Tilforordnede: Lisbeth Jørgensen, Ena Juhl, Jakob Søgaard Jakobsen (ref.) Gæster: Mette Mortensen (under punkt 4), Jelena Jonovic (hele mødet).

Transkript

1 Referat af møde i Integrationsrådet torsdag d. 25. februar Tilstedeværende Medlemmer: Bilal Titrek, Faizan Akbar, Iman Safari, Kadrije Heidi Rasmussen Hunt, Mary Sidiqi, Reyhan Inci, Sandra Marjanovic, Yasemin Göncü, Jan Møller, Jesper Würtzen, Lolan Ottesen, Niels Tetzschner. Tilforordnede: Lisbeth Jørgensen, Ena Juhl, Jakob Søgaard Jakobsen (ref.) Gæster: Mette Mortensen (under punkt 4), Jelena Jonovic (hele mødet). Afbud: Miasser Hawwa, Senay Karacan. Det kunne hermed konstateres, at rådet var beslutningsdygtigt. Oversigt: 1: Præsentation af rådets medlemmer og de tilforordnede 2: Valg af formand 3: Valg af næstformand 4: Kommunens administrative opbygning og den politiske beslutningsproces 5: Integrationspolitikken 6: Det kommunale integrationsarbejde i praksis 7: Integrationsrådets fremtidige fokusområder 8: Valg til diverse råd og foreninger 9: Meddelelser 10: Evt Punkt nr. 1 Præsentation af rådets medlemmer og de tilforordnede (Orienteringspunkt, 10 min) Rådets medlemmer præsenterede sig for hinanden Punkt nr. 2 Valg af formand

2 (Beslutningspunkt, 10 min) Rådets længst siddende medlem leder valget af formand. Integrationsrådet vælger en formand. Rådets længst siddende medlem, Lolan Ottesen, ledte valget. Reyhan Inci opstillede som formand og blev valgt uden modkandidater. Punkt nr. 3 Valg af næstformand (Beslutningspunkt, 5 min) Rådets længst siddende medlem leder valget af næstformand. Integrationsrådet vælger en næstformand. Miasser Hawwa havde pr brev tilkendegivet sin opstilling til næstformandsposten og blev valgt uden modkandidater. Punkt nr. 4 Kommunens administrative opbygning og den politiske beslutningsproces v/ Mette Mortensen, afdelingschef, Job & Familie (Orienteringspunkt, 15 min) Mette Mortensen vil kort orientere det nyvalgte råd om den administrative struktur i kommunen og den politiske beslutningsproces gennem udvalg og kommunalbestyrelse. Integrationsrådet tager orienteringen til efterretning., spørgsmål og svar Afdelingschef i Job & Familie, Mette Mortensen, introducerede medlemmerne til den

3 kommunale administration og gav et overblik over opgavefordelingen mellem direktion, stabsfunktioner og afdelinger. Desuden blev kort introduceret til de politiske udvalg. Der blev henvist til styrelsesvedtægten for Ballerup Kommune, der mere præcist beskriver fordelingen af opgaver mellem de politiske udvalg - styrelsesvedtægten kan se på Der blev undervejs spurgt til etniciteten blandt de ansatte i kommunen. Mette Mortensen svarede, at eftersom etnicitet ikke registreres, kan der ikke gives et præcist svar. Hun kunne dog sige, at den etniske baggrund blandt de ansatte nogenlunde modsvarer kommunens generelle befolkningssammensætning, og at dette i hvert fald er mere dækkende for etnicitet, end det er tilfældet med køn. Integrationsrådets beslutning Integrationsrådet tog orienteringen til efterretning. Punkt nr. 5 Integrationspolitikken v/ Lisbeth Jørgensen, leder af Integrationsteamet, Social Vejledning, Job & Familie (Orienteringspunkt, 30 min) Integrationspolitikken blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen i Lisbeth Jørgensen vil introducere til politikken og de temaer, den omhandler. De forskellige dele af politikken forventes at blive behandlet mere dybdegående på kommende møder i Integrationsrådet, så formålet er i denne omgang at give rådets medlemmer et grundlæggende kendskab til integrationspolitikken. Integrationsrådet tager orienteringen til efterretning. Bilag Integrationspolitikken Lisbeth Jørgensen indledte med at redegøre for udviklingen af Ballerup Kommunes integrationspolitik. Den første officielle integrationspolitiske målsætning i Ballerup Kommune kom i Siden fulgte en etnisk ligestillingspolitik for kommunale arbejdspladser i 1999, oprettelsen af Integrationsrådet ligeledes i 1999, beslutningen om at udarbejde en kommunal integrationspolitik i 2001 (efter opfordring fra Integrationsrådet), og endelig selve udarbejdelsen af politikken, der skete i et samarbejde mellem ansatte og medlemmer af Integrationsrådet, integrationspolitikken blev endeligt vedtaget i De overordnede

4 målsætninger i politikken er efterfølgende fulgt op af handleplaner, der for en kortere periode og mere præcist beskriver, hvilke initiativer der skal sikre opfyldelsen af målene i integrationspolitikken. Formålet med integrationspolitikken er således at signalere de overordnede visioner på integrationsområdet. Politikken henvender sig til de ansatte, der skal benytte den som et værktøj i det daglige arbejde. Politikken fokuserer på en række forskellige temaer, og den er inden for hvert tema delt op på forskellige niveauer - vision, mål, strategi og indsatser. Lisbeth Jørgensen gav et eksempel på, hvordan integrationspolitikken gerne skal medvirke til at få alle dele af kommunen til at overveje nye tiltag og udviklingen på deres område. Eksemplet var ud fra temaet Kommunikation, hvor et af målene i politikken er, at den kommunale information er tilgængelig. Her kunne eksempelvis Skole & Unge overveje om den tiltagende brug af skolernes intranet måske kobler nogle forældre med anden etnisk baggrund af, fordi deres dansksproglige kompetencer ikke er tilstrækkelige, eller fordi de ikke har kendskab til denne kommunikationsform. Man kunne derfor overveje oversættelser af de vigtigste tekster eller særlig målrettet information til denne målgruppe. Og det er netop den slags overvejelser, som integrationspolitikken gerne skal give anledning til i alle dele af kommunens virke. I det hele taget er det også en af grundtankerne bag integrationspolitikken, at der indimellem kan være behov for at gøre en særlig indsats for udvalgte grupper og personer, for at alle får de samme informationer og muligheder. Der blev spurgt til antallet af sprog, der bliver gennemført modersmålsundervisning på. Svaret var, at der i de seneste år har været gennemført modersmålsundervisning på tre sprog (tyrkisk, serbisk og fra 2008 albansk), men at det afhænger af antallet af interesserede, da holdene skal være på personer pr sprog for at blive oprettet. Lisbeth Jørgensen rundede af med at introducere til arbejdet i Job & Familie, Integration. Her arbejder tre socialrådgivere, en tolk og kulturformidler, en opfølgningsmedarbejder på Ballerup Sprogcenter, og en integrationsmedarbejder i Kulturhuset i Grantoften med sociale spørgsmål for borgere med udenlandsk baggrund. Som en del af det tre-årige introduktionsprogram for nyindrejste udlændinge medvirker medarbejderne i Job & Familie, Integration til at afklare alle væsentlige forhold (sundhed, økonomi, job m.v.), der kan være barrierer for en vellykket integration i det danske samfund. Det er en håndholdt indsats ud fra tanken om, at det først er, når personens dagligdag fungerer nogenlunde, at vedkommende kan orientere sig mod det omkringliggende samfund. Integrationsrådets beslutning Integrationsrådet tog orienteringen til efterretning og understregede, at rådet på et senere tidspunkt gerne vil dykke ned i udvalgte dele af politikken. Punkt nr. 6 Det kommunale integrationsarbejde i praksis v/ Jelena Jonovic, kulturformidler i Integrationsteamet, Social Vejledning, Job & Familie

5 (Orienterings- og debatpunkt, 40 min) Jelena Jonovic vil orientere om aktiviteterne i den del af det kommunale integrationsarbejde, der vedrører Job & Familie. Aktiviteterne rummer rådgivning, information, madlavning, sport, lektiehjælp m.v. Det overordnede formål med alle integrationsaktiviteterne er: at være socialt netværksdannende at være mellemstation til allerede eksisterende aktiviteter i lokalsamfundet at rekruttere frivillige, også med anden etnisk baggrund end dansk at afholde temaer, der bidrager til samfundsforståelse Integrationsrådet tager orienteringen til efterretning. Integrationsrådet diskuterer, hvordan aktiviteterne kan udvikles til at ramme flere i målgruppen eller fungere endnu bedre. Kulturformidler Jelena Jonovic redegjorde for aktivitetstilbuddene i Job & Familie, Integration. Formålet med den brede vifte af aktiviteter er at være socialt netværksdannende, så deltagerne forbedrer deres dansksproglige kompetencer. Desuden vil deltagerne opnå et bedre kendskab til og informationer om lokalsamfundet og allerede eksisterende tilbud, og endelig vil de få et bedre kendskab til danske normer og værdier via aktiviteterne med de frivillige, der er tilknyttet flere af aktiviteterne. Der er aktiviteter i Kulturhuset i Grantoften, Beboerhuset i Rugvænget, Medborgerhuset i Skovlunde og Drop ind på Ballerup Sprogcenter. Aktiviteterne er åbne for alle, men er særligt målrettet personer med udenlandsk baggrund, som ellers ikke benytter sig af de almene aktivitets- og foreningstilbud i kommunen. Integrationsaktiviteterne bliver på den måde en mellemstation, hvor deltagerne knytter bånd til andre mennesker i lokalsamfundet, og hvor de får kendskab til de muligheder, der findes for at føre en aktiv tilværelse. Via aktiviteterne er det også muligt at rydde eventuelle fordomme af vejen, om hvad det indebærer at være aktiv deltager i eksempelvis ældreforeninger e.l. Aktiviteterne udvikles efter en flerstrenget strategi. Nogle aktiviteter som Drop ind på Sprogcentret er startet i det små omkring kaffe/kage samt mulighed for at få en snak med flersprogede

6 integrationsmedarbejdere. Drop ind udviklede sig til, at folk begyndte at mødes på mere fast basis og med forskellige løse aktiviteter som snak og hygge, kortspil o.l. Drop ind har eksempelvis været netværksdannende på den måde, at en gruppe af mænd med især irakisk baggrund nu mødes om fredagen i Rugvænget. Andre aktivitetstilbud er mere brede, idet de er åbne for alle og mere planlagte på forhånd. Det kan være udflugter, idrætstilbud osv. Jelena Jonovic viste billeder fra nogle af aktiviteterne og gennemgik de konkrete aktivitetstilbud. Spørgsmål, svar og debat Flere medlemmer spurgte til, hvordan målgruppen dvs. de borgere med udenlandsk baggrund, der sidder derhjemme uden tilknytning til så mange andre mennesker får kendskab til de gode aktivitetstilbud. Jelena Jonovic svarede, at deltagerne hører om aktiviteterne via mund-til-mund-metoden, ligesom medarbejderne i Job & Familie, Integration naturligvis informerer om aktiviteterne til de borgere, de er i kontakt med i deres rådgivende arbejde. Flere påpegede, at der godt kunne være behov for, at kendskabet til aktiviteterne blev udbredt til endnu flere. Et medlem understregede, at Integrationsrådets medlemmer i den forbindelse også har en forpligtelse til at fungere som brobyggere og fortælle om aktiviteterne overfor deres eget bagland, og når medlemmerne deltager i forskellige sammenhænge. Det blev foreslået, at man kunne målrette informationerne til relevante personer ud fra den liste, der blev benyttet i forbindelse med valget til Integrationsrådet i efteråret Det blev desuden foreslået, at kommunikation kunne komme på som et selvstændigt tema på et af rådets kommende møder. Her kan det diskuteres nærmere, hvordan man kommer i kontakt med flere personer, der vil have gavn af at deltage i aktiviteterne, samt hvordan man øger chancerne for, at flere med anden etnisk baggrund benytter sig af de almene tilbud f.eks. at flere deltager i pensionistturene, der jo er åben for alle ældre mennesker i kommunen. Der blev også spurgt til, om de ansatte på de konkrete projekter har uddannelsesmæssige forudsætninger for at kunne yde rådgivning om eksempelvis KRAM-faktorerne (kost, rygning, alkohol og motion). Der blev svaret, at enkelte af medarbejderne har en sundhedsfaglig baggrund, men at der ellers inddrages kompetencer fra andre dele af kommunen, når det vurderes relevant. Integrationsrådets beslutning Integrationsrådet takkede for orienteringen om, hvad rådet opfattede som gode aktiviteter. Integrationsrådet ønskede på et senere tidspunkt at tage kommunikation og informationsstrategi om aktiviteter m.v. op til yderligere debat.

7 Punkt nr. 7 Integrationsrådets fremtidige fokusområder v/ Jakob Søgaard Jakobsen, Sekretær for Integrationsrådet, Job & Familie (Debatpunkt, 20 min) Integrationsrådet vælger selv, hvilke temaer rådet vil tage op på integrationsrådsmøderne. Flere dele af den kommunale administration er interesseret i at orientere Integrationsrådet om udviklingen på netop deres område og ønsker samtidig Integrationsrådet som en sparringspartner herpå. En del af rådets nyvalgte medlemmer har også udtrykt ønske om at sætte fokus på bestemte temaer. Endelig har det tidligere Integrationsråd arbejdet med forskellige temaer, som det nyvalgte Integrationsråd blev anbefalet at arbejde videre med. Integrationsrådet skal tage stilling til, hvilke emner der skal prioriteres i den kommende periode. Jakob Søgaard Jakobsen vil indlede med et kort oplæg om mulige emner, og så kan rådets medlemmer komme med yderligere forslag. Integrationsrådet diskuterer, hvilke emner rådet bør tage op i den kommende periode. Integrationsrådet nedsætter en arbejdsgruppe, der med udgangspunkt i holdningstilkendegivelserne fra rådets medlemmer prioriterer kommende emner og laver en foreløbig årsplan for temaer på rådets møder i Integrationsrådets sekretær, Jakob Søgaard Jakobsen, redegjorde kort for nogle af de mange mulige tilbud om oplæg, som rådet kan vælge at behandle i Listen omfatter: - Sundhedspolitikken og dens udmøntning (Sundhed & Forebyggelse) Orientering til Integrationsrådet om sundhedspolitikken og dens udmøntning med fokus på den sundhedsfremmende indsats, herunder samarbejde med boligområder og foreningslivet samt initiativer målrettet borgere af anden etnisk oprindelse end dansk. Den anden vej rundt kunne Sundhed & Forebyggelse godt tænke sig indsigt i målgruppens behov og Integrationsrådets ideer til, hvordan kommunen kan nå målgruppen med dens sundhedsfremmende indsats.

8 - Sundhedscentret (Sundhed & Forebyggelse) Et kommunalt sundhedscenter er undervejs. Inden åbningen ønsker Sundhed & Forebyggelse at informere og involvere væsentlige aktører, herunder Integrationsrådet, om Sundhedscentrets virke. - Arbejdsløshed blandt etniske minoriteter evt med særlig fokus på de unge (Jobcenterchef, René Ansbøl) En præsentation af tal, tendenser og indsatser. - Klubtilbud for børn og unge (f.eks. ved lederne af klubtilbuddene og ved en børn- og ungemedarbejder fra boligområderne) Diskussion af brugen af tilbuddene og kontakten til familierne, herunder hvorvidt det er ok, at deres børn får lov til at deltage i klubberne. Borgmesteren nævnte på Integrationsrådets uformelle intromøde i januar 2010, at han gerne deltager, hvis der arrangeres et stormøde. - Servicestrategien og budgettet (økonomidirektør Ole Nielsen) Når det politiske forlig om en ny servicestrategi og næste års budget er vedtaget i efteråret vil økonomidirektøren gerne orientere rådet om de væsentligste hovedpunkter. - Nye handleplaner til integrationspolitikken (Lisbeth Jørgensen) Nye handleplaner til integrationspolitikken er under udarbejdelse. Integrationsrådet har mulighed for at kommentere handleplanerne, inden de sendes til politisk behandling. - Besøg på Unge2-projektet / Sprogcentret Integrationsrådet har modtaget invitation til at afholde et møde på Sprogcenteret og gerne kombineret med en rundvisning på Unge2-projektet og Sprogcentret. - Modersmålsundervisningen - Lektiecaféerne - Hvervning af plejefamilier med anden etnisk baggrund - Synlighed og øget foreningssamarbejde Debat Flere medlemmer understregede vigtigheden af, at rådet selv vælger, hvilke emner der skal prioriteres, så rådet ikke bliver overdynget med informationer og oplæg fra den kommunale administration uden selv at komme på banen med holdninger og forslag.

9 Det blev foreslået også at behandle frivillighedsområdet; en orientering om Røde Kors arbejde ved Niels Tetzschner, der er medlem af Integrationsrådet som repræsentant for det lokale foreningsliv og aktiv i Røde Kors; samarbejdet med Ballerup Multikulturelle Forening; og oplæg ved udefrakommende integrationseksperter m.v. Integrationsrådets beslutning Integrationsrådet besluttede at afholde et brainstormingmøde inden næste formelle møde i slutningen af april. På brainstormingmødet skal rådet diskutere, hvilke temaer rådet kan behandle i løbet af 2010 samt prioritere mellem disse. Der skal ikke være andre punkter på dagsordenen til dette møde. Punkt nr. 8 Valg til diverse råd og foreninger (Beslutningspunkt, 15 min) Integrationsrådet er garanteret en plads i nedenstående råd og foreninger. Indstilling af én repræsentant og suppleant til Det Lokale Beskæftigelsesråd Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR) skal overvåge resultater og effekter af jobcenterets beskæftigelsesindsats og rådgive om, hvordan man kan forbedre indsatsen i jobcenteret. Desuden skal LBR løbende arbejde på at styrke den lokale virksomhedsrettede og forebyggende indsats for personer på kanten af arbejdsmarkedet. Formålet er at øge beskæftigelsesmulighederne for borgere, der er i fare for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet, eller borgere, der ikke eller kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse på almindelige vilkår. LBR udmønter i den forbindelse en særskilt bevilling til at gennemføre initiativer, der skal styrke den virksomhedsrettede indsats i lokalområdet. LBR afholder møde fire gange årligt. Valg af én repræsentant til bestyrelsen i Ballerup Multikulturelle Forening Ballerup Multikulturelle Forening er en paraply for alle de gode kræfter i kommunen, der gennem kulturelle arrangementer, debataftener etc. arbejder med integration, etniske minoriteter og kulturmødet. Desuden er foreningen tænkt som inspirationspartner til Ballerup Kommunes Integrationsråd, hvorfor der altid vil være en repræsentant fra rådet i foreningens bestyrelse for at sikre den løbende kontakt. Valg af ét medlem til Repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter Repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter består af én repræsentant fra hvert Integrationsråd i landets kommuner. Repræsentantskabet mødes én gang årligt. Repræsentantskabet vælger 14 personer til Rådet for Etniske Minoriteter, der har til formål atrådgive Integrationsministeren om spørgsmål af betydning for flygtninge og indvandrere. Rådet for Etniske Minoriteter følger udviklingen i de kommunale integrationsråd, og Rådet tager også initiativ til konkrete tiltag på flygtninge- og indvandrerområdet og udtaler sig om principielle spørgsmål af betydning for etniske minoriteter. Læs mere på

10 Valg af én repræsentant til Grønt Råd Grønt Råd er et sted, hvor borgere, foreninger og politikere mødes og drøfter, hvordan Ballerup kan blive en grønnere kommune. Det kan være i forhold til natur, trafik, affald, forurening og forsyning. Grønt Råd afholder møde fem gange om året. Integrationsrådet vælger én repræsentant og én suppleant til Det Lokale Beskæftigelsesråd. Integrationsrådet vælger én repræsentant til bestyrelsen i Ballerup Multikulturelle Forening. Integrationsrådet vælger et medlem til Repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter. Integrationsrådet vælger én repræsentant til Grønt Råd. Bilag Indstilling af kandidat til Det Lokale Beskæftigelsesråd Integrationsrådets beslutning Følgende personer blev valgt: Til Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR): Iman Safari. Suppleant: Faizan Akbar. Til bestyrelsen i Ballerup Multikulturelle Forening (BMF): Yasemin Göncü. Suppleant: Bilal Titrek. Til Repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter: Faizan Akbar. Suppleant: Kadrije Heidi Rasmussen Hunt. Til Grønt Råd: Yasemin Göncü. Suppleant: Kadrije Heidi Rasmussen Hunt. Punkt nr. 9 Meddelelser a. Der er kommet svar på den ansøgning Integrationsrådet i samarbejde med Ungdomsrådet og Frivillighedsrådet har indsendt til Integrationsministeriet i november Desværre fik Ballerup Kommune ikke del i midlerne. b. Integrationsministeriets magasin Ny i Danmark er udkommet og kan hentes hos sekretæren.

11 c. Ballerup Multikulturelle Forening afholder debatmøde om kulturlivet i Ballerup Kommune og de etniske minoriteters deltagelse heri. Mødet afvikles i Baghuset i Ballerup søndag d. 28. februar kl d. Invitation til generalforsamling i Ballerup Multikulturelle Forening blev omdelt. Generalforsamlingen er torsdag d. 25. marts kl i Baghuset i Ballerup. Forinden er der mulighed for spisning fra kl e. En opdateret adresse- og telefonliste over rådets medlemmer blev omdelt. f. Udlændingeservice har orienteret om, at er ved at etablere en række regionale brugerfora, hvor interesserede én gang årligt kan møde repræsentanter fra Udlændingeservice og få informationer og stille spørgsmål. Endnu er det præcise indhold dog temmelig uklart. Punkt nr. 10 Eventuelt Intet.