Lokal udviklingsplan for

Transkript

1 Lokal udviklingsplan for Strandskolen Dynamisk og version 1.0

2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? Den lokale udviklingsplan (LUP) beskriver den grundlæggende tilgang og de særlige indsatsområder, vi vil arbejde med i , der er tale om et dynamisk værktøj. Med LUP en stiller vi skarpt på, hvor vi er på vej hen, og hvordan vi vil sikre, at vi når der til. Afsættet for vores LUP er dels vores lokale kvalitetsrapport og de udviklings- og tilsynspunkter, som vi ved vores kvalitetssamtale primo 2018 har besluttet, at vi vil stille skarpt på og dels byrådets beslutninger om retningen for hele Børn og Unge på baggrund af den samlede kvalitetsrapport for Børn og Unge LUP en har altså til formål at sætte retning for os og for vores lokaldistriktssamarbejde. Samtidig skal LUP en tydeliggøre sammenhængen mellem på den ene side vores lokale tilgang og særlige indsatsområder og på den anden side de overordnede mål og rammer for vores område og for Børn og Unge under ét. Det er målsætningen at LUP 2018: Sikre progression og opfølgning Sikre sammenhængskraft: institution(strandskolen) området organisationen. Skabe mening og sammenhæng (ejerskab) Vores lokale indsatsområder - Strandskolen I forbindelse med opfølgningen på vores kvalitetsrapport for 2017 har vi besluttet, at vi fremover vil sætte et særligt fokus på følgende: Udviklingspunkter for : 1) En systematisk kvalitetsopfølgning i forhold til arbejdet med de nationale test 2) Fortsætte den gode udvikling på forældretilfredsheden på skolen i samarbejde med skolebestyrelsen 3) Fortsætte det gode arbejde omkring medarbejdertrivsel Vision og mentale model der arbejdes ud fra: Strandskolen vil være en skole, der støtter alle elever i at blive så dygtige, som de kan og tage et medansvar for fællesskabet. Vi er til stadighed optaget af, hvordan vores indsats kommer børnenes læring og trivsel til gavn. Det gælder den enkelte medarbejder og samarbejdet med elever, forældre, kolleger og skolens samarbejdspartnere. Udover ovenstående arbejdes der lokalt på Strandskolen med en udviklingsplan for styrket kvalitet og trivsel på Strandskolen. I dette arbejde arbejdes der med tre hovedområder. Arbejdet med de tre hovedområder og det øvrige i LUPèn må ikke ses isoleret. Alt arbejde på Strandskolen tager sit afsæt i skolens vision og mentale model. Fællesskab-Trivsel-Faglighed er vores værdier og sammen med visionen det vi står på. Vi har et naturligt fokus på progression og dokumentation i vores arbejde, dette også med afsæt i vores arbejde med PLF-Professionelle Lærings Fællesskaber, på vej imod stærkere fællesskaber.

3 Vores lokale indsatsområder. Nedenstående er den foreløbige beskrivelse af vores lokale indsatsområder og vores foreløbige LUP arbejde. Det skal understreges at vi her medio september 2018 ikke har arbejdet systematisk med LUP i alle formelle fora, men det er på dagsorden fremadrettet i dette skoleår og vil være en fast del af arbejdet på Strandskolen sammen med punktet omkring fokus på medarbejdertrivsel. Indsatsområde/udviklingspunkt: En systematisk kvalitetsopfølgning i forhold til arbejdet med de nationale test. 1) Systematisk kvalitets opfølgning iht. nationale test. Retning: (Hvad skal lade sig gøre, som ikke kan lade sig gøre nu?) Strandskolen vil rammesætte arbejdet med indsamling og behandling af data fra de nationale test. Strandskolen vil løfte resultaterne til den nationale målsætning (80 % er gode til at læse og regne i de nationale test). Rammer: (Hvad ligger fast?) Strandskolen skal opnå den nationale målsætning på 80% (ifølge vores kvalitetsrapport opnår Strandskolen ikke målsætningen se side 6 i kvalitetsrapporten) Strandskolen ønsker at involvere alle personaler i spørgsmålet omkring, hvordan vi fremadrettet kan arbejde med test i den daglige undervisning. Således at børn og forældre kan føle sig mere trygge (og dermed mindske elevfravær til selve afviklingen af de nationale test). Sammenhæng: Strandskolen arbejder som PLF skole og dermed arbejde databaseret med de nationale test. Inspirationskatalog I skal ikke nødvendigvis svare på dem alle. Hvad er situationen? Hvad skal der ske? Hvad er formålet? Hvilken effekt skal det skabe for hvem og hvornår? Hvordan hænger det sammen med Strandskolens/afdelingens/årgangens øvrige strategi? Hvad er rammerne hvad skal vi drøfte, afprøve og blive klogere på? Hvilken situation skal vi væk fra? hvad skal vi hen imod? Hvad skal kunne lade sig gøre bagefter, som ikke kan lade sig gøre nu? Hvad vil der ske, hvis vi bliver ved med at gøre det samme, som vi gør nu? Hvad er tidsrammen? Hvad er succeskriterierne? Involver i udvikling:

4 Kommunikation: Det ønskes af nedenstående spørgsmål behandles til et afdelingsmøde som gruppe se hjælpespørgsmål nedenfor. Afvikling af test (frekvens, planlægning) Brug af demotest. Mål = at børnene føler sig sikre og trygge i en testsituation Brug af frivillig test. Mål = at kunne differentiere undervisningen på baggrund af data Perioder (fastlæggelse af afvikling af test på Strandskolen). Mål = at synliggør perioder samt hæve tilslutning/deltagelsen til prøverne. Databehandling (årgangskonference) Klassekonference. MÅL = iværksættelse af pædagogiske og didaktiske aktiviteter Inspirationskatalog: Hvilke perspektiver og bud på problemer og løsninger har medarbejderne? Hvad taler for og imod de enkelte løsninger? Hvordan kan de forbedres og kobles? Hvilke løsninger tror vi mest på? Hvorfor? Hvilke løsninger vil vi anbefale? Hvordan kan vi prøve løsningerne af? Hvis det lykkes, hvad kan så lade sig gøre, som er tydelige tegn på, at det virker? Prioritér og forklar: Forklar rationale bag beslutninger og kriterier for at revidere, til- og fravælge forslag. Forklaringen viser at MED/lederen har reflekteret over forslagene ift. ramme og retning. Involver i afprøvning: Udtryk klare forventninger til, at medarbejderne gør deres bedste for at få løsningerne til at virke i praksis. Opfølgningsmøder med fokus på fremskridt. Inspirationskatalog: Hvilke løsningsforslag vil vi afprøve og hvordan (prøvehandlinger)? Hvorfor er det netop disse prøvehandlinger/løsningsforslag, der er valgt? Hvorfor er nogle af de andre løsningsforslag blevet fravalgt? Hvad er næste skridt? Udarbejd en handlingsplan for hver prøvehandling Gør til drift: Løsninger, der skaber værdi for børnenes læring og trivsel, overgår til drift.

5 Indsatsområde/udviklingspunkt: Forældretilfredsheden på Strandskolen i samarbejde med skolens bestyrelse. Fokus på arbejdet med forældretilfredsheden på Strandskolen. Dette fokus udspringer af data omkring Strandskolen, som er dannet via kvalitetsrapporter og forældretilfredshedsundersøgelser, hvor Strandskolens udfordring kom til udtryk sidst og vi er godt på vej. I forhold til en konkret målsætning er det lidt mere udfordrende at sætte en konkret målsætning. Dog er der nogle parametre, der kan måles. Et af dem er at, der ved den sidste trivselsundersøgelse var 41 sider med forældrekommentarer. Dette tal skal bringes helt ned ved kommende trivselsundersøgelse, således der maksimalt er 8 sider med forældrekommentarer. Det skal understreges, at de 41 sider er med kommentarer af negativ karakter, med negativ menes kritik af praksis og skolen. I arbejdet er målsætningen at bringe forældrene helt tæt på denne proces, for at styrke ejerskabet til forældresamarbejdet på Strandskolen. Det der skal ændres er arbejdet med fortællingen om Strandskolen eller det store narrativ omkring Strandskolen. Stabiliteten og det momentum skal naturligvis bringes i spil i arbejdet med at styrke forældresamarbejdet på Strandskolen. Der kan naturligvis stilles spørgsmål ved om en styrkelse af forældresamarbejdet vil styrke primær målsætning? Understøtter arbejdet, skolens vision? Overordnet er målsætningen en professionalisering af medarbejderne på skolen, også i mødet med forældrene og forældrene er vores primære samarbejdspartnere i forhold til eleverne. Styrker vi og professionaliserer vi den del af vores arbejde skal dette kunne ses også i forhold til elevernes resultater i skolen bredt set. Når der skal styrkes og professionaliseres er kommunikationen central og afgørende. Derfor har vi på Strandskolen indført, en model, et sprog vi alle anvender. Det sprog der er, er indført i hele organisationen og i hele området, således taler vi det samme sprog i vores professionelle møde. På skolen, i dagtilbuddet (dagpleje, vuggestue og børnehave) og FU (fritids- og ungdomsklub). Vi anvender i det samme sprog, Kvas Vital (Kvalificeret selvbestemmelse). Kvas Vital, foldes ikke yderligere ud her Kvas Vital er nævnt således der er en forståelse af et fælles afsæt for kommunikationen og arbejdet omkring børn og unge i Strandskolens distrikt. Målsætningen med dette er en styrkelse af det tværfaglige samarbejde og samarbejdet med forældrene. Udover dette er Strandskolen og strandens dagtilbud med i en særlig indsats understøttet af Børn og Unge. Der arbejder vi med en fælles kommunikationsstrategi, dette arbejde er fortløbende indtil udgangen af dette skoleår. Vores målsætning er at kunne præsentere forældre, børn og ansatte for denne fælles strategi i kommende skoleår. I processen har vi i første omgang fokus på ledelsen og dernæst personalet. Målsætningen er klar, ensartet kommunikation, ikke en ensretning.

6 Indsatsområde/udviklingspunkt: Arbejdet med medarbejdertrivsel på Strandskolen. I forhold til dette punkt er afsættet fra kvalitetssamtalen 2018: APV-resultaterne for hele organisationen generelt skal op på gennemsnittet for hele Aarhus kommunen. Når vi arbejder med dette område og punkt arbejder vi ikke isoleret med denne del, dette på trods af at det er nævnt som et tilsynspunkt. Vi er optaget af data der viser at arbejdet med trivsel har en effekt i forhold til kerneopgaven og omvendt. Et medarbejderstandpunkt og perspektiv kan eksempelvis være: Når vi øger trivslen blandt medarbejderne bliver eleverne dygtigere eller er yderligere eller mere i progression. Et andet synspunkt til dette kunne være: Når vi har data der viser at vores elever er i progression øges vores medarbejdertrivsel. Vi er optaget af sammenhænge i både denne og dette indsatsområde men også vores andre. Det handler om vedkommende arbejdsliv og sammenhæng i opgaverne på Strandskolen. Som et led i dette arbejder vi med en ændret struktur i forhold til tidligere, dette for at skabe sammenhæng og mulighed for samarbejde, dette understøttes af vores fokus på fortsat at udvikle vores PLF på vej imod stærkere fællesskaber. Der er en tæt sammenhæng og kobling mellem arbejdet med forældresamarbejde, forældretilfredshed og skole/hjem samarbejde. Fremadrettet for at styrke og understøtte dette arbejde har vi professionaliseret vores arbejde med de forskellige fora der understøtter dette arbejde. Dette er en styrkelse og opkvalificering af arbejdet i forhold til TR. Dette arbejde styrker vi ved at vores skoleleder / TR-møder er fælles med begge faggrupper, dette gøres på ugentlig basis og yderligere efter behov. Derudover har vi styrket vores arbejde i arbejdsmiljøorganisationen, dette ved at der er aftalt faste møder i AMG, hvor vi løbende drøfter vores fokusområder, der er både tale om et arbejde der styrker det psykiske arbejdsmiljø og det fysiske arbejdsmiljø. I den forbindelse har vi udarbejdet en handleplan med både kortsigtede og langsigtede mål for arbejdet med arbejdsmiljø på skolen. Udover ovenstående, der fortsat og til stadighed er vores fokus er følgende iværksat af områdechef, Trine Verner Jensen. I kvalitetssamtalen reflekterede vi sammen over, de resultater og den praksis, I har i kvalitetsrapporten for Strandskolen. Som udløber af kvalitetssamtalens emne omkring arbejdsmiljø, har jeg tildelt Strandskolen et udviklingspunkt omkring det psykiske arbejdsmiljø. Punktet lyder som følger: Strandskolen skal fortsætte det gode arbejde omkring medarbejdertrivsel, så der er fremgang på alle parametre, så I når kommunens gennemsnit, herunder også korttidsfraværet i SFO en. Jeg inviterede i denne forbindelse de tillidsvalgte til opfølgende møde, og samarbejder med ledelsen, BUPL og ÅLF om at iværksætte en proces, for at understøtte det arbejde. - Det organisatoriske fællesskab/medlemskab med henblik på at udvikle samarbejdet om kerneopgaven. - Skolens behov for at udvikle samarbejdskulturen i personalegruppen, så den i højere grad bliver præget af ressourcetænkning med henblik på at styrke samarbejdet om kerneopgaven.

7 - At der er et tema omkring samarbejdet mellem de tillidsvalgte og skoleleder. - At styrke kommunikationen mellem tillidsvalgte og ledelse. - Det psykiske arbejdsmiljø for skoleleder(e) og medarbejdere på Strandskolen nu og fremadrettet. Tonen i det daglige opleves nogle gange som hård. Dette kommer bl.a. særligt til udtryk i de teams, hvor samarbejdet ikke fungerer særligt godt. Der er endvidere oplevelser af, at det svært at rette en kritik af ledelsen, og at man ikke tør gå til skoleleder. - Omsætningen blandt personalet (ledelse og medarbejdere) har været stor siden (Skyldes ikke alene ændring i elevtal). - Ligeværdigt samarbejde mellem pædagoger og lærere jvf års- perspektivet. - Uoverensstemmelser i lærer-pædagogsamarbejdet. - Hvorledes samarbejdet i MED-udvalget kan styrkes: Roller og positioner i MED (jfr. referat fra ekstraordinært MED-møde ) samt fokus på at medlemmerne har relevant uddannelse. Målsætning, der iværksættes et forløb med konsulenter fra Ledelse og Organisation, HRK, hvor igennem målsætningen kommer til at blive nået. Vi skal få blik for, hvilke præcise tiltag der er behov for på Strandskolen, for at understøtte en kulturudvikling præget af ressourcetænkning og fokus med på kerneopgaven. Ledelse og organisation vil gennemføre kvalitative interviews med de tillidsvalgte og MED-udvalget som repræsentanter for jer. MED-udvalget har processen på dagsordenen den 10. september, og deltager i interviews i løbet af september og oktober. Den 3. november er der planlagt en pædagogisk dag, hvor I vil få en tilbagemelding på det arbejde, som indtil da er gennemført. Som vi ser det, er det arbejde, som MED-udvalget er i gang med omkring medlemmerne som rollemodeller særdeles relevant for denne proces. Det glæder os alle, at både ÅLF og BUPL er gået konstruktivt ind i arbejdet og bakker op om processen og det forestående arbejde. Tidlig indsats, sprog og læsning og samarbejdet i lokaldistriktet fælles i lokaldistriktet: Nedenstående strategier inkorporeres lokalt på følgende måde: Forældreinddragelse, så tidligt som muligt og så bredt fagligt, som muligt. Afsæt i data og viden, herunder ledelse tæt på, et godt eksempel herpå er deltagelse i READ-projektet, som skolen og dagtilbuddet er en del af. Arbejdet med vores fælles fokusområder, Sprog og læsning, fælles børnesyn og herunder forståelsen af børnene, fælles sprog og fælles ståsted. Dette arbejde er tænkt som en del af fokusområdet omkring tidlig og forebyggende indsats.

8 Når der arbejdes med ovenstående fokusområder, er målet at vi ikke står med isolerede indsatser, men indsatser og planer, der dækker hele vejen rundt om det enkelte barn og barnets familie. Herunder arbejdet med Personlige, faglige, sociale og kulturelle kompetencer. Samskabelse Forældre som ressource Vidensbaseret ledelse og praksis Tidlig og forebyggende indsats Helhedssyn øget fokus på de ikke-kognitive kompetencer I kommende skoleår sættes der igen fokus på det brede samarbejde i lokaldistriktet. Der planlægges og gennemføres en række møder både de obligatoriske men også andre fora som vi har nedsat og aftalt. Et eksempel på et yderligere lokalt forum er det der er nedsat til samarbejdet omkring overgange, i dette arbejde ligger der sprog og læsning som indsatsområde. Der skal holdes fast i det arbejde, der er indledt i forbindelse med feedback på resultaterne af sprogvurderingen, således data i forhold til resultaterne kommer tilbage i dagtilbuddet og der arbejdes videre med disse. Koble sprog og læsning på det forløb, der allerede er lagt i forhold til arbejdet med overgange og overgangen fra dagtilbud til skole. Det handler om vedkommende læring og erfaringer. Der arbejdes med de gensidige forventninger til hinanden, således skolestarten bliver så udbytterige, som muligt, under dette drøftes også ressourcer til at understøtte dette som et punkt der arbejdes videre med. Arbejde med mødet med skolen eller skolens møde med børnene og forældrene. Dette set fra både elev og forældre perspektiv. Målet er at få udarbejdet en dynamisk handleplan, en handleplan omkring overgange, overgange fra vuggestue til børnehave og børnehave til skole og skole til FU og ungdomsuddannelse. Samskabelse omkring læring og trivsel er i centrum. I forhold til særlig indsats i samarbejdet med FU på Strandskolen er der iværksat en særlig indsats i forhold til arbejdet med uddannelsesparathed. At Strandskolen arbejder med at færre unge dropper ud af ungdomsuddannelserne efter påbegyndelse samt understøtte skolen i at dygtiggøre de unge til livet herunder også arbejde med at de træffer et mere kvalificeret valg i forhold til ungdomsuddannelse. Vores målsætning er at nedbringe det nuværende tal i forhold til frafald, som for nuværende er 8.1% dette skal nedbringes til under 5%. Vi er dog nysgerrige i forhold til gennemført ungdomsuddannelse, som disse tal ikke tager højde for. Derudover arbejdes der i lokaldistriktet med at have fokus på fælles løsninger, der hvor data viser os der er et potentiale for fremgang. Jesper Kousholt Skoleleder