Selvhjulpenhed, recovery og aktiv deltagelse understøttet af velfærdsteknologi. Plan

Transkript

1 Selvhjulpenhed, recovery og aktiv deltagelse understøttet af velfærdsteknologi Plan årlige udgave, april 2014

2 Indhold Kapitel 1. Formålet med planen... 3 Velfærdsteknologi - en vej til en bedre dagligdag for borgerne... 3 Definitioner... 3 Forankring, processer og overordnet tidsplan... 4 Kapitel 2. Nationale strategier og handlingsplaner... 6 Kapitel 3. Målgrupper og behov i Frederiksberg Kommune... 7 Målgruppe 1 - Personer med fysiske funktionsnedsættelser... 8 Målgruppe 2: Personer med psykiske funktionsnedsættelser... 9 Målgruppe 3: Personer med psykosociale problemer Kapitel 4. Indsatsspor for planen Kapitel 5. Strategiske metoder til at realisere planen Kapitel 6. Handlingsplan Prioritering af projekter Investeringsoversigt for budget

3 Kapitel 1. Formålet med planen Velfærdsteknologi - en vej til en bedre dagligdag for borgerne Plan for velfærdsteknologi på det specialiserede socialområde danner ramme for planlægning og videreudvikling af kommunens velfærdsteknologiske projekter i perioden Planen skal ses som en samlet og helhedsorienteret strategisk indsats, der understøtter kommunens politik på området med særlig fokus på livskvalitet. Velfærdsteknologi er et middel til at lette hverdagen for borgere med fysiske, psykiske eller sociale funktionsbegrænsninger. Teknologien er ikke et mål i sig selv. For Frederiksberg Kommune er det afgørende, at de velfærdsteknologiske løsninger anvendes dér, hvor de kommer den enkelte borger til gode, og at den enkelte borger selv oplever en kvalitet. I befolkningen er der generelt en positiv holdning til velfærdsteknologi, der rummer store muligheder for at øge den enkeltes selvstændighed og styrke de sociale relationer. Velfærdsteknologi kan i fremtiden bruges til i endnu højere grad at yde hjælp til selvhjælp i de eksisterende tilbud, og velfærdsteknologi vil erstatte nogle af de ydelser, som kommunerne leverer nu og frigøre ressourcer til andre formål. Formålet med planen for velfærdsteknologi er derfor at sikre sammenhængende faglige og teknologiske indsatser. Planen viser nogle af de mange facetter af den moderne velfærdsteknologi, og hvordan den kan bruges konstruktivt til gavn for de forskellige målgrupper på det specialiserede socialområde. Planen skal ses i sammenhæng med Frederiksberg Kommunes politikker på social og handicapområdet samt de pejlemærker, der er politisk besluttet på socialområdet. De socialpolitiske pejlemærker indgår i kvalitetsstandarden for støtte til voksne med særlige behov. Planens initiativer om velfærdsteknologi bør især støtte de pejlemærker, der handler om den enkelte borgers livskvalitet. Det skal opnås ved at arbejde med: 1. Selvhjulpenhed 2. Recovery og rehabilitering 3. Aktiv deltagelse I befolkningen generelt er der en positiv holdning til velfærdsteknologi, der rummer store muligheder for at øge den enkeltes selvstændighed og styrke de sociale relationer. I plan for velfærdsteknologi lægges der op til, at de tre pejlemærker selvhjulpenhed, rehabilitering og aktiv deltagelse bruges som udgangspunkt for tre tilsvarende indsatsspor i det videre arbejde med velfærdsteknologien på det voksenspecialiserede socialområde. Definitioner Planen opererer med en række centrale begreber, og disse skal i det følgende defineres nærmere. Det bemærkes indledningsvist, at Socialstyrelsens definition af recovery skelner mellem at komme sig helt og at komme sig socialt. Recovery - at komme sig helt betyder et totalt fravær af psykotiske symptomer, og borgeren vender tilbage til det funktionsniveau vedkommende havde inden sygdommen. For at blive betragtet sig som et menneske, der er kommet sig helt, kræves det, at bedringen er af en vis 3

4 varighed og ikke er knyttet til nogen form for vedvarende psykiatrisk behandling. Ca. 25 pct. kommer sig helt fra en skizofrenilidelse. Recovery - At komme sig socialt betyder, at borgeren stadig kan fremvise tegn kliniske tegn på psykisk lidelse, som eksempelvis at høre stemmer eller have paranoide vrangforestillinger. Men disse symptomer forhindrer ikke borgeren i at deltage i det sociale liv (arbejde, socialt netværk og deltagelse i sociale aktiviteter), og der er ikke sket indlæggelser på psykiatriske afdelinger. Ca. 35 pct. kommer sig socialt af en skizofrenilidelse. Selvhjulpenhed er primært det at kunne klare såkaldte ADL, Almindelig Daglig Livsførelse. ADL er funktioner i hjemmet som f.eks. personlig hygiejne, madlavning, vask og andet. Rehabilitering defineres som en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren som har eller er i risiko for at få begrænsninger i sin fysiske, psykiske og / eller sociale funktionsevne opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. Aktiv deltagelse kan både omfatte borgerens deltagelse i de nære netværk og aktivt medborgerskab i mere bred forstand, i lokal- og civilsamfundet bl.a. Mindste-indgrebsprincippet defineres som at den enkelte borger modtager netop den støtte, der er nødvendig og tilstrækkelig for pågældende. Tilgangen til alle borgere er ens, men der sættes mål og findes løsninger med udgangspunkt i, at borgerne har forskellige forudsætninger og behov. Velfærdsteknologi kan defineres på flere måder, men anvendes i denne plan som et fællesbegreb for blandt andet social-it, hverdagsteknologi, smart home teknologi, sundhedsteknologi og telesundhed. Social-it bruges om eksempelvis: apps til kommunikation og social netværk, der f.eks. kan anvendes på hverdagsteknologi som ipads, tablets og smartphone. Smart home teknologi er teknologi, der gør boligen intelligent og plejeteknologi, der varetager fysisk pleje. Eksempelvis eleverbare toiletter, spiserobotter og elektroniske vinduer. Sundhedsteknologi og telesundhed er teknologier, der støtter behandling og rehabilitering og recovery eksempelvis i psykiatrien. Forankring, processer og overordnet tidsplan Planen for velfærdsteknologi lægger an til en helhedstænkning af kommunens velfærdsteknologiprojekter og skal ses som en samlet strategisk indsats. Planen er bygget op i to sektioner. Første sektion er en fast del med målgrupper, behov og teknologiske tendenser. Anden sektion er en rullende handlingsplan med en flerårig projekt- og investeringsplan, der årligt revideres, prioriteres og opdateres med aktuelle udmøntninger. Afvigelser i forhold til det enkelte projekts effektiviseringskrav håndteres gennem opfølgning i forventet regnskab samt ved årlige opdateringer af planen for velfærdsteknologi. Her forelægger forvaltningen en status samt revideret plan for Socialudvalget, Magistrat og Kommunalbestyrelse med udgangspunkt i de målsætninger, der er fastsat for planen. 4

5 Til budgetproces 2015 fremlægges derfor en samlet plan, der indeholder investeringsplan med anlægsramme for perioden samt budgetplan for 2015 der indeholder projektoversigt og udmøntning/effektivisering. Samtidig indgår planens projektforslag også som udvalgets fulde og integrerede andel i kommunens samlede digitaliseringsplan for 2015 til brug for budgetproces For nogle projekter er det vanskeligt at estimere potentialet, hvorfor der i handlingsplanen, jf. bilaget, kun er angivet forventninger om et potentiale frem for konkrete økonomiske potentialer. Forventningen bygger på forvaltningens bedste skøn baseret på den faglige viden om området. Det er forvaltningens umiddelbare vurdering, at Frederiksberg Kommune på socialområdet med de igangværende og planlagte initiativer for planen mere end udmønter de fastlagte ambitioner og måltal på områderne (jv. også oversigt fra budgetproces 2014 vedr. realisering af potentialer, indarbejdet i planen). Forvaltningen følger løbende Finansministeriets og KL s udmeldinger på området og indarbejder disse i relevant omfang ved de årlige opdateringer af planen. 5

6 Kapitel 2. Nationale strategier og handlingsplaner Planen giver konkrete bud på initiativer i tråd med en række nationale strategier og handlingsplaner, f.eks. for digitalisering og velfærdsteknologi, som er uddybet nedenfor. Men planen læner sig også op ad øvrige socialpolitiske strategier og planer, som indføres i disse år. F.eks. regeringens udspil på psykiatriområdet Alle skal med målsætninger for de mest udsatte frem mod 2020 samt KL s socialpolitiske udspil fra 2013 Investér før det sker, der begge udpeger samskabelse som fremtidens centrale socialpolitiske redskab. De politiske udspil fremhæver også et forstærket fokus på at gøre det, der virker. Sammen med regeringens handicappolitiske handlingsplan, omtalt nedenfor, peger de to udspil på mestring, inklusion og deltagelse som pejlemærker for alle borgere uanset funktionsevne. Fællesoffentlig strategi for digital velfærd Regeringen, KL og Danske Regioner har i fællesskab udarbejdet Fællesoffentlig strategi for digital velfærd Strategien bygger på to centrale ledetråde: Borgerne som mere aktive medspillere samt mere effektiv og sammenhængende velfærd. Digitale muligheder skal medvirke til, at borgerne kan bruge sine egne ressourcer mere aktivt, samt at det offentlige i højere grad løser velfærdsopgaver sammen med borgerne og ikke for borgerne. En række initiativer indgår i den fællesoffentlige strategi for digital velfærd, bl.a. at udbrede velfærdsteknologi i Danmark med f.eks. hjælp til løft, vasketoiletter, bedre brug af hjælpemidler og spiserobotter i botilbud samt bedre brug af velfærdsteknologi til gavn for borgere med handicap. Mere viden om effektive indsatser på socialområdet er også et indsatsområde, der skal nås med nye digitale veje i sagsbehandlingen. Handicappolitisk handlingsplan Et samfund for alle I regeringens handicappolitiske handlingsplan fra 2013 præsenterer den sine visioner for handicapområdet. Her er der fokus på teknologiske løsninger, der kan forbedre fysisk tilgængelighed og gøre mennesker med handicap mindre afhængige af hjælp fra andre og dermed styrke deres selvhjulpenhed. Bedre fysisk tilgængelighed kan være i forhold til bygninger, boliger, nære byrum og i den offentlige transport. Handlingsplanen har også fokus på, hvordan nye digitale løsninger bliver tilgængelige for mennesker med handicap, så de sikres ligebehandling og størst mulig uafhængighed. Udvikling af velfærdsteknologi i MedCom-samarbejdet Regeringen, KL og Danske Regioner har udarbejdet en national handlingsplan for telemedicin for at sætte fart på brugen af telemedicin få bredt de løsninger ud til hele landet, der har størst potentiale. Telepsykiatriprojektet "Demonstration og udbredelse af telepsykiatri" er en del af handlingsplanen. Teknologien er en videokonference, og projektet gennemføres i perioden 1. oktober december

7 Kapitel 3. Målgrupper og behov i Frederiksberg Kommune Målgrupperne i planen er voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Fysiske handicap som følge af funktionsnedsættelse såsom, nedsat bevægelsesfunktion, manglende eller nedsat talefunktion, syns- eller hørenedsættelse. Psykiske handicap såsom udviklingshæmning, autisme, asperger, hjerneskade og andre syndromer. Tre målgrupper Personer med fysiske funktionsnedsættelser Personer med psykiske funktionsnedsættelser Personer med psykosociale problemer Psykosociale problemer herunder borgere med psykiatriske diagnoser eller særligt svære følger af for eksempel alkohol- og/eller stofmisbrug. For at perspektivere og kvalificere, hvorfor de konkrete projekter er udvalgt til planen, gennemgår de følgende afsnit omfanget af borgere, der modtager ydelser på baggrund af en diagnose inden for de tre målgrupper. Formålet er, at give et så solidt og dækkende grundlag for prioritering af projekter og generelle indsatsområder som muligt. Det skal bemærkes, at en borger kan have både en fysisk og en psykisk funktionsnedsættelse og dermed være repræsenteret i mere end en enkelt målgruppe. Det skal også bemærkes, at tabellerne er baseret på datatræk over de borgere, som modtager sociale indsatser fra kommunen og bor i Frederiksberg Kommune. For målgruppe 3 må der formodes at eksistere et antal borgere, som ikke modtager sociale tilbud fra kommunen. En vurdering af de tre målgruppers samlede størrelse på Frederiksberg kan derfor ikke baseres på en sammentælling af nedenstående tabeller. Antal i de enkelte målgrupper var borgere omfattet af kommunens egne tilbud i løbet af 2013, dvs. ikke borgere i udenbys tilbud. I takt med realiseringen af den sociale masterplan med modernisering og udbygning af kommunens egne tilbud og efterfølgende mulighed for hjemtagning styrkes mulighederne og perspektiverne i at arbejde med velfærdsteknologi i større skala for flere borgere. 7

8 Målgruppe 1 - Personer med fysiske funktionsnedsættelser Tabellen nedenfor viser målgruppe 1 ud fra diagnoser og relevante ydelser leveret af Frederiksberg Kommune: Fysisk funktionsnedsættelse Botilbud med personaledækning i dagog aftentimer Egen bolig med støtte Botilbud med døgndækning Aktivitets- og samværstilbud Blinde og svagtseende 1 1 I alt 2 Cerebral parese Bevægelseshæmmede 3 3 Modtagere af BPA (flere diagnoser) i alt Kilde: FRIS - individdata opdelt i tilbud Målgruppen består først og fremmest af borgere med bevægehandicap. For nogle er der tale om medfødte handicap, f.eks. i form af spasticitet eller muskelsvind, men for de fleste er det erhvervede handicap, herunder følger efter polio, sclerose og andre epidemiske eller neurologiske sygdomme. Til målgruppen hører også blinde og svagtseende, døve og tunghøre samt døvblinde. Målgruppen som helhed repræsenterer en meget bred variation i funktionsniveau. De fleste kan bo i egen bolig med lidt eller megen støtte, mens få har behov for egentlige botilbud. Indsatserne for de 35 borgere i Frederiksberg Kommune er først og fremmest støtteforanstaltninger, som kan gøre det muligt at leve et selvstændigt liv i egen bolig. Dels drejer det sig om boligindretning og mange forskellige former for hjælpemidler, dels om praktisk støtte i hjemmet og eventuelt en ledsageordning, som giver mulighed for 15 timers ledsagelse om måneden. Gruppen af svært fysisk handicappede har en hjælperordning i form af en såkaldt BPA - brugerstyret personlig assistance. Med 27 borgere er brugere af BPA den største andel af målgruppen. For de 35 borgere i målgruppen er der fokus på støtteforanstaltninger, der øger den enkeltes selvhjulpenhed og muligheder for aktiv deltagelse For at få en BPA-ordning skal borgeren have et omfattende behov for hjælp, og borgeren skal være i stand til at fungere som arbejdsgiver for hjælperne. Vi taler her især om borgere i eget hjem, og derfor er det oplagt at fokusere på smart home teknologi, der støtter den enkelte borgers selvhjulpenhed - også for de borgere, der har støtte fra en personlig hjælper 24 timer i døgnet

9 Målgruppe 2: Personer med psykiske funktionsnedsættelser Tabellen nedenfor viser målgruppe 2 ud fra diagnoser og relevante ydelser leveret af Frederiksberg Kommune. Psykisk funktionsnedsættelse Botilbud med personaledækning i dag- og aftentimer Egen bolig med støtte Botilbud med døgndækning Aktivitets og samværstilbud I ADHD alt Affektive lidelser Asperger mm Autisme Epileptiker Personlighedsforstyrrelser Hjerneskade erhvervet Hjerneskade medfødt Multihandicappede PTSD Skizofreni mm Udviklingshæmmede Samlet Kilde: FRIS - individdata opdelt i tilbud Denne gruppe er meget sammensat og består af borgere med udviklingshæmning, autisme - under fællesbetegnelsen autismespektrum-forstyrrelser -, sindslidelser, herunder psykoser og svære depressioner, kognitive problemer efter hjerneskade og nu også i stigende omfang ADHD en forkortelse af diagnosen Attention Deficit/Hyperactivity Disorder, forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. Derfor taler vi også om meget forskellige typer af psykiske funktionsnedsættelser, som både kan være medfødte - mange med udviklingshæmning, eller autisme - eller er kommet i en senere alder, som det ofte er tilfældet med sindslidelser og erhvervede hjerneskader. Graden af funktionsnedsættelser er også meget varierende, og de sociale indsatser spænder derfor bredt. Med 112 borgere udgør borgere med skizofreni den største andel af målgruppen, mens de 96 udviklingshæmmede borgere udgør den næststørste andel. AHDH er steget fra 8 til 24 borgere fra 2012 til 2013 og er den størst stigende diagnose. Det vil for disse målgrupper ofte være relevant at inddrage social-it eksempelvis kognitive individualiserede værktøjer i behandling og forebyggelse Mange kan bo i egen bolig med socialpædagogisk støtte, mens andre har behov for egentlige botilbud med støtte fra personale. Her kan der være tale om enten støtte i dag- og aftentimer eller hele døgnet afhængig af beboernes funktionsniveau. Udover botilbuddene er der en lang række dagtilbud til de enkelte målgrupper, f.eks. beskyttet værksted, dagcentertilbud, væresteder samt klub- og andre fritidstilbud. For disse målgrupper kan det f.eks være relevant at inddrage social-it, eksempelvis kognitive individualiserede værktøjer i behandling og forebyggelse. Det vigtigt også at være opmærksom på, at mange psykisk udviklingshæmmede og autister tillige har fysiske funktionsnedsættelser. Derfor kan der være behov for både velfærdsteknologi, som kom

10 penserer det fysiske handicap, og løsninger, der styrker borgerens kognitive og kommunikative færdigheder. Der er derfor brug for fleksible, når der skal inddrages hverdagsteknologier og social- it i det pædagogiske arbejde. Målgruppe 3: Personer med psykosociale problemer Tabellen nedenfor viser målgruppe 3 ud fra diagnoser og relevante ydelser leveret af Frederiksberg Kommune: Psykisk funktionsnedsættelse Botilbud med personaledækning i dag- og aftentimer Egen bolig med støtte Botilbud med døgndækning Aktivitets og samværstilbud I alt Psykosociale problemer Samlet 13 Kilde: FRIS - individdata opdelt i tilbud Målgruppen kan være vanskelig at definere, da der i vid udstrækning er tale om kombinationer af uspecificerede personlighedsforstyrrelser, psykosociale problemstillinger og misbrug, herunder med en klar grænseflade til det stigende antal borgere med ADHD. Et fælles kendetegn for gruppen er, at mange personer har et betydeligt misbrug eller blandingsmisbrug af stoffer eller alkohol. Målgruppen er også kendetegnet ved lavt selvværd og psykiske problemer, undertiden i form af lettere sindslidelser, som kræver behandling. De fleste er enlige, og mange er hjemløse i kortere eller længere perioder, fordi de kan have svært ved at holde fast i en bolig og svært ved at opnå og fastholde et arbejde. De sociale indsatser sker ofte sideløbende med tiltag til aktivering og lignende, og de omfatter først og fremmest misbrugsbehandling, undertiden i form af døgnbehandling samt støtte til at kunne bo i egen bolig. Teknologier som for eksempel egenmonitorerings-værktøjer, virtuelle bostøttefunktioner vil derfor være relevante før eller efter borgeren har behov for intensiv behandling eller støtte. Mange af de unge i målgruppen har særligt brug for intensiv støtte i en periode for at få styr på tilværelsen. Hverdagsteknologi kan derfor være en del af indsatsen i det pædagogiske Sms er for længst blevet mange unges foretrukne kommunikationskanal også med deres støttepersoner. arbejde, f.eks sms der for længst blevet mange unges foretrukne kommunikationskanal også med deres støttepersoner Kapitel 4. Indsatsspor for planen I forlængelse af målgrupperne arbejdes der i tre indsatsspor: selvhjulpenhed, recovery & rehabilitering og aktiv deltagelse. Planens sigte er at sætte rammen for, hvordan vi med velfærdsteknologi bedst opnår eller støtter målene for hver målgruppe af borgere. På den måde sikres det, at teknologien anvendes, hvor det er relevant, samtidig med at borgernes individuelle behov forbliver i centrum. 10

11 Spor 1 Selvhjulpenhed veje til selvstændig livsførelse I spor 1 er fokus på velfærdsteknologiske løsninger, der øger den enkelte borgers selvhjulpenhed længst muligt. Altså defineres indsatserne ud fra om, teknologien støtter borgerens egen fleksible og selvstændige livsførelse. Fokus på selvhjulpenhed skal sikre, at teknologierne støtter, at borgeren kan blive i eget hjem eller som støtte til, at borgeren kan klare hverdagen mere selvstændigt, når behovet opstår. Intelligent indretning med smart home teknologi kan være en løsning og brug af hverdagsteknologier som f.eks. eleverbare toiletter, spiserobotter, støvsugere og andet. Dette imødegås blandt andet ved at sigte på social innovation tidligt i byggeprocesser, så anbefalinger til bæredygtige og innovative løsninger kan blive integreret i praksis i bomiljøer. Spor 2 Recovery & rehabilitering at komme sig For at sikre de bedst mulige forudsætninger for recovery og rehabilitering er der fokus på, hvordan teknologien kan understøtte forebyggelse og borgerens proces til at opnå stabilitet og inklusion Teknologiske værkstøjer inddrages som nye måder at tænke behandling eksempelvis ved at anvende telepsykiatri eller telemedicin i behandlingen. Apps på smartphones og andet social-it giver mulighed for både at støtte og styrke sociale relationer i hverdagen og samtidig gennemføre rehabilitering og recovery over fysiske afstande. Værktøjerne kan derfor inddrages i det forebyggende arbejde og som en del af en rehabiliterende indsats. Spor 3 Aktiv deltagelse kommunikation for alle I sporet er der fokus på kommunikation som værktøj til aktiv deltagelse. I bredeste forstand støtter kommunikation muligheden for at deltage i de nære netværk og i lokal- og civilsamfundet. Kommunikation handler i denne sammenhæng derfor både om, at en borger trods fysiske handicap har adgang til klassiske kommunikationskanaler som f.eks. telefoni og virtuel kommunikation og også om at have adgang til sociale medier uafhængigt af psykiske eller fysiske begrænsninger. Borgeren skal derudover også have adgang til den nødvendige støtte, hvis særlige udviklingsforhold påvirker vedkommendes muligheder for at kommunikere, f.eks. autisme. I den sammenhæng kan elektroniske kommunikations- og planlægningsværktøjer bidrage til den støtte. Tablets og smartphones er nogle af de hverdagsteknologier, der kan inddrages, for at nå målet om aktiv deltagelse for mere sårbare grupper af Frederiksberg-borgere. 11

12 Figur 1 nedenfor viser, hvordan forskellige eksempler på velfærdsteknologi kan anvendes til at understøtte målgrupperne indenfor de tre indsatsspor. Figur 1 Eksempler på velfærdsteknologi indenfor de tre indsatsspor Virkeligheden vil typisk være mere dynamisk end rammen kan fremstilles, og en bestemt indsats kan støtte flere målsætninger. Samtidig vil der være mål, som ikke er beskrevet ved målgruppen, fordi det ikke er relevant i sammenhæng med velfærdsteknologi. En borgers mål kan f.eks. godt være både recovery, selvhjulpenhed og aktiv deltagelse, men i planens sammenhæng vil den teknologiske understøttelse kun være i form af kognitiv support til recovery. 12

13 Kapitel 5. Strategiske metoder til at realisere planen Forudsætninger for succes Borgerens forståelse og motivation er altafgørende, hvis velfærdsteknologi skal indføres med succes og effekt. Hvis borgeren, eller personer tæt på borgeren, ikke forstår eller er motiveret for at lære, hvorfor teknologien bringes i spil, vil velfærdsteknologien ikke skabe den ønskede værdi for borgeren. En tæt og åben dialog med borgeren, pårørende og medarbejdere om, hvad teknologien kan bruges til, hvordan den kan hjælpe til selvhjulpenhed, recovery & rehabilitering og aktiv deltagelse, er derfor planens centrale omdrejningspunkt. Dialogens udgangspunkt er relevante lovgivning og retskrav, men skal også have fokus på den enkelte borgers behov og livssituation. Men succes forudsætter også endnu et bredere samarbejde. En af læringerne fra de seneste års arbejde med velfærdsteknologi er, at en stor del af de mest interessante teknologier ikke er modne til at blive fuldt udrullet hos borgerne. Teknologierne er simpelthen ikke modne nok til en bred implementering. Derfor er et tæt samarbejde og partnerskaber med både private virksomheder, fonde, universiteter og øvrige vidensinstitutioner helt afgørende. Succes med at realisere planen kræver faktisk et endnu bredere samarbejde. Velfærdsteknologi skaber først værdi for borgerne, når faktorer rundt om borgeren udvikles samtidig med introduktionen af teknologien, viser erfaringer fra både Frederiksberg Kommune og andre steder. Det kan handle om pårørende, der også introduceres til teknologien, eller medarbejdere, der opkvalificeres til at kunne betjene og undervise i brugen af en given løsning. Og samarbejdet kan også involvere frivillige, der kan hjælpe borgeren med brug af teknologien. Ud over at udvikle og implementere nye teknologiske løsninger handler arbejdet med planen lige så meget om borgerinddragelse, frivillighed, partnerskaber med civilsamfundet, samskabelse, samarbejde med pårørende, kompetenceudvikling i tæt samarbejde med uddannelsesinstitutioner, arbejdsgange og offentlig-privat samarbejde. Alle disse metoder skal vi bringe i spil for at forberede borgerens livskvalitet og effektivisere kommunens kerneopgaver. I hvert projekt og hver indsats vil metoderne blive bragt i spil. Hvordan og hvem, der konkret involveres, vil variere fra gang til gang afhængig af f.eks. målgruppe, type af teknologi og medarbejdernes kompetencer. TrygLab som omdrejningspunktet Planens ambitioner skal realiseres i regi af TrygLab, der er en samlet ramme for, hvordan vi udvikler, organiserer og realiserer velfærdsteknologi-projekter på Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet i Frederiksberg Kommune. TrygLab skal sikre, at vi altid tager udgangspunkt i konkrete borgeres forståelse og motivation. Det er udgangspunktet for at udvikle og indføre teknologi, og TrygLab skal samtidig sikre løbende læring og maksimal effekt af investeringerne i planen. TrygLab er både en ekstern og en intern organisering. Eksternt er ambitionen at opbygge et tættere samarbejde med en række eksterne parter for at styrke innovations- og implementeringskapaciteten internt. I første omgang fokuseres på private virksomheder, bruger- og borgerforeninger, fonde, uddannelsesinstitutioner, faglige organisationer og forskningsinstitutioner og miljøer. De tættere relationer skal opbygges og udvikles i sammenhæng med konkrete projekter og partnerskaber både med enkeltorganisationer og i partnerskaber. Aktuelt er indledt samarbejde med SUS Socialt Udviklingscenter, lige som Handicaprådet inddrages i det løbende udviklingsarbejde. Internt indgår kommunens IT-afdeling og relevante forvaltningsområder i udviklingsarbejdet. 13

14 Der udvikles ligeledes en tæt kobling med hverdagsindsatser og planen. Konkret udvælges grupper af ledere og medarbejdere til at udpege potentialer, udfordringer og løsninger i arbejdet med planen. Samtidig vil ledere og medarbejderne på de enkelte institutioner få endnu mere støtte i arbejdet med at udvikle og indføre velfærdsteknologiske indsatser i planen, f.eks. støtte til at udvikle arbejdsgange, støtte til at opbygge samarbejde med civilsamfundet og private virksomheder samt at kompetenceudvikle nøglemedarbejdere. Samlet set skal TrygLab sikre, at der altid er: Fokus på borgerens behov og livssituation Tæt kobling mellem hverdagsindsatser og planen Maksimal forankring, udvikling og spredning af velfærdsteknologi i Frederiksberg Kommune Tæt samarbejde og partnerskaber med eksterne aktører Principperne i TrygLab TrygLab skal som nævnt sikre, at vi i enhver indsats skaber de bedst mulige forudsætninger for, at borgere forstår og er motiverede til at bruge moderne velfærdsteknologi. Med TrygLab vil vi opnå fælles retning og maksimal effekt af investeringerne i planen. For at lykkes bliver ethvert projekt i planen og TrygLab udviklet og implementeret efter en række fælles principper. Principperne er: Borgernes behov i centrum - altid: Alle initiativer i planen skal tage udgangspunkt i borgernes behov. Det forudsætter tæt samarbejde og tætte relationer med såvel enkeltborgere som grupper af borgere. Målet er altid at finde lige præcis det punkt, hvor selvhjulpenhed, recovery & rehabilitering og aktiv deltagelse kan øges mest muligt ved hjælp af velfærdsteknologi. Partnerskaber: Nye løsninger med mål om at øge selvhjulpenhed, recovery & rehabilitering og aktiv deltagelse nås bedst igennem tætte samarbejder eller partnerskaber. Alle initiativer i planen skal derfor udvikles og realiseres sammen med en eller flere partnere. Det kan f.eks. være i forhold til førnævnte borgerbehov, teknologi, ny viden, lokal forankring og lignende. Veldefinerede partnerskaber styrker også mulighederne for at opnå ekstern finansiering til udvikling af nye løsninger. Vi vil særligt involvere partnere som f.eks. private virksomheder, bruger- og borgerforeninger, fonde, uddannelsesinstitutioner, faglige organisationer, samt forskningsinstitutioner og miljøer. Skaleringspotentiale: Initiativerne i planen vil alle blive udviklet og vurderet i forhold til i hvor stor skala, projektet har potentiale til at blive realiseret. Ethvert initiativ skal derfor vurderes i forhold til, om det har et overvejende sandsynligt potentiale til at kunne øge selvhjulpenhed, rehabilitering & recovery og aktiv deltagelse hos en bred kreds i den udpegede målgruppe. Hvis vurderingen er for usikker, bliver initiativet ikke gennemført. Kapacitetsopbygning: Ethvert projekt vil også have fokus på kapacitetsopbygning hos målgruppen og relevante personer omkring målgruppen. Grundlæggende handler det om evnen til at træne, forstå og mestre teknologien hos dem, der skal bruge den. Netop de faktorer er en afgørende forudsætning for, at teknologien skaber den ønskede selvhjulpenhed, recovery og aktive deltagelse hos borgeren. En del af kapacitetsopbygningen er også at give bredere grupper af borgere kendskab til teknologi, før de står med et konkret behov. 14

15 Teknologivalg: Initiativer i planen vil altid først søge at benytte standardteknologier, som borgeren er fortrolig med. Den tilgang betyder også, at der kan være flere mulige leverandører, og for kommunens samarbejdspartnere kan det give et større perspektiv for videreudvikling og salg af løsninger. Nye specialudviklede løsninger skal derfor kun vælges, når det ikke er muligt at levere den tilstræbte service med standardteknologier. 15

16 Kapitel 6. Handlingsplan Planen lægger op til, at de fastsatte prioriteringer af selvhjulpenhed, recovery & rehabilitering og aktiv deltagelse gennem velfærdsteknologiske løsninger skal indgå i det fortsatte arbejde med at realisere planen over en flerårig periode. For at få et afsæt til at prioritere og udvikle de konkrete projekter er det derfor nødvendigt løbende at tilpasse mål, ressourcer og metoder samt økonomiske rammer. Målgruppe 1-3 er i udgangspunktet for indsatserne. Indenfor rammerne af den samlede plan vil der være en række projekter, hvor teknologi, projektforankring og involvering af civilsamfundet vil gøre det muligt at håndtere flere målgruppers behov med indsatser, der er integrerede eller har relation til hinanden. Nedenstående figur tager præcis ovennævnte udgangspunkt; at målgrupperne er forskellige, men samtidig har en række fælles identiske behov og udfordringer, der kan imødekommes med identiske teknologier, metoder og tilgange. Naturligvis vil der være forskelle på en specifik teknologis relevans og potentielle effekt overfor den enkelte målgruppe. Derfor afhænger det af en individuel strategisk vurdering, om en teknologi bør implementeres gennem kortvarige parallelle projekter for hver målgruppe, eller om der er behov for et længerevarende fælles projektspor. Hvert projektspor repræsenterer typisk flere relaterede projekter. Figur 2: Dynamisk projektudvikling i budgetperioden frem til Prioritering af projekter Planens prioriterede projekter er indhentet igennem en lang screeningproces, hvor muligheder for implementering og direkte effekt er vurderet. I den forbindelse er der fokuseret på flere niveauer af effekt, herunder kvalitet for borgeren og økonomisk effektivisering. Fokuseringen er et direkte resultat af erfaringerne fra arbejdet med tryghedsmasterplanen på ældreområdet, der har vist, at projek- 16

17 B2015 SU B2015 SU B2015 SU B2014 SU B2015 SU B2015 SU ternes succes beror på, om implementeringen er vellykket, og om det lykkes at opnå effektiviseringer. Fælles for al projektudvikling er derfor en række centrale forudsætninger omkring målgrupperne: formål, afsæt fra kvalitetsstandarder og handicappolitik mv. Screeningsprocessen er direkte koblet sammen med de forudsætninger sammen med erfaringer fra eksterne projekter og andre erfaringsopsamlinger. En del er endnu på udviklingsstadiet, skal det dog understreges. For flere projekters vedkommende findes der derfor ikke endelige vurderinger i forhold til de præcise målgrupper, som vi forventer kan drage fordel af teknologierne. De forhold har naturligvis betydning for estimeringen af projekternes potentiale for effektivisering. De potentielle muligheder for effektivisering har desuden heller ikke nødvendigvis betydning for den kommunale økonomi. Velfærdsteknologiske projekter kan derfor vise sig at have primær betydning for udgifter, som regionen i dag afholder. Budget- og investeringsplan for Projekternes potentiale vises i nedenstående tabel. For de projekter, hvor der på nuværende tidspunkt ikke kendes det præcise investerings- og effektiviseringspotentiale, vises forventningerne ved +, eller ++, der angiver henholdsvis godt potentiale og meget godt potentiale. Budget- og investeringsplan for kr SPOR 1 Selvhjulpenhed og rehabilitering Smart home teknologi (eks. Selvkørende støvsugere) Digital opslagstavle til bosteder ved 5 opslagstavler SPOR 2 - Recovery & rehabilitering Netværk og tryghed døgnet rundt (SU) (virtuel bostøtte mv., spiserobotter, skylletoiletter) Telepsykiatri afventer MedCom evaluering App til borgere med psykiske lidelser som eksempelvis Minvej (struktur og netværk) Støtte til egen-mestring som eksempelvis MemoActive (planlægningsværktøj) Investering (anlæg) + Investering (drift) Effektivisering Investering (anlæg) ++ Investering (drift) Effektivisering Investering (anlæg) Investering (drift) Effektivisering Investering (anlæg) + Investering (drift) Effektivisering Investering (anlæg) ++ Investering (drift) Effektivisering Investering (anlæg) ++ Investering (drift) Effektivisering

18 B2015 SU B2015 SU B2015 SU B2015 SU Budget- og investeringsplan for kr App til opmærksomheds- og hukommelsestræning til hjerneskadede som eksempelvis Brain+ afventer projektevaluering Virtuel bostøtte via websamtale og/eller app Investering (anlæg) + Investering (drift) + + Effektivisering Investering (anlæg) + Investering (drift) Effektivisering SPOR 3 Aktiv deltagelse Teknologi der understøtter kontakt og aktiv deltagelse som eksempelvis Can Connect, Lync mv. App for borgere med autisme samt udviklingshæmmede borgere eksempelvis Scan How Investering (anlæg) + Investering (drift) Effektivisering Investering (anlæg) + Investering (drift) Effektivisering Frederiksberg Kommune er foran de nationale mål for effektiviseringer gennem velfærdsteknologi (0,5 mia. kr. i 2017 = 8,5 mio. kr. for hele kommunen), alene på social- og sundhedsområderne. Nedenstående tabel fra budgetproces 2014 viser de besluttede effektiviseringsindsatser siden 2012: Effektiviseringer Digitaliseringsplan 2012 Smartphones i hjemmeplejen (SOU) Virtuel genoptræning (SOU) Robotstøvsugere i fællesrum på plejecentre (SOU) Digitaliseringsplan 2013 >>>>Selvkørende støvsugere (SOU) Fælles medicinkort (SOU) Digitaliseringsplan 2014 Bedre sårvurdering og behandling (SOU) Borgerstyrede træningsforløb (SOU) Effektiv drift af moderniserede plejehjem (SOU) Tryghed i eget hjem (SOU) Sikker viden og kommunikation Care (SOU) Netværk og tryghed døgnet rundt (SU) (Virtuel bostøtte mv.) I alt effektiviseringer Investeringer

19 Den vedtagne digitaliseringsplan for 2014 rummer projekter vedrørende spiserobotter, vasketoiletter og virtuel bostøtte til igangsættelse i Dette fremgår af nedenstående tabel, der også angiver størrelsesordenen i forhold til forventede investeringer og effekter. Oprindelig vedtagne effekter og investeringer fra digitaliseringsplan 2014: Netværk og tryghed døgnet rundt (Spiserobotter-vasketoiletter og virtuel bostøtte) Økonomi kr. (2014 pl) BF2014 BO2015 BO2016 BO2017 BO2018 (-)=budgetforbedring I: Effektivisering II: Investering (Drift) III: Investering (Anlæg)* Forvaltningen foreslår imidlertid at fremrykke disse projekter fra 2016 til Fremrykningen vil medføre investeringer i 2015 og sikre en tilsvarende hurtigere realisering af effekter. Det bemærkes, at en fremrykning ikke giver en større samlet effekt på længere sigt. Forslag til fremrykning af effekter og investeringer fra digitaliseringsplan 2014: Netværk og tryghed døgnet rundt (Spiserobotter-vasketoiletter og virtuel bostøtte) Økonomi kr. (2014 pl) BF2014 BO2015 BO2016 BO2017 BO2018 (-)=budgetforbedring I: Effektivisering II: Investering (Drift) III: Investering (Anlæg)* Nettovirkning effekt til

20 6.2 Investeringsoversigt for budget 2015 Uddybning af nye forslag Projekter med velfærdsteknologi der støtter et aktivt medborgerskab, recovery & rehabilitering og selvhjulpenhed Udvalg: Socialudvalget Område: Socialudvalget Aktivitet: x Med udgangspunkt i de beskrevne målgrupper og indsatsområder skal planen gennemføres med en samlet investeringsramme, der giver mulighed for løbende at igangsætte nye pilotprojekter samt videreføre afprøvede projekter til drift. Rammen prioriteres årligt med en fast målsætning om en femårig tilbagebetalingsperiode. Spor 1 Selvhjulpenhed og rehabilitering Smarthome teknologi eksempelvis spiserobotter i botilbud Formålet med spiserobotter i botilbud er, at borgere med fysiske funktionsnedsættelser kan indtage måltider ved egen hjælp eller med mindre hjælp fra andre, og det kan bidrage til øget selvstændighed og livskvalitet for den enkelte. Målgruppen er primært borgere med funktionsnedsættelser i arme og hænder, som bor på et af kommunens botilbud. Det er imidlertid vurderingen, at der ikke på nuværende tidspunkt er borgere i botilbud på Frederiksberg med behov for en spiserobot. Teknologien vurderes at være velafprøvet, men den kræver høj grad af individuel tilpasning. Udbredelse af spiserobotter i botilbud indgår i Den fællesoffentlige strategi for digital velfærd. Der vurderes at være et begrænset potentiale for økonomiske effekter. For borgeren vil der være effekter i form af øget selvhjulpenhed. Smarthome teknologi eksempelvis Vasketoiletter Formålet med at indføre vasketoiletter er at give borgere med behov for hjælp til toiletbesøg øget selvhjulpenhed og værdighed. Behovet for personlig hjælp kan reduceres, samtidig med at kommunens personale opnår færre slidsomme arbejdsstillinger. Målgruppen er borgere med behov for hjælp til toiletbesøg både i eget hjem og på bosteder og gruppen vurderes at være begrænset på Frederiksberg. Teknologien vurderes at være velafprøvet, men den kræver høj grad af individuel tilpasning, og nogle modeller kræver en del plads for at kunne installeres. For at kunne betjene et automatisk vasketoilet er det også nødvendigt, at borgeren har visse fysiske og kognitive færdigheder Udbredelse af vasketoiletter indgår i Den fællesoffentlige strategi for digital velfærd. Teknologien med et automatisk vasketoilet er endnu meget omkostningstung, hvorfor der i første omgang bør være fokus på etablering på bosteder og/eller på mulighed for at indgå en leasingaftale. Der vurderes at være et begrænset potentiale for økonomiske effekter. For borgerne ses effekter i form af større selvhjulpenhed. 20

21 Smarthome teknologi eksempelvis Selvkørende støvsugere Formålet med at tilbyde selvkørende støvsugere er at give borgere i eget hjem mulighed for at opnå større selvhjulpenhed og blive mindre afhængige af hjælp til rengøring. På baggrund af erfaringerne fra ældreområdet tilbydes selvkørende støvsugere som en frivillig ordning, hvor borgeren kan låne en selvkørende støvsuger i en afgrænset periode. Målgruppen er borgere i eget hjem eller på bosted, som selv kan betjene en selvkørende støvsuger og kan motiveres til at afprøve én. Teknologien er velafprøvet, men det er svært at motivere borgerne til at tage teknologien til sig, viser erfaringerne fra ældreområdet. Et pilotprojekt bør derfor gennemføres, hvor borgeren frivilligt kan låne en selvkørende støvsuger i en afgrænset periode. På landsplan er der blandede erfaringer med teknologien, der vurderes ikke at være økonomiske effekter forbundet med et pilotprojekt. For borgerne er effekterne primært i større selvhjulpenhed. Digital opslagstavle Formålet med en digital opslagstavle er, at den virker som en interaktiv bostedsguide, som kan give beboere og medarbejdere overskuelighed i hverdagen. Tavlen kan også støtte borgernes selvhjulpenhed og aktive deltagelse i hverdagen, fordi den kan bruges til at modtage og dele information, booke ressourcer eller tilmelde sig bostedets aktiviteter. Målgruppen er bosteder, bl.a. for borgere med lettere autisme, asperges, socialpsykiske lidelser samt udviklingshæmmede. Den digitale opslagstavle er god til især mindre bosteder med 7-10 beboere. Teknologien er udviklet, men tavlens opsætning og anvendelsesmuligheder skal tilpasses til hvert enkelt bosteds behov og ønsker. Der kan være flere potentielle leverandører af teknologien, bl.a. ProReact, som på nuværende tidspunkt samarbejder med Gentofte og Høje Taastrup. Et muligt potentiale for effektivisering vil være de frigjorte ressourcer hos personalet, der i mindre omfang skal formidle informationen til den enkelte beboer. Tilsvarende vil beboerne opleve større uafhængighed fra personalet og dermed også større selvhjulpenhed. Spor 2 Recovery & rehabilitering Telepsykiatri Telepsykiatri giver mulighed for, at medarbejdere fra regionspsykiatrien og kommunen kan holde videokonferencer, der skal sikre et bedre forløb omkring udskrivning og behandling for borgere med psykiatriske lidelser. Målgruppen er borgere med psykiatriske lidelser, og på Frederiksberg vurderes den potentielle målgruppe at være på maksimalt ca Telepsykiatri er et udviklingsprojekt under den nationale handlingsplan for telemedicin. I forbindelse med telepsykiatri kan flere typer teknologi anvendes, bl.a. Lync. I foråret 2014 ventes tre spydspidsregioner og kommuner at afprøve telepsykiatri i forbindelse med bl.a. udskrivningskonferencer via video. Afprøvningen forventes at slutte , hvorefter Med- Com samler op på erfaringerne som en del af deres nationale projektledelse. 21

22 Et potentiale for effektivisering kan opnås med færre personaleressourcer til transport ved deltagelse i møder. Telepsykiatri understøtter rehabilitering og borgernes muligheder for recovery. App til borgere med psykiske lidelser eksempelvis Minvej Formålet med apps som f.eks. Minvej er, at de kan støtte borgere med sindslidelse i deres recovery og deres aktive deltagelse i hverdagen. Individuelt tilpassede værktøjer som denne type af apps er med til at forebygge tilbagefald og skabe fokus på opbyggende aktiviteter samt skabelse af netværk i hverdagen. Målgruppen er borgere med sværere psykiske lidelser. På Frederiksberg vurderes det primært at omfatte borgere med skizofreni og borgere med affektive lidelser. Størrelsen på disse målgrupper omfatter ca. 150 borgere Foreløbig findes kun erfaringer med app en Minvej fra Københavns Kommune, hvor 105 borgere har afprøvet den og været tilfredse. Københavns Kommune planlægger at udvide målgruppen til også at omfatte borgere med lettere psykiske lidelser samt andre grupper af borgere. Potentialet for effektivisering kan opnås, hvis værktøjerne reducerer borgernes tilbagefald til psykiatriske indlæggelse. Effekterne for borgerne ses dermed i understøttelsen af deres recovery. Støtteværktøjer til egen-mestring eksempelvis MemoActive Formålet med støtteværktøjer som MemoActive er at give struktur og genkendelighed i dagligdagen for borgeren, så borgeren kan blive mere selvhjulpen og deltage mere aktivt i hverdagsaktiviteter. Værktøjet er en håndholdt digital kalender, hvor brugerfladen benytter både billeder, tekst og tale. Målgruppen er borgere med kognitive funktionsnedsættelser som har vanskeligheder med struktur, overblik, hukommelse og tid. Det kan f.eks. være borgere med autisme, udviklingshæmmede og hjerneskadede borgere. På Frederiksberg ses den samlede potentielle målgruppe at være ca. 130 borgere. Der kan være flere mulige leverandører af støtteværktøjer, bl.a. MemoActive, som anvendes i et vist omfang i København, Gladsaxe, Rødovre, Aarhus og Aabenraa. Effektiviseringspotentialet kan være ved at frigøre ressourcer hos medarbejdere, der ikke længere skal formidle samme omfang af information til borgerne. Effekterne for borgerne ses at være større selvhjulpenhed. App til opmærksomheds- og hukommelsestræning til hjerneskadede - eksempelvis Brain+ Formålet med apps som Brain+ er, at den kan bruges til at forbedre og effektivisere recovery/rehabilitering og træning af kognitive funktioner for folk med hjerneskade. App en kan også bruges til forebyggelse og udvikling hos raske personer. Målgruppen er primært personer med hjerneskade, og på Frederiksberg vurderes den maksimale målgruppe at omfatte ca. 15 borgere. Brain+ er et udviklingsprojekt, der forventes at slutte i tredje kvartal af Projektet foregår i mellem kommunerne Aarhus, Randers, Viborg, Favrskov og Herning), og evalueringen er klar ved udgangen af

23 Et muligt økonomisk effektiviseringspotentiale kan opnås ved at frigive ressourcer hos medarbejderne. For borgerne vil der primært kunne realiseres effekter i form af borgernes recovery og større selvhjulpenhed. Virtuel bostøtte Formålet med virtuel bostøtte er, at det kan fungere som et supplement til fysiske besøg af borgerens støttekontaktperson eller lignende. Virtuel bostøtte kan ske med f.eks. videosamtale og appløsninger til smartphones og tablets. Målgruppen er primært borgere med psykiatriske eller misbrugsrelaterede problemer, der modtager bostøtte efter servicelovens 85. Men også borgere der bor i botilbud efter servicelovens 107 og 108. Målgruppen på Frederiksberg vurderes at være begrænset. Effekten ligger i, at borgerne kan støttes i deres recovery, og for de mest velfungerende borgere vil virtuel bostøtte formentlig kunne reducere antallet af eller helt erstatte fysiske besøg. Dermed frigives ressourcer hos personalet, der kan give et effektiviseringspotentiale. For borgerne vurderes der at kunne være effekter i form af forbedrede muligheder for recovery. Spor 3 Aktiv deltagelse Teknologi der understøtter kontakt og samvær eksempelvis Can Connect Formålet med teknologier som eksempelvis CanConnect er, at de kan virke sammen med Skype men med en meget enkel brugerflade. Via Can Connect kan borgere med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser få mulighed for at video-chatte med venner og pårørende. Flere brugergrupper har særlig gavn af muligheden for visuel støtte til deres kommunikation. Målgruppen er borgere med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. CanConnect kan støtte borgernes aktive deltagelse i civilsamfundet, men der kan ikke umiddelbart identificeres mulige potentialer for økonomisk effektivisering i kommunen. App der støtter borgerens aktive deltagelse eksempelvis ScanHow Formålet med apps som eksempelvis ScanHow er, at de kan etablere en let forståelig arbejdsgang for daglige funktioner ved at tage billeder eller videoklip af de enkelte trin i arbejdsgangen. Tekst og lyd kan tilføjes. En kode printes ud og sættes ved arbejdsgangen. Efterfølgende scanning vil afspille arbejdsgangen på ipads, tablets eller smartphones. Målgruppen for app en fra ScanHow er borgere med autisme, udviklingshæmmede borgere og borgere med andre kognitive forstyrrelser. På Frederiksberg ses målgruppen af autister og udviklingshæmmede at udgøre ca. 115 borgere. ScanHow er udviklet og driftsklar, og Vejle Kommune er netop i gang med at implementere løsningen. Denne type apps kan for borgerne realisere effekter i form af deres borgernes aktive deltagelse og selvhjulpenhed, og ved at frigøre ressourcer hos personalet kan der opnås et økonomiske effektiviseringspotentiale. 23