Tilsynsrapport Høje Taastrup Kommune. Blå Kors Behandlingscenter. Anmeldt tilsyn Marts 2012 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Transkript

1 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Høje-Taastrup Kommune Tilsynsrapport Høje Taastrup Kommune Blå Kors Behandlingscenter Anmeldt tilsyn Marts

2 Indholdsfortegnelse bemærkninger og anbefalinger grundlag Oplysninger Opfølgning på foregående tilsyn Opfølgning fra sidste tilsyn Opfølgning fra andre tilsyn Fysiske rammer Pædagogik Pædagogisk metode og referenceramme Pædagogiske planer Hverdagsliv Hverdag og aktiviteter Sundhed, kost og motion Sprogbrug og omgangsformer Tryghed og trivsel Medicinhåndtering Magtanvendelse Organisatoriske og personalemæssige forhold Rammer for arbejdet Belægning Personalesituation, kontinuitet og stabilitet Internt samarbejde og kommunikation Samarbejde med pårørende/værge Øvrige udfordringer eller aktuelle opmærksomhedsområder Formål og metode Formål med tilsynet Metode varsling og tilrettelæggelse BDO s definitioner på bemærkninger, anbefalinger og påbud Kontaktoplysninger BDO Kommunernes Revision

3 1 BDO har på vegne af Høje-Taastrup Kommune foretaget et anmeldt tilsyn på Blå Kors Behandlingscenter. BDO er kommet frem til følgende på baggrund af analysen af det datamateriale, som er indsamlet gennem interviews og observationer. Det overordnede indtryk af Blå Kors Behandlingscenter er, at det et yderst velfungerende behandlingstilbud med engagerede og velkvalificerede behandlere og en dygtig ledelse. Der er desuden relevant fokus på løbende kvalitetsudvikling af behandlingstilbuddet samt på dokumentation af denne. Behandlingsarbejdet er baseret sig på det kristne menneskesyn, og tager relevant afsæt i opbygning af relationer og inddragelse af pårørende. Behandlingsarbejdet indebærer brug af NADA og Mindfulness, hvilket understøtter brugerne i at kunne opbygge sig selv og fortsat ædruelighed. Tilsynet vurderer, at der arbejdes systematisk med behandlingsplaner for de intensive brugere og i et vist omfang for de ambulante, samt med systematisk evaluering af disse. Tilsynet bemærker, at centerleder, på baggrund af brugernes ønske, vil sikre større tydelighed i opfølgningsintervallerne af behandlingsplanerne. Det er tilsynets, at både brugere i de intensive som de ambulante brugere tilbydes en struktureret hverdag med en vekslen mellem fysiske aktiviteter, gruppeterapi og egentlig undervisning. Der er fastlagte ugeplaner for begge grupper af brugere, hvilket er med at skabe tryghed og trivsel for brugerne. Der er endvidere et relevant fokus på en god sprogbrug og omfangsform, og såfremt der skulle opstå konflikter er personalet hurtige til at støtte brugerne til at genoprette denne. Behandlingsstedet har en kostpolitik Det gode liv, som ligger vægt på en sund og varieret kost. Der serveres dagligt en buffet med udspring i målsætningen om en sund og varieret kost, som ligeledes bliver præsenteret på en appetitsvækkende måde, således at brugerne motiveres til at spise anderledes end tidligere. Der er fokus på motion gennem de daglige skemalagte fysiske aktiviteter som badminton, svømning etc. Brugerne får endvidere målt deres kondital hver 14. dag. Tilsynet anbefaler, at den gode praksis, om at køkkendamen deltager i et morgenmøde om måneden, fastholdes med henblik på at sikre, at brugerne kan fremkomme med ønsker til kostplanen i samlet regi. Tilsynet vurderer, at reglerne omkring magtanvendelse samt procedure for indberetning heraf er kendt af personalet. Der arbejdes forebyggende i forhold til konflikthåndtering, hvilket minimerer potentielle magtanvendelser. Det er tilsynets, at de overordnede rammerne for behandlingsarbejdet ligger fast, og at behandlingscentret er i god dialog med Høje-Taastrup Kommune omkring udarbejdelse af resultatmål. Det er endvidere tilsynets, at der ledelsesmæssigt er et godt og vedvarende fokus på kvalitetsudvikling i arbejdet, bl.a. gennem det påtænkte forløbsstudie. Tilsynet vurderer, at personalesituationen er stabil og præget af lavt sygefravær. Der er ledelsesmæssigt fokus på dels at fastholde medarbejdere dels på den kommende udskiftning i personalegruppen på grund af naturlig afgang. Begge dele med henblik på at sikre fortsat stabilitet og kontinuitet i personalegruppen. Derudover eksisterer der et velfungerende internt samarbejde med gode muligheder for kompetenceudvikling samt kollegial sparring. Endelig vurderer tilsynet, at de fysiske rammer er i overensstemmelse med målgruppens behov. Overalt ses et tilfredsstillende rengøringsniveau. 2

4 1.1 bemærkninger og anbefalinger Tilsynet giver anledning til følgende bemærkningen, anbefalinger og påbud: Bemærkninger 1. Tilsynet bemærker, at centerleder, på bagrund af brugernes ønske, vil sikre større tydelighed i opfølgningsintervallerne af behandlingsplanerne. Anbefalinger 1. Tilsynet anbefaler, at den gode praksis, om at køkkendamen deltager i et morgenmøde om måneden, fastholdes med henblik på at sikre, at brugerne kan fremkomme med ønsker til kostplanen i samlet regi. Påbud Ingen påbud 2 grundlag 2.1 Oplysninger Adresse Jernbane Allé 11 A, 2630 Taastrup Leder Helle Kjær Tilbudstype og juridisk grundlag Tilbuddet er et selvejende behandlingscenter Tilbuddets juridiske grundlag er Sundhedsloven 141 Antal pladser og belægningsgrad Der er 16 værelser. Normeret til 6 døgnpladser og 6 intensive dagbehandlingspladser. Der er aktuelt indskrevet 250 ambulante brugere. Takst pr. døgn Ifølge forstander er prisen i 2012: Ambulant takst: 110 kr. pr. dag. Intensiv dagbehandling: 1340 kr. pr. dag Døgnbehandling: 1511 kr. pr. døgn. 3

5 Målgruppebeskrivelse Målgruppen er mennesker med misbrugsproblematik. Antal ansatte og personalesammensætning Personalegruppen består af: Ledelse 2 personer i alt (min.) 74 t. pr. uge Administration 1 person, 34 t. pr. uge. 2 læger, psykiatere i alt 6 timer pr. uge. Ambulatorium, 1 sygeplejerske, 30 t. pr. uge. Psykoterapeuter med socialfaglig baggrund som socialrådgivere, sygeplejersker mv. i alt 6 personer 228 t. pr. uge. Pædagogstuderende 1 person, 32 t. pr. uge. Køkkenchef 1 person, 37 t. pr. uge. Pedel 1 person, 8 t. pr. uge. Administrative og praktisk frivillige 10 personer. Ca. 50 timer pr. uge. Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg Den 15. marts 2012 kl Deltagere i interviews Ledelse: Medarbejdere: Beboere: Centerleder Helle Kjær, psykolog, ansat på stedet i 5 år, har stor erfaring med at arbejde med mennesker med misbrug Administrativ leder Christa Staugaard, fysioterapeuter og jurist, ansat i 9 år Behandler, pædagog og psykoterapeut, ansat i 20 år, primært ansvarlig for den intensive behandling Sygeplejerske, ansat i 2 år, ansvarlig for medicin, herunder antabus Bruger, bor på stedet, tilknyttet siden 23. januar 2012, har tidligere været i behandling i andet regi Bruger, boet på stedet i 2 måneder, og skal være på stedet i yderligere 3 måneder, heraf den sidste måned i dagbehandling. Har tidligere deltaget i behandling i andet regi BDO blev vist rundt på stedet af: ledelsen. Tilsynsførende Lene Thorius (Manager, cand.pæd., PD og socialpædagog) Karin Hjortkær (Chefkonsulent, AAE i forvaltning) 4

6 2.2 Opfølgning på foregående tilsyn Opfølgning fra sidste tilsyn Ved sidste anmeldte tilsyn den 15. november 2010 (gennemført af BDO), blev der givet følgende anbefalinger: 1. Tilsynet anbefaler, at det forsøgsvis indføres, at køkkendamen deltager i morgenmøderne en gang om måneden, så brugerne kan komme med ideer til kostplanen. Det er aftalt, at køkkendamen deltager i morgenmøde den første tirsdag i måneden. Det er gennemført flere gange, og det er ledelsens, at borgerne har bidraget med ideer til kostplanen. Dog er aftalen ikke helt blevet overholdt, oplyser centerleder. Der er en god kontakt mellem brugere og køkkenet, så der er altid mulighed for, at brugerne kan tale med køkkendamen om ønsker til kostplanen. Blandt brugerne er der en del udskiftning, hvorfor der kan være stor variation i, hvilke ønsker brugergruppen har, ligesom der er stor forskel på, hvilket overskud brugerne har til at spise sammen etc. Sidste års anbefaling var baseret på sidste års brugergruppe, som havde dette ønske. Leder vurderer dog, at det fortsat er en god ide, at køkkendamen deltager i et morgenmøde om måneden, og vil huske køkkendamen på det gode i at deltage. 2. Tilsynet anbefaler, at der fremadrettet gennemføres MUS årligt. Leder oplyser, at der i oktober/november 2011 er afholdt MUS. Det er vægtet, at alle forberedte sig grundigt, hvilket tog en del tid. Det er dog ledelsens, at tiden er givet godt ud, fordi de afholdte MUS-samtaler har givet et godt udbytte og en god oplevelse for alle. Leder oplyser, at der ikke har været nogen klager siden sidste tilsyn. Adspurgt om der jævnligt indkommer klager, oplyser leder, at der ind imellem kan komme klager, ca. 1-2 om året, men altså ikke siden sidste tilsyn. Klager løses altid gennem dialog. Tilsynet vurderer, at der er fulgt relevant op på sidste års anbefalinger. I relation til køkkendamens deltagelse i morgenmøder, så anbefales det, at den gode praksis fastholdes med henblik på at sikre, at brugerne kan fremkomme med ønsker til kostplanen i samlet regi Opfølgning fra andre tilsyn Fødevaretilsynet har givet en Elite smiley. Tilsynet har ingen bemærkninger. 5

7 2.3 Fysiske rammer Behandlingscentret ligger i et af Taastrups gamle villakvarterer og er en nyere bygning i 3 etager. Stueetagen rummer grupperum, samtalerum og ambulatorium samt en cafe for ambulatoriet. Derudover rummer stueetagen 2 værelser samt tekøkken På 1. salen er der placeret 14 værelser til indlagte brugere samt et tekøkken, hvor indlagte brugere kan tilberede deres mad i weekenden, hvor der ikke er personale i køkkenet. Underetagen rummer dagligstue, kondirum og spisestue. Derudover er der udgang til husets lukkede og uforstyrrede gårdhave. Behandlingscentret har bygget en rygepavillon til brugerne. Den er ligeledes placeret i underetagen. Centerleder oplyser, at der ved at blive indkøbt nye og mere tidssvarende senge til værelserne. Værelserne, som tilsynet får fremvist, er pænt indrettet med de mest nødvendige ting. Rengøringsniveauet fremstår overalt tilfredsstillende. Centerleder oplyser, at rengøring fortsat udføres af et rengøringsfirma. Tilsynet vurderer, at de fysiske rammer er i overensstemmelse med målgruppens behov. Overalt ses et tilfredsstillende rengøringsniveau. 2.4 Pædagogik Pædagogisk metode og referenceramme Behandlingsarbejdet baserer sig på det kristne menneskesyn, hvor udgangspunktet er det gode liv, og hvor der er fokus på at skabe gode relationer til en selv, ens pårørende og omgivelserne i det hele taget. Centerlederleder oplyser, at der siden sidste tilsyn er sket det, at alle behandlere har gennemgået en NADA uddannelse, der nu indgår som en del af en cafebehandling. Tiltaget blev introduceret først en gang om ugen, siden 2 dage om ugen, og det påtænkes nu, at det skal indgå i det egentlige behandlingsforløb. Akupunkturbehandlingen er et ambulant tilbud. Det er centerleders, at akupunkturbehandlingen bidrager positivt som supplement til behandlingen, idet der kan konstateres en positiv effekt hos brugerne, fx sover brugerne bedre, og borgere med ADHD opnår mere ro. Centerleder oplyser, at der endnu ikke er fulgt systematisk op på resultaterne af akupunkturbehandlingen, fx gennem evaluering. Derudover indgår tilbud om Mindfulness i den egentlige behandling. Det har bestået i mange år, og kaldes mentaltræning. Mindfulness bidrager til at 6

8 mindske rastløshed, oplyses det. Behandlingen består af såvel medicinsk behandling og terapi. Derfor er det et tværfagligt sammensat behandlingsforløb. En af behandlerne redegør for behandlingsmodellen for det intensive forløb: Tilgangen til huset sker via telefon eller en pårørende, der henvender sig. Udover kontakt til kommunen og oplæg på jobcentre etc. er Blå Kors ikke opsøgende. Når man kontakter stedet, får man en tid til en visitationssamtale med en behandler, der afdækker behov, derefter lægesamtale og psykiatrisamtale. Her påbegyndes antabusbehandlingen. Ved det førstkommende visitationsmøde afdækkes behovet for behandling, om der skal være ambulant behandling eller et intensivt forløb. Der går højst 14 dage fra henvendelse til den første samtale. Når der afholdt samtale med læge sættes borgeren i medicinsk behandling. Behandlingen foregår individuelt og i grupper. Det vægtes, at der er stor åbenhed i gruppen. Behandlingselementerne består bl.a. af: - Afdækning af misbrug og livshistorie - Der opsættes målsætning for støtten; arbejde, familie, bolig - Borgerne bedes om at lave en misbrugskalender. Man ser bagud for at kunne forstå det enkelte menneske som afsæt for at kunne arbejde fremadrettet. Der bruges 1 1½ uge på dette arbejde. Familien inddrages i dette arbejde gennem dialog. Man kan fx også bede de pårørende om at udarbejde en misbrugskalender. - De pårørende inviteres til dialog sammen med behandleren og brugeren. - Brugeren bedes om at udarbejde et relations skema, hvori der laves en analyse af, hvordan relationerne til familie/slægt etc. er blevet påvirket af misbruget. Dette sker efter ca. 1 måneds behandling. - Der tegnes et nyt skema over, hvordan de godt kunne tænke sig, at det skulle være. - Der tales om tilbagefaldsforebyggelse for at identificere, hvordan den enkelte kan agere med henblik på at undgå tilbagefald. - På baggrund af dette udarbejdes der et spørgeskema for at identificere drikketrangsoplevelser og høj-risikosituationer som forebyggelse af fortsat misbrug. Der arbejdes med forebyggelsesstrategier, fx at stresse af, tale sig selv på plads igen. Derudover taler man om alkoholiker spillet, hvor borgeren henholdsvis er offer, anklager og hjælper. Også de pårørende indgår i dette spil, idet de alle er involveret. Der tales om den tankegang, der henholdsvis kendetegner alkoholikeren og den ædru. Man taler om, at man er ved at opbygge ædruelighed. Der laves en behandlingsplan for den første uge man er hjemme og for de kommende 6 måneder. Der følges op på, hvordan det går i en efterbehandlingsgruppe, som mødes hver torsdag i 2 timer. Derudover er der individuel behandling/samtale ved behov. Ligeledes fortsættes der også med pårørendesamtaler. Tilsynet vurderer, at behandlingsarbejdet tager relevant afsæt i opbygning af relationer og inddragelse af pårørende. Desuden vurderer tilsynet, at behandlingsarbejdet med brug af NADA og Mindfulness understøtter brugerne i deres behandling af opbygningen af fortsat ædruelighed. 7

9 2.4.2 Pædagogiske planer Der udarbejdes behandlingsplaner, som afsæt for behandlingsarbejdet, oplyser ledelsen. Centerleder er inde over alle behandlingsplaner, hvilket betyder, at hun gennemser alle behandlingsplaner med henblik på at kvalitetssikre disse. Behandlingsplanerne fungerer som en samarbejdskontrakt mellem stedet og brugerne. Alle brugere på de intensive behandlingsforløb får udarbejdet en behandlingsplan, det sker ikke nødvendigvis for alle de ambulante brugere, da der er tale om over hundrede mennesker, oplyser ledelsen. De to brugere, som tilsynet taler med, fortæller hver især, at der er lagt en behandlingsplan for dem. Den ene fortæller, at der er lagt en plan for, at vedkommende skal være på stedet i 3 måneder mere. De to første måneder skal brugeren bo på stedet og derefter overgår vedkommende til ambulant behandling. Den anden bruger har fået forlænget sin behandling i 3 måneder. Brugeren synes umiddelbart, at det er lang tid, hvilket vedkommende har talt med behandlerne om. Brugerne holder løbende møder med behandlerne, men der er ikke faste samtaler, hvor behandlingsforløbet drøftes. Begge brugere giver udtryk for et ønske om, at brugerne jævnligt holder et fastlagt møde med deres behandler omkring behandlingsforløbet. Dette med henblik på at have viden om den nærmeste fremtid. Også fordi det betyder meget i forhold til relationen til de pårørende, som løbende kan informeres om, hvordan det går. Tilsynet taler efterfølgende med centerleder om brugernes ønske om faste opfølgninger af deres behandlingsplaner. Centerleder oplyser, at der finder faste opfølgninger/evalueringer, men at det måske ikke sker eksplicit nok overfor brugerne. Centerleder fortæller, at hun vil tage initiativ til en drøftelse af, hvordan det kan tydeliggøres, hvornår der sker evalueringer af deres behandlingsplaner. Tilsynet vurderer, at der systematisk med behandlingsplaner for de intensive brugere og i et vist omfang for de ambulante, og med evaluering af disse. Tilsynet bemærker, at centerleder, på baggrund af brugernes ønske, vil sikre større tydelighed i opfølgningsintervallerne af behandlingsplanerne. 2.5 Hverdagsliv Hverdag og aktiviteter Medarbejderne oplyser, at der er udarbejdet et ugeprogram for brugere i intensive behandlingsforløb. Programmet indledes med et morgenmøde kl. 8. Her gennemgås dagsprogrammet, herunder praktiske opgaver, som rengøring. Dernæst er der varierende former for motion, fx badminton, afspænding. Om eftermiddagen er der gruppeterapi 3 dage om ugen. Om mandagen er der undervisning i 2 timer, som ex indeholder emnerne; kost, menneskets grundlæggende godhed, afhængighedsspil, Min historie om alkohol, angst og depression etc. Tilsynet får udleveret et program for perioden marts til juli med de 8

10 omhandlende emner, oplysning om underviser samt datoer. Brugere i ambulante forløb har deres eget ugeprogram, som ligeledes indeholder morgenmøder kl. 8, motion om formiddagen, Mindfulness som fast forløb, kommunikationsredskaber, undervisning etc. De to brugere fortæller, at de tidligere har været i behandling i andet regi, uden at det dog er lykkedes dem at slippe drikketrangen. Brugerne fremhæver gruppeterapien som særlig givende. De beskriver, hvordan gruppeterapien forløber, herunder at der tages en runde, hvor de andre brugere lytter på hinanden og hvor terapeuten også bidrager. Begge brugere oplever dette som en anden og bedre oplevelse end andre behandlingsforløb, som de tidligere har deltaget i, fordi de hører, at andre har de samme oplevelser som dem selv. Endvidere oplever brugerne, at de har frihed under ansvar på stedet. Som en bruger udtrykker det. Her er der frihed til, at man kan gå ud og handle for sig selv. Man kan også tage hjem, hvis der er behov for det. Man skal selv tage ansvar for sig selv, man kan fx gå på tanken og købe øl, men det gør man ikke, fordi man ved det ikke er godt. Brugerne oplever, at personalet er gode til at tage fat i dem, hvis de kan mærke, at en bruger har det dårligt. En af brugerne fortæller desuden, at personalet er gode til at finde ud af om man er klar til at klare sig selv eller om det bare er noget man selv tænker/synes. Brugeren har selv oplevet, at vedkommende syntes, at han var klar til at bo for sig selv, men har ændret mening. Begge brugere er meget tilfredse med den faste dagsstruktur. Den ene bruger synes, at det kan være svært, at der ikke er personale om aftenen og i weekenderne, da tiden føles lang, når personalet er gået hjem. Om aftenen ser brugerne ofte enten fjernsyn eller sidder ved computeren. Brugeren, som synes tiden kan falde lang om aftenen eller weekender, går enten over på pensionatet, hvor vedkommende bruger computeren, cykler eller går ned i motionsrummet og træner. Brugeren skal til at lave en opgave om sin misbrugshistorie og baggrund for misbruget. Brugeren ser frem til at lave opgaven, men forudser også, at det kan blive lidt hårdt. Tilsynet vurderer, at behandlingsforløbene er velstrukturerede med en hverdag, der rummer såvel fysiske, psykiske og mentale udfordringer, tilpasset den enkelte bruger Sundhed, kost og motion Centerleder oplyser, at stedet har en kostpolitik, Det gode liv. Der er ansat en køkkendame, der laver en sund, god og varieret mad. Der er generelt stort fokus på kvalitet og på brugernes behov, fordi de ofte er meget neddrukkede og i vitaminunderskud. De får således også et vitamintilskud hver dag. Det tager omkring tre måneder, inden borgerne typisk er opbygget rent fysisk igen. De intensive borgere får maden gratis, og de ambulante borgere kan også få mad mod en egenbetaling på 30 kr. Hver dag serveres der en buffet med salat og varme retter. Der ligges vægt på, 9

11 at buffeten bliver præsenteret på en appetitvækkende måde, da brugerne skal motiveres til at spise på en anden måde end tidligere. Der fokuseres på, at borgerne skal bibeholde den nye livsstil og brugerne undervises således i kost. Motion er en del af dagsprogrammet både for intensive og ambulante brugere. Brugerne får bl.a. taget deres kondital hver 14. dag. Brugerne fortæller, at maden er god. De oplever dog, at det om aftenen kan være lidt uhygiejnisk, fordi alle kan gå ned og tage mad fra køleskabet. Det er ikke alle brugere, der har samme forhold til hygiejne og lader fx maden stå ude. Brugerne oplever, at det oftest sker, når der er kommet nye brugere. Begge brugere oplever dog, at der sker en fælles opdragelse af nye brugere, så det bliver bedre. Dog oplever brugerne, at det kan være svært, hvis det drejer sig om en stærkt medicineret bruger. Omvendt synes begge brugerne også, at det principielt er godt, at de kan gå ned og tage mad i køleskabet, når de har lyst til det. Tilsynet vurderer, at der er relevant fokus på sund kost og motion, specielt målrettet brugernes behov Sprogbrug og omgangsformer Ledelsen oplyser, at der er stor opmærksomhed på omgangsformen og sprogbrug, og at denne skal være præget af respekt og ligeværdighed. Dette gælder både i relation til brugerne indbyrdes og i relation til brugerne og personalet. Der kan opstå konflikter mellem brugerne, som resulterer i en ikke acceptabelt sprogbrug eller omgangsform. I disse tilfælde taler medarbejderne med brugerne om konflikterne, som imellem kræver et egentligt terapiforløb med de involverede. Det accepteres ikke, at der er brugere, der skaber en dårlig stemning, oplyser centerleder. Brugerne fortæller, at der ikke opstår problemer, når personalet går hjem samt at der generelt er en god sprogbrug og omgangsform. De fortæller om et ex med en bruger, som er flyttet ud, fordi vedkommende ikke passede ind, idet han var meget udafreagerende. Det oplever begge brugere som positivt, netop at der blev handlet på adfærden. Tilsynet vurderer, at der generelt er en god sprogbrug og omgangsform på stedet, og at der i tilfælde af konflikter eller ved uhensigtsmæssig adfærd/sprogbrug, bliver handlet hurtigt fra personalets side Tryghed og trivsel Medarbejderne oplyser, at de gennem fastholdelse af bl.a. en struktureret hverdag og en anerkendende tilgang til brugerne, får skabt rammerne for tryghed og trivsel hos brugerne. Endvidere er det altid muligt for, at brugerne kan tale med en medarbejder, hvis de har brug for dette. Brugerne oplever, at de tilbydes en hverdag med tryghed og trivsel. De føler sig hørt samt, at der er opmærksomhed på deres behov. Hvis der skulle opstå nogle konfliktfyldte situationer, når personalet ikke er til 10

12 stede og brugerne ikke selv synes de kan tackle situationen, kan de ringe til en bagvagt. Dette synes begge brugere fungerer godt. Tilsynet vurderer, at brugernes tryghed og trivsel sikres gennem en struktureret hverdag og et engageret personale Medicinhåndtering Alle der bliver indskrevet får som en del af behandlingen medicinsk behandling. Da antabus ikke kan stå alene, får brugerne også kognitiv terapi, oplyser medarbejderne. Der er blevet udarbejdet en standard for medicinhåndtering, som er tilgængelig på fælles drev, og er samlet i en mappe. Det er en fortløbende proces at sikre, at standarden er ok og kræver en fortsat proces, vurderer sygeplejersken. Det er sygeplejersken, som er ansvarlig for registrering af utilsigtede hændelser, at den medicinske behandling bliver opdateret i overensstemmelse med ordinationen samt for gennemførelsen af den påbegyndte behandling. Ambulatoriet er et selvstændigt værelse med aflåste skabe til opbevaring af medicin. Tilsynet vurderer, at der medicinhåndteringen varetages professionelt og kyndigt Magtanvendelse Der arbejdes forebyggende i relation til at undgå magtanvendelser, hvilket betyder, at der ikke laves magtanvendelser. Medarbejderne er vidende om, at man ved fastholdelse skal indberette dette. Det forebyggende fokus indebærer, at hvis der opstår en dårligt stemning, så taler medarbejderne/behandlerne med den enkelte person, eller man tager det op på et møde med de involverede brugere. Der er en fast politik, som betyder, at man ikke kan opholde sig på fællesarealer, mens man er påvirket. Hvis dette sker, beder personalet brugeren om at gå ind på sit eget værelse. Der er stor forståelse for dette hos brugerne, oplyses det. Der er et princip om, at hvis man er påvirket, så har man i princippet udskrevet sig selv fra behandlingsstedet. Denne regel står dog ikke alene, idet der altid følges op med samtaler, hvor der søges efter nye muligheder for behandling. Det er ledelsens, at reglen skal håndhæves, idet den har en præventiv virkning for de øvrige brugere. Medarbejdere medgiver at kende reglerne omkring magtanvendelse og procedure for indberetning herfor. Tilsynet vurderer, at reglerne omkring magtanvendelse samt procedure for indberetning er kendt af personalet. Det er endvidere tilsynets, at der bliver arbejdet forebyggende i forhold til konflikthåndtering, hvilket minimerer potentielle magtanvendelser. 11

13 2.6 Organisatoriske og personalemæssige forhold Rammer for arbejdet Der er ikke sket ændringer i de overordnede rammer for arbejdet. Der findes en driftsaftale med Høje-Taastrup Kommune. Der opstilles resultatmål for arbejdet. Disse udarbejdes gennem dialog med kommunen, og der er god indflydelse, oplever centerleder. Siden sidste år er der sket ændringer i relation til budgetrammen, som har betydet en reduktion i budgettet. Der arbejdes med en ubesat stilling, som fungerer som en buffer. I forhold til styring kan det opleves, som at Blå Korsbehandlingscenter har to herrer, som dels er Blå Kors dels Høje-Taastrup Kommune, hvilket kan være et dilemma. Leder har en vision om at blive akkrediteret på sigt. Der er udarbejdet et fuldstændigt design for et forløbsstudie, men stedet er bagud i forhold til, at nogen systematisk har tid til at kontakte tidligere brugere. Der skal ske ændringer i personaleressourcerne, og her påtænkes det at indtænke ressourcer til forløbsstudiet. Centerleder oplyser endvidere, at der er et godt eksternt samarbejde med kommunerne. Tilsynet vurderer, at rammerne for behandlingsarbejdet ligger fast samt at behandlingscentret er i god dialog med Høje-Taastrup Kommune omkring udarbejdelse af resultatmål. Det er endvidere tilsynets, at der ledelsesmæssigt er et godt og vedvarende fokus på kvalitetsudvikling i arbejdet, bl.a. gennem det påtænkte forløbsstudie Belægning Centerleder oplyser, at belægningen p.t. er 105 % på ambulatoriet, og der er p.t. 7 intensive brugere boende på Blå Kors. Endvidere oplyser centerleder at budgettet balancerer på 6,5 % belægning på døgnpladserne svarende til 10 brugere. Tilsynet har ingen bemærkninger Personalesituation, kontinuitet og stabilitet Ledelsen fortæller, at personalesituationen er præget af stabilitet. Personalet har været ansat i mange år. Flere medarbejdere skal på kort sigt på pension. Ledelsen er ved udskiftningen af medarbejdergruppen opmærksomme på at efterspørge yngre medarbejdere for at skabe gode betingelser for fortsat stabilitet. For at sikre en blid overgang og vidensdeling er der indgået individuelle seniorordninger. Der er pt. en praktikant fra Ballerup seminariet. Vedkommende er fra idrætslinjen og er med til at styrke fokus på motion. Endvidere er der ansat flere i fleksjob. Sygefraværet er meget lavt. Der har været nogle få langtidssygemeldinger, disse er ikke er arbejdsrelaterede, oplyser centerleder. 12

14 Der er fokus på at fastholde medarbejdere, der fx bliver kroniske syge, ligesom at der laves individuelle ordninger om opstart efter sygdom. Der kan i den forbindelse desuden indgås aftale om psykolog samtaler ved tilbagevenden til arbejdet. Der er ikke udarbejdet en egentlig sygefraværspolitik. Tilsynet vurderer, at personalesituationen er stabil og præget af lavt sygefravær. Der er ledelsesmæssigt fokus på dels at fastholde medarbejdere dels på den kommende udskiftning i personalegruppen på grund af naturlig afgang. Begge dele med henblik på at sikre fortsat stabilitet og kontinuitet Internt samarbejde og kommunikation Ledelsen beskriver, at man arbejder i teams, hvor medarbejderne bruger hinandens kompetencer. Det er erfaringen, at større fælles tiltag bedst udvikles i fællesskab, idet alle medarbejdere så er involverede og engagerede i de nye tiltag. Ledelsen beskriver, at det interne samarbejde er præget af fleksibilitet, åbenhed og dialog. Det er ligeledes ledelsens, at personalet oplever, at ledelsen er fleksibel og imødekommende. Ledelsen vurderer, at der eksisterer en stor lyst til at hjælpe hinanden og at medarbejderne holder øje med hinanden, dvs. drager omsorg for hinanden. De tilbyder fx tilbyder hinanden hjælp ved sygdom eller hvis en medarbejder er særligt presset. Det er ledelsens oplevelse, at medarbejderne er tilfredse samt at det er en arbejdsplads med en god ånd. Det er personalets, at der interne samarbejde er meget tæt og at gruppen er meget homogen. Det tværfaglige perspektiv er rigtig godt, vurderes det. Og der er plads til forskellighed. Endvidere er medarbejderne gode til at tale sammen to og to, hvis der er opstået en frustration eller uenighed. Der er desuden stor velvillighed til at være fleksible og støtte hinanden, vurderer medarbejderne. Der afholdes supervision en gang om måneden ved ekstern supervisor, der er autoriseret psykolog. Derudover afholdes der kollegial supervision en gang om måneden. På det uformelle plan spiser medarbejderne sammen, hvor det er muligt, og at drøfte akut opståede situationer, hvilket er medvirkende til at tage mange ting i opløbet. Der afholdes konferencer tirsdag og torsdag. En gang om måneden afholdes der personalemøde. Endelig er der Stop op dage 1 gang om måneden, hvor medarbejderne kan tale om behandlingen og nye tiltag, eller hvis der er noget der skal samles op i løbet af den sidste måned, og som ikke er nået på personalemødet. Medarbejderne oplever, at der er gode muligheder for kompetenceudvikling, og det er muligt at komme på kursus, hvis en medarbejder udtrykker ønske herom. Derudover er der et bibliotek med relevant faglitteratur. Som en medarbejder siger, selvom man er en gruppe, der er oppe i alderen er der stor nysgerrighed. Man er gode til at bruge hinandens kompetencer, og som det sidste har alle været på NADA kursus i 4 dage, hvilket giver kompetence til 13

15 at bruge akupunktur i øret. Personalet vurderer, at der er god overensstemmelse mellem målgruppens behov og personalets samlede kompetencer. Medarbejderne pointerer samstemmende, at det er en vedvarende udfordring at arbejde med mennesker med misbrug, så det kræver konstant åbenhed og udvikling. Tilsynet vurderer, at der eksisterer et velfungerende internt samarbejde med gode muligheder for kompetenceudvikling samt kollegial sparring Samarbejde med pårørende/værge Som en vigtig del af den intensive behandlingsforløb inddrages de pårørende så tidligt som muligt med henblik på at arbejde med hele familien/netværket. Dette sker for at styrke relationerne eller rekonstruere brudte relationer. Det er medarbejdernes, at dette er særdeles vigtigt arbejde. Ledelsen beskriver, at de pårørende altid inddrages, fx forældre, børn. Udover samtaler med pårørende og pårørendegrupper, er der også grupper til de unge. De unge går enten i individuel terapi eller går i gruppeterapi. Der er en uddannet terapeut kun til de unge/børnene. Der afholdes kurser for de pårørende, og hvor det er muligt for hele familien, hvor børn/unge fra 15 år kan deltage, ligesom der er et kursus, der retter sig direkte til de årige. Tilsynet får udleveret brochurer af kurserne, som er velbeskrevet. Tilsynet vurderer, at der eksisterer et godt pårørende samarbejde, og tilbud om kurser, som en vigtig del af brugernes behandlings forløb. 2.7 Øvrige udfordringer eller aktuelle opmærksomhedsområder Der blev ikke nævnt yderligere udfordringer under tilsynet. Ingen bemærkninger. 14

16 3 Formål og metode 3.1 Formål med tilsynet I henhold til Retssikkerhedslovens 16 og Servicelovens 148a er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres på det enkelte tilbud. Jf. lovgivningen er formålet med tilsynet: At påse at borgerne får den hjælp, de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet. At hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde. At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynene skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, tilbuddets beskrevne pædagogik og praksis. BDO s tilsyn er tilrettelagt med udgangspunkt i ovenstående lovgivning og retningslinjer på området, og omfatter tilsynet med de pædagogiske, organisatoriske og personalemæssige forhold på de enkelte tilbud. Tilsynet sætter fokus på hverdagslivet for beboere/brugere/borgere og således også på, hvordan hjælpen efter deres og de pårørendes opfattelse fungerer. De fysiske rammers egnethed i forhold til beboernes behov indgår ligeledes i tilsynet. Med udgangspunkt i omfattende erfaringer med at føre tilsyn på hhv. ældre- og det socialfaglige område har BDO udviklet koncepter for tilsynsområderne, som gør det muligt at lade kontrol og læring gå op i en højere enhed. BDO lægger vægt på, at den dokumentation, der indhentes i forbindelse med tilsynene, er anvendelig i det fremadrettede arbejde med kvalitets- og kompetenceudviklingen indenfor både ældreområdet og det socialfaglige område. Det økonomiske tilsyn dvs. tilsynet med forbrug, budget, kapacitetstilpasninger etc. indgår efter aftale med Høje-Taastrup Kommune ikke i BDO s tilsyn. 3.2 Metode BDO s tilsynskoncept kombinerer en række forskellige metoder til indsamling af viden, som alle tager afsæt i den anerkendende metode og en konstruktiv tilgang. Den anerkendende og værdsættende tilgang handler om at fokusere på og lade sig inspirere af dét, der virker på det enkelte tilbud. Dette indebærer, at man i fællesskab søger at identificere tilbuddets ressourcer, styrker og gode erfaringer. Metoden er særlig velegnet til det fremadrettede arbejde med henblik på at få overensstemmelse mellem borgernes og pårørendes ønsker og forventninger og medarbejdernes og ledelsens muligheder og rammer. Den anerkendende tilgang kan ses som det ene ben i tilsynskoncepterne, mens det andet ben er struktureret og stringent metodeanvendelse. Alle former for dataindsamling, som benyttes i tilsynet, har udgangspunkt i gennemarbejdede og afprøvede skabeloner. De anvendte metoder er henholdsvis kvalitative interviews, fokusgruppeinterviews, observation og gennemgang af dokumentation. Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på dialog, udsagn, observationer samt det foreliggende baggrundsmateriale. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold på tilbuddet til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelsens forventninger. 15

17 3.3 varsling og tilrettelæggelse Leder af tilbuddet er orienteret om tilsynsbesøget ca. fire uger før gennemførelse. I den forbindelse orienteres leder af tilbuddet endvidere om BDO s metoder og hvordan tilsynsbesøget kan tilrettelægges. Overordnet har organiseringen af tilsynsbesøget set ud som følger: Rundvisning, hvor tilsynet ofte har haft mulighed for at tale med beboere/medarbejdere undervejs og/eller at observere det sociale liv Dialog med Ledelsen /ledelse Dialog med medarbejdere Dialog med beboere Evt. dialog med pårørende, hvor dette er planlagt af tilbuddet Til brug for forberedelsen af tilsynet har BDO indhentet materiale fra kommunen, herunder eventuelle kvalitetsstandarder, oplysninger fra kommunens hjemmeside, ligesom oplysninger fra Tilbudsportalen og tilbuddets egen hjemmeside har indgået i det konkrete tilsyn. 3.4 BDO s definitioner på bemærkninger, anbefalinger og påbud Bemærkninger Bemærkninger gives, hvor tilsynet finder anledning til at fremhæve bestemte forhold. Det kan være forhold, som er i udvikling eller som tilbuddet og kommunen skal være opmærksomme på i tiden frem til det næste tilsyn. Bemærkninger kan have vejledende og/eller informerende karakter. Anbefalinger Anbefalinger gives, hvor der er tale om forhold, der kan forbedres og som tilbuddet derfor bør arbejde med. Tilbuddet forventes at forholde sig til anbefalingen, fx ved at tage stilling til hvornår og hvordan de vil tage hånd om den givne anbefaling. Såfremt der ikke handles på anbefalingen forventes det, at tilbuddet har taget stilling til, hvorfor anbefalingen ikke er fulgt op. Påbud Påbud gives, hvor der er alvorlige forhold, som af en given grund fordrer hurtig/øjeblikkelig handling. Her forventes det, at det pågældende tilbud indenfor fire uger fremsender en redegørelse til kommunen om, hvordan de har taget hånd om problemet. 16

18 4 Kontaktoplysninger Ved behov for yderligere oplysninger kan henvendelse ske til HELEN HILARIO JØNSSON Senior Manager og Forretningsansvarlig BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab Havneholmen København V 4.1 BDO Kommunernes Revision BDO er en uafhængig privat leverandør af rådgivning til de danske kommuner, herunder tilsyn med plejehjem og på socialområdet. BDO gennemfører i dag tilsyn på såvel ældreområdet som på det sociale område i en lang række kommuner over hele landet). På ældreområdet omfatter tilsynene plejehjem, hjemmepleje samt trænings- og rehabiliteringscentre. På det sociale område omfatter tilsynene både børne- og ungeområdet, handicap- og psykiatriområdet samt udsatteområdet, herunder herberger, misbrugs- og krisecentre. BDO s rådgivningsafdeling løser ud over tilsynsopgaver en lang række forskelligartede rådgivningsopgaver indenfor alle sektorer i den kommunale virksomhed. BDO s rådgivningsafdeling beskæftiger i dag godt 35 konsulenter med kompetencer, der dækker bredt både i forhold til de kommunale sektorområder og tværgående kompetencer, som fx økonomi, ledelse, evaluering mm. 17