Undervisning af traumatiserede flygtninge og indvandrere. Dansk som andetsprog med et rehabiliterende perspektiv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Undervisning af traumatiserede flygtninge og indvandrere. Dansk som andetsprog med et rehabiliterende perspektiv"

Transkript

1 Undervisning af traumatiserede flygtninge og indvandrere Dansk som andetsprog med et rehabiliterende perspektiv Danskuddannelse til voksne udlændinge August 2005

2 Undervisning af traumatiserede flygtninge og indvandrere Dansk som andetsprog med et rehabiliterende perspektiv

3 Undervisning af traumatiserede flygtninge og indvandrere Dansk som andetsprog med et rehabiliterende perspektiv Udgiver: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade København K Tlf.: Fax: Redaktion: Peter Villads Vedel Forfattere: Charlotte Bie og Jette Skadhauge Videncenter for tosprogethed og interkulturalitet, UC2 Redaktionen er afsluttet maj ISBN: Elektronisk ISBN: Pris: 80 kr. inkl. moms Oplag: 2000 stk. Design: Forsideillustration: Abelone Varming, punktum design Layout: Anja Petersen, Designerweb Foto: Europix/Ole Loumann, side 17, 28, 31, 33, 37, 44, 50, 61, 65, 68, 72, 73 UC2/Charlotte Bie, side 12, 14, 15, 22, 27, 36, 42, 53, 62, 77 Tryk: Tarm Bogtryk a/s

4 Forord I 2002 igangsatte Integrationsministeriet udviklingsprojektet Styrket indsats i undervisningen af traumatiserede flygtninge og indvandrere. Projektet sluttede i juni 2005 og blev afviklet på fem sprogcentre i henholdsvis Ålborg, Herning/Holstebro, Sønderborg, Hillerød og Ishøj. Videncenter for tosprogethed og interkulturalitet - UC2 forestod den daglige projektledelse m.m. Projektet satte for første gang et landsdækkende og systematisk fokus på, hvordan traume- og torturoverlevere i integrationstilbud kan støttes i sprogindlæring som et led i den samlede integrering og rehabilitering i det danske samfund. Formålet var ikke at overflødiggøre behandling, som er absolut nødvendig for nogle, men at sætte tilpasset sprogundervisning på dagsordenen som et supplement eller et nyt tilbud for traumatiserede kursister. En særlig udfordring overalt var at etablere og skabe rammer omkring et tværfagligt samarbejde om løsningen af opgaven. Formålet med temahæftet er at opsamle og videreformidle nogle af de erfaringer, som blev indvundet af ledere, lærere og vejledere i samarbejde med andre faggrupper i projektforløbet. Dette er foregået løbende via netværksmøder, teammøder og pædagogiske dage med lærere og ledere, overværelse af undervisning og samtaler med kursister. I forbindelse med aktiviteter som efteruddannelse, konferencer og studiebesøg er der i projektforløbet akkumuleret viden og erfaringer, som ligeledes er formidlet i dette temahæfte. Temahæftet henvender sig primært til undervisere og ledere, der varetager danskuddannelse af unge og voksne udlændinge, men også de faggrupper, som underviserne samarbejder med, kan have glæde af hæftet. Det drejer sig om specialskolelærere, sagsbehandlere, jobkonsulenter og behandlere. Integrationsministeriet 3

5

6 Indhold Indledning Lærerkompetencer Læringsrummet Mål og metoder i undervisningen Visitation og afdækning Temaundervisning i sprogindlæringen Krop og musik Kursistinddragelse Evaluering og testning Intern organisering og eksternt samarbejde Brobygning og udslusning Forståelsesramme og metodiske tilgange Litteraturliste Oversigt over projektdeltagere

7

8 Indledning I løbet af 90 erne spirede en opmærksomhed hos nogle sproglærere omkring kursister med særlige undervisningsbehov. En gruppe kursister blandt disse var de traumatiserede. Det kunne være den velbegavede og veluddannede kursist, som faldt fra eller havde alt for høj fraværsprocent eller den uopmærksomme, trætte og pludseligt uforståeligt opfarende kursist, der ikke passede ind i den øvrige gruppe kursister. I takt med at flere og flere undervisere og sagsbehandlere blev klar over, at der her var en særlig udfordring, er der kommet stærkere politiske krav om hurtig og vellykket gennemførsel af integrationsperioden med henblik på selvforsørgelse. Selvom mange traume- og torturoverlevere har behov for behandling, er der stadig meget lange ventelister på rehabiliteringscentrene, og det var derfor nærliggende at tænke på, hvordan sprogundervisningen på en bedre måde end tidligere kunne rumme også disse kursister. Over en treårig periode er der på fem sprogcentre igangsat og afviklet udviklingsarbejder med fokus på traumatiserede kursisters andetsprogstilegnelse. De overordnede spørgsmål har været: Kan en tilpasset sprogundervisning styrke traumatiseredes andetsprogstilegnelse og integrationsproces? På hvilken måde skal den almindelige sprogundervisning tilpasses? Erfaringerne synes at pege på, at andetsprogsundervisning med et rehabiliterende perspektiv kan styrke traume- og torturoverleveres muligheder for at tilegne sig dansk og derved for at kunne klare sig bedre i Danmark. Disse erfaringer er beskrevet i de efterfølgende kapitler. For en egentlig evaluering af resultaterne af indsatsen henvises til evaluerings rap porten Styrket indsats i undervisningen af traumatiserede flygtninge og indvandre re, Rambøll Management, august

9 At negligere versus at stigmatisere Sprogundervisningen af den særlige gruppe voksne og unge flygtninge og indvandrere, der omtales i dette temahæfte, har rejst et dilemma. På den ene side øger særlige undervisningsforløb for traumatiserede faren for at udpege nogle kursister, at sætte en mærkat på dem. På den anden side kan man ikke se bort fra, at disse kursister kan have særlige undervisningsbehov, der ikke bliver mødt i den almindelige undervisning, og som gør, at de ikke når tilstrækkeligt gode resultater på den forventede tid. Aktiviteterne i projekt Styrket indsats i undervisningen af traumatiserede har således skullet undgå to yderligheder og finde sin balance mellem at stigmatisere at negligere Dilemmaet rejser nogle væsentlige spørgsmål. Bliver kursisterne dobbelt marginaliserede som etniske minoriteter, fordi de også har særlige undervisningsbehov? Hvordan håndterer sagsbehandlere og sproglærere den problemstilling, at mange traume- og torturoverlevere absolut ikke ønsker at få en diagnose, fordi det kan være forbundet med tabu og betyde stigmatisering - også i familien? Hvordan undgår lærerne at fastholde nogle kursister i et uhensigtsmæssigt forløb ved at placere dem i en særlig kategori og derved måske overføre lave forventninger til dem? Udpegning af traumatiserede kursister går af og til igen i sprogbrugen omkring indsatsen f.eks., at vi skal blive bedre til at spotte dem. Mange af flygtningene og indvandrerne føler sig i forvejen tilstrækkeligt spottede, så der bør være opmærksomhed på denne fare for dobbelt marginalisering gennem den sprogbrug, der anvendes. PTSD Posttraumatic Stress Disorder (PTSD) er en lidelse, som først blev optaget som kategori i den amerikanske psykiatriske diagnoseliste i Før da var eftervirkningerne af krig kendt under betegnelser som granatchok og krigsneurose. Sammen med WHO s klassifikation og diagnostiske kriterier (ICD 10) er det denne liste, som bruges af læger og psykiatere til at stille diagnoser efter. Kendetegnende ved PTSD-diagnosen er, at der er tale om et symptomkompleks, hvor blot en del af kriterierne skal være opfyldt, for at man kan få diagnosen PTSD. Med reference til Jørgensen & Mathiasen (1998: 17-19) er PTSD-symptomerne kort gennemgået her: 8

10 1. Personen skal have oplevet eller været vidne til én eller flere begivenheder, som indebærer død eller trusler om død, alvorlig kvæstelse eller trusler mod egen eller andres fysiske integritet. 2. Personen skal efterfølgende genopleve mindst ét af følgende fænomener: gentagne ufrivilligt invaderende erindringer eller drømme om begivenheden, pludselige oplevelser af eller hallucinationer om at befinde sig i situationen igen, intenst psykisk stress og fysiologiske reaktioner fra begivenheden. 3. Mindst tre af følgende tilbagetrækningskriterier skal også være opfyldt: Forsøg på at undgå følelser forbundet med traumet, forsøg på at undgå aktiviteter eller situationer, der minder om traumet, manglende evne til at genkalde sig vigtige aspekter fra traumet, nedsat interesse for vigtige emner, oplevelse af fremmedgjorthed i forholdet til andre eller oplevelse af begrænsede fremtidsmuligheder. 4. Endelig skal mindst to af følgende symptomer være til stede: søvnløshed, irritabili tet og vredesudbrud, koncentrationsvanskeligheder, overvagtsomhed, overreaktion på forskrækkelse eller fysiologiske reaktioner ved situationer, der minder om eller symboli serer den traumatiske begivenhed. 5. Symptomerne skal have været til stede i mindst én måned og have forårsaget en klinisk set betydelig belastning eller forringelse på det sociale, arbejdsmæssige eller andre vigtige funktionsområder. Indlæring må siges at være et af de disse vigtige funktionsområder, som ofte påvirkes af PTSD-symptomer (Söndergaard, 2004; Björkqvist, 2002; Hagan, 2000). At kunne lære er afgørende for et normalt liv, og det er især vigtigt, når man kommer til et nyt land, hvor der kræves en kontinuerlig tilegnelse af nye færdigheder og kompetencer. Det skal understreges, at ikke alle, der har PTSD kriterier: Oplevelse af død eller dødstruende begivenheder Genoplevelse, flashbacks, mareridt Tilbagetrækning, undgåelse Søvnløshed, vrede, overvagtsomhed, koncentrationsvanskeligheder, overreaktion på forskrækkelse Stressforstyrrelser der medfører belastning på vigtige funktionsområder været udsat for voldsomme eller traumatiske oplevelser, udvikler symptomer på PTSD. Det kan ligeledes være forskelligt, hvordan mennesker reagerer på ekstreme oplevelser, og dermed hvordan PTSD kommer til udtryk i deres fysiske og psykiske til- 9

11 stande og adfærd. Nogle udvikler måske blot enkelte af symptomerne og kvalificerer sig dermed ikke til at få stillet diagnosen PTSD. Deres indlæringsforudsætninger kan ikke desto mindre være stærkt påvirkede. Symptomer som koncentrations- og hukommelsesbesvær, søvnløshed, angst og overvagtsomhed kan have store konsekvenser for indlæring. Målgruppen Det kan være svært at definere præcist, hvem der er målgruppen, når vi taler om en tilpasset sprogundervisning for traumatiserede flygtninge og indvandrere. De hårdest belastede kan have brug for behandling og være ude af stand til at modtage undervisning - dog er der eksempler på, at selv personer, som af henvisende myndigheder er vurderet svært behandlingskrævende eller er opgivet af behandlere, har haft udbytte af at deltage i et tilpasset sprogundervisningstilbud. Udbyttet har bestået i bedre evne til at være forældre, lyst til at deltage i aktiviteter udenfor hjemmet, en brudt isolation og indlæring af basale dansksproglige færdigheder. I det følgende anvendes termerne traume- og torturoverlevere samt traumatiserede kursister til beskrivelse af den gruppe lettere til middelsvært ramte kursister, der har været primær målgruppe i udviklingsprojektet. Der er ikke anvendt en entydig definition af en middelsvært ramt kursist. Det er vigtigt at understrege, at det ikke altid er traumerne eller graden af traumatiseringen, der er afgørende for progression og mestring. Kursisternes sociale, uddannelsesmæssige og økonomiske situation kan spille en lige så afgørende rolle i forhold til at komme videre. Ordet traume betyder sår på græsk, og fælles for kursisterne er, at de har sår på psyke og/eller fysik liggende inden for den række af symptomer, der relaterer sig til PTSD-diagnosen. 10

12 Hvor mange menes at være traumatiserede? Vurderinger fra 1990 erne peger på, at hen ved % af de flygtninge, der kommer til Danmark er traumatiserede, men der eksisterer ikke nogen faktiske opgørelser på det, og opdaterede vurderinger er få (Rapport fra arbejdsgruppen om rehabilitering af traumatiserede flygtninge, Sundhedsministeriet 2001; Svendsen, 2001). Efter stramning af asyllovgivningen vurderes det, at en endnu større procentdel af dem, der nu får opholdstilladelse har belastninger som følge af traumatiske oplevelser. En rundspørge til landets rehabiliteringscentre ved slutningen af redaktionen i maj 2005 viste, at der var over 1000 på venteliste til behandling på behandlingscentrene, og at ventetiden nogle steder er på over 2 år. Dette tal reflekterer udelukkende flygtninge, som de henvisende læger har diagnosticeret som havende tilstrækkelige symptomer på PTSD. For nogle er en sådan psykisk diagnose forbundet med tabu og stigmatisering. Det er således formodentlig langt fra alle flygtninge med belastninger efter traumatiske begivenheder, der er kendt. Hjernen - og dermed indlæringsforudsætninger påvirkes Voldsomme traumatiske begivenheder har en selvstændig indvirkning på hjernens struktur og funktioner (Jørgensen, 2003: 2) Forskning indenfor neurobiologi og kognition viser, at hjernen under stress producerer store mængder af stresshormonerne adrenalin og kortisol, som skal få krop og hoved til at yde noget ekstra. Det er for såvidt godt og hensigtsmæssigt. Problemerne opstår, når stresstilstanden bliver kronisk, og produktionen af disse stoffer ikke falder til et naturligt niveau efter et passende stykke tid. Derved får den store mængde adrenalin, noradrenalin og kortisol karakter af forgiftning (Jørgensen, 1998). Dette kan give kognitive forstyrrelser, der har konsekvenser for indlæring, og som ikke kan styres med viljens kraft. Kognitive forstyrrelser kan være flashbacks, tvangstanker, mareridt, koncentrationsproblemer eller søvnløshed og de kan have en karakter, der kræver psykologisk og medicinsk behandling. Hertil kommer forstyrrelser i hukommelsesprocesserne, der vedrører associationer i form af følelser, der er knyttet til ting eller minder, som pludselig kan dukke op og forstyrre. Det kan også dreje sig om en svækket opmærksomhed og evne til at lægge andre tanker væk. Derudover er koncentrationsevnen mindsket, hvilket besværliggør ud- og vedholdenhed, ligesom evnen til at danne ledetråde i form af ord eller ting, der leder til en større viden, kan være svækket. 11

13 Traumatiske oplevelser synes at sætte sig på en anden måde i hukommelsen end almindelige oplevelser. Traumatiske minder er ofte ordløse, fastfrosne og er ikke forankrede i menneskets identitet og livshistorie, ligesom de kan være konstant aktivérbare i form af flashbacks. Mange uafhængige stimuli kan føre til fragmenterede indre billeder og gentagne angstfyldte reaktioner, og det er individuelt, hvad der aktiverer disse minder (Jørgensen, 1998). Sprogundervisningen synes at kunne medvirke til at støtte kursistens egne mestringsstrategier gennem en indsats, der fokuserer på at genoprette sammenhænge i kursistens liv, og ved at give kursisten koncentrationsredskaber og bevidste konstruktive handlemuligheder, når en svær situation forekommer. Kroppen husker Traumet er ikke en sygdom men en tilstand af spænding (Peter Levine, 2001, 47). Når et menneske er udsat for fare, er det ofte instinktive overlevelsesmekanismer, der går i gang. Der er tale om 3 grundlæggende reaktioner, som man også finder hos dyr, når en faretruende situation eller trussel indtræffer: at kæmpe at flygte eller at fryse og spille død i håbet om at blive overset og undgå smerte Reaktionerne er naturlige, og kroppens produktion af adrenalin og kortisol skaber den ekstra energi, der skal til for at kunne handle kraftfuldt i disse situationer. Når den ophobede energi i kroppen ikke frigives, fastlåses kroppen i et konstant øget alarmberedskab. Som sagt, er det ikke alle, der har været udsat for tortur eller traumatiske oplevelser, som får en posttraumatisk stressbelastning. Mange formår at genetablere kroppens og psykens naturlige balance, selvom de altid vil bære på smertefulde billeder, sorg og følelser af uretfærdighed. Men for dem, der lider af PTSD, forbliver kroppen og hovedet konstant på vagt og klar til kamp både dag og nat, selvom faren er drevet over. Traumatiske oplevelser sætter sig med andre ord i kroppen som fysiske minder med lammende virkninger og fastlåste reaktionsmønstre, som kan genaktiveres igen og igen via forskellige ydre stimuli. 12

14 Ved at aktivere og arbejde med kroppen i undervisningen vil man muligvis kunne afhjælpe stress og derigennem måske fremme kursisternes velbefindende og mulighed for indlæring. Undervisning er ikke behandling - men undervisning skal tilpasses Undervisning er ikke behandling, og lærere skal ikke stille diagnoser eller udøve terapi. Men sproglærere og uddannelsesinstitutioner kan prioritere efteruddannelse og opkvalificering i form af en grundlæggende viden om PTSD og rehabilitering. Judith Herman (1995) beskriver tre grundlæggende rehabiliteringsfaser, der oftest må gennemløbes for at komme sig efter traumer. Den første fase vedrører behovet for etablering af et stabilt, sikkert og trygt sted, den anden drejer sig om at have tid til at huske, erkende og sørge. Den sidste fase indebærer en genetablering af forbindelse til hverdagslivet. Psykiateren Judith Lewis Herman beskriver tre faser i den traumatiseredes helingsproces: Etablering af sikkerhed At mindes og sørge Genetablering af almindeligt hverdagsliv Såfremt de tre faser tænkes ind i aktiviteterne og i indretningen af læringsrummet, kan sprogundervisningen støtte op om rehabiliteringsprocessen. På baggrund af en evt. diagnose og lærernes egne observationer i undervisningen kan der tilrettelægges en undervisning, som støtter den traumatiserede så meget som muligt i forhold til de sprog- og integrationsmæssige mål, der gælder for den enkelte. Bag de pædagogiske overvejelser og aktiviteter som er beskrevet i det efterfølgende, ligger der en forståelse af, at traumatisk svækkelse på den ene side er en skade for livstid, hvor det bedste, man kan gøre, er at give mestringsstrategier til at leve med skaden. På den anden side ligger der også en tro på, at der kan findes mening, ressourcer og etableres en slags transformation ved, sammen med andre, at samarbejde om og italesætte (gerne på det nye sprog) oplevelser, der ligger forud for samt efter de traumatiske begivenheder. I undervisningen sigtes der ikke målrettet mod de traumatiske begivenheder, og hvis kursisten vælger at fortælle herom eller bliver mindet om dem, er det udelukkende lærerens rolle at lytte, støtte og evt. hjælpe kursisten videre til behandling, hvis det er nødvendigt. 13

15 Empowerment og mestring godt for alle Den undervisning og læring, der beskrives i temahæftet, har et identitetsmæssigt og eksistentielt element i sig, som den almindelige andetsprogsundervisning for voksne også har men dog ikke i lige så høj grad. Hele kursistens liv kan inddrages i undervisningen, omfattende relationer i fortid, nutid og fremtid, og læreren kan med fordel lægge vægt på at arbejde med krop og psyke, at fokusere på følelser såvel som på rationalitet og at se andetsprogstilegnelse som en integreret og dynamisk del af kursistens hele integrations proces. Sproglærere kan samarbejde med behandlere og inddrage ele menter af special pædagogik, behandling og socialt gruppearbejde i sprogun dervisningen. Det kræver tværfaglig tænk ning og sam arbejde på tværs af institutioner. Resultaterne af en sådan undervisning rummes i ordet empowerment, der ikke blot omfatter evnen til at begå sig på dansk, men også til - i Danmark - at være aktiv, tage ansvar og at klare sig på længere sigt som et helt (eller mere helt) menneske i forhold til de oplevel ser og eventuelle psykiske og fysiske sår, kursisten har haft med sig til Danmark. Det handler derfor også om at få en stemme i sit eget liv og i det nye samfund. Mange sproglærere kender kursister, der er syge, bekymrede, desillusionerede eller har store sociale problemer, som til tider fuldstændig kan blokere for indlæring. Nogle af disse kursister kunne sikkert have glæde af en undervisning, der er tilrettelagt efter nogle af de samme principper, som beskrives her. 14

16 1. Lærerkompetencer Hvad skal man som lærer vide og kunne for at varetage undervisning af traumatiserede? Hvilken rolle skal man kunne indtage overfor kursisterne? Både de faglige og de personlige kompetencer skal være af en særlig karakter, når målgruppen i undervisningen er traumatiserede kursister. At gennemgå opkvalificering og kompetenceudvikling udover kernefagligheden betyder, at man som lærer bevæger sig ud i nye og andre typer aktiviteter og derved erhverver sig ny viden og udvikler nye redskaber til at gennemføre den tilpassede sprogundervisning. Du skal ikke være bange for kursisterne, og du skal have tålmodighed, var en lærers svar på spørgsmålet om, hvad der kræves for at undervise traumatiserede kursister. En anden lærer svarede: Du skal vide noget mere, end når du er almindelig andetsprogslærer - f.eks. om traumer og neurobiologi. Kommentarer fra en tredje lærer var: Du skal kunne rumme, at kursisterne svinger fra dag til dag, så det, du har planlagt, ikke altid kan lade sig gøre. Lærer Faglige kompetencer Udover den faglighed der knytter sig til voksnes andetsprogstilegnelse, er der en række tilstødende fagområder, som kan få særlig relevans, når man underviser traumeog torturoverlevere. Det kan f.eks. dreje sig om: Traumatologi Psykologi Neurobiolog og -pædagogik Special- og socialpædagogik Kommunikation Gymnastik og fysioterapi Socialt arbejde 15

17 Det kan være svært at opretholde faste grænser mellem fagene, for nogle fag indeholder metoder og modeller, som sprogundervisningen kunne drage fordel af. Derved kan der udvikles nye metoder og pædagogiske strategier, som kan støtte kursistens sprogtilegnelse. På et sprogcenter førte faglig sparring mellem en psykolog og en sproglærer til udvikling af psykoedukative forløb. De første par gange blev undervisningen varetaget af psykologen med læreren som føl, og efterfølgende forestod læreren undervisningen alene. En vigtig forudsætning for at undervise traume- og torturoverlevere er en villighed til løbende at udvide sin faglighed. Det kan ske på eksterne kurser, lokale kurser eller gennem direkte udvikling og sparring i samarbejde med en anden professionel fagperson, som eksempelvis en psykolog, fysioterapeut, specialunderviser eller socialpædagog. Personlige kompetencer At arbejde med traumatiserede mennesker kan være både fagligt stimule rende, menneskeligt givende og meningsfyldt, men det kan også være følelsesmæssigt hårdt og personligt udfordrende. Lærerne, der underviser os her, skal være nogle stærke personer, for jeg ved godt, hvor meget energi det kræver at hjælpe andre. Kursist Lærerens lyst og vilje til at arbejde med denne gruppe kursister er en grundlæggende personlig kompetence. Det kræver menneskeligt nærvær, tålmodighed, fleksibilitet og indlevelsesevne, og det er nødvendigt med: kendskab til egne styrker og svagheder psykisk robusthed for at kunne rumme kursisternes eksistentielle kriser omstillingsparathed og beslutningsdygtighed, når planlagte aktiviteter ikke kan afvikles mod til at turde afprøve forskellige pædagogiske tiltag og forløb evne til at kunne styre sin empati positiv indstilling overfor supervision og efteruddannelse samarbejdsvilje og -evne både internt og eksternt 16

18 At administrere empati Jeg har bare lyst til at pakke dem ind i vat, de har det så svært i forvejen. Lærer Det er vigtigt som lærer at være omsorgsfuld og forstående, men der er ingen, der har glæde af at blive pakket ind i vat. For lave eller ingen forventninger leder ikke til empowerment. De allerfleste kursister har både ressourcer og ambitioner, som kan understøttes og udvikles. Det er motivationsfremmende at rose, opmuntre og synliggøre selv små fremskridt. Psykosociale fremskridt er vigtige for nogle kursister, og små ting som selv at kunne tage initiativ, at hjælpe andre og at turde noget nyt, kan være store fremskridt. Det er derfor af afgørende betydning, at læreren kan give kursisterne udfordringer på det rette niveau ved at finde og bruge kursisternes ressourcer og indlæringsstrategier. Overføring - og modoverføring Det er et krav, at læreren tør reflektere over sine egne reaktioner: Er det min tristhed eller kursistens tristhed, der præger stemningen? Er jeg ved at blive udbrændt? Det er ligeledes af afgørende betydning at have kolleger, som man kan vise tillid, åbenhed, ærlighed og dele humor med. Lærer Kursisten kan overføre sine følelser og forventninger om hjælp, støtte og frelse til læreren, som måske ikke formår at leve op til denne rolle som frelser, og som heller ikke skal det. Der kan opstå skuffelser eller konflikter, når forventningerne ikke bliver mødt. 17

19 Omvendt kan der også opstå situationer, hvor læreren tager kursistens dårligdom på sig, og vender den mod kursisten selv som modoverføring i form af overbeskyttelse og forventninger, der måske er endnu lavere end kursistens egne forventninger til sig selv. Modoverføring kan også foregå i form af lærerens følelsesmæssige tilbagetrækning fra kursisten, gennem en bagatellisering af vedkommendes problemer eller gennem en benægtelse af, at kursisten har været igennem det, som han eller hun fortæller. Hvad kan der gøres? Faglig strategi: Hvad kan der gøres? Personlig strategi: Undgå at tage arbejdet med hjem Lav læs af sessioner med kolleger inden du går hjem Få regelmæssig supervision Brug tid på at læse om emnet og reflektere over det Deltag i faglige netværk, hvor pædagogikken er i højsædet Gør noget godt for dig selv Dyrk motion Opsøg trøst eller støtte når du har brug for det Sig ja til familie og selskabelighed Brug humor og frirum konstruktivt Både lærerens overinvolvering og tilbagetrækning er udtryk for uhensigtsmæssige overføringsmekanismer. Et længerevarende højt belastningsniveau hos læreren kan sætte sig som depression, aggression, følelseskoldhed eller en generel tilbagetrækning fra kursister, kolleger, ægtefælle m.fl. Dette er tegn på udbrændthed og kan i værste fald lede til langvarige sygemeldinger eller arbejdsophør. Et velfungerende teamsamarbejde og adgang til supervision er en nødvendighed for lærere, der underviser denne kursistgruppe. Jeg havde en palæstinensisk mand i ene-undervisning. Han kunne ikke være sammen med andre, og det gik rigtig godt i et års tid. Han var god til at aflæse mig og sagde engang i en evalueringssamtale, at han kunne mærke, at jeg nogle gange ikke gad undervise ham og det var jo rigtigt. Samværet blev dog for intenst på et tidspunkt, og jeg kunne 18

20 mærke, at han overskred mine grænser, da han en dag viftede et fnug væk fra min næse. Han begyndte at få undervisning hos min kollega i stedet, men jeg drømte om ham om natten, hvilket ikke var et godt tegn, og det var, som om jeg skulle børste ham af mig, førend jeg kom over det. Lærer Supervision Professionel supervision anvendes indenfor behandlerverdenen, fordi det her er kendt, at fagfolk, der arbejder med sårbare grupper, udsættes for store påvirkninger og kan påtage sig et ansvar, som kan blive for stort at bære. Den professionelle fagperson møder ikke bare sine klienter eller kursister med sin faglige viden men også med sine personlige erfaringer fra sit privatliv og kan ikke undgå at blive berørt eller ramt af nogle af de skæbner, han eller hun møder. Det samme gælder sproglærere, der underviser traume- og torturoverlevere. Det er derfor vigtigt at have adgang til supervision, idet lærere kan have: behov for at forstå, hvad der skete i en konkret situation via en faglig analyse fra supervisor behov for at dele og bearbejde oplevelser med andre behov for at få hjælp, støtte og vejledning behov for at dele ansvaret og lette byrden behov for at forstå sig selv og det normale i ens egne reaktioner behov for at udtrykke forbudte følelser som vrede, sorg, frustration og afmagt behov for støtte, opmuntring og accept fra kolleger og supervisor I supervisionen reflekteres der over selve undervisningen, lærerens strategier og interventioner, og læreprocessen udforskes ligesom relationen mellem lærer og kursister. Jeg underviste en kvinde fra Baltikum, som havde været fængslet med sin mand og to børn. Efter to års undervisning fortalte hun mig historien om sin flugt, tilfangetagelse og efterfølgende fængsling i 21 2 år. Bagefter følte jeg, at jeg skyldte hende noget, fordi hun viste mig den tillid men det gjorde jeg jo ikke. Det blev taget op i supervisionen og hjalp mig meget. Lærer 19

21 Der er forskellige måder at organisere supervision på, og der kan enten være tale om intern eller ekstern supervision. Intern supervision forestås af en kollega eller af lærerne i et team på skift evt. på et fast månedligt teammøde. Teamet bør opkvalificeres med efteruddannelse, der fokuserer på supervision og metoder til at støtte op om hinanden. Ekstern supervision forestås af en fagperson, som kommer udefra, og som derfor ikke er en del af dagligdagen i sprogcentret. Her kan man overveje at samarbejde med en psykolog eller socialrådgiver, der har indsigt i og erfaring med både flygtningeområdet og det pædagogiske område. Supervisionen skal finde sted på regelmæssige møder (evt. hver uge) med fast mødestruktur og en mødedisciplin, hvor der sættes fokus på relevante problemer, sådan at den faglige sparring og støtte kommer i forgrunden. Et begrænset antal deltagere (4-6 pers.) i supervisionsgruppen skaber åbenhed og tryghed, og det er afgørende at tavshedspligten udadtil opretholdes. Individuel supervision kan evt. tilbydes i akutte situationer. I starten havde vi ikke tillid nok til hinanden i personalegruppen og syntes ikke, det var nødvendigt med supervision. Vi fik dog træning i at give kollegial supervision, hvilket var godt, for vi lærte at lytte til hinanden, hvilket er noget mange lærere faktisk har svært ved. Teamsupervision blev til en form for faglig udvikling, men på et tidspunkt blev det klart, at vi behøvede en ekstern supervisor, og vi overtalte ledelsen til at bevillige penge til gruppesessioner ca. hver uge. Lærer I evalueringen af supervision for lærere, der underviser traume- og torturoverlevere, svarer lærerne, at supervisionen legitimerer, at det kan være svært at være lærer, at supervision kan være med til at præcisere og afgrænse lærerrollen og dermed lærerens ansvar i pressede situationer, og at der skabes mulighed for systematisk tænkning og problemløsning. Supervision kan således være med til at sikre kvaliteten i undervisningen. 20

Børn I flygtningefamilier

Børn I flygtningefamilier Side 1 Børn I flygtningefamilier Flygtningefamilier og børn, Fyraftensmøde, Ringsted Kommune 23. Oktober 2012 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem

Læs mere

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 1 At leve med traumer Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem kan få ophold i Danmark? Reguleres i udlændingeloven: Asyl

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid Jette Thulin jette.thulin@gmail.com De fleste børn som vokser op i hjem med traumer, vokser op med Uforudsigelighed kognitivt moralsk

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

Flygtninge og traumer

Flygtninge og traumer Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Flygtninge og traumer Flygtningefamilier og børn, Fyraftensmøde, Bornholm, 20. marts 2012 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for Udsatte Flygtninge,

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Børn og unge I flygtningefamilier, Fyraftensmøde, Silkeborg Kommune 6. februar 2013 Mette Blauenfeldt, Leder

Læs mere

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Uledsagede flygtninge og trauma Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Hvad er særligt kendetegnende for uledsagede flygtningebørn? En sårbar gruppe Rejser uden deres forældrer

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid Jette Thulin jette.thulin@gmail.com De fleste børn som vokser op i hjem med traumer, vokser op med Uforudsigelighed Reaktioner hos børn

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Professionelles møde med flygtningemed traumer, Sundhedscentrum Tingbjerg, 21. februar 2013 Mette Blauenfeldt,

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Post-traumatisk Stressforstyrrelse (PTSD): Diagnose Ask Elklit, Denmark 2 Kort oversigt over traumets historie Railway

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Krisepsykologi i forbindelse med uheld I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Psykologbistand til medarbejdere i krise

Psykologbistand til medarbejdere i krise Psykologbistand til medarbejdere i krise En medarbejder i krise har brug for hjælp uanset, om krisen er personlig eller arbejdsrelateret. Kriser influerer nemlig på arbejdslivet, motivationen, effektiviteten,

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Børn og unge i flygtningefamilier, Allerød Kommune, 29. august 2013 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for

Læs mere

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande PTSD hos Flygtninge Psykolog Ann-Kathrine Jørgensen Socialkonsulent Annelise Matthiesen Fysioterapeut Jasmeen Maria Ryberg 29. September 2014 Dagens

Læs mere

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress (Dette er et OPLÆG/en SKABELON, som KAN bruges til inspiration. Når I har tilføjet, rettet og slettet er det jeres Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress) Institution/afdeling:

Læs mere

Ind i uddannelse og ud af misbrug

Ind i uddannelse og ud af misbrug Ind i uddannelse og ud af misbrug Et kursustilbud til dig der vil have inspiration og redskaber til arbejdet med unge, der har problemer med rusmidler. Kurset er tilrettet indsatser i de unges hverdagsliv.

Læs mere

Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering

Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering Rikke Hosbond Trillingsgaard Organisationspsykolog, seniorkonsulent ALECTIA A/S Telefon: 30 10 96 79 Mail: Riho@alectia.com Stress i tal 430.000 danskere

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej INDHOLD Beskrivelse af projektet... Projektets formål... Projektets succeskriterier... Projektets aktiviteter... Projektets gennemførelse... Om

Læs mere

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Bostøtten team Midtby Psykiatriens hus Falkevej 5 8600 Silkeborg www.socialpsykiatri-silkeborg.dk

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Dansk Røde Kors i Assens og Assens kommune om Familiedansk

Samarbejdsaftale mellem Dansk Røde Kors i Assens og Assens kommune om Familiedansk Samarbejdsaftale mellem Dansk Røde Kors i Assens og Assens kommune om Familiedansk Formål med aftalen: Denne aftale indgås mellem Dansk Røde Kors Assens afdeling og Assens Kommune. Formålet med aftalen

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6

Læs mere

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Vejle Mental sundhed og arbejdet med sårbare unge Bjarke M. Jensen, Læringskompagniet Indhold Mental sundhed Hvad er mental sundhed? Tilgang til arbejdet med mental

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk - et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk Hvem er vi? Foreningen Smertetærskel er en frivillig social forening. Vores forening består af en

Læs mere

HVEM ER VI? VI LÆGGER VÆGT PÅ TOLERANCE OG EN ÅBEN OG LIGEVÆRDIG DIALOG MED ELEVERNE OG MED DERES FAMILIER

HVEM ER VI? VI LÆGGER VÆGT PÅ TOLERANCE OG EN ÅBEN OG LIGEVÆRDIG DIALOG MED ELEVERNE OG MED DERES FAMILIER HVEM ER VI? VI LÆGGER VÆGT PÅ TOLERANCE OG EN ÅBEN OG LIGEVÆRDIG DIALOG MED ELEVERNE OG MED DERES FAMILIER Skolen ved Sorte Hest er et selvejende skole og dagbehandlingstilbud for børn i den skolepligtige

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Sorg- og kriseplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern

Sorg- og kriseplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern Sorg- og kriseplan Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern December 2012 1 Indhold Sammensætning og opgaver for ressourcegruppe:...

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

Målgruppe SUF Albertslund er et tilbud om støtte og behandling i egen bolig for:

Målgruppe SUF Albertslund er et tilbud om støtte og behandling i egen bolig for: Indledning SUF Albertslund er et socialpædagogisk støtte- og behandlingstilbud til unge mellem 18 og ca. 35 år med sociale, adfærds, personlige, psykiske og/eller psykiatriske problemer. SUF Albertslund

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Børn i flygtningefamilier

Børn i flygtningefamilier 6.6.2013 Side 1 Børn i flygtningefamilier Arbejdet med flygtningefamilier I praksis Side 2 Problemstillinger > Ofte fokus på den praktiske hjælp, mindre fokus på den psykosociale hjælp. > Lidt eller ingen

Læs mere

Arbejdet i folkeskolen med flygtningebørn og børn af flygtninge

Arbejdet i folkeskolen med flygtningebørn og børn af flygtninge Arbejdet i folkeskolen med flygtningebørn og børn af flygtninge Jette Thulin jette.thulin@gmail.com Hvad gør det ved forældrene? Flashbacks Søvnbesvær & mareridt Stressreaktioner Støjoverfølsomhed Hukommelses-

Læs mere

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige [Skriv tekst] 1 Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige Formål og forklaringer

Læs mere

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Anden etnisk baggrund og smertebehandling Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Kroniske sygdom? Hjerte-kar sygdom Sukkersyge, overvægt og metabolisk syndrom (hyperlipidæmi og hypertension)

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden

Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden TEAMLEDERE Et kompetenceudviklingsforløb der levendegør viden i handling Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden 2 Indledning Mange medarbejdere oplever at komme

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag.

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag. Skolens politikker Indhold Uddannelsespolitik o Pædagogisk og didaktisk fundament o Læringsmiljø Sundhedspolitik Personalepolitik o Politik for trivsel o Politik for kompetenceudvikling o Politik for ansættelse

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Denne folder henvender sig til fagpersoner, som fra tid til anden kommer i kontakt med voldtægtsramte. Du er måske læge,

Læs mere

Faktaark om Danskuddannelse

Faktaark om Danskuddannelse Faktaark om Danskuddannelse 1. Baggrund og formål Den grundlæggende danskundervisning for nyankomne udlændinge sker efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Formålet med uddannelse i dansk

Læs mere

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Psykiatri Skolen for Recovery Kursuskatalog Efterår 2015 Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Indholdsfortegnelse Velkommen til Skolen for Recovery... 4 Praktiske oplysninger... 6 Oversigt

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER -

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Forord Meget få tosprogede medarbejdere deltager i efteruddannelse, sammenlignet med deres etnisk danske

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

Psykisk rehabilitering. Udkast april 2013 v/ Lotte Mose

Psykisk rehabilitering. Udkast april 2013 v/ Lotte Mose Psykisk rehabilitering Udkast april 2013 v/ Lotte Mose Undervisning Projektet er baseret på undervisning om psykisk sårbarhed i en arbejdsmæssig sammenhæng, herunder årsager, symptomer, behandling og forebyggelse

Læs mere

Hvem kan visiteres til Quick Care? -et opslagsværk til sagsbehandlere

Hvem kan visiteres til Quick Care? -et opslagsværk til sagsbehandlere Hvem kan visiteres til Quick Care? -et opslagsværk til sagsbehandlere 1 Forord I denne folder har vi oplistet en række af de diagnoser, lidelser og problematikker, vi har stor erfaring med at håndtere

Læs mere

Stress. Hvad er stress?

Stress. Hvad er stress? Stress Hvad er stress? Stress er en normal reaktion, som vi alle kommer ud for i mindre eller større grad. Stress kan hjælpe os til at præstere ekstra i kortvarige tidsperioder eller overskue en mulig

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen Trinmål elevens alsidige udvikling Ansvarlighed. Ansvar drejer sig om at vise respekt for egen og andres ejendom og arbejde, samt at kunne udføre opgaver. Man udvikler ansvarlighed ved at få medbestemmelse

Læs mere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Døgnbehandling SYDGÅRDEN SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Dagbehandling Fra påvirket til ædru og clean Misbrug og afhængighed af stemningsændrende midler er en kombination af psykologiske,

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012

Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012 Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012 En detaljeret beskrivelse af uddannelsen i sundhedspædagogik. Denne beskrivelsen er et supplement til informationsmaterialet om uddannelsen

Læs mere

ACT og Unge. 2-dags kursus

ACT og Unge. 2-dags kursus ACT og Unge 2-dags kursus Dato 6.-7. oktober 2015 i Hillerød (Tilmeldingsfrist 6. september 2015) 11.-12. november 2015 i Ryomgård (Tilmeldingsfrist 11. oktober 2015) Pris Kr. 2.950,- ex. moms, inkl. en

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Budskaberne: - Du skal videre med livet nu! - Jo værre du har det des mere vigtigt

Læs mere

håndtere stress lær at og skab trivsel stress- og trivselsvejlederuddannelsen på organisationsledelsesafdelingsog individniveau

håndtere stress lær at og skab trivsel stress- og trivselsvejlederuddannelsen på organisationsledelsesafdelingsog individniveau [ fra stress til trivsel ] lær at håndtere stress og skab trivsel på organisationsledelsesafdelingsog individniveau stress- og trivselsvejlederuddannelsen center for stress og trivsel aps STRESS- OG TRIVSELSVEJLEDERUDDANNELSEN

Læs mere

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget?

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? VUM superbrugerseminar 2015 - Pia Laursen Pollard, Aalborg Kommune - Dorte From, Socialstyrelsen

Læs mere

Evaluering af NADA-akupunktur

Evaluering af NADA-akupunktur Evaluering af NADA-akupunktur Et 14 ugers gruppeforløb 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet december 2013 Manja Jurkofsky 1 Indhold RESUME:... 3 OPSTILLEDE EFFEKTMÅL FOR DELTAGERNE:... 3 DEN INDSAMLEDE

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Falkonergårdens Gymnasium og HF s stress-politik

Falkonergårdens Gymnasium og HF s stress-politik Falkonergårdens Gymnasium og HF s stress-politik Det at have travlt i kortere perioder, kan være en sund og naturlig dimension i det gode og spændende arbejde. At være presset i kortere perioder øger opmærksomheden

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Demenspolitik Jammerbugt Kommune

Demenspolitik Jammerbugt Kommune Demenspolitik Jammerbugt Kommune Udredning og diagnosticering - Der skal findes let tilgængelige informationer for alle borgere om demens og tidlige symptomer. - Alle borgere med demenssymptomer har ret

Læs mere

Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte

Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte [Skriv tekst] Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte Hvornår finder samtalen sted Psykologens afklarende samtale finder

Læs mere