BILAG 1: Gennemførelse af Fremtidsambassadørernes forslag fra rapporten "Vi er hinandens ansvar"
|
|
- Egil Laugesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BILAG 1: Gennemførelse af Fremtidsambassadørernes forslag fra rapporten "Vi er hinandens ansvar"
2 1. Indsatsområde: Civilsamfundet/ medborgeransvar Forslag fra Fremtidsambassadørerne Man kunne undersøge mulighederne for aflønning af visse former for frivilligt arbejde, f.eks. havehjælp, kørsel og ledsagelse, og evt. lave et pilotprojekt. Man bør finde måder til at sikre de frivillige anerkendelse - måske ved at give fribilletter til kulturbegivenheder eller måske ved en gratis årlig frivillighedskoncert. Hvad vil vi gøre for at føre forslaget ud i livet? Og hvad er der allerede sket? Hele drivkraften bag frivilligt socialt arbejde er, at der skal være et udbytte på det personlige plan både for den som yder den frivillige indsats og den som modtager indsatsen. Det er ligeværdet i situationen som skaber kvaliteten i den frivillige indsats. Det er bl.a. derfor vanskeligt at forestille sig at en frivillig organisation vil påtage sig opgaven med at drive en slags virksomhed med "frivillige ansatte". Det strider mod hele grundlaget i frivilligt socialt arbejde at tale om egentlig aflønning af indsatsen. Der sker i dag lokalt en påskønnelse af det frivillige arbejde. Desuden arrangeres der hvert år Inspirationskurser for klubformænd og næstformænd. Ideen om et årligt arrangement som en central påskønnelse fra Rådmandens side af det frivilligt arbejde er god. Arrangementet kan evt. kombineres med den årlige uddeling af Ældre/frivillighedsprisen. Afdelingen vil afholde et årligt arrangement for de mange aktive frivillige. Det gennemføres første gang i Formålet er at give de frivillige en anerkendelse af deres store arbejde samt at sikre endnu flere frivillige kræfter. Der afsættes kr. i Magistratens 3. Afdeling til arrangementet.
3 Folk skal tidligt have tilbud om at komme i gang med frivilligt arbejde - gerne inden for det første år - f. eks. ved kommunens informationsmøder for nye pensionister, de forebyggende hjemmebesøg eller ved gå-hjem-møder på arbejdspladserne eller i seniorklubber. Brugerrådene ved lokalcentrene bør deltage i kommunens informationsmøder for kommende pensionister. Møderne bør yderligere suppleres med en frivillig der tager kontakt til de nye pensionister og hører hvad de har lyst til, og som kan fortælle at der er nogen der har brug for dem. Både familie og personale i plejeboligerne skal have en fælles forståelse af at stedet er beboerens hjem og ikke et hotel. Der er allerede udarbejdet en ny model for informationsmøder for nye pensionister som forsøger at inddrage den frivillige vinkel. Bl.a. deltager en koordinator fra et frivillighus nu i møderne hver gang. I forhold til de forebyggende hjemmebesøg kan et kommende indsatsområde være at øge kendskabet til de frivillige foreninger i deres lokalområde og frivillighusene m.m. i Århus. Med økonomisk støtte fra Omsorgskontoen arrangeres der hvert år en rådhusudstilling, hvor de frivillige foreninger har mulighed for at gøre opmærksom på sig selv. Efter at den nye model for informationsmøderne for nye pensionister er taget i anvendelse, deltager brugerrådene også i disse møder. Desuden deltager en koordinator fra et frivillighus nu i møderne hver gang. I dag afholdes der indflytningssamtaler, når en beboer flytter i plejebolig. Formålet er bl.a. at afstemme forventninger. Desuden arbejdes der med livhistoriefortællinger i forbindelse med indflytninger. Desuden har en gruppe pårørende udarbejdet et informationskatalog for pårørende til beboere i plejeboliger.
4 Det er vigtigt at personalet er åbent over for samarbejde og dialog med de frivillige. Lokalcentrene bør fungere som en slags højskoler med forskellige tilbud til ældre, f.eks. velværeafsnit. Man kunne tænke i nye styreformer på lokalcentrene med henblik på at gøre borgerindflydelsen endnu større. Hvis lokalcentrene skal være samlingssteder, er det vigtigt at tænke over størrelsen af fællesarealerne når der bygges om eller nyt. Vi kan overveje nye modeller for hjælpen til både lokalcentret og de frivillige på dette område. For det første kan vi blive bedre til at formidle den viden vi har, om samspillet mellem det offentlige (her lokalcentrene) og de frivillige. Der er bl.a. undersøgelser, som viser, at det er vigtigt at organisere de frivillige på tværs og støtte dem med kurser m.m. Desuden viser andre undersøgelser, at det er vigtigt både for personale og frivillige at få klare aftaler om de opgaver, de frivillige kan påtage sig. Frivillighusene kan spille en aktiv rolle i begge henseender. For det andet kan Afdelingen inddrage Center for Frivilligt Socialt arbejde i Odense med deres viden. I foråret 2003 blev der gennemført en høring om brugerindflydelse. Høringssvarene viste, en klar anbefaling af den nuværende trestrengede model. På visse lokalcentre afholdes der højskoledage, så den idé, kunne evt. udvikles ud fra de indhøstede erfaringer. Der er stillet forslag til budgetforhandlingerne om at indrette velværeafsnit på lokalcentrene. Det blev ikke vedtaget af forligspartierne. Bygningsafdelingen har foretaget en undersøgelse af lokalcentrenes lokalefaciliteter, og på baggrund heraf blev der til 10-års anlægsprioriteringen fremsendt ønsker om udvidelser af de mest nødlidende lokalcentre. Der er desuden stillet forslag til budgetforhandlingerne om at opgradere de lokalcentre, hvor der ikke er gode fællesarealer. Det blev ikke vedtaget af forligspartierne.
5 Frivillige kan evt. arrangere sprogtilbud til ældre med anden etnisk baggrund, evt. i form af samtalegrupper. Kommunen bør stille flere huse til rådighed for frivillige og ældre. Selvstyrende grupper kan her lave forskellige arrangementer, madlavning etc. Kommunen skal skabe gode og fleksible rammer for foreningslivet. Man kunne udskrive en konkurrence om at lave en ældrepolitik eller om fremtidens lokalcenter. Folk kunne kobles sammen i en Gul og gratis for interessefællesskaber. Der kunne også være en oversigt over aktiviteter, klubber, tilbud. En spændende tanke som i nogen grad er afprøvet i Venskabsforeningen, på Lokalcenter Carl Blochs gade og i Frivillighuset i Skt. Paulsgade. Erfaringerne herfra viser at det ikke er så svært at finde frivillige danskere til opgaven, men det er meget svært at få knyttet holdbare kontakter til de ældre med anden etnisk baggrund. Videncenteret for flygtninge og indvandrer har lavet en samarbejdsaftale med en række frivillige F/I-foreninger. Afdelingen vil arbejde for at udbrede mentorordninger med frivillig hjælp til at danne sociale netværk. Et eksempel er projektet "Tid til familie" med over 250 deltagende ældre flygtninge og indvandrere. Et godt forslag. Det er dog vanskeligt på nuværende tidspunkt at pege på realistiske finansieringsforslag til et evt. nyt frivillighus. Der er udarbejdet en oversigt over ledige lokaler på lokalcentrene, som er videreformidlet til bl.a. brugerrådene med henblik på en bedre udnyttelse af de eksisterende faciliteter. Desuden er der etableret et samarbejde med eksempelvis boligforeninger, skoler og kirkerne med henblik på bl.a. fælles brug af lokaler. Der udskrives en idékonkurrence om fremtidens lokalcenter. Der gives priser for de bedste forslag på i alt kr. Pengene findes inden for Afdelingens budgetter. I forbindelse med besparelserne som følge af budgetforliget blev et indstik i Tredje Halvleg sparet væk. Indstikket var en oversigt over aktiviteter for seniorer. Særligt de frivillige foreninger var glade for indstikket. Ideen er derfor god. Afdelingen vil med hjælp fra de frivillige foreninger videreudvikle den eksisterende hjemmeside ( for de frivillige foreninger på ældreområdet.
6 Man kunne overveje at visitere borgere til netværksskabende aktiviteter. Der burde være en organisation for de frivillige der ikke er tilknyttet andre steder, som f.eks. kunne tilbyde kurser i foreningsarbejde, lovgivning mv., og hvor man kunne udveksle erfaringer. En sådan organisation kunne måske modvirke frafald blandt frivillige. Frivilligt arbejde bør også ses på tværs af generationer - gamle og børn kan f.eks. have megen glæde af hinanden. Man kunne lave et livsfortællingsværksted som tilbud til skoler mv. En måde at få flere borgere til at deltage i netværksskabende aktiviteter er, at øge kendskabet blandt personalet om tilbudene i de frivillige foreninger, så personalet kan vejlede borgerne herom. En decideret visitation til netværksskabende aktiviteter er ikke foreneligt med, at det er ønsket om at være med, der skal være drivkraften i det frivillige arbejde. Frivillighusene kan igen spille en rolle her. De kan fungere som samlingssted for "de foreningsløse". Frivillighusene kan udbyde kurser m.m. til frivillige. Magistratens 3. Afdeling har tidligere i samarbejde med FOF udbudt kurser for frivillige. Den opgave ligger hos de frivillige. Der er ingen begrænsninger i dag hvis de frivillige ønsker at arbejde sammen på tværs af aldersgrupper. Flere foreninger har gennem tiden haft forskellige projekter. Projekter af den karakter kan støttes via 115.
7 2. Indsatsområde: Sundhed, fritid og kultur Forslag fra Fremtidsambassadørerne Kommunen kan slå sig sammen med Institut for Idræt med hensyn til vejledning og træning uden for lokalcentrenes åbningstid. Fokus på motion - idrætsforeningerne opfordres til at oprette seniorafdelinger. Kommunen kan lave et projekt hvor hjemmehjælpere får mulighed for at lave mad ude hos de ældre. Det kan eventuelt være et pilotprojekt hvor der sammenlignes med sundhedstilstanden mellem en gruppe der får hjemmelavet mad, og en gruppe der får det traditionelle tilbud fra kommunen. Hvad vil vi gøre for at føre forslaget ud i livet? Og hvad er der allerede sket? Det er en god idé, og det er forsøgt at etablere kontakt til Institut for Idræt. Institut for Idræt har dog især fokus på undervisning af personale og ikke på vejledning og træning af borgerne. Der er fokus på motion som et særligt indsatsområde, og bl.a. derfor er ældreidrætskonsulent Jan Buur blevet ansat i afdelingen. En af hans opgaver er at kontakte idrætsforeningerne og opfordre dem til også at lave hold for de ældre. Der er desuden oprettet nærgymnastikhold i boligforeninger og lign. steder i oplysningsforbundsregi. Desuden er der ansat en svømmeinstruktør i forbindelse med seniorsvømning. Der er et samarbejde i gang med Dansk Arbejder Idræt og Dansk Oplysningsforbund om at få frivillige motionsvenner til at lave træning og motion sammen med de svageste borgere i eget hjem. Rigtig god ide som også praktiseres flere steder. Afdelingen vil medvirke til at fremme initiativet/forslaget yderligere. Ligger i fin tråd med den sundhedsfremmende og forebyggende indsats.
8 Fokus på den sunde mad - eksempelvis ved fællesspisning på centrene med deltagelse af alle aldersgrupper, indretning af små køkkener hvor borgerne selv kan lave mad, oprettelse af madhold. De forebyggende hjemmebesøg skal udvikles så der tages kontakt til så mange som muligt og gerne inden for det første år efter pensioneringen. Sundhed er et vigtigt emne for besøgene. De skal desuden bruges til at skabe et overblik over hvad kommunen kan tilbyde borgeren, og hvad borgeren kan yde til civilsamfundet. De sygdomme vi får som gamle, er ofte grundlagt tidligere i livet. Derfor er det forbyggende arbejde meget vigtigt. Det bør tænkes sammen med den frivillige indsats. Der skal fokus på den sunde mad. Eksisterende eksempler på forskellige vennekredse eller madklubber med fællesspisning på lokalcentrene skal synliggøres og udbredes. Der kan evt. gives tilskud til etablering af sådanne traditioner via 115. Der kan dog ikke ydes tilskud til selve måltidet. Det er en god idé at indrette små træningskøkkener på lokalcentrene, hvor borgerne selv kan lave mad. Der kan således oprettes madhold, hvilket kan ske både i lokalcenter-regi og frivillig-regi. Der skal bygges videre på de erfaringer, der er fra de steder, hvor man har madgrupper. Der kunne evt. afholdes en temadag om emnet for relevant personale, for at få sat fokus på området. Afdelingen vil udvikle de forebyggende hjemmebesøg, så der tages kontakt til så mange som muligt. Sundhed er et vigtigt emne for besøgene. De skal desuden bruges til at skabe et overblik over hvad kommunen kan tilbyde borgeren, og hvad borgeren selv kan yde til civilsamfundet. Det skal bemærkes, at der er en lovændring undervejs, der betyder, at personer, der i forvejen modtager praktisk hjælp, undtages fra de forebyggende hjemmebesøg. Afdelingen har argumenteret kraftigt imod denne ændring. Overordnet arbejdes der med at ændre den nuværende ældreaftale mellem Århus Amt og Magistratens 3. Afdeling til en decideret sundhedsaftale. Som eksempler på tværfagligt samarbejde mellem sygehuse, praktiserende læger og Mag. 3 kan nævnes forebyggelse af inkontinens og sår. Desuden er der et projekt Fælles skolebænk i gang. Magistratens 3. Afdeling deltager desuden i Sundhedsrådet, der er Århus Kommunes tværmagistratslige samarbejde på sundhedsområdet. På den måde forsøger Mag. 3. at gøre opmærksom på vigtigheden af, at der så tidligt som muligt sættes ind for at forebygge eksempelvis livsstilssygdomme. Der samarbejdes med Tandplejen om forebyggelse af tandsygdomme, og der tilbydes gratis vaccination mod influenza til alle over 65 år.
9 Det er vigtigt at man informerer godt om de tilbud der er og inspirerer folk til at gå i gang med motion og samværsaktiviteter. Tilbudene skal være fleksible og give valgmuligheder der både tiltaler foreningsmennesker og individualister. Frivillighusene er en meget vigtig faktor i det sociale, frivillige arbejde. I denne tid hvor der hele tiden opstår nye informationskanaler er det vigtigt hele tiden at være åben for evt. nye muligheder. Som en ny informationskanal kunne der udvikles en CD-rom, som kunne bruges i undervisning af ældre i søgning på Internettet. Udgangspunktet for CD-romen, skulle være hvordan man finder oplysninger om kommunens tilbud, hvilke tilbud der er fra de frivillige foreningers side mv. Frivillige kunne evt. stå for projektet. Det er vi enige i, og det afspejles bl.a. i at en stor del af budgettet fra Omsorgskontoen går til finansiering af driften af frivillighusene.
10 3. Indsatsområde: Boliger Forslag fra Fremtidsambassadørerne Boligpolitisk handlingsplan Der kan udarbejdes et debathæfte i lighed med det der er lavet om placering af golfbaner og arealer for støjende aktiviteter. Debathæftet bør være oplæg til en offentlig debat, på baggrund af hvilken der udarbejdes en plan over muligheder for ældrebyggerier i lokalområderne. Indretning, tilgængelighed, ombygninger Den kommende mærkningsordning for ældreegnede boliger i eksisterende byggeri skal følges op med en eksempelsamling. Der bør være mulighed for dispensation for udnyttelsesgraden ved udvidelser og ombygninger af boliger til ældre. Hvad vil vi gøre for at føre forslaget ud i livet? Og hvad er der allerede sket? Med de nuværende befolkningsprognoser vil behovet for pleje- og ældreboliger stort set være dækket frem til forudsat at moderniserings- og udbygningsplanens Fase I og II gennemføres som planlagt. Derefter vil behovet for flere boliger stige kraftigt. Magistratens 3. Afdeling vil anvende tiden frem til 2015 til en grundig debat om, hvorledes fremtidens ældreboliger kan udformes mest hensigtsmæssigt - herunder ikke mindst beliggenheden og integrationen af de nye boliger i de eksisterende bebyggelser. Bygningsafdelingen finder, at udarbejdelsen af en sådan eksempelsamling med fordel kan overdrages til Boligrådgivningen for Seniorer. Afdelingen har opstillet en række udviklingsscenarier, som hver især vil bidrage til at fremskaffe flere og mere fleksible ældreboliger. Det er sket i forbindelse med Byrådets vedtagelse 3. november 2004 af forslag fra den socialdemokratiske byrådsgruppe til byrådsbeslutning om, at der skal arbejdes på at fremme, at der kommer flere og mere fleksible ældreboliger i den eksisterende boligmasse. Det drejer sig om, at skrive til private udlejere og de almene boligselskaber i kommunen om at være særligt opmærksomme på ældre beboeres ønsker om at flytte til en bedre egnet bolig at kommunen opkøber ejendomme i relevante områder i kommunen og ombygger dem til ældreboliger efter reglerne i almenboligloven. at kommmunen ved henvendelse til relevante ministerier søger at få ændret lovgivningen, så det bliver muligt at yde tilskud til indretning af elevatorer i private ejendomme. at Magistratens 3. Afdeling drøfter
11 Der bør være mulighed for byfornyelsesstøtte til elevatorer og lignende. For at kunne få tilladelse at indrette lejligheder i tagetager skal ejendommenes stuelejligheder gøres ældreegnede. Der bør lægges loft over huslejestigninger som følge af ombygning. Afhjælpning af barrierer for flytning Århus Kommune kunne gå i gang med en massiv kampagne via lokal-tv, på internettet mm. - med det formål at belyse og afhjælpe de psykiske barrierer som findes hos mange seniorer mod at flytte fra den bolig og det kvarter de kender og er trygge ved. I kampagnen kan inddrages bl.a. mennesker med erfaringer fra eksisterende seniorbofællesskaber. Århus Kommune kunne tilbyde udligning af en evt. huslejestigning i flytteperioden og synliggøre mulighederne for flyttehjælp, både fysisk og økonomisk. Århus Kommune kunne oprette en byttecentral - evt. via internettet - for ældre der gerne vil flytte til en mindre lejlighed. Evt. i samarbejde med Boligrådgivningen for Ældre. Nyt byggeri Der kunne opføres en integreret, fleksibel boligbebyggelse - et bysamfund baseret på videst mulig integration og befolkningssammensætning - i et af de nye byomdannelsesområder: Lisbjerg eller havnearealerne. Lokalområderne kan hen ad vejen suppleres med faciliteter der kan fremme aldersmæssig integration og fleksibilitet. Syv forslag til konkrete placeringer af nye seniorboliger 1. Den gamle gasværksgrund for enden af Østre Allé i Viby 2. Parcellerne på Kongsgårdsvej i Viby, over for Viby Lokalcenter 3. Carl Blochs Gade, fra lokalcentret til Ringgaden/Søren Frichsvej 4. Det bynære havneareal, i nærheden af Østbanen 5. Lisbjerg Spørgsmålet bør forelægges Magistratens 2. Afdeling, for så vidt angår ombygninger inden for det almene boligbyggeri. Ses ikke at være en opgave for Bygningsafdelingen. Der er ikke hjemmel i lovgivningen til at udligne huslejestigninger vha. f.eks. personlige tillæg. Bygningsafdelingen finder, at det vil være hensigtsmæssigt at etablere en sådan byttecentral under Boligrådgivningen for Seniorer. En sådan boligbebyggelse indgår i overvejelserne om den fremtidige anvendelse af Lisbjerg-arealerne. Magistratens 3. Afdeling vil være opmærksom på mulighederne, efterhånden som planlægningen af Lisbjerg-området skrider frem Kræver en afdækning af, hvilke faciliteter der kunne komme på tale, hvorefter der vil kunne iværksættes en undersøgelse af mulighederne for at etablere disse faciliteter 1. Byrådet har den 4. juni 2003 besluttet at opføre 48 plejeboliger på arealet. Såfremt der kan opføres et højhus på grunden kan der også integreres andre boligformer i bebyggelsen 2. Magistratens 3. Afdeling opfører 60 plejeboliger ved Kongsgårdsvej og projekterer 40 plejeboliger ved Borgvold. Parcellerne ved Kongsgårdsvej er i privat
12
ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 3. Afdeling Sundhed og Omsorg - Rådhuset Århus C
ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 3. Afdeling Sundhed og Omsorg - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 23. februar 2005 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 4036 Jour. nr.: M3/2005/00112 Ref.:
Læs mereHvidovre Kommunes Ældrepolitik
Udkast Hvidovre Kommunes Ældrepolitik 07-11-2013 Indhold Forord... 3 Politikkens indhold... 4 Et positivt menneskesyn... 5 Værdierne... 6 Indsatsområderne... 7 Tilblivelse og evaluering af ældrepolitikken...
Læs mereÆldrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet
Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ældreområdet Indledning Ældrepolitikken er fundamentet for arbejdet på ældreområdet. Den sætter rammerne for indsatsen på ældreområdet i Norddjurs Kommune og afspejler
Læs mereAt der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau.
Et aktivt Seniorliv Alle seniorer i Svendborg Kommune. Mål og Visioner At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. At seniorer er aktive deltagere og medskabere i udvikling
Læs mereFrivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune
Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune Forord Livsmod, glæde, handlekraft og kvalitet. Det er nøgleordene i arbejdet for og blandt ældre og handicappede. Det er bærende
Læs mereEt værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016
Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er
Læs mereForebyggelse. Handlekatalog til ældrestrategien 2013. Initiativet. Temaeftermiddage (1)
Handleplan 2013-2016 1 Forebyggelse Handlekatalog til ældrestrategien 2013 Tema Temaeftermiddage (1) Initiativet et med initiativet er at gøre viden, råd og inspiration om forebyggelse let tilgængelig
Læs merePræsentation af arbejdet i 17,4- udvalget omkring senioranalysen. Observationer, konklusioner og anbefalinger
Præsentation af arbejdet i 17,4- udvalget omkring senioranalysen Observationer, konklusioner og anbefalinger Oplæggets struktur Afsæt for udvalgets arbejde Bolig-analyse Inputs fra Real Dania Indtryk fra
Læs mereÆldrepolitik VEJLE KOMMUNE 2009
Ældrepolitik VEJLE KOMMUNE 2009 Ældre politikken 2 Forord Ældres forhold interesserer mange borgere og er derfor genstand for megen debat. Det er forståeligt, for selv små ændringer i vilkårene kan påvirke
Læs mereVi er hinandens ansvar Fremtidsambassadørerne. (Chili Foto) Idéer og forslag fra. Fremtidsambassadørerne. Fremtidens ældreliv i Århus
Vi er hinandens ansvar Fremtidsambassadørerne (Chili Foto) Idéer og forslag fra Fremtidsambassadørerne om i Århus 1 Fremtidens ældreliv i Århus Forord Hvis alle gamle pr. automatik skal have gratis ditten
Læs mereEt værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik
Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Vedtaget af Byrådet den 5. september 2018 Indhold Forord...4 Vision...5 Om ældre/målgruppe for politikken... 6 Temaer...10 Fællesskab...12
Læs mereSeniorlivspolitik. Svendborg Kommune
Seniorlivspolitik Svendborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse Indledning 4 Et aktivt seniorliv 7 Sundhed og forebyggelse 8 Omgivelser og boliger samt transport 10 Pleje og omsorg 12 Kommunikation 15 Idékatalog
Læs mereFolkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune
Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud
Læs mereÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv
ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!
Læs mereÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje
ÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje Forord til ældrepolitikken en værdig ældrepleje Vision: Et godt og aktivt liv Ældrepolitikken blev vedtaget 1. gang i september 2013, og blev til i et godt samarbejde
Læs mereINDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH
ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier
Læs mereHøringssvar til Forslag til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik samt Den koordinerende sundhedsgruppes bemærkninger til høringssvarerne
GLADSAXE KOMMUNE Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen Bilag 3. Gennemgang af høringssvar til Forslag til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 2012-2015 NOTAT Dato: 8. november 2011 Af: Annemette Bundgaard
Læs mereSenior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune. - længst muligt aktiv i eget liv
Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune - længst muligt aktiv i eget liv Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Vision og værdier... 5 Vision... 5 Værdier... 6 Hvorfor... 7 Hvordan... 7 Seniorundersøgelsen...
Læs mereForord og indledning. Vision. ældre. Et aktivt og sundt liv med muligheder og ansvar. side. Handleplan for Ældre 2011 2015
Vision Forord og indledning ældre Et aktivt og sundt liv med muligheder og ansvar side Handleplan for Ældre 2011 2015 Rammerne for Handleplan for Ældre 2011-2015 Antal plejeboliger og placering Ældreboliger
Læs mere1/5 BILAG 2 OVERSIGT OVER INITIATIVER MED BORGERDIALOG
BILAG 2 OVERSIGT OVER ER MED BORGER 1/5 BRUS Tilbagevendende bruger- og pårørendeundersøgelse i SUF som måler på tilfredshed, og dermed kan være afsæt for videre dialog. VELFÆRDSKLINIKKEN Portal på nettet,
Læs mereStrategi for Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm
Strategi for Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm 2015-2018 Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm er en selvstændig forening, der blev oprettet i 2007 med fokus på foreningsservice,
Læs mere- sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik
Det gode Seniorliv i Hedensted Kommune - sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik Tiden er kommet til at der formuleres nye sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik. Sigtelinjer, som angiver retning, mål
Læs mereSeniorpolitik Seniorer i Ishøj et aktiv og en ressource
ISHØJ KOMMUNE Seniorpolitik Seniorer i Ishøj et aktiv og en ressource 2010-2013 S u n d h e d o g Æ l d r e, I s h ø j S t o r e T o r v 2 0, 2 6 3 5 I s h ø j Vision Ishøj Kommunes Seniorpolitik bygger
Læs mereFritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune
SOLRØD KOMMUNE - BYRÅDET Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune I Solrød Kommune er der kultur- og fritidstilbud til alle borgere overalt i kommunen. I fritids- og kulturlivet vokser vi fra barnsben
Læs mereSocial Frivilligpolitik
Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld
Læs mereFRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger
FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger Kommissorium for Frivillighedsrådet Formål og opgaver Kommissorium: Kommissorium gældende for Frivillighedsrådet
Læs mereFrivillighedspolitik for ældreområdet
Frivillighedspolitik for ældreområdet Syddjurs Kommune og civilsamfundet - med borgervelfærden i centrum 2011 Godkendt i byrådet d. 22. september 2011 FORORD Ældreområdet har en årelang tradition for et
Læs mereBoliger. Randers Kommune SUNDHED OG ÆLDRE
Information INFORMATION AKTIVITETER fra Sundhed OG FRA TRÆNING og RANDERS ældre: KOMMUNE Boliger Randers Kommune 1 SUNDHED OG ÆLDRE Boliger Om denne pjece Randers Kommune tilbyder boliger til borgere,
Læs mereRingsted Kommunes Ældrepolitik
Ringsted Kommunes Ældrepolitik 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Dialogmodellen...5 Tryghed og kvalitet...6 Deltagelse, fællesskab og ansvar... 7 Forskellige behov...8 Faglighed
Læs mereBilag 6. Sundheds- og Omsorgsforvaltningens bemærkninger til høringssvar
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Økonomistaben NOTAT Bilag 6. til høringssvar I forbindelse med høringen er der modtaget i alt 22 høringssvar samt en række borgerhenvendelser. I følgende
Læs mereVelkommen i plejebolig et hjem i trygge rammer
Aarhus Kommune Velkommen i plejebolig et hjem i trygge rammer 2 VELKOMMEN Et nyt hjem I dag er en plejebolig ikke bare en bolig, men en del af et hjem. Et hjem med liv, fællesskaber og den tryghed, det
Læs mere- sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik
Det gode Seniorliv i Hedensted Kommune - sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik Tiden er kommet til at der formuleres nye sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik. Sigtelinjer, som angiver retning, mål
Læs mereIndstilling. Til Århus Byråd via Magistraten Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Den 25. januar 2006. Århus Kommune
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Den 25. januar 2006 1. Resume Med strukturreformen får kommunerne et større ansvar for forebyggelse og sundhedsfremme
Læs mereÆldrepolitik for Norddjurs Kommune
ÆLDREPOLITIK Ældrepolitik for Norddjurs Kommune 2017-2021 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Menneskesyn og kerneværdier 4 Det gode ældreliv er at kunne selv 6 Det gode ældreliv er at bestemme selv 8 Det gode
Læs mereBilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Ringsted Kommune. Tilskud:
Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2016 Kommune: Ringsted Kommune Tilskud: 5.460.000,- Link til værdighedspolitik: https://ringsted.dk/kommunen/politikker-planer/politikker#780
Læs mereVærdighedspolitik. Faxe Kommune
Værdighedspolitik Faxe Kommune 1 Forord Jeg er meget glad for, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik. Politikken fastlægger den overordnede ramme for arbejdet i ældreplejen og skal
Læs mereIndstilling. Anlægsbevilling til modernisering af 20 beskyttede boliger ved Lokalcenter Vejlby. Til Århus Byråd via Magistraten.
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 26. juli 2006 Århus Kommune Bygningsafdelingen Sundhed og Omsorg Anlægsbevilling til modernisering af 20 beskyttede boliger ved Lokalcenter
Læs mereÆLDRE- OG VÆRDIGHEDSPOLITIK
ÆLDRE- OG VÆRDIGHEDSPOLITIK 2019-2022 Titel: Frederiksberg Kommunes Ældre- og Værdighedspolitik 2019-2022 Udgivet af: Frederiksberg Kommune Smallegade 1 2000 Frederiksberg December 2018 Foto: Grafisk design:
Læs mereTilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2009
Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2009 MÅL OG VÆRDIER Det er Byrådet i Allerød Kommune, som fastsætter serviceniveauet på ældreområdet. Byrådet har dermed det overordnede ansvar for kommunens tilbud.
Læs mereAllerød Kommunes ældrepolitik
Allerød Kommunes ældrepolitik Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Værdigrundlag 3. Overordnede målsætninger 3.1 At borgerne, hvis vilkår svækkes, sikres tryghed og omsorg 3.2 At den enkelte borger bevarer
Læs mereIdræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk
Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Sundhed i kommunerne Sundhedsloven trådte i kraft den 1. januar 2007. Loven erstatter
Læs mereDEMENS POLITIK
DEMENS POLITIK 2017-2020 1 DEMENSPOLITIKKEN Politikken omhandler 5 fokusområder med tilhørende mål og indsatser: Bedre sygdomsforløb for mennesker med demens Bedre støtte til pårørende Flere demensindrettede
Læs mereFremtidens plejeboliger. Rammesætning
Fremtidens plejeboliger Rammesætning På vej mod fremtidens plejeboliger Hvad håber og ønsker vi? Fremtidens plejeboliger. Pejlemærkerne er. Pejlemærke 1 Pejlemærke 2 Pejlemærke 3 Pejlemærke 4 Pejlemærke
Læs mereÅRHUS KOM MUN E. Borgmesterens Afdeling og Magistratens 2. Afdeling Rådhuset Århus C
ÅRHUS KOM MUN E. Borgmesterens Afdeling og Magistratens 2. Afdeling Rådhuset. 8100 Århus C Side 1 INDSTILLING Til Århus Byråd Den 17. marts 2004 via Magistraten Ref.: Per Juulsen Tlf.nr. 2475 Integrationspolitikkens
Læs mereFrivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område
Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del
Læs mereDEMENS STRATEGI I ODENSE KOMMUNE
DEMENS STRATEGI I ODENSE KOMMUNE INDLED NING I det følgende beskrives Odense Kommunes strategi for demensområdets forskellige tiltag og indsatser. Ældre- og Handicapudvalget besluttede i efteråret 2015
Læs mereVejledning til ansøgning om tilskud efter servicelovens 79 i 2020
Vejledning til ansøgning om tilskud efter servicelovens 79 i 2020 Indhold Baggrund for tilskud efter servicelovens 79... 2 Krav til ansøgerne... 2 Principper for tildeling... 3 Uddrag fra servicelovens
Læs mereMad med mening mad og måltidspolitik for:
Mad med mening mad og måltidspolitik for: (borgere visiteret til madordninger i Hillerød kommune) Forord: Hillerød kommune ønsker med en mad- og måltidspolitik for de ældre at opsætte mål for kvaliteten
Læs mereDer er i budgetforliget 2014 afsat 1,0 mio. kr. årligt i 3 år til sundhedsområdet.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 21. oktober 2015 Det nye Vikærgården 1. Resume Det nye Vikærgården omfatter en samling af akut- og rehabiliteringsfunktionerne samt
Læs mereDen Nationale Demenshandlingsplan 2025 sammenholdt med Aalborg Kommunes initiativer (Demenshandleplan)
Den Nationale Demenshandlingsplan 2025 sammenholdt med Aalborg Kommunes initiativer (Demenshandleplan) Regeringens initiativer på demensområdet Andre sektorers ansvar Aalborg kommune 1. TIDLIG OPSPORING
Læs mereEtniske gruppers deltagelse i det frivillige sociale arbejde. 8. Maj 2008 www.frivilligcenteraarhus.dk
Etniske gruppers deltagelse i det frivillige sociale arbejde 8. Maj 2008 www.frivilligcenteraarhus.dk Disposition Integration via deltagelse i foreningslivet 3 synsvinkler på etniske foreninger Definitionen
Læs mereVærdighedspolitik
Værdighedspolitik 2018-22 Forord Jeg glæder mig over, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik 2018-2022. Værdighedspolitikken fastlægger den overordnede ramme i arbejdet med ældre og
Læs mereDEMENS STRATEGI I ODENSE KOMMUNE
DEMENS STRATEGI I ODENSE KOMMUNE INDLED NING I det følgende beskrives Odense Kommunes strategi for demensområdets forskellige tiltag og indsatser. Ældre- og Handicapudvalget besluttede i efteråret 2015
Læs mereIndstilling. Nybyggeri og ombygning ved Lokalcenter Søholm og Lokalcenter. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten.
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 1. maj 2009 Århus Kommune Bygningsafdelingen Sundhed og Omsorg Nybyggeri og ombygning ved Lokalcenter Søholm og Lokalcenter Bøgeskovhus
Læs mereBudget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget:
Budget 2008-2011 Boligsocialt udvalgs budget: Indeholder Bevilling nr. 81 Boligsociale aktiviteter 82 Integration 81 Boligsociale aktiviteter Bevillingens indhold Drift Driftssikring af boligbyggeri 1.690
Læs mereFrivillighedspolitik for det frivillige sociale arbejde
Frivillighedspolitik for det frivillige sociale arbejde Formål og mål Odense Byråd ønsker med formuleringen af en overordnet og fælles frivillighedspolitik at styrke, synliggøre, forbedre samt koordinere
Læs mereNotat om frivillighed til 17 stk. 4 udvalget for borgerinddragelse, nærdemokrati og frivillighed.
Notat om frivillighed til 17 stk. 4 udvalget for borgerinddragelse, nærdemokrati og frivillighed. 1. Foreninger og frivillighed i Vordingborg Kommune 1.1 Fakta om undersøgelserne Anbefalinger i dette notat
Læs merePlejeboligforligskredsmøde
Plejeboligforligskredsmøde Generationernes By: Nye byrum og nyt plejecenter på Betty Nansens Allé Mandag den 5. februar 2018, kl. 18-18.30, Udvalgsværelse 1 Dagsorden 1. Gennemgang af samlet program for
Læs mereFælles indsats på plejecentre, bosteder og i eget hjem. Afrapportering på omstillingsarbejdet, efteråret 2015
Fælles indsats på plejecentre, bosteder og i eget hjem Afrapportering på omstillingsarbejdet, efteråret 2015 Baggrund Hermed præsenteres resultatet af arbejdet med omstillingen Fælles indsats på plejecentre,
Læs mereInspirationspapir. Vedrørende bruger- og pårørenderåd, tilsyn på plejehjem mv., forebyggende hjemmebesøg samt visitationsskema.
Inspirationspapir Vedrørende bruger- og pårørenderåd, tilsyn på plejehjem mv., forebyggende hjemmebesøg samt visitationsskema. Folketinget har ved lovbekendtgørelse nr. 629 af 11. juni 2010, ændret lov
Læs mereVærdighedspolitik FORORD
VÆRDIGHEDSPOLITIK Værdighedspolitik FORORD Hvad er et godt og værdigt ældreliv, og hvordan støtter borgere, foreningsliv, medarbejdere og politikere op om et sundt og aktivt ældreliv? I Esbjerg Kommune
Læs mereBoligplan Bilag 1
Boligplan 2016 Bilag 1 1 Indledning Boligplan 2016 er udarbejdet på baggrund af analyser, som afdækker hvilke faktorer, der vil påvirke fremtidens efterspørgsel af ældre- og plejeboliger. Analysen bag
Læs mereMadservice. Randers Kommune SUNDHED OG ÆLDRE
Information INFORMATION AKTIVITETER fra Sundhed OG FRA TRÆNING og RANDERS ældre: KOMMUNE Madservice Randers Kommune 1 SUNDHED OG ÆLDRE Madservice Om denne pjece Alle pensionister i Randers Kommune har
Læs mereVærdighedspolitik i Syddjurs Kommune
Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Godkendt af byrådet d. 27. april 2016 Forord Byrådet i Syddjurs Kommune har d. 27. april 2016 godkendt Værdighedspolitik 2016-2020. Politikken beskriver, hvordan kommunens
Læs mereIndledning. Ældrepolitikken retter sig både
Ældrepolitik 2 blank Indhold: Indledning...4 Vision Omsorgskommunen Ringsted...6 Dialogmodellen...7 Tryghed og kvalitet...8 Pejlemærkerne Deltagelse, fællesskab og ansvar...9 Forskellige behov...10 Faglighed
Læs mereSamarbejde om forebyggende hjemmebesøg hvordan spiller de forskellige aktører sammen?
Samarbejde om forebyggende hjemmebesøg hvordan spiller de forskellige aktører sammen? Ved SUFO (Landsforeningen for ansatte i Sundhedsfremmende og Forebyggende hjemmebesøg) Ved Vibeke Reiter, forebyggende
Læs mereÆ L D R EPO LITIK. Vision: Et godt og aktivt liv
Æ L D R EPO LITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken Politikken tager udgangspunkt i følgende emner: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og
Læs mereEt Godt Ældreliv. Ældre- og værdighedspolitik Godkendt af Byrådet den
Et Godt Ældreliv Ældre- og værdighedspolitik 2018-2021 Godkendt af Byrådet den 17.12.2018 Forord Fredensborg Kommunes ældre- og værdighedspolitik er grundlaget for at sikre værdighed i ældrelivet og livskvalitet
Læs mereÅbent. 7. Første udkast til udbygningsplan på det sociale område. Sagsprocedure. Resume. Indstilling. Sagsbeskrivelse
7. Første udkast til udbygningsplan 2019-2025 på det sociale område Sagsnr.: 253-2018-11352 Dok.nr.: 253-2019-19140 Åbent Sagsprocedure Social-, Sundheds- og Psykiatriudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.
Læs mereEt godt og aktivt ældreliv. Dragør Kommunes ældrepolitik
Et godt og aktivt ældreliv Dragør Kommunes ældrepolitik Udgivet af: Social, Børn og Kulturudvalget Ansvarshavende redaktør: Mette Brinch, direktør Tekst og redaktion: Pernille Dørr Kjær og Johannes Bo
Læs mereBoligpolitik Ballerup Kommune 2017
Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 INDLEDNING Ballerup Kommune er et dejligt sted at bo omgivet af natur, tæt på storbyen, med mange arbejdspladser og et aktivt foreningsliv. Kommunalbestyrelsen har store
Læs mereAfdelingen for Sundhed og Omsorg tlf. 87 53 50 00. Livet som ældre i Syddjurs Kommune. syddjurs.dk. Ældrepolitik
Afdelingen for Sundhed og Omsorg tlf. 87 53 50 00 syddjurs.dk Livet som ældre i Syddjurs Kommune Ældrepolitik Velkommen Visionen Ældrepolitikken har det mål at skabe de bedste betingelser for et godt og
Læs mereIndstilling. Omsorgspolitik for Sundhed og Omsorg. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Århus Byråd via Magistraten.
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 1. maj 2009 Århus Kommune Personale & Organisation Sundhed og Omsorg 1. Resume Århus Kommunes første omsorgspolitik sendes med denne indstilling
Læs mereVÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE
VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE Hele VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆKAktiv KOMMUNE Livet1 Med værdighedspolitikken ønsker vi at sætte mere fokus på værdighed for borgere i Holbæk Kommune. At blive ældre må aldrig
Læs mereDet gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre
Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og
Læs mereÆldrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013
Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en
Læs mereKvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016
Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune 2016 Gældende fra xxx 2016 Indhold Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje...2 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp...5 Kvalitetsstandard for rehabilitering
Læs mereFrivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk
Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015 www.skive.dk Frivillighedspolitik for Skive Kommune Indholdsfortegnelse: Forord 3 Formål 4 Grundlaget for samarbejdet 4 Mål og handlinger 6 Revision
Læs mereUdkast maj 2013. Ældrepolitik
Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit
Læs mereEmne Indhold og mål Anbefalinger Økonomisk handleplan for voksenhandicapområdet
Overleveringsnotat Sundhedsudvalget har den 26. september 2017 besluttet, at udarbejde et overleveringsnotat til orientering for og drøftelse i det kommende sundhedsudvalg. Oveleveringsnotatet beskriver
Læs mereDer er i budgetforliget 2014 afsat 1,0 mio. kr. årligt i 3 år til sundhedsområdet.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 27. november 2015 Det nye Vikærgården 1. Resume Det nye Vikærgården omfatter en samling af akut- og rehabiliteringsfunktionerne samt
Læs mereIdræts- og fritidspolitik
T S A K D U Idræts- og fritidspolitik INDHOLD FORORD... 5 INDLEDNING... 6 INDSATSOMRÅDER... 8 Udvikling af idræts- og fritidslivet så alle har mulighed for at deltage i aktiviteter, foreningsliv og fællesskaber...
Læs mereHøje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15
Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Idræt for alle Idræt og bevægelse er glæde, udfordring og fællesskab. Vi ønsker i Høje-Taastrup Kommune at skabe de bedst mulige rammer for et
Læs mereFRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område
FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige
Læs mereÆldre og handicappede
Ældre og handicappede Redegørelse - Ældre og handicappede Ældre Vallensbæk Kommune ønsker at tilbyde kommunens ældre en tryg tilværelse på egne betingelser og at tage særlig hensyn til svage ældres behov.
Læs mereIndstilling. Mere synlig og fleksibel dagpleje. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Den 17. december 2009.
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 17. december 2009 Århus Kommune Administrationsafdeling Børn og Unge 1. Resume Dagplejen er karakteriseret ved end dog meget høj tilfredshed
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1
SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE
Læs mereÆLDREPOLITIK. Vejle Kommune et godt, aktivt og værdigt ældreliv
ÆLDREPOLITIK Vejle Kommune 2018-2025 et godt, aktivt og værdigt ældreliv FORORD Hvad er det gode ældreliv? Netop det spørgsmål giver mange forskellige svar. Det, der er vigtigt for dig, er ikke så vigtigt
Læs mereBilagSSU_141201_pkt.05.01. Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte
Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte Hvidovre Kommunes Sundheds- og forebyggelsespolitik 2015-2018 1 Kære borger i Hvidovre De største udfordringer for sundheden er rygning, alkohol, fysisk inaktivitet,
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Gældende fra 1. januar 2012 Indhold Indledning 3 Forord 4 Vision og målsætninger 5 Frivillige foreninger og klubber 6 Voksenundervisningen 7 Fysiske rammer 8 Tilskud 9 Brugerindflydelse
Læs mereANBEFALINGER. Vedrørende strategi for fremtidens boliger til seniorer og borgere med funktionsnedsættelse
ANBEFALINGER Vedrørende strategi for fremtidens boliger til seniorer og borgere med funktionsnedsættelse 28. februar 2017 Udviklingsudvalget vedrørende fremtidens boliger til seniorer og borgere med funktionsnedsættelse
Læs mereÆldrepolitikken udkast
Ældrepolitikken 2019-2022 1. udkast Struktur forslag Forord Baggrund tendenser på ældreområdet Den demografiske udvikling, flere ældre Sund aldring Forandringer i sundhedsvæsenet, det nære sundhedsvæsen,
Læs mereLivskraft hele livet. En værdig seniorpolitik
Livskraft hele livet En værdig seniorpolitik Forord Det skal være godt og værdigt at blive gammel i Høje- Taastrup Kommune. Vores ældre fortjener en fortsat ordentlig og værdig pleje, der gør dem i stand
Læs mereSide 1. Skanderborg Kommunes Integrationspolitik
Side 1 Skanderborg Kommunes Integrationspolitik 21. DECEMBER 2016 Integrationspolitik // Skanderborg Kommune Side 3 Vision Borgere med flygtninge- og indvandrerbaggrund deltager i samfundets politiske,
Læs mereVÆRDIGHEDSPOLITIK I HOLBÆK KOMMUNE
VÆRDIGHEDSPOLITIK I HOLBÆK KOMMUNE DATO FOR ÆNDRING Værdighedspolitik i Holbæk Kommune Med værdighedspolitikken udstikker vi en retning for, hvordan vi sammen skaber muligheder for, at alle oplever et
Læs merePolitik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune
Politik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune 2016-2018 Indledning Aldringsprocessen er forskellig fra borger til borger bl.a. på grund af forskelle i levevis og helbredstilstand. Der er derfor mange
Læs mereUdvikling af fremtidens aktivitets- og samværstilbud i København Workshop 2 Nordvest den 1. oktober 2015
Udvikling af fremtidens aktivitets- og samværstilbud i København Workshop 2 Nordvest den 1. oktober 2015 Københavns Kommune Socialforvaltningen Borgercenter Voksne 01-10-2015 Hvad? Hvordan? Formålet med
Læs merePOLITIK for det frivillige sociale arbejde
POLITIK for det frivillige sociale arbejde EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord I Tønder Kommune har vi en lang og mangfoldig tradition for at udvikle det frivillige sociale arbejde. Det er en proces,
Læs mereKultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter
Kultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter Forord: Siden midt 60`erne har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen fra ikkevestlige lande og det har således gjort Danmark til
Læs mere