Stratigrafisk korrelation af øvre karbone (Moscov) miosporer fra Kap Jungersen, Amdrup Land, det østlige Nordgrønland

Transkript

1 . Stratigrafisk krrelatin af øvre karbne (Msv) misprer fra Kap Jungersen, Amdrup Land, det østlige Nrdgrønland CHRISTIAN THOMSEN Thmsen,.: Stratigrafisk krrelatin af øvre karbne (Msv) misprer fra Kap Jungersen, Amdrup Land, det østlige Nrdgrønland. Gelgisk Tidsskrift, hæfte 2, pp København, The 350 meter thik sedimentary suesin at Kap Jungersen, suthem Amdrup Land, eastem NOlth Greenland, is dminated by marine shallw water arbnates with minr evaprites and siliilastis. The age fthe suesin is dated t Kashirskian and Pdlskian in the Msvian eph by rrelatin ffusulinids t the Russian fusulinid stratigraphy. 33 pdutive palyn samples were lleted and 48 mispre speies have been identified and desribed (Thmsen et al. manus.). 21 f these speies are new and desribed fr the first time. Few slednts and n aritarhs have been bserved. The mispre assemblage is dm ina ted by saate striate and nn striate pllen. Vitta tina is mmn. The mpsitin f the mispre assemblage indiates affin it y t the nthem sub tpiai and ari d Tianural flral pvine by similarity t ther mispre assemblages in nthem Canada, the Urals and China. Age determinatin by mparisn f the mispre assemblage t the west eupean mispre znatin indiates an age respnding t Gzelian -Asselian, whih is appximately 17 m.y. yunger than the age determinated by the uring fusulinids. This age disrepany is best explained by flral pvinialism resulting fm differenes in aridity between the humid tpiai Eurameria and the arid sub tpiai Tianural futher nrth. Christian Thmsen, Enatr A/S, Vesterbgade 149, DK-1620 København V [th@enatf:dk] indledning Fr at undersøge den karbne mikflra blev der indsamlet 33 pduktive palynprøver fra et 350 meter høj t kystpfil ved Kap Jungersen på det sydlige Amlrup Land (Fig. 1). Den øvre karbne mikflra fra Kap Jungersen er første gang beskrevet af Thmsn (1998) g Thmsen et al. (manus.). På baggrund af 48 bserverede g bestemte misprearter, hvraf 21 er nye, præsenteres i denne artikel de krrelatinsma:;ssige pblemer, sm sandsynligvis er frårsaget af f1rapvinsialisme. Misperer er en betegnelse sm anvendes m både pllen g sprer, hvr tilhørsf rhldet mellem mderplante g spre- eller pllenkrnet ikke er kendt g det derfr ikke er muligt at Fig. l. Udbredelsen (skraveret) af de øvre Palæziske sedimntr i det østlige Nrdgrønland. Frkastninger er vist md stiplt linie. Pilen viser plaeringen afkystpfilet ved Kap Jungrsen på det sydlige Amdrup Land. TLF; Tlle Land Frkastningsznen, ØF; østgrønlandske Frkastningszn. Mdifieret efter Stemmerik g Håkanssn (1991 ). 83' - -. r,"-/ Y" BLOCK :--=--\ N. AMDRUP LAND "'- AM'RUP S LAND BLOCK Thmsen: Stratigrafisk krrelatin af øvre karbne 7

2 E DS :::l '- (1) "5 r- a.. «ve e O. "- e r- :2.. B Cl. z Q) U5 r- D OT ;::::: (1) C rs- -=- "- r=- >.. B NJ &.9- - r- en A RA r- SS Assel Gzel Kasimv Msv Bashkir Pdlskien Kashirskien Fig. 2. De stratigrafiske relatiner mellem de vesteupæiske misprezner (SS til DS) i frhld til den vesteupæiske g russiske stratigrafi. Sammenstillet på basis af Clay tn et al. (1977) g Harland et al. (1990). adskille disse bilgisk funktinelt. Frskellen mellem sprer g pllen er bilgisk defineret g ikke mrflgisk. Misprer er desuden defineret ved at være mindre end 200 m. Krrelatin g sammenligning af mikflraen vil blive fretaget både til den veletablerede vesteupæiske mispreznering beliggende i flrapvinsen Euramerika g de langt mindre vel beskrevne mispreselskaber beliggende i den nrdligere flrapvins Tianural, hvis prettelse er freslået afzhu (1994). Endvidere vil de palæ k limatiske frhld, så vidt det er muligt, blive belyst ud fra mikflraen. Den systematiske beskrivelse af mikf1raen fra Kap Jungersen vil ikke blive berølt her, men er grundigt behandlet i Thmsen et al. (manus.). De sedimentære aflejringer er velbeskrevne (HåiGll1ssn 1979; Stemmerik g Håkanssn 1989, 1991; Stemmerik g Elvebakk 1994; Stemmerik 1989, 1996). Tilstedeværelsen af fusulinider sammen med mispreselskabet i de marine aflejringer tillader en direkte krrelatin g datering af aflejringerne til standardstratigrafien fr øvre Karbn baseret på den russiske fusulinidstratigrafi (Harland et al. 1990). Denne krrelatin giver en alder fr sedimenterne svarende til Kashirskien g Pdlskien i Msv (Dunbar et al. 1962, Nilssn 1994) (Fig. 2). Tektnisk g sedimentlgisk ramme Øvre karbne til kænziske sedimenter er blttet i det østlige Nrdgrønland, primært det østlige Peary Land, det nrdlige Knprins Christian Land, Amdrup Land g Hlm Land, g benævnes generelt med fællesbetegnelsen Wandel Sea Bassinet (Dawes g Sper 1973). I sen Palæzikum fandt sedimentatin sted i t mere eller mindre uafuængige intrakratne bassiner; et sydligt riftbassin (Hlm Land g Amdrup land) relateret til initial rifting mellem østgrønland g Vestnrge, g et nrdligt riftbassin (Peary Land g Prinsesse Ingebrg Halvø) relateret til initial rifting mellem Nrdgrønland g Svalbard (Håkanssn g Stemmerik 1989; Stemmerik g Håkanssn 1991; Surlyk 1991). De blttede aflejringer i det sydlige riftbassin frekmmer på fire frkastningsblkke i Hlm Land g Amdrup Land (Fig. 1). Frkastningsblkkene er md vest afgrænset af den nrd-sydgående østgrønlandske Frkastningszne, sm anses fr at være en frlængelse af den pst-devne Hvedfrkastningszne i det entrale østgrønland (Håkanssn g Stemmeri k 1989). De fire frkastningsblkke er indbyrdes adskilt af nrdvest - sydøstgående frkastninger, der er subparallelle med Tralle Land Frkastningsznen. Differentieret ind synkning af disse fire frkastningsblkke ligger til grund fr den varierende aflejringshistrie på Hlm Land g Amdrup Land i det sydlige riftbassin. Kap Jungersen g Fldedal Frmatinerne ved Kap Jungersen tilhører begge Mallemuk Muntain Gruppen g består af fluviale g marine silisiklastiske sedimenter, gips g bigene platfrrnkarbnater, der alle er aflejret på relativt lavt vand. Sedimenterne er aflejret i kilefrmede til tabulære tredjerdenssekvenser, der ftest er adskilt af veludviklede karstifiseringsflader, sm repræsenterer mindre hiati. Sekvenserne har en lateral udbredelse på flere kilmeter. Tredjerdenssekvenserne er internt pbygget af adskillige højfrekvente sekvenser med en varighed på a år (Stemmerik 1994, 1996). Faiesfrdelingen g aflejrings arkitekturen tlkes sm resultat af et samspil mellem klimavariatiner, tektnisk aktivitet g høj frekvente glaigene havniveauændringer (Stemmerik 1996). Tilstedeværelsen af p til 30 meter tykke gipsaflejringer g karstifiering af karbnaten antyder et palæklima, der vervejende har været tørt, men sm i perider med subaerisk bltning af karbnatplatfolmene har været mere fugtigt. Flrapvinsialisme Flrapvinser er gegrafisk afgrænsede mråder indehldende en karakteristisk makflra afspejlet af mikflraen. Udbredelsen af flrapravinser er primært palæklimatisk betinget, men palægegrafi udgør gså en væsentlig faktr. I sen Karbn er tre verdnede flrapvinser beskrevet (Utting g Piaseki 1995). Gndwana, den sydligst beliggende flrapvins, strækker sig md nrd til nær den 30. sydli- Gelgisk Tidsskrift 1999 /2

3 Fig. 3. Den palægegrafiske udbredelse af flrapvinsen Tianural i Bashkir g Msv. A; Angara, T; Tianural, E; Euramerika, G; Gndwana. Sammenstillet efter Stese g MKerw (1990) g Zhu (1994). ge palæbreddegrad. Euramerika, der er beliggende i det palæækvatriale mråde, er afgrænset md syd af Gndwana g når md nrd til nær den 25. nrdlige palæbreddegrad. Angara, den nrdligst beliggende flrapvins, er afgrænset md syd af Euramerika. I fø lge denne pdeling i tre flrapvinser i sen Karbn, er Kap Jungersen med en palæbreddegrad på a. 30 nrd i Msev plaeret i Angara. Eksistensen af en fjerde flrapvins, Tianural, i sen Karbn (Bashkir g Msev) beliggende mellem Angara g Euramerika er freslået af Zhu (1994) (Fig. 3). Denne flrapvins verlapper palægegrafisk en str del af flrapvinsen Sub-Angara, der dg først etableres i mellem til Sen Perm (Utting g Piaseeki 1995). I frhld til flrapvinser karakteriseret ved makflraer er lkaliteten ved Kap Jungersen i sen Karbn palægegrafisk plaeret syd fr Angara i et mråde, hvr der ikke er klarhed mellem grænserne af de enkelte phytehria (Cleal g Thmas 1991). (Phytehria er gegrafisk afgrænsede mråder med karakteristiske fssile makplantetaxa. Phytehria kan have frskellig rang, sm freksempel rige, mråde g pvins). Palynstratigrafi Der blev udtaget 52 palynprøver fra pfilet ved Kap Jungersen fra mørke, uknsliderede ler- g silthrisnter. 33 prøver indehlder misprer, der er så velbevarede, at identifikatin g klassifikatin på arts- niveau er mulig. På tds af det marine aflejringsmiljø er der ikke bserveret aeritareher. Der blev anvendt standard prøvetagning g præparatinsteknink. Misprerne er generelt velbevarede g farven varierer fra lysebrun til gul ver gul-range, hvilket er karakteristisk fr en marginal thermal mden sedimentær bj ergart, der ikke har ptentiale sm kmmeriel sureeek med henblik på kulbrintedannelse. De pduktive palynprøver frekmmer i tre stratigrafiske intervaller, sm primært er adskilt af dlmitiseret karbnat, hvri der på grund af rekrystallisering ikke er bevaret misprer. Misprezner På basis af misprernes stratigrafiske frdeling er der ufrmelt pstillet tre karakteristiske misprezner (fig. 4). Til karakteriseringen af znerne er prinipperne fr selskabszne g hyppighedszne anvendt. Det er disse prinipper, der anvendes ved pstilling af misprezner i Euramerika (Clay tn et al. 1977). Mispreznerne er karakteriseret ved frekmst af bestemte arter i mængderne; dminerende (> 10%), hyppig (3,3-10%), almindelig (1,5-3,2%), sj ælden (0,2-1,4%) g fraværende (0-0, 1 %). Misprezne I (0-32 meter) er diagnstisk ved tilstedeværelsen af Lyspra pusilla sm dminerende art. Den nedre del af znen er diagnstisk ved tilstedeværelse af Taeniaesprites erihseni sm dminerende art g hyppig frekmst af Endulespra Thmsen: Stratigrafisk krrelatin af øvre karbne 9

4 \ \ \ Taxa a> N 'O :s :; Ul :J u.. :i2 Ul (5 'O - : i-- -" 8 Ul :2: :;? l'! 1: Ul a> N \r- Q. -, ' (I) Ul ::J> li (,!)'" :.:J (,!)l5. E III u 'O a> 'O u II u.. : (I) r- Q) Cl I l'! Q. --- lti :J.., I = dminerende (> 10%) I = 1 1 I II I I I II 1 hyppig (3,3-10%) 1 I.-----'.-._. - I II I._. = almindelig (1,5-3,2%) = I I I tt I,I II 1 sjælden (0,2-1,5%) I, I I II I I II I I 11 I 11" I I II I - - Fig. 4. Udbredelsesdiagram sm viser de tre ufimelle misprezner (I-III) g den stratigrafi ske frdeling afde bserverede misprearter fra Kap Jungersen. iseraqi g Endeulespra kunuki. Den øvre del af znen er diagnstisk ved tilstedeværelse af Calamsp ra minima sm dminerende art. Misprezne I er yderligere karakteriseret ved dminerende eller hyppig frekmst af Calamspra ef. mirugsa g Ptnieisprites nalikateqae. I den nedre del af znen frekmmer Vittatina harlequini hyppigt. I den øvre del af znen frekmmer Flrinites antiquus, Flrin iles pumiesus g Apieulatispris irreglllaris hyppigt. mspra ef. mirugsa, Ptnieisprites nalikateqae, Flrinites pumisus g Apieulatispris irregularis. Derudver frekmmer Vittatina harlequini, Gutherlisprites apapaqi, Pthaplxypinus perjeetus g Pthaplxypinus suehnensis i varierende hyppighed fra fraværende til dminerende. Karakteristisk fr zne II er en relativ høj arts diversitet i frhld til zne I g III. Den markante ændring i artsdiversitet er gså en betydende faktr fr pstilling af zne II. Misprezne III ( meter) er diagnstisk ved dminerende eller hyppig frekmst af FlrinUes antiquus, P tnieisp rites nalikateqae, Ptnieisprites lanls, Flrinites pumiesus, Apieulatispris irregularis g Ptnieisprites nvieus. Diagnstisk fr starten af znen er et markant fald i arts diversitet. Tppen af znen er diagnstisk ved en markant stigning til dminerende frekmst af Striatabieites striatlls g Pthaplxypinus suehnensis. Misprezne III er yderligere karakteriseret ved varierende frekmst fra fraværende til dminerende hyppighed af Vittatina harlequini, Gutherlisprites apapaqi g Limitisprites aretieus. Karakteristisk fr zne III er en lille alisdiversitet i frhld til zne II. Dette markante fald i misdiversitet er gså en betydende faktr fr pstillingen af zne III. Misprezne II ( meter) er diagnstisk ved almindelig, hyppig eller dminerende frekmst af Endulespra pigssiki. Diagnstisk fr starten af znen er en markant stigning fra sj ælden til dminerende frekmst af Ptnieisprites larus g en markant stigning fra fraværende eller sj ælden til hyppig frekmst af Endeulespra pigssiki, Ptnieisprites nvieus g Limitisprites aretieus. Diagnstisk fr den mellemste del af znen er dminerende eller hyppig frekmst af Apieulatispris irregularis, Calllnspra maxima, Punetatisprites punetatus, Endulespra avvangata g Leitritetes tagtai. Diagnstisk fr tppen af znen er et markant fald fra dminerende til fraværende eller sj ælden frekmst af PUlletatisprites punetatus g Endeulespra pigssili. M i s prezne II er yderligere karakteriseret ved primært dminerende eller hyppig frekmst af Ptnieisprites larus, Anaplanisprites genlandiea, P{nieisprites nvieus, Flrinites antiquus, Calala Gelgisk Tidsskrift 1999 /2

5 Fig. 5. Den pentvise frdeling af de verdnede mispregrupper p gennem pfilet ved Kap Jungersen. I gruppen af striate pllen udgør striate bisaate pllen mere end 98%. I-III angiver den stratigrafiske plaering af de tre ufrmelle mlosprezner. ID :i2 (fj - Il.. - > <.l Cl) 2 ID :i2..j:: E IJ IJ... I-- E IJ... ID ID Q) :::l..., Q. - <f 0<:-,'If.\ ::: r l 200 [ i : J L l L % Krrelatin af mikflraen til Vesteupa i Euramerika Palynlgisk krrelatin til Euramerika fretages til den vesteupæiske mispreznering pstillet af Clay tn et al. (1977). Dette værk repræsenterer den seneste samlede gennemgang af den stratigrafiske frdeling af karbne misprer i Vesteupa. Owens et al. (1978) fretg en palynlgisk sammenligning mellem Vesteupa g aflejringerne i Dnetz Bassinet i Rusland, sm både indehlder misprer g fu sulinider. Dnetz Bassinet er beliggende vest fr Mskva Bassinet g imellem de t bassiner kan der krreleres direkte ved fusulinider. Begge bassiner er beliggende i Euramerika. Sammenligningen af Owens et al. (1978) viste ikke relevante frskelle mellem misprezneringerne i Vesteupa g Dnetz Bassinet. Derved er misprezneringen i Vesteupa indirekte krreleret til fusulinidstratigrafien i Rusland. Krrelatin af mik flraen fra Kap Jungersen til Ve steupa er primært baseret på verdnede variatiner i udviklingen af mikflraen, idet kun relativt få vesteupæiske stratigrafisk signifikante arter er repræsenteret i mikflraen ved Kap Jungersen. Mikflraens sammensætning g stratigrafiske udvikling kan krreleres til t, muligvis tre, vesteupæiske misprezner. Tekst i»anførselstegn«er zne beskrivelser fra Clay tn et al. (1977). Krrelatin til P tnieisprites nvius-bhardwajii - Cheilednites majr (NBM)-Znen er baseret på følgende verensstemmelser:»abundanee f Lyspra spp. (whih shw nevertheless a slight dp in frequeny)... and Flrinites spp. Presenee f... Pt- nieisprites spp. and Disaites nn striatiti (exeept in lwer part).,. Presenee fseveral Vittatina spp, and Disaites striatiti... «. NB M-Znen er i Vesteupa demdver defineret ved tilstedeværelsen af følgende arter:»abundanee f Laevigatsprites spp., Puntatsprites spp., Thymspra spp. g Sp insprites spinsus«, hvraf kun Laevigatsprites spp. gpuntatsprites spp. frekmmer ved Kap Jungersen, dg kun i meget få eksemplarer. Desuden baseres NBM Znen på»presenee f Triquitrites spp., Lundbladispra gigantea., Latensina trileta, Angulisprites splendidus, Candidispra spp., Cheilednites spp. and Plymrphisprites spp. Distinet dp in frequeney f Denssprites spp.«, men ingen af disse slægter frekmmer ved Kap Jungersen. Den underliggende Angulisprites splendidus - Latensina tri/eta (ST)-Zne i Vesteupa krrelerer dårligt til mispreselskabet fra Kap Jungersen, idet bisaeeate striate pllen kun frekmmer spradisk, g islerede Vittatina spp. første gang ptræder i ST-Znen. De nederste prøver i pfilet ved Kap Jungersen indehlder et strt antal striate pllen, g slægten Vittatina er repræsenteret af t arter, sm frekmmer hyppigt g almindeligt. Krrelatin til Vittatina stabilis (VC)-Znen er baseret på følgende verensstemmelser:»predminanee l' mnsaeeate pllen (Ptnieisprites spp. and Flrinites spp.). Relative abundanee f Disaites nn striatiti... and Vittatina spp.... Cntinued eeurrenee but nly as rare examples f Laevigatsprites spp., Puntatsprites spp.... Very rare eeurrenees f Lyspra spp.... «. VC-Znen i Vesteupa er derudver defineret affølgende arter, sm ikke frekm- 'fhl11sen: Stratigrafisk krrelatin af øvre karbne 11

6 mer ved Kap Jungersen:»Relative abundane f Cheilednites spp.... Cntinuatin f Lundbladispra gigantea and Latensina tri/eta. Rare examples f Thymspra spp. Very rare urrenes f Triquitrites spp., Sp insprites spinsus and Candispra spp.«den øverste pduktive pve i pfilet ved Kap Jungersen kan repræsentere vergangen til Disaites striatiti (DS)-Znen baseret på følgende verensstemmelser:»predminane f representatives f Ptnieisprites spp. Stng representatin f Disaites striatiti. Cntinuatin fthe presene f representatives f Disaites nn striatiti and f Vittatina spp. Rare urrene f spres... «. Fig. 5 viser den markante stigning i det relative antal af striate pllen, g et fald i det relative antal aftrilete sprer til irka 10%. Den mest sandsynlige krrelatin af de tre pstillede misprezner fra Kap Jungersen i Tianural til den vesteupæiske mispreznering i Euramerika giver følgende resultat: Misprezne I g II fra Kap Jungersen er i størst verensstemmelse med den vesteupæiske NBM-Zne. Misprezne III fra Kap Jungersen er i størst verenstemmelse med den vesteupæiske VC-Zne, g repræsenterer sandsynligvis vergangen til DS-Znen. En isleret palynlgisk krrelatin til Vesteupa vil dermed give en sen Stephan g tidlig Autn alder, svarende til sen Gzel g tidlig Assel (Fig. 2). Sammenligning af mik flraen med mispreselskaber i Tianural Palynlgisk krrelatin inden fr Tianural er begrænset af t faktrer. Fr det første er størstedelen af flrapvinsen gegrafisk plaeret i Rusland g Kina, hvilket medfører både spglige g klassifikatinsmæssige frståelsespblemer. Fr det andet er kun få mispreselskaber fra Tianural beskrevet g ingen af disse er kvalitativt eller kvantitativt beskrevet i en sådan grad, at en tilfredsstillende sammenligning er mulig. Det betyder, at der ikke eksisterer en egentlig suessiv misprestratigrafi fr Tianural, men derimd kun stratigrafisk islerede mispreselskaber. En egentlig palynlgisk krrelatin er derfr svær at fretage. Derfr kan der kun fretages en verdnet sammenligning til de beskrevne mispreselskaber fra Tianural. Overdnet sammenligning af mikflraen fra Kap Jungrsen er fretaget til mispreselskaber beskrevet af Barrs (1972), Utting (1985, 1989), Bamber et al. (1989) g Zhu (1994) fra det nrdlige Canada g nrdvestlige Kina, sm alle er beliggende i Tianural (Fig. 3). Disse mispreselskaber er alle dateret til Bashkir g Msv på basis af fusulinider krreleret til den russiske fusulinidstratigrafi. Sammen med mispreselskabet fra Kap Jungersen udviser disse mispreselskaber fælles træk, sm er karakteristisk fjr Tianural, g adskiller dem fra samtidige misp- reselskaber i Euramerika. Disse karakteristika består i markant tilstedeværelse (>50%) af saate pllen, hvraf striate bisaate udgør en væsentlig andel samt frekmst allerede fra tidlig Msv af Vittatina, sm hurtigt diversifieres. Markant tilstedeværelse af saate pllen g Vittatina i Euramerika frekmmer først i seneste Karbn g Perm. Saate pllen g Vittatina er pdueret af niferer g nifer-lignende gymnspermer, sm antages assieret med g tilpasset aride klimaer. Denne tlkning er primært baseret på samtidig tilstedeværelse af evapritter samt xephytiske karakterer hs mak flraen (Meyen 1987; Zhu 1994). Xephyter er planter, der er tilpasset et tørt klima. Denne tilpasning er tlket ud fra frskellige karakterer sm freksempel vækstringe, hulrum der kan indehlde fugtig luft g læderagtige blade med tyk utile g epidelmis. Tidligt i sen Karbn (Bashkir g Msv) frekmmer mispreselskaber dmineret af saate pllen indehldende Vittatina i det palæsubtpiske mråde mkring 30 N palæbreddegrad (Zhu 1994). I dette mråde frekmmer i Bashkir g Msv en række evapritaflejringer, sm indierer et aridt klima. Det er derfr sandsynligt, at Vittatina- g saate pllenpduerende planter pstd i det aride palæsubtpiske mråde i Bashkir g Msv, mens Euramerika var præget af tpisk g fugtigt klima, der her resulterede i udbredte kulaflejringer. En gradvis udbredelse af det aride klima fra nrd md syd i seneste sen Karbn g Tidlig Perm kan dermed frklare den frsinkede ptræden af saate pllen g Vittatina i Euramerika. Denne tlkning understøttes gså sedimentært ved et markant fald i udbredelsen af kulaflejringer i Euramerika i denne peride (Phillips g Peppers 1984). Mikflraens flrapvinsielle tilhørsfrhld Den pentvise frdeling af seks verdnede mispregrupper p gennem pfilet ved Kap Jungersen er vist i figur 5. Der er markant frskel mellem den relative mængde af de seks verdnede mispregrupper i mik flraen fra Kap Jungersen g den relative mængde af de samme grupper i samtidige mikflraer i Euramerika (Eupa g USA). Den pentvise frekmst af mnlete g trilete sprer ved Kap Jungersen er markant mindre end i samtidige mikflraer fra Eupa (Clay tn et al. 1977; Owens et al. 1978) g USA (Eble 1994; Peppers 1996), hvr disse t grupper er altdminerende i Msv. Saate pllen, især mnsaate, plypliate g striate pllen, udgør en markant større andel af mik flraen ved Kap Jungersen end i samtidige mikflraer fra Eupa (Clay tn et al. 1977; Owens et al. 1978) g USA (Eble 1994; Peppers 1996). Det usædvanligt stre indhld af disse pllentyper pdueret af niferer g niferlignende gymnspermer i mikflraen ved Kap 12 Gelgisk Tidsskrift 1999 / 2

7 Fig. 6. Den pentvise frdeling af saate pllen p gennem pfilet ved Kap Jungersen g den stratigrafiske plaering af de indsamlede prøver. Prøver der ligger på y-aksen indehlder ingen misprer. I-III angiver den stratigrafiske plaering af de tre ufrmelle misprezner. : al :.;;: <II (5 = - E - D- u.. f-- "O f--- (I) "O (5 u.. > () : I--- <II al :s2 ::2!!! :. <II E u.. : (I) (I) Ol : ::l -, C = f O O % saate pllen Jungersen indierer et relativt aridt klima sammenlignet med Euramerika i samme peride. Det er samtidigt en dminans af disse pllentyper i Bashkir g Mseav, der er karakteristisk fr flrapvinsen Tianural (Zhu 1994). Der er derfr ingen tvivl m affiniteten afmikflraen fra Kap Jungersen til Tianural g ikke Euramerika. Tilstedeværelsen af 21 nye arter ved Kap Jungersen sm ikke frekmmer i Euramerika, der er en yderst vel undersøgt flrapvins, antyder samtidig at det østlige Nrdgrønland ikke tilhører Euramerika. Derimd er det vervejende sandsynligt, at disse 21 arter tilhører Tianural, sm endnu ikke er særlig vel undersøgt. Palæklimatiske vervej elser M ikflraens sammensætning antyder et vervejende tørt klima ved Kap Jungersen i Msv. Denne tlkning understøttes ved tilstedeværelsen af evapritter. Den pentvise frdeling af saate pllen i frhld til andre pllen g sprer p gennem pfilet er vist i figur 6. Det pentvise indhld af saate pllen varierer verdnet fra a. 50% i bunden af pfilet til ea. 75 %l i tppen af pfilet. Denne ændring er med vervejende sandsynlighed et udtryk fr ændringen i den terrestriske mak flra, da der ikke er sedimentiere indiier fr differentieret srtering af mikflraen i frm afneves-effekten (Traverse 1988) i frm a r mere distale aflejringer p gennem pfilet. Derfr anses det høje relative indhld af saeate pllen g den verdnede stigning på a. 25% sm værende klimatisk betinget. Sammenhængen mellem et mere tørt klima g en stigning i det relative indhld af saate pllen er både mik- g makflristisk påvist af Winstn (1983). Slægterne Ptnieisprites, Flrinites, Striatabieites g Pthaplxypinus, sm dminerer gruppen af saeeate pllen, er pdueret af nøgenfrøede eniferer g nifer-lignende gymnspermer, der er mere tørketlerante end msser g karspreplanter, sm pduerer mnlete g trilete sprer. Denne tlkning understøttes yderligere ved markant tilstedeværelse af Lyspra i bunden af pfilet, hvrefter slægten strt set er fraværende. Lyspra pdueres af ulve fødderne Lepidphlis g Lepiddendn, der i sen Karbn er dminerende i kul-lag g delmed indierer str humiditetsafhængighed (Curvisier g Phillips 1975; Winstn 1983; Phillips g Peppers 1984). Lepidphlis g Lepiddendn uddør på vergangen mellem Westphal g Stephan i Eupa g USA, sandsynligvis sm følge af vergangen til et mere tørt klima i disse mråder i Stephan (DiMihele 1981; Winstn 1983; Phillips g Peppers 1984). Det skarpe g markante fald i den relative mængde af Lyspra ved Kap Jungersen kan repræsentere en tidligere uddøen her af Lepidphlis g Lepiddendn, end det er tilfældet i Eupa g USA. Der kræves dg flere mispreundersøgelser i dette stratigrafiske interval i flrapvinsen Tianural fr at afgøre, m det er en reginal (Tianural) eller kun en lkal uddøen ved Kap Jungersen. Thmsen: Stratigrafisk krrelatin af øvre karbne 13

8 50 ILm 1 3 r J,' m Tavle l. Eksempler på misprer fra Kap Jungersen. Fig. l. Calamspra maxima Thmsen, Piaseki g Fig. 2. Ptnieisprites lants Insva, Kruzuziana g Shvartsmann Fig. 3. Calamspra minima Thmsen, Piaseki g Fig. 4. Ptnieisprites gelriaensis Bless, Lbziak g Streel Fig. 5. Anaplanisprites genlandia Thmsen, Piaseki g Fig. 6. Ptnieisprites nviclls Bharadwaj Fig. 7. Ptnieisprites kivei Thmsen, Piaseki g Fig. 8. Ptnieisprites ukuae Thmsen, Piaseki g Fig. 9. ApilIlatispris irregularis Smith g Butterwrth Fig. IO. Striatpdarpites veitucosus Klthina Fig. II. Ptnieisprites nalikateqae Thmsen, Piaseki g Fig. 12. Pthaplxypinlls pelfetlls Samilvih Gelgisk Tidsskrift 1999 / 2

9 f\m fim 50 j.l.m Tavle l\. Eksempler på misprer fra Kap Jungersen. Fig. I. Ptlzaplxypinlls sllhnensis Hart Fig. 2. Vittatina simplex Jansnius Fig. 3. Stl'iatabieites striatus Hati Fig. 4. Vitta tina harlequini Thmsen, Piaseeki g Fig. 5. Endulespra kunuki Thmsen, Piaseki g Fig. 6. Lyspra plisilla Shpf, Wilsn g Bentall Fig. 7. Umitisprites artius Thmsen, Piaseki g Fig. 8. 7(leniaesprites benlundi Thmsen, Piaseki g Fig. 9. UlI1itisprites hageni Thmsen, Piaseki g Fig. IO. Hndulespra iseraqi Thmsen, Piaseki g Fig. 1 I. Shpjipllenites ellipsides Ptnie g Kremp Fig. 12. COl1vllltispra papillsus Thmsen, Piaseki g Thmsen: Stratigrafisk knelatin af øvre karbne 15

10 Den pentvise frdeling af saate pllen varierer betydeligt, selv inden fr stratigrafisk krte intervaller (Fig. 6) g denne høj frekvente variatin kan skyldes glaigene klimavariatiner. Saate pllen pdueret af relativt tørketlerente niferer g nifer-lignende gymnspermer, bør frventes at vinde frem i relativt tørre perider på bekstning af sprepduerende msser g karspreplanter. På baggrund af sedimentlgien g mikflraen kan palæklimaet i mellem Msv ved Kap Jungersen sammenfattende tlkes sm værende vervejende tørt med krterevarende humide perider. Desuden er der mikflristiske indiier fr, at klimaet generelt bliver mere tørt p gennem det stratigrafiske interval. Knklusin De sedimentære aflejringer ved Kap Jungersen, Kap Jungersen g Fldedal Frmatiner, er på basis af fusulinider dateret til Kashirskien g Pdlskien i mellem Msv ved krrelatin til den russiske fusulinidstratigrafi. På baggrund af mispreselskabet, der er aflejret sammen med fusuliniderne, kan der pstilles tre uf Olme lle misprezner, I-III (fig. 4). Krrelatin af de tre misprezner til den Vesteupæiske mispreznering viser størst verensstemmelse med NBM- g Ve-Znerne. Det er muligt, at den yngste palynprøve fra Kap Jungersen repræsenterer vergangen til DS-Znen. Alderen af disse misprezner er sen Stephan g tidlig Autun svarende til sen Gzel g tidlig Assel i den russiske fu sulinidstratigrafi. Denne dateringsmæssige diskrepans på a. 17 milliner år skyldes sandsynligvis palæklimatiske frskelle mellem lkaliteten i det østlige Nrdgrønland g Eupa. Disse palæklimatiske frskelle kmmer til udtlyk i de sedimentære at1ejringsmiljøer, idet der ved Kap Jungersen frekmmer p til 30 meter tykke evapritat1ejringer, der antyder et tørt klima. Samtidig frekmmer der i Eupa ekstensive kulaflejringer, sm her vidner m et fugtigt klima. Disse palæklimatiske frskelle kmmer samtidig til udtryk i sammensætningen af mik flraerne de t steder. I Eupa er mikflraen dmineret af ti ilte g mnlete sprer pdueret af msser g karspreplanter tilpasset et fugtigt klima. Mikflraen fra Kap Jungersen er derimd dmineret af saate pllen pdueret af eniferer g nifer-lignende gymnspelmer, sm er tilpasset relativt tørt klima. En sammenligning af mikflraen fra Kap Jungersen med mikflraer i Tiamlral bekræfter eksistensen af Tianural sm en fjerde flrapvins i Bashkir g Msv. Tianural var i Bashkir g Msev paiægegrafisk sammenfaldende med det palæsubtpiske mråde mkring den 30. nrdlige breddegrad, der havde et relativt tørt klima. Euramerika var i samme peride plaeret i det palætpiske mråde g præget af et relativt fugtigt klima. Denne klimatiske fr- skel ligger med vervejende sandsynlighed til grund fr de markant frskellige mik flraer i de t mråder i Bashkir g Msev. En udbredelse af det tørre klima fra Tianural i nrd til Euramerika i syd i Kasimv, Gzel g Tidlig Perm er der både sedimentlgisk g mik flristisk evidens fr. I denne peride falder tilstedeværelsen af kulaflejringer i Euramerika markant g mikflraen dmineres gradvist af saeate pllen. Denne klimafrandring kan frklare den dateringsmæssige diskrepans på a. 17 milliner år. Artsliste ver bserverede misprearter fra Kap Jungersen Stratigrafisk signifikante arter er markeret med *. Alisprites pliatlis Jizba 1962 * Anaplanisprites genlandia Thmsen, Piaseeki g *Apiulatispris irregularis Smith g Butterwrth 1967 Calamspra breviradiata Ksanke 1950 * CaIa m spra ef. mirugsa Smith g Butterwrth 1967 *Calamspra minima Thmsen, Piaseki g *Calamspra maxima Thmsen, Piaseeki g Cnvlutispra papillsus emb. nv. em end. Thmsen, Piaseki g Disernisprites irregularis Neves 1958 * Endulespra avvangata Thmsen, Piaseeki g *Endulespra iseraqi Thmsen, Piaseeki g *Endulespra kunuki Thmsen et al. muans. *Endlllespra pigssiki Thmsen, Piaseeki g Endulespra sp. A Staplin 1960 *Flrinites antiquus Shpf, Wilsn g Bentall 1944 *Flrinites purnisus Shpf, Wilsn g Bentall 1944 Flrinites visendus Shpf, Wilsn g Bentall 1944 *Gutherlisprites apapaqi Thmsen, Piaseki g Knxisprites tatus Hffmeister, Staplin g Mally 1955 Laevigatsprites vulgaris Alpern g Dubinger 1973 *Leitriletes tagtai Thmsen, Piaseeki g Stemmerik manus. *Limitisprites artius Thmsen, Piaseeki g Limitisprites hageni Thmsen, Piaseeki g Stemmerik manus. 16 Gelgisk Tidsskrift 1999 /2

11 Limitisprites mnstruusus Hart 1965 Lyspra ntuina Smers 1972 *Lyspra pusilla Smers 1972 *Ptnieisprites larus Insva, Kruziana g Shvartsmann 1976 Ptnieisprites gelriaensis Bless, Lbziak g Streel 1977 Ptnieisprites kivei Thmsen, Piaseki g Stemmerik manus. *Ptnieisprites nelikateqae Thmsen, Piaseki g * Ptnieisprites nvius Bharadwaj 1954 Ptnieisprites ukuae Thmsen, Piaseki g *Pthaplxypinus perjetus Samilvih 1953 *Pthaplxypinus suhnensis Hart 1964 Puntatisprites glaber Playfrd 1962 * Puntatisprites puntatus Ibrahim 1933 Puntatsprites natatqi Thmsen, Piaseki g Puntatsprites f. pllntatus Alpem g Dubinger 1973 Shpjipllenites ellipsides Ptnie g Kremp 1954 *Striatabieites striatus Hart 1964 Striatpdmpites verrucoslls Klthina 1980 Strimnsaites lngitudinus Thmsen, Piaseki g Strimnsaites transverslis Thmsen, Piaseki g Sulatisprites nvus Thmsen, Piaseki g Stemmerik manus. *Taeniaesprites erihseni Thmsen, Piaseki g Taeniae,sprites benlundi Thmsen, Piaseki g * Vi ttatina harlequini Thmsen, Piaseki g Stemmerik manus. Vittatina simplex Jansnius 1962 Tak Stefan Piaseki g Lars Stemmerik (GEUS) takkes fr inspirerende samtaler g knstruktiv kritik i frbindelse med udarbejdelsen af denne artikel. Publieret med tilladelse fra Danmarks g Grønlands Gelgiske Undersøgelse. Referener Alpern, B. & Dubinger, : Les mispres mnletes du I'alz'ique. Cmmissin Intematinale de Mi!lre du Palezique 6, Bamber, E.W., Hendersn, e.m., Jerzykiewiz, l, Mamet, B.L. & Utting, : A summary f Carbnifeus and Permian bistratigraphy, n them Yukn Terretry and nrthwest Distrit fmaekenzie. Gelgial Survey f Canada Current Researh Paper 89-1 G, 13-2l. Barrs, M.S. 1972: A pblem in Pennsylvanian - Permian pa1yn10gy fyukn Terretry. Gesiene and Man 4, Bharadwaj, D.C Einige neue Sprengattungen des Sam karbns. Neues jahrbuh fur gelgie und paliintlgie, Bless, M.lM., Lbziak, S. & Streel, M. 1977: An Upper Westphalian C "hinterland" miflra fm the Haaksbergen-I Brehle (Netherlands). Mededelingen Rijks Gelgishe Dienst Nieuwe Serie 28, Clay tn, G., Cquel, R., Dubinger, J., Gueinn, K.l, Lbziak, S., Owens, B. & Stree1, M. 1977: Carbnifeus mispres f Westem Eupe: Illustratin and znatin. Mededlingen Rijks Ge10gisehe Dienst 29, Cleal, e.j. & Thmas, B.A. 1991: Carbnifeus and Permian palaegegraphy. In Cleal, C,J. (ed.). Plant fssils in gelgial investigatin, the Pa1aezi, l. Curvisier, J.M. & Phillips, T.L. 1975: Crrelatin f spres fm Pennsylvanian al-ball frutuatins with dispersed spres. Mipalentlgy 21, Dawes, P.R. & Sper, N.J. 1973: Pre-Quatemary histry fnrth Greenland. In Pither, M.G. (ed.). Arti ge10- gy. Amerian Assiatin fpetleum Ge10gists Memir 19, DiMihele, W.A. 1981: Arbresent lypds f Pennsylvanian age als: Lepiddendn, with a desriptin f a new speies. Palaentgraphia 175B, Dunbar, e.o., Telsen, J., Rss, e., Rss, J.P. & Nrdfrd, B. 1962: Faunas and rrealtin f the Late Palaezi ks fnrtheast Greenland. Meddelelser m Grønland 167(4), Eble, e.f. 1994: Palynstratigraphy f seleted Middle Pennsylvanian al beds in the Appalahian Basin. In: Rie, e.l. (ed.). Elements f Pennsylvanian stratigraphy, Central Appalahian Basin. Gelgial Siety f Ameria Speial Paper 294, Harland, WB., Armstng, R.L., Cx,A.Y., Ln'aine, E.C., Smith, A.G. & Smith, D.G. 1990: A gelgi time sale. 263 pp. Cambridge: Cambridge Univers it y Press. Hart, G.F. 1964: A review f the lassifiatin and distributin f the Permian mispre: Disaate Striatiti. Cngres Intematinal de Stratigraphie et de Gelgie du Carbnifere 5, Hart, G.F. 1965: The systematis and distributin f Permian mispres. 252 pp. Jhannesburg: Witswatersrand Univers it y Press. Hffmeister, WS., Staplin, F.L. & Mally, R.E. 1955: Mississippian plant spres fm the Hardinsburg Frmatin f Illinis and Kentuky. Jumal f Palentlgy 29, Håkanssn, E. 1979: Carbnifeus t Tertiary develpment fthe Wandel Sea Basin, eastem Nrth Greenland. Grønlands Gelgiske Undersøgelse Rapprt 88, Håkanssn, E. & Stemmerik, L: Wandel Sea Basin A new synthesis f the Late Palezi t Tertiary aumulatin in Nrth Greenland. Gelgy 17, Ibrahim, A.C. 1933: Sprenfrmen des Aegirhrisnts des Ruhr-Reviers. Disseliatin zur Erlangung der Wiirde eines Dktr-Ingenieurs der Tehnishen Hhshule zu Berlin, Insva, K.I., Kruziana, A.K. & Shvartsmann, E.G. 1976: Thmsen : Stratigrafisk krrelatin af øvre karbne 17

12 Atlas f mi spres and pllen f the upper Carbnifeus and Lwer Permian f the Dnetz River Basin. 316 pp. Ukrainian SSR Ministry fgelgy, Artem Gelgial Explratin Trust. Jansnius, J. 1962: Palynlgy f Pe1mian and Triassi sediments, Peae River Area, Western Canada. Palaentgraphia l 10B, Jizba, M.M.K. 1962: Late Palezi bisaate pllen fm the United States midntinent area. Jurnal f Palentlgy 36, Klthina, A.N. 1980: Stratigraphy, fusulinids, and mispres f the arbini perid f the urals. Aademy f sienes f the USSR. Sientifi enter f the urals, Ksanke, R.M. 1950: Pennsylvanian spres fillinis and their use in rrelatin. Illinis state gelgial survey, Bulletin 74, Meyen, S.V 1987: Fundamentals fpalaebtany. 523 pp. Lndn: Chapman and Hall, Ltd. Neves, R. 1958: Upper Carbnifeus plant spre as semblages fm the Gastrieras slibrenatum hrizn, n011h Staffrdshire. Gelgial Magazine 95, Nilssn, L 1994: Upper Palaezi fusulinid assemblages, Wandel Sea Basin, NOl1h Greenland. Grønlands Gelgiske Undersøgelse Rapprt 161, Owens, B., Lbziak, S. & Teteriuk, VK. 1978: Palynlgi al subdivisin f the Dinantian t Westphalian depsits fn11hwest Eupe and the Dnetz Basin fthe USSR. Palynlgy 2, Peppers, R.A. 1996: Palynlgial rrelatin f majr Pennsylvanian (Middle and Upper Carbnifeus) hnstratigraphi bundaries in the Illinis and ther al basins. Gelgial Siety f Ameria Memir 188, l Ill. Phillips, T.L. & Peppers, R.A. 1984: Changing patterns f Pennsylvanian al-swamp vegetatin and impliatins f lirnati nti n al urrene. Internatinal J urnal f Cal Gelgy 3, Playfrd, G. 1962: Lwer Carbnifeus miflras f Spitsbergen. Palaentlgy 5, part I g 2, Ptni6, R. & Kremp, G. 1954: Die Gattungen der paliizishen Sprae und ihre Stratigraphie. Gelgishes Jahrbuh 69, Samilvih, S.R. 1953: Pllen and spres fm the Permian depsits f the Cherdyn' and Aktyubinsk Areas, Cis-Urals. Oversat i: Oklahma Gelgial Survey Cirular 56, (1961). Shpf, J.M., Wilsn, L.R. & Bentall, R. 1944: An anntated synpsis f Palaezi fssil spres and the definitin f generi gups. Illinis State Gelgial Survy Reprt f Investigatin 91, Stese, CR. & MKen'w, W. S. 1990: Revised wrld maps and intdutin. In MKerw, W.S. & Stese, C.R. (eds), Palaezi palaegegraphy and bigegraphy. Gelgial Siety f Lndn Memir 12, Smith, A.H.V & Butterwrth, M.A. 1967: Mispres in th eal seams f the Carbnifeus f Great Britain. Speeial Papers in Palaentlgy 1, Smrs, y. 1972: Revisin du genre Lyspra Sehpf, Wilsn et Bentall. Cmmissin Internatinale de Minr du Palezique 5, Staplin, F.L. 1960: Upper Mississippian plant spres fm the Glata Frmatin, Alberta, Canada. Palaentgraphia 107B, Stmt11rik, L. 1989: Crinid-bryzan reefmunds, Up- per Carbnifeus, Amdrup Land, eastern Nrth Greenland. In Geldsetzer, H.H.l et al. (eds). Reefs, Canada and adjaent areas. Canadian Seiety fpetleum Gelgy Memir 13, Stemmerik, L. 1994: Sequenee stratigraphy f a mixed arbnate, siliilasti and evaprite suesin, Upper Carbnifeus, Nrth Greenland. Abstrat, Liverpl sequene stratigraphy nferene, Stemmerik, L. 1996: High frequeny sequene stratigraphy f a siliilasti influeneed arbnate platfrm, lwer Msvian, Amdrup Land, Nrth Greenland. In Hwell, la. g Aitken, lf. (eds). High reslutin sequene stratigraphy: Innvatin and appliatins. Gelgial Siet y f Lndn Speial Paper 104, Stemmerik, L & Håkanssn, E. 1989: Stratigraphy and depsitinal histry f the Upper Palaezi and Triassi sediments in the Wandel Sea Basin, entral and eastern Nrth Greenland. Grønlands Gelgiske Undersøgelse Rapprt 143, Stemmerik, L. & Håkanssn, E. 1991: Carbnifeus and Permian histry fthe Wandel Sea Basin, Nrth Greenland. Gelgial Survey f Greenland Bulletin 160, Stemmerik, L. & Elvebakk, G. 1994: A newly disvered mid-carbnifeus -?early Permian reef mplex in the Wandel Sea Basin, eastern Nrth Greenland. Grønlands Gelgiske Undersøgelse Rapprt 161, Surlyk, F. 1991: Tetnstratigraphy f Nrth Greenland. Gelgial Survey f Greenland Bulletin 160, Thmsen, C. 1998: Øvre karbne (Msv) misprer fra Kap Jungersen, Amdrup Land, det østlige Nrdgrønland - beskrivelse g stratigrafisk krrelatin. 187 pp. Upublieret speiale, Københavns Universitet, Thmsen,., Piaseki, S. & Stemmerik, L. (Manus): Upper Carbnifeus (Msvian) mispres fm the Wandel Sea Basin, eastern N011h Greenland - desriptin, stratigraphi rre1atin and palaelimati impliatins. Traverse, A. 1988: Palepalynlgy. 473 pp. Unwin Hyman Ltd., Bstn. Utting, l 1985: Palynmrphs fm the type setin fthe Ott Fjrd Frmatin (Upper Carbnifeus) n Ellesmere Iland, Queen Elisabeth Ilands, Canada. Bulletin f Canadian Petlum Gelgy 33, Utting, J. 1989: Preliminary palynlgial znatin f surfae and subsurfae setins f Carbnifeus, Pe1mian and lwest Triassi ks, Sverdrup Basin, Canadian Arti Arhipelarg. Gelgial Survey f Canada Current Researh Paper 89-1 G, Utting, J. & Piaseki, S. 1995: Palynlgy f the Permian f nthern ntinents: A review. In Shlle et al. (eds). The Permian fnrthern Pangea 1, Winstn, R.B. 1983: A Late Pennsylvanian upland flra in Kansas: systematis and envinmental impliatins. Review f Palaebtany and Palynlgy 40, Zhu, Y.X. 1994: Earliest pllen-dminated mi flras fm the early Late Carbnifeus fthe Tian shan Muntains, NW China: their signifiane fr thr rigin f nifers and palaephytgegraphy. Review fpalaebtany and Palynlgy 81, Gelgisk Tidsskrift 1999 / 2