PROJEKTRAPPORT. Grøn klimarenovering og kreativ vækst. Projekt: - i Helsingør Kommune. Version 9. september 2013

Transkript

1 Version 9. september 2013 Projekt: PROJEKTRAPPORT

2 INDHOLD FORORD... 3 PROJEKTBESKRIVELSE... 4 PROJEKTETS GENNEMFØRELSE... 7 PROJEKTORGANISATIONEN... 7 Styregruppen... 7 Organisationsplan - version - november FORUM (2) FOR KREATIVE OG PRODUKTIVE FORRETNINGSMODELLER... 9 Session 1: 18. september Fotos fra session Session 2: 27. september Session 3: 9. oktober FORUM (4) FOR KLYNGEDANNELSE OG NETVÆRKSSAMARBEJDE KREATIV SPARRING Kommissorium og procesplan Netværksmøde 1 - onsdag d. 12. december 2012: Netværksmøde 2 - onsdag d. 23. januar 2013: Netværksmøde 3 - Torsdag d. 28. februar 2013: Fotos fra Netværksmøde 3 på KlimaCampus Helsingør FORUM (4) AFSLUTNINGSEVENT PÅ KLIMACAMPUS HELSINGØR - TIRSDAG D. 30. APRIL KLIMACAMPUS HELSINGØR FORMIDLING WEBPORTAL NYHEDSBREVE IDÉ- OG INITIATIVKATALOGET 12 INITIATIVER EVALUERING AF MÅLOPFYLDELSE OG RESULTATFORVENTNINGER PROJEKTREGNSKAB BILAG 1: FORUM 3 - SESSION 1 D. 18. SEPTEMBER 2013 / OVERSIGT OG INVITEREDE OG DELTAGERE BILAG 2: FAKTA OM FORUM (4) NETVÆRKETS VIRKE Bilag 2.1: Netværkets deltagere Bilag 2.2: Netværksmøde 1 - onsdag d. 12. december 2012: REFERAT Bilag 2.3: Netværksmøde 2 - onsdag d. 23. januar 2013: REFERAT Bilag 2.4: Netværksmøde 3 - torsdag d. 28. februar 2013: REFERAT

3 FORORD Formål Projektforventninger Målgruppe Projektrapportens indhold Idé og initiativkatalog Forfattere Projektets formål var at skabe og synliggøre kreative klynger med deltagelse af ca. 40 håndværksvirksomheder i Helsingør Kommune, der i et samspil med andre lokale og eksterne kreative aktører skulle udvikle kompetence adresseret til grøn klimarenovering og kreativ vækst, øget produktivitet og konkurrenceevne i byggeerhvervet, ved anvendelse af nye innovationsformer og forretningsmodeller, med fokus på især de små og mellemstore virksomheder. Projektets gennemførelse skulle opfylde følgende forventninger: - Vise, hvordan nye relationer mellem politikere, forvaltninger, professioner, virksomheder, medarbejdere og borgere kan udvikles til nye måder at samarbejde på, som både er innovative og effektive. - Medvirke til at skabe en bæredygtig praksis for disse relationer i et kreativt medspil fra andre aktører. - Afdække og prioritere valg, som involverer borgere og inddrager teknologi og processer på en ny produktiv og sammenhængende måde. - Medvirke til udvikling og videndeling om: 1. Bæredygtig tænkning og praksis i nye fællesskaber, 2. Et nyt syn på produktivitet, 3. Kreative og innovative strukturer for netværkssamarbejde, 4. Håndværk og klimaturisme. Projektets målgruppe var netværket Klimahåndværkere i Helsingør, borgere i Helsingør, ejere af bygninger, lejere og brugere i Helsingør Kommune, samt uddannelsesinstitutioner og aktører i byggeriets leverancekæde (arkitekt- og ingeniørrådgivere, byggevareproducenter/- leverandører, pengeinstitutter, plan- og bygningsmyndigheder, ejendomsmæglere m.fl.). I rapporten gøres rede for: - Projektbeskrivelsen. - Projektets gennemførelse. - KlimaCampus Helsingør. - Idé- og Initiativkataloget 12 initiativer. - Formidling. - Evaluering af målopfyldelse og resultatforventninger. Som en del af afrapporteringen er der udarbejdet et Idé og initiativkatalog (hvidbog). I Kataloget gøres bl.a. rede for: - 12 innovative Klimarenoverings-initiativer adresseret til at skabe fremdrift i Helsingør Kommunes Klimastrategi Idekatalogets samspil med Helsingør Kommunes Klimastrategi. - Fundraising af ca. 20 mio. kr. til finansiering af katalogets initiativer i peroden 2013 medio Projektrapporten og Idé- og Initativ-kataloget er udarbejdet af Henrik Davidsen og Allan Dam, PKEConsult på vegne af styregruppen for Projekt Grøn klimarenovering og kreativ vækst i Helsingør Kommune. Idé- og Initativ-kataloget er udarbejdet med bidrag fra Forum (4) netværket: Klyngedannelse og netværksarbejde - Kreativ sparring (se bilag 2.1). August 2013 Projekt. Allan Dam (projektleder) PKEConsult (Mobil / allan@pke-consult.dk) 3

4 PROJEKTBESKRIVELSE Resumé - fra ansøgningen Projektets baggrund - fra ansøgningen Formål - fra ansøgningen Målgruppe - fra ansøgningen Forventede projektaktivitet - fra ansøgningen Med den netop gennemførte og afsluttede Klimauddannelse for håndværksvirksomheder i Helsingør, var der blevet skabt grundlag for en langt mere helhedsorienteret og bred klimaindsats. Uddannelsen havde skabt en ramme, der kreativt kan udnytte det grønne vækstpotentiale. Der var et behov for en strategisk og innovativ udvikling af netværket og byggevirksomhedernes forretningsgrundlag, med særlig vægt på klima og bæredygtighed. Projektet skulle vise, hvordan nye relationer mellem politikere, forvaltninger, professioner, virksomheder, medarbejdere og borgere kunne udvikle nye måder at samarbejde på, som både var innovative og effektive. Perspektivet var at skabe en bæredygtig praksis med kreativt medspil fra andre aktører. Tiden var til bevidste og prioriterede valg, som involverer borgere og inddrager teknologi og processer på en ny produktiv og sammenhængende måde. Projektet skulle udvikle og dele viden om: 1. Bæredygtig tænkning og praksis i nye fællesskaber. 2. Et nyt syn på produktivitet. 3. Kreative og innovative strukturer for netværkssamarbejde. 4 Håndværk og klimaturisme. Byggeriet havde brug for, at også håndværksvirksomheder og håndværkere har viden til at agere kreativt og innovativt i nye og udviklende samarbejdsformer. Kreativitet gøres ofte til et spørgsmål om at tænke så vildt og anderledes som muligt. Men kreativitet handler ikke om at kunne tænke på bestemte måder; det gælder først og fremmest om at kunne handle og ændre en praksis. Udfordringen var en fornyelse, der gør en praksis bedre, mere effektiv og bæredygtig. Det kræver viden om det, man vil forny. Projektets formål var at skabe og synliggøre kreative klynger med ca. 40 håndværksvirksomheder i Helsingør kommune, der i et samspil med andre lokale og eksterne kreative aktører udvikler kompetence adresseret til grøn klimarenovering og kreativ vækst, en øget produktivitet og konkurrenceevne i byggeerhvervet, ved anvendelse af nye innovationsformer og forretningsmodeller, med fokus på især de små og mellemstore virksomheder. Målgruppen var netværket Klimahåndværkere i Helsingør, borgere i Helsingør, ejere af bygninger, lejere og brugere i Helsingør Kommune, samt uddannelsesinstitutioner og aktører i byggeriets leverancekæde (arkitekt- og ingeniørrådgivere, byggevareproducenter/-leverandører, pengeinstitutter, plan- og bygningsmyndigheder, ejendomsmæglere m.fl.). Der skulle etableres følgende fora: 1. Forum for grøn klimarenovering og kreativ vækst - styregruppe 2. Forum for kreative og produktive forretningsmodeller 3. Forum for det virtuelle og fysiske eksperimentarium 4. Forum for klyngedannelse og netværkssamarbejde kreativ sparring Der skulle tilvejebringes følgende produkter: 1. Håndværk og klimaturisme en guide. 2. Udarbejdelse af en Hvidbog over indsatsområder adresseret til, hvordan et netværk af byggevirksomheder sammen med et innovationsnetværk kunne bidrage til Helsingør Kommunes Klimastrategi ved klimarenovering af udvalgte bygningssegmenter. 4

5 Forventet tids- og aktivitetsplan - fra ansøgningen Succeskriterier og forventet resultat - fra ansøgningen Projektets organisering - fra ansøgningen Projektets forventede tids-og aktivitetsplan var: 1. Etablering af Forum for grøn klimarenovering og kreativ vækst (juni 2012). 2. Etablering af Forum for kreative og produktive forretningsmodeller (august - november) 3. Etablering af Forum for det virtuelle og fysiske eksperimentarium (september - november) 4. Etablering af Forum for klyngedannelse og netværkssamarbejde kreativ sparring (oktober 2012) 5. Udarbejdelse af Håndværk og klimaturisme- en guide (november 2012 februar 2013) 6. Udarbejdelse af Hvidbog over indsatsområder (december februar 2013). Projektet forventedes at lede frem til: - Skabelse af 3-4 netværk, der har fokus på udvalgte segmenter af de bygninger i Helsingør-området, der klimarenoveres og en permanent kreativ klynge. - Udarbejdelse af en Hvidbog over indsatsområder, hvor de etablerede byggevirksomhedsnetværk og innovationsnetværket kan bidrage til at understøtte Helsingør Kommunes Klimastrategi. - Uddannelse af guider til Håndværk og klimaturisme. - Dannelse af nye fællesskaber, der realistisk kan arbejde hen mod et robust og bæredygtigt lokalsamfund. I projektets organisering forventedes etableret, som vist i figuren nedenfor: 1. Forum for grøn klimarenovering og kreativ vækst (styregruppe). 2. Forum for kreative og produktive forretningsmodeller. 3. Forum for det virtuelle og fysiske eksperimentarium. 4. Forum for kreativ klyngedannelse og netværkssamarbejde (Kreativ sparring). I Forum 1 (projektets styregruppe) forventedes at have deltagelse af: Lemmy Hinrichsen, Murerfirmaet L.L.Hinrichsen ApS (formand) samt repræsentanter for lokale og eksterne innovative og kreative aktører, Vækst & Viden, Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur og Energipolitisk konsulent Henrik Lilja, Håndværksrådet. Figuren nedenfor illustrerer det forventede samspil mellem projektets fora og aktiviteter. Forum 1 var projektets styregruppe, der skulle lede og koordinere aktiviteterne, og sikre fremdrift og forankring i praksis. Formand: Lemmy Hinrichsen, Murerfirmaet L.L Hinrichsen ApS Facilitator: Allan Dam, PKEConsult Når projektet var etableret skulle der vælges 1 repræsentant fra forum 2, 3 og 4 til at indgå i projektets styregruppe. 5

6 Inddragelse af andre aktører Forum 2 forventedes at omhandle hele netværket af Klimahåndværksvirksomheder i Helsingør. Opgaven her var at udvikle nye, kreative og produktive forretningsmodeller. Dette forum er åbent for andre interesserede virksomheder. Forum 3 forventedes at være et virtuelt og fysisk eksperimentarium, herunder bl.a. guideuddannelse og guidning i Håndværk og Klimaturisme. Det forventedes, at der tidligt i starten af projektet findes fysiske demonstrationsprojekter. Forum 4 forventedes at være projektets kreative sparringspartner, som skulle mødes 2 til 3 gange i projektforløbet, og som skulle stå til rådighed for medspil, når det ønskedes, i styregruppen og i forum for forretningsmodeller og eksperimentarium. Projektet er en videreførelse af Klimauddannelsen for håndværksvirksomheder i Helsingør, der havde som formål at skabe grundlaget for en langt mere helhedsorienteret og bred klimaindsats, til gavn for såvel virksomheder og borgere i kommunen, hvor de ca. 40 virksomheder, der gennemførte uddannelsen, havde dannet et løst koblet netværk som en del af kommunens lokale Håndværkerliste. Derudover havde projektet en direkte reference til gennemførelsen af Helsingør Kommunes klimastrategi. 6

7 PROJEKTETS GENNEMFØRELSE Projektorganisationen Styregruppen 6 møder Forum for grøn klimarenovering og kreativ vækst (styregruppe) havde afholdt i alt 6 møder i perioden juni 2012 januar mødetemaer På møder har følgende temaer været til behandling: 1. Projektorganisering. 2. Projektadministration. 3. Økonomi og aftaleforhold. 4. Formidling Projekweb. 5. Procesplan. 6. Projektets fora Forumaktiviteter. 7. Forum 4: Klyngedannelse og netværk Kreativ sparring Procesplan. 8. Lokaliteter til det fysiske eksperimentarium - Fabriksvej 20 som Klima Campus. 9. Relationerne til Vækst & Viden 10. Uddannelsestilbud fra Vækst & Viden og Helsingør Kommune 11. Håndværk og Klimaturisme 12. Klimauddannelse for håndværkere. 13. Byggebranchemøde med Helsingør Kommune - januar Borger-og virksomhedsmøde februar Procesplan - version september 2012 Procesplanen nedenfor viser, at Styregruppen forventede: - At afholde i alt 6 møder. - At arbejde med webportalformidling i hele projektperioden. - At gennemføre 3 sessioner i de tre fora. - At udarbejde en håndværk- og klimaturismeguide. - At udarbejde en Hvidbog over indsatsområder. Procesplan: Version - september

8 Organisationsplan - version - november 2012 Organisationsplan: Version - november 2012 På baggrund af erfaringer fra bl.a. session 1 i Forum for kreative og produktive forretningsmodeller d. 19. september 2012, besluttede styregruppen at arbejde videre med afsæt i den i figuren til højre viste organisationsplan. Dvs. en organiseringen opdelt i følgende dele: 1. Et forum for samarbejdspartnere. 2. Et bygherrenetværk, der skal bidrage til at skabe en bygherredrevet markedsåbning af Klimabyggesager. 3. VirksomhedsFyrtårne, som skaber en branchedreven udvikling af Klima-kompetence, Klima-byggekomponenter og Klima-salg. 4. En programledelse. 5. Et skolesamarbejde. Planen skulle bl.a. medvirke til at understøtte kommunens klimapolitik ved fortsat udviklingen af Klimahåndværkerkompetence i byggebranchen i Helsingør Kommune. 8

9 Forum (2) for kreative og produktive forretningsmodeller Session 1: 18. september 2012 Formål Indbydelse Sessionens formål var: - Introduktion til Projekt i Helsingør Kommune. - Drøftelse af mål, strategi, organisering og resultatforventninger til arbejdet i Forum 2: Kreative klynger, herunder 7 veje til en SMV-venlig udbudspolitik - Håndværksrådets bud på en SMV-venlig kommunal udbudsog indkøbspolitik og produktive forretningsmodeller(små og mellemstore virksomheder SMV). - Drøftelse af Forum 2-klyngens interne organisering og dannelse af tematiserede netværk. - Udarbejdelse af procesplan for det videre arbejdet i Forum 2-klyngen. Den primære målgruppe for Forum (2) for kreative og produktive forretningsmodeller var de ca. 40 deltagere i Klimauddannelsen for mestre og rådgivere med hjemsted i Helsingør Kommune (se invitations- og delgerlisten - bilag 1). Program Organisering og indsats Der blev, som vist nedenfor, gjort rede for Forum 2: Kreative klyngens organisering og indsats. 9

10 Session 1 - Forum 3 Der blev endvidere gjort rede for, at formålet med Forum 3 - session 1 var: - Drøftelse af mål, strategi, organisering og resultatforventninger til arbejdet i Forum 3: Det virtuelle og fysiske eksperimentarium. - Drøftelse af oplæg til koncept for Klimaturisme-guide og digitale kommunikationsværktøjer. - Udarbejdelse af procesplan for det videre arbejdet i Forum 3-klyngen. Programmet for Session er vist nedenfor. Session 1 - Forum 4 Der blev ligeledes gjort rede for, at formålet med Forum 4 - session 1 var: - Introduktion til Projekt i Helsingør Kommune. - Drøftelse af mål, strategi, organisering og resultatforventninger til arbejdet i Forum 4: Klyngedannelse og netværksarbejde Kreativ sparring. - Drøftelse af Forum 4-klyngens interne organisering og dannelse af tematiserede netværk. - Udarbejdelse af procesplan for det videre arbejdet i Forum 4-klyngen. Programmet for Session er vist nedenfor. 10

11 Opsamling Perspektivering Deltagerne gjorde under opsamlingen opmærksom på: - At de kun så en begrænset interesse i at deltage i flere sessioner med et generelt eller tematiserende indhold. Hverken i Forum 2, 3 eller 4. - At de ønskede at arbejde videre med konkrete indsatser, som havde kurs mod faktura - nu. Styregruppen tog efterfølgende deltagernes udsagn til efterretning og besluttede: - At opgive at gennemføre de planlagte Forum 3 og 4 sessioner - At videreførelse af Forum 1 klyngen med kurs mod konkrete indsatser og faktura. - At Forum 4 s virke skulle være et styregruppeanliggende. - At etableringen af Forum 4 klyngen ligeledes skulle have kurs mod konkrete indsatser. Fotos fra session 1 Session 2: 27. september 2012 Som vist i programmet for Session 2, var der sat kurs mod følgende konkrete indsatser: - Deltagernes involvering i et stort offentligt arrangement d. 27. november Start på en produktivitets- og vækstfremmende netværksdannelse - Nedsættelse af en arbejdsgruppe, der i samrbejde med Industriforeningen skulle udarbejde et oplæg til Helsingør Kommune om en bedre udbudspolitik. 11

12 Session 3: 9. oktober 2012 Program Som vist i programmet for Session 3, var der sat kurs mod følgende konkrete indsatser: - At skaffe flere opgaver og dermed øget vækst og indtjening med afsæt i et salgssamarbejde mellem klimahådværkerne. - At rette henvendelse til Økonomiudvalget med anmodning om kommunens medvirken til at udbyde demonstrationsprojektet til fremme af bæredygtig- energibesparende energirenovering. - Nedsættelse af en arbejdsgruppe, der i samarbejde med Industriforeningen skulle udarbejde et oplæg til Helsingør Kommune om en bedre udbudspolitik. Opfølgning Deltagerne nåede frem til, at Netværket ikke kunne komme videre før Kommunen mere præcist gjorde rede for, hvad der forventes af Klimahåndværkerne, herunder fremkom med en redegørelse for: - Hvad målet var, og hvilken strategi lå til grund for samarbejdet mellem Klimahåndværkerne og Helsingør Kommune. - Hvad Klimahåndværkerne skulle gøre for at blive attraktive partnere. - Hvilke behov for kompetencer i Klimanetværket, kommunen så for sig? - Hvad nyt Klimauddannelsen for virksomhedens medarbejdere kunne tilføre og hvor differentieret det kunne gøres. Netværket besluttede: - At Per Boesen fra Vækst & Viden skulle foranledige et møde mellem Netværket og Helsingør Kommune. - At Lemmy Hinrichsen og Allan Dam skulle foretage en sondering af de øvrige Klimahåndværkeres fortsatte opbakning til netværkets videre udvikling, og de igangsatte initiativer ikke mindst samarbejdet med Helsingør Kommune, og en mere samlende og fælles markedsføring/salg. 12

13 Forum (4) for klyngedannelse og netværkssamarbejde kreativ sparring Kommissorium og procesplan Kommissorium Procesplan Forum 4 netværkets kommissorium var: 1. At være medskabere af og deltagere i et netværk af rådgivere, kunstnere, håndværksvirksomheder, komponentfabrikanter/-leverandører, pengeinstitutter m.fl. der skitserer løsningsmuligheder med en høj æstetisk og byggeteknisk kvalitet. Gerne med et særligt Helsingør Kommune fingeraftryk. 2. At deltage som parter i skabelse af en beboerforeningsdrevet markedsåbning af klimarenovering ved at træde ind i rollen som programlægger, bygherrerådgiver producenter/leverandører/ udførende overfor grundejerforeninger og parcelhusejere. 3. At medvirke til design og produktion af mockups af udvalgte bygningsdele, der kan markedsføres som delvis præfabrikerede systemleverancer i en industriel proces, der kan give kunder et bedre og billigere produkt samt kortere byggetid. Forum 4 netværk skulle endvidere forestå Design og produktion af mock ups af udvalgte bygningsdele, der kunne markedsføres som delvis præfabrikerede systemleverancer i en industriel proces, forudsætter en betydelig fundraising. Arbejdet hermed forventedes indledt i slutningen af projektperioden, jf. procesplanen nedenfor. Forum 4: Klyngedannelse og netværk Kreativ sparring Procesplan version januar 2013 Note: Den røde streg markerede den forventede afslutningen på Projekt: Grøn klimarenovering og kreativ vækst i Helsingør Kommune Møder Forum (4) netværket har afholdt 3 møder i perioden december 2012 april Netværket medlemmer fremgår af bilag 2. Netværkets medlemmer Se bilag

14 Netværksmøde 1 - onsdag d. 12. december 2012: Mødets formål og program Referat Se bilag 2.2. Netværksmøde 2 - onsdag d. 23. januar 2013: Mødets formål og program Referat Se bilag

15 Netværksmøde 3 Torsdag d. 28. februar 2013 Mødets formål og program Referat Se bilag 2.4. Fotos fra Netværksmøde 3 på KlimaCampus Helsingør 15

16 Forum (4) AfslutningsEvent på KlimaCampus Helsingør - tirsdag d. 30. april 2013 Pressemeddelelse Som vist i nedstående pressemeddelelse fra Helsingør Kommune omtalte overrækkelse af Klimahåndværker i Helsingør Kommune certifikat var samtidigt AfslutningsEvent for Forum (4) Netværkets virke. Arkitekt Finn Strabo og kunstner Catharina Elisabet Nordlindh satte spot på klimahåndværk, Forum (4) netværket og fremtidens KlimaCampus Helsingør. Deltagere AfslutningsEventen havde ca. 40 deltagere (Klimahåndværkere, Klimahåndværkermestre, Forum (4) Netværksmedlemmer, borgmesteren, byrådsmedlemmer, repræsentanter Center for Plan, Kultur og Erhverv, Helsingør Kommune, erhvervsskoleundervisere m.fl.). 16

17 Fotos fra Forum (4) Afslutningseventen d. 30. april

18 KLIMACAMPUS HELSINGØR Realiseringen af ideen om KlimaCampus Helsingør blev indledt med afholdelse at et Klimauddannelsesforløb for håndværkere i baghuset i Helsingør Dagblads tidligere lokaler på Fabriksvej 20 (baghuset) i perioden februar april Bygningen er opført i 1970 erne. Baghuset har i en årrække været ubenyttet, men blev i forbindelse med uddannelsesforløbet taget i brug som undervisningssted og som værksted for produktion af prototyper til klimarenovering af bygningsdele. Udgifterne til den midlertidige fysiske indretning af baghuset til undervisningsformål blev afholdt af Helsingør Kommune, mens udgifter til afholdelse af begivenheder i relation til undervisningsforløbet samt AfslutningsEventen d. 30. april 2013 er afholdt som projektudgifter. Baghusets indretning fremgår af tegningerne nedenfor. 18

19 KlimaCampus Helsingør - funktionsområder Dette initiativ skulle ses som en start på etablering af KlimaCampus Helsingør, der på sigt vil kunne omhandle etablering og drift af: - Et værksted for design og konstruktion af udvalgte klimarenoveringsbygningsdels-protyper med tilhørende CO 2- og energiregnskab. - En platform for formidling relateret til DEMO-byggerier, der viser Klimabæredygtige tiltag mellem husene og for hver enkelt bygningsdel indenfor og udenpå husene i de udvalgte DEMO-boligområder. - Et hjemsted for Klimauddannelsesforløb for mestre og svende med fokus på praksisnære og innovative uddannelsesforløb for byggevirksomheder (mestre og svende) baseret på kobling af demonstrationsbyggerier til undervisningen. - En platform for dannelse af innovative netværk med deltagelse af rådgive- re, kunstnere, håndværksvirksomheder, komponentfabrikanter/- leverandører, pengeinstitutter m.fl. der skitserer løsningsmuligheder med en høj æstetisk og byggeteknisk kvalitet. Gerne med et særligt Helsingør Kommune fingeraftryk. 19

20 20

21 FORMIDLING Webportal Forside Hjemmesiden KlimaCampus Helsingør er designet og driftet som en del af projektets formidlingsinsats. Se linket -> 21

22 Find din klimahåndværker Borgere kan komme i kontakt med Klimahåndværkerne via e- mailadresser anført i Håndværkerlisten. 22

23 Nyhedsbreve Nyhedsbrev 1 23

24 Nyhedsbrev 2 24

25 IDÉ- OG INITIATIVKATALOGET 12 INITIATIVER Resumé I tekstboksen nedenfor og på næste side er der vist et resumé af Idéog Initiativkatalogets 12 initiativer til fremme af målopfyldelsen i Helsingør Kommunes klimastrategi. Fortsættes 25

26 26

27 EVALUERING AF MÅLOPFYLDELSE OG RESULTATFORVENTNINGER Evalueringstilgang Evalueringen var, som vist i skemaet nedenfor, adresseret til henholdsvis Håndværksvirksomheder, Projektorganisationen virke og de forventede Projektprodukter. Projektmål Gennemført Opfyldelsesgrad Evalueringen efterlod et indtryk af, det på trods af en aktiv indsats fra Styregruppens side bistået af konsulenter fra PKEConsult, ikke lykkedes at komme i hus med opfyldelse af alle projektmål og resultatforventningerne. Håndværksvirksomheder (1) Udvikling af kompetence adresseret til grøn klimarenovering og kreativ vækst. (2) Skabelse af øget produktivitet og konkurrenceevne ved anvendelse af nye innovationsformer og forretningsmodeller Klimauddannelse for håndværkere og 3 sessioner i Forum 2 Kun delvist opfyldt. 3 sessioner i Forum 2. Kun delvist opfyldt. Der er afhold 1 formidlings- Event (AfslutningsEvent på KlimaCampus Helsingør- tirsdag d. 30. april 2013). Implementeringen nye innovationsformer og forretningsmodeller er ikke påbegyndt Projektorganisation. Etablering af følgende fora: Forum (1) for grøn klimarenovering og kreativ vækst - styregruppe Forum (2) for kreative og produktive forretningsmodeller Forum (3) for det virtuelle og fysiske eksperimentarium Forum (4) for klyngedannelse og netværkssamarbejde kreativ sparring Dette Forum blev etableret ved projektets Styregruppe. Dette forum blev etableret, men med en begrænset tilslutning og opbakning fra Klimahåndværkerne. Dette Forum blev etableret ved projektets Styregruppe og fik skabt starten på KlimaCampus Helsingør på Fabriksvej 20. Dette forum blev etableret og har været meget innovative, aktive og produktive. Bl.a. i udarbejdelse af Idé- og Initiativkataloget samt ved kontakt til grundejerforeninger. Opfyldt som forventet. Opfyldt i begrænset omfang. Opfyldt over forventning. Opfyldt over forventning. Produkter. Tilvejebringelse af: (3) Hvidbog over indsatsområder (4) Skabelse af 3-4 netværk, der har fokus på udvalgte segmenter af de bygninger i Helsingør-området, der klimarenoveres (4) Skabelse af en permanent kreativ klynge. (4) Håndværk og klimaturisme en guide (5) Uddannelse af guider til Håndværk og klimaturisme. (6) Dannelse af nye fællesskaber, der realistisk kan arbejde hen mod et robust og bæredygtigt lokalsamfund. Dette produkt blev leveret i kraft Idé- og Initiativkataloget Der blev ikke etableres permanente netværk. Forum (4) netværket ønskede at forsætte som permanent netværk. Denne guide blev ikke udarbejdet, men der er gjort rede for et koncept til denne i Idé- og Initiativkataloget Denne uddannelse blev ikke gennemført, men der er gjort rede for et koncept til denne i Idéog Initiativkataloget Dette produkt viste sig at lægge langt ud over projektet rammer. Opfyldt som forventet. Ikke opfyldt. Opfyldt som forventet. Opfyldt i begrænset omfang. Opfyldt i begrænset omfang. Ikke opfyldt. 27

28 PROJEKTREGNSKAB Regnskabsforklaring Som vist i regnskabsoversigten nedenfor er der balance mellem projektbudgettet og projektregnskabet. Der har været færre udgifter relateret til budgetpost 1. Projekorganisation og været tilsvarende flere udgifter til relateret til budgetpost 2. Eksterne aktører. De budgetterede og de afholdte udgifter relateret til budgetposterne 3, 4 og 5 balancerer. Nr. Budgetposter Regnskab Budget 1. Projektorganisation Projektledelse Revision Lokaleudgifter Forplejning Organisering af fora Styregruppemøder Afvikling af fora-sessioner I alt Eksterne aktører Advisement Håndværksrådet Kunstnere Lokale rådgivere I alt Hvidbog Synopsis og research Interview og forareferater Redigering I alt Projektfacilitering Forretningsmodeller Kreativ sparring Fysisk experimentarium - Campus Opsøgning af virksomheder I alt Digital kommunikation Kravspecifikation til hjemmeside Webproduktion Drift Formidling og support til KK I alt i alt

29 BILAG 1: FORUM 3 - SESSION 1 D. 18. SEPTEMBER 2013 / OVERSIGT OG IN- VITEREDE OG DELTAGERE 29

30 30

31 31

32 BILAG 2: FAKTA OM FORUM (4) NETVÆRKETS VIRKE Bilag 2.1: Netværkets deltagere 32

33 Bilag 2.2: Netværksmøde 1 - onsdag d. 12. december 2012: REFERAT 1. Velkomst og introduktion til Projekt Projektets formål Projektets organisering Lemmy Hinrichsen, Murerfirmaet L.L.Hinrichsen og projektleder Allan Dam, PKEConsult indledte med at gøre rede for, at dagens netværksmøde indgår i Projekt: i Helsingør Kommune, som gennemføres med støtte fra Helsingør kommune. Projektets formål er: At vise, hvordan nye relationer mellem politikere, forvaltninger, professioner, virksomheder, medarbejdere og borgere kan udvikle nye måder at samarbejde på, som både er innovative og effektive. Perspektivet er at skabe en bæredygtig praksis med kreativt medspil fra andre aktører. At udarbejde en hvidbog, der kan danne grundlag for - Bevidste og prioriterede valg, som involverer borgere og inddrager teknologi og processer på en ny produktiv og sammenhængende måde. - En strategisk og innovativ udvikling af byggevirksomhedernes forretningsgrundlag, med særlig vægt på klima og bæredygtighed. Projektet ledes af en styregruppe med følgende medlemmer: Formand Lemmy Hinrichsen, Murerfirmaet L.L Hinrichsen ApS, projektleder Allan Dam, PKEConsult, konsulent Henrik Lilja, Håndværksrådet, fagkonsulent Carsten Thorsen, Dansk Metal. Vækst og Viden A/S Helsingør deltager i Styregruppens møder efter behov. Som en del af projektorganisationen er/vil der, som vist i figuren til venstre, blive etableret følgende fora: Forum 2, der primært består af hele netværket af Klimahåndværksvirksomheder i Helsingør Kommune. Forum 2 har til opgave at udvikle nye, kreative og produktive forretningsmodeller. Forum 2 er åbent for andre interesserede virksomheder i Helsingør Kommune. Forum 3 har til opgave at komme med input til skabelse af et virtuelt og fysisk eksperimentarium. Det forventes, at der tidligt i starten af projektet findes fysiske demonstrationsprojekter. F.eks. Borupgård Vest, Fabriksvej 20 m.fl. Forum 4 har til opgave at være projektets kreative aktør og sparringspartner for de øvrige fora. Projektets fremdrift Lemmy Hinrichsen og projektleder Allan Dam sluttede der indledning med at gøre rede for, at der siden 11. juni 2012 er gennemført følgende projektaktiviteter: 4 Styregruppemøder. Session 1 i Forum 2:Kreative klynger og produktive forretningsmodeller d. 18. september netværksmøder i Forum 2:Kreative klynger og produktive forretningsmodeller. Udarbejdelse af Nyhedsbreve 1. Løbende Opdatering af projektets hjemmeside 33

34 2. Helsingør Kommunes klimainitiativer adresseret til borgere og håndværksvirksomheder Pjecen Klima, Energi og Bygningsrenovering Klimakonsulent Karen Marie Pagh Nielsen, Center for Kultur, Plan og Erhverv, Helsingør Kommune gjorde rede for følgende kommunale klimaaktiviteter - adresseret til borgere og håndværksvirksomheder: Pjecen Klima, Energi og Bygningsrenovering Hvad gør din kommune og hvad kan du selv gøre?, der er på 28 sider og bliver omdelt til alle husstande i kommunen ved årsskiftet Folderen tager afsæt i at Klimaet er en fællessag. Målet for Helsingør Kommune er at årligt at reducere CO 2-udledningen med 2 %. Husholdninger står som vist i figuren nærmest til venstre for ca. 38% af den samlede CO 2-udledningen i kommunen og er derfor vigtige samarbejdspartnere i opfyldelsen af målene for reducering af samlede CO 2- udledningen. Derfor er der i pjecen en appel til borgerne om dels at medvirke til opfyldelse af kommunens klimamål ved ændringer i forbrugsvaner. Og dels i kraft klimarenoveringstiltag samt anvisninger på, hvordan alle i kommunen kan bidrage til at komme videre. Folderen Sammen om Klimarenoveringen I forlængelse heraf, gjorde Karen Marie Pagh Nielsen rede for følgende hovedbudskaber i folderen Sammen om Klimarenoveringen Gå sammen i grundejerforeninger der gøre jeres boliger mere energieffektive, forbedrer komforten og øger værdien : Konkretisering af fordelene ved at gå sammen i grundejerforeninger der gøre boligerne mere energieffektive, forbedre komforten og øge værdien. Opskrift på en proces, der sikrer en bedre økonomi, kvalitet og en overskuelig proces i samarbejde med rådgivere og klimahåndværkere. En opskrift på, hvordan parcelhusejere og grundejerforeninger sammen kommer i gang trin for trin. En samling af de juridiske dokumenter, der skal til i en klimarenoveringsbyggesag. Et eksempel på energibesparelsespotentialet i et 70 er parcelhus. 34

35 Klimauddannelse for mestre og håndværkere 5 yderligere Klimaaktiviteter Karen Marie Pagh Nielsen gjorde herefter rede for: At Helsingør Kommune i perioden marts maj 2012 har ydet støtte til gennemførelse af en klimauddannelse for ca. 40 håndværksmestre i perioden marts maj 2012 opdelt i 7 moduler. Uddannelsen blev gennemført i samarbejde med Erhvervsskolen Nordsjælland og af afsluttet med udstedelse af et Klimahåndværker i Helsingør Kommunecertifikat. At Helsingør Kommune ligeledes har taget initiativ og yder støtte til en 2 ugers Klimauddannelse for håndværkere i februar marts Uddannelsen gennemføres som et AMU-kursus på Fabriksvej 20 (KlimaCampus Helsingør). Karen Marie Pagh Nielsen sluttede af med at gøre rede for følgende yderligere Klimaaktiviteter fra Helsingør Kommune: Fyaftensmøde på Kulturværftet den 10. januar 2013, kl om Klimauddannelse for håndværkere. Borgermøde d. 31. januar på Toldkammeret om Helsingør Kommunes klimainitiativer, hvor netværk af Klimahåndværkere kan få mulighed for at møde borgerne ved borde i cafeen. Klimadag d. 31. maj 2013, hvor der er mulighed for at Klimahåndværkerne kan få stadepladser. 2 klimamesser i Hvad er kreativitet set i en byggebranche-optik 7 synspunkter om kreativitet Kommentarer Projektleder Allan Dam, PKEConsult indledte dialogen om Hvad er kreativitet - set i en byggebranche-optik? med at referere til en forståelsesramme for besvarelse af dette spørgsmål formuleret af professor Lene Tanggaard, Aalborg Universitet, som kender byggebranchen rigtig godt. I sin bog Fornyelsens kunst fremfører hun bl.a. følgende synspunkter: 1. En solid faglig forankring er vigtig forudsætning for skabelse af en kreativ fornyelse. 2. Kreativitet er mere end blot at tænke ud af boksen. 3. Kreativitet er ikke enerens værk, men finder sted i realistisk og social praksis med deltagere med forskellige faglige tilgange. 4. Kreativitet er at skabe en forbedret, bæredygtig praksis. 5. Kreativitet skaber modstand fra sit materiale, fag og omgivelser. 6. Deltagelse i en kreativ proces forudsætter parathed og kompetence til at håndtere denne modstand. 7. Uden modstand ingen kreativitet/uden modstand ingen udvikling. Allan Dam sluttede sit oplæg af med at henvise til, at Fritz Hansen møbelproduktion er et eksempel på produktkvalitet skabt ved et kreativt samarbejde mellem designere, kunstnere og håndværkere. Kommentarer: Der er ikke nødvendigvis tale om en modsigelse mellem at tænke ud af boksen - tænke meget større og kreativ forandring af praksis. Ofte er nødvendigt at tænke stort og derefter prøve af, hvad der holder i forandringsskabende praksis. Dvs. ikke et spørgsmål om enten/eller, men om både/og. Ifølge en kronik i Politikken d.d. er der i Cairo udstillet en række hoveder med angivelse af kunstneren ukendt. Pointer er, at ingen er i tvivl om, at der tale om kunst, og kunst, der formentlig er skabt kollektivt. Vi har en gammel by, som vi er så heldige er der endnu. Der ligger en stor udfordring og lidt af et kunststykke i at få den klimarenoveret. 35

36 4. Korte oplæg om Klimarenovering i Borupgård Vest (parcelhusbebyggelse fra 70 erne) og produktionsbygninger fra 70 erne (Fabriksvej 20 - case). Fotos fra Borupgård Vest Foto fra Fabriksvej 20 (bagerste bygning) Henrik Davidsen, PKEConsult gjorde rede for indholdet af de omdelte oplæg vedrørende klimarenovering af henholdsvis parcelhusbebyggelsen Borupgård Vest (187 parcelhuse opført i 70 erne) og Fabriksvej 20 (administrations- og produktionsbygning - ligeledes opført i 70 erne). Borupgård Vest: Sigtet med netværkets arbejde er, jf. det opdelte oplæg: Medvirken til design og produktion af mockups af udvalgte bygningsdele, der kan markedsføres som delvis præfabrikerede systemleverancer i en industriel proces for at give kunder et bedre og billigere produkt samt kortere byggetid. Medskabelse af og deltagelse i et netværk af rådgivere, kunstnere, håndværksvirksomheder, komponentfabrikanter/-leverandører, pengeinstitutter m.fl. der skitserer løsningsmuligheder med en høj æstetisk og byggeteknisk kvalitet. Gerne med et særligt Helsingør Kommune fingeraftryk. Deltagelse som parter i skabelse af en beboerforeningsdrevet markedsåbning af klimarenovering ved at træde ind i rollen som programlægger, bygherrerådgiver producenter/leverandører/ udførende overfor grundejerforeninger og parcelhusejere. Fabriksvej 20. Sigtet med netværkets arbejde er, jf. det opdelte oplæg: Medvirken til implementeringen af Helsingør Kommunes Klimastrategi ved at bidrage til at dokumentere og formidle effekter og gevinster inden for bæredygtig energirenovering og byggeri med den bagerste bygning som hjemsted for KlimaCampus Helsingør. Medvirken til, at der i KlimaCampus Helsingør - med afsæt i udvalgte Klimarenoveringsprojekter - kan fortælles gode Klimarenoveringshistorier med afsæt i konkret udførelse og understøttet af tal, der viser energiregnskab og bæredygtighed for hver enkelt bygningsdel. Medvirken til, at demonstrationsbyggerier kobles til Klimauddannelsesforløb der understøtter en praksisnær undervisning, samt at KlimaCampus Helsingør udvikles til vidensbank og showroom for husejere, bygherre og andre relevante aktører i bygge-og anlægsbranchen. Klimarenovering af bevaringsværdige/fredede bygning i Helsingør. Behandlingen af de udfordringer, der ligger i en kreativ renovering af dette bygningssegment behandles på netværkets næste møde. Fundraising. Henrik Davidsen oplyste: At der er en beskeden beløbsramme i projektet til honorering af netværkets arbejdet med input til Hvidbogen om kreative og bæredygtige systemløsninger adresseret til udvalgte bygningssegmenter. At den efterfølgende design og konstruktion af prototyper ikke vil kunne realiseres uden en betydelig fundraising. At store spillere som Danfoss, Velux og Rockwoll - ifølge en repræsentant for de tre parter fra Velux - har udvist interesse for at indgå i et samarbejde med byggevirksomheds-netværk m.fl. i Helsingør Kommune både om udvikling af Klimarenoverings-systemløsninger og den hertil knyttede nødvendige fundraising. Gerne adresseret til 70 er parcelhuse med f.eks. Borupgård Vest som hjemsted for demonstration. 36

37 5. Besigtigelse af Fabriksvej 20 (tidligere domicil for Helsingør Dagblad) Allan Dam indledte besigtigelsen med at gøre de for: At Helsingør Kommune og Produktionsskolen Sundet, der overtager lejemålet af Fabriksvej 20 d. 1. juli 2013, bakker 100% op om KlimaCampus Helsingør-ideen, og potentialet i et videre perspektiv. At Produktionsskolen Sundet efter overtagelse af lejemålet går i gang med ombygning af lokaler og en traditionel renovering af klimaskærmen. - At KlimaCampus Helsingør forudsættes etableres underetagen i den bagerste bygning (Helsingør Dagblads tidligere produktionslokale). - At der ud over undervisning i denne bygning også forudsættes bygget prototyper til både undervisnings- og demonstrationsformål. 6. Dialog om procesplan for og rolle- og opgavefordeling i det videre med udarbejdelse af oplæg til salg samt design, konstruktion, produktion og montage af systemløsninger til klimabæredygtige bygningsdele Henrik Davidsen indledte dialogen om procesplan for og rolle- og opgavefordeling i det videre forløb med udarbejdelse af oplæg til salg samt design, konstruktion, produktion og montage af systemløsninger til klimabæredygtige bygningsdele med at gøre rede for nedstående procesplan for det videre projektforløb. Henrik Davidsen gjorde endvidere rede for: At der som en del af projektet vil blive taget initiativ til fundraising af midler til design, konstruktion af protyper og salg af systemleverancer til klimarenovering af parcelhuse, administrationsbygninger (opført i 70 erne) og bevaringsværdige/fredede bygninger. At dette emne vil blive taget op til drøftelse på netværkets næste møde. Ideudvikling og mulige samarbejdsflader Kommentarer Henrik Davidsen sluttede sit oplæg til procesplanen af med en appel om, at deltagerne kontakter hinanden med henblik på afklaring af ideer og mulige samarbejdsflader. Henrik Davidsens oplæg gav anledning til følgende kommentar: KlimaCampus Helsingør er et inspirerende og perspektivrigt initiativ, som deltagerne gerne vil medvirke til at realisere. Kreativ udviklingen af innovative Klimarenoverings-systemløsningspakker - adresseret til udvalgte bygningssegmenter - er en spændende udfordring. Klimarenovering af sommerhuse kunne også være et interessant bygningssegment at beskæftige sig med. København d. 2. januar 2013 Henrik Davidsen (referent) - PKEConsult 37

38 Bilag 2.3: Netværksmøde 2 - onsdag d. 23. januar 2013: REFERAT 1. Opfølgning af Netværksmøde 1 Allan Dam, PKEConsult gjorde rede for: At Helsingør Kommune afholder et borgermøde torsdag d. 31. januar 2013, kl ca med temaet At der i programmet er lagt op til, at borgerne kan møde nogle af Klimahåndværkerne + rådgivere ved borde i Cafeen. At der vil blive udarbejdet en plakat til Branding af klimahåndværkerne i Helsingør. At alle Klimahåndværkerne er inviteret til mødet. Følgende mødedeltagere gav tilsagn om at være til stede ved Cafébordene i Toldboden d. 31. januar 2013, kl ca : Lemmy Hinrichsen. Morten Elleskov. Finn Strabo. Mikael Krøll. 2. Dialog om design, konstruktion, produktion og montage af systemløsninger til klimabæredygtige bygningsdele adresseret til Borupgård Vest og Fabriksvej projektfokuspunkter: Henrik Davidsen, PKEConsult gjorde rede for følgende projekt-fokuspunkter: 1. At et af projektets vigtigste produkter er udarbejdelse af en Hvidbog, der skal indeholde guidelines for design, konstruktion, produktion og montage af systemløsninger til klimabæredygtige bygningsdele adresseret til parcelhuse fra 70 erne med Borupgård Vest som case, bygninger i den gamle by og industribygninger fra 70 erne med Fabriksvej 20 som case. 2. At dette afsnit i Hvidbogen skal danne grundlag for fundraising til konstruktion, produktion og montage af prototyper på systemløsninger. 3. At prototyperne adresseret til 70 erparcelhus enten kan udarbejdes/vises relateret til et eller flere parcelhuse i Borupgård Vest eller udarbejdes/vises som mock-ups i KlimarenoveringsCampus Helsingør på fabriksvej At protyperne forudsættes udarbejdet af tværfagligt håndværksvirksomhedsnetværk i samarbejde med rådgivere og kunstnere. 5. At Helsingør Kommune gerne ser, at f.eks. designet af facadesystemløsninger dels vil kunne tilføre de enkelte bygninger/bebyggelserne et æstetisk løft gerne med et unikt Helsingør-udtryk. 6. At protyperne forudsættes at danne grundlag for salg af systemløsnings-pakker i større serier, der produceres og leveres med en industrialiseret tilgang både for så vidt angår produktion, levering og montage. 7. At denne tilgang forudsættes at danne grundlag for, at systemløsninger i større serier vil lede til et bedre og billigere produkt for kunden samt en hurtigere montage. 8. At denne tilgang ligeledes forudsættes at skabe øget vækst, beskæftigelse og indtjening i de deltagende håndværksvirksomheder. 9. At markedsåbningen for salg af systemløsninger i større serier sker ved, at f.eks. grundejerforeninger med støtte fra Helsingør Kommune udvikler kompetence til at agere som professionelle bygherrer på de enkelte parcelhusejeres vegne. 10. At der også vil blive fundraiset midler til at understøtte denne kompetenceudvikling. Fortsættes 38

39 Udsagn fra dialogen I den efterfølgende dialog fremkom der følgende udsagn: At det er vigtig ikke kun at fokusere på bygninger og bygningsdele, men at anlægge et kreativt og visionært helhedssyn på hele bebyggelsen set i et bæredygtigt perspektiv, der er relateret til henholdsvis miljøet, det sociale og økonomi. At et klima- og socialt bæredygtigt miljø forudsætter inddragelse af uderealerne i overvejelserne samt overvejelser om nye/anderledes organiserings-, kommunikations-, At Borupgård Vest er rundet af en meget visionær Helhedsplan fra 50 erne og at udfordringen i dag er, at skabe et tilsvarende plangrundlag, der kan være retningsgivende for et langtidsholdbart bæredygtigt løft af hele bebyggelsen. At det er vigtigt, at et nyt bæredygtigt løft for fornyelse af parcelhuse/parcelhuse med Borupgård som case kan repeteres med den fornødne individuelle tilpasninger helst i alle parcelhusbebyggelser fra 70 erne i Helsingør Kommune. At det er vigtigt både for opnåelse af målene i Helsingør Kommunes klimaplan og for håndværksvirksomhedernes/rådgivernes motivation til at være medskabende af denne målopfyldelse, at sætte fokus på de bygningssegmenter, hvor der er flest kunder i butikken. 3. Oplæg og dialog om klimarenovering af bygninger i den gamle by Per Godtfredsen og Finn Strabo gjorde rede for: At Stengade 58, som var udset til at være case for klimarenovering af bygninger i den gamle by, har fået nye ejer. At klimarenovering af fredede og bevaringsværdige bygninger allerede er godt belyst Redegørelse for honorarforhold og fundraising Alan Dam gjorde rede for, at der i projektets budget er afsat et mindre beløb til honorering af rådgivernes og kunstnernes deltagelse i møder og medvirken til input til Hvidbogen. Han foreslog, at honorarforholdene blev taget op næste møde i netværket. Henrik Davidsen oplyste, at der på næste møde ville blive givet en status for arbejdet med fundraisingen. 5. Dialog om rolle- og opgavefordeling i/procesplan for udarbejdelse af input design, konstruktion, produktion og montage af systemløsninger til klimabæredygtige bygningsdele Henrik Davidsen oplyste, at der ikke er ændringer i den overordnede procesplan i forhold til redegørelsen herfor på Netværksmøde 1. Mikael Krøll, Finn Strabo og Per Godtfredsen gav tilsagn om - til næste møde i Nertværket at udarbejde et oplæg til input til Hvidbogen om bæredygtig klimarenovering af 70ér parcelhuskvarterer/parcelhuse til Hvidbogen med fokus på følgende temaer: En ny visionær fortælling om hvordan 70 er parcelhuse kan transformeres/vitaliseres, så de også er bæredygtige og attraktive boligområder om 30 år. Visionær og bæredygtig transformering af udearealer og bygninger. Principper for industrialiseret design, fremstilling og levering af udvalgte bygningsdele i større serier. Rollefordelingen i et partnerskab i den byggetekniske leverance mellem rådgivere, byggevirksomheder, pengeinstitutter m.fl. 1 Der blev henvist til bl.a. følgende kilder: (1) Bæredygtig energianvendelse i bygninger med kulturhistoriske og arkitektoniske værdier - udfordringer og muligheder Forprojekt. Bygningskulturarv Danmark. Kulturarvsstyrelsen (2) Energirenovering i fredede bygninger Eksempelprojekt: Afdækning af muligheder for implementering af energibesparende tiltag i fredede bygninger med afsæt i det fredede bygningskompleks Fæstningens Materialgård. Midtvejsrapport - Marts 2009 udarbejdet af Strunge Jensen A/S for Realdania. 39

40 6. Opsamling Beslutninger Næste møde. 2 beslutninger Det blev besluttet: 1. At fokusere på bygningssegmentet 70 er Parcelhuse. 2. At holde de øvrige boligsegmenter under observation og at der i Hvidbogen skulle gives anvisninger på, hvordan bygningsejere, grundejerforeninger, boligorganiseringer kan rekvirere rådgivning og vejledning fra netværk i Helsingør med deltagelse af rådgivere og byggevirksomheder m.fl. Næste møde Næste møde i Netværket afholdes Torsdag d. 28. februar 2013 kl ca på Erhvervsskolen Nordsjælland, Rasmus Knudsens Vej Helsingør. København d. 2. februar 2013 Henrik Davidsen (referent) - PKEConsult 40

41 Bilag 2.4: Netværksmøde 3 - torsdag d. 28. februar 2013: REFERAT 1. Opfølgning af Netværksmøde 2 Interessante links Catharina Elisabet Nordlindh havde været på nettet og fundet frem til en række interessante links til projekter som tilsammen giver inspiration til nærmiljø og bæredygtighed (se bilag 2). 2. Oplæg og dialog om design, konstruktion, produktion og montage af systemløsninger til klimabæredygtige bygningsdele adresseret til Borupgård Vest Ro- Boligområdet lighedsalle - som case Finn Strabo viste en PP-præsention med en redegørelse for hvordan rådgiverne kunne forestille sig grebet op en innovativ bæredygtig fornyelse af et boligområde med parcelhuse opført for 1980 med boligområdet Rolighedsalle som case. Rådgiverne havde fået kontakt med repræsentanter for grundejerforeningens bestyrelse på borger-/virksomhedsmødet op Toldkammeret d. 31. januar 2013 og havde på denne baggrund valgt at arbejde med Rolighedsalle som case i stedet for boligområdet Borupgård Vest. I 1942 var der opført 8 boliger i boligområdet Rolighedsalle. I dag er der i alt 43 meget forskellige huse opført i mange forskellige stilarter og byggeskikke. Rådgivertemaet havde valgt at arbejde med fornyelsestiltag mellem husene, uden for huset og inde i huset. Desuden havde man tænk i nye organiseringer. F.eks. dannelse af andelsforeninger, hvor 3 5 parcelhusejere går sammen at drive et jordvarmeanlæg, fælles pillefyr mm. Dialog med beboerne Næste skridt i arbejdet er at indgå i en dialog med beboerne for at sikre deres ejerskab til ideerne og planerne og for også et bidrage til at øge deres klimaforståelse. Henrik Davidsen pegede på, at der fra projektets side var en forventning om, at rådgiverklyngen fremkommer med ca. 10 sider tekst og illustrationer til Hvidbogen. 3. Redegørelse for honorarforhold Afklaring på vej Allan Dam gav tilsagn om, at afklare honorarforholdene, når der foreligger en mere præcis afklaring af klyngens leverancer. 4. Oplæg og dialog om Hvidbogens indhold Henrik Davidsen omdelte en synopsis til Hvidbogen (se bilag 3) og gjorde rede for, at Hvidbogens formål er: Understøtte Implementering af Helsingør Kommunes klimastrategi adresseret til udvalgte bygningssegmenter. Tilskynde bygningsejere til at gå sammen om klimarenovering - I praksis. Understøtte udvikling af klimabæredygtige bygeteknlske løsninger - i tværnetværk af håndværksvirksomheder i partnerskab med rådgivere, producenter/ leverandører og pengeinstitutter. Formidle viden om klimabæredygtighed og klimabæredygtige byggetekniske løsninger. 41

42 5. Opsamling Den hvide by i Espergærde Poetisk tekst Layout af Hvidbogen Sommerhuse AfslutningsEvent Klimakonsulent Karen Marie Pagh Nielsen, Center for Kultur, Plan og Erhverv Helsingør Kommune gav tilsagn om at tage kontakt til boligområdet Den hvide by i Espergærde, der har udvist interesse for at være DEMO-område. Catharina Elisabet Nordlindh gav tilsagn om at skrive en illustreret poetisk Klimabæredygtighedstekst, der favner helhedssynet og drømmen om Det gode Mette Maulitz, Svinget Grafik gav tilsagn om at stå for layout af Hvidbogen. Jens Christian Christensen, Lean Design Hellebæk gav tilsagn om at overveje potentialet i og byggetekniske løsninger relateret til sommerhuse som klimarenoverings indsatsområde. Deltagerne blev enige om at afslutte klyngens arbejde med en Klima- CampusEvent d. 10. april 2013, kl med følgende tilgang: Formål: Afslutningen af klyngens arbejde, samling af aktørerne relateret til gennemførelse af Hvidbogens initiativforslag, drøftelse af udvalgte Hvidbogs-initiativforslag og fremvisning af KlimaCampus Helsingør som fremtidig klimarenoveringsarene. Målgruppe: Repræsentanter for DEMO-boligområderne, lokale klimarenoveringsaktører (byggevirksomheder, leverandører/producenter, klimastrategibeslutningstagere fra Helsingør Kommune, sponsorer m.fl. (ca. 20 i alt eksklusiv deltagerne i byggeklyngen). København d. 3. april 2013 Henrik Davidsen (referent) - PKEConsult 42