Stofbrugere med børn hvad med de voksne?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stofbrugere med børn hvad med de voksne?"

Transkript

1 Stofbrugere med børn hvad med de voksne? Af Nanna W. Gotfredsen, jurist, Gadejuristen Gadevinkel-kommenteret beskrivelse af temamøde arrangeret af Dansk Selskab for Addiktiv Medicin, fredag d. 3. oktober 2003, København, publiceret (delvist) i Center for Rusmiddelforsknings Nyhedsbrev, nr. 3, Der er, og skal også være, stor opmærksomhed rettet mod (en kvalificering af) indsatsen for socialt udsatte børn, blev det indledningsvist konstateret af overlæge Thomas Fuglsang. For mange børn er i klemme; anbragte eller ej. Det gælder imidlertid her, som på så mange andre områder, at det naturligvis ikke er tilstrækkeligt, at midlerne er velmente, når de ikke også er egnede til at realisere målene. Eller værre endnu, måske endda virker kontra. At man med indsatsen reelt skaber mere af det man siger, man vil have mindre af. Man kan håbe, at det netop er dette paradoks tiden er i færd med at håndtere på mere adækvat vis. På den ene side har de senere års dokumentering af, at det rent faktisk ikke går de anbragte børn så godt som den, må man formode, gode, men under alle omstændigheder (tvangs-)fjernende, vilje havde som formål. På den anden side, hvilket er nok så relevant i en økonomisk begrænset virkelighed, truer en løbsk økonomi forbundet med det eksplosivt stigende antal anbringelser. Man kan håbe, at disse konstateringer hånd i hånd kan bidrage til en mere kvalificeret indsats til gavn for alle parter også forældrene. Senest har socialborgmesteren i København f.eks. annonceret et nyt projekt, Med familien i centrum, hvor det er hensigten, at man i højere grad netop vil inddrage familiens, og dennes netværks, egne ressourcer. Målet er, med en tidlig indsats baseret på en familieorienteret strategi, så vidt som overhovedet muligt at holde familien samlet. For der er jo også forældre bag de socialt udsatte børn. Forældre som ligeledes er i klemme. Hvad med dem? Får disse forældre de tilbud de har brug for? Får de dem i tide? Trykker de sig? Præsentation af to væsensforskellige tiltag var sat på dagsordenen; Familieambulatoriet for Stofafhængige i Københavns Kommune (Thoravej) og ForældreVinklen et forsøgsprojekt med tilbud om supervision i en frizone til forældre i KABS (Københavns Amts Behandlingscenter for Stofbrugere) afviklet Københavns Kommunes Familieambulatorium, Thoravej. Familieambulatoriet Thoravej, har eksisteret i 10 år og har et årligt budget på 8 mio. kr. Der er aktuelt indskrevet 83 klienter (hvoraf ca. 70 er i medicinsk behandling) og 75 børn som opholder sig i hjemmet (fordelt på 48 familier). Målet for behandlingen er, at hindre eller mindske skadevirkninger på børn forårsaget af forældrenes misbrug samt at bevare, eller forbedre, forældrenes fysiske, psykiske og sociale funktionsniveau nævnt flere gange i denne rækkefølge. Lederen beskrev behandlingen på Thoravej som et alternativ til anbringelse. Der er lange åbningstider og åbent alle ugens 7 dage. Om formiddagen almindeligt samvær, udlevering af medicin, individuelle samtaler med f.eks. psykolog, forskellige former for undervisning, herunder sprogundervisning til den fjerdedel af klienterne som er indvandrere, kunstterapi, systue, ad hoc projekter, f.eks. undervisning i konflikthåndtering og sportstilbud. Så er der børnebesøg og administrativt arbejde og sidst på dagen igen udlevering af medicin. 1

2 Den medicinske side af sagen blev præsenteret af Thoravejs lægekonsulent, Søren Haastrup, som beskrev samfundets krav til forældre med misbrug således: At misbruget er så meget under kontrol, at det kun i begrænset omfang påvirker forældreevnen og særligt for forældre i substitutionsbehandling gælder det så, at: indtagelsen af metadon foregår nogenlunde regelmæssigt og at sidemisbruget har en begrænset størrelse. Søren Haastrup bekendte sig overordnet til en skadesreduktionsstrategi, hvor f.eks. positive urinprøver som udgangspunkt imødekommes af højere doser, men slog også fast, at princippet om skadesreduktion i forhold til denne særlige målgruppe må suppleres med et krav om stabilitet. Tilstedeværelsen af fornøden stabilitet kontrolleres gennem krav om hyppigt fremmøde og omfattende anvendelse af urinprøve kontrol. De nævnte indgreb er dermed også de herskende sanktionsformer, dvs. krav om hyppigere fremmøde og/eller flere urinprøvekontroller. Det implicitte var faktisk det mest opløftende i denne del af fremlæggelsen og man kunne ønske, at temadagen havde haft deltagelse af de kommunale børnesagsbehandlere som i al deres uvidenhed er af den overbevisning, at f.eks. en metadonordination alene er ensbetydende med diskvalifikation som forælder. Det pædagogiske og det psykologiske arbejde rettes, her kun ganske kort fortalt, mod at forøge forældreidentiteten, så vidt muligt på bekostning af stofidentiteten samt mod varetagelse af den ambivalens som måtte opstå, af mange grunde, i denne proces. Sygeplejerskens kernefunktionsområder på Thoravej blev beskrevet som en undervisende funktion (prævention, sikker sex, smitterisiko mv.), koordinerende bindeled til det øvrige sundhedsvæsen, konsulentfunktion i forhold til børn, børnesygdomme mv., medicinering, vaccination (influenza og hepatitis B), almen sundhed (kostsamtaler, vægtkontrol, sårpleje og nada-akupunktur). På spørgsmål fra salen om oplevelsen af om der er noget som klienterne ikke fortæller eller beder om hjælp til, f.eks. ved injektionsskader, lød svaret umiddelbart nej. De klienter som kom til sygeplejersken med injektionsskader og bylder, var nemlig som regel også den gruppe som ikke har børnene hjemme, de dårligste. Kunne det forholde sig således, at de andre undlader at henvende sig, fordi de har for meget at miste? Således tegnede der sig tydelige konturer af den kontrollerende behandlingstradition, en tradition som, mig bekendt, kun en enkelt institution herhjemme, nemlig Ambulatoriet Stæren i København, med den herredømmefri kontakt har søgt opgør med. Med primære erfaringer fra et gadeperspektiv som gadejurist, hvor en del (alt for mange) stofbrugere giver udtryk for manglende tillid til behandlingssystemet baseret på egne, evt. også andres, negative erfaringer en mangel på tillid der synes proportionalt stigende med hvor meget stofbrugeren har at miste kunne man i fremlæggelsen af Thoravejs tilbud savne en indgående behandling af emnet: Hvordan håndtere det nødvendige dilemma der ligger i på den ene side at skulle etablere en behandlingsalliance, hvor alt kan siges og på den anden side varetage den kontrolfunktion som følger af den skærpede indberetningspligt, men vel også af netop den kontrollerende behandlingstradition? Det skal retfærdigvis nævnes, at den fremlæggende socialrådgiver, udover at beskrive lovgrundlaget og opgaver som udarbejdelse af anamneser, handleplaner og (varslede eller uvarslede) hjemmebesøg, tog på sig summarisk at berøre dilemmaet mellem på den ene side at præsentere klienterne for en behandling der sættes i relation til deres børn, og på den anden den skærpede indberetningspligt og kontrol- og vurderingsfunktionen. Dog kom problematikken til at fremstå som særligt relevant og faktisk afgrænset til tiden op til og i starten af indskrivningen. Formodningen er vel nærmere for, at dilemmaet kan være tilbagevendende relevant i takt med stofbrugerens omskiftelige tilværelse. 2

3 En anden problematik som det i øvrigt generelt ville klæde behandlingssystemet i det mindste at vedstå sig, men som også ved denne lejlighed kom til at stå uberørt hen, er spørgsmålet om at forstå det samme ved det samme. Den udbredte tilbøjelighed til at afkode alle mindre positive tanker, følelser, problemer som stof-relaterede finder en del stofbrugere forfejlet, misvisende og under alle omstændigheder som en underkendelse af alt det de også oplever at være. Flere beskriver direkte behandlingssystemet som værende ekstremt stof-fikseret og fortæller, at man oplever at ens behandlere er dette (langt) mere end man selv er. Ligeledes giver en del stofbrugere udtryk for, at de ikke selv oplever stofafhængigheden som deres egentlige eller primære problem, men mere som en løsning eller et symptom på egentlige problemer. Ofte som den bedste løsning de til dato har mødt. Når man ikke forstår det samme ved det samme i behandlingsrelationen, er risikoen for at gå galt af hinanden selvsagt overhængende. Opfatter stofbrugeren et stof evt. en medicinordination som en løsning, mens behandleren ser selve stofbrugen som et problem der skal løses, gerne ved opnåelse af stoffrihed, bliver tilgangen let og naturligt overordentlig angstprovokerende for stofbrugeren. Man forstår ikke det samme ved det samme. Stofbrugeren oplever behandlerens (i øvrigt formentlig) gode vilje til at fjerne et problem således, at behandleren vil fratage hans/hendes løsning og dette endda uden at stille noget andet og bedre i stedet. Man kan også opleve, at behandlere overfor stofbrugere eller på konferencer mv. omtaler f.eks. den overvågede urinprøve som en hjælp. Mange stofbrugere beskriver imidlertid selv samme som en underkendende, diskvalificerende og ydmygende kontrolforanstaltning udenfor behandlingsmæssig sammenhæng vel og mærke. Således har man givet behandlingssystemet to overordnede opgaver; nemlig at kontrollere og behandle i ét og samme regi og derved påført det et uomtvisteligt dilemma. Udfordringen for den psykosociale behandling under de aktuelle svære betingelser og som man på Thoravej også synes at tage op, om ikke på kontroversiel vis, så med rimeligt frisk mod må dermed være at tilstræbe en art balance. Man nævnte som eksempler herpå etablering af fællesskab i hverdagen og fastlæggelse af et fælles mål om at ville børnene det bedste som vægtende på den ene skål. Med kontrol- og vurderingsopgavens tyngde på den anden skål, ligner denne udfordring imidlertid mest en Sisyfos-opgave og forudsætter som et minimum, at man på alle måder forstår det samme ved det samme. Dertil kommer, at når man som f.eks. på Thoravej definerer betydning af misbrug som ensomhed, hemmeligholdelse, uforudsigelighed, isolation, konflikt, omsorgssvigt, kommer det til at fremstå aldeles utilstrækkeligt alene at betragte disse følger som isoleret stofrelaterede. De er nemlig noget andet og mere end det, i det de (også, måske endda især) relaterer sig til den førte politik samt det hermed forbundne aktuelt herskende menneskesyn. At konsekvenserne af den førte narkotikakontrolpolitik kan være og ofte er værre, end konsekvenserne af det indsatsen var tænkt som en beskyttelse imod, nemlig stofferne, er en problematik der er påpeget af mange. Med det vi gør, får vi mere af det, vi siger, at vi vil have mindre af. Det er da heller ikke mit indtryk, at kontrol- og vurderingsopgaverne er lige afholdte af alle behandlere. Mens man må fortsætte det bedst mulige arbejde under de aktuelle svære betingelser, kunne man lade sig inspirere af pligten til at protestere (Bjarne Lenau Henriksen) f.eks. mod den kontrollerende behandlingstradition og mod det menneskesyn som besværliggør disse menneskers tilværelse eller af en udvidet fortolkning af begrebet moral af anden grad. ForældreVinklen, et 1-årigt forsøgsprojekt i KABS. Selv om vi vel så småt er i færd med at lægge afstand til den kontrollerende behandlingstradition, især fordi den er svær at argumentere for, må man erkende, at den fortsat lever, endda i bedste velgående, når det f.eks. drejer sig om stofbrugende forældre. Erkendelse af det heri indbyggede 3

4 nødvendige dilemma og risikoen for, at det ofte indbyggede negative fokus på f.eks. stofbrugerens behov for forøgelse af forældrekompetencen er en åbenbar forudsætning for at blive bedre til at sikre og tilbyde en relevant indsats, bedre til at formulere og skabe nye metoder og redskaber. Det er fristende her at drage en parallel til straffeprocessen. Efter retsplejelovens regler har en sigtet person ikke pligt til at udtale sig, ligesom en person ikke har pligt til at afgive forklaring, hvis forklaringen vil udsætte ham/hende selv for straf eller tab af velfærd. Reglerne er ikke udtryk for, at man ikke kunne tænke sig at blive bekendt med den viden vedkommende sidder inde med, men snarere for at det ganske enkelt ikke giver mening at pålægge vidnepligt, når en person risikerer at inkriminere sig selv. Kunne man stille et parallelt spørgsmål på dette område? Er det realistisk at forestille sig, at det overhovedet er muligt at etablere en relevant behandlingsalliance, når den ene part herved kan risikere sanktion, herunder tvangsfjernelse af barn, indskrænkning af diverse hårdt tilkæmpede og højt værdsatte friheder mv.? Skyder man ikke sig selv i foden med en sådan tilrettelæggelse? Eksisterer der alternativer? På det spæde stadie havde også ForældreVinklen, et satspuljefinansieret supervisionstilbud til stofbrugere med børn, en målsætning om at øge forældrekompetencen. Dette forlod man imidlertid tidligt for at undgå at forudsætte, at forældrene havde brug for forbedring og dermed også undgå den implicitte kritik der ligger heri. I stedet ville man bygge på, at deltagerne selv stræbte efter at være gode forældre og give dem et terapeutisk rum, en frizone, der gav plads til de overvejelser og behov deltagerne selv var optagede af i forhold til deres børn, støtte dem heri og modarbejde tilbøjeligheden til snarere at se negative end positive sider af sig selv. Uden at anfægte den legitime samfundsopgave at kontrollere og vurdere forældreevnen ved mistanke om at børn lider overlast, tager projektet netop sit udgangspunkt i at selv samme opgave kan vanskeliggøre et tillidsfuldt og velfungerende samarbejde mellem forældrene og det system som er sanktionerende. Hvordan søge hjælp og være åben overfor dem der samtidig har magten til at diskvalificere og sanktionere ens forældreskab? Når det ikke er tydeligt, hvad det man siger, vil eller kan blive brugt til, vil valget at trække sig, trykke sig eller blot tale med uld i mund ligge ligefor. Især når man har meget at miste. Og til skade for alle parter. Især fordi det langt fra er sikkert, at det der ikke bliver sagt, er noget der ikke kan siges. Endvidere fremgår det af projektrapporten, at en frizone hverken er konkurrent eller fjende til det øvrige behandlingssystem. Tværtimod understreges det, at de forudsætter hinanden; frizonen kan kun fungere, hvis andre varetager den pålagte kontrol-, vurderings- og koordinerende opgave. Jo mere koordinering, des større behov for frizone og jo mere frizone, des større behov for koordinering. Her er det fristende at drage nok en parallel til strafferetten. Man kan alene straffes efter straffeloven, såfremt der (blandt øvrige betingelser) foreligger formel typicitet, hvilket betyder, at man har realiseret et allerede forinden præcist beskrevet gerningsindhold. De regler der gælder på dette område behandlingsområdet og ift at få lov til at fortsætte med at være forælder især er diffuse, stort set uskrevne, uigennemsigtige. En leder af en behandlingsinstitution har engang beskrevet denne uskrevne regulering således: Narkomanerne tildeles et klippekort. Et usynligt klippekort. De ved ikke præcist hvor mange klip de har, eller hvad der skal til for at blive klippet. Pludselig er kortet brugt op og så falder hammeren. I ForældreVinklen ønskede man at etablere en frizone, hvor alt kunne siges risikofrit og uden at der skulle bruges energi på at overveje, hvad det kunne betyde for systemets beslutninger i forhold til deltagernes rettigheder og billedet af dem som forældre. Det er en væsentlig pointe, at deltagerne valgte at bruge denne frihed til netop at behandle tanker og problemer i forbindelse med 4

5 forældreskab. Vel at mærke af en art, der burde have en naturlig og ufarlig plads i den almindelige behandling. Projektet var naturligvis ikke fritaget for den skærpede indberetningspligt, men man fik aldrig brug for at efterleve den. I øvrigt var der vandtætte skodder mellem projektet og deltagernes øvrige behandling. Der flød ingen oplysninger, andre end dem deltagerne selv måtte have lyst til at give behandlerne. En gang ugentligt mødtes de med to projektmedarbejdere, der begge havde psykologisk fundament og erfaringer fra den almindelige behandling hhv. familiebehandling, i en afdeling af KABS, som var fysisk adskilt fra det almindelige behandlingssystem. Man spiste brunch sammen, hvorunder dagens program allerede tog form eller blev indledt. I sin form af et udviklingsprojekt blev forskellige metoder og redskaber prøvet af. Herom henvises til de publicerede rapporter Det fremgår af evalueringsrapporten, at deltagerne gav udtryk for, at de i ForældreVinklen oplevede sig blandt ligestillede. En vigtig pointe var, at denne oplevelse af at være ligestillet ikke handlede om at være stofbruger, men derimod om at være forælder. Deltagelse i projektet blev derved en kærkommen og savnet lejlighed til at indtage en positiv identitet med ressourcer og muligheder, som identiteten som stofbruger, der opleves som stigmatiserende, ufuldstændig og negativt ladet, ikke rummer. For deltagerne udgjorde frizonen imidlertid mere end en kontrol- og vurderingsfri zone. Den var nemlig også oplevelsen af fravær af fordømmelse ikke kun fra det omgivende samfund, men også fra det almindelige behandlingssystem. I ForældreVinklen kunne man fremstå som et menneske med andre (positive) sider, her havde man frihed til at tale om alt, hvilket i meget vid udstrækning blev til friheden til at lade være med at tale om stof. Lykkedes det så at etablere en sådan frizone? Under forudsætning af at deltagerne oplevede sig mødt af anerkendelse fra de øvrige deltagere, så ser det sådan ud. Der er formentlig mange grunde til at enkelte ikke oplevede sig anerkendt og det som ligger lige for at foreslå ændret i konceptet er en inddeling af grupperne efter om man f.eks. har børn hjemme eller ej, da det især var sidstnævnte som ikke oplevede sig mødt med den nødvendige anerkendelse. Deltagernes bitre tidligere erfaringer med oplevede tillidsbrud og den opøvede evne i modstrategien, nemlig tavshed, tilbageholdenhed eller en spillen-spillet, betød dog, at de også i ForældreVinklen, især indledningsvist, var tilbageholdende. En tilbageholdenhed der viste sig f.eks. ved præsentation af nye metoder og øvelser. Evalueringsrapporten viser, at deltagerne ikke gav ikke slip, før man kunne overskue konsekvenserne af at give slip. Man havde den kedelige erfaring at alle tanker, vanskeligheder og problemer ureflekteret relateres til stof og oplevelsen af konstant fordømmelse ikke bare som stofbruger, men som menneske i den etablerede behandling. I øvrigt fremhæves at projektmedarbejderne oplevedes som ægte, som virkeligt interesserede og frizonen som decideret præmis for at kunne være fri for at tale om stof og fri til at fortælle alt om det nære og svære i forhold til barn, partnere, familierelationer, egen barndom, angst og bekymringer i et rum uden fordømmelse, hvor man følte sig set som et ligeværdigt menneske. Det er en væsentlig, men også bekymrende pointe, at deltagerne og behandlerne i det øvrige behandlingssystem anlægger modsatrettede perspektiver på frizonen og projektet. En indledningsvis positiv indstilling til projektet fra behandlerside forvandledes til skepsis og tilbageholdenhed (bl.a. med at visitere klienter til ForældreVinklen). Det særligt bekymrende er dels understregningen af at man ikke forstår det samme ved det samme det som af deltagerne ses som et gavnligt fristed, problematiseres af behandlerne af selv samme grunde dels, at man blev skeptisk og negativ endda uden sikker grund som en følge af de vandtætte skodder, men alene på diffus mistanke om, at nogle snød, fordi deltagelse i ForældreVinklen gav en fridag fra behandlingen (dvs. medicin med hjem 5

6 dagen før), mens behandleren ikke blev informeret om den enkeltes deltagelse eller ej. En behandler beskriver frustrationen med, at man jo er vant til at have fingrene med i bolledejen (sic!). En anden anke, der fremstår mere legitim end fravær af muligheden for at kontrollere og sanktionere, er den manglende mulighed for i den egentlige behandling at bygge videre på og profitere af det arbejde der blev gjort i ForældreVinklen. At deltager og behandler anlægger modsatrettede perspektiver siger imidlertid nok mere om parternes forhold til den behandling, ForældreVinklen har dannet kontrast til fremgår det ganske sigende af evalueringen. I en konstruktivt kritisk kultur ville behandlerne bruge denne oplagte anledning til at se på sig selv i forhold til at finde svaret på, hvorfor deltagerne ikke delagtiggjorde dem i begivenhederne i ForældreVinklen. Evalueringen peger på, hvad man nok kunne have en mistanke om forinden, at stofbrugere ikke kun lever et dobbeltliv i forhold til omgivelserne, men også i forhold til behandlingen og bør derfor give anledning til alvorlig eftertanke i det hele taget. Optimalt ville det selvsagt være, at den almindelige amtskommunale behandling kunne tilbyde en oplevet frizone. Ikke forstået som en frizone fra den fordømmende omverden, men som en frizone hvor man kan være sig selv, sige alt og blive rummet uden risiko. Dette ville forudsætte, at kontrol- og vurderingsopgaverne som minimum flyttes til og alene varetages i andet regi. En mere realistisk men også mindre god løsning her og nu er, at kontrollen nedtones markant og at de legitime emner defineres i videst mulige omfang. Her bør man erindre sig, at der også er udsatte børn i ikke-stofbrugende familier og at man her løfter kontrol- og vurderingsopgaverne også uden f.eks. at konferere med urin. Alternativet er, at der etableres flere frizoner ikke kun for forældrene, men for alle stofbrugere. For med det vi gør nu, er der meget der tyder på, at vi får mere af det vi siger, vi vil have mindre af. Midlerne er ikke egnede til at realisere målsætningerne snarere tværtimod. Både projektrapporten, ForældreVinklen vinkler og gode viljer i en frizone af Louise Grønbæk Østergaard og Mie Daverkosen og evalueringsrapporten, Mere end en stofmisbruger af Kathrine Louise Bro Ludvigsen (begge KABS 2003) er særdeles anbefalelsesværdige. Især kunne man have lyst til at fremhæve den konstruktivt kritiske kultur som er med igennem begge rapporter. En kultur, som formentlig har nemmere vilkår i et forsøgsprojekt, men som alle dele af området kunne have både gavn af og (langt) mere af. 6

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Specialambulatoriet Dagtilbud Opsøgende psykiatrisk team Psykiatrisk Center Sct.

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på rusmiddelområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 4 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Kvalitetsstandard, 101, Behandling af stofmisbrug

Kvalitetsstandard, 101, Behandling af stofmisbrug Kvalitetsstandard, 101, Behandling af stofmisbrug Overskrift Lovgrundlag Indhold Servicelovens 101: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde behandling af stofmisbrugere. Stk. 2. Tilbud efter stk. 1 skal iværksættes

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 30. april 2013.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 30. april 2013. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på stofmisbrugsområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 5 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 3. april 2004 fra Center for Narkotika Indsats, jf. L 175 bilag 4.

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 3. april 2004 fra Center for Narkotika Indsats, jf. L 175 bilag 4. Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl. Retsudvalget (L 175 - bilag 9) (Offentligt) Besvarelse af spørgsmål nr. 3-11 af 13. og 16. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende

Læs mere

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Lovgrundlag Det er kommunens pligt efter Lov om Social Service 101, at tilbyde behandling af stofmisbrug hos voksne borgere.

Læs mere

sagsbehandling ved ønske om frit lægevalg fra brugere, der aktuelt modtager behandling uden for KABS

sagsbehandling ved ønske om frit lægevalg fra brugere, der aktuelt modtager behandling uden for KABS Frit lægevalg sagsbehandling ved ønske om frit lægevalg fra brugere, der aktuelt modtager behandling uden for KABS Baggrund Folketinget har med virkning fra 1. januar 2015 ændret Sundhedslovens 142. http://www.ft.dk/ripdf/samling/20141/lovforslag/l34/20141_l34_som_vedtaget.pdf

Læs mere

Kvalitetsstandard. for social behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101. Albertslund Kommune. Februar

Kvalitetsstandard. for social behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101. Albertslund Kommune. Februar Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Albertslund Kommune Februar 2009 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 1. INDLEDNING... 2 2. LOVGRUNDLAG... 2 3. MÅLGRUPPE

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

Mere end en stofmisbruger

Mere end en stofmisbruger Mere end en stofmisbruger - ekstern evaluering af et tilbud til stofbrugere med børn udarbejdet af Kathrine Louise Bro Ludvigsen Behandlingscenter for Stofbrugere Københavns Amt 2003 FORORD Dette forord

Læs mere

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ Ny udgave TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ Idegrundlag Det kommunale tilbud, til mennesker med en psykisk lidelse på Ærø, bygger på den opfattelse, at enhver har ret til at være og blive

Læs mere

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS STOF nr. 4, 2004 Misbrugsprofil NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS Misbrugsprofilen blandt de nytilkomne i behandlingssystemet er under drastisk forandring. Hvilke konsekvenser skal det

Læs mere

Center for Social & Beskæftigelse

Center for Social & Beskæftigelse Center for Social & Beskæftigelse Kvalitetsstandard for rådgivning og stofmisbrugsbehandling Servicelovens 101 Stofmisbrugsbehandling er et gratis kommunalt tilbud til personer med et ønske om behandling

Læs mere

ForældreVinklen. - vinkler og gode viljer i en frizone. en projektrapport ved Louise Grønbæk Østergaard og Mie Daverkosen

ForældreVinklen. - vinkler og gode viljer i en frizone. en projektrapport ved Louise Grønbæk Østergaard og Mie Daverkosen ForældreVinklen - vinkler og gode viljer i en frizone en projektrapport ved Louise Grønbæk Østergaard og Mie Daverkosen Behandlingscenter for Stofbrugere Københavns Amt 2003 FORORD Dette forord retter

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Viggo Bækgaard, Vamdrupvej 10E, 2610 Rødovre mail: vb@boernogsamvaer.dk tlf. 40 83 19 20

Viggo Bækgaard, Vamdrupvej 10E, 2610 Rødovre mail: vb@boernogsamvaer.dk tlf. 40 83 19 20 Viggo Bækgaard, Vamdrupvej 10E, 2610 Rødovre mail: vb@boernogsamvaer.dk tlf. 40 83 19 20 Social og Indenrigsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Rødovre, den 13. august 2015 pr. mail familieret@sm.dk

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

Danmarks Idræts-Forbunds dopingudvalg. mod KENDELSE:

Danmarks Idræts-Forbunds dopingudvalg. mod KENDELSE: DIF s dopingnævn Den 221. marts 2011 JL Den 21. marts 2011 blev i sag nr. 2/2011 Danmarks Idræts-Forbunds dopingudvalg mod A afsagt sålydende KENDELSE: Danmarks Idræts-Forbunds dopingudvalg har indbragt

Læs mere

Basisuddannelse på Fyn

Basisuddannelse på Fyn STOF nr. 2, 2003 TEMA model; Fyns Amt Basisuddannelse på Fyn Det har været en udfordring at udvikle den nye faglige efteruddannelse i Fyns Amts Behandlingscenter. Her præsenteres de overvejelser der ligger

Læs mere

God, bedre, bedst Behandling September 2011

God, bedre, bedst Behandling September 2011 God, bedre, bedst Behandling September 2011 En spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt klienterne på Behandlingscenter Svendborg Baggrund og formål Spørgeskema undersøgelse er nr. 2 i rækken af undersøgelser,

Læs mere

Undersøgelse om unge hjemløse

Undersøgelse om unge hjemløse Undersøgelse om unge hjemløse Marts 2015 Vi har i Kirkens Korshær undersøgt, om antallet af unge hjemløse under 30 år på Kirkens Korshærs varmestuer og herberger har ændret sig, og fået indsigt i, hvad

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater Familierådgivningerne brugerundersøgelse Sammenfatning af resultater Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført i alle familierådgivninger i hele kommunen i perioden 15. februar til 15.

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold

Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold 1. Indledning...

Læs mere

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 191478 Brevid. 1129124 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik 29. oktober 2010 Dette notat

Læs mere

Målgruppe SUF Albertslund er et tilbud om støtte og behandling i egen bolig for:

Målgruppe SUF Albertslund er et tilbud om støtte og behandling i egen bolig for: Indledning SUF Albertslund er et socialpædagogisk støtte- og behandlingstilbud til unge mellem 18 og ca. 35 år med sociale, adfærds, personlige, psykiske og/eller psykiatriske problemer. SUF Albertslund

Læs mere

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne - til gavn for hele familien I Lænke-ambulatorierne ønsker vi at yde en sammenhængende og helhedsorienteret indsats overfor personer med alkoholproblemer. Derfor

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

MISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV

MISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV NARRATIV MISBRUGSBEHANDLING PÅ GRANHØJEN Hvem kan vi behandle? BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV Mennesker, som har en psykiatrisk lidelse, har ofte også et misbrug af euforiserende stoffer. Ofte bruges misbruget

Læs mere

Problematikker og FAQ vedr. Forældreansvarsloven

Problematikker og FAQ vedr. Forældreansvarsloven Baggrund Fælles forældremyndighed Det overordnede formål med indførelse af Forældreansvarsloven i januar 2007 var barnets bedste, og udgangspunktet blev herefter, at alle forældre skulle have fælles forældremyndighed

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

KVALITETSSTANDARD. For social behandling for stofmisbrug efter 101 i lov om social service

KVALITETSSTANDARD. For social behandling for stofmisbrug efter 101 i lov om social service KVALITETSSTANDARD For social behandling for stofmisbrug efter 101 i lov om social service Godkendt af Kommunalbestyrelsen 30-06-2011 Indholdsfortegnelse Indledning.... 4 1. Opgaver der udføres på stofmisbrugsbehandlingsområdet....

Læs mere

Ydelseskatalog Problematisk forbrug af stoffer og alkohol. Journalnummer: 27.00.00-A26-1-12

Ydelseskatalog Problematisk forbrug af stoffer og alkohol. Journalnummer: 27.00.00-A26-1-12 Ydelseskatalog Problematisk forbrug af stoffer og alkohol Journalnummer: 27.00.00-A26-1-12 0 Formål Rebild Kommune har valgt at arbejde samlet med misbrug som ét overordnet indsatsområde, hvor vi inkluderer

Læs mere

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine 2.0 Mediedækning Der er skrevet rigtig meget om angst, og derfor har det været nødvendigt for os at afgrænse vores søgning om emnet virkelig meget for at kunne overskue materialet. Vi har taget udgangspunkt

Læs mere

Kvalitetsstandard. Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling

Kvalitetsstandard. Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling Kvalitetsstandard Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag alkohol- og stofmisbrugsbehandlingsområdet... 3 2. Ydelser... 3 3. Målgruppen for alkohol-

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Kvalitetsstandard, Kvalitetsstandard, 141, alkoholmisbrug

Kvalitetsstandard, Kvalitetsstandard, 141, alkoholmisbrug Kvalitetsstandard, Kvalitetsstandard, 141, alkoholmisbrug Overskrift Lovgrundlag Indhold Sundhedslovens 141: Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere. Stk. 2. Alkoholbehandling

Læs mere

Når det er tilladt at være påvirket En undersøgelse af heroinbehandlingen i Danmark

Når det er tilladt at være påvirket En undersøgelse af heroinbehandlingen i Danmark Når det er tilladt at være påvirket En undersøgelse af heroinbehandlingen i Danmark Katrine Schepelern Johansen Post.doc Institut for Antropologi Københavns Universitet Dias 1 Hvad er heroinbehandling?

Læs mere

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 2014 1 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere

Læs mere

BØRN 20 Nr. 14. 1999

BØRN 20 Nr. 14. 1999 BØRN 20 Nr. 14. 1999 Forældremyndighed Af Karsten Larsen En skilsmisse bør defineres først og fremmest som en social begivenhed. har to forældre Er der børn med i spillet, bør der være tvungen rådgivning

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Alternative overnatningsformer - 110 Opgørelse over køn, alder for den gruppe af Aabenraa borgere, som har opholdt sig mere end 30 dage på 110 bosted. Periode

Læs mere

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Indhold

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Indhold Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Maj 2013 Indhold 1.

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

Rehabilitering. Resultat og forankring af indsatsen afhænger af, om borgeren

Rehabilitering. Resultat og forankring af indsatsen afhænger af, om borgeren 8 l ergoterapeuten l maj 2005 i sundhed Patienten i centrum. Det plejer at være et plus-ord. Men med tilføjelsen Patienten har ansvar for sin behandling og ret til selvbestemmelse, risikerer tankegangen

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune. Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30

Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune. Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune aflagt tilsynsbesøg på Holbølls Minde

Læs mere

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Juli 2010 Baggrunden for en alkoholpolitik Man anslår, at ca. 225.000 børn/unge i Danmark vokser op i familier med alkoholmisbrug (Kilde: Børn bliver også

Læs mere

360 feedback kompetenceanalyse

360 feedback kompetenceanalyse 360 feedback kompetenceanalyse Ekspert kompetencerapport og interviewguide Janus Mikkelsen Slotmarken 18, 1.th. DK-2970 Hørsholm T + 45 70 20 33 20 I www.summitconsulting.dk E Info@summitconsulting.dk

Læs mere

Ungebehandlingen Sofiehuset

Ungebehandlingen Sofiehuset Ungebehandlingen Sofiehuset - Målgruppe, metode og behandlingskoncept Indhold 1 Værdigrundlag... 1 2 Målgruppebeskrivelse... 1 3 Metode og redskaber... 1 3.1 UngMap... 2 3.2 ASI... 2 3.3 Den Motiverende

Læs mere

Gang på gang må vi dog erfare, at indsatsen rummer mange vanskelige afvejninger og balanceringer mellem forskellige fordele og ulemper.

Gang på gang må vi dog erfare, at indsatsen rummer mange vanskelige afvejninger og balanceringer mellem forskellige fordele og ulemper. INVITATION til Seminar - om faglige balancegange og afvejninger i indsatsen til gravide kvinder med stofproblemer De fleste professionelle drømmer om at kunne hjælpe den gravide kvinde med stofproblematikker

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune Bekendtgørelse om kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug i medfør af 139 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Lærervejledning til Alkoholproblemer i familien

Lærervejledning til Alkoholproblemer i familien Lærervejledning til Alkoholproblemer i familien Hvordan er emnet relevant i skoleundervisningen? Unge fra familier med alkoholproblemer er på mange måder en glemt og nedprioriteret gruppe. TUBA, Terapi

Læs mere

Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor

Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor STOF nr. 23, 2014 SÅ VENDER VI KAJAKKEN Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor Paradoks: Fordi grønlændere indgår i rigsfællesskabet, bliver de tilbudt mindre hjælp til at integrere sig i Danmark

Læs mere

Samarbejdsaftalens rammebeløb er baseret på nuværende lovgivning. Borgere i 110 tilbud eller personer i afgiftningsregi, er uden for denne aftale.

Samarbejdsaftalens rammebeløb er baseret på nuværende lovgivning. Borgere i 110 tilbud eller personer i afgiftningsregi, er uden for denne aftale. Samarbejdsaftale mellem Nordsjællands Misbrugscenter og Frederikssund Kommune om behandling af alkohol- og stofmisbrugere i Frederikssund Kommune gældende i 2015 Baggrund og formål Frederikssund Kommune

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning.

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Virksomhedsplan for Bofællesskabet Højbo 2014 1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Til bofællesskabet er der tilknyttet

Læs mere

Slip kontrollen, lad brugerne styre

Slip kontrollen, lad brugerne styre STOF nr. 21, 2013 Slip kontrollen, lad brugerne styre - I MotivationsHuset i Esbjerg er det brugerne, som styrer deres egen behandling. Det gør de ved at anvende Byggeklodsmodellen, der er en enkel måde

Læs mere

Center for rusmiddel og forebyggelse

Center for rusmiddel og forebyggelse Center for rusmiddel og forebyggelse. Et fælles kommunalt driftstilbud.....i en tid med nærhed og selvforsyning som væsentlige principper for den kommunale tilbudsvifte. Grundforudsætninger i kunde leverandører

Læs mere

Anmeldt tilsyn Behandlingscenter Svendborg, Voksenafdelingen, Svendborg Kommune. Tirsdag den 24. november 2009 fra kl. 08.30

Anmeldt tilsyn Behandlingscenter Svendborg, Voksenafdelingen, Svendborg Kommune. Tirsdag den 24. november 2009 fra kl. 08.30 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn Behandlingscenter Svendborg, Voksenafdelingen, Svendborg Kommune Tirsdag den 24. november 2009 fra kl. 08.30 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune aflagt tilsynsbesøg

Læs mere

Slip kontrollen lad brugerne styre

Slip kontrollen lad brugerne styre selvbyg Slip kontrollen lad brugerne styre I MotivationsHuset i Esbjerg er det brugerne, som styrer deres egen behandling. Det gør de ved at anvende Byggeklodsmodellen, der er en enkel måde at sikre brugerindflydelse

Læs mere

Aktuel lovgivning. Kun den voksne med alkoholproblemet har et lovkrav på at blive behandlet for alkoholproblemet

Aktuel lovgivning. Kun den voksne med alkoholproblemet har et lovkrav på at blive behandlet for alkoholproblemet Strategi for familieorienteret alkoholbehandling i Danmark Barnet og Rusen 2014 Sandefjord d. 24.09.14 Kirsten Mundt, projektleder Sundhedsstyrelsen Ill. Pia Thaulov Ill. Pia Thaulov Aktuel lovgivning

Læs mere

Den værdiskabende bestyrelse

Den værdiskabende bestyrelse Af cand. merc. Halfdan Schmidt, CMC, Konsulent i Udviklingsledelse Halfdan Schmidt LedelsesRådgivning ApS Den værdiskabende bestyrelse Det at sidde i en bestyrelse er et krævende og betroet job, der kræver

Læs mere

Respekt omkring den vanskelige samtale resultat af undersøgelse

Respekt omkring den vanskelige samtale resultat af undersøgelse Respekt omkring den vanskelige samtale resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af håndtering og erfaringer

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Ad1) Hvor mange afslag til døgnbehandling giver rådgivningscenteret

Ad1) Hvor mange afslag til døgnbehandling giver rådgivningscenteret Henrik Appel Esbensen MB Rådhuset, 1599 Kbh. V Dato: 16.6.2010 Sagsnr.: 2010-86079 Dok.nr.: 2010-392372 Kære Henrik Appel Esbensen Tak for din henvendelse af 8. juni 2010, hvor du stiller følgende spørgsmål

Læs mere

KVALITETSSTANDARD For social behandling for stofmisbrug efter servicelovens 101

KVALITETSSTANDARD For social behandling for stofmisbrug efter servicelovens 101 KVALITETSSTANDARD For social behandling for stofmisbrug efter servicelovens 101 Social- og Sundhedsudvalget, den 27. oktober 2014 Jr. nr. 27.36.04P27-0001 Indledning... 3 1. Opgaver der udføres på stofmisbrugsområdet...

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Fyns Amts Observa/ons- og Behandlingshjem Behandlingsafdeling for 0-2 årige

Fyns Amts Observa/ons- og Behandlingshjem Behandlingsafdeling for 0-2 årige Fyns Amts Observa/ons- og Behandlingshjem Behandlingsafdeling for 0-2 årige Fyns Amts Behandlingscenter/Rusmiddelcenter Odense Projektansvarlig Børn i familier med stofmisbrug Projektleder Styrket indsats

Læs mere

Skrivelse om at holde rusmidlerne ude af behandlingsmiljøet

Skrivelse om at holde rusmidlerne ude af behandlingsmiljøet Skrivelse om at holde rusmidlerne ude af behandlingsmiljøet Til dig som vil i behandling på behandlingsafdelingen SØ i Statsfængslet i Nyborg Er du med på en helt ny deal? Disse linjer er skrevet til dig,

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive

Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive Januar 2015 Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive Indledning Formålet med kvalitetsstandarden er at gøre det tydeligt, hvilke tilbud du kan få i Skive Kommune. Kvalitetsstandarden beskriver også

Læs mere

Intet om dem det handler om, uden dem det handler om. KABS Vejle 19. marts 2013

Intet om dem det handler om, uden dem det handler om. KABS Vejle 19. marts 2013 Intet om dem det handler om, uden dem det handler om KABS Vejle 19. marts 2013 Min baggrund Uddannet socialrådgiver Afdelingsleder i MotivationsHuset Er medopfinder af byggeklodsmodellen, som er en enkelt

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Behandlingscenter Svendborg, ungeafdelingen, Svendborg Kommune. Torsdag den 19. november 2009 fra kl. 09.00

Anmeldt tilsyn på Behandlingscenter Svendborg, ungeafdelingen, Svendborg Kommune. Torsdag den 19. november 2009 fra kl. 09.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Behandlingscenter Svendborg, ungeafdelingen, Svendborg Kommune Torsdag den 19. november 2009 fra kl. 09.00 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune aflagt tilsynsbesøg

Læs mere

Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge. - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg

Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge. - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg

Læs mere

PSYKOLOGHUSET CLEMENS. - psykologisk klinik for udsatte børn, unge og familier

PSYKOLOGHUSET CLEMENS. - psykologisk klinik for udsatte børn, unge og familier PSYKOLOGHUSET CLEMENS - psykologisk klinik for udsatte børn, unge og familier PSYKOLOGHUSET CLEMENS Indehavere: Anne-Marie Thuesen og Signe Rakel Hein autoriserede psykologer Adresse: Schacksgade 4 1365

Læs mere

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Lov nr. 534: Præcisering af ansvarsforholdene i folkeskolen. Engesvang skoles værdiregelsæt indeholder følgende: 1) Indledning, opbygning, indhold 2) Skolens værdigrundlag,

Læs mere

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141 Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141 1. Lovgrundlag Sundhedslovens 141 kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere Stk.

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

Godkendt af Voksen- og Plejeudvalget på møde den 24.11.2011 og af Kommunalbestyrelsen på møde den 13.12.2011. Acadre dok. 81087-12

Godkendt af Voksen- og Plejeudvalget på møde den 24.11.2011 og af Kommunalbestyrelsen på møde den 13.12.2011. Acadre dok. 81087-12 Kvalitetsstandard for Norddjurs kommunes tilbud om behandling af borgere over 18 år med stofmisbrug jvf. lov om Social Service 101 samt alkoholmisbrug jvf. Sundhedslovens 141 Godkendt af Voksen- og Plejeudvalget

Læs mere

Lønsamtalen - et ledelsesværktøj

Lønsamtalen - et ledelsesværktøj 1. Introduktion Dansk Erhverv har udarbejdet dette værktøj, som tilbyder vejledning i at gennemføre en konstruktiv lønsamtale. Værktøjet kan således anvendes som henholdsvis inspiration eller checkliste

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

Kvalitetsstandard for rusmiddelbehandling i Hedensted Kommune

Kvalitetsstandard for rusmiddelbehandling i Hedensted Kommune Kvalitetsstandard for rusmiddelbehandling i Hedensted Kommune Kvalitetsstandard for behandling af voksne borgere over 18 år med stofmisbrug baseret på Servicelovens 101, og alkoholmisbrug baseret på Sundhedslovens

Læs mere

I det følgende præsenteres Ikast-Brande Kommunes serviceniveau for indsatsen for borgere over 18 år med misbrug af rusmidler.

I det følgende præsenteres Ikast-Brande Kommunes serviceniveau for indsatsen for borgere over 18 år med misbrug af rusmidler. 1 Forord I det følgende præsenteres Ikast-Brande Kommunes serviceniveau for indsatsen for borgere over 18 år med misbrug af rusmidler. Serviceniveauet er vedtaget af Byrådet og skal samlet set være med

Læs mere

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard For Lov om social service 108 Længerevarende botilbud Vedtaget af Byrådet, d. 22. marts 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag for tilbud...

Læs mere

Amanda Kollegiet Ågerupvej 66 2750 Ballerup tlf.70272526

Amanda Kollegiet Ågerupvej 66 2750 Ballerup tlf.70272526 Juni 2011 Ungdomsproblemer.dk tilbyder et kollegielignende opholdssted efter servicelovens 142,6 tilbud. Der er plads til fire unge. Tilbuddet kan både benyttes af kommuner såvel som private. Indholdsfortegnelse:

Læs mere

HR-organisationen på NAG

HR-organisationen på NAG 2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser

Læs mere

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed i ældreplejen Om Kurset Etnisk mangfoldighed i ældreplejen Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er et kursus udviklet i samarbejde mellem

Læs mere