Budgetmodel på klubområdet

Transkript

1 UDKAST Budgetmodel på klubområdet Evaluering og anbefalinger Januar 2011 J. nr G00 1

2 Indhold 1 Indledning Baggrund for budgetmodellen Bøtax Grundtakst Den sociale pulje Opsamling Kendte problemstillinger Efterspørgslen i de enkelte klubber Forslag til evalueringselementer/ændringer Forholdet mellem bøtax og grundtakst Balancepunkt Den sociale pulje Børn med særlige behov Opgørelse af antal enheder Regulering af budgetterne Ny budgetmodel Opsamling og anbefalinger Styregruppe: Børne- og Kulturdirektør Klaus Nørskov (formand), Chef for dagtilbud og sundhed Margit Gleerup, Souschef Ditte Iversen, Overassistent Heidi Kragelund, Daginstitutionsafdelingen (sekretær for styregruppen), Klubleder Jolanta Maurin, Klub Piraten, Klubleder Frederik Hansen, Klub Søborg, Pædagogisk konsulent Flemming Baumann, Tommy Høgh Danielsen, Budget- og Analyseafdelingen, Dorte Lind Seidel, Personaleafdelingen og Randi Tielbo, BUPL. Arbejdsgruppe: Margit Gleerup (projektleder), Ditte Iversen, Heidi Kragelund, Winnie Kirsmeier, Tommy Høgh Danielsen, Flemming Baumann, Mette Elsig og Ane Ring Laursen. Referencegruppe: Margit Gleerup (projektleder), Ditte Iversen, Heidi Kragelund, Winnie Kirsmeier, Flemming Baumann, Mette Elsig, Jolanta Maurin, Frederik Hansen, Rasmus Christensen, Jette Juelskjær, Jørgen Sørensen, Per Uno Nielsen, Yvonne Dietz, Jens Hintzmann, Karsten Fruelund, Lau Heidemann Petersen, Verner Sørensen og Jens Ove Lysemose. J. nr G00 2

3 1 Indledning Byrådet har i budget 2010 besluttet, at budgetmodellen for dag- og klubområdet skal evalueres, og Børne- og Undervisningsudvalget har på mødet besluttet, at der skal foregå en selvstændig evaluering af klubbernes model. Børne- og Undervisningsudvalget godkendte projekt Ny struktur på fritids- og ungdomsklubområdet på deres møde Budgetmodellen for klubområdet skal evalueres med henblik på, at budgetmodellens forskellige elementer og tildelingskriterier revurderes. Denne rapport indeholder en evaluering af budgetmodellen og anbefalinger til ændringer af modellen. Evalueringen ser som nævnt isoleret på klubområdet. 2 Baggrund for budgetmodellen Med budget 2005, budgetnote 8, blev det besluttet, at der i lyset af loven om frit valg på dagtilbudsområdet skulle udarbejdes en ny aktivitetsbaseret budgetmodel. Denne nye budgetmodel på småbørns- og klubområdet blev besluttet i 2006 og implementeret i forbindelse med budget Budgetmodellen på klubområdet består af tre bevillingselementer, som fremgår nedenfor: Bøtax (børnetaxameter) Grundtakst Den sociale pulje Hertil kommer en konkret tildeling af visse ressourcer, f.eks. støttepædagogtimer, vikardækning for fravær grundet barsel og langtidssygdom, tilskud og refusion vedrørende det rummelige arbejdsmarked, dagpengerefusion, AKUT indtægter, udgifter til uforudsete hændelser og opsøgende arbejde. 2.1 Bøtax Med den aktivitetsbaserede budgetmodel fordeles hovedparten af budgettet efter antallet af børn opgjort som enheder (forklares nedenfor). Da modellen blev indført var 70 procent af budgettet således børnetalsafhængig. Taxameteret dækker børnerelaterede og variable udgifter til lønninger af pædagogisk beskæftiget personale, kurser, vikar, annoncering, mad, udflugter samt andet til brug for aktiviteter med børn/unge. Der findes ét taxameter for fritidsklubmedlemmer og ét for ungdomsklubmedlemmer. Ungdomsklubtaxameteret er 72 procent af fritidsklubtaxameteret. Der udarbejdes hvert år en klubprognose, der viser udviklingen i antallet af børn i en årrække frem. Denne prognose danner også grundlag for klubområdets budget. Hvis børnetallet stiger, tilføres området budgetmidler, og omvendt reduceres budgettet, hvis børnetallet falder. Det kaldes for en demografiregulering. Klubprognosens børnetal omregnes herefter til enheder. Både fritids- og ungdomsklubmedlemmer tæller for én enhed. Disse enheder fordeles herefter ud til klubberne, hvorefter der bliver tildelt budget for det kommende år. Ved årets udgang reguleres klubberne efter antallet af faktisk passede børn/unge (enheder). Det faktiske antal børn/unge er et udtryk for de børn/unge, der har været indmeldt i klubben. Antallet af børn/unge opgøres to gange om måneden henholdsvis den 1. og den 16. Denne opgørelse sendes til klubberne, så de løbende har mulighed for at tilpasse forbruget i forhold til antallet af børn/unge, der skal passes. J. nr G00 3

4 2.2 Grundtakst Udover den børnetalsafhængige tildeling af budget tildeles klubberne også et budget til de faste udgifter (cirka 30 procent) til afholdelse af mere faste løn- og driftsudgifter. Her indgår udgifter til lederløn, rengøring, ejendomsudgifter samt konkret tildelte midler til at dække særlige forhold i klubben heriblandt udgifter til dyrehold og weekendfodring. 2.3 Den sociale pulje Der blev i forbindelse med indførelsen af budgetmodellen etableret en social pulje til at dække en særlig social opgave i klubber med betydelig andel af børn/unge med en socialt udsat baggrund. Herved gives disse klubber mulighed for at yde en særlig indsats for sine medlemmer. Fordelingen tager afsæt i undersøgelser af sociale forskelle mellem de forskellige klubbers boligområder. Fordelingsparametrene svarer til dem, der anvendes ved fordeling af den sociale pulje på skoleområdet. På klubområdet suppleres den statistiske undersøgelse med en faglig vurdering. Den faglige sondering peger på, at netop de 3 klubber, der modtager børn/unge fra de 3 skoledistrikter, der er udpeget som de mest socialt udsatte, er de klubber, der har det største behov for at kunne yde en ekstra social indsats. Puljen fordeles ligeligt mellem de 3 klubber Høje Gladsaxe, Torvegården og Værebro. 2.4 Opsamling De tre elementer bøtax, grundtakst og den sociale pulje udgør tilsammen klubbernes budget. Budgetterne reguleres ved årets udgang på baggrund af det faktiske antal børn/unge (enheder). 3 Kendte problemstillinger 3.1 Efterspørgslen i de enkelte klubber Efterspørgselsprocenten har stor betydning for klubbernes budgetter, da den største del af det samlede budget tildeles via bøtax jf. afsnit 2. Klubberne kan således opleve, at det kan være svært at få budgettet til at række, hvis klubben ikke tiltrækker så mange medlemmer. Efterspørgslen i de enkelte klubber er angivet i nedenstående tabel, og den er fundet ved at sammenholde antallet af henholdsvis fritids- og ungdomsklubmedlemmer i de enkelte klubber med antallet af henholdsvis antallet af og årige i det tilhørende skoledistrikt. Antallet af og årige er taget fra befolkningsprognosen fordelt på skoledistrikter. Efterspørgslen varierer klubberne imellem. Samlet set er efterspørgslen på 70 procent på fritidsklubområdet og 29 procent på ungdomsklubområdet. På fritidsklubområdet oplever Oktobervej, Søborg og Bagsværd Fort at have flere medlemmer end der er i skoledistriktet, mens Grønnegården, Høje Gladsaxe og Værebro tiltrækker mindre end 50 procent af de unge, der bor i det tilhørende skoledistrikt. Grønnegården, Høje Gladsaxe og Værebro oplever således en meget lav efterspørgsel, hvilket betyder, at de har problemer med at tiltrække tilpas mange børn/unge, at klubben kan løbe rundt økonomisk. På ungdomsklubområdet er efterspørgselsprocenterne generelt lavere. Høje Gladsaxe har den højeste og Pinievej den laveste efterspørgsel på ungdomsklubområdet. J. nr G00 4

5 Tabel 1: Efterspørgselsprocenter for de enkelte fritids- og ungdomsklubber (2010). Efterspørgselsprocent Fritidsklub Ungdomsklub Bagsværd Fort 204% 27% Club % 27% Egegården 51% 25% Grønnegården 30% 27% Høje Gladsaxe 38% 54% Kilden 92% 45% Klub % 23% Oktobervej 112% 76% Pinievej 58% 11% Piraten 50% 17% Søborg 102% 42% Torvegården 73% 47% Værebro 46% 15% Samlet 70% 29% 4 Forslag til evalueringselementer/ændringer Budgetmodellen fungerer godt, når klubberne har én vis størrelse. Sideløbende med evaluering af budgetmodellen på klubområdet er der foregået et arbejde med at lave en ny klubstruktur. Det anbefales, at der laves en ny budgetmodel, som tager højde for den nye klubstruktur og indeholder en række justeringer beskrevet nærmere nedenfor. 4.1 Forholdet mellem bøtax og grundtakst Klubbernes budgetter består af et børnetaxameter (bøtax) og grundtakst jf. afsnit 2. Arbejdsgruppen har set på forholdet mellem disse to tildelingselementer og det viser sig, at budgetterne fordeles hensigtsmæssigt i den nuværende budgetmodel. Det er primært de små klubber, der har økonomiske problemer, som direkte skyldes den måde, som budgetterne er tildelt på. Forholdet mellem bøtax og grundtakst er ændret med to procentpoint, når der ses på alle klubbernes budgetter samlet set. I 2010 udgør grundtaksten 28 procent mod 30 procent i Dette skyldes blandt andet, at tid til udflugter mv. er flyttet fra grundtakst til bøtax, da tid til udflugter var placeret uhensigtsmæssigt i grundtakst ved budgetmodellens indførelse, fordi det tildeles efter antallet af medlemmer. Forholdet mellem bøtax og grundtaksten følges løbende. Dog er der stor variation i forholdet mellem bøtax og grundtakst på de forskellige størrelser klubber, hvilket ses i tabellerne nedenfor, der beskriver forholdet mellem bøtax og grundtakst i J. nr G00 5

6 Tabel 2: Forholdet mellem grundtakst og bøtax i de forskellige størrelser fritidsklubber (2010). Gennemsnitlig Antal grundtakst pr. Grundtakst andel medlemmer 2010 enhed Bøtax pr. enhed I alt af samlet udgift Under % % Over % Total % Tabel 3: Forholdet mellem grundtakst og bøtax i de forskellige størrelser ungdomsklubber (2010). Gennemsnitlig Antal grundtakst pr. Grundtakst andel medlemmer 2010 enhed Bøtax pr. enhed I alt af samlet udgift Under % % Over % Total % Forholdet mellem bøtax og grundtakst ses også i figurerne nedenfor. Figur 1: Forhold mellem bøtax og grundtakst pr. enhed fordelt på størrelse i fritidsklubberne (antal medlemmer) Under Over 200 Gennemsnitlig grundtakst pr. enhed Bøtax pr. enhed Den gennemsnitlige grundtakst pr. medlem er væsentlig højere for klubberne med få fritidsklubmedlemmer end for klubberne med mange fritidsklubmedlemmer. I beregning af den gennemsnitlige grundtakst pr. medlem er Torvegårdens grundtakst reduceret med budgettet til rengøring, husleje og vedligeholdelse af bygninger herunder gårdmandsordning. Det skyldes, at Torvegården som selvejende klub får budget til disse ting, mens de kommunale klubbers budget ikke tilføres penge til rengøring, husleje og vedligeholdelse af bygninger herunder gårdmandsordning. Budget til de nævnte områder tages fra en central konto for de kommunale klubber. For at billedet således bliver retvisende, er Torvegårdens grundtakst reduceret med budgettet til de nævnte ting. J. nr G00 6

7 For ungdomsklubberne er billedet det samme. De små ungdomsklubber er dyrere pr. medlem i forhold til ungdomsklubberne med mange ungdomsmedlemmer. Bøtax pr. medlem er konstant, så det er grundtakst pr. medlem, der varierer. Også her er Torvegårdens grundtakst reduceret med budgettet til rengøring, husleje og vedligeholdelse af bygninger herunder gårdmandsordning for at få et retvisende billede. Figur 2: Forhold mellem bøtax og grundtakst pr. enhed fordelt på størrelse i ungdomsklubberne (antal medlemmer) Under Over 100 Gennemsnitlig grundtakst pr. enhed Bøtax pr. enhed Tabellerne og figurerne viser, at udgiften pr. barn/ung er højest i de små klubber. Endvidere viser den, at den ikke-børnetalsafhængige andel af udgiften, det vil sige grundtaksten, er højere i de små klubber i forhold til de store klubber. Som det ses i tabellerne er bøtaxen pr. enhed den samme uanset klubbens størrelse. Det der varierer, er grundtaksten pr. enhed. Budgetmodellen fungerer godt, når klubberne har én vis størrelse. Det anbefales dog, at der laves en ny budgetmodel, som tager højde for den nye klubstruktur og indeholder en række justeringer i forhold til den nuværende budgetmodel. 4.2 Balancepunkt For at kunne holde klubben åbent i hele åbningstiden kræver det, at der er et vist antal medarbejdere på arbejde. For fritidsklubben vurderes det, at der som absolut minimum skal være 3 medarbejdere i hele åbningstiden. For ungdomsklubben vurderes det, at der som absolut minimum skal være 2 medarbejdere i åbningstiden. I beregning af balancepunktet er der taget udgangspunkt i det børnerelaterede taxameter for Det kræver 98 fritidsklubmedlemmer for at kunne dække lønudgiften til 3 medarbejdere i hele åbningstiden for fritidsklubben. Fritidsklubben kan således kun løbe rundt økonomisk, hvis der er 98 eller flere medlemmer, da hvert medlem bidrager med kroner til aflønning af personale. For at kunne dække lønudgiften til 2 medarbejdere i hele åbningstiden for ungdomsklubben kræver det, at der er 66 ungdomsklubmedlemmer. Igen kan ungdomsklubben således kun løbe økonomisk rundt, hvis der er 66 eller flere medlemmer, da hvert ungdomsklubmedlem bidrager med kroner til aflønning af personale. J. nr G00 7

8 Det anbefales, at der skabes klubber af en vis størrelse, så klubberne er økonomisk bæredygtige. 4.3 Den sociale pulje I den nuværende budgetmodel fordeles den sociale pulje ligeligt mellem Høje Gladsaxe, Torvegården og Værebro. Der blev i 2005 afsat en pulje på kroner til særligt socialt udsatte. Denne pulje fremskrives og fordeles ud til de 3 klubber hvert år. Puljen er fremskrevet og udgør i kroner. Hver klub modtager således godt kroner. Da Høje Gladsaxe og Værebro fremover indgår i projektet styrket social indsats, foreslås det, at den sociale pulje i stedet indgår i beregningen af bøtaxbudgettet og dermed fordeles ud på alle klubber. Torvegården fastholder deres andel af den sociale pulje. Værebro bliver først en del af projektet styrket social indsats i 2013 og fastholder derfor deres andel af den sociale pulje i Det anbefales, at den sociale pulje fremover indgår i beregning af børnetalsafhængige budgettildeling (bøtax) og dermed fordeles ud på alle klubber. Det anbefales, at Torvegården bibeholder deres andel af den sociale pulje. 4.4 Børn med særlige behov Nedenfor foreslås en teknisk ændring, der ikke får betydning for det budget, der tildeles de klubber, der har børn med særlige behov. Udgifter til børn med særlige behov indgår i den nuværende budgetmodel som et grundtaksttilskud til de institutioner, der rummer børnene. Udgifter til børn med særlige behov finansieres ved afregning med Børn og Særlig støtte i henhold til gældende regler. Budgettet i forbindelse med børn med særlige behov tildeles altså ikke via bøtax og børnene indgår ikke i de enheder, som klubberne får bøtax efter. Tillige indgår de ikke i klubprognosen og derfor heller ikke i planlægningsgrundlaget af kapaciteten. Det foreslås, at børn med særlige behov indgår som enheder i den enkelte klub på samme måde som børn uden særlige behov. En del af udgiften forbundet med disse børn/unge budgetteres via bøtax i lighed med andre børn/unge. Derudover skal de institutioner, der rummer børn med særlige behov, have tilført et grundtilskud til at dække de merudgifter, der er forbundet med at have barnet/den unge. Nedenfor ses, hvordan budget til børn med særlige behov foreslås tildelt fremover. J. nr G00 8

9 I dag Grundtilskud til børn med særlige behov Forslag Grundtilskud til børn med særlige behov Bøtax I stedet for, at budgettet til børn med særlige behov udelukkende tilføres i grundtilskuddet, tildeles en del af budgettet som bøtax og den resterende udgift tildeles via grundtilskuddet. Det anbefales, at børn med særlige behov indgår i klubprognosen. Dermed indgår børn med særlige behov i den børnetalsafhængige budgettildeling (bøtax), og den resterende udgift tildeles i grundtilskuddet. 4.5 Opgørelse af antal enheder Klubområdets bevillinger i et givet budgetår gives på baggrund af en prognose for antallet af børn/unge. Ved årets udgang foretages en regulering af hver enkelt klubs budget i forhold til den faktiske årsaktivitet. Den faktiske årsaktivitet opgøres som gennemsnittet af indskrevne børn/unge den 1. og 16. i måneden over en 12 måneders periode. Der er i 2009 indkøbt et nyt IT-system (Prokap), som fremadrettet er det system, hvoraf det fremgår, hvor mange børn/unge, der faktisk er i klubberne. Disse tal danner grundlag for efterreguleringen af klubbernes budgetter. Jf. afsnit 2.1 opgøres antallet af indmeldte børn/unge to gange om måneden. Dette er imidlertid ikke muligt i det nye system. Det foreslås derfor, at antallet af børn/unge kun opgøres én gang om måneden på den dato, som giver samme resultat, som når der opgøres den 1. og 16. i måneden. Det anbefales, at antallet af indmeldte/passede børn/unge i klubber opgøres en gang om måneden. På baggrund heraf laves der et gennemsnit hen over året, som skal danne udgangspunkt for efterreguleringen af klubbernes budgetter. 4.6 Regulering af budgetterne Institutionerne efterreguleres i den nuværende budgetmodel en gang årligt, hvilket sker i januar. Det kan konstateres, at mange institutioner har problemer med at tilpasse udgifterne, når der sker ændringer i antallet af indskrevne børn/unge (hvilket udløser flere eller færre penge). De seneste år har det medført betydelige uforbrugte midler, der overføres fra år til år hos nogle klubber, mens det har medført et merforbrug hos andre klubber. Når børnetallet vender, kan det betyde merforbrug på området. J. nr G00 9

10 Det anbefales, at budgetterne reguleres to gange om året, hvilket giver en bedre sammenhæng mellem budgettet og virkeligheden. Budgetterne reguleres i juli og i januar. 4.7 Ny budgetmodel Grundstrukturen fra den gamle budgetmodel fastholdes i den nye budgetmodel, da de små klubber, Grønnegården, Høje Gladsaxe og Værebro omlægges til fælleshus eller deltager i projektet Styrket social indsats. Klubbernes budgetter består fortsat af følgende elementer: Bøtax (børnetaxameter) Grundtakst Den sociale pulje Hertil kommer en konkret tildeling af visse ressourcer, f.eks. støttepædagogtimer, vikardækning for fravær grundet barsel og langtidssygdom, tilskud og refusion vedrørende det rummelige arbejdsmarked, dagpengerefusion, AKUT indtægter, udgifter til uforudsete hændelser og opsøgende arbejde. Bøtax dækker fortsat de børnetalsafhængige og variable udgifter til lønninger af pædagogisk beskæftiget personale, kurser, vikar, annoncering, mad, udflugter samt andet til brug for aktiviteter med børn/unge. Grundtakst dækker fortsat de faste udgifter, og her indgår udgifter til lederløn, rengøring, ejendomsudgifter samt konkret tildelte midler til at dække særlige forhold i klubben heriblandt udgifter til dyrehold og weekendfodring. Som det er nævnt ovenfor anbefales det, at Høje Gladsaxe og Værebros andele af den sociale pulje flyttes til bøtax og dermed fordeles mellem alle klubber. Samtidig anbefales det, at Torvegården bibeholder deres del af den sociale pulje. I den nye budgetmodel indeholder den sociale pulje således kun til tilskud til Torvegården for at dække klubbens særlige sociale opgave ved at have en betydelig andel af børn/unge med en socialt udsat baggrund. Den sociale pulje bliver således på godt kroner i Sideløbende med evaluering af budgetmodellen på klubområdet er der foregået et arbejde med at lave en ny klubstruktur. Dette arbejde har ført til, at der fremover etableres én samlet kommunal klub, Klub Gladsaxe, som rummer otte kommunale fritids-, junior- og ungdomsklubber. Foruden Klub Gladsaxe er der i kommunen to områdeklubber, en selvejende klub og Kridthuset, der er en kommunal klub for psykisk udviklingshæmmede børn og unge. Den selvejende og de to områdeklubber indgår ikke i Klub Gladsaxe, men skal have et tæt og gensidigt forpligtende samarbejde omkring det pædagogiske arbejde. Som del af Klub Gladsaxe indgår desuden to fælleshuse med tværgående aktiviteter og tilbud for hele klubområdet, og i fælleshusene skal der være fokus på udvikling af nye samværsformer og aktiviteter, der udfordrer og fremmer den enkelte unges alsidige udvikling og selvstændighed samt evne til at indgå i forpligtende fællesskaber med andre unge. Den nye budgetmodel er tilpasset den nye klubstruktur og indeholder således budget til Klub Gladsaxe herunder de otte kommunale klubber og to fælleshuse og én selvejende klub. Kridthuset påvirkes ikke af indførelsen af den nye budgetmodel og får fremover tildelt budget, som klubben hele tiden har gjort. Høje Gladsaxe og Værebro knyttes tættere til deres boligområder gennem projektet styrket social indsats. Klubområdet bidrager med 2 mio. kr. til projektet Styrket social indsats fra 2013 og frem, som betyder, at klubområdets budget reduce- J. nr G00 10

11 res med 2 mio. kr. fra 2013 og frem. Kridthuset medfinansierer ikke pengene, der overgår til projektet Styrket social indsats. I den nye budgetmodel er 72 procent af budgettet børnetalsafhængigt, mens grundtakst udgør 28 procent. Der er således ikke rykket på forholdet mellem bøtax og grundtakst. Lederen af Klub Gladsaxe får ansvaret for klubudviklingspuljen og får dermed mulighed for at prioritere klubindsatsen og arbejde strategisk og målrettet i forhold til hurtige og særlige indsatser for det samlede klubområde. I tabel 4 nedenfor er angivet en oversigt over budgettet i den gamle budgetmodel sammenholdt med budgettet i den nye budgetmodel, og samtidig er ændringerne i budgetterne angivet i beløb og i procent (2011-priser). I den nye budgetmodel reduceres det samlede budget med 1,57 procent, hvilket kan ses i nedenstående tabel. Reduktionen af det samlede budget skyldes, at klubområdet skal bidrage med 2 mio. kr. til projektet Styrket social indsats fra 2013 og frem. Den samlede gennemsnitlige ændring dækker over alle klubber uanset, om de bliver påvirket af den nye struktur. De klubber, der ikke direkte bliver rørt af den nye klubstruktur oplever i gennemsnit en reduktion af deres budget på lidt over 3 procent. Torvegårdens budget reduceres mindre end de andre klubber, der ikke berøres direkte, hvilket skyldes, at deres grundtilskud udgør en større andel af det samlede budget. Bagsværd Fort og Egegården får tildelt et væsentligt højere budget i den nye budgetmodel, og det skyldes, at medlemmerne af Grønnegården og Pinievej tillægges Bagsværd Fort og Egegården, da Grønnegården og Pinievej fremover omlægges til fælleshuse, og derfor reduceres Grønnegården og Pinievejs budgetter også væsentligt mere end de resterende klubber. Værebro og Høje Gladsaxes budgetter fremgår ikke af nedenstående tabel, da de begge indgår i projektet Styrket social indsats, når den nye klubstruktur er fuldt indfaset i Tabel 4: Ændring fra gammel til ny budgetmodel (2011-priser). Gl. budgetmodel Ny budgetmodel Ændring Grundtakst Bøtax Samlet budget Grundtakst Bøtax Samlet budget Kr Relativ i pct. Bagsværd Fort ,20% Club ,60% Egegården ,65% Grønnegården ,26% Kilden ,27% Klub ,33% Oktobervej ,27% Pinievej ,09% Piraten ,50% Søborg ,15% Torvegården ,16% Klub Gladsaxe Total ,57% Det anbefales, at den nye budgetmodel godkendes og træder i kraft ved budgetlægningen for 2012 samtidig med, at den nye klubstruktur implementeres. J. nr G00 11

12 5 Opsamling og anbefalinger Budgetmodellen fungerer godt, når klubberne har en vis størrelse, og der skal derfor ikke laves om på modellens tildelingskriterier, da de små klubber, Grønnegården, Høje Gladsaxe og Værebro, omlægges til fælleshus eller deltager i projektet Styrket social indsats. Forholdet mellem bøtax og grundtakst har ændret sig med to procentpoint siden modellen blev indført i Dog anbefales det alligevel, at der laves en ny budgetmodel, der tager højde for den nye klubstruktur og indeholder en række justeringer i forhold til den nuværende budgetmodel. En del af de foreslåede justeringer er af teknisk karakter. Samlede anbefalinger: Der skabes klubber af en vis størrelse, så de er økonomisk bæredygtige. Der laves en ny budgetmodel som tager højde for den nye klubstruktur og indeholder en række justeringer i forhold til den nuværende budgetmodel. Den sociale pulje fremover indgår i beregning af børnetalsafhængige budgettildeling (bøtax) og dermed fordeles ud på alle klubber. Torvegården bibeholder deres andel af den sociale pulje. Der afgives 2 mio. kr. til projektet Styrket social indsats fra klubområdet. Børn med særlige behov indgår i klubprognosen. En del af budgettet til børn med særlige behov tildeles via bøtaxen i lighed med andre børn/unge. Den resterende del tildeles via grundtaksten. Der foretages en teknisk tilpasning af modellen, da det nye IT-system (Prokap) opgør antallet af enheder én gang om måneden mod tidligere to gange. For at sikre bedre sammenhæng mellem budgetterne og det faktiske antal børn/unge tilpasses klubbernes budgetter to gange om året mod tidligere én gang. Den nye budgetmodel tilpasset den nye klubstruktur godkendes og træder i kraft ved budgetlægningen for J. nr G00 12