Program for reduktion af frafald i stoffri behandling
|
|
- Trine Justesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 MORTEN HESSE Program for reduktion af frafald i stoffri behandling Midtvejsresultater Fastholdelse i behandling synes at spille en stor rolle for udbyttet af behandling og er et problem i substitutionsbehandling, men i endnu højere grad i stoffri behandling (Simpson 2000; Onken & Blaine & Boren 1997; Pedersen 2000; Gerstein 1999). Længerevarende stoffri døgnbehandling er en bekostelig og krævende behandling, og frafald i døgnbehandling er et udbredt problem. I en nyere dansk undersøgelse af stoffri døgnbehandling rapporteredes der om frafald i døgnforløbene på så meget som 74 %, regnet fra borgerne, som kommer til afgiftning på institutionen. Blandt de faktorer, der er knyttet til fastholdelse i behandling, er høj alder og mindre kriminalitet (e.g. Magura & Nwakeze & Demsky 1998; Pedersen 2000), og konstruktive kliniske reaktioner på borgeres problemer (Magura & Nwakeze & Demsky 1998; McLellan et al. 1999; Joe et al. 1999). Længerevarende døgnbehandling er udbredt i Norden, og døgnbehandlinger, der er planlagt til at vare mere end 12 måneder, er ikke ualmindelige. Med de høje frafaldsrater er det en oplagt strategi til forbedring af misbrugsbehandling at sætte ind for at mindske frafaldet i behandling (Onken et al. 1997). Denne artikel beskriver implementeringen af og de foreløbige resultater af en politik for at a) forbedre gennemførelsen i døgnbehandlingsforløb, b) øge genoptagelse til efterbehandling og c) forbedre borgernes sociale situation umiddelbart efter døgnbehandlingen. Baggrund Institutionen Rådgivningscenter Indre (RCI) er en institution, der har eksisteret siden Den er en af fire rådgivningscentre, der dækker hver sit område af Københavns Kommune. I sin nuværende form varetager institutionen al visitation til behandling for stofmisbrug for sit distrikt, ambulant behandling af et vekslende antal borgere, aktuelt cirka 120, herunder substitutionsbehandling af cirka 90 borgere og stoffri behandling af cirka 30 borgere, inklusive borgere i efterbehandling. Tak til Centerleder John Berregård, som var initiativtager til den nye politik. 186
2 Institutionen har visitationsret i forhold til substitutionsbehandling, stoffri døgnbehandling og stoffri ambulant behandling. Omkring to tredjedele af borgerne visiteres til længerevarende substitutionsbehandling, enten på et byambulatorium, hvor der foregår behandling med substitutionsmedicin og psykosocial støtte på basis af individuelle og graduerede målsætninger, eller på en specialinstitution for misbrugere med særlige behov (misbrugere med børn i hjemmet, svært fysisk syge, yngre misbrugere). Anbringelsespolitik for stoffri døgnbehandling Før var det almindelig politik på RCI at anbringe borgere døgnbehandling umiddelbart efter visitation til behandlingssystemet. Døgnanbringelser fandt hyppigt sted, når vi som institution vurderede, at den behandlingssøgende borger var for ung, for lidt afhængig af heroin eller på anden måde for velfungerende til at tilhøre målgruppen for metadonbehandling. En stor del af disse anbringelser endte med, at borgerne ikke tog af sted i behandling, og mange af de forløb, der kom i gang, endte med at blive afbrudt af klienten. Samtidig oplevede vi, at en del af de borgere, der faktisk blev i behandlingen, endte med at befinde sig i meget lange forløb, op til flere år, i stoffri døgnbehandling. I mange tilfælde skyldtes disse langvarige anbringelser nok så meget, at klienten manglede en bolig, og efterhånden klagede borgerne hyppigt over, at de var meget trætte af at sidde på en behandlingsinstitution og se andre misbrugere komme og gå som månederne gik. På baggrund af denne situation anså vi det for nødvendigt at foretage forandringer i vores anbringelsespolitik. Forandringer i anbringelsespolitik For at forbedre fastholdelse i behandling og øge andelen af anbringelser, der førte til planlagt afslutning, implementerede Rådgivningscenter Indre (RCI) fra d en ny politik i forhold til anbringelser i døgnbehandling og længerevarende ambulant stoffri behandling. Retningslinierne for den nye politik var som følger: Ingen anbringelse kunne finde sted, uden en plan for arbejdsmarkedsfremmende kurser, jobtræning eller skolegang efter endt behandling, med mindre klienten havde en fast aftale med en arbejdsgiver. Ingen anbringelse kunne finde sted, uden at der var gjort konkrete tiltag i forhold til at opnå en stabil boligsituation, når en tilfredsstillende bolig ikke var til rådighed ved indskrivning. Almindeligvis betød dette opskrivning i et almennyttigt boligselskab, så det blev muligt for RCI at indstille gennem kommunens boligsociale udvalg. Ingen anbringelse kunne længere finde sted, uden at der var lagt konkrete planer for efterbehandling, og at disse planer var aftalt med klienten. Der blev startet en 12-trinsorienteret efterbehandlingsgruppe på selve institutionen, hvor borgerne kunne gå efter endt minnesotabehandling, og behandleren for denne gruppe besøgte borgerne flere gange under anbringelserne. Først efter at beskæftigelsesplaner, opskrivning til bolig og planer for efterbehandling var på plads, blev borgere anbragt på ventelisten til anbringelse. Metode Dataindsamling Borgere anbragt i døgnbehandling eller tilbudt stoffri dagbehandling i perioden blev identificeret i Københavns Kommunes status- og forskningssystem. Fra denne database kunne behandlingslængder, 187
3 boligsituation før og efter anbringelse, status ved udskrivelse (planlagt, afbrudt eller overført til anden behandling) og arbejdssituation ved ind- og udskrivning fastslås. Deltagelse i efterbehandlingsgruppe blev registreret gennem efterbehandlingsgruppens fremmødestatistik. Statistisk analyse Der blev anvendt simple x 2 analyser for diskrete variable og Mann Whitney tests for behandlingslængder. Ved sammenligning af gruppernes alder blev anvendt T-test. Statistix software blev anvendt til analyserne. Resultater I det følgende vil jeg først kort gennemgå erfaringerne med implementeringen og derefter de kvantitative resultater af politikken. Erfaringerne med implementeringen baserer sig primært på de diskussioner, den nye politik medførte på institutionen. Hindringer for indførelse af ændret anbringelsespolitik Ændringen i anbringelsespolitik blev mødt med en del modstand både hos behandlere, borgere og samarbejdspartnere. Fra mange sider blev det fremført, at borgere, der befinder sig i den kaotiske fase, som borgere hyppigt er i ved indskrivning til behandling, med et stort forbrug af rusmidler, ikke kunne anses for at være i stand til at lægge planer og tage stilling til spørgsmål for deres liv, som hvilken type beskæftigelse, de ville sigte mod, hvor de ville bo henne, og hvilken efterbehandling de måtte have brug for efter endt behandling. Endvidere blev det fremført, at enkelte borgere befinder sig i særligt livstruende situationer eller under direkte trusler fra miljøet, eksempelvis i form af, at pushere og deres opkrævere forfølger dem. For disse borgere mente man, at en anbringelse i døgnbehandling kunne være livreddende eller sikre dem mod alvorlige fysiske overgreb. De to grupper Deltagerne i studiet var 161 konsekutive indskrivninger til døgnbehandling eller intensiv ambulant behandling. 135 var anbragt før implementeringen af studiet, , 26 efter. Gennemsnitsalder, kønsfordeling, andel uden stabil bolig og andel med arbejde ved indskrivning var ikke forskellig for de to grupper (p>.10 for alle variable) (Tabel 1). Alle borgere anbragt i døgnbehandling har været opiatafhængige, de fleste med større eller mindre grad af blandingsmisbrug. To borgere har i perioden været anbragt i stoffri dagbehandling for blandingsmisbrug med hovedvægten på stimulantia Tabel 1. Baggrundsvariable Mand Kvinde N Døgnbehandling Før % 35 % 95 Efter % 30 % 40 Ambulant stoffri behandling Før % 37 % 19 Efter % 14 % 7 Total 65 % 35 % 26 Alder Gennemsnit Standard afvigelse N Før ,8 7,4 75 Efter ,5 5,9 43 Boligsituation Bolig eller værelse Andet Total Før % 52 % 135 Efter % 54 % 41 Indkomst Lønnet arbejde Andet Total Før % 96 % 135 Efter % 93 % 41 Ingen signifikante forskelle. Alle p>
4 Tabel 2. Mann-Whitney test for behandlingslængde før og efter Anbringelsestidspunkt Før Efter Gennemsnitlig længde Median N Z=-2.7 p<.007 (hhv. kokain og amfetamin). Behandlingslængde Behandlingslængderne var ikke normalfordelt. Der blev derfor anvendt Mann-Whitney U test til sammenligning af grupperne. Anbringelser foretaget før var signifikant kortere end anbringelser foretaget efter (se Tabel 2). Forskellen er ikke signifikant for ambulant stoffri behandling. Gennemførelse af behandling Et andet outcome kriterium var gennemførelse af den planlagte behandling. Som det kan ses i tabel 3, var andelen af borgere, der gennemførte behandling signifikant højere efter end før Forskellen er ikke signifikant for ambulant stoffrie borgere alene. Andelen af borgere, der gennemførte planlagt behandling efter , er endvidere signifikant højere, end andelen af borgere, der gennemførte behandlingen i den landsdækkende undersøgelse af stoffri døgnbehandling (Pedersen 1999; Pedersen 2000; p<.01). Forskellen er ikke signifikant for borgere anbragt før Efterbehandlingsgruppe Fra var der adgang til efterbehandlingsgruppe på RCI. Borgere, der ifølge sagen var blevet tilbudt deltagelse i denne efterbehandlingsgruppe før og efter implementeringen i den nye politik, blev sammenlignet. Der var slet ingen, der startede i efterbehandling af dem, der var indskrevet før , men næsten halvdelen startede efter. Arbejde, revalidering og uddannelse efter endt behandling Andelen af borgere, der efter endt behandling var i arbejde, uddannelse eller revalidering umiddelbart efter behandling blev opgjort. Kun borgere helt uden for arbejdsmarkedet blev regnet som passive. Ved afslutningen af behandlingen var borgere anbragt efter mere tilbøjelige til at være i beskæftigelse, uddannelse eller aktivering (p<.000). Kun et forsvindende mindretal af de borgere, der var startet i behandlingsforløb før , var i gang med Tabel 3. Hyppighed af gennemførelse af behandling før og efter ændret politik Før Efter p-værdi ( x 2 ) Gennemført* 27 % 70 % <.01 I efterbehandlingsgruppe** 0 % 44 % <.01 I arbejde, uddannelse, arbejdsmarkedsrettet aktivering eller revalidering 5 % 35 % <.01 Værelse eller lejlighed 53 % 73 % <.10 * Fire cases oprindeligt scoret som overført til anden behandling i den gruppe, der var indskrevet i behandling efter , blev omdefineret til gennemført, da gennemgang af deres cases viste, at de blev udskrevet på den planlagte dato til overførsel til efterbehandling i ugentligt gruppemøde, var stoffri og var i gang med aktivering, revalidering eller job. ** Kun brugere, der blev tilbudt efterbehandlingsgruppe, indgår. Før drejer det sig om 13 personer, efter 1.4. om
5 arbejde eller beskæftigelse umiddelbart ved udskrivning. Stabil boligsituation Stabil bolig blev angivet, hvis klienten boede enten i egen lejlighed eller i et lejet værelse. At bo på herberg eller hos venner eller familie regnedes ikke som stabil boligsituation. Der var en ikke-signifikant tendens til, at borgere indskrevet efter hyppigere havde en stabil boligsituation ved udskrivningen. Diskussion Efter en række ændringer i anbringelsespolitikken opnåede institutionen en forbedret gennemførelse af stoffri døgnbehandling, øget deltagelse i efterbehandling efter endt behandling, og en øgning i antallet af borgere, der kom i arbejde eller uddannelse umiddelbart efter endt behandling. De borgere, der var blevet anbragt før den ændrede politik, var sammenlignelige i køn, alder, og social situation, og næsten alle var opiatafhængige ved indskrivning. Der ligger formodentlig en stor selektionseffekt i den ændrede anbringelsespolitik. Selv om den mere præcise forberedelse af borgere til døgnbehandling kan have ført til større tryghed og engagement i døgnbehandlingsforløbene, så kan en lige så stor del af den tilsyneladende effekt af den ændrede politik skyldes, at de borgere, der var parate til at engagere sig i en mere omfattende forberedelse til anbringelse, helt enkelt var borgere, der var mere ressourcestærke psykisk eller socialt og mere overbeviste om nytten af at indgå i behandling. Denne selektion kan både ses som en svaghed og en styrke ved effekten af politikken. Den kan ses som en svaghed i den forstand, at borgere, der i særlig grad var svage og udsatte, måske ikke længere fik tilbud om døgnbehandling; og den kan ses som en styrke i den udstrækning, at de forløb, der tidligt bliver afbrudt, i realiteten måtte gøre mere skade end gavn for borgerne og måske netop de svageste. Afbrudte behandlingsforløb kan skade ved, at borgerne er stoffri og derfor mere udsat for overdosisdødsfald, og det kan skade i kraft af selve det nederlag, der ligger i at deltage i et omfattende tiltag som døgnbehandling, og så ikke kunne gennemføre det. Vores tidligere opfattelse af, at en gruppe misbrugere var for unge eller for lidt afhængige til at være målgruppe for substitutionsbehandling, er på den ene side intuitivt tiltalende. På den anden side må man sige, at lav afhængighed og ung alder måske netop ikke skulle være træk, der peger på den mest omfattende og indgribende foranstaltning, men tværtimod på en mindre indgribende foranstaltning. Man må sige, at vores erfaringer i Københavns Kommune ikke svarer til, at en bestemt gruppe misbrugere kan reddes mens tid er. I det store og hele er billedet, at en kun en minoritet ønsker og evner varige og omfattende forandringer i deres situation, at denne minoritet ikke er en permanent gruppe, men er den andel af en given population af misbrugere, der til enhver tid ønsker forandring. På det foreliggende grundlag, så ligger der ikke god etik i at afvise den dyre og omfattende behandling til den, der anser det for den rigtige behandling, som er parat til at samarbejde for at opnå behandlingen, og som kan forventes at have et godt udbytte af behandlingen, til fordel for at sende en anden af sted, som ikke ønsker behandlingen, som kan forventes at afbryde behandlingen hurtigt og dermed har en meget lille chance for at opleve varige ændringer som følge af sit behandlingsforløb. Det skal ses i sammenhæng med, at samtidig med at bevillingerne til anbringelse i døgnbehandling med stoffrihed som sigte er blevet øget år for år, 190
6 så er efterspørgslen efter døgnbehandling ligeledes øget dramatisk. Og til trods for, at visitationen til døgnbehandling i RCI i praksis er spredt ud på mange flere hænder i dag end den var i 1998, og til trods for, at en stor del af de medarbejdere, der arbejder med døgnbehandling, i praksis ikke har særligt lang erfaring med stofmisbrugsområdet, så ser vi altså denne markante forandring. I de data, vi har til rådighed, kan vi ikke se, at der er nogen forskel på den gruppe, der blev visiteret hhv. før og efter Vi kan heller ikke se, at typen af institution har afgørende betydning for gennemførelse af døgnbehandling, herunder behandlingsfilosofi. Selv om det er tænkeligt, at de misbrugere, der er anbragt efter er mindre belastede, så er det dog ikke et klart mønster i forskningen, at mindre belastede borgere klarer sig markant bedre end mere belastede (Project MATCH Research Group 1998; Pedersen 2000). De brugere, der er visiteret efter 1.4., har hyppigere været i metadonbehandling ved indskrivning, men dette gør dem næppe hverken mere eller mindre belastede samlet set. I Pedersens undersøgelse var det således ikke et positivt træk, at hovedstoffet havde været metadon frem for heroin ved perioden om til opstart af døgnbehandling. Samtidig med, at denne undersøgelse har det naturlige eksperiments svagheder, har den også dens styrker. Dens undersøgelsespopulation er ikke selekteret, ligesom institutionens klientel heller ikke i fremtiden vil være selekteret. Der er ikke afsat særlige ressourcer til træning, dokumentation eller metodeudvikling ud over institutionens og kommunens almindelige forbrug på området, som kan være med til at forklare den forandring, der sker i gruppens behandlingsforløb. Der er således næppe tvivl om, at den øgede stabilitet hænger sammen med omlægningerne af institutionens praksis hvad enten det så skyldes bedre forberedelse, øget selektion, eller en kombination. I senere rapporter vil der blive fremlagt flere baggrundsdata for de anbragte borgere, mere detaljerede beskrivelser af efterbehandlingsforløbene, samt sammenligninger med anbringelser fra tilsvarende visiterende myndigheder fra den samme periode. REFERENCER Galanter, M. & Kleber, H. D. (1994): The American Psychiatric Press Textbook of Substance Abuse Treatment. Washington: American Psychiatric Press Joe, G. W. & Simpson, D. D. & Greener, J. & Rowan-Szal, G. A. (1999): Integrative modeling of client engagement and outcomes during the first 6 months of treatment. Addictive Behaviors, 24(5): Magura, Stephen & Nwakeze, Peter C. & Demsky, Sy (1998): Pre- and in-treatment predictors of retention in methadone treatment using survival analysis. Addiction 93 (1): McLellan, A. Thomas & Hagan, Teresa A. & Levine, Marvin & Meyers, Kathleen & Gould, Frank & Bencivengo, Mark & Durrell, Jack & Jaffe, Jerome (1999): Does clinical case management improve outpatient addiction treatment. Drug and Alcohol Dependence 55(1 2): Onken, L. S.& Blaine, J. D. & Boren, J. J. (red.) (1997): Beyond the Therapeutic Alliance: Keeping the Drug-Dependent Individual in Treatment. NIDA Research Monograph 165 Pedersen, M. U. (1999): Stofmisbrugerne efter døgnbehandlingen. Delrapport 5. Aarhus Universitet: Center for Rusmiddelforskning Pedersen, M. U. (2000): Stofmisbrugere før, under og efter døgnbehandling. Evalueringsrapport fra CRF, Aarhus Universitet: Center for Rusmiddelforskning Project MATCH Research Group (1998): Matching Alcoholism Treatments to Client Heterogenity: Project Match Three-year Drinking Outcomes. Alcoholism: Clinical and Experimental Research 22(6): Simpson, D. D. (2000): TCU Model of Treatment Process and Outcomes, [ref April 2000] / 00.pdf. 191
7 Summary Morten Hesse: A programme to reduce drop-out from abstinence oriented treatment of drug abusers Keeping people with drug dependence in treatment is a great challenge in the delivery of effective treatment, especially in abstinence oriented treatment settings. The article presents preliminary data on a quasi-experimental study. New admissions to a community unit who applied for in-patient treatment were required to participate in drawing up a comprehensive plan for rehabilitation, including job training, aftercare treatment and housing, before being placed on a waiting list for in-patient treatment. Most persons admitted to in-patient treatment in the unit were opiate dependent. After the implementation of the new policy, retention in in-patient treatment increased significantly, while the percentage of those who did not relapse during the in-patient phase dropped and the percentage of those working, studying or participating in a reemployment program rose. While the changes in discharge outcome can be attributed both to unmeasured changes in the population served after vs. before the implementation of the new policy, and to the policy itself, they suggest the desirability of further research into the question of adequate rehabilitation planning in residential treatment for drug dependence. Yhteenveto Morten Hesse: Ohjelma huumeriippuvaisten hoidon keskeyttämisen vähentämiseksi Huumeriippuvaisten henkilöiden hoitoon kiinnittyminen on suuri haaste hoidon tehokkuuden kannalta erityisesti hoidossa, jossa ei anneta korvaavia lääkkeitä. Artikkelissa esitellään ennakkotietoja kvasikokeellisesta tutkimuksesta. Avohoitoyksikössä uusilta asiakkailta, jotka hakivat laitoshoitoon, edellytettiin osallistumista laajan työharjoittelua, jälkihoitoa ja asumista koskevan kuntoutussuunnitelman laatimiseen ennen laitoshoidon jonotuslistalle pääsyä. Useimmat yksikössä laitoshoitoon otetut henkilöt olivat opiaattiriippuvaisia. Uuden toimintatavan käyttöönoton jälkeen laitoshoitoon kiinnittyminen lisääntyi merkittävästi, kun taas laitoshoitovaiheen aikana huumeista erossa pysyneiden osuus väheni ja työssäkäyvien, opiskelevien ja uudelleentyöllistämisohjelmaan osallistuneiden osuus kasvoi. Vaikka hoitojaksojen tuloksellisuuden muutoksia voidaan selittää paitsi uuden toimintatavan avulla myös hoidon kohteena olevassa väestönosassa uuden toimintatavan käyttöönoton jälkeen tapahtuneilla muutoksilla, joista ei ole tietoja, tulokset viittaavat siihen, että huumeriippuvaisten laitoshoidossa tarvittavan kuntoutuksen suunnittelua tulisi tutkia tarkemmin. Key words: drug abuse treatment, drug-free treatment, opiate dependents, in-patient, retention 192
Behandling og effektivitet
Behandling og effektivitet Oplæg til temadag 14/3/02 om registrering og dokumentation i misbrugsbehandlingen i Amtsrådsforeningens regi Af Morten Hesse, Frederiksborg Amt & Liese Recke, Århus Amt Indledning
Læs mereDØGNBEHANDLING - OKT JAN.2012
AARHUS UNIVERSITET JUNI 20121 DØGNBEHANDLING - OKT.2010 - JAN.2012 BIRGITTE THYLSTRUP UNI VERSITET TAK TIL Morten Hesse og Sidsel Schrøder for samarbejdet Klienterne Medarbejdere på de involverede institutioner
Læs mereYngre personer med stofmisbrug i behandling
Yngre personer med stofmisbrug i behandling Velfærdspolitisk Analyse E Et stofmisbrug kan have store fysiske, psykiske og sociale konsekvenser, som udgør en barriere for et aktivt liv med uddannelse og
Læs mereHVAD KAN VI BRUGE ALLE VORES ASI-SPØRGSMÅL TIL?
HVAD KAN VI BRUGE ALLE VORES ASI-SPØRGSMÅL TIL? BAGGRUND What I call an evidence-based assessment tool, addiction counsellors call paperwork A. Thomas McLellan, citeret efter hukommelsen FORMÅL MED DATAINDSAMLING
Læs mereEvidensbaseret behandling i den virkelige verden. Om kvalitet i indsatsen overfor stofmisbrugere
Evidensbaseret behandling i den virkelige verden. Om kvalitet i indsatsen overfor stofmisbrugere Social Højskole Odense 13/11 2007 Mads Uffe Pedersen Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet Indhold
Læs mereNotat. Borger & Arbejdsmarked Social & Tilbud. Socialudvalget. Center for Misbrug udgiftsudviklingen
Socialudvalget Sct. Knuds Allé 7. 6740 Bramming Dato 26. januar 2011 Notat Sagsbehandler Susanne Oldenborg Telefon direkte 76 16 91 33 Sagsid 2010-24354 E-mail suold@esbjergkommune.dk Center for Misbrug
Læs mereÅRSRAPPORT 2008 - OM BEHANDLING AF STOFBRUGERE FRA HVIDOVRE KOMMUNE -
ÅRSRAPPORT 28 - OM BEHANDLING AF STOFBRUGERE FRA HVIDOVRE KOMMUNE - Årsrapporten er baseret på løbende registrering og dokumentation i KABS Klientregistreringssystem. Rapporten er udarbejdet af KABS Administration
Læs mereHvordan kan man forstå effekten af dansk stof og alkoholbehandling. Mads Uffe Pedersen Formidlingsdag
Hvordan kan man forstå effekten af dansk stof og alkoholbehandling Mads Uffe Pedersen Formidlingsdag 22-06-2010 Hvem taler jeg om? Specifikke enkelstående problemer Multiple sameksisterende problemer Behov
Læs mereDanRIS Ambulant behandling 2011
DanRIS Ambulant behandling 2011 Susanne Villumsen Center for Rusmiddelforskning Formålet med DanRIS ambulant rapporten er at give et overblik over klienter i stofmisbrugsbehandlingen, der får tildelt en
Læs mereAARHUS UNIVERSITY RO PÅ - HJÆLP TIL MENNESKER MED ANTISOCIAL PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE BIRGITTE THYLSTRUP OG MORTEN HESSE
1 AARHUS 2015 RO PÅ - HJÆLP TIL MENNESKER MED ANTISOCIAL PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE BIRGITTE THYLSTRUP OG MORTEN HESSE BAGGRUND En stor andel af mennesker med stofproblemer har samtidig problemer med kriminalitet
Læs mereSeminar for læger i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen. Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning
Seminar for læger i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning Forholdet mellem behandling og skadesreduktion Social stofmisbrugsbehandling består af
Læs merePsykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug. Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning
Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning Men først et forbehold Fra et fænomenologisk perspektiv: Det er altid muligt at finde sammenhænge
Læs mereSESSION 2. Effektevaluering af ambulante indsatser over for antisociale misbrugere
KL S RUSMIDDELKONFERENCE KL S RUSMIDDELKONFERENCE 2015 SESSION 2 Effektevaluering af ambulante indsatser over for antisociale misbrugere Birgitte Thylstrup, lektor, Center for Rusmiddelforskning, Aarhus
Læs mereRegister over stofmisbrugere i behandling 1997
Register over stofmisbrugere i behandling 1997 Kontaktperson: Civilingeniør Lene Haastrup, lokal 6201 Stofmisbrugsbehandling i amterne Amterne overtog den 1.1.1996 ansvaret for, at der tilbydes stofmisbrugsbehandling
Læs mereIndholdsfortegnelse: Indledning:...3. Kapitel 1: Belægning i 2009:...4
Indholdsfortegnelse: Indledning:...3 Kapitel 1: Belægning i 2009:...4 Kapitel 2: Gennemførte forløb på Pensionatet:...4 Kapitel 2.2: Afbrudte forløb på Pensionatet:...5 Kapitel 2.3: Formålet med indskrivningen
Læs mereProfession Af Morten Hesse og Liese Recke
Profession Af Morten Hesse og Liese Recke Psykolog fagligheden bør være i front på misbrugsområdet. Det kræver god organisering, og psykologerne må være specialister på deres område. Men det kniber med
Læs mereKvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101
Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101 Introduktion Greve Kommune skal tilbyde gratis alkoholbehandling til alle greveborgere
Læs mereBehandling og behandlernes rolle
Behandling og behandlernes rolle Netværksdag for ungebehandlere Odense 8. februar 2012 Antal stofmisbrugere og antal dødsfald 1969-2009 35000 30000 25000 20000 15000 10000 Antal brugere Dødsfald x 100
Læs mereIndsatser mod misbrug til unge og voksne
Temaoplæg Udvalget for Velfærd Sundhed Indsatser mod misbrug til unge og voksne Kristian Jepsen, Center for Socialt Udsatte - CSU & John Voigt Jensen, Ungecentret 28.1.2015 1 Indsatser mod misbrug til
Læs mereCENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER
Forsorgshjemmene i Aarhus Kommune HVEM ER BRUGERNE og hvad får de ud af deres ophold? Pixi-rapport med hovedresultater for perioden 2009-2014 Socialpsykiatri og Udsatte Voksne CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE
Læs mereSpørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder
Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder er god nok? Er det nok, at 25 procent af alle narkomaner, der har været i stofmisbrugsbehandling, er stoffri et år efter? Jeg mener, der
Læs merePsykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser
Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager
Læs mereHousing First og bostøttemetoderne
Housing First og bostøttemetoderne Opstartsseminar 13. november 2014 Lars Benjaminsen 21-11-2014 1 Disposition Erfaringer fra hjemløsestrategien Hjemløshed i Danmark udvikling, profil og støttebehov Housing
Læs mereKvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101
Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101 Introduktion Greve Kommune tilbyder behandling til borgere med et alkohol og/eller
Læs mereSkøn over det fremtidige kapacitetsbehov for Københavns Kommunes indsats over for stofmisbrugere
Dato: 8-8-26 Sagsnr.: 316164 Dok.nr.: 19945 Skøn over det fremtidige kapacitetsbehov for Københavns Kommunes indsats over for stofmisbrugere - 26-21 Resumé I 23 indførtes behandlingsgaranti til social
Læs mereHvad mener borgerne om behandlingen i. Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge J. nr A26 1 Sag: 2014/
Hvad mener borgerne om behandlingen i Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge 43-44 2016 J. nr. 29.24.00A26 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Metode og fremgangsmåde... 4 Resume...
Læs mereAnalyse af borgere i misbrugsbehandling
Analyse af borgere i misbrugsbehandling Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at give en karakteristik af misbrugere i behandlingssystemet. Det gøres ved at afdække forekomsten
Læs mereRegister over stofmisbrugere i behandling 1998
Register over stofmisbrugere i behandling 1998 Af: Civilingeniør Lene Haastrup, lokal 6201 Dette er den første landsdækkende opgørelse over, hvor mange stofmisbrugere, der har været i behandling i løbet
Læs mereHvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013
Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 ARBEJDSPAPIR APRIL 2014 HVORDAN GÅR DET DE UNGE I MST? Resultater 2007-2013 Arbejdspapir april 2014 Specialkonsulent Simon Østergaard Møller simon.moeller@stab.rm.dk
Læs mereTEMAMØDE FSU d. 12.06.2015
TEMAMØDE FSU d. 12.06.2015 Dagsorden Hjemløsestrategien 2009-2013 v. Johnny Friis Hjemløseprojekterne v. Julie Krarup Ungekortlægningens resultater og anbefalinger v. Johnny Friis og Helle Christoffersen
Læs mereHVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30.
HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. SEPTEMBER 2010 HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE
Læs mereHar du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?
Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi
Læs mereEKP RESULTAT- OG EFFEKTAFRAPPORTERING Enheden for Kriminalpræventive Programmer (EKP) 15. april Udarbejdet af:
EKP RESULTAT- OG EFFEKTAFRAPPORTERING 2014 Enheden for Kriminalpræventive Programmer (EKP) 15. april 2015 Udarbejdet af: Pernille Christel Bak & Malene Lue Kessing Indhold 1. Indledning... 3 2. Henvendelser...
Læs mereOvl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn
Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt
Læs mereOpiatafhængiges oplevelser af substitutionsbehandling. Birgitte Thylstrup, CRF, AU
Opiatafhængiges oplevelser af substitutionsbehandling Birgitte Thylstrup, CRF, AU Oplæg Baggrund for undersøgelsen Om undersøgelsen Substitutionsbehandling 2009/2014 Afrunding Kathrine Bro Ludvigsen, KABS
Læs mereKvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune
Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune Bekendtgørelse om kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug i medfør af 139 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse
Læs merePROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL 1. BASISTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 3. KVARTAL 2012
PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, KVARTAL BASISTAL Dette punkt beskriver, hvordan fordelingen på etnicitet, alder, hovedstof og tidligere kendskab til behandlingssystemet
Læs mereMetodebeskrivelse: Individuel case management (ICM)
Metodebeskrivelse: Individuel case management (ICM) Housing First som grundpræmis i arbejdet med Hjemløsestrategien og ICM metoden ICM metoden afprøves i en række kommuner, som en del af Hjemløsestrategien.
Læs merePROJEKTÅRET 2012 I TAL
PROJEKTÅRET I TAL Materialet består af to dele: Basistal rummer tal til overblik over deltagersammensætningen, og fordelinger over nøglevariable såsom etnicitet, hovedstof og hvilke erfaringer med behandlingssystemet
Læs mereMETODEPROGRAMMET OG HVAD DER KOM UD AF DET!
METODEPROGRAMMET OG HVAD DER KOM UD AF DET! Mads Uffe Pedersen Cener for Alcohol and Drug Research Aarhus University Denmark CENTRE FOR ALCOHOL AND DRUG RESEARCH DEPARTMENT OF PSYCHOLOGY AND BEHAVIOURAL
Læs mereStofmisbrugsområdet i et brugerperspektiv: Fokus på stofbrugere som ikke modtager behandling
Stofmisbrugsområdet i et brugerperspektiv: Fokus på stofbrugere som ikke modtager behandling KABS VIDEN Stofmisbrug 2017 Lars Fynbo 14. marts 2017, kl. 10.45-11.15 Stofmisbrugsområdet i et brugerperspektiv:
Læs mereMødesagsfremstilling
Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 09-02-2010 Dato: 22-01-2010 Sag nr.: KB 35 Sagsbehandler: Jens Damsø Pedersen Kompetence: Fagudvalg
Læs mereEvaluering af Udsatte-team Aarhus
Evaluering af Udsatte-team Aarhus FREMSKUDT KOORDINERET SAGSBEHANDLING - METODERNE OG EFFEKTEN Pixi-rapport Marts 2012 T var der, lige da jeg havde brug for et skub for ikke at falde ud over kanten. Han
Læs mereUdviklingen i den sociale stofmisbrugsbehandling
Udviklingen i den sociale stofmisbrugsbehandling Formålet med den sociale stofmisbrugsbehandling er, at borgeren enten opnår stoffrihed, en reduktion eller en stabilisering af stofmisbruget med henblik
Læs mereBehandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet
Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg
Læs mereNORDISK STATUS DANMARK
NORDISK STATUS DANMARK KATRINE SCHEPELERN JOHANSEN, SENIORFORSKER OG LEDER AF KOMPETENCECENTER FOR DOBBELTDIAGNOSER, REGION H, FORMAND FOR DANS FAGLIGT NETVÆRK FOR DOBBELTDIAGNOSE OG LEKTOR PÅ CENTER FOR
Læs mereALKOHOL TEMAMØDE. Mandag d. 26. september 2011
ALKOHOL TEMAMØDE Mandag d. 26. september 2011 CMU Bjørn Hogreffe, Centerleder Svenstrupgård Forsorgshjem Misbrugsafsnittet Behandling Brobyggerselskabet & Bo- og gadeteam ALKOHOL TEMAMØDE en lille præcisering
Læs merePROJEKT OVER MUREN BASISTAL & SUCCESKRITERIER 1. BASISTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 2. KVARTAL 2012
PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & SUCCESKRITERIER AFSLUTTEDE DELTAGERE, KVARTAL BASISTAL Dette punkt beskriver, hvordan fordelingen på etnicitet, alder og hovedstof så ud for de deltagere, der blev udskrevet
Læs mereHousing First og unge hjemløse i en aarhusiansk sammenhæng
Housing First og unge hjemløse i en aarhusiansk sammenhæng Opstartsseminar Århus, 14. april, 2015 Lars Benjaminsen 15-04-2015 1 Disposition Udvikling i hjemløshed og i hjemløshed blandt unge i Danmark
Læs mereCANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk
CANNABISBRUG OG MISBRUG Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk HVAD SKAL JEG TALE OM DEN NÆSTE TIME? Et sociologisk studie af voksne mennesker, som ryger cannabis eller
Læs mereKvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling efter Lov om Social Service 101
Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling efter Lov om Social Service 101 Målgruppe Målgruppen for stofmisbrugsbehandling er alle borgere over 18 år med et problematisk forbrug af euforiserende og afhængighedsskabende
Læs mereKvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141 og 142 samt Lov om social service 101
Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141 og 142 samt Lov om social service 101 Introduktion Greve Kommune tilbyder behandling til borgere med et alkohol- og/eller
Læs merePROJEKTÅRET 2011 I TAL
PROJEKTÅRET I TAL DATAGRUNDLAG Dokumentationen er udarbejdet på baggrund af data, som er genereret på baggrund af Projekt Over Murens journalsystem. I var i alt 335 indskrevet i projektet, mens datagrundlaget
Læs mereHJERTET OG STOFFERNE AARHUS UNIVERSITET MORTEN HESSE 5. JUNI 2015
HJERTET OG STOFFERNE BIRGITTE THYLSTRUP OG ER DET HÅRDT FOR HJERTET AT TAGE STOFFER? - og er det vigtigt? EKSISTERENDE FORSKNING Lille sammenhæng mellem amfetamin/kokain og alvorlig hjertesygdom Stor sammenhæng
Læs mereSTOFMISBRUGERE I BEHANDLING 2004
STOFMISBRUGERE I BEHANDLING 2004 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 12 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:
Læs mereDen Motiverende Samtale
Den Motiverende Samtale Gå-hjem møde Nye perspektiver i Den Motiverende Samtale 1. december 2010 Formål Få inspiration, få ideer samt skabe interesse for at videreudvikle Den Motiverende Samtale Præsentere
Læs mereNy socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard
Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er
Læs mereOplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08
Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes
Læs mereAarhus Kommune har sammen med København og Odense kommuner deltaget i en undersøgelse af narkotikarelaterede dødsfald i de store danske byer.
Notat Orientering til Socialudvalget - om undersøgelsen Forgiftningsdødsfald og øvrige narkotikarelaterede dødsfald i Danmark 2008-2011 Aarhus Kommune har sammen med København og Odense kommuner deltaget
Læs merePatientinddragelse i forskning. Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor
Patientinddragelse i forskning Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor BMC Health Services Research 2014, 14:89 142 studies that described a spectrum of engagement Engagement was feasible in most settings
Læs mereLokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark. Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Center for Rusmiddelforskning
Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Fra 15 amter til 98 kommuner fra 2007 15 amter og 270 kommuner 1970-2006 98 kommuner Københavns
Læs mereKvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101
1 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Lovgrundlag Behandlingsgaranti Lov om social service 101 og Bekendtgørelse om kvalitetsstandard for social behandling for
Læs mereBilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan
Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan Nedenstående er en uddybende beskrivelse af forløb for de hjemløse, der har taget ophold i boliger etableret under
Læs mereKvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune
Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune Bekendtgørelse om kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug i medfør af 139 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereFor social behandling af stofmisbrugere efter 101 i Lov om Social Service.
Kvalitetsstandard For social behandling af stofmisbrugere efter 101 i Lov om Social Service. Voksen- og Sundhedsservice Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse. Organisering...3 De opgaver der udføres på stofmisbrugs-behandlingsområdet...3
Læs mereU-turns skoletilbud. Statusredegørelse for perioden maj 2004 maj 2009. U-turns skoletilbud. Statusredegørelse for perioden maj 2004 til maj 2009
U-turns skoletilbud Statusredegørelse for perioden maj 2004 til maj 2009 Det tætte individuelle tilbud Skoletilbudet i U-turn varetages af to lærere i samarbejde med daggruppens medarbejdere. Den største
Læs mereHvad mener borgerne om behandlingen i. Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge J. nr A26 1 Sag: 2014/
Hvad mener borgerne om behandlingen i Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge 43-44 2018 J. nr. 29.24.00A26 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Metode og fremgangsmåde... 4 Resume...
Læs mereKvalitetsstandard for behandling for stofog alkoholmisbrug
Kvalitetsstandard for behandling for stofog alkoholmisbrug Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 14. november 2017 Side 1 af 7 1. Kvalitetsstandardens formål og indhold Kvalitetsstandarden omfatter indsatsen
Læs mereNOTAT. Herunder beskrives kort to cases fra Solrød, der giver et indblik i sagernes kompleksitet og den koordinerede indsats betydning for effekt.
SOLRØD KOMMUNE JOB- OG SOCIALCENTERET NOTAT Emne: Til: Udvikling og indsatser på misbrugsområdet Social, sundheds- og fritidsudvalget Dato: 24. august 2017 Sagsbeh.: Volkan/ Tine/ Dines/ Vinnie/ Maibritt
Læs mereHvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens?
STOF nr. 3, 2004 Forandring Forandringscirklen Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens? af Morten
Læs mereGravide i stofmisbrugs- og alkoholbehandling - karakteristika ved målgruppen og deres børn
SocialAnalyse Nr. 6 02.2018 Gravide i stofmisbrugs- og alkoholbehandling - karakteristika ved målgruppen og deres børn I perioden 2008-2014 påbegyndte 14.595 kvinder i alderen 18-55 år stofmisbrugs- eller
Læs mereGuidelines. Lederkursus, Middelfart 27. april 2012
Guidelines Ulrik Becker Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital Adjungeret professor, Statens Institut for Folkesundhed mobil 23 39 17 28 Ulrik.becker@hvh.regionh.dk Lederkursus, Middelfart
Læs mereKvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling efter lov om social service 101og 101a
Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling efter lov om social service 101og 101a Målgruppe Målgruppen for stofmisbrugsbehandling er alle borgere over 18 år med et problematisk forbrug af euforiserende
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsfald blandt stofmisbrugere 1996 2002 2004:14
Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsfald blandt stofmisbrugere 1996 2002 2004:14 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:
Læs mereI regeringens redegørelse konkretiseres det, hvad regeringen forstår ved progression på misbrugsområdet. Konkret beskrives følgende elementer:
Bakkevej 6, 6700 Esbjerg Dato 28. januar 2019 Notat Årsopgørelse 2018 - rusmiddelbehandlingen I 2016 udsendte regeringen deres redegørelse for de sociale område, som indeholder 10 mål for social mobilitet.
Læs mereKvaliteten af dansk stofmisbrugsbehandling
Kvaliteten af dansk stofmisbrugsbehandling Undersøgelsen Behandlingsgarantien Klienternes ønsker Behandlingen Indhold Intensitet Hvad er behandling Skønnet antal stofmisbrugere i Danmark Undersøgelsen
Læs mereFORSKNINGSNYT AF MORTEN HESSE & BIRGITTE THYLSTRUP. Stof 22 www.stofbladet.dk
FORSKNINGSNYT Får man abstinenser af at holde op med at ryge hash? AF MORTEN HESSE & BIRGITTE THYLSTRUP For ikke så mange år siden betragtede mange hash og pot som stoffer, man ikke kunne blive afhængig
Læs mereSTOFMISBRUGERE I BEHANDLING 2005
STOFMISBRUGERE I BEHANDLING 2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 13 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:
Læs mereBirgitte Tylstrup (2012). God social misbrugsbehandling hvad virker og hvad kan der gøres. Udarbejdet for KL.
Udgående og rummelig stofmisbrugsbehandling til de allermest udsatte stofmisbrugere: Overordnet modelbeskrivelse som ramme for indsatsen I det følgende præsenteres den overordnede ramme for modellen for
Læs mereKirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156
Når viden skaber resultater --- Velfærdsministeriet Kirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156 Det Fælles Ansvar II Case-rapport August 2008 Velfærdsministeriet Kirkens Korshærs Aktivitetscenter
Læs mereHar boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?
Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer
Læs mereHousing First. - en del af Hjemløsestrategien
Housing First - en del af Hjemløsestrategien Den nationale hjemløsestrategi Satspulje på 500 millioner kr. for perioden 2009-2012 8 kommuner særligt udvalgt (400 millioner) Københavns Kommune (210 millioner)
Læs mereAARHUS UNIVERSITET JUNI 2009 AMBULANT STOFBRUGSBEHANDLING I DE DANSKE FÆNGSLER - HVOR MEGET OG HVORDAN? ingsdag. Formidl
AMBULANT STOFBRUGSBEHANDLING I DE DANSKE FÆNGSLER - HVOR MEGET OG HVORDAN? ingsdag Formidl 1 CRF FORSKNING CRF stort forskningsprojekt: behandlere, indsatte, fængselsbetjente Se hjemmeside Spørgeskemaundersøgelse
Læs mereEsbjerg kommune, Center for Misbrug & Udsatte
Årsopgørelse 2016 Center for Misbrug & Udsatte Dette forår 2016 udsendte regeringen deres redegørelse for de sociale område, som indeholder 10 mål for social mobilitet. 1 To af målene berører direkte misbrugsområdet:
Læs mereEFFEKTMÅLING 2005 FOR BLÅ KORS PENSIONAT. Sammenfatning
EFFEKTMÅLING 2005 FOR BLÅ KORS PENSIONAT Sammenfatning 1 Indholdsfortegnelse: Side 1. Indledning 3 2. Sammenfatning og hovedkonklusion 3 3. Datagrundlag 4 4. Beskrivelse af de undersøgte beboere 5 5. Mål
Læs merePROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 1. KVARTAL 2014
PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 1. KVARTAL 2014 1. BASISTAL Dette punkt beskriver, hvordan fordelingen på etnicitet, alder, fortrukne hovedstof og kendskab til behandlingssystemet
Læs mereProjekt. Forandringens Omveje og Genveje
Projekt Forandringens Omveje og Genveje Et igangværende projekt: Professor, overlæge Merete Nordentoft, Psykiatrisk Center Bispebjerg (løn søges ikke, er finansieret). Lektor, centerleder og studieleder
Læs mereRapport om døgnbehandling af stofmisbrug
Rapport om døgnbehandling af stofmisbrug Rapport om døgnbehandling af stofmisbrug Morten Hesse Birgitte Thylstrup Sidsel Schrøder Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet 2012 forfatterne og Center
Læs mereHøje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug ( 101 Lov om Social Service)
NOTAT Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011 Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug ( 101 Lov om Social Service) Talkode for ydelsen og ydelsens navn Lovgrundlag for ydelsen
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen. Stofmisbrugere i behandling 2003 2004:7
Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Stofmisbrugere i behandling 2003 2004:7 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404
Læs mereOdense Kommune. Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrug i Odense Kommune - Pixiudgave
Odense Kommune Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrug i Odense Kommune - Pixiudgave Januar 2019 Hvad kan jeg bruge kvalitetsstandarden til? Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrug i Odense
Læs mereStatus på døgnbehandling 2013
Status på døgnbehandling 2013 Centerleder Per Nielsen, ph.d. aut. psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Ringgården - Kompetencecenter for dobbeltfokuseret afhængighedsbehandling Alkoholbehandling:
Læs mereMålgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter.
Jobpoint Mål og succeskriterier 2011 Målgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter. Jobpoints målgruppe er generelt
Læs mereSOCIAL OG UDSATTE OMRÅDET
SOCIALUDVALGET 2014 SOCIAL OG UDSATTE OMRÅDET 1 Udfordringen Regeringens 2020 mål på udsatte området Regeringens udspil til sociale 2020 mål for de mest udsatte voksne: 1. Antallet af hjemløse i Danmark
Læs mereSamarbejdsaftale mellem Fanø Kommune og Center for Misbrug, Esbjerg Kommune.
Samarbejdsaftale mellem Fanø Kommune og Center for Misbrug, Esbjerg Kommune. Denne samarbejdsaftale dækker områderne Alkoholbehandling og Stofmisbrugsbehandling. Aftalen indgås med udgangspunkt i Region
Læs mereVejvrede blandt cyklister og bilister: Ligheder og forskelle
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereSelvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...
1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De
Læs mereRusmiddelcenter Middelfart
Rusmiddelcenter Middelfart Et nyt behandlingstilbud fra 1. januar 2008 Stofmisbrugsbehandling Rusmiddelcenter Middelfart (RcM) Den 1. januar 2008 samles rusmiddelbehandlingen på ét center. Centret vil
Læs mereAktivitetscentret Sundholm
Aktivitetscentret Sundholm Dokumentationsrapport efterår 2018 2 3 Indhold Resumé s. 5 Aktivitetscentrets mål s. 6 Beskæftigelse s. 8 Misbrug s. 10 Bolig s. 12 Socialudvalgets undersøgelse s. 13 4 5 Resumé
Læs mereDe overlevende. STOF nr. 17, 2012 AF PETER EGE
STOF nr. 17, 2012 De overlevende Vi lever længere og længere, og det gælder også stofmisbrugere. Derfor bliver der flere ældre stofmisbrugere, som kræver særlige plejeforanstaltninger. AF PETER EGE Verden
Læs mere