Storbritannien og EU. Skrevet af: Asger Pedersen og Peter Arto Sørensen. Vejleder: Henrik Jensen. Første kandidatmodul på historie, efterår 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Storbritannien og EU. Skrevet af: Asger Pedersen og Peter Arto Sørensen. Vejleder: Henrik Jensen. Første kandidatmodul på historie, efterår 2014"

Transkript

1 Storbritannien og EU Skrevet af: Asger Pedersen og Peter Arto Sørensen Vejleder: Henrik Jensen Første kandidatmodul på historie, efterår 2014 Anslag i projektet: (37,8 sider) 1/38

2 Resumé I dette projekt bliver bevæggrundene bag David Cameron og de konservatives ønske om at afholde en ny folkeafstemning, om britisk medlemskab af EU, undersøgt. Vi forsøger at finde ud af, hvilke argumenter der er for afstemningen, og hvordan denne forklares ud fra et henholdsvis politisk og et kulturhistorisk perspektiv. Analysen tager udgangspunkt i den tale Cameron holdt d. 23. januar 2013 omkring Storbritanniens relationer til EU, hvori han samtidigt offentliggjorde sine intentioner om en kommende folkeafstemning. Derudover fremlægges der en række argumenter for, at Storbritanniens historiske rolle som kolonimagt og europæisk stormagt har været essentiel for dannelsen af en særlig britisk identitet. En identitet der står i modsætning til den engelske kulturelle identitet, der netop definerer sig selv ved tabet af imperiet og Storbritanniens tilbagegang. Disse identiteter diskuteres, og deres indflydelse på beslutningen om folkeafstemning overvejes. Betydningen af henholdsvis de realpolitiske årsager og de underliggende kulturelle identiteter diskuteres, og en endelig vurdering af betydningen af disse for beslutningen om en folkeafstemning foretages. Til sidst konkluderer vi, at de politiske overvejelser er vigtige for beslutningen, men at den underliggende diskurs og historisk dannede kulturelle identitet er styrende for hele processen og påvirker tankemåden, der leder til de politiske overvejelser. Således er rationaliteten af de politiske beslutninger bestemt af kulturen. 2/38

3 Abstract In this paper, we analyse the motives behind David Cameron and the Conservative s wish for a referendum on the question of continued British membership of the EU. We seek to examine the arguments for the referendum and determine how the referendum can be explained from a political perspective and a historical and cultural perspective. The core of the analysis is the speech delivered by David Cameron on January , in which he talks of the Euro-British relations and announces the intentions of having a referendum on the future of British membership of the EU. In the analysis, we also present a series of arguments on the role of British history as a colonial and European power, and how this has helped shape a distinctive British cultural identity. An identity that can be viewed as opposed to the English cultural identity, which is rather defined by the loss of the empire, and the recession of British might and influence. These identities are discussed and their influence on the referendum are considered. The importance of the political arguments and the cultural identity respectively are discussed and a final assessment of their importance is made. Finally we make a conclusion, stating that the political arguments are indeed valid, and have played an important role, but that the historical cultural identities however, are the foundations of the discourse, that influence the political thinking itself. As so, the rationality of the political decisions are determined by the underlying culture. 3/38

4 Indhold Resumé... 2 Abstract... 3 Indledning Problemfelt og problemformulering Problemfelt Problemformulering Metode og teori Empiri Analysestrategi Afgrænsning Terminologi Analyse Ønsket om en folkeafstemning om Storbritanniens fortsatte medlemskab af EU Engelsk exceptionalisme, nationalisme og kulturel identitet Diskussion Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag Formidlingsovervejelser Studieforløbsbeskrivelsen /38

5 Indledning Storbritannien og Imperiet med dets kolonier har spillet en væsentlig rolle i den europæiske historie gennem de sidste godt og vel tusinde år. Fra de første engelske konger gik i krig med de franske ditto henover skabelsen af det enorme Engelske imperium, om hvilket man sagde, at solen aldrig gik ned og frem til moderne tid, hvor Winston Churchill stod i spidsen for den engelske modstand mod Hitlers Tyskland under 2. verdenskrig. Efter krigen opstod et ønske blandt en række af de Europæiske lande, der havde deltaget i krigen, om at indgå i et nyt samarbejde landene imellem. Et samarbejde der dels havde til formål at sikre økonomisk fremgang gennem handlen med kul og stål, dels gennem handelsaftaler og restriktioner på de handlede råvarer at besværliggøre eller i bedste fald umuliggøre fremtidige krige. Dette supranationale samarbejde blev formaliseret i 1951 ved indgåelse af EKSF-traktaten (HEMR, 2007). Seks stater deltog i det oprindelige samarbejde. England var ikke en af disse. Først i 1973 træder England for første gang ind i det samarbejde, der allerede på dette tidspunkt rakte langt videre end den oprindelige EKSF-aftale, og som senere hen skulle kendes under navnet Den Europæiske Union. Det europæiske fællesskab udvidede sig i løbet af årene, og dets foreløbige højdepunkt blev nået i 2013, hvor Kroatien kom med i fællesskabet som det 28. land (Jørgensen, 2014). Storbritanniens rolle i Europa og verden er igennem århundrederne kommet til udtryk på flere forskellige måder, men fælles for langt størstedelen af dem er, at det har indebåret et stærkt Storbritannien, der som aktør på den internationale scene næsten altid har haft noget at skulle have sagt. Overordnet set har de altid været set som en af de stærke nationer i Europa. I forlængelse heraf er det derfor naturligt for os at interessere os for Englands rolle i og betydning for Europa. At forstå den betydning England, Storbritannien og det engelske imperium har haft og har, er dog en monumental opgave. Skulle man forsøge at få et komplet overblik og forståelse for de mekanismer, der har gjort sig gældende, og til dels stadigt gør, når det drejer sig om Englands betydning, ville dette kræve mere tid end dette projekt tillader. En analyse af det ovenfor nævnte ville i princippet kunne strække sig fra før slaget ved Hastings i 1066 og helt frem til i dag, og ville skulle belyse og berøre alt fra militærhistorie og udviklingen i udenrigspolitik, henover kirke- og mentalitetshistorie; og givet vis en lang række andre perspektiver. En sådan opgave ville ikke blot kræve exceptionelt meget tid og arbejde, men ville i forhold til vores overordnede interesse for nyere engelsk historie også være unødigt omfattende. Det er dog samtidigt vigtigt for os at understrege, at en forståelse af de nutidige problematikker og udviklinger vedrørende Englands forestillede rolle i den nutidige europæiskpolitiske topografi, nødvendigvis forudsætter en grundlæggende forståelse af engelsk politik og 5/38

6 kulturhistorie. Det er dog dette historiske bagtæppe, der gør det muligt for os at sætte indeværende projekts problematikker i perspektiv, uden hvilket en tilfredsstillende analyse ville være klart besværliggjort. Med disse indledende kommentarer til projektets retning og valg af undersøgelsesområde, vil vi i det efterfølgende kapitel præcisere projektets fokus, og vil fremlægge vores problemformulering. I kapitel to vil vi redegøre for de metodologiske overvejelser vedrørende projektet og vores besvarelse af problemformuleringen. Herunder vil vi kort diskutere og begrunde vores valg af empiri, fremlægge projektets overordnede analysestrategi og fremlægge og begrunde de fravalg, vi i arbejdet med projektet har foretaget. I kapitel tre vil vi gennem en analyse af de historiske forhold, der gør sig gældende for Storbritannien og England undersøge den kommende folkeafstemning, der i 2013 blev annonceret af den britiske premierminister David Cameron. I analysen vil vi inddrage såvel nutidige politiske analyser som relevante historiske situationer og forhold, der kan belyse den nuværende situation. Herunder vil vi have et særligt fokus på den britiske og engelske identitet og kultur i forhold til påvirkning og indflydelse af den førte politik. 6/38

7 1.0 Problemfelt og problemformulering 1.1 Problemfelt Vi vil i projektet fokusere på Storbritanniens rolle i forhold til EU. Vi vil undersøge de historiske forhold og relationer, der har betydning for den nuværende premierminister David Camerons ønske om at afholde en ny folkeafstemning om Storbritanniens fortsatte medlemskab af EU. I den forbindelse er det essentielt for forståelsen af de nutidige bevæggrunde for en eventuel afstemning at medtage en historisk vinkel, der kan sætte samtiden i perspektiv. For at forstå den nutidige situation det nutidige ønske om en folkeafstemning kræves det, at vi fastholder visse historiske perspektiver for til fulde at forstå, hvorfor der handles som der gør. I projektet inddrager vi blandt andet britiske holdninger til europæisk samarbejde igennem 60 erne og 70 erne og den tidligere folkeafstemning fra 1975, der ligeledes omhandlede fortsat medlemskab af det europæiske fællesskab. Denne afstemning kom på foranledning af den daværende Labour-regering under ledelse af premierminister Harold Wilson, der i 1974 havde genforhandlet betingelserne for Storbritanniens medlemskab. I projektet bruges tiden omkring 1975-afstemningen til at sætte det nuværende konservative ønske om en afstemning i perspektiv, og sikre at vi får en bedre og bredere forståelse af emnet. Derudover vil vi i analysen ligeledes inddrage den tidligere konservative premierminister Margeret Thatcher, der til dels vil fungere som eksponent for en særlig britisk identitetsfølelse, der på visse steder går igen i dag. I projektet fremlægger vi to forskellige britisk-kulturelle identiteter, og ønsket om en afstemning vil blive undersøgt i lyset af disse. Formålet med projektet er overordnet set, at forstå og forklare det nuværende ønske om en ny folkeafstemning om EU-medlemskab. I den henseende er det nødvendigt for os at inddrage en række forskellige perspektiver på, hvorfor dette ønske er opstået. Derfor vil vi både fokusere på Camerons egne argumenter for afstemningen samtidigt med, at vi benytter et mindre udvalg af britiske avisartikler i analysen. Fokus for analysen er dog inddragelse af et kulturelt-nationalt perspektiv, der inddrager de politiske overvejelser og pressens skriverier, og undersøger disse i forhold til en overordnet britisk eller engelsk identitet. Ud over at undersøge selve talen som en politisk manifestation, er det også nødvendigt at anskue emnet i en bredere historisk og kulturel kontekst. Storbritanniens ageren er betinget af den udvikling, der har været i England og Storbritannien, landene i Commonwealth samt de tidligere koloni-nationer og andre lande under britisk styre eller indflydelse. Englands selvforståelse som stormagt i Europa gennem det meste af det sidste årtusinde har utvivlsomt været med til at forme den britiske selvforståelse. Omvæltningerne i imperiet, tabet af de tretten amerikanske kolonier, stagneringen af det britiske imperium igennem det tyvende århundrede samt Storbritanniens rolle under og efter de to verdenskrige har været essentielle. Denne selvforståelse har 7/38

8 i vores optik været styrende for Storbritanniens ageren på verdensscenen, og den er vigtig for at kunne forstå det britiske forhold til EU. 1.2 Problemformulering Hvilke bevæggrunde og årsager er der til, at David Cameron og de konservative i England ønsker en ny folkeafstemning om medlemskab af EU, og hvilken betydning har den britiske kulturelle identitet og selvforståelse for dette? 2.0 Metode og teori 2.1 Empiri Vores empiri baserer sig primært på et udskrift af David Camerons tale fra d. 23. januar Talen er ikke en transskription, men en version offentliggjort via hjemmesiden gov.uk (Cameron, 2013). Der er mindre uoverensstemmelser mellem den offentliggjorte skriftlige version af talen, og den videoversion, der blev optaget under talen og gjort tilgængelig online (Youtube, 2013). Der er dog tale om mindre forskelle, der kommer til udtryk som fortalelser eller mindre fejl i oplæsningen fra Camerons side. Det er vores opfattelse, at der ikke opstår nogle problemer ved at bruge den offentlige tale frem for en transskriberet version. Da vi er interesserede i de tanker, der ligger bag talen mener vi, at den benyttede version er lige så valid som en eventuel transskriberet version havde været. Versionen offentliggjort via gov.org, har sandsynligvis været den samme som David Cameron har læst op af. Vi vil dog gerne bemærke, at der er blevet arbejdet med audio- og video-versionen af talen sideløbende med den skriftlige version dog er citater udelukkende hentet fra den skriftlige (Cameron, 2013). Ud over talen har vi også arbejdet med britiske aviser og deres dækning af talen og den generelle situation omkring den mulige 2017-afstemning. Flere af disse aviser bliver citeret i projektet, og har til formål at sikre, at der opnås den bedst mulige forståelse af situationen, og at sikre at vores analyse og diskussion bliver så komplet som mulig. Herudover har vi også valgt at benytte enkelte uddrag fra en tale af Margeret Thatcher fra 1988 (Thatcher, 1988). Talen, der kaldes The Bruges Speech, bruges i projektet til at perspektivere Cameron-talen, og som eksponent for en særlig kulturel forståelse af England og Storbritannien. Vi har søgt at fremskaffe yderligere avisartikler og lignende kilder fra tidligere perioder, men der har desværre været en række praktiske begrænsninger der har forhindret os i dette. Da adgang til materialet har været stærkt begrænset og indhentning af den relevante empiri ville have udgjort såvel tidsmæssige som 8/38

9 økonomiske udfordringer for projektet, valgte vi at udelukke dette materiale fra analysen. Det har således ikke været muligt for os at finde relevante artikler fra før 1990, da vi har været begrænset af de databaser, vi har haft til rådighed. Selvom eventuelle avisartikler, ledere og læserbreve ville have kunnet give en mere selvstædig analyse af udviklingen af den engelske euroskepticisme, har vi valgt at begrænse os til primært at benytte forskningslitteratur om perioden. Teori vedrørende britisk og engelsk kulturel identitet og nationalisme er primært fra bogen English Nationalism and Eurosceptisism af Ben Wellings (Wellings, 2012). Teorierne fremsat i denne bog under- og udbygges af en række andre værker, der nævnes i litteraturlisten. 2.2 Analysestrategi Projektets analyse er delt op i to punkter med hver deres fokus, og en samlet afsluttende diskussion og konklusion. I analysens første del vil vi analysere den nuværende britiske situation, hvor det konservative parti i England, med David Cameron i spidsen, ønsker en folkeafstemning omkring briternes fortsatte medlemskab af EU. Denne afstemning blev offentliggjort af David Cameron i en tale d. 23. januar 2013 (Cameron, 2013), hvori han fremlægger sin vision for EU, samt en plan for hvilke ændringer, han ville forsøge at opnå inden en eventuel afstemning i senest Med udgangspunkt i Camerons tale undersøger vi i analysen, hvilke argumenter Cameron fremlægger, og vi undersøger, hvorfor man ønsker at ændre de britiske EU-vilkår, samt hvilke andre årsager der kan være til dette ønske. Vi inddrager, ud over Camerons tale, artikler og kommentarer fra britisk presse. Disse benyttes til at perspektivere og kritisere de argumenter, der fremlægges af Cameron. I analysens andet afsnit fokuserer vi på udviklingen af en engelsk-britisk kulturel national identitet og diskuterer, hvilken rolle denne har for ønsket om en ny folkeafstemning. Vi diskuterer ligeledes også, hvordan denne identitet er vokset frem af en historie og kultur, der stammer fra en tid, hvor England spillede en større rolle end det gør i dag, og som kendetegnes særligt ved imperiet og kolonierne. I dette afsnit inddrager vi kilder fra 1960 erne og 1970 erne til at sætte den nutidige situation i perspektiv. Herunder inddrager vi blandt andet den britiske folkeafstemning i Det ville være forkert at påstå, at situationen i 1975 er den samme som i dag, men dog er der en række lighedspunkter, der retfærdiggør inddragelsen. Således kan også Camerons ønske om afstemning ses i dette lys. Herunder blandt andet, at daværende premierminister Harold Wilson, i lighed med David Cameron, først genforhandlede forholdene for det britiske medlemskab af EU, 9/38

10 inden han lod befolkningen stemme (Baimbridge, 2007 s. 57). Inddragelsen af eksempler fra 60 erne og 70 erne bruges til at forstå engelsk og britisk identitet, og hvordan disse har betydning for Storbritanniens forhold til resten af Europa. Formålet med dette afsnit af analysen er således at redegøre for vigtigheden af de to overordnede identiteter britiskhed og engelskhed. Vi vil argumentere for hvordan disse kan have indflydelse på beslutningen om at afholde en ny folkeafstemning, og overordnet kan være styrende for hvordan de britske politikere handler. Det kulturelle aspekt er i dette projekt er vores primære fokus. Baggrunden for dette er dels, at vi mener, at den kulturelle vinkel i Storbritannien er særligt interessant grundet dets historie, dels at vi mener, at den britiske kultur er styrende for, hvordan England realpolitisk forholder sig til sit medlemskab af EU. Med det kulturelle aspekt mener vi den britiske selvopfattelse som stormagt, og den særlige britiske ø-mentalitet som vi mener eksisterer. Den britiske historie som imperium og kolonimagt, og Storbritanniens rolle i de to verdenskrige mener vi har spillet en afgørende rolle for udviklingen af den nuværende britiske kultur, og ligeledes for de holdninger der i dag og tidligere har været bestemmende for det britiske forhold til det europæiske samarbejde. En kritisk holdning til det europæiske samarbejde kan ikke ses som noget særligt britisk, men vi mener dog, at den britiske EU-kritik er funderet i en række særlige britiske forhold. Rent praktisk vil vi i definere begreberne britiskhed og engelskhed. Dette sker ud fra en indledende tanke om, at den britiske og engelske identitet har forandret sig markant over de sidste hundrede år. Vi anser det kulturelle aspekt for værende særligt interessant, og ser den britiske holdning til kontinental-europa som delvist bestemt og underlagt de kulturelle forhold og betingelser, der gør sig gældende i Storbritannien. Således er det altså vores tanke, at britisk kultur og historie har været vigtig for udviklingen af en britisk og engelsk identitet, der er styrende for de britiske EU-relationer. Det er dette vi i projektet vil undersøge nærmere. 2.3 Afgrænsning Vi ønsker i projektet ikke at foretage en dybdegående analyse af EU eller udviklingen af EU gennem tiden, men har i stedet Storbritannien og den britiske kulturs holdning til det europæiske samarbejde som undersøgelsesfelt. Derfor er det for os ikke interessant eller relevant nærmere at undersøge de specifikke forhold vedrørende det europæiske samarbejde. Lovtekster, traktater og detaljerede beskrivelser af udviklingen i det europæiske samarbejde mv. er for indeværende projekt ikke i fokus. Vi vil i projektet have en tilgang til udviklingen af det europæiske samarbejde, der bygger på et overordnet makro-perspektiv, og 10/38

11 vil således ikke gå i nærmere detaljer med udviklingen af de forskellige politiske og økonomiske instanser i EU. 2.4 Terminologi EU/EF: Vi skelner i projektet mellem betegnelsen EF og EU når det er relevant. Tales der om EU og EF som en historisk enhed skelnes der ikke mellem betegnelserne, men fællesbetegnelsen EU vil i stedet blive brugt om den politiske enhed, der startede som Kul- og Stålunionen, og som i dag hedder EU. Benyttes EF eller Kul- og Stålunionen i projektet er det for specifikt at understrege en særlig forskel, der har været i opbygningen af det europæiske samarbejde sammenlignet med i dag. Dette kan eksempelvis være forskelle i den strukturelle opbygning af EU eller de ændrede beføjelser og formål med det europæiske fællesskab. Storbritannien og England: Vi skelner i projektet mellem at bruge begreberne Storbritannien og England. Det er for os vigtigt at understrege, hvad der menes med de forskellige betegnelser, særligt da der på dansk og engelsk kan være forskelle i betydningen af nævnte betegnelser. Hvor der i det engelske sprog både eksisterer betegnelserne Britain, Great Britain, United Kingdom og England, distingverer vi i Danmark kun mellem England og Storbritannien. Great Britain beskriver i sin engelske form det geografiske område, der indeholder England, Skotland og Wales, mens betegnelsen United Kingdom bruges om det samlede kongerige under den britiske krone, inklusiv Nord Irland. På dansk eksisterer der dog kun en enkelt betegnelse Storbritannien. Den danske version, Storbritannien, kan altså både betegne det geografiske område såvel som den politiske sammenslutning. For at undgå misforståelser i projektet benyttes Storbritannien konsekvent som fællesbetegnelsen for det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, der indeholder England, Skotland, Wales og Nordirland. Betegnelsen England bruges således, når de tre resterende medlemmer af Storbritannien er ekskluderet. 3.0 Analyse Vi vil i dette kapitel undersøge forholdende omkring David Camerons ønske om den kommende folkeafstemning vedrørende Storbritanniens medlemskab af EU. Dette ønske vil blive belyst ud fra to overordnede perspektiver dels en realpolitisk vinkel, der har til formål at forklare folkeafstemningen i nutidigt perspektiv, dels en kulturel vinkel, der har til formål at belyse den i et historisk og kulturelt perspektiv. 11/38

12 3.1 Ønsket om en folkeafstemning om Storbritanniens fortsatte medlemskab af EU Den 23. januar holdt David Cameron en tale på Bloomberg Institute i London, hvor han talte om sin skepsis og sine visioner for Storbritanniens fremtidige forhold til EU. Overordnet er Cameron tilhænger af EU, men ikke i den form det har taget med støt stigende afgivelse af suverænitet fra de enkelte medlemslande til EUparlamentet i Bruxelles. Gennem talen giver Cameron en række overordnede bud på, hvad han mener den europæiske union bør og ikke bør være. Cameron er tilhænger af et stærkt europæisk frit marked, der på lige vilkår med de store verdensmarkeder kan konkurrere om markedsandele og jobs. Han ser gerne EU som global magtfaktor på den udenrigspolitiske scene med England i en ledende rolle. Han mener, at de supranationale beføjelser, der er givet til EU, og som har påvirkning på indenrigspolitikken i de enkelte medlemslande, skal gives tilbage til de enkelte parlamenter. Cameron giver udtryk for, at det fortsatte britiske medlemskab skal til afstemning, da han på vegne af den engelske befolkning, er utilfreds med hvordan EU ikke formår at formidle og retfærdiggøre den førte politik over for de europæiske befolkninger. Han antyder, at England godt kan stå uden for Europa-samarbejdet, men at han ikke ønsker dette scenarie. En lettere maskeret trussel, men ikke desto mindre en mulighed. Cameron beskriver tre overordnede udfordringer for EU: At de nuværende problemer i eurozonen har været styrende for de ændringer, der er sket i EU; at EU s konkurrenceevne sammenlignet med de resterende store økonomier er faldende; og at det demokratiske underskud i EU fortsætter med at gøre afstanden mellem borgere og EU større. Hvor de nærmere og mere tekniske detaljer ved disse udfordringer er mindre relevante for indeværende projekt, er måden hvorpå Cameron ønsker at løse disse problemer mere interessant. Ligeledes er det tankesæt, der ligger bag såvel den generelle EU-kritik som de foreslåede løsninger et vigtigt fokus. Cameron foreslår således fem områder, hvor EU-systemet bør og kan forandres til det bedre. Det første af fem fokuspunkter i talen, der bliver lagt vægt på, er konkurrencedygtigheden for EU og det fællesmarked. Selvom det skorter med konkretiseringen af Camerons idéer, står det dog klart, at det indre marked er ufærdigt, og at der i øvrigt er for meget bureaukrati. Det skal således sikres, at medlemslandende, hvad enten de er en del af euroen eller ej, får bedst mulige betingelser for at styrke handlen, og sikre de internationale handelsaftaler mellem EU og økonomier uden for EU: I want completing the single market to be our driving mission (Cameron, 2013). Hermed lægges der allerede tidligt i talen op til, at det er markedsaspekterne ved Unionen der skal styrkes, mens de politiske aspekter af unionen nedtones. 12/38

13 Herefter taler Cameron om, at der skal sikres en større grad af fleksibilitet i unionen. At medlemslandenes forskelligheder og deres forskellige grader af integration i unionen skal respekteres, og at man ikke kan løse EU s problemer med en one size fits all tilgang (Cameron, 2013). Hermed lægges der afstand til ideen om et føderalt Europa, hvor harmonisering af medlemslandenes politik og lovgivning ikke ses som en positiv udvikling. Cameron anerkender i talen, at det på visse områder, som for eksempelvis klimaforandringer og kampen imod global terrorisme, er nødvendigt med et stadigt tættere samarbejde. Han siger dog samtidigt, at ikke alle områder nødvendigvis skal koordineres igennem EU. Hermed lægges der afstand til visionen om en stadigt tættere knyttet politisk union, som har været styrende for udviklingen af EU hidtil. Målet for EU bør ikke blot være mere centralisering og mere magt til EU s forskellige institutioner, men at der sikres en større grad af fleksibilitet, således at medlemslandene nemmere kan vælge eller fravælge dele af EUsamarbejdet. Tredje og fjerde princip lægger op til at tilbageføre en del af magten til medlemslandene, og generelt sikre at de nationale parlamenter fortsat har indflydelse og betydning for beslutningerne i EU. Det skal ifølge Cameron sikres, at det i højere grad end i dag er i de nationale parlamenter, at beslutningerne træffes, og at flere beslutninger fremover skal træffes decentralt i medlemslandene. Det er altså ifølge Cameron kun her, at der kan sikres en reel legitimitet af beslutningerne. Bruxelles er for hovedparten af de europæiske borgere en fjern og uhåndgribelig institution, som de ikke kan identificere sig med: It is national parliaments, which are, and will remain, the true source of real democratic legitimacy[ ] (Cameron, 2013). Ligeledes må drømmen om komplet harmonisering landende imellem opgives. Det må erkendes, at landene i EU er forskellige, og at løsningerne således også må være forskelligartede, og ikke altid kan fastsættes centralt. Det sidste princip Cameron fremhæver er fairness (Cameron, 2013). At fremtidige tiltag fra EU må være fair for alle landene, og ikke kun lande med en høj grad af integration i EU. Der skal også tages højde for de lande, der ligesom Storbritannien vælger at stå uden for dele af EU-samarbejdet. Dette følger som en naturlig konsekvens af de to førnævnte principper, og er med til at skabe et samlet billede for Camerons vision for Europa. Det er et Europa, hvor de føderale tendenser bliver nedtonet til fordel for en mere konføderal udvikling. Cameron ønsker altså et EU, hvor der fortsat skal være en høj grad af supranationalt samarbejde, men hvor fokus flyttes fra udviklingen af en politisk union til styrkelsen af den økonomiske union. Fælles for de fem fremlagte præmisser er, at de lægger op til et EU, hvor Storbritannien vil have langt lettere ved at føre en selvstændig politik, der i mindre grad kan dikteres fra Bruxelles. Hvor der stadigt fastsættes retningslinjer for sikkerheds- og miljøpolitikken og andre globale områder centralt i EU, men hvor en lang række andre beslutningskompetencer samtidigt føres tilbage til medlemslandende. Cameron ønsker altså en 13/38

14 generel decentralisering af EU, hvor medlemslandenes indflydelse styrkes, mens den centrale politikskabelse svækkes. In other words, yes to the Single Market. Yes to turbo-charging free trade. Yes to working together where we are stronger together than alone, as we are doing today on Ukraine. Yes to a family of nations, all part of a European Union but whose interests, crucially, are guaranteed whether inside the Euro or out. No to ever closer union. No to a constant flow of power to Brussels. No to unnecessary interference. And no, of course, to the Euro, to participation in Eurozone bail-outs or notions like a European Army. (Conservatives, 2014 s. 7) Selvom ønsket om at forandre EU fremstår tydeligt, er det stadigt småt med konkrete forslag til, hvordan denne forandring skal opnås. Cameron holder kortene tæt ind til kroppen, når det drejer sig om at komme med alt for konkrete bud på, hvor meget der skal forandres, for at forhandlingerne kan kaldes en succes. Dette kan der sagtens være strategiske overvejelser bag, da han naturligvis ikke ønsker at risikere, at stå i en situation, hvor han lige akkurat ikke opnåede sine mål, og således må kalde forhandlingerne en fiasko (Forsyth, 2013). Ved at vente med at melde klart ud, og holde sig til vage fraser om mere Storbritannien og mindre EU, opnår han frihed til at forhandle, og undgår risikoen for at tabe ansigt. Det er dog også vigtigt at medtænke de hjemlige politiske forhold i Storbritannien for til fulde at forstå Camerons beslutning. De store partier, Conservatives og Labour, er i øjeblikket presset af det EU-kritiske og indvandrer-skeptiske parti UK Indepence Party (UKIP). I dette lys kan beslutningen ses som et helt reelt forsøg på at vinde stemmer ved at påtage sig en mere euroskeptisk politik. I en artikel fra den britiske avis The Spectator skrives det, at Cameron og de Konservative er presset både internt af egne medlemmer, og eksternt af UKIP til at forsøge at sikre en bedre aftale for England: Nearly all MPs [Conservatives] can get behind renegotition. But they want very different things from it (Forsyth, 2013). Der er således stor opbakning i partiet, men denne opbakning ville hurtigt kunne forsvinde, hvis Cameron meldte tydeligere ud om de konkrete mål for forhandlingerne. De blandede ønsker til forhandlingerne, der eksisterer internt i partiet, tvinger Cameron til at melde så løst ud, som han gør, om målene for forhandlingerne. Men blot det at sikre en afstemning om EU er noget, der af visse konservative kan ses som en potentiel sejr. Uanset resultatet håber man at genvinde mange af de vælgere, der er gået over til UKIP. Som det konservative parlamentsmedlem John Baron har udtrykt sig: Our commitment to an EU referendum needs to be 14/38

15 believable. Why, then, bother voting UKIP (Echo, 2013). Her er det tydeligt, at Baron forventer, at de Konservative vil kunne vinde stemmer tilbage igen, ved at påtage sig en mere EU-kritisk position. Talen bør dog ikke kun forstås i et politisk perspektiv. Vi er også nødt til at undersøge den historiske indflydelse af såvel Storbritanniens forhold til EU, som den overordnede historie for England og Storbritannien, samt den rolle UK traditionelt har påtaget sig i Europa og verden. Således er endnu en vinkel på talen nødvendig. Cameron starter sin tale med at mindes Europas blodige fortid og bruger anden verdenskrig som eksempel: 70 years ago, Europe was being torn apart by its second catastrophic conflict in a generation. A war which saw the streets of European cities strewn with rubble. The skies of London lit by flames night after night. And millions dead across the world in the battle for peace and liberty. (Cameron, 2013) Netop 2. verdenskrig er et af de områder, der også adskiller Storbritannien fra de andre europæiske lande. Storbritannien blev aldrig besat under 2. verdenskrig, og stod efter krigens afslutning sammen med Sovjet og USA som sejrherrerne. Den grundlægende ide om et fredfyldt Europa bundet sammen af et økonomisk og politisk samarbejde startede i 1951 som Kul- og Stålunionen. Det var i høj grad en kontinental-europæisk ide, der opstod som konsekvens af første og anden verdenskrig, og med det formål at besværliggøre, eller helt umuliggøre, krig i Europa. Storbritannien har i kraft af sin geografi, beliggenhed og stærke flåde, der kunne forhindre fremmede magter i at invadere, ikke på samme måde oplevet krigens rædsler som næsten samtlige andre nationer på det europæiske fastland har. Derfor er tanken om Europa og dets betydning forskellig alt efter om man befinder sig i London eller Berlin. Hvor det nittende århundrede, og den første del af det tyvende, er kendetegnet ved krige og revolutioner på kontinentet, var perioden i engelsk optik en fremgangsrig tid. Margaret Thatcher var i sin tid som engelsk politiker fortaler for denne version af den europæiske fortid med Storbritannien som et lysende eksempel på storhed og fred: In this version of the European past, Britain was peaceful in the nineteenth century whilst Europe experienced revolution and war, whereas Europe was peaceful in the second half of the 20 th century which for Britain in Thatcher s view especially was a period of decline. 15/38

16 This was quite a different understanding of the past from the European version being strengthened on the continent by the likes of Kohl and Mitterrand [ ] (Wellings, 2012 s. 161) Så det er derfor vigtigt for forståelsen af forholdet mellem England og EU, at det fælles europæiske narrativ, der deles af langt de fleste europæiske lande, ikke nødvendigvis er blevet delt af de skiftende britiske regeringer. David Cameron er, ligesom Margaret Thatcher var, konservativ premierminister. Han er muligvis ikke så eksplicit i sin historiske opfattelse som Thatcher, men på trods af en mere mild og mindre skeptisk tone end den Thatcher brugte, er David Camerons tale i sit udgangspunkt stadig præget af en grundforestilling om Europa, som han langt hen af vejen deler med Thatcher. Et eksempel på Thatchers skarpe retorik er fra hendes tale den 20. september 1988 på College d Europe (Thatcher, 1988). Her er emnet hun berører den centralisering af magten i EU, der kom til udtryk igennem stigende regulering af den europæiske samhandel. Indeed it is ironic that just when those countries such as the Soviet Union, which have tried to run everything from the centre, are learning that success depends on dispersing power and decisions away from the centre, some in the community Community seem to want to move in the opposite direction. We have not successfully rolled back the frontiers of the state in Britain, only to see them reimposed at a European level, with a European super-state exercising a new dominance from Brussels. (Thatcher, 1988) Cameron sammenligner i sin tale ikke EU med en totalitær stormagt, men hans bekymring for udviklingen af et EU, hvor den nationale suverænitet bliver stadig mere svækket, er ligesom hos Thatcher en kilde til uro. People feel that EU is heading in a direction that they never signed up to. They resent the interference in our national life by what they see as unnecessary rules and regulation. And they wonder what the point of it all is. (Cameron, 2013) 16/38

17 Udefrakommende indblanding i indenrigspolitiske affærer, i form af regler og regulativer, er noget der står i skarp kontrast til den parlamentariske suverænitet, der historisk har været en hjørnesten i det britiske samfund. Den parlamentariske suverænitet er i Storbritannien sikret gennem parlamentet og monarken, og disse er formelt set kilden til britisk lovgivning. Med denne Crown and Parliament recognition act fra 1689 som fundament, har Storbritannien gennem historien formået at beholde sin selvstændighed (legislation.gov.uk, 1689). Storbritannien har, modsat sine europæiske naboer på den anden side af kanalen, nydt godt af et stabilt indenrigspolitisk klima. Det ovenstående citat kunne være fra en hvilken som helst EUskeptisk politiker, og den bekymring David Cameron giver udtryk for, er da heller ikke specielt britisk. Men med den særlige betydning den parlamentariske suverænitet har i britisk historie, er det tydeligt, at EU i sin nuværende form strider imod en ærkebritisk historisk selvforståelse og identitet. Cameron giver udtryk for det britiske folks bekymring, da han siger følgende: They are angered by some legal judgements made in Europe that impact on life in Britain [ ] There is indeed, much more that needs to be done on this front. But people also feel that EU is now heading for level of political integration that is far outside Britains comfort zone (Cameron, 2013) Parlamentarisk suverænitet og national suverænitet er to sider af samme sag, hvilket også Enoch Powell, tidligere konservativt parlamentsmedlem og parlamentsmedlem for Ulster Unionist Party fra 1974 til 1979, udtrykker således: For us, Parliamentary sovereignty is the form in which we are accustomed to asserting our national independence (Wellings, 2012 s. 131). Storbritanniens historie som stormagt, og ambitionen om at genoprette denne position i verden, kommer til udtryk, når David Cameron taler om, hvordan Storbritannien har taget imod flygtninge fra hele verden, og hvad Storbritannien måtte ofre på vegne af et krigshærget Europa. Over the years, Britain has made her own, unique contribution to Europe. We have provided a haven to those fleeing tyranny and persecution. And in Europe s darkest hour, we helped keep the flame of liberty alight. Across the continent, in silent cemeteries, lie the hundreds of thousands of British servicemen who gave their lives for Europe s freedom[ ] we have always been a European power and we always will be 17/38

18 I David Camerons tale er der flere eksempler på den indflydelse Storbritannien har haft i europæisk historie: [ ] We have played our part in tearing down the Iron Curtain and championing the entry into the EU of those countries that lost so many years to communism. And contained in this history is the crucial point about Britain, our national character, our attitude to Europe. (Cameron, 2013) I David Camerons optik har Storbritannien været forkæmper for demokrati og fødselshjælper for nye EU medlemmer, der har været undertrykt af kommunismen. Den rolle Cameron ønsker at tilskrive Storbritannien falder godt i spænd med de europæiske visioner, Labour politikeren George Brown i 1970 erne havde på vegne af nationen. Fællesmarkedet blev således set [ ] as a means to put the great back in Britain (Wellings, 2012 s. 125). Det var allerede dengang et argument for indmeldelse i det europæiske samarbejde, at Storbritannien skulle indtage en ledende rolle, som også Cameron i 2013 nævner i sin tale. På det tidspunkt var verden delt op i to blokke, og Brown var af den overbevisning, at man kunne tilbyde Europa politisk lederskab og sikre den stabilitet mange europæiske nationer havde været foruden (Wellings, 2012 s. 125). Med tabet af det britiske imperium og den stadigt mindre økonomiske og politiske betydning af Commonwealth, har det været vigtigt for engelske pro-eu politikere at genoprette Storbritannien som en betydningsfuld aktør i EU og derigennem også på verdensplan. Cameron er fortaler for et EU, der bruger sin indflydelse i verden, både politisk og økonomisk. Derfor maner han også til besindighed, når han adresserer de kritiske røster, som taler om udmeldelse: "We would have to think carefully too about the impact on our influence at the top table of international affairs. There is no doubt that we are more powerfull in Washington, in Beijing, in Delhi because we are a powerful player in the European Union. (Cameron, 2013) Fra et konservativt perspektiv er der altså en række forskellige årsager til at afholde en afstemning om EU. Dels et ønske om at opnå en række forandringer af EU-systemet til fordel for EU, dels for at sikre opbakning til de konservative frem mod næste valg, og hermed svække den stigende opbakning til UKIP. Men 18/38

19 Storbritanniens forhold til EU har ofte været kompliceret. For til fulde at forstå situationen, er det dog ikke nok blot at kigge på de politiske årsager bag ønsket. Selvom der er en række valide årsager til, at Cameron ønsker forandringer, både strategiske, politiske og økonomiske, er det lige så interessant at undersøge de bagvedliggende faktorer, der spiller ind i beslutningen. 3.2 Engelsk exceptionalisme, nationalisme og kulturel identitet I dette afsnit vil vi undersøge, hvordan Englands og Storbritanniens historie har været med til at skabe en særlig britisk nationalfølelse og kulturel identitet, der bygger på ideen om England som imperium, og på den magt og indflydelse England og Storbritannien har haft gennem historien. Det er vores forestilling, at udviklingen fra en ø-nation, der kæmpede mod Frankrig i et forsøg på et opnå den franske krone, til en verdensomspændende kolonial- og imperial-magt, har været styrende for udviklingen af britisk identitet og følelse af exceptionalisme. Denne imperiale selvforståelse mener vi stadigt i nogen grad, gør sig gældende i dag. En egentlig engelsk nationalfølelse kommer i dag bedst til udtryk ved fodbold landskampe (Wellings, 2012 s. 15). Der kan overordnet set defineres to typer af identiteter. En britisk imperial selvopfattelse, der fortsat anser England og Storbritannien som værende stormagter med ret og krav på magt og indflydelse og en engelsk national selvopfattelse, der defineres ved tabet af imperiet og kan tolkes som værende rodløs. Det er disse to opfattelser, vi mener er styrende for Englands politiske handlen over for EU, og for den historiske selvopfattelse, der leder til, at England handler som det gør over for EU i dag (Wellings, 2012 s. 11). Således kan det britiske ønske om at træde ind i EU igennem 60 erne, ses som en reaktion på og en accept af det tabte imperium, og som et forsøg på at sikre sig et nyt politisk og økonomisk fællesskab i stedet for det stagnerende commonwealth. Modsat mener vi, at tankerne bag David Camerons ønske om en ny folkeafstemning (og til dels afstemningen i 1975) kan ses som en anakronisme, hvor det fra britisk side forsøges at fastholde og forøge britisk indflydelse over for de andre lande i det europæiske fællesskab, ud fra en britisk imperial selvforståelse, der stadigt bygger på engelsk exceptionalisme. Det første begreb, britiskhed, dækker over den overordnede identitet og den kulturelle samhørighed, der er baseret på imperiet og Storbritanniens udvikling, indflydelse og magt i Europa og verden. Vi kæder således denne identitet sammen med en overordnet tanke om britisk herredømme og magt, og samtidigt også sammen med den kultur, der voksede frem på de britiske øer som følge af Englands rolle i verden. At definere sig selv med en engelsk identitet i tiden under imperiet, var uadskilleligt fra at identificere sig med britisk imperialisme og imperiet selv (Wellings, 2012 s. 27). I analysens første del vil vi således eksemplificere og 19/38

20 redegøre for denne særlige britiske identitet, og for hvordan Englands imperiale og kulturelle historie har spillet en vigtigt rolle for dannelsen. Engelskheds-begrebet derimod anser vi for værende forskelligt fra, hvad vi kalder den britisk-kulturelle identitet. Den post-imperiale engelske kulturelle identitet mener vi ikke direkte er opstået som en konsekvens af Englands tid som imperium- og kolonimagt, men kan i højere grad defineres som resultatet af tabet af imperiet og kolonierne. Der er altså i nogen grad tale om en ikke-identitet, hvor det i vakuummet efter Englands storhedstid pludseligt blev nødvendigt at redefinere, hvad det ville sige at være engelsk eller britisk. Således mener vi, at en moderne engelsk identitet og kulturel selvforståelse ikke er så nem at lokalisere, men at den nødvendigvis må ses i lyset af Englands tid som imperium og tabet af dette. Udviklingen af Englands rolle i verden gennem det tyvende århundrede, hvor blandt andet de to verdenskrige, og måske i særlig grad den kolde krig, tydeliggjorde behovet for en ny engelsk og britisk selvforståelse. Slutningen på anden verdenskrig og situationen under den kolde krig, hvor Sovjet og USA var de altdominerende verdensmagter, ledte til situationen, hvor tabet af imperiet måtte erkendes og accepteres. Engelskhed og britiskhed er to identitetsbegreber, der på hver sin måde beskriver et nationalt selvbillede. Det interessante ved disse begreber er hvilke politiske omstændigheder, der har påvirket, og stadig i dag påvirker den måde, man som britisk politiker ser sig selv i forhold til sin omverden. Britiskhed er i vores optik et filter igennem hvilket de europæiske naboer bliver set, og er med til at definere forholdet til disse. Filteret er et resultat af den britiske historie, hvor Storbritannien i mange henseender har fungeret som verdensmagt. Det betyder, at man i sin retorik og i sin tilgang til EU trækker på fortidens meritter. David Camerons tale er ladet med en indirekte indignation over, at den position man indtager i EU på nuværende tidspunkt ikke står mål med den position, man selv synes, at man har krav på. Dog har der været ganske betragtelige forandringer i den britiske position i løbet af de sidste hundrede år. Der holdes ofte fast i en retorik, der er afledt af en historisk fortælling præget af Storbritanniens magt og indflydelse. I dag er realiteterne dog forandrede. Det engelske identitetsbegreb er i modsætning til det britiske ikke noget, der direkte trækker på fortidens meritter, men kan i stedet defineres som en tilstand af afsavn og mangel på tidligere tiders storhed. Dette er ikke nødvendigvis noget, der bevidst identificeres med, men kan ses som et udtryk for afmagt over for det faktum, at England og Storbritannien ikke længere besidder samme position i verdenssamfundet. Engelskhed kan i dag reelt set betegnes som en form for engelsk nationalisme. Denne engelske nationalisme bliver synlig når den er opposition til udefrakommende elementer som eksempel i form af immigranter eller supranationale fællesskaber som EU (Wellings, 2012 s. 5). Den er i sit udtryk bevidst om fortiden, men har accepteret nutiden. Den engelske identitet har, i modsætning til den britiske, ikke de samme historiske 20/38

21 forudsætninger og monumenter, der bidrager til legitimiteten. Her er det tætteste man kommer på nationale symboler det engelske fodboldhold, der netop er engelsk, og ikke britisk. Britiskhed er i modsætning til engelskhed forankret i historien. Det gør at den er klart definerbar og tydelig i sit udtryk. Den engelske befolkning har i sin forståelse af sig selv kunne trække på imperiet som et samlende narrativ, der har bidraget til dannelsen af en distinkt britisk karakter (Wellings, 2012 s. 3). Det iboende problem for engelskhed, eller engelsk nationalisme som den ret beset må kaldes, er at den ikke ligesom britiskhed kan påkalde sig samme historiske legitimitet. Den mangler substans, og er derfor ikke genkendelig og manifesteret i engelsk bevidsthed. Det betyder at engelsk national identitet er en underudviklet størrelse i forhold til andre nationer. we English have started to feel distinctly underdressed in the fashion parade of nations. And we are grasping at straws to cover our nakedness (Starkey, 1998) Overordnet set kan det siges, at den britiske kulturelle identitet bygger på fortællingen om fortidens imperium, mens den engelske ditto netop definerer sig ved fraværet af imperiet. Da David Cameron gav sin tale omkring Storbritanniens fremtid i EU, var det på mange måder et eksempel på en tale og en premierminister, der stadigt havde en tankegang forankret i Storbritanniens historie, frem for de nutidige realiteter efter 2. verdenskrig. Vi mener, at retorikken der bruges, og den tankegang der ligger bag talen, bygger på en endnu ikke glemt forestilling om Storbritannien som verdens største imperium, og som en vigtig aktør på den verdenspolitiske scene. Dette billede af England som verdens, diskutabelt, mest magtfulde nation, begynder dog at falde fra hinanden ved indgangen til det tyvende århundrede. Imperiets forfald kan også siges at fortsætte op igennem resten af århundredet. Resultatet af 2. verdenskrig var, at USA og Sovjet blev efterkrigstiden nye stormagter, mens Storbritannien i store træk endte på sidelinjen i den kolde krig. Selvom Storbritannien blev hyldet for deres rolle under 2. verdenskrig, som Europas enlige forsvarer mod nazismen, blev resultatet alligevel, at England blev den lille af de tre allierede. Englands historie må dog ikke glemmes. Udviklingen hen imod en europæisk stormagt startede tidligt, og toppede i århundrederne efter opdagelserne af nye landområder i Amerika, Asien og Afrika. Grundet teknologisk overlegenhed var det relativt nemt at vinde over de afrikanske stammer og oprette kolonier her, mens svigtende politisk stabilitet og kontrol i Indien ligeledes ledte til, at England også her kunne oprette kolonier og sikre britisk hegemoni (Lloyd, 1996 s. 62). Ideen om et britisk herredømme, i forhold til de 21/38

22 områder der blev underlagt det britiske imperium gennem de efterfølgende århundreder, blev centralt for den britiske selvforståelse. Det er denne forestilling om Storbritannien som verdensmagt, der stadigt kan spores i David Camerons tale fra januar Realiteterne er i dag dog, at England er langt fra fortidens store imperium. Måden hvorpå Cameron beskriver England og dets rolle i Europa og i verden, kan dog nemt lede tankerne tilbage på en tid, hvor England og Storbritannien stadig var Europas stormagt. For at kunne forstå, hvad Englands forhold til EU er, og ligeledes forstå det tankegods, der kommer til udtryk hos David Cameron, finder vi det nødvendigt først at beskrive, hvordan England kulturelt og historisk har taget form. Fra at være magtcentrum i et koloni-imperie er riget i dag skrumpet ind til England, Wales, Skotland og Nordirland, der overordnet er underlagt engelsk lovgivning dog med en vis selvbestemmelse. Man havde som englænder i århundreder defineret sig selv gennem den rolle, man spillede ude i verden. Man var ikke optaget af at kultivere en distinkt engelsk identitet. I stedet var det det britiske imperiums storhed og dets politiske ideologi, der blev eksporteret til kolonierne rundt om på kloden, og formede billedet af, hvad det ville sige at være britisk. Man identificerede sig gennem den magtudøvelse, man påførte andre, og i mindre grad ved specifikke engelske nationale træk, begrænset til de britiske øer. Det politiske værdisæt, der udgjorde fundamentet i det britisk herredømme, var baseret på Crown in parliament loven, der kort fortalt gik ud på, at den siddende regent ikke kunne regere som han eller hun ville uden parlamentets godkendelse (legislation.gov.uk, 1689). Der var altså tale om en deling af magten mellem regenten og parlamentet. Denne magtstruktur blev kernen i den britiskhed, der hjemme i England, såvel som ude i kolonierne, manifesterede hvad det ville sige at høre til Storbritannien. Britiskhed var lig med troskab mod kronen, og at man som undersåt var indforstået med det britiske overherredømme (Wellings, 2012 s. 34). Med imperiets gradvise opløsning, oprettelsen af det britiske Commonwealth, første og anden verdenskrig samt Storbritanniens indtrædelse i det Europæiske Fællesskab, opstod dog en ny situation, hvor Storbritanniens rolle og betydning i verden blev mindsket. Det er vores tanke, at det britiske ønske om at deltage i EF opstod efter realiseringen og accepten af, at Storbritannien ikke længere var den stormagt det engang havde været. Således ønskede man fra britisk side at søge nye fællesskaber, der kunne erstatte det hedengangne imperium og Commonwealths dalende betydning. Vi mener, at det oprindelige ønske om optagelse er et udtryk for en tilpasning til de skiftende realiter. Dette kan ses både som et ønske om at sikre adgangen til de nye markeder, men også som et forsøg på at etablere en ny kulturel og national identitet, der ikke længere var forankret i Imperiet. 22/38

Formidlingsovervejelser

Formidlingsovervejelser Formidlingsovervejelser I forbindelse med arbejdet med vores projekt har vi løbende overvejet hvordan vi bedst muligt ville kunne videreformidle de tanker og diskussioner vi gør os i projektet, til en

Læs mere

REKORDHØJ OPBAKNING TIL DANSK EU-MEDLEMSKAB

REKORDHØJ OPBAKNING TIL DANSK EU-MEDLEMSKAB REKORDHØJ OPBAKNING TIL DANSK EU-MEDLEMSKAB Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Ifølge en ny måling fra Parlamentets Eurobarometer mener en rekordhøj andel

Læs mere

Brexit konsekvenser for UK og EU

Brexit konsekvenser for UK og EU Center for Europæisk Politik Brexit konsekvenser for UK og EU Marlene Wind, Professor, centerleder Center for Europæisk Politik & Professor, icourts Juridisk Fakultet begge Københavns Universitet Dias

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2011-2012 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold htx Engelsk

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Sport for the elderly

Sport for the elderly Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population

Læs mere

DENCON ARBEJDSBORDE DENCON DESKS

DENCON ARBEJDSBORDE DENCON DESKS DENCON ARBEJDSBORDE Mennesket i centrum betyder, at vi tager hensyn til kroppen og kroppens funktioner. Fordi vi ved, at det er vigtigt og sundt jævnligt at skifte stilling, når man arbejder. Bevægelse

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen The X Factor Målgruppe 7-10 klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen Læringsmål Eleven kan give sammenhængende fremstillinger på basis af indhentede informationer Eleven har viden om at søge og

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Nyhedsbrev. UK Update

Nyhedsbrev. UK Update Nyhedsbrev UK Update 29.03.2017 BREXIT: STORBRITANNIEN HAR I DAG BESTEMT SIG FOR ENDELIGT AT FORLADE EU 29.3.2017 Storbritannien har i dag den 29. marts 2017 bestemt sig for endeligt at forlade EU. Den

Læs mere

Financial Literacy among 5-7 years old children

Financial Literacy among 5-7 years old children Financial Literacy among 5-7 years old children -based on a market research survey among the parents in Denmark, Sweden, Norway, Finland, Northern Ireland and Republic of Ireland Page 1 Purpose of the

Læs mere

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta Historiefaget.dk: Versaillestraktaten Versaillestraktaten 1. verdenskrig stoppede 11. november 1918 kl. 11. Fredstraktaten blev underskrevet i Versailles i 1919. Krigsafslutningen Krigens afslutning regnes

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 5

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 5 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 5 English version further down Kim Finne med 11 kg laks Laksen blev fanget i denne uge øst for Bornholm ud for Nexø. Et andet eksempel er her to laks taget

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

INGEN HASTVÆRK! NO RUSH!

INGEN HASTVÆRK! NO RUSH! INGEN HASTVÆRK! NO RUSH! Keld Jensen Nr. 52, december 2018 No. 52, December 2018 Ingen hastværk! Vær nu helt ærlig! Hvornår har du sidst opholdt dig længere tid et sted i naturen? Uden hastværk. Uden unødvendig

Læs mere

1 What is the connection between Lee Harvey Oswald and Russia? Write down three facts from his file.

1 What is the connection between Lee Harvey Oswald and Russia? Write down three facts from his file. Lee Harvey Oswald 1 Lee Harvey Oswald s profile Read Oswald s profile. Answer the questions. 1 What is the connection between Lee Harvey Oswald and Russia? Write down three facts from his file. 2 Oswald

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2012

Trolling Master Bornholm 2012 Trolling Master Bornholm 1 (English version further down) Tak for denne gang Det var en fornøjelse især jo også fordi vejret var med os. Så heldig har vi aldrig været før. Vi skal evaluere 1, og I må meget

Læs mere

Hvad skal vi leve af i fremtiden?

Hvad skal vi leve af i fremtiden? Konkurrenceevnedebat: Hvad skal vi leve af i fremtiden? Mandag den 3. november 2014 www.regionmidtjylland.dk 1 Agenda Globalisering og dens udfordringer Væsentlige spørgsmål Eksempler 2 www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Panorama billede fra starten den første dag i 2014 Michael Koldtoft fra Trolling Centrum har brugt lidt tid på at arbejde med billederne fra

Læs mere

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension DK - Quick Text Translation HEYYER Net Promoter System Magento extension Version 1.0 15-11-2013 HEYYER / Email Templates Invitation Email Template Invitation Email English Dansk Title Invitation Email

Læs mere

Arbejdsspørgsmål til Brexit

Arbejdsspørgsmål til Brexit Arbejdsspørgsmål til Brexit - Hvad siger de unge? HISTORIE OG SAMFUNDSFAG: Se film med hovedpersonerne fra teksten på: http://voreseuropa.dk/film/ 1. Er I enige? I teksten møder I Florence, Macaulay og

Læs mere

Europaudvalget (Omtryk Rettelse vedr. opgørelse af domstolsafgørelser, der henviser til stadig snævrer Offentligt

Europaudvalget (Omtryk Rettelse vedr. opgørelse af domstolsafgørelser, der henviser til stadig snævrer Offentligt Europaudvalget 2015-16 (Omtryk - 30-03-2016 - Rettelse vedr. opgørelse af domstolsafgørelser, der henviser til stadig snævrer Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato:

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del Bilag 215 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del Bilag 215 Offentligt Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del Bilag 215 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 10. marts 2016 En stadig snævrere union mellem befolkningerne

Læs mere

Basic statistics for experimental medical researchers

Basic statistics for experimental medical researchers Basic statistics for experimental medical researchers Sample size calculations September 15th 2016 Christian Pipper Department of public health (IFSV) Faculty of Health and Medicinal Science (SUND) E-mail:

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

LESSON NOTES Extensive Reading in Danish for Intermediate Learners #8 How to Interview

LESSON NOTES Extensive Reading in Danish for Intermediate Learners #8 How to Interview LESSON NOTES Extensive Reading in Danish for Intermediate Learners #8 How to Interview CONTENTS 2 Danish 5 English # 8 COPYRIGHT 2019 INNOVATIVE LANGUAGE LEARNING. ALL RIGHTS RESERVED. DANISH 1. SÅDAN

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 09/10 Institution Uddannelsescenter Holstebro Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Engelsk

Læs mere

Vina Nguyen HSSP July 13, 2008

Vina Nguyen HSSP July 13, 2008 Vina Nguyen HSSP July 13, 2008 1 What does it mean if sets A, B, C are a partition of set D? 2 How do you calculate P(A B) using the formula for conditional probability? 3 What is the difference between

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

Nyhedsmail, december 2013 (scroll down for English version)

Nyhedsmail, december 2013 (scroll down for English version) Nyhedsmail, december 2013 (scroll down for English version) Kære Omdeler Julen venter rundt om hjørnet. Og netop julen er årsagen til, at NORDJYSKE Distributions mange omdelere har ekstra travlt med at

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 24 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 24 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 24 Offentligt Europaudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 3. april 2013 Britisk undersøgelse af kompetencefordelingen mellem EU og UK

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

Kunstig intelligens. Thomas Bolander, Lektor, DTU Compute. Siri-kommissionen, 17. august Thomas Bolander, Siri-kommissionen, 17/8-16 p.

Kunstig intelligens. Thomas Bolander, Lektor, DTU Compute. Siri-kommissionen, 17. august Thomas Bolander, Siri-kommissionen, 17/8-16 p. Kunstig intelligens Thomas Bolander, Lektor, DTU Compute Siri-kommissionen, 17. august 2016 Thomas Bolander, Siri-kommissionen, 17/8-16 p. 1/10 Lidt om mig selv Thomas Bolander Lektor i logik og kunstig

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

Vadehavsforskning 2015

Vadehavsforskning 2015 Vadehavsforskning 2015 Borgere, brugere og lokal sammenhængskraft i Vadehavsområdet v/ Charlotte Jensen Aarhus Universitet Oplæg 1. Faglig baggrund 2. Forskning i Vadehavsområdet indtil nu (vadehavspolitik)

Læs mere

Remember the Ship, Additional Work

Remember the Ship, Additional Work 51 (104) Remember the Ship, Additional Work Remember the Ship Crosswords Across 3 A prejudiced person who is intolerant of any opinions differing from his own (5) 4 Another word for language (6) 6 The

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 6

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 6 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 6 English version further down Johnny Nielsen med 8,6 kg laks Laksen blev fanget seks sømil ud for Tejn. Det var faktisk dobbelthug, så et kig ned i køletasken

Læs mere

Coimisiún na Scrúduithe Stáit State Examinations Commission. Leaving Certificate Marking Scheme. Danish. Higher Level

Coimisiún na Scrúduithe Stáit State Examinations Commission. Leaving Certificate Marking Scheme. Danish. Higher Level Coimisiún na Scrúduithe Stáit State Examinations Commission Leaving Certificate 2017 Marking Scheme Danish Higher Level Note to teachers and students on the use of published marking schemes Marking schemes

Læs mere

Hvorfor så megen gæld og arbejdsløshed i Europa? Årsager og løsninger. Christen Sørensen Netværk for økonomisk politisk debat 30.

Hvorfor så megen gæld og arbejdsløshed i Europa? Årsager og løsninger. Christen Sørensen Netværk for økonomisk politisk debat 30. Hvorfor så megen gæld og arbejdsløshed i Europa? Årsager og løsninger Christen Sørensen Netværk for økonomisk politisk debat 30. november 2015 - offentligt altså Er der så meget gæld? Offentlig gæld, netto

Læs mere

Richter 2013 Presentation Mentor: Professor Evans Philosophy Department Taylor Henderson May 31, 2013

Richter 2013 Presentation Mentor: Professor Evans Philosophy Department Taylor Henderson May 31, 2013 Richter 2013 Presentation Mentor: Professor Evans Philosophy Department Taylor Henderson May 31, 2013 OVERVIEW I m working with Professor Evans in the Philosophy Department on his own edition of W.E.B.

Læs mere

At lytte med kroppen! Eksperternes kropsbevidsthed. Miniseminar: talentudvikling indenfor eliteidræt Susanne Ravn sravn@health.sdu.

At lytte med kroppen! Eksperternes kropsbevidsthed. Miniseminar: talentudvikling indenfor eliteidræt Susanne Ravn sravn@health.sdu. At lytte med kroppen! Eksperternes kropsbevidsthed Miniseminar: talentudvikling indenfor eliteidræt Susanne Ravn sravn@health.sdu.dk Formål: at udvikle gængs forståelse forbundet med ekspertise Konstruktivt

Læs mere

Den kolde krigs oprindelse

Den kolde krigs oprindelse Den kolde krigs oprindelse Forskellige interesser År 1945 var begyndelsen på en lang periode med uenigheder og misforståelser mellem Sovjetunionen (USSR) og dens tidligere allierede i Vesten (især USA)

Læs mere

Voice of the People. Manuscript The Parliament in Latvia TVMV, Denmark. Production-team: Reporter: Jesper Mortensen

Voice of the People. Manuscript The Parliament in Latvia TVMV, Denmark. Production-team: Reporter: Jesper Mortensen Voice of the People Manuscript The Parliament in Latvia TVMV, Denmark Production-team: Reporter: Jesper Mortensen Photographer: Lars Damgaard Nielsen Editing: Jesper Mortensen Places of shooting: Riga,

Læs mere

My Opinion about.. The military TVMV, Denmark

My Opinion about.. The military TVMV, Denmark My Opinion about.. Presenter: What are the young people in Denmark thinking of the military. Here are some opinions: Names of participants are written in translation Camera: Editing: Sound: Duration: 2

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2014

Trolling Master Bornholm 2014 Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Så er ballet åbnet, 16,64 kg: Det er Kim Christiansen, som i mange år også har deltaget i TMB, der tirsdag landede denne laks. Den måler 120

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2014?

Trolling Master Bornholm 2014? Trolling Master Bornholm 214? (English version further down) Trolling Master Bornholm 214? Den endelige beslutning er ikke taget endnu, men meget tyder på at vi kan gennemføre TMB i 214. Det ser nemlig

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

Politikugen. Sikkerhedsbegrebet: Historisk og analytisk

Politikugen. Sikkerhedsbegrebet: Historisk og analytisk Politikugen Sikkerhedsbegrebet: Historisk og analytisk Indholdsfortegnelse En (meget) kort historie om begrebet Den Kolde Krig Sikkerhedsbegrebet i strategiske studier Sikkerhedsbegrebet i fredsforskning

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU Beslutningsforslag nr. B 30 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. oktober 2009 af Pia Adelsteen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Martin Henriksen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Tina Petersen (DF) og Peter

Læs mere

13.25 ET STÆRKERE DANMARK Danmarks statsminister giver sit bud på, hvordan vi skaber et stærkere Danmark frem mod 2025.

13.25 ET STÆRKERE DANMARK Danmarks statsminister giver sit bud på, hvordan vi skaber et stærkere Danmark frem mod 2025. 10.00 GENERALFORSAMLING Alle DI s medlemmer er velkomne til at overvære generalforsamlingen, der finder sted i Skuespilhuset. Der er check-in fra kl. 09.00. 11.30 FROKOST OG EVENTS 13.00 TRANSFORMING DENMARK

Læs mere

Generelt om faget: (Eventuelle kommentarer til højre) - Givet målbeskrivelsen ovenfor, hvordan vurderer du så pensum?

Generelt om faget: (Eventuelle kommentarer til højre) - Givet målbeskrivelsen ovenfor, hvordan vurderer du så pensum? Generelt om faget: (Eventuelle kommentarer til højre) - Givet målbeskrivelsen ovenfor, hvordan vurderer du så pensum? Meget Godt 4 20,0% Godt 12 60,0% Gennemsnitligt 4 20,0% Dårligt 0 0,0% Meget Dårligt

Læs mere

Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav fx: Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funny shapes.

Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav fx: Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funny shapes. Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav f: Et dannebrogsflag Et hus med tag, vinduer og dør En fugl En bil En blomst Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funn

Læs mere

Background information

Background information Goddag/god aften. Jeg hedder XXX og ringer fra YYY... Som De sikkert ved, er det vor opgave at spørge den danske befolkning om mange forskellige ting. Denne gang handler det om forskellige politiske forhold

Læs mere

Den europæiske union

Den europæiske union Den europæiske union I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den europæiske union. Mere konkret spørgsmålet om unionens historie og dens formål. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

Den europæiske union

Den europæiske union Den europæiske union I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den europæiske union. Mere konkret spørgsmålet om unionens historie og dens formål. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

Idrættens Eventmanagement Uddannelse: Hvervekampagne / Building a bid strategy. Dragør April 29, 2013

Idrættens Eventmanagement Uddannelse: Hvervekampagne / Building a bid strategy. Dragør April 29, 2013 Idrættens Eventmanagement Uddannelse: Hvervekampagne / Building a bid strategy Dragør April 29, 2013 Program: 13:30-15:00 Om hvervekampagner 15:00-15:15 Introduktion to Group Work 15:15-16:15 Kaffe / Group

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 English version further down Så var det omsider fiskevejr En af dem, der kom på vandet i en af hullerne, mellem den hårde vestenvind var Lejf K. Pedersen,

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse Mindfulness At styrke trivsel, arbejde og ledelse Energiregnskabet Mindfulness i forsikringsvirksomhed 100 % har fået anvendelige redskaber til håndtering af stress 93 % oplever en positiv forandring

Læs mere

Barnets navn: Børnehave: Kommune: Barnets modersmål (kan være mere end et)

Barnets navn: Børnehave: Kommune: Barnets modersmål (kan være mere end et) Forældreskema Barnets navn: Børnehave: Kommune: Barnets modersmål (kan være mere end et) Barnets alder: år og måneder Barnet begyndte at lære dansk da det var år Søg at besvare disse spørgsmål så godt

Læs mere

Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN EU'S HISTORIE

Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN EU'S HISTORIE Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN EU'S HISTORIE EU'S HISTORIE INDHOLD INTRO (ARK 1) 1. Før du ser filmen 2. Mens du ser filmen 3. Efter du har set filmen TJEK DIN FORSTÅELSE (ARK 2) 1. EU gennem tiden

Læs mere

GØR DET, DER ER VIGTIGT

GØR DET, DER ER VIGTIGT HELLE GØR DET, DER ER VIGTIGT Forestil dig, at du har et indre kompas. Et kompas, der aldrig tager fejl, som kender kursen og ved, i hvilken retning du skal. Sådan forestiller jeg mig værdier. Når vi har

Læs mere

K E N D E L S E. Sagens parter: Under denne sag har advokat A, København, på vegne X klaget over advokat C, England.

K E N D E L S E. Sagens parter: Under denne sag har advokat A, København, på vegne X klaget over advokat C, England. København, den 1. december 2004 J.nr.02-0401-04-0593 bj-jm K E N D E L S E Sagens parter: Under denne sag har advokat A, København, på vegne X klaget over advokat C, England. Sagens tema: Klagen vedrører

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2014

Trolling Master Bornholm 2014 Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Populært med tidlig færgebooking Booking af færgebilletter til TMB 2014 er populært. Vi har fået en stribe mails fra teams, som har booket,

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Titel: Hungry - Fedtbjerget

Titel: Hungry - Fedtbjerget Titel: Hungry - Fedtbjerget Tema: fedme, kærlighed, relationer Fag: Engelsk Målgruppe: 8.-10.kl. Data om læremidlet: Tv-udsendelse: TV0000006275 25 min. DR Undervisning 29-01-2001 Denne pædagogiske vejledning

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Vores nuværende struktur stammer tilbage fra 2009. I forbindelse med strategiprocessen i 2015 blev det tydeligt, at vi i Ungdommens Røde Kors havde svært ved at byde

Læs mere

MINDFULNESS-BASED COGNITIVE THERAPY FOR DEPRESSION

MINDFULNESS-BASED COGNITIVE THERAPY FOR DEPRESSION SEGAL, WILLIAMS & TEASDALE MINDFULNESS-BASED COGNITIVE THERAPY FOR DEPRESSION Mette Kold slides Kapitel 3 DEVELOPING MINDFULNESS- BASED COGNITIVE THERAPY 2 Første indtryk Praksis før snak Kombien af dialog,

Læs mere

How Long Is an Hour? Family Note HOME LINK 8 2

How Long Is an Hour? Family Note HOME LINK 8 2 8 2 How Long Is an Hour? The concept of passing time is difficult for young children. Hours, minutes, and seconds are confusing; children usually do not have a good sense of how long each time interval

Læs mere

Danskernes suverænitetsopfattelser. Tænketanken EUROPA, maj 2017

Danskernes suverænitetsopfattelser. Tænketanken EUROPA, maj 2017 Danskernes suverænitetsopfattelser Tænketanken EUROPA, maj 2017 BASE: 2056 EU KØN ALLE KVINDER MÆND Høj grad blive 36 32 40 64 62 Nogen grad blive 28 30 26 66 Nogen grad forlade 15 15 14 27 25 Høj grad

Læs mere

VALG TIL EUROPA-PARLAMENTET Eurobarometer, Europa-Parlamentet (EB Standard 69.2) Foråret 2008 Sammenfattende analyse

VALG TIL EUROPA-PARLAMENTET Eurobarometer, Europa-Parlamentet (EB Standard 69.2) Foråret 2008 Sammenfattende analyse Direction générale de la Communication Direction C - Relations avec les citoyens UNITE SUIVI DE L'OPINION PUBLIQUE 15/09/2008 VALG TIL EUROPA-PARLAMENTET 2009 Eurobarometer, Europa-Parlamentet (EB Standard

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 English version further down Den første dag i Bornholmerlaks konkurrencen Formanden for Bornholms Trollingklub, Anders Schou Jensen (og meddomer i TMB) fik

Læs mere

Project Step 7. Behavioral modeling of a dual ported register set. 1/8/ L11 Project Step 5 Copyright Joanne DeGroat, ECE, OSU 1

Project Step 7. Behavioral modeling of a dual ported register set. 1/8/ L11 Project Step 5 Copyright Joanne DeGroat, ECE, OSU 1 Project Step 7 Behavioral modeling of a dual ported register set. Copyright 2006 - Joanne DeGroat, ECE, OSU 1 The register set Register set specifications 16 dual ported registers each with 16- bit words

Læs mere

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Fortæl om Ausumgaard s historie Der er hele tiden snak om værdier, men hvad er det for nogle værdier? uddyb forklar definer

Læs mere

Portal Registration. Check Junk Mail for activation . 1 Click the hyperlink to take you back to the portal to confirm your registration

Portal Registration. Check Junk Mail for activation  . 1 Click the hyperlink to take you back to the portal to confirm your registration Portal Registration Step 1 Provide the necessary information to create your user. Note: First Name, Last Name and Email have to match exactly to your profile in the Membership system. Step 2 Click on the

Læs mere

NATO S YDERSTE FORPOST MOD ØST

NATO S YDERSTE FORPOST MOD ØST Koldkrigsmuseum Stevnsfort ligger ved Stevns Klint. I kan både kommer hertil via bus, cykel eller på gåben. Sidstnævnte er en smuk tur langs klinten fra Rødvig station. Se nærmere på hjemmesiden www.kalklandet.

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Sæsonen er ved at komme i omdrejninger. Her er det John Eriksen fra Nexø med 95 cm og en kontrolleret vægt på 11,8 kg fanget på østkysten af

Læs mere

SaxoInvestor: Brexit wake me up before you go

SaxoInvestor: Brexit wake me up before you go SaxoInvestor: Brexit wake me up before you go 14. juni 2016 Næsten dødt løb mellem REMAIN og LEAVE gør den engelske EUafstemning til en uforudsigelig affære. Markederne frygter LEAVE, men det reelle problem

Læs mere

Cultural Family Network

Cultural Family Network Fremsynede danske virksomheder investerer i strategisk fastholdelse Har din virksomhed en fastholdelsesstrategi og et fastholdelsesbudget? Cultural Family Network Det koster en halv million kroner at ansætte

Læs mere

It s the final countdown.

It s the final countdown. It s the final countdown. Sådan sang Europe i midten af 80 erne. Det er jo i virkeligheden meget rammende for den situation vi står i nu. Brexit-forhandlingerne spidser i dén grad til. Nu ved jeg ikke

Læs mere

Læs den fulde børnekonvention her: http://www.boerneraadet.dk/b%c3%b8rnekonventionen/forkortet+udgave+af+artiklerne

Læs den fulde børnekonvention her: http://www.boerneraadet.dk/b%c3%b8rnekonventionen/forkortet+udgave+af+artiklerne Børn og krig TRIN 1 Opgave: Børnekonventionen For at beskytte børn, når der er krig i et land, har FN lavet noget, der hedder en børnekonvention. I Børnekonventionen står der blandt andet: Børn har ret

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.12.2016 COM(2016) 779 final 2016/0385 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, Unionen skal indtage i arbejdsgruppen for deltagerne i OECDarrangementet

Læs mere

To ud af tre danskere synes i dag, at det er en god ting, at vi er med i EU, og færre synes, at EU-medlemskabet er en dårlig ting.

To ud af tre danskere synes i dag, at det er en god ting, at vi er med i EU, og færre synes, at EU-medlemskabet er en dårlig ting. EUROPA-FLØJE Danskernes EU-skepsis falder undtagen på den yderste højrefløj Af Gitte Redder @GitteRedder Tirsdag den 31. oktober 2017 De mest højreorienterede danskere bliver stadig mere skeptiske over

Læs mere

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Medborgerskabets fire dimensioner (ifølge G. Delanty, 2000) Rettigheder Pligter Deltagelse

Læs mere

Analyse. EU modtager (stadig) lav mediedækning. 20 januar Af Julie Hassing Nielsen

Analyse. EU modtager (stadig) lav mediedækning. 20 januar Af Julie Hassing Nielsen Analyse 20 januar 2017 EU modtager (stadig) lav mediedækning Af Julie Hassing Nielsen Dramatiske europapolitiske begivenheder som immigrationskrise, terrortrusler og Eurozonekrise gør det relevant at undersøge,

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2014

Trolling Master Bornholm 2014 Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Ny præmie Trolling Master Bornholm fylder 10 år næste gang. Det betyder, at vi har fundet på en ny og ganske anderledes præmie. Den fisker,

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2018 Institution Skanderborg-Odder Center for Uddannelse HHX Fag og niveau Lærer(e) Hold Engelsk niveau

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2014

Trolling Master Bornholm 2014 Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Den ny havn i Tejn Havn Bornholms Regionskommune er gået i gang med at udvide Tejn Havn, og det er med til at gøre det muligt, at vi kan være

Læs mere

Chikane og overgreb begået mod LGBT-asylansøgere og -flygtninge i Danmark. Undersøgelse: Indhold. August

Chikane og overgreb begået mod LGBT-asylansøgere og -flygtninge i Danmark. Undersøgelse: Indhold. August August 2017 www.lgbtasylum.dk Undersøgelse: Chikane og overgreb begået mod LGBT-asylansøgere og -flygtninge i Danmark Indhold Sammenfatning... 2 Om denne undersøgelse tema, metode og datagrundlag... 2

Læs mere