DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET DIN HJERNES SUNDHED BRUG HOVEDET - FORSK MERE! Brug eksperterne, når diagnosen skal stilles hurtigt

Transkript

1 DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET Nr.1/Maj 10 DIN HJERNES SUNDHED Per Fløng: Forskning i hjernen bør have topprioritet og vil med stor sikkerhed føre til, at uhelbredelige sygdomme som Alzheimers og Parkinsons, vil blive forstået og senere kunne kureres. 5TIPS TIL EN BEDRE HVERDAG BRUG HOVEDET - FORSK MERE! Hjerneblødning Genoptræning kan give dig livet tilbage efter en hjerneblødning Multipel sclerose Mange sclerosepatienter formår at leve et godt liv PATIENTEN I CENTRUM Brug eksperterne, når diagnosen skal stilles hurtigt Neurologisk udredning indenfor epilepsi, demens, apopleksi, parkinson, multipel sclerose og horton/migræne m.m., og neurofysiologiske nerveledningsundersøgelser som EEG, EMG, ENG, SSEP i samme hus. Også mulighed for MR-skanning, rygmarvsprøve, og neuropsykolog. Ingen ventetid vi ser både private, forsikringspatienter og henviste patienter. Brummersvej Vejle Tlf

2 2 MAJ 2010 DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET UDFORDRINGER Jeg kan blive dybt bekymret for de argumenter, som den konservative Charlotte Dyremose har givet udtryk for nemlig: at livet er godt, fordi det er en gave, og hvis alt var lige godt ville vi ikke komme i tanke om, hvor privilegerede vi er. Brug hovedet - forsk mere! Jeg vender hjem efter en rejse til Sydamerika. Jeg har ikke set min mor i 20 dage, så jeg er nervøs, da jeg træder ind på plejehjemmet. Hun sidder sammensunket i en stol og kigger ud i haven. Jeg stiller mig foran hende og skygger for udsigten. Hendes blik er tomt. Jeg smiler og taler til hende. Hun ser lige gennem mig. Hun genkender mig ikke. Sandheden er, at hun ikke kender mig mere. Hendes hukommelse er slettet, hendes sprog borte, hendes forståelse væk. Hun befinder sig i den sidste fase af Alzheimers demens. Jeg sætter mig på en stol ved siden af hende og holder hende i hånden, mens tårerne får frit løb. Min mor dør en måned senere mennesker ramt af demens i Danmark. Ved Alzheimers demens går 1 hjerneceller ubønhørligt til grunde, hvorved den demente langsomt berøves alle de færdigheder, som er forbundet med at være i live: sproget forsvinder, forståelsen svækkes og evnen til at styre bevægelser - Uge for uge går det ned ad bakke med kompetencer, personlighed og et langt livs erindringer. Alzheimers demens er dermed at opfatte som et meget langt, smertefuldt farvel til livet. Per Fløng Fotograf, biolog og tidligere tv-meteorolog som at gå - mistes. Uge for uge går det ned ad bakke med kompetencer, personlighed og et langt livs erindringer. Alzheimers demens er dermed at opfatte som et meget langt smertefuldt farvel til livet. De pårørende sættes i denne proces under stort pres og samfundet må bruge masser af ressourcer til pleje og pasning. I dag er ca mennesker ramt af demens i Danmark. Jeg er personligt en stor beundrer af den naturvidenskabelige metode. Den har efter min opfattelse hovedansvaret for vores enorme velstand, i og med vi efterhånden har fået en dyb og detaljeret indsigt i den natur, der omgiver os og den natur som er indeni os. Metoden har gang på gang demonstreret, at komplekse problemstillinger er til at få has på. Derfor er der intet at betænke sig på. Forskning i hjernen bør have topprioritet og vil med stor sikkerhed føre til, at uhelbredelige sygdomme som Alzheimers og Parkinsons, vil blive forstået og senere kunne kureres. Løsningerne skal nok komme, det er blot et spørgsmål om at give forskerne midler og tid nok. Medmindre politikerne spænder ben for forskningen, blandt andet forskning i embryonale stamceller. Bekymrende holdning Jeg kan blive dybt bekymret for 2 de argumenter, som den konservative Charlotte Dyremose har givet udtryk for nemlig: at livet er godt, fordi det er en gave, og hvis alt var lige godt ville vi ikke komme i tanke om, hvor privilegerede vi er. Jeg synes denne udtalelse er så utiltalende, at jeg altid får kvalme, hver gang jeg citerer den, nemlig at prisen på Charlotte Dyremoses religiøse forestillinger er en pris som andre må betale med lidelser som Alzheimers, Parkinsons, epilepsi og sclerose. Jeg synes ikke, det var noget stort privilegium, at se min mor langsomt miste livet til Alzheimers demens. Jeg kan sagtens komme i tanke om, at livet er en fantastisk gavebod af muligheder uden absolut at skulle gennemleve lidelse og smerte. Jeg håber derfor inderligt, at forskning i hjernen vil fortsætte i højeste gear, og at løsningen af hjernens mange gåder er den gave vi kan give videre til kommende generationer. VI ANBEFALER SIDE 8 Hanne Christensen Ph.d., dr.med, klinisk forskningslektor ved Københavns Universitet og overlæge på Bispebjerg Hospital. Jo længere tid, der går inden behandling, jo flere hjerneceller dør der. Forudsætningen for den akutte behandling er at komme på sygehuset, og det skal ske hurtigst muligt. Vi plejer at sige - helst - inden fire en halv time. Vi skaber succes for vores læsere! HJERNEN 1. UDGAVE, MAJ 2010 Direktør: Jimmi Femö Redaktionschef: Anja Christensen Projektleder: Kim Bondesen & Olivier Amann Tlf.: kim.bondesen@mediaplanet.com Forretningsudvikler: Helle Idland Layout & repro: Lii Treimann Tekster: Helle Horskjær Distribueret med: Politiken Mediaplanet kontaktinformation: Telefon: Fax: info.dk@mediaplanet.com Web: Mediaplanet arbejder for at skabe nye kunder til vores annoncører ved at tilbyde vores læsere et redaktionelt indhold af høj kvalitet, der motiverer dem til at handle. VI ER EKSPERTER I AT NAVIGERE I DET OFFENTLIGE OG PRIVATE SUNDHEDSSYSTEM Hvis du bliver syg hjælper vore læger dig til den bedste behandling Doctorservice aktiverer behandlingsgarantien og evt. forsikringer Vi fremskaffer hurtigt speciallægeerklæring og udredning Og vi påtager os tovholderfunktion igennem HELE forløbet Afkort sygdomsforløbet med uger og måneder! Kontakt Doctorservice på telefon eller på adm@doctorservice.dk Se mere på og på Meld dig gratis ind i dag

3 NYHEDER DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET 1TIP MAJ VIDEN OM SKIZOFRENI DOPAMIN Ved at mindske mængden af dopamin kan man altså reducere de skizofrene symptomer mærkbart. FOTO: ISTOCKPHOTO Dopamin har en nøglefunktion i behandlingen af skizofreni De nyeste data, for hvordan de godt danskere med skizofreni klarer sig, viser, at cirka 20 procent lever et liv, der ikke uden lup kan skelnes fra resten af befolkningen. Det sker dels ved at bruge det nyeste inden for medicin, dels ved at tilbyde patienterne en fleksibel kontakt, der tager udgangspunkt i den enkeltes situation for på den måde at skabe en så almindelig tilværelse som muligt, siger Merete Nordentoft, der er professor og overlæge på Psykiatrisk Center på Bispebjerg Hospital. Hun har solid klinisk erfaring med patienter med skizofreni og andre psykoser. Sammen med en stor gruppe forskere har hun gennem en årrække beskæftiget sig med at forbedre det kliniske og sociale forløb af blandt andet skizofreni. Men hvad er det for nogle mekanismer i hjernen, lægerne påvirker for at lindre symptomerne, der ofte har en radikal indvirkning på patientens opfattelse af virkeligheden? Hallucinationer, sløvhed og tendens til social isolation er få eksempler. Vi forsøger at tilbyde en behandling, der kan medvirke til at de ikke bliver så overfølsomme over for påvirkning fra omgivelserne. For en stor gruppe gælder det, at de kommer til at tillægge forskellige stimuli i hverdagen alt for stor betydning. Nogen kan for eksempel tro, at alle de andre kunder i supermarkedet taler om dem, siger Merete Nordentoft. Dopamin-nøglen Ifølge professoren har stoffet dopamin en nøglefunktion. Det er mest aktivt, når man er meget opmærksom på omgivelserne, og bestemmer, hvor stor betydning man tillægger det, der sker. Ved at mindske mængden af dopamin kan man altså reducere de skizofrene symptomer mærkbart. Men det er en balance. For det er heller ikke hensigtsmæssigt, at patienterne lever i en klokke, hvor intet får betydning. Så på det medicinske område forsøger man at forfine reguleringen af dopamin hos den enkelte, lige som man arbejder med at ramme andre signalstoffer på samme tid med samme præparat, forklarer Nordentoft, der peger på, at medicin alene ikke er nok. For selv om den sociale arv har vist sig ikke at have så meget at gøre med, om en person udvikler skizofreni, betyder omgivelserne rigtig meget i behandlingsforløbet. Hvor meget familien støtter op om patienten, er helt vitalt. Dernæst kommer, at patienten skal have hjælp til at holde symptomerne på afstand ved at have et meningsfyldt og stabilt liv, hvor der er udfordringer tilpasset individuelt. I nogle tilfælde er vi meget opsøgende og ringer og vækker dem om morgenen, hvis de skal til samtale eller på arbejde. Nogle går på universitetet og skal have hjælp til eksamen, siger Merete Nordentoft, der kalder den femtedel af de skizofrene patienter, der får mest ud af behandlingen, for næsten raske. De er på medicin lige som for eksempel folk med sukkersyge. Men begge grupper lever et normalt liv, siger den erfarne psykiater. JACOB SEJER PEDERSEN Accept og støtte er vejen til bearbejdelse Fra fuldtid til deltid på jobbet. At bede om hjælp. At skulle fortælle sine omgivelser, at man er psykisk syg. En ny livssituation tager tid at fordøje. Især hvis den kommer af en diagnose som skizofreni eller maniodepressiv. Det kan være en rigtig sej proces at ændre sig eget selvbillede. Rigtig mange har svært ved at acceptere, at de pludselig ikke har de samme kompetencer længere og at skulle bede om hjælp hele tiden, forklarer organisationspsykologisk konsulent Elsebeth Hyldsberg, der deler udviklingsprocessen op i fire faser. Først skal man igennem en erkendelse af noget voldsomt ubehageligt, som kan være svær at se i øjnene. Det er noget af et chok for mange. Nogle forsøger at benægte, og for dem er det meget svært. De kan bare ikke tro, at det er sket for netop dem, siger hun. Accept Det næste handler om at acceptere den anderledes livssituation. Og det kræver et godt bagland. Nu skal man acceptere, hvordan tilværelsen ser ud nu. Her kommer både det offentlige system og de pårørende ind i billedet. Støtten fra de nærmeste betyder rigtig meget sammen med evnen til at tilpasse sig, forklarer Elsebeth Hyldsberg. Det er nemlig fundamentet for næste skridt: Bearbejdelsen, der ofte er den længste proces med mange tilbagefald, hvor den nye identitet skal finde rod. Det er det lange, seje træk. Nu skal man finde ud af at skabe indhold i livet. Hvilket arbejde skal man stile mod? Man skal finde sig til rette med sin nye identitet. For nogle betyder det, at de må skilles fra en partner, og for mange tager det lang tid. Især hvis man stadig har et ben i benægtelsen og håber, sygdommen snart går væk, fortæller hun. Ny orientering Den sidste fase kalder psykologen ny-orientering. Nu er det nye ståsted fundet, som afspejler mulighederne, som de ser ud nu. Det er ikke noget, der bare sker på én gang. De fleste ryger frem og tilbage mellem de forskellige stadier i nogen tid. Men langt de fleste får det bedre og bedre, afslutter hun. JACOB SEJER PEDERSEN

4 4 MAJ 2010 DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET INSPIRATION Spørgsmål: Hvad er et epileptisk anfald? Svar: Epilepsi er en lidelse, der viser sig ved gentagne anfald udløst af unormale elektriske impulser i hjernen. Den elektriske aktivitet medfører symptomer, der ikke i sig selv har nogen mening. Man kan sige, at hjernen får sit eget liv. Epilepsien skal ikke begrænse mig EN HVERDAG MED EPILEPSI Hele kroppen går i kramper og Poul Reher Jensen kaster sig på gulvet. 15 minutter efter vågner han op. Han er blevet kørt på hospitalet. Han er forvirret, for han aner ikke, hvad der er sket. Det eneste, han ved er, at han er til eksamen. Og den vil han gerne tilbage til hurtigst muligt. Jeg havde ingen idé om, hvad der lige var sket. Jeg forlod skadestuen, tog en taxa, og kørte tilbage til skolen og gennemførte min eksamen, husker Poul Reher Jensen, som er 22 år på det tidspunkt. Der går dog ikke lang tid, før han får svar på, hvorfor han gik i kramper. Kort efter får jeg mit andet krampeanfald, og derefter kommer jeg i medicinsk behandling, og så skifter mine anfald karakter. Jeg får det, der hedder fjernhedsanfald, som betyder, at jeg forsvinder 20 sekunder til et minut, fortæller Poul Reher Jensen, der i dag er 46 år. Mange årsager til epilepsi I Danmark har til epilepsi. Epilepsi kan opstå i alle aldre, men den er hyppigst hos børn op til 15-års alderen og voksne over 65 år. Nogle bliver født med epilepsien og andre får den på et senere tidspunkt i livet. Epilepsi kan både være noget, man har i en afgrænset periode, eller det kan være noget, man har hele livet, forklarer Jørgen Alving, overlæge og speciallæge i medicinske nervesygdomme. Han understreger, at årsagerne til epilepsi er mange og af forskellig karakter. Det, man ved, er, at nogle epileptikere har manglet ilt under fødslen, haft en blodprop i hjernen, hjerneblødning eller hjernesvulster. Mange epilepsier hos både børn og voksne skyldes desuden forstyrrelser i hjernens anlæg og udvikling i fosterlivet, forklarer Jørgen Alving. Knald på karrieren Der er også epileptikere, hvor det ikke er muligt at finde den egentlige årsag. Poul Reher Jensen er en af dem. Og det har den nu 46-årige socialpædagog lært at leve med. Jeg ved ikke, hvorfor jeg fik mit første anfald, og jeg ved stadig ikke, hvorfor jeg får mine anfald, men epilepsien påvirker mig kun på den måde, at jeg er bevidst om at tage min medicin, fortæller han. PROFIL Poul Reher Jensen Alder: 46 år. Privat: Har to børn, bor med sin kæreste. Uddannelse: Uddannet skibsfører. Arbejder i dag som socialpædagog på en døgninstitution. Er formand for den lokale partiforening for SF og byrådsmedlem i Gladsaxe med to udvalgsposter. Poul Reher Jensen lader sig nemlig ikke begrænse af sygdommen. Jeg har nogen gange overvejet, om jeg skulle skære ned på mine aktiviteter, fordi jeg er epileptiker, men det vil jeg ikke. Poul Reher Jensen har, foruden sit fuldtidsarbejde, engageret sig fuldtid i politik. Han er formand for den lokale partiforening for SF, og så er han byrådsmedlem i Gladsaxe. Tilbage til medicin Men for år tilbage så situationen anderledes ud for Poul Reher Jensen. I 2005 vælger jeg at få en operation for epilepsi. Op til operationen havde jeg haft en periode, hvor anfaldene blev hyppigere, og lægerne meldte ud, at de ikke længere kunne styre det medicinsk, forklarer han. Operationen alene virker i to år. Nu er Poul Reher Jensen tilbage på sin medicin. Ifølge Jørgen Alving er det forløb helt normalt. I nogle tilfælde kan man lokalisere det område i hjernen, der laver anfaldene, og det kan man så fjerne. Og omkring totredjedele af de opererede bliver fri for anfald efter operationen. Men de fleste skal alligevel regne med at tage medicin resten af livet, siger speciallægen. Det skal Poul Reher Jensen. Jeg er indstillet på, at jeg altid skal tage min medicin, og det fungerer for mig. Jeg har altid været forholdsvis velmedicineret, siger han. Samtidig påvirker sygdommen heller ikke hans hverdag, fordi han altid får sine anfald, når han er hjemme. Anfaldene kommer ofte et par timer efter, jeg er faldet i søvn. Jeg siger mærkelige lyde og smasker. Så går jeg ud af sengen, og tramper rundt i lejligheden, og så kan min kæreste dirigere mig tilbage i sengen, når det er forbi, fortæller han. Han har ikke selv nogen forklaring på, hvorfor anfaldene aldrig kommer, når han er ude. Det har Jørgen Alving til gengæld. Det er ikke usædvanligt at anfaldene kommer, når man slapper af eller sover, for her er hjernen mere følsom. Jo mere man er på bevidsthedsmæssigt, jo mindre er risikoen for anfald generelt, siger han. HELLE HORSKJÆR

5 DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET MAJ DEPRESSION Tal om det Der er mange, der går med en depression i årevis, fordi de selv tror, at de kan overkomme tilstanden. Hvis du er bekymret og nedtrykt, så tal med dine nærmeste om det. Det handler nemlig om at få konkretiseret, at det er en sygdom. Søg hjælp Hvis man har af en depression, er det vigtigt at få behandling. Folk kommer sig hurtigere, hvis de kommer i behandling med det samme Der er klart en kortere prognose for folk, der søger hjælp hurtigt. Undersøg mulighederne Det er vigtigt at undersøge mulighederne for behandling. Lette depressioner kan ofte behandles med øget viden og samtaleterapi. For eksempel har såkaldt kognitiv terapi vist sig at være effektiv til behandling af depression og til at forebygge nye tilfælde af depression. Medicin og samtale Moderate og svære depressioner behandles ofte med både medicin og samtaleterapi. Og den kombination har vist sig at være mere effektiv end de to behandlingstyper alene. Der findes flere typer af medicin mod depression, og de påvirker signalstofferne i hjernen på forskellig måde. LADER SIG IKKE PÅVIRKE Jeg ved ikke, hvorfor jeg fik mit første anfald, og jeg ved stadig ikke, hvorfor jeg får mine anfald, men epilepsien påvirker mig kun på den måde, at jeg er bevidst om at tage min medicin, fortæller Poul Reher Jensen. FOTO: PRIVAT Tjek livsstilen For dem, der har en depression, kan små ændringer i livsstilen gøre en stor forskel. Det er vigtigt at få motion, spise sundt og varieret, få en god nattesøvn og have en så ustresset hverdag som muligt. KILDE: MAJKEN BLOM SØEFELDT, PSYKOLOG OG SOUS- CHEF I PSYKIATRIFONDEN.

6 6 MAJ 2010 DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET INSPIRATION 2TIP VIDEN OM DEMENS OG ALZHEIMERS 7 DAGLIGDAGEN MED DEMENS GIV SLIP! Som pårørende kan man have en tendens til at være overbeskyttende, men man skal se den demente, hvor han eller hun er. FOTO: ISTOCKPHOTO Åbenhed er vejen frem for demente og deres familier Spørgsmål: Hvordan tackler man demens i familien? Svar: Demens er en sygdom, der får mange følelser i spil. Og en sygdom, som ændrer livssituationen fuldstændig - men det er vigtigt at erkende og være åben omkring den nye situation. DEMENS KØBENHAVN Alt ændrer sig, når et nært familiemedlem bliver dement. Og mange har svært ved at håndtere den nye situation. Det er en sygdom, der bringer rigtig mange følelser i spil. Det en dyb sorg over, at den anden langsomt forsvinder. Den person, man kendte, bliver mere og mere uigenkendelig, fortæller telefonrådgiver på Demenslinien, Else Hansen. Og det er især hårdt for de pårørende, hvor den, der har sygdommen, ikke har den samme erkendelse af, hvordan det står til. Hvor den demente tror, han eller hun kan klare meget mere end sygdommen tillader. Livssituationen bliver helt ny for alle. Hvis det er manden, der er ramt, og det altid har været ham, der har haft styr på økonomien, haven og forsikringer, så er det en kæmpe opgave for kvinden pludselig at overtage de opgaver. Og ofte en uoverskuelig opgave, især hvis manden stadig har urealistiske forventninger omkring sin egen formåen, forklarer Else Hansen, der er uddannet sygeplejerske. Spil med åbne kort Hun anbefaler, at man tager imod al den hjælp, man kan få og søger informationer om sygdommen, men vigtigst af alt, at man er åben omkring den. FAKTA Demens er en betegnelse for nedsat intellektuel funktion som følge af sygdom i hjernen. Alzheimer er en sygdom, der resulterer i svigtende hjernefunktion og demens. Det viser sig først og fremmest ved dårlig hukommelse og nedsat evne til at fungere i hverdagen. Alzheimer er den sygdom, som oftest giver demens. Alzheimer er en langsomt fremadskridende sygdom. Alzheimers kommer ofte snigende over måneder og halve år. Sygdommen rammer fortrinsvis ældre, men yngre kan også rammes. Vores erfaring viser, at sygdomsforløbet kører meget nemmere. Hvis man er åben, kan man blive ved med at have et socialt liv. Else Hansen Telefonrådgiver på Demenslinien. Det er alfa og omega, at man er åben. Vores erfaring viser, at sygdomsforløbet kører meget nemmere. Hvis man er åben, kan man blive ved med at have et socialt liv, siger Else Hansen og fortsætter: Den vigtigste risikofaktor for Alzheimer er alder. I Danmark har to procent Alzheimer, når de er 65 år. Blandt de 85-årige er det procent. Der er flere kvinder, som får Alzheimer, men ingen forskning der siger, hvorfor kvinder hyppigere bliver ramt. Der findes behandling, der lindrer symptomerne ved Alzheimers, men endnu ingen behandling, der kan fjerne eller bremse sygdommen. I Danmark er der cirka mennesker, der har Alzheimers. KILDE: STEEN HASSELBALCH, OVERLÆGE PÅ RIGSHOSPI- TALETS HUKOMMELSESKLINIK. Vi oplever, at nogle pårørende dækker over den syge, og det er anstrengende og hårdt. Hvis man opfatter sygdommen som tabu, så skaber det megaproblemer - både for de pårørende og for den demente. For man kan jo ikke skjule sygdommen, i hvert fald ikke i længden, siger hun. Netværk og livshistorier For det handler om at gribe de muligheder, der er, når man er i situationen. Der findes mange ting, der gør, at man kan få det bedre. Det vil helt sikkert være godt at mødes med andre demente i netværksgrupper, så man mødes med ligesindede og støtter hinanden i situationen, fortæller Else Hansen, som understreger, at netværksgrupperne er et frirum for den demente. Som pårørende kan man have en tendens til at være overbeskyttende, men man skal lære at give slip, og så skal man se den demente, hvor han eller hun er, siger Else Hansen, som også anbefaler, at den demente får lavet en livshistorie. Livshistorien er god dokumentation over for familien, og det skaber en forståelse for den ramtes liv. Og her kan den demente, med egne ord, forklare, hvad det har betydet at få sygdommen, siger hun. HELLE HORSKJÆR Husk tavlen 1 Brug en husketavle. Hvis din ægtefælle er dement, og du stadig går på arbejde, så bliver hverdagen meget mere overskuelig, hvis I laver en dagsplan. På den vil den demente nemlig kunne se, hvor du er henne, og hvad der skal ske i løbet af dagen. Husk medicinen 2 En medicinhusker minder den demente om, hvornår det er tid til at tage sin medicin. Huskeren bipper, når det er tid til at tage medicinen. Og især, hvis den demente har meget vigtig medicin at tage, kan huskeren være en god investering. Brug kalenderen 3 Ved at bruge en kalender bliver den demente mindet om, hvilken måned vi er i, og hvad dag det er. En elektronisk kalender kan samtidig også vise, hvad tid på døgnet det er. Samtidig kan kalenderen markere dage, som er vigtige at huske for den demente. Følg GPS en 4 En GPS giver en frihed. Både til den demente og de pårørende. For med en GPS kan den demente orientere sig og vide, at han/hun bliver fundet igen, hvis de farer vild. GPS en giver den demente en frihed til at gå alene. Skriv dagbog 5 Hvis der kommer mange hjælpere i hjemmet, så kan en dagbog eller en meddelelsesbog hjælpe til, at kommunikationen glider nemmere. I bogen kan man kommunikere med de pårørende og på den måde undgå, at der sker misforståelser omkring den demente. Søg en ledsager 6 Hvis man er under 67 år, kan man søge en ledsagerordning. Den ordning betyder, at man stadig har mulighed for eksempelvis at gå til svømning eller i teateret med en ledsager. Nem mobil 7 Kontakten til omverdenen skal selvfølgelig holdes, men det er ikke altid lige nemt. Men med en enkel mobil med få indkodede telefonnumre, går det hele meget lettere. Mobilen skal have de vigtigste numre indkodet. KILDE: ELSE HANSEN, TELEFONRÅDGIVER PÅ DEMENS-

7 Vi gør det let at lykkes også når livet skal leves anderledes At kunne kommunikere og strukturer er vigtigt for alle. Det handler om at formidle behov, bibeholde integritet og personlighed. Abilia forhandler hjælpemidler til den, som har brug for hjælp til at:.planlægge og have overblik over hverdagen.huske det, der skal gøres.tale sammen.betjene TV, radio, cd-afspiller, telefon.skabe tryghed, når du skal af sted, når du får besøg eller hvis du falder Handi Rolltalk Memotime Lightwriter Flexiboard GEWA få information og inspiration på : tlf , post@abilia.dk, Emporia LIFE Plus Emporia TIME kr kr. Easy 5+ Uden abonnement Uden abonnement Kan også købes med Kan også købes med 995 kr. TDC Mobil TDC Mobil abonnement til 0 kr./md. Du betaler kun for forbruget. abonnement til 0 kr./md. Du betaler kun for forbruget. Emporia LIFE Plus r %FO T SMJHF W LLFVS GVOLUJPO CFUKFOFT WJB FO FLTUSB TUPS LOBQ QÇ TJEFO BG UFMFGPOFO r /FN BEHBOH UJM BMMF GVOLUJPOFS WJB LOBQQFS QÇ TJEFO r ) KUUBMFS NFE FLTUSB I K MZETUZSLF r 5FMFGPOCPH PH GFN IVSUJHPQLBMETOVNSF r &LTLMVTJWU EFTJHO J SJETF GSJU BMVNJOJVN TDC Mobil 0,69 0,35 0,25 2,50 12 kr./min. kr./opkaldsafgift kr./sms kr./mms data/mb Ps: 99 kr. i oprettelse. Der tages forbehold for trykfejl, udsolgte varer samt prisændringer. Alle priser er inkl. moms. Tilbud gælder til og med den Kan også købes med TDC Mobil abonnement til 0 kr./md. Du betaler kun for forbruget. Easy 5+ Emporia TIME r 4UPSU PH UZEFMJHU EJTQMBZ QÇ u r,poubluqfstpofs J UFMFGPOCPHFO LBO PQSFUUFT WFE BU TFOEF FO 4.4 UJM UFMFGPOFO r &LTUSB I K MZETUZSLF PH IÇOEGSJ GVOLUJPO r / ELBMET GVOLUJPO 5SZL QÇ EFO S EF LOBQ QÇ CBHTJEFO PH UFMFGPOFO TFOEFS FO 4.4 UJM EF WBMHUF QFSTPOFS IWPSFGUFS SVOESJOHOJOH QÇCFHZOEFT.PEUBHFSFO BG LBMEFU TLBM USZLLF u u GPS BU LWJUUFSFS GPS LBMEFU %FS LBO W MHFT PQ UJM UFMFGPOOVNSF Uden abonnement r %FS LBO M HHFT GFN UFMFGPOOVNSF JOE r %V USZLLFS QÇ " # $ % FMMFS & PH IPMEFS UBTUFO JOEF GPS BU SJOHF UJM EFO OTLFEF QFSTPO r %FS LBO PHTÇ SJOHFT UJM BOESF FOE EF GFN WBMHUF QFSTPOFS r 7FE USZL QÇ 404 LOBQQFO QÇ TJEFO SJOHFT EFS UJM EF GFN OVNSF TPN FS HFNU 4WBSFS EFO G STUF JLLF TFOEFS NPCJMUFMFGPO FO 4.4 NFE CFTLFEFO iik MQu PH EFSFGUFS SJOHFS EFO automatisk til den næste person osv. Tele Call Danmark 4WFOTUSVQWFK t 0EFOTF 4 5MG t JOGP!UFMFDBMM EL XXX UFMFDBMM EL

8 8 MAJ 2010 DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET NYHEDER AKUT BEHANDLING REDDER APO- PLEKSI RAMTE 3TIP VIDEN OM APOPLEKSI Spørgsmål: Hvad er apopleksi? Svar: Apopleksi er en fælles betegnelse for blodpropper i hjernen og hjerneblødninger. Det danske ord for apopleksi er slagtilfælde. Det er vigtigt, at man ved symptomer på apopleksi kommer under lægelig behandling hurtigst muligt. Det forbedrer både muligheden for at overleve og chancerne for at overleve med et så lille handicap som muligt mennesker. Så mange får hvert år enten en blodprop eller en hjerneblødning. Det er en alvorlig sag, men det kan blive mindre alvorligt, hvis der bliver reageret hurtigt. Hvis man kommer ud for det, så er der ikke andet at gøre end at ringe 112. Og dem, der har oplevet at få en blodprop eller en hjerneblødning eller deres nærmeste er sjældent i tvivl om, hvad det er, siger Hanne Christensen ph.d., dr.med, klinisk forskningslektor ved Københavns Universitet og overlæge på Bispebjerg Hospital. Symptomerne opstår pludseligt, der kan være besvær med at tale og den ene side af kroppen hænger, fordi den er blevet lammet. Jo længere tid, der går inden behandling, jo flere hjerneceller dør der. Forudsætningen for den akutte behandling er at komme på sygehuset, og det skal ske hurtigst muligt. Vi plejer at sige - helst - inden fire og en halv time, siger Hanne Christensen, og pointerer, at det også er vigtigt at komme på hospitalet, selvom symptomerne forsvinder, fordi det kan være et forvarsel om en større blodprop. Op af sengen 85 procent af dem, der bliver indlagt har fået en blodprop. 15 procent en blødning i hjernen. Fælles for dem er dog, at de skal i gang med at genoptræne så hurtigt som muligt. Jo hurtigere, man hjælper folk ud af sengen, des bedre går genoptræningen. Det afhænger selvfølgelig af, hvor hårdt patienten er ramt, og hvis de er hårdt ramt, skal man begynde stille og roligt. Hanne Christensen Ph.d., dr.med, klinisk forskningslektor ved Københavns Universitet og overlæge på Bispebjerg Hospital. Det kan være noget med, at de skal op og sidde i en stol, forklarer hun. Hanne Christensen understreger, at al træningen omkring patientens tale er utrolig vigtig - også dem, der ikke har det store talebesvær. Selv lette problemer med talen kan virke frustrerende for den ramte, siger hun. Skod smøgerne Træningen tilbage til livet før apopleksi afhænger af den enkelte patient. Nogle klarer deres genoptræning ambulant, mens andre er indlagt i perioder op til et halvt år. Og noget af det, der fokuseres meget på i genoptræningen, er at gøre opmærksom på, hvordan patienten - og de pårørende - forebygger et slagtilfælde igen. Rygere er i gennemsnit 67 år første gang, de bliver ramt, ikke-rygere er 77 år. Kost, motion, blodtryk og kolesteroltallet har også stor betydning. Derfor er det rigtig vigtigt at snakke med patienten og familien om, hvad de selv kan gøre for at ændre deres livsstil. Og med en god forklaring er langt de fleste villige til at ændre deres måde at leve på, siger Hanne Christensen. HELLE HORSKJÆR Læs mere på Blodprop eller blødning i hjernen rammer hver 7. Giv de ramte et bedre liv. Støt vores arbejde for at sikre den bedste behandling og genoptræning. Behov for mere TRÆNING? LEMCO er specialist i Supplerende træning og genoptræning i eget hjem... Ring for hjælp Tlf: Landsdækende service

9 DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET MAJ FOKUSER PÅ FOREBYGGELSE Genoptræning kan være med til, at forebygge et nyt slagtilfælde. Nøgleordene er kost, motion og ingen smøger. FOTO: ISTOKPHOTO En intensiv genoptræning fik Hugo tilbage efter to hjerneblødninger SPØRGSMÅL & SVAR Hugo Olesen 65 år pensionist, bosat i Herning og fraskilt far til to. Hvornår fik du første gang en hjerneblødning? Det gjorde jeg allerede, da jeg var 39 år. Vi var på vej hjem fra New York og skulle mellemlande i Bruxelles. Pludselig fik jeg det dårligt, jeg mistede bevidstheden, og blev kørt på et sygehus i Bruxelles. 10 dage efter bliver jeg fløjet hjem til Danmark, og begynder genoptræningen i Holstebro. Hvordan havde det påvirket dig? Min tale var svækket, så den skulle trænes. Og så var jeg lam i højre side. Jeg var indlagt på Holstebro sygehus i fem måneder, hvor jeg fik intensiv genoptræning. Herefter fulgte der to år med træning 3 gange om ugen. Hvordan tacklede du det i forhold til dit arbejde? Før hjerneblødningen arbejdede jeg som typograf, men det arbejde magtede jeg ikke efter. Men et par år efter min først hjerneblødning fik jeg heldigvis arbejde hos Herning Kommune. Et job som bestod i at fotografere byggesager ned på mikrofilm. Jeg var ved kommunen de næste 18 år. Hvornår fik du din anden hjerneblødning? Det gør jeg i oktober Jeg ved ikke, hvad der skete. Det jeg kan huske er, at jeg kører til mit sommerhus, og fire dage efter bliver jeg fundet bevidstløs. Jeg har fået liggesår og har det meget skidt. Jeg bliver kørt til sygehuset og en lang genoptræning begynder. Hvordan kom du videre derfra? Jeg var meget medtaget. Både fysisk og psykisk. Det var gået ud over min tale igen, og min højre side. Min datter sagde sit arbejde op - hun er fysioterapeut - og blev ansat på en 118 for at hjælpe mig. Jeg gik til intens genoptræning fem gange om ugen i tre måneder i Holstebro. Her træner jeg stadig to gange om ugen. Hvad så i dag? Jeg er pensionist nu, så jeg har masser af tid til at træne. Og det skal jeg også. Jeg genoptræner to gange om ugen i halvanden time. Jeg cykler, gangtræner og får udspænding. Jeg synes, det allersværeste er, at sproget til tider kan volde mig problemer. Lever du anderledes i dag? I gamle dag var der vin hver dag. Nu er det slut. Det besluttede jeg mig for, da jeg havde fået min anden hjerneblødning. Og så er jeg holdt op med at ryge, noget som familien ikke troede var muligt. HELLE HORSKJÆR 3 APOPLEKSI - OG HVAD SÅ? Kom i gang 1 Hvis man bliver ramt af apopleksi, så gælder det om, at man hurtigst muligt kommer i gang med fysisk træning. Fysisk træning styrker muskulaturen og nedsætter blodtrykket, blodsukkeret hvis man har sukkersyge, kolesteroltallet, og så er motion en vigtig faktor i at opretholde et vægttab. Få kvalificeret hjælp 2 For at komme så godt igennem sygdomsforløbet som muligt, er det af stor betydning, at der er kvalitet i den hjælp, de ramte får. En kvalificeret rehabilitering med professionelle terapeuter, der både formår at inddrage patienten og de pårørende, er af stor betydning for den samlede behandling. Fortsæt med motionen 3 Når man er udskrevet, så skal man vedligeholde sin træning. Patienter, der er fysisk aktive efter deres apopleksi, vurderer deres livskvalitet højere end ramte, der ikke er aktive. Det kan have en betydning for den enkelte, da apopleksi medfører en forøget risiko for depression. KILDE: HANNE CHRISTENSEN, PH.D., DR.MED, KLINISK FORSKNINGSLEKTOR VED KØBENHAVNS UNIVERSITET OG OVERLÆGE PÅ BISPEBJERG HOSPITAL. Flexbrace Ramt af blodprop i hjernen, hjerneblødning eller traumatisk hjerneskade? effektiv hjælp ved dropfod Snubler du? Dropfod? Se udsendelsen fra lægens bord på Flexbrace er vores patenterede dropfodskinne. Vi kommer rundt i hele Danmark. Der er frit valg af bandagist i hele Danmark. 3 privatklinikker tilbyder intensiv specialiseret genoptræning Lars Falkenman bandagist /ortopædingeniør Tidsbestilling: info@flexbrace.dk Tlf: Fax: Mobil: Mobil: Gl. Darupvej 5C 4000 Roskilde Holstebro: Neurofysioterapien Høje Taastrup: Århus:

10 10 MAJ 2010 DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET NYHEDER Jeg lavede en strategi for, hvordan livet skulle fortsætte Spørgsmål: Hvordan tackler man beskeden om, at man er alvorligt syg? Svar: Heino Jespersen var fra begyndelsen åben omkring sin sygdom, og de konsekvenser den havde for hans hverdag. Både hjemme og på arbejdspladsen. Datoen har prentet sig fast. Og den bliver aldrig glemt; den 16. maj 2008, hvor Heino Jespersen får beskeden om, at han har Parkinsons. Den dag glemmer jeg aldrig. Den besked, vi får af lægerne, er jo en besked, som kommer til at vende og op ned på hele familiens liv, fortæller Heino Jespersen, som fik diagnosen Parkinsons, da han var 54 år. I dag er han 56. Og meget har ændret sig på de to år, der er gået. Jeg fik et mindre chok, da vi fik beskeden, men ret hurtigt efter udviklede jeg en strategi for, hvordan livet skulle fortsætte. FANDT LIGESINDEDE. Jeg har etableret mig i netværk med andre, som er i samme situation. Her er jeg sammen med ligesindede, og vi har en forståelse for hinanden, og det styrker mig, fortæller chefkonsulent i Integrationsministeriet Heino Jespersen. FOTO: PRIVAT Farvel til fuldtidsstillingen På det tidspunkt arbejder Heino Jespersen som kontorchef i Integrationsministeriet. Og det er vigtigt for ham at være åben om sin sygdom og ikke mindst de konsekvenser, den har. Jeg meldte ud, at jeg gerne ville fortsætte i stillingen, men efter godt et år begyndte min overordnede og jeg en dialog om et retrætejob, siger han. Stillingen som kontorchef indebærer mange og ansvarsfulde arbejdsopgaver herunder ledelsesansvar og er en stilling, der kræver en arbejdsuge på langt mere end 37 timer. Kontorchefjobbet er et meget komplekst job med mange bolde i luften. Og når mit drive ikke er, hvad det har været, og trætheden i hovedet bliver dominerende ja så er det svært at bestride sådan en stilling, forklarer Heino Jespersen, der har svært ved at skrive på pc, for motorikken halter nemlig også. FAKTA Sygdommen er kronisk. Parkinsons er en kronisk sygdom i hjernen. Symptomerne er blandt andet rysten, stivhed i musklerne, langsomme bevægelser og besvær med balancen. Symptomerne varierer meget fra person til person, og afhænger af, hvor længe man har haft sygdommen. Flere mænd har sygdommen Sygdommen begynder oftest i 50 til 70-års alderen, og hyppigheden stiger med alderen. Det er sjældent sygdommen debuterer før 40-års alderen. Flere mænd har Parkinsons end kvinder, og der er omkring 5000 til 6000, der Arbejdet er ikke alt Derfor begynder han den 1. juni 2010 i en retræte-stilling uden ledelsesansvar. Arbejdspladsen er den samme, men på visitkortet står der nu chefkonsulent. Jeg er blevet fri for mit ledelsesansvar. Til sidst kunne jeg ikke forsvare det længere, hverken over for mig selv, medarbejdere og mine kollegaer. Så nu kommer jeg til at sidde i en mindre har sygdommen i Danmark. Motion er godt. Det er vigtigt at acceptere sygdommen, og holde sig i gang i hele forløbet. Motion er rigtig vigtig, fordi man modvirker de gener, som sygdommen giver. Samtidig er det afgørende at have en læge, som man føler sig tryg ved. Der skal være en tillid til behandleren, så man også kan få hjælp til problemer som vandladningsbesvær, rejsningsproblemer, depression og lignende - symptomer som også kan ses ved Parkinsons sygdom. KILDE: TOVE HENRIKSEN, OVERLÆGE PÅ NEUROLOGISK AFDELING, BISPEBJERG HOSPITAL. 4TIP ET LIV MED PARKINSONS krævende specialist-funktion, fortæller Heino Jespersen, der er gift og har to børn. Netop familien har betydet meget for ham i perioden efter diagnosen. Jeg har talt rigtig meget med min kone og mine børn om det. Ens liv får et helt andet perspektiv, når man bliver ramt af en alvorlig sygdom, siger han. For nu er arbejdet nemlig ikke længere altafgørende, og spørgsmålet om, hvad man vil bruge sit liv til, trænger sig hele tiden på. Livet er for kort til kun at gå på arbejde, og jeg har helt sikkert fået et andet perspektiv på det, end jeg havde tidligere. Der brugte jeg meget af min tid på kontoret, men nu er det klart venner og familien, der bliver prioriteret, fortæller Heino Jespersen. Sygdommen går kun en vej For han lægger ikke skjul på, at hans sygdom udvikler sig. Derfor er det også vigtigt, at han lever livet, mens han har det. Jeg har etableret mig i netværk med andre, som er i samme situation. Her er jeg sammen med ligesindede, og vi har en forståelse for hinanden, og det styrker mig. Noget, der også styrker Heino Jespersen, er motion. Og motionen er blevet hans medicin. Jeg vil helst undgå at tage medicin så lang tid som muligt, så for mig er det vigtigt, at jeg holder mig fysisk i gang. Jeg motionerer hver dag. Cykling, løb og fitness. Det har, sammen med et godt humør, en positiv indvirkning på min sygdom, og jeg er sikker på, at jeg udskyder nogle af symptomerne, fortæller han. HELLE HORSKJÆR Rusmidler påvirker hjernen Virkningerne er forskellige fra rusmiddel til rusmiddel, men fælles er, at de bringer hjernen i ubalance og derfor er meget skadelige. Hjernen er opbygget af nerveceller, som kommunikerer med hinanden i et neuralt netværk. På den måde styres en lang række af kroppens funktioner f.eks. åndedræt. Når nervecelle A skal give besked til nervecelle B, sker dette ved, at nervecelle A afgiver et signalstof som aktiverer nervecelle B. Resultatet bliver at B sender signalet videre. Det er her rusmidlerne blander sig i hjernens funktion. Hjernens forskellige områder har forskellige funktioner, og i den normale hjerne er alle disse funktioner harmonisk afbalanceret i forhold til hinanden, og det er denne balance, rusmidlerne går ind og påvirker. Så der bliver ubalance, og vi oplever os påvirkede, forklarer Henrik Rindom overlæge ved Psykiatrisk Center Hvidovre og beskæftiget med behandling af unge misbrugere i Stofrådgivningen. Han er især bekymret for dem, der har et problematisk alkoholforbrug, uden at der bliver taget hånd om det. Alkohol er det rusmiddel, som alle celler i organismen bliver påvirket af, siger Henrik Rindom og fortsætter: Når hjernen skal fungere, er det som et symfoniorkester. Alle instrumenterne skal være harmonisk afstemt i forhold til hinanden, hvis symfonien skal lyde rigtigt. På samme måde skal hjernens forskellige områder spille harmonisk samme for at fungere normalt, men det gør de ikke, når vi drikker alkohol, og det skader hjernen på lang sigt. HELLE HORSKJÆR Støt PROBLEMER MED ALKOHOL? Behandlingscenter Sjælland er en døgninstitution, som tilbyder behandling til voksne med alkohol- og/ eller anden kemisk afhængighed. Vi betragter alkoholisme og anden kemisk afhængighed som en familiesygdom, hvor ikke alene den afhængige, men hele familien skal have tilbud om støtte og behandling. Behandlingscenter Sjælland har derfor også et tilbud til pårørende med et kursusforløb efterfulgt af fælles efterbehandling i 3 måneder. Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har brug for rådgivning, vejledning, samtale eller forbesøg. BEHANDLINGSCENTER SJÆLLAND VESTERHAVEVEJ KARREBÆKSMINDE TELEFON Vort personale består af uddannede afhængighedsrådgivere, sygeplejerske, læge, psykiater, familieterapeut og socialrådgiver. Flere end 7000 danskere er ramt af Parkinsons sygdom, men mange flere er som pårørende ramt af sygdommen i dagligdagen Støt forskning i Parkinsons sygdom Støt foreningens arbejde for patienter og pårørende Bidrag Gaver Testamenter Kontakt Parkinsonforeningen Nørre Voldgade København K Tlf.:

11 NYHEDER DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET MAJ Manglende søvn kan gøre dig overvægtig og dum Uden nok søvn kan man blive både overvægtig, dum, irritabel, ukoncentreret og deprimeret, lige som blodtrykket kan stige og immunforsvaret blive svækket. Der er, ifølge Søren Berg, som er overlæge ved øre-næsehalsklinikken ved Universitetssygehuset i Lund og partner i søvnklinikken Scansleep, grunde nok til at få minimum 7-9 timer i drømmeland hver nat. Men rigtig mange af os får ikke den nødvendige søvn. Godt danskere klager over vedvarende problemer med søvn. Siden Edison gav os elektrisk lys, har vi sovet meget mindre. Da vi var bønder, gik man i seng, når det blev mørkt. Men nu kan man være i gang hele døgnet. Det giver et højere niveau af stress i samfundet, som igen giver os problemer med at opretholde kroppens naturlige søvnmønster, forklarer søvnlægen. Kroppen hviler hjernen arbejder Søvnen er helt vital, fordi en me- SØVNPROBLEMER ER UDBREDTE.Men rigtig mange af os får ikke den nødvendige søvn. Godt danskere klager over vedvarende problemer med søvn. FOTO: ISTOCKPHOTO get stort del af hormonprocesserne udspiller sig under søvnen. Når resten af kroppen hviler, er der fuld speed på under pandebenet. Vækstog kønshormonerne er for eksempel super aktive om natten. Så uden søvn kan du også blive impotent, forklarer Søren Berg. Der findes forskellige former for søvnløshed. hden na- turlig form, som plager en i en periode med bekymring, sorg eller anden form for stress. Og så er der den kroniske og mere alvorlige form, hvor man tre-fire gange om ugen ikke kan sove eller vågner i løbet af natten. Mange anstrenger sig og går på arbejde alligevel, men de er trætte, og det er op ad bakke, siger Søren Berg. I 90 pct. af tilfældene skyldes søvnproblemet udefrakommende ting, og så er løsningen ikke medicin. Det er stress, travle hverdage og pressede arbejdsforhold, der er hovedårsagen. Og det behandler vi ik- ke med medicin, men ved at træ- ne søvnmusk- len op igen. Og så er der de problemer, der kommer inde fra kroppen. For eksempel mang- lende produktion af melatonin, som hjælper dig med at falde i søvn. Det skal behandles med medicin, siger han. JACOB SEJER PEDERSEN SØVN Lad være med at læse stof, der har med dit arbejde at gøre, eller som kan virke forstyrrende på din evne til at slappe af. Vær fysisk aktiv i løbet af dagen, så din krop bliver træt og har brug for hvile om aftenen. Eller gå en kort tur i frisk luft en times tid før sengetid. Spis aftensmad mindst tre timer før du går i seng. En fyldt mavesæk giver ofte en urolig nattesøvn. Undgå hård fysisk aktivitet og følelsesmæssig ophidselse kort tid inden sengetid, da det kan forsinke søvnen. Derimod har tilfredsstillende seksuel aktivitet en beroligende virkning og fremmer søvnen. Sørg for at dit soveværelse har en behagelig temperatur på grader de fleste mennesker sover ikke godt, hvis det enten er for koldt eller for varmt. KILDE: Sådan forbedrer du din ganghastighed med 50 pct. på bare 3 måneder! Personer med nedsat gangfunktion som følge af blodprop eller blødning i hjernen kan komme til at gå væsentligt hurtigere og dermed få et mere aktivt liv Det var først da jeg kom her ud på Center for Hjerneskade, hvor træningen er meget målrettet og systematisk, at jeg virkelig kunne mærke, at det gav noget. Klaus 49 år En god gangfunktion betyder alt: man tænker bare ikke over det i hverdagen, før man mister den. Når man ikke kan, er det ingen selvfølge mere. Anne 52 år I Center for Hjerneskades specialindrettede træningslokale trænes der hårdt. Vi kombinerer høj intensiv styrketræning med vægtaflastet gangtræning og konditionstræning på løbebånd. Tilbuddet indeholder 12 ugers intensiv træning af gangfunktionen 1½ time dagligt, 5 dage om ugen. Træningen er tilrettelagt efter individuelle behov og udføres med én fysioterapeut pr. deltager. Fysioterapeuten fungerer som personlig træner, der motiverer, instruerer og justerer træningen løbende, med henblik på at sikre høj intensitet i træningen. man er voldsomt usikker, når man ikke kan bruge sit ben. Så ved at blive hængt op, således at noget af ens vægt bliver fjernet fra en, så tør man jo meget mere. Tom 38 år Selvfølgelig bliver man træt, men hvis man gør en indsats, så kommer der en gevinst i den anden ende så det er bare at knokle på. Ole 50 år Jeg skal jo leve i mange år endnu så det nytter jo ikke noget at sidde derhjemme i en lænestol. Anne 27 år At kunne følge resultaterne under træningen, giver meget motivation. Det er meget konkret og mere håndgribeligt, når man ser, at der sker noget. Det motiverer meget til at fortsætte træningen. Maria 42 år Hjælp til et mere aktivt liv Både det umiddelbare motoriske handicap og konsekvenserne i form af ringe udholdenhed og øget trætbarhed er en stærk følelsesmæssig belastning, ikke bare for patienten selv, men også for de pårørende. Derfor er det vigtigt at hjælpe personer med hjerneskade til at gå hurtigere og mere sikkert og dermed opnå et mere aktivt liv. Træning der vækker international opmærksomhed Center for Hjerneskade vækker international opmærksomhed med nye og banebrydende forskningsresultater, som netop er offentliggjort i det ansete amerikanske tidsskrift, Journal of Physical Therapy. Vores studie viser, at personer, der pådrager sig en hjerneskade med en reduceret gangfunktion til følge, ikke udnytter deres rehabiliteringspotentiale i den konventionelle træning. Der er således store menneskelige gevinster og samfundsøkonomiske besparelser ved intensiv træning af gangfunktionen. Ring til Center for Hjerneskade, hvis du vil vide mere om den intensive gangtræning. Telefon: Center for Hjerneskade, Københavns Universitet, Amagerfælledvej 56 A, 2300 København S Læs mere om træning, resultater, priser mm. på

12 12 MAJ 2010 DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET NYHEDER 5TIP VIDEN OM MULTIPEL L SCLEROSE KORTE NYHEDER LIVET MED EN SYGDOM Hverdagen bliver anderledes, men mange kæmper for ikke, at lade sig kue af sygdommen og fokusere på livets glæder. FOTO: ISTOCKPHOTO Det var en lettelse, da jeg fik papir på, at jeg ikke var skør Spørgsmål: Hvad er multipel sclerose? Svar: Det er en kronisk sygdom, som angriber centralnervesystemet. Sygdommen viser sig i form af attaker, som er sygdomsangreb, hvor den ramte oplever symptomer som eksempelvis føleforstyrrelser, synsproblemer, lammelser eller besvær med at huske eller koncentrere sig. Træthed følger stort set alle attaker. En rigtig kluntet klodsmajor med vokseværk. Det er forklaringen på, hvorfor Britt Vibefeldt tabte ting, gik ind i ting og havde rigtig ondt i sit venstre ben, da hun var barn. Men sådan hænger tingene slet ikke sammen. Jeg kom til læge og fik at vide, at det var vokseværk, men da jeg var færdig med at vokse var det stadig et problem. Det gjorde ondt, og jeg blev heller ikke mindre klodset med årene, husker hun. En dag går det op for Britt Vibefeldt, at det måske er lidt mere alvorligt end som så. Jeg var på arbejde, som køkkenleder, og pludselig havde jeg hældt brændende fedtstof ned af mig selv helt uden at mærke det. Så træt, så træt Efter den episode kommer Britt Vibefeldt i kontakt med en neurolog, der kan fortælle hende, at hun er syg, men ikke, hvad hun fejler. Der går et par år før, de finder ud FAKTA Hvor mange? Omkring har sclerose. 350 får det om året. Hvem får sclerose? Der er en betydelig overvægt af kvinder, og denne overvægt er stigende. Der er næsten to kvinder for hver mand, der får diagnosen multipel sclerose. Hvor gammel? Få under 20, kraftig stigning op igennem 20 erne, maksimum i aldersgruppen år. Derefter falder antallet markant Flere kvinder får multipel sclerose. Gennem de sidste år har flere og flere kvinder fået multipel Jeg har en invaliderende træthed, som gør, at jeg ingen kræfter har til at arbejde, men det betyder ikke, at jeg har trukket stikket helt ud. Britt Vibefeldt Pensionist, frivillig og scleroseramt. af, at jeg har sclerose. Jeg er 30 år, da jeg får diagnosen, siger Britt Vibefeldt, som på det tidspunkt lige er blevet mor. Selvom jeg lige havde fået min søn, og jeg var alene med ham, så var det en lettelse at få diagnosen. Nu fik jeg papir på, at jeg ikke var skør, fortæller hun. Britt Vibefeldt får en pension, og allerede dengang er hun indstillet på, at hendes arbejdsliv nu bliver skiftet ud med en tilværelse som pensionist. Jeg kender mine egne begrænsninger, og jeg ved, at jeg den ene dag sclerose. Kvinderne udgør nu en større del af patienterne end tidligere. Er det arveligt? Multipel sclerose er ikke en arvelig sygdom, men generne spiller en rolle. Hvis en enægget tvilling har multipel sclerose, vil den anden tvilling have eller få sygdommen i procent af tilfældene. Hvor mange ender i kørestol? Cirka 25 år efter debut vil halvdelen være i kørestol, mens den anden halvdel klarer sig uden. Kilde: scleroseforeningen.dk kan klare det hele, men den anden dag, der kan jeg ingenting, forklarer hun og fortsætter: Jeg har en invaliderende træthed, som gør, at jeg ingen kræfter har til at arbejde, men det betyder ikke, at jeg har trukket stikket helt ud. Jeg er frivillig i Scleroseforeningen og så er jeg med i en teatergruppe. Fra kørestol til stok I dag er Britt Vibefeldt 49 år. Og prioriteringerne, dem skal hun stadig lave, for hun magter ikke alt for mange aftaler, og det er et hårdt slag. Det allerværste ved sygdommen er, at det spontane er forsvundet. Når man vil en hel masse, men bliver nødt til at vælge, fordi det tærer alt for meget på kræfterne. Mine attaker er meget forskellige, nogle er voldsomme og giver mig en følelse af, at hele min krop forsvinder til de milde, hvor min fod sover. De symptomer skal hun altid leve med, men hun klager ikke. For sygdommen gjorde hende i en periode lam, og hun sad lænket til en kørestol. Jeg sad der i kørestolen, og tænkte hvad nu. Men heldigvis fik jeg noget god medicin, der hjalp mig. Nu lever jeg i nuet, og jeg vil ikke, på nogen måde, lade mig kue af, at jeg er syg. Jeg vil kæmpe imod, fortæller Britt Vibefeldt, der i dag bruger sine to stokke eller sin mini crosser, når hun skal nogle steder. HELLE HORSKJÆR Anne Worning Direktør i ADHD-foreningen. Skru ned for medicinen Det er et stort hit. Medicin til behandling af ADHD. Måske et lidt for stort hit. Forbruget af medicinen er nemlig steget med 162 procent på to år, og det er ikke den eneste vej frem. I hvert fald hvis man spørger Anne Worning, der er direktør i ADHD-foreningen: Medicin er ikke udelukkende løsningen, men det er desværre tit den eneste behandling, vi ser, siger hun. Efterlades med en recept I stedet anbefaler hun, at man sætter ind med en mere helhedsorienteret behandling til de børn, der ikke kan holde fokus og engagement i de sager, de sidder med. De børn, der når lektierne skal laves eller opvasken tages, bliver afledt af fugle, der pipper eller regn, der pisker på vinduet. Og de børn, der har svært ved at sidde stille og bevare koncentrationen. Problemet er, at børnene bliver udredt og får en diagnose på en børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling. Og med derfra får de også en recept på noget medicin. Men hvad nytter det? Så er hverken forældrene eller børnene kommet ret meget videre, fortæller hun. Lektierne skal laves I følge Anne Worning har ADHD-børn og deres forældre brug for en behandling, som kommer hele vejen rundt. Der mangler helt sikkert nogle behandlingssteder, som ser børnene fra et andet perspektiv. Nogle kommunale institutioner, hvor børn og unge kan blive udredt, samtidig med, at der bliver sat ind med en helhedsorienteret plan for, hvordan barnet skal behandles. Altså behandlingen skal ikke kun fokusere på medicinen, men i lige så høj grad de sociale faktorer - som eksempelvis hvordan man fastholder barnet i at lave sine lektier, forklarer hun og understreger, at der i behandlingen er brug for pædagoger, psykiatere og lærere, som sammen kan vejlede forældrene i, hvordan hverdagen med et ADHD-barn glider nemmest. HELLE HORSKJÆR

13 FJORDSKOLEN Vil du vide mere om ADHD? Besøg hjemmesiden henvender sig til dig som er patient, forældre/pårørende eller professionel indenfor sundhedssektoren. Et socialpædagogisk dagbehandlingstilbud Specialskole for børn med ADHD og andre diagnoser der kan medføre mistrivsel i folkeskolen Her kan du læse mere om årsag, udredning og behandling af ADHD. FOR BØRN SOM IKKE KAN INDGÅ I ET TRADITIONELT SKOLEMILJØ FJORDSKOLEN HØRER TIL I HOLBÆK & LEJRE Fjordskolen Munkholmvej Holbæk Danmark Telefon Mobil ik@fjordskolen.com Webadr: VESTSJÆLLANDS AMT & ROSKILDE AMT I HOLBÆK MARINA, DER LIGGER TÆT VED OS, LIGGER VORES JOLLER OG SEJLBÅD. BÅDEN ER GODKENDT AF SØFARTSSTYRELSEN, OG HAR SELVFØLGELIG DET PÅKRÆVEDE SIKKERHEDSUDSTYR. JC VIL DU VIDE MERE OM? På finder du mange informationer og fakta om MS, reportager om andre mennesker med MS samt interview med MS specialister. Du kan stille et spørgsmål til MS eksperten, følge bloggernes hverdag på MS-Bloggen, bestille brochurer eller En bog om MS og få MS Magasinet tilsendt gratis.

14 14 MAJ 2010 DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET PERSONLIGT INDBLIK Smerterne under et anfald er så voldsomme, at man pr. instinkt forsøger at påføre sig selv en anden smerte, for at den skal overdøve smerten fra anfaldet. Derfor kan man opleve, at et Horton-anfald får personen til f.eks. at dunke sit eget hoved ind i væggen Benævnelsen selvmorder-hovedpine udspringer heller ikke af ingenting. Kunsten at leve med Hortons hovedpine Mit navn er Maiken Hejnfelt. Jeg er 50 år, billedkunstner med en vis succes, men kunsten eksisterer i mit liv side om side med lidelsen Hortons hovedpine, som jeg har lidt af, siden jeg var 13. Diagnosen fik jeg først stillet som 35-årig, hvilket betød at jeg gik med sygdommen i ca. 23 år uden nogen form for behandling, hvilket så fik den konsekvens, at jeg måtte lade mig førtidspensionere som 35-årig, og vinke farvel til en ellers lovende karriere inden for regnskab. Jeg kunne simpelthen ikke føre en dagsrytme pga. anfaldene. De fleste med Hortons, oplever anfaldene komme i perioder, men jeg er såkaldt kroniker og har anfald hver dag. I perioder har jeg haft helt op til 7 anfald på en enkelt dag, men almindeligvis er der tale om 1-3 anfald. De seneste 2-3 år har jeg oplevet at være anfaldsfri i små perioder på op til en uge og en enkelt periode på 3 måneder, men det varer ikke ved, og i øjeblikket har jeg igen 1-3 anfald i døgnet. Forebyggelse Til forebyggelse af anfaldene tager jeg tabletter, hvilket holder blodtrykket nede. Under anfald tager jeg en injektionssprøjte i låret med medicin, hvilket oftest får anfaldet til at forsvinde efter minutter. Da det tilrådes, at man max. tager 2 medicin-sprøjter pr. døgn, har jeg ilt-apparater installeret i hjemmet rundt omkring, til lindring af de voldsomme smerter, der følger af et anfald. Ilt hjælper og lindrer, men meget langsomt, hvorfor man ofte negligerer rådet, og tager en sprøjte mere. De voldsomme smerter under et anfald, gør det til en relativt let beslutning. Smerterne under et anfald er så voldsomme, at man pr. instinkt forsøger at påføre sig selv en anden smerte, for at den skal overdøve smerten fra anfaldet. Derfor kan man opleve, at et Horton-anfald får personen til f.eks. at dunke sit eget hoved ind i væggen Benævnelsen selvmorder-hovedpine udspringer heller ikke af ingenting. De som har oplevet mig under et anfald, i perioden uden behandling og medicinering ved, hvad jeg taler om. Det er forfærdelige smerter! Jeg er gift og har netop fejret sølvbryllup med min mand Niels. Vi har 2 drenge, som i dag er voksne og fløjet fra reden. De mange år uden nogen form for behandling, gjorde mit liv til et helvede, og især årene med små børn var slemme, og jeg har trukket store veksler på både Niels og børnene, som tidligt lærte nødvendigheden af at tage over, når jeg havde anfald, hvis Niels f.eks. ikke var hjemme. Det var en kæmpe lettelse da jeg fik stillet diagnosen, og efterfølgende HOVEDPINE Det var en kæmpe lettelse da jeg fik stillet diagnosen, og efterfølgende at kunne håndtere anfaldene, og dermed tilpasse mig enhver situation. Det gav mig et helt nyt liv, som efterfølgende nærmest har udviklet sig til et eventyr. Maiken Hejnfelt Billedkunstner. kunne håndtere anfaldene, og dermed tilpasse mig enhver situation. Det gav mig et helt nyt liv, som efterfølgende nærmest har udviklet sig til et eventyr. Kloden rundt De sidste 15 år har vi som familie rejst kloden rundt, og vi har vandret og trekket steder som Australien, Sydafrika, Mexico, Alaska, USA, Canada og Venezuela, og selv om det ikke altid har været lige let, så har jeg lært at tilpasse mit liv og min sygdom mod hinanden. Vi elsker at rejse og helst nogle lidt vilde steder For 5 år siden debuterede jeg så som udstillende billedkunstner, og her har mit liv virkelig taget fart igen. Jeg har nu udstillet malerier i New York, Los Angeles, Hamburg, Firenze og mange andre steder i Danmark, og mine malerier efterspørges næsten hurtigere, end jeg kan lave dem. Jeg har lavet officielle opgaver, afholder kurser, teambuilding og underviser, og deltager i messer o.a. og har bl.a. lavet en plakat for Horton-foreningen, som ved ophængning på sygehuse og i lægekonsultationer skal medvirke til, at udbrede kendskabet til sygdommen, da man frygter, at der er mange med lidelsen, som er uden diagnose og dermed også uden behandling. Mit atelier er blevet mit fristed, når vi ikke lige er ude at rejse men Horton er altid med. 6 FOREBYGGELSE AF HOVEDPINE OG MIGRÆNE Arbejdsstilling 1 Vær opmærksom på, at du ikke sidder med tilbagebøjet nakke, når du sidder foran skærmen. Mad og søvn 2 Spis regelmæssigt og gerne mindre måltider i løbet af dagen. Spring fx aldrig et måltid over, og spis altid en god morgenmad, og få ordentlig med søvn, hverken for meget eller for lidt. Smertestillende 3 Daglig indtag af hovedpinepiller, kan give hovedpine. Sørg altid for, at du ikke overskrider den anbefalede dosis. Og tænk på, om der er ting, du selv kan gøre, før du tager pillerne. Undgå spændinger 4 Undgå spændinger, da det ofte er dem, der forårsager hovedpinen eller migrænen. Ved spændinger gå til fysioterapi eller zoneterapi. Vær også opmærksom på træk og kulde på nakke og skuldre, det kan give spændinger. Få tjekket synet 5 Gå jævnligt til en optiker og få tjekket synet, forkert syn kan give muskelinfiltrationer og hovedpine. Fødevarer 6 Stærk og krydret mad, stærke oste, citrusfrugter, mørk chokolade, vin og spiritus og produkter, der indeholder aspartam, kan udløse migræne. Undgå også sukker og hvidt brød og alt, hvad der er modnet og røget. KILDE: MIGRÆNE OG HOVEDPINEFORENINGEN

15 DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET INSPIRATION MAJ TIPS 1 2 Det indre biologiske ur Søvn er en nødvendig og vigtig biologisk funktion og er essentiel for både vores fysiske og psykiske velbefindende. Mangel på søvn kan påvirke immunforsvar, hukommelse og indlæring i en negativ retning, ligesom koncentration, humør og ydevne kan påvirkes. Appetit, humør, energiniveau og søvnmønster er for en stor del styret af en mekanisme i din hjerne, som kaldes det indre biologiske ur. Det indre biologiske ur regulerer til en vis grad sig selv, men er også under påvirkning af udefrakommende stimuli, især af lys. Desuden har melatonin indvirkning på det biologiske ur. MELATONIN 1. Melatonin er et naturligt forekommende hormon der produceres af pinealkirtlen i hjernen. Melatonin regulerer søvnen og virker søvnfremmende. Niveauet af melatonin i blodet øges normalt efter mørkets frembrud og topper midt på natten for at fremme søvnen. 2. I takt med at vi bliver ældre, falder vores naturlige produktion af melatonin. Dette kan få konsekvenser for evnen til at falde i søvn og evnen til at fastholde en god søvn natten igennem. FOTOS: ISTOCKPHOTO DIN STØRSTE HELSEBUTIK PÅ NETTET Vi har lige nu over 6400 varer i sortimentet, og er derfor Danmarks største på nettet. Hos os er det nemt billigt og sikkert for alle (E-mærke), og vi har gratis levering ved køb over 100,-. Vi har danmarks største sortiment af fiskeolie med i alt over 100 fiske- og planteolier. - til børn, unge og voksne Kontakt vores ergoterapeut/fysioterapeut Protac Kugledynen - giver kroppen ro og hjælper til at få en god søvn. Bruges med god effekt til børn, unge og voksne med ADHD. for yderligere information. Pharbio Omega vejl. 169,96 vores pris 159,- Bio Marin Plus 150 Kap vejl. 174,- vores pris 162,- Protac Kuglepuden - giver impuls til god siddestilling og bedre Eskimo kap vejl. 213,- vores pris 199,- Biosym EPA-GLA 220 Kap vejl. 369,75 vores pris 319,- Brains 120 kap vejl. 259,- vores pris 239,- Eye Q 360 kap vejl. 529,- vores pris 479,- Protac SenSit - en specialdesignet, sansestimulerende stol der omslutter og beroliger koncentration. PROTAC A/S Kystvejen 17, 1. DK Århus C Tel protac@protac.dk kroppen. Alle disse produkter er frit leveret

16 Hvad kender du til forbuddet mod forskelsbehandling? ligemuligheder.dk