Museernes Indsats Styrke, M.I.S

Transkript

1 Museernes Indsats Styrke, M.I.S Modeller til kvalificeret digital formidling af midt- og vestjyske museers samlinger Fortroppen klar til at rykke i felten Hovedprojektbeskrivelse

2 Museernes Indsats Styrke, M.I.S Projektmedarbejder: Museumsinspektør, mag.art. Majken S. Høgh Museumsassistent: Karin Elkjær Projektleder: Museumsleder, mag.art. Torben Holm 1

3 Forprojektet I perioden 1. marts 1. juni 2007 har Museernes Indsats Styrke gennemført et forprojekt på Struer Museum. Opgaven har været at erhverve grundlæggende registreringserfaringer og udvikle idéer og mulige modeller til afprøvning i hovedprojektet. Der er taget udgangspunkt i Struer Museums nyerhvervede B&O-samling. Denne registreringsproces har været yderst lærerig, og den har peget på, at god formidling af historiske genstande på internettet kan forbedres meget ved at operere med flere lag af formidling. Det første formidlingslag omfatter en let læsbar og forståelig beskrivelse af genstanden. Museumsfolk må se bort fra eller i det mindste forklare svære videnskabelige udtryk, så alle kan forstå teksten. Desuden skal beskrivelsen af genstanden være kort og præcis, så teksten egner sig til at blive læst på en skærm. Men hvis brugeren skal kunne opnå en endnu dybere forståelse af genstanden, så må registreringen nødvendigvis pege frem mod endnu et formidlingslag, som for eksempel er samtidige kilder, avisudklip og/ eller personlige historier omkring genstanden. På den måde kan brugeren se det historiske objekt i dens oprindelige sammenhæng. Disse erfaringer ligger til grund for denne beskrivelse af hovedprojektet, og diagrammer over det netop omtalte ekstra formidlingslag vil kunne betragtes i diagramform i det følgende, ligesom diagrammerne også kan ses på adressen 2

4 Effektivt registreringsarbejde kræver gode faciliteter. Her er et glimt af Struer Museums fotoatelier, hvor større registreringsopgaver løses. Hovedprojektets formål og mål: Fra lukket arkiv til åben formidling De gemte kulturhistoriske skatte, der desværre ofte ligger uberørte i de danske museers samlinger, skal nu frem i lyset og formidles på internettet. Det er allerede muligt for alle mennesker, at gå ind i museernes samlinger på og nysgerrigt lede i historiens gemmer. Men registreringerne omfatter kun sjældent gode og forståelige beskrivelser med tilhørende fotografier af genstandene. Det vil Museernes Indsats Styrke ændre ved at kvalitetssikre og forbedre registreringernes kommunikative kvaliteter. Museernes Indsats Styrke vil medvirke til at skabe en demokratisering af adgangen til kulturarven. Der vil blive sat ind med en ekstraordinær indsats for at undersøge registreringsproblematikkens aktuelle stade, finde løsningsmuligheder i forhold til nødvendige indsatser og udarbejde en række modeller, der vil sætte de enkelte museer i stand til at præsentere samlingerne på en mere spændende og vedkommende måde. 3

5 Museernes Indsats Styrke vil medvirke aktivt til at løse denne vigtige kulturpolitiske opgave. Og alene ved at opprioritere samlingsformidlingen vil vi samtidig skabe mulighed for at forankre kulturarvsarbejdet i en bred folkelig sammenhæng. 4

6 Mål 1) Kvalitetssikring af registreringerne og den tilhørende formidling At sikre de kulturhistoriske museer i Midt- og Vestjylland en kvalitetsmæssig høj standard for digital formidling, der informerer og gør museumsgenstandene vedkommende for brugeren. 2) Fælles normer for registrering Inden udgangen af 2007 har Museernes Indsats Styrke fastlagt fælles normer for museernes digitale registreringer, dette sker i samarbejde med KUAS og museerne. 3) Brugermanual Projektet vil løbende skabe en manual til museerne, hvor de forskellige formidlingsmæssige problemområder bliver beskrevet. Her kan museerne læse om de forskellige løsningsmodeller til god registrering og formidling af de forskellige genstandstyper og -samlinger. Der er tale om en vejledende hjælp til løsning af problemer vedrørende digitalisering og formidling af museernes samlinger. Manualen er garant for, at museerne benytter de fælles normer for registrering skabt sammen med KUAS. Manualen, der er under udvikling, netbaseres og opdateres løbende. 4) Modeller for registreringer Der er udviklet brugbare og fremadrettede modeller for registreringer i alle involverede museer ved projektets afslutning i 2010, og disse er taget i brug. 5

7 5) Europas digitale Bibliotek (TEL,»The European Library«), I projektets slutfase søges resultaterne optaget i Europas digitale Bibliotek, og de overordnede bestræbelser søges videreført i et bredt europæisk samarbejde. 6

8 Projektets målgruppe(r) På sigt vil projektet være til gavn og glæde for alle, der ønsker at vide mere om den danske kulturarv. Det være sig vest- og midtjyder, danskere i almindelighed og/eller andre EUborgere. Men projektet har også museernes medarbejdere som målgruppe. For museernes faste personale er det en næsten uoverskuelig opgave at skulle gennemgå en hel samling sideløbende med, at de mange andre daglige opgaver også skal løses. Desuden er det en kendsgerning, at registreringsarbejdet ofte er blevet forsømt eller varetaget af tilfældig arbejdskraft på mange museer i en periode, hvor den politiske bevågenhed har været rettet mod synlighed, særarrangementer og besøgstal. I samarbejde med de samlingsansvarlige inspektører gennemgår Museernes Indsats Styrke de digitale registreringer hos: Herning Museum Hjerl Hedes Frilandsmuseum Holstebro Museum Lemvig Museum Ringkøbing-Skjern Museum Struer Museum. De deltagende museer vil få et betydeligt fagligt og formidlingsmæssigt udbytte af indsatsstyrkens arbejde, og være vigtige sparringspartnere i skabelsen af de fælles normer for registrering. Museernes Indsats Styrke giver museerne den nødvendige hjælp til at ændre og samtidig trække på indsatsstyrkens specialviden og rådgivning i forhold til registrering og formidlingshensyn. 7

9 Museernes registreringer De seks museers samlinger beskrives således ifølge basiskataloget Fremtidens museer i Midt- og Vestjylland fra august 2006: (Antal registrerede genstande er observeret fra den ): MUSEUM Fremtidens Museer Herning Museum Genstande: Registrering i REGIN, har behov for gennemgang af samlingerne i forbindelse med nyordning af magasiner. Hjerl Hedes Frilandsmuseum Genstande: 513 Registrering i REGIN. De vurderer at REGIN puklen kan fjernes i løbet af år. Holstebro Museum Genstande: 0 Har registreret i eget edbsystem skal omstilles til REGIN, men har brug for flere ressourcer til dette. Der er aldrig lavet en gennemgribende gennemgang af samlingerne. Lemvig Museum Genstande: 2329 Registrering i REGIN. Nyregistrering af både gamle samlinger og efterslæbet er iværksat. Ringkøbing-Skjern Museum Genstande: 7101 Foto/ film: 1555 Registrering i REGIN, tilstræber øget brug af foto- og videodokumentation. Struer Museum Genstande: 1230 Registrering i REGIN. 8

10 Projektbeskrivelse Kulturarvsstyrelsen lancerede i 2005 det nye onlineregistreringssystem REGIN, hvorfra der kan laves direkte udtræk til en offentlig tilgængelig hjemmeside med webadressen Her skal museernes samlinger gøres tilgængelige for hele den danske befolkning. Virkeligheden har dog imidlertid vist, at museernes registreringer langtfra alle er egnede til direkte og ubearbejdet offentliggørelse. Det har nemlig i mange år været praksis at registrere genstande meget sagligt og nøgternt, da man forudsatte, at en formidlingssituation også måtte inkludere en formidler, f.eks. en museumsinspektør. I kraft af dennes faglige specialviden kunne vedkommende så oversætte de nøgne fakta. Museumsinspektøren ville simpelthen kunne sætte den enkelte genstand ind i en relevant og perspektivrig sammenhæng. Mange registreringer er imidlertid ikke umiddelbart egnet til digital formidling. Her er et eksempel: Kartotekskort fra Struer Museums arkiv himmelbrev På dette kartotekskort fra Struer Museum kan en almindelig bruger ikke uddrage nogen nævneværdig form for viden. Hvad er et himmelbrev? Beskriver det et dødsfald? Og hvem eller hvad er Neu Ruppin? En kunstmaler eller en stedsbetegnelse? 9

11 For at brugere overhovedet skal kunne uddrage viden fra et kartotekskort som netop nævnte, må de fagspecifikke ord forklares på almindeligt forståeligt dansk. Det kan for eksempel gøres på følgende måde: Et Himmelbrev er et beskyttende brev. I gamle dage antog nogle mennesker, at det var faldet ned fra himlen. Man hængte det på væggen i glas og ramme, hvor det virkede beskyttede mod alt ondt. Teksten i et himmelbrev kan også være klare advarsler imod forskellige synder. Himmelbrevet stammer fra det nordtyske område Neuruppin, hvor man bl.a. trykte de folkekære skillingsviser, der helt fra 1600-tallet gav almuen stof til sang og underholdning. Nu er himmelbrevet i hvert fald blevet gjort forståeligt, og brugeren skal ikke længere gætte sig til indholdsbetydningen. Men der er stadig et godt stykke vej før formidlingen er tilstrækkelig præcis. Eksemplet viser, at Indsatsstyrken skal bearbejde adskillige problemstillinger. 10

12 REGIN-registreringer Rammen omkring museernes registreringer er databaseprogrammet REGIN. Et eksempel: På Museernes Samlinger ( ser den beskrivende del af et kartotekskort til B&O radioen»kineseren«ud som følger: Redigeret skærmbillede fra REGIN Her ses radioen fra Bang & Olufsen beskrevet med et billede og en kort oplysende tekst. Teksten behandler udelukkende radioens tekniske og designmæssige grundoplysninger. Men formidlingsniveauet er hævet betydeligt, da fagudtryk er forklaret. Brugeren bliver hurtigt sat ind i genstandens tekniske historie uden, at tekstens læsbarhed og overskuelighed er i fare på skærmen. Fotografiet underbygger yderligere brugerens forståelse af genstanden. 11

13 Flere lag af formidling Tekst præsenteret på en skærm skal være kort og let læselig, for at brugeren skal kunne danne sig et hurtigt indblik. Derfor er det selvfølgelig kun de vigtigste informationer, der skal stå i beskrivelsesfeltet i REGIN. Man kan imidlertid gøre museumsgenstandene mere nærværende samt forklare dem bedre, hvis man skaber et endnu formidlingsniveau. Dette yderligere formidlingsniveau omhandler alt det, som kan sætte genstanden ind i en bredere, f.eks. kulturhistorisk sammenhæng. I det hele taget drejer hele problematikken omkring den digitale formidling af samlingen sig omkring, hvilke forskellige synspunkter, vi anlægger på de historiske genstande. Blikket afgør, i hvilken sammenhæng genstanden betragtes og derfor også, hvordan vi oplever denne. Denne overvejelse kan konkretiseres og udvikles i modelform og dette vil blive afprøvet i indsatsperioden. LUP-BLIKKET Her kan en enkel museumsgenstand blive gennemgået minutiøst ned til den mindste detalje. Med luppen går man analytisk og nysgerrigt til værks, og inddrager gerne flere close-ups og mange forskellige vinkler. Det er de videnskabelige spørgsmål og svar, der er i fokus her. BRILLE-BLIKKET Er det emnebetonede blik, hvor forfatteren sætter rammen for beskuerens blik. Genstanden betragtes her ud fra én bestemt vinkel. Man kan udsætte genstanden for det videnskabelige blik, det lokale blik, det politiske blik og meget, meget mere. En historisk genstand beskrevet af en artikel kan være et eksempel på det farvede brilleblik. 12

14 KIKKERT-BLIKKET Tager udgangspunkt i brugeren. Det er modstykket til lupblikket. I denne model vendes blikket ud mod verden, og genstanden inddrages i det store historiske vue på forskellig vis. Brugeren får et indblik i, hvilken verden genstanden var del af i sin samtid gennem oprindelige kilder, der er gjort tilgængelige. Det er brugeren selv, der vælger de kilder ud, som vedkommende finder vigtige. Brugeren skaber derfor selv sin egen version af genstandens historie. KALEIDOSKOP-BLIKKET Her indsættes genstanden i en slags raritetskabinet med eller uden sammenhæng alt efter, hvad kuratoren ønsker at vise med sin virtuelle udstilling. Det er også i denne visning at kuratoren kan arbejde med forskellige quizzer og konkurrencer. Disse forskellige blikke er ikke entydige. Man kan sagtens forestille sig formidlingsmodeller, der overlapper hinanden. Her er et uddrag af forskellige formidlingsmodeller inddelt under de forskellige blikke i diagramform: Diagram over ideer til formidling. Se diagrammet i fuld størrelse på bilag 1. Denne form for formidling skal brugeren kunne opsøge via links ved grundoplysningerne på kartotekskortet i REGIN. På den måde viser Museernes Indsats Styrke, at folk med en dybere interesse i genstanden, kan få yderligere oplysninger. 13

15 I nærværende projektbeskrivelse bliver kun to af disse formidlingsmetoder beskrevet. 14

16 Kildekontekst-modellen - kikkertblikket Denne formidlingsmodel tager udgangspunkt i brugeren. Det er følgelig den besøgende selv, der skaber sin egen sammenhæng ud fra de fremviste kilder. Det handler om, at anspore brugerens nysgerrighed til på egen hånd at lede efter genstandens indhold. Se modellen i aktiv form på adressen Det handler om at vække brugerens nysgerrighed, så vedkommende får lyst til at gå på opdagelse i registreringen. En museumsgenstand, der er sat sammen med sine tilhørende fortællinger, kilder og andre museumsgenstande gør, at den bliver vedkommende og interessant for brugeren. Her er et eksempel med radioen»kineseren«fra B&Osamlingen på Struer Museum sat ind i sin mulige historiske sammenhæng. Gå ind på hjemmesiden og se og lyt til de forskellige kilder til»kineseren«. Bemærk at modellen kun er teknisk bearbejdet brugergrænsefladen er endnu ubearbejdet. Diagrammet findes i fuld størrelse på bilag 2. Ved at klikke på diagrammets enkelte grene kan man aktivere forskellige sammenhængsskabende elementer. 15

17 Man kan for eksempel høre, hvilken musik radioen har spillet, læse brochuren fra 1929, læse de forskellige historier, der knytter sig til radioen og meget mere. Kildekontekst-modellen kan anvendes til mange forskellige genstandstyper. Den kommer mest til sin ret sammen med genstande fra nyere tid, hvor primære kilder stadig kan findes. Det har været naturligt at behandle Struer Museums B&Osamling som forprojektets undersøgelsesfelt, og her passer»kildekontekst-modellen«godt ind. Men modellen vil sandsynligvis også kunne udvikles til at være anvendelig på ældre genstande såsom flintøkser og potteskår, der for længst har mistet eller altid har været uden skriftlige kilder. Her kan de primære kilder for eksempel erstattes af faglige artikler i stedet. 16

18 Wiki-modellen Denne model er en anden formidlingsstruktur, som dyrker den personlige historie. Her kan museet for eksempel lægge et billede af et fjernsyn på internettet, hvor der er tilknyttet en opfordring til brugeren om at fortælle sin historie: Fortæl om den første gang du så fjernsyn. I diagrammet vist her ses modellen i anvendelse øverst til venstre. Gå ind på hjemmesiden og lyt til de forskellige kilder. På den måde kan museet opsamle mange forskellige personlige oplevelser, der ellers ikke ville være blevet gemt for eftertiden. Wiki-modellen opfordrer brugeren til at fortælle sin historie, som så formidles til andre brugere, der dermed har mulighed for at opnå en større forståelse for fjernsynet. Der er ingen tvivl om at brugergeneret indhold vil blive en stærkt efterspurgt vare i de kommende år især på museumsområdet. Derfor er det vigtigt at få gennemarbejdet mulighederne og få udviklet enkle modeller. 17

19 Projektets tidsplan Tidsramme: Juni 2007 december Planen bygger på, at Museernes Indsats Styrke skal arbejde sig igennem dele af museernes samlinger flere gange. Det sker for at fremme et dynamisk forløb med små hurtige overbliksskabende stikprøver frem for udtømmende langvarige undersøgelser. Årsagen til dette valg er, at undersøgelsesmaterialet er stort og projektet kunne nemt fortabe sig i detaljer. For at skabe sig et overblik over museernes samlinger og deres tilhørende registreringer, besøger Museernes Indsats Styrke alle de forskellige museer i det første halve år af hovedprojektet. Herefter udarbejdes en brugermanual, der viser de fælles normer for registrering, som projektet er kommet frem til. Denne manual vil være tilgængelig på internettet, således at de forskellige museer umiddelbart har tilgang til den. Brugermanualen vil også indeholde konkret vejledning i skriftlig kommunikation på internettet, ligesom der i øvrigt løbende i projektet inddrages ekspertbistand med henblik på at sikre optimal og målrettet skriftlig kommunikation. Museernes Indsats Styrke besøger derefter de forskellige samarbejdspartnere. Hvert museum får besøg i en periode á to måneders varighed, og hvert halve år er der afsat tid til en måneds analyse og rapportskrivning over de fundne resultater. I februar 2009 april 2009 laver Museernes Indsats Styrke den samlede rapport. Ud fra resultaterne udvikler projektet så nye modeller for god samlingsformidling på internettet. Herefter laves en status over de informationer projektet mangler før den endelige rapport og brugermanual skrives. Museernes Indsats Styrke besøger derefter de museer, der kan bidrage med de sidste overvejelser før den endelige samlede rapport skrives. 18

20 19

21 Museernes Indsatsstyrke, M.I.S. Budget Projektledelse Projektmedarbejder Museumsassistent, ½ tid Kommunikationskonsulent Fundraising Udstyr, software mm Rejser, transport Subtotal Uforudset 5 % Total Finansiering Museerne i Ringkjøbing Amt 7 x Udviklingstilskud, Struer Kommune Kommunernes fællesbidrag Kulturministeriet (EU-)fonde/puljer Total

22 Hvordan vil projektet blive evalueret? Projektet vil gennem de fire år løbende blive evalueret på temadage for samtlige involverede museer. På den måde sikrer Museernes Indsats Styrke en diskussion og samling af de bedste ideer til formidling. Evalueringerne fastholdes skriftligt med anbefalinger for det videre forløb. 21

23 Beskriv Projektets fremtidsperspektiver og forankring i institutionen Projektet vil gøre det muligt for museerne fremover at spille en aktiv rolle i formidlingen af deres specifikke kulturarvsområde, hvilket er tiltrængt, da omverdenen forventer en større synlighed af museets samlinger. Projektet ligger helt i tråd med Europarådets beslutning om at gøre netop den digitale formidling til et fælleseuropæisk fokusområde. Projektet vil endelig skabe en stærkt tiltrængt opmærksomhed mod og tilføre nødvendig status til dette museale basisområde, der ofte er blevet underprioriteret. 22

24 Hvilke unikke kvaliteter besidder projektet, som kan bidrage til erfaringsudveksling i netværket af kulturformidlende institutioner. Og på hvilken måde kan erfaringerne udveksles? En indsatsstyrke af den beskrevne karakter og med en fællesmuseal opgave er aldrig set før. Den repræsenterer en effektiv løsningsmulighed i forhold til formidlingsproblemet med vidtrækkende betydning. Erfaringerne kan bruges af hovedparten af danske museer til umiddelbar problemløsning. Resultater og delresultater vil løbende blive udvekslet med andre, der søger at bearbejde problematikken. Projektet vil skabe nogle konkrete erfaringer, resultater og en arbejdsmodel, der kan anvendes bredt af andre. 23

25 Eksterne samarbejdspartnere Whyse ApS, København er Museernes Indsats Styrkes samarbejdspartner hvad angår projektets mulige tilkobling til EU s projekt Europas digitale bibliotek. Whyse undersøger også mulige europæiske samarbejdspartnere og finansieringsmuligheder. Firmaet har mange års konkret erfaring med EU-systemet. Pragmasoft ApS, Århus hjælper Museernes Indsats Styrke med løbende at udvikle software til at understøtte en god formidling af de historiske genstande på internettet. De har bl.a. stor erfaring med databaser. Andre samarbejdspartnere vil blive inddraget i forhold til bl.a. brugergrænseflader, skriftlig internetkommunikation 24