Registerbaseret effektvurdering værktøjer og metoder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Registerbaseret effektvurdering værktøjer og metoder"

Transkript

1 Danmarks Statistik, Erhvervslivets Udvikling 19. april 2012 Firmastatistik + Iværksættere- Data og Metode JRL/FLL Registerbaseret effektvurdering værktøjer og metoder Resume Formål Metodevalg Danmarks statistik har udviklet et værktøj til registerbaseret effektvurdering af erhvervsstøtteordninger. Dette notat redegør i generelle termer for værktøjet med særlig fokus på anvendte statistiske metode(indirekte standardisering med registeroplysninger). Effektmåling af væksthusene, som vejleder vækstorienterede virksomheder, anvendes som gennemgående eksempel, men værktøjet kan bruges til effektvurdering af andre typer virksomhedsrettede projekter. For alle erhvervsstøtteordningerne skal udvikles et generelt metodisk værktøj til at foretage effektvurdering. Vurderingen baserer sig på registerdata, hvor de deltagende virksomheder sammenlignes med ikke deltagende. Sammenligningen sker ud fra et standardiseringsprincip, hvor den udvalgte ikke-deltagende gruppe vægtes ud fra en række baggrundsvariable, således at denne afspejler (ligner) den deltagende gruppe på disse baggrundsvariable. Der findes forskellige metoder til at udføre effektvurdering, som alle har det tilfælles, at en indsatsgruppe, som har modtaget indsatsen/støtten (fx de vejledte virksomheder i Væksthusprojektet) sammenlignes med en referencegruppe, som ikke har modtaget nogen indsats (fx de ikke-vejledte virksomheder i Væksthusprojektet). Forskellen på metoderne ligger hovedsagligt i hvordan referencegruppen konstrueres, således at data bruges bedst muligt grundlæggende måler alle metoderne det samme. Idet Danmarks Statistik har adgang til dækkende registerdata, vil en metode kaldt standardisering, som bruger hele datamaterialet, blive anvendt. Observationerne i referencegruppen vejes efter en række kriterier, således at disse afspejler fordelingen af observationerne i indsatsgruppen. Det er deltagergruppens sammensætning, der er udgangspunkt for vægtning af ikke-deltagerne. Fremgangsmåde Fremgangsmåden i den anvendte metode består af følgende trin: 1. Populationsafgrænsning 2. Baggrundsvariable og effektvariable 3. Identifikation af signifikante baggrundsvariable Eksplorativ analyse Logistisk regression 4. Beregning af vægte ud fra standardiseringsprincippet 5. Vurdering af effekten via t-test af vægtede gennemsnit af effektvariablene Datagrundlag Data og populationsafgrænsning Oplysninger om virksomhederne kan opdeles i tre kategorier. Baggrundsoplysninger om virksomhedernes branche, ejerformer, beliggenhed, sektortilknytning og alder stammer fra Danmarks Statistiks Erhvervsregister. Oplysninger om beskæftigelse er dannet på baggrund af oplysninger fra E- indkomstregisteret. De økonomiske oplysninger stammer Firmaernes køb og salg. Oplysninger om beskæftigelse er til rådighed fra 2007 og frem til seneste endelige udgivelse af beskæftigelse for lønmodtagere. Fra 2008 er beskæftigelsen lavet på bagrund af E-indkomst. Beskæftigelsen for 2007 er beregnet ved hjælp af forholdet mellem E-indkomst og ATP-data i , og derefter ganget på ATP-oplysningerne i 2007 på virksomhedsniveau og efterfølgende fordelt ud på p-nr. Oplysninger om de økonomiske data er ligeledes til rådighed fra 2007 og frem 2. 1 Der er oplysninger om ATP og E-Indkomst i dette år 2 De økonomiske data fra 2010 og frem et pt. ikke til rådighed, men forventes klar i løbet at 2012.

2 Nøglevariabel Et givent halvår er udgangspunkt Virksomhederne identificeres ved hjælp af deres enhedsnummer. Det kan enten være virksomhedens CVR-nr (den juridiske enhed) eller P-nr (produktionsenhed). Når virksomheden identificeres ved brug af CVR-nr, vil de baggrundsoplysninger der bruges altid henfører til virksomhedens hovedadresse og hovedbranche. Det betyder at i tilfælde, hvor en virksomhed har flere produktionsenheder rundt om i landet, vil alle baggrundsoplysninger henføre til virksomhedens hovedsæde. Ved brug af Produktionsenhedsnummer(arbejdssted) vil oplysningerne henføre til arbejdsstedets beliggenhed. For langt de fleste virksomheder i Danmark er der kun ét P-nummer knyttet til CVR-nummeret, men i de tilfælde, hvor virksomheden har flere P-numre, er det vigtigt at overveje, om effekten skal måles på P-niveau eller på CVR-niveau. Nogle statistiske oplysninger, herunder beskæftigelsen, har Danmarks Statistik på begge niveauer, mens andre fx økonomiske oplysninger om omsætning, køb, salg, eksport - kun findes på CVR-niveau. Under visse forudsætninger og med en vis usikkerhed kan oplysninger, som kun findes på CVR-niveau, dog fordeles på P-niveau. Anbefalingen er at benytte virksomhedernes produktionsenhedsnummer. Når effekten vurderes på halvårlig basis, dannes populationen med udgangspunkt i et givent halvår. Hvis eksempelvis effekten af vejledningen påbegyndt i første halvår 2009 skal vurderes, er dette halvår determinerende for populationsafgrænsningen. Alle baggrundsoplysninger om virksomheden tages fra dette halvår. Danmarks Statistiks værktøj til registerbaseret effektvurdering er som udgangspunkt opbygget til at fungere på halvårlige perioder og eksemplerne er baseret på denne logik, men i princippet kan frekvensen sagtens være en anden. Såvel de økonomiske som de beskæftigelsesmæssige oplysninger findes som kvartals og årlige opgørelser 3. Vejledningstidspunkt og vejledningens længde Vejledningen kan strække sig over flere halvår, men i nærværende eksempel tages udgangspunkt i vejledningstidspunktet defineret som halvåret hvori vejledningen i væksthusene påbegyndes. Håndtering af til- og afgang i populationen Effektvurderingen baserer sig på en række baggrunds- og effektvariable, som defineres ud fra data for virksomhederne før og efter vejledningstidspunktet. Dette er problematisk i forbindelse med til- og afgang af virksomheder i populationen, da det for visse virksomheder ikke er muligt at definere disse effektvariable pga. manglende data før eller efter vejledningstidspunktet. I det følgende antages at effektvariablene evalueres på baggrund af 3 halvår før og 3 halvår efter vejledningstidspunktet. Danmarks Statistiks værktøj til registerbaseret effektmåling vil dog blive gjort fleksibelt, således at evalueringsperioden (antal halvår før og efter vejledningstidspunktet) kan vælges forud for hver kørsel 4. For både vejledte og ikke vejledte virksomheder kan skelnes mellem fire tilfælde: A) Data findes før og efter vejledningstidspunktet, således at alle effektvariable kan evalueres for de vejledte virksomheder og de ikke vejledte virksomheder. Vejlednin gstidspunkt Data x x x x x x x Halvår Sæsonmønstre kan påvirke resultatet når der arbejdes med 3 halvår, men det vurderes som et marginalt problem 4 Når effektvariablen evalueres før vejledning, sker det for at øge sammenligneligheden mellem de vejledte og ikke vejledte virksomheder (jf. nedenfor). 2

3 B) Data findes kun fuldt ud før vejledningstidspunktet, eller i begrænset omfang efter vejledningstidspunktet, hvilket betyder, at effektvariable ikke kan evalueres for de pågældende vejledte eller ikke-vejledte virksomheder. Denne case omfatter virksomheder, som lukker i løbet af perioden, hvorudfra effektvariable evalueres, dvs. afgang fra populationen i evalueringsperioden. Vejlednin gstidspunkt Data x x x x Data x x x x x Data x x x x x x Halvår C) Data findes kun fuldt ud efter vejledningstidspunktet, eller i begrænset omfang før vejledningstidspunktet, hvilket betyder, at effektvariable ikke kan evalueres for de pågældende vejledte virksomheder eller ikke-vejledte virksomheder. Denne case omfatter virksomheder, som kommer til i løbet af perioden, hvorudfra effektvariable evalueres, dvs. tilgang til populationen i evalueringsperioden. Vejlednin gstidspunkt Data x x x x Data x x x x x Data x x x x x x Halvår D) Data findes hverken før eller efter vejledningstidspunktet, eller kun i begrænset omfang før og efter vejledningstidspunktet, hvilket betyder, at effektvariable ikke kan evalueres for de pågældende vejledte virksomheder eller ikke-vejledte virksomheder. Denne case omfatter virksomheder, som kommer til og går fra i løbet af perioden, hvorudfra effektvariable evalueres, dvs. tilgang og afgang fra populationen i evalueringsperioden. Vejlednin gstidspunkt Data x Data x x x Data x x x x Data x x x x x Data x x x x x x Halvår Population afgrænses af opstarts- og ophørsdato samt tidspunkt for vejledning For at håndtere til- og afgang af virksomheder i populationen arbejdes der for et givent vejledningstidspunkt (halvår) med fire adskilte populationer svarende til de fire cases beskrevet ovenfor. For population A og C kan foretages egentlig effektvurdering, idet der findes data for effektvariablen efter vejledningstidspunktet. Forskellen på A og C er, at det for population A er muligt at tage højde for virksomhedernes vækst, inden de indgår i programmet, mens dette ikke er muligt for population C. For population B og D er overlevelsesanalyse mere relevant. A) Population uden til- og afgang i evalueringsperioden B) Population uden tilgang, med afgang i evalueringsperioden C) Population uden afgang, med tilgang i evalueringsperioden D) Population med både til- og afgang i evalueringsperioden 3

4 Populationerne afgrænses udelukkende af virksomhedernes opstarts- og eventuelle ophørsdato samt vejledningstidspunktet, idet populationerne alle fire udgøres af virksomheder, der enten har modtaget vejledning på vejledningstidspunktet, eller som aldrig har modtaget vejledning. Virksomheder, der har modtaget vejledning på tidligere eller senere tidspunkter er ikke inkluderet i populationerne for det givne halvår. Disse virksomheder vil derimod blive evalueret vha. populationer for deres respektive halvår. Hvis et projekt løber over en længerevarende periode (fx flere år) kan der være behov for at opdele projektet i flere delperioder. Hermed tages der højde for, at deltagerprofilen i projektet evt. varierer over tid eller at konjunktursituationen er forskellig over projektets løbetid. For hver delperiode skal der defineres en population bestående af både vejledte og ikke vejledte virksomheder. Herefter foretages en effektvurdering særskilt for hver delperiode. Resultaterne herfra kan efterfølgende sammenvejes til en samlet vurdering af projektet. (se slutningen af dokumentet) Knap halvdelen af de vejledte virksomheder mangler registeroplysninger Eksempel: Væksthusene vejledning i første halvår 2008 For Væksthusene giver opsplitningen i fire populationer for første halvår i 2008 fordelingen som vist i tabellen nedenfor. I alt er der registreret 331 virksomheder som vejledt i væksthusene. Kun 184 af disse kan genfindes i Danmarks Statistiks registre. Altså mistes 147 vejledte virksomheder i populationsdannelsen pga. manglende registeroplysninger. En stor del af dette skyldes sandsynligvis, at disse virksomheder ikke optræder i registret på vejledningstidspunktet, eksempelvis fordi de ikke har nogen ansatte eller de ligger under bagatelgrænsen. Blandt de 184 virksomheder, der findes i Danmarks Statistiks registre, tilhører 122 virksomheder population A, dvs. der findes data for effektvariablen både før og efter vejledningstidspunktet. For 34 virksomheder findes der kun data for effektvariablen efter vejledningstidspunktet (population C). For i alt 28 virksomheder er der ikke data til at foretage en effektmåling (population B og D sammenlagt). Population Vejledt Ej vejledt Sum A B C D Ser kun på population A Baggrundsvariable og effektvariable I det følgende behandles kun population A, hvor der hverken er tilgang eller afgang i løbet af evalueringsperioden. Når fokus er på population A, er det fordi, vi ønsker at kunne kontrollere for den historiske udvikling (dvs. før indtræden i projektet). For population A bestemmes en række baggrundsvariable og effektvariable direkte eller afledt fra registerdata. Baggrundsvariablene skal i det videre anvendes til vægtning af referencegruppen (dvs. den gruppe af virksomheder, som deltagervirksomhederne skal sammenlignes med), mens effektvariable er de variable, ud fra hvilke, effekten af programmet vurderes. Baggrundsvariable knyttet til vejledningstidspunktet I tabellen nedenfor er vist typiske baggrundsvariable (bv). Disse er baseret direkte på registerdata fra vejledningstidspunktet, dvs. det halvår, hvori vejledningen finder sted, da vægtning af referencegruppen sker ud fra gruppen af vejledtes karakteristika på vejledningstidspunktet. Data for antal ansatte, årsværk, omsætning, indtjening (omsætning køb) og eksport er opgivet pr. kvartal. De to førstnævnte defineres derfor som hhv. det gennemsnitlige antal ansatte og antal årsværk i halvåret for vejledningstidspunktet, mens omsætningen, indtjeningen og eksporten defineres som totaler for vejledningshalvåret. En særlig problemstilling knytter sig til valg af branche og region for virksomheder, der ændrer disse i løbet af evalueringsperioden. Det er her valgt at branche og region defineres ud fra vejledningstidspunktet. 4

5 variabel Forklaring Værdier vejl_bv Vejledt 1 = vejledt, 0 = ej vejledt vejlaar_bv År for vejledning 2008, 2009,. vejlhalvaar_bv Halvår for vejledning 1,2,. region_bv Region (hvis en virksomhed modtager vejledning fra et væksthus i en anden region - vælges væksthusets region) branche_bv Branchekode - ejerform_bv Ejerform - startdato_bv Startår - ansat_bv Gennemsnitligt antal ansatte (*) - aarsv_bv Gennemsnitligt antal årsværk (*) - oms_bv Total omsætning (*) - eksport_bv Total eksport (*) - indtj_bv Total indtjening (*) - Baggrundsvariable Over(historisk) tid For at karakterisere virksomhederne yderligere defineres en række baggrundsvariable (bv) over tid. Variablene defineres ud fra den gennemsnitlige halvårlige vækst i hhv. antal ansatte, antal årsværk, omsætning, indtjening og eksport tre halvår forud for vejledningstidspunktet med værdierne. -1 hvis væksten er under 0 % 0 hvis væksten er mellem 0 % og 10 % 1 hvis væksten er over 10 % Ved at medtage disse baggrundsvariable er det muligt at vægte referencegruppen, så der tages højde for den historiske udvikling. På den måde sikrer man, at deltagervirksomhederne sammenlignes med virksomheder, som har haft nogenlunde samme vækst som deltagervirksomhederne inden deltagelse i programmet. variabel Forklaring Værdier ansathis_bv Historisk antal ansatte {-1, 0, 1} aarsvhis_bv Historisk antal årsværk {-1, 0, 1} omshis_bv Historisk omsætning {-1, 0, 1} indtjhis_bv Historisk indtjening (salg-køb) {-1, 0, 1} eksporthis_bv Historisk eksport {-1, 0, 1} Effektvariable Til at vurdere effekten af vejledningen bestemmes typisk følgende effektvariable (ev), som karakteriserer virksomhedernes udvikling efter at de har modtaget vejledningen. variabel Forklaring Værdier Aarsv_ev Vækst i antal årsværk fra vejledningstidspunktet {0,1} {0, 1} ansat_ev Vækst i antal ansatte fra vejledningstidspunktet oms_ev Vækst i omsætning fra vejledningstidspunktet {0, 1} eksport_ev Vækst i eksport fra vejledningstidspunktet {0, 1} indtj_ev Værditilvækst i indtjening (salg-køb) {0, 1} Vækst i antal ansatte (ansat_bv), vækst i eksport (eksport_ev) samt vækst i omsætning (oms_bv) bestemmes ud fra den gennemsnitlige halvårlige vækst fra vejledningstidspunktet og tre halvår frem med værdierne 0 hvis væksten er under succeskriteriet. 1 hvis væksten er over succeskriteriet 5

6 Effekten vurderes ud fra en given effektvariabel ved at beregne et direkte gennemsnit for indsatsgruppen og et vægtet gennemsnit for referencegruppen. Gennemsnittene af 0-1 effektvariablen udtrykker andelen af virksomheder, som har haft en vækst over succeskriteriet. og ved at sammenligne gennemsnittene for de to grupper, kan det testes, hvorvidt indsatsgruppen har klaret sig bedre, dårligere eller ligeså godt som referencegruppen. Konstruktionen af 0-1-effektvariablen muliggør altså en sammenligning/test af, om der er forskel på, hvor stor en andel af virksomheder i henholdsvis deltagergruppen og referencegruppen, der har haft en vækst over succeskriteriet. Man kunne også anvende den samlede vækst i alle vejledte virksomheder som effektvariabel. Denne effektvariabel har imidlertid den svaghed, at den kan risikere at blive påvirket af ekstreme vækstværdier for enkeltvirksomheder og desuden tages ikke hensyn til store og små virksomheders vækst. Dette undgår man med 0-1-effektvariablen. Til gengæld skelner 0-1 effektvariablen ikke mellem om en virksomhed har haft 11 eller 51 pct. vækst. Begge dele bliver talt som en lige stor succes. Den konkrete grænse for succeskriteriet bør bero på en analyse af datamaterialet eller på foruddefinerede succeskriterier (mål) for indsatsen. I de tilfælde, hvor der ikke er foruddefinerede succeskriterier, vil det altid være hensigtsmæssigt at foretage følsomhedsanalyser, dvs. teste om konklusioner om positive/negative effekter er robuste over for alternative succeskriterier. Hvilke baggrundsvariable beskriver bedst om en virksomhed har modtaget vejledning? Hvad skal man kontrollere for? Identifikation af signifikante baggrundsvariable Forud for selve standardiseringen, bestemmes hvilke baggrundsvariable, der skal standardiseres efter. Formålet er at tildele observationerne i referencegruppen vægte, således at denne ligner indsatsgruppen. Det skal derfor undersøges, hvilke baggrundsvariable, der er signifikante i karakteriseringen af indsatsgruppen, eller med andre ord, hvilke baggrundsvariable, der er bestemmende for, hvorvidt en observation modtager indsatsen eller ej. I forbindelse med pilotprojektet om Væksthusene svarer dette til at besvare følgende spørgsmål: Har virksomhedens geografiske placering (region), branche og størrelse eksempelvis betydning for, hvorvidt virksomheden har modtaget vejledning, eller er vejledte virksomheder ligeligt repræsenteret i alle regioner? Ideelt set skulle man i effektvurderingen kontrollere for både uobserverbare faktorer (fx virksomhedsejernes motivation for vækst) og observerbare faktorer (fx virksomhedernes branchetilknytning). I praksis er det normalt kun muligt at kontrollere for observerbare faktorer, og enhver effektmåling skal tages med dette vigtige forbehold. Frekvenstabeller og -figurer Eksplorativ analyse Eksplorativ forundersøgelse foretages ved inspektion af frekvenstabeller og - figurer, hvor virksomhedernes fordeling på baggrundsvariablenes levels undersøges for vejledte og ikke-vejledte virksomheder. Dette giver et hurtigt overblik over, hvordan gruppen af vejledte virksomheder er sammensat i forhold til hele gruppen af ikke-vejledte virksomheder, og dermed hvilke baggrundsvariabler det kan være relevant at bruge til konstruktion af referencegruppen. Eksempel: Væksthusene vejledning i første halvår 2008 For Væksthusene viser nedenstående figurer gruppen af vejledte og ikke vejledtes fordelinger på en række baggrundsvariable. Det ses, at der er betydelige forskel på de to gruppers fordelinger på bl.a. region og branche. Fx er forholdsvis mange af de vejledte virksomheder lokaliseret i Region Midtjylland og forholdsvis mange af de vejledte virksomheder er fremstillingsvirksomheder. 6

7 Region Branche Ejerform 7

8 Antal ansatte Omsætning Eksport 8

9 Indtjening Startdato Historisk antal ansatte 9

10 Historisk omsætning Historisk indtjening Historisk eksport 10

11 Logistisk regression Til bestemmelsen af statistisk signifikante baggrundsvariable anvendes logistisk regression, hvor vejl_bv modelleres ved de øvrige baggrundsvariable på bagrund af den eksplorative analyse. Logistisk regression i SAS Eksempel: Væksthusene vejledning i første halvår 2008 For Væksthusene udføres logistisk regression i SAS ved brug af proceduren proc logistic og modellen listet herunder som giver outputtet model vejl_bv = region_bv branche_bv ejerform_bv eksport_bv ansat_bv oms_bv indtj_bv omshis_bv indtjhis_bv ansathis_bv startdato_bv eksporthis_bv; Type 3 Analysis of Effects Wald Effect DF Chi-Square Pr > ChiSq region_bv <.0001 branche_bv <.0001 ejerform_bv eksport_bv Signifikante baggrundsvariable Ud fra resultatet af kørslen ses, at baggrundsvariablene region, branche, ejerform og eksport i halvåret for vejledningen har afgørende betydning for, hvorvidt en virksomhed har modtaget vejledning. Signifikansniveauet varierer fra <0,0001 til 0,0065. De resterende baggrundsvariable har derimod ikke signifikant betydning. Disse variable medtages derfor ikke i den nedenstående standardisering. Værktøjet proc logistic skal ses som et støtteværktøj og ikke som en endelig facitliste. Værktøjet er især sensibelt når der arbejdes med meget få observationer og/eller mange detaljeret baggrundsvariable. Observationsantallet kan der af gode grunde ikke ændres ved, men antallet af variabler og detaljeringsgraden af disse vil være parametre, der kan ændres og justeres på. Hvis man arbejder med meget detaljeret baggrundvariable er der desuden en risiko for at karakteristika for de vejledte virksomheder ikke kan genfindes i kontrolgruppen. Dette resulterer i, at den/de observationer ikke indgår i vurderingen. Derudover skal man være opmærksom på muligheden for (muliti)kollinearitet når der vælges baggrundsvariable. Det vil sige at der er tilnærmelsesvis lineær afhængighed mellem to eller flere af de forklarende variable i en regressionsmodel. Eksempelvis vil der med stor sandsynlighed være en stærk korrelation mellem antallet af ansatte og mængden af årsværk. 11

12 Udregning af vægte Beregning af vægte og standardisering Efter at have bestemt hvilke baggrundsvariable, der standardiseres efter, beregnes vægte. Observationerne i indsatsgruppen tildeles alle samme vægt, w = =, 1,i 1, w1,i N1 i hvor N 1 angiver det totale antal observationer i indsatsgruppen. I tilfældet, hvor der ikke findes en tilsvarende observation i referencegruppen og således intet sammenligningsgrundlag gives vægten 0. Dette bør dog undgås, eksempelvis ved at anvende en anden gruppering af baggrundsvariable, da en vægt på 0 medfører, at observationen i indsatsgruppen ikke indgår i den følgende analyse. Observationerne i referencegruppen tildeles hver en vægt således, at referencegruppen har samme karakteristika som indsatsgruppen. Fx i Væksthusprojektet tildeles observationer i brancher, der optræder hyppigt i gruppen af vejledte større vægt, end brancher, der optræder mindre hyppigt. Vægten for observationer i referencegruppen er givet ved N0 n1,a,b,c,... w 0(a,b,c,...) =, w0,i = N. 0 N n 1 0,a,b,c,... Her angiver N 1 det totale antal observationer i indsatsgruppen og N 0 det totale antal observationer i referencegruppen, for hvilke, der findes tilsvarende vejledte virksomheder. n 1,a,b,c, og n 0,a,b,c, angiver antallet af hhv. observationer i indsatsgruppen og referencegruppen i kategorierne a, b, c, for baggrundsvariablene A, B, C, De observationer, for hvilke, der ikke findes tilsvarende observationer i indsatsgruppen, tildeles vægten 0, og tæller ikke med i det samlede antal, N 0. i Fiktivt eksempel: Tildeling af vægte Tildelingen af vægte beskrevet ovenfor illustreres med følgende (fiktive) eksempel. Effekten af en given indsats rettet mod virksomheder ønskes vurderet ud fra effektvariablen ev. Baggrundsvariablene signifikante for, hvorvidt en given virksomhed har modtaget indsatsen, er bestemt til at være region samt type af virksomhed (offentlig eller privat). I de følgende to tabeller er først indsatsgruppen, dernæst referencegruppen (bestående af alle andre virksomheder), fordelt på baggrundsvariable. Antal ( vejl _ bv j = 1 ) Region 1 Region 2 Region 3 Offentlig Privat Antal ( vejl _ bv j = 0 ) Region 1 Region 2 Region 3 Offentlig Privat Der er i alt N 1 = 41 virksomheder i indsatsgruppen, og de tildeles alle vægten 1, således at deres vægte summer til 41. Der er i alt 611 virksomheder i referencegruppen. For 120 af virksomhederne (cellen region 2, offentlig) findes der ingen vejledte virksomheder, og disse skal derfor tildeles vægten 0 og ikke tælle med i totalen N 0. Virksomhederne i referencegruppen, for hvilke der findes tilsvarende vejledte virksomheder, tæller således N 0 = 491 og tildeles vægten givet ved formlen ovenfor. Eksempelvis bliver vægten for hver af de private virksomheder i Region 2: N0 n1(region 2,privat) w (region 2,privat) = = N n (region 2, privat)

13 Vægtene for hver enkel observation er listet i de to nedenstående tabeller for hhv. indsatsgruppen og referencegruppen. w ( vejl _ bv j = 1 ) Region 1 Region 2 Region 3 1 Offentlig Privat w ( 0 vejl _ bv j = 0 ) Region 1 Region 2 Region 3 Offentlig (491 19)/(41 89) (491 2)/(41 100) 0.24 Privat (491 6)/(41 180) 0.40 (491 10)/(41 77) 1.56 (491 4)/(41 45) 1.06 Det ses her, at vægtene summer til hhv. N 1 = 41 ( ) og N 0 =491 ( ). Tildelingen af vægte til hver observation sker i SAS ved tilføjelse af en ny variabel, w. Et udsnit af eksemplets datasæt ser herefter ud som nedenstående. Obs. Vejl_bv Type Region ev w 1 1 Offentlig Offentlig (491 19)/(41 89) 3 0 Privat (491 6)/(41 180) 4 0 Privat 2 80 (491 10)/(41 77) 5 1 Privat Vægtningen reducerer populationen yderligere Det bemærkes at vægtningen kan reducere populationen yderligere, idet vejledte virksomheder, for hvilke der ikke findes tilsvarende ikke vejledte virksomheder og dermed sammenligningsgrundlag, fjernes fra populationen (tildeles vægten 0). Ligeledes fjernes ikke vejledte virksomheder, der ikke tilsvarer nogen vejledte virksomheder, fra populationen (tildeles vægten 0). Tester for forskel på indsatsgruppen og den vægtede referencegruppen Vurdering af effekten For indsatsgruppen samt referencegruppen udregnes et vægtet gennemsnit af effektvariablen ev. Resultaterne kan præsenteres som indeks, hvor referencegruppen har indeks 100. Effekten vurderes ved at udføre en test for hypotesen om signifikant difference mellem det vægtede gennemsnit af effektvariablen for indsatsgruppen og referencegruppen. Dette formuleres således H0 : N w ev N i= N i i 0 w ev j= 1 0 j N j = 0 H1 N w ev N 1 N i i 0 :, i= 1 1 w ev j= 1 0 j N j 0 hvor i angiver indekset på observationer tilhørende indsatsgruppen og j indekset på observationer tilhørende referencegruppen. I tilfælde af flere effektvariable udføres ovenstående test for hver variabel. Det er også muligt at udføre test mellem undergrupper fra både indsats- og 13

14 referencegruppen. Eksempelvis, i forbindelse med projektet Væksthusene, kan der testes for signifikant forskel mellem vejledte virksomheder i Region Hovedstaden og vejledte virksomheder i Region Syddanmark, etc. Procedurer i SAS Til test for signifikant forskel på effektmålene for gruppen af vejledte og ikkevejledte anvendes proceduren surveyreg, da estimationen af variansen i denne procedure er mere korrekt i forhold til antagelserne som vægtningen baserer sig på. Vægtene anvendt er de tidligere konstruerede på baggrund af de signifikante baggrundsvariable bestemt ovenfor. Output fra SAS Eksempel: Væksthusene vejledning i første halvår 2008 For Væksthusene vises et eksempel på output fra sammenligning af effektvariablen indtj_ev i gruppen af vejledte og ikke-vejledte nedenfor. The SURVEYREG Procedure Regression Analysis for Dependent Variable indtj_ev Data Summary Number of Observations Sum of Weights Weighted Mean of indtj_ev Estimated Regression Coefficients Standard Parameter Estimate Error t Value Pr > t vejl_bv <.0001 vejl_bv <.0001 Analysis of Contrasts Contrast Num DF F Value Pr > F Ho: 0 = Tolkning af output fra SAS Af ovenstående læses gennemsnittet af effektvariablen indtj_ev til og for hhv. gruppen af vejledte og ikke vejledte med tilhørende standardafvigelser på og P-værdien er for test om ens gennemsnit af effektvariablen indtj_ev for gruppen af vejledte og ikke vejledte, hvilket indikerer, at der er signifikant forskel på gruppen af vejledte og ikke vejledte mht. indtjening. Gruppen af vejledte klarer sig bedre. Resultater for Væksthusene Resultaterne er vist i tabeller nedenfor. For hvert effektmål præsenteres et indeks, der angiver forholdet mellem estimatet for gennemsnittet af effektmålet for de vejledte virksomheder og den vægtede referencegruppe. En værdi over 100 indikere, at der er en større andel Succeser i deltagergruppen end i referencegruppen. Herefter følger estimaterne med spredninger for begge grupper samt p-værdien for testen for forskel på gennemsnittet af effektmålet for de vejledte virksomheder og det vægtede gennemsnit af effektmålet for de ikkevejledte virksomheder (den vægtede referencegruppe). For hvert mål er resultaterne givet på regionsniveau samt for alle observationer. 14

15 Ændring i omsætning (oms_ev) fordelt på regioner Vejledte virksomheder Vægtet referencegruppe Region Indeks Estimat Spredning Estimat Spredning p-værdi 1. Hovedstaden 98 0,250 0,153 0,254 0,011 0, Midtjylland 135 0,292 0,056 0,216 0,007 0, Nordjylland 133 0,313 0,116 0,235 0,016 0, Sjælland 146 0,300 0,145 0,205 0,010 0, Syddanmark 102 0,217 0,086 0,214 0,010 0,9693 I alt 127 0,279 0,041 0,220 0,005 0,1507 Ændring i antal ansatte (ansat_ev) fordelt på regioner Vejledte virksomheder Vægtet referencegruppe Region Indeks Estimat Spredning Estimat Spredning p-værdi 1. Hovedstaden 0 0,000 0,000 0,146 0,007 0, Midtjylland 93 0,092 0,036 0,100 0,005 0, Nordjylland 70 0,063 0,061 0,090 0,010 0, Sjælland 146 0,200 0,127 0,137 0,007 0, Syddanmark 65 0,087 0,059 0,133 0,008 0,4385 I alt 81 0,090 0,026 0,111 0,003 0,4338 Ændring i indtjening (indtj_ev) fordelt på regioner Vejledte virksomheder Vægtet referencegruppe Region Indeks Estimat Spredning Estimat Spredning p-værdi 1. Hovedstaden 206 0,750 0,153 0,364 0,011 0, Midtjylland 121 0,462 0,062 0,382 0,009 0, Nordjylland 96 0,375 0,121 0,390 0,020 0, Sjælland 221 0,800 0,127 0,361 0,012 0, Syddanmark 91 0,348 0,099 0,381 0,011 0,7392 I alt 125 0,475 0,045 0,380 0,006 0,0365 Ændring i eksport (eksport_ev) fordelt på regioner Vejledte virksomheder Vægtet referencegruppe Region Indeks Estimat Spredning Estimat Spredning p-værdi 1. Hovedstaden 105 0,125 0,117 0,119 0,010 0, Midtjylland 87 0,138 0,043 0,158 0,007 0, Nordjylland 170 0,250 0,108 0,147 0,018 0, Sjælland 125 0,100 0,095 0,080 0,010 0, Syddanmark 168 0,261 0,092 0,156 0,011 0,2538 I alt 117 0,172 0,034 0,147 0,005 0,4722 Sammenvejning af effektvariable ved flere delperioder 15

16 Ønskes et fælles effektmål for flere forskellige delperioder, fx tre perioder, kan dette opnås ved at beregne et (vægtet) gennemsnit af de tre perioders effektmål. Hvis eksempelvis X 1, X 2 og X 3 angiver effektmålene for tre perioder, så kan det fælles effektmål X fælles beregnes ved X fælles = w1 X1 + w 2 X 2 + w 3 X 3. Vægtene, w 1, w 2, og w 3, angiver forholdet, med hvilket de tre effektmål sammenvejes. En umiddelbar tilgang ville være at vægte ligeligt, dvs. sætte w 1 = w 2 = w 3 = 1/3. Alternativ kunne vægtes ud fra antal deltagende virksomheder i hver periode eller mængde, fx antal ansatte, total omsætning, hvis der er stor forskel på de tre grupper. Variansen bestemmes ligeledes som den vægtede sum af de tre varianser (kvadrerede spredninger), hvor vægtende kvadreres 2 var( X fælles ) = w1 var(x 1) + w 2 var(x 2 ) + w 3 var(x 3). 2 2 Ud fra de sammenvejede effektmål og de tilhørende varianser for hhv. indsatsgruppen og referencegruppen, bestemmes den sædvanlige teststørrelse, U, hvorudfra p-værdien findes. U = X var(x fælles,1 fælles,1 X fælles,0 ) + var(x fælles,0 ~ N(0,1). ) Ovenstående sammenvejning antager, at referencegrupperne er uafhængige, idet deres kovarians er sat lig nul. Reelt er de tre referencepopulationer ikke uafhængige, eftersom de tre referencepopulationer indeholder mange af de samme virksomheder. Men antagelsen om uafhængighed er rimelig ud fra et pragmatisk synspunkt, idet den næppe vil rykke meget ved resultatet. Endvidere kompliceres kovarians-beregningen af at referencepopulationerne ikke indeholder nøjagtig de samme virksomheder, og den gængse formel herfor derfor ikke kan bruges. 16

BILAG september 2016 /ERST. Sag. Vejlsøvej Silkeborg

BILAG september 2016 /ERST. Sag. Vejlsøvej Silkeborg BILAG 3 22. september 2016 /ERST Sag Metodenotat: Registerbaseret effektmåling af den regionale virksomhedsrettede erhvervsfremmeindsats Danmarks Statistik har i samarbejde med Erhvervsstyrelsen, de fem

Læs mere

Monitoreringen og effektvurderingen omfatter kun strukturfondsprojekter og medtager ikke andre projekter igangsat af Vækstforum Midtjylland.

Monitoreringen og effektvurderingen omfatter kun strukturfondsprojekter og medtager ikke andre projekter igangsat af Vækstforum Midtjylland. Danmarks Statistik, regionerne, Bornholms regionskommune og Erhvervsstyrelsen har udviklet et værktøj, som gør det muligt at følge (monitorere) den faktiske udvikling i de virksomheder, der deltager i

Læs mere

Syddanmark 2007 2010. Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter

Syddanmark 2007 2010. Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter i Syddanmark 2007 2010 Design Energieffektivisering Offshore Sundheds- og velfærdsinnovation DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond DEN EUROPÆISKE

Læs mere

Strukturfondsindsatsen i Region Midtjylland

Strukturfondsindsatsen i Region Midtjylland Monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen Side 1 Strukturfondsindsatsen i Region Midtjylland Monitorering og effektvurdering De fem regioner, Bornholms Regionskommune, Danmarks Statistik

Læs mere

Kvantitativ effektmåling af lokal erhvervsservice

Kvantitativ effektmåling af lokal erhvervsservice 2. februar 2016 Kvantitativ effektmåling af lokal erhvervsservice - resultater, tilgang og metode. 1. SAMMENFATNING AF RESULTATERNE IRIS Group har for Erhvervsstyrelsen, og i et samarbejde med Danmarks

Læs mere

Faktabaseret monitorering og effektvurdering af iværksætterne i strukturfondsperioden 2007-2013

Faktabaseret monitorering og effektvurdering af iværksætterne i strukturfondsperioden 2007-2013 Faktabaseret monitorering og effektvurdering af iværksætterne i strukturfondsperioden 2007-2013 De unge deltagervirksomheder Indeværende monitorering og effektvurdering omfatter strukturfondsprojekter

Læs mere

Faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013

Faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013 Faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013 I perioden 2007 til 2014 har 563 strukturfondsprojekter tilsammen indrapporteret 38.271 virksomheder Fordeling af virksomheder

Læs mere

Syddanmark 2007 2011. Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i

Syddanmark 2007 2011. Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i Syddanmark 2007 Design og kreative erhverv Energieffektivisering Offshore Sundheds- og velfærdsinnovation Turisme Brede indsatser DEN EUROPÆISKE UNION

Læs mere

Registerbaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i Danmark. v/ vicedirektør Anders Hoffmann

Registerbaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i Danmark. v/ vicedirektør Anders Hoffmann Registerbaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i Danmark v/ vicedirektør Anders Hoffmann Kort om strukturfondsindsatsen i Danmark DK har i 2007-2013 fået ca. ½ mia. kr. årligt

Læs mere

Syddanmark Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i

Syddanmark Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i Syddanmark 2007 Design Energieffektivisering Offshore Sundheds- og velfærdsinnovation Turisme Brede indsatser DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond

Læs mere

Fredag den 7. februar 2014 kl. 9:00-12:00 med efterfølgende frokost Favrskov Erhvervsråd, Bogøvej 15, 8382 Hinnerup

Fredag den 7. februar 2014 kl. 9:00-12:00 med efterfølgende frokost Favrskov Erhvervsråd, Bogøvej 15, 8382 Hinnerup MØDEREFERAT 10. februar 2014 Emne Mødedato Sted Deltagere Kompetencerådsmøde Fredag den 7. februar 2014 kl. 9:00-12:00 med efterfølgende frokost Favrskov Erhvervsråd, Bogøvej 15, 8382 Hinnerup Viggo Thinggård,

Læs mere

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK September 2013 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Identifikation af socialøkonomiske virksomheder 3 Forskellige typer af socialøkonomiske

Læs mere

Faktabaseret monitorering og effektvurdering af Vækstforum Midtjyllands indsatsområder Indholdsfortegnelse

Faktabaseret monitorering og effektvurdering af Vækstforum Midtjyllands indsatsområder Indholdsfortegnelse 9. november 215 /Brikam Sag Faktabaseret monitorering og effektvurdering af Vækstforum Midtjyllands indsatsområder 27-213 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...1 2. Energi og miljø...5 3. Fødevarer...13

Læs mere

Monitorering og effektmåling af Bornholms vækstforums indsats igangsat i

Monitorering og effektmåling af Bornholms vækstforums indsats igangsat i 24. november 2016 Monitorering og effektmåling af Bornholms vækstforums indsats igangsat i 2010-2012 Resumé: Effektmålingen omfatter 17 virksomhedsrettede projekter, som Bornholms vækstforum har igangsat

Læs mere

Faktabaseret monitorering og effektvurdering af Vækstforum Midtjyllands indsatsområder Indholdsfortegnelse

Faktabaseret monitorering og effektvurdering af Vækstforum Midtjyllands indsatsområder Indholdsfortegnelse 9. november 215 /Brikam Sag Faktabaseret monitorering og effektvurdering af Vækstforum Midtjyllands indsatsområder 27-214 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Energi og miljø... 5 3. Fødevarer...

Læs mere

Faktabaseret monitorering og effektvurdering af Bornholms vækstforums indsatsområder

Faktabaseret monitorering og effektvurdering af Bornholms vækstforums indsatsområder 23. november 2015 /Brikam Sag Faktabaseret monitorering og effektvurdering af Bornholms vækstforums indsatsområder 2007-2013 Hovedparten af de erhvervsudviklingsprojekter, som medfinansieres med strukturfondsmidler(regionalfonden

Læs mere

Syddanmark. Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter i

Syddanmark. Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter i Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter i Syddanmark Sundheds- og Bæredygtig energi Oplevelseserhverv Klynger og spirende klynger DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond DEN EUROPÆISKE

Læs mere

Fokus på Forsyning. Datagrundlag og metode

Fokus på Forsyning. Datagrundlag og metode Fokus på Forsyning I notatet gennemgås datagrundlaget for brancheanalysen af forsyningssektoren sammen med variable, regressionsmodellen og tilhørende tests. Slutteligt sammenfattes analysens resultater

Læs mere

Effektmåling / Strukturfondsprojekter i Syddanmark 2007 til 2013 afsluttende effektvurdering DEN EUROPÆISKE UNION. Den Europæiske Socialfond

Effektmåling / Strukturfondsprojekter i Syddanmark 2007 til 2013 afsluttende effektvurdering DEN EUROPÆISKE UNION. Den Europæiske Socialfond Effektmåling 2018 -- / Strukturfondsprojekter i Syddanmark 2007 til 2013 afsluttende effektvurdering DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Fond for Regionaludvikling

Læs mere

Afsnit 1 gør status for udvalgte resultatmål pr. Side 2. Afsnit 2 følger udvikling i beskæftigelse, Afsnit 3 præsenterer beskrivende statistik for

Afsnit 1 gør status for udvalgte resultatmål pr. Side 2. Afsnit 2 følger udvikling i beskæftigelse, Afsnit 3 præsenterer beskrivende statistik for 1. halvår 2016 statistikken statistikken er en midtvejsstatus på aktiviteterne i de fem regionale væksthuse opgjort pr. 30. juni 2016. Når året er omme, holdes enes samlede resultater i 2016 op imod målene

Læs mere

Anvendt Statistik Lektion 9. Variansanalyse (ANOVA)

Anvendt Statistik Lektion 9. Variansanalyse (ANOVA) Anvendt Statistik Lektion 9 Variansanalyse (ANOVA) 1 Undersøge sammenhæng Undersøge sammenhænge mellem kategoriske variable: χ 2 -test i kontingenstabeller Undersøge sammenhæng mellem kontinuerte variable:

Læs mere

Anvendt Statistik Lektion 9. Variansanalyse (ANOVA)

Anvendt Statistik Lektion 9. Variansanalyse (ANOVA) Anvendt Statistik Lektion 9 Variansanalyse (ANOVA) 1 Undersøge sammenhæng Undersøge sammenhænge mellem kategoriske variable: χ 2 -test i kontingenstabeller Undersøge sammenhæng mellem kontinuerte variable:

Læs mere

National aftale for Væksthusene i 2017 Opgørelse af resultatma l

National aftale for Væksthusene i 2017 Opgørelse af resultatma l 24. april 2018 National aftale for Væksthusene i 2017 Opgørelse af resultatma l Indledning Væksthusene er sparringspartner og indgang til viden og netværk for danske virksomheder, som arbejder ambitiøst

Læs mere

2. kvartal september 2014

2. kvartal september 2014 2. kvartal 2014 15. september 2014 Velkommen til Væksthusstatikken! Væksthusstatistikken er en midtvejsstatus pr. 30. juni 2014. Når året er omme, opgøres Væksthusenes samlede resultater for 2014 og offentliggøres

Læs mere

Bilag 16: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed.

Bilag 16: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed. Bilag 16: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed. FORSYNINGSSEKRETARIATET FEBRUAR 2013 INDLEDNING... 3 1. COSTDRIVERSAMMENSÆTNING...

Læs mere

IVÆRKSÆTTERANALYSE 2014. Metode og databeskrivelse

IVÆRKSÆTTERANALYSE 2014. Metode og databeskrivelse IVÆRKSÆTTERANALYSE 2014 Metode og databeskrivelse Metode og databeskrivelse DATAKILDER OG AFGRÆNSNINGER Datamaterialet, som danner grundlag for denne analyse, stammer fra to kilder. Dels anvendes data

Læs mere

Effekter af den regionale vækstindsats

Effekter af den regionale vækstindsats Effekter af den regionale vækstindsats Effekter af den regionale vækstindsats Resumé De seks regionale vækstfora igangsætter hvert år en række initiativer, som bidrager til at skabe vækst og udvikling

Læs mere

Monitorering og effektvurdering af de syv tværregionale indsatsområder

Monitorering og effektvurdering af de syv tværregionale indsatsområder 9. marts 2016 Monitorering og effektvurdering af de syv tværregionale indsatsområder 1. Indledning Hovedparten af de regionale erhvervsudviklingsprojekter, som medfinansieres med strukturfondsmidler fra

Læs mere

Ejerledede og familieejede en ejerform med stor betydning

Ejerledede og familieejede en ejerform med stor betydning Kathrine Lange, Seniorchefkonsulent kala@di.dk, 6136 5157 APRIL 18 Ejerledede og familieejede en ejerform med stor betydning Ejerledede og familieejede er antalsmæssigt helt dominerende i dansk erhvervsliv

Læs mere

Virksomhedspraktik til flygtninge

Virksomhedspraktik til flygtninge Virksomhedspraktik til flygtninge Af Lasse Vej Toft, LVT@kl.dk Formålet med dette analysenotat er, at give viden om hvad der har betydning for om flygtninge kommer i arbejde efter virksomhedspraktik Analysens

Læs mere

Ressourceområdet Møbler og beklædning Februar 2013 Analyse og effektmåling

Ressourceområdet Møbler og beklædning Februar 2013 Analyse og effektmåling Resume Den faldende beskæftigelse på landsplan inden for Møbler og beklædning i perioden 2000-2010 har især ramt de små og mellemstore virksomheder, der i perioden har tabt mere end 33 procent af alle

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

Konfidensintervaller og Hypotesetest

Konfidensintervaller og Hypotesetest Konfidensintervaller og Hypotesetest Konfidensinterval for andele χ -fordelingen og konfidensinterval for variansen Hypoteseteori Hypotesetest af middelværdi, varians og andele Repetition fra sidst: Konfidensintervaller

Læs mere

Statistik II Lektion 3. Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable

Statistik II Lektion 3. Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable Statistik II Lektion 3 Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable Setup: To binære variable X og Y. Statistisk model: Konsekvens: Logistisk regression: 2 binære var. e e X Y P

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Reeksamen i Statistik for Biokemikere 6. april 2009

Reeksamen i Statistik for Biokemikere 6. april 2009 Københavns Universitet Det Naturvidenskabelige Fakultet Reeksamen i Statistik for Biokemikere 6. april 2009 Alle hjælpemidler er tilladt, og besvarelsen må gerne skrives med blyant. Opgavesættet er på

Læs mere

Afsnit 1: Status for udvalgte resultatmål. Afsnit 2: Udviklingen i beskæftigelse, Afsnit 3: Beskrivende statistik for

Afsnit 1: Status for udvalgte resultatmål. Afsnit 2: Udviklingen i beskæftigelse, Afsnit 3: Beskrivende statistik for 2. kvartal 2015 Fakta om Væksthusstatikken Væksthusstatistikken er en midtvejsstatus på aktiviteten i Væksthusene pr. 30. juni 2015. Når året er omme, holdes Væksthusenes resultater i 2015 op imod målene

Læs mere

Multipel Linear Regression. Repetition Partiel F-test Modelsøgning Logistisk Regression

Multipel Linear Regression. Repetition Partiel F-test Modelsøgning Logistisk Regression Multipel Linear Regression Repetition Partiel F-test Modelsøgning Logistisk Regression Test for en eller alle parametre I jagten på en god statistisk model har vi set på følgende to hypoteser og tilhørende

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning

Fordeling af midler til specialundervisning NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen December 2012 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Effektvurdering af Flere Virksomheder i Vækst

Effektvurdering af Flere Virksomheder i Vækst Effektvurdering af Flere Virksomheder i Vækst Indhold Resumé... 2 1. Indledning... 3 2. Kort beskrivelse af projektet Flere virksomheder i vækst... 4 3. Fakta om deltagervirksomheder... 8 4. Effektvurdering...13

Læs mere

Bilag 1: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne. Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed.

Bilag 1: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne. Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed. Bilag 1: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed. FORSYNINGSSEKRETARIATET OKTOBER 2013 Indholdsfortegnelse Indledning

Læs mere

EJERSKIFTEANALYSE 2014. Metode og databeskrivelse

EJERSKIFTEANALYSE 2014. Metode og databeskrivelse EJERSKIFTEANALYSE 2014 Metode og databeskrivelse Metode og databeskrivelse DATAKILDER OG AFGRÆNSNINGER Datamaterialet, som danner grundlag for denne analyse, stammer fra to kilder. Dels anvendes data Vækstfonden

Læs mere

Monitorering og effektmåling af Vækstforum Midtjyllands indsats igangsat i

Monitorering og effektmåling af Vækstforum Midtjyllands indsats igangsat i 22. november 2016 Monitorering og effektmåling af Vækstforum Midtjyllands indsats igangsat i 2010-2012 Resumé: Effektmålingen omfatter 14 virksomhedsrettede projekter, som Vækstforum Midtjylland har igangsat

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Kvantitative forskningsmetoder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Kvantitative forskningsmetoder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Kvantitative forskningsmetoder Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 14. december 2011 Eksamensnummer: 5 14. december 2011 Side 1 af 6 1) Af boxplottet kan man aflæse,

Læs mere

Hver anden vil benytte øget åbningstid i dagtilbud

Hver anden vil benytte øget åbningstid i dagtilbud Børnefamiliers dagtilbud og arbejdsliv 17. maj 18 Hver anden vil benytte øget åbningstid i dagtilbud Halvdelen af alle lønmodtagere med børn mellem -13 år ville benytte sig af udvidede åbningstider i deres

Læs mere

National aftale for Mål for Væksthusene i 2017

National aftale for Mål for Væksthusene i 2017 Dato: 23. 08. 2016 National aftale for for Væksthusene i 2017 mellem Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K og Kommunernes Landsforening Weidekampsgade 10 2300 København S

Læs mere

2. kvartal september 2013

2. kvartal september 2013 2. kvartal 2013 1. september 2013 Velkommen til Væksthusstatikken! Væksthusstatistikken er en midtvejsstatus pr. 30. juni 2013. Når året er omme, opgøres Væksthusenes samlede resultater for 2013 og offentliggøres

Læs mere

DI's Virksomhedspanel: Udsigterne for beskæftigelsen på rekordniveau

DI's Virksomhedspanel: Udsigterne for beskæftigelsen på rekordniveau Klaus Rasmussen, chefanalytiker kr@di.dk, 3377 3908 OKTOBER 2018 DI's Virksomhedspanel: Udsigterne for beskæftigelsen på rekordniveau DI s medlemsvirksomheder ser positivt på årets sidste kvartal. Deres

Læs mere

C) Perspektiv jeres kommunes resultater vha. jeres svar på spørgsmål b1 og b2.

C) Perspektiv jeres kommunes resultater vha. jeres svar på spørgsmål b1 og b2. C) Perspektiv jeres kommunes resultater vha. jeres svar på spørgsmål b1 og b. 5.000 4.800 4.600 4.400 4.00 4.000 3.800 3.600 3.400 3.00 3.000 1.19% 14.9% 7.38% 40.48% 53.57% 66.67% 79.76% 9.86% 010 011

Læs mere

Kursus i varians- og regressionsanalyse Data med detektionsgrænse. Birthe Lykke Thomsen H. Lundbeck A/S

Kursus i varians- og regressionsanalyse Data med detektionsgrænse. Birthe Lykke Thomsen H. Lundbeck A/S Kursus i varians- og regressionsanalyse Data med detektionsgrænse Birthe Lykke Thomsen H. Lundbeck A/S 1 Data med detektionsgrænse Venstrecensurering: Baggrundsstøj eller begrænsning i måleudstyrets følsomhed

Læs mere

Naturvidenskabelig Bacheloruddannelse Forår 2006 Matematisk Modellering 1 Side 1

Naturvidenskabelig Bacheloruddannelse Forår 2006 Matematisk Modellering 1 Side 1 Matematisk Modellering 1 Side 1 I nærværende opgavesæt er der 16 spørgsmål fordelt på 4 opgaver. Ved bedømmelsen af besvarelsen vægtes alle spørgsmål lige. Endvidere lægges der vægt på, at det af besvarelsen

Læs mere

Gravide i stofmisbrugs- og alkoholbehandling - karakteristika ved målgruppen og deres børn

Gravide i stofmisbrugs- og alkoholbehandling - karakteristika ved målgruppen og deres børn SocialAnalyse Nr. 6 02.2018 Gravide i stofmisbrugs- og alkoholbehandling - karakteristika ved målgruppen og deres børn I perioden 2008-2014 påbegyndte 14.595 kvinder i alderen 18-55 år stofmisbrugs- eller

Læs mere

Skriftlig eksamen i samfundsfag

Skriftlig eksamen i samfundsfag OpenSamf Skriftlig eksamen i samfundsfag Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 2. Præcise nedslag 3. Beregninger 3.1. Hvad kan absolutte tal være? 3.2. Procentvis ændring (vækst) 3.2.1 Tolkning af egne beregninger

Læs mere

Løsning eksamen d. 15. december 2008

Løsning eksamen d. 15. december 2008 Informatik - DTU 02402 Introduktion til Statistik 2010-2-01 LFF/lff Løsning eksamen d. 15. december 2008 Referencer til Probability and Statistics for Engineers er angivet i rækkefølgen [8th edition, 7th

Læs mere

Kvalitetsdeklaration: Iværksætterdatabasen - Danmarks Statistik. Seneste opdatering. 08. maj Indholdsfortegnelse

Kvalitetsdeklaration: Iværksætterdatabasen - Danmarks Statistik. Seneste opdatering. 08. maj Indholdsfortegnelse Side 1 af 5 Iværksætterdatabasen 0 Administrative oplysninger om statistikproduktet 0.1 Navn Iværksætterdatabasen 0.2 Emnegruppe Tværgående produkter 0.3 Ansvarlig myndighed, kontor, person m.v. Erhvervslivets

Læs mere

Statikstik II 2. Lektion. Lidt sandsynlighedsregning Lidt mere om signifikanstest Logistisk regression

Statikstik II 2. Lektion. Lidt sandsynlighedsregning Lidt mere om signifikanstest Logistisk regression Statikstik II 2. Lektion Lidt sandsynlighedsregning Lidt mere om signifikanstest Logistisk regression Sandsynlighedsregningsrepetition Antag at Svar kan være Ja og Nej. Sandsynligheden for at Svar Ja skrives

Læs mere

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse

Læs mere

KLYNGEANALYSE. Kvantitativ analyse til gruppering af fastholdelsesfleksjobbere. Viden og Analyse / CCFC

KLYNGEANALYSE. Kvantitativ analyse til gruppering af fastholdelsesfleksjobbere. Viden og Analyse / CCFC Grupper af fastholdelsesfleksjobbere før og efter reformen 2013 KLYNGEANALYSE Kvantitativ analyse til gruppering af fastholdelsesfleksjobbere 13. oktober 2017 Viden og Analyse / CCFC 1. Indledning I forbindelse

Læs mere

Nationens tilstand. Eller noget lidt andet Anders N. Hoffmann

Nationens tilstand. Eller noget lidt andet Anders N. Hoffmann Nationens tilstand. Eller noget lidt andet Anders N. Hoffmann Lysten til at starte ny virksomhed: CVR-registreringer: Danmark 180 Antal CVR-registeringer (2001=100) 160 140 120 100 80 1 2 3 4 1 2 3 4 1

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET OKTOBER 2015 VERSION 2 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra prisloft

Læs mere

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes

Læs mere

Effektprognose for programmer i Erhvervshus Sydjylland

Effektprognose for programmer i Erhvervshus Sydjylland Januar 2019 Effektprognose for programmer i Erhvervshus Sydjylland Notat og validering af den anvendte analysemetode. 1. Baggrund for arbejdet Erhvervshus Sydjylland er operatør for en lang række projekter.

Læs mere

Kort om effekter af. vækstforum investeringer

Kort om effekter af. vækstforum investeringer Kort om effekter af vækstforum investeringer 2011-2015 11 22 Den regionale vækstindsats leverer resultater Regionerne investerer i vækst og arbejdspladser i hele Danmark. Det giver positive resultater.

Læs mere

ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne

ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE ne har stor betydning for samfundsøkonomien: hvem er de? ne har stor betydning for samfundsøkonomien: de er med til at identificere

Læs mere

Statistik II 4. Lektion. Logistisk regression

Statistik II 4. Lektion. Logistisk regression Statistik II 4. Lektion Logistisk regression Logistisk regression: Motivation Generelt setup: Dikotom(binær) afhængig variabel Kontinuerte og kategoriske forklarende variable (som i lineær reg.) Eksempel:

Læs mere

National aftale for Væksthusene i 2016 Opgørelse af resultatma l

National aftale for Væksthusene i 2016 Opgørelse af resultatma l 06. april 2017 Sag 2017-262 National aftale for ene i 2016 Opgørelse af resultatma l Indledning ene er sparringspartner og indgang til viden og netværk for danske virksomheder, som arbejder ambitiøst med

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte

Mobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte Mobning på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte September 2018 Mobning på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology, Engineering & Math) var der

Læs mere

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Bilag til Evaluering af de nationale test i folkeskolen Dato September 2013 BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Fakta om advokatbranchen

Fakta om advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.700 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede

Læs mere

Statistik Lektion 20 Ikke-parametriske metoder. Repetition Kruskal-Wallis Test Friedman Test Chi-i-anden Test

Statistik Lektion 20 Ikke-parametriske metoder. Repetition Kruskal-Wallis Test Friedman Test Chi-i-anden Test Statistik Lektion 0 Ikkeparametriske metoder Repetition KruskalWallis Test Friedman Test Chiianden Test Run Test Er sekvensen opstået tilfældigt? PPPKKKPPPKKKPPKKKPPP Et run er en sekvens af ens elementer,

Læs mere

Væksthusenes præstationer i 2013 Opgørelse af resultatmål

Væksthusenes præstationer i 2013 Opgørelse af resultatmål enes præstationer i 2013 Opgørelse af resultatmål Indledning KL og regeringen indgik den 11. juni 2012 en national aftale for enes indsats i 2013. Aftalen er indarbejdet i hver af de fem regionale aftaler,

Læs mere

Institut for Matematiske Fag Matematisk Modellering 1 UGESEDDEL 6

Institut for Matematiske Fag Matematisk Modellering 1 UGESEDDEL 6 Institut for Matematiske Fag Matematisk Modellering 1 Aarhus Universitet Eva B. Vedel Jensen 25. februar 2008 UGESEDDEL 6 Forelæsningerne torsdag den 21. februar og tirsdag den 26. februar. Jeg har gennemgået

Læs mere

Statistik og skalavalidering. Opgave 1

Statistik og skalavalidering. Opgave 1 Statistik og skalavalidering Opgave 1 Opgavens formål: Denne opgave har, ligesom det vil være tilfældet for de fleste andre øvelsesopgaver på dette kursus, flere forskellige formål. For det første et praktisk/teknisk

Læs mere

Profilanalyse Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland

Profilanalyse Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Profilanalyse 2016 Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 1: Hovedresultater fra Profilanalyse 2016... 4 1.1 De lokalt

Læs mere

Uge 13 referat hold 4

Uge 13 referat hold 4 Uge 13 referat hold 4 Gruppearbejde 1a: Er variablen kvotient inkluderet på en hensigtsmæssig måde? Der er to problemer med kvotient: 1) Den er trunkeret ved 6.9 og 10.0, løsningen er at indføre dummyer

Læs mere

β = SDD xt SSD t σ 2 s 2 02 = SSD 02 f 02 i=1

β = SDD xt SSD t σ 2 s 2 02 = SSD 02 f 02 i=1 Lineær regression Lad x 1,..., x n være udfald af stokastiske variable X 1,..., X n og betragt modellen M 2 : X i N(α + βt i, σ 2 ) hvor t i, i = 1,..., n, er kendte tal. Konkret analyseres (en del af)

Læs mere

Benchmarking af kommunernes sagsbehandling antagelser, metode og resultater

Benchmarking af kommunernes sagsbehandling antagelser, metode og resultater Benchmarking af kommunernes sagsbehandling antagelser, metode og resultater Anna Amilon Materiel vurdering Ved vurderingen af en afgørelses materielle indhold vurderes afgørelsens korrekthed i forhold

Læs mere

Dansk Erhvervs gymnasieanalyse Sådan gør vi

Dansk Erhvervs gymnasieanalyse Sådan gør vi METODENOTAT Dansk Erhvervs gymnasieanalyse Sådan gør vi FORMÅL Formålet med analysen er at undersøge, hvor dygtige de enkelte gymnasier er til at løfte elevernes faglige niveau. Dette kan man ikke undersøge

Læs mere

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0 Hypotesetest Hypotesetest generelt Ingredienserne i en hypotesetest: Statistisk model, f.eks. X 1,,X n uafhængige fra bestemt fordeling. Parameter med estimat. Nulhypotese, f.eks. at antager en bestemt

Læs mere

Analysestrategi. Lektion 7 slides kompileret 27. oktober 200315:24 p.1/17

Analysestrategi. Lektion 7 slides kompileret 27. oktober 200315:24 p.1/17 nalysestrategi Vælg statistisk model. Estimere parametre i model. fx. lineær regression Udføre modelkontrol beskriver modellen data tilstrækkelig godt og er modellens antagelser opfyldte fx. vha. residualanalyse

Læs mere

Bilag 12 Regressionsanalysens tabeller og forklaringer

Bilag 12 Regressionsanalysens tabeller og forklaringer Bilag 12 Regressionsanalysens tabeller og forklaringer Regressionsanalysens tabeller og forklaringer Regressionsanalysen vil være delt op i 2 blokke. Første blok vil analysere hvor meget de tre TPB variabler

Læs mere

Postoperative komplikationer

Postoperative komplikationer Løsninger til øvelser i kategoriske data, oktober 2008 1 Postoperative komplikationer Udgangspunktet for vurdering af den ny metode må være en nulhypotese om at der er samme komplikationshyppighed, 20%.

Læs mere

Metodenotat til analysen:

Metodenotat til analysen: Metodenotat til analysen: Betydning af forsinkelser ved Limfjorden for nordjyske virksomheder Dette metodenotat beskriver den anvendte metode i analysen Betydning af forsinkelser ved Limfjorden for nordjyske

Læs mere

Eksamen Bacheloruddannelsen i Medicin med industriel specialisering

Eksamen Bacheloruddannelsen i Medicin med industriel specialisering Eksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Forsøgsdesign og metoder Bacheloruddannelsen i Medicin med industriel specialisering 6. semester Eksamensdato: 17-02-2015 Tid: kl. 09.00-11.00 Bedømmelsesform

Læs mere

nye job i sommerhalvåret

nye job i sommerhalvåret Kasper Hahn-Pedersen, økonomisk konsulent khpe@di.dk, 3377 3432 JUNI 2018 18.000 nye job i sommerhalvåret DI s medlemmer forventer fremgangen fortsætter ind i efteråret. Svarene fra vores medlemmer indikerer,

Læs mere

Regressionsanalyse i SurveyBanken

Regressionsanalyse i SurveyBanken Først vælges datasættet De Kommunale Nøgletal. Klik på Variable Description og derefter De Kommunale Nøgletal 2010. De enkelte variable i datasættet bliver nu oplistet og kan vælges. Klik herefter på Analysis

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 216 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Anvendt Statistik Lektion 6. Kontingenstabeller χ 2- test [ki-i-anden-test]

Anvendt Statistik Lektion 6. Kontingenstabeller χ 2- test [ki-i-anden-test] Anvendt Statistik Lektion 6 Kontingenstabeller χ 2- test [ki-i-anden-test] Kontingenstabel Formål: Illustrere/finde sammenhænge mellem to kategoriske variable Opbygning: En celle for hver kombination af

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 2016 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Profil af personer, iværksættere og virksomheder vejledt i den lokale erhvervsservice i Region Midtjylland 2013

Profil af personer, iværksættere og virksomheder vejledt i den lokale erhvervsservice i Region Midtjylland 2013 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2014: Profil af personer, iværksættere og virksomheder vejledt i den lokale erhvervsservice i Region Midtjylland 2013 En sammenlignende analyse af 17 udvalgte kommuner

Læs mere

Opgave 1 Betragt to diskrete stokastiske variable X og Y. Antag at sandsynlighedsfunktionen p X for X er givet ved

Opgave 1 Betragt to diskrete stokastiske variable X og Y. Antag at sandsynlighedsfunktionen p X for X er givet ved Matematisk Modellering 1 (reeksamen) Side 1 Opgave 1 Betragt to diskrete stokastiske variable X og Y. Antag at sandsynlighedsfunktionen p X for X er givet ved { 1 hvis x {1, 2, 3}, p X (x) = 3 0 ellers,

Læs mere

Lineær regression. Simpel regression. Model. ofte bruges følgende notation:

Lineær regression. Simpel regression. Model. ofte bruges følgende notation: Lineær regression Simpel regression Model Y i X i i ofte bruges følgende notation: Y i 0 1 X 1i i n i 1 i 0 Findes der en linie, der passer bedst? Metode - Generel! least squares (mindste kvadrater) til

Læs mere

Statistik i GeoGebra

Statistik i GeoGebra Statistik i GeoGebra Peter Harremoës 13. maj 2015 Jeg vil her beskrive hvordan man kan lave forskellige statistiske analyser ved hjælp af GeoGebra 4.2.60.0. De statistiske analyser svarer til pensum Matematik

Læs mere

NY CHANCE TIL ALLE HALTER

NY CHANCE TIL ALLE HALTER 16. april 2008 af Jes Vilhelmsen direkte tlf. 33557721 Resumé: NY CHANCE TIL ALLE HALTER Vurderet ud fra regeringens egne målsætninger halter NY CHANCE TIL ALLE, og værst ser det ud med hensyn til målet

Læs mere

Kvantitative Metoder 1 - Forår 2007. Dagens program

Kvantitative Metoder 1 - Forår 2007. Dagens program Dagens program Kapitel 7 Introduktion til statistik Organisering af data Diskrete variabler Kontinuerte variabler Beskrivende statistik Fraktiler Gennemsnit Empirisk varians og spredning Empirisk korrelationkoe

Læs mere

Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse

Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse d. 22.05.2017 Brian Krogh Graversen (DØRS) Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse I kapitlet Udenlandsk arbejdskraft i Dansk Økonomi, forår 2017 analyseres det, hvordan indvandringen

Læs mere

LUP læsevejledning til regionsrapporter

LUP læsevejledning til regionsrapporter Indhold Overblik... 2 Sammenligninger... 2 Hvad viser figuren?... 3 Hvad viser tabellerne?... 5 Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne... 6 Øvrigt materiale Baggrund og metode for LUP Fødende: Analysemetoderne,

Læs mere