Undervisning af traumatiserede flygtninge og indvandrere. Dansk som andetsprog med et rehabiliterende perspektiv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Undervisning af traumatiserede flygtninge og indvandrere. Dansk som andetsprog med et rehabiliterende perspektiv"

Transkript

1 Undervisning af traumatiserede flygtninge og indvandrere Dansk som andetsprog med et rehabiliterende perspektiv Danskuddannelse til voksne udlændinge August 2005

2 Undervisning af traumatiserede flygtninge og indvandrere Dansk som andetsprog med et rehabiliterende perspektiv

3 Undervisning af traumatiserede flygtninge og indvandrere Dansk som andetsprog med et rehabiliterende perspektiv Udgiver: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade København K Tlf.: Fax: Redaktion: Peter Villads Vedel Forfattere: Charlotte Bie og Jette Skadhauge Videncenter for tosprogethed og interkulturalitet, UC2 Redaktionen er afsluttet maj ISBN: Elektronisk ISBN: Pris: 80 kr. inkl. moms Oplag: 2000 stk. Design: Forsideillustration: Abelone Varming, punktum design Layout: Anja Petersen, Designerweb Foto: Europix/Ole Loumann, side 17, 28, 31, 33, 37, 44, 50, 61, 65, 68, 72, 73 UC2/Charlotte Bie, side 12, 14, 15, 22, 27, 36, 42, 53, 62, 77 Tryk: Tarm Bogtryk a/s

4 Forord I 2002 igangsatte Integrationsministeriet udviklingsprojektet Styrket indsats i undervisningen af traumatiserede flygtninge og indvandrere. Projektet sluttede i juni 2005 og blev afviklet på fem sprogcentre i henholdsvis Ålborg, Herning/Holstebro, Sønderborg, Hillerød og Ishøj. Videncenter for tosprogethed og interkulturalitet - UC2 forestod den daglige projektledelse m.m. Projektet satte for første gang et landsdækkende og systematisk fokus på, hvordan traume- og torturoverlevere i integrationstilbud kan støttes i sprogindlæring som et led i den samlede integrering og rehabilitering i det danske samfund. Formålet var ikke at overflødiggøre behandling, som er absolut nødvendig for nogle, men at sætte tilpasset sprogundervisning på dagsordenen som et supplement eller et nyt tilbud for traumatiserede kursister. En særlig udfordring overalt var at etablere og skabe rammer omkring et tværfagligt samarbejde om løsningen af opgaven. Formålet med temahæftet er at opsamle og videreformidle nogle af de erfaringer, som blev indvundet af ledere, lærere og vejledere i samarbejde med andre faggrupper i projektforløbet. Dette er foregået løbende via netværksmøder, teammøder og pædagogiske dage med lærere og ledere, overværelse af undervisning og samtaler med kursister. I forbindelse med aktiviteter som efteruddannelse, konferencer og studiebesøg er der i projektforløbet akkumuleret viden og erfaringer, som ligeledes er formidlet i dette temahæfte. Temahæftet henvender sig primært til undervisere og ledere, der varetager danskuddannelse af unge og voksne udlændinge, men også de faggrupper, som underviserne samarbejder med, kan have glæde af hæftet. Det drejer sig om specialskolelærere, sagsbehandlere, jobkonsulenter og behandlere. Integrationsministeriet 3

5

6 Indhold Indledning Lærerkompetencer Læringsrummet Mål og metoder i undervisningen Visitation og afdækning Temaundervisning i sprogindlæringen Krop og musik Kursistinddragelse Evaluering og testning Intern organisering og eksternt samarbejde Brobygning og udslusning Forståelsesramme og metodiske tilgange Litteraturliste Oversigt over projektdeltagere

7

8 Indledning I løbet af 90 erne spirede en opmærksomhed hos nogle sproglærere omkring kursister med særlige undervisningsbehov. En gruppe kursister blandt disse var de traumatiserede. Det kunne være den velbegavede og veluddannede kursist, som faldt fra eller havde alt for høj fraværsprocent eller den uopmærksomme, trætte og pludseligt uforståeligt opfarende kursist, der ikke passede ind i den øvrige gruppe kursister. I takt med at flere og flere undervisere og sagsbehandlere blev klar over, at der her var en særlig udfordring, er der kommet stærkere politiske krav om hurtig og vellykket gennemførsel af integrationsperioden med henblik på selvforsørgelse. Selvom mange traume- og torturoverlevere har behov for behandling, er der stadig meget lange ventelister på rehabiliteringscentrene, og det var derfor nærliggende at tænke på, hvordan sprogundervisningen på en bedre måde end tidligere kunne rumme også disse kursister. Over en treårig periode er der på fem sprogcentre igangsat og afviklet udviklingsarbejder med fokus på traumatiserede kursisters andetsprogstilegnelse. De overordnede spørgsmål har været: Kan en tilpasset sprogundervisning styrke traumatiseredes andetsprogstilegnelse og integrationsproces? På hvilken måde skal den almindelige sprogundervisning tilpasses? Erfaringerne synes at pege på, at andetsprogsundervisning med et rehabiliterende perspektiv kan styrke traume- og torturoverleveres muligheder for at tilegne sig dansk og derved for at kunne klare sig bedre i Danmark. Disse erfaringer er beskrevet i de efterfølgende kapitler. For en egentlig evaluering af resultaterne af indsatsen henvises til evaluerings rap porten Styrket indsats i undervisningen af traumatiserede flygtninge og indvandre re, Rambøll Management, august

9 At negligere versus at stigmatisere Sprogundervisningen af den særlige gruppe voksne og unge flygtninge og indvandrere, der omtales i dette temahæfte, har rejst et dilemma. På den ene side øger særlige undervisningsforløb for traumatiserede faren for at udpege nogle kursister, at sætte en mærkat på dem. På den anden side kan man ikke se bort fra, at disse kursister kan have særlige undervisningsbehov, der ikke bliver mødt i den almindelige undervisning, og som gør, at de ikke når tilstrækkeligt gode resultater på den forventede tid. Aktiviteterne i projekt Styrket indsats i undervisningen af traumatiserede har således skullet undgå to yderligheder og finde sin balance mellem at stigmatisere at negligere Dilemmaet rejser nogle væsentlige spørgsmål. Bliver kursisterne dobbelt marginaliserede som etniske minoriteter, fordi de også har særlige undervisningsbehov? Hvordan håndterer sagsbehandlere og sproglærere den problemstilling, at mange traume- og torturoverlevere absolut ikke ønsker at få en diagnose, fordi det kan være forbundet med tabu og betyde stigmatisering - også i familien? Hvordan undgår lærerne at fastholde nogle kursister i et uhensigtsmæssigt forløb ved at placere dem i en særlig kategori og derved måske overføre lave forventninger til dem? Udpegning af traumatiserede kursister går af og til igen i sprogbrugen omkring indsatsen f.eks., at vi skal blive bedre til at spotte dem. Mange af flygtningene og indvandrerne føler sig i forvejen tilstrækkeligt spottede, så der bør være opmærksomhed på denne fare for dobbelt marginalisering gennem den sprogbrug, der anvendes. PTSD Posttraumatic Stress Disorder (PTSD) er en lidelse, som først blev optaget som kategori i den amerikanske psykiatriske diagnoseliste i Før da var eftervirkningerne af krig kendt under betegnelser som granatchok og krigsneurose. Sammen med WHO s klassifikation og diagnostiske kriterier (ICD 10) er det denne liste, som bruges af læger og psykiatere til at stille diagnoser efter. Kendetegnende ved PTSD-diagnosen er, at der er tale om et symptomkompleks, hvor blot en del af kriterierne skal være opfyldt, for at man kan få diagnosen PTSD. Med reference til Jørgensen & Mathiasen (1998: 17-19) er PTSD-symptomerne kort gennemgået her: 8

10 1. Personen skal have oplevet eller været vidne til én eller flere begivenheder, som indebærer død eller trusler om død, alvorlig kvæstelse eller trusler mod egen eller andres fysiske integritet. 2. Personen skal efterfølgende genopleve mindst ét af følgende fænomener: gentagne ufrivilligt invaderende erindringer eller drømme om begivenheden, pludselige oplevelser af eller hallucinationer om at befinde sig i situationen igen, intenst psykisk stress og fysiologiske reaktioner fra begivenheden. 3. Mindst tre af følgende tilbagetrækningskriterier skal også være opfyldt: Forsøg på at undgå følelser forbundet med traumet, forsøg på at undgå aktiviteter eller situationer, der minder om traumet, manglende evne til at genkalde sig vigtige aspekter fra traumet, nedsat interesse for vigtige emner, oplevelse af fremmedgjorthed i forholdet til andre eller oplevelse af begrænsede fremtidsmuligheder. 4. Endelig skal mindst to af følgende symptomer være til stede: søvnløshed, irritabili tet og vredesudbrud, koncentrationsvanskeligheder, overvagtsomhed, overreaktion på forskrækkelse eller fysiologiske reaktioner ved situationer, der minder om eller symboli serer den traumatiske begivenhed. 5. Symptomerne skal have været til stede i mindst én måned og have forårsaget en klinisk set betydelig belastning eller forringelse på det sociale, arbejdsmæssige eller andre vigtige funktionsområder. Indlæring må siges at være et af de disse vigtige funktionsområder, som ofte påvirkes af PTSD-symptomer (Söndergaard, 2004; Björkqvist, 2002; Hagan, 2000). At kunne lære er afgørende for et normalt liv, og det er især vigtigt, når man kommer til et nyt land, hvor der kræves en kontinuerlig tilegnelse af nye færdigheder og kompetencer. Det skal understreges, at ikke alle, der har PTSD kriterier: Oplevelse af død eller dødstruende begivenheder Genoplevelse, flashbacks, mareridt Tilbagetrækning, undgåelse Søvnløshed, vrede, overvagtsomhed, koncentrationsvanskeligheder, overreaktion på forskrækkelse Stressforstyrrelser der medfører belastning på vigtige funktionsområder været udsat for voldsomme eller traumatiske oplevelser, udvikler symptomer på PTSD. Det kan ligeledes være forskelligt, hvordan mennesker reagerer på ekstreme oplevelser, og dermed hvordan PTSD kommer til udtryk i deres fysiske og psykiske til- 9

11 stande og adfærd. Nogle udvikler måske blot enkelte af symptomerne og kvalificerer sig dermed ikke til at få stillet diagnosen PTSD. Deres indlæringsforudsætninger kan ikke desto mindre være stærkt påvirkede. Symptomer som koncentrations- og hukommelsesbesvær, søvnløshed, angst og overvagtsomhed kan have store konsekvenser for indlæring. Målgruppen Det kan være svært at definere præcist, hvem der er målgruppen, når vi taler om en tilpasset sprogundervisning for traumatiserede flygtninge og indvandrere. De hårdest belastede kan have brug for behandling og være ude af stand til at modtage undervisning - dog er der eksempler på, at selv personer, som af henvisende myndigheder er vurderet svært behandlingskrævende eller er opgivet af behandlere, har haft udbytte af at deltage i et tilpasset sprogundervisningstilbud. Udbyttet har bestået i bedre evne til at være forældre, lyst til at deltage i aktiviteter udenfor hjemmet, en brudt isolation og indlæring af basale dansksproglige færdigheder. I det følgende anvendes termerne traume- og torturoverlevere samt traumatiserede kursister til beskrivelse af den gruppe lettere til middelsvært ramte kursister, der har været primær målgruppe i udviklingsprojektet. Der er ikke anvendt en entydig definition af en middelsvært ramt kursist. Det er vigtigt at understrege, at det ikke altid er traumerne eller graden af traumatiseringen, der er afgørende for progression og mestring. Kursisternes sociale, uddannelsesmæssige og økonomiske situation kan spille en lige så afgørende rolle i forhold til at komme videre. Ordet traume betyder sår på græsk, og fælles for kursisterne er, at de har sår på psyke og/eller fysik liggende inden for den række af symptomer, der relaterer sig til PTSD-diagnosen. 10

12 Hvor mange menes at være traumatiserede? Vurderinger fra 1990 erne peger på, at hen ved % af de flygtninge, der kommer til Danmark er traumatiserede, men der eksisterer ikke nogen faktiske opgørelser på det, og opdaterede vurderinger er få (Rapport fra arbejdsgruppen om rehabilitering af traumatiserede flygtninge, Sundhedsministeriet 2001; Svendsen, 2001). Efter stramning af asyllovgivningen vurderes det, at en endnu større procentdel af dem, der nu får opholdstilladelse har belastninger som følge af traumatiske oplevelser. En rundspørge til landets rehabiliteringscentre ved slutningen af redaktionen i maj 2005 viste, at der var over 1000 på venteliste til behandling på behandlingscentrene, og at ventetiden nogle steder er på over 2 år. Dette tal reflekterer udelukkende flygtninge, som de henvisende læger har diagnosticeret som havende tilstrækkelige symptomer på PTSD. For nogle er en sådan psykisk diagnose forbundet med tabu og stigmatisering. Det er således formodentlig langt fra alle flygtninge med belastninger efter traumatiske begivenheder, der er kendt. Hjernen - og dermed indlæringsforudsætninger påvirkes Voldsomme traumatiske begivenheder har en selvstændig indvirkning på hjernens struktur og funktioner (Jørgensen, 2003: 2) Forskning indenfor neurobiologi og kognition viser, at hjernen under stress producerer store mængder af stresshormonerne adrenalin og kortisol, som skal få krop og hoved til at yde noget ekstra. Det er for såvidt godt og hensigtsmæssigt. Problemerne opstår, når stresstilstanden bliver kronisk, og produktionen af disse stoffer ikke falder til et naturligt niveau efter et passende stykke tid. Derved får den store mængde adrenalin, noradrenalin og kortisol karakter af forgiftning (Jørgensen, 1998). Dette kan give kognitive forstyrrelser, der har konsekvenser for indlæring, og som ikke kan styres med viljens kraft. Kognitive forstyrrelser kan være flashbacks, tvangstanker, mareridt, koncentrationsproblemer eller søvnløshed og de kan have en karakter, der kræver psykologisk og medicinsk behandling. Hertil kommer forstyrrelser i hukommelsesprocesserne, der vedrører associationer i form af følelser, der er knyttet til ting eller minder, som pludselig kan dukke op og forstyrre. Det kan også dreje sig om en svækket opmærksomhed og evne til at lægge andre tanker væk. Derudover er koncentrationsevnen mindsket, hvilket besværliggør ud- og vedholdenhed, ligesom evnen til at danne ledetråde i form af ord eller ting, der leder til en større viden, kan være svækket. 11

13 Traumatiske oplevelser synes at sætte sig på en anden måde i hukommelsen end almindelige oplevelser. Traumatiske minder er ofte ordløse, fastfrosne og er ikke forankrede i menneskets identitet og livshistorie, ligesom de kan være konstant aktivérbare i form af flashbacks. Mange uafhængige stimuli kan føre til fragmenterede indre billeder og gentagne angstfyldte reaktioner, og det er individuelt, hvad der aktiverer disse minder (Jørgensen, 1998). Sprogundervisningen synes at kunne medvirke til at støtte kursistens egne mestringsstrategier gennem en indsats, der fokuserer på at genoprette sammenhænge i kursistens liv, og ved at give kursisten koncentrationsredskaber og bevidste konstruktive handlemuligheder, når en svær situation forekommer. Kroppen husker Traumet er ikke en sygdom men en tilstand af spænding (Peter Levine, 2001, 47). Når et menneske er udsat for fare, er det ofte instinktive overlevelsesmekanismer, der går i gang. Der er tale om 3 grundlæggende reaktioner, som man også finder hos dyr, når en faretruende situation eller trussel indtræffer: at kæmpe at flygte eller at fryse og spille død i håbet om at blive overset og undgå smerte Reaktionerne er naturlige, og kroppens produktion af adrenalin og kortisol skaber den ekstra energi, der skal til for at kunne handle kraftfuldt i disse situationer. Når den ophobede energi i kroppen ikke frigives, fastlåses kroppen i et konstant øget alarmberedskab. Som sagt, er det ikke alle, der har været udsat for tortur eller traumatiske oplevelser, som får en posttraumatisk stressbelastning. Mange formår at genetablere kroppens og psykens naturlige balance, selvom de altid vil bære på smertefulde billeder, sorg og følelser af uretfærdighed. Men for dem, der lider af PTSD, forbliver kroppen og hovedet konstant på vagt og klar til kamp både dag og nat, selvom faren er drevet over. Traumatiske oplevelser sætter sig med andre ord i kroppen som fysiske minder med lammende virkninger og fastlåste reaktionsmønstre, som kan genaktiveres igen og igen via forskellige ydre stimuli. 12

14 Ved at aktivere og arbejde med kroppen i undervisningen vil man muligvis kunne afhjælpe stress og derigennem måske fremme kursisternes velbefindende og mulighed for indlæring. Undervisning er ikke behandling - men undervisning skal tilpasses Undervisning er ikke behandling, og lærere skal ikke stille diagnoser eller udøve terapi. Men sproglærere og uddannelsesinstitutioner kan prioritere efteruddannelse og opkvalificering i form af en grundlæggende viden om PTSD og rehabilitering. Judith Herman (1995) beskriver tre grundlæggende rehabiliteringsfaser, der oftest må gennemløbes for at komme sig efter traumer. Den første fase vedrører behovet for etablering af et stabilt, sikkert og trygt sted, den anden drejer sig om at have tid til at huske, erkende og sørge. Den sidste fase indebærer en genetablering af forbindelse til hverdagslivet. Psykiateren Judith Lewis Herman beskriver tre faser i den traumatiseredes helingsproces: Etablering af sikkerhed At mindes og sørge Genetablering af almindeligt hverdagsliv Såfremt de tre faser tænkes ind i aktiviteterne og i indretningen af læringsrummet, kan sprogundervisningen støtte op om rehabiliteringsprocessen. På baggrund af en evt. diagnose og lærernes egne observationer i undervisningen kan der tilrettelægges en undervisning, som støtter den traumatiserede så meget som muligt i forhold til de sprog- og integrationsmæssige mål, der gælder for den enkelte. Bag de pædagogiske overvejelser og aktiviteter som er beskrevet i det efterfølgende, ligger der en forståelse af, at traumatisk svækkelse på den ene side er en skade for livstid, hvor det bedste, man kan gøre, er at give mestringsstrategier til at leve med skaden. På den anden side ligger der også en tro på, at der kan findes mening, ressourcer og etableres en slags transformation ved, sammen med andre, at samarbejde om og italesætte (gerne på det nye sprog) oplevelser, der ligger forud for samt efter de traumatiske begivenheder. I undervisningen sigtes der ikke målrettet mod de traumatiske begivenheder, og hvis kursisten vælger at fortælle herom eller bliver mindet om dem, er det udelukkende lærerens rolle at lytte, støtte og evt. hjælpe kursisten videre til behandling, hvis det er nødvendigt. 13

15 Empowerment og mestring godt for alle Den undervisning og læring, der beskrives i temahæftet, har et identitetsmæssigt og eksistentielt element i sig, som den almindelige andetsprogsundervisning for voksne også har men dog ikke i lige så høj grad. Hele kursistens liv kan inddrages i undervisningen, omfattende relationer i fortid, nutid og fremtid, og læreren kan med fordel lægge vægt på at arbejde med krop og psyke, at fokusere på følelser såvel som på rationalitet og at se andetsprogstilegnelse som en integreret og dynamisk del af kursistens hele integrations proces. Sproglærere kan samarbejde med behandlere og inddrage ele menter af special pædagogik, behandling og socialt gruppearbejde i sprogun dervisningen. Det kræver tværfaglig tænk ning og sam arbejde på tværs af institutioner. Resultaterne af en sådan undervisning rummes i ordet empowerment, der ikke blot omfatter evnen til at begå sig på dansk, men også til - i Danmark - at være aktiv, tage ansvar og at klare sig på længere sigt som et helt (eller mere helt) menneske i forhold til de oplevel ser og eventuelle psykiske og fysiske sår, kursisten har haft med sig til Danmark. Det handler derfor også om at få en stemme i sit eget liv og i det nye samfund. Mange sproglærere kender kursister, der er syge, bekymrede, desillusionerede eller har store sociale problemer, som til tider fuldstændig kan blokere for indlæring. Nogle af disse kursister kunne sikkert have glæde af en undervisning, der er tilrettelagt efter nogle af de samme principper, som beskrives her. 14

16 1. Lærerkompetencer Hvad skal man som lærer vide og kunne for at varetage undervisning af traumatiserede? Hvilken rolle skal man kunne indtage overfor kursisterne? Både de faglige og de personlige kompetencer skal være af en særlig karakter, når målgruppen i undervisningen er traumatiserede kursister. At gennemgå opkvalificering og kompetenceudvikling udover kernefagligheden betyder, at man som lærer bevæger sig ud i nye og andre typer aktiviteter og derved erhverver sig ny viden og udvikler nye redskaber til at gennemføre den tilpassede sprogundervisning. Du skal ikke være bange for kursisterne, og du skal have tålmodighed, var en lærers svar på spørgsmålet om, hvad der kræves for at undervise traumatiserede kursister. En anden lærer svarede: Du skal vide noget mere, end når du er almindelig andetsprogslærer - f.eks. om traumer og neurobiologi. Kommentarer fra en tredje lærer var: Du skal kunne rumme, at kursisterne svinger fra dag til dag, så det, du har planlagt, ikke altid kan lade sig gøre. Lærer Faglige kompetencer Udover den faglighed der knytter sig til voksnes andetsprogstilegnelse, er der en række tilstødende fagområder, som kan få særlig relevans, når man underviser traumeog torturoverlevere. Det kan f.eks. dreje sig om: Traumatologi Psykologi Neurobiolog og -pædagogik Special- og socialpædagogik Kommunikation Gymnastik og fysioterapi Socialt arbejde 15

17 Det kan være svært at opretholde faste grænser mellem fagene, for nogle fag indeholder metoder og modeller, som sprogundervisningen kunne drage fordel af. Derved kan der udvikles nye metoder og pædagogiske strategier, som kan støtte kursistens sprogtilegnelse. På et sprogcenter førte faglig sparring mellem en psykolog og en sproglærer til udvikling af psykoedukative forløb. De første par gange blev undervisningen varetaget af psykologen med læreren som føl, og efterfølgende forestod læreren undervisningen alene. En vigtig forudsætning for at undervise traume- og torturoverlevere er en villighed til løbende at udvide sin faglighed. Det kan ske på eksterne kurser, lokale kurser eller gennem direkte udvikling og sparring i samarbejde med en anden professionel fagperson, som eksempelvis en psykolog, fysioterapeut, specialunderviser eller socialpædagog. Personlige kompetencer At arbejde med traumatiserede mennesker kan være både fagligt stimule rende, menneskeligt givende og meningsfyldt, men det kan også være følelsesmæssigt hårdt og personligt udfordrende. Lærerne, der underviser os her, skal være nogle stærke personer, for jeg ved godt, hvor meget energi det kræver at hjælpe andre. Kursist Lærerens lyst og vilje til at arbejde med denne gruppe kursister er en grundlæggende personlig kompetence. Det kræver menneskeligt nærvær, tålmodighed, fleksibilitet og indlevelsesevne, og det er nødvendigt med: kendskab til egne styrker og svagheder psykisk robusthed for at kunne rumme kursisternes eksistentielle kriser omstillingsparathed og beslutningsdygtighed, når planlagte aktiviteter ikke kan afvikles mod til at turde afprøve forskellige pædagogiske tiltag og forløb evne til at kunne styre sin empati positiv indstilling overfor supervision og efteruddannelse samarbejdsvilje og -evne både internt og eksternt 16

18 At administrere empati Jeg har bare lyst til at pakke dem ind i vat, de har det så svært i forvejen. Lærer Det er vigtigt som lærer at være omsorgsfuld og forstående, men der er ingen, der har glæde af at blive pakket ind i vat. For lave eller ingen forventninger leder ikke til empowerment. De allerfleste kursister har både ressourcer og ambitioner, som kan understøttes og udvikles. Det er motivationsfremmende at rose, opmuntre og synliggøre selv små fremskridt. Psykosociale fremskridt er vigtige for nogle kursister, og små ting som selv at kunne tage initiativ, at hjælpe andre og at turde noget nyt, kan være store fremskridt. Det er derfor af afgørende betydning, at læreren kan give kursisterne udfordringer på det rette niveau ved at finde og bruge kursisternes ressourcer og indlæringsstrategier. Overføring - og modoverføring Det er et krav, at læreren tør reflektere over sine egne reaktioner: Er det min tristhed eller kursistens tristhed, der præger stemningen? Er jeg ved at blive udbrændt? Det er ligeledes af afgørende betydning at have kolleger, som man kan vise tillid, åbenhed, ærlighed og dele humor med. Lærer Kursisten kan overføre sine følelser og forventninger om hjælp, støtte og frelse til læreren, som måske ikke formår at leve op til denne rolle som frelser, og som heller ikke skal det. Der kan opstå skuffelser eller konflikter, når forventningerne ikke bliver mødt. 17

19 Omvendt kan der også opstå situationer, hvor læreren tager kursistens dårligdom på sig, og vender den mod kursisten selv som modoverføring i form af overbeskyttelse og forventninger, der måske er endnu lavere end kursistens egne forventninger til sig selv. Modoverføring kan også foregå i form af lærerens følelsesmæssige tilbagetrækning fra kursisten, gennem en bagatellisering af vedkommendes problemer eller gennem en benægtelse af, at kursisten har været igennem det, som han eller hun fortæller. Hvad kan der gøres? Faglig strategi: Hvad kan der gøres? Personlig strategi: Undgå at tage arbejdet med hjem Lav læs af sessioner med kolleger inden du går hjem Få regelmæssig supervision Brug tid på at læse om emnet og reflektere over det Deltag i faglige netværk, hvor pædagogikken er i højsædet Gør noget godt for dig selv Dyrk motion Opsøg trøst eller støtte når du har brug for det Sig ja til familie og selskabelighed Brug humor og frirum konstruktivt Både lærerens overinvolvering og tilbagetrækning er udtryk for uhensigtsmæssige overføringsmekanismer. Et længerevarende højt belastningsniveau hos læreren kan sætte sig som depression, aggression, følelseskoldhed eller en generel tilbagetrækning fra kursister, kolleger, ægtefælle m.fl. Dette er tegn på udbrændthed og kan i værste fald lede til langvarige sygemeldinger eller arbejdsophør. Et velfungerende teamsamarbejde og adgang til supervision er en nødvendighed for lærere, der underviser denne kursistgruppe. Jeg havde en palæstinensisk mand i ene-undervisning. Han kunne ikke være sammen med andre, og det gik rigtig godt i et års tid. Han var god til at aflæse mig og sagde engang i en evalueringssamtale, at han kunne mærke, at jeg nogle gange ikke gad undervise ham og det var jo rigtigt. Samværet blev dog for intenst på et tidspunkt, og jeg kunne 18

20 mærke, at han overskred mine grænser, da han en dag viftede et fnug væk fra min næse. Han begyndte at få undervisning hos min kollega i stedet, men jeg drømte om ham om natten, hvilket ikke var et godt tegn, og det var, som om jeg skulle børste ham af mig, førend jeg kom over det. Lærer Supervision Professionel supervision anvendes indenfor behandlerverdenen, fordi det her er kendt, at fagfolk, der arbejder med sårbare grupper, udsættes for store påvirkninger og kan påtage sig et ansvar, som kan blive for stort at bære. Den professionelle fagperson møder ikke bare sine klienter eller kursister med sin faglige viden men også med sine personlige erfaringer fra sit privatliv og kan ikke undgå at blive berørt eller ramt af nogle af de skæbner, han eller hun møder. Det samme gælder sproglærere, der underviser traume- og torturoverlevere. Det er derfor vigtigt at have adgang til supervision, idet lærere kan have: behov for at forstå, hvad der skete i en konkret situation via en faglig analyse fra supervisor behov for at dele og bearbejde oplevelser med andre behov for at få hjælp, støtte og vejledning behov for at dele ansvaret og lette byrden behov for at forstå sig selv og det normale i ens egne reaktioner behov for at udtrykke forbudte følelser som vrede, sorg, frustration og afmagt behov for støtte, opmuntring og accept fra kolleger og supervisor I supervisionen reflekteres der over selve undervisningen, lærerens strategier og interventioner, og læreprocessen udforskes ligesom relationen mellem lærer og kursister. Jeg underviste en kvinde fra Baltikum, som havde været fængslet med sin mand og to børn. Efter to års undervisning fortalte hun mig historien om sin flugt, tilfangetagelse og efterfølgende fængsling i 21 2 år. Bagefter følte jeg, at jeg skyldte hende noget, fordi hun viste mig den tillid men det gjorde jeg jo ikke. Det blev taget op i supervisionen og hjalp mig meget. Lærer 19

21 Der er forskellige måder at organisere supervision på, og der kan enten være tale om intern eller ekstern supervision. Intern supervision forestås af en kollega eller af lærerne i et team på skift evt. på et fast månedligt teammøde. Teamet bør opkvalificeres med efteruddannelse, der fokuserer på supervision og metoder til at støtte op om hinanden. Ekstern supervision forestås af en fagperson, som kommer udefra, og som derfor ikke er en del af dagligdagen i sprogcentret. Her kan man overveje at samarbejde med en psykolog eller socialrådgiver, der har indsigt i og erfaring med både flygtningeområdet og det pædagogiske område. Supervisionen skal finde sted på regelmæssige møder (evt. hver uge) med fast mødestruktur og en mødedisciplin, hvor der sættes fokus på relevante problemer, sådan at den faglige sparring og støtte kommer i forgrunden. Et begrænset antal deltagere (4-6 pers.) i supervisionsgruppen skaber åbenhed og tryghed, og det er afgørende at tavshedspligten udadtil opretholdes. Individuel supervision kan evt. tilbydes i akutte situationer. I starten havde vi ikke tillid nok til hinanden i personalegruppen og syntes ikke, det var nødvendigt med supervision. Vi fik dog træning i at give kollegial supervision, hvilket var godt, for vi lærte at lytte til hinanden, hvilket er noget mange lærere faktisk har svært ved. Teamsupervision blev til en form for faglig udvikling, men på et tidspunkt blev det klart, at vi behøvede en ekstern supervisor, og vi overtalte ledelsen til at bevillige penge til gruppesessioner ca. hver uge. Lærer I evalueringen af supervision for lærere, der underviser traume- og torturoverlevere, svarer lærerne, at supervisionen legitimerer, at det kan være svært at være lærer, at supervision kan være med til at præcisere og afgrænse lærerrollen og dermed lærerens ansvar i pressede situationer, og at der skabes mulighed for systematisk tænkning og problemløsning. Supervision kan således være med til at sikre kvaliteten i undervisningen. 20

Undervisning af traumatiserede flygtninge og indvandrere. Dansk som andetsprog i et rehabiliterende perspektiv Bie, Charlotte; Skadhauge, Jette

Undervisning af traumatiserede flygtninge og indvandrere. Dansk som andetsprog i et rehabiliterende perspektiv Bie, Charlotte; Skadhauge, Jette University Colleges Undervisning af traumatiserede flygtninge og indvandrere. Dansk som andetsprog i et rehabiliterende perspektiv Bie, Charlotte; Skadhauge, Jette Publication date: 2005 Document Version

Læs mere

Silkeborg, 19.5.2015. Børn og Traumer. -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme

Silkeborg, 19.5.2015. Børn og Traumer. -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme Silkeborg, 19.5.2015 Børn og Traumer -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme Hvad skal dagen(e) handle om? Hvad er psykisk traumer og hvordan traumet

Læs mere

At være frivillig for flygtninge med traumer

At være frivillig for flygtninge med traumer At være frivillig for flygtninge med traumer Maiken Lundgreen Rasmussen, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Frivilliggruppen I Varde, den 15.maj 2017 DFH Integration Eftermiddagens program

Læs mere

Styrket indsats i undervisningen af traumatiserede flygtninge og indvandrere

Styrket indsats i undervisningen af traumatiserede flygtninge og indvandrere Styrket indsats i undervisningen af traumatiserede flygtninge og indvandrere Regeringsmæssige udspil: Rapport fra arbejdsgruppen om rehabilitering af traumatiserede flygtninge (April 2001) Regeringens

Læs mere

Flygtninge, familier og traumer

Flygtninge, familier og traumer Trine Brinkmann, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Flygtninge, familier og traumer Traumatiserede flygtningefamilier hvordan møder lærere, pædagoger og vejledere disse familier? - Fyraftensmøde,

Læs mere

- Om familiebehandling på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) -

- Om familiebehandling på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) - Når PTSD rammer hele familien - Om familiebehandling på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) - 1 ved Dorte Uhd, fysioterapeut og Knud Eschen, socialrådgiver og familieterapeut Om ATT Psykiatrien,

Læs mere

Notat. Center for Specialundervisning af Voksne Kultur- og samfundsforståelse på dansk for kvinder i Århus Vest - Projekt 80. Projekt nr.

Notat. Center for Specialundervisning af Voksne Kultur- og samfundsforståelse på dansk for kvinder i Århus Vest - Projekt 80. Projekt nr. Notat Projekt nr. 80 Konsulent Referent Dato for afholdelse Line Dybdal Nielsen Jeppe Ostersen 5. oktober 2007 Godkendt d. 12. november 2007 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i praksis. Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin jette.thulin@drc.dk

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i praksis. Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin jette.thulin@drc.dk Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i praksis Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin jette.thulin@drc.dk DFH Integration hvem er vi Integrationsnet er Et praksisorienteret kompetencecenter

Læs mere

UC Diakonissestiftelsen, 15. september 2016 Udsatte flygtninge Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 0

UC Diakonissestiftelsen, 15. september 2016 Udsatte flygtninge Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 0 UC Diakonissestiftelsen, 15. september 2016 Udsatte flygtninge 15.09.2016 Side 0 DFH Integration 15.09.2016 Side 2 Side 2 Den næste time > Krig, vold, flugt > Traumer og PTSD > At møde traumatiserede KRIG,

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER

VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER Arrangeret af Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark Finansieret af Social- og Integrationsministeriet I 2009 bevilgede

Læs mere

Asylansøgere og flygtninge med traumer. Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp LGBT Asylum 10.

Asylansøgere og flygtninge med traumer. Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp LGBT Asylum 10. Asylansøgere og flygtninge med traumer Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp LGBT Asylum 10. maj 2017 DFH Integration Program 1. Eksilstress, traumer og PTSD typiske

Læs mere

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 1 At leve med traumer Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem kan få ophold i Danmark? Reguleres i udlændingeloven: Asyl

Læs mere

MASTERPROJEKT P S Y K I S K E T R A U M E R & A N D E T S P R O G S T I L E G N E L S E

MASTERPROJEKT P S Y K I S K E T R A U M E R & A N D E T S P R O G S T I L E G N E L S E MASTERPROJEKT P S Y K I S K E T R A U M E R & A N D E T S P R O G S T I L E G N E L S E EMNEBEGRUNDELSE I vores arbejde har vi mødt mange kursister, der er påvirkede af traumer. Vi har derudover deltaget

Læs mere

Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge,

Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Formiddagens program > Eksilstress

Læs mere

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Uledsagede flygtninge og trauma Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Hvad er særligt kendetegnende for uledsagede flygtningebørn? En sårbar gruppe Rejser uden deres forældrer

Læs mere

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid Jette Thulin jette.thulin@gmail.com De fleste børn som vokser op i hjem med traumer, vokser op med Uforudsigelighed kognitivt moralsk

Læs mere

Flygtninge med traumer og den frivillige støtte

Flygtninge med traumer og den frivillige støtte Flygtninge med traumer og den frivillige støtte Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Bornholms Flygtningevenner 25. oktober 2016 DFH Integration hvem er vi Eftermiddagens

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

Børn I flygtningefamilier

Børn I flygtningefamilier Side 1 Børn I flygtningefamilier Flygtningefamilier og børn, Fyraftensmøde, Ringsted Kommune 23. Oktober 2012 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Stresspolitik for Bakkehusene:

Stresspolitik for Bakkehusene: Bælum d. 21. august 2014 Stresspolitik for Bakkehusene: Formål: Formålet med en stresshåndteringspolitik i Bakkehusene er at forebygge stress, da stress indvirker negativt på den enkelte, dennes arbejdsindsats

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Nye flygtninge med tegn på eksilstress og traumer Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Syddjurs Kommune og

Nye flygtninge med tegn på eksilstress og traumer Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Syddjurs Kommune og Nye flygtninge med tegn på eksilstress og traumer Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Syddjurs Kommune og Lærdansk, 16. maj 2017 DFH Integration hvem er vi Dagens oplæg

Læs mere

Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel?

Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel? Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel? Edith Montgomery Gode børneliv for flygtninge i Danmark, den 18. maj 2017 Børn og unge med flygtningebaggrund Belastes af: Egne traumatiske oplevelser

Læs mere

Undervisning af traumatiserede flygtninge kan belaste lærerens egen psyke

Undervisning af traumatiserede flygtninge kan belaste lærerens egen psyke åbne sider Undervisning af traumatiserede flygtninge kan belaste lærerens egen psyke Sprogskoler landet over modtager i denne periode flere og flere flygtninge fra verdens brændpunkter. Mange af disse

Læs mere

Notat. Arbejdsprojekt Gårdbutik Projekt 160. Projekt nr Mads Sinding Jørgensen. Dato for afholdelse Godkendt d.

Notat. Arbejdsprojekt Gårdbutik Projekt 160. Projekt nr Mads Sinding Jørgensen. Dato for afholdelse Godkendt d. Notat Projekt nr. 160 Rambøll Management Konsulent Referent Dato for afholdelse Godkendt d. Line Dybdal Mads Sinding Jørgensen 29-10-2007 Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf: 3397 8200 Direkte

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i praksis. Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i praksis. Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i praksis Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin jette.thulin@drc.dk Traumer påvirker forældreevnen Børnene vokser op med uforudsigelighed kognitivt

Læs mere

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014 Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital Program Psykisk sundhed, sårbarhed og sygdom Fokus på lettere psykiske

Læs mere

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER INDHOLD Indledning: Løsninger til udsatte familier 3 Hvad er målgruppens behov? 4 Løsning 1: Indsatser med fokus på viden 5 Løsning 2: Indsatser med

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

Ind i uddannelse og ud af misbrug

Ind i uddannelse og ud af misbrug Ind i uddannelse og ud af misbrug Et kursustilbud til dig der vil have inspiration og redskaber til arbejdet med unge, der har problemer med rusmidler. Kurset er tilrettet indsatser i de unges hverdagsliv.

Læs mere

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid Jette Thulin jette.thulin@gmail.com De fleste børn som vokser op i hjem med traumer, vokser op med Uforudsigelighed Reaktioner hos børn

Læs mere

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. Vi møder børn med vanskeligheder, det kan være sproglige motoriske psykosociale eller andet.

Læs mere

Verdande beretning 2009

Verdande beretning 2009 UDVALG: Voksenudvalget Stednummer: 560030 Verdande beretning 2009 1.000 kr. Oprindeligt budget Korrigeret budget Regnskab Afvigelse Budget 2009 2009 2009 2009 2010 Driftsramme 1.517 1.609 1.559 50 963

Læs mere

Vejledning til psykologens opfølgende samtale(r) med sygemeldte

Vejledning til psykologens opfølgende samtale(r) med sygemeldte Vejledning til psykologens opfølgende samtale(r) med sygemeldte [Skriv tekst] Vejledning til psykologens opfølgende samtale(r) med sygemeldte Psykologen tilbyder den sygemeldte et opfølgende samtaleforløb

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Flygtninge med traumer

Flygtninge med traumer Flygtninge med traumer Den første tid i Danmark og mødet med frivillige 1 Dansk Flygtningehjælp, årsmøde 27.9.2014 Oplæg v/azra Hasanbegovic, uddannelseskonsulent på ATT Uddrag af dronningens nytårstale

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid Jette Thulin jette.thulin@gmail.com De fleste børn som vokser op i hjem med traumer, vokser op med Uforudsigelighed neurologisk kognitivt

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Behandlerreaktioner. Psykolog Anne Lerfors 1

Behandlerreaktioner. Psykolog Anne Lerfors 1 Behandlerreaktioner Præsentation Dagens program - Mentalisering - Behandlerreaktioner stress, modoverføring, sekundær traumatisering, kontakttræthed og udbrændthed - Hvordan vi passer på os selv Hent dagens

Læs mere

Arbejdet med flygtningebørn og -familier. Traumer som en del af det samlede billede

Arbejdet med flygtningebørn og -familier. Traumer som en del af det samlede billede Arbejdet med flygtningebørn og -familier Traumer som en del af det samlede billede Traumer Eksilstress Socioøkonomisk stress 1. Tænk på et flygtningebarn i mistrivsel, som har brug for hjælp. 2. Snak 5

Læs mere

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009.

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Overordnet integrationsstrategi Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.... 0 Indledning.... 1 Visionen.... 1 Modtagelsen.... 2 Uddannelse.... 3 Børn og unge....

Læs mere

Børn I flygtningefamilier

Børn I flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn I flygtningefamilier Flygtningefamilier og børn, Fyraftensmøde, Lemvig Rådhus, 8. maj 2012 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for Udsatte

Læs mere

Psykologbistand til medarbejdere i krise

Psykologbistand til medarbejdere i krise Psykologbistand til medarbejdere i krise En medarbejder i krise har brug for hjælp uanset, om krisen er personlig eller arbejdsrelateret. Kriser influerer nemlig på arbejdslivet, motivationen, effektiviteten,

Læs mere

KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET

KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET ET UDVIKLINGS- OG FORSKNINGSSPROJEKT UNDER TVÆRFAGLIGT VIDENSCENTER FOR PATIENTSTØTTE 2014-2017 BAGGRUND OG FORMÅL Dette projekt er et forsknings-

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Børn og unge I flygtningefamilier, Fyraftensmøde, Silkeborg Kommune 6. februar 2013 Mette Blauenfeldt, Leder

Læs mere

Traumer og familier Temanetværk om tidlig indsats over for udsatte familier, København d.25. august 2011

Traumer og familier Temanetværk om tidlig indsats over for udsatte familier, København d.25. august 2011 Traumer og familier Temanetværk om tidlig indsats over for udsatte familier, København d.25. august 2011 1 Ved uddannelseskonsulent Ulla Hartvig Center for Traume- og Torturoverlevere, Vejle Om CETT Psykiatrien,

Læs mere

ANGST VIDEN OG GODE RÅD

ANGST VIDEN OG GODE RÅD ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE INTEGRATIONSARBEJDE. Samarbejdsaftale mellem. Røde Kors Frederikssund. Frederikssund Kommune

SAMARBEJDSAFTALE INTEGRATIONSARBEJDE. Samarbejdsaftale mellem. Røde Kors Frederikssund. Frederikssund Kommune SAMARBEJDSAFTALE INTEGRATIONSARBEJDE Samarbejdsaftale mellem Røde Kors Frederikssund og Frederikssund Kommune Røde Kors 1. Data vedrørende samarbejdspart i kommunen Afdelingens/kontorets navn: Social Service

Læs mere

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Dr. Alexandrines Børnehave er en af de institutioner i Aarhus kommune som varetager opgaven med inklusion af børn med handicap. Med denne folder ønsker vi, at byde

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK

TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK Indhold Vi forebygger Som medarbejder Som gruppe Som leder Som ledelse Som organisation Hvad er stress Hvis det går galt hvad så? TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK Trivsel hænger tæt

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og

Læs mere

Dagens Program Mandag den 4. april 2016

Dagens Program Mandag den 4. april 2016 Dagens Program Mandag den 4. april 2016 Arbejdsrelaterede Psykosociale belastninger Introduktion til Arbejdsrelaterede psykosociale tilstande Ole Carstensen 9.00-9.15 Tid Eksponering, hvad er der evidens

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk - et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk Hvem er vi? Foreningen Smertetærskel er en frivillig social forening. Vores forening består af en

Læs mere

Odense Kommunes Integrationspolitik

Odense Kommunes Integrationspolitik I N T E G R A T I O N Odense Kommunes Integrationspolitik ODENSE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK Den 28. november 2001 vedtog Odense Byråd en integrationspolitik for Odense Kommune. Politikken er blevet til

Læs mere

Tidlig indsats og Åbent børnehus. et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent

Tidlig indsats og Åbent børnehus. et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent Tidlig indsats og Åbent børnehus et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent Hvad har været i fokus fra start Fokus på familier med særlige behov heraf isolerede familier Metodeudviklingsprojekt

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Flygtninge og traumer

Flygtninge og traumer Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Flygtninge og traumer Flygtningefamilier og børn, Fyraftensmøde, Bornholm, 20. marts 2012 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for Udsatte Flygtninge,

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Kvalitetsstandarden for heldagslegestue i Sorø Kommune træder i kraft 1. januar 2015.

Kvalitetsstandarden for heldagslegestue i Sorø Kommune træder i kraft 1. januar 2015. Kvalitetsstandard: Heldagslegestue Heldagslegestue er et af tre indsatsområder i Sorø Dagplejes udviklingsprojekt Den Gode Dagpleje. Projektet har som formål at skabe én fælles organisation, der garanterer

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge rådgivning, hjælp og støtte for familier til børn og unge med psykiske vanskeligheder Et 4-årigt projekt i Landforeningen BEDRE PSYKIATRI i perioden

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering

Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering Rikke Hosbond Trillingsgaard Organisationspsykolog, seniorkonsulent ALECTIA A/S Telefon: 30 10 96 79 Mail: Riho@alectia.com Stress i tal 430.000 danskere

Læs mere

Psykisk rehabilitering. Udkast april 2013 v/ Lotte Mose

Psykisk rehabilitering. Udkast april 2013 v/ Lotte Mose Psykisk rehabilitering Udkast april 2013 v/ Lotte Mose Undervisning Projektet er baseret på undervisning om psykisk sårbarhed i en arbejdsmæssig sammenhæng, herunder årsager, symptomer, behandling og forebyggelse

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Professionelles møde med flygtningemed traumer, Sundhedscentrum Tingbjerg, 21. februar 2013 Mette Blauenfeldt,

Læs mere

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Vejle Mental sundhed og arbejdet med sårbare unge Bjarke M. Jensen, Læringskompagniet Indhold Mental sundhed Hvad er mental sundhed? Tilgang til arbejdet med mental

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

MindSpring for og med flygtninge

MindSpring for og med flygtninge MindSpring for og med flygtninge Krig, flugt og migration påvirker enhver. I Danmark har vi i de senere år kvalificeret vores integrationsarbejde med stort fokus på danskundervisning og beskæftigelsestilbud.

Læs mere

Traumer og PTSD Oplæg ved Maiken Lundgreen Rasmussen, Center for Udsatte Flygtninge. Tirsdag den 24.januar 2017.

Traumer og PTSD Oplæg ved Maiken Lundgreen Rasmussen, Center for Udsatte Flygtninge. Tirsdag den 24.januar 2017. 25.01.2017 Side 1 Traumer og PTSD Oplæg ved Maiken Lundgreen Rasmussen,. Tirsdag den 24.januar 2017. 25.01.2017 Side 2 Eftermiddagens program Præsentation Traumer og PTSD Forældrerollen Hvad kan du gøre?

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Tilbage til arbejdsmarkedet med en hjernerystelse der varer ved. afklaring af arbejdsevne efter hjernerystelse med langvarige følger

Tilbage til arbejdsmarkedet med en hjernerystelse der varer ved. afklaring af arbejdsevne efter hjernerystelse med langvarige følger Tilbage til arbejdsmarkedet med en hjernerystelse der varer ved afklaring af arbejdsevne efter hjernerystelse med langvarige følger Afklaring af arbejdsevne efter hjernerystelse med langvarige følger Omkring

Læs mere

HVEM ER VI? VI LÆGGER VÆGT PÅ TOLERANCE OG EN ÅBEN OG LIGEVÆRDIG DIALOG MED ELEVERNE OG MED DERES FAMILIER

HVEM ER VI? VI LÆGGER VÆGT PÅ TOLERANCE OG EN ÅBEN OG LIGEVÆRDIG DIALOG MED ELEVERNE OG MED DERES FAMILIER HVEM ER VI? VI LÆGGER VÆGT PÅ TOLERANCE OG EN ÅBEN OG LIGEVÆRDIG DIALOG MED ELEVERNE OG MED DERES FAMILIER Skolen ved Sorte Hest er et selvejende skole og dagbehandlingstilbud for børn i den skolepligtige

Læs mere

Præsentation af MindSpring for faggruppen af socialrådgivere ved behandlingsinstitutionerne for traumatiserede flygtninge. 16.

Præsentation af MindSpring for faggruppen af socialrådgivere ved behandlingsinstitutionerne for traumatiserede flygtninge. 16. Præsentation af MindSpring for faggruppen af socialrådgivere ved behandlingsinstitutionerne for traumatiserede flygtninge 16. september 2014 Hvad er MindSpring MindSpring er navnet på en gruppemetode,

Læs mere

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Social kompetence udvikles i fællesskaber og gennem relationer til, f.eks. i venskaber, grupper og kultur. I samspillet mellem relationer og social kompetence

Læs mere

TILBUD TIL BORGERE MED SPISEFORSTYRRELSER ASKOVHUS BESKÆFTIGELSESFORLØB

TILBUD TIL BORGERE MED SPISEFORSTYRRELSER ASKOVHUS BESKÆFTIGELSESFORLØB TILBUD TIL BORGERE MED SPISEFORSTYRRELSER ASKOVHUS BESKÆFTIGELSESFORLØB FORMÅLET Formålet med Askovhus beskæftigelsesforløb er at hjælpe borgere med spiseforstyrrelse til at blive beskæftigelsesparate

Læs mere