Fænomenet Odontofobi - Kursusnoter
|
|
- Anton Henriksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fænomenet Odontofobi - Kursusnoter af Rod Moore tandlæge, ph.d., dr. odont. Odontologisk Institut FRYGT ANGST FOBI en følelsesmæssig reaktion en følelsesmæssig reaktion en intens og irrationel reaktion på selve den truende på forventningen om en på en truende oplevelse med oplevelse. (nuværende) truende oplevelse.(fremtidig) langvarig undgåelse. DIAGNOSTISKE (Screening) TYPER: Tilsvarende BEHANDLINGSSTRATEGI: I. Frygt for specifikke stimuli I. Frygt for specifikke stimuli Smerte eller ubehag ved: (svarer til ca. Oplysning om smerter, bedøvelse og instrumenter; samtaler - injektion 19% af hovedklager) om forventninger til smerter og forbindelser med spænding - præparation/boring - åndedrætsøvelser/afslapningstræning - vibrationer, lyde el. lugte - systematisk desensibilisering; skinbehandlinger - tandrensning Overføre kontrol over den sociale situation: - påsætning af matrice, klammer - præcise aftaler; pauser; justere stoleposition II. Mistillid til tandplejepersonale II. Mistillid til tandplejepersonale (46% af hovedklager) Opbyg et fortroligt forhold = giv oplysning og overfør Flovhed og angst for at personalet eller andre kontrol over den sociale situation ved at: bagatelliserer eller latterliggør følgende: - præcisere aftaler; give pauser; justere stoleposition - tændernes tilstand el. tandplejevaner - lyt og spørg mere end du taler - selve angsten el. frygt - undgå kritik; giv ros - manglende mundhygiejne - håndspejl for at følge med Føler magtesløshed - oplys også efter behandling som om der er et "hersker - slave" forhold - åndedrætsøvelser/afslapningstræning Underkategorier kan adskilles; II.1, II.2, II.3. III. Generel psykisk overbygning III. Generel psykisk overbygning (28% af hovedklager) Samtaler om forventninger samt bekræfte resultater og - kan have mange andre fobier; f.eks. - fremskridt ("gode nyheder"); samarbejde med terapeut og: klaustrofobi, blod, slanger, dyr m.m. - rolig behandling f.eks. musik - kan beskrive sig selv, som "den nervøse type" - afslapnings/åndedrætstræning og distraktorer dvs. med trait angst tendenser - anxiolytika (præmed. el. sovemidler = benzodiazapiner) - kan have søvnløshed, diarré generelt - lattergas (OBS!! Kun ved fiksering på smerter.) - kan have hypokondri, depression i perioder - hypnose (OBS!! Kun efter evaluering hos psykoterapeut.) IV. Angst for katastrofale kropsreaktioner IV. Angst for katastrofale kropsreaktioner Angst for følgende under Samtaler om at få kontrol over reaktionerne og: tandbehandling: (ca. 7% af hovedklager) - afslapnings/åndedrætstræning - allergisk reaktion - hjertestop - "biofeedback" - besvimelse - panik anfald - præmedicinering med anxiolytika/hypnotika, β-blocker - chok - død - brækreflekser
2 Seattle Type II Odontofobier Nuancer af Mistillid eller Social angst Fobisk angst specifik for tandlæge-patient situationen; hænger sammen med oprindelige årsag Subtype 1: Smerte betinget mistillid. Forhistorie med traume i form af primært smertefuld behandling i forbindelse med tandbehandling. Mistillid til tandlægens evne til at give smertefri behandling er nu gået over i en generel mistillid og flovhed pga. opfattelse af at tandplejepersonalet ikke accepterer patientens smertetærskel el. angst og har for travlt til at tage hensyn. Kræver primært trinvis afbetingning eller desensibiliseringsbehandling (tilvænning) af operative procedurer samt smertefri behandling er imidlertid nødvendig basis for succes i behandling af denne subtype. Subtype 2: Tandlægeadfærd betinget mistillid eller en social angst tilstand Forhistorie med traume ved tandbehandling hvor tandlægens rolle eller personlighed virkede meget ubehagelig af forskellige ikke-smerte relaterede årsager. En type kan være negativ opførsel som holden en person nede i tandlægestolen el. nedladende bemærkninger eller grov fysisk eller nonverbal behandling. En anden type kunne være at tandlægen har været flirtende eller alkohol påvirket. Andre kan have generel tendens til konfliktskyhed eller generthed eller angst/undgåelse påvirket af historier om el. image af tandlægen. Endnu andre kan have overdreven angst for negativ vurdering fra personalet om tændernes tilstand eller mangelfuld mundhygiejne. I vise tilfælde kan denne sociale angst være det primære symptombillede til angst for tandbehandling; ellers kører det sideløbende med anden Seattle type. Kræver afbetingning eller desensibiliseringsbehandling, rettet mod tandlæge-patient forholdet, hvorfor tillidsforhold og rapport er mest afgørende for behandlingssucces. Vil evt. kræve psykoterapeutisk rådgivning og kognitiv omstrukturering som sekundær støttebehandling især ved sociale angstsymptomer ("flovhedsneuroser"). Subtype 3: Generel psykisk overbygget mistillid (generel angst; andre forstyrrelser) Uklar forhistorie ang. traume/ikke traume ved tandbehandling, men hvor der er tendens til overopmærksomhed, ringe mestring og uberettiget skepsis overfor tandplejepersonalets intentioner med generel psykisk overbygning af denne skepsis og/eller med overdreven angst og negativ vurdering af personalet. Dette kan også inkludere sociale angstsymptomer ("flovhedsneuroser") som er fremherskende i det kliniske billede, afhængig af komorbiditet med andre psykiske problemer. Kræver primært kognitiv omstrukturering af opfattelserne af tandlæger og deres personale vha. psykoterapi. Afbetingning eller desensibiliseringsbehandling er ikke førstevalgsbehandling men er en god måde at opnå den afslappede situation som kan føre til succes. Opnåelse af tillidsforhold og rapport er imidlertid nødvendig basis for succes af i behandling af denne subtype. Kan kræve psykologisk eller psykiatrisk behandling sideløbende med behandlingen for odontofobi. 2
3 Supplerende noter ang. angst eller odontofobi Hovedkarakteristika af angst og odontofobiske patienter: * Hvis de kommer, er det ofte kun til nødbehandling eller kommer og hader det. * Kommer i sidste øjeblik, el. aflyser/ udsætter behandling; bliver til sidst ofte helt væk. Symptombilleder i venteværelse: * Ofte hyppige toiletbesøg, kan være meget snakkesalige om alt muligt andet, eller helt forstenet, nærmest som med maske på. Symptombilleder på klinikken: * Bleg, svedende, ryster på hænderne el. spænder over hele kroppen. * Afværgereaktioner med hænder og hoved. * Opkastningsfornemmelser. * Indrette egne pauser fx vil gerne skylle munden tit, standser ofte for at synke el. snakke * Styrter ud af klinikken efter endt behandling, eller bliver helt overstadig. FLOVHED er en stor del af problemet for mange (også det primære problem for nogle): * Flov over angsten; over ikke at kunne tage sig sammen som andre mennesker. * Flov over tændernes tilstand og/el. mundhygiejne. * Flov over udeblivelser, fordi de gerne vil, men ikke magter opgaven. * Med flovheden forventer patienten ofte, at det står helt galt til med tandsættet. De tør derfor ikke komme af angst for DÅRLIGE NYHEDER. Dvs. DOMMEN. Behandlings-tips God idé med aftaler om morgenen, når både patient og tandlæge er friske og oplagte. Det bliver lettere at finde undskyldninger for at aflyse, jo længere frem på dagen man kommer. Sæt god tid af. Undgå at patienten får ventetid. Lad patienten falde til ro siddende i stolen på klinikken (uden serviet), eller også i tilstødende lokale først og undgå instrumenter eller bakker kørt lige op under næsen. Aftal og forklar, hvad der skal laves (ikke nødvendigvis alle tekniske detaljer. Det op til patienten) og gerne lidt om varighed af behandlingen. Aftal pausesignal og respektér det. Forklar om tandlægesprog. Ros de gode tænder patienten har, frem for at gå for meget op i alle de dårlige ting, som er uoverskuelige for patienten. Alt hvad der bliver sagt, kan alt for let blive opfattet ekstra negativt pga. flovheden og angst for dårlige nyheder. Erkend flovheden og angsten. Give gode nyheder uanset. Om bedøvelser: Ved ny patient begynd altid behandlingsplanen med en let tand i overkæbe for en hurtig sejr. Brug overfladebedøvelse og meget langsomme injektioner (ca. 1-2 min.!). Lad evt. patienten prøve overfladebedøvelse på tungen først. Ofte give 2 karpuler ved mandibular blokade, hvis patienten er svære at bedøve. (20% fejlanslag 1e gang) varierer ofte min. før fuld effekt). Ofte nødvendig at supplere for n. mylohyoideus og n. accessorius med infiltrationer. Respektér patientens smerteopfattelse. Fortsæt aldrig med rodbehandling, hvis der er smerte. Ingen ekstraktioner ved tandbetændelser der er svære at bedøve.. helst antibiotika kur i første omgang. Om tilvænning: Spørg patienten ud, Hvad er du mest bange for? Ofte bedst at bruge airrotor fremfor vinkelstykke/high speed. Tilvæn evt. fx lyden ved at pudse fyldninger eller polering af tænder med gummikop. Træn patient op med opmærksomhed på vejrtrækning dvs. at man skal sikre at man IKKE hodler for vejret.. dvs. spændinger der ændrer på smertetærsklen. Åndedrætsøvelser kan også blive koblet på tilvænning til procedurer. 3
4 DAS Dental Anxiety Scale Navn: Dato: Du bedes udfylde dette skema ved at sætte kryds i den svarrubrik, der passer bedst. Sæt kun et kryds for hvert spørgsmål. 1. Hvad ville du føle, hvis du skulle til tandlæge i morgen? a) Jeg ville se frem til det som en forholdsvis behagelig oplevelse. b) Jeg ville være ligeglad. c) Jeg ville være lidt betænkelig ved det. d) Jeg ville være bange for at det ville blive ubehageligt og smertefuldt. e) Jeg ville være meget bange for hvad tandlægen vil foretage sig. 2. Hvordan har du det, når du venter i tandlægens venteværelse på at det skal blive din tur? a) Afslappet b) En lille smule uafslappet c) Spændt d) Angst og bange e) Så angst og bange at jeg sommetider sveder og næsten føler mig dårlig. 3. Hvordan har du det, når du sidder i tandlægestolen og venter på at tandlægen klargør boret til dine tænder? a) Afslappet b) En lille smule uafslappet c) Spændt d) Angst og bange e) Så angst og bange at jeg sommetider sveder og næsten føler mig dårlig. 4. Du er hos tandlægen for at få renset tænder. Hvordan har du det, medens tandlægen får de instrumenter, der skal bruges til at rense dine tænder med? a) Afslappet b) En lille smule uafslappet c) Spændt d) Angst og bange e) Så angst og bange at jeg sommetider sveder og næsten føler mig dårlig. 4
5 Instruks for INTERVIEWS og brug af Dental Anxiety Scale af Rod Moore, dr. odont. De initiale samtaler med en tilsyneladende bange patient (og/el. forældre) bør gå ud fra følgende: 1. Hvor bange er du (el. barnet) for at få tandbehandling? Hvis svaret ligger mellem "skrækslagen" til "noget bange", skal patienten udfylde DAS samt svare på : Hvad er det værste ved tandlægebesøg?. 2. Har du (barnet) nogensinde haft en usædvanlig ubehagelig oplevelse hos tandlæge? Andre? (Hvis svaret er Ja : Beskriv hvornår og hvad.) 3. Er du (barnet) bange for andre ting udover tandbehandling?" 4. Hvordan plejer du at opleve dig selv (el. barnet) under stressende forhold? ANGST TESTS Corah's Dental Anxiety Scale (DAS): 4 spørgsmål med 5 mulige svar: Hvert svar gives point fra 1-5. a = 1 point, b = 2 point, c = 3 point, d = 4 point, e = 5 point Pointene lægges sammen (4 til 20 er muligt). Hvad betyder disse DAS scores? (Tommelfingerregler) fobisk angst i næsten alle tilfælde; virkelig meget angst intens til moderat angst; noget til lidt angst næsten ingen eller ingen angst. (Middelværdi, median, ca. 8-9) 5
6 Trinvis tilvænningsbehandling. Trappen bestiges fra det letteste til det sværeste acceptable. 13. Kavitetspreparation el. ekstraktion 12. Forbedøvelse, og evt. hele injektion 11. Kanylspids anbragt mod slimhinden 10. Overfladebedøvelse på gingiva / tunge 9. Vandspray fra airotor på hånd og tand / skin boring 8. Puds med gummikop på negl og tand (ikke holde vejret) 7. Undersøgelse med spejl, luft og sonde (ikke holde vejret) 6. Tilbagelænen i tandlægestol (ikke holde vejret) 5. Suget på hånd og i mund (ikke holde vejret) 4. Luftblæser på hånd og tand (ikke holde vejret) 3. Sonde på negl og tandoverflade (ikke holde vejret) 2. Spejl i munden (ikke holde vejret samtidig) 1. At komme ind på klinikken Modificeret fra Tandlægebladet 1990; 94, 2: s
7 KASUS #1 Nuværende klager: Grethe C., er en 7-årig pige som ikke længere vil gå til tandlæge. Hendes mor fortæller at Grethe kan få kvalme ved tanken om at hun skal til tandlæge og især ved tanken om at hun skal have lagt en bedøvelse. Hendes mor siger, "Grethe er en nervøst anlagt pige i det hele taget." Odontologisk anamnese: Grethes mor fortæller: "Jeg fik at vide, at Grethe var svært, og at de var nødt til at give hende beroligende medicin inden hun skulle have indsprøjtninger og lavet fyldninger." Inden hun begyndte at nægte at komme, fortæller hendes mor, at Grethe kunne begynde at svede og blive bleg i ansigtet, ved tanken om at få en indsprøjtning. Natten før en aftalt tid havde hun svært ved at sove, hvis hun vidste, at hun skulle have en indsprøjtning. Medicinsk anamnese: Grethes mor siger, at Grethe også er meget bange for injektioner hos lægen og hun kan heller ikke lide at komme til læge eller på hospital. Psykosocial anamnese: Grethe har haft problemer i skolen. Hendes skolepsykolog siger at hun har samarbejdsproblemer i klassen. Hun er meget følsom overfor kommentarer om hendes udseende og kan blive meget aggressiv. Læreren siger at Grethes far er alkoholiker og har mistet sit job. Der tales om at der har været husspektakler i hjemmet. Grethe kan ikke lide små lukkede rum og kan heller ikke lide at køre i elevator. Hun får kvalme ved synet af blod. Grethes mor er også meget nervøs for tandlægebesøg. Seattle Diagnose: Type III KASUS #2 Nuværende klager: Jens B., 26-årig Århusianer som beskriver sig selv som meget ked af hans tænders udseende. Jens oplever en stærk angst ved tanken om at få lavet alle de tænder der er blevet ødelagt. "Jeg vil gerne komme til min brors bryllup, men han har forlangt at jeg først får lavet mine tænder i stand", forklarer Jens. Odontologisk anamnese: Jens havde meget sporadisk besøg i og siden børnetandplejen. Det er 5 år siden den sidste nødbehandling pga. smerte og 4 år tilbage igen til den forrige. Som 8-årig følte han sig snydt af en ortodontist ved skoletandplejen, der ikke forklarede ham om evt. ømhed og besvær med at have tandreguleringsbøjler. Da han fik bøjlerne på, gjorde det meget ondt bagefter, og Jens oplevede at gå i panik. Hans far kørte ham ind på sygehuset, hvor apparaturet blev fjernet. Det var igen en meget smertefuld oplevelse. Jens far oplevede i forvejen tandlæger med meget skepsis og havde selv tandlægeskræk. Medicinsk anamnese: i.a. Psykosocial anamnese: Ikke specielt bange for andet end at gå til tandlæge hvilket er hans største problem i tilværelsen. Samtidig med at han oplever at være gidsel til tændernes tilstand mht. brorens bryllup, klager Jens også over at det er svært at få kontakt til piger. Han er ellers en meget arbejdsom ung mand og er kommet på et AMU kursus med udsigt til et godt job. Psykometriske tests: DAS = 19 Seattle Diagnose: Type II med oprindelse i smerteoplevelser 7 Århus Universitet,
Undgår du også tandlægen?
STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk
Læs mereN r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge
N r. 3 4 Få det bedre med at gå til tandlæge Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk er
Læs mereNR. 37. Få det bedre med at gå til tandlæge
NR. 37 Få det bedre med at gå til tandlæge Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en almindelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk er
Læs mereGuide. Foto: Scanpix. December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider SLIP FOR TANDLÆGESKRÆK. Kom tandlægeangsten til livs
Foto: Scanpix Guide December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider SLIP FOR TANDLÆGESKRÆK Kom tandlægeangsten til livs Tandlægeskræk INDHOLD: SLIP FOR TAND LÆGESKRÆK... 4 Fakta: DET
Læs mereved ERIK FRIIS HASCHÈ OG ROD MOORE
Fyens Stiftendende Sektionsforside 30.11.2007 12:00 SEKTION: BAGGRUND - TANDLÆGESKRÆK ved ERIK FRIIS HASCHÈ OG ROD MOORE Flere og flere tandlæger forsøger at berolige skræmte patienter med musik, dufte,
Læs mere1. december 2011 v. Britt Riber
1. december 2011 v. Britt Riber Dagens program Opfølgning på psykologikonferencerne Hensigtsmæssig interaktion med ængstelige patienter Psykologikonferencerne Øvelse: Tal sammen to og to. Vælg en fra en
Læs mereForslag til rosende/anerkendende sætninger
1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du
Læs mereForestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og
Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft
Læs mereGS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk
Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker
Læs mereScreeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre
Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre Det er op til den enkelte praksis at vælge hvilken procedure for udlevering af patientinformation og spørgeskemaer,
Læs mereINFORMATION TIL FORÆLDRE
MIND MY MIND-FORSØG 2017-2019 INFORMATION TIL FORÆLDRE Afprøvning af psykologisk hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND Afprøvning af psykologisk
Læs mereINFORMATION TIL FORÆLDRE
MIND MY MIND-FORSØG 2017-2019 INFORMATION TIL FORÆLDRE Afprøvning af psykologisk hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND Afprøvning af psykologisk
Læs mereInformation til unge om depression
Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?
Læs mereINFORMATION TIL FAGFOLK
MIND MY MIND INFORMATION TIL FAGFOLK Afprøvning af psykologisk hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND Psykologisk hjælp til børn og unge med tegn
Læs merePsykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind
Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har
Læs mere2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder
PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL Forældre Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder Mind My Mind tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst,
Læs mereINFORMATION TIL FAGFOLK
MIND MY MIND-FORSØG 2017-2019 INFORMATION TIL FAGFOLK Afprøvning af psykologisk hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND Afprøvning af psykologisk
Læs mereSpørgeskema Edinburgh og Gotland-skalaen. Sundhedstjenesten
Spørgeskema Edinburgh og Gotland-skalaen Sundhedstjenesten Edinburgh skemaet Du har født for nogle måneder siden. De følgende 10 spørgsmål skal belyse, hvordan du har haft det i løbet af de sidste 7 dage
Læs mereUnge og depression PsykInfo: Kjellerup d. 17. april 2012. Lisbeth Jørgensen Psykolog www.phuset.dk
Unge og depression PsykInfo: Kjellerup d. 17. april 2012 Lisbeth Jørgensen Psykolog www.phuset.dk 29-årig mand om depression For mig er depressionens farve ikke sort, men grå. Ligegyldighedens farve. Under
Læs merePårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle
Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk
Læs mereNår du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid
Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet
Læs mereMænds depressive lidelser. Per Torpdahl
Mænds depressive lidelser Depression hos kvinder og mænd Kvinder 100.000 Mænd 50.000 Former og årsager Livslang depression Livsfase depression Følgende kan påvirkes af depression og kan være årsag til
Læs mereAngst. Er en følelse
Angst Er en følelse 350.000 danskere lider af angst Indenfor 12 mdr. Livstid Panikangst 2,6% 4,5% Agorafobi 3,1% 6,1% Enkelfobi 11,1% 14,4% Socialfobi 7,9% 13,7% Generaliseret angst 1,9% 4,5% OCD 0,7%
Læs mereSådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet
Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet
Læs mereLotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus
Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus Hjertepatienter med depression har signifikant højere morbiditet og mortalitet end hjertepatienter uden depression Depression
Læs mereDemenssygeplejerske, Tinna Klingberg.
Kursus for pårørende til mennesker med demens. Undersøgelsens problemstilling: Betydningen af at deltage i et kursus for pårørende til demensramte, og hvordan det afspejles i håndteringen af hverdagslivet
Læs merePsykiatrisk komorbiditet ved epilepsi; hvad gør man ved det.?
Psykiatrisk komorbiditet ved epilepsi; hvad gør man ved det.? Epilepsiforeningens epilepsikonference 8. juni 2018 Lena Glatved Madsen Afdelingssygeplejerske Psykoterapeutisk Afsnit Første hjælp til mennesket
Læs mere0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.
0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.
Læs mereHVORDAN DU VINDER OVER
HVORDAN DU VINDER OVER ANGSTEN GODE TANKER GODE FØLELSER HVORDAN DU VINDER OVER ANGSTEN Der er tidspunkter, hvor vi alle føler os bekymrede, angste, nervøse eller stressede. Der er tit en grund til det.
Læs merePsykoonkologisk Forskningsenhed Aarhus Universitets Hospital Psykologisk Institut, Aarhus Universitet
Evaluering af et rådgivningsprojekt for kræftramte familier Fokuseret kort-tids forebyggende familierådgivning for familier med en forældre med kræft. Kræftens Bekæmpelse i Århus Psykologisk Institut,
Læs mereDet som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen
Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første
Læs mereMikkel og Line får stråler
Mikkel og Line får stråler En bog for børn om at få strålebehandling Aarhus Universitetshospital Onkologisk Afdeling D Stråleterapien Mikkel og Line får stråler Denne bog handler om Mikkel og Line. De
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad
BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN 4 Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad Som led i den løbende kvalitetsudvikling af tandplejen gennemførte vi i Lemvig kommunale tandpleje i foråret 4 en spørgeskemaundersøgelse
Læs mereTværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen
Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen
Læs merePsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Tønder. Februar Velkommen. Præsentation Formål (Mere viden skaber forståelse) Program
PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Tønder Februar 2019 Velkommen Præsentation Formål (Mere viden skaber forståelse) Program 1 Angst Angst er en tilstand af frygt, rædsel, uro og anspændthed ledsaget af
Læs mereStress og stresshåndtering Teamets form Stressorer i tandlægefaget Forebyggelse og håndtering af stress 28. november 2013 v. Benjamin Mac Donald Oplevede stressorer: Intensitet% Frekvens% Rang Rang Blive
Læs mereAllergi overfor indholdsstoffer i fluorpræparatet. Behandling: Fissurforsegling Lakering af tændernes dybe furer med en tyndtflydende plast.
Behandling: Fluor pensling Fluorpensling anvendes til at bremse udviklingen af begyndende huller (caries) i tænderne. Fluorpensling kan også benyttes til at lindre symptomer fra følsomme tænder, hvor årsagen
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs merePsykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG
Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG UNDERVISNINGSFORLØB (Psykoedukation) - undervisning i den kognitive forståelse af egen psyke Modul 1: Lær din psyke at kende: dine tanker, følelser,
Læs mereAngst-lidelser og angst-behandling
Angst-lidelser og angst-behandling Kort om mig Ansat i Psykiatrien i Region Sjælland, Klinik for Lisisonpsykiatri Egen klinik i Roskilde Arbejdet siden 2003 som psykolog blandt andet med angst. Arbejdet
Læs merePATIENTOPLEVET KVALITET 2013
Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 42 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 32% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereDental Mission på Filippinerne Juli 2016
252, 4 th Street, Happy Valley Subd. V. Rama Ave., 6000 Cebu City Dental Mission på Filippinerne 11-23 Juli 2016 Første mission foregik på den lille ø Olango Island og her var vi indlogeret på et lille
Læs merePATIENTOPLEVET KVALITET 2013
Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?
Læs merePATIENTOPLEVET KVALITET 2013
Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 66 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 51% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?
Læs mereMin Guide til Trisomi X
Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks
Læs mereTil pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen
Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,
Læs mereSpørgeskema om din nyresygdom
NYU-2 Spørgeskema om din nyresygdom Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! Nyremedicinsk Ambulatorium OM DIN APPETIT
Læs meremening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.
Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes
Læs mereNår du skal starte med sondemad derhjemme. Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. Juli 2013.
Når du skal starte med sondemad derhjemme Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. Juli 2013. Inden min mand blev syg, forestillede jeg mig det værste, når folk talte
Læs mere6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL
ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereFORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ
16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.
Læs mereHypnose. Ud af 44 børn i alderen 5-17 år slap de 41 af dem af med deres angst efter få behandlinger. Af Lene Outzen Foghsgaard, journalist
Hypnose Af Lene Outzen Foghsgaard, journalist Ud af 44 børn i alderen 5-17 år slap de 41 af dem af med deres angst efter få behandlinger. Tandlæge, men også hypnotisør sådan kureres patienter med odontofobi
Læs mereErfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010
Erfaringer er ikke det du oplever -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Temaeftermiddag Fødsler og Traumer 26.10. Arrangeret af Metropols Sundhedsfaglig Efter- og Videreuddannelser
Læs mereAlt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers
Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk
Læs mereEvaluering af klinikophold med fokus på psykiatri for MedIS og medicinstuderende på 3. semester til i Brønderslev.
Evaluering af klinikophold med fokus på psykiatri for MedIS og medicinstuderende på 3. semester 06.11.12 til 22.11.12 i Brønderslev. Antal tilbagemeldinger: 100 ud af 108 mulige 1: Oplevede du, at personalet
Læs merePatienttilfredshedsundersøgelse Jørgen S. Petersen fra perioden
Patienttilfredshedsundersøgelse Jørgen S. Petersen fra perioden 01-05-2018-01-08-2018 Patientdeltagelse i procent 35% Kønsfordeling 59% 39% 30,0 22,5 15,0 Hvor mange år har du benyttet den læge, du vurderer
Læs mereOKonteksten OAngst OKognitiv Teori OFilm/Eventyr OHvad gør. man?
OKonteksten OAngst OKognitiv Teori OFilm/Eventyr OHvad gør man? OKontekstsen OAngst OKognitiv Teori OFilm/Eventyr OHvad gør man? KOL i Danmark O320,000 personer har KOL, heraf 50.000 i svær grad OMere
Læs mereMigræne & Hovedpineforeningen
Migræne & Hovedpineforeningen - er også for børn og unge gode råd test om du har migræne øvelser mod spændingshovedpine læs om massage og motion er du teenager med hovedpine? www.hovedpineforeningen.dk
Læs mereGuide til mindfulness
Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04
Læs mereBelastning hos kvinder i det kirurgiske forløb for brystkræft
Belastning hos kvinder i det kirurgiske forløb for brystkræft Lone Jørgensen Klinisk Sygeplejespecialist, SD, cand.cur., ph.d. studerende Klinik Kirurgi og Kræftbehandling Aalborg Universitetshospital
Læs mereÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN
LEKTIE-GUIDEN S ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN - når lektiesituationen er kørt af sporet BOOKLET TIL FORÆLDRE Af Susanne Gudmandsen Autoriseret psykolog 1 S iden du har downloadet denne lille booklet,
Læs mereSådan spotter du tegn på stress og psykiske sygdomme, når du møder patienter i mistrivsel
MATERIALE FRA FOREDRAGET Sådan spotter du tegn på stress og psykiske sygdomme, når du møder patienter i mistrivsel LIKE eller CONNECT og få nyheder, tips og info om gratis events Stressekspert og instruktør
Læs merePause fra mor. Kære Henny
Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.
Læs mereVEJLE den 6. november 2014
VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie
Læs mereTænderskæren gør dig syg
Foto: Scanpix/Iris Guide November 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Tænderskæren gør dig syg Hjælp dig selv 8 sider Tænderskæren gør dig syg INDHOLD: Tænderskæren gør dig syg...4-5 GUIDE:
Læs mereLektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning
Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,
Læs mereThomas Ernst - Skuespiller
Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas
Læs mereUdredning af børn med angst Forsamtale-interview, barn
Udredning af børn med angst Forsamtale-interview, barn Dato: Interviewer: Barnets navn: Cpr.nr.: Alder: Hvor går du i skole hvilken klasse? Hvad kan du lide at lave, når du ikke er i skole? Aktiviteter,
Læs mereHVERDAGENS KAMPE FOR FANDEN, JENS!
FOR FANDEN, JENS! 31 En personlig beretning af Jens Rønn om faglige ambitioner og angsten for at blive syg igen. Af Jens Rønn Jeg hører sjældent musik. Ja, det er ikke mange gange i mit liv, jeg har hørt
Læs merePsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Haderslev. Februar 2019
PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Haderslev Februar 2019 Velkommen Præsentation Formål Program Angst Angst er en tilstand af frygt, rædsel, uro og anspændthed ledsaget af fysiske symptomer. Alle mennesker
Læs mereOpfølgningsspørgeskema
BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE
Læs mereTil pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen
Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,
Læs mere(kun) 2 ting, så er der pause) Hyppige pauser
Opsamling fra sidst Torsdag den 8. november v. Britt Riber Kommunikation med særlige s patienter Interaktion med ængstelige patienter Anerkendende kommunikation Positivt menneskesyn Autentisk Autentisk
Læs mereOdontofobi er ikke bare tandlægeskræk
Odontofobi er ikke bare tandlægeskræk ROD MOORE En undersøgelse af den danske voksne befolkning i starten af 1990 erne viste, at angst for tandbehandling (36,1 %) forekommer næsten lige så hyppigt som
Læs mereMobning på facebook. Anna Kloster, november 2013
Mobning på facebook Anna Kloster, november 2013 At være barn i dagens Danmark betyder, at man er opvokset med mange medier omkring sig. Særligt har de unge taget det sociale medie Facebook til sig. Efter
Læs merePATIENTOPLEVET KVALITET 2013
Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 59 Svarprocent: 45% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? 5 måneders
Læs mereEn kur mod sygefravær
En kur mod sygefravær - Er en kur mod usunde relationer på en arbejdsplads Pernille Steen Pedersen Institut for Ledelse, Politik og filosofi & PPclinic Lån & Spar & Alectia Det gode liv Indsatser: Sundhedstjek
Læs mereMennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at
Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt
Læs mereBeck Depressions Test - ( søg: BDI = Beck Depression Inventory). Hvilket af disse 4 x 21 udsagn beskriver bedst, det som du føler?
Beck Depressions Test - ( søg: BDI = Beck Depression Inventory). Hvilket af disse 4 x 21 udsagn beskriver bedst, det som du føler? På den følgende liste skal du finde de emotionelle sætninger og udsagn,
Læs mereNanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.
Screenplay SC. 1. INT. KØKKEN. DAG Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. jeg kan bare ikke gå igennem det igen. Nannas
Læs mereOpgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund
Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund Information om Helle og Karl Meyer Opgaven finder sted i hjemmeplejen, hvor I sammen skal besøge datteren Helle Meyer og faderen Karl Meyer. De har kun haft hjælp
Læs merePATIENTOPLEVET KVALITET 2013
Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 74 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 57% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?
Læs mereKropslige øvelser til at mestre angst
Fysioterapien 2015 Psykiatrisk Center Nordsjælland Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Om pjecen I denne pjece kan du læse om, hvad der sker i kroppen, når du får angst,
Læs mereHandleplan. i forbindelse med SKILSMISSE
Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE 1. Kontaktpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en realitet udleveres gode
Læs mereInterview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)
1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du
Læs mereSymptomregistreringsskema (ugeskema)
Symptomregistreringsskema (ugeskema) På følgende skema bedes du notere for hver dag og tid på dagen, hvor generende dine symptomer er: Ingen smerte/ gener/følelser 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Værst tænkelige
Læs mereINFORMATION TIL FAGPERSONER
PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. Mind My Mind et udviklings-
Læs mereDe sidste levedøgn... Information til pårørende
De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement
Læs mereNår det gør ondt indeni
Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt
Læs mereTAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget
TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op
Læs mereEvaluering af klinikophold med fokus på hjertelidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester 11.12. 2012 til 14.12. 2012.
Evaluering af klinikophold med fokus på hjertelidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester 11.12. 2012 til 14.12. 2012. Antal tilbagemeldinger: 152 ud af 169 mulige 1: Oplevede du, at personalet
Læs mereTillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol
Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December
Læs merePårørende - reaktioner og gode råd
Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.
Læs mereHandleplan. i forbindelse med SKILSMISSE
Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en
Læs mere8 Vi skal tale med børnene
8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores
Læs mereAngst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center
Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år
Læs mereDEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE
DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler
Læs mere