Fig. 1. Magleby. Ydre, set fra Sydøst. MAGLEBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fig. 1. Magleby. Ydre, set fra Sydøst. MAGLEBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED"

Transkript

1 Fig. 1. Magleby. Ydre, set fra Sydøst. H. M MAGLEBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken, der kaldtes S. Laurentii, hvis Billede endnu 1755 fandtes bag Alteret (sml. S. 942), nævnes i Roskildebispens Jordebog o uden Jordtilliggende og svarede en Afgift paa 2 Mark 1. Den tilhørte senere Borreby, men gik over til Selveje 21. Juli I Indberetningen 1755 fortæller Præsten, at der paa en gammel Dør af Eg»ved den norder Side af Taarnet, hvor Vaabenhuus og Indgang til Kirken fordum har været«, skal have staaet Aarstallet 977,»hvilket gamle Bønder fortæller at skal være læst 999«, der skulde være Kirkens Bygningsaar,»og samme at være relateret fra Braband ved en gammel Munk«. Kirken ligger paa et jævnt bølget Terræn men hævet over den Øst og Nord herfor liggende By. Kirkegaarden er udvidet mod Øst, men har til de andre Sider Munkestensmure, i Vest og Nord middelalderlige. I den gamle Kirkegaards Nordøst-Hjørne ligger en lille Bygning, hvis søndre og vestre Mur delvis er af Munkesten i Munkeskifte, oprindelig Kirkelade, af Admiral Klaus Daa indrettet til et Hospital for 15 Almisselemmer 2. Nu er den hvidtet og har teglhængt Valmtag. Paa den nyere Nordgavl staar i Jærnankre Aarstallet for en Ombygning, 1758, sammen med forskellige nu omflvttede Navnebogstaver 1a. Bygningen bestaar af Kor og Skib i Overgangsstil med seks gotiske Tilbygninger: Vestforlængelse af Skibet, Sakristi paa Korets Nordside, Forlængelse af Koret mod Øst, Vaabenhus foran Syddøren, Vesttaarn og Nordkapel (nu Lighus), samt Materialhus paa Skibets Nordside, øst for Kapellet, fra 1863.

2 938 VESTER FLAKKEBJERG HERRED Fig. 2. Magleby. Plan. 1:300. Maalt af C. G. Schultz Af det oprindelige Anlæg, fra o. 1250, er Skibets og Korets Langmure samt det nedre af Triumfgavlen bevaret, medens Skibets Vestgavl og Korets Østgavl helt er nedrevne ved de senere Omdannelser. Disse ældste Dele er af Munkesten (Størrelse: cm; fem Skifter: 51 cm), hvorimellem enkelte Steder forekommer Kridtsten. Paa Koret, der er usædvanlig langt og muligvis forlænget allerede i romansk Tid, er bevaret Rester af en Sokkel, dannet af et Kridtstensskifte med kvartrundt Led (Fig. 3). I Vaabenhuset staar en ubetydelig Rest af en lignende Munkestenssokkel paa Skibet. Murene har, før Tilbygningerne opførtes, været dækkede af jævne Pudslag, udvendig grovt og kornet af den sædvanlige romanske Art. Kirken har været usædvanlig lav, Skibet kun o. 3,35 m over Sokkelhøjden, altsaa ialt o. 3,75 m over det omliggende Terræn. Paa det oprindelige Skibs Nordside ses en rundbuet, 94 cm bred og o. 210 cm høj, oprindelig Dør med Fladskifte af krumme Løbere uden om det sædvanlige Halvstens Stik, nu tilmuret med Munkesten. En nyere Støttepille dækker Syddørens Plads. I Korets Sydmur er bevaret et lavtsiddende, med Munkesten tilmuret, svagt tilspidset, smiget Vindue, cm. Dets Buetop s Mur, dets Underkant 10 Skifter over Sokkelen. Skibet har ikke bevaret noget af sine oprindelige Vinduer. Korbuen er nu spidsbuet, høj og bred og næppe oprindelig, men den har paa den nordre Side af Buen bevaret en Sokkel med et kvartrundt Led mellem to retkantede Fremspring (Fig. 3). Over Buen ses Overkanten af den oprindelige Mur som et Afsæt, o. 4 m over Gulvet. Her har en Loftsbjælke ligget.

3 MAGLEBY KIRKE 939 Fig. 3. Magleby. Sokkel-Profiler. 1:10. Tilvenstre Korets Nordside, tilhøjre Korbuens Nordside (S. 938). Maalt af C. M. Smidt Gotiske Omdannelser og Udvidelser. Den oprindelige Kirke er, formodentlig allerede o. 1300, blevet forhøjet med o. 10 Skifter (Stenmaal ,5 cm; fem Skifter: 53 cm). Ved Forhøjelsen har Skibet faaet nye, højtsiddende Vinduer, slanke, fladbuede, ikke smigede, men vistnok falsede. Et saadant Vindue, der tydelig ses at være oprindeligt i Murens øvre Del men brudt igennem den nedre, staar over det nuværende moderne Nordvindue, tilmuret med Munkesten efter Overhvælvningen, 70 cm bredt og mindst 162 cm højt. Dets Stik sidder umiddelbart under Gesimsen. Over de to Sydvinduer ses Spor af lignende Vinduer. Ved samme Lejlighed er Taggavlen mellem Kor og Skib ommuret; den har en oprindelig Dør, som i Vestsiden er anbragt i et firkantet Blændingsfelt, Stikket er fladbuet men med Ryg. Murforhøjelsen har udvendig ikke staaet pudset, derimod har den indvendig glat Pudslag. Paa et Tidspunkt, der ikke ligger fjernt fra denne Forhøjelse, men som ikke kan være helt samtidigt (Skellet i Murværket gaar helt op), er den forhøjede Vestgavl nedrevet og Skibet forlænget mod Vest. Materialet er en Blanding af Munkesten og Kridtsten, Munkestenene tildels af en mærkelig bred Type (16,5 17 cm), der mulig oprindelig er bestemt til Hvælvingsten. Ved Tilbygningen blev Dørene flyttede mod Vest; de er begge nu omdannede, men har siddet i det østligste Stykke af det nye Parti. Over Syddøren ses fra Vaabenhusloftet et i Lysningen tilmuret, udvendig falset Vindue. De ydre False er dækket af høje Fladbuer, medens derimod selve den fremspringende Lysningskant, der er muret af kantsatte Sten, synes at have haft Trekløverbue med spids Midtbue. I sidste Halvdel af 1300 erne er derefter det forlængede Skib dækket med tre Fag Hvælvinger, der har Rundstave langs Kappekanterne og ikke-omløbende Kragbaand med nedadvendende Hulkant paa Vægpillerne. Paa Oversiden er Kapperne meget lidt indskaarne, men iøvrigt murede paa almindelig gotisk Maade; der er ingen Overribber. Af noget yngre Type er det oprindelige Kors to Hvælvingsfag, men det fremgaar af Kalkmalerierne (S. 941), at de maa være indbygget senest o De er af almindelig gotisk Karakter med kun halv Sten fremspringende Skjoldbuer og Helstens Mellemgjord, ingen Overribber, men ret stærkt buklede Kapper. I det østre Fags Sydside en muret Bænk. Senere end Overhvælvningen er Korgavlen nedrevet og Koret forlænget mod Øst. Korforlængelsen er som de øvrige gotiske Tilbygninger af Munkesten og dækkes af en samtidig, skjoldbueløs, almindelig Krydshvælving, der

4 940 VESTER FLAKKEBJERG HERRED har Halvstens Overribber med Trinsten og en Helstens Bue mod Korets oprindelige østre Skjoldbue. I alle tre Vægge er der store spidsbuede Blændinger. Om det ny Sydvindue ligesom omkring de tilsvarende Vinduer i det oprindelige Kor ses fladbuede Stik af ældre Vinduer. Derimod har der intet Østvindue været. Østgavlen har syv Kamtakker og syv falsede Højblændinger, hvis ydre Stik er spidsbuet, medens det indre er aftrappet. Sakristiet dækker den østligste Del af det oprindelige Kors Nordside og kan efter sin Beliggenhed tænkes at være ældre end Østforlængelsen. Efter deres hele Karakter maa de dog være fra omtrent samme Tid. Paa det nuværende Østvindues Plads har der maaske oprindelig været en Dør, medens Norddøren og Døren til Koret begge er nyere. Taggavlen har syv Kamtakker og syv spærstikdækkede Højblændinger. Det samtidige, almindelig gotiske Krydshvælv har Halvstens Overribber med Trinsten og kun Skjoldbue spidsbuet og Halvstens mod Koret. I Øst og Vest store spidsbuede eller rundbuede Blændinger. Taarnet har i nederste Stokværk en samtidig Krydshvælving med Helstens Overribber af Sten paa Kant. I Skibets Vestgavl, hvis øvre Del er nedbrudt, er der aabnet en spidsbuet Arkade, hvis Kridtstens Kragbaand har Rundstav i Overkanten. I hver af de tre andre Vægge er der en stor, spidsbuet, falset Blænding, den vestre med nyt Vindue. Mod Nord er i Blændingens Bund muret en mindre Blænding med trekoblet Spidsbue, delt af korte Halvstens Hængestave (sml. Tjæreby, S. 926). Det samtidige, lidet fremspringende Trappehus paa Nordsiden er af almindelig sengotisk Karakter med fladbuede Døre. I Mellemstokværket spidsbuede Spareblændinger i de fri Mure, den vestre med fladbuet Vindue (Støttepille midt i Buen). Klokkestokværket har fladbuet Lydhul mod Nord og Syd, spidsbuet mod Øst og Vest, alle indvendig siddende i fladbuede Blændinger. Taggavlene er nymurede, med en enkelt Glug og Topog Fodtinder siges, at Taarnets Sydside»er af Grunden opbygget nye for een 76 Aar siden af Etatsraad Ramels Enke, Fru Mette Rosenkrantz«. Nordkapeltet, oprindelig Vaabenhus, er muret af Munkesten i uregelmæssigt Munkeskifte, men stærkt omdannet, dels 1751, da det af Kammerherre Berregaard indrettedes til Gravkapel (nævnt 1755), dels i 1860 erne, hvilket Aarstal findes i Murankre paa Vestsiden. Gavlfeltet er nymuret, Vinduet og Dørene i Gavlen og ind til Kirken ligesaa, og der er indbygget to Krydshvælv af gule Mursten. I Kapellets Gulv er fundet en mønstret *Gutvflise fra 1200 erne; nu i Nationalmuseet. Vaabenhuset er ligeledes stærkt ommuret i nyere Tid. Døren og alle Vinduer er nye og ligeledes den syvtakkede glatte Gavl. Hver af Væggene har to oprindelige, fladbuede Blændinger, de vestre nu tilmurede. Bjælkeloftet har oprindelig, som Afsæt i Murene viser, ligget betydelig lavere end nu. Skibets Tagværk er af gammel Eg, af middelalderlig Krydsbaandstype.

5 MAGLEBY KIRKE 941 Fig. 4. Magleby. Kalkmalerier i Korets vestre Hvælv. Østkappen (S. 941). E. Rothe 1906 Ellers er Kirkens Tagværker helt nye. I Korforlængelsens Østgavl ses dog Aftryk af et Tagværk af Dragerstolstype med Tagstol og to Lag Hanebaand. Hele Kirken er hvidtet ud- og indvendig og hængt med Vingetegl. Glasmalerier. I Korets Sydvindue fandtes (1755) to Vaaben (sml. Stolestader), det ene»med tre sorte Egern og adskillige Kulører: grønt, rødt«, gult og derunder, med Versaler:»Jahan Friis til Hesselager Ferne«og under det andet Vaaben med tre Roser i blaat og rødt Felt:»Jahan Friis til Hesselager«. Sidstnævnte Vaaben, Brockenhuus, var hans mødrene. Johan Friis ejede Borreby KALKMALERIER I 1906 blev i Korets to ældste, vestlige Hvælvinger afdækket Kalkmalerier 3 fra senest o. 1400, malede paa det kun een Gang hvidtede Pudslag og følgelig praktisk talt samtidige med selve Hvælvene. Malerierne blev senere atter overhvidtede, da der ikke kunde tilvejebringes betryggende Ordning af Opvarmningsforholdene. Figurfremstillingerne var følgende. I Vesthvælvets Østkappe: Den hellige Nadver (Fig. 4). I Sydkappen: Judas købslaar med Ypperstepræstens Tjenere og Befalingen udstedes til Jesu Fængsling. I Vestkap

6 942 VESTER FLAKKEBJERG HERRED pen: Jesu Bøn i Gethsemane Have og hans Fængsling. I Nordkappen: Jesus for Pilatus og Peter afhugger Malchus Øre. I det mellemste Korhvælvs Sydkappe: Korsfæstelsen. I Nordkappen: Opstandelsen. Ogsaa i de to andre Kapper har der været Malerier, som tidligere har været afdækkede uden at der haves nogen Oplysning om, hvad de forestillede. I de fleste Kapper fandtes svævende Engle over Figurscenerne. Ornamentikken indtog en ret underordnet Plads; paa Ribberne Tværbaand eller Zigzagstriber, i Ribbekrydsene og over Buetoppene store Egebladduske, og Krabber langs ad Buerne. Bundfladen i Kapperne var mønstret med Rosetter. Farverne var rødbrunt, okkergult, sort, graat, grønt og dekomponeret rødt (Mønje). Efter den kunstneriske Stil og de fremstillede Dragttyper m. m. maa Billederne henføres til o. 1375, men i Betragtning af deres forholdsvis ringe kunstneriske Kvalitet kan de tænkes først at være udført et Par Aartier senere. INVENTAR Alterbordet er nyt, af Brædder; men under Altertavlen staar Panelværk med enkle, profilerede Fyldinger, hvorpaa Rester af sortmalede Versaler paa graa Grund; sikkert fra 1700 erne. Altertavlen (Fig. 6) bestaar af Midtskabet, cm, fra en trefløjet, sengotisk Altertavle fra o Hovedfeltet indeholder en reliefskaaret Fremstilling af Korsfæstelsen samt talrige Figurer. Kristi Blod opfanges af Engle med Kalke; Røvernes Sjæle bortføres i et lille Barns Skikkelse af en Engel og en Djævel. Ved Korsets Fod er (Fig. 7 8) fremstillet Jomfru Maria, Johannes og Kvinderne, en Skriver, terningkastende Bødler og væbnede Ryttere. De tre Kors, af glatte Lister, og Blodstraalerne, af Staaltraad, er nye. Tavlen har foroven kølbueformede Baldakinnedhæng og krones af en Bladfrise. I de svagt rundede Smalfelter paa hver Side af Midtfeltet staar under hjørnebøjede Kølbuebaldakiner fire Figurer, de øvre paa gotisk profilerede Konsoller: Katharina, Laurentius (Risten er ny), Barbara og Stefanus (med tre Sten). Paa Fodstykker ved Siden af Tavlen staar Figurer af Peter og Johannes Evangelist, 70 cm høje, fra den gamle Tavles Fløje stod i Fløjene»adskillige af Apostlerne, som og de fire Evangelister med deres Navne«. Forneden har Tavlen et Indskriftfelt med gamle Minuskler (sml. Eggeslevmagle S. 783), hvide paa sort Grund:»O vos om(n)es, qui tra(n)sitis per viam, attendite et videte, si est dolor similis sicut dolor meus«(»o, alle I, som gaar forbi, bemærk og se, om der er en Smerte, som kan lignes ved min«). Tavlens nuværende Opstilling skyldes en Istandsættelse 1895; fra denne stammer ogsaa den brogede Overmaling og Bladfrisen paa Gesimsen 4. Bag Alteret stod

7 MAGLEBY KIRKE 943 Fig. 5. Magleby. Indre, set mod Vest. V. H endnu 1742 S. Laurentii Billede, der nogle Aar senere blev fjernet tilligemed liere udhugne Billeder 5. Ti * Helgen- og Helgenindefigurer (Nødhjælperne), o cm høje og med Spor af Maling og Forgyldning, stammer fra en Predella. Nu i Nationalmuseet. Altersølv. Kalk fra o , med ottetunget Fod, ottekantet Skaft, flad Knop med svagt drevne og krydsgraverede Blade, otte Rudetoppe med graverede Firblomster; paa den dybtliggende Fodkant en støbt Rand. Paa Bægeret og under Foden Mestermærker 53 og graveret:»kobenh. Probe«[Københavns Prøve], sikkert henvisende til en Istandsættelse 1747, da Kalken blev gjort større. Tidligere stod [paa Kummen] Mette Rosenkrantz Vaaben og Navnetræk og samme Indskrift, som endnu er paa Sygekalken (Præsteindberetning 1755). Disk med samme Mærke. Oblatæske, oval, 12 cm lang, med enkelt profileret Laag; under Bunden graveret:»kobbenhagen Probe«. Sygekalk, 14,8 cm høj, af kbh. Prøvesølv 1747, med sekstunget, foldet Fod, sekskantet Skaft, riflet, midtdelt Knop, oprindeligt Bæger; Mestermærke for T. M. Werum 1735 (Olrik 469). Disk med Cirkelkors og graveret:»d. 1. Januarii Ao 1716 til Maglebye Kircke gifven«; renoveret og forbedret Vinbeholder med Oblatskrueprop, skænket 1747 (Kaldsbog).

8 944 VESTER FLAKKEBJERG HERRED * Kalk, 22 cm høj, af forgyldt Kobber. Paa Foden er to Heksametre i graverede Versaler:»Hunc calicem fieri Iohan Friis iusserat auro, Mox ne sis cupidis preda inquit cupreus esto«(»denne Kalk havde Johan Friis befalet at gøre af Guld, men snart sagde han: For at du ikke skal blive et Bytte for Havesyge, saa vær af Kobber«). Endvidere Friis-Vaaben, Aarstallet 1540 og et slynget Baand med Versaler:»Iahn Friis thil Heslagger«. Kalk og Disk blev, i Følge Præsteindberetningen 1755, af Kammerherre Berregaard skænket til det Kongelige Danske Selskab. Nu i Nationalmuseet. Alterstager af sengotisk Profil; stor Fod og Lyseskaal, to Ringe om Cylinderskaftet. Røgelsekar.»Skroget af et gammelt Jern-Instrument, som meentes fordum at have været et Røgelse-Kar«stod (1746) i Sakristiet 6. Font (Fig. 5), fra 1200 erne, af gotlandsk Kalksten, af to Sten. Kummen, 74 cm i Tvm., er formet som en lav Cylinder med indadskraanende Underside; delvis udmuret. Ved Overgangen til den keglestubformede Fod en rund Skaftvulst. Fad, af Nürnbergerarbejde fra o. 1550, 59,5 cm i Tvm. I Midten Bebudelsen omgivet af to Minuskelringe; paa Randen Hjort- og Hund-Frise. Korbuekrucifiksgruppe (Fig. 9 10) fra o Figuren, 95 cm høj, har lukkede Øjne, langt Lændeklæde med Sidesnipper, bøjede Knæ, skarptskaarne Skinneben, krydslagte Fødder. Korstræet har affasede Kanter og Evangelisttegn i Firpasfelter; Sidefigurerne er o. 85 cm høje, ikke saa dygtigt skaarne som Kristusfiguren. Rester af Farvespor paa Kridtgrund. Nu henlagt over Taarnhvælvet. Prædikestol, i sine ældste Dele fra o. 1630, men stærkt omdannet til forskellig Tid. De fire Fag har oprindelige Relieffigurer af Evangelisterne med deres Tegn, og adskilles af Trekvartsøjler med snoede, rankeomvundne Skafter fra 1700; dette Aarstal stod (1755) paa Prædikestolen 7 ; fra samme Tid er Fodstolpen, hvis nederste Parti er ottesidet, spidst opløbende, hvorover Akantusbladrække, Æggestavgesims, bladskældækket Knop; paa denne samles Stolens fem Volutknægte; ogsaa den lille, sekssidede Himmel stammer fra disse Aar. Stolen er atter omdannet o. 1800, med nye Konsoller under Figurerne og i de øvre og nedre Smalfelter; Søjlernes Kapitæler og Baser, Stolens Vægfag og Faget ved Opgangen er fornyede. Fra Rygpanelet stammer vistnok et reliefskaaret Felt (nu ophængt i Korbuen), der i et rektangulært Fyldingsspejl har en Oval med IHS over et Hjerte med tre Nagler. Egemalet over ældre Farver. I Følge Indberetningen 1755»skal den forrige Prædikestol have været lig en Tønde, ganske slet«. Stoleværket er fra 1878 (Kaldsbog). Herskabsstol. I Følge Løffler (1884) blev»for faa Aar siden«to Ende-

9 Fig. 6. Magleby. Altertavle (S. 942). H. M Fig. 7. Magleby. Udsnit af Gruppen ved Kor sets Fod (S. 942). V. H H. M Fig. 8. Magleby. Udsnit af Gruppen ved Kor sets Fod (S. 942). 60

10 916 VESTER FLAKKEBJERG HERRED E. M Fig. 9. Magleby. Korbuekrucifiksets Sidefigurer (S. 944). E. M Fig. 10. Magleby. Enkelthed af Korbuekrucifiks (S. 944). stykker tilintetgjort; hans Skitse viser, at de foroven var afsluttet med en halvrund Roset, der kronedes af to gotiske Spir, hvorimellem udskaaret, symmetrisk Bladværk med Midtkolbe. Paa»den øverste af Fruentimmerstolene«fandtes (1755 og 1759) Johan Friis fædrene og modrene Vaaben (sml. Glasmalerier S. 941); ind til Muren stod:»jahan Friis til Hesselager og Borrebye han lod dette giøre MDLI.«Degnestolens Endestykker (sml. Fig. 5), fra o. 1525, har tresidet Afslutning og heri et udskaaret, gennembrudt Blad; egemalet. Skab, af Eg,»ældgammelt, med Laas for, uaabnet i Mands Minde«stod (1746) i Sakristiet 6. Orgel, skænket 1797 af Generalløjtnant I. M. H. v. Castenskiold (Kaldsbog; sml. S. 948). Klokker. 1) Versaler mellem to Linjer og Bladværksbaand:»Soli Deo gloria«(»gud alene Æren«); paa Siden:»Denne Klokke har Herr Conference Raad Berregaard til Borrebye etc. Aar 1748 ladet omstøbe og gived til Maglebye Kirkke«; paa den modstaaende Side:»Diederich Strahlborn me fudit Lubecæ A 1748«(»Diederich Strahlborn støbte mig i Lybæk Aar 1748«) 8. 2) Støbt af H. C. & I. Gamst i København De to tidligere Klokker blev i Følge Præsteindberetningen 1755 støbt i Sludstrup, Anneks til Stifts-Bjergby ved Slagelse. Den lille Klokke, som i

11 MAGLEBY KIRKE 947 nogen Tid havde været revnet, lod Kammerherre Berregaard omstøbe i bedre og større Form i Lybæk Den havde haft følgende Indskrift:»Ao 1701 støbte mig Peter Lytzen og Jacob Jeremiæsen. Jeg Aarons Bielde lyder med og minder hver hen til sin Sted i Kirken ved Guds Naades Bord at mætte sig med Lifsens Ord. Til den Ende lod mig omstøbe høyædle og velbaarne Frue etc.«paa den store Klokke stod (1755):»Ao 1701 støbte mig Peter Lytzen og Jacob Jeremiæsen. Hør, Synder, hør min søde Klang, nu vil Gud holde Siæle-Fang; kom snart og til din Siæle-Trøst hør i Guds Huus en anden Røst. Til denne hellig Brug lod mig omstøbe høyædle og velbaarne Frue Mette Rosenkrantz sal. Herr Etatsraad Owe Ramels til Borrebye 1701«. GRAVMINDER Epitaf over Mag. Henric Hirenklow,»som saligen i Gud hensov, hvor hand var fød og baaren, i Maglebyes Præstegaard.«Præst i 32 Aar, Provst i 12 Aar, gift i 30 Aar med Agneta Margreta Steman, velsignet med fire Børn. Lang Indskrift paa Vers med Reliefversaler og Kursiv; Bogstaverne bærer Spor af gul Farve. Sort Kalksten, cm, med afrundede Hjørner; foroven to Engle, der holder en Krans med Spejlmonogram, forneden Genie med Timeglas og Le, støttende sig paa en Hovedskal. Paa Stenens Ramme forneden staar indhugget: Hans Koenig. Sml. Gravsten 3. Grausten. 1) Jacob Brant, Foged paa Borreby, død 8. Aug. 1623, 30 Aar gammel; forneden et Skjold med Bomærke og Bogstaverne I B. Stenen ligger nu under Orgelet, dækket af Bræddegulvet. 2) Peter Rosenmeyer, Administrateur ved Borreby Gaard og Gods, født i Christianstad 11. Aug. 1661, gift med Dorothea Ravn paa 11te Aar, død 14. Juli Udslidt Tværskrift med Versaler. Indskriftfeltet holdes af en Engel; foroven Hjørnecirkler med Halvfigurer af Evangelisterne, forneden deres Tegn; nederst et Skjold med et af en Pil gennemboret Hjerte, to Dødningehoveder med Timeglas og Frugtklaser. En ældre Sten, fra o. 1650, er benyttet. Den oprindelige, religiøse Randskrift (med Versaler) bevaret. Kalksten, cm; tidligere i Skibets Gulv foran Vaabenhusdøren, nu indsat i Vaabenhusets Nordvæg. 60*

12 948 VESTER FLAKKEBJERG HERRED 3) Mag. Henric Hirenklov, Sognepræst til Magleby og Provst i Vester Flakkebjerg Herred, født 16. Nov. 1648, død 21. Aug Tværskrift med Versaler; foroven et Vers. Kalksten, cm. I Korets Gulv. Sarkofager. 1) Beata Henricke, født Baronesse af Söhlenthal, Enke af Reuss, Grevinde af Plauen, født i Wien 15. Juli 1696, Datter af Caspar Rudolph, Baron af Söhlenthal, kejserlig Rigshofraad, og Anna Hedevig v. Graven, gift 1716 med Heinrich XXIII yngre Linje af Reuss, Greve og Herre af Plauen (fire Sønner, en Datter), Hofmesterinde hos Prinsesse Lovise, syv et halvt Aar derefter Dekanesse ved Vallø, død 22. Aug paa Borrebye. Af Sarkofagen, der nu er omdannet til Kamin paa Borreby, opbevares i Nationalmuseet fire * Rokoko-Kartoucher af norsk Marmor, de to med Monogram BHBvS, den tredje med Söhlenthals Vaaben og den fjerde med Gravskriften. 2) Hendrich Berregaard, Søn af Kammerherre, Assessor i Højesteret Wilum Berregaard til Kjølbye og Weslesgaard samt Borrebye, og Hustru Beata Antonia Augusta, født Grevinde af Reuss; født 20. Juni 1752, opdraget hos sin Mormoder Beata Henrietta Baronesse af Söhlenthal, Enkegrevinde Reuss af Plauen, død 25. Aug Lang Indskrift, med Kursiv, forfattet af Forældrene. Af Sarkofagen er *Laaget (Kalksten, cm) i ny Tid overført til Borreby Kapel og lagt i Gulvet under Fonten dér (S. 954). Kisterne fra de to Sarkofager, der stod i Nordkapellet, er nu nedgravede. De gamle Gitter-Fløjdøre af Smedejern staar i Skibet foran den tilmurede Kapeldør og har to paalagte Vaaben og to kronede Monogrammer for Willum Berregaard og Hustru nævnes, at der bag Alteret var nedsat et Lig uden Gravskrift. Efter gamle Bønders Udsagn (1755) var det en Fru Kruse eller Krause fra Basnæs. Kisteplade af Messing, over Fru Else Kruse, Datter af sal. Jørgen Kruse til Hiernitsløfgaard [d. v. s. Hjermeslevgaard, Tolstrup Sogn, Børglum Hrd., Hjørring Amt] og Fru Beata Bylow, født paa Hiernitsløfgaard 6. Juli 1627, gift i 22 Aar med Valdemar Daa til Bonderop (15 Børn, hvoraf 9 levende), død i København 19. Sept Pladen blev fundet 1754 ved en Begravelse i Sakristiet og derefter opslaaet paa Muren dér (Præsteindb. 1755). Mindetavle over Faldne paa Skibets Sydvæg. Sandstenssøjle med fordybet Indskrift over Herredsfoged Jørgen Engholm, død 22. Jan. 1800; paa Toppen en hvid Marmorvase. Paa Kirkegaarden syd for Skibet. Gravsted paa Kirkegaarden vest for Vaabenhuset for Familien Castenschiold, Borreby; fra 1800 erne. To Sandsten: 1) over Joachim Melchior v. Holten Castenschiold, født 1743, General af Kavalleriet, død paa Borreby ) over Elisabeth Castenschiold, født Behagen, født 1757, død 1828.

13 MAGLEBY KIRKE 949 KILDER OG HENVISNINGER Klaus Daaes og Mette Rosenkrantz Legater til Magleby og Boeslunde Kirker Protokol over Kørsler til Magleby Kirkes og Kirkegaards Vedligeholdelse (LA). Kaldsbøger (LA), , 1853 ff., 1862 ff. (ved Embedet). Præsteindberetninger 1755 (NM), 1759 (LA), 1810 (NM). Museumsindberetninger af J. B. Løffler 1884, C. M. Smidt Revideret af P. N. og V. H S. M. Beyer: Topographie over Egitzlefmagle Sogn og Vester-Flakkeberg Herreds Pastorater S S. R. D. VII, 178. la Bogstaverne henviser til Kirkeejeren Willum Berregaard og Hustru (sml. Sarkofag Nr. 2, S. 948). 2 Danske Herregaarde ved 1920 I, Kalkmaleriberetning af E. Rothe Restaureringsberetning og Skitse af J. Magnus- Petersen 1894 og Beyer S. 124 f. 5a Det samme som paa Borreby Daabsfad (S. 951). Ej hos Olrik. 6 Langebeks Rejse i Sjæland og Fyn 1746 (Kirkehist. Saml. 4. R. IV, 49). 7 Præsteindberetningen 1755 tilføjer, at Prædikestolen i 1700»er arbejdet ud af Borreby Egeskov, som da end fandtes noget af«. 8 Th. Hach: Lübecker Glockenkunde. Lübeck S. 253 f. Fig. 11. Magleby 1783.

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Nordrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Almstofte Len (»exactio«) med 2 Ploves Land

Læs mere

Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1980 HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Hejninge, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med 3 Agre (»tres agros in terris«) og da svarede 1 Mark 1, var

Læs mere

Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. V. H. 1930 SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Ved det Antvorskovske Rytterdistrikts

Læs mere

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. P. N. 1929 FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der fra 1550 erne, var Anneks til Ulse (Fakse Hrd., Præstø Amt) og fra 1775 til Haslev, nævnes i Roskildebispens

Læs mere

Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med en halv Plovs Land og svarede da 2 Mark 1. 1688 fik Niels Christoffersen

Læs mere

Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Jystrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370; den havde een Plovs Jorder og svarede 1 Mark 1.

Læs mere

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED h. m. 1936 Fig. 1. Jørsby. Ydre, set fra Sydvest. JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene falder fra Reformationen

Læs mere

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Helligaandshuset i Slagelse forekommer første Gang 1372 og samtidig nævnes

Læs mere

V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED

V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der efter Altertavlens Midtfigur antagelig har været viet til S. Clemens, var 1555 1856 Anneks til Vordingborg. Ved

Læs mere

Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev LIDEMARK KIRKE

Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev LIDEMARK KIRKE P. N. 1914 Fig. 1. Lidemark. Ydre, set fra Syd. LIDEMARK KIRKE BJEVERSKOV HERRED Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev Kirken overdraget 2 til Caspar Schøller til

Læs mere

Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED

Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. Hude 1904 BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Øen, der i Kong Valdemars Jordebog nævnes som Krongods, blev 1689 lagt til Møns Amt og ved Salget af det mønske Krongods 1769 afhændet

Læs mere

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 VESTER-ULSLEV KIRKE MUSSE HERRED Efter reformationen hørte kirken under kronen, og med Aalholm len indgik den i dronning Sophies livgeding 1. 1689

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1914 VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED Kirken, der er Anneks til Sandby, blev 20. Maj 1679 sammen med Hovedkirken tilskødet Rolle Luxdorph til Sørup (se S.

Læs mere

Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED

Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. M. M. 1907 SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med Jorder til en halv Mark (»terras ad dimidiam marcam«)

Læs mere

Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. BROMME KIRKE ALSTED HERRED

Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. BROMME KIRKE ALSTED HERRED Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. M. M. 1914 BROMME KIRKE ALSTED HERRED Kirken er fra 1574 Anneks til Munke-Bjærgby 1. Den nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Merløse Herred og havde en

Læs mere

Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. P. N. 1916 VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Da Kirkens ældste Bygningshistorie er dunkel, bør det bemærkes, at Sognet nævnes i Roskildebispens Jordebog o.

Læs mere

Fig. 1. Tjæreby. Ydre, set fra Nordvest. TJÆREBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HEBBED

Fig. 1. Tjæreby. Ydre, set fra Nordvest. TJÆREBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HEBBED Fig. 1. Tjæreby. Ydre, set fra Nordvest. H. M. 1913 TJÆREBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HEBBED Kirken, der (1759) siges at være indviet til S. Nicolaus, tilhørte i Middelalderen Næstved Kloster. Den omtales

Læs mere

Fig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED

Fig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED Fig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED Kirken har muligvis været indviet til S. Benedict; en Kilde paa Skraaningen nord for Vejen fra Kirkebyen til Rønnebæksholm

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.

Læs mere

M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED

M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED Kirken, der 1555 blev Anneks til Præstø, 1641 til Baarse, men siden 1647 atter til Præstø, tilhørte Kronen, hvorfra den

Læs mere

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget

Læs mere

Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED

Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Rødovre (tidligere Aworthæ ofræ) Kirke tilhørte 1313 Københavns Kapitel 1. Ved Reformationen overgik Jus patronatus til Kongen 2, men

Læs mere

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg 1378 rudkøbing kirke En ejendommelig, større niche sydligst i østvæggen (fig. 22) rækker dybt ind i muren, hvor den udgør et lille, hvælvet kammer, 95 cm bredt, 42 cm dybt og 110 cm højt; den fladbuede

Læs mere

Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. C. A. J. 1913 NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 10 Øre 1. 1687 fik Kancelli-,

Læs mere

Sognepræsten i Magleby skulde, ifølge Bevillinger af 24. Jan og 19. Nov. 1756,

Sognepræsten i Magleby skulde, ifølge Bevillinger af 24. Jan og 19. Nov. 1756, BORREBY KAPEL MAGLEBY SOGN. VESTEB FLAKKEBJERG HERRED Sognepræsten i Magleby skulde, ifølge Bevillinger af 24. Jan. 1755 og 19. Nov. 1756, holde Gudstjeneste i Kapellet, naar det forlangtes. 1863 blev

Læs mere

Sindal Gl. Kirke. - en beskrivelse

Sindal Gl. Kirke. - en beskrivelse Sindal Gl. Kirke - en beskrivelse 1 2 Sindal Gamle Kirke Sindal Gamle Kirke ligger på en bakketop i den østlige udkant af Slotved Skov. Kirkebygningen Kirkens ældste dele stammer fra Valdemarstiden, dvs.

Læs mere

Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED

Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Gerlev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Den tilhørte senere Kongen, men

Læs mere

Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED

Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er Anneks til Kirke-Saaby. Om dens Ejendomsforhold vides intet, før den o. 1630 tilhørte Kronen 1 og formodentlig laa under

Læs mere

Paa Vallø, som 1713 var blevet skænket af Frederik 4. til Anna Sophie Reventlow,

Paa Vallø, som 1713 var blevet skænket af Frederik 4. til Anna Sophie Reventlow, Fig. 1. Vallø Slot. Plan af Kirkefløjen. Efter Thurah: Danske Vitruvius II. VALLØ SLOTSKIRKE BJEVERSKOV HERRED Paa Vallø, som 1713 var blevet skænket af Frederik 4. til Anna Sophie Reventlow, blev der»i

Læs mere

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. Aa. RI. 1942 NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken var 1650 1890 anneks til Karleby 1. Den indgik i det falsterske ryttergods, indtil den på auktionen

Læs mere

Fig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED

Fig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED V. H. 1929 Fig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED Umiddelbart vest for Kirken ligger Voldstedet af Alslevgaard, som fra Begyndelsen af 1300 erne til 1600 tilhørte Grubbeslægten. Kirken,

Læs mere

Ejendomsforholdene svarer ganske til Vollerslev, hvortil Gjørslev er Anneks. GJØRSLEV KIRKE

Ejendomsforholdene svarer ganske til Vollerslev, hvortil Gjørslev er Anneks. GJØRSLEV KIRKE Fig. 1. Gjørslev. Ydre, set fra Sydøst. GJØRSLEV KIRKE BJEVERSKOV HERRED Ejendomsforholdene svarer ganske til Vollerslev, hvortil Gjørslev er Anneks. Tæt Nordøst for Kirken ligger et nu delvis sløjfet

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED

Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Kirken, der er Anneks til Rorup (Ramsø Hrd.), tilhørte i Middelalderen Roskilde Vor Frue Kloster, hvis Besiddelse stadfæstedes af Paven 1257,

Læs mere

Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED

Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. E. M.1938 VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Kirken, der er Anneks til Klim, ejedes endnu 1666 af Kongen 1. 8. Oktober 1721 blev Kirketienden«med Reservation af Jus vocandi«tilskødet

Læs mere

Fig. 1. Øster-Broby. Ydre, set fra Nordøst. ØSTER-BROBY KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Øster-Broby. Ydre, set fra Nordøst. ØSTER-BROBY KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Øster-Broby. Ydre, set fra Nordøst. M. M. 1913 ØSTER-BROBY KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Vester Egede, omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med en halv Plovs Land og svarede

Læs mere

Fig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. V. H 1929 TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED Kirken, der er Herredets Navnekirke, var, som Altertavlen viser, endnu 1658 Kronens, men siden har den hørt under Tybjerggaard.

Læs mere

V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED

V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der er Anneks til Nestelsø, har samme Ejerhistorie som Hovedsognets. Den overgik til Selveje 1. Okt. 1916. Kirken

Læs mere

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen SOLRØD SOGN Solrød sogn har i århundreder kun bestået af Solrød landsby med omliggende marker og landsbykirken påbegyndt omkring år 1200 er sognets ældste hus.

Læs mere

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east.

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. 3221 Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. mod gavlen. Den fornødne reparation var, sammen med en række andre, så bekostelig, at kirken fik

Læs mere

Nordborg Kirkes bygningshistorie

Nordborg Kirkes bygningshistorie Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser

Læs mere

V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED

V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED Kirken var efter et i 1486 udstedt Bispeafladsbrev indviet til Vor Frue 1. Jus patronatus tilskødedes 5. Marts 1687 Otte Krabbe

Læs mere

Bregentved, der nævnes som Hovedgaard o. 1375, tilhørte gennem Middelalderen og

Bregentved, der nævnes som Hovedgaard o. 1375, tilhørte gennem Middelalderen og BREGENTVED SLOTS KAPEL HASLEV SOGN. RINGSTED HERRED Bregentved, der nævnes som Hovedgaard o. 1375, tilhørte gennem Middelalderen og senere ved Arv eller Køb forskellige Adelsslægter (sml. Inventaret i

Læs mere

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev,

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, INDLEDNING Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, Tønder, Åbenrå og Sønderborg, er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning

Læs mere

V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED

V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED Kirken, der fra 1678 har været Anneks til Lillehedinge, blev 27. Febr. 1689 overdraget til Dronning Charlotte Amalie, som

Læs mere

Fig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. HURUP KIRKE REVS HERRED

Fig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. HURUP KIRKE REVS HERRED Fig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. E. M. 1939 HURUP KIRKE REVS HERRED Kirken var Fjerdingskirke 1 ; i Sognet ligger Revs By, hvor Herredstinget holdtes. Kirken ejedes o. 1630 og 1666 af Kronen 2. 30. Juni

Læs mere

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken har siden reformationen været anneks til Gloslunde. Om dens ejerforhold i middelalderen er intet oplyst, men den tilhørte

Læs mere

Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED V. H. 1936 Fig. 1. Alsted. Ydre, set fra Syd. ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 blev Kirketienden uden Kaldsret bortskødet til

Læs mere

Fig. 1. Elmelunde. Ydre, set fra Nordøst. ELMELUNDE KIRKE MØNBO HERRED

Fig. 1. Elmelunde. Ydre, set fra Nordøst. ELMELUNDE KIRKE MØNBO HERRED Fig. 1. Elmelunde. Ydre, set fra Nordøst. V. H. 1930 ELMELUNDE KIRKE MØNBO HERRED Elmelundegaard var i Middelalderen en Gaard under Roskildebispen; senere blev den Sæde for kgl. Lensmænd. Den laa lige

Læs mere

Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED

Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED Kirken, som er Stiftslandsbykirke, ejedes efter Reformationen af Kongen 1. Dens Ejendomsforhold falder iøvrigt sammen med Torslundes (S.

Læs mere

Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED

Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. E. Horskjær 1939 RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken, der var Anneks til Karby indtil 18. April 1903 1, da Rested blev et eget Pastorat, ejedes o. 1630 og 1666

Læs mere

Fig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED

Fig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED Fig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED Kirken er Anneks til Reerslev. Allerede Absalon skænkede Roskilde Kapitel Gods

Læs mere

Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED

Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. M. M.1902 GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Kirken, der tidligere og indtil 1752 var Anneks til Roskilde Domkirke 1, blev 1176 af Absalon skænket til Vor Frue Kloster

Læs mere

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk Fuglsbølle kirke er bygget i middelalderen og har et romansk skib samt et sengotisk langhuskor. Våbenhus i syd samt sakristi i nord. Kirken har ikke tårn, men over kirkens vestgavl en tagrytter med spåndækket

Læs mere

KORNERUP KIRKE SØMME HERRED

KORNERUP KIRKE SØMME HERRED ,r O Fig. 1. Kornerup. Ydre, set fra Nord. KORNERUP KIRKE SØMME HERRED K irken, der var viet til S. Andreas, var tidligere Anneks til Svogerslev, men blev siden selv Hovedkirke 1. Bygningen, der er en

Læs mere

Fig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Fig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Fig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1935 BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der fra Reformationen og til 1885 var annekteret Alsted, er nu Anneks til Flade. Den tilhørte Kronen 1, indtil

Læs mere

Fig. 1. Slots-Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. SLOTS-BJÆRGBY KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Slots-Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. SLOTS-BJÆRGBY KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Slots-Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1986 SLOTS-BJÆRGBY KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 og da svarede 12 Øre 1, var indviet til S. Laurentius

Læs mere

Fig. 1. Askø. Ydre, set fra sydøst. FUGLSE HERRED

Fig. 1. Askø. Ydre, set fra sydøst. FUGLSE HERRED Fig. 1. Askø. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1951 ASKØ KIRKE FUGLSE HERRED Kirken var for reformationen anneks til Fejø 1. Om dens ejerforhold i middelalderen vides kun, at kronen sad inde med kaldsretten

Læs mere

Kirken nævnes første Gang 12981; senere middelalderlige Kilder giver kun Oplysninger

Kirken nævnes første Gang 12981; senere middelalderlige Kilder giver kun Oplysninger 134 ROSKILDES FORSVUNDNE KIRKER S. OLAI KIRKE Kirken nævnes første Gang 12981; senere middelalderlige Kilder giver kun Oplysninger om Gaver, Testamenter m. m., om Bygningshistorien tier de. 12. Juli 1570

Læs mere

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense Guldbjerg kirke Skovby herred, 5400 Bogense Beliggenhed: På Nordfyns moræneflade, den såkaldte Sletten, danner enkelte, ejendommeligt formede bakker en kontrast til det flade landskab. Gennem Guldbjerg

Læs mere

H. M. 1911 Fig. 1. Vejlø. Ydre, set fra Nordøst. VEJLØ KIRKE HAMMER HERRED

H. M. 1911 Fig. 1. Vejlø. Ydre, set fra Nordøst. VEJLØ KIRKE HAMMER HERRED H. M. 1911 Fig. 1. Vejlø. Ydre, set fra Nordøst. VEJLØ KIRKE HAMMER HERRED Kirken har maaske, som allerede formodet i Præsteindberetningen 1758, været indviet til S. Andreas, men det er dog meget tvivlsomt,

Læs mere

Fig. 1. Damsholte. Ydre, set fra Syd. DAMSHOLTE KIRKE MØNBO HERRED

Fig. 1. Damsholte. Ydre, set fra Syd. DAMSHOLTE KIRKE MØNBO HERRED Fig. 1. Damsholte. Ydre, set fra Syd. V. H. 1932 DAMSHOLTE KIRKE MØNBO HERRED Ved kgl. Reskript af 11. November 1740 blev det bestemt, at Stege Kald skulde deles og et bekvemt Sted til en ny Kirke udsøges.

Læs mere

Skt. Peders kirke - kalkmalerier

Skt. Peders kirke - kalkmalerier Skt. Peders kirke - kalkmalerier Fire synlige kalkmalerier en kort præsentation Fundet i forbindelse med restaurering af kirkens hvidkalkede vægge i 2016. Under arbejdet med afrensning af et par tynde

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016

SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 10 TILSYN - NOTAT 29.2.16 Opdatering af tilsynsnotat nr. 9-24.febr.2016 Flere kalkmalerier - i koret. Under afrensning af væggene i koret den 24.2.2106 fandtes

Læs mere

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1984. Südostansicht der Kirche. GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Filialkirken i Gredstedbro er opført 1924-25 under ledelse af arkitekt Axel Hansen 1 nær den nordøstlige

Læs mere

Fig. 1. Sigersted. Ydre, set fra Sydøst. SIGERSTED KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Sigersted. Ydre, set fra Sydøst. SIGERSTED KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Sigersted. Ydre, set fra Sydøst. P. N. 1928 SIGERSTED KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Bringstrup, hørte i Middelalderen til Præbendet Janua i Roskilde Domkapitel. I Roskildebispens

Læs mere

Fig. 1. Kirke-Flinterup. Ydre, set fra Nordost. KIRKE-FLINTERUP KIRKE ALSTED HERRED

Fig. 1. Kirke-Flinterup. Ydre, set fra Nordost. KIRKE-FLINTERUP KIRKE ALSTED HERRED Fig. 1. Kirke-Flinterup. Ydre, set fra Nordost. KIRKE-FLINTERUP KIRKE ALSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Gyrstinge, er i Følge Klokkeindskriften (S. 400) indviet til Jomfru Maria. I Roskildebispens

Læs mere

Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Nordvest. (KONGENS) LYNGBY KIRKE SOKKELUNDS HERRED

Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Nordvest. (KONGENS) LYNGBY KIRKE SOKKELUNDS HERRED Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Nordvest. (KONGENS) LYNGBY KIRKE SOKKELUNDS HERRED Kirken har muligvis fra første Færd tilhørt Kongen Sognet, der fra gammel Tid var Krongods, kaldes 1463 Koningx Lyngby.

Læs mere

Fig. 1. Gudum. Ydre, set fra Nordøst. GUDUM KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Gudum. Ydre, set fra Nordøst. GUDUM KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Gudum. Ydre, set fra Nordøst. V. H. 1931 GUDUM KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 uden Jordtilliggende, men svarende 4 Øre 1, har fra 1574 2 været Anneks

Læs mere

Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme

Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme INDLEDNING Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning giver derfor kun et kort uddrag af den udførlige redegørelse

Læs mere

Kirker i Horsens og omegn

Kirker i Horsens og omegn Kirker i Horsens og omegn Vor Frelsers Kirke Vor Frelsers Kirke fra ca. 1225 er byens ældste. Den var oprindeligt et kongeligt ejet kapel, kaldet Skt. Jacobs kapel. Dette kapel blev besøgt af mange rejsende,

Læs mere

Fig. 1. Roskilde S. Ib. Ydre, set fra Sydøst. ROSKILDE S. IBS KIRKE

Fig. 1. Roskilde S. Ib. Ydre, set fra Sydøst. ROSKILDE S. IBS KIRKE Fig. 1. Roskilde S. Ib. Ydre, set fra Sydøst. E. M. 1943 ROSKILDE S. IBS KIRKE Kirken, der ikke mere er i Brug, er ifølge sit Navn viet til Pilgrimsapostelen Jacob (sml. Alterstager). Den nævnes 1592 som

Læs mere

Fig. 1. Toreby. Ydre, set fra nordøst. MUSSE HERRED

Fig. 1. Toreby. Ydre, set fra nordøst. MUSSE HERRED Fig. 1. Toreby. Ydre, set fra nordøst. V. H.1941 TOREBY KIRKE MUSSE HERRED Kirken, der er viet til S. Mikael 1, tilhørte i middelalderen kronen 2 og forblev efter reformationen under denne, under Aalholms

Læs mere

Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED

Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). C. G. S. 1940 TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Torup (eller Tvorup) var 1555 og senere Anneks til Vang 1. Jus patronatus indehavdes o. 1630 og 1666 af Kongen

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. J. nr. 1130/2008 Stednr. 19.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 23. juni 2009.

Læs mere

Fig. 1. Stubbekøbing. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1947

Fig. 1. Stubbekøbing. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1947 Fig. 1. Stubbekøbing. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1947 STUBBEKØBING KIRKE Kirken har efter en sen tradition været viet til S. Anna, for hvem der var opfort et kapel ved kirken 1. Et S. Annas alter var

Læs mere

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 RUTS KIRKE Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 1 Indledning Ruts Kirke står overfor en indvendig vedligeholdelse i de kommende år. Menighedsrådet har

Læs mere

Fig. 1. Vigersted. Ydre, set fra Nordøst. VIGERSTED KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Vigersted. Ydre, set fra Nordøst. VIGERSTED KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Vigersted. Ydre, set fra Nordøst. M. M. 1909 VIGERSTED KIRKE RINGSTED HERRED Kirken er indviet til S. Nicolaus af Myra (sml. Klokkeindskrift S. 495 og Kalkmalerier S. 486 f.). I Roskildebispens

Læs mere

Kirken den er et gammelt

Kirken den er et gammelt RØNBJERG KIRKE Kirken den er et gammelt hus Sådan skrev Grundtvig i 1853. Her hos os, i Estvad og Rønbjerg sogne, passer citatet glimrende. Vores 2 kirker er gamle huse, men de er levende rammer for sognenes

Læs mere

Gravminderegistrering

Gravminderegistrering Gravminderegistrering Hvorfor bevare gravminder? Tenna R. Kristensen, Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev Hjordkær Broager Haderslev, klosterkirkegården Haderslev, klosterkirkegården Løgumkloster

Læs mere

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012.

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012. Longelse kirke Kirken, som er højt placeret med udsigt til Langelandsbæltet og Lolland, er en middelalderkirke, med romansk skib og sengotisk lanhuskor. Våbenhus i syd, sakristi i nord og tårn i vest.

Læs mere

Fig. 1. Sengeløse. Ydre, set fra Sydøst. SENGELØSE KIRKE SMØRUM HERRED

Fig. 1. Sengeløse. Ydre, set fra Sydøst. SENGELØSE KIRKE SMØRUM HERRED i üh Fig. 1. Sengeløse. Ydre, set fra Sydøst. SENGELØSE KIRKE SMØRUM HERRED Sengeløse Kirke, der skal være viet til S. Poul 1, blev sammen med Kirken i Gadstrup ved et udateret Gavebrev 2 skænket af Absalon,

Læs mere

Ottestrup Kirke. I 1755 ejedes den af kommerceraad Andreas Kellinghuusen til Ødemark.

Ottestrup Kirke. I 1755 ejedes den af kommerceraad Andreas Kellinghuusen til Ødemark. Ottestrup Kirke Den romanske kirke er i rå og kløvet kamp regelmæssige skifter med tildannede hjørnesten. Den oprindelige murhøjde er 4,30. Norddøren er bevaret, men udvidet. Syddøren er helt tilmuret.

Læs mere

KØGE S. NICOLAI KIRKE

KØGE S. NICOLAI KIRKE Fig. 1. Koge S. Nicolai. Ydre, set fra Nordøst. Hude fot. KØGE S. NICOLAI KIRKE Byen Køge, eller Nykøge, som den af og til kaldes i middelalderlige Dokumenter, til Forskel fra den ældre, mere vestligt

Læs mere

Fig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, GREVE KIRKE TUNE HERRED

Fig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, GREVE KIRKE TUNE HERRED Fig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, E. M.1946 GREVE KIRKE TUNE HERRED Kirken synes i 1500 rne og i saa Tilfælde vel allerede i katolsk Tid at have hørt under Roskilde Kapitel 1. I 1600 rne laa den under

Læs mere

Kirken. Kirkens ydre. Side 1 af 5

Kirken. Kirkens ydre. Side 1 af 5 I det forløbne år 2004 har kirken, på grund af renovering, været lukket nogle måneder, og det gav os lyst til at fortælle lidt om den gamle og markante bygnings historie. Det er meget begrænset, hvad der

Læs mere

RUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte

RUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte RUTS KIRKE Hvad plastmalingen gemte NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 I Ruts Kirkes indre er man i gang med at gøre klar til kalkning. Men det var ikke helt nemt der var nemlig plastmaling udenpå den tidligere

Læs mere

Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. TUNE KIRKE TUNE HERRED

Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. TUNE KIRKE TUNE HERRED Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. M. M.1908 TUNE KIRKE TUNE HERRED Kirken er, i hvert Fald siden 1572 1, Anneks til Snoldelev, til hvilken Roskilde Kapitel havde Kaldsretten (sml. S. 1020), og Sognepræsterne

Læs mere

Kirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen LYNGBY KIRKE

Kirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen LYNGBY KIRKE Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Syd. K. W.1945 LYNGBY KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen indtil først i 1700 rne 1. Den ejedes derpaa af Chr.

Læs mere

SØBORG KIRKE* HOLBO HERRED

SØBORG KIRKE* HOLBO HERRED Fig. 1. Søborg. Ydre set fra nordøst med den udtørrede sø i forgrunden. SØBORG KIRKE* HOLBO HERRED S øborg voksede i den tidlige middelalder op i nær tilknytning til den stærke borg af samme navn (jfr.

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Fig. 1. Roskilde S. Jørgensbjerg. Ydre, set fra Nordøst. ROSKILDE S. JØRGENSBJERG KIRKE

Fig. 1. Roskilde S. Jørgensbjerg. Ydre, set fra Nordøst. ROSKILDE S. JØRGENSBJERG KIRKE Fig. 1. Roskilde S. Jørgensbjerg. Ydre, set fra Nordøst. E. M. 1943 ROSKILDE S. JØRGENSBJERG KIRKE Kirken, som har Navn efter den allerede i 1200 rne stiftede S. Jørgensgaard, var oprindelig indviet til

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum

Læs mere

Fig. 1. Kindertofte. Ydre, set fra Sydøst. De store Træer er nu fældede. KINDERTOFTE KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Kindertofte. Ydre, set fra Sydøst. De store Træer er nu fældede. KINDERTOFTE KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Kindertofte. Ydre, set fra Sydøst. De store Træer er nu fældede. V. H. 1930 KINDERTOFTE KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken, der hørte under Sorø Kloster 1 og fra 1574 har været Anneks til Pedersborg

Læs mere

Døbefonten midt i kirken er af granit med forgyldt kobberfad og kande.

Døbefonten midt i kirken er af granit med forgyldt kobberfad og kande. Prædikestolen er noget af det første, man får øje på, når man træder ind i kirken. Den er af træ med de fire evangelister Mattæus, Markus, Lukas og Johannes. Med Reformationen i 1500-tallet blev prædikestolen

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Fig. 1. Vejerslev. Ydre, set fra Nordøst. VEJERSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED

Fig. 1. Vejerslev. Ydre, set fra Nordøst. VEJERSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Fig. 1. Vejerslev. Ydre, set fra Nordøst. H. M. 1936 VEJERSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken var vistnok i katolsk Tid viet til S. Peter (sml. Klokke S. 868). Efter Reformationen tilhørte den Kronen,

Læs mere

Beskrivelse af Gårslev Kirke

Beskrivelse af Gårslev Kirke Beskrivelse af Gårslev Kirke Gårslev kirke ligger markant i landskabet, synlig fra alle sider, også fra motortrafikvejen, som er de flestes adgangsvej til Gårslev. Den er med sin bygningshistorie og sit

Læs mere

Kirken den er et gammelt

Kirken den er et gammelt ESTVAD KIRKE Kirken den er et gammelt hus Sådan skrev Grundtvig i 1853. Her hos os, i Estvad og Rønbjerg sogne, passer citatet glimrende. Vores 2 kirker er gamle huse, men de er levende rammer for sognenes

Læs mere