flere fattige på tre år. Kort uddannelse - mere syg. Ulige chancer for uddannelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "flere fattige på tre år. Kort uddannelse - mere syg. Ulige chancer for uddannelse"

Transkript

1 Nr. 2 - maj 2007 Indhold side: # 02 Ni år med voksende ulighed # 04 # 06 # 08 # 10 Fra 1995 til 2004 er danskernes disponible indkomster blevet mere ulige. De rigeste ti procent har oplevet en årlig stigning på 2,7 procent. Mens de fattigste ti procent kun har haft en stigning på 0,3 procent om året. Uligheden er formentlig fortsat med at vokse siden 2004 på grund af stigende boligpriser og aktiekurser flere fattige på tre år Antallet af fattige i Danmark kan opgøres til personer i Heraf er ca børn. Siden midten af 1990'erne er antallet af fattige steget. Alene fra 2001 til 2004 er der blevet flere fattige, og flere er langvarigt fattige end tidligere. Kort uddannelse - mere syg Sundheden er ulige fordelt i Danmark. Højtuddannede lever længere, bruger færre penge på medicin og kommer mindre til praktiserende læge og på sygehuset end ufaglærte. Jo kortere uddannelse, desto dårligere helbred. Men dem med høj indkomst kommer mest til tandlægen, for der er høj brugerbetaling. Ufaglærte mister flest arbejdsår Danmark kan forøge beskæftigelsen markant, hvis befolkningens sundhed og arbejdsmiljø forbedres. Ufaglærte mister markant flere arbejdsår end højtuddannede på grund af dårligt helbred. Hvis ufaglærte havde samme lave risiko for tidligt farvel til arbejdsmarkedet, som dem med en videregående uddannelse, ville flere være i beskæftigelse. Ulige chancer for uddannelse Mindst 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse i 2015, mener politikerne. Over 95 procent begynder i dag på en ungdomsuddannelse, men hver femte falder fra. Børns chancer for at få en uddannelse er ulige og afhænger af forældrenes uddannelse og baggrund. Ulighederne skal rettes op, hvis politikernes mål skal nås. Alle artikler i dette blad er sammendrag af rapporten "Fordeling og levevilkår 2007", som kan læses i sin helhed på

2 Ni år med voksende ulighed i indkomst Fra 1995 til 2004 er danskernes disponible indkomster blevet mere ulige. De rigeste ti procent har oplevet en årlig stigning på 2,7 procent. Mens de fattigste ti procent kun har haft en stigning på 0,3 procent om året. Uligheden er formentlig fortsat med at vokse siden 2004 på grund af stigende boligpriser og aktiekurser kr. mere til forbrug om året. Så meget er den disponible indkomst vokset i gennemsnit fra 1995 til 2004 for alle danskerne fra 25 til 59 år, når skatten er betalt og inflationen modregnet. Målt i procent var stigningen hvert af de ni år på 1,9 procent, og det førte til en gennemsnitlig disponibel indkomst på kr. i Men alle har ikke fået lige meget. Bag gennemsnitstallene gemmer der sig en virkelighed, hvor de rigeste har haft langt større fremgang end de fattigste. Uligheden i de disponible indkomster er vokset. Sådan opgøres den disponible indkomst Udviklingen i den disponible indkomst er i denne artikel opgjort efter skat og modregning af inflation. Samtidig indgår for boligejeres vedkommende et beregnet afkast af ejerbolig, og indkomsterne er korrigeret efter, hvor mange der bor i husstanden. Det er nemlig dyrere at bo alene end flere sammen. Som det fremgår af tabel 1, har de fattigste 10 procent af de årige kun oplevet en stigning på 0,3 procent i gennemsnit om året, mens de 10 procent rigeste har oplevet en årlig realvækst på 2,7 procent. Målt i priser svarer det til, at den fattigste indkomstgruppe i 2004 har kr. mere til forbrug om året end i Til sammenligning har de rigeste 10 procent fået kr. mere til forbrug end i Den stigende ulighed kan også belyses ved at se på, hvor mange gange større de riges disponible indkomst var i forhold til de fattiges i 1995 og I 1995 var de 10 procent rigestes disponible indkomst 3,8 gange større end de 10 procent fattigste. I Tabel 1. De riges indkomst vokser mest Jo rigere man er, desto større fremgang i disponibel indkomst har man haft fra 1995 til Gns. årlig realvækst Stigning i disponibel Disponibel i disponibel indkomst indkomst indkomst 2004 Procent kr. (2004-priser) kr. 10 procent fattigste 0,3 1,9 73,8 2. decil 1,1 10,6 117,1 3. decil 1,4 16,4 137,2 4. decil 1,7 21,2 153,5 5. decil 1,8 25,2 168,4 6. decil 1,9 28,9 183,6 7. decil 2,0 32,9 200,5 8. decil 2,1 38,0 220,8 9. decil 2,3 45,4 249,2 10 procent rigeste 2,7 73,4 343,8 Alle årige 1,9 29,4 184,8 Anm.: I tabellen er de årige inddelt i ti lige store grupper med de 10 procent fattigste i den første gruppen (1. decil) og de 10 procent rigeste i den sidste gruppe (10. decil). Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellen 2004 var de riges disponible indkomst 4,7 procent større. Stigningen i de mest velhavendes indkomst skyldes perioder med kraftigt stigende boligpriser og aktiekurser i løbet af de ni år samt lettelsen i mellemskatten og indførelsen af beskæftigelsesfradraget i Uligheden i danskernes disponible indkomst er formentlig fortsat med at vokse siden 2004, da boligpriserne og aktiekurserne har været stigende frem til i dag. Uligheden vokser Som det fremgår af figur 1, har den indkomstmæssige ulighed været stigende siden både for de årige og for befolkningens som helhed. Det er et "brud" med udviklingen i de foregående ti år ( ), hvor uligheden i store træk var konstant. Fra 2000 til 2001 ses imidlertid et lille fald i ulighedsindekset, som kan skyldes faldende aktieindkomster på grund af dårligere kurser. Figur 1 viser udviklingen i den såkaldte ginikoefficient, der er et mål for uligheden i indkomster. Ginikoefficienten er et indeks mellem 0 og 100, hvor 0 svarer til, at alle personer har samme indkomstniveau. Mens 100 svarer til, at hele indkomstmassen er koncentreret hos en enkelt person. En stigning i ginikoefficienten er altså udtryk for, at indkomstfordelingen er blevet mere ulige. I perioden fra 1995 til 2004 er ginikoefficienten for hele befolkningen steget med 2,8 procentenheder. Af denne øgede ulighed kan omkring halvdelen forklares med de stigende boligpriser. Derudover har udviklingen i den positive kapitalindkomst (renteindtægter, aktieindkomst mv.) bidraget til den stigende ulighed. Flere hænger fast i lav indkomst Det er ikke de samme mennesker, der år efter år befinder sig i den laveste eller højeste indkomstgruppe. Studerende bliver for eksempel færdige 2

3 Figur 1. Uligheden vokser Figuren viser ginikoefficienten, som udtrykker, hvor store forskelle der er i de disponible indkomster på et givent tidspunkt. 0 svarer til, at alle har samme indkomstniveau. 100 svarer til, at hele indkomstmassen er koncentreret hos en person Anm.: Der foreligger kun detaljerede indkomstdata frem til 2004, og det er derfor kun muligt at beregne et samlet ulighedsmål frem til Tallene for 2005 og 2006 viser den forventede stigning i uligheden som følge af stigende boligpriser og stigende aktiekurser, men alle øvrige forhold, der kan påvirke indkomstfordelingen, ikke er indregnet. Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellen samt Fordeling og incitamenter 2004, Finansministeriet. med studierne og får bagefter en højere indkomst, og de rigeste kan komme ud for, at deres indkomst falder. Fra 2003 til 2004 forlod hver fjerde af de 20 procent fattigste lavindkomstgruppen. Det vil sige, at tre fjerdedele blev "hængende". Til sammenligning forlod 21 procent gruppen med de højeste indkomster årige Over 66-årige Hele befolkningen fra 2003 til 2004, mens 79 procent blev "hængende". Sammenligner man den udvikling med udviklingen fra 1993 til 1994 ses en stigende tendens til at blive hængende i lavindkomstgruppen fra 2003 til Fra 1993 til 1994 forlod over 30 procent lavindkomstgruppen mod 25 procent fra 2003 til Det er vanskeligt at give en forklaring på den udvikling. Men det kraftige fald i ledigheden, der er sket i perioden, spiller formentlig ind. Ledigheden var i 2004 lavere end i Måske har nogle af de personer, som ikke har fået job i 2004, vanskeligt ved at få job og opnå en højere indtægt, fordi de har andre problemer end ledighed. Et modargument for den forklaring er, at der er større efterspørgsel efter arbejdskraft i 2004, og dermed kan det også være blevet lettere for den gruppe ledige at få job. Det faktum, at der er blevet flere studerende kan også forklare, at færre rykkede ud af lavindkomstgruppen fra 2003 til De ældste har størst formue I de seneste år er danskernes formue vokset fra kr. i gennemsnit for alle over 17 år i 1997 til kr. i Der er tale om udviklingen i nettoformuen, hvor der tages højde for den generelle prisudvikling i perioden. Nettoformuen er vokset med 5,3 procent i gennemsnit i perioden, og den udviklingen skyldes især boligejernes stigende friværdier. Der er en klar sammenhæng mellem indkomst og formue. De 10 procent af befolkningen med de højeste indkomster har i gennemsnit en nettoformue på 1,25 mio. kr. pr. person. De 10 procent med de laveste indkomster har i gennemsnit en nettoformue på kr. Nettoformuen er størst for personer over 70 år, fordi de har akkumuleret opsparing fra erhvervsindkomst og i boligen. 3

4 flere fattige på tre år Antallet af fattige i Danmark kan opgøres til personer i Heraf er ca børn. Siden midten af 1990'erne er antallet af fattige steget. Alene fra 2001 til 2004 er der blevet flere fattige, og flere er langvarigt fattige end tidligere. I 2004 var der fattige i Danmark. Det er flere end i Altså stiger antallet af fattige, og sådan har det stort set været år for år siden Særligt efter 2001 og frem til 2004 er der sket en stigning. I den periode er der kommet knap flere fattige til. Til sammenligning var stigningen fra 1993 til 2001 på ca personer. Det store "ryk" skete fra 2003 til Da steg antallet af fattige med knap personer af dem blev ramt af fattigdom, fordi der blev lagt loft over kontanthjælpen fra Men hvad vil det sige at være fattig i Danmark? Det er et godt spørgsmål, for Danmark har ikke nogen officiel fattigdomsgrænse, hvor man for eksempel tager højde for både indtægt over tid samt formue. Det mener AErådet, at Danmark skal have, fordi det vil give et mere retvisende billede end OECD's metode til opgørelse af fattigdom, som vi har anvendt i denne analyse, og som Det Økonomiske Råd benytter. OECD's definition på en fattig er, at han eller hun har en indkomst, som er under halvdelen af den typiske indkomst (medianindkomsten). Medianindkomsten var i 2004 på omkring kr. Det vil sige, at 50 procent af befolkningen havde en større indkomst, og 50 procent af befolkningen havde en lavere. Dermed får man et fattigdomsbegreb, som er relativt i forhold til indkomstniveauet i det hele taget. I Danmark havde en relativt fattig altså mindre end kr. i årlig nettoindkomst i Der er mange studerende med i opgørelsen af fattige. Man kan diskutere, om det er rimeligt, når der er tale om en selvvalgt situation, som normalt medfører en forholdsvis høj indkomst senere hen. En lav indkomst i uddannelsestiden kan ses som en god investering for den enkelte - og for samfundet. Figur 1. Stigende antal fattige Siden 1995 har antallet af fattige været støt stigende i Danmark, beregnet efter OECD's metode Under 50 procent af median Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag børn lever i fattigdom Derfor har vi udarbejdet en opgørelse, der viser antallet af fattige uden studerende. Opgjort sådan reduceres antallet af fattige i 2004 fra personer til personer. Når studerende udelades, viser figur 1, at antallet af fattige steg med personer fra 2001 til 2004, mens antallet faldt med knap personer fra 1993 til Selv når studerende udelades af analysen, er der mange børn og unge i gruppen af fattige. Af det samlede antal fattige på personer er under 30 år, som det fremgår af figur 2, mens der til sammenligning kun er omkring personer over 60 år, der har en indkomst under fattigdomsgrænsen børn lever i fattigdom, og antallet af børn, der lever i fattigdom, har særligt i de seneste år været stigende. Fra 2001 til 2004 er antallet af fattige børn steget med personer. Målt som andel af aldersgruppen bor fem procent af børnene i 2004 i fattige familier, mens kun godt Under 50 procent af median (excl. Studerende) én procent af de ældre over 59 år lever i fattigdom. Flere hænger fast i fattigdom Der er forholdsvis stor indkomstmobilitet i Danmark. Det vil sige, at mange danskere bevæger sig op og ned af indkomstskalaen fra år til år. Det er altså ikke præcis de samme personer, der befinder sig i gruppen af relativt fattige år efter år. Men der er en større gruppe "gengangere" fra det ene år til det næste, og der har i de seneste år været en stigende tendens til, at de fattige bliver hængende i et liv med meget lav indkomst personer havde i 2004 levet i fattigdom i mindst tre år. Det svarer til, at omkring en fjerdedel (23 procent) af de fattige i 2004 havde haft samme lave indkomst i mindst tre år i træk. Ud af de personer er børn. Til sammenligning var det "kun" 19 procent af de fattige, som i 1998 havde været fattige i tre år i træk. 4

5 Figur 2. Flest børn og unge blandt de fattige Figuren viser, hvor mange danskere der levede under OECD's fattigdomsgrænse i Dvs. at de havde en årlig indkomst på under kr år procent af median 50 procent af median (ekskl. Studerende) Anm.: Ved at udelade de studerende fra opgørelsen over fattige reduceres antallet af fattige i aldersgruppen år som ventet. Derudover øges det opgjorte antal fattige børn, hvilket kan virke overraskende. Baggrunden er, at i børnefamilier, hvor en studerende lever sammen med en ikke-studerende, typisk er kendetegnet ved, at den studerende er over 25 år og har en forholdsvis pæn indkomst på grund af deltidsjob mv. Udeladelsen af den studerende ved beregning af den husstandsækvivalerede indkomst indebærer således, at den ikke-studerende skal forsørge børnene, og da børn og voksne vægter ens i husstandsækvivaleringen, trækker det i retning af, at flere børn bliver betegnet som fattige. Se boks 1 for en nærmere beskrivelse af husstandsækvivaleringen. Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellens datagrundlag Et bud på en ny fattigdomsgrænse I analysen på forrige side er det størrelsen af den årlige indkomst, der er bestemmende for, om den enkelte bliver betragtet som fattig. Størrelsen af formuen spiller ikke nogen rolle. Hvis man i Danmark vælger at udarbejde af en officiel fattigdomsgrænse, vil det være rimeligt også at tage formuen i betragtning. Derved kan man undgå, at personer med en meget stor formue og en forholdsvis lille indkomst bliver betegnet som fattige. Det vil også være relevant at inddrage indkomsterne i de foregående år. For eksempel har selvstændige typisk meget svingende indkomster, og man kan derfor diskutere, om det er rimeligt at kategorisere selvstændige, der i et enkelt år har lav indkomst, som fattige, hvis de i det foregående år har haft en høj indkomst. AErådet har udarbejdet et forslag til et alternativt fattigdomsmål, som baserer sig på de beløbsgrænser, der gælder, når det offentlige indkræver gæld. Her fokuserer man på den samlede indkomst i familien frem for individets indkomst. AErådets alternative fattigdomsmål sætter fattigdomsgrænsen for en enlig til kr. i nettoindtægt om måneden. Fattigdomsgrænsen for en familie bestående af et par med et barn på 5 år sættes til kr. pr. måned. 4,6 procent af den danske befolkning (eksklusiv studerende) befandt sig under denne fattigdomsgrænse i Til sammenligning befandt 4,9 procent af befolkningen sig under OECD's fattigdomsgrænse. 5

6 Jo kortere uddannelse desto mere syg Højtuddannede lever længere, bruger færre penge på medicin og kommer mindre til praktiserende læge og på sygehuset end ufaglærte. Sundheden er ulige fordelt i Danmark. Jo kortere uddannelse, desto dårligere helbred. Men dem med høj indkomst kommer mest til tandlægen, for der er høj brugerbetaling. Sundheden er ulige fordelt i Danmark. Det skyldes, at de ufaglærte generelt har en mere usund livsstil og et dårligere arbejdsmiljø end de højtuddannede. Ufaglærte danskere bruger flere penge på medicin, kommer mere på sygehuset og går oftere til praktiserende læge end andre. Samtidig har de udsigt til at leve kortere tid. Det er konklusionen på AErådets analyse af registre om borgernes anvendelse af sygesikringsydelser, sygehuse og receptpligtig medicin. Registrene giver mulighed for at finde ud af, hvor meget forskellige befolkningsgrupper trækker på sundhedsydelserne fra det offentlige. Dermed får man en indikation af befolkningsgruppernes helbredstilstand. Den sundhedsmæssige ulighed viser sig, når man ser på, hvor mange ydelser den enkelte fik udført hos den praktiserende læge i Som det fremgår af tabel 1, er ufaglærte i alderen år i gennemsnit ved lægen 11,1 gange om året. Mens personer med en lang videregående uddannelse i samme aldersgruppe kun modtager 6,2 ydelser om året. Ufaglærte indløste i gennemsnit recepter for kr. i 2004, mens medicinudgiften for personer med en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse var under kr. Tilsvarende skævt træk på sundhedsydelser ses for antal sengedage på sygehuset og antal ambulante besøg. Kun hos tandlægerne trækker ufaglærte i gennemsnit mindst på sundhedsydelserne, hvilket formentlig forklares af den høje grad af brugerbetaling. En af forklaringerne på de uddannelsesmæssige forskelle i sundhed er forskelle i livsstil - herunder kostvaner, rygning og motion. Analyser fra blandt andet Statens Institut for Folkesundhed dokumenterer, at kortuddannede typisk har en mere usund livsstil end folk med mere uddannelse. Dertil Tabel 1. Jo mere uddannelse desto mindre til læge Tabellen viser, at ufaglærte står for det markant største træk på egen læge, sygehus og medicin. Almen Special- Tand- Senge- Ambulante Medicinlæge læge læge dage besøg udgifter Antal ydelser Antal dage/besøg kr. Ufaglærte 11,1 1,6 3,5 0,7 1,0 2,2 Faglærte 9,1 1,5 4,0 0,6 0,9 1,5 Kort videreg.udd. 8,0 1,7 4,0 0,5 0,8 1,4 Mellemlang videreg.udd. 8,6 1,9 4,0 0,5 0,9 1,5 Lang videreg.udd. 6,2 1,8 3,8 0,4 0,7 1,3 I alt 9,4 1,6 3,8 0,6 0,9 1,7 Anm.: Tallene vedrører aldersgruppen årige og er aldersstandardiseret. Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellen kommer, at kortuddannede typisk udsættes for en større arbejdsmiljøbelastning end højtuddannede, hvilket også bidrager til uligheden. Folk på kontanthjælp er mere syge De beskæftigede årige trækker mindst på den offentlige service inden for sundhed. De er i gennemsnit 7,9 gange om året hos den praktiserende læge, mens kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister i gennemsnit er der henholdsvis 15,9 og 21,8 gange om året. Førtidspensionister har generelt det største træk på sundhedsydelserne. Det hænger sammen med, at førtidspension tildeles på baggrund af arbejdsevnen og dermed helbredstilstanden. Desuden trækker kontanthjælpsmodtagere også meget på sundhedsydelserne. Deres medicinforbrug er dobbelt så stort som de beskæftigedes, og deres træk på sygehusene er to-tre gange større, alt efter om man ser på forbrug af sengedage eller ambulante besøg. Denne oversygelighed vidner om, at mange kontanthjælpsmodtagere ikke umiddelbart er i stand til at tage et job. Brugerbetalingens betydning I Danmark er der en relativt høj brugerbetaling på tandlægebesøg, og der er en klar tendens til, at antallet af tandlægebesøg stiger med indkomstniveauet. De rigeste ti procent går næsten 50 procent mere til tandlæge end de fattigste ti procent af befolkningen. Da folk med lav indkomst formentlig ikke generelt har bedre tandsundhed end dem med høj indkomst - måske snarer tværtimod - er det en tydelig indikation af, at mange med lav indkomst må nedprioritere tandlægebesøg. Den meget tydelige sammenhæng mellem indkomst og tandlægebesøg vidner om, at den høje brugerbetaling på dette område har en stor social slagside. Indførelse af høj brugerbetaling på andre sundhedsområder vil med stor sandsynlighed medføre samme ulighed og dermed bryde med et af hovedprincipperne i velfærdssamfundet - nemlig lige adgang til sundhedsydelser for alle borger uanset indkomst. Indvandrere hyppigere til læge Indvandrere fra mindre udviklede lande går hyppigere til læge og speciallæge end etniske danskere. F.eks. modtager indvandrere fra mindre ud- 6

7 Figur 1. De ufaglærtes levealder stiger mindst Figuren viser, hvor stor stigningen har været i 30-årige mænds og kvinders forventede levealder fra 1995 til De ufaglærte følger ikke med de faglærte og de højtuddannede Mænd 2.7 Anm.: Befolkningens uddannelsesniveau kendes i 1995 kun for personer under 74 år, og det er derfor ikke muligt at beregne uddannelsesfordelt dødssandsynligheder for personer over denne alder. I beregningerne er det derfor antaget, at dødeligheden for personer over 73 år er den samme for alle tre uddannelsesgrupper i hele perioden Kilde AErådet og Statens Institut for Folkesundhed, Tendens til stigende social ulighed i levetiden, februar viklede lande i gennemsnit 2,7 ydelser hos en speciallæge årligt, mens etniske danskere i gennemsnit modtager 1,6 ydelser. Indvandrere fra mindre udviklede lande har også flere ambulante sygehusbesøg end etniske danskere. Baggrunden for indvandrernes 1.7 Ufaglært Faglært Videregående 2.2 Kvinder 2.5 større træk på sundhedsydelserne kan være kulturel. Men det kan også skyldes, at en del af indvandrerne fra mindre udviklede lande er flygtninge, som kan have nogle psykiske problemer som følge ubehagelige oplevelser i oprindelseslandet. Social ulighed i levetiden Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand slår også igennem på den tid, 30-årige kan forvente at leve. 30-årige mænd med en videregående uddannelse har i gennemsnit en forventet restlevetid på 50,2 år. Mens 30-årige mænd uden en erhvervskompetencegivende uddannelse kun har en restlevetid på 44,6 år (2005- tal). Altså er der en forskel på 5,6 år mellem de to uddannelsesgrupper. Højtuddannede 30-årige kvinder har i gennemsnit en restlevetid på 53,4 år, og restlevetiden for ufaglærte kvinder er kun på 49,4 år. Det skyldes formentlig, at højtuddannede og kortuddannede har forskellig livsstil og arbejdsmiljø. Siden 1995 er danskernes forventede restlevetid steget. For mænd er middellevetiden (den forventede restlevetid for nyfødte) steget fra 72,7 til 75,6 år - dvs. 2,9 år. For kvinder er stigningen 2,3 år. Men også når det gælder udviklingen i restlevetiden er der social slagside, se figur 1. Restlevetid for kortuddannede mænd på 30 år er steget med 2,2 år fra 1995 til 2005, mens stigning for højtuddannede mænd er 2,7 år. Stigningen for de kortuddannede kvinder udgør 1,7 år, mens stigningen for højtuddannede er 2,5 år. 7

8 Ufaglærte mister otte arbejdsår på grund af dårligt helbred Danmark kan forøge beskæftigelsen markant, hvis befolkningens sundhed og arbejdsmiljø forbedres. Ufaglærte mister markant flere arbejdsår end højtuddannede på grund af dårligt helbred. Hvis ufaglærte havde samme lave risiko for tidligt farvel til arbejdsmarkedet, som dem med en videregående uddannelse, ville flere være i beskæftigelse. Ufaglærte har markant større risiko for at gå på førtidspension og dø tidligt end personer med mere uddannelse. Ufaglærte mister i gennemsnit 7,1 arbejdsår pr. person over et livsforløb af de årsager, mens personer med en lang videregående uddannelse "kun" mister 2,2 arbejdsår. Dertil kommer de arbejdsår, der går tabt, fordi danskerne går på efterløn. Der er altså et stort potentiale for at forøge antallet af beskæftigede og mindske manglen på arbejdskraft i de kommende år ved at forbedre arbejdsmiljøet og befolkningens sundhedstilstand. Ufaglærte mister 8,0 potentielle arbejdsår som følge af førtidspensionering, efterløn og tidlig død, mens det tilsvarende antal tabte arbejdsår for personer med en videregående uddannelses i gennemsnit er 3,2 år. Personer med en erhvervsfaglig uddannelse ligger midt i feltet med 4,9 potentielle tabte år. De store forskelle i tabte arbejdsår afspejler formentlig de forskelle, der er på helbredet alt efter uddannelsen. Og helbredet afspejler igen forskelle i arbejdsmiljø, livsstil og levevis alt efter uddannelse. Hovedparten af de tabte arbejdsår skyldes tidlig tilbagetrækning på førtidspension. Det er i særlig grad tilfældet for de ufaglærte, hvor førtidspension isoleret set indebærer et tab på 5,1 år, hvilket ses i tabel 1. Sundere liv - flere i arbejde I tabel 2 er vist, hvor meget beskæftigelsen på langt sigt vil kunne øges, hvis faglærte og ufaglærte havde samme risiko for tidlig død eller førtidspension som akademikere. Potentialet for arbejdernes øgede beskæftigelse er i størrelsesordenen personer på langt sigt. Til sammenligning var ambitionen med den politiske velfærdsaftale fra sommeren 2006 at få efterløns- og pensionsalderen til at stige med to år, hvil- Tabel 1. Mange tabte arbejdsår AErådet har undersøgt, hvor mange år af et arbejdsliv, der i gennemsnit går tabt på grund af tidlig død, førtidspension og efterløn. Her gjort op efter uddannelse. Tabte år Heraf bidrag fra: Tidlig død Førtidspension Efterløn År År Ufaglærte 8,0 2,0 5,1 0,9 Faglærte 4,9 1,2 2,4 1,3 Videregående 3,2 0,8 1,4 1,1 I alt 5,5 1,4 3,1 1,1 Anm.: Det skal bemærkes, at antallet af potentielle arbejdsår er beregnet for en 30- årig frem til 63-års alderen. Der regnes således ikke helt frem til pensionsalderen. Såfremt beregningen var foretaget frem til pensionsalderen på 65 år, ville bidraget til tabte arbejdsår fra efterløn være større. Kilde: AErådet på baggrund af IDA ket på sigt vil medføre flere beskæftigede personer. Der er altså relativt "meget at hente" ved at reducere overdødeligheden og den høje tilgang til førtidspension for ufaglærte og faglærte. Men det er næppe realistisk, at risikoen for ufaglærte og faglærte kommer helt ned på niveau med dem, der har en videregående uddannelse. Men skal man i Danmark nå et godt stykke ad vejen mod større sundhedsmæssig lighed, så skal arbejdsmiljøet på virksomhederne forbedres, og risikoen for nedslidning og udbrændthed reduceres. Derudover vil ændret livsstil i form af mindre røg, mere motion og sundere kost reducere risikoen for tidlig tilbagetrækning og tidlig død. De to risikofaktorer - dårligt arbejdsmiljø og usund levevis - kan imidlertid ikke ses isoleret. Et dårligt fysisk eller psykisk arbejdsmiljø kan være medvirkende til, at den enkelte ikke har et tilstrækkeligt mentalt overskud til at leve et sundt og aktivt liv. Ledige mister flest år AErådet har opgjort den tidlige tilbagetrækning på grund af førtidspension, efterløn og tidlig død fordelt på A-kasser. Inden for LO-området er antallet af tabte leveår på 5,4 år i gennemsnit, mens akademikere og ledere i gennemsnit mister henholdsvis 2,1 år og 2,8 år. For grupperne på LO-området er der imidlertid store forskelle. For eksempel er antal tabte år "kun" henholdsvis 4,2 år og 4,5 år indenfor HK's og Metals A-kasse, mens 3F'ere og medlemmer af FOA mister 6,5 år og 5,7 år. For de ikke-forsikrede er det gennemsnitlige antal tabte leveår på 6,9 år, hvilket er et noget større tab end for de forsikrede set under ét. Men det hører med til billedet, at de ikke-forsikrede i job er en meget uensartet gruppe, som både består af personer med lav uddannelse og stor risiko for marginalisering og af højtuddannede, der ikke mener at have behov for forsikring mod ledighed. For ikke-forsikrede akademikere er tabet af potentielle arbejdsår som følge af tidlig tilbagetrækning og død kun på 2,2 år, mens det tilsvarende tal for andre ikke-forsikrede er på 8,9 år. Den gruppe, der har det største tab af potentielle arbejdsår, er ledige med et tab på 12 år. Det skyldes, at ledige 8

9 Tabel 2. Effekt ved samme risiko uanset uddannelse Hvis ufaglærte og faglærte havde samme relativt lave risiko for førtidspension og tidlig død som akademikere, ville beskæftigelsen kunne stige med Potential stigning i beskæftigelse på langt sigt I alt Tidlig død Førtidspension personer Ufaglærte Faglærte Videregående I alt Anm.: Tabellen viser den potentielle stigning i beskæftigelsen på lang sigt, hvis ufaglærte og faglærte opnår samme risiko for førtidspensionering og tidlig død som personer med en videregående uddannelse. I beregningerne er det antaget, at befolkningens uddannelsesfordeling på lang sigt svarer til Undervisningsministeriets uddannelsesprofil fra Kilde: AErådet på baggrund af IDA, Undervisningsministeriet uddannelsesprofil 2003 samt befolkningsprognose fra DREAM personer i den erhvervsaktive alder typisk har større sandsynlighed for førtidspensionering eller tidlig død end beskæftigede. Blandt andet på grund af dårligere helbred. Rengøring storleverandør til pension AErådet har undersøgt, hvilke brancher der har den største risiko for at miste medarbejdere på grund af før- tidspensionering i forhold til alle beskæftigede. Vi har "renset" tallene for forskelle i aldersfordelingen og er nået frem til, at ansatte i rengøringsbranchen har den højeste overrisiko. Ansatte inden for rengøring bliver førtidspensioneret 2,3 gange hyppigere end alle beskæftigede. Ansatte på restauranter, i fiskerierhvervet og inden for dagbladsvirksomhed har en risiko for førtidspensionering, der er mere end dobbelt så høj som alle beskæftigede. Indenfor ældreplejen er risikoen for førtidspensionering også næsten dobbelt så høj som for alle beskæftigede. Mange af brancherne med høj risiko for førtidspension er kendetegnet ved fysisk hårdt arbejde, som med stor sandsynlighed er medvirkende til den høje risiko. Men livsstilsmæssige forhold kan også spille ind - som f.eks. ryge- og kostvaner. Vi har også udarbejdet en oversigt over de erhverv, der har den højeste overdødelighed sammenlignet med dødeligheden generelt for beskæftigede. Dødeligheden inden for fiskeriet er størst og mere end dobbelt så stor som for beskæftigede generelt. I øvrigt er der et vist sammenfald i de erhverv, der har overrisiko for førtidspensionering, og de erhverv, der har høj dødelighed. Fiskeri, renovation, vognmænd og restauranter optræder på begge lister. 9

10 Børn har ulige chancer for at få uddannelse Det er politikernes ambition, at mindst 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse i I dag begynder over 95 procent på en ungdomsuddannelse, men hver femte falder fra. Børns chancer for at få en uddannelse er ulige i Danmark. Chancerne afhænger af forældrenes sociale, uddannelsesmæssige og etniske baggrund. Ulighederne skal rettes op, hvis politikernes mål skal nås. Den brede politiske velfærdsaftale fra sommeren 2006 har en ambitiøs målsætning om uddannelse. Målet er, at mindst 95 procent af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse i I dag begynder over 95 procent af en årgang faktisk på en ungdomsuddannelse, men kun 80 procent gennemfører. Skal det politiske mål nås, må vi i Danmark begrænse den udskilning, der finder sted allerede i grundskolen. Den sociale arv er stadig stærk, når det gælder børns chancer for at gennemføre uddannelse og få høje karakterer. Børn af etnisk danske, veluddannede forældre og med en stærk social baggrund klarer sig stadig bedre end børn af forældre med ingen eller kort uddannelse, en svagere social baggrund og anden etnisk oprindelse. Det er i de seneste år kun gået langsomt fremad med at mindske uligheden, og der er i de kommende år grund til at overvåge nøje, om der gøres tilstrækkeligt for, at flere unge får en uddannelse i Danmark. 10. klasse for de dårligst stillede AErådets analyser af den sociale baggrunds betydning for børn i skolealderen, tager udgangspunkt i eleverne i 8., 9. og 10. klasse. Sådan er det, fordi der for de årgange findes oplysninger om skoletilhørsforhold, klassetrin og karakterer ved afgangsprøven, som kan kobles med registerdata i Danmarks Statistik om familieforhold, social baggrund, indkomst og forældrenes uddannelsesniveau samt etnisk baggrund. I 9. klasse går 74 procent af eleverne i kommunale folkeskoler. I 10. klasse er der færre elever i grundskolen, blandt andet fordi en del af eleverne går videre i gymnasiet. På dette klassetrin er efterskolerne næsten lige så store som de kommunale folkeskoler. AErådet har set på baggrunden for eleverne i 9. klasse, alt efter om de Figur klassernes baggrund Mens børnene af veluddannede forældre ofte går direkte i gymnasiet efter 9. klasse, fortsætter mange børn af forældre uden erhvervsuddannelse og anden etnisk baggrund i 10. klasse ,4 11,1 9,8 Hverken far eller mor har erhvervsuddannelse Kilde: AErådet på baggrund af IDA-registeret går i folkeskole, privatskole eller efterskole. Her viser den sociale ulighed sig ved, at der er en klar overvægt af akademikere, der har børn i privatskole. Samt ved at der på efterskolerne er mange børn, som har haft eller har en børnesag i kommunen. Det skyldes, at en del kommuner benytter efterskoler som alternativ til en egentlig anbringelse uden for hjemmet. I 10. klasse skærpes de sociale, etniske og uddannelsesmæssige forskelle, som det ses af figur 1. Det hænger sammen med, at mange børn af veluddannede forældre er gået ud efter 9. og direkte i gymnasiet. Det er i vidt omfang børn af ikke-uddannede forældre, børn af kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister samt børn fra de etniske minoriteter, der fortsætter i folkeskolens 10. klasse. Karakterer med hjemmefra Familiens sociale og uddannelsesmæssige baggrund slår igennem på 4,8 12,5 10,3 Far eller mor er akademiker 14,1 3,7 0,7 Etnisk baggrund i ikke-vestligt land 10,1 3,2 5,5 Lever overvejende af kontanthjælp/pension Kommunal Privat grundskole Efterskole elevernes skolepræstationer. Det viser karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve. Figur 2 illustrerer tydeligt, at jo længere uddannelse forældrene har, desto højere karakterer opnår børnene. Også den etniske baggrund spiller en rolle for karakteren. Ligesom familieforhold - om forældrene bor sammen - og deres indkomst spiller en rolle. Desuden scorer piger i gennemsnit bedre karakterer end drenge. Frafald inden afsluttende prøve Allerede inden eleverne i 9. klasse går til afgangsprøve, er der sket et frafald, som har social slagside. I 2001 kom 8,4 procent af eleverne slet ikke til afgangsprøve. En del begyndte dog alligevel året efter på en erhvervsfaglig uddannelse eller 10. klasse. Men tilbage var 4,6 procent af eleverne, som gik ud af skolesystemet uden 9. klasses prøve. 5,8 4,9 8 Er eller har været omfattet af børnesag 10

11 Figur 2. Forældrenes uddannelse præger børns karakterer Figuren viser tydeligt, at jo højere uddannelse, forældrene har, desto højere karakter får børn ved folkeskolens afgangsprøve. 9,5 9,0 8,5 8,0 7,5 7,0 Ingen/uoplyst stå. I 2004 var det 18,1 procent, der ikke fik en ungdomsuddannelse. AErådet har undersøgt, hvilke grupper der ikke får en uddannelse ud over folkeskolen. Vi har set på, hvilken familiemæssige, sociale og etniske baggrund, de 25-årige havde, som hverken var i gang med en uddannelse, havde en studentereksamen, HF eller lignende eller en erhvervskompetencegivende uddannelse. Erhvervsfaglig Kort videreg. Mellemlang videreg. Kilde: AErådet på baggrund af IDA-registeret Bachelor Danmark Europa/Vesten 3. Verden Lang videreg. Forsker I alt Analysen viser, at: - knap 60 procent af indvandrere fra den 3. verden, der er kommet hertil efter 1987, ikke får en erhvervsuddannelse. Blandt efterkommerne har 44 procent ikke en uddannelse som 25-årig. Til sammenligning har 19 procent af de etniske danskere ikke en erhvervsuddannelse som 25-årig. - Unge, der får barn, før de er 22 år, har tredobbelt risiko for ikke at få en erhvervsuddannelse. - Risikoen for at stå uden uddannelse som 25-årig er ca. syv gange så stor, hvis man har ufaglærte forældre, som hvis man komme fra et akademikerhjem. - Unge fra familier, der overvejende lever af sociale ydelser, har dobbelt risiko for ikke at få en uddannelse. Det samme gælder, hvis forældrene bor hver for sig. Det er børn med etnisk baggrund i den 3. verden, der oftest falder fra. Deres frafald inden afgang fra 9. klasse er på 9 procent (2001), mens frafaldet er 4,3 procent for de øvrige børn. Karakteristik af restgruppen I 1990'erne fik en stigende andel af de unge en ungdomsuddannelse - altså en studentereksamen eller en erhvervsuddannelse. Men siden er den positive udvikling næsten gået i De to forhold, der har størst betydning for chancen for uddannelse, er forældrenes uddannelsesniveau og spørgsmålet, om man har fået barn i en tidlig alder. En større andel af de unge har fået en erhvervsuddannelse i de seneste 20 år. Men det er de bedst stillede unge uden særlige risikofaktorer, der har fået mest gavn af udviklingen. For dem er risikoen for ikke at blive uddannet reduceret med 59 procent. For unge med tre eller flere risikofaktorer er risikoen kun reduceret med 23 procent. 11

12 Fordeling og levevilkår 2007 Fordeling og levevilkår 2007 indeholder i år følgende: Indkomster og formuer - Udvikling i indkomster og formuer - Formueskellet mellem ejere og lejere er udvidet - Fattigdom og lavindkomst Skat og omfordeling - Omfordelende effekter af skatter - Dynamiske effekter af lettelse af topskatten øger uligheden - Cepos forslag: Skattelettelser til de rigeste skal finansieres af de fattigste Social ulighed - Social ulighed i sundhed - Sundhed, arbejdsmiljø og tilbagetrækning - Sociale uligheder i skolen og uddannelsessystemet AEbladet udgives af: AErådet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14,1., 1651 København V. Telefon , Fax ae@aeraadet.dk Redaktion: Lars Andersen (ansv.), freelancejournalist Marianne Bom (DJ) Alle artikler i denne udgave af AEbladet er forkortede analyser fra rapporten Fordeling og levevilkår 2007, som kan læses i fuld længde på AErådets hjemmeside Rapporten er på 97 sider og koster 40,00 kr. Ved køb af minimum 10 stk. koster rapporten 35,00 pr. stk. (priserne er inkl. moms og ekskl. porto). Layout: EntenEller A/S Desktop: Annette Topholm ISSN (online): Kopiering og citat tilladt med kildeangivelse

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD-

INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD- 8. maj 2004 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf. 33557721 INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD- VIKLEDE LANDE Resumé: I perioden 1991 til 2001 er de disponible indkomster steget væsentligt

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND

SOCIAL ULIGHED I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND 13. oktober 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen, direkte tlf. 33557721/30687095 Resumé: SOCIAL ULIGHED I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig

Læs mere

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Større dødelighed blandt efterlønsmodtagere

Større dødelighed blandt efterlønsmodtagere Større dødelighed blandt efterlønsmodtagere Der er forholdsvis stor forskel på levetiden for efterlønnere sammenlignet med personer, der fortsætter i beskæftigelse. Mænd, der går på efterløn som 6-årig,

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Stigende social ulighed i levetiden

Stigende social ulighed i levetiden Analyse lavet i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed Der er store forskelle i middellevetiden for mænd og kvinder på tværs af uddannelses- og indkomstdannede og lavindkomstgrupper har kortere

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Fattigdom i Danmark Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Målt med OECD s fattigdomsgrænse, hvor familier med en indkomst på under 50 procent af medianindkomsten er fattige,

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Mange børn lever i fattigdom. Flere af de svageste. Skævt og dyrt skattestop

Mange børn lever i fattigdom. Flere af de svageste. Skævt og dyrt skattestop Nr. 2 - april 2008 Indhold side: # 02 # 04 # 06 # 08 # 10 # 12 Uligheden i Danmark er steget markant under VK-regeringen Den disponible indkomst i Danmark er gennemsnitligt steget med 2,4 procent fra 2001-2005.

Læs mere

I Danmark er der fattige børn under 5 år

I Danmark er der fattige børn under 5 år I Danmark er der. fattige børn under 5 år Antallet af fattige børn er steget betydeligt de sidste par år. I dag er der 64. børn under fattigdomsgrænsen. Knap en tredjedel af børnene er mellem og 4 år.

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Fordeling og levevilkår

Fordeling og levevilkår Fordeling og levevilkår 2007 AErådet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd AErådet 1 Udgivet af: AErådet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1. 1651 København V. Telefon: 3355 7710 Telefax: 3331

Læs mere

Middelklassen bliver mindre

Middelklassen bliver mindre Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Udvikling i social arv

Udvikling i social arv Januar 19 Projekt for 3F. Ulighed og fattigdom Udvikling i social arv Resume Selv om Danmark internationalt er kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse

Læs mere

De unge er blevet fattigere siden krisen

De unge er blevet fattigere siden krisen De unge er blevet fattigere siden krisen Indkomstforskellene mellem top og bund fortsætter med at vokse. Mens de rigeste oplever stadig stigende realindkomster, så falder realindkomsten for de fattigste.

Læs mere

De fattige har ikke råd til tandlæge

De fattige har ikke råd til tandlæge De fattige har ikke råd til tandlæge går væsentlig mindre til tandlæge, end andre personer gør. Fire ud af ti fattige har slet ikke været ved tandlæge i løbet af de seneste tre år. af chefanalytiker Jonas

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

Rekordmange børn er under fattigdomsgrænsen

Rekordmange børn er under fattigdomsgrænsen Rekordmange børn er under fattigdomsgrænsen De nyeste tal viser, at der i 216 var 48. etårs-fattige børn. Det er en stigning på. fattige børn på bare ét år, som er en rekordstor stigning. En stor del af

Læs mere

Tabel 1. Gennemsnitlig indkomst og formue for hele befolkningen i 2004, opdelt på boligsektor og opgjort i 2006 priser

Tabel 1. Gennemsnitlig indkomst og formue for hele befolkningen i 2004, opdelt på boligsektor og opgjort i 2006 priser Kapitel 2. Formueskellet mellem ejere og lejere er udvidet Der er kommet en meget stor forskel mellem ejernes og lejernes økonomiske situation. Fra 2001 til 2004 er uligheden i formuerne vokset markant

Læs mere

Stor ulighed blandt pensionister

Stor ulighed blandt pensionister Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.

Læs mere

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen vil kraftigt øge antallet af fattige i Danmark og vil næsten fordoble antallet af fattige børn. Det skyldes,

Læs mere

Kvinders andel af den rigeste procent stiger

Kvinders andel af den rigeste procent stiger Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

Fordeling & levevilkår

Fordeling & levevilkår Fordeling & levevilkår 00 Fordeling og levevilkår 2008 AErådet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd AErådet 1 2 Fordeling og levevilkår 2008 Forord Siden 2001 har uligheden været stigende i Danmark. Indkomstforskellen

Læs mere

Udvikling i fattigdom i Danmark

Udvikling i fattigdom i Danmark Udvikling i fattigdom i Danmark Målt ud fra en definition af relativ fattigdom er andelen af fattige steget markant i perioden 21-27. Fattigdommen er steget, uanset om man ser på alle fattige, fraregner

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner og datagrundlag Papiret gennemgår de tekniske baggrunde for valget af datagrundlag til AE s indkomstanalyser, herunder analyserne om fattigdom i Danmark.

Læs mere

Stor forskel i danskernes medicinforbrug

Stor forskel i danskernes medicinforbrug Stor forskel i danskernes medicinforbrug En ny undersøgelse af danskernes medicinkøb viser, at der er store forskelle på, hvilke grupper i samfundet der køber medicin, og hvilken slags de køber. For langt

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred

Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Uddannelse har mange positive effekter for den enkelte og for samfundet. Udover at være en god investering i forhold til løn og beskæftigelse, bliver sundhedstilstanden

Læs mere

Stor stigning i antallet af rige

Stor stigning i antallet af rige Antallet af rige personer i Danmark er steget voldsomt de seneste år, og der er nu omkring.000 personer, der har en disponibel indkomst, der er over dobbelt så stor som den typiske indkomst i Danmark.

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister

Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Gennem de senere år er fattigdommen i Danmark steget markant, men der er stor variation i andelen af fattige i de forskellige aldersgrupper. Pensionister

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING p:\gs\mb\studerende-mb.doc 1. september 2006 af Mikkel Baadsgaard dir. tlf. 33557721 STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING Den 8. august 2006 bragte Jyllandsposten tal fra SU-styrelsen, der blandt andet viste,

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Efter den rigeste procent i Danmark blev relativt hårdt ramt af faldende aktiekurser ovenpå finanskrisen, har de oplevet en rekordvækst i indkomsten

Læs mere

Uligheden i sundhed skærer igennem Danmarks storbyer

Uligheden i sundhed skærer igennem Danmarks storbyer Uligheden i sundhed skærer igennem Danmarks storbyer Lige muligheder i levevilkår handler ikke kun om økonomiske vilkår, men i lige så høj grad om muligheden for at leve med et ordentligt helbred. Analyserer

Læs mere

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,

Læs mere

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for

Læs mere

FORÆLDRENES SKOLEVALG

FORÆLDRENES SKOLEVALG 24. november 2005 FORÆLDRENES SKOLEVALG Af Niels Glavind Resumé: Det er en udbredt antagelse, at de bedste skoler er dem, hvor eleverne opnår den højeste gennemsnitskarakter. Som en service over for forældre,

Læs mere

Underklassens børn havner oftere selv i underklassen som voksen

Underklassens børn havner oftere selv i underklassen som voksen Underklassens børn havner oftere selv i underklassen som voksen Selv om Danmark internationalt er kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse man vokser

Læs mere

Flere fattige familier giver flere afsavn og dårligere muligheder for børnene

Flere fattige familier giver flere afsavn og dårligere muligheder for børnene 1 Flere fattige familier giver flere afsavn og dårligere muligheder for børnene Fra 2015 til 2016 faldt grænsen for, hvor lille ens indkomst skal være for at tilhøre landets 10 procent fattigste. De 10

Læs mere

Den sociale arv afspejler sig tydeligt i børns karakterer

Den sociale arv afspejler sig tydeligt i børns karakterer Den sociale arv afspejler sig tydeligt i børns karakterer Der er stor forskel på, hvordan børn klarer sig i folkeskolen alt afhængigt af, hvilket hjem de kommer fra. Deler man børnene op i socialklasser,

Læs mere

Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik

Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik Liberal Alliances forslag om en maksimal marginalskat på 40 pct. koster omkring 33 mia. kr. og har en meget skæv fordelingsprofil. De ti pct. rigeste

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Analyse 3. februar 2014

Analyse 3. februar 2014 3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan

Læs mere

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år 3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst

Læs mere

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier,

Læs mere

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Reformer af førtidspension og fleksjob Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer,

Læs mere

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning

Læs mere

ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen

ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen 3 ud af 4 unge uden uddannelse har stået stille i uddannelsessystemet i mindst tre år 10.000 ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen Mere end 200.000 unge har i dag ikke en uddannelse ud over folkeskolens

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Øget polarisering i Danmark

Øget polarisering i Danmark Mens antallet af rige og fattige stiger år for år i Danmark, så er middelklassen faldet. Siden 2001 er middelklassen faldet med omkring 100.000 personer. Samtidig er andelen af rige steget fra omkring

Læs mere

Kontanthjælpsreformerne skaber flere fattige børn

Kontanthjælpsreformerne skaber flere fattige børn 1 Kontanthjælpsreformerne skaber flere fattige børn Integrationsydelsen, 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet trådte i kraft i 2015 og 2016 og har reduceret indkomsten for nogle af landets svageste

Læs mere

Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere

Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Af de 25-årige unge med ufaglærte forældre, der bryder den negative sociale arv og får en uddannelse i dag, gennemfører over halvdelen en erhvervsuddannelse.

Læs mere

ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER

ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER Af analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon 20 92 84 40 September 2015 ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER Det er velkendt, at danskernes middellevealder er støt stigende. Beregningerne i dette

Læs mere

Incitamenter til beskæftigelse

Incitamenter til beskæftigelse Incitamenter til beskæftigelse Dansk økonomi er kendetegnet ved, at mange deltager aktivt på arbejdsmarkedet. Langt de fleste i de erhvervsaktive aldre er således i job. Der er dog også mennesker, som

Læs mere

Over hver femte ung uden uddannelse er ledig

Over hver femte ung uden uddannelse er ledig Over hver femte ung uden uddannelse er ledig I løbet af den økonomiske krise er ledigheden steget for alle aldersgrupper, men med en klar tendens til, at den er steget mest for de unge. De nyeste tal viser,

Læs mere

Økonomisk analyse: Stigende levetider for alle befolkningsgrupper. April 2017

Økonomisk analyse: Stigende levetider for alle befolkningsgrupper. April 2017 Økonomisk analyse: Stigende levetider for alle befolkningsgrupper April 7 Økonomisk analyse: Stigende levetider for alle befolkningsgrupper April 7 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer

Læs mere

Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom

Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Nye tal fra Finansministeriet understøtter de tendenser som både AE s og Eurostats tal viser: Fattigdommen stiger markant i Danmark. Ifølge tallene fra

Læs mere

Figur 1. Voksne københavnere opdelt på familieform ultimo

Figur 1. Voksne københavnere opdelt på familieform ultimo KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Besvarelse af uddybende spørgsmål fra Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen ang. lighedsudredning Sagsbeskrivelse Økonomiudvalget

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang

Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang Mens den rigeste procent har oplevet rekordhøj indkomstfremgang siden, så har indkomstfremgangen været rekordlav for alle andre indkomstgrupper i

Læs mere

Børnefattigdommen i storbyernes ghettoer er eksploderet på få år

Børnefattigdommen i storbyernes ghettoer er eksploderet på få år Børnefattigdommen i storbyernes ghettoer er eksploderet på få år Børnefattigdommen i København, Århus og Odense koncentreres i stigende grad i bestemte områder. Hårdest ramt er Gellerup i Århus, hvor hvert

Læs mere

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser, som følge af de skattepakker regeringen har gennemført i perioden fra

Læs mere

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Målt med OECD s fattigdomsdefinition er antallet af fattige i Danmark steget til 242.000 personer, når man udelader familier, hvor mindst én af forsørgerne

Læs mere

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ 18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

Effekt og Analyse Analyseteam

Effekt og Analyse Analyseteam Relativt fattige i Danmarks Statistik har som opfølgning på FN s bæredygtighedsmål om at reducere fattigdommen i 2018 udviklet et nyt mål for relativ økonomisk fattigdom. På baggrund af dette mål opgøres

Læs mere

Fordeling og levevilkår

Fordeling og levevilkår Fordeling og levevilkår 2006 AErådet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd AErådet 1 Udgivet af: AErådet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1. 1651 København V. Telefon: 3355 7710 Telefax: 3331

Læs mere

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale ved bedre integration

Stort beskæftigelsespotentiale ved bedre integration Stort beskæftigelsespotentiale ved bedre integration Gennem krisen har beskæftigelsesfaldet ramt ikke-vestlige indvandrere hårdere end danskere. Andelen af lønmodtagere blandt de 15-64-årige er således

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Flere fattige og udsigt til stor stigning

Flere fattige og udsigt til stor stigning Flere fattige og udsigt til stor stigning Fattigdommen stiger i Danmark. Fra 2002 til 2015 er antallet af fattige danskere mere end fordoblet fra under 20.000 til tæt på økonomisk fattige. Siden 2011 er

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

ARBEJDSKRAFTMANGEL INDENFOR SEKTORER OG OVER TID

ARBEJDSKRAFTMANGEL INDENFOR SEKTORER OG OVER TID 16. oktober 28 ARBEJDSKRAFTMANGEL INDENFOR SEKTORER OG OVER TID Hovedudfordringen de kommende par år bliver ikke generel mangel på arbejdskraft i den private sektor, men nærmere mangel på job. Opgørelser

Læs mere