Anbefalinger: FGU-institutionens indhold og tilrettelæggelse

Transkript

1 Anbefalinger: FGU-institutionens indhold og tilrettelæggelse I Holbæk Kommune har Kommunalbestyrelsen valgt at nedsætte et politisk projektudvalg (et såkaldt 17, stk 4-udvalg) som frem til sommeren 2019 skal arbejde med implementering af Folketingets aftale Bedre veje til uddannelse og job, som ligger til grund for reformen af de forberedende tilbud. Projektudvalget arbejder henover 1½ år med fire temaer i relation reformen: FGU-institutionen med særligt fokus på indhold og tilrettelæggelse Udskolingen med udgangspunkt i den nye uddannelsespolitiske målsætning Virksomhedsvejen Den kommunale ungeindsats På projektudvalgets første arbejdsmøde om FGU-institutionen den 19. april 2018 blev der sammen med en række interessenter på området sat fokus på indhold i og tilrettelæggelse af den nye forberedende uddannelse. Resultatet af arbejdet er seks anbefalinger, som projektudvalget for unge og Uddannelse stiler til den kommende bestyrelse for FGU-institutionen. 1

2 Anbefaling 1 anbefaler, at FGU-institutionen betragter det som sin fremmeste opgave, at kvalificere de unge til at træffe gode valg for sig selv i forhold til uddannelse og job. Den forberedende grunduddannelse skal kvalificere eleverne til optagelse på en ungdomsuddannelse eller job, og det handler ikke kun om opbygning af faglige kompetencer, men i høj grad også om at gøre de unge valgkompetente, motivere dem til at gå i gang, holde fast og få etableret gode leveregler, som kan bruges livet igennem. Tydelige regler og rammer: Det anbefales, at der er tydelige regler og rammer på FGU-institutionen. Disse regler og rammer skal forvaltes af tydelige, professionelle lærere og medarbejdere. Mange unge har rod i deres liv, som blokerer for at foretage det gode valg af uddannelsesvej. Som en vej til at kunne foretage det gode valg, skal de hjælpes til at skabe struktur i deres liv, gennem tiden på FGU en. Nem adgang til råd og vejledning: Unge på FGU-institutionen skal have nem adgang til råd og vejledning, som vi kender det fra f.eks. Elevtjenesten. Hvis vejledning/rådgivning er noget de unge skal opsøge aktivt, bliver det kun de stærkeste, der får vejledning. De svageste, og dem som har mest brug for vejledning, kommer ikke selv. Vejledning og rådgivning bør derfor være opsøgende på FGU. Valg som en naturlig del af livet: Valg af uddannelsesvej og job er en naturlig del af et menneskes vej gennem livet. Mange unge er bange for at vælge, da de tror, at det er det sidste valg, de kan foretage, og at de er bundet af det valg resten af livet. Vejledningskulturen på FGU-institutionen bør stræbe efter at afdramatisere valget og understøtte at den unges valg baseres på anerkendelse af egne styrker, og erkendelse af at valget naturligt vil føre til nye valg i livet. Desuden skal de unge støttes i at deres valg er realistisk, så de undgår unødige nederlag. Fokus på at motivere eleverne: Undervisning, som giver mening for den unge ( hvad skal jeg bruge dette til ) er et vigtigt element i at motivere unge til at tage læring til sig. Derfor er dialog om kontekst og anvendelse af ny viden og kompetencer vigtigt i undervisningen. Det gælder både i den boglige og den praktiske undervisning. Der bør desuden især arbejdes med reelle produkter, som kan bruges af andre, f.eks. virksomheder, foreninger eller lokalsamfundet. Det giver stolthed, oplevelsen af at kunne bidrage med noget og at være en del af noget større. Rollemodeller: Brugen af rollemodeller, som vejen til det gode valg, har størst effekt, når rollemodellen har et ansigt. Forskellige aktører kan som rollemodeller illustrere forskellige veje at gå. Det bør være et fokuspunkt hos de ansatte på FGU-institutionen, at de til alle tider skal være gode rollemodeller for de unge. Det anbefales også FGU-institutionen ofte får besøg af og besøger ungdomsuddannelser, erhvervsliv, foreninger m.fl. Tæt samarbejde med det lokale erhvervsliv og offentlige arbejdspladser: Samarbejdet med virksomheder skal give eleverne mulighed for at opbygge kendskab til et fagområde, lære at være på en arbejdsplads og at skabe kontakter, så det senere hen bliver lettere at finde praktikplads eller job. 2

3 Anbefaling 2 anbefaler, at FGU-institutionen arbejder målrettet med elevernes fysiske, psykiske og sociale trivsel. God trivsel fremmer læring og personlig udvikling, og FGU-institutionens trivselspolitik bør indeholde ambitioner for elevernes både fysiske, psykiske og sociale trivsel. Trivselspolitikken bør udarbejdes og udmøntes med høj grad af involvering af både elever og lærere, så det bliver en fælles sag at skabe god trivsel på skolen. Trivselspolitikken et fælles ansvar: Trivselspolitikken bør være konkret og aktivt anvendt, og den skal udmøntes og løbende udvikles i et samarbejde mellem elever, lærere og ledelse. Bevægelse bør indtænkes i både undervisning og øvrige aktiviteter på skolen: Bevægelse skaber fællesskab og fremmer læring. Derfor bør fysisk aktivitet tænkes ind i skolens aktiviteter i forbindelse med undervisning og sociale aktiviteter, både i og uden for almindelig skoletid. En voksen at sparre med: De voksne omkring de unge har en vigtig rolle i forhold til at hjælpe de unge godt på vej i livet. I FGU en bør man derfor sikre, at alle unge har en voksen, der interesserer sig for netop ham/hende, f.eks. med en kontaktlærerordning eller mentorordning for unge med særlige behov. Nem adgang til råd og vejledning, f.eks. via etablering af en Elevtjeneste er ligeledes ønskværdig. Endelig er det vigtigt, at skolens lærere og øvrige personale har kompetencer og værktøjer til med engagement og oprigtig interesse i de unge at understøtte læring og psykisk trivsel. Ung-til-ung: For mange unge er det en voldsom oplevelse at starte på en ny skole. En anden ung, som tager dig under sin vinge og guider dig igennem den første tid og tager dig med i skolens sociale aktiviteter kan være en stor hjælp. Etablering af tutorordning eller ung-til-ung-mentorordning er derfor vigtig. Også dem, der påtager sig opgaven som tutor/mentor, vil udvikle sig personligt gennem opgaven og den kompetenceudvikling, der bør gives før man starter op som tutor/mentor. Sociale aktiviteter understøtter netværksdannelsen blandt de unge: Det er vigtigt at have venner og at føle at man hører til, og sociale aktiviteter understøtter dette. Man kan lade sig inspirere af de aktiviteter, der foregår på de ordinære ungdomsuddannelser, f.eks. idrætsdag, fredagsbar, bazar og lignende, men det bør overvejes, om der skal særlige tiltag til for at få de unge i denne målgruppe til at deltage, f.eks. ved at klasser på skift har ansvar for at arrangere eller at elevrådet nedsætter særlige arrangement-grupper, som går på tværs af spor/klasser/hold. Der kan også tænkes i mødepligt til nogle arrangementer. 3

4 4 Anbefaling 3 anbefaler, at FGU-institutionen arbejder målrettet med forebyggelse af fravær. Forebyggelse af fravær bør ske via fokus på, hvordan det gøres attraktivt for den unge at passe sin skole. Det gælder både i forhold til undervisningens indhold og tilrettelæggelse, det sociale liv på skolen, relationen mellem elev og underviser og de fysiske rammer. Tydelige, positive forventninger til de unge: Alle ansatte på FGU-institutionen skal signalere, at her har vi tydelige, positive forventninger om at de unge kan præstere på FGU en og efterfølgende lykkes med uddannelse og job og skabe sig et godt liv. Fællesskabet skal dyrkes: FGU-institutionen bør understøtte opbygning af fællesskaber på både fagligt og socialt niveau. Det er vigtigt, at man som ung oplever sig selv som en del af et fagfællesskab, f.eks. med unge, som vil videre på samme ungdomsuddannelse, så man kan støtte og hjælpe hinanden undervejs mod målet. Desuden bør opbygning af sociale fællesskaber understøttes, for at give de unge tilhørsforhold og motivation til at møde op hver dag. Sociale arrangementer er en måde at styrke fællesskabet på, men også andre relationer kan opbygges, f.eks. via samkørsel til skole. Der skal handles med det samme: Så snart det første fravær er konstateret bør der handles og lærerne skal interessere sig for, hvorfor eleven udebliver. Forældrene eller andre i den unges nære netværk skal måske involveres og gøres til medspillere for at få den unge på rette spor. Der bør desuden arbejdes med at sikre, at eleverne påtager sig medansvar for hinandens fremmøde og kerer sig om hinanden. Hurtig reaktion på en problemstilling er udtryk for at den unge tages alvorligt. Anbefaling 4 anbefaler, at FGU-institutionen skaber gode forudsætninger for opbygning af tillidsfulde og udviklende relationer mellem elever og undervisere/medarbejdere. Noget af det som har størst betydning for, om unge lykkes med at komme i gang med uddannelse eller job er, at den medarbejder de møder, oprigtigt tror på, at den unge kan lykkes. At blive taget alvorligt og blive mødt med tydelige, positive forventninger gør en stor forskel i forhold til om en unge lykkes med uddannelse eller job. De unge skal møde realistiske og udfordrende krav: Det er vigtigt for de unge at blive taget alvorligt. De ønsker, at de voksne møder dem med en positiv energi og krav og forventning om, at de kan og vil skolen og selvfølgelig møder op hver dag. De ansatte må have mange kompetencer: Lærere og andre ansatte på FGU skal være fagligt dygtige og samtidig være tydelige, engagerede, nærværende og interesserede voksne. Kompetenceudvikling og opbygning af en samarbejdskultur i medarbejdergruppen bør have høj prioritet i etableringen af FGU-institutionen. Etablering af kontaktlærer-ordning eller lignende støttefunktion: Det er betydningsfuldt for de unge at have en lærer, der forstår og interesserer sig for én. Der bør være individuelle løsninger for den enkelt unge med fokus på hele personen med styrker og svagheder. Et eksempel kan være en kontaktlærer-ordning, hvor den unge dagligt tjekker ind hos læreren og har faste samtaler om trivsel og udfordringer.

5 Anbefaling 5 anbefaler, at FGU-institutionen arbejder med udvikling af elevernes demokratiske dannelse gennem både undervisning, medbestemmelse i relevante sager og samfundsengagerende aktiviteter i og udenfor skolen. Udvikling af demokratisk dannelse og samfundsengagement handler både om at få viden om vores samfund og om at opbygge tro på, at deltagelse gør en forskel. FGU-institutionen bør derfor arbejde for at skabe en skole, hvor de unge involveres og gives ansvar, og hvor virksomheder, foreninger og andre aktører er naturlige samarbejdspartnere. Elevinddragelse: Det er vigtigt at træne og øve elevernes inddragelse gennem indflydelse på relevante og meningsfulde områder af uddannelsen. For eksempel kan et elevråd sikre eleverne høringsret og indflydelse. Det er vigtigt, at elevrådet repræsenterer eleverne bredt, og at elevrådsmedlemmerne oplever, at deres deltagelse gør en reel forskel. Skolens sociale liv: Ved at muliggøre sociale arrangementer, som eleverne har ansvar for at arrangere, bidrager man til de unges oplevelse af at være en del af noget større, og oplevelsen af at man gør en forskel for andre. Dette kan kun lykkes, hvis skolens ansatte er mennesker, som gennem sprog og handling viser nærvær og engagement i eleverne og skolens sociale liv. Engagement i samfundslivet: Skolen kan understøtte elevernes udvikling af demokratisk dannelse ved at lade eleverne deltage i og bidrage til arrangementer ude i virkeligheden, f.eks. ved SKVULP eller landsindsamlinger til godgørende formål. Desuden kan det indgå i undervisningen at lade eleverne udføre socialt arbejde, hvor de som givende part oplever glæden ved at skabe værdi for andre. Dette kan f.eks. ske i samarbejde med lokalsamfundets foreninger og andre aktører. Samspil med lokalsamfundet om konkrete projekter: Klassesamarbejde med lokale virksomheder, foreninger og andre aktører om konkrete projekter kan udvide de unges kendskab til samfundet og dets aktører. At blive spurgt: Mange rækker ikke hånden op af sig selv, men de fleste vil gerne være med, hvis de bliver spurgt direkte. Derfor bør FGU-institutionen arbejde for at skabe en kultur, hvor de aktive involverer de passive. At være medarrangør af eller deltage i aktiviteter understøtter oplevelsen af at høre til og være en del af fællesskabet. Demokratitid i klassen eller lignende prioritering af arbejde med demokratiforståelse: At gøre arbejde med demokratiforståelse til en skemalagt del af undervisningen er en måde at få emnet prioriteret på. Et eksempel kan være at indlægge demokrati-tid i undervisningen for at skabe rum til arbejde med emner om demokrati, f.eks. i forbindelse med forskellige valgbegivenheder i ind- og udland. Tiden kan også bruges til at prøve demokrati af på egen krop, f.eks. ved at diskutere leveregler og normer i klassen og på skolen, deltage i arrangementer, ture, projektarbejde mv. 5

6 Anbefaling 6 anbefaler, at FGU-institutionen indretter FGU ens fysiske rammer, så de understøtter både skolens image, fagligt indhold og det sociale liv på skolen. FGU-institutionen bør arbejde for at få skabt bygningsmæssige rammer af god kvalitet, som signalerer, at man vil de unge, og at man bliver dygtig af at gå på skolen. Fleksible lokaler, som kan tilpasses i størrelse og anvendelse samt professionelle produktionsforhold, som spejler virkelighedens arbejdspladser vil fremme mulighederne for tilrettelæggelse af både fagligt indhold og skolens sociale aktiviteter. De bygningsmæssige rammer: Bygningers placering og kvalitet signalerer i høj grad hvordan disse unge prioriteres. Fleksibel indretning: Der lægges op til stor grad af fleksibilitet og individuelle løsninger i den forberedende grunduddannelse, både i forhold til den tid den unge skal gå på skolen og mulighederne for skift mellem de tre spor. Stor diversitet i målgruppen kan desuden betyde behov for opdeling i mindre hold på baggrund af de unges præferencer fagligt og læringsmæssigt. Dette kalder på bygninger og lokaler, der har en høj grad af fleksibilitet i både størrelse og anvendelsesmuligheder. Forberedende uddannelse med professionelle produktionsforhold: For mange af de unge i målgruppen for FGU har den tidligere skolegang ikke været en succesoplevelse, og det er derfor vigtigt, at FGU en ikke opleves som en videreførelse af folkeskolen. Derfor bør der lægges vægt på at skabe fysiske rammer, som signalerer, at denne skole er forberedende uddannelse med professionelle produktionsforhold. Her bliver man dygtig af at gå! Et sted man har lyst til at være: Indbydende bygningsmæssige rammer, som er velegnede til at understøtte både fagligt indhold og sociale aktiviteter, fremmer trivsel og fremmøde. 6