Bedre tværfaglig indsats

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bedre tværfaglig indsats"

Transkript

1 Bedre tværfaglig indsats for børn i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber Implementering Selvevaluering Socialt Udviklingscenter SUS & COWI/MUUSMANN

2 Introduktion Samarbejdsmodellen Stafetloggen Handlevejledninger Redskaber Aktiviteter og erfaringer til inspiration Hvad siger loven? Vejledning til implementering Vejledning til selvevaluering Litteratur Pjecer Egne materialer

3 Bedre Tværfaglig Indsats Introduktion 1 Introduktion Indhold Forord Resumé Læsevejledning

4 2 Introduktion Bedre Tværfaglig Indsats

5 Bedre Tværfaglig Indsats Introduktion 3 Forord Mange børn og unge i Danmark vokser op med en mor eller far, som har en sindslidelse eller et misbrug af alkohol eller stoffer. Børnene i disse familier får ikke altid den støtte og hjælp, de har brug for til dels fordi de ansatte, der møder børnene og deres familier, ikke i tilstrækkelig grad arbejder sammen på tværs af faggrupper og sektorer. For at udvikle indsatsen for børn og familier iværksatte i september 2006 projekt Bedre Tværfaglig Indsats. Projektet har udviklet en samarbejdsmodel til støtte for den tværgående indsats for børn med sindslidende eller misbrugende forældre. Socialt Udviklingscenter SUS og Muusmann Research & Consulting A/S (nu COWI/MUUSMANN) har gennemført projektet for i perioden 1. september 2006 til 31. marts Første fase var en omfattende vidensindsamling, hvor der blev samlet viden og erfaringer ind fra projekter og praksis, undersøgelser og forskning. På baggrund af den indsamlede viden blev der efterfølgende udviklet en overordnet model for samarbejdet og indsatsen over for børnene og deres familier. Samarbejdsmodellen blev senere videreudviklet og afprøvet i samarbejde med Region Hovedstaden, Lænkeambulatorierne i Danmark, KABS (tidligere Københavns Amt Behandlingscenter for Stofmisbrugere) samt Gentofte, Ballerup, Rødovre og Lyngby Taarbæk Kommune. Samarbejdsmodellen præsenteres i denne mappe. I nogle institutioner, skoler, tilbud, kommuner og regioner har man allerede indført en række gode samarbejdsstrukturer og redskaber. Andre steder er man i gang med at udvikle samarbejdsprocedurer og vejledninger. Indholdet i nærværende mappe kan være med til at udvikle, supplere og kvalificere indsatsen begge steder. Modeller, rutiner og handlevejledninger skaber ikke alene og automatisk bedre forhold for børnene og deres familier. Vigtigst af alt er måden, hvorpå vi møder og

6 4 Introduktion Bedre Tværfaglig Indsats samarbejder med børnene og familierne. Det er i den daglige kontakt, at de positive forandringer kan og skal skabes. Det er dér, vi for alvor kan gøre en forskel for barnet og familien. God vind i det videre arbejde til gavn for børn med sindslidende eller misbrugende forældre! Socialt Udviklingscenter SUS & COWI/MUUSMANN Marts 2008 Tak til den lange række af medarbejdere fra Region Hovedstaden, Lænkeambulatorierne i Danmark, KABS (tidligere Københavns Amt Behandlingscenter for Stofmisbrugere), samt Gentofte, Ballerup, Rødovre og Lyngby Taarbæk Kommune, som har bidraget til udviklingen og afprøvningen af modellen. Tak til deltagerne i projektets følgegruppe for mange gode inputs og diskussioner. Og sidst, men ikke mindst: Stor tak til de forældre med sindslidelse eller misbrug og deres børn som har bidraget til udviklingsarbejdet med egne erfaringer. Bedre Tværfaglig Indsats Marts 2008 Udgivet af ISBN Tekst: Socialt Udviklingscenter SUS og COWI/MUUSMANN Layout: Christian Schmidt & Zanna Lyck Tryk: Fihl Jensen Grafisk A/S ex.

7 Bedre Tværfaglig Indsats Introduktion 5 Resumé Jeg ville ønske, nogen havde spurgt mig, hvordan jeg havde det. Og at de så havde givet sig tid til at lytte til mig. Men nej, sådan var det ikke. Det hjalp mig en smule, da jeg som 12-årig fandt en bog for voksne om depression. Men mine tanker om, hvordan det skulle gå, var jeg helt alene med. 17-årig pige med sindslidende far Børn og unge, som vokser op med en mor eller far, der har sindslidelse eller et misbrug af alkohol eller stoffer, får ikke altid den støtte og hjælp, de har brug for. En af årsagerne er, at de ansatte, der møder børnene 1 og deres familier i deres arbejde, ikke i tilstrækkelig grad arbejder sammen på tværs af faggrupper og sektorer. For at udvikle indsatsen for børn og familier iværksatte i september 2006 projekt Bedre Tværfaglig Indsats. Projektet skulle udvikle en generel model for det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde mellem kommunale og regionale myndigheder og leverandører for at sikre en tidlig og sammenhængende indsats over for børn med sindslidende eller misbrugende forældre Modellen skal bidrage til: At der sker en tidlig opsporing af børn i familier med sindslidelse eller misbrug, så børnene tidligt får den støtte og hjælp, de har brug for At sikre tilbud om støtte, som er rettet mod netop disse børn, og som hjælper børnene med at håndtere de særlige problemer, der er forbundet med at være barn i en familie med sindslidelse eller misbrug At ansatte samarbejder på tværs af faggrupper og sektorer om at sikre, at vigtig viden om børn og unge med sindslidende eller misbrugende forældre formidles mellem faggrupper og sektorer, så der skabes helhed og sammenhæng i indsatsen. Den udviklede samarbejdsmodel indeholder fire elementer: En forståelsesramme, der beskriver, hvordan samarbejdet kan tilrettelægges på tre forskellige niveauer afhængigt af problemernes omfang og antallet af involverede aktører En samarbejdsstruktur baseret på, at én aktør stafetholderen er ansvarlig for at koordinere det tværgående og tværfaglige samarbejde og for at dokumentere samarbejdet i stafetloggen 1) I mappen her bruger vi som oftest betegnelsen børn med sindslidende eller misbrugende forældre. Børn dækker i mappen børn og unge fra 0 til primært 18 år. Forældrene kan have en sindslidelse eller et misbrug eller begge dele.

8 6 Introduktion Bedre Tværfaglig Indsats Handlevejledninger til forskellige ansatte med forskellige funktioner En række konkrete redskaber, der understøtter opsporingen, vurderingen, beslutningen og indsatsen over for det enkelte barn og dets familie. Til modellen er endvidere knyttet en implementeringsvejledning og en vejledning til selvevaluering. Indsats på tre niveauer Udgangspunktet for samarbejdsmodellen er, at den skal kunne bruges på alle niveauer i indsatsen fra den tidlige og forebyggende indsats til den omfattende og indgribende indsats, hvor en lang række aktører er involveret. Modellen opererer med tre niveauer: Niveau 1 hvor indsatsen kun involverer et enkelt tilbud eller en afdeling, f.eks. en børnehave. Tilbuddet klarer selv opgaven, evt. med råd og vejledning udefra Niveau 2 hvor der er behov for, at to eller flere tilbud koordinerer deres indsats. Der arbejdes efter fælles målsætninger, og man er opmærksom på de andre aktørers indsats Niveau 3 hvor børnefamiliesagsbehandleren fra socialforvaltningen involveres og normalt overtager koordineringsansvaret. Figur 1: Samarbejdsmodellen

9 Bedre Tværfaglig Indsats Introduktion 7 Stafetholder og stafetlog Erfaringen er, at der ofte sker brud i forløbene omkring børn i familier med sindslidelse eller misbrug. Her kan koordineringen svigte, fordi den myndighed eller person, der overtager opgaven, måske ikke er tilstrækkeligt orienteret om problemernes omfang og karakter og den indsats, der er gået forud. For at undgå sådanne brud og koordinationsproblemer er der i samarbejdsmodellen to faste forudsætninger: Der udpeges en koordinator en stafetholder for den tværfaglige indsats Der indføres en stafetlog til dokumentation af indsatsen: En kombineret ansvarsstafet og beslutningslog, som skal fastholde initiativer og trufne beslutninger, placere ansvar og sikre klarhed over, hvem der gør hvad i hvilke faser. Stafetten er valgt som billede på sammenhæng og kontinuitet. En stafetholder kan ikke give en stafet fra sig, før en anden har modtaget den. Handlevejledninger og redskaber Samarbejdsmodellen omfatter også en række handlingsvejledninger til de aktører, der møder børnene og deres forældre. Det er pædagoger, lærere, ansatte i behandlings- og socialpsykiatri og misbrugsbehandlingstilbud, sundhedspersonale og ansatte på sygehuse, sagsbehandlere i kommunerne m.fl. Handlevejledningerne specificerer ansvar og handlemuligheder for de enkelte ansatte. Forudsætningerne for et godt tværfagligt og tværsektorielt arbejde er, at alle involverede ved, hvordan de kan og skal handle, hvis de bliver bekymrede for et barn. Endelig indeholder modellen en række konkrete redskaber, som de ansatte kan bruge i deres daglige praksis: Samtykkeerklæringer, skema til underretning, observationsskema, standarddagsorden for koordinationsmøde m.v. Proces og koordinering Samarbejdsmodellen og dens redskaber og handlevejledninger udgør et skelet af strukturer og processer, som ansatte kan bruge lokalt i institutioner, tilbud, kommuner og regioner, når de tilrettelægger samarbejde og indsats. Hele modellen kan betragtes som en fortløbende proces, hvor man til enhver tid kan justere indhold i og omfang af den tværgående indsats.

10 8 Introduktion Bedre Tværfaglig Indsats Læsevejledning Samarbejdsmodellen præsenteres grundigt i de følgende afsnit i mappen. Samarbejdsmodellen beskriver indholdet i modellen. Stafetloggen fortæller om stafetloggen som redskab og stafetholderens rolle. Handlevejledninger giver en række handlevejledninger til forskellige grupper af ansatte, der er i kontakt med børn og unge eller med deres sindslidende eller misbrugende forældre. Redskaber er en samling af redskaber, som kan styrke det tværgående samarbejde. Aktiviteter og erfaringer til inspiration videregiver erfaringer fra projekter og udviklingsarbejder om børn med sindslidende eller misbrugende forældre. Hvad siger loven? ridser relevant lovgivning op med fokus på udveksling og opbevaring af oplysninger om børn og forældre. Vejledning til implementering er en vejledning til kommuner og regioner, der vil implementere samarbejdsmodellen. Vejledning til selvevaluering præsenterer en vejledning til selvevaluering til kommuner og andre, der ønsker at bruge samarbejdsmodellen. Litteratur henviser til yderligere litteratur. Pjecer, hvor der findes tre pjecer om Bedre Tværfaglig Indsats: Pjece til politikere og ledere, pjece til medarbejdere i daginstitutioner og dagpleje, pjece til medarbejdere på skoler og SFO er. Egne materialer giver mulighed for at indsætte egne noter, redskaber m.m.

11 Introduktion Samarbejdsmodellen Stafetloggen Handlevejledninger Redskaber Aktiviteter og erfaringer til inspiration Hvad siger loven? Vejledning til implementering Vejledning til selvevaluering Litteratur Pjecer Egne materialer

12

13 Bedre Tværfaglig Indsats Samarbejdsmodellen 9 Samarbejdsmodellen Indhold Modellens anvendelse Indholdet i samarbejdsmodellen Samarbejdsmodellens tre niveauer Stafetlog og stafetholder Handlings- og beslutningsforløb Lovgivningsmæssige forhold Implementering og forankring Rammerne for samarbejdsmodellen DUBU-projektet og ICS-metodikken

14 10 Samarbejdsmodellen Bedre Tværfaglig Indsats

15 Bedre Tværfaglig Indsats Samarbejdsmodellen 11 I dette afsnit præsenteres samarbejdsmodellen, der er udviklet i projekt Bedre Tværfaglig Indsats. Efter en kort gennemgang af hvad modellen kan bruges til, introduceres samarbejdsmodellens fire hovedelementer. Afsnittet rundes af med en kort beskrivelse af de væsentligste lovgivningsmæssige forhold, der er vigtige at kende til i det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde. Modellens anvendelse Samarbejdsmodellen og dens redskaber og handlevejledninger kan anvendes til at tilrettelægge kommunens tværfaglige indsats omkring børn og unge med sindslidende eller misbrugende forældre både på et overordnet niveau og helt praktisk i det daglige arbejde for og med børnene. Der er allerede i dag en lang række lokale tiltag på området. Modellen lægger ikke op til, at de opgives til fordel for en ny model. Tværtimod kan samarbejdsmodellen og dens redskaber supplere den enkelte kommunes allerede eksisterende arbejdsgange. Samarbejdsmodellen skal således tilpasses efter lokale forhold. Med andre ord kan modellen: Skabe overblik over, hvordan den samlede tværfaglige og tværsektorielle indsats kan tilrettelægges Give inspiration til at forbedre og udvikle eksisterende redskaber, arbejdsgange og indsatser Give inspiration på områder, hvor der mangler redskaber og arbejdsgange i den tværgående indsats. Indholdet i samarbejdsmodellen Samarbejdsmodellen indeholder fire elementer: En forståelsesramme, der beskriver, hvordan samarbejdet kan tilrettelægges på tre forskellige niveauer afhængigt af problemernes omfang og antallet af involverede aktører (beskrives i dette afsnit) En samarbejdsstruktur baseret på, at én aktør stafetholderen er ansvarlig for koordinering af det tværgående og tværfaglige samarbejde og for dokumentationen af samarbejdet i stafetloggen (beskrevet i Stafetloggen ) Fem handlevejledninger (beskrevet i Handlevejledninger ), der for forskellige typer af medarbejdere med forskellige funktioner giver målrettet vejledning til, hvordan de kan handle i forbindelse med opsporing, vurdering, beslutning og indsats En række helt konkrete redskaber ( Redskaber ), der understøtter

16 12 Samarbejdsmodellen Bedre Tværfaglig Indsats opsporingen, vurderingen, beslutningen og indsatsen over for det enkelte barn og dets familie, og som de enkelte medarbejdere kan bruge i den daglige praksis, når samarbejdsmodellen er implementeret. Til modellen er endvidere knyttet en implementeringsvejledning og en vejledning til selvevaluering. Samarbejdsmodellens tre niveauer En særlig udfordring for projektet Bedre Tværfaglig Indsats har været at sikre, at barnet og familien får den bedst mulige hjælp og støtte under vilkår, hvor flere myndigheder eller aktører er involveret. Det kræver samarbejde på tværs af faggrupper og sektorer, og at de, der indgår som aktører, ved, hvad de øvrige aktører har af viden og handlemuligheder, og hvad de gør i praksis. Desuden bør parterne arbejde efter en fælles målsætning for hjælpen og støtten til barnet og dets familie, og det skal være klart for alle involverede parter, hvem der har ansvaret for, hvad der sker og hvornår. Udgangspunktet for samarbejdsmodellen er, at den skal kunne bruges på alle niveauer: Fra den tidlige begrænsede indsats, der f.eks. udøves i folkeskolen eller i et samarbejde mellem voksenpsykiatrien og folkeskolen om en sindslidende forælder og dennes børn i situationer, hvor problemerne er begrænsede, til den omfattende og indgribende indsats, hvor en lang række aktører er involveret omkring den samme familie, og hvor problemerne er alvorlige og omfattende. Niveaudeling Udviklingsarbejdet med de involverede kommuner har vist, at opsporingen og indsatsen også bør varetages systematisk i forhold til børn, hvor problemerne måske ikke er umiddelbart synlige, og hvor der ikke vurderes at være behov for en omfattende kommunal indsats. Denne forståelse er opnået ved at indtænke en niveaudeling i samarbejdsmodellen, så det bliver mere tydeligt, hvilke muligheder de forskellige aktører har for at varetage en opsporing og en tidlig indsats inden for egen virksomhed, som det er formuleret i Serviceloven. Typisk vil der være en sammenhæng mellem omfanget af barnets problemer og omfanget af det tværsektorielle samarbejde, så der parallelt med problemstillingernes stigende alvorlighed vil blive involveret stadig flere aktører. For at imødekomme denne kompleksitet opererer modellen med tre niveauer: Niveau 1, hvor indsatsen kun involverer et enkelt tilbud eller en afdeling (f.eks. en børnehave), og hvor medarbejderne vurderer, at der er rimelig mulighed for gennem egen virksomhed at afhjælpe vanskelighederne i tide

17 Bedre Tværfaglig Indsats Samarbejdsmodellen 13 eventuelt med råd og vejledning udefra, f.eks. fra den lovpligtige tværfaglige gruppe Niveau 2, hvor der er behov for, at to eller flere tilbud koordinerer deres indsats, så der arbejdes efter fælles målsætninger, og man indbyrdes er opmærksom på de andre aktørers indsats. Det kan være en indsats, hvor skole, SFO og tilbudet, hvor f.eks. faren modtager misbrugsbehandling, gensidigt tilpasser deres indsats til hinanden Niveau 3, hvor der er tale om et bredt samarbejde, der involverer mange aktører, og hvor den kommunale forvaltning typisk i form af en sagsbehandler eller en anden instans, som kommunen udpeger involveres og normalt overtager ansvaret for koordineringen. Det kan f.eks. være i forbindelse med en 50-undersøgelse. Illustration af modellen Samarbejdsmodellen er illustreret i nedenstående figur, hvor kegleformen illustrerer, at det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde kan være mere eller mindre omfattende og involvere få eller mange aktører. Niveaudelingen og kompleksiteten i samarbejdet er illustreret med puslespilsbrikker. På niveau 1 er der således kun en aktør (én brik); forbindelsen til niveau 2 illustrerer, at aktørerne på niveau 1 f.eks. i en skole eller en børnehave har mulighed for at hente råd og vejledning hos andre aktører, uden at det nødvendigvis fører til et egentligt tværsektorielt samarbejde. Figur: Samarbejdsmodellen

18 14 Samarbejdsmodellen Bedre Tværfaglig Indsats På niveau 2 er der to brikker, der illustrerer, at der på dette niveau er et tværsektorielt samarbejde mellem to eller flere aktører, mens der på niveau 3 er flere indbyrdes forbundne brikker, der illustrerer det brede samarbejde, som typisk involverer flere aktører. I et puslespil er hver brik en mindre, men nødvendig del af det samlede billede. På samme vis er alle involverede aktører nødvendige for den samlede indsats omkring børn med sindslidende eller misbrugende forældre. Samtidig illustrerer både puslespil og stærke farver, at fokus på børnene og børnenes perspektiv er helt afgørende for modellen. Stafetlog og stafetholder Som det fremgår af figuren, har samarbejdsmodellen også en brik, der går på tværs af niveauerne og så at sige binder hele modellen sammen. Denne brik illustrerer samarbejdet og indsatsen på tværs af faggrupper og sektorer med mange involverede aktører og behov for løbende koordinering over tid. Til det formål er et af samarbejdsmodellens helt centrale elementer, at der skal udpeges en tovholder, så ansvaret for at koordinere samarbejdet og indsatsen er entydigt placeret. Denne tovholderfunktion varetages i samarbejdsmodellen af stafetholderen, som samtidig er ansvarlig for dokumentationen af samarbejdet i stafetloggen. Ved siden af koordineringsopgaven fungererer stafetholderen og loggen også som familiens og barnets indgang til den ofte komplekse indsats, der iværksættes. Derfor er udgangspunktet for modellen, at stafetholden skal være en person, som familien og barnet har tillid til, og som kan hjælpe familien igennem forløbet og sikre, at de får den hjælp, de har behov for, og som der er truffet beslutning om. Hvorfor stafetholder? Ideelt set burde en fast kontaktperson følge barnet og familien gennem hele forløbet for at sikre kontinuiteten i denne meget vigtige relation mellem det professionelle system og barnet og familien. Men flere forhold herunder udviklingen i familiens behov for hjælp kan gøre det vanskeligt at fastholde en og samme kontaktperson, specielt når der er tale om længerevarende forløb. Det er ofte i disse brud i forløbene, at koordineringen kan svigte, fordi den myndighed eller person, der overtager opgaven, måske ikke er tilstrækkeligt orienteret om problemernes omfang og karakter og om den indsats, der er gået forud. Indsatsen kan f.eks. begynde på niveau 1 i barnets børnehave, hvor en børnehavepædagog er kontaktperson og koordinerer indsatsen. Herfra kan indsatsen udvikle sig til niveau 2 eller 3, hvor der involveres så mange forskellige aktører, at børnehavepædagogen ikke længere har forudsætningerne for at agere som

19 Bedre Tværfaglig Indsats Samarbejdsmodellen 15 kontaktperson og koordinator. Situationen kan også skifte, fordi barnet kommer i skole, og børnehavepædagogen mister den daglige kontakt til barnet og familien. Endelig kan meget langvarige forløb og personaleudskiftninger medføre, at det er umuligt at fastholde samme kontaktperson over tid. I modellen er sådanne koordineringsproblemer imødegået ved, at der til enhver tid er en stafetholder, som er kontaktperson og koordinator. Samtidig er kravene til dokumentation af indsatsen øget, idet den samlede tværfaglige indsats er dokumenteret ét sted i stafetloggen. I situationer, hvor barnets opholdssted skifter, eller andre professionelle inddrages, kan der udpeges en ny stafetholder. I disse situationer sikrer stafetloggen kontinuiteten i indsatsen. Stafetten er her valgt som billede, fordi en stafet er kendetegnet ved, at modtageren altid har fat i stafetten, før giveren slipper den. Stafetloggen Den tværgående brik i figuren, der illustrerer samarbejdsmodellen, illustrerer som nævnt samarbejdet og indsatsen på tværs af faggrupper og sektorer med mange involverede aktører og behov for løbende koordinering over tid. Udover stafetholderen er et andet af samarbejdsmodellens helt centrale elementer, at der løbende samles op på trufne beslutninger og dispositioner af betydning for koordineringen af den tværfaglige indsats, så der findes et overblik over den samlede indsats og koordineringen af denne. Dette sker i samarbejdsmodellen ved udarbejdelsen af en stafetlog, som føres af den til enhver tid fungerende stafetholder. Stafetloggen er dels en beskrivelse af alle initiativer, vurderinger og beslutninger, dels en præcisering af, hvem der i det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde har ansvar for at koordinere og realisere de trufne beslutninger. Stafetloggen har endvidere til formål at virke som en slags handlingsvejledning, hvor faste foruddefinerede punkter medvirker til at sikre, at væsentlige overvejelser bliver gjort og fastholdt. Idéen med en logbog stammer fra skibsfarten, hvor skipper fører en form for dagbog over, hvad der sker dagligt om bord. En logbog og en dagbog er imidlertid ikke helt det samme. I en dagbog kan alt muligt skrives begivenheder, følelser, overvejelser, tvivl. I en logbog derimod skrives kun det, der er relevant for sejladsen, og for at skibet kommer i havn det rette sted vejr, vind, kurs, hastighed og så videre. Gyldendals Røde Ordbøger, Fremmedordbogens definition af ordet logbog eller blot log : Logbog (log + bog) maritim flyvning: skibsjournal eller flydagbog, hvori optegnes kurs, fart, meteorologiske forhold, begivenheder ombord m.m. Stafetloggen er et helt centralt redskab ikke alene i koordineringen mellem de involverede fagpersoner, men også i dialogen med familien. Stafetloggen udarbejdes derfor så vidt muligt i samarbejde med familien, og både barnet og forældrene bør

20 16 Samarbejdsmodellen Bedre Tværfaglig Indsats have uhindret adgang til den. Derved bliver stafetloggen et betydeligt redskab til inddragelse og til at sikre, at ansvaret for barnet og ejerskabet i forhold til de indsatser, der iværksættes, i videst muligt omfang fastholdes hos forældrene. Som det fremgår af den gennemgående brik i figuren, bliver stafetloggen således det samlende element, der sikrer en tidlig og sammenhængende indsats. Stafetholder og stafetlog beskrives nærmere i Stafetloggen. Handlings- og beslutningsforløb Samarbejdsmodellen tager udgangspunkt i de enkelte aktører det kan være sundhedsplejersker, medarbejdere i behandlingssystemet for voksne med alkoholproblemer, pædagoger, læger eller andre, der indgår i samarbejdet og indsatsen. Første skridt i at bruge modellen er derfor, at aktøren finder ud af, hvilken gruppe i samarbejdsmodellen vedkommende tilhører, og hvordan modellen anbefaler, at aktøren agerer og samarbejder med andre i den konkrete situation. Afsnittet Handlevejledninger indeholder de handlevejledninger, der er udviklet specifikt til denne model, og som tager udgangspunkt i den enkelte aktørgruppes hverdag. Der er udviklet fem handlevejledninger for forskellige aktørgrupper med nogenlunde ensartede betingelser og handlemuligheder. De fem aktørgrupper er: Medarbejdere, der har direkte kontakt med børn og unge fra 0 til 18 år. Sundhedsplejersker, medarbejdere i daginstitutioner, skoler, fritidsordninger, dagpleje m.fl. Medarbejdere i behandlings- og socialpsykiatri og misbrugsbehandling. Medarbejdere i voksenpsykiatriske afdelinger, psykiatriske skadestuer, distriktspsykiatriske enheder, socialpsykiatriske tilbud og medarbejdere i misbrugsbehandlingstilbud Sundhedspersonale og sygehusmedarbejdere. Praktiserende læger, jordemødre, sundhedspersonale på sygehuse inklusive somatisk skadestue, børne- og skoletandlæger og psykologer Kommunalt ansatte sagsbehandlere, der arbejder med voksne. Sagsbehandlere, der arbejder med voksne borgeres økonomi (pension, sygedagpenge og kontanthjælp), med sociale tilbud til voksne og i jobcentre Børne- og familiesagsbehandlere. Sagsbehandlere ansat i den del af forvaltningen, der har ansvaret for kommunens børne- og familieområde.

21 Bedre Tværfaglig Indsats Samarbejdsmodellen 17 Handlevejledningerne specificerer ansvar og handlemuligheder for de enkelte aktørgrupper, men på tværs af grupperne er der nogle fælles træk for, hvorledes aktørerne kan agere i typiske situationer på samarbejdsmodellens tre niveauer. I det følgende beskrives kort typiske handlings- og beslutningsforløb på de tre niveauer, idet der henvises til handlevejledningerne i Handlevejledninger for konkrete vejledninger for de enkelte aktørgrupper. Handlings- og beslutningsforløb på niveau 1 Et forløb på niveau 1 begynder typisk med, at en eller flere medarbejdere bliver bekymrede for et barn, enten på grund af barnets adfærd eller på grund af forældrenes handlinger, opførsel eller situation. Første skridt kan her være, at den pågældende medarbejder observerer barnet tættere i en periode for eventuelt at få konkretiseret bekymringen. Det anbefales også, at den pågældende kontakter sin leder og sammen med denne vurderer, om der er grund til bekymring, og i så fald hvor alvorlig bekymringen er. Er der tvivl om faresignaler, kan man hente rådgivning og vejledning fra eksterne fagpersoner og/eller den lovpligtige tværfaglige gruppe, som kan forholde sig generelt til sagen i anonymiseret form. Vurderer medarbejderne, at der er grund til bekymring, skal de tage stilling til, om der skal ske underretning af kommunen. Hvis problemerne ikke vurderes at være af akut og alvorlig karakter, og hvis medarbejderne mener, at barnet kan støttes tilstrækkeligt inden for egen virksomhed uden at inddrage andre, iværksættes den særlige indsats for barnet, der findes nødvendig. Det er her meget vigtigt, at de institutioner og aktører, der er involveret, har systematiserede overvejelser over, hvad de har mulighed for at bidrage med inden for egen virksomhed, og opbygger det nødvendige beredskab. Der bør endvidere udarbejdes konkrete planer for, hvilke indsatser der sættes i værk for det enkelte barn, hvilke mål der er for indsatsen, og hvordan der følges op. Handlings- og beslutningsforløb på niveau 2 Hvis det vurderes, at barnet har brug for en indsats, der ligger ud over, hvad der kan stilles til rådighed inden for eget beredskab, er det nødvendigt at involvere andre faggrupper eller sektorer, og samarbejdet løftes til niveau 2. Det gælder også, hvis der er behov for at orientere andre, f.eks. hvis en psykiatrisk afdeling vurderer, at det er hensigtsmæssigt at orientere daginstitution eller skole. Derudover kan en psykiatrisk afdeling og daginstitution eller skole aftale en koordineret indsats, hvor de ud fra en fælles målsætning i forhold til barnet og familien hver især iværksætter indsatser inden for deres respektive ansvars- og kompetenceområder. I nogle tilfælde kan denne indsats være tilstrækkelig til at hjælpe barnet og familien.

22 18 Samarbejdsmodellen Bedre Tværfaglig Indsats Det er her vigtigt at aftale faste rammer for samarbejdet, f.eks. at følge systematisk op og holde faste koordinationsmøder. Det er også afgørende at udpege en stafetholder, der er ansvarlig både for koordinering og dokumentation og for at fastholde forældrenes involvering og dialogen med dem. Samarbejde på niveau 2 kræver forældrenes samtykke. Kan der ikke opnås forståelse og tilladelse fra forældrene til at involvere andre faggrupper og sektorer vurderer aktørerne, om barnets situation er så truet, at der bør ske underretning. Under alle omstændigheder har især stafetholderen en løbende forpligtelse til at vurdere, om indsatsen inden for det beredskab, der er til rådighed i det tværfaglige samarbejde, er tilstrækkelig, eller der bør ske underretning. Handlings- og beslutningsforløb på niveau 3 Hvis de aktører, som samarbejder tværfagligt på niveau 2, vurderer, at deres fælles indsats ikke er tilstrækkelig, henvender de sig til en kommunal sagsbehandler, eventuelt i form af en underretning. Det kan også være, at skole, psykiatrisk afdeling og forældrene i fællesskab bliver enige om at kontakte kommunens børnefamilieafsnit med henblik på at få tildelt yderligere støtte til barnet. Når den kommunale forvaltning involverer sig direkte i indsatsen for barnet, kaldes det i samarbejdsmodellen for samarbejdets tredje niveau. Niveau tre i samarbejdet er ofte karakteriseret ved, at mange aktører er involveret i indsatsen, og at der derfor er en betydelig koordinations- og samarbejdsopgave. Hvis den kommunale sagsbehandler er involveret, vil det ofte være relevant, at sagsbehandleren med sin særlige ekspertise overtager ansvaret for stafetten og stafetloggen og sikrer, at der er samlet op på, hvad der er foregået hidtil, og hvordan den fremtidige indsats skal forløbe. I sådanne tilfælde vil sagsbehandleren også overtage ansvaret for at inddrage barnet og forældrene og for dialogen med dem. I forbindelse med en eventuel 50-undersøgelse og efterfølgende foranstaltning vil den lovpligtige tværfaglige gruppe som hovedregel blive inddraget. Forholdet til denne gruppe er beskrevet nærmere i afsnittet om Rammerne for samarbejdsmodellen i Samarbejdsmodellen. Lovgivningsmæssige forhold Der er lovgivningsmæssigt tre forhold, som det er vigtigt at være opmærksom på, når man arbejder med modellen: 1. Reglerne om samtykke til overdragelse af personlige oplysninger 2. Reglerne om indhentning og opbevaring af personlige oplysninger 3. Underretningspligten. Se Hvad siger loven? for mere information om de lovgivningsmæssige rammer.

Bedre Tværfaglig Indsats Introduktion 1. Introduktion. Indhold. Forord 3. Resumé 5. Læsevejledning 8

Bedre Tværfaglig Indsats Introduktion 1. Introduktion. Indhold. Forord 3. Resumé 5. Læsevejledning 8 Bedre Tværfaglig Indsats Introduktion 1 Introduktion Indhold Forord 3 Resumé 5 Læsevejledning 8 2 Introduktion Bedre Tværfaglig Indsats Bedre Tværfaglig Indsats Introduktion 3 Forord Mange børn og unge

Læs mere

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt Bedre Tværfaglig Indsats -kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til den samarbejdsmodel kaldet Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor

Læs mere

VELKOMMEN til præsentation af Stafetlog. Samarbejde, dokumentation og gode overgange

VELKOMMEN til præsentation af Stafetlog. Samarbejde, dokumentation og gode overgange VELKOMMEN til præsentation af Stafetlog Samarbejde, dokumentation og gode overgange Præsentation af mig selv Helle Madsen 54 år Uddannet sosionom/familieterapeut/supervisor/coach Tværfaglig konsulent i

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: opfølgning og evaluering af de konkrete indsatser i den enkelte sag, herunder kommunens tilsyn og forberedelse af hjemgivelse

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

Praksiserfaringer med tværsektorielt samarbejde i psykiatrien

Praksiserfaringer med tværsektorielt samarbejde i psykiatrien Praksiserfaringer med tværsektorielt samarbejde i psykiatrien Marie Løkke, udviklingskonsulent, Region Hovedstadens Psykiatri, Psykiatrisk Center Ballerup marie.loekke@regionh.dk Kort om projekt Samordningskonsulenter

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr.

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr. Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel trin for trin. 1 Indhold NÅR ET BARN MISTRIVES...3 REGLER FOR UNDERRETNINGSPLIGT...4 HVAD GØR JEG VED MISTANKE OM MISTRIVSEL?...5 TRIN 1: KONTAKT TIL LEDER

Læs mere

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD HVAD SIGER LOVEN? HVAD SIGER LOVEN? Som fagperson i Børne- Familieforvaltningen er der forskellige lovgivninger og bekendtgørelser, som danner rammen for indsatsen og vores samarbejde omkring børn og unge.

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik Sammenhængende børnepolitik 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Den sammenhængende børnepolitik mål og målgrupper... 3 Det overordnede mål... 3 Hvad kendetegner tilbuddene

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

Bedre Tværfaglig Indsats

Bedre Tværfaglig Indsats OBS! Pr. dags dato (25.1) er hæftet ikke helt færdigt der mangler at blive færdiggjort et mødeskema samt sidste korrekturrunde, før hæftet endeligt godkendes i styregruppen og sendes til tryk primo februar.

Læs mere

Center for Social Service

Center for Social Service Der er situationer, hvor oplysninger om rent private forhold gerne må gives videre til en anden myndighed. Det gælder, når: forældrene (den eller dem der har forældremyndigheden) har givet skriftligt samtykke

Læs mere

Køreplan for god løsladelse. En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne

Køreplan for god løsladelse. En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Køreplan for god løsladelse En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Køreplan for god løsladelse en samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Formål: De overordnede formål med

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

Servicekvalitet 9.2.7

Servicekvalitet 9.2.7 Servicekvalitet 9.2.7 Relevant servicemål Ansvarlig afdeling Alkoholforebyggelse 9.2 Sundhed Myndighed: Social- og sundhedscenter Holbæk Leverandører: Alle kommunens afdelinger Værdi og målsætninger Fremme

Læs mere

Metodebeskrivelse Integreret udredningsforløb for børn med psykiatriske problemstillinger

Metodebeskrivelse Integreret udredningsforløb for børn med psykiatriske problemstillinger Metodebeskrivelse Integreret udredningsforløb for børn med psykiatriske problemstillinger Med udgangspunkt i erfaringer med samarbejdsprojekt imellem Kolding Kommune og Børne- og Ungdoms Psykiatrisk Afdeling,

Læs mere

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Beredskab og retningslinjer Kultur og Familieforvaltningen www.skive.dk Indholdsfortegnelse: Indledning... s. 2 Bekymring, mistanke

Læs mere

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 2014 1 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Den forebyggende og tidlige indsats - samordning af SSP og SSD

Den forebyggende og tidlige indsats - samordning af SSP og SSD BØRN OG UNGE Den forebyggende og tidlige indsats - samordning af SSP og SSD I forbindelse med barnets reform skal der, som led i styrkelsen af den forebyggende og tidlige indsats overfor sårbare børn og

Læs mere

Frivillig. i Region Midtjylland

Frivillig. i Region Midtjylland Frivillig i Principper og gode råd vedrørende samarbejdet med frivillige og frivillige organisationer på s arbejdspladser Forsikringsforhold og frivilligt arbejde Se også Frivillig i Forsikringsforhold

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER

MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER Når familier med udsatte børn og unge flytter mellem kommuner Udgivet af: Socialministeriet Juni 2011 KOLOFON Af Socialministeriet Juni, 2011 Pjecen er alene udgivet elektronisk

Læs mere

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Sekretariatet Jægergården Værkmestergade 00 Århus C E-post: socialforvaltningen@aarhus.dk

Læs mere

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er

Læs mere

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune 0 18 års-området Indledning: Inklusionsbegrebet i Tårnby Kommune baserer sig grundlæggende på Salamanca-erklæringen 1 fra 1994, der

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat. Sagsnr. 89106 Brevid. 770565. 22. september 2009 Opdateret den 11. februar 2010.

Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat. Sagsnr. 89106 Brevid. 770565. 22. september 2009 Opdateret den 11. februar 2010. Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 89106 Brevid. 770565 Misbrugsstrategi 22. september 2009 Opdateret den 11. februar 2010 Indledning og motivation Misbrugsområdet i Roskilde Kommune

Læs mere

Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige

Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige GLADSAXE KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Analyse og Udvikling Den 24. januar 2013 Svend Bayer Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige Gladsaxe Kommunes spilleregler

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Notat. Styrket tværfagligt samarbejde om sårbare børn og unge i Ballerup Kommune: Analyse, konklusioner og anbefalinger

Notat. Styrket tværfagligt samarbejde om sårbare børn og unge i Ballerup Kommune: Analyse, konklusioner og anbefalinger DIREKTØR Børn & Unge - Stabsfunktion Dato: 7. Maj 2009 Notat Styrket tværfagligt samarbejde om sårbare børn og unge i Ballerup Kommune: Analyse, konklusioner og anbefalinger 1. Indledning Projektet Styrket

Læs mere

Notat Dato: 31. august 2007/jru

Notat Dato: 31. august 2007/jru Notat Dato: 31. august 2007/jru SSP i en ny kontekst efter kommunalreform og politireform - refleksioner og spørgsmål, som kan stilles i forbindelse med valget af organisation Den kendte SSP-struktur udfordres

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

Om Barnets Reform og barnets behov. - som vi ser det. November 2009

Om Barnets Reform og barnets behov. - som vi ser det. November 2009 Om Barnets Reform og barnets behov - som vi ser det November 2009 Om Barnets Reform og barnets behov som vi ser det Titel: Om Barnets Reform & barnets behov: Som vi ser det. Forfatter: Mie Daverkosen og

Læs mere

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.

Læs mere

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Behandling af stofmisbrug - social behandling Lovgrundlag Hvilke former for social behandling kan Ishøj Kommune tilbyde

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Indledning Den lokale MED Aftale og Arbejdsmiljøaftalen fastsætter de overordnede rammer for arbejdsmiljøarbejdet i Aarhus Kommune, herunder at Fælles MED Udvalget

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Program for temadagen

Program for temadagen Program for temadagen Præsentation af underviser, program og deltagere Jeres aktuelle udfordringer nedslag i virkeligheden Børneattester hvorfor og hvordan I er ikke alene - det gode samarbejde på tværs

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Evidens Forskning, klinisk erfaring, patienterne erfaring, lokale data

Evidens Forskning, klinisk erfaring, patienterne erfaring, lokale data Evidens Forskning, klinisk erfaring, patienterne erfaring, lokale data Svag-------------Stærk Kontekst Kultur, ledelse og evaluering Svag-------------Stærk Facilitering Formål, rolle, færdigheder og holdninger

Læs mere

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Indholdsfortegnelse: 1) Ledernetværksmøde 1, kick-off: at styrke et allerede velfungerende

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet

Læs mere

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling Forord En stor gruppe mennesker er afhængige af alkohol eller stoffer,

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser 22. januar 2007 POLITIAFDELINGEN Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

GODE IDÉER. Fokus på arbejdskraftudfordringen ORGANISERING REDSKABER FORANKRING SAMARBEJDS PARTNERE

GODE IDÉER. Fokus på arbejdskraftudfordringen ORGANISERING REDSKABER FORANKRING SAMARBEJDS PARTNERE 10 GODE IDÉER Fokus på arbejdskraftudfordringen ORGANISERING REDSKABER FORANKRING SAMARBEJDS PARTNERE Organisering Redskaber Forankring Samarbejdspartnere Fokus på arbejdskraftudfordringen 10 gode idéer

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

Åben møde for Socialudvalgets møde den 30. januar 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør

Åben møde for Socialudvalgets møde den 30. januar 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør Åben møde for Socialudvalgets møde den 30. januar 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør Indholdsfortegnelse 001. Orientering fra formanden 3 002. Orientering fra administrationen 4 003.

Læs mere

sagsbehandling ved ønske om frit lægevalg fra brugere, der aktuelt modtager behandling uden for KABS

sagsbehandling ved ønske om frit lægevalg fra brugere, der aktuelt modtager behandling uden for KABS Frit lægevalg sagsbehandling ved ønske om frit lægevalg fra brugere, der aktuelt modtager behandling uden for KABS Baggrund Folketinget har med virkning fra 1. januar 2015 ændret Sundhedslovens 142. http://www.ft.dk/ripdf/samling/20141/lovforslag/l34/20141_l34_som_vedtaget.pdf

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden 1 Kommune Frederikssund Klynge Hillerød Seneste revision 23. september 2010 P:\PlanlaegningOgUdvikling\Sundhedsaftaler\Sundhedsaftale 2011-2014\Allonger\Hillerød- Klyngen\Frederikssund tillægsaftale 2011-2014.doc

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Undersøgelse af redskaber til koordinering og samarbejde for mennesker med sindslidelse og misbrug

Undersøgelse af redskaber til koordinering og samarbejde for mennesker med sindslidelse og misbrug Undersøgelse af redskaber til koordinering og samarbejde for mennesker med sindslidelse og misbrug Undersøgelse af redskaber til koordinering og samarbejde for mennesker med sindslidelse og misbrug Udgivet

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

National satsning på familieorienteret alkoholbehandling i Danmark. Barn och unga i familjer med missbruk

National satsning på familieorienteret alkoholbehandling i Danmark. Barn och unga i familjer med missbruk National satsning på familieorienteret alkoholbehandling i Danmark Barn och unga i familjer med missbruk Stockholm d. 2.12.13 Kirsten Mundt, projektleder Sundhedsstyrelsen Ill. Pia Thaulov National satsning

Læs mere

Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm

Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm Nordisk Rusmiddelkonference, Tórshavn d. 24-26. august 2011 Janne Westerdahl, Bornholms Regionskommune Disposition Kort om Bornholm

Læs mere

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år P R O J E K T B E S K R I V E L S E Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år 13. marts 2014 Implementering/ass Baggrund Det fremgår af aftalen om en reform af kontanthjælpssystemet, at der skal

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Arbejdsgrundlag. for Trivselsforum og SSP-samarbejdet

Arbejdsgrundlag. for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Arbejdsgrundlag for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Arbejdsgrundlag for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Trivselsforum og SSP-samarbejdet ses i Aalborg Kommune som en samlet størrelse. Dette skyldes,

Læs mere

Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen

Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen I forbindelse med kommunalreformen er Silkeborg Kommune blevet stillet overfor nye udfordringer på alkoholområdet. Dels har kommunen

Læs mere

1. Indledning. Retsplejelovens 114 har følgende ordlyd:

1. Indledning. Retsplejelovens 114 har følgende ordlyd: Civil- og Politiafdelingen Dato: 10. juli 2009 Kontor: Politikontoret Sagsnr.: 2009-945-1384 Dok.: LMD41023 Vejledning om politiets samarbejde med de sociale myndigheder og psykiatrien som led i indsatsen

Læs mere

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere

Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik

Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik 2014-2018 Indhold Handleplanens overordnede indsatser... 3 Aktivitetsoversigt... 5 Forebyggende arbejde... 5 Tværfagligt samarbejde... 8 Kompetenceudvikling

Læs mere

Behandlingscenter. Et tilbud til stofmisbrugere. Social- og sundhedsservice - Specialområdet

Behandlingscenter. Et tilbud til stofmisbrugere. Social- og sundhedsservice - Specialområdet Køge Rådgivnings- og Behandlingscenter Et tilbud til stofmisbrugere Social- og sundhedsservice - Specialområdet Hvem er vi og hvad kan vi tilbyde KRB: Rådgivning og ambulant behandling på Egøjevej 34 2

Læs mere

Introduktion til kvalitetsstandarder

Introduktion til kvalitetsstandarder Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde for voksne Introduktion til kvalitetsstandarder Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Introduktion

Læs mere

Skovvangskolens. Specialcenter

Skovvangskolens. Specialcenter Skovvangskolens Specialcenter 1 Om Skovvangskolens Støttecenter. Fra politisk side vil man i de kommende år udlægge specialundervisningsmidlerne til den enkelte skole. Målet er, at indsatsen overfor de

Læs mere

Rådgivning, vejledning og behandling af børn og unge under 18 år sker i samarbejde med forvaltningen Børn & Skole.

Rådgivning, vejledning og behandling af børn og unge under 18 år sker i samarbejde med forvaltningen Børn & Skole. Kvalitetsstandard for tilbud i Rådgivningscenter Tønder Misbrug. Social- og sundhedsfaglig misbrugsbehandling efter serviceloven 101 og sundhedslovens 141 og 142 Beskrivelsen indeholder kvalitetsstandarden

Læs mere

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Lovgrundlag Det er kommunens pligt efter Lov om Social Service 101, at tilbyde behandling af stofmisbrug hos voksne borgere.

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

2014-15. Borgerens Plan. Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015

2014-15. Borgerens Plan. Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015 Borgerens Plan 2014-15 Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015 Region Sjælland [Skriv firmaets adresse] [Skriv telefonnummeret] [Skriv faxnummeret] Indhold Baggrund...

Læs mere

Samarbejdsrammer for frivillighed i Center for Sundhed og Omsorg

Samarbejdsrammer for frivillighed i Center for Sundhed og Omsorg Samarbejdsrammer for frivillighed Indholdsfortegnelse Hvorfor samarbejde?... 2 Hvorfor samarbejdsrammer?... 3 Muligheder... 4 Det særlige ved frivillighed... 5 Kommunikation og fælles mål... 6 Anerkendelse

Læs mere

Vejledning for undervisere og studerende til. Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge

Vejledning for undervisere og studerende til. Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge Vejledning for undervisere og studerende til Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge Hermed fremsendes en vejledning til rapporten Myndighed og leverandør

Læs mere

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Kommunernes forebyggelsesopgave

Læs mere

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen

Læs mere

Hvordan skaber vi den helhedsorienterede tilgang? Eksempler på tværfaglige løsningsmodeller

Hvordan skaber vi den helhedsorienterede tilgang? Eksempler på tværfaglige løsningsmodeller Kommunernes Landsforening, Heldagsseminar Hvordan skaber vi den helhedsorienterede tilgang? Eksempler på tværfaglige løsningsmodeller 21. Juni 2012 LG Insight Unge kriminelle, bandekriminalitet Unge med

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Hellebo Hus. Tilsynsrapport over anmeldt tilsyn 2013. Socialcentret

Hellebo Hus. Tilsynsrapport over anmeldt tilsyn 2013. Socialcentret Hellebo Hus Tilsynsrapport over anmeldt tilsyn 2013 Socialcentret 1 Indhold Beskrivelse af enheden: Lovgrundlag, rammer og vurdering... 3 Navn og Adresse... 3 Ledelse... 3 Dato for tilsynet... 3 Anvendte

Læs mere

Overgangen fra barn til voksen - udfordringer og måder at imødekomme dem på

Overgangen fra barn til voksen - udfordringer og måder at imødekomme dem på Overgangen fra barn til voksen - udfordringer og måder at imødekomme dem på Therese Marie Dyrby Fuldmægtig i Socialstyrelsen, Social- og Integrationsministeriet Overgange på dagsordenen Mange kommuner

Læs mere

Samarbejdsmodel for kommuner og væresteder

Samarbejdsmodel for kommuner og væresteder Samarbejdsmodel for kommuner og væresteder Mål med samarbejdsmodellen Det er forventningen, at samarbejdsmodellen på sigt medvirker til, at de socialt udsatte borgere får et mere positivt syn på kommunen

Læs mere

God sagsbehandlingspraksis. Ledernetværk for de kommunale børne- og familieafdelinger

God sagsbehandlingspraksis. Ledernetværk for de kommunale børne- og familieafdelinger God sagsbehandlingspraksis Ledernetværk for de kommunale børne- og familieafdelinger Netværket for kommunale ledere i Børne- og Familieafdelingerne er etableret af Velfærdsministeriet, Servicestyrelsen

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte Pårørendepolitik for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte 2 Forord Pårørende betydningsfulde samarbejdspartnere Et godt socialt netværk kan både kan give støtte, omsorg og bidrage med praktisk

Læs mere