Fase III studie om hypofraktioneret stråleterapi til patienter med prostatacancer i intermediær risikogruppe Hypo-RT-PC

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fase III studie om hypofraktioneret stråleterapi til patienter med prostatacancer i intermediær risikogruppe Hypo-RT-PC"

Transkript

1 Fase III studie om hypofraktioneret stråleterapi til patienter med prostatacancer i intermediær risikogruppe Hypo-RT-PC Version 4.0 (engelsk version10. jan 2009; dansk oversættelse 20. oktober 2009) Studiekoordinatorer Professor Lars Franzen, Onkologisk Afdeling, Sundsvall Hospital, SE Sundsvall, Sverige Professor Anders Widmark, Onkologisk Afdeling, Umeå Universitetshospital, SE Umeå, Sverige fax:

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Signatures coordinating investigators Synopsis Rationale Formålet med studiet Design Inklusionskriterier Baggrund Rationale Studiets opbygning Studiedesign Formålet med studiet Primære endepunkt Studiepopulation Patientantal Undersøgelse før inklusion i studiet Inklusionskriterier Eksklusionskriterier Strålebehandling Lejring og fiksation af patienten Terapiskanning Targetvolumen og risikoorganer (OAR) Targetvolumina Risikoorganer (OAR) Strukturnavne i behandlingsplanlægningssystemet (TPS) Behandlingsteknik Behandlingsplanlægning Fotonenergi Fotonkalibrering Dosisspecifikation Fraktionering Dosisvolumen constraints Kvalitetssikring Formål Elementer af metoden for QA-proceduren Kliniske og laboratoriemæssige undersøgelser af effekt, tolerabilitet og sikkerhed follow-up Klinisk follow-up (se separat flow-skema) Patient quality-of-life spørgeskema Procedurer forud for inklusion Information til patienten Patient log Ved behandlingsstart Vækstfaktorer og proteinbestemmelse som en korrelation til tumorbyrden Behandling ved progression Patienten ønsker at trække sig ud af studiet Flow charts...15 Hypo-RT-PC 1

3 10. Effekt evaluering Respons PSA respons Progression Mistanke om progression Progression PSA-progression Bivirkninger Adverse events (AE) Serious adverse events Definition af endepunkter Død Behandling af data og statistisk bearbejdning CRF Livskvalitet Monitorering Databehandling Antal patienter og styrkeberegning Bestemmelse af patientantal Løbende safety-analyse Statistisk analyse Randomisering Stratificering Etiske overvejelser Finansiering Ejerskab og publikation af forsøget resultater Ejerskab af data Publikation Reference liste Signature...23 Appendix I...24 TNM-CLASSIFICATION...24 Appendix II...25 WHO GRAD definition...25 Appendix III...26 PATIENTS MED MULIGHED FOR INKLUSION I HYPO-STUDY...26 Appendix IV...27 Guldmarkører...27 Appendix V...28 Instruktion for rapportering af radioterapi QA-data i HYPO-RT-prostata studiet..28 Hypo-RT-PC 2

4 1. Signatures coordinating investigators Study: Phase III study of HYPO-fractionated Radiotherapy (HYPO-RT) of Intermediate risk Localised Prostate cancer Prof Anders Widmark MD PhD Department of Oncology Umeå University Hospital SE Umeå Phone: Date: Signature: Prof. Lars Franzén MD PhD Department of Oncology Sundsvall Hospital SE SUNDSVALL, Sweden Phone: Date: Signature: 3

5 2. Synopsis Hypo-RT-PC 2.1 Rationale Tidligere studier har vist at alfa/beta for prostatacancer er lav (1,5-3,0 Gy), hvilket antyder at HYPO-fraktioneret radioterapi (RT) sammenlignet med konventionel fraktioneret RT. Denne hypotese testes i HYPO-RT-studiet. 2.2 Formålet med studiet Primære: At demonstrere en 10% forøgelse (70% til 80%) freedom from failure (PSA eller klinisk) i HYPO-RT-arm 5 år efter behandling. Hertil kræves 296 patienter i hver randomiseringsarm (80% styrke p=0,05 i 2-sidet test). Sekundære: PSA respons rate, tid til symptomer relateret til lokal progression, tid til symptomer relateret til metastatisk progression, cancerspecifik overlevelse, total overlevelse, livskvalitet og safety. 2.3 Design Studiet er et åbent randomiseret multicenter fase III studie. Patienter med intermediær risikogruppe prostatacancer indgår i studiet. Man vil sammenligne konventionel fraktioneret strålebehandling med 2 Gy x 39 til en totaldosis på 78,0 Gy versus HYPO-arm med 6,1 Gy x 7 til en totaldosis på 42,7 Gy. Alle fraktioner gives med 3 D-CRT eller IMRT ved hjælp af billedvejledning baseret på implanterede guldmarkører. For deltaljeret information og definition af volumer og doser, se afsnit 7. Den biologiske analyse er baseret på en beregning der skulle give den samme rektale toxicitet i begge randomiseringsarme under en formodning om at alfa/beta=3 Gy for rektum. En uafhængig komité vil foretage en safety-analyse af PSA respons og rektal toxicitet 1 og 2 år efter de første 100 patienter er behandlet. Absolut forskel i PSA respons skulle ikke blive større end 20%. Sen rektal toxicitet, evalueret ved den procentvise andel af patienter med rektalblødning er estimeret til at være 13% i den konventionelle arm og må ikke være mere end 25% i HYPO-armen. Patienterne vil ikke modtage behandling med hormoner. R Konventionel RT: 2 Gy x 39 = 78 Gy HYPO-RT: 6,1 Gy x 7 = 42,7 Gy 2.4 Inklusionskriterier Mænd med lokaliseret intermediær risiko prostatacancer, T1c-T3a, PSA 20, med 1-2 af disse risikofaktorer: T3a eller Gleason 7 eller PSA > 10, N0/pN0, M0, alder 75 år. Bedømt af den behandlende læge, skal den forventede levetid minimum være 10 år (kræftsygdommen ikke omfattet af beregningen) på tidspunktet for randomisering. Performance status (WHO) skal være 0-2. Patienter vil stratificeret sv.t. behandlingscenter, T-stadie, Gleason og PSA. 4

6 3. Baggrund I midten af 90-erne viste flere studier at en dosiseskalation af den eksterne strålebehandling kunne forlænge tid til PSA recidiv (ref. 1-3). Hanks foretog en sammenlignende analyse med 357 patienter der fik højdosis strålebehandling med 76 Gy med 300 matchede patienter som fik konventionel bestråling med 71 Gy. Undersøgelsen viste en 15% forbedring (fra 56% til 71%) i sygdomskontrol 5 år efter behandling. Denne forbedrede lokalkontrol transformeredes til en reduktion i metastasefri-, cancerspecifik, og total overlevelse, sidstnævnte på 9%. Der foreligger nu resultater fra 6 randomiserede studier der sammenligner lav dosis (64-70 Gy) med høj dosis (74-80 Gy). I et studie fra M.D. Andersson publiceret af Pollack (ref. 5-6) er PSA recidivfri overlevelsen 5 år efter behandlingen forbedret med 25% fra 45% til 70% i intermediær risiko gruppen (PSA > 10). Man fandt en forbedring af den metastasefri overlevelse på 10%. En nylig opdatering af databasen fra Cleveland Clinic blev publiceret af Potters (ref. 7). Den viste dosiseskalation helt op til 80 Gy var lige så effektiv som operation. Unøjagtigheder pga. lejring af patienten og indre bevægelse af prostata inde i bækkenet er væsentlige problemer ved bestemmelse af margener omkring target i den eksterne strålebehandling af prostatacancer. Hvis man vælger små margener med konventionel bestråling er der høj risiko for at man ikke dækker prostata med den planlagte stråledosis (ref. 8-9). For at sikre tilstrækkelig sikker dækning af hele prostata er det nødvendigt at tilføje margener som medfører en vis bestråling af rektum og blæren. Risiko for stråleskade på disse organer sætter begrænsninger for muligheden for at øge stråledosis til prostata yderligere. Selv med den mest optimale patientfiksering og med IMRT-teknik er der fortsat en risiko for at prostata bevæger sig uafhængigt af patientens omkringliggende anatomi. Ved at bestemme prostatas lokalisation umiddelbart før behandlingen og justere patientens og prostatas lokalisation er det muligt at begrænse margen til prostata væsentligt. Det giver mulighed for at øge stråledosis til prostata uden at få en tilsvarende forøget risiko for komplikationer på rektum og blære. Der er udviklet forskellige teknikker til at forbedre præcisionen og bestemmelse af prostatas lokalisation. BeamCath-teknikken har været brugt siden 1997 i Skandinavien til at visualisere positionen af prostata før og under dosiseskaleret strålebehandling (ref. 15). Patientrapporterede bivirkninger 3 og 5 år efter dosiseskaleret stråleterapi med brug af BeamCath-teknikken har vist at toxiciteten ikke blev øget af den øgede stråledosis. Det synes derfor sikkert at udføre en dosiseskaleret strålebehandling for prostatacancer (ref. 16, 17). I randomiseret studie fra M.D. Andersson Hospital er der en fordobling af den rektale toxicitet i den dosiseskalerede arm, hvor man brugte en shrinking field og boost-teknik uden brug af guldmarkører til positionering af prostata (ref. 18). Guldmarkører er nu testet på skandinaviske centre Radiobiologiske forudsætninger for hypofraktioneret RT af prostatacancer. I studier af Brenner et al (ref. 19) antyder man at en lav α/β for prostatacancer baseret på PSA-data for patienter behandlet med forskellige former for stråletereapi. Disse data er støttet af in vitro data. Fowler, Chappell og Ritter (ref. 20) opdaterede disse resultater i 2001 med flere patienter, og denne analyse bekræfter en lav α/β på omkring 1,5 for prostatacancer. Brenner et al. (2002) (ref. 21) har også publiceret resultater fra en enkelt institution med patienter behandlet med ekstern strålebehandling og dosiseskaleret HDR-brachyterapi med 2 fraktioner (8,25 Gy til 10,5 Gy) og 3 fraktioner (5,5 Gy til 6,5 Gy). Denne analyse bekræfter også en lav α/β Hypo-RT-PC 5

7 på 2,1 Gy. Mohan et al. har også rapporteret tidligere data, hvor han sammenligner en kortvarig IMRT med 2,5 Gy/fraktion til en samlet dosis på 70 Gy med 2,0 Gy til 78 Gy (ref. 22). De viser en sammenlignelig biokemisk recidivfrihed og lav rektal skadevirkning der er til fordel for den hypofraktionerede strålebehandling. Fowler et al. har også diskuteret om den lave α/β for rektum kunne være lidt højere end 3 Gy (ref. 23). Hvis α/β for prostatacancer er mindre end den er for det sent reagerende væv som f.eks. rektum, så vil hypofraktioneret strålebehandling kunne gives med få store fraktioner i doser som ekvivalerer til senskade på rektum og samtidig forbedre tumorkontrol. I et arbejde med titlen What hypofractionated protocol should be tested for prostate cancer? har Fowler et al. beregnet, at et hypofraktioneret regime medfører positiv terapeutisk vækst såvel som en økonomisk og en logistisk fordel for det hypofraktionerede regime (ref. 23). Der synes at være en lav risiko for øget rektal og blæreskade, så længe den samlede behandlingsvarighed er på mindst 5 uger og så længe mindst 5-10 fraktioner bliver brugt. Efter Dahsu et al. (2007) (ref. 24) er α/β for prostata så lav, at man sikkert kan bruge den i klinisk hypofraktionerede forsøg. Det aktuelle studie er designet til at have ens forventet sen rektal skade i de to behandlingsarme med hhv. konventionel RT (2 Gy x 39 = 78,0 Gy) og hypofraktioneret RT (6,1 Gy x 7 = 42,7 Gy). 4. Rationale Tidligere publikationer tyder på at α/β for prostatacancer er lav (1,5-3 Gy), hvilket antyder at hypofraktioneret strålebehandling kan være en fordel med en forbedring af den terapeutiske ratio og en afkortning af behandlingsvarigheden. Hypotesen testes i et randomiseret studie som sammenligner konventionel RT med hypofraktioneret RT. 5. Studiets opbygning 5.1. Studiedesign Studiet er et åbent randomiseret multicenter fase III studie. Den radiobiologiske analyse er baseret på ensartet forventet rektal toxicitet i begge behandlingsarme beregnet med en α/β på 3 for rektum. Formålet er dels at vise at α/β er <3Gy for prostatacancer, dels at vise at hypofraktioneret RT kan forbedre effekten på strålebehandling uden at øge toxiciteten. En uafhængig sikkerhedskomité vil udføre en sammenlignende sikkerhedsanalyse under studiet. Hypo-RT-PC R Konventionel RT: 2 Gy x 39 = 78 Gy HYPO-RT: 6,1 Gy x 7 = 42,7 Gy 5.2. Formålet med studiet Primære endepunkt PSA- og klinisk relaps. 6

8 Det er studiets formål at demonstrere en 10% points forbedret sygdomsfri overlevelse (70-80%; PSA-relaps eller klinisk relaps) i hypo-rt-armen 5 år efter endt strålebehandling. Dertil kræves 296 patienter i hver arm (80% power, P=0,05, 2-sidet test) Sekundære endepunkt PSA-response rate Tid til symptomer relateret til lokal progression Tid til symptomer relateret til metastatisk progression Cancerspecifik overlevelse Samlet (total) overlevelse Livskvalitet og toxicitet med speciel fokus på seksuel funktion, vandladning og gastrointestinal morbiditet 6. Studiepopulation 6.1. Patientantal Den statistiske kalkulation viser at 296 patienter er nødvendig i hver arm, for at vise en 10% forbedrelse i sygdomsfri overlevelse Undersøgelse før inklusion i studiet Klinisk undersøgelse med anamnese og klinisk undersøgelse. Følgende blodprøver skal tages: hæmoglobin, creatinin, PSA, optionelle blodprøver til senere analyse (se 8.3.4). T-stadium: Dette skal bestemmes ved rektal palpation efter TNM-klassifikation UICC 2002 (se Appendix 1). Biopsi: Prostatacancer skal være histologisk påvist. M-stadium: Knoglescintigrafi skal være uden metastaser. Konventionel knogleskanning og røntgenundersøgelser må max. være 2 måneder gamle. Patienter som har gode prognostiske parametre, og derfor anses for at være uden lymfeknudemetastaser, behøver ikke at få foretaget knoglescintigrafi. N-stadium: stadieprocedurer: Patient med T1c T2, PSA 20 µ/l, Gleason 6, anses for at være lymfeknudnegative. De behøver ikke at få foretaget lymfeknudestaging operation eller knoglescintigrafi Patienter med T1c T2, PSA 10 µg/l, Gleason 7, anses for at være lymfeknude-negative og behøver ikke at få foretaget lymfeknudestaging operation eller knoglescintigrafi. Hos alle andre patienter anbefales det at man foretager en lymfeknudestaging operation iht. praksis på det pågældende behandlingscenter. Den kan foretages laparoskopisk eller åben og skal inkludere lymfeknuder i opturatoriusregionen. Stagingoperation kan udføres på alle patienter, hvis det er rutine i det pågældende center. Hvor der ikke foretages lymfeknudestaging operation er moderne imagingteknik nødvendig, mindst i form af CT. 7

9 6.3. Inklusionskriterier 1) Mænd < 75 år som har mere end 10 års forventet levetid (uafhængig af canceren) og på tidspunktet for randomisering har en performance status som er WHO 0-2 (appendix II). 2) Patienten har histologisk verificeret prostatacancer 3) Patienten har intermediær risiko prostatacancer med klinisk kategori T1c T3a med 1 eller 2 af de følgende risikofaktorer: T3a eller Gleason 7 eller PSA > 10 (appendix III) ifølge TNM-klassifikation UICC 2002 (appendix I) 4) PSA 20 µg/l 5) Patienten må ikke have tegn til metastaser iht. ovennævnte. 6) Patienter skal være uden tegn til lymfeknudemetastaser iht. ovennævnte stagingprocedure 7) Patienten skal være velegnet til stråleterapi 8) Patienten skal have afgivet skriftlig og mundtlig samtykke Eksklusionskriterier 1) Patienter som tidligere har fået nogen form for behandling for prostatacancer. 2) Patienter som ikke er i stand til at samarbejde tilstrækkeligt, eller patienter som lider af en sygdom som kan få betydning for den planlagte behandling (eks. cholitis eller proctitis eller mb. Crohn). 3) Patienter med tidligere malign sygdom. Undtagelsen herfra er basalcellekarcinom i huden eller en progressionsfri overlevelse på mindst 10 år efter en anden cancerform. 4) Tidligere hormonbehandling (kastration eller antiandrogen). 5) Enhver tilstand som forhindrer implantation af markører i prostata (f.eks. analfissur eller fistel) 7. Strålebehandling 7.1. Lejring og fiksation af patienten. Patienten kan blive behandlet enten i rygleje eller i bugleje. Lejringen skal være den samme under planlægning, simulering og behandling. Patienten skal lejres og immobiliseres i henhold til standard retningslinier for hvert af de deltagende centre. Typen af fiksationsudstyr/teknik skal rapporteres i RTQArapport (se nedenfor) Terapiskanning CT-skanning skal udføres med patienten i behandlingspositionen på en flad lejetop og med patienten i fiksationsudstyret. CT-skanning skal udføres med en snittykkelse på max. 3 mm. Hos patienter med kraftig udfyldning af rektum pga. fæces eller luft skal en ny CT-skanning udføres før dosisplanlægning Targetvolumen og risikoorganer (OAR) Definitionen af targetvolumener følger rekommendationer i ICRU-rapport 50 og i den supplerende ICRU-rapport 62 for foton-bestråling (ref ). Indtegning af volumina skal baseres på CT-skanning og med fordel suppleret med MR-skanning. 8

10 Targetvolumina Gross tumour volume (GTV) Det er almindeligvis ikke muligt at definere GTV. Clinical target volume (CTV) CTV er prostata indtegnet på CT-skanning (MR-vejledning anbefales). Vesiculae seminalis er ikke en del af CTV. Planning target volume (PTV) PTV inkluderer prostata (CTV) med en margin på 7 mm i alle retninger sv.t. unøjagtighed i indtegning, intern bevægelse og opsætningsusikkerhed. OBS! Hvis der bruges automatisk ekspension af volumina fra CTV til PTV skal man sikre at margin er mindst 7 mm i kraniokaudal (CC) retning (det kan være nødvendigt at fastsætte CC-margin højere i TPS for at sikre at man reelt opnår 7 mm i den retning) Risikoorganer (OAR) Rektum og analkanal Rektumvolumen skal indtegnes som den ydre kontur af rektum, dvs. inkluderende rektumvæggen. Konturen indtegnes om muligt fra et niveau 5 cm kranielt fra prostatas center ned til anus kaudale afgrænsing. Analkanalen skal indtegnes som et separat volumen fra samme nedre afgrænsning og vil i kraniokaudal retning være 4 cm. Urinblære Volumen af blæren indtegnes på hvert CT-snit som den ydre kontur af blæren, dvs. inklusiv blærevæggen. Caput femori Caput femori aftegnes uden margin. Bulbus penis (valgfri) Bulbus penis indtegnes på CT-snit (MR-vejledning anbefales) Strukturnavne i behandlingsplanlægningssystemet (TPS) For at undgå forveksling skal disse navne anføres: CTV, PTV, Rectum, Anal canal, Bladder, Penile bulb, FH sin, FH dx. 7.4 Behandlingsteknik Strålebehandlingen skal gives med ekstern foton-bestråling med 3D-konventionel teknik eller med IMRT-teknik. Det er op til det enkelte center at bestemme den optimale teknik (antal felter, feltvinkler, vægtning af felter og feltform m.v.). 9

11 Den samme teknik skal bruges i behandling af patienter i begge arme indenfor hvert center. Positionen af prostata skal verificeres før hver enkelt fraktion med elektronisk kv eller MV imaging eller røntgenvolumetrisk billedvejledning (cone beam CT) med hjælp af markører (se appendix IV). Behandlingen skal starte hurtigst muligt efter verifikation/korrektion af isocentre. Monitorunit (dosis) som bruges til verifikation af positionen skal inkorporeres og kompenseres hvis MV portal imaging benyttes. Hvert center skal behandle mindst 2 patienter med deres specifikke markører og billedvejledningsteknik før de kan deltage i studiet Behandlingsplanlægning CT-baseret 3D-behandlingsplanlægning er nødvendig. Korrektion for heterogenitet skal udføres. Den maksimum tilladte voxelstørrelse for dosisberegningsgrid er 3 mm i transversalplanet. En tilsvarende CT-snittykkelse anbefales Fotonenergi 3D-CRT skal leveres med minimum fotonenergi på 10 MV. Hvis der benyttes IMRT, skal energien være 6 MV eller højere Fotonkalibrering Det anbefales at det deltagende center deltager i en ekstern dosimetrisk audit mhp. at sikre den absolutte dosimetri i acceleratorer der benyttes til behandling af patienter i studiet Dosisspecifikation Dosisspecifikation og afrapportering Den specificerede dosis, fx 78 Gy i den konventionelle arm og 42,7 Gy i den hypofraktionerede arm skal være = mean dosis i PTV (D mean, PTV ). Alle relative dosisværdier i procentangivelse skal angives i forhold til mean, PTV dosis. Dosis rapporteres som specificeret nedenfor i QA-sektion (se appendix 5) Fraktionering Den konventionelle arm Radioterapi gives dagligt (5 dage/uge) med 39 fraktioner á 2 Gy pr. fraktion, dvs. i alt 78,0 Gy. Den totale varighed af strålebehandlingen er dage, max. tilladt varighed er 65 dage. Hypofraktioneret arm Radioterapi gives på arbejdsdage med 7 fraktioner á 6,1 Gy, dvs. en totaldosis på 42,7 Gy. Den totale behandlingsvarighed er Gy. Behandlingen gives på hver 2. arbejdsdag, og behandlingsvarigheden inkluderer altid 2 weekender Dosisvolumen constraints Dosisvolumen constrants til targetvolumina og OAR er anført i tabellen nedenfor 10

12 Dosisvolumen constraints Kvalitetssikring En arbejdsgruppe vil stå for indhentning af behandlings- og verifikationsdata for at sikre at den fysiske kvalitet af behandlingen lever op til studieprotokollen. Radioterapirelateret behandlingsinformation og anden relevant dokumentation for hver enkelt patient skal sendes til QA-gruppen ved afslutning af strålebehandlingen. Kvalitetsaudit kan udføres af QA-gruppen under udførelse af studiet Formål Formål med QA-protokollen er at sikre en ensartethed af alle radioterapidata for hver enkelt patient mhp. at svare på spørgsmålene i studiet. Specifikt betyder dette at: At etablere en ensartet instruktion for elementer i radioterapien At evaluere kompliance for alle patienter mhp. radioterapiparametre At tillade en korrekt evaluering af endepunkter i studiet Elementer af metoden for QA-proceduren QA-proceduren har 2 andele: Dummy-run Individuel patientevaluering 11

13 Dummy-run procedure En dummy-run vil blive udført før studiestart. Dummy-run proceduren består af 2 separate dele: 1. Indtegning af strukturer (target og OAR) 2. Behandlingsplanlægning af prædefinerede targetvolumina Den første del af dedikeret til definition af volumina. CT-snit af prostata vil blive sendt ud til de enkelte studier fra RTQA-sekretariatet. Targetvolumina (CTV og PTV) og UAR (rektum, analkanal, blære, bulbus penis og caput femori) skal indtegnes på transversale CT-snit i henhold til studieprotokollen. CT-billeder og strukturer skal sendes tilbage til RTQA-sekretariatet mhp. evaluering. Den næste del er dedikeret til behandlingsplanlægning. Hver institution skal lave en behandlingsplan for begge arme af studiet. CT-billeder, strukturer, plan og dosisdata sammen med dosisvolumenhistogrammer (DVH) for alle strukturer skal sendes tilbage til RTQA-sekretariatet mhp. evarluering. Dummy-run skal udføres og evalueres af RTQA-team før centret kan starte med at inkludere patienter i studiet. En detaljeret praktisk information for dummy-run proceduren vil blive sendt ud separat til hvert enkelt deltagende center. Individuel patientevalueringstjek af stråleterapien En endelig behandlingsevaluering af enkelte patienter skal udføres efter afslutning af patientens behandling. Tilsvarende data skal sendes for patienter i begge arme. De følgende parametre skal tjekkes og evalueres af RTQA-sekretariatet: Patientimmobilisering CT-skanning (antal snit og snittykkelse) Targetvolumina (CTV og PTV) og OAR (rektum, analkanal, blære, bulbus penis og caput femori) 3D-dosisplanlægning (feltarrangement, feltform og fotonenergi osv.) Specificeret dosis Fraktionering og tidslig interval mellem fraktioner Samlet behandlingsvarighed Dosisvolumenhistogrammer (DVH) En detaljeret beskrivelse af hvilke og hvordan data til QA skal præsenteres og sendes er anført i appendix V. Resultatet af review af hver enkelt patient vil blive sendt tilbage til den deltagende institution indenfor en måned efter patientens data er modtaget i RTQA-sekretariatet 8. Kliniske og laboratoriemæssige undersøgelser af effekt, tolerabilitet og sikkerhed follow-up 8.1. Klinisk follow-up (se separat flow-skema). Patienten skal ses af læge (urolog eller onkolog) mhp. klinisk evaluering hver 3. måned (+/- 14 dage), fortrinsvis af en onkolog i det første år, og hver 6. måned (+/- 28 dage) og derefter indtil metastaser er verificeret eller maksimalt i 15 år. Herefter skal patienten alene følges mhp. registrering af død. Lokal modifikation af follow-up kan accepteres. Ved hvert follow-up besøg skal PSA, hgb., crea., anamnese og kliniske fund registreres. Alkalisk fosfatase (ALP) vil blive målt ved hvert besøg fra 2. år og fremad. Yderligere undersøgelser skal udføres hvis indiceret af medicinske årsager Hypo-RT-PC 12

14 eller hvis der er tegn til progression (smerter, stigende PSA, forhøjet ALP osv.). Enhver ændring i behandling af prostatacanceren skal registreres. Cystoskopi eller anden kirurgisk intervention som foretages pga. en formodet progression eller en bivirkning til strålebehandling skal rapporteres i CRF. CRF skal godkendes af den ansvarlige investigator på hvert center. Det betyder at den ansvarlige investigator skal sikre indsamling af kildedata fra klinikken (urologisk/kirurgisk), hvor patienten bliver set. For hvert enkelt patient vil et specifikt follow-up skema blive sendt ud efter randomisering. Patienten skal ses hver 3. måned det første år og hver 6. måned indtil metastatisk progression eller død eller indtil 15 år efter behandling. CRF på de første 200 patienter i studiet skal sendes til APlus-Science, Umeå, indenfor 1 måned efter hvert follow-up besøg Patient quality-of-life spørgeskema QOL-skemaer vil regelmæssigt blive sendt til patienterne (med undtagelse af 1. gang og ved afslutning af strålebehandlingen). Han skal så sende skemaet tilbage til sekretariatet i en frankeret, adresseret kuvert. Spørgeskemaet skal udfyldes ved indgang i studiet (ved start af radioterapi), ved afsluttet strålebehandling (i den sidste uge afleveres til onkologen). Yderligere QOL follow-up er kalkuleret fra dato for start af RT og QOL-skemaet skal udfyldes ved 3 og 6 måneder, 1, 2, 4, 6, 8, 10 og 15 år. Hypo-RT-PC 8.3. Procedurer forud for inklusion Information til patienten Patienten informeres om forsøget af behandlende læge på det tidspunkt, hvor diagnosen lokaliseret prostatakræft er stillet. Det anbefales overfor patienten, at denne medbringer pårørende eller anden bisidder til informationen, og gentagelse af informationen tilbydes. Patienten får såvel mundtlig som skriftlig information om studiet, om behandlingerne i de to mulige behandlinger og om principper i randomisering i forsøget. Patienten skal også informeres om at deltagelse i studiet er frivillig, og at han med regelmæssige mellemrum vil modtage QOL-skemaer, og at han kan trække sig ud af studiet til enhver tid. Der skal gives information om registrering af data som led i studiet og om blodprøve til biologisk studie (Vækstfaktorer og proteinbestemmelser, se afsnit 8.3.4). Hver enkelt patient skal give sin underskrift på patientinformation før indgang i studiet (Appendix VII). Patienten har altid minimum 24 timers betænkningstid om at indgå i forsøget. Der udleveres altid navn og telefonnummer på kontaktperson som kan kontaktes mhp. uddybende spørgsmål vedrørende protokollen Patient log. Hvert center skal have en log over patienter som screenes til dette studie og som ikke inkluderes på trods af at de opfylder inklusionskriterierne Ved behandlingsstart Når patienten har accepteret at deltage i studiet, vil han få udleveret det første QOLskema. Lægens evaluering af seksualfunktionen, vandladnings- og tarmfunktion registreres i CRF forud for start af behandlingen. 13

15 Vækstfaktorer og proteinbestemmelse som en korrelation til tumorbyrden (Dette er en optionel undersøgelse, som ikke kræves som led i protokollen) Separat glas (10 ml) med EDTA-plasma (lilla) og heparin-plasma (grøn) og serum indhentes fra hver patient før start af behandlingen og 1 og 4 år for proteinbestemmelse (proteommix), basal FGF, VEGF og EGF og andre mulige prædiktive faktorer for respons og effekt. Materialet fryses ned of transporteres i frosset tilstand til Umeå, hvor undersøgelse af ovennævnte vækstfaktorer og proteiner foregår. Overskydende biologisk materiale destrueres Behandling ved progression Ensartede behandlingsrutiner skal bruges til patienter der progredierer efter behandling i begge de to behandlingsarme. Biokemisk progression Der anbefales ingen ændring i behandling. Hvis hormonterapi opstartes, så anbefales det at man afventer at PSA stiger til over 10. Knogleskanning skal altid udføres før opstart af hormonbehandling. Hormonbehandling bør ikke startes før PSA progression er verificeret. Efter biokemisk progression er behandlingen optionel, men patienten skal fortsat følges iht. protokollen (hver 6. måned). Lokal progression Behandlingen er optionel. Efter lokal progression skal patienten fortsat følges iht. Protokollen (hver 6. måned). Metastatisk progression Efter metastatisk progression bør alle patienter behandles med medicinsk eller kirurgisk kastration. De skal herefter alene følges mhp. død og dødsårsag Patienten ønsker at trække sig ud af studiet Patienten kan til enhver tid trække sig ud af studiet. Dato og årsag til at patienten trækker sig ud skal rapporteres i CRF. Hvis patienten tabes af follow-up skal dato og årsag for dette rapporteres i CRF. Dette betyder ikke at patienten udgår af studiet. Alle patienter der randomiseres skal følges indtil endepunktet er nået, uanset han modtager anden behandling. Analyser af studiet vil følge intension-to-treat princippet. 14

16 9. Flow charts 10. Effekt evaluering Respons PSA respons PSA-respons er defineret som PSA<1,0 µg/l Progression Tid til progression af den maligne sygdom regnes fra start af behandlingen til den dag hvor progressionen først mistænkes. Denne mistanke skal verificeres af yderligere forværring af efterfølgende målinger eller ved undersøgelser som verificerer progressionen. Kun i ganske specielle situationer, hvor der fremkommer meget klar forværring, kan progressionen erklæres ud fra én evaluering, og i så fald kan en ny behandling starte med det samme. 15

17 Mistanke om progression 1. Progression af PSA 2. Stigende se-creatinin. 3. Forværring af vandladningsgener eller urinretention 4. Stigende ALP (alkalisk fosfatase) 5. Cancerrelateret fald i hgb. 6. Lymfødem. 7. Hydronefrose Progression Progression er almindeligvis bestemt, når tidligere mistænkt symptom eller klinisk tegn forværres og dermed konfirmerer progression. Det foretrækkes at progression verificeres af flere symptomer eller af objektive undersøgelsesmetoder. Hvis der er nogen form for mistanke om at symptomerne kan skyldes andre årsager, anbefales det at man afventer mindst 1 måned før man erklærer progressionen og anfører det i CRF og opstarter en terapi PSA-progression PSA-progression defineres efter ASTRO/Phoenix definitionen som en stigning på PSA på +2,0 ng/ml over nadir (på 3 efter hinanden følgende målinger med mindst 1 måned mellem hver). Bouncing PSA anses ikke som udtryk for progression. CRF udfyldes ved progression. Lokal progression Lokal progression defineres som tumor-induceret ændring i vandladning (hyppighed, urging eller obstruktion) af en størrelsesorden som gør en behandlingsændring nødvendig (TUR-P eller kastration). Hvis TUR-P foretages pga. en striktur som ikke skyldes tumorobstruktion, skal obstruktionen angives som en bivirkning til strålebehandlingen i CRF. CRF skal udfyldes ved lokal progression. Metastatisk progression Metastatisk progression evalueres ved retrospektiv metode. Dette betyder at cancerrelaterede smerter eller andre symptomer på metastaser skal verificeres med røntgen, knoglescintigrafi, CT-skanning, MR-skanning eller UL-skanning. Hvis det er nødvendigt for verifikation af metastaser, så anbefales det at der tages en biopsi. Progressionen kan verificeres øjeblikkeligt - hvis det er nødvendigt at bruge opioid-analgeticum for cancerrelaterede smerter. - hvis der er hot-spots på knoglescintigrafi eller synlige metastaser på røntgenundersøgelser Bivirkninger Bivirkningerne skal rapporteres iht. de nationale retningslinier og skal anføres i CRF. Symptomer relateret til tumorprogression anses ikke for at være bivirkninger Adverse events (AE) Bivirkninger som er relateret til behandlingen under studiet skal rapporteres i CRF. Graderingen foretages iht. RTHG/EORTC. For AE (undtagen blære- og tynd- 16

18 /tyktarm) benyttes common terminology criteria for adverse events (CTC-AE) version Serious adverse events Alvorlige bivirkninger som under studiet skal rapporteres til A+-Science, Umeå. Indlæggelse pga. en alvorlig bivirkning relateret til behandlingen skal rapporteres indenfor 10 dage til A+-Science, Umeå, på fax Symptomer og død som anses relateret til progression af kræft anses ikke for at være en bivirkning. Alvorlige bivirkninger er dem som er livstruende eller kan give alvorlige, vedvarende skadevirkning eller dysfunktion i en grad som gør hospitalsbehandling nødvendig. Gradering af toxicitet foretages i henhold til RTOG/EORTC. For bivirkninger (undtagen blære samt tynd- og tyktarm) benyttes common terminology criteria for adverse events (CTC-AE) version Definition af endepunkter 1. PSA-progression iht. ASTRO-definitionen eller klinisk progression. 2. Biokemisk sygdomsfri overlevelse, PSA-progression. Er ikke sket i henhold til ASTRO-definitionen. 3. Klinisk sygdomsfri overlevelse defineres som tiden uden symptomer på lokal progression eller metastaser. 4. Cancerspecifik overlevelser for prostatakræft som defineret nedenfor. 5. Livskvalitet 2 og 4 år efter behandlingen, specielt seksualfunktion, vandladningsog tarmrelaterede effekter Død CRF skal udfyldes. Død skal klassificeres efter 1. Død af prostatacancer. 2. Død af andre sygdomme, hvor prostatacancer er en væsentlig medvirkende årsag. Dette betyder at mindst tegn på progression, dissemineret sygdom eller betydelig anæmi er tilstede. 3. Død som alene skyldes anden sygdom. Sygdommen som er årsag til død skal defineres. 4. Død af ukendt årsag. 12. Behandling af data og statistisk bearbejdning. Forsøget vil i Danmark via fællesanmeldelse i Regionerne blive anmeldt til Datatilsynet, og lov om behandling af personlige oplysninger vil blive overholdt CRF For hvert besøg skal CRF udfyldes. Investigator på det lokale center er ansvarlig for at indhente kildedata, hvis patientens kontrol foregår i en anden klinik Livskvalitet Prostate cancer symptom scale (PCSS) vil blive brugt til livskvalitetsundersøgelsen. Patienterne vil regelmæssigt (med undtagelse af 1. og 2. gang) modtage 17

19 livskvalitetsskema med posten. Han skal returnere livskvalitetsskemaet i en frankeret og adresseret kuvert. Skemaet sendes til det nationale datacenter Monitorering Monitoreringsfunktionen indenfor studiet vil foregå ved et Clinical Research Organisation (CRO) (A+Science, Umeå) eller af en lokal monitor. Monitorerne vil arbejde i henhold til CRO s monitorerings SOP. Monitorerne vil etablere og vedligeholde kontakten mellem studiekoordinatorerne og investigatorer. Monitoreringsbesøg vil blive foretaget på hvert enkelt center med en hyppighed sv.t. inklusion af patienter, men gennemsnitligt 2 x pr. år Databehandling Afdeling for Onkologi, Umeå Universitetshospital vil varetage randomisering og datasekretariat (appendix VIII). De signerede, originale CRF skal faxes til A+Science, Umeå (fax ) indenfor en måned. Originalen skal beholdes indtil monitorering er gennemført. CRF vil blive udfyldt manuelt Antal patienter og styrkeberegning Bestemmelse af patientantal En forventet sandsynlighed for recidivfrihed (PSA- eller klinisk) for patienter som modtager konventionel fraktionering af den samme population som inkluderes i studiet anses for at være 70% 5 år efter behandling, og efter hypotesen forventes sandsynligheden for recidivfrihed i patienter som randomiseres i den HYPOfraktionerede RT-arm at være 80% 5 år efter behandling. Ved brug af log-rank-tests vil behov for antal udfald med signifikansniveau på 0,05 og en styrke på 80% til testning af forbedret recidivfrihed blive beregnet til 148. Med en forventet rekrutteringshastighed på 20 patienter pr. måned og en follow-up periode på 3 år efter den sidst randomiserede patient, er det nødvendigt med 296 patienter i hver randomiseringsarm. Der forventes en samlet rekruttering over 4 år og en samlet varighed af forsøget (rekruttering og follow-up) på 7 år Løbende safety-analyse Safety-analysen er planlagt til udførelse efter de første 100 patienter er fulgt i 12 måneder (estimeret til at foregå 40 måneder efter start af behandling af den første patient). Formålet med denne interimanalyse er at gennemføre en safety-analyse med hensyn til PSA-respons og akutte/sene rektale bivirkninger. Indtil data er tilstede for de første 100 patienter er det tilladt at rekruttere 300 patienter til studiet. Analysen skal gentages efter 200 og 300 patienter som er fulgt i 12 måneder. PSA-respons efter 1 og 2 år vil blive defineret som fraktionen af patienter med PSA < 1,0 µg/liter efter 1 og < 2,0µg/liter efter 2 år. Der bør ikke være mere end 20% forskel i de to arme Rektal toxicitet vil blive evalueret ved at antallet af rektalblødninger i den konventionelle arm er max. 13% og i hypoarmen er max. 25%. Erektiv dysfunktion, inkontinens og vandladning vil blive evalueret efter 1 og 2 år 18

20 12.7 Statistisk analyse Studiet vil blive evalueret i henhold til intention to treat-metoden. Disse patienter vil blive evalueret i behandlingsgruppe (patienter som findes at have fejldiagnosticeret cancer eller som allerede har fået behandling for en anden malign sygdom) vil blive ekskluderet ved den endelige evaluering. Årsagsspecifik- og sygdomsfri overlevelse vil blive analyseret med stratificeret Cox proportional hazards model. I analyse af årsagsspecifik overlevelse vil udfald blive defineret som død pga. prostatacancer, hvorimod sygdomsfri overlevelse, lokal progression, metastatisk progression og prostatacancer-død blive anset for udfald Randomisering Patienter som kan indgå i projektet vil blive randomiseret til én af de to behandlinger. Når den ansvarlige læge har modtaget underskrevet, informeret samtykke fra patienten og fundet patienten egnet til studiet, skal lægen ringe til randomiseringscentret i Umeå ( ), hvor randomiseringen vil blive foretaget. Spørgsmål vil blive stillet ud fra en tjekliste for at verificere at patienten er egnet. Herpå skal patientens initialer og fødselsdag (i nogle tilfælde navn og adresse) blive noteret på centret, og patienten vil få tildelt det næstfølgende kodenummer iht. stratificeringskategori. Den tildelte behandling til den pågældende patient vil blive meddelt lægen, og herefter kan patienten ikke blive ekskluderet fra evaluering i studiet. En skriftlig bekræftelse af randomiseringen vil blive sendt til investigator sammen med det anbefalede follow-up program for patienten, som skal opbevares sammen med CRF. Proceduren kan også foregå på hjemmesiden https://studies.oc.umu.se/hypo/ eller med fax ( ) Stratificering Center T-stadie T1c-T3a (T1c-T2;T3a) Gleason score Gl 2-6; Gl7; Gl8-10 PSA 10; > Adgang til kildedata/dokumenter Investigatoren må sikre adækvat og præcis registrering for at muliggøre gennemførelse af studiet således at fuld dokumentation af studiedata kan verificeres. Disse dokumenter skal klassificeres ind i separate kategorier (1) investigators file (2) patienternes kliniske kildedata. Investigator må sikre at disse to kategorier af kildedata arkiveres i mindst 10 år efter afslutning eller afbrydelse af studiet. Investigator skal på anmodning fremvise studiedokumenter og journaler til monitor. Hvis der opstår specielle problemer og situationer, hvor der kræves statslige audits/inspektioner vil det også være nødvendigt at kunne få adgang til det komplette studiemateriale, under forudsætning af at patienten er beskyttet af tavshedspligt. 14. Etiske overvejelser Studiet bliver udført i henhold til de etiske rekommendationer i Helsinkideklarationen II. 19

Proceduren kræver et tæt samarbejde mellem urologer, onkologer og radiofysikere.

Proceduren kræver et tæt samarbejde mellem urologer, onkologer og radiofysikere. BRACHYTERAPI (INTERN STRÅLEBEHANDLING) Høj- og lavdosishastighed brachyterapi Transperineal UL-vejledt brachyterapi (BT) anvendes internationalt i stigende omfang, og i USA udføres der mellem 30.000 og

Læs mere

Registreringsvejledning - Onkologi

Registreringsvejledning - Onkologi Den Uroonkologiske Fællesdatabase Prostatacancer Registreringsvejledning - Onkologi Inklusionskriterier Alle patienter som har fået indsat primær prostatacancer skal indberettes til Dansk Prostata Cancer

Læs mere

Predictors of chemotherapy induced toxicity in 421 patients with metastatic castration resistant prostate cancer results from a single institution

Predictors of chemotherapy induced toxicity in 421 patients with metastatic castration resistant prostate cancer results from a single institution Predictors of chemotherapy induced toxicity in 421 patients with metastatic castration resistant prostate cancer results from a single institution Per Kongsted 1, Inge Marie Svane 1, Henriette Lindberg

Læs mere

Juni 2006 / 6. Numre. Skrevet af Morten Høyer. Onkologisk behandling af prostatakræft

Juni 2006 / 6. Numre. Skrevet af Morten Høyer. Onkologisk behandling af prostatakræft Numre numre Juni 2006 / 6 Skrevet af Morten Høyer Onkologisk behandling af prostatakræft Forbedret stråleteknik har medført, at flere patienter med prostatakræft kan have gavn af strålebehandling med enten

Læs mere

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER DCCG S NTIONLE RETNINGSLINIER FOR DIGNOSTIK OG BEHNDLING F KOLOREKTL CNCER Rekommandationer Patienter med resektabel rectumcancer bør tilbydes præoperativ kemostråleterapi o Hvis tumor er lokaliseret i

Læs mere

Registreringsvejledning - Urologi

Registreringsvejledning - Urologi Den Uroonkologiske Fællesdatabase Prostatacancer Registreringsvejledning - Urologi Inklusionskriterier Alle patienter som har fået indsat primær prostatacancer skal indberettes til Dansk Prostata Cancer

Læs mere

Kurativt intenderet strålebehandling

Kurativt intenderet strålebehandling Kurativt intenderet strålebehandling Ekstern strålebehandling Indledning Strålebehandling har i to randomiserede kliniske forsøg vist effekt ved lokaliseret/lokal avanceret cancer prostatae uden kendt

Læs mere

Genanalyse af metastaserende prostatakræft

Genanalyse af metastaserende prostatakræft Genanalyse af metastaserende prostatakræft Molekylærbiologisk karakterisering af human prostatacancer og effekt af antiandrogen behandling med anvendelse af oligonukleotid microarray analyse. Vejledning

Læs mere

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI Kompetencemål STUEGANG 1. Danne sig overblik over stuegangen og prioritere opgaverne i samarbejde med stuegangsteamet (forstuegang) 3. Lave

Læs mere

DUCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF PROSTATACANCER 6.3. KURATIV INTENDERET STRÅLEBEHANDLING Forfattere: PM, HL og LB

DUCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF PROSTATACANCER 6.3. KURATIV INTENDERET STRÅLEBEHANDLING Forfattere: PM, HL og LB DUCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF PROSTATACANCER 6.3. KURATIV INTENDERET STRÅLEBEHANDLING Forfattere: PM, HL og LB Forfattere: PM, HL og LB Forfattere: PM, HL og LB 1. Primær

Læs mere

Om GCP. Birgitte Vilsbøll Hansen GCP-koordinator Leder af GCP-enheden i København

Om GCP. Birgitte Vilsbøll Hansen GCP-koordinator Leder af GCP-enheden i København Om GCP Birgitte Vilsbøll Hansen GCP-koordinator Leder af GCP-enheden i København Hvad står GCP for? GCP = Good Clinical Practice (Good Clinical Trial Practice) Lidt historie... 1964 World Medical Association

Læs mere

3. Radioterapi ved lokal avanceret prostatacancer: T3-(4) N0, M0

3. Radioterapi ved lokal avanceret prostatacancer: T3-(4) N0, M0 DUCG S NATIONALE RETNINGSLINJER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF PROSTATACANCER 6.3. KURATIV STRÅLEBEHANDLING Forfattere: PM, HL og LB Revideret: September 2016 Næste revision: 2017 1. Primær ekstern strålebehandling

Læs mere

Deltagerinformation. Dansk udgave. DBCG s radioterapiudvalg/ version 10.3.2009

Deltagerinformation. Dansk udgave. DBCG s radioterapiudvalg/ version 10.3.2009 Deltagerinformation Et videnskabeligt forsøg til sammenligning af delbrystbestråling og helbryst-bestråling efter brystbevarende operation for tidlig brystkræft Protokoltitel: Delbrystbestråling versus

Læs mere

RETNINGSLINIER FOR STRÅLEBEHANDLING AF HOVED-HALS CANCER (CAVUM ORIS, PHARYNX, LARYNX)

RETNINGSLINIER FOR STRÅLEBEHANDLING AF HOVED-HALS CANCER (CAVUM ORIS, PHARYNX, LARYNX) version 2.0 1. januar 2002 The Danish Head and Neck Cancer Study Group DAHANCA 2002 RETNINGSLINIER FOR STRÅLEBEHANDLING AF HOVED-HALS CANCER (CAVUM ORIS, PHARYNX, LARYNX) Udfærdiget til brug i forbindelse

Læs mere

Kurativt intenderet strålebehandling

Kurativt intenderet strålebehandling Kurativt intenderet strålebehandling Ekstern strålebehandling Indlednig Strålebehandling har i to randomiserede studier vist effekt ved lokaliseret/lokal avanceret cancer prostatae med PSA < 70 ng/ml (1,

Læs mere

CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser

CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser Jolanta Hansen, Ph.d. Hospitalsfysiker Afdeling for Medicinsk Fysik Århus Universitetshospital, Danmark e-mail: jolahans@rm.dk At analysere

Læs mere

REGIONERNES FÆLLES TJEKLISTE

REGIONERNES FÆLLES TJEKLISTE REGIONERNES FÆLLES TJEKLISTE A. DOKUMENTER DER SKAL INDSENDES. Bemærk at alt materiale skal indsendes elektronisk. Hvert dokument skal indsendes som en selvstændig PDF-fil. Dokumenterne skal være påført

Læs mere

Onkologisk behandling af prostatakræft

Onkologisk behandling af prostatakræft Morten Høyer STRÅLEBEHANDLING 673 Onkologisk behandling af prostatakræft Forbedret stråleteknik har medført, at flere patienter med prostatakræft kan have gavn af strålebehandling med enten kurativt eller

Læs mere

Protokol. Daglig tilpasset strålebehandling af blærekræft: Et fase II forsøg. Version 9 28. januar 2014. Version 9: 28.

Protokol. Daglig tilpasset strålebehandling af blærekræft: Et fase II forsøg. Version 9 28. januar 2014. Version 9: 28. Protokol Daglig tilpasset strålebehandling af blærekræft: Et fase II forsøg Version 9 28. januar 2014 Version 9: 28. januar 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Forsøgscenter 3 2 Mål 4 3 Baggrund 4 4 Formål 4

Læs mere

Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekode i MiniPas

Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekode i MiniPas Side 1 Vejledning til Canceranmeldelse via MiniPas Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekode i MiniPas Med skæringsdato 1. januar 2004 er blanketbåren anmeldelse af kræft til Cancerregisteret

Læs mere

Department of Oncology Dedicated Magnetic Resonance Imaging in radiation therapy at Herlev Hospital

Department of Oncology Dedicated Magnetic Resonance Imaging in radiation therapy at Herlev Hospital Department of Oncology Dedicated Magnetic Resonance Imaging in radiation therapy at Herlev Hospital Faisal Mahmood MR och Strålterapi, Varberg 12. november 2013 Overview MRI projects in radiation therapy

Læs mere

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv Mette Nørgaard, Klininisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Email: mn@dce.au.dk DUCGdata DUCGdata DaProCa data DaRenCa

Læs mere

Brachyterapi som behandling ved lokaliseret prostatakræft

Brachyterapi som behandling ved lokaliseret prostatakræft Af overlæge Nis Nørgaard, Urologisk afdeling, Herlev Hospital. Brachyterapi kaldes også for indre strålebehandling og tilbydes kun til patienter, hvor kræften er lokaliseret til selve prostata og altså

Læs mere

Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 6. oktober 2014 1. Krav til udstyr 1.1 Det blev undersøgt om behandlingsstedet var i besiddelse af det nødvendige apparatur,

Læs mere

Deltagerinformation. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft

Deltagerinformation. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft Deltagerinformation Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft Protokoltitel: Hypofraktioneret versus normofraktioneret helbrystbestråling

Læs mere

REGIONERNES FÆLLES TJEKLISTE

REGIONERNES FÆLLES TJEKLISTE REGIONERNES FÆLLES TJEKLISTE A. DOKUMENTER DER SKAL INDSENDES. Bemærk at alt materiale skal indsendes elektronisk. Hvert dokument skal indsendes som en selvstændig PDF-fil. Dokumenterne skal være påført

Læs mere

Eksperimentelle undersøgelser. Svend Juul Forår 2003

Eksperimentelle undersøgelser. Svend Juul Forår 2003 Eksperimentelle undersøgelser Svend Juul Forår 2003 1 Observationelle studier: $ Studier af forekomst (incidens, prævalens) $ Studier af sammenhænge eller kontraster "i naturen" Eksperiment, forsøg: $

Læs mere

Hjernetumordagen, 23. april 2013

Hjernetumordagen, 23. april 2013 Hjernetumordagen, 23. april 2013 Hans Skovgaard Poulsen, Overlæge, dr.med Finsencenter, København www.radiationbiology.dk Behandlingsmål Forlænge liv Forbedre livskvalitet Gliomer Primær Behandling Lav-grads

Læs mere

Komorbiditet og hoved-hals cancer

Komorbiditet og hoved-hals cancer Kræft og komorbidtet alle skal have del i de gode resultater Komorbiditet og hoved-hals cancer Charlotte Rotbøl Bøje Afdelingen for Eksperimentel Klinisk Onkologi Århus Universitetshospital Hoved-hals

Læs mere

Med oplæg fra KREVI/DSI og Sundhedsstyrelsens Enhed for Sundhedsøkonomi blev metode, proces og resultater i de to rapporter præsenteret.

Med oplæg fra KREVI/DSI og Sundhedsstyrelsens Enhed for Sundhedsøkonomi blev metode, proces og resultater i de to rapporter præsenteret. SAMMENFATNING AF MØDE I TASK FORCE VEDR. STRÅLEBEHANDLING DEN 20. JUNI 2007 1. Orientering om Økonomiaftalens indhold I økonomiaftalen, indgået mellem regeringen og Danske Regioner, indgår et afsnit om

Læs mere

Behandlingsvejledning for medicinsk behandling af metastatisk kastrationsresistent prostatacancer, mcrpc

Behandlingsvejledning for medicinsk behandling af metastatisk kastrationsresistent prostatacancer, mcrpc Behandlingsvejledning for medicinsk behandling af metastatisk kastrationsresistent prostatacancer, mcrpc Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper,

Læs mere

PROPEL A+B. Pelvin lymfeknudebestråling med samtidigt boost til prostata for prostatakræftpatienter i høj-risikogruppe: Et fase I/II studium

PROPEL A+B. Pelvin lymfeknudebestråling med samtidigt boost til prostata for prostatakræftpatienter i høj-risikogruppe: Et fase I/II studium Daproca PROPEL A+B Pelvin lymfeknudebestråling med samtidigt boost til prostata for prostatakræftpatienter i høj-risikogruppe: Et fase I/II studium CIRRO IP080210 Sagsnr.: XX Videnskabsetisk Komite Protokolorganisation

Læs mere

SENOMAC-studiet. Overlevelse og aksilrecidiv efter sentinel node-positiv brystkræft uden aksilrømning

SENOMAC-studiet. Overlevelse og aksilrecidiv efter sentinel node-positiv brystkræft uden aksilrømning SENOMAC-studiet Overlevelse og aksilrecidiv efter sentinel node-positiv brystkræft uden aksilrømning Et randomiseret studie af patienter med sentinel node makrometastaser Tove Filtenborg Tvedskov SENOMAC

Læs mere

PROPEL A+B. Pelvin lymfeknudebestråling med samtidigt boost til prostata for prostatakræftpatienter i høj-risikogruppe: Et fase I/II studium

PROPEL A+B. Pelvin lymfeknudebestråling med samtidigt boost til prostata for prostatakræftpatienter i høj-risikogruppe: Et fase I/II studium Daproca PROPEL A+B Pelvin lymfeknudebestråling med samtidigt boost til prostata for prostatakræftpatienter i høj-risikogruppe: CIRRO IP080210 version 4 070211 Sagsnr.: 20100203 Videnskabsetisk Komite Protokolorganisation

Læs mere

GEMCITABIN (GEMZAR) TIL PATIENTER MED BUGSPYTKIRTELKRÆFT EFTER RADIKAL OPERATION

GEMCITABIN (GEMZAR) TIL PATIENTER MED BUGSPYTKIRTELKRÆFT EFTER RADIKAL OPERATION GEMCITABIN (GEMZAR) TIL PATIENTER MED BUGSPYTKIRTELKRÆFT EFTER RADIKAL OPERATION Der er ikke udført en fuld MTV på dette lægemiddel af følgende årsager den aktuelle patientgruppe er lille (

Læs mere

9. Dokumentation for den forsøgsansvarliges uddannelse (f.eks. autorisationsid).

9. Dokumentation for den forsøgsansvarliges uddannelse (f.eks. autorisationsid). Mødedato: REGIONERNES FÆLLES TJEKLISTE (vs-09_06-13) A. DOKUMENTER DER SKAL INDSENDES. Bemærk at alt materiale skal indsendes elektronisk. Hvert dokument skal indsendes som en selvstændig PDF-fil. Dokumenterne

Læs mere

RETNINGSLINIER FOR CT-BASERET POSTOPERATIV STRÅLEBEHANDLING AF BRYSTKRÆFT

RETNINGSLINIER FOR CT-BASERET POSTOPERATIV STRÅLEBEHANDLING AF BRYSTKRÆFT version 1.8 25. februar 2003 The Danish Breast Cancer Cooperative Group DBCG RETNINGSLINIER FOR CT-BASERET POSTOPERATIV STRÅLEBEHANDLING AF BRYSTKRÆFT Targetdefinitioner Dosering Normalvævstolerance Rapportering

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 4 Bilag 4 Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Befolkningstype Intervention Resultat Kommentarer kvalitet Escalante et Gong, Shun et 2014 RCT, crossover 2014 Metaanalys e + 42 kvinder med

Læs mere

Henvisning af patienter til protonbestråling i udlandet

Henvisning af patienter til protonbestråling i udlandet Henvisning af patienter til protonbestråling i udlandet Udvalg nedsat af Dansk Selskab for Klinisk Onkologi (DSKO) Henvisning af patienter til protonbestråling i udlandet Medlemmer af udvalget Olfred Hansen

Læs mere

INDIVIDUALISERET BEHANDLING ETABLERING OG KARAKTERISERING AF PRIMÆRE LUNGECANCER CELLELINJER

INDIVIDUALISERET BEHANDLING ETABLERING OG KARAKTERISERING AF PRIMÆRE LUNGECANCER CELLELINJER Protokolresume - LUCELLI INDIVIDUALISERET BEHANDLING ETABLERING OG KARAKTERISERING AF PRIMÆRE LUNGECANCER CELLELINJER 6. oktober 2014 Version 1 Forfattere og afdelinger: Birgitte Brinkmann Olsen, Nuklearmedicinsk

Læs mere

Nyrecancer & kryoablation

Nyrecancer & kryoablation Nyrecancer & kryoablation - den tiltagende T1a udfordring Tommy Kjærgaard Nielsen, 1.reservelæge, ph.d. stud. Urinvejskirurgisk afdeling Aarhus Universitetshospital, Skejby Patienten 72 årig kvinde, henvist

Læs mere

Patientinformation. PET ved non-hodgkin lymfom

Patientinformation. PET ved non-hodgkin lymfom Side 1 af 6 Patientinformation PET ved non-hodgkin lymfom De har for nylig fået konstateret non-hodgkin lymfom (lymfekræft). I den anledning vil vi spørge, om De ønsker at deltage i et videnskabeligt projekt,

Læs mere

Prostatakræft og nuklearmedicinsk udredning. Mike A. Mortensen Læge, PhD-studerende

Prostatakræft og nuklearmedicinsk udredning. Mike A. Mortensen Læge, PhD-studerende Prostatakræft og nuklearmedicinsk udredning. Mike A. Mortensen Læge, PhD-studerende Agenda 1. PROSTAGE Baggrund Udførelse Resultater 2. Fremtiden Hvad er PSMA Hvorfor PSMA PET/MRI best of both worlds?

Læs mere

Testis cancer kort behandlingsvejledning

Testis cancer kort behandlingsvejledning Testis cancer kort behandlingsvejledning Baggrund Tumorer i testiklen udgår i 95% af tilfældene fra germinalcellerne. Germinalcelletumorer kan også opstå udenfor gonaderne specielt svarende til midtliniestrukturer

Læs mere

Palliativ strålebehandling i Danmark

Palliativ strålebehandling i Danmark Palliativ strålebehandling i Danmark Version 1 med rettelse af 13/5 2009 Klaus Seiersen, april 2009 Bidragsydere Áshildur Logadottir (Rigshospitalet) Eva Samsøe (Herlev) Henrik Robenhagen Jensen (Odense)

Læs mere

Årsrapport for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG. Dansk Okulær Onkologi Gruppe

Årsrapport for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG. Dansk Okulær Onkologi Gruppe Årsrapport 2013 15 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG Dansk Okulær Onkologi Gruppe Årsrapporten 2013 15 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG er udarbejdet af Overlæge Peter Toft, overlæge Steen

Læs mere

Metastatisk, spinalt tværsnitssyndrom. Behandlingsvejledning

Metastatisk, spinalt tværsnitssyndrom. Behandlingsvejledning Metastatisk, spinalt tværsnitssyndrom Behandlingsvejledning August 2009 Metastatisk spinalt tværsnitssyndrom Definition Symptomgivende kompression af medulla spinalis eller cauda equina fra metastaserende

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Treatment Of Chronic Anal fissure (TOCA): a Randomized Clinical trial on Levorag Emulgel versus Diltiazem gel 2% Forsøgets danske titel: Behandling

Læs mere

CRF. Protokol titel. Forsøgsperson nummer (ID/Rand.): Forsøgspersoninitialer: Center: side 1 af 20. Kort protokolnavn/eudract: CRF Versionsnummer:

CRF. Protokol titel. Forsøgsperson nummer (ID/Rand.): Forsøgspersoninitialer: Center: side 1 af 20. Kort protokolnavn/eudract: CRF Versionsnummer: CRF Kommentar [GCP1]: En Case Report Form (CRF) er specifik for det enkelte forsøg og skal stemme nøje overens med, hvad der er beskrevet og godkendt i protokollen, at man vil samle af data Forsøgsperson

Læs mere

set fra almen praksis

set fra almen praksis Tidlig kræftdiagnostik og radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus

Læs mere

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i

Læs mere

Protokolresume: nyretumorer, dels spredning af tumorceller i forbindelse med udtagning af vævsprøve.

Protokolresume: nyretumorer, dels spredning af tumorceller i forbindelse med udtagning af vævsprøve. Protokolresume: Forsøgets titel: Perfusion skanning af nyretumorer Forsøgsansvarlige: Overlæge Nessn H. Azawi, Urologisk afdeling D, Roskilde Sygehus. Formål: At forbedre diagnostikken mhp. at undgå dels

Læs mere

Hvordan går det danske patienter med testis cancer?

Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Landsdækkende database for patienter med germinalcelle tumorer (GCC) Databasen dækker patienter behandlet i perioden 1984-2007 Mere end 230 variable

Læs mere

NEOADJUVERENDE, CONCOMITTANT OG ADJUVERENDE ENDOKRINBEHANDLING

NEOADJUVERENDE, CONCOMITTANT OG ADJUVERENDE ENDOKRINBEHANDLING NEOADJUVERENDE, CONCOMITTANT OG ADJUVERENDE ENDOKRINBEHANDLING Radikal prostatektomi I forbindelse med radikal prostatektomi har 3 måneders endokrin behandling ført til volumenreduktion af prostata og

Læs mere

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I.

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I. Eksperimentelle undersøgelser Epidemiologisk design I Observerende undersøgelser beskrivende: Undersøgelsesenheden er populationer regional variation migrationsundersøgelser korrelationsundersøgelser tidsrækker

Læs mere

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008;

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008; Reviews Rinck GC, van den Bos GA, Kleijnen J et al. Methodologic issues in effectiveness research on palliative cancer care: a systematic review. J Clin Oncol 1997; 15: 1697-1707. Smeenk FW, van Haastregt

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE MELLEM Dansk CancerBiobank CENTERAFDELING OG KLINISK AFDELING/FORSKERGRUPPE BLOD

SAMARBEJDSAFTALE MELLEM Dansk CancerBiobank CENTERAFDELING OG KLINISK AFDELING/FORSKERGRUPPE BLOD SAMARBEJDSAFTALE MELLEM Dansk CancerBiobank CENTERAFDELING OG KLINISK AFDELING/FORSKERGRUPPE BLOD Kontrakt ID Indsamling ved Biobankcenter Klinisk afdeling Periode for indsamling Center: Afd.: Fra: Afd.:

Læs mere

kliniske forsøg og indføre processer for at forhindre disse i at gentage sig?"

kliniske forsøg og indføre processer for at forhindre disse i at gentage sig? "Hvordan sponsorer, CRO er og investigatorer kan lære af fejl i kliniske forsøg og indføre processer for at forhindre disse i at gentage sig?" Lene Bjerring Bork, Lægemiddelinspektør, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Relapsbehandling af udvalgte kræftsygdomme en spydspidsfunktion

Relapsbehandling af udvalgte kræftsygdomme en spydspidsfunktion Temamøde vedr. spydspidsfunktioner Onsdag 25-5-2015 Relapsbehandling af udvalgte kræftsygdomme en spydspidsfunktion Klinisk og molekylær behandlingsresistent kræftsygdom»blood on the Tracks«. Bob Dylan,

Læs mere

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet 1 2 Diagnostiske strategier for muskuloskeletal

Læs mere

Radikal prostatektomi i DK Status 2013

Radikal prostatektomi i DK Status 2013 Radikal prostatektomi i DK Status 2013 Henrik Jakobsen Overlæge Urologisk Afdeling Herlev Hospital Metode Enquete udsendt via primo september 2013 til alle opererende urologiske afdelinger i DK Afdelinger

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

FAKTA OM OG REHABILITERING VED FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)

Læs mere

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Alfa-1-antitrysin mangel hos børn Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Hvad er det? Alfa-1-antitrypsin Proteinstof Produceres i leveren Fungerer i lungerne Regulerer neutrofil elastase balancen

Læs mere

Hjernetumordagen 1. april 2014

Hjernetumordagen 1. april 2014 Hjernetumordagen 1. april 2014 Onkologisk behandling af hjernetumorer Sidste år sluttede vi med spørgsmålet: Får I den bedste behandling? Svar: Primær behandling Ja! Recidiv behandling Måske! Behandlingsmål

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

ACTIVE SURVEILLANCE Overbehandling Active surveillance

ACTIVE SURVEILLANCE Overbehandling Active surveillance ACTIVE SURVEILLANCE Overbehandling Radikal behandling kan kurere tidlig prostatacancer men number needed to treat er højt. Til dato findes 2 randomiserede studier, der sammenligner observation med radikal

Læs mere

ON STUDY SKEMA DMG 2003 side 1-2 (papirversion) / fanebladet Klinik

ON STUDY SKEMA DMG 2003 side 1-2 (papirversion) / fanebladet Klinik Frequently asked questions (FAQ) for udfyldelse af Dansk Melanom Gruppes (DMG) skemaer (papirversion og/eller elektronisk på www.sundata.dk) for behandling af kutane melanomer. Vejledning til udfyldelse

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Dansk CancerBiobank centerafdeling og klinisk afdeling/forskergruppe VÆV

Samarbejdsaftale mellem Dansk CancerBiobank centerafdeling og klinisk afdeling/forskergruppe VÆV Samarbejdsaftale mellem Dansk CancerBiobank centerafdeling og klinisk afdeling/forskergruppe VÆV Kontrakt ID Center - År/Fortløb.nr.- Afd. evt. organ Indsamling Indsamlende afdeling DCB center DCB lokal

Læs mere

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

Læs mere

December Appendiks 2 Retningslinjer om anvendelse af ioniserende stråling i sundhedsvidenskabelige forsøg

December Appendiks 2 Retningslinjer om anvendelse af ioniserende stråling i sundhedsvidenskabelige forsøg December 2011 Appendiks 2 Retningslinjer om anvendelse af ioniserende stråling i sundhedsvidenskabelige forsøg Almindelige bestemmelser Enhver anvendelse af ioniserende stråling fra røntgenkilder eller

Læs mere

DMG 2003 KIRURGI. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI. Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom. Januar 2003.

DMG 2003 KIRURGI. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI. Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom. Januar 2003. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom Januar 2003 Side 1 af 8 INDHOLD 1. FORMÅLET MED UNDERSØGELSEN... 3 2. PATIENTUDVÆLGELSE... 3 3. DIAGNOSTISK

Læs mere

Lær mere om prostatacancer

Lær mere om prostatacancer Lær mere om prostatacancer Denne brochure indeholder information om prostatacancer rettet mod patienter, familiemedlemmer eller venner og personer, som er interesserede i at lære mere om sygdommen. Det

Læs mere

Tissue micro array til klinisk rutine analyse. Molekylærenheden Patologiafdelingen Herlev Hospital Danmark

Tissue micro array til klinisk rutine analyse. Molekylærenheden Patologiafdelingen Herlev Hospital Danmark Tissue micro array til klinisk rutine analyse Molekylærenheden Patologiafdelingen Herlev Hospital Danmark Brug af TMA i forskning TMA er hovedsageligt brugt indenfor forskning, typisk til analyse af større

Læs mere

Patientinddragelse i forskning. Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor

Patientinddragelse i forskning. Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor Patientinddragelse i forskning Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor BMC Health Services Research 2014, 14:89 142 studies that described a spectrum of engagement Engagement was feasible in most settings

Læs mere

Prostataspecifikt antigen-test: skal skal ikke?

Prostataspecifikt antigen-test: skal skal ikke? 9 Prostataspecifikt antigen-test: skal skal ikke? Flemming Bro Få test er så vanskelige at bruge på relevant vis i praksis som prostataspecifikt antigen-testen. Den kan bruges i diagnostikken af prostatakræft,

Læs mere

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi : FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Protokol. Billedvejledt tumorboost af lokaliseret unifokal c. vesica urinaria: Et fase I/II projekt.

Protokol. Billedvejledt tumorboost af lokaliseret unifokal c. vesica urinaria: Et fase I/II projekt. Protokol Billedvejledt tumorboost af lokaliseret unifokal c. vesica urinaria: Et fase I/II projekt. Videnskabsetisk komité for Region Midtjylland M-20080210 Datatilsynet journalnr. 2008-41-2820 Version

Læs mere

Senfølger efter kræftbehandling. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet

Senfølger efter kræftbehandling. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Senfølger efter kræftbehandling Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Mål for kræftbehandling Bedre overlevelse, sygdomsfrihed Mindske symptomer Bedre livskvalitet Mange behandlinger ikke gode

Læs mere

Traumatologisk forskning

Traumatologisk forskning Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er

Læs mere

PERCIST. Joan Fledelius, Nuklearmedicinsk afdeling, Hospitalsenhed vest, Herning

PERCIST. Joan Fledelius, Nuklearmedicinsk afdeling, Hospitalsenhed vest, Herning PERCIST Joan Fledelius, Nuklearmedicinsk afdeling, Hospitalsenhed vest, Herning 2 Nuklearmedicinsk responsevaluering 1990 Kaplan et al: Gallium-67 imaging: A prediction of residual tumor viability and

Læs mere

Kapitel 1. Anmeldelse af et sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt og indhold i en forsøgsprotokol og en tillægsprotokol

Kapitel 1. Anmeldelse af et sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt og indhold i en forsøgsprotokol og en tillægsprotokol Bekendtgørelse om information og samtykke til deltagelse i sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter samt om anmeldelse af og tilsyn med sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter I medfør af 7, 15, stk.

Læs mere

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen,

Læs mere

københavns universitet det natur- og biovidenskabelige fakultet DELTAGERINFORMATION OM FORSKNINGSPROJEKTET SKOT III MØDRE

københavns universitet det natur- og biovidenskabelige fakultet DELTAGERINFORMATION OM FORSKNINGSPROJEKTET SKOT III MØDRE københavns universitet det natur- og biovidenskabelige fakultet DELTAGERINFORMATION OM FORSKNINGSPROJEKTET SKOT III MØDRE Hvem kan deltage 3 Aktiviteter i forsøget 3 Oversigt over aktiviteter i forsøget

Læs mere

Ovennævnte gælder også for vurdering af patienter efter kemostrålebehandling

Ovennævnte gælder også for vurdering af patienter efter kemostrålebehandling Rekommandationer Patienter, radikalt opereret for rectumcancer Stadium III: o Høje tumorer 10-15 cm fra anus: Kan behandles ligesom colon cancer med 6 måneders kombinationsbehandling med 5-FU præparat

Læs mere

BIOPAC PROJEKTET Translationel forskning med henblik på nye biomarkører ved pancreas cancer

BIOPAC PROJEKTET Translationel forskning med henblik på nye biomarkører ved pancreas cancer BIOPAC PROJEKTET Translationel forskning med henblik på nye biomarkører ved pancreas cancer Julia S. Johansen Onkologisk afd. og Medicinsk afd. Herlev Hospital Ten Leading Cancer Types for Estimated New

Læs mere

RADICALS Radioterapi og androgen deprivation i kombination efter prostatektomi.

RADICALS Radioterapi og androgen deprivation i kombination efter prostatektomi. RADICALS Radioterapi og androgen deprivation i kombination efter prostatektomi. Et randomiseret klinisk fase III forsøg ved prostatakræft Original titel: Radiotherapy and Androgen Deprivation in Combination

Læs mere

Social ulighed i kræftoverlevelse

Social ulighed i kræftoverlevelse Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

BETYDNINGEN AF FRIE RESEKTIONSRANDE VED BRYSTBEVARENDE OPERATIONER

BETYDNINGEN AF FRIE RESEKTIONSRANDE VED BRYSTBEVARENDE OPERATIONER BETYDNINGEN AF FRIE RESEKTIONSRANDE VED BRYSTBEVARENDE OPERATIONER Anne Bodilsen Verdenskort hvor marginern står?? - 21 studier (n: 48-3899) - 14,571 patienter European Journal of Cancer 46 (2010) 319-3232

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 5 - CLEARINGHOUSE Bilag 5. SfR Checkliste kilde 18. SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Deuling J, Smit M, Maass A, Van den Heuvel A, Nieuwland W, Zijlstra F, Gelder I. The Value

Læs mere

1.2 Udredning start 9 1.2.1 Patient ønsker udsættelse af tidspunkt for undersøgelse 9

1.2 Udredning start 9 1.2.1 Patient ønsker udsættelse af tidspunkt for undersøgelse 9 Sundhedsanalyser Sagsnr: 14/15288 30. november 2015 OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL (FAQ) Pakkeforløb for kræftområdet (organspecifik kræfttype) Dokumentet indeholder svar på ofte stillede spørgsmål vedrørende

Læs mere

Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer. Niels-Chr. G. Hansen

Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer. Niels-Chr. G. Hansen Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer Niels-Chr. G. Hansen Årligt antal nye tilfælde af lungekræft i Danmark 5000 4000 Antal 3000 2000 1000 0 1940

Læs mere

KOMITÉSYSTEMETS TJEKLISTE INDHOLD KLINISKE LÆGEMIDDELFORSØG

KOMITÉSYSTEMETS TJEKLISTE INDHOLD KLINISKE LÆGEMIDDELFORSØG 1 KOMITÉSYSTEMETS TJEKLISTE INDHOLD KLINISKE LÆGEMIDDELFORSØG DOKUMENTER DER SKAL INDSENDES VIA DKMAnet. Se fælles dokumenttjekliste ved ansøgning om lægemiddelforsøg via DKMAnet * markerer komitérelevante

Læs mere

Udvikling de sidste 30 år

Udvikling de sidste 30 år Acta Oncologica Symposium 22.-23. maj 2008 DBCG 30 års jubilæum Strålebehandling ved cancer mammae Udvikling de sidste 30 år Marie Overgaard Department of Oncology, Aarhus University Hospital, Denmark

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II Bilag 9.1 K Sarkomer Overlæge Johnny Keller, Århus Sygehus Arbejdet er kommenteret af Dansk Sarkomgruppe Hovedanbefalinger Den fremtidige behandling inklusive bioptering bør samles

Læs mere

Christian Søndergaard, Hospitalsfysiker

Christian Søndergaard, Hospitalsfysiker Christian Søndergaard, Hospitalsfysiker!"#$%&&&' '% (&) &! "* + + ",# -./0 -.0 Nuklear medicin Diagnostik (og terapi) baseret på radionuklider. Gammakamera (Anger kamera) Et passende radiofarmakon indgives

Læs mere

A-kursus i urogenital radiologi

A-kursus i urogenital radiologi A-kursus i urogenital radiologi 25. - 27. november 2014 Overlæge Gratien Andersen Røntgen og Skanning Aarhus Universitetshospital i Skejby Uroteltumorer Uroteltumorer Papillær type 80% 50 % er maligne

Læs mere

Hoftenære Frakturer, Evidens og Forskning

Hoftenære Frakturer, Evidens og Forskning Hoftenære Frakturer, og Forskning Søren Kring Traumesektionen Hvidovre Hospital Indhold (20 min) Formål: At skabe forståelse for evidens og forskning på hoftenære frakturer Indhold (20 min) Forskningsområder

Læs mere