Hvad ved vi om skolefravær i Kolding Kommune?

Transkript

1 Hvad ved vi om skolefravær i Kolding Kommune? Folder udarbejdet af arbejdsgruppe bestående af: Skoleleder Finn Fallesen Ungekonsulent Tina Vistisen Skolesocialrådgiver Bettina Beyer Pædagogisk konsulent Vibeke Koch Pædagogisk konsulent Wijnie Arling Eriksen Souschef PPR Brian Lundgaard Kolding Kommune - Foråret 2018

2 Formål Arbejdsgruppen har haft til formål at belyse indsatser rettet mod skolefravær, samt at beskrive tiltag, som er nyttige og gyldige ved begyndende fravær. Nærværende folder er resultatet af gruppens arbejde. Indhold Folderen er bygget op, så den kan læses fra enden til anden, eller bruges til opslag. Arbejdsgruppens forhåbning er, at den vil skabe en fælles tilgang til indsatser mod fravær i Kolding Kommune, hvor tidlig indsats, koordinering og målsætning er nøgleord. Hvad er problemet? Side 3 Hvem skal arbejde med skolefravær? Side 4 Netværkstilgang Side 5 Hvornår skal man begynde at arbejde med fraværet Side 6 Effektive indsatser mod skolefraværet Side 7 Hvad er løsningen? Side 9 Vejen tilbage til skolen Side 10 Det med småt Side 11 2

3 Hvad er problemet? Problemet er ikke, at eleven ikke kommer i skole. Problemet er det, som gør, at eleven ikke kommer i skole. I arbejdsgruppens erfaring kan dette problem have mange ansigter. Fravær knytter sig således ofte til udfordringer som autistiske træk, faglige overkrav, angst, elever, som gemmer sig bag deres computer (gamere) og traumerelateret Autistiske vanskeligheder fravær. Denne liste er på ingen måde Faglige overkrav udtømmende, men skal tjene til at minde Angst om, at i hvert tilfælde er det udfordringen, Gamere som er problemet og årsag til fraværet Traumer ikke omvendt. Alle elever gør det bedste, de kan Eleven gør sig allerede umage med at lykkes i verden og i forhold til de ydre krav, så godt som han kan. Derfor stopper vi aldrig op, når eleven siger: Jeg skal nok gøre mig mere umage! og venter for at se, om det virker. Vi ved, det ikke er nok. Skolefraværet betragtes allerbedst som elevens løsning på et problem. Noget gør det svært at komme i skole. Jeg bliver hjemme. Problem løst. Vi skal altså være opmærksomme på, at når vi begynder at arbejde med fraværet, så kan vi ikke starte med: Du skal komme i skole!. Det ved de godt. De bliver ikke hjemme, fordi de har glemt, at man skal møde op. De bliver hjemme, fordi noget kommer i vejen for dem. Vores fælles opgave er, at finde ud af hvad det er, og sammen finde en vej tilbage til skolen, hvor problemet er afhjulpet. Skolefraværet er løsningen Vores opgave som hjælpere er at finde ud af, hvad problemet er. 3

4 Hvem skal arbejde med skolefravær? Det er ikke alle skoler, der har procedurer for, hvornår der reageres på fravær, af hvem eller hvordan det gøres. Der er et typisk forløb på skolefravær, hvor begyndende fravær registreres i skolen og drøftes med hjemmet. Denne opgave ligger typisk hos klasselæreren. Hvis dette ikke afhjælper fraværet, involveres skolens ledelse, og der underrettes eventuelt om fraværets omfang til Socialforvaltningen. Herfra afholdes underretningsmøde, og afhængigt af sagens karakter iværksættes eventuelt indsatser. Hvis dette ikke afhjælper fraværet, vil der herefter typisk ske indstilling til PPR, som laver undersøgelser i sagen, iværksætter indsatser og udarbejder PPV. Hvis dette ikke afhjælper fraværet, vil det nu ofte være blevet så massivt, at der henvises til Psykiatrien. I Psykiatrien foretages kategorisering af elevens vanskeligheder i form af diagnosticering og sagens lukkes. Hvis dette ikke afhjælper fraværet, er der VISO og visitation til specialtilbud tilbage som handlemuligheder. Alle har gjort det, de skal, og eleven kommer stadig ikke i skole. Hvert år går der elever ud af 9. klasse, som slet ikke kommer i skolen. Skole Hjem Socialforvaltningen Visitation Psykiatri PPR 4

5 Netværkstilgang Arbejdsgruppen foreslår en model for samarbejdet, hvor de relevante kommunale instanser involveres tidligt i forløbet, og hvor indsatser sammentænkes fra start, så den centrale ændring er samtidighed af de nødvendige indsatser. PPRs konsulenter og skolesocialrådgiveren kan indkaldes til møde med skole og forældre ved det første egentlige møde om elevens fravær. Her kan problemet kortlægges, og der kan aftales handleplan for den koordinerede indsats. På mødet vælges en tovholder på sagen, som er ansvarlig for at indkalde gruppen igen ved behov. Skole Hjem PPR Socialforvaltningen Psykiatri VISO Visitation 5

6 Gruppen anbefaler, at disse møder afholdes så snart en elevs fravær overstiger 10 % af skoletiden. Der er ikke nogen, der alene bærer ansvaret for fraværet, men der er altid noget man kan gøre også som den skole, der aktuelt ikke ser drengen. Hvornår skal man begynde at arbejde med fraværet? Erfaringerne på tværs af kommunerne og på tværs af de projekter, som har været rettet mod skolefravær er, at tidlig indsats er afgørende for muligheden for at lykkes med en indsats mod fravær. Når først fraværet er blevet et mønster, som effektivt beskytter eleven mod problemet, kan det være meget tungt at lykkes med at hjælpe eleven tilbage i skole. Nogle af de tidlige risikotegn er: Svært ved at række hånden op, fremlægge på klassen Svært ved at blive i klassen Svært ved at følge undervisningen / være del af fællesskabet Somatisering: mavepine, hovedpine, muskelsmerter Skoleskift Social angst, fobi, bekymringstanker, utryghed Forældres skilsmisse Mor / far hjemme i skoletiden Det siger sig selv, at nogle af disse risikotegn optræder ved alle mulige andre former for vanskeligheder også. Samtidig er det tydeligt for gruppen, at de meget ofte er gået forud i de sager, som ender med langvarigt skolefravær. Derfor kræver tidlig forebyggelse af skolefravær, at disse risikotegn håndteres, når de opstår. 6

7 Effektive indsatser mod skolefravær Lokal fraværspolitik Nogle succesfulde projekter starter med, at tilstedeværelse bliver sat på dagsordenen. Altså, at forventningen om, og betydningen af, at eleverne møder op i skolen er tydelig i klasserummet og i samarbejdet med hjemmet, før der overhovedet er tale om konkret fravær. Dette ses, i disse projekter, både at have en direkte indflydelse på alle elevers fremmøde og en indirekte indflydelse på, hvornår og hvordan der sættes ind overfor begyndende fravær. Dette kalder på, at hver skole har en formuleret fraværspolitik. Hvornår sættes der ind? Hvem sætter ind? Hvilke indsatser arbejdes der med? Angstbehandling Mange elever med angstproblematikker får fraværsudfordringer. Det er vigtigt, at skolen kender til kommunens tilbud om angstbehandling (Cool Kids, Chilled), men også at lærerne og skolen ved, at angst er noget, man kan tale med børn og hjem om. Her kan PPR og skolesocialrådgiveren være behjælpsom med vejledning. Overordnet bør alle vide, at angst og bekymringstanker ikke er farlige, men hvis man forsøger altid at undgå de situationer, der udløser angst, bliver man mere bange. Koordineret indsats Tidlig forebyggelse kræver som nævnt en netværkstilgang. Der skal være nogen på skolen, som står for indsatsen der. Eksterne ressourcepersoner kan involveres, og hjemmet skal aktiveres og understøttes. På skolen kan det fx være AKT-funktionen, som bakker op om indsatserne. Sagerne kræver typisk målrettede handleplaner rettet mod at afhjælpe de identificerede udfordringer. Indsatser mod 7

8 skolefravær vil ofte kræve hyppige møder i starten, og at der er udpeget en tovholder, som driver processen fremad. Samtidig skal handleplanen indeholde en tydelig opgavefordeling, hvor alle omkring eleven har opgaver, der følges op på. Det bør være præcist angivet, hvordan forældrene støttes i at understøtte elevens fortsatte skolegang. Eksemplarisk forløb Eleven Mads i 4. klasse har været fraværende 14 dage og sporadisk før det. Klasselæreren har været i kontakt med hjemmet. Moderen fortæller, at Mads er sløj har ondt i maven, hovedpine og er uoplagt. Hun ved, at Mads ikke får gode dage, hvis hun sender ham afsted sådan. Familiens læge har henvist Mads til børneafdelingen, hvor hans mavesmerter skal udredes. På klassen har læreren set, at Mads går meget for sig selv, han har ikke god kontakt til de andre børn, men der er ikke konflikter. Mads ser ud til at være ok med fagligt, men markerer ikke meget på klassen i dansk. Klasselæreren tager kontakt til de andre lærere, som ser samme mønster og indkalder forældrene til et møde om Mads skolegang. Efter aftale med forældrene inviterer hun skolesocialrådgiveren og PPRs pædagogiske konsulent med til mødet. På mødet finder man ud af: at Mads ikke føler sig som del af fællesskabet, og at flere elever har samme oplevelse at han synes, at det faglige i skolen er kedeligt at Mads er bange for at få det værre i skolen at han kommer for sent i seng og er uoplagt om morgenen at Mads mor er sygemeldt med stress og hjemme hver dag at ingen helt ved, hvad Mads tænker om situationen 8

9 Der laves handleplan: Det er bedre, at Mads kommer lidt i skole, end slet ikke. Ambitionen er et par timer om dagen i nedenstående ramme AKT laver en indsats ift. klassefællesskabet Dansk og matematiklærer laver faglige prøver med Mads så hans forudsætninger afklares Der etableres et hvilerum på skolen, som Mads kan trække sig til, hvis han får det dårligt Skolesocialrådgiveren tager på to hjemmebesøg. Hun skal dels have en samtale med Mads om hans perspektiv, dels vejlede forældrene ift. sengetider og aflevering om morgenen PPRs konsulent fremsender og opgør skema til eleven til afdækning af årsager til fraværet Der holdes opfølgende møde i gruppen 4 uger senere. Hvad er løsningen? Ligesom elevens primære problem ikke er skolefraværet, så er løsningen heller ikke blot tilbagevending til skolen. Der er behov for en analyse af, hvilke problemer der ligger til grund for fraværet, hvis udviklingen skal vendes. Derfor kommer løsninger på skolefravær i mange forklædninger, alt efter det grundlæggende problem. Det centrale spørgsmål er: Hvad skal vi lykkes med?. Langsom tilbagevending med stærkt reduceret skema o At lykkes med at bryde mønsteret o At lykkes med at dæmpe angst Ændret pædagogisk tilgang til eleven didaktik 9

10 o At lykkes med at imødekomme eleven på særlige behov Ændret skolegang, fx arbejdsprøvning eller praktik o At lykkes med at imødekomme eleven på særlige behov Tydelige forventninger og støtte i forhold til skolegang o At lykkes med koordination og rammesætning o Involvering af skolens personale (AKT / kl.lærer) Understøtte forældrene i at stille rimelige krav o At lykkes med at eleven øver sig o At give forældrene troen på / tilliden til, at skolen vil og kan lykkes med deres barn Vejen tilbage i skolen Som skrevet ovenfor vil individuelle elevers vej tilbage i skole være forskellig fra hinanden, fordi problemet, som skaber fraværet, er forskelligt. Effektive tiltag vil være defineret af problemets karakter, iværksat tidligt og kræve en koordineret indsats. Nedenfor oplistes nogle typiske indsatser / opmærksomhedspunkter Indsatser i hjemmet før skolegang o Sengetider o Kost o Undervisning i hjemmet / materialer til o Klargøring til skole o Transport til skole (skolevejskammerat?) Modtagelse på skolen / aflevering o AKT-indsats o Modtagerum o Person, som gennemgår dagen Undervisningens gennemførelse 10

11 o Nedsat skolegang o Pauserum o Ændret didaktisk tilgang o Sociale indsatser Samtaler med eleven o Aktørperspektiv o Problemforståelse o Øveområder Vejledning / supervision til de voksne o I hjemmet, i skolen, i SFO, i netværket Opfølgende møder o Opdatering af handleplan Arbejdsgruppen ser det som en absolut forudsætning, at alle initiativer gennemføres i et samarbejde med eleven. Ændring af en fraværsproblematik kan aldrig være noget, vi gør ved eleven det er noget, vi gør med eleven. Det med småt Indsatsen mod fravær er også omfattet af lov. For en god ordens skyld medtages regelsættet: I Bekendtgørelse om elevers fravær fra undervisningen i folkeskolen af 23. juni 2014 har Undervisningsministeren fastsat reglerne for håndtering af elevers fravær fra undervisningen i folkeskolen. 1. Skolens leder og det undervisende personale, der er tilknyttet eleverne, fører dagligt kontrol med, at eleverne er til stede under undervisningen og registrerer fraværet elektronisk i de elevadministrative systemer. 11

12 Der skal angives følgende om grunden til fravær: 1) Fravær på grund af elevens sygdom eller lignende. 2) Fravær med skolelederens tilladelse (ekstraordinær frihed). 3) Ulovligt fravær. Stk. 2. Fraværsoplysningerne skal være elektronisk tilgængelige for kommunalbestyrelsen 2. Ved fravær på grund af sygdom Stk. 2. Er der grund til at antage, at elevens sygdom er begrundet i forhold på skolen eller i øvrigt har tilknytning til undervisningen, skal skolens leder så hurtigt som muligt i samarbejde med eleven og forældrene kortlægge problemerne og udarbejde løsningsforslag, eventuelt ved inddragelse af pædagogisk-psykologisk rådgivning 4. Ved ulovligt fravær, jf. 1, stk. 1, nr. 3, tager skolens leder straks kontakt med elevens forældre med henblik på at afdække årsagen til fraværet. Stk. 3. Skyldes fraværet, at eleven har svært ved følge med i undervisningen eller har problemer med andre elever eller skolens personale, skal skolens leder [ ] kortlægge problemerne og udarbejde løsningsforslag Stk. 4. Ved ulovligt fravær, der ikke er omfattet af stk. 3, skal skolens leder søge at løse problemerne i samarbejde med eleven og forældrene, eventuelt ved inddragelse af pædagogisk-psykologisk rådgivning Læs mere: Bekendtgørelse om elevers fravær fra undervisningen i folkeskolen af 23. juni 2014 : 12