stadie Komorbiditet Funktionsniveau Behandling Det er gennem disse faktorer, at meget af den sociale ulighed i overlevelse opstår

21 Social ulighed i livet

22 Videnshuller

23 Videnshuller Antal undersøgelser i hvidbogen fordelt på kræftform livet >50%: brystkræft, kræft i de kvindelige kønsorganer og tyk- og endetarmskræft Mindre hyppige kræftformer

24 Videnshuller Antal undersøgelser i hvidbogen fordelt på område i livet >50%: tiden før behandling Patientnære forhold og interventioner

25 Perspektiver

26 Forskelle i rygeadfærd forklarer >60% af uligheden i kræftdødeligheden livet 60% 62%

27 Lighed i kræftforekomst har langt perspektiv Kun beskedent fald i ulighed i lungekræft hvis kortuddannede i 2020 adopterer samme rygeadfærd som højtuddannede havde i 2005 livet

28 Overlevelse - ikke trivielle forskelle livet Mundhule Strube Spiserør Mavesæk Lunge dem med højest 28 Cervix Nyre Blære Hvis vi Kunne flytte overlevelse blandt personer med lavere indkomster op på niveau som indkomst Tyktarm Endetarm Livmoder Æggestok Testikel Hjerne Lymfom Leukæmi Bryst (22%) flere femårs overlevere* Prostata Modermærke Bugspytkirtel * Blandt alle diagnosticerede i

29 Dalton 2019 Den sociale ulighed i overlevelse stiger livet

30 Tak for ordet -forløbet de analyser som her præsenteres viser, at der er noget, der ikke fungerer, som det skal. Finn Diderichsen, professor em. dr.med.

31 1 Identificering af ulighed Videnshuller Mindre hyppige kræftformer og tiden efter primær behandling Anbefalinger Systematisk indsamling af kliniske oplysninger for alle kræftformer for hele 2 Identificering af årsagsmekanismer Patientnære forhold og deres betydning for ulighed i Patientrelateret ventetid Livsstilsfaktorer Livskvalitet Behov for rehabilitering og palliation Indsamling af data om disse forhold 3 Prioritering Prioritering af indsatsområder Estimering af mediation og interaktioner Udvikling og udbredelse af metoder anbefalinger livet 4 Udvikling af anbefalinger og interventioner Virksomme interventioner Udvikling og afprøvning af interventioner og strukturelle tiltag målrettet allerede identificerede årsagsmekanismer: Livsstil (før, under, efter behandling) Hurtigere udredning Navigation Optimering af komorbiditet Håndtering af senfølger Arbejdsmarkedsforhold 5 Monitorering og evaluering Evaluering og monitorering Formulering af specifikke mål der kan og bør evalueres på. Benyt egnede indeks, der kan måle udviklingen over tid.