Lokal udviklingsplan for
|
|
- Tobias Jepsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Lokal udviklingsplan for Strandskolen Dynamisk og version 1.0
2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? Den lokale udviklingsplan (LUP) beskriver den grundlæggende tilgang og de særlige indsatsområder, vi vil arbejde med i , der er tale om et dynamisk værktøj. Med LUP en stiller vi skarpt på, hvor vi er på vej hen, og hvordan vi vil sikre, at vi når der til. Afsættet for vores LUP er dels vores lokale kvalitetsrapport og de udviklings- og tilsynspunkter, som vi ved vores kvalitetssamtale primo 2018 har besluttet, at vi vil stille skarpt på og dels byrådets beslutninger om retningen for hele Børn og Unge på baggrund af den samlede kvalitetsrapport for Børn og Unge LUP en har altså til formål at sætte retning for os og for vores lokaldistriktssamarbejde. Samtidig skal LUP en tydeliggøre sammenhængen mellem på den ene side vores lokale tilgang og særlige indsatsområder og på den anden side de overordnede mål og rammer for vores område og for Børn og Unge under ét. Det er målsætningen at LUP 2018: Sikre progression og opfølgning Sikre sammenhængskraft: institution(strandskolen) området organisationen. Skabe mening og sammenhæng (ejerskab) Vores lokale indsatsområder - Strandskolen I forbindelse med opfølgningen på vores kvalitetsrapport for 2017 har vi besluttet, at vi fremover vil sætte et særligt fokus på følgende: Udviklingspunkter for : 1) En systematisk kvalitetsopfølgning i forhold til arbejdet med de nationale test 2) Fortsætte den gode udvikling på forældretilfredsheden på skolen i samarbejde med skolebestyrelsen 3) Fortsætte det gode arbejde omkring medarbejdertrivsel Vision og mentale model der arbejdes ud fra: Strandskolen vil være en skole, der støtter alle elever i at blive så dygtige, som de kan og tage et medansvar for fællesskabet. Vi er til stadighed optaget af, hvordan vores indsats kommer børnenes læring og trivsel til gavn. Det gælder den enkelte medarbejder og samarbejdet med elever, forældre, kolleger og skolens samarbejdspartnere. Udover ovenstående arbejdes der lokalt på Strandskolen med en udviklingsplan for styrket kvalitet og trivsel på Strandskolen. I dette arbejde arbejdes der med tre hovedområder. Arbejdet med de tre hovedområder og det øvrige i LUPèn må ikke ses isoleret. Alt arbejde på Strandskolen tager sit afsæt i skolens vision og mentale model. Fællesskab-Trivsel-Faglighed er vores værdier og sammen med visionen det vi står på. Vi har et naturligt fokus på progression og dokumentation i vores arbejde, dette også med afsæt i vores arbejde med PLF-Professionelle Lærings Fællesskaber, på vej imod stærkere fællesskaber.
3 Vores lokale indsatsområder. Nedenstående er den foreløbige beskrivelse af vores lokale indsatsområder og vores foreløbige LUP arbejde. Det skal understreges at vi her medio september 2018 ikke har arbejdet systematisk med LUP i alle formelle fora, men det er på dagsorden fremadrettet i dette skoleår og vil være en fast del af arbejdet på Strandskolen sammen med punktet omkring fokus på medarbejdertrivsel. Indsatsområde/udviklingspunkt: En systematisk kvalitetsopfølgning i forhold til arbejdet med de nationale test. 1) Systematisk kvalitets opfølgning iht. nationale test. Retning: (Hvad skal lade sig gøre, som ikke kan lade sig gøre nu?) Strandskolen vil rammesætte arbejdet med indsamling og behandling af data fra de nationale test. Strandskolen vil løfte resultaterne til den nationale målsætning (80 % er gode til at læse og regne i de nationale test). Rammer: (Hvad ligger fast?) Strandskolen skal opnå den nationale målsætning på 80% (ifølge vores kvalitetsrapport opnår Strandskolen ikke målsætningen se side 6 i kvalitetsrapporten) Strandskolen ønsker at involvere alle personaler i spørgsmålet omkring, hvordan vi fremadrettet kan arbejde med test i den daglige undervisning. Således at børn og forældre kan føle sig mere trygge (og dermed mindske elevfravær til selve afviklingen af de nationale test). Sammenhæng: Strandskolen arbejder som PLF skole og dermed arbejde databaseret med de nationale test. Inspirationskatalog I skal ikke nødvendigvis svare på dem alle. Hvad er situationen? Hvad skal der ske? Hvad er formålet? Hvilken effekt skal det skabe for hvem og hvornår? Hvordan hænger det sammen med Strandskolens/afdelingens/årgangens øvrige strategi? Hvad er rammerne hvad skal vi drøfte, afprøve og blive klogere på? Hvilken situation skal vi væk fra? hvad skal vi hen imod? Hvad skal kunne lade sig gøre bagefter, som ikke kan lade sig gøre nu? Hvad vil der ske, hvis vi bliver ved med at gøre det samme, som vi gør nu? Hvad er tidsrammen? Hvad er succeskriterierne? Involver i udvikling:
4 Kommunikation: Det ønskes af nedenstående spørgsmål behandles til et afdelingsmøde som gruppe se hjælpespørgsmål nedenfor. Afvikling af test (frekvens, planlægning) Brug af demotest. Mål = at børnene føler sig sikre og trygge i en testsituation Brug af frivillig test. Mål = at kunne differentiere undervisningen på baggrund af data Perioder (fastlæggelse af afvikling af test på Strandskolen). Mål = at synliggør perioder samt hæve tilslutning/deltagelsen til prøverne. Databehandling (årgangskonference) Klassekonference. MÅL = iværksættelse af pædagogiske og didaktiske aktiviteter Inspirationskatalog: Hvilke perspektiver og bud på problemer og løsninger har medarbejderne? Hvad taler for og imod de enkelte løsninger? Hvordan kan de forbedres og kobles? Hvilke løsninger tror vi mest på? Hvorfor? Hvilke løsninger vil vi anbefale? Hvordan kan vi prøve løsningerne af? Hvis det lykkes, hvad kan så lade sig gøre, som er tydelige tegn på, at det virker? Prioritér og forklar: Forklar rationale bag beslutninger og kriterier for at revidere, til- og fravælge forslag. Forklaringen viser at MED/lederen har reflekteret over forslagene ift. ramme og retning. Involver i afprøvning: Udtryk klare forventninger til, at medarbejderne gør deres bedste for at få løsningerne til at virke i praksis. Opfølgningsmøder med fokus på fremskridt. Inspirationskatalog: Hvilke løsningsforslag vil vi afprøve og hvordan (prøvehandlinger)? Hvorfor er det netop disse prøvehandlinger/løsningsforslag, der er valgt? Hvorfor er nogle af de andre løsningsforslag blevet fravalgt? Hvad er næste skridt? Udarbejd en handlingsplan for hver prøvehandling Gør til drift: Løsninger, der skaber værdi for børnenes læring og trivsel, overgår til drift.
5 Indsatsområde/udviklingspunkt: Forældretilfredsheden på Strandskolen i samarbejde med skolens bestyrelse. Fokus på arbejdet med forældretilfredsheden på Strandskolen. Dette fokus udspringer af data omkring Strandskolen, som er dannet via kvalitetsrapporter og forældretilfredshedsundersøgelser, hvor Strandskolens udfordring kom til udtryk sidst og vi er godt på vej. I forhold til en konkret målsætning er det lidt mere udfordrende at sætte en konkret målsætning. Dog er der nogle parametre, der kan måles. Et af dem er at, der ved den sidste trivselsundersøgelse var 41 sider med forældrekommentarer. Dette tal skal bringes helt ned ved kommende trivselsundersøgelse, således der maksimalt er 8 sider med forældrekommentarer. Det skal understreges, at de 41 sider er med kommentarer af negativ karakter, med negativ menes kritik af praksis og skolen. I arbejdet er målsætningen at bringe forældrene helt tæt på denne proces, for at styrke ejerskabet til forældresamarbejdet på Strandskolen. Det der skal ændres er arbejdet med fortællingen om Strandskolen eller det store narrativ omkring Strandskolen. Stabiliteten og det momentum skal naturligvis bringes i spil i arbejdet med at styrke forældresamarbejdet på Strandskolen. Der kan naturligvis stilles spørgsmål ved om en styrkelse af forældresamarbejdet vil styrke primær målsætning? Understøtter arbejdet, skolens vision? Overordnet er målsætningen en professionalisering af medarbejderne på skolen, også i mødet med forældrene og forældrene er vores primære samarbejdspartnere i forhold til eleverne. Styrker vi og professionaliserer vi den del af vores arbejde skal dette kunne ses også i forhold til elevernes resultater i skolen bredt set. Når der skal styrkes og professionaliseres er kommunikationen central og afgørende. Derfor har vi på Strandskolen indført, en model, et sprog vi alle anvender. Det sprog der er, er indført i hele organisationen og i hele området, således taler vi det samme sprog i vores professionelle møde. På skolen, i dagtilbuddet (dagpleje, vuggestue og børnehave) og FU (fritids- og ungdomsklub). Vi anvender i det samme sprog, Kvas Vital (Kvalificeret selvbestemmelse). Kvas Vital, foldes ikke yderligere ud her Kvas Vital er nævnt således der er en forståelse af et fælles afsæt for kommunikationen og arbejdet omkring børn og unge i Strandskolens distrikt. Målsætningen med dette er en styrkelse af det tværfaglige samarbejde og samarbejdet med forældrene. Udover dette er Strandskolen og strandens dagtilbud med i en særlig indsats understøttet af Børn og Unge. Der arbejder vi med en fælles kommunikationsstrategi, dette arbejde er fortløbende indtil udgangen af dette skoleår. Vores målsætning er at kunne præsentere forældre, børn og ansatte for denne fælles strategi i kommende skoleår. I processen har vi i første omgang fokus på ledelsen og dernæst personalet. Målsætningen er klar, ensartet kommunikation, ikke en ensretning.
6 Indsatsområde/udviklingspunkt: Arbejdet med medarbejdertrivsel på Strandskolen. I forhold til dette punkt er afsættet fra kvalitetssamtalen 2018: APV-resultaterne for hele organisationen generelt skal op på gennemsnittet for hele Aarhus kommunen. Når vi arbejder med dette område og punkt arbejder vi ikke isoleret med denne del, dette på trods af at det er nævnt som et tilsynspunkt. Vi er optaget af data der viser at arbejdet med trivsel har en effekt i forhold til kerneopgaven og omvendt. Et medarbejderstandpunkt og perspektiv kan eksempelvis være: Når vi øger trivslen blandt medarbejderne bliver eleverne dygtigere eller er yderligere eller mere i progression. Et andet synspunkt til dette kunne være: Når vi har data der viser at vores elever er i progression øges vores medarbejdertrivsel. Vi er optaget af sammenhænge i både denne og dette indsatsområde men også vores andre. Det handler om vedkommende arbejdsliv og sammenhæng i opgaverne på Strandskolen. Som et led i dette arbejder vi med en ændret struktur i forhold til tidligere, dette for at skabe sammenhæng og mulighed for samarbejde, dette understøttes af vores fokus på fortsat at udvikle vores PLF på vej imod stærkere fællesskaber. Der er en tæt sammenhæng og kobling mellem arbejdet med forældresamarbejde, forældretilfredshed og skole/hjem samarbejde. Fremadrettet for at styrke og understøtte dette arbejde har vi professionaliseret vores arbejde med de forskellige fora der understøtter dette arbejde. Dette er en styrkelse og opkvalificering af arbejdet i forhold til TR. Dette arbejde styrker vi ved at vores skoleleder / TR-møder er fælles med begge faggrupper, dette gøres på ugentlig basis og yderligere efter behov. Derudover har vi styrket vores arbejde i arbejdsmiljøorganisationen, dette ved at der er aftalt faste møder i AMG, hvor vi løbende drøfter vores fokusområder, der er både tale om et arbejde der styrker det psykiske arbejdsmiljø og det fysiske arbejdsmiljø. I den forbindelse har vi udarbejdet en handleplan med både kortsigtede og langsigtede mål for arbejdet med arbejdsmiljø på skolen. Udover ovenstående, der fortsat og til stadighed er vores fokus er følgende iværksat af områdechef, Trine Verner Jensen. I kvalitetssamtalen reflekterede vi sammen over, de resultater og den praksis, I har i kvalitetsrapporten for Strandskolen. Som udløber af kvalitetssamtalens emne omkring arbejdsmiljø, har jeg tildelt Strandskolen et udviklingspunkt omkring det psykiske arbejdsmiljø. Punktet lyder som følger: Strandskolen skal fortsætte det gode arbejde omkring medarbejdertrivsel, så der er fremgang på alle parametre, så I når kommunens gennemsnit, herunder også korttidsfraværet i SFO en. Jeg inviterede i denne forbindelse de tillidsvalgte til opfølgende møde, og samarbejder med ledelsen, BUPL og ÅLF om at iværksætte en proces, for at understøtte det arbejde. - Det organisatoriske fællesskab/medlemskab med henblik på at udvikle samarbejdet om kerneopgaven. - Skolens behov for at udvikle samarbejdskulturen i personalegruppen, så den i højere grad bliver præget af ressourcetænkning med henblik på at styrke samarbejdet om kerneopgaven.
7 - At der er et tema omkring samarbejdet mellem de tillidsvalgte og skoleleder. - At styrke kommunikationen mellem tillidsvalgte og ledelse. - Det psykiske arbejdsmiljø for skoleleder(e) og medarbejdere på Strandskolen nu og fremadrettet. Tonen i det daglige opleves nogle gange som hård. Dette kommer bl.a. særligt til udtryk i de teams, hvor samarbejdet ikke fungerer særligt godt. Der er endvidere oplevelser af, at det svært at rette en kritik af ledelsen, og at man ikke tør gå til skoleleder. - Omsætningen blandt personalet (ledelse og medarbejdere) har været stor siden (Skyldes ikke alene ændring i elevtal). - Ligeværdigt samarbejde mellem pædagoger og lærere jvf års- perspektivet. - Uoverensstemmelser i lærer-pædagogsamarbejdet. - Hvorledes samarbejdet i MED-udvalget kan styrkes: Roller og positioner i MED (jfr. referat fra ekstraordinært MED-møde ) samt fokus på at medlemmerne har relevant uddannelse. Målsætning, der iværksættes et forløb med konsulenter fra Ledelse og Organisation, HRK, hvor igennem målsætningen kommer til at blive nået. Vi skal få blik for, hvilke præcise tiltag der er behov for på Strandskolen, for at understøtte en kulturudvikling præget af ressourcetænkning og fokus med på kerneopgaven. Ledelse og organisation vil gennemføre kvalitative interviews med de tillidsvalgte og MED-udvalget som repræsentanter for jer. MED-udvalget har processen på dagsordenen den 10. september, og deltager i interviews i løbet af september og oktober. Den 3. november er der planlagt en pædagogisk dag, hvor I vil få en tilbagemelding på det arbejde, som indtil da er gennemført. Som vi ser det, er det arbejde, som MED-udvalget er i gang med omkring medlemmerne som rollemodeller særdeles relevant for denne proces. Det glæder os alle, at både ÅLF og BUPL er gået konstruktivt ind i arbejdet og bakker op om processen og det forestående arbejde. Tidlig indsats, sprog og læsning og samarbejdet i lokaldistriktet fælles i lokaldistriktet: Nedenstående strategier inkorporeres lokalt på følgende måde: Forældreinddragelse, så tidligt som muligt og så bredt fagligt, som muligt. Afsæt i data og viden, herunder ledelse tæt på, et godt eksempel herpå er deltagelse i READ-projektet, som skolen og dagtilbuddet er en del af. Arbejdet med vores fælles fokusområder, Sprog og læsning, fælles børnesyn og herunder forståelsen af børnene, fælles sprog og fælles ståsted. Dette arbejde er tænkt som en del af fokusområdet omkring tidlig og forebyggende indsats.
8 Når der arbejdes med ovenstående fokusområder, er målet at vi ikke står med isolerede indsatser, men indsatser og planer, der dækker hele vejen rundt om det enkelte barn og barnets familie. Herunder arbejdet med Personlige, faglige, sociale og kulturelle kompetencer. Samskabelse Forældre som ressource Vidensbaseret ledelse og praksis Tidlig og forebyggende indsats Helhedssyn øget fokus på de ikke-kognitive kompetencer I kommende skoleår sættes der igen fokus på det brede samarbejde i lokaldistriktet. Der planlægges og gennemføres en række møder både de obligatoriske men også andre fora som vi har nedsat og aftalt. Et eksempel på et yderligere lokalt forum er det der er nedsat til samarbejdet omkring overgange, i dette arbejde ligger der sprog og læsning som indsatsområde. Der skal holdes fast i det arbejde, der er indledt i forbindelse med feedback på resultaterne af sprogvurderingen, således data i forhold til resultaterne kommer tilbage i dagtilbuddet og der arbejdes videre med disse. Koble sprog og læsning på det forløb, der allerede er lagt i forhold til arbejdet med overgange og overgangen fra dagtilbud til skole. Det handler om vedkommende læring og erfaringer. Der arbejdes med de gensidige forventninger til hinanden, således skolestarten bliver så udbytterige, som muligt, under dette drøftes også ressourcer til at understøtte dette som et punkt der arbejdes videre med. Arbejde med mødet med skolen eller skolens møde med børnene og forældrene. Dette set fra både elev og forældre perspektiv. Målet er at få udarbejdet en dynamisk handleplan, en handleplan omkring overgange, overgange fra vuggestue til børnehave og børnehave til skole og skole til FU og ungdomsuddannelse. Samskabelse omkring læring og trivsel er i centrum. I forhold til særlig indsats i samarbejdet med FU på Strandskolen er der iværksat en særlig indsats i forhold til arbejdet med uddannelsesparathed. At Strandskolen arbejder med at færre unge dropper ud af ungdomsuddannelserne efter påbegyndelse samt understøtte skolen i at dygtiggøre de unge til livet herunder også arbejde med at de træffer et mere kvalificeret valg i forhold til ungdomsuddannelse. Vores målsætning er at nedbringe det nuværende tal i forhold til frafald, som for nuværende er 8.1% dette skal nedbringes til under 5%. Vi er dog nysgerrige i forhold til gennemført ungdomsuddannelse, som disse tal ikke tager højde for. Derudover arbejdes der i lokaldistriktet med at have fokus på fælles løsninger, der hvor data viser os der er et potentiale for fremgang. Jesper Kousholt Skoleleder
Lokal udviklingsplan for
Lokal udviklingsplan for Strandskolen 2016-2017 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger skærpet strategisk ramme for hele Børn og Unge... 3 2.2 Kulturforandring
Læs mereLokal udviklingsplan for. Holme Skole og lokaldistrikt Holme / Rundhøj
Lokal udviklingsplan for Holme Skole og lokaldistrikt Holme / Rundhøj 2016-2017 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger skærpet strategisk ramme for hele
Læs mereLokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen
Lokal udviklingsplan for Skjoldhøjskolen 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej...
Læs mereLokal udviklingsplan for
Lokal udviklingsplan for Sølyst dagtilbud 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Grenåvej
Læs mereLokal udviklingsplan for. Ellekær dagtilbud
Lokal udviklingsplan for Ellekær dagtilbud 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej...
Læs mereThorkild Andersen, kommer og orienterer bestyrelsen vedr. de seneste måneders noget turbulente begivenheder og hvad er næste step
15. marts 2016 Referat Dagsorden: 1) Generel og kort præsentation af nye og erfarne medlemmer 2) Godkendelse af referat fra sidste skolebestyrelsesmøde 3) Godkendelse af dagsorden 4) Områdechefen orienterer
Læs mereLokal UdviklingsPlan 2018/2019. Gl. Åby Dagtilbud
Lokal UdviklingsPlan 2018/2019 Gl. Åby Dagtilbud 1 Gl. Åby Dagtilbuds nye logo : Lokal UdviklingsPlan 2018/2019 Gl. Åby Dagtilbud 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? Den lokale udviklingsplan
Læs mereOplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018
Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 20. juni 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for hvert
Læs mereUDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Læs mereLokal udviklingsplan for Børnehaven Skovgårdsparken (SDT)
Lokal udviklingsplan for Børnehaven Skovgårdsparken (SDT) 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser
Læs mereViby Skole. Lokal Udviklingsplan
2014-16 Lokal Udviklingsplan Viby Skole Viby Skole er en moderne og veldrevet folkeskole i Aarhus Kommune, der med sine ca. 80 medarbejdere, 27 klasser og ca. 530 elever formår at være en attraktiv skole,
Læs mereLokal udviklingsplan for
Lokal udviklingsplan for Frederiksbjerg Dagtilbud 2016-2017 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger skærpet strategisk ramme for hele Børn og Unge... 3
Læs mereLokal udviklingsplan for
Lokal udviklingsplan for Skæring Dagtilbud samt Skæring lokaldistrikt 2016-2017 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger skærpet strategisk ramme for hele
Læs mereLokal udviklingsplan
Lokal udviklingsplan 2015-2016 Strandvejen 96 8000 Aarhus C. Tlf. 86 14 09 95 post@solhjem-aarhus.dk www.solhjem-aarhus.dk 1 2 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 4 2.1 Politiske
Læs mereStrandvejen Aarhus C. Tlf Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?...
Lokal udviklingsplan 2017 1 Strandvejen 96 8000 Aarhus C. Tlf. 86 14 09 95 post@solhjem-aarhus.dk www.solhjem-aarhus.dk 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger
Læs mereJanesvej 29a, 8220 Brabrand. Tovshøj Dagtilbud består af: DII Junglen Vuggestuen Tovshøj Børnehaven Skræppen Vuggestuen Mælkebøtten Børnehaven Spiren
Janesvej 29a, 8220 Brabrand Tovshøj Dagtilbud består af: DII Junglen Vuggestuen Tovshøj Børnehaven Skræppen Vuggestuen Mælkebøtten Børnehaven Spiren Revideret d. 10.4.15 Den lokale udviklingsplan hvad
Læs mereLokal udviklingsplan for
Lokal udviklingsplan for Katrinebjergskolen 2016-2017 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger skærpet strategisk ramme for hele Børn og Unge... 3 2.2 Kulturforandring
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereHANDLINGSPLAN FOR SØNDERVANGSKOLEN
HANDLINGSPLAN FOR SØNDERVANGSKOLEN INDHOLD INDHOLD HANDLINGSPLAN INDSATSOMRÅDE 1 - FAGLIGHED INDSATSOMRÅDE 2 - PROFESSIONALISERING OG TRIVSEL INDSATSOMRÅDE 3 - SKOLEN SOM LOKALT KRAFTCENTER 2 HANDLINGSPLAN
Læs mereLokal udviklingsplan for
Lokal udviklingsplan for Trøjborg dagtilbud 2015 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereN.J.Fjordsgades Skole
Lokal udviklingsplan for N.J.Fjordsgades Skole 2015-2016 Indhold 1 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 1 1.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 1 1.2 Fælles indsatser i
Læs mereProcesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan
- til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning
Læs mereLokal udviklingsplan for
Lokal udviklingsplan for Viby Skole 2016-2017 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger skærpet strategisk ramme for hele Børn og Unge... 3 2.2 Kulturforandring
Læs merePrincipper for evaluering på Beder Skole
Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.
Læs mereGellerup Dagtilbud. Lokal Udviklings Plan 2015/2016
Gellerup Dagtilbud Lokal Udviklings Plan 2015/2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Den lokale udviklingsplan - hvad og hvorfor? 1.1 Politiske beslutninger - retningen for hele Børn Og Unge 2015 3 1.2 Fælles indsatser
Læs mereLokal udviklingsplan for. Børnehaven Bjørnbakhus Selvejende dagtilbud
Lokal udviklingsplan for Børnehaven Bjørnbakhus Selvejende dagtilbud 2014-2016 1 Indholdsfortegnelse 1 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 1.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn
Læs mereKvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke
Kvalitetsredegørelse 2016 Distriktsskole Ølstykke 1 Indledning Center for Skole og Dagtilbud (CSD) har besluttet, at skolerne hvert år skal udfærdige en kvalitetsredegørelse på baggrund af det statistiske
Læs mereLokal udviklingsplan for. Malling dagtilbud
Lokal udviklingsplan for Malling dagtilbud 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Oddervej...
Læs mereSkolepolitik : Rejsen mod nye højder
Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at
Læs mereReferat af kvalitetssamtale i forlængelse af kvalitetsrapport for 2015
Mødereferat Dato 2.2.2016 Referat af kvalitetssamtale i forlængelse af kvalitetsrapport for 2015 Dagtilbud/skole/FU: Engdalskolen Mødedato/-tid: 2.2.2016, 8.15-10.15 Mødested: Engdalskolen Deltagere: Klaus
Læs mere2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3. 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3
Lokal udviklingsplan 2015-2016 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Grenåvej Øst...
Læs mereLokal udviklingsplan for. Strandens dagtilbud
Lokal udviklingsplan for Strandens dagtilbud 2017 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger skærpet strategisk ramme for hele Børn og Unge... 3 2.2 Kulturforandring
Læs mereResultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Kragsbjerg
Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Kragsbjerg 1. Overordnede rammer og sammenhæng Børne- og Ungeudvalget besluttede 13. juni 2006, at børneinstitutionerne skal kontraktstyres. Formålet med resultatkontrakterne
Læs mereLokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole
Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole 2018-2020 Indledning: Denne Lokale Udviklingsplan fra 2018-2020 tager afsæt i allerede definerede målsætninger og handlinger på Samsøgades Skole. Dette på baggrund
Læs mereFrederikssund Kommune. Matematikstrategi
Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet
Læs mereSkolernes mål og handleplaner
Skolernes udviklingsplaner Nationale mål Kommunal kvalitetsrapport Nationale mål Nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Måltal Mindst 80 procent af eleverne
Læs mere1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen
Det handler om 1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen 2. Elevernes progression er afhængig af god faglig ledelse 3. Data om faglighed og trivsel
Læs mereLokal udviklingsplan for Dagtilbud Nørrebro 2015/16
Lokal udviklingsplan for Dagtilbud Nørrebro 2015/16 Lokal Udviklingsplan 2015-16 Dagtilbud Nørrebro december 2014 Side 1 1 INDHOLD 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? 3 2.1 Politiske beslutninger
Læs mereSkabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen
Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Udviklingsplan Har I på skolen en udviklingsplan fx som led i arbejdet med kommunens kvalitetsrapport - med konkrete mål for skolens
Læs mereBørne og Skoleudvalget mål for 2018
Børne og Skoleudvalget mål for 2018 BSU-01 Langsigtet mål Børn, unge og familiers vanskeligheder afhjælpes så tidligt som muligt, således at, højst 9 % af de bornholmske børn i alderen 0-18 år har en myndighedssag
Læs mereNotat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Læs mereStrategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre
Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt
Læs mereCenter for Undervisning
Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,
Læs mereSamarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter
Børne- og Ungdomsforvaltningen FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen 2016 Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter I Københavns Kommunes fritidsinstitutioner og -centre og skoler
Læs mereResultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Søhus-Stige
Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Søhus-Stige 1. Overordnede rammer og sammenhæng Børne- og Ungeudvalget besluttede 13. juni 2006, at børneinstitutionerne skal kontraktstyres. Formålet med resultatkontrakterne
Læs mereJOB- OG KRAVPROFIL REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL TO PÆDAGOGISKE LEDERE ÅRGANG OG SFO KRAGELUNDSKOLEN
REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL TO PÆDAGOGISKE LEDERE 0. - 5. ÅRGANG OG SFO KRAGELUNDSKOLEN BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE 1 KRAGELUNDSKOLEN www.kragelundskolen KRAGELUNDSKOLEN
Læs mereLokal udviklingsplan for. Hasle Skole
Lokal udviklingsplan for Hasle Skole 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej...
Læs mereGellerup Dagtilbud - Gudrunsvej Brabrand Mågen - Lærken - Spurven - Det Nye Børnehus
Gellerup Dagtilbud - Gudrunsvej 82-8220 Brabrand Mågen - Lærken - Spurven - Det Nye Børnehus Lokal Udviklingsplan 2015 Indholdsfortegnelse 1. Den lokale udviklingsplan - hvad og hvorfor 2 1.1 Politiske
Læs mereKvalitetsrapport Dagplejen Delrapport
Kvalitetsrapport Dagplejen 2017-2018 Delrapport 1 Indhold 1. Forord... 3 1.1 Kvalitetsmåling på dagtilbudsområdet... 3 1.2 Målsætninger og opfølgning... 3 1.3 Opfølgning på kvalitetsrapporten... 5 2. Resultater
Læs mereFolkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.
Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereLokal udviklingsplan for. Skåde dagtilbud
Lokal udviklingsplan for Skåde dagtilbud 2015-2016 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område
Læs mereLokal udviklingsplan for
Lokal udviklingsplan for Lokaldistrikt Lisbjerg 2018-2020 Procesbeskrivelse 1 Beskrivelse af processen: Dagtilbudsleder, skoleleder af Netværksskolen, skoleleder af Lisbjergskolen og klubleder har besluttet
Læs mereResultatkontrakt for Næsby Skole
Resultatkontrakt 2011-12 for Næsby Skole Odense Kommune - BUF - Skoleafdelingen 17.05.2011 dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Næsby - skole er indgået mellem Skoleafdelingen
Læs mereBudget Udvalgsmøde d. 27/2 2013
Budget 2014 Udvalgsmøde d. 27/2 2013 Budget 2014: Program Kort om budgetprocessen Forslag til fokus i Budget 2014 Med indlagte drøftelser af hhv. Fælles sprog 0-18 Tegn på kvalitet 0-6 Tegn på succesfuld
Læs merePlanens overordnede indhold er drøftet med de relevante faglige organisationer.
Forbedring af resultater i folkeskolen DATO 25. juni 2018 Indledning På Børn- og Familieudvalgsmødet den 7. februar 2018 blev det besluttet, at administrationen skulle udarbejde en samlet og flerårig plan
Læs mereGreve Kommunes skolepolitik
Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken
Læs mereResultatkontrakt for Tingkærskolen
Ting Resultatkontrakt 2010-12 for Tingkærskolen Odense Kommune Børn- og Ungeforvaltningen dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Tingkærskolen er indgået mellem Jørgen Schaldemose
Læs mereTilsynsskema - Pædagogisk tilsyn i daginstitutioner Anvendes i børnehaver, aldersintegrerede institutioner, vuggestuer og selvejende institutioner.
Tilsynsskema - Pædagogisk tilsyn i daginstitutioner Anvendes i børnehaver, aldersintegrerede institutioner, vuggestuer og selvejende institutioner. Tilsynets indhold og formål Det pædagogiske tilsyn i
Læs mereLokal Udviklings Plan for Gl. Brabrand Dagtilbud LUP
Lokal Udviklings Plan for Gl. Brabrand Dagtilbud 2016-17 LUP Giv børnene ret til at lege og lære, at drømme og forme, leve og være. Kun der, hvor børn kan føle sig trygge, gror det, de gamle kaldte for
Læs mereTegning venligst udlånt af Morten Ingemann. Lokal udviklingsplan for. Dagtilbud Hasle
Tegning venligst udlånt af Morten Ingemann Lokal udviklingsplan for Dagtilbud Hasle 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge...
Læs mereLangsigtede mål , samt delmål for 2016
Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016 og koordineret samarbejde. Mål: Tidlig indsats Politikområde 01 og 03 Langsigtet mål: Flere børn og familiers vanskeligheder afhjælpes så tidligt som muligt
Læs mereOplæg til Børn og Unge Udvalget. Spørgsmål stillet af Jan Ravn Christensen (SF): Besvarelse af spørgsmål fra Byrådets drøftelse: Emne
Oplæg til Børn og Unge Udvalget Emne Besvarelse af spørgsmål fra Byrådets drøftelse: Sag 21: Børnenes og de unges trivsel, læring og udvikling Til Kopi til Børn og Unge Udvalget Den 12.9 2014 Spørgsmål
Læs mereFælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg
Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet
Læs mereBØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber
BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber 1 forord Stærkere fællesskaber gør os dygtigere sammen Kære læsere, Da jeg sidste vinter sammen med resten af byrådet præsenterede Aarhus Kommunes nye børne-
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereTrivsel, læring og udvikling hos børn og unge i Aarhus
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 23. februar 2018 Trivsel, læring og udvikling hos børn og unge i Aarhus Børn og Unges kvalitetsrapport skal behandles af Byrådet hvert
Læs mereLokal udviklingsplan for. Tovshøjskolen
Lokal udviklingsplan for Tovshøjskolen 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Silkeborgvej...
Læs merePå martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.
Skoleplan Skolerne skal udarbejde en skoleplan, der beskriver, hvordan de vil implementere skolereformen i praksis. I skoleplanen skelnes der mellem hvad der er implementeret pr. 1. august 2014, når lovens
Læs mereLokal udviklingsplan for. Dagtilbuddet Skovvangen
Lokal udviklingsplan for Dagtilbuddet Skovvangen 2015-16 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser
Læs mereLærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel
Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi
Læs mereDagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune
2014-16 Dagtilbud for fremtiden Inklusion Læring Børnesyn Sundhed Forældreinddragelse Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune 2014-16 Forord I årene 2011-13 har Dagtilbud og Dagplejen i Aalborg
Læs mereTILSYN Tilsynsnotat. Børnehuset Galaksen
TILSYN 2019 Tilsynsnotat Børnehuset Galaksen 1. FAKTUELLE OPLYSNINGER Anmeldt tilsyn Institution: Galaksen Dato for tilsynet: 09.01.-2019 Deltagere i tilsynsbesøget: Fra institutionen: Leder samt 2 pædagoger
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereLokal udviklingsplan for Hasselager Kolt Dagtilbud2014-2016
Lokal udviklingsplan for Hasselager Kolt Dagtilbud2014-2016 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser
Læs mereFusionsproces mellem CDA og CUD
Fusionsproces mellem CDA og CUD Proces Struktur Tendenser Mål Aktiviteter Oplæg 10. november 2016 11-11-2016 1 Dagtilbud og skole går hånd i hånd i implementering af den nye organisering 11-11-2016 2 Sammenlægningen
Læs mereLedelsesgrundlag for Engdalskolen
Ledelsesgrundlag for Engdalskolen Vision for ledelse Engdalskolen er en anerkendende skole, som udvikler livsmod og livsduelighed inden for fællesskabet rammer. Det betyder, at ledelsen i dialog med medarbejderne,
Læs mereNotat. Udkast til Fælles mål 0-6 år. Den 26. marts 2015
Notat Emne: Udkast til Fælles mål 0-6 år Den 26. marts 2015 I forbindelse med behandlingen af kvalitetsrapporten for 2013, blev det i byrådet besluttet, at Børn og Unge over de kommende år styrker og investerer
Læs mereNotat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden
Læs mereSkoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.
28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere
Læs mereBørne- og Kulturchefforeningen (BKF)
Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Skolestarten som en del af en større sammenhæng i kommunen Baggrund Regeringen har nedsat et skolestartudvalg, der i februar 2006 har afgivet rapport En god skolestart.
Læs mereKvalitetsrapport Læring i Dagtilbud Hedensted kommune. Kvalitetsrapport. Læring i Dagtilbud
Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud 2017-2018 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Sammenfatning af kvalitetsrapporten... 3 3. Kvalitet i pædagogisk praksis... 4 3.1. Politik i bevægelse... 4 3.2.
Læs mereFÆLLESSKAB TRIVSEL FAGLIGHED
Dagsorden og referat Dato: Tid: 17.30- Sted: Strandskolen 21.februar 2018 20.30 Sandwich fra Kl.17.00 Ordstyrer: Elev(er): Kofi Kamil Mohamed Ismail 9Z Forældre: Marie Christoffersen Asger Schou Trine
Læs mereHeibergskolen november 2018
Heibergskolen november 2018 Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlaget beskriver den ledelse vi ønsker, der arbejdes med på Heibergskolen. Skolens pædagogiske ledelse består af en skoleleder og en souschef, derudover
Læs mereVejledning til Samarbejdsmodel og skabelon til Stærkt samarbejde
Børne- og Ungdomsforvaltningen Vejledning til Samarbejdsmodel og skabelon til Stærkt samarbejde for skoler, KKFO, klynger, fritidsklubber, fritidstilbud, institutioner i klynger. FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen
Læs mereResultatkontrakt for Bækholmskolen
Resultatkontrakt 2010-11 for Bækholmskolen Odense Kommune Børn- og Ungeforvaltningen 1. december 2009 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Bækholmskolen er indgået mellem Jørgen
Læs mereIndsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge
Indsatsplan 2016 2018: Strategi for fællesskaber for børn og unge Strategi for fællesskaber og indsatsplanen skal samlet set understøtte realisering af visionen om, at børn og unge oplever glæden ved at
Læs mereBørn & Unges leadership pipeline. Direktør
Forvaltningschef Leder af ledere - skoleleder, DT-leder, FU-leder Børn & Unges leadership pipeline Direktør Leder af ledere - områdechef, FU-chef Leder af medarbejder Medarbejder Niveau 1: Direktør Arbejde
Læs mereMOSEBO OG PILEBO BØRNEHAVER.
SOLRØD KOMMUNE Årsplan 2018 MOSEBO OG PILEBO BØRNEHAVER. DE SMÅ BØRNEHAVER, HVOR ALLE KENDE ALLE 1. Indledning - Mosebo og Pilebo er to små 40 børns børnehaver der beliggende tæt ved Solrød station (Mosevej
Læs mereUdarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1
Udarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1 Et princip skal formuleres så det både udtrykker skolens værdier, sætter retning for skolen og samtidig er til at arbejde med i praksis. Et princip sætter
Læs mereMål i Budget 2018 Børn og Unge (version )
Mål i Budget 2018 Børn og Unge (version 220517) Serviceområde 10, 12 og 16 Fokusområde Alle børn skal være en del af fællesskabet. - Inklusion af børn og unge i dagtilbud og skoler. - Fastholdelse af børn
Læs mereBilag 3. Den fremtidige folkeskole i København - skolen i centrum
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 07-02-2014 Sagsnr. 2014-0013853 Bilag 3. Den fremtidige folkeskole i København - skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform.
Læs mereFælles Lokaludviklingsplan for Arveprinsesse Carolines Børneasyl og Børnehuset Thunfisken
Fælles Lokaludviklingsplan for Arveprinsesse Carolines Børneasyl og Børnehuset Thunfisken 2015 2017. Thunfisken og Arveprinsesse Carolines Børneasyl har valgt at aflevere fælles lokaludviklingsplan som
Læs mereVESTBJERG SKOLE Bakmøllevej 280, 9380 Vestbjerg
Princip om samarbejde mellem skole og hjem PRINCIPPET: I henhold til folkeskoleloven forventes et tæt og konstruktivt samarbejde mellem skole og hjem. Et samarbejde, der er præget af dialog, medansvar,
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mereLokal udviklingsplan
Lokal udviklingsplan 2016-2017 1 1 Indholdsfortegnelse 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger skærpet strategisk ramme for hele Børn og Unge... 3 2.2 Kulturforandring
Læs mereEsbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK
T S A K UD Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Forordet kommer senere BØRN & UNGE POLITIKKEN HAR 5 TEMAER. Hans Erik Møller Formand Børn & Familieudvalget Knud Jager Andersen
Læs mereSKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015/ /2017
2015/2016 2016/2017 ØREBROSKOLEN 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Indledning 1 Sammenfattende helhedsvurdering 3 Skoleudviklingsplanen i perspektivet af Kvalitetsrapporten version 2.0 6 Indsatsområder
Læs mere