BILAG 1: Gennemførelse af Fremtidsambassadørernes forslag fra rapporten "Vi er hinandens ansvar"

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BILAG 1: Gennemførelse af Fremtidsambassadørernes forslag fra rapporten "Vi er hinandens ansvar""

Transkript

1 BILAG 1: Gennemførelse af Fremtidsambassadørernes forslag fra rapporten "Vi er hinandens ansvar"

2 1. Indsatsområde: Civilsamfundet/ medborgeransvar Forslag fra Fremtidsambassadørerne Man kunne undersøge mulighederne for aflønning af visse former for frivilligt arbejde, f.eks. havehjælp, kørsel og ledsagelse, og evt. lave et pilotprojekt. Man bør finde måder til at sikre de frivillige anerkendelse - måske ved at give fribilletter til kulturbegivenheder eller måske ved en gratis årlig frivillighedskoncert. Hvad vil vi gøre for at føre forslaget ud i livet? Og hvad er der allerede sket? Hele drivkraften bag frivilligt socialt arbejde er, at der skal være et udbytte på det personlige plan både for den som yder den frivillige indsats og den som modtager indsatsen. Det er ligeværdet i situationen som skaber kvaliteten i den frivillige indsats. Det er bl.a. derfor vanskeligt at forestille sig at en frivillig organisation vil påtage sig opgaven med at drive en slags virksomhed med "frivillige ansatte". Det strider mod hele grundlaget i frivilligt socialt arbejde at tale om egentlig aflønning af indsatsen. Der sker i dag lokalt en påskønnelse af det frivillige arbejde. Desuden arrangeres der hvert år Inspirationskurser for klubformænd og næstformænd. Ideen om et årligt arrangement som en central påskønnelse fra Rådmandens side af det frivilligt arbejde er god. Arrangementet kan evt. kombineres med den årlige uddeling af Ældre/frivillighedsprisen. Afdelingen vil afholde et årligt arrangement for de mange aktive frivillige. Det gennemføres første gang i Formålet er at give de frivillige en anerkendelse af deres store arbejde samt at sikre endnu flere frivillige kræfter. Der afsættes kr. i Magistratens 3. Afdeling til arrangementet.

3 Folk skal tidligt have tilbud om at komme i gang med frivilligt arbejde - gerne inden for det første år - f. eks. ved kommunens informationsmøder for nye pensionister, de forebyggende hjemmebesøg eller ved gå-hjem-møder på arbejdspladserne eller i seniorklubber. Brugerrådene ved lokalcentrene bør deltage i kommunens informationsmøder for kommende pensionister. Møderne bør yderligere suppleres med en frivillig der tager kontakt til de nye pensionister og hører hvad de har lyst til, og som kan fortælle at der er nogen der har brug for dem. Både familie og personale i plejeboligerne skal have en fælles forståelse af at stedet er beboerens hjem og ikke et hotel. Der er allerede udarbejdet en ny model for informationsmøder for nye pensionister som forsøger at inddrage den frivillige vinkel. Bl.a. deltager en koordinator fra et frivillighus nu i møderne hver gang. I forhold til de forebyggende hjemmebesøg kan et kommende indsatsområde være at øge kendskabet til de frivillige foreninger i deres lokalområde og frivillighusene m.m. i Århus. Med økonomisk støtte fra Omsorgskontoen arrangeres der hvert år en rådhusudstilling, hvor de frivillige foreninger har mulighed for at gøre opmærksom på sig selv. Efter at den nye model for informationsmøderne for nye pensionister er taget i anvendelse, deltager brugerrådene også i disse møder. Desuden deltager en koordinator fra et frivillighus nu i møderne hver gang. I dag afholdes der indflytningssamtaler, når en beboer flytter i plejebolig. Formålet er bl.a. at afstemme forventninger. Desuden arbejdes der med livhistoriefortællinger i forbindelse med indflytninger. Desuden har en gruppe pårørende udarbejdet et informationskatalog for pårørende til beboere i plejeboliger.

4 Det er vigtigt at personalet er åbent over for samarbejde og dialog med de frivillige. Lokalcentrene bør fungere som en slags højskoler med forskellige tilbud til ældre, f.eks. velværeafsnit. Man kunne tænke i nye styreformer på lokalcentrene med henblik på at gøre borgerindflydelsen endnu større. Hvis lokalcentrene skal være samlingssteder, er det vigtigt at tænke over størrelsen af fællesarealerne når der bygges om eller nyt. Vi kan overveje nye modeller for hjælpen til både lokalcentret og de frivillige på dette område. For det første kan vi blive bedre til at formidle den viden vi har, om samspillet mellem det offentlige (her lokalcentrene) og de frivillige. Der er bl.a. undersøgelser, som viser, at det er vigtigt at organisere de frivillige på tværs og støtte dem med kurser m.m. Desuden viser andre undersøgelser, at det er vigtigt både for personale og frivillige at få klare aftaler om de opgaver, de frivillige kan påtage sig. Frivillighusene kan spille en aktiv rolle i begge henseender. For det andet kan Afdelingen inddrage Center for Frivilligt Socialt arbejde i Odense med deres viden. I foråret 2003 blev der gennemført en høring om brugerindflydelse. Høringssvarene viste, en klar anbefaling af den nuværende trestrengede model. På visse lokalcentre afholdes der højskoledage, så den idé, kunne evt. udvikles ud fra de indhøstede erfaringer. Der er stillet forslag til budgetforhandlingerne om at indrette velværeafsnit på lokalcentrene. Det blev ikke vedtaget af forligspartierne. Bygningsafdelingen har foretaget en undersøgelse af lokalcentrenes lokalefaciliteter, og på baggrund heraf blev der til 10-års anlægsprioriteringen fremsendt ønsker om udvidelser af de mest nødlidende lokalcentre. Der er desuden stillet forslag til budgetforhandlingerne om at opgradere de lokalcentre, hvor der ikke er gode fællesarealer. Det blev ikke vedtaget af forligspartierne.

5 Frivillige kan evt. arrangere sprogtilbud til ældre med anden etnisk baggrund, evt. i form af samtalegrupper. Kommunen bør stille flere huse til rådighed for frivillige og ældre. Selvstyrende grupper kan her lave forskellige arrangementer, madlavning etc. Kommunen skal skabe gode og fleksible rammer for foreningslivet. Man kunne udskrive en konkurrence om at lave en ældrepolitik eller om fremtidens lokalcenter. Folk kunne kobles sammen i en Gul og gratis for interessefællesskaber. Der kunne også være en oversigt over aktiviteter, klubber, tilbud. En spændende tanke som i nogen grad er afprøvet i Venskabsforeningen, på Lokalcenter Carl Blochs gade og i Frivillighuset i Skt. Paulsgade. Erfaringerne herfra viser at det ikke er så svært at finde frivillige danskere til opgaven, men det er meget svært at få knyttet holdbare kontakter til de ældre med anden etnisk baggrund. Videncenteret for flygtninge og indvandrer har lavet en samarbejdsaftale med en række frivillige F/I-foreninger. Afdelingen vil arbejde for at udbrede mentorordninger med frivillig hjælp til at danne sociale netværk. Et eksempel er projektet "Tid til familie" med over 250 deltagende ældre flygtninge og indvandrere. Et godt forslag. Det er dog vanskeligt på nuværende tidspunkt at pege på realistiske finansieringsforslag til et evt. nyt frivillighus. Der er udarbejdet en oversigt over ledige lokaler på lokalcentrene, som er videreformidlet til bl.a. brugerrådene med henblik på en bedre udnyttelse af de eksisterende faciliteter. Desuden er der etableret et samarbejde med eksempelvis boligforeninger, skoler og kirkerne med henblik på bl.a. fælles brug af lokaler. Der udskrives en idékonkurrence om fremtidens lokalcenter. Der gives priser for de bedste forslag på i alt kr. Pengene findes inden for Afdelingens budgetter. I forbindelse med besparelserne som følge af budgetforliget blev et indstik i Tredje Halvleg sparet væk. Indstikket var en oversigt over aktiviteter for seniorer. Særligt de frivillige foreninger var glade for indstikket. Ideen er derfor god. Afdelingen vil med hjælp fra de frivillige foreninger videreudvikle den eksisterende hjemmeside ( for de frivillige foreninger på ældreområdet.

6 Man kunne overveje at visitere borgere til netværksskabende aktiviteter. Der burde være en organisation for de frivillige der ikke er tilknyttet andre steder, som f.eks. kunne tilbyde kurser i foreningsarbejde, lovgivning mv., og hvor man kunne udveksle erfaringer. En sådan organisation kunne måske modvirke frafald blandt frivillige. Frivilligt arbejde bør også ses på tværs af generationer - gamle og børn kan f.eks. have megen glæde af hinanden. Man kunne lave et livsfortællingsværksted som tilbud til skoler mv. En måde at få flere borgere til at deltage i netværksskabende aktiviteter er, at øge kendskabet blandt personalet om tilbudene i de frivillige foreninger, så personalet kan vejlede borgerne herom. En decideret visitation til netværksskabende aktiviteter er ikke foreneligt med, at det er ønsket om at være med, der skal være drivkraften i det frivillige arbejde. Frivillighusene kan igen spille en rolle her. De kan fungere som samlingssted for "de foreningsløse". Frivillighusene kan udbyde kurser m.m. til frivillige. Magistratens 3. Afdeling har tidligere i samarbejde med FOF udbudt kurser for frivillige. Den opgave ligger hos de frivillige. Der er ingen begrænsninger i dag hvis de frivillige ønsker at arbejde sammen på tværs af aldersgrupper. Flere foreninger har gennem tiden haft forskellige projekter. Projekter af den karakter kan støttes via 115.

7 2. Indsatsområde: Sundhed, fritid og kultur Forslag fra Fremtidsambassadørerne Kommunen kan slå sig sammen med Institut for Idræt med hensyn til vejledning og træning uden for lokalcentrenes åbningstid. Fokus på motion - idrætsforeningerne opfordres til at oprette seniorafdelinger. Kommunen kan lave et projekt hvor hjemmehjælpere får mulighed for at lave mad ude hos de ældre. Det kan eventuelt være et pilotprojekt hvor der sammenlignes med sundhedstilstanden mellem en gruppe der får hjemmelavet mad, og en gruppe der får det traditionelle tilbud fra kommunen. Hvad vil vi gøre for at føre forslaget ud i livet? Og hvad er der allerede sket? Det er en god idé, og det er forsøgt at etablere kontakt til Institut for Idræt. Institut for Idræt har dog især fokus på undervisning af personale og ikke på vejledning og træning af borgerne. Der er fokus på motion som et særligt indsatsområde, og bl.a. derfor er ældreidrætskonsulent Jan Buur blevet ansat i afdelingen. En af hans opgaver er at kontakte idrætsforeningerne og opfordre dem til også at lave hold for de ældre. Der er desuden oprettet nærgymnastikhold i boligforeninger og lign. steder i oplysningsforbundsregi. Desuden er der ansat en svømmeinstruktør i forbindelse med seniorsvømning. Der er et samarbejde i gang med Dansk Arbejder Idræt og Dansk Oplysningsforbund om at få frivillige motionsvenner til at lave træning og motion sammen med de svageste borgere i eget hjem. Rigtig god ide som også praktiseres flere steder. Afdelingen vil medvirke til at fremme initiativet/forslaget yderligere. Ligger i fin tråd med den sundhedsfremmende og forebyggende indsats.

8 Fokus på den sunde mad - eksempelvis ved fællesspisning på centrene med deltagelse af alle aldersgrupper, indretning af små køkkener hvor borgerne selv kan lave mad, oprettelse af madhold. De forebyggende hjemmebesøg skal udvikles så der tages kontakt til så mange som muligt og gerne inden for det første år efter pensioneringen. Sundhed er et vigtigt emne for besøgene. De skal desuden bruges til at skabe et overblik over hvad kommunen kan tilbyde borgeren, og hvad borgeren kan yde til civilsamfundet. De sygdomme vi får som gamle, er ofte grundlagt tidligere i livet. Derfor er det forbyggende arbejde meget vigtigt. Det bør tænkes sammen med den frivillige indsats. Der skal fokus på den sunde mad. Eksisterende eksempler på forskellige vennekredse eller madklubber med fællesspisning på lokalcentrene skal synliggøres og udbredes. Der kan evt. gives tilskud til etablering af sådanne traditioner via 115. Der kan dog ikke ydes tilskud til selve måltidet. Det er en god idé at indrette små træningskøkkener på lokalcentrene, hvor borgerne selv kan lave mad. Der kan således oprettes madhold, hvilket kan ske både i lokalcenter-regi og frivillig-regi. Der skal bygges videre på de erfaringer, der er fra de steder, hvor man har madgrupper. Der kunne evt. afholdes en temadag om emnet for relevant personale, for at få sat fokus på området. Afdelingen vil udvikle de forebyggende hjemmebesøg, så der tages kontakt til så mange som muligt. Sundhed er et vigtigt emne for besøgene. De skal desuden bruges til at skabe et overblik over hvad kommunen kan tilbyde borgeren, og hvad borgeren selv kan yde til civilsamfundet. Det skal bemærkes, at der er en lovændring undervejs, der betyder, at personer, der i forvejen modtager praktisk hjælp, undtages fra de forebyggende hjemmebesøg. Afdelingen har argumenteret kraftigt imod denne ændring. Overordnet arbejdes der med at ændre den nuværende ældreaftale mellem Århus Amt og Magistratens 3. Afdeling til en decideret sundhedsaftale. Som eksempler på tværfagligt samarbejde mellem sygehuse, praktiserende læger og Mag. 3 kan nævnes forebyggelse af inkontinens og sår. Desuden er der et projekt Fælles skolebænk i gang. Magistratens 3. Afdeling deltager desuden i Sundhedsrådet, der er Århus Kommunes tværmagistratslige samarbejde på sundhedsområdet. På den måde forsøger Mag. 3. at gøre opmærksom på vigtigheden af, at der så tidligt som muligt sættes ind for at forebygge eksempelvis livsstilssygdomme. Der samarbejdes med Tandplejen om forebyggelse af tandsygdomme, og der tilbydes gratis vaccination mod influenza til alle over 65 år.

9 Det er vigtigt at man informerer godt om de tilbud der er og inspirerer folk til at gå i gang med motion og samværsaktiviteter. Tilbudene skal være fleksible og give valgmuligheder der både tiltaler foreningsmennesker og individualister. Frivillighusene er en meget vigtig faktor i det sociale, frivillige arbejde. I denne tid hvor der hele tiden opstår nye informationskanaler er det vigtigt hele tiden at være åben for evt. nye muligheder. Som en ny informationskanal kunne der udvikles en CD-rom, som kunne bruges i undervisning af ældre i søgning på Internettet. Udgangspunktet for CD-romen, skulle være hvordan man finder oplysninger om kommunens tilbud, hvilke tilbud der er fra de frivillige foreningers side mv. Frivillige kunne evt. stå for projektet. Det er vi enige i, og det afspejles bl.a. i at en stor del af budgettet fra Omsorgskontoen går til finansiering af driften af frivillighusene.

10 3. Indsatsområde: Boliger Forslag fra Fremtidsambassadørerne Boligpolitisk handlingsplan Der kan udarbejdes et debathæfte i lighed med det der er lavet om placering af golfbaner og arealer for støjende aktiviteter. Debathæftet bør være oplæg til en offentlig debat, på baggrund af hvilken der udarbejdes en plan over muligheder for ældrebyggerier i lokalområderne. Indretning, tilgængelighed, ombygninger Den kommende mærkningsordning for ældreegnede boliger i eksisterende byggeri skal følges op med en eksempelsamling. Der bør være mulighed for dispensation for udnyttelsesgraden ved udvidelser og ombygninger af boliger til ældre. Hvad vil vi gøre for at føre forslaget ud i livet? Og hvad er der allerede sket? Med de nuværende befolkningsprognoser vil behovet for pleje- og ældreboliger stort set være dækket frem til forudsat at moderniserings- og udbygningsplanens Fase I og II gennemføres som planlagt. Derefter vil behovet for flere boliger stige kraftigt. Magistratens 3. Afdeling vil anvende tiden frem til 2015 til en grundig debat om, hvorledes fremtidens ældreboliger kan udformes mest hensigtsmæssigt - herunder ikke mindst beliggenheden og integrationen af de nye boliger i de eksisterende bebyggelser. Bygningsafdelingen finder, at udarbejdelsen af en sådan eksempelsamling med fordel kan overdrages til Boligrådgivningen for Seniorer. Afdelingen har opstillet en række udviklingsscenarier, som hver især vil bidrage til at fremskaffe flere og mere fleksible ældreboliger. Det er sket i forbindelse med Byrådets vedtagelse 3. november 2004 af forslag fra den socialdemokratiske byrådsgruppe til byrådsbeslutning om, at der skal arbejdes på at fremme, at der kommer flere og mere fleksible ældreboliger i den eksisterende boligmasse. Det drejer sig om, at skrive til private udlejere og de almene boligselskaber i kommunen om at være særligt opmærksomme på ældre beboeres ønsker om at flytte til en bedre egnet bolig at kommunen opkøber ejendomme i relevante områder i kommunen og ombygger dem til ældreboliger efter reglerne i almenboligloven. at kommmunen ved henvendelse til relevante ministerier søger at få ændret lovgivningen, så det bliver muligt at yde tilskud til indretning af elevatorer i private ejendomme. at Magistratens 3. Afdeling drøfter

11 Der bør være mulighed for byfornyelsesstøtte til elevatorer og lignende. For at kunne få tilladelse at indrette lejligheder i tagetager skal ejendommenes stuelejligheder gøres ældreegnede. Der bør lægges loft over huslejestigninger som følge af ombygning. Afhjælpning af barrierer for flytning Århus Kommune kunne gå i gang med en massiv kampagne via lokal-tv, på internettet mm. - med det formål at belyse og afhjælpe de psykiske barrierer som findes hos mange seniorer mod at flytte fra den bolig og det kvarter de kender og er trygge ved. I kampagnen kan inddrages bl.a. mennesker med erfaringer fra eksisterende seniorbofællesskaber. Århus Kommune kunne tilbyde udligning af en evt. huslejestigning i flytteperioden og synliggøre mulighederne for flyttehjælp, både fysisk og økonomisk. Århus Kommune kunne oprette en byttecentral - evt. via internettet - for ældre der gerne vil flytte til en mindre lejlighed. Evt. i samarbejde med Boligrådgivningen for Ældre. Nyt byggeri Der kunne opføres en integreret, fleksibel boligbebyggelse - et bysamfund baseret på videst mulig integration og befolkningssammensætning - i et af de nye byomdannelsesområder: Lisbjerg eller havnearealerne. Lokalområderne kan hen ad vejen suppleres med faciliteter der kan fremme aldersmæssig integration og fleksibilitet. Syv forslag til konkrete placeringer af nye seniorboliger 1. Den gamle gasværksgrund for enden af Østre Allé i Viby 2. Parcellerne på Kongsgårdsvej i Viby, over for Viby Lokalcenter 3. Carl Blochs Gade, fra lokalcentret til Ringgaden/Søren Frichsvej 4. Det bynære havneareal, i nærheden af Østbanen 5. Lisbjerg Spørgsmålet bør forelægges Magistratens 2. Afdeling, for så vidt angår ombygninger inden for det almene boligbyggeri. Ses ikke at være en opgave for Bygningsafdelingen. Der er ikke hjemmel i lovgivningen til at udligne huslejestigninger vha. f.eks. personlige tillæg. Bygningsafdelingen finder, at det vil være hensigtsmæssigt at etablere en sådan byttecentral under Boligrådgivningen for Seniorer. En sådan boligbebyggelse indgår i overvejelserne om den fremtidige anvendelse af Lisbjerg-arealerne. Magistratens 3. Afdeling vil være opmærksom på mulighederne, efterhånden som planlægningen af Lisbjerg-området skrider frem Kræver en afdækning af, hvilke faciliteter der kunne komme på tale, hvorefter der vil kunne iværksættes en undersøgelse af mulighederne for at etablere disse faciliteter 1. Byrådet har den 4. juni 2003 besluttet at opføre 48 plejeboliger på arealet. Såfremt der kan opføres et højhus på grunden kan der også integreres andre boligformer i bebyggelsen 2. Magistratens 3. Afdeling opfører 60 plejeboliger ved Kongsgårdsvej og projekterer 40 plejeboliger ved Borgvold. Parcellerne ved Kongsgårdsvej er i privat

12

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 3. Afdeling Sundhed og Omsorg - Rådhuset Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 3. Afdeling Sundhed og Omsorg - Rådhuset Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 3. Afdeling Sundhed og Omsorg - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 23. februar 2005 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 4036 Jour. nr.: M3/2005/00112 Ref.:

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik Udkast Hvidovre Kommunes Ældrepolitik 07-11-2013 Indhold Forord... 3 Politikkens indhold... 4 Et positivt menneskesyn... 5 Værdierne... 6 Indsatsområderne... 7 Tilblivelse og evaluering af ældrepolitikken...

Læs mere

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ældreområdet Indledning Ældrepolitikken er fundamentet for arbejdet på ældreområdet. Den sætter rammerne for indsatsen på ældreområdet i Norddjurs Kommune og afspejler

Læs mere

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau.

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. Et aktivt Seniorliv Alle seniorer i Svendborg Kommune. Mål og Visioner At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. At seniorer er aktive deltagere og medskabere i udvikling

Læs mere

Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune

Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune Forord Livsmod, glæde, handlekraft og kvalitet. Det er nøgleordene i arbejdet for og blandt ældre og handicappede. Det er bærende

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Forebyggelse. Handlekatalog til ældrestrategien 2013. Initiativet. Temaeftermiddage (1)

Forebyggelse. Handlekatalog til ældrestrategien 2013. Initiativet. Temaeftermiddage (1) Handleplan 2013-2016 1 Forebyggelse Handlekatalog til ældrestrategien 2013 Tema Temaeftermiddage (1) Initiativet et med initiativet er at gøre viden, råd og inspiration om forebyggelse let tilgængelig

Læs mere

Præsentation af arbejdet i 17,4- udvalget omkring senioranalysen. Observationer, konklusioner og anbefalinger

Præsentation af arbejdet i 17,4- udvalget omkring senioranalysen. Observationer, konklusioner og anbefalinger Præsentation af arbejdet i 17,4- udvalget omkring senioranalysen Observationer, konklusioner og anbefalinger Oplæggets struktur Afsæt for udvalgets arbejde Bolig-analyse Inputs fra Real Dania Indtryk fra

Læs mere

Ældrepolitik VEJLE KOMMUNE 2009

Ældrepolitik VEJLE KOMMUNE 2009 Ældrepolitik VEJLE KOMMUNE 2009 Ældre politikken 2 Forord Ældres forhold interesserer mange borgere og er derfor genstand for megen debat. Det er forståeligt, for selv små ændringer i vilkårene kan påvirke

Læs mere

Vi er hinandens ansvar Fremtidsambassadørerne. (Chili Foto) Idéer og forslag fra. Fremtidsambassadørerne. Fremtidens ældreliv i Århus

Vi er hinandens ansvar Fremtidsambassadørerne. (Chili Foto) Idéer og forslag fra. Fremtidsambassadørerne. Fremtidens ældreliv i Århus Vi er hinandens ansvar Fremtidsambassadørerne (Chili Foto) Idéer og forslag fra Fremtidsambassadørerne om i Århus 1 Fremtidens ældreliv i Århus Forord Hvis alle gamle pr. automatik skal have gratis ditten

Læs mere

Et værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik

Et værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Vedtaget af Byrådet den 5. september 2018 Indhold Forord...4 Vision...5 Om ældre/målgruppe for politikken... 6 Temaer...10 Fællesskab...12

Læs mere

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune Seniorlivspolitik Svendborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse Indledning 4 Et aktivt seniorliv 7 Sundhed og forebyggelse 8 Omgivelser og boliger samt transport 10 Pleje og omsorg 12 Kommunikation 15 Idékatalog

Læs mere

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

ÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje

ÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje ÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje Forord til ældrepolitikken en værdig ældrepleje Vision: Et godt og aktivt liv Ældrepolitikken blev vedtaget 1. gang i september 2013, og blev til i et godt samarbejde

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Høringssvar til Forslag til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik samt Den koordinerende sundhedsgruppes bemærkninger til høringssvarerne

Høringssvar til Forslag til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik samt Den koordinerende sundhedsgruppes bemærkninger til høringssvarerne GLADSAXE KOMMUNE Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen Bilag 3. Gennemgang af høringssvar til Forslag til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 2012-2015 NOTAT Dato: 8. november 2011 Af: Annemette Bundgaard

Læs mere

Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune. - længst muligt aktiv i eget liv

Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune. - længst muligt aktiv i eget liv Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune - længst muligt aktiv i eget liv Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Vision og værdier... 5 Vision... 5 Værdier... 6 Hvorfor... 7 Hvordan... 7 Seniorundersøgelsen...

Læs mere

Forord og indledning. Vision. ældre. Et aktivt og sundt liv med muligheder og ansvar. side. Handleplan for Ældre 2011 2015

Forord og indledning. Vision. ældre. Et aktivt og sundt liv med muligheder og ansvar. side. Handleplan for Ældre 2011 2015 Vision Forord og indledning ældre Et aktivt og sundt liv med muligheder og ansvar side Handleplan for Ældre 2011 2015 Rammerne for Handleplan for Ældre 2011-2015 Antal plejeboliger og placering Ældreboliger

Læs mere

1/5 BILAG 2 OVERSIGT OVER INITIATIVER MED BORGERDIALOG

1/5 BILAG 2 OVERSIGT OVER INITIATIVER MED BORGERDIALOG BILAG 2 OVERSIGT OVER ER MED BORGER 1/5 BRUS Tilbagevendende bruger- og pårørendeundersøgelse i SUF som måler på tilfredshed, og dermed kan være afsæt for videre dialog. VELFÆRDSKLINIKKEN Portal på nettet,

Læs mere

Strategi for Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm

Strategi for Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm Strategi for Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm 2015-2018 Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm er en selvstændig forening, der blev oprettet i 2007 med fokus på foreningsservice,

Læs mere

- sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik

- sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik Det gode Seniorliv i Hedensted Kommune - sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik Tiden er kommet til at der formuleres nye sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik. Sigtelinjer, som angiver retning, mål

Læs mere

Seniorpolitik Seniorer i Ishøj et aktiv og en ressource

Seniorpolitik Seniorer i Ishøj et aktiv og en ressource ISHØJ KOMMUNE Seniorpolitik Seniorer i Ishøj et aktiv og en ressource 2010-2013 S u n d h e d o g Æ l d r e, I s h ø j S t o r e T o r v 2 0, 2 6 3 5 I s h ø j Vision Ishøj Kommunes Seniorpolitik bygger

Læs mere

Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune

Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE - BYRÅDET Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune I Solrød Kommune er der kultur- og fritidstilbud til alle borgere overalt i kommunen. I fritids- og kulturlivet vokser vi fra barnsben

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger Kommissorium for Frivillighedsrådet Formål og opgaver Kommissorium: Kommissorium gældende for Frivillighedsrådet

Læs mere

Frivillighedspolitik for ældreområdet

Frivillighedspolitik for ældreområdet Frivillighedspolitik for ældreområdet Syddjurs Kommune og civilsamfundet - med borgervelfærden i centrum 2011 Godkendt i byrådet d. 22. september 2011 FORORD Ældreområdet har en årelang tradition for et

Læs mere

Boliger. Randers Kommune SUNDHED OG ÆLDRE

Boliger. Randers Kommune SUNDHED OG ÆLDRE Information INFORMATION AKTIVITETER fra Sundhed OG FRA TRÆNING og RANDERS ældre: KOMMUNE Boliger Randers Kommune 1 SUNDHED OG ÆLDRE Boliger Om denne pjece Randers Kommune tilbyder boliger til borgere,

Læs mere

Ringsted Kommunes Ældrepolitik

Ringsted Kommunes Ældrepolitik Ringsted Kommunes Ældrepolitik 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Dialogmodellen...5 Tryghed og kvalitet...6 Deltagelse, fællesskab og ansvar... 7 Forskellige behov...8 Faglighed

Læs mere

Bilag 6. Sundheds- og Omsorgsforvaltningens bemærkninger til høringssvar

Bilag 6. Sundheds- og Omsorgsforvaltningens bemærkninger til høringssvar KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Økonomistaben NOTAT Bilag 6. til høringssvar I forbindelse med høringen er der modtaget i alt 22 høringssvar samt en række borgerhenvendelser. I følgende

Læs mere

Velkommen i plejebolig et hjem i trygge rammer

Velkommen i plejebolig et hjem i trygge rammer Aarhus Kommune Velkommen i plejebolig et hjem i trygge rammer 2 VELKOMMEN Et nyt hjem I dag er en plejebolig ikke bare en bolig, men en del af et hjem. Et hjem med liv, fællesskaber og den tryghed, det

Læs mere

- sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik

- sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik Det gode Seniorliv i Hedensted Kommune - sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik Tiden er kommet til at der formuleres nye sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik. Sigtelinjer, som angiver retning, mål

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Den 25. januar 2006. Århus Kommune

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Den 25. januar 2006. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Den 25. januar 2006 1. Resume Med strukturreformen får kommunerne et større ansvar for forebyggelse og sundhedsfremme

Læs mere

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ÆLDREPOLITIK Ældrepolitik for Norddjurs Kommune 2017-2021 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Menneskesyn og kerneværdier 4 Det gode ældreliv er at kunne selv 6 Det gode ældreliv er at bestemme selv 8 Det gode

Læs mere

Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Ringsted Kommune. Tilskud:

Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Ringsted Kommune. Tilskud: Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2016 Kommune: Ringsted Kommune Tilskud: 5.460.000,- Link til værdighedspolitik: https://ringsted.dk/kommunen/politikker-planer/politikker#780

Læs mere

Værdighedspolitik. Faxe Kommune

Værdighedspolitik. Faxe Kommune Værdighedspolitik Faxe Kommune 1 Forord Jeg er meget glad for, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik. Politikken fastlægger den overordnede ramme for arbejdet i ældreplejen og skal

Læs mere

Indstilling. Anlægsbevilling til modernisering af 20 beskyttede boliger ved Lokalcenter Vejlby. Til Århus Byråd via Magistraten.

Indstilling. Anlægsbevilling til modernisering af 20 beskyttede boliger ved Lokalcenter Vejlby. Til Århus Byråd via Magistraten. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 26. juli 2006 Århus Kommune Bygningsafdelingen Sundhed og Omsorg Anlægsbevilling til modernisering af 20 beskyttede boliger ved Lokalcenter

Læs mere

ÆLDRE- OG VÆRDIGHEDSPOLITIK

ÆLDRE- OG VÆRDIGHEDSPOLITIK ÆLDRE- OG VÆRDIGHEDSPOLITIK 2019-2022 Titel: Frederiksberg Kommunes Ældre- og Værdighedspolitik 2019-2022 Udgivet af: Frederiksberg Kommune Smallegade 1 2000 Frederiksberg December 2018 Foto: Grafisk design:

Læs mere

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2009

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2009 Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2009 MÅL OG VÆRDIER Det er Byrådet i Allerød Kommune, som fastsætter serviceniveauet på ældreområdet. Byrådet har dermed det overordnede ansvar for kommunens tilbud.

Læs mere

Allerød Kommunes ældrepolitik

Allerød Kommunes ældrepolitik Allerød Kommunes ældrepolitik Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Værdigrundlag 3. Overordnede målsætninger 3.1 At borgerne, hvis vilkår svækkes, sikres tryghed og omsorg 3.2 At den enkelte borger bevarer

Læs mere

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Sundhed i kommunerne Sundhedsloven trådte i kraft den 1. januar 2007. Loven erstatter

Læs mere

DEMENS POLITIK

DEMENS POLITIK DEMENS POLITIK 2017-2020 1 DEMENSPOLITIKKEN Politikken omhandler 5 fokusområder med tilhørende mål og indsatser: Bedre sygdomsforløb for mennesker med demens Bedre støtte til pårørende Flere demensindrettede

Læs mere

Fremtidens plejeboliger. Rammesætning

Fremtidens plejeboliger. Rammesætning Fremtidens plejeboliger Rammesætning På vej mod fremtidens plejeboliger Hvad håber og ønsker vi? Fremtidens plejeboliger. Pejlemærkerne er. Pejlemærke 1 Pejlemærke 2 Pejlemærke 3 Pejlemærke 4 Pejlemærke

Læs mere

ÅRHUS KOM MUN E. Borgmesterens Afdeling og Magistratens 2. Afdeling Rådhuset Århus C

ÅRHUS KOM MUN E. Borgmesterens Afdeling og Magistratens 2. Afdeling Rådhuset Århus C ÅRHUS KOM MUN E. Borgmesterens Afdeling og Magistratens 2. Afdeling Rådhuset. 8100 Århus C Side 1 INDSTILLING Til Århus Byråd Den 17. marts 2004 via Magistraten Ref.: Per Juulsen Tlf.nr. 2475 Integrationspolitikkens

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

DEMENS STRATEGI I ODENSE KOMMUNE

DEMENS STRATEGI I ODENSE KOMMUNE DEMENS STRATEGI I ODENSE KOMMUNE INDLED NING I det følgende beskrives Odense Kommunes strategi for demensområdets forskellige tiltag og indsatser. Ældre- og Handicapudvalget besluttede i efteråret 2015

Læs mere

Vejledning til ansøgning om tilskud efter servicelovens 79 i 2020

Vejledning til ansøgning om tilskud efter servicelovens 79 i 2020 Vejledning til ansøgning om tilskud efter servicelovens 79 i 2020 Indhold Baggrund for tilskud efter servicelovens 79... 2 Krav til ansøgerne... 2 Principper for tildeling... 3 Uddrag fra servicelovens

Læs mere

Mad med mening mad og måltidspolitik for:

Mad med mening mad og måltidspolitik for: Mad med mening mad og måltidspolitik for: (borgere visiteret til madordninger i Hillerød kommune) Forord: Hillerød kommune ønsker med en mad- og måltidspolitik for de ældre at opsætte mål for kvaliteten

Læs mere

Der er i budgetforliget 2014 afsat 1,0 mio. kr. årligt i 3 år til sundhedsområdet.

Der er i budgetforliget 2014 afsat 1,0 mio. kr. årligt i 3 år til sundhedsområdet. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 21. oktober 2015 Det nye Vikærgården 1. Resume Det nye Vikærgården omfatter en samling af akut- og rehabiliteringsfunktionerne samt

Læs mere

Den Nationale Demenshandlingsplan 2025 sammenholdt med Aalborg Kommunes initiativer (Demenshandleplan)

Den Nationale Demenshandlingsplan 2025 sammenholdt med Aalborg Kommunes initiativer (Demenshandleplan) Den Nationale Demenshandlingsplan 2025 sammenholdt med Aalborg Kommunes initiativer (Demenshandleplan) Regeringens initiativer på demensområdet Andre sektorers ansvar Aalborg kommune 1. TIDLIG OPSPORING

Læs mere

Etniske gruppers deltagelse i det frivillige sociale arbejde. 8. Maj 2008 www.frivilligcenteraarhus.dk

Etniske gruppers deltagelse i det frivillige sociale arbejde. 8. Maj 2008 www.frivilligcenteraarhus.dk Etniske gruppers deltagelse i det frivillige sociale arbejde 8. Maj 2008 www.frivilligcenteraarhus.dk Disposition Integration via deltagelse i foreningslivet 3 synsvinkler på etniske foreninger Definitionen

Læs mere

Værdighedspolitik

Værdighedspolitik Værdighedspolitik 2018-22 Forord Jeg glæder mig over, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik 2018-2022. Værdighedspolitikken fastlægger den overordnede ramme i arbejdet med ældre og

Læs mere

DEMENS STRATEGI I ODENSE KOMMUNE

DEMENS STRATEGI I ODENSE KOMMUNE DEMENS STRATEGI I ODENSE KOMMUNE INDLED NING I det følgende beskrives Odense Kommunes strategi for demensområdets forskellige tiltag og indsatser. Ældre- og Handicapudvalget besluttede i efteråret 2015

Læs mere

Indstilling. Nybyggeri og ombygning ved Lokalcenter Søholm og Lokalcenter. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten.

Indstilling. Nybyggeri og ombygning ved Lokalcenter Søholm og Lokalcenter. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 1. maj 2009 Århus Kommune Bygningsafdelingen Sundhed og Omsorg Nybyggeri og ombygning ved Lokalcenter Søholm og Lokalcenter Bøgeskovhus

Læs mere

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget:

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget: Budget 2008-2011 Boligsocialt udvalgs budget: Indeholder Bevilling nr. 81 Boligsociale aktiviteter 82 Integration 81 Boligsociale aktiviteter Bevillingens indhold Drift Driftssikring af boligbyggeri 1.690

Læs mere

Frivillighedspolitik for det frivillige sociale arbejde

Frivillighedspolitik for det frivillige sociale arbejde Frivillighedspolitik for det frivillige sociale arbejde Formål og mål Odense Byråd ønsker med formuleringen af en overordnet og fælles frivillighedspolitik at styrke, synliggøre, forbedre samt koordinere

Læs mere

Notat om frivillighed til 17 stk. 4 udvalget for borgerinddragelse, nærdemokrati og frivillighed.

Notat om frivillighed til 17 stk. 4 udvalget for borgerinddragelse, nærdemokrati og frivillighed. Notat om frivillighed til 17 stk. 4 udvalget for borgerinddragelse, nærdemokrati og frivillighed. 1. Foreninger og frivillighed i Vordingborg Kommune 1.1 Fakta om undersøgelserne Anbefalinger i dette notat

Læs mere

Plejeboligforligskredsmøde

Plejeboligforligskredsmøde Plejeboligforligskredsmøde Generationernes By: Nye byrum og nyt plejecenter på Betty Nansens Allé Mandag den 5. februar 2018, kl. 18-18.30, Udvalgsværelse 1 Dagsorden 1. Gennemgang af samlet program for

Læs mere

Fælles indsats på plejecentre, bosteder og i eget hjem. Afrapportering på omstillingsarbejdet, efteråret 2015

Fælles indsats på plejecentre, bosteder og i eget hjem. Afrapportering på omstillingsarbejdet, efteråret 2015 Fælles indsats på plejecentre, bosteder og i eget hjem Afrapportering på omstillingsarbejdet, efteråret 2015 Baggrund Hermed præsenteres resultatet af arbejdet med omstillingen Fælles indsats på plejecentre,

Læs mere

Inspirationspapir. Vedrørende bruger- og pårørenderåd, tilsyn på plejehjem mv., forebyggende hjemmebesøg samt visitationsskema.

Inspirationspapir. Vedrørende bruger- og pårørenderåd, tilsyn på plejehjem mv., forebyggende hjemmebesøg samt visitationsskema. Inspirationspapir Vedrørende bruger- og pårørenderåd, tilsyn på plejehjem mv., forebyggende hjemmebesøg samt visitationsskema. Folketinget har ved lovbekendtgørelse nr. 629 af 11. juni 2010, ændret lov

Læs mere

Værdighedspolitik FORORD

Værdighedspolitik FORORD VÆRDIGHEDSPOLITIK Værdighedspolitik FORORD Hvad er et godt og værdigt ældreliv, og hvordan støtter borgere, foreningsliv, medarbejdere og politikere op om et sundt og aktivt ældreliv? I Esbjerg Kommune

Læs mere

Boligplan Bilag 1

Boligplan Bilag 1 Boligplan 2016 Bilag 1 1 Indledning Boligplan 2016 er udarbejdet på baggrund af analyser, som afdækker hvilke faktorer, der vil påvirke fremtidens efterspørgsel af ældre- og plejeboliger. Analysen bag

Læs mere

Madservice. Randers Kommune SUNDHED OG ÆLDRE

Madservice. Randers Kommune SUNDHED OG ÆLDRE Information INFORMATION AKTIVITETER fra Sundhed OG FRA TRÆNING og RANDERS ældre: KOMMUNE Madservice Randers Kommune 1 SUNDHED OG ÆLDRE Madservice Om denne pjece Alle pensionister i Randers Kommune har

Læs mere

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Godkendt af byrådet d. 27. april 2016 Forord Byrådet i Syddjurs Kommune har d. 27. april 2016 godkendt Værdighedspolitik 2016-2020. Politikken beskriver, hvordan kommunens

Læs mere

Indledning. Ældrepolitikken retter sig både

Indledning. Ældrepolitikken retter sig både Ældrepolitik 2 blank Indhold: Indledning...4 Vision Omsorgskommunen Ringsted...6 Dialogmodellen...7 Tryghed og kvalitet...8 Pejlemærkerne Deltagelse, fællesskab og ansvar...9 Forskellige behov...10 Faglighed

Læs mere

Samarbejde om forebyggende hjemmebesøg hvordan spiller de forskellige aktører sammen?

Samarbejde om forebyggende hjemmebesøg hvordan spiller de forskellige aktører sammen? Samarbejde om forebyggende hjemmebesøg hvordan spiller de forskellige aktører sammen? Ved SUFO (Landsforeningen for ansatte i Sundhedsfremmende og Forebyggende hjemmebesøg) Ved Vibeke Reiter, forebyggende

Læs mere

Æ L D R EPO LITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

Æ L D R EPO LITIK. Vision: Et godt og aktivt liv Æ L D R EPO LITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken Politikken tager udgangspunkt i følgende emner: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og

Læs mere

Et Godt Ældreliv. Ældre- og værdighedspolitik Godkendt af Byrådet den

Et Godt Ældreliv. Ældre- og værdighedspolitik Godkendt af Byrådet den Et Godt Ældreliv Ældre- og værdighedspolitik 2018-2021 Godkendt af Byrådet den 17.12.2018 Forord Fredensborg Kommunes ældre- og værdighedspolitik er grundlaget for at sikre værdighed i ældrelivet og livskvalitet

Læs mere

Åbent. 7. Første udkast til udbygningsplan på det sociale område. Sagsprocedure. Resume. Indstilling. Sagsbeskrivelse

Åbent. 7. Første udkast til udbygningsplan på det sociale område. Sagsprocedure. Resume. Indstilling. Sagsbeskrivelse 7. Første udkast til udbygningsplan 2019-2025 på det sociale område Sagsnr.: 253-2018-11352 Dok.nr.: 253-2019-19140 Åbent Sagsprocedure Social-, Sundheds- og Psykiatriudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.

Læs mere

Et godt og aktivt ældreliv. Dragør Kommunes ældrepolitik

Et godt og aktivt ældreliv. Dragør Kommunes ældrepolitik Et godt og aktivt ældreliv Dragør Kommunes ældrepolitik Udgivet af: Social, Børn og Kulturudvalget Ansvarshavende redaktør: Mette Brinch, direktør Tekst og redaktion: Pernille Dørr Kjær og Johannes Bo

Læs mere

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 INDLEDNING Ballerup Kommune er et dejligt sted at bo omgivet af natur, tæt på storbyen, med mange arbejdspladser og et aktivt foreningsliv. Kommunalbestyrelsen har store

Læs mere

Afdelingen for Sundhed og Omsorg tlf. 87 53 50 00. Livet som ældre i Syddjurs Kommune. syddjurs.dk. Ældrepolitik

Afdelingen for Sundhed og Omsorg tlf. 87 53 50 00. Livet som ældre i Syddjurs Kommune. syddjurs.dk. Ældrepolitik Afdelingen for Sundhed og Omsorg tlf. 87 53 50 00 syddjurs.dk Livet som ældre i Syddjurs Kommune Ældrepolitik Velkommen Visionen Ældrepolitikken har det mål at skabe de bedste betingelser for et godt og

Læs mere

Indstilling. Omsorgspolitik for Sundhed og Omsorg. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Århus Byråd via Magistraten.

Indstilling. Omsorgspolitik for Sundhed og Omsorg. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Århus Byråd via Magistraten. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 1. maj 2009 Århus Kommune Personale & Organisation Sundhed og Omsorg 1. Resume Århus Kommunes første omsorgspolitik sendes med denne indstilling

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE

VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE Hele VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆKAktiv KOMMUNE Livet1 Med værdighedspolitikken ønsker vi at sætte mere fokus på værdighed for borgere i Holbæk Kommune. At blive ældre må aldrig

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016 Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune 2016 Gældende fra xxx 2016 Indhold Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje...2 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp...5 Kvalitetsstandard for rehabilitering

Læs mere

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015 www.skive.dk Frivillighedspolitik for Skive Kommune Indholdsfortegnelse: Forord 3 Formål 4 Grundlaget for samarbejdet 4 Mål og handlinger 6 Revision

Læs mere

Udkast maj 2013. Ældrepolitik

Udkast maj 2013. Ældrepolitik Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit

Læs mere

Emne Indhold og mål Anbefalinger Økonomisk handleplan for voksenhandicapområdet

Emne Indhold og mål Anbefalinger Økonomisk handleplan for voksenhandicapområdet Overleveringsnotat Sundhedsudvalget har den 26. september 2017 besluttet, at udarbejde et overleveringsnotat til orientering for og drøftelse i det kommende sundhedsudvalg. Oveleveringsnotatet beskriver

Læs mere

Der er i budgetforliget 2014 afsat 1,0 mio. kr. årligt i 3 år til sundhedsområdet.

Der er i budgetforliget 2014 afsat 1,0 mio. kr. årligt i 3 år til sundhedsområdet. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 27. november 2015 Det nye Vikærgården 1. Resume Det nye Vikærgården omfatter en samling af akut- og rehabiliteringsfunktionerne samt

Læs mere

Idræts- og fritidspolitik

Idræts- og fritidspolitik T S A K D U Idræts- og fritidspolitik INDHOLD FORORD... 5 INDLEDNING... 6 INDSATSOMRÅDER... 8 Udvikling af idræts- og fritidslivet så alle har mulighed for at deltage i aktiviteter, foreningsliv og fællesskaber...

Læs mere

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Idræt for alle Idræt og bevægelse er glæde, udfordring og fællesskab. Vi ønsker i Høje-Taastrup Kommune at skabe de bedst mulige rammer for et

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

Ældre og handicappede

Ældre og handicappede Ældre og handicappede Redegørelse - Ældre og handicappede Ældre Vallensbæk Kommune ønsker at tilbyde kommunens ældre en tryg tilværelse på egne betingelser og at tage særlig hensyn til svage ældres behov.

Læs mere

Indstilling. Mere synlig og fleksibel dagpleje. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Den 17. december 2009.

Indstilling. Mere synlig og fleksibel dagpleje. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Den 17. december 2009. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 17. december 2009 Århus Kommune Administrationsafdeling Børn og Unge 1. Resume Dagplejen er karakteriseret ved end dog meget høj tilfredshed

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vejle Kommune et godt, aktivt og værdigt ældreliv

ÆLDREPOLITIK. Vejle Kommune et godt, aktivt og værdigt ældreliv ÆLDREPOLITIK Vejle Kommune 2018-2025 et godt, aktivt og værdigt ældreliv FORORD Hvad er det gode ældreliv? Netop det spørgsmål giver mange forskellige svar. Det, der er vigtigt for dig, er ikke så vigtigt

Læs mere

BilagSSU_141201_pkt.05.01. Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte

BilagSSU_141201_pkt.05.01. Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte Hvidovre Kommunes Sundheds- og forebyggelsespolitik 2015-2018 1 Kære borger i Hvidovre De største udfordringer for sundheden er rygning, alkohol, fysisk inaktivitet,

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik Gældende fra 1. januar 2012 Indhold Indledning 3 Forord 4 Vision og målsætninger 5 Frivillige foreninger og klubber 6 Voksenundervisningen 7 Fysiske rammer 8 Tilskud 9 Brugerindflydelse

Læs mere

ANBEFALINGER. Vedrørende strategi for fremtidens boliger til seniorer og borgere med funktionsnedsættelse

ANBEFALINGER. Vedrørende strategi for fremtidens boliger til seniorer og borgere med funktionsnedsættelse ANBEFALINGER Vedrørende strategi for fremtidens boliger til seniorer og borgere med funktionsnedsættelse 28. februar 2017 Udviklingsudvalget vedrørende fremtidens boliger til seniorer og borgere med funktionsnedsættelse

Læs mere

Ældrepolitikken udkast

Ældrepolitikken udkast Ældrepolitikken 2019-2022 1. udkast Struktur forslag Forord Baggrund tendenser på ældreområdet Den demografiske udvikling, flere ældre Sund aldring Forandringer i sundhedsvæsenet, det nære sundhedsvæsen,

Læs mere

Livskraft hele livet. En værdig seniorpolitik

Livskraft hele livet. En værdig seniorpolitik Livskraft hele livet En værdig seniorpolitik Forord Det skal være godt og værdigt at blive gammel i Høje- Taastrup Kommune. Vores ældre fortjener en fortsat ordentlig og værdig pleje, der gør dem i stand

Læs mere

Side 1. Skanderborg Kommunes Integrationspolitik

Side 1. Skanderborg Kommunes Integrationspolitik Side 1 Skanderborg Kommunes Integrationspolitik 21. DECEMBER 2016 Integrationspolitik // Skanderborg Kommune Side 3 Vision Borgere med flygtninge- og indvandrerbaggrund deltager i samfundets politiske,

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK I HOLBÆK KOMMUNE

VÆRDIGHEDSPOLITIK I HOLBÆK KOMMUNE VÆRDIGHEDSPOLITIK I HOLBÆK KOMMUNE DATO FOR ÆNDRING Værdighedspolitik i Holbæk Kommune Med værdighedspolitikken udstikker vi en retning for, hvordan vi sammen skaber muligheder for, at alle oplever et

Læs mere

Politik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune

Politik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune Politik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune 2016-2018 Indledning Aldringsprocessen er forskellig fra borger til borger bl.a. på grund af forskelle i levevis og helbredstilstand. Der er derfor mange

Læs mere

Udvikling af fremtidens aktivitets- og samværstilbud i København Workshop 2 Nordvest den 1. oktober 2015

Udvikling af fremtidens aktivitets- og samværstilbud i København Workshop 2 Nordvest den 1. oktober 2015 Udvikling af fremtidens aktivitets- og samværstilbud i København Workshop 2 Nordvest den 1. oktober 2015 Københavns Kommune Socialforvaltningen Borgercenter Voksne 01-10-2015 Hvad? Hvordan? Formålet med

Læs mere

POLITIK for det frivillige sociale arbejde

POLITIK for det frivillige sociale arbejde POLITIK for det frivillige sociale arbejde EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord I Tønder Kommune har vi en lang og mangfoldig tradition for at udvikle det frivillige sociale arbejde. Det er en proces,

Læs mere

Kultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter

Kultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter Kultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter Forord: Siden midt 60`erne har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen fra ikkevestlige lande og det har således gjort Danmark til

Læs mere