GENERATION AKTIVIST. Aktivistuddannelse til unge blandt Igorot folket i konfliktområder i det nordlige Filippinerne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GENERATION AKTIVIST. Aktivistuddannelse til unge blandt Igorot folket i konfliktområder i det nordlige Filippinerne"

Transkript

1 GENERATION AKTIVIST Aktivistuddannelse til unge blandt Igorot folket i konfliktområder i det nordlige Filippinerne

2 Resumé GENERATION AKTIVIST Kampen mod militarisering Cordillera-regionen er hjemsted for Igorot folket, et af Filippinernes oprindelige folk. I snart 40 år har Igorot folkets bjergrige og uvejsomme landområder været hjemsted for en voldelig konflikt mellem regeringshæren og en kommunistisk oprørsbevægelse, der ønsker en autonom stat. Selvom Igorot folket er uforskyldt fanget i krydsilden, lægger de bogstavelig talt hus til de mere end soldater udstationeret i regionen. Militæret inddrager nemlig systematisk landsbyskoler, børnehaver og sundhedsklinikker som hovedkvarterer og fratager dermed Igorot børn og unge deres fundamentale rettigheder til ordentlig uddannelse og sundhed. Militariseringen betyder også, at Igorot folkets hverdag er præget af vilkårlig vold, overgreb og undertrykkelse af enhver form for politisk manifestation. Fra offer til handlekraft Igorot folkets børn har brug for, at militariseringen af deres landsbyer stopper, så de kan få deres barndom og skolegang tilbage. Mange har været udsat for traumatiske oplevelser, der kræver behandling. De unge har brug for at få kendskab til deres rettigheder og redskaber til at råbe myndighederne op. Dette projekt vil derfor styrke Igorot unges bevidsthed og handlekraft og bekæmpe militærets overgreb på børn og unge og brugen af landsbyfaciliteter til militære formål. Hermed vil projektet på længere sigt genoprette lokale uddannelsesmuligheder og klæde en generation af Igorot unge på til at tage de udfordringer op, der truer deres livsgrundlag og identitet som oprindelige folk. Projektets 3 hovedkomponenter 1. Aktivistlederuddannelse for Igorot unge, som skal sikre handledygtige Igorot folk, der kender og gør krav på deres rettigheder. 2. Etablering af et trænings- og behandlingscenter, hvor Igorot unge modtager en del af deres aktivistlederuddannelse, og hvor de børn og unge, der har været udsat for traumatiske oplevelser, kan få professionel hjælp og rådgivning. 3. Fortalervirksomhed, som skal medvirke til at bekæmpe overgreb på Igorot børn og unge og militærets brug af Igorot landsbyer til militære formål. Samarbejdspartnere Projektet gennemføres af IWGIA i tæt samarbejde med to lokale partnerorganisationer: CPA er en paraplyorganisation for ca. 200 Igorot landsbyorganisationer, og DINTEG er en NGO med fokus på kapacitetsopbygning og juridisk forsvar af oprindelige folks rettigheder. Budget Ca. 5,5 mio. kroner Projektperiode 2014 til

3 BAGGRUND Cordillera-regionen i det nordlige Filippinerne, der ligger i Sydøstasien, er kampplads for en konflikt, som ikke har omverdenens store bevågenhed. I mere end 40 år har oprørshæren New People s Army (NPA), som er den militære arm af det filippinske kommunistparti, kæmpet for etableringen af en kommunistisk stat i Filippinerne med Cordillera-regionen som deres vigtigste base. Det filippinske militær er sat talstærkt ind for at bekæmpe oprørerne; mere end soldater er udstationeret i området, og de assisteres af omkring paramilitære soldater, som ikke er underlagt militær kontrol, men som alligevel har uddannelse og udrustning, der ligner den militære. Militæret er dog ikke kun massivt til stede på grund af ønsket om at nedkæmpe de kommunistiske oprørere. Cordillera-regionen er rig på naturressourcer, specielt mineraler såsom guld, som staten og private firmaer gerne vil have fingre i. 66 % af regionen er således udlagt til eksisterende og fremtidig potentiel minedrift. Når lokal modstand mod udvindingsaktiviteterne bliver for stærk, bliver militære tropper dirigeret til området for at beskytte mineselskabernes interesser oftest under påskud af at bekæmpe NPA. De områder, vi taler om, bebos af omkring 1,1 million oprindelige folk, som samlet kaldes Igorot, og som hører til Filippinernes mest diskriminerede og undertrykte befolkningsgrupper. Igorot folket består af mere end 20 forskellige grupper med hver deres sprog og kultur. De har i generationer levet på og dyrket deres forfædres land. Ud over at være deres primære levebrød anser Igorot folket deres land for værende helligt, og mange kulturelle praksisser er tæt forbundet med det at dyrke jorden. At miste sin jord anses derfor for at være det samme som at miste sit liv. I takt med at især multinationale selskabers interesse i områdets naturressourcer og statens interesse i at få udenlandske investeringer til landet er steget, har Igorot folket måttet kæmpe en daglig kamp for at forsvare deres landområder. En kamp, som ofte fører til, at de beskyldes for at være NPAmedlemmer eller -sympatisører, selvom de bare tilfældigvis bor i de områder, hvorfra NPA fører deres oprørskamp. FAKTA OM FILIPPINERNE OG CORDILLERA-REGIONEN Beliggenhed Filippinerne er en østat i Sydøstasien. Cordillera er en nordlig region på hovedøen Luzon. Størrelse km2, heraf udgør Cordillera km2 svarende til ca. 40% af Danmarks areal. Indbyggere Ca. 94 millioner, heraf ca. 14 millioner oprindelige folk i hele Filippinerne og ca. 1,1 million oprindelige folk i Cordillera, samlet kaldet Igorot. Religion 90% kristne. Mindre grupper af muslimer, animister og buddhister. Sprog Filippinsk (Tagalog) og engelsk. I Cordillera tales herudover mindst 15 lokale sprog og talrige dialekter. Styreform Repræsentativt demokrati med en folkevalgt præsident. 3

4 Igorot folket Igorot folket er et af verdens ca oprindelige folk. Som de fleste andre oprindelige folk udgør de i dag en etnisk minoritet i den nationalstat, de af forskellige historiske årsager er blevet inkluderet i. Igorot betragtes af mange filippinere som kulturelt tilbagestående, og deres mindretalsstatus vanskeliggør deres ligeværdige politiske deltagelse. På den anden side har Filippinerne en progressiv lov om oprindelige folks rettigheder (IPRA loven fra 1997) og har godkendt FN s erklæring om oprindelige folks rettigheder fra Baggrund for projektet Igorot folket lægger bogstaveligt talt hus til militærets forsøg på at nedkæmpe de kommunistiske oprørere. I de regeringsgodkendte retningslinjer, som styrer militærets operationer, opfordres soldaterne ligefrem til at omgås civile, inklusiv børn, og for eksempel bruge dem som informanter, der presses til at sladre om deres forældres og landsbyledernes gøren og laden. Børn og unge bruges også systematisk som guider og bærere af militærudstyr, til at løbe ærinder, og pigerne forventes at yde huslige og seksuelle tjenester til soldaterne ofte mod betaling i form af mad eller penge. Som led i denne strategi inddrager militæret landsbyskoler, børnehaver og sundhedsklinikker som hovedkvarterer og dermed fratages mange Igorot børn og unge deres helt fundamentale rettigheder til ordentlig uddannelse og sundhed. Uddannelsesmuligheder, som i forvejen for mange Igorot børn og unge er indskrænket af fattigdom, og af at de bor i fjerntliggende egne, hvor skoler kan ligge langt fra landsbyen. Igorot børn og unge er særligt hårdt ramt af de overgreb, der finder sted i forbindelse med militærets tilstedeværelse i deres landsbyer. Samtidig oplever mange selv direkte overgreb eller er vidner til traumatiserende overgreb mod deres familiemedlemmer. Hvilke fremtidsudsigter har en ung Igorot pige, hvis landsbyskole er blevet inddraget som lokalt hovedkvarter af militæret, og som er blevet presset til at give oplysninger til militæret om sine familiemedlemmer og i nogle tilfælde til at have seksuel omgang med soldater udstationeret i hendes landsby? I bedste fald ender hun i et underbetalt job i hovedstaden i værste fald ender hun gravid og tvunget ind i et ægteskab med en af soldaterne, som senere forlader hende. Fremtidsudsigterne for mange unge Igorot drenge er heller ikke opløftende. I mange tilfælde indvilliger de i at blive rekrutteret som paramilitære soldater af det filippinske militær, fordi det giver dem en beskeden løn, som trods alt kan hjælpe til at brødføde deres familier. I de områder, dette projekt vil arbejde i, er militarisering og fattigdom blandt de væsentligste årsager til, at unge føler sig tvunget til at forlade deres landsbyer og søge mod storbyen. Der ender de oftest i arbejdsløshed eller underbetalte jobs, og særligt pigerne er udsatte ofre for prostitution og trafficking. Diskrimination og udnyttelse er dagligdag. Landsbyerne affolkes og bliver mindre i stand til at gøre modstand mod plyndringen af deres naturressourcer, hvilket yderligere underminerer Igorot folkets livsgrundlag; en effekt der hilses velkommen af dem, der ønsker adgang til landsbyernes naturressourcer. 4

5 Selvom den filippinske regering har underskrevet mange internationale konventioner, herunder FN s Børnekonvention, og officielt anerkender oprindelige folks ret til selvbestemmelse, har de færreste Igorot unge kendskab til disse rettigheder og endnu mindre ved de, hvordan de kan kræve rettighederne indfriet. For Igorot folket betyder det helt konkret, at de mangler viden og redskaber til at modsætte sig militærets og de private firmaers invadering af deres landsbyer. Lokale menneskerettighedsorganisationer, herunder IWGIA s samarbejdspartnere, har længe haft fokus på de generelle overgreb på oprindelige folks rettigheder i Cordillera såsom fratagelsen af deres landområder og fængsling af deres politiske ledere. Men der har ikke været fokus på de overgreb, der traumatiserer de unge i konfliktområderne og forhindrer dem i at få en stabil skolegang. Det er det, dette projekt vil medvirke til at rette op på. HVAD SIGER LOVGIVNINGEN OM OPRINDELIGE FOLK, BØRN OG MILITARISERING? Den filippinske lov om oprindelige folks rettigheder (IPRA loven fra 1997) Staten skal beskytte oprindelige folks rettigheder til deres traditionelle landområder for at sikre deres økonomiske, sociale og kulturelle velbefindende. Oprindelige folk har ret til særlig beskyttelse og sikkerhed i perioder med væbnet konflikt. Staten skal overholde internationale standarder til beskyttelse af civilbefolkningen og må ikke rekrutterer børn af oprindelige folk til de væbnede styrker under nogen omstændigheder. FN s erklæring om oprindelige folks rettigheder Staten skal træffe foranstaltninger for at sikre, at indfødte kvinder og børn nyder fuld beskyttelse og garantier mod alle former for vold og diskrimination. Staten skal rådføre sig med de berørte oprindelige folk, før deres landområder bruges til militære aktiviteter. FN s Børnekonvention Staten er forpligtet til at overholde internationale aftaler om krigsførelse, herunder at sikre, at børn under 15 år ikke deltager i kamphandlinger og til at overholde princippet om, at alle børn, som er berørt af væbnede konflikter, skal nyde godt af beskyttelse og pleje. 5

6 PROJEKTET Formål Hvorfor tolereres eller ligefrem accepteres det, at militæret bruger landsbyskoler, børnehaver, forsamlingshuse og sundhedsklinikker som hovedkvarterer for at bekæmpe kommunistiske oprørsstyrker i Cordillera-regionen på Filippinerne? Hvorfor er der ikke nogen, der stopper de overgreb, der sker på børn og unge, som tvinges til at hjælpe militæret, eller som tvinges til at have seksuelle forhold til de soldater, der er udstationeret i deres landsby? Og hvorfor sættes der ikke ind for at sikre disse børns og unges frie adgang til grunduddannelse og en fremtid fri for vold, som vi her i Danmark tager for givet? Det er spørgsmål, som mange Igorot unge i Cordillera-regionen helt berettiget stiller sig selv. Dette projekt har til formål: At give Igorot unge i konfliktområder en aktivistlederuddannelse, som skaber handledygtige unge, der kender deres rettigheder og kræver dem indfriet. At bekæmpe militærets overgreb på Igorot børn og unge i Cordillera-regionen og få indført et forbud mod brugen af unge mennesker og landsbyfaciliteter til militære formål. Det langsigtede formål er derved at genetablere de unges muligheder for at få en ordentlig grunduddannelse i deres landsbyer en uddannelse, som er en væsentlig forudsætning for at bekæmpe den fattigdom, som Igorot folket er fanget i - samt at klæde en generation af Igorot unge på til at tage de udfordringer op, der truer deres livsgrundlag og identitet som oprindelige folk. Aktiviteter Projektet har 3 hovedkomponenter: 1. Aktivistlederuddannelse for Igorot unge, som skal sikre handledygtige Igorot folk, der kender og gør krav på deres rettigheder; 2. Etablering af et trænings- og behandlingscenter, hvor Igorot unge modtager en del af deres aktivistlederuddannelse, og hvor de børn og unge, der været udsat for traumatiske oplevelser, kan få professionel hjælp og rådgivning; og 3. Fortalervirksomhed, som skal medvirke til at bekæmpe overgreb på Igorot børn og unge og militærets brug af landsby faciliteter til militære formål og dermed sikre de unges muligheder for at få en ordentlig lokal grunduddannelse. 1. Aktivistlederuddannelse for Igorot unge En fundamental forudsætning for, at børn og unge sætter sig imod handlinger og forhold, der krænker deres basale rettigheder til uddannelse og en barndom fri for overgreb, er, at de kender deres rettigheder og ved, hvordan man påberåber sig indfrielsen af disse rettigheder. Projektet vil derfor give udvalgte Igorot unge en aktivistlederuddannelse, der 1) giver en indsigt i deres fundamentale rettigheder, 2) lærer dem at organisere sig og 3) lærer dem at bruge forskellige redskaber til at kræve deres rettigheder respekteret. 6

7 Blandt disse redskaber er produktionen af tematiske radioprogrammer og korte videoer, hvor de unge dokumenterer de overgreb, de er udsat for, når militæret belejrer deres landsbyer, og hvor de fortæller om deres håb og fremtidsvisioner. Disse videoer vil, sammen med andre kortfilm og videoer om oprindelige folks situation, blive vist på filmfestivaller organiseret i løbet af hele projektperioden i både Igorot landsbyer og i provinshovedstaden. Ud over at være et nyttigt redskab til brug i fortalervirksomhed er radioprogrammer og videoer også et vigtigt led i udbredelsen af kendskabet til Igorot børn og unges situation i resten af landet, som kan skabe sympati og forståelse og dermed vil bidrage til at mindske den diskrimination Igorot folket udsættes for, alene fordi de er oprindelige folk. De unge vil også blive trænet i brugen af teater og andre kunstformer såsom fotografering og musikvideoer til at bearbejde traumatiske oplevelser, men også til at fortælle omverdenen om deres særlige problemer som led i at presse lokale og nationale myndigheder til at forbyde brugen af børn og landsbyfaciliteter til militære formål i praksis. Helt konkret vil aktivistlederuddannelsen bestå dels af et længere intensivt forløb i skoleferien organiseret som youth camps i en Igorot landsby og dels af kortere træningsforløb og produktion af informations- og kampagnematerialer i samarbejdsorganisationernes trænings- og behandlingscenter i provinshovedstaden. I de mellemliggende perioder vil de unge vende tilbage til deres landsbyer for dér at oplyse og hjælpe andre børn og unge samt arbejde sammen med deres forældre, lærere og landsbyledere om at bruge de redskaber, de har lært til at dokumentere overgreb og lægge pres på de lokale myndigheder. Da det ofte er piger, der er udsat for de værste former for overgreb, især i form af seksuelle krænkelser, vil der blive gjort en ekstra indsats for at sikre pigers deltagelse i aktivistlederuddannelsen. KORT OM PROJEKTET Formål At give ca. 300 Igorot unge i konfliktområder i Cordilleraregionen i Filippinerne en aktivistlederuddannelse, som skaber handledygtige unge, der kender deres rettigheder og kræver dem indfriet; og at bekæmpe militærets overgreb på Igorot børn og unge og få indført et forbud mod brugen af unge mennesker og landsbyfaciliteter til militære formål. Effekt At genoprette Igorot unges lokale uddannelsesmuligheder og klæde en generation af Igorot unge på til at tage de udfordringer op, der truer deres livsgrundlag og identitet som oprindelige folk. Projektperiode 2014 til 2016 (3 år) Dansk samarbejdspartner IWGIA Lokale samarbejdspartnere Cordillera Peoples Alliance (CPA) og Cordillera Indigenous Peoples Legal Center (DINTEG) Budget Aktiviteter Investeringer Medarbejdere Lokal administration Evaluering og monitorering Revision Administration Total 2,206,000 1,940, , , ,000 60, ,000 5,498,000 7

8 2. Trænings- og behandlingscenter En vigtig forudsætning for at kunne klæde de unge på til at kræve deres rettigheder indfriet er at skabe et centralt sted, hvor de har adgang til information, teknologi og beslutningstagere, og hvor de har mulighed for at skabe kontakter til andre unge og andre netværk af menneskerettighedsforkæmpere. I projektets første fase vil et trænings- og behandlingscenter derfor blive etableret i provinshovedstaden Baguio. 8 Centeret vil blive udstyret med undervisningsmaterialer, information om oprindelige folks rettigheder og teknisk udstyr til produktion af radioprogrammer og videoer og vil rumme et medieværksted, bibliotek, undervisnings-/mødelokaler, sovesal og kontor for CPA og DINTEG. Centeret vil være stedet hvor de unge får en del af deres aktivistlederuddannelse, og hvor træningskurser for forældre, lærere, landsbyledere og menneskerettighedsforkæmpere vil blive afholdt. Centerets anden centrale funktion vil være et krisecenter, hvor børn og unge, som har været udsat for overgreb, kan bo i en periode med deres familie og modtage psykologisk rådgivning, lægehjælp og retshjælp. Endelig er visionen, at centeret vil blive et organisatorisk og kulturelt samlingssted for de oprindelige folk i Cordilleraregionen både for aktivister og NGOer med fokus på oprindelige folk, for de unge, der har fået aktivistuddannelsen, og for de mange udsatte Igorot unge, der er taget alene til storbyen. Centeret vil dermed være strategisk for opbygningen af et stærkt netværk af Igorot unge, som vil få bedre adgang til beslutningstagere, medier, akademikere og et større og bredere NGO-netværk. Ideen er også, at centeret på længere sigt vil være omdrejningspunktet for udveksling med unge oprindelige folk fra andre konfliktfyldte egne af Filippinerne. Derved udbredes erfaringerne fra projektet, og forhåbentlig skabes der i fremtiden et stærkt netværk af unge oprindelige folk på tværs af landets regioner. 3. Fortalervirksomhed Ifølge FN-konventionerne og filippinsk lovgivning er det ikke tilladt at bruge børn og unge og de faciliteter, der skal sikre dem fri adgang til uddannelse og sundhed, til militære formål, således som det ellers tilskyndes til i de retningslinjer, der styrer det filippinske militærs indsats mod oprørshærene i landet. Der er derfor et godt juridisk fundament for at kræve brugen forbudt i praksis. Projektet vil arbejde mod dette mål ved at udarbejde et skræddersyet træningsmodul om de særlige vilkår og rettigheder, der gør sig gældende for børn og unge i konfliktområder. Dette modul skal bruges i træningen af forældre, lærere, landsbyledere og menneskerettighedsforkæmpere, der skal klæde dem på til at lægge effektivt pres på de lokale og nationale myndigheder til i praksis at forbyde brugen af børn og unge samt landsbyfaciliteter til militære formål. Dermed skabes også den nødvendige lokale forankring af projektet. Presset på lokale og nationale myndigheder vil blive lagt via møder med regeringsrepræsentanter, brug af medier, kampagner, radioprogrammer og demonstrationer. Et andet vigtigt led i effektivt lobbyarbejde er systematisk dokumentation af de konkrete overgreb, der finder sted. De unge selv og deres forældre, lærere, landsbyledere og menneskerettighedsforkæmpere vil derfor blive trænet i at dokumentere, hvordan de unge bliver misbrugt af militæret. Denne dokumentation vil blive brugt af partnerorganisationerne til at lægge pres på myndighederne til at få sat en stopper for overgrebene og sikre de unges ret til lokal uddannelse.

9 Målgruppe Aktivistlederuddannelsen vil primært rette sig mod ca. 300 udvalgte Igorot unge i alderen år fra landsbyer i de mest intense konfliktområder i Cordillera-regionen. De 300 unge vil bringe deres erfaring og viden med tilbage til landsbyerne, og dermed forventes projektet indirekte at komme de ca Igorot folk til gode, som bor i 40 af de mest militariserede landsbyer. Herudover vil 150 børn i alderen 9-12 år fra landsbyerne også aktivt inddrages i opsætning af teaterstykker og produktion af radioprogrammer og videoer som måder at bearbejde deres oplevelser på og give dem en indsigt i deres rettigheder. De børn og unge, som er særligt traumatiserede, vil blive tilbudt behandling i projektets behandlingscenter, hvor det forventes at mindst 25 børn og unge og deres familier gennem projektperioden vil kunne modtage psykologisk, juridisk og anden bistand. Trænings- og behandlingscenteret forventes også at komme den store gruppe af Igorot unge, som tvunget af omstændighederne drager til byen for at søge jobs eller færdiggøre deres uddannelse langt væk fra deres familie, til gode. For dem vil centeret fungere som et kulturelt og socialt samlingssted samt kunne tilbyde akut og løbende rådgivning til at takle livet i storbyen. Ud over Igorot børn og unge som den primære målgruppe vil projektet træne 150 forældre, lærere, landsbyledere, menneskerettighedsforkæmpere og lokale myndigheder, da forståelse og støtte fra disse grupper er væsentlig for at sikre et maksimalt pres på regeringen til at indføre og efterleve et forbud mod brugen af unge mennesker og landsbyfaciliteter til militære formål. Bæredygtighed Håndhævelse af et forbud mod brug af Igorot børn og unge og deres landsbyfaciliteter til militære formål vil betyde, at deres lokale uddannelsesmuligheder genoprettes, uden behov for yderligere økonomisk støtte. Men selv hvis militæret trækker sin massive tilstedeværelse i landsbyerne tilbage, vil statens og nationale/internationale firmaers interesse i de naturressourcer, der er at finde på de oprindelige folks landområder, ikke blive mindre. Projektets langsigtede effekt ligger derfor også i at have klædt en generation af Igorot unge på til at tage de udfordringer op, der truer deres livsgrundlag og identitet som oprindelige folk. Etableringen af et trænings- og behandlingscenter er et vigtigt led i at sikre projektets økonomiske bæredygtighed i forhold til uddannelsen af nye generationer af menneskerettighedsaktivister og hjælp til Igorot folk udsat for overgreb efter projektets afslutning. Centret vil have lokaler og faciliteter til udlejning til møder, konferencer, fælles sociale arrangementer, træningsforløb osv., og ideen er også, at projektpartnerne vil have deres kontorer i centeret. På baggrund af en analyse af indkomstpotentialet lavet af partnerorganisationerne forventes det således, at centeret vil blive indkomstskabende og dermed gøre partnerorganisationerne mindre afhængige af eksterne bistandsmidler til at videreføre fremtidige arbejde med at bekæmpe diskrimination og undertrykkelse af Igorot folket. Herudover forventes det, at projektet vil skabe vigtige erfaringer i forhold til at forhindre eller mindske overgreb begået mod børn og unge i konfliktområder. Disse vil være til inspiration for organisationer og menneskerettighedsforkæmpere, der arbejder 9

10 i andre dele af Filippinerne, hvor militæret også er massivt til stede. Trænings- og behandlingscenteret spiller således en central rolle for udbredelsen af projektets erfaringer. Det vil blive brugt af samarbejdsorganisationerne til at huse fremtidige træningsprogrammer for unge oprindelige folk og aktivister fra andre regioner. Visionen er dermed på længere sigt at skabe en generation af unge oprindelige folk aktivister, der med hjælp af de redskaber og det netværk de har fået gennem projektet vil kunne lægge et stærkt pres på de filippinske myndigheder til at overholde loven og respektere deres rettigheder som børn og unge og som oprindelige folk. Forudsætninger og risici De væsentligste forudsætninger for, at projektet kan gennemføres og de opstillede projektmål nås, er at: Det politiske klima vedbliver med at muliggøre arbejde med basale menneskerettigheder, især børn og unges rettigheder. De unge og partnerorganisationerne involveret i projektet kan håndtere pres og eventuelle trusler fra politisk eller militærets side og vil arbejde videre med projektet. Der vil fortsætte med at være kvalificerede medarbejdere i partnerorganisationerne, der vil gennemføre projektet. Menneskerettighedsorganisationer, støttegrupper, uformelle partnere og allierede vedbliver med at samarbejde om krav om overholdelsen af basale menneskerettigheder. 10 I Cordillera-regionen er lederne i organisationer, der arbejder for at sikre oprindelige folks rettigheder, under konstant pres og overvågning, særligt når dette arbejde går imod magtfulde økonomiske interesser i udvindingen af naturressourcer på Igorot folkets land. En af måderne, hvorpå lokale krav om overholdelsen af menneskerettigheder forsøges bekæmpet på, er at udråbe lederne som kommunistsympatisører og organisationerne som kommunistiske frontorganisationer. Der er derfor en reel risiko for at de, der er involveret i projektet, udsættes for overgreb såsom trusler, chikane, afpresning, fængsling osv. De to organisationer, som IWGIA vil arbejde sammen med i dette projekt, kæmper intenst imod denne mistænkeliggørelse ved at insistere på, at deres arbejde ikke er en stillingtagen til den politiske konflikt, men snarere bekæmpelse af de overgreb, der følger i kølvandet på konflikten og interesserne i at udnytte naturressourcerne. De søger yderligere at minimere risikoen for, at de unge og medarbejderne involveret i projektet udsættes for trusler, chikane osv. ved at involvere et stort netværk af både lokale og nationale menneskerettighedsorganisationer og den nationale menneskerettighedskommission. Tæt kontakt til journalister, etablering af god dialog med lokale og nationale regeringsrepræsentanter og nedsættelse af en risikostyringsgruppe er også vigtige led i risikominimering. Hertil kommer, at organisationerne gennem mere end 20 år har opnået en stor lokal forankring gennem deres lokale medlemsorganisationer og dermed har særlig føling med sikkerhedssituationen i de forskellige egne af Cordillera-regionen. Begge organisationer har gennem årene oplevet perioder med øget pres og overvågning, men de har formået at håndtere dette vha. bl.a. offentlige kampagner og har derfor en masse erfaring, som vil hjælpe dem med at håndtere et sådant pres i fremtiden.

11 ORGANISATIONSBESKRIVELSE Projektstiller IWGIA, der står for International Work Group for Indigenous Affairs eller på dansk Den Internationale Arbejdsgruppe for Oprindelige Folks Anliggender, blev oprettet i 1968 af antropologer, som ønskede at gøre verden opmærksom på overgreb og folkedrab mod den indianske befolkning i Sydamerika. I dag arbejder IWGIA med oprindelige folk i hele verden og har som hovedformål at støtte oprindelige folk i deres kamp for rettigheder og selvbestemmelse. IWGIA adskiller sig fra mange andre NGOer, idet vi kun i mindre grad selv gennemfører projekter og i langt højere grad støtter projekter gennemført af oprindelige folks egne organisationer. IWGIA lægger derfor stor vægt på at skabe vedvarende og gensidige partnerskaber med oprindelige folks organisationer. Gennem vores partnerskaber har vi et meget tæt samarbejde omkring de projekter vi støtter, og disse projekter understøttes af IWGIA s øvrige aktiviteter, herunder udgivelse af bøger og rapporter om oprindelige folks forhold og fortalervirksomhed både på internationalt og nationalt niveau. Partnerorganisationer To lokale partnerorganisationer vil have hovedansvaret for at gennemføre Dagsværksprojektet: Cordillera Peoples Alliance (CPA) og Cordillera Indigenous Peoples Legal Center (DINTEG). Både CPA og DINTEG har deres rødder i Igorot landsbyerne i Cordillera-regionen, og i begge organisationer er de ansatte alle Igorot. DINTEG og især CPA har længe involveret unge i deres generelle arbejde med at fremme oprindelige folks rettigheder. CPA oprettede for nogle år siden en særlig afdeling for Igorot unge, som er med til at planlægge og udføre events og kampagner, og blandt CPAs medlemmer tæller også Igorot ungdomsorganisationer. CPA blev etableret i 1984 og er en uafhængig sammenslutning af omkring 200 lokale organisationer i Cordillera-regionen. CPA har til formål at fremme og beskytte oprindelige folks rettigheder, social retfærdighed og demokrati. CPA s arbejde fokuserer på oplysnings- og kampagnearbejde, kapacitetsopbygning af landsbyledere, organisering af Igorot landsbyer og systematisk fortalervirksomhed på både nationalt og internationalt plan. Hvert år 11

12 organiserer CPA en stor event kaldet Cordillera-Dag med deltagelse af mere end Igorot folk fra regionen. CPA tilbyder også praktikpladser for unge udlændinge for dermed at styrke det internationale solidaritetsarbejde. DINTEG blev oprettet i 1994 af en gruppe Igorot jurister, antropologer og aktivister, der ønskede at fremme oprindelige folks rettigheder. DINTEG fokuserer meget på de juridiske aspekter af arbejdet med at fremme og forsvare oprindelige folks rettigheder, såsom at yde retshjælp til fængslede Igorot folk og til landsbyer, som har fået deres land inddraget til minedrift. Herudover er DIN- TEG involveret i dokumentation af overgreb, fortalervirksomhed, kapacitetsopbygning og kampagnearbejde. DINTEG er i praksis den juridiske arm af CPA, og derfor arbejder de to organisationer tæt sammen om de fleste aktiviteter. IWGIA har i en lang årrække samarbejdet med og støttet projekter gennemført af CPA og DINTEG (CPA siden 1996 og DINTEG siden 2008) med fokus på fortalervirksomhed, kapacitetsopbygning og landrettigheder. Ansvarsfordeling Gennemførelsen af alle aktiviteter og den daglige overvågning af projektet er samarbejdspartnernes fulde ansvar, mens IWGIA s hovedansvar er den overordnede overvågning af projektet, rapportering og kontakt til Operation Dagsværk sekretariatet, teknisk assistance og rådgivning under hele projektforløbet samt at hjælpe samarbejdspartnerne med at finde løsninger på eventuelle problemer. Denne ansvars- og opgavefordeling finder vi væsentlig i forhold til at sikre projektets fulde lokale ejerskab og bæredygtighed. I samarbejdsorganisationerne er de specifikke ansvarsområder fordelt i forhold til organisationernes særlige ekspertise og erfaringer. DINTEG vil have det overordnede ansvar for projektet og vil herudover have hovedansvaret for aktiviteterne, der relaterer sig til fortalervirksomhed og juridisk rådgivning, mens CPA vil have hovedansvaret for aktiviteterne, der relaterer sig til aktivistlederuddannelsen og opførelsen og driften af trænings- og behandlingscenteret. En projektkomité vil blive oprettet med repræsentanter fra de deltagende organisationer, som ud over at monitorere og sikre gennemførelsen af projektet, også skal sikre integration og synergi af projektet i samarbejdsorganisationernes generelle arbejde. 12

13 PROJEKTFORBEREDELSE Dette projekt er en udbygning af projekter med fokus på at bekæmpe overgreb på oprindelige folk iværksat af CPA og DIN- TEG gennem de sidste mange år. Ideen til det stillede projekt udsprang konkret af et fælles UNICEF-finansieret projekt gennemført af CPA, DINTEG og to andre organisationer med fokus på opbygning af kapaciteten af menneskerettighedsforkæmpere til at bekæmpe overgreb begået mod kvinder og børn. Under træningen udtrykte deltagerne, som primært var landsbyledere, et stærkt ønske om, at der blev oprettet et kapacitetsopbygningsprogram for børn og unge i fjerntliggende egne af Cordilleraregionen, hvor krænkelser af børns og unges menneskerettigheder er mest udbredte som følge af militarisering. Ideen til et træningscenter, hvor unge dels kunne modtage en aktivistlederuddannelse og dels netværke med andre unge og NGO er, har længe været diskuteret mellem CPA og IWGIA som en strategi til at mindske afhængigheden af donorer til at opre- tholde kapacitetsopbygningsprogrammer for oprindelige folk i Cordillera-regionen. Som en del af deres arbejde med ofre for menneskerettighedskrænkelser har DINTEG gennem længere tid diskuteret med andre NGO er i regionen om muligheden for et centralt krisecenter for disse ofre, og ideen med træningscenteret blev derfor udvidet til også at omfatte et sted, hvor Igorot børn og unge og deres familier kan modtage behandling for deres traumer og retshjælp. Det konkrete projektforslag er udviklet i tæt samarbejde mellem CPA, DINTEG og IWGIA på baggrund af vores mangeårige samarbejde omkring arbejdet med Igorot folkets rettigheder. Herudover er forslaget diskuteret grundigt med to andre NGO er med stor erfaring i arbejdet med kvinder og børn og finjusteret med input fra en af de ungdomsorganisationer, der er medlem af CPA, og IWGIA, som også har været hovedansvarlig for udarbejdelsen af ideer til oplysningskampagnen. 13

14 BUDGET Budget Procent 1. Aktivteter 2,206, Komponent 1 - Aktivistlederuddannelse Youth camps og kortere træningsforløb for 300 unge og 150 børn 720,000 Produktion af videoer, radioprogrammer, plakater osv. 300,000 Film festival, 6 stk. 300,000 Komponent 2 - Trænings-og behandlingscenter Krisebehandling til mindst 25 ofre for overgreb og deres familier 320,000 2 ansatte til trænings- og behandlingscenteret (2 år) 141,000 Komponent 3 - Fortalervirksomhed Træning af 150 lærere, forældre og menneskerettighedsforkæmpere 190,000 Kampagner, møder med regeringsrepræsentanter, medieevents osv. 120,000 Dokumentation af overgreb 115, Investeringer 1,940, Opførelse af trænings- og behandlingscenter 1,730,000 Udstyr til centeret (borde, stole osv.) 180,000 Videokamerer, båndoptagere, software osv. 30, Medarbejdere 399,000 7 Projektkoordinator (3 år) 122,000 Projektmedarbejder (3 år) 106,000 Administrator (3 år) 106,000 Bogholder (3 år) 65, Lokal Administration 181,000 3 Bidrag til husleje (DINTEG og CPA) 38,000 Driftsudgifter, kommunikation, administration og kontorhold 81,000 Lokale rejse- og møde aktivitet 62, Evaluering og Monitorering 360,000 7 IWGIA monitorering 220,000 Midtvejsevaluering 80,000 Afsluttende evaluering 60, Projektudgifter i alt 5,086, Revision 60, Subtotal 5,146, Administration i Danmark 352, Total 5,498,

15 OPLYSNINGSKAMPAGNE Når loven ikke er nok Det filippinske demokrati har ligesom det danske love, der sikrer børn og unges rettigheder. Men hvad betyder det at have en rettighed? Hvad gør man, når militæret og politiet ikke overholder ens rettigheder? Hvordan dokumenterer man, at ens rettigheder bliver krænket? Og hvordan råber man politikerne op, når man er mindreårig - særligt når man tilhører en etnisk minoritet? Dagsværkskampagnen kunne sætte fokus på demokrati og rettigheder og på, hvad demokrati og rettigheder betyder for børn og unge på Filippinerne, men også i Danmark. Kan man lære af hinandens erfaringer og sammen skabe mere retfærdige samfund? Som dette projekt med al tydelighed viser, mener regeringen i Filippinerne, at rettigheder kan gradbøjes, og at det er i orden, at oprindelige folks rettigheder trædes under fode, når det kan undskyldes med at tjene statens interesser eller med at være et led i den nationale udvikling. Det er en situation, som oprindelige folk overalt i verden står overfor og kæmper imod. Og det på trods af at deres rettigheder er anerkendt i forskellige internationale konventioner og i mange tilfælde også i national lovgivning og donorers politiske papirer. Også her i Danmark har debatten om bøjning af rettigheder haft stort fokus, bl.a. i forbindelse med anholdelsen af aktivister i forbindelse med klimatopmødet i København i 2009 og diskussionen om ytringsfrihed. Et tema med fokus på demokrati og rettigheder kunne være en unik anledning til at undersøge og diskutere den nye danske udviklingsstrategi, der blev lanceret af regeringen tidligere på året, og som tjener som en rettesnor for al den internationale bistand, der ydes af Danmark. Udviklingsstrategien er netop baseret på en såkaldt rettighedsbaseret tilgang. Men hvad betyder en rettighedsbaseret tilgang til udvikling overhovedet? Hvilken rolle kan det lokale, nationale og internationale civilsamfund spille for at sikre, at myndigheder overholder rettigheder lokalt? Hvilke redskaber kan man bruge til at råbe offentligheden og magthaverne op, her i Danmark og på Filippinerne? IWGIA s partnere på Filippinerne, CPA og DINTEG, har mere end tyve års erfaring med at udarbejde kampagner og vil kunne bidrage aktivt med materiale til en dansk oplysningskampagne i form af case studies, fotos og videoer inklusiv musikvideoer. 15

16 INTERNATIONAL WORK GROUP FOR INDIGENOUS AFFAIRS Classensgade 11 E, DK København, Danmark Tel: (45) Fax: (45) Web:

GENERATION AKTIVIST. Aktivistuddannelse til unge blandt Igorot folket i konfliktzoner i det nordlige Filippinerne

GENERATION AKTIVIST. Aktivistuddannelse til unge blandt Igorot folket i konfliktzoner i det nordlige Filippinerne GENERATION AKTIVIST Aktivistuddannelse til unge blandt Igorot folket i konfliktzoner i det nordlige Filippinerne Tema Temaet for projektet er uddannelse af unge blandt Igorot folket i Cordillera-regionen

Læs mere

Et kærligt hjem til alle børn

Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...

Læs mere

EN STEMME MOD OVERGREB

EN STEMME MOD OVERGREB EN STEMME MOD OVERGREB Et projekt om unge indfødte mexicanske pigers kamp mod diskrimination og overgreb THE INTERNATIONAL WORK GROUP FOR INDIGENOUS AFFAIRS TEMA Unge indfødte piger og kvinder udsat for

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN INDHOLD AC BØRNEHJÆLP OM: 03 BARNETS RET TIL EN FAMILIE 04 PARTNERSKABER 07 SÆRLIGT UDSATTE BØRN 07 PROJEKTLANDENE 08 KONTAKT OS PARTNERCITATER: HVER

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

Sydsudan - Unge Bygger et nyt land

Sydsudan - Unge Bygger et nyt land Sydsudan - Unge Bygger et nyt land 0 Tema: I verdens nyeste land, Sydsudan, strømmer de unge hjem fra flygtningelejre i regionen for at starte genopbygningsarbejdet eller tyve års blodig krig. Udfordringerne

Læs mere

KONGEN I NYE KLÆDER DE UNGES KAMP FOR EN FAIR FREMTID I SWAZILAND

KONGEN I NYE KLÆDER DE UNGES KAMP FOR EN FAIR FREMTID I SWAZILAND KONGEN I NYE KLÆDER DE UNGES KAMP FOR EN FAIR FREMTID I SWAZILAND Tema Mobilisering af ungdommen i Swaziland til at kæmpe for deres ret til job og uddannelse, og for en forandring af systemet fra enevældigt

Læs mere

European Disability Forum 1997-2007: Ti års kamp for rettigheder for mennesker med handicap

European Disability Forum 1997-2007: Ti års kamp for rettigheder for mennesker med handicap European Disability Forum 1997-2007: Ti års kamp for rettigheder for mennesker med handicap Et historisk tilbageblik på diskrimination af mennesker med handicap I 1997 stiftede europæiske og nationale

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd

Læs mere

Ofrenes Rettigheder. Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel

Ofrenes Rettigheder. Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel Ofrenes Rettigheder Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel Handel med mennesker er et overgreb på rettigheder og påvirker tilværelsen for utallige mennesker i og udenfor Europa. Et stigende

Læs mere

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder FN s Børnekonvention Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(98)29 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 3: BEKÆMPELSE AF RACISME OG INTOLERANCE OVER FOR SIGØJNERE/ROMANI VEDTAGET

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N B Ø R N E K O N V E N T I O N E N FNs Konvention om Barnets Rettigheder Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

FN Konvention om barnets rettigheder - på et børnevenligt sprog

FN Konvention om barnets rettigheder - på et børnevenligt sprog FN Konvention om barnets rettigheder - på et børnevenligt sprog Rettigheder er ting alle børn skal have muligheder for at gøre. Alle børn har de samme rettigheder. Disse rettigheder er nedskrevet i FNs

Læs mere

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring Integration Indledning Radikal Ungdom har en vision om et samfund bestående af demokrati og åbenhed, hvor mennesker uanset etnisk oprindelse, religion, seksuel orientering og politisk overbevisning kan

Læs mere

Ret til skolegang uden vold

Ret til skolegang uden vold Ret til skolegang uden vold 1 Tema ADRA vil klæde unge i Burundi på til at kæmpe for deres ret til skolegang uden diskrimination, vold, fysisk afstraffelse og seksuelle overgreb og hermed forbedre unges

Læs mere

BUDSKABSNOTITS. J.nr.: Bilag: Dato: Samråd i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 21. april Talepunkter til besvarelse af spørgsmål.

BUDSKABSNOTITS. J.nr.: Bilag: Dato: Samråd i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 21. april Talepunkter til besvarelse af spørgsmål. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 307 Offentligt BUDSKABSNOTITS Til: Udviklingsministeren J.nr.: 104.X.60-29. CC: Økonomi- og erhvervsministeren Bilag:

Læs mere

Et liv med rettigheder?

Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:

Læs mere

Global provider of medical devices, plastics solutions and pharmaceutical systems. Code of Conduct

Global provider of medical devices, plastics solutions and pharmaceutical systems. Code of Conduct Code of Conduct 3 Introduktion 4 Interne anliggender Menneskerettigheder Arbejdstagerrettigheder Tillid og respekt Sikkerhed 5 Eksterne anliggender Konkurrence Åbenhed og fortrolighed Anti-korruption og

Læs mere

3. kontor - Erhverv, Integration og Ligebehandling. Bernstorffsgade København V. Telefon

3. kontor - Erhverv, Integration og Ligebehandling. Bernstorffsgade København V. Telefon 3. kontor - Erhverv, Integration og Ligebehandling Bernstorffsgade 17 1577 København V Telefon 4042 8306 E-mail BM62@bif.kk.dk EAN nummer 5798009710581 Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og

Læs mere

NSG Group Adfærdskodeks for leverandører

NSG Group Adfærdskodeks for leverandører Introduktion NSG Group Adfærdskodeks for leverandører NSG Group og derved Pilkington tilstræber at have det bedste omdømme i verden i kraft af vores professionelle, lovlige og etiske tilgang til forretningsdrift,

Læs mere

BLAND BORGER SKAB + INKLU SION KØBENHAVNS INTEGRATIONS POLITIK 2011 2014

BLAND BORGER SKAB + INKLU SION KØBENHAVNS INTEGRATIONS POLITIK 2011 2014 BLAND DIG BLAND I DIG BYEN I MED BYEN BORGER SKAB + INKLU KØBENHAVNS INTEGRATIONS POLITIK 2011 2014 SION »Der skal være nogen, der tager hånden, når man rækker den frem.«bajram Fetai fodboldspiller og

Læs mere

Idéhæfte til brug af filmen om

Idéhæfte til brug af filmen om 1 Idéhæfte til brug af filmen om FN s handicapkonvention De fem konkrete situationer i filmen lægger op til debat. Brug filmen til at diskutere vilkår og muligheder for mennesker med handicap i boligen,

Læs mere

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL FOMUSOH IVO FEH, CAMEROUN 1) Hvorfor sidder Ivo i fængsel? 2) Hvad stod der i sms en? 3) Hvem er Boko Haram? 4) Hvorfor mener myndighederne, at Ivo og hans venner er en trussel mod

Læs mere

BØRNEKONVENTIONEN. FNs Konvention om Barnets Rettigheder GADENS BØRN

BØRNEKONVENTIONEN. FNs Konvention om Barnets Rettigheder GADENS BØRN BØRNEKONVENTIONEN FNs Konvention om Barnets Rettigheder 1 GADENS BØRN Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(2004)26 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI S GENERELLE HENSTILLING NR. 8 SAMTIDIG BEKÆMPELSE AF RACISME OG TERRORISME VEDTAGET D. 17. MARTS 2004

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

FNs børnekonvention i forkortet version

FNs børnekonvention i forkortet version FNs børnekonvention i forkortet version ARTIKEL 1 Definitionen på et barn Alle personer under 18 år, medmindre den nationale lovgivning fastsætter en lavere myndighedsalder. ARTIKEL 2 Ligestilling og beskyttelse

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

Code of Conduct for leverandører

Code of Conduct for leverandører April 2011 Code of Conduct for leverandører Group_Su ppliercodeofconduct_april2011_dk.doc INDLEDNING Etiske overvejelser har altid været en integreret del af vores forretningspraksis. Derfor har vi formuleret

Læs mere

Danske organisationers rolle i udviklingsarbejde

Danske organisationers rolle i udviklingsarbejde Danske organisationers rolle i udviklingsarbejde Hvorfor skal der gå penge til udviklingsarbejde gennem organisationer baseret i Nord? -----------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 60 Offentligt Danida UDENRIGSMINISTERIET DAC sektor: 150 Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien evalueringresumé 2009.07

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

rettigheder for personer med handicap

rettigheder for personer med handicap FN s KONVENTION OM rettigheder for personer med handicap PÅ LET DANSK FN s KONVENTION OM RETTIGHEDER FOR PERSONER MED HANDICAP PÅ LET DANSK Udgivet af: Socialministeriet, 2010 Bearbejdning af FN s konvention

Læs mere

Forslag. til. lov om ændring af lov om social service. Lovudkast 1. juli 2013. Fremsat den af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup)

Forslag. til. lov om ændring af lov om social service. Lovudkast 1. juli 2013. Fremsat den af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup) Lovudkast 1. juli 2013 Fremsat den af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup) Forslag til lov om ændring af lov om social service (Handleplaner for voksne udsat for alvorlige æresrelaterede

Læs mere

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 1. Hvad er Operation Dagsværk? Operation Dagsværk er eleverne på de gymnasiale uddannelser og 8.-10. klassers oplysnings-

Læs mere

Adfærdsregler (Code of conduct)

Adfærdsregler (Code of conduct) Adfærdsregler (Code of conduct) Indledning Danske Bank-koncernen har den største respekt for lovgivningen. Ved at overholde lovene og andre regler i de lande, hvor koncernen driver virksomhed, beskytter

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge

Læs mere

Ottowakonventionen ikke

Ottowakonventionen ikke - fordømmer brug, produktion, udvikling, anskaffelse og overførsel af antipersonel miner. - forbyder underskrivende stater at assistere eller opfordre andre til at engagere sig i aktiviteter der er forbudt

Læs mere

KLIMA-AKTION! EN SIKKER FREMTID I HIMALAYAS KATASTROFERAMTE BJERGE

KLIMA-AKTION! EN SIKKER FREMTID I HIMALAYAS KATASTROFERAMTE BJERGE KLIMA-AKTION! EN SIKKER FREMTID I HIMALAYAS KATASTROFERAMTE BJERGE TEMA Unge i Himalaya lever isoleret og kæmper mod katastrofer og klimaproblemer. Gennem uddannelse og træning vil de unge tage lederskab

Læs mere

Anbefalinger til ny handlingsplan til bekæmpelse af. handel med mennesker

Anbefalinger til ny handlingsplan til bekæmpelse af. handel med mennesker Anbefalinger til ny handlingsplan til bekæmpelse af handel med mennesker Juni 2010. Handlingsplanen til bekæmpelse af handel med mennesker løber frem til udgangen af 2010. I det uformelle trafficking-netværk

Læs mere

FÅ KAN SIGE, DE HAR FORANDRET VERDEN. DET KAN DU. BLIV MAJOR DONOR I UNICEF

FÅ KAN SIGE, DE HAR FORANDRET VERDEN. DET KAN DU. BLIV MAJOR DONOR I UNICEF FÅ KAN SIGE, DE HAR FORANDRET VERDEN. DET KAN DU. BLIV MAJOR DONOR I UNICEF Steen M. Andersen 2 I UNICEF Generalsekretær, UNICEF Danmark UNICEF/UNI194536/KHUZAIE J eg har mødt rigtig mange udsatte børn,

Læs mere

Jeg vil gerne indlede med at sige tak til Folkekirkens Nødhjælp for indbydelsen til at være med her i dag.

Jeg vil gerne indlede med at sige tak til Folkekirkens Nødhjælp for indbydelsen til at være med her i dag. Forsvarsministerens tale den 12. april 2005 ved afslutningen på Folkekirkens Nødhjælps Lars og Lone kampagne. Københavns Rådhus, klokken 14.15 til 14.30. Mine damer og herrer, kære Lars og Lone r. Jeg

Læs mere

GENERATION KLIMA. -uddannelse til nutiden

GENERATION KLIMA. -uddannelse til nutiden GENERATION KLIMA -uddannelse til nutiden Et forslag til Operation Dagsværk Panama 2013 GENERATION KLIMA uddannelse til nutiden! Tema: Unge indianere i Panama er nogen af dem, som bliver ramt hårdest af

Læs mere

Årlig rapport til FN s Global Compact 2012 ARDEJDSTAGERRETTIGHEDER MENNESKERETTIGHEDER ANTI-KORRUPTION MILJØ

Årlig rapport til FN s Global Compact 2012 ARDEJDSTAGERRETTIGHEDER MENNESKERETTIGHEDER ANTI-KORRUPTION MILJØ MENNESKERETTIGHEDER ARDEJDSTAGERRETTIGHEDER MILJØ ANTI-KORRUPTION INDHOLD Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Brev fra Adm. Direktør, Vikargruppen side 3 Menneskerettigheder side 4 Arbejdstagerrettigheder

Læs mere

Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016

Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016 Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 3. kontor - Erhverv, Integration og Ligebehandling 2 HANDLEPLAN

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Red Barnet Strategiske prioriteter 2016-2018

Red Barnet Strategiske prioriteter 2016-2018 Red Barnet Strategiske prioriteter 2016-2018 VORES FORMÅL Vi redder, beskytter og styrker de dårligst stillede børn i Danmark og resten af verden. VORES ORGANISATION Red Barnet Etableret i Danmark i 1945

Læs mere

Tro, had og kærlighed

Tro, had og kærlighed Tro, had og kærlighed Sex & Samfund Et projekt om troen på en fremtid uden had og diskrimination for unge LGBT personer Forsidefoto: En ung mand bærer et banner med et homofobisk budskab: "Homosexual is

Læs mere

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Friluftsrådet kort Oprettet af statsministeren i 1942 Paraply for 90 organisationer indenfor

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

Arbejdsplan for IOGT i 2013 og 2014

Arbejdsplan for IOGT i 2013 og 2014 Arbejdsplan for IOGT i 2013 og 2014 Vision Vores vision er, at alle mennesker har ret til et rigt, frit og meningsfyldt liv i samfundet, et liv præget af ligeværd og uden de problemer, som brug af alkohol

Læs mere

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti KORRUPTIONS POLITIK bedst som bestikkelse, bedrageri, Målgruppen for denne anti-korruptionspolitik er alle Folkekirkens Nødhjælps underslæb og afpresning. medarbejdere.

Læs mere

Compass Groups etiske regelsæt

Compass Groups etiske regelsæt Compass Groups etiske regelsæt Udgave 1.2 Compass Groups etiske regelsæt & FN's Global Compact Som en verdensleder på vores felt har vi sat de allerhøjeste standarder for kvaliteten af de tjenesteydelser,

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

FOLKETINGS- VALG 2015 LGBT DAN MARK. Bøsser Lesbiske Biseksuelle Transpersoner Interkønnede

FOLKETINGS- VALG 2015 LGBT DAN MARK. Bøsser Lesbiske Biseksuelle Transpersoner Interkønnede FOLKETINGS- VALG 2015 LGBT DAN MARK Bøsser Lesbiske Biseksuelle Transpersoner Interkønnede Verdens bedste? Overhovedet ikke! Danmark 9. plads Mange tror, Danmark ligger helt oppe i toppen, når det gælder

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Strategi 2015-2018. Rettigheder til, i og gennem uddannelse.

Strategi 2015-2018. Rettigheder til, i og gennem uddannelse. Strategi 2015-2018 Rettigheder til, i og gennem uddannelse. 1 1. Introduktion AXIS er en organisation, der er vokset ud af et frivilligt engagement og solidaritetsarbejde i 1980 erne og 1990 erne, i primært

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark

En national vision for folkeoplysningen i Danmark En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt

Læs mere

ÆVENTION RETTIGHEDER POLITIK FØDSEL SEKSUALUNDERVISNING KONDOM SEX & SAMFUNDS INTERNATIONALE ARBEJDE

ÆVENTION RETTIGHEDER POLITIK FØDSEL SEKSUALUNDERVISNING KONDOM SEX & SAMFUNDS INTERNATIONALE ARBEJDE SEKSUALITET RETTIGHEDER SEX & POLITIK REGERINGER R MÆND UNGE REGERINGER SUNDHEDSYDELSER RETTIGHEDER AVIDITETER MØDREDØDELIGHED ABORT PRÆVENTION ÆVENTION RETTIGHEDER POLITIK FØDSEL SEKSUALUNDERVISNING KONDOM

Læs mere

Women Development Center, Gulu

Women Development Center, Gulu Women Development Center, Gulu Af Elsebeth Højgaard, organist ved Kingos Kirke Fotos: Helle Harnisch og Elsebeth Højgaard DUFA har siden 2006 støttet Women Development Center i Gulu. Situationen i Norduganda

Læs mere

OD 2018 KONCEPTBESKRIVELSE - KAKUMA-LEJREN, KENYA. Vi er også unge!

OD 2018 KONCEPTBESKRIVELSE - KAKUMA-LEJREN, KENYA. Vi er også unge! OD 2018 KONCEPTBESKRIVELSE - KAKUMA-LEJREN, KENYA Vi er også unge! I Kakumas flade tørre landskab med de mange blikhuse på rad og række bor 18-årige Sunday Koko fra Sydsudan. Her har hun boet størstedelen

Læs mere

RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING

RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING BRIEF RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Projektmedarbejder, Michella Lescher +45 28 69 62 96 mnl@thinkeuropa.dk RESUME I januar 2015 træder

Læs mere

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre?

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? Plan arbejder på verdensplan for at opnå varige forbedringer for børn, der lever under fattige

Læs mere

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune Kulturpolitik Mange stærke Fællesskaber Skanderborg Kommune 1 Indledning Mange stærke fællesskaber det er undertitlen på kulturpolitikken. Med politikken opfordrer vi til, at udnytter vore fantastiske

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Handicappolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere, og handicappolitikken skal være det fælles grundlag,

Læs mere

DACHSER Adfærdskodeks

DACHSER Adfærdskodeks DACHSER Adfærdskodeks 1. Indledning Grundlaget for alle aktiviteter hos Dachser er vores overholdelse af juridisk bindende forskrifter på nationalt og internationalt niveau samt alle forpligtelser, vi

Læs mere

DFUNKs grundholdninger

DFUNKs grundholdninger DFUNKs grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Juni 2008 Indledning Denne aftale er et katalog over samarbejdsmuligheder mellem Rådet for Etniske Minoriteter,

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 6.8.2014 UDKAST TIL BETÆNKNING om de sociale og økonomiske følger af fejlernæring i AVS-landene Ordførere: Alban

Læs mere

Fra fødsel til ungdom sådan arbejder vi

Fra fødsel til ungdom sådan arbejder vi Fra fødsel til ungdom sådan arbejder vi VI TÆNKER LANGSIGTET VI HAR MANGE STØTTER VI ARBEJDER BREDT VI ER TIL STEDE I AFRIKA VI RÅDGIVER OM UDFORDRINGER VI UNDERSTØTTER VERDENSMÅLENE BØRNEfonden har i

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

SCENARIE2025. hvordan. global, vision? RIVALISERING I EN VERDEN MED MANGE MAGTHAVERE. ser de nye magtstrukturer ud? FOR UDVIKLINGSAKTØRER.

SCENARIE2025. hvordan. global, vision? RIVALISERING I EN VERDEN MED MANGE MAGTHAVERE. ser de nye magtstrukturer ud? FOR UDVIKLINGSAKTØRER. langsigtet udvikling? Fundraising? hvad med teknologi? pres på globale værdier? global, Regional, national vision? fortalervirksomhed, lokalt...globalt? Humanitære indsatserhvordan? civilsamfund? hvordan

Læs mere

Frivillighed og aktivisme Vi bygger al vores arbejde på frivillighed, hvor det er aktivisterne der bærer og udvikler bevægelsen.

Frivillighed og aktivisme Vi bygger al vores arbejde på frivillighed, hvor det er aktivisterne der bærer og udvikler bevægelsen. Afrika Kontakt Strategi 2016-2020 De sidste to år har Afrika Kontakt gennemgået store forandringer. Aktivister og sekretariat har arbejdet hårdt for at opnå målene sat i strategien for 2013-2015. Vi har

Læs mere

Har man haft psykiske problemer igennem længere tid, kan det være vanskeligt at vende direkte tilbage til et arbejde eller en uddannelse.

Har man haft psykiske problemer igennem længere tid, kan det være vanskeligt at vende direkte tilbage til et arbejde eller en uddannelse. Vision Visionen i Regnbuehuset er at skabe et arbejdsmæssigt og socialt fællesskab, hvor psykisk sårbare bliver medlemmer af huset, i stedet for at være patienter, klienter, borgere eller brugere og hvor

Læs mere

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus.

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus. TALEPAPIR Dato: 2. december 2008 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 2008/5024-692 Sagsbeh.: DWP Fil-navn: Talepapir seminar Oslo Talepapir om æresrelaterede konflikter til seminar i Oslo den 4. 5. december

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE INTEGRATIONSARBEJDE. Samarbejdsaftale mellem. Røde Kors Frederikssund. Frederikssund Kommune

SAMARBEJDSAFTALE INTEGRATIONSARBEJDE. Samarbejdsaftale mellem. Røde Kors Frederikssund. Frederikssund Kommune SAMARBEJDSAFTALE INTEGRATIONSARBEJDE Samarbejdsaftale mellem Røde Kors Frederikssund og Frederikssund Kommune Røde Kors 1. Data vedrørende samarbejdspart i kommunen Afdelingens/kontorets navn: Social Service

Læs mere

Æ L D R EPO LITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

Æ L D R EPO LITIK. Vision: Et godt og aktivt liv Æ L D R EPO LITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken Politikken tager udgangspunkt i følgende emner: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser 22. januar 2007 POLITIAFDELINGEN Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede

Læs mere

Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling.

Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling. Fred og Forsoning Center 2Mandela Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling. Forord af Helle Degn Lad os alle give håbet videre - og arbejde for, at det 21. århundrede bliver præget af mere visdom og

Læs mere

Dette oplæg skitserer de krav og muligheder, der er i at blive udviklingscenter. Det er både sportsligt, organisatorisk og økonomisk.

Dette oplæg skitserer de krav og muligheder, der er i at blive udviklingscenter. Det er både sportsligt, organisatorisk og økonomisk. KONCEPT FOR UDVIKLINGSCENTRE I DANSK TAEKWONDO FORBUND INDLEDNING Etablering af udviklingscentre er et af de første skridt i implementering af DTaFs talent- og elitestrategi, som blev færdiggjort i juni

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

Nye kurser i menneskerettigheder:

Nye kurser i menneskerettigheder: HUMAN RIGHTS IN ACTION Nye kurser i menneskerettigheder: Implementering af Menneskerettigheder i FN (5 timer) At give kursisterne en indføring i hvordan menneskerettigheder implementeres gennem FN organisationerne

Læs mere

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for

Læs mere