Stofmisbrugsområdet i kommunerne - muligheder og barrierer efter kommunalreformen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stofmisbrugsområdet i kommunerne - muligheder og barrierer efter kommunalreformen"

Transkript

1 Stofmisbrugsområdet i kommunerne - muligheder og barrierer efter kommunalreformen Juni 2008 Flemming Jakobsen, Jonas Markus Lindstad Marianne Malmgren og Finn Kenneth Hansen

2 CASA Stofmisbrugsområdet i kommunerne - muligheder og barrierer efter kommunalreformen Juni 2008 Flemming Jakobsen, Jonas Markus Lindstad Marianne Malmgren og Finn Kenneth Hansen Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade København K. Telefon Telefax Hjemmeside: Centre for Alternative Social Analysis Linnésgade 25 DK-1361 Copenhagen K. Denmark Phone Telefax Homepage:

3 Stofmisbrugsområdet i kommunerne - muligheder og barrierer efter kommunalreformen 8 CASA, Juni 2008 ISBN Elektronisk udgave: ISBN

4

5 Forord Denne rapport sætter fokus på stofmisbrugsområdet i kommunerne. Der er tale om en kortlægning, der belyser, hvordan stofmisbrugsområdet er organiseret i kommunerne efter kommunalreformen. Derudover belyser den indsatsen i kommunerne på stofmisbrugsområdet. Der peges på muligheder og barrierer i udviklingen af sammenhængende tilbud både organisatorisk og i forhold til de enkelte stofmisbrugere. Kortlægningen bygger primært på data fra Tilbudsportalen, som hører under Servicestyrelsen. Data fra Tilbudsportalen er suppleret med data indhentet via telefonopringninger til kommunerne og kommunernes hjemmesider samt andet relevant datamateriale til belysning af udviklingen. Indsatsen i kommunerne er baseret på kvalitative interview med forskellige aktører på stofmisbrugsområdet i kommunerne. Der er indsamlet data fra 9 udvalgte kommuner som eksempler på 5 forskellige organiseringer efter kommunalreformen. Der er derudover afholdt 2 dialogmøder med en række forskellige aktører på stofmisbrugsområdet. Yderligere 9 kommuner har været repræsenteret på dialogmøderne. I undersøgelsen foretages en tværgående beskrivelse af stofmisbrugsindsatsen i kommunerne, hvad angår samarbejde, handleplaner, behandlingsgaranti, sundhedsfremmende tiltag mm. Der er supplerende foretaget en beskrivelse af stofmisbrugsområdet i 5 kommuner, som har indgået som case-kommuner i undersøgelsen. Beskrivelsen af forholdene i de enkelte kommuner indgår som bilag. Dataindsamlingen er foregået i perioden februar-april Undersøgelsen er bestilt af KABS i Glostrup Kommune med henblik på den årlige konference Stofmisbrug 2008, som blev afholdt på Axelborg i april. KABS har finansieret undersøgelsen. Undersøgelsen er foretaget af Marianne Malmgren, Jonas Markus Lindstad Flemming Jakobsen og Finn Kenneth Hansen, CASA. CASA Juni 2008

6

7 Indholdsfortegnelse 1 Resumé og sammenfatning Kortlægning af stofmisbrugsområdet Datagrundlag Misbrugscentre Regionale niveau Pladser på de regionale tilbud Det kommunale niveau Kvalitetsstandard Pladser på de kommunale misbrugscentre Karakteren af de kommunale tilbud Pladser alle kommuner minus de 4 store Pladser de 4 store kommuner Sammenfatning Personalesammensætningen på misbrugscentrene Personalesammensætning alle kommuner minus de 4 store Ansatte i alt professionelt personale Typer af centre Personalesammensætning de 4 store kommuner Sammenfatning Kommunernes økonomi og budgetter på stofmisbrugsområdet Metoder og værdier på de kommunale misbrugscentre Metoder Værdier Menneskelighed/individet i centrum Helhedsorientering og sociale kompetencer Organisering/samarbejde og ledelse Stofmisbrugsområdet i kommunerne Indledning Misbrugsmønstret Samarbejdet i kommunerne Det interne samarbejde i kommunen Samarbejdet mellem behandling og jobcentre Motivering af misbrugere Samarbejdet mellem psykiatri og behandling Handleplaner Behandlingsgarantien Efterbehandling Sundhedsfremmende tiltag... 55

8 7.8 Stofmisbrugsgrupper med særligt fokus Børn og unge med misbrug De dobbeltbelastede Misbrugere med anden etnisk baggrund end dansk De gamle misbrugere Sammenfatning erfaringer og perspektiver Bilag Bilag 1 Oversigt over kommunernes organisering af stofmisbrugsområdet efter kommunalreformen Bilag 2 Beskrivelse af de 5 case-kommuner 2

9 1 Resumé og sammenfatning Denne rapport sætter fokus på stofmisbrugsområdet i kommunerne. Med kommunalreformen overgik myndighedsansvaret for stofmisbrugsområdet til kommunerne, og formålet med denne rapport er at give en belysning af, hvordan kommunerne har organiseret sig i forhold til varetagelsen af denne opgave, og give et billede af, hvordan selve indsatsen varetages og fungerer i forhold til de borgere, som har et stofmisbrugsproblem. Undersøgelsen består af 3 dele. En kortlægning der belyser, hvordan kommunerne har organiseret sig, og belyser kapaciteten og ressourcerne i de enkelte misbrugscentre. En anden del, der belyser samarbejdet og barrierer og muligheder for indsatsen i kommunerne. Som en tredje del peges der her i sammenfatningen fremadrettet på en række opmærksomhedspunkter og udfordringer for kommunerne. Kommunerne organiserer sig forskelligt Kortlægningen viser, at kommunerne har organiseret sig forskelligt. Cirka halvdelen af kommunerne driver deres eget kommunale tilbud i form af et misbrugscenter. Der er enkelte kommuner, som også driver andre kommunale tilbud, typisk forbehandlingsinstitutioner og pensionater. Den anden halvdel af kommunerne har enten indgået en samarbejdsaftale med et kommunalt tilbud i en nabokommune eller har en samarbejdsaftale med et tilbud, som drives af den region, hvori kommunen er beliggende. Halvdelen af landets kommuner har således ikke deres eget kommunale tilbud til borgerne, men har indgået aftale med et regionstilbud eller et kommunalt tilbud i nabokommunen om varetagelse af opgaven. Opdelt efter indbyggertal viser det sig, at det i høj grad er de store kommuner, som har et misbrugscenter i kommunen, mens det primært er de små kommuner, der har en samarbejdsaftale enten med en nabokommune eller med et regionalt tilbud. Hvad angår de kommunale tilbud de kommunale misbrugscentre er der store forskelle, når vi ser på kapacitet og ressourcer. For sammenlignelige misbrugscentre er der store forskelle med hensyn til fx antal ambulante pladser pr. indbygger. Det samme gælder, når vi ser på ansættelsen af professionelt personale. Stort set alle misbrugscentre har ansat en socialrådgiver og en socialarbejder, men der er store forskelle med hensyn til ansættelse og anvendelse af læger og psykologer. Derudover er forholdet mellem antallet af professionelt ansatte og antallet af pladser meget forskelligt i kommunerne. Der er således store forskelle med hensyn til kvalitet i tilbuddene til borgere med misbrugsproblemer. 3

10 Der er større tilgængelighed, men ulige behandlingsmuligheder Kortlægningen viser, at der overordnet set er blevet en større tilgængelighed, idet stofmisbrugere rundt i landet efter kommunalreformen som helhed har bedre og nemmere adgang til et at få rådgivning, hjælp og støtte i forhold til deres misbrug. På trods af den større tilgængelighed er der dog tale om meget forskellige muligheder for borgere med stofmisbrugsproblemer alt afhængig af, om man bor i fx København, Frederikshavn eller i Maribo. Kapaciteten og kvaliteten i tilbuddene er meget forskellig. Der er for borgere med stofmisbrugsproblemer tale om en lige adgang til behandling, men behandlingsmulighederne og behandlingstilbuddene er meget forskellige i kommunerne. Samarbejdet er blevet lettere og mere tydeligt Med kommunalreformen var der en klar forventning om, at mulighederne for samarbejde om indsatsen i forhold til stofmisbrugerne ville blive bedre. I mange kommuner er meldingerne da også, at mulighederne er blevet bedre, fordi man er kommet tættere på hinanden, og at det er blevet lettere at koordinere arbejdsgange. Stofmisbrugsområdet fylder i dag mere i kommunerne, og forvaltning og behandling er kommet tættere på hinanden. Kommuner, der har hjemtaget misbrugsbehandlingen, herunder substitutionsbehandlingen, oplever, at det er blevet lettere at koordinere indsatsen i forhold til at udarbejde handleplaner og behandlingsplaner. Etableringen af tværgående netværksmøder virker gennemgående som et værktøj, der gøres brug af i disse kommuner. Helt generelt er der i det første år efter kommunalreformen anvendt tid, energi og ressourcer på organisatorisk at fastlægge målsætninger for misbrugsarbejdet og at få sagsgange, kultur og værdigrundlag til at spille sammen. Der er anvendt ressourcer på at etablere forskellige samarbejdsformer mellem de forskellige forvaltninger og centre. Det gælder særlig i forhold til socialforvaltningen, familieafdelingen, jobcentret og psykiatrien. Der er fx etableret formelle samarbejdsfora på lederplan mellem forskellige forvaltninger chefmøder og i en kommune er der udarbejdet et såkaldt snitfladepapir, som præciserer opgavefordelingen mellem jobcenter og socialafdelingen. Hvad angår kommuner, som ikke har behandlingstilbud, er samarbejdet med fx det regionale misbrugscenter styret af rammeaftaler. Kendskabet til disse samarbejdsaftaler er dog ikke lige udbredt i alle kommuner. 4

11 Samarbejdet mellem kommunerne og de regionale tilbud foregår i store træk som tidligere. Nogle kommuner har tillid til de regionale tilbud, andre kommuner er mere fokuseret på økonomien i tilbuddene og ønsker at være inddraget uden altid at have den tilstrækkelige faglighed eller medarbejdere til at varetage involveringen. - men ikke nødvendigvis blevet nemmere. Misbrugscentrene oplever, at mulighederne for samarbejde i kommunerne er blevet lettere, om end der fortsat er problemer. Selvom mulighederne for samarbejde er blevet lettere, er det ikke nødvendigvis blevet nemmere at samarbejde og koordinere indsatserne. Forskellig praksis, arbejdsgange og kultur er stadig barrierer for samarbejde og koordinering af sammenhæng i tilbuddene til misbrugerne. Der kan være vanskeligheder med at koordinere de relevante aktører i stofmisbrugsbehandlingen samt at præcisere opgavefordelingen. Derudover er der forvaltningsmæssige barrierer for samarbejde internt i kommunerne i forhold til indsatsen over for fx unge misbrugere, kontanthjælpsmodtagere, der står overfor at skulle aktiveres, og som har misbrugsproblemer, og ældre substitutionsmisbrugere uden relevante tilbud. I mange kommuner arbejdes der på at forbedre samarbejdet, og der peges på, at det tager tid. Der er stadig mange vanskeligheder. Det gælder mange steder i forholdet mellem misbrugsdelen og den sociale del med hensyn til bolig, sundhed, omsorg og netværk, og mellem misbrugsdelen og jobcentrene omkring den arbejdsmarkedsrettede del, og generelt gælder det for samarbejdet i forhold til psykiatrien. Formål med samarbejdet er at skabe sammenhængende tilbud både organisatorisk og i forhold til den enkelte misbruger. Handleplaner og behandlingsgaranti I forhold til koordinering og udarbejdelsen af handleplaner for den enkelte misbruger, er der store forskelle mellem kommunerne. Undersøgelser af kommunernes praksis viser, at det ikke er alle, der får udarbejdet handleplaner. Det er ofte de mest marginaliserede, der ikke foreligger handleplaner for. Det konstateres da også, at der er stofmisbrugere, som ikke har en handleplan. Hensigten med handleplanerne er at inddrage misbrugerne og opstille en sammenhængende plan for den enkelte. Navnlig det sidstnævnte stiller store krav til samarbejdet i kommunerne. Der er kommuner, der har udarbejdet et såkaldt snitfladepapir, der præciserer opgavefordelingen mellem jobcenter, behandling og socialafdeling etc. Det optimale i forhold til den enkelte misbruger er udarbejdelsen af en handleplan. Der er eksempel på en kommune, som arbejder ud fra mottoet: 5

12 en klient en handleplan. Der afholdes netværksmøder med de instanser, som er involveret i den enkelte sag, og det aftales, hvilken instans der er den ansvarlige ankermand i forhold til indsatsen over for den enkelte misbruger. Det er udmeldingen fra kommunerne, at behandlingsgarantien overholdes, og at der ikke er problemer med at overholde tidsfristen. Når det alligevel ikke altid er tilfældet, henføres der til administrative eller personalemæssige årsager som fx forsinkelser i sagsbehandlingen, tidspres, øget tilstrømning til området, manglende medarbejderressourcer i forbindelse med sygdom mm. Dertil kommer, at der skal være plads på det ønskede tilbud, før en behandling kan finde sted. For at sætte noget andet i stedet for behandling tilbydes såkaldte motiverende og afklarende samtaler. Det er oplevelsen, at misbrugerne grundlæggende ikke er opmærksomme på, at der er en behandlingsgaranti. De er derimod mere optaget af at komme i behandling hurtigst muligt, da deres sociale deroute på henvendelsestidspunktet som regel er så alvorlig, at et par dage fra eller til ikke er deres største problem. Udvikling af tilbud til bestemte målgrupper Med henblik på udvikling af tilbud i forhold til bestemte brugergrupper kan man sammenfattende sige, at der fælles i kommunerne peges på nødvendigheden af følgende forhold: Der peges på behovet for en bedre koordinering og et samarbejde i forhold til børn og unge misbrugere i overgangen fra de er under 18 år til de bliver over 18 år. Der efterlyses tilbud til de nye ungegrupper af misbrugere. Tilbud der kombinerer indsatser i forhold til deres sociale problemer og misbruget. Der er behov for botilbud til gruppen af stofmisbrugere. Der er behov for omsorgs- og sundhedstilbud til de ældre stofmisbrugere. Der er generelt behov for sundhedsfremmende indsatser i forhold til stofmisbrugerne. Der peges på opmærksomhed og indsatser i forhold til stofmisbrugere med anden etnisk baggrund end dansk. Udfordringer i organiseringen af tilbud I organiseringen af tilbud står man generelt med to udfordringer. Det ene er, hvordan man matcher tilbud til en brugergruppe med komplekse problemstillinger, som ud over stofmisbruget er karakteriseret ved psykiatriske problemstillinger og mange andre sociale problemer. Det andet er, om organiseringen af tilbud skal ske inden for misbrugscentrets egne rammer, eller skal tilvejebringes gennem et samarbejde med de øvrige forvaltninger og centre. I kommunerne kan man opleve begge udvik- 6

13 lingstendenser, som synes at være påvirket af det enkelte misbrugscenters faglige kapacitet, erfaringer på området og ressourcer. Udfordringer for stofmisbrugsområdet På baggrund af analysen af stofmisbrugsområdet kan man pege på en række opmærksomhedspunkter eller udfordringer for stofmisbrugsområdet. Det gælder forhold som: Fremtidig struktur og organisering. Helhed og faglighed. Parallelsamfund eller integration. Brandslukning eller brandsikring. Rekruttering og uddannelse. Målsætninger og myter. Fremtidig struktur og organisering Med kommunalreformen er der flere kommuner, som selv har overtaget ansvaret på stofmisbrugsområdet enten ved, at kommunen har hjemtaget det tidligere amtslige tilbud beliggende i kommunen eller ved, at kommunen selv har etableret et misbrugscenter. For over halvdelen af kommunerne er det dog stadig sådan, at de på nuværende tidspunkt har aftaler med nabokommuner eller med regionens tilbud om varetagelse af opgaverne i forhold til borgere med stofmisbrugsproblemer. Med henblik på fremtiden ser det ud til, at flere af de regionale misbrugscentre vil blive hjemtaget af hjemkommunerne, og at der samtidig er flere kommuner, som overvejer selv at ville påtage sig opgaven i forhold til borgerne i kommunen, som har stofmisbrugsproblemer. Med tiden er der således udsigt til, at de regionale tilbud vil forsvinde, og at flere kommuner selv vil være udførende på stofmisbrugsområdet. Helhed og faglighed og udvikling Der arbejdes i de enkelte kommuner med at opbygge relationer til samarbejdspartnere og udvikle samarbejdet på tværs i kommunen. Det er blevet lettere, fordi man er rykket tættere på, men det er ikke blevet nemmere. Der er således fokus på en udvikling med henblik på at arbejde mere helhedsorienteret og samtidig præstere en fortsat faglighed i misbrugsbehandlingen. Meget af den faglige udvikling er sket gennem udvikling af specialiserede tilbud i amterne og gennem faglige netværk. Med kommunalreformen er der sket en afvikling af etablerede faglige netværk, men samtidig opstået nye faglige netværk. I de enkelte regioner og områder af landet er der eksempler på nye faglige netværk med udveksling af erfaringer og ideer. Spørgsmålet er, om disse nye faglige netværk kan løfte arven og være bærere af udvikling af faglige og mere specialiserede tilbud, som kan løfte stofmisbrugsområdet. 7

14 Integration eller parallelsamfund Der synes at være modsatrettede tendenser i udviklingen af de kommunale tilbud til stofmisbrugerne. I nogle af de kommunale misbrugscentre lægger man vægt på samarbejde med det lokale jobcenter, socialforvaltningen og sundhedsområdet med henblik på at skabe helhed i tilbuddene til stofmisbrugerne. En samarbejdsform, hvor stofmisbrugere indgår som en integreret del af samfundet. I andre kommunale tilbud udvikler man helheden ved at iværksætte projekter og tilbud inden for misbrugscentrets rammer. Man prøver så at sige at løse de komplekse problemer i egne rækker i en erkendelse af, at samarbejdet med andre områder går trægt og er vanskeligt. Med henblik på at bevare en helhedsorientering i arbejdet udvikles fx egne aktiverings- og sundhedstilbud med henblik på at indrette og tilpasse tilbud i forhold til målgruppen. Risikoen ved en sådan udvikling er, at man udvikler en form for parallelsamfund. Efterbehandling sikring af integration En ikke ny, men fortsat udfordring er efterbehandlingen. Efterbehandlingstilbud og det at have noget at komme hjem til er væsentligt for en vellykket behandling og for den enkelte misbrugers hverdagsliv. En fremadrettet efterbehandling drejer sig i høj grad om integration til beskæftigelsesområdet og det at komme i bolig efter endt behandlingsindsats. I nogle kommuner er der oprettet efterbehandlingshuse, hvor ideen er at tage misbrugerne hjem tidligere fra døgninstitutionerne og give dem et døgntilbud i kommunalt regi og videreføre behandlingen i dagtilbud og samtidig få tilkoblet en beskæftigelsesindsats kort sagt at sikre udslusningen i samfundet. Der mangler en samlet indsats til brugerne, når de kommer tilbage fra behandling. Bedre samarbejde med psykiatrien En tilbagevendende problemstilling er samarbejdet med psykiatrien. Der arbejdes i de enkelte kommuner med samarbejdsformer og -aftaler, men som situationen er lige nu, er samarbejdet påvirket af de velkendte problemer; psykiatrien kan ikke handle på den psykiske del, så længe der er tale om et misbrug. Der er dog mange eksempler på, at samarbejdet fungerer omkring enkeltsager. Psykiatrien indgår ikke i visitationen af misbrugerne til centret, hvilket kunne være en løsning på nogle af de typiske uoverensstemmelser, der er mellem de 2 felter. Der efterlyses også et samarbejde med psykiatrien un- 8

15 dervejs i behandlingen, da der oftest er et behov herfor for de dobbeltbelastede og i forhold til en mere tværgående udredning/visitation. I en række kommuner er tidligere samarbejdsaftaler gældende gående ud på, at den instans, der modtager klienten, samtidig er handleansvarlig i forhold til at indkalde til møde mv. I andre kommuner er der blevet afholdt møder for at forbedre samarbejdet, men praksis er stort set uændret. Der er en række misbrugscentre, som er i gang med at udarbejde samarbejdsaftaler med psykiatrien, som i korte træk går ud på, at hvis en misbruger kommer fra psykiatrien, slipper psykiatrien først sagen i det øjeblik, der har været afholdt et fællesmøde med centret og repræsentanter fra psykiatrien og omvendt. Brandslukning eller brandsikring Det er opfattelsen, at stofmisbrugsområdet på trods af flere ressourcer og en fornuftig faglig udvikling har været præget af mere brandslukning end brandsikring. Udfordringen er at bevæge sig mere i retning af brandsikring. Det vil sige lægge vægt på tilgængelighed, rummelighed og en bred vifte af sammenhængende tilbud. De komplekse problemer, misbrugerne står med, kræver bedre samarbejde imellem forskellige forvaltninger og aktører på området. I den forbindelse er der i organiseringen af tilbud peget på den vanskelige balance mellem at være et specialistområde og samtidig løse de komplekse problemer, som misbrugerne har. Spørgsmålet er, om man skal udvikle en bredde i tilgang og tilbud i misbrugscentret, eller om man skal udvikle et udrednings- og misbrugsarbejde i et samarbejde med de øvrige systemer. Hvad angår den arbejdsmarkedsrettede indsats, er der eksempler på begge udviklingsretninger. I nogle kommuner forsøger man at få et samarbejde i gang med jobcentret, mens man i andre har draget den konsekvens at udvikle arbejdstilbud i centret der er tale om tiltag først og fremmest rettet mod de unge. Rekruttering og uddannelse Der er til stadighed brug for uddannelse og kvalificering af medarbejdere. Fokus på uddannelse og efteruddannelser er noget af det mest centrale for at bevare fagligheden og give området et løft. Det er gammelkendt, at misbrug ikke indgår meget i de forskellige professionelles grunduddannelser, det gælder for socialrådgiverne, pædagogerne og lægerne. Det er et problem, der fylder i hverdagen. Der er behov for en systematisk efteruddannelse. Der mangler uddannelse i forhold til de nye brugergrupper specielt de unge, som adskiller sig fra de traditionelle heroinbrugere og hele substitutionsbehandlingen. Der mangler kvalificering af medarbejderne til håndtering 9

16 af de problemstillinger, som karakteriserer nye unge hash- og kokainbrugere. Lokalt i de enkelte kommuner og behandlingscentrene står man overfor et problem omkring rekruttering af medarbejdere og kvalificeret personale til at håndtere afhængighedsproblematikken. Målsætninger på stofmisbrugsområdet I og med at stofmisbrugsområdet fylder mere i de enkelte kommuner, bliver det mere og mere åbenlyst, at man står over for et forklaringsproblem. Der er stor forskel på befolkningens og politikernes opfattelse af muligheder på området, og hvordan der rent faktisk fagligt og realistisk arbejdes på området. Det gælder ikke mindst i opfattelse af behandling, og hvad der er behandling, og hvad behandling kan? Det er en grundlæggende opfattelse i befolkningen og blandt politikere, at behandling betyder, at så bliver man stoffri, og så er problemerne løst man kan så at sige behandle sig ud af problemer. Det er langt fra opfattelsen på området, hvor den udbredte opfattelse er, at man først og fremmest kan begrænse de skadelige virkninger og skabe rimelige anstændige vilkår for misbrugerne, og det er en succes, når der kommer folk ud af misbrug, og de bliver selvforsørgende. Det er en udfordring at få større klarhed på de realistiske målsætninger for arbejdet på stofmisbrugsområdet. 10

17 2 Kortlægning af stofmisbrugsområdet Med kommunalreformen overgik ansvaret for behandlingen af stofmisbrugere til de 98 nye kommuner, som dermed fik overdraget det fulde ansvar for stofmisbrugere. Tidligere lå selve behandlingsdelen hos amterne. Efter den såkaldte finansieringsreform fra 2002 blev udgifterne til ambulant behandling afholdt af amterne, mens kommunerne betalte en del af udgifterne til døgnbehandling i form af den såkaldte grundtakst. I forbindelse med kommunalreformen fik kommunerne mulighed for at hjemtage de tidligere amtslige behandlingsinstitutioner. Den mulighed benyttede en lang række af de nye 98 kommuner sig af. De tidligere amtslige institutioner, som kommunerne ikke hjemtog i forbindelse med kommunalreformen, drives i dag af regionerne. 2.1 Datagrundlag Som datagrundlag til denne kortlægning er valgt Tilbudsportalen. Formålet med Tilbudsportalen er ifølge servicelovens 14 at samle og formidle oplysninger om kommunale, regionale og private tilbud i en landsdækkende oversigt, herunder tilbud om behandling af stofmisbrugere i henhold til servicelovens 101. Kun tilbud, som er registreret i Tilbudsportalen, kan indgå i den kommunale forsyning. Til brug for analyserne er anvendt de indberettede data, som er taget for gode varer. Tilbudsportalen indeholder bl.a. oplysninger om det enkelte tilbuds målgruppe, ejerform, antal pladser, værdigrundlag og antal ansatte, herunder de ansattes uddannelsesbaggrund og ugentlige timetal. Oplysningerne i Tilbudsportalen opdateres løbende. Dermed kan Tilbudsportalen give et øjebliksbillede over udbuddet af tilbud rettet mod stofmisbrugere. Det viser sig, at ikke alle oplysninger i Tilbudsportalen er fuldt opdaterede, og enkelte kommuner mangler stadig at indberette deres tilbud til Tilbudsportalen. Det er særligt oplysninger om kapacitet samt personaleressourcer, der for nogle af tilbuddene er mangelfuldt indberettet, og disse er derfor ikke medtaget i analyserne. Der er indhentet oplysninger via telefonopringninger i de tilfælde, hvor det ikke har været muligt at fastslå, hvilken forankring kommunens tilbud til stofmisbrugere har. Det drejer sig om i alt 6 kommuner, og disse 6 kommuner er alle blevet kontaktet. Endvidere er telefonopringninger og Internettet brugt til at indhente oplysninger om, hvorvidt kommunerne har en kvalitetsstandard, som er tilgængelig via kommunens hjemmeside. 11

18 Endelig er der i et enkelt tilfælde rettet henvendelse til et misbrugscenter, fordi de indberettede oplysninger om antallet af behandlingspladser viste sig at være helt skæve. Tilbudsportalen omfatter i alt 98 tilbud rettet mod stofmisbrugere. Ejerformen for disse tilbud er vist i nedenstående tabel. Tabel 1: Ejerform for tilbud rettet mod stofmisbrugere efter SEL 101 Ejerform Antal tilbud Regionstilbud... 9 Kommunalt tilbud (herunder er 41 misbrugscentre*) Fond/selvejende institution Anpartsselskab... 7 Enkeltmandsvirksomhed/andet... 6 I alt * Et misbrugscenter er kendetegnet ved at tilbyde ambulant og/eller dagbehandling Der er tale om tilbud og ikke kommuner Kilde: Tilbudsportalen Af de i alt 57 kommunalt ejede tilbud, har 41 tilbud karakter af et misbrugscenter. Et misbrugscenter er kendetegnet ved at tilbyde ambulant og/eller dagbehandling og er typisk misbrugerens indgang til at komme i behandling. De resterende kommunale tilbud er typisk forbehandlingssteder, pensionater, specielle dagtilbud mm. Med hensyn til de fondsejede eller selvejende tilbud og anpartsselskaberne er der overvejende tale om døgninstitutioner, hvor kommunerne køber sig til behandlingspladser. Disse institutioner råder tilsammen over pladser. Inden for Københavns Kommune findes der 3 fonds- eller selvejende institutioner, som udelukkende har dagtilbudspladser. Disse 3 tilbud har tilsammen 275 pladser. Enkeltmandsvirksomhederne er alle forholdsvis små tilbud med få pladser, hvoraf langt størstedelen er døgnbehandlingspladser. Tilbudsportalen indeholder oplysninger om antallet af pladser på alle typer af tilbud. Der skelnes mellem henholdsvis dagbehandling/ambulant og døgnpladser. For 17 tilbud er der ikke skelnet mellem dag- og døgntilbud og kun oplyst det samlede antal pladser. Derfor kan man ikke summere oplysningerne om dag- og døgnpladser op til det samlede antal pladser, men kun sige noget om forholdet mellem antallet af dag- og døgnpladser. Fordelingen af pladser på alle 98 tilbud i Tilbudsportalen er vist i nedenstående tabel. 12

19 Tabel 2: Antallet af pladser i tilbud rettet mod stofmisbrugere Antal pladser i alt Heraf: - Dagbehandling/ambulant Døgnpladser Uoplyst Antal pladser på tilbud som både behandler stof og alkohol * Af de 98 tilbud er der 5 uoplyst om antallet af pladser Kilde: Tilbudsportalen og egne oplysninger Det samlede antal pladser på tilbud rettet mod stofmisbrugere er Der er 17 tilbud, som både omfatter stof- og alkoholmisbrugere. Her er typisk tale om kommunale misbrugscentre, hvor man har samlet rusmiddelbehandlingen i samme institution. Disse 17 tilbud råder tilsammen over pladser. Som tidligere nævnt er Tilbudsportalen ikke fuldt opdateret i forhold til udbuddet af tilbud til stofmisbrugere. Der er supplerende indhentede oplysninger fra kommunernes hjemmesider og telefonopringninger til relevante kommuner. Som tidligere nævnt har det vist sig, at 6 kommunale misbrugscentre ikke optræder i Tilbudsportalen. Der er tale om 6 forholdsvis nyoprettede misbrugscentre, som derfor endnu ikke har fået oprettet tilbuddet i Tilbudsportalen. Oplysninger om antal pladser for Nordsjællands Misbrugscenter, som er et regionstilbud, er opgjort på cpr-nummerniveau, og der er dermed tale om det samlede antal personer i behandling i løbet af et år. Det er oplyst telefonisk, at Nordsjællands Misbrugscenter i april 2008 havde 262 personer i alkoholbehandling og 304 i stofbehandling, alle dagbehandling. Disse tal anvendes i stedet for oplysningerne i Tilbudsportalen. I den videre behandling af indsatsen over for stofmisbrugere har vi valgt at gå mere i dybden med misbrugscentrene. Det har vi gjort, fordi de giver det bedste grundlag for at foretage en sammenligning af indsatsen mellem kommunerne. Oplysningerne fra Tilbudsportalen om antallet af pladser, personalesammensætning og personaleressourcer på misbrugscentrene giver et fingerpeg om kommunernes kapacitet og serviceniveau på misbrugsområdet. 2.2 Misbrugscentre Som det blev vist i foregående kapitel er der er i alt 47 kommunale og 3 regionale misbrugscentre. De 47 kommunale misbrugscentre fordeler sig på 13

20 44 kommuner, idet der i Københavns Kommune er 4 misbrugscentre fordelt rundt omkring i byen. Et kommunalt misbrugscenter skal forstås som en enhed/center, hvori kommunen har organiseret behandlingen af stofmisbrugere og som minimum tilbyder ambulant behandling. Der er typisk tale om, at enheden/centret forestår både den sociale og den lægelige behandling af stofmisbrugere. Nogle centre har samlet behandlingen af både stof- og alkoholmisbrugere, mens andre kun er rettet mod stofmisbrugere. Oplysninger om pladser og personalesammensætningen på de kommunale misbrugscentre i alle kommuner er udfyldt forholdsvis fyldestgørende for ca. 36 af centrene, herunder alle 7 misbrugscentre i de 4 store byer. 2.3 Regionale niveau Situationen efter kommunalreformen omkring ejerskabet af de offentlige tilbud til stofmisbrugere ser ud som følger: Tabel 3: Situationen efter kommunalreformen omkring ejerskabet af tilbud Regioner med et eller flere tilbud... Hovedstaden, Sjælland, Midtjylland og Nordjylland Kommuner med et eller flere tilbud ud af 98 svarende til 45 % Kilde: Tilbudsportalen og egne oplysninger 4 ud af de 5 regioner har et eller flere tilbud til stofmisbrugere. Der er dog stor forskel på tilbuddenes omfang og rækkevidde. Nedenfor følger en nærmere beskrivelse af situationen i de 5 regioner. Region Sjælland Region Sjælland driver to regionale tilbud rettet mod stofmisbrugere: Dagbehandlingscentret i Roskilde og Platangårdens Ungdomscenter i Vordingborg. Dagbehandlingscentret i Roskilde tilbyder ambulant stoffri behandling samt efterbehandling af alle typer stofmisbrugere. Dagbehandlingscentret har ifølge Tilbudsportalen 51 pladser. Platangårdens Ungdomscenter i Vordingborg er et integreret dag- og døgnbehandlingstilbud til unge i aldersgruppen år og retter sig mod unge, som har et misbrug af hash, designerdrugs mv., eller som har et eksperimenterende brug af rusmidler. Platangårdens Ungdomscenter har ifølge Tilbudsportalen 42 døgn- og 45 dagtilbudspladser. De øvrige tidligere amtsligt drevne misbrugscentre i Vestsjællands og Roskilde Amter er alle hjemtaget af de respektive kommuner. Med hensyn til 14

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud 1 Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkohol 2014 2 Baggrund for undersøgelse af kommunale websider til borgere med alkoholproblemer Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne

Læs mere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere 16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere Ja Nej alle n København 8 92 100 1,350 Frederiksberg

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008 Danmark - Regionsopdelt af befolkningen der er i RKI registret Udvikling januar 2007 - juli 2008 5,50% Jan. 2007-4,69% Juli 2007-4,67% 5,00% Jan. 2008-4,66% Juli 2008-4,70% 5,11% 5,18% 5,25% 5,28% 4,93%

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5

Læs mere

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner Oversigt over 3 natur i de nye kommuner På baggrund af data fra Miljøportalens Arealinformation præsenteres her en oversigt over fordelingen af 3 beskyttede naturtyper i de nye kommuner og regioner. De

Læs mere

Experian RKI analyse 1. halvår 2013

Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 15.12. 2016 Sagsnr. 2016-4559 Aktid. 308901 PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang Hovedbudskaber På under tre år er antallet af praksis, der har lukket for tilgang

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Folketingets Boligudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 15. juni 2009 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail vfm@vfm.dk

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne. Dette notat omhandler udviklingen

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds-

Læs mere

Tema 1: Status for inklusion

Tema 1: Status for inklusion Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele

Læs mere

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i

Læs mere

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL Kompetencefondsansøgninger for de enkelte kommuner på HK Kommunals område Godkendte ansøgninger pr. kommune. Fra 1.10.13 til 1.12.15 Alle arbejdsområder samlet "Ikke registreret" og "anden udannelse" er

Læs mere

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

LO's jobcenterindikatorer 2. kvartal 2016

LO's jobcenterindikatorer 2. kvartal 2016 Dokumentet indeholder to sider for hvert jobcenter - indikatorværdier og antal forløb bag beregningen af indikatorværdier. Du kan nemt springe frem til den ønskede side ved at skrive sidetallet i feltet

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012 Experians RKI-analyse 2012 4,39% 6,71% 7,08% 7,50% 7,56% 7,42% 7,19% 8,00% 7,00% 6,00% 5,00% 4,00% Andel af personer registreret med sager i RKI register Januar 2011 4,72% 4,97% streret i RKI registret

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer

LO s jobcenterindikatorer 1 Indholdsfortegnelse Jobcenter Side Jobcenter Side Albertslund 10 Køge 27 Allerød 18 Lejre 40 Assens 47 Lemvig 68 Ballerup 4 Lolland 41 Billund 55 Lyngby-Taarbæk 13 Bornholm 45 Mariagerfjord 89 Brøndby

Læs mere

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer.

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer. 4. Asylkontor Kommunernes Landsforening og Kommunekontaktrådene Dato: 29. september 2014 Sagsnummer: 14/027760 Sagsbehandler: drkj Center for Asyl og Økonomi Kommunekvoter for 2015 Ved brev af 30. marts

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse Jobcenter København... 2 Jobcenter Frederiksberg... 3 Jobcenter Ballerup... 4 Jobcenter Brøndby... 5 Jobcenter Gentofte... 6 Jobcenter Gladsaxe... 7 Jobcenter Glostrup... 8 Jobcenter Herlev... 9 Jobcenter

Læs mere

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV...

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... 4 ANALYSE AF SAMMENHÆNGEN MELLEM SERVICENIVEAU PÅ SOCIOØKONOMISKE

Læs mere

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 1 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 Ifølge FOAs beregninger stiger udgiftsbehovet i kommunerne 2 procent frem mod 2020 alene på baggrund

Læs mere

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst)

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Nr. Kommune Nr. Kommune Nr. Kommune 1 155 Dragør 12,3 1 155 Dragør 11,2 1 155 Dragør 10,8 2 480 Nordfyns 12,9 2 727 Odder 12,4

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Indbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014

Indbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-nyt november 2014 OK-Nyt Praksis nr. 024-14 14-11-2014 Sag.nr. - 12/2084

Læs mere

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-Nyt Praksis nr. 023-13 (fejlagtigt udsendt som 015-13 i en mail til regionerne)

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015 Økonomisk analyse 26. oktober 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave Den

Læs mere

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.

Læs mere

Danskernes afstand til nærmeste skadestue

Danskernes afstand til nærmeste skadestue Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath 31. August 2011 Danskernes afstand til nærmeste skadestue Antallet af skadestuer er halveret fra 69 skadestuer i 199 til 3 skadestuer i 2011. Dette afspejler

Læs mere

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 102 Offentligt Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere Analyse 2016: I disse kommuner vil danskerne bo og ikke bo Analysen bygger på de knap 160.000 boligsøgerannoncer og boligsøgeragenter som boligsøgere har oprettet i perioden 01/10 2015 til d. 01/10 2016.

Læs mere

MedComs statistik over kommunal GOP kommunikation December 2016

MedComs statistik over kommunal GOP kommunikation December 2016 MedComs statistik over kommunal GOP kommunikation December 2016 Albertslund Kommune (Region Hovedstaden) december 2016 Genoptræningscenteret i Albertslund (5790001387389 // CSC Sundhed) Meddelelse Hospitalsafd.

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner OPGØRELSE OVER KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15- TIL 29-ÅRIGE I PERIODEN 2012 2015 2016 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2015 Følgende tal er opgørelser

Læs mere

Data rummer ikke tal for pendlere, der er bosat eller arbejder uden for landets grænser.

Data rummer ikke tal for pendlere, der er bosat eller arbejder uden for landets grænser. Notat Tværgående Planlægning J.nr. NST-104-00022 Ref. MISHE Den 6. september 2011 Pendlingskort til Forstædernes Tænketank Hermed præsenteres en række pendlingskort baseret på pendlingsdata fra 2008. Kortene

Læs mere

Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse

Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse Faktaark 4. oktober 2016 Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse Regeringens boligudspil vil påvirke boligejernes tebetaling på følgende vis: Automatisk tilbagebetaling af for

Læs mere

file://d:\migrationserver\work\20140212t130301.808\20140212t130302.823\6425de30-5cd4-49...

file://d:\migrationserver\work\20140212t130301.808\20140212t130302.823\6425de30-5cd4-49... Page 1 of 2 From: Vivian Grønvall Petersen Sent: 12-02-2014 13:01:11 To: Vivian Grønvall Petersen Subject: VS: Om kommuners borgmesterkørsel. Attachments: kommuner borgmesterkørsel.xls Fra: KBS@frederiksberg.dk

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse DI Den 23. november 2010 Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse I oplægget til Vækstforums kommende møde om konkurrence er det bl.a. foreslået, at der indføres udbudspligt på udvalgte kommunale opgaver.

Læs mere

Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse

Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse Indledende forklaring Baggrund Regeringen, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening tog i juni 2012 initiativet til et fælles projekt ( National

Læs mere

MedComs statistik over kommunal GOP kommunikation August 2016

MedComs statistik over kommunal GOP kommunikation August 2016 MedComs statistik over kommunal GOP kommunikation August 2016 Albertslund Kommune (Region Hovedstaden) august 2016 Genoptræningscenteret i Albertslund (5790001387389 // CSC Sundhed) Meddelelse Hospitalsafd.

Læs mere

Oplysninger om forbrug af retten til den særlige uddannelsesordning skal indberettes ultimo hver måned indtil 31. marts 2015.

Oplysninger om forbrug af retten til den særlige uddannelsesordning skal indberettes ultimo hver måned indtil 31. marts 2015. Kommunerne Beskæftigelsesregionerne Indberetning af oplysninger om forbrug af retten til den særlige uddannelsesordning Til brug for a-kassernes administration af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Adgang til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem via www.virk.dk kræver følgende: Digital medarbejdersignatur, som fås fra kommunens lokale virk-administrator

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar 2007 - oktober 2009

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar 2007 - oktober 2009 Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar 2007 - oktober 2009 6,00% 5,50% Januar 2007-4,69% Januar 2008-4,66% Januar 2009-4,65% Oktober 2009-4,73%

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune Tabel 20 - Beskæftigelse 1 03.11.00 Havfiskeri 101 København 13 12 9 12 10 9 9 147 Frederiksberg. 1... 1 1 155 Dragør 7 7 7 6 5 4 4 159 Gladsaxe 1...... 161 Glostrup. 1 1.... 163 Herlev 1...... 167 Hvidovre

Læs mere

Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse

Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse Indledende forklaring Baggrund Regeringen, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening (KL) tog i juni 2012 initiativet til et fælles projekt ( National

Læs mere

Tilsyn med fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder Tilsyn med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen overtager tilsynet med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen har det nationale ansvar for vores ca. 30.000 fortidsminder. nordjyllands historiske museet for thy

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt 11. januar 2017 J.nr. 16-1853227 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 145 af 14. december 2016

Læs mere

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016 Økonomisk analyse 26. februar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Til Kommunaldirektøren Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Som en del af beskæftigelsesreformen blev det vedtaget, at forsikrede ledige fra 1. juli 2015 skal tilbydes

Læs mere

Befolkningsudvikling - 2013

Befolkningsudvikling - 2013 Ældre Sagen september 2013 Befolkningsudvikling - 2013 Befolkningens alderssammensætning har ændret sig meget over de sidste 40 år, og den vil ændre sig yderligere i fremtiden. Den såkaldte befolkningspyramide

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014

De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014 De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014 Salgstider, 2014 Tvangsauktioner, 2014 dage Antal Andel af alle Frederiksberg 78% Hvidovre 4,6%

Læs mere

Undervisningsudvalget UNU Alm.del Bilag 5 Offentligt

Undervisningsudvalget UNU Alm.del Bilag 5 Offentligt Undervisningsudvalget 2016-17 UNU Alm.del Bilag 5 Offentligt Økonomi- og Koncernafdeling Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20453044

Læs mere

Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal

Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal Vandafledningsafgift pr. m3 336 Stevns Kommune 24,68 59,88 563 Fanø Kommune 42,5 58,75 492 Ærø Kommune 33,23 57,5 260 Halsnæs Kommune 22,68 53,75 766

Læs mere

Projektstatistik i Pleje.net

Projektstatistik i Pleje.net Projektstatistik i Pleje.net Indledende forklaring Projekt for national udbredelse af telemedicinsk sårvurdering Regeringen, Danske Regioner og rnes Landsforening tog i juni 2012 initiativet til et fælles

Læs mere

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 I forbindelse med diskussionerne om placering af ansvaret for at håndhæve lediges rådighedsforpligtelse har a kassernes brancheorganisation AK Samvirke analyseret tallene

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1.

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1. Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten I løbet af de sidste ti år er fattigdommen fordoblet i Danmark. Fattigdom blandt børn er særlig udbredt i Lolland-Falster, Sønderjylland, Langeland, Vestsjælland

Læs mere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere. Region Syddanmark

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere. Region Syddanmark Danskerne vil til hovedstaden! Analysen bygger på knap 160.000 boligsøgninger fra Danmarks største boligportaler Boligdeal.dk og Boligønsker.dk. Søgningerne er foretaget i tidsrummet fra d. 01/10 2015

Læs mere

P R E S S E M E D D E L E L S E

P R E S S E M E D D E L E L S E P R E S S E M E D D E L E L S E Boligmarkedet: Fremgang i langt de fleste kommuner I 76 kommuner er både priser og antallet af handler steget. Det er ret usædvanligt, og kun i tre kommuner er hverken priser

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Finn Sørensen (EL) Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061

Læs mere

Analyse 19. august 2013

Analyse 19. august 2013 19. august 2013 Større geografisk koncentration af millionærer i Danmark Af Esben Anton Schultz Denne analyse ser nærmere på, hvor mange millionærer der var i Danmark i 2010, og hvordan de fordeler sig

Læs mere

Beregning af landskirkeskat. Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017

Beregning af landskirkeskat. Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Oversigt over kommunehandling på PCB

Oversigt over kommunehandling på PCB Oversigt over kommunehandling på PCB Kommuner der har foretaget systematiske målinger af indeklimaet Stevns Vesthimmerland Kommuner der har foretaget systematisk screening uden målinger Lejre Rudersdal

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Projektstatistik i Pleje.net

Projektstatistik i Pleje.net Projektstatistik i Pleje.net Indledende forklaring Projekt for national udbredelse af telemedicinsk sårvurdering Regeringen, Danske Regioner og rnes Landsforening tog i juni 2012 initiativet til et fælles

Læs mere